Louisiana Program Forår 2013

Page 1

forår 2013

POP

ART DESIGN

Warhol . LichtenstEIn . EAMES RAUSCHENBERG . PANTON . . . LOUISIANA CONTEMPORARY

TARA DONOVAN

MØD KUNSTNERNE PÅ

LOUISIANA CHANNEL oversigtskort på bagsiden


EN TUR I PARKEN

Længere dage, lysere aftener og knopper på træerne: Louisianas smukke Skulpturpark venter på dig. Oplev den på ny i selskab med museets mobilguide.

LOUISIANAS SAMLING

Vest- & Østfløj. Et udvalg af de seneste års nyindkøbte værker – vist sidste år på Pink Caviar – får nu for første gang lejlighed til at gå i dialog med populære klassikere og gamle “kendinge” fra samlingen. LOUNGE God stemning og musikalske lækkerier serveret af DJs og live-musikere i Louisiana Cafe.

kUNSTDAGE Seks onsdage i april-maj, med fokus på Popårene: kunst, design, kultur og samfund.

TARA DONOVAN – til 20.5. Se hverdagens almindelige og tilsyneladende anonyme materialer og småting forvandlet til skulpturer af stor og særegen skønhed. Den amerikanske kunstner Tara Donovan er på spil.


LIVE Følg med i tidens mest aktuelle, levende, skarpe, overraskende, engagerede og musikalske kulturdebat. BØRNEHUS Værksteder med bl.a. tapet, ler og robotter. Påske med Pop Art badges og tid til kunstdetektiv. VÆRKSTEDER Du kan arbejde med maleri, tegning, tryk og fomgivning, inspireret af Popkunst og Tara Donovan. PERSPEKTIV Se kalenderen for mere info om omvisninger og foredrag i forbindelse med Pop Art Design.

POP ART DESIGN

22.2.-9.6. Louisiana har samlet et overdådigt opbud af kunstneriske hovedværker og klassiske designikoner fra en fænomenal periode.


POP ART DESIGN UDSTILLING 22.2.-9.6. Sæsonens store udstilling fokuserer på det nære, inspirerende og gensidigt frugtbare samarbejde mellem de kunstnere og designere, der i årene 1955-1972 formede popkulturen. Glæd dig til en total(p)oplevelse med ikoniske hovedværker af bl.a. Lichtenstein, Rauschenberg, Warhol, Eames, Sottsass og Panton.

Billeder fra oven: Ettore Sottsass, Malatesta, stol, 1970. George Nelson, Block Clock, 1950. Studio 65, Bocca, sofa. Alle: Vitra Design Museum.

Pop Power! Ung, vild, nyskabende. Grænsesøgende, farvestrålende, sprængfarlig – og sexet. Sådan virkede Pop, da bevægelsen bragede igennem på kunst- og designscenen, først i England midt i 1950’erne og senere med endnu større kraft i USA fra starten af 60’erne. Og sådan virker den faktisk stadig i dag, når man træder ind i det “univers” af Pop, der med over 175 værker og genstande fylder Louisianas Sydfløj. Her udsættes vi for en nærmest radioaktivt strålende påvirkning fra en æra, hvor masseproduktion, nye materialer, design, reklame, radio og tv satte turbo på udviklingen og skabte helt nye muligheder for både kunstnere og designere. Deres produktion står derfor tilbage – og bliver ved med at fascinere – som udråbstegn fra en boom-tid, præget af uhæmmet drive og optimisme. En periode, som er blevet kaldt den sidste, hvor vi i Vesten for alvor troede, at alt ville og kunne blive bedre, friere, flottere og lykkeligere. Det er i disse år, colaflasker og suppedåser tager vejen fra supermarkedets hylder til lærredet, hvor hamburgere bliver til skulpturer og røde læber formes til siddemøbler. For Pop provokerer netop ved at tage fat i velkendte, let forståelige motiver, forholde sig til hverdagen og de nære omgivelser og udviske grænserne mellem højt og lavt, mellem det ægte og det kunstige. Derfor bryder Pop igennem som æstetisk aha-oplevelse for langt større dele af befolkningen, end kunsten ellers havde været vant til at sætte i tale.


Herunder t.v. Roy Lichtenstein, On, olie på lærred, 1962, Collection Simonyi. T.h. Gino Sarfatti, Moon, bordlampe 1969. Nederst t.v. Robert Venturi og Denise Scott Brown, Learning from Las Vegas, foto 1968. T.h. Charles og Ray Eames, DKR, wire chair 1951. Alle viste designobjekter på de følgende sider er fra Vitra Design Museum.


Herover t.v. George Nelson, Marshmallow, sofa 1956. T.h. Roy Lichtenstein, Yellow Brushstroke II, (detalje), 1965. Privat eje. Modsatte side øverst: Martial Raysse, France verte, 1964. T.h. og nederst t.h. Öyvind Fahlström, ESSO-LSD, 1967. Alle Moderna Museet. I midten: Robert Indiana, Seven, 1965. Bochum Campusmuseum. Saul Bass, The Magnificent Seven, filmplakat 1960. Nederst t.v. Studio DA, Pillola, gulvlamper 1968.

POP ART DESIGN

Pop Art Design byder på et gensyn med en lang række af periodens signalstærke ikoner og klassikere, men udstillingen sætter dem samtidig i nyt perspektiv. Aldrig før er designs centrale rolle i Pop-historien blevet foldet ud som det sker her, hvor dialogen og samspillet mellem kunst og design i den grad er i fokus. Ved at vise at temaer og motiver “bevægede sig” på kryds og tværs mellem genrerne giver udstillingen et rigere og mere mangfoldigt billede af Pop som fænomen. Tiden var nemlig præget af opbrud og nytænkning i begge “lejre”. Andy Warhol og flere af Popkunstens hovedfigurer som Roy Lichtenstein, James Rosenquist, Richard Hamilton og Claes Oldenburg var uddannede reklametegnere eller dekoratører – “commercial artists” blev de kaldt – og markerede derfor et virkeligt skred: Den centrale kunstscene var nu indtaget af folk, der kom udefra og tænkte helt anderledes. Samtidig overtog designere som George Nelson samt Charles og Ray Eames – på hvis tegnestuer man arbejdede i tværfaglige hold – motiver fra de trykte mediers flade billedverden og dyrkede forbindelserne til både kunst og ny teknologi. Mens de bevidst sidestillede kultur og forretning og markedsførte bl.a. møbler på en måde, der ændrede opfattelsen af hverdagens genstande, så formgivning nu blev anerkendt som en kunstnerisk præstation.



Modsatte side ses fotos af Venturi og Scott Brown, Learning from Las Vegas, 1968, og af Jean Manevals plasthus, 1964-68. Øverst desuden: Allan D’Arcangelo, Untitled, 1967. Pietrantoni & Lucci, Nuvola, lampe, 1966. Anden række: Panton, Ring Lamps, 1969. Judy Chicago, Car Hood, 1964, Moderna Museet. Tredje række midt: Panton, Heart Cone Chair, 1959. Nederst: to tekstiler af Girard, 1971. Warhol, Mao, 1972. Louisiana.

Udstillingen er inddelt i tableauer, der hver består af flere temaer, som til sammen fører os på en rejse gennem Pops mange forskellige udtryk, former og spor. Kortene er så at sige blandet hele vejen igennem, for at vi kan se og værdsætte tingene på ny: her er ikke langt fra kunstneriske hovedværker til Tupperware, fra designklassikere til reklameskilte. Netop denne form for “lige-stilling” af forskellige motiver, teknikker og materialer er typisk for Pop, som det fremgår i udstillingens første rum med temaer som Virkeligheden som collage og Billede, objekt og tegn. Her ser vi også, hvordan man i perioden både skuer tilbage på folkekunsten og modsat har blikket rettet fremad mod robotter, automater og de første designede computere. Udstillingens andet rum handler bl.a. om interessen for hverdagslivet, reklamens magt og dermed typografiens betydning – Fra skrift til billede. Farverig plast, nye materialer og blanke overflader gør nu deres indtog. Flere sider af konsumkulturen er samlet i det

Herover fra venstre: Olivier Mourgue, Bouloum, lounge stol, 1968. Allen Jones Chair, 1969. Gruppo Strum, Pratone, lounge møbel, 1966. Anonym, Model 44, 1947–51. Vendo Company, Kansas City.

tredje rum i temaer som Frisk fra maskinen og Rusmidler og forbrug, men også Hverdagshelte viser, hvordan Pop på samme tid glamouriser og kommercielt udnytter f.eks. Holly­woods berømtheder. I det store rum øverst i Sydfløjen handler det bl.a. om Billedernes opløsning og Postmoderne klicheer. En boks, hvori Warhols sølvpuder svæver rundt om en oppustelig stol, danner overgang til temaet Kvinden som fetich. Går man ned af trappen fra Panoramarummet, finder man bl.a. afsnit om Den grafiske kunst og Kunstige verdener med fokus på bl.a. futuristisk arkitektur og rejser i både det indre og ydre rum.

POP ART DESIGN



Øverst: Studio 65, Leonardo, sidde-moduler, 1969. George Nelson Associates, logo til American National Exhibition i Moskva, 1959. Herover: Richard Hamilton, The “Gold” Guggenheim, 1965-66. Andy Warhol, Marilyn Monroe, 1967. Begge Louisiana. T.h. Anonym, NIVEA Crème, 1959-70. Pop Art Design En udstilling af Vitra Design Museum, Louisiana Museum of Modern Art og Moderna Museet, Stockholm. De viste billeder er © de enkelte kunstnere / billedkunst.dk 2013. Andy Warhols: © The Andy Warhol Foundation for The Visual Arts / billedkunst.dk 2013


LOUISIANA ABC

Museumsdirektør Poul Erik Tøjner giver i sine nye, højt anmelderroste bog en personlig udlægning af Louisianas bedste billeder – i alt 73 små essays om værker, der har sat sig i sanserne og udfordret hans tanker gennem årene. Kr. 399 / klubpris kr. 299 i Louisiana Butik.

louisiana ABC

“Flyvetur over Louisianas samling med en af landets mest veloplagte og forførende skribenter” ❤❤❤❤❤❤ Politiken “Flot, elegant formidling fra en af vore førende kunstkendere” ★★★★★ Berlingske “Vinder ens hjerte” ★★★★★ Jyllands-Posten

ALBERS BASELITZ CALDER DUBUFFET ELIASSON FLAVIN GURSKY HOCKNEY JORN KIRKEBY LICHTENSTEIN MOORE…


LOUISIANA CONTEMPORARY

TARA DONOVAN UDSTILLING TIL 20.5. Tara Donovan eksperimenterer med nærmest værdiløse småting som tandstikker, folie, sugerør og søm. Ved at samle tingene i tusindvis, fremtryller hun både det fysiske og poetiske potentiale i materialet og får det til at “vokse” til organiske skulpturer, der virker stærkt sanselige og dragende.

Tara Donovan giver ikke sine værker titler, for hun vil helst have at man ser dem uden bestemte associatio­ ner. T.h. ses Uden titel, 2011 (detaljer). Mylar folie. Foto: G.R. Christmas.

Tara donovan er født i USA (1969) og bosat i New York. Udstillingen på Louisiana, der vises i Søjlesalen og Store Sal er hendes første i Europa. Den er arrangeret i samarbejde med Arp Museum, Bahnhof Rolandseck.

★★★★★

Hvorfor hun bruger sugerør, knapper eller paptallerkener? Jo, forklarer Tara Donovan, “som kunststuderende er man fattig, så oprindelig handlede det om at finde materialer, der kunne købes billigt hos den lokale købmand.” Noget, hun havde råd til at købe så meget af, at hun frit og uforfærdet kunne tillade sig at eksperimentere. Siden da har Tara Donovan holdt fast i at arbejde med billige og masseproducerede ting, for i princippet er de bare et udgangspunkt. Det der tæller, er hvordan tingen opfører sig undervejs i den lange, intuitive og undersøgende fase, hvor hun afprøver alle dens egenskaber som byggeklods, “for at se, hvor jeg ender.” Ofte bruger Donovan kun få eller slet ingen klæbemidler, så det er selve gentagelsen og måden hun stabler, folder eller på anden vis sammensætter de tusinder, måske hundrede tusinder af identiske elementer på, der bliver afgørende for “resultatet.” Undervejs forvandler Donovan det hverdagsagtige til skulpturer af stor skønhed – de kan minde om skyer, koraller eller cellestrukturer – og udfordrer dermed vores vanetænkning og pirrer vores sanser. “Det drejer sig om at lokke materialets egne egenskaber frem, og så indser jeg det skønne, mens værket opstår.” Nøjagtig samme opdagelse, mener hun, vi som beskuere gør, når vi siden betragter hendes ting. “Det var tilfældigvis bare mig, der opdagede det først.”



T.h.: Tara Donovan: Uden titel, 2012. Akryl. Foto: Kerry Ryan McFate. Herunder: Tara Donovan: Uden titel, 2008 Polyesterfilm. Foto: Dennis Cowley. Nederst: Tara Donovan: Uden titel, 2005. Paptallerkener. Foto: Ellen Labensky. Alle viste værker er © Tara Donovan og courtesy Pace Gallery.

“For mig er skønhed ikke noget, jeg selv skaber, men noget der sker i værket. Skønheden eksisterer så at sige allerede i materialet, selve formen følger senere.”

TARA DONOVAN


LOUISIANA HISTORIER PÅ MOBILEN Oplev Skulpturparken med din personlige guide ved hånden og få introduktioner til Louisianas “særlige ånd” og skulpturerne af bl.a. Miró, Calder, Moore og Ernst. Hent Louisianas mobilguide gratis via museets trådløse netværk, kodeord: Louisiana

MOORE CALDER HEERUP LAURENS ARP SERRA MIRÓ ERNST KIRKEBY TRAKAS


david Hockney

Jonathan Safran Foer

Jonathan Meese

Elina Brotherus

LOUISIANA CHANNEL HER KAN DU MĂ˜dE Kunstnerne

Nipa Doshi

Jonathan Levien

Nicole Krauss

Elliot Hundley


Ugo Rondinone

patti Smith

Ai Weiwei

Tal R

Følg med på Louisianas web tv-kanal, hvor du hver uge finder nye, spændende indslag med den internationale kulturverdens markante profiler inden for kunst, litteratur, design, musik og arkitektur. Du kan se www.louisiana.dk/channel på computer, smartphone eller tablet.

Kerstin Ekman

Pipilotti Rist

Richard Ford

Yayoi Kusuma


FORÅR PÅ u27 FREDAGE

Louisiana udvider nu paletten af muligheder for at opleve kunsten på en aktiv og inspirerende måde. Ud over Billedværksteder og ART+ Aftener introduceres nemlig et særligt tilbud for dig, der har Klubkort U27. På udvalgte fredage kl. 17-21 får du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. Art Action, hvor vi inviterer unge kunstnere til at forestå arbejdet i værksteder. Det kan også være tegnesessions eller korte omvisninger med særlige temaer. Hold øje med kalenderen for disse udvalgte fredage, hvor der typisk også vil være fredagslounge i cafeen.

EN SÆSON FULD AF AKTIVITETER, INSPIRATION, TILBUD OG OPLEVELSER FOR ENHVER SMAG. BØRN

Der er udsigt til en sjov og farverig sæson i Børnehuset. Her vil der bl.a. være værksteder, hvor man kan male og trykke eget tapet og forstørre hverdagens små ting op til sjove figurer i ler. Bemærk også særlige Pop Art aktiviteter i påsken.


LOUISIANA LIVE

For nu fem år siden var der premiere på Louisiana LIVE, og siden har mere end 250 navne gæstet museets arena for aktuel kulturdebat, der bestyres med usvækket engagment af Synne Rifbjerg og Marie Tetzlaff og igen og igen trækker udsolgte sale. Glæd dig til forårets LIVE!

LOUISIANA CAFE

Forårets friske, sprøde råvarer vil i løbet af sæsonen præge buffeten til frokost og aften. Prøv også de lækre rugbrødsmadder med hjemmelavet kvalitets-pålæg. Og glæd dig til lune dage, hvor du igen kan spise ude.


LOUISIANA BUTIK DESIGN TASKER BØGER TØJ SMYKKER PLAKATER LEGETØJ KATALOGER GAVER

Shopper i printet hør Dansk design: Épice Læderhåndtag 2 farvevarianter Kr. 699 / klubpris kr. 629


Tyndt, kulørt glas med prikker Italiensk design: Zafferano Gennemfarvet glas, højde 11 cm Farver: Grå, grøn, gul, lilla, lysegrøn, orange Kr. 189 / klubpris kr. 170

Silketørklæde med prikker Dansk design: Becksöndergaard 100% silke, 100 x 100 cm 4 farvevarianter Kr. 499 / klubpris kr. 449

Strikket pude med striber Dansk design: Strictly Knit/Kristine Amstrup 40 x 40 cm, 100% merinould 3 farvevarianter Kr. 749 / klubpris kr. 674

shop helt til kl. 22 tirsdag-fredag i louisiana butik Træstamme-vase i keramik Dansk design: Gurli Elbækgaard Vælg mellem mange farver Højde 14 cm, kr. 325 / klubpris kr. 292,50 Højde 9 cm, kr. 175 / klubpris kr. 157,50


Skulpturel gulvvase i PORCELÆN Dansk design: Mette Bache og Barbara Bendix Becker / Kähler Grårosa, højde 19,5 cm, kr. 499 / klubpris kr. 449 Gråbrun, højde 21,5 cm, kr. 499 / klubpris kr. 449 Grågrøn, højde 35 cm, kr. 999 / klubpris kr. 899

LOUISIANA DESIGN Cardigan med rund hals 100% merinould, str. s-xl Farver: Sort, gråmelange Kr. 689 / klubpris kr. 620

Foto: Lars Ranek Forbehold for udsolgte og forsinkede varer

Klassisk regnjakke Dansk design: Elka Unisex, xs-xl Farver: Sort, hvid, navy, rød, kobolt, army, gul, orange Kr. 700 Klubpris kr. 630

Læsebrille Svensk design: Thorberg Briller Styrke: +1,5, +2 og +2,5 Flere modeller og farver Kr. 299 / klubpris kr. 269


Mini taburetter Spansk design: Ludus Ludi Sæt med 12 små taburetter, der kan stables til forskellige skulpturer Kr. 459 / klubpris kr. 413

Rustik skuldertaske Tysk design: Aunts and Uncles Vasket, håndkrøllet skind, 26 x 23 cm Farver: Koksgrå, cognac Kr. 999 / klubpris kr. 899

Plaid i klare farver Irsk design: Avoca Tern i farveforløb 100% lambswool, 140 x 180 cm Kr. 749 / klubpris kr. 674

stort udvalg af tasker, tilbehør, tøj i Louisiana butik Stort mønstret tørklæde Dansk design: Bella Ballou 140 x 140 cm, 100% tyndt bomuld Kr. 349 / klubpris kr. 314


Stort stribet tørklæde Dansk design: Épice 190 x 80 cm, bomuld/hør Kr. 1079 / klubpris kr. 971

Taske i kraftigt, smidigt skind Finsk design: 2OR+BYYAT Aftagelig skulderrem, 27 x 35 cm Farver: Sort, grå Kr. 1599 / klubpris kr. 1439

Solbrille Dansk design: HAN Kjøbenhavn Håndlavede i Italien 3 varianter, flere farver, 2 priskategorier Kr. 850 / klubpris kr. 765 Kr. 1000 / klubpris kr. 900

Pude med digitalprint Dansk design: Signe Lybeck Kraftig bomuld, 45 x 45 cm Vælg mellem 2 varianter Kr. 675 / klubpris kr. 607,50


POP! Design Culture Fashion 1956-1976 Af Geoffrey Rayner m.fl. Engelsk tekst Forlag: ACC Kr. 459 / klubpris kr. 413 POP Ed. Mark Francis Engelsk tekst Forlag: Phaidon Kr. 139 / klubpris kr. 125 Andy Warhol Treasures Af Matt Wrbican & Geralyn Huxley Engelsk tekst Forlag: Goodman Kr. 255 / klubpris kr. 229,50

Grafisk tallerken Engelsk design: Carly Dodsley Sort print på cremefarvet porcelæn Diam 28 cm, kr. 119 / klubpris kr. 107 Diam 22 cm, kr. 96 / klubpris kr. 86

10% rabat med dit klubkort I LOUISIANA BUTIK Retro herrearmbåndsur Design: Komono Design Team Urkasse i børstet stål, japansk urværk Nylonrem / Flere farver Kr. 400 / klubpris kr. 360


Dekoreret kande Engelsk design: Carly Dodsley Sort/grønt/rødt print på cremefarvet porcelæn Højde 14 cm, kr. 169 / klubpris kr. 152 Højde 10 cm, kr. 119 / klubpris kr. 107

Struds i træ, mor og barn Dansk design: Koch Design, håndlavet i Danmark Oprindelig tegnet under 2. Verdenskrig Mor, kr. 995 / klubpris kr. 895,50 Barn, kr. 695 / klubpris kr. 625,50

Løber i vævet plast Svensk design: Horredsmattan 70 x 150 cm 3 farvevarianter Kr. 499 / klubpris kr. 449

PC-taske i kanvas og skind Dansk design: Piikaboo Til 13” eller 15”, aftagelig skulderrem Flere farver Kr. 499 / klubpris kr. 449


Yoko Ono Walking On Thin Ice, fotocollage, 1981 © Yoko Ono

YOKO ONO

En legende, et ikon, men også en af vor tids mest fremtrædende kunstnere og en pionér inden for en lang række kunstneriske felter som performance, film, installation, musik, aktioner mm. Sommerens store, retropsektive udstilling med den 80-årige Yoko Ono spænder over hele hendes karriere og viser mangfoldigheden af medier, udtryk og temaer, der præger hendes vitale kunstnerliv. Åbner 7. juni.


Udstillinger Louisiana byder på 6-10 udstillinger om året. Programmet er alsidigt med vægt på den internationale, moderne og samtidige kunst. Louisiana har desuden en lang tradition for kulturhistoriske samt store foto-, design-, og arkitektur-udstillinger – altid med det internationale udsyn, som fastholder museet som et af verdens mest respekterede udstillingssteder. Samling og skulpturpark Louisianas samling tager afsæt i tiden fra 1945 og frem og indeholder stort set alle genrer – med hovedvægt på maleri og skulptur. Skulpturparken udgør en vigtig del af samlingen, og hver eneste skulptur er nøje placeret, så den kommer til sin fulde ret. Samlingen omfatter hovedværker af bl.a. Picasso, Giacometti, Klein, Dubuffet, Warhol, Francis, Rauschenberg, Moore, Calder, Ernst, Arp, Serra, Bourgeois, Guston, Jorn, Baselitz, Kiefer og Kirkeby. Med over 3.000 værker er samlingen blandt de største i Skandinavien. Arkitekturen Louisiana regnes som et ganske enestående arkitektonisk hovedværk, rundet af de sene 1950’eres diskrete modernisme og tegnet af Jørgen Bo og Wilhelm Wohlert. Museet fremtræder som et horisontalt og lavmælt kompleks omkring parken og ud til Øresund.

LEVENDE KULTURHUS Med aftenåbent tirs-fre til kl. 22 har Louisiana i endnu højere grad udviklet sig til at være et levende kulturhus med en lang række tilbud og arrangementer. Senest har museet med Louisiana Channel skabt en kulturel platform på nettet, der kan besøges døgnet rundt. LOUISIANA LIVE Mød kulturlivets markante personligheder – live. Værter er Synne Rifbjerg (Weekendavisen) og Marie Tetzlaff (Politiken). Oftest tirsdag eller torsdag kl. 19.30 i koncertsalen. Se programmet på louisiana.dk. Pladsreservation tilrådes. Koncerter Louisianas koncertprogram har internationalt ry, ikke mindst når det gælder kammermusikken. Hver sæson byder både på genhør med nogle af musikkens største navne og mulighed for at lytte til morgendagens musikalske stjerner. Louisiana Børnehus Et fristed i tre etager, hvor børn og unge kan bruge deres fantasi og sanser til kreative udfoldelser. Åbent tirs-søn 11-18. Åbne værksteder dagligt 11-17.30. Tematiske, ofte med udgangspunkt i aktuelle udstillinger. Søndagsværksteder hver søn 11.30-13. Indledes med omvisning efterfulgt af kreativt arbejde i værkstedet. Der er begrænset plads, tilmelding i Børnehuset nødvendig.


Fredagslounge i Louisiana CafE Udvalgte fredag aftener gæster gode DJ’s og live-musikere Louisiana Cafe og skaber en afslappet musikalsk ramme om din middag. Se program på louisiana.dk OMVISNINGEr & aktiviteter Få mere ud af museets udstillinger og samling. Gratis introduktioner/omvisning Tirsdage kl. 13 og onsdage kl. 19. Tilmelding er ikke nødvendig. For mødested: se kalenderen på louisiana.dk Grupper på mere end seks personer bedes bestille privat omvisning. Billedværksted for voksne – længere forløb, hvor du får mulighed for at eksperimentere med materialer, teknikker og kunstneriske udtryk, inspireret af de aktuelle udstillinger. Art+ Aften – brug en aften på et levende, engageret kunsttræf med udgangspunkt i den aktuelle udstilling. Kunstdage – Kursusforløb, hvor du kan fordybe dig og få sat museets udstillinger eller samling i perspektiv. Se mere på louisiana.dk eller spørg på museet.

Bestil din egen omvisning: For grupper på max 30 personer i den aktuelle udstilling eller samling / museets arkitektur. Varighed ca. 45 min. Kr. 925 ekskl. entré til museet. Louisiana for to: Her er muligheden for at få en eksklusiv kunstoplevelse. Også en god gaveidé. Tidspunkter og bestilling på louisiana.dk

ÅBNINGSTIDER Tirsdag-fredag 11-22 Lørdag-søndag 11-18 Helligdage 11-18 Mandag lukket – dog åbent 2. påskedag og 2. pinsedag. Se louisiana.dk

ENTRE Pr. person kr. 110 Studerende med studiekort kr. 95 Børn op til 18 år fri entré Grupper (min. 15 pers.): Pr. person kr. 100. Studerende kr. 90 GRATIS ENTRE MED KLUBKORT

Louisiana Butik En af Danmarks førende designbutikker med et stort udvalg af : Designprodukter, tøj, udstillingskataloger, plakater, bøger, tasker. Følger museets åbningstider

LOUISIANA CAFE Tirs-fre 11-21.30 
 Lør-søn og helligdage 11-17.30 Frokostbuffet 12-15 Aftenbuffet 17.30-20.30 Dansk, sæsonaktuel buffet – bemærk ny menu hver uge.


KLUBKORT 1+1 0G KLUBKORT 1 giver dig meget mere Louisiana: fri entré til kunst- og kulturoplevelser et helt år, inkl. 200 aftener 10% RABAT I BUTIK OG CAFE KATALOG / MAGASIN TILSENDT 4 GANGE ÅRLIGT + mange flere klubfordele

LOUISIANA KLUBBEN

KØB DIT KLUBKORT PÅ MUSEET OG

klubkort 1+1 / klubkort 1 FRI ENTRÉ til Louisiana et helt år for 1 eller 2 personer alt efter korttype + op til 4 gæster til reduceret pris, kr. 90. 10% RABAT i Louisiana Butik og Cafe. Få også 10% rabat i cafeen for op til 4 gæster ved samlet betaling. KATALOG / MAGASIN / PROGRAM tilsendt 4 x årligt. PREVIEWS / ÅBNINGER invitation til 2-3 udstillinger. SPRING KØEN OVER benyt scan-selv indgangen kun for klubmedlemmer.

Louisiana støtteS i 2013 AF BLANDT ANDRE:

HOVEDSPONSOR

SPONSOR for Louisianas arkitekturudstillinger

PRIVATE VIEWS – særomvisning i den aktuelle udstilling – kun for klubmedlemmer. Klubtilbud i Louisiana Butik og Cafe. Annonceres på louisiana.dk og i nyhedsbrev. Hverv et nyt medlem Har du klubkort og hverver et nyt klubmedlem, får du som tak en gave. (Det hvervede medlem må ikke have været medlem inden for det seneste år). Se gaverne på louisiana.dk eller spørg i Klubben. GIV ET KLUBKORT I GAVE Køb det på museet eller bestil på louisiana.dk. fornyelsesrabat Forny i udløbsmåneden og få 10% rabat.


klubkort 1+1

klubkort 1

1 PERSON + 1 GÆST kr. 595

1 PERSON kr. 475

1+1 XTRA 2 KLUBKORT 1+1 til samme husstand kr. 795

1 XTRA 2 KLUBKORT 1 til samme husstand kr. 615

Pensionistrabat kr. 100

Pensionistrabat kr. 100

FÅ ENTREBILLETTEN REFUNDERET ELLER BESTIL PÅ LOUISIANA.dk

er du 18-27 år? Og VILD MED kunst, design, ARKITEKTUR, lounge MUSIK, litteratur & kulturdebat? Så KAN DU få fri entre til det hele med klubkort U27

augustinus fonden

@

HUSK AT TILMELDE DIG LOUISIANAS NYHEDSBREV

klubkort U27 1 PERSON UNGE 18-27 ÅR kr. 127 Fri entré til Louisiana et helt år, inkl. 200 aftener 10% rabat i Louisiana Butik og Café


SØHAVE

NORDFLØJ GIACOMETTI JORN

BØRNEHUS

VESTFLØJ BIOGRAF

GL. STRANDVEJ

KONCERTSAL CAFE

BUTIK

SKULPTURPARK

i

store sal

ØSTFLØJ

(UNDER TERRÆN)

HENRY MOORE

VESTFLØJ

Louisianas Samling forår 2013

ØSTFLØJ

Louisiana Contemporary: Tara Donovan 8.2.-20.5. (Store Sal og Søjlesal) Louisianas Samling forår 2013

SYDFLØJ

Pop Art Design 22.2-9.6. Kusama: Gleaming Lights of the Souls

ØRESUND

SYDFLØJ

Gl. Strandvej 13 3050 Humlebæk +45 4919 0719 www.louisiana.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.