Værksteder

VÆRKSTED 1 Lav en 100-udstilling

Materialer

•Kuber

•Knapper

•Søm

•Perler

•Sten

•Pailletter

•Tændstikker

•”Huller” fra hullemaskinen

•Elastikker

•Clips

•Paprør fra køkkenruller/toiletpapir

•Pasta i mange forskellige størrelser og former, rosiner, solsikkekerner, sukkerknalder, ris mv.

Elevbog 1b indledes med, at eleverne skal arbejde med tallene 0-100. 100 er ofte et tal, der fascinerer eleverne, så i dette værksted skal der arbejdes med, hvor meget 100 er. Det giver samtidig eleverne anledning til at tale om tallene.

Ideen med værkstedet er, at eleverne skal tælle 100 af forskellige ting sammen og samle dem til en udstilling.

Vi forestiller os, at eleverne kan lave plancher, hvor de limer 100 af noget op, men også at man samler 100 af noget i en pose, der så fx hænges på en opslagstavle.

Hvis man har plads til det, kan udstillingen selvfølgelig også placeres på et bord.

Det giver eleverne lejlighed til at samle i bundter af forskellige slags – at eleverne udvikler hensigtsmæssige tællestrategier fx ved at bundte i fem eller ti.

Det er fint, hvis man har ting med i forskellig størrelse, så det er tydeligt, at 100 ikke nødvendigvis fylder det samme. Hvis eleverne har ideer til, hvad 100-udstillingen også kan indeholde, kan de selvfølgelig foreslå det og evt. medbringe ting med hjemmefra.

Man kan overveje om man vil lave udstillingen i forbindelse med et forældremøde eller et andet forældrearrangement, så forældrene har mulighed for at se, hvad eleverne laver. Desuden kan det være en stor motivationsfaktor for eleverne at vide, at der rent faktisk er nogle, der skal se udstillingen. Man kan måske også lave en udstilling, som resten af skolen kan få adgang til.

VÆRKSTED 2 Spil Højhuset

Materialer

•Tisidede terninger

•Arbejdsark 3-4

Beskrivelser og kommentarer

I dette værksted arbejder eleverne med betydningen af cifrenes placering i et tocifret tal. Målet er, at eleverne opnår øget fortrolighed med tallene 10-100 og deres indbyrdes relationer.

Eleverne arbejder sammen to og to. Det er vigtigt, at begge elever har et højhus. Eleverne slår på skift med de to tisidede terninger. De to tal sættes sammen til et tocifret tal. Hvis man for eksempel slår 3 og 7, kan man altså enten danne tallet 37 eller tallet 73. Dette tocifrede tal skal skrives ind i højhuset på arbejdsark 3. Når tallet først er placeret, kan det ikke flyttes igen. Når man næste gang, det er ens tur, slår et nyt tal, skal dette også placeres. Hvis det er større, skal det stå over det ”gamle” tal.

Hvis det er mindre, skal det stå under det ”gamle” tal. Det vil sige, at værdien af tallene bliver større, jo højere op du kommer i huset. Hvis man slår et tal, der ikke kan placeres, er turen spildt. Vinderen af spillet er den, der først får fyldt sit højhus ud.

Dette spil bevidstgør eleverne om tallenes indbyrdes relationer. Eleverne får konkrete erfaringer med antallet af tal i bestemte intervaller. De skal vurdere, hvor tallene placeres fornuftigt, så det er muligt at placere senere trukne tal. Det er fx smart at placere tallet 95 helt oppe foroven i Højhuset.

Når eleverne har prøvet spillet et par gange eventuelt med forskellige klassekammerater og i større grupper, kan de prøve at spille i højhuset på arbejdsark 4. Dette højhus består af treværelses lejligheder, det vil sige, eleverne skal slå med tre tisidede terninger ad gangen og danne trecifrede tal.

VÆRKSTED 3 Byg en 100-snor

Materialer

•Snor

•Perler i to farver, gerne lyse og mørke

•Terninger

•Talkort 0-100

•Klemmer

•Arbejdsark 5-7

Beskrivelser og kommentarer

Eleverne skal i dette værksted først bygge en 100-snor. En 100-snor består af en snor og 100 perler i to farver. Det vil være godt, hvis man har mulighed for, at eleverne sammen i par kan bygge 100-snoren. Eleverne skal arbejde videre med 100-snoren i elevbogen, og den er i øvrigt en godt redskab, når der senere skal arbejdes med addition og subtraktion, så vi anbefaler på det varmeste, at man tager sig tid til dette arbejde, også selvom det kræver indkøb af snor og perler.

En 100-snor laves ved at man binder knude på snoren i den ene ende. Herefter trækkes perler på snoren, så der på skift er ti perler i den ene farve, ti perler i den anden farve, ti perler i den første farve osv., ind til man har trukket 100 perler på snoren. Der bindes knude på snoren, så perlerne ikke ryger af. Perlerne skal dog kunne trækkes lidt frem og tilbage på snoren.

Allerede i konstruktionen af snoren er eleverne i gang med at arbejde med matematik: at tælle til ti, at gøre det ti gange og se, at det er 100, at tælle 10, 20, 30 osv.

Når 100-snoren er bygget skal eleverne i gang med forskellige aktiviteter som beskrevet på arbejdsark 5. Først skal eleverne have talkortene 0-100 til rådighed. Eleverne trækker på skift et talkort og finder den tilsvarende perle på 100-snoren. Man kan evt. lade den ene elev trække kortet og sige tallet, hvorefter den anden elev finder den tilsvarende perle. På den måde skal eleverne også at udtale tallenes navne. Når eleverne har gjort dette fx ti gange hver, går de videre til næste aktivitet. Næste aktivitet består i, at den ene elev peger på en perle, hvorefter den anden elev siger nummeret på perlen. Den elev, der peger, siger, om det er rigtigt. Dette gentages også nogle gange. Aktiviteten kan udvides ved, at man også beder eleverne om at sige det tal, der kommer før og efter, eller man beder dem om at hoppe hen på perlen, der er ti større. Man kan differentiere aktiviteten alt afhængig af, hvad eleverne magter.

De to efterfølgende aktiviteter er to spil, som er beskrevet på arbejdsark 6. Spillene hedder ”Først til midten af 100snoren” og ”Først til 100 på 100-snoren”, og reglerne til disse fremgår af arbejdsarket. De kan også findes på www.kontextplus.dk under Aktiviteter og spil, hvor vi har beskrevet en række aktiviteter med 100-snoren.

Hvis man ikke har mulighed for at skaffe materialer, så eleverne kan bygge 100-snoren konkret, vil vi alligevel opfordre til, at man arbejder med aktiviteterne og spillene. Brug i stedet den 100-snor, vi har gengivet på arbejdsark 7. Den kan evt. forstørres og kopieres på A3-papir.

VÆRKSTED 4 Spil i taltavlen

Materialer

•Tisidede terninger

•Kuber

•Farveblyanter el.lign.

•Arbejdsark 8-11

Beskrivelser og kommentarer

I dette værksted skal eleverne blive fortrolige med taltavlen. Taltavlen er tal sat i system, hvor antallet af enere i tallet varierer på den vandrette række, og antallet af tiere varierer i den lodrette kolonne. Dette system er endnu en repræsentation af vores talsystem, som eleverne skal gennemskue, hvilket er med til at udvikle deres talforståelse. I elevbogen arbejder eleverne med diverse opgaver i taltavlen. Her skal de anvende taltavlen som udgangspunkt for fire spil/aktiviteter. Fælles for disse er, at man skal være to om hvert spil. Spillene er forklaret på selve arbejdsarkene, men hvis man ønsker yderligere forklaring, er spillene også gengivet på www.kontextplus.dk under fanebladet Aktiviteter og spil. Vi opfordrer desuden eleverne til at videreudvikle på spillene, hvis man har brug for enklere eller mere komplicerede regler.

Spillene er:

•Fire på stribe i taltavlen (arbejdsark 8)

•Kaninerne efter gulerødderne (arbejdsark 9)

•Ram kuberne på taltavlen (arbejdsark 10)

•Find tallet i taltavlen (arbejdsark 11)

Er rækkefølgen rigtig?

elevbogen side 4-9 samt arbejdsark 12-24

Læringsmål Eleverne

•kan gengive tal fra 0 til 100

•kan læse tal fra 0 til 100

•kan placere talkort fra 0 til 100 i rigtig rækkefølge

•kan placere og bestemme tal på tallinjen fra 0 til 100

•kan angive tal som kommer før og efter et vilkårligt tal fra 1 til 100

Hvordan passer 100 og 99 sammen?

Historie om Familien Tal

Nysgerrige Ni sidder ved det store spisebord i køkkenet hos Familien Tal. På bordet foran hende ligger den nyeste jumbotegneseriebog. ”Den Afskyelige Talknuser” hedder bogen. Nysgerrige Ni glæder sig rigtig meget til at læse historien om talknuseren fra det mørke og mystiske Tallismanien. Hun skal lige til at åbne bogen, men bliver forstyrret af Friske Fem, der straks får øje på den nye tegneseriebog.

”Ej! Hvad ser jeg? Nummer 100. Jeg har nummer 99.”

”Det er min,” siger Nysgerrige Ni og trækker bogen til sig. ”Jeg skal læse den først.”

”Ja, ja,” siger Friske Fem. ”Selvfølgelig skal du det. Min er vist også blevet væk.”

Pludselig lyder der en stemme nede under bordet. Det er Trætte Tre, der har ligget og sovet.

”Jeg har også jumbobøger,” mumler han søvnigt. ”Mange jumbobøger. De ligger under min seng.”

”Så har du måske nummer 55,” siger friske Fem. ”Det er min dobbeltgænger.”

”Det ved jeg ikke,” siger Trætte Tre. ”Skal der nu være to af din slags? Det lyder trættende. Du kan selv se efter under sengen. Jeg vil ikke. Der er nemlig edderkopper.”

”Edderkopper er fantastiske,” siger Friske Fem. ”Jeg elsker edderkopper. Det er friske dyr fra den vilde natur.”

Trætte Tre skal lige til at sige noget om den vilde natur under sin seng, men så kommer Elegante Et og Tænksomme To brasende ind i køkkenet, og de får straks øje på den nye jumbobog, der ligger trygt under Nysgerrige Nis vagtsomme hånd.

”Åh, ja mand må jeg se?” siger Elegante Et. ”Den er da ny og med guldbogstaver.”

”Det er min,” siger Nysgerrige Ni. ”Og det er nummer 100, og jeg vil læse den først.”

”Ja, ja, men du må også gerne låne nogle af de gamle jumbobøger af mig. De står på min reol.

Tænksomme To har også jumbobøger på sin reol.

”Måske skulle vi samle alle vores jumbobøger på en reol her i køkkenet,” siger hun. ”Så kan vi se, hvilke bøger vi har, og hvilke bøger vi mangler.”

”Ja, det lyder sjovt, siger Elegante Et. Og så kan vi lave rækkefølge, så tallene passer. Et kommer selvfølgelig først.”

”Eller nul,” mumler Trætte Tre nede under bordet.

”Pjat med dig,” siger Elegante Et. ”Har du måske set en jumbobog med nummer nul? Nej vel! Jeg henter lige mine bøger, og så får jeg fat i de andre.”

Lidt efter kan man høre hende råbe: ”Jumbobøger søges! Kom til køkkenet. Ny fantastisk ide til alle talbørn!”

Og jo, der sker faktisk det, at talbørnene strømmer til med en masse jumbobøger og heldigvis kommer Mor Tal hjem og hjælper til med at finde reolplads i køkkenet. Hun fjerner simpelthen en hel masse kogebøger, der står og ser støvede ud.

Hvad er forskellen på et fire og fire et?

”Jeg behøver ikke kogebøger,” siger hun. ”Jeg kan sagtens lave kødsovs og spaghetti uden at læse i en bog.”

”Og pandekager,” siger Trætte Tre nede under bordet.

Oppe på bordet vokser stakkene med jumbobøger. Opfindsomme Otte sætter sine bøger på reolen. Han har nemlig nummer 8, men han har også numrene 12, 21, 31 og 13. Dem sætter han på reolen i rækkefølgen: 12, 13, 21 og 31.

”Hvem har nummer 9?” siger han. Og det har Fjollede Fire. Hun har en hel stak, som hun vil sætte ind på reolen.

”Hov, hvad med rækkefølgen,” siger Opfindsomme Otte.

”Det er svært,” siger Fjollede Fire, ”men nummer 9 kommer i hvert fald efter nummer 8. Det ved jeg.”

Hun sætter bogen på plads i reolen og begynder at snakke højt med sig selv.

”Og her har jeg så nummer et og et firetal bagefter. Hm, det hedder fjorten, men her er nummer fire og et ettal bagefter. Altså de samme to tal. Et og fire og fire og et. Det er svært.”

”Puha,” mumler hun. ”Der er altså meget svært med den der rækkefølge og nummerorden. Puh, ha!”

”Jeg har faktisk nummer 42,” råber Seje Syv. ”Den passer til din nummer 41.”

”Nå, ja,” udbryder Fjollede Fire. ”Det er det, det hedder. 41 og 14. Og det er i hvert fald ikke det samme.”

”Kig på det første tal først,” siger Tænksomme To. ”Og så på det næste.

”Hvad så med 33,” siger Fjollede Fire.

”32, 33, 34,” lyder det fra Trætte Tre. ”Sådan er det i rækkefølgen og i den store nummerorden fra tallinjens uendelige verden .”

”Ja, ja, hr. Klogesen,” siger Fjollede Fire irriteret. ”Se hellere og vågn op, mand. Nu er vi næsten færdige, og du ligger bare derinde under bordet og råber. Kan du måske se, om vi har alle bøgerne?”

”Nej, men det kan jeg,” siger Tænksomme To. ”Jeg kan se, at vi mangler mindst en bog mellem nummer 64 og 66, og jeg ved altså godt, hvad det er for en. Skal jeg sige det?”

Oplæg til samtale efter oplæsningen

•Hvilket nummer mangler mellem 64 og 66?

•Er det en god måde at sortere bøgerne på? Hvorfor/Hvorfor ikke?

•Kender I andre ting, der er ordnet i rækkefølge?

•Hvorfor kan det være smart at ordne i rækkefølge?

Man kan tale med eleverne om, at de i klasselisten alle sammen har et nummer. Dagene i måneden er også sorteret i rækkefølge. Hvad ville der ske, hvis de ikke var? Hvis det efter d. 7. december blev d. 24. december? Hvad hvis siderne i en bog var hulter til bulter? Hvordan slår man så op på side 42?

Faglige og metodiske kommentarer

Der skal afsættes tid til at lære tallenes navne at kende, mens man arbejder med dem i andre sammenhænge, fx ved opgaver og spil. Der er ofte en tendens til, at eleverne fint kan sige tallenes navne, når de kan holde sig til en remse, men når tallene optræder løsrevet fra hinanden, bliver navnene vanskeligere at genkalde.

Vi anbefaler, at man udarbejder talkort, så man altid har talkort at inddrage i undervisningen. På www.kontextplus.dk findes der talkort i to størrelser. De små talkort går op til 100. De kan lamineres, så de holder bedre. Lav gerne sæt, så der er nok til, at eleverne kan arbejde sammen to og to. Overvej at lave sættene på papir i forskellige farver, så man kan tale om ”det røde sæt”. Dette er især praktisk, når der er røget et talkort på gulvet, og man skal finde ud af, hvilket sæt det hører til. På www.kontextplus.dk findes der under fanebladet Aktiviteter og spil en række forslag til små øvelser, man kan lave med disse talkort. Disse øvelser er gode at inddrage som små afbræk i, hvad man ellers laver, eller som en lille aktivitet til opstart af undervisningen.

Opgaver og arbejdsark

Opgave 1-5 samt arbejdsark 12

Først skal eleverne ordne bøgerne på reolen, så de står i rigtig rækkefølge. I opgave 3 skal bøgerne også ordnes, men her er rækkefølgen ikke komplet, idet der er numre, der mangler i rækkefølgen. I opgave 4 og 5 skal eleverne selv skrive numre på bøgerne, og her kan rækkefølgerne heller ikke blive fuldstændige.

På arbejdsark 12 findes flere opgaver af samme slags.

Opgave 6-8 samt arbejdsark 13-14

De tre opgaver på side 6 har alle 100-snoren som omdrejningspunkt. 100-snoren har eleverne arbejdet med i værksted 3. Hvis man ikke har nået dette endnu, anbefaler vi, at dette gøres først (se vejledning under værkstedet). Alternativt kan man anvende 100-snoren på arbejdsark 7, men denne giver selvsagt ikke eleverne samme oplevelse, som at sidde med den konkrete 100snor i hånden.

På arbejdsark 13 og 14 er der flere opgaver med 100-snoren. På ark 14 skal eleverne finde ud af, hvor mange perler der er skjult bag boksen. Denne opgave er sværere end de andre opgaver og kan også laves som et makkerarbejde, hvor den ene skjuler perler, og den anden finder ud af, hvor mange der er skjult.

Opgave 9-10 samt arbejdsark 15-16

Eleverne arbejder videre med tallenes rækkefølge. Tallinjen betragter vi som et væsentligt redskab til at oparbejde talforståelse, ligesom den kan fungere som et effektivt hjælpemiddel, når eleverne skal arbejde med addition og subtraktion. Vi forsøger at arbejde hen imod en åben tallinje i opgave 10, hvor det væsentlige er tallenes relationer i forhold til hinanden og altså ikke, om tallene fordeler sig helt jævnt på tallinjen. Forskellige svar skal altså accepteres her. I den første opgave, som eleverne selv skal løse, kan man argumentere for, at svar mellem 5 og 15 godtages. Det er ikke meningen, at eleverne skal måle med lineal for at svare på opgaven. Der er tale om et skøn.

Der er flere tallinjeopgaver af samme type på arbejdsark 15 og 16. I den nederste opgave på ark 16 er det vigtigt at påpege, at det væsentlige er, at eleverne placerer tallene på tallinjen rigtigt i forhold til hinanden. Afstanden mellem tallene behøver ikke at være præcis.

Opgave 11-12 samt arbejdsark 17

Eleverne skal angive, hvilke tal der kommer efter bestemte tal. Eleverne opfordres til at sige tallene højt også, så de komplicerede talnavne, vi har på dansk, indarbejdes. På arbejdsark 17 kan eleverne også arbejde med tal, der kommer ti før og ti efter. Til dette arbejde kan taltavlen, som eleverne har arbejdet med i værksted 4 være en hjælp. Taltavlen findes som serviceark på www.kontextplus.dk, og eleverne skal desuden arbejde med den på de næste sider.

Opgave 13-15 samt arbejdsark 18-19

Taltavlen har eleverne arbejdet med i elevbog 1a, men nu udvider vi den med tallene op til 100. Vi lader den faktisk løbe lidt længere for at vise, at den jo egentlig fortsætter i det uendelige. Vi har dog fokus på tallene op til 100. Når eleverne har udfyldt de manglende tal i opgave 13, skal de navigere i taltavlen og finde ud af, hvilket tal de lander på, når de fx står på 44 og hopper to hop op og to hop til højre. Hvis man ønsker, at eleverne har en færdigudfyldt taltavle, findes denne som serviceark på www.kontextplus.dk. På arbejdsark 18 og 19 har eleverne mulighed for at arbejde videre med taltavlen.

Grubler samt arbejdsark 24

I denne grubler skal eleverne forestille sig, at numrene på bøgerne er forsvundet – der er fx blevet spildt noget på dem – men der er stadig rester af de gamle numre. Eleverne får nu til opgave at skrive numre på bøgerne, så rækkefølgen passer.