5 minute read
Indledning
for at få et indblik i det demensramte menneskes verden. Ved hjælp af forskellige psykologiske teorier, der kobles til en neuropædagogisk forståelsesramme, giver bogen en dybere forståelse af mennesker med demens, så uro og vold kan forebygges og trivsel og livskvalitet fremmes. På trods af at bogen indeholder ret komplicerede neurologiske og psykologiske teorier, er det lykkedes forfatterne, i et forståeligt sprog, at gøre bogen både læsevenlig og praksisnær. Mine varmeste anbefalinger og rigtig god læselyst.
FORFATTERNES FORORD
Af Mette Wraagaard Ingstrup, Lone Bredal, Ninna Anderson-Ingstrup og Jens Anderson-Ingstrup.
Velkommen til denne bog, der er skrevet til alle i ældreområdet, som arbejder med mennesker med demens, eksempelvis social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger og ledere. Bogen er også til studerende på SOSU-uddannelserne og andre studerende fra sundhedsfaglige og pædagogfaglige uddannelser. Endelig er det vores hensigt, at bogen også skal være til støtte og inspiration for pårørende til mennesker med demens. Vores intention med bogen er at give den nødvendige viden om neuropædagogik, så omsorgsgivere får mulighed for at se bag om adfærden hos mennesker med demens. I bogen lærer du om forskellige psykologiske teorier, som vi har sat ind i en neuropædagogisk forståelsesramme. Vi ønsker at understøtte og fremme refleksioner, der giver dig de bedste forudsætninger for at handle hensigtsmæssigt i hverdagens forskellige situationer. Vi har gjort os umage med at gøre indholdet i bogen lettilgængeligt og praksisnært, og derfor inddrager vi mange eksempler, der illustrerer forskellige situationer og mulige handlinger. For at gøre det lettere at få øje
på praksiseksemplerne i bogen, er navnene på menneskene med demens i disse eksempler markeret med rødt første gang de nævnes. Vi benytter betegnelsen omsorgsgivere, som både dækker den fagprofessionelle og den private omsorgsrelation. Når vi omtaler ‘mennesker med demens’ taler vi typisk om personer, der har en fremskreden demenssygdom i en sådan grad, at de har behov for professionel støtte. Stor tak til alle de fantastiske mennesker, vi har mødt i demensomsorgen, som har inspireret og udfordret os – og givet os en masse at reflektere over i arbejdet med denne bog. Tak til Hjørring Kommunes Ældrecenterområde for det gode samarbejde og for tilladelse til, at vi må anvende anonymiserede praksiseksempler fra observationer af mennesker med demens og deres omsorgsgivere foretaget på ældreområdet i Hjørring Kommune. En særlig tak til medarbejdere i ældreplejen i Morsø og Hjørring Kommuner, som har givet stor inspiration til bogen.
Rigtig god læselyst! Mette, Lone, Ninna & Jens
INDLEDNING
Erik er styrtet ud ad døren. Aftensmaden står på bordet og er ved at blive kold. Rose bød ham til bords flere gange, inden han vredt forlod opholdsstuen. Nu sidder han på bænken udenfor og venter på at få pusten, så han kan fortsætte hjem. Hjem til gården og væk fra dette fængsel.
Erik har demens og bor på et plejehjem, hvor Rose er omsorgsgiver. Erik forlader ofte plejehjemmet, og Rose har fundet ud af, at han let kommer til at føle sig forfulgt, når hun går efter ham. Hun går derfor ud ad bagdøren, så hun kan komme ham i møde. Rose møder Erik udenfor på bænken. Hun rækker ud efter hans arm for at hjælpe ham op, så de kan komme ind at spise. Erik skubber hendes hånd væk og siger, at hun er en dum kælling, der skal forsvinde. Rose går et par skridt væk fra ham. Hun bliver lidt forskrækket og vred. Hvad i alverden bilder Erik sig ind?! Hun kigger på ham og ser, at hans øjne ser triste og bange ud. Rose går lidt nærmere igen. Hun vil gerne forstå, hvad Erik helt præcis mærker og oplever. Hun sætter sig på bænken ved siden af ham og spørger ham, hvad det er, der sker. Erik fortæller, at han altså ikke har gjort noget. Det tror Rose heller ikke, siger hun. Hun spørger nærmere til det, Erik fortæller. Det viser sig, at Erik er fuldt overbevist om, at han sidder i fængsel som uskyldig fange. Hver gang han forsøger at komme hjem, er der nogen, der fanger ham og følger ham tilbage til hans celle. Rose begynder at forstå, at Erik ikke er orienteret i tid og sted, og at han ikke ved, at dette er hans hjem. Rose tager roligt hans hånd og fortæller, at der ikke er noget at sige til, hvis han både er vred og ked af det. Det ville hun også være i den situation. Erik kigger op på Rose. Hun fortæller ham, at han er en god mand, og at han fortjener det bedste. De taler om situationen og Eriks oplevelse en stund, og Eriks skuldre sænker sig. Hun fortæller ham, at hun imidlertid kender et sted, hvor de laver ret lækker mad, og om ikke han har lyst til at spise middag sammen med hende. Erik er blevet sulten oven på sine anstrengelser med at komme væk, så det vil han gerne. Erik tager Rose under armen. Rose begynder at synge en sang, som hun ved, at Erik holder meget af. Erik nynner med på sangen og følger med Rose. Først går de, men som sangen skrider frem, bliver deres gang til dans. Da de når ind i spisestuen, smiler og griner både Rose og Erik.
At drage omsorg for mennesker, der lever med en demenssygdom, kan være en opgave fyldt med barske, svære og udfordrende følelser, tanker og oplevelser. Men det kan også være givende, rørende og meget meningsfuldt. Netop på grund af alle de modsatrettede følelser, vi kan have i dette omsorgsarbejde, er der brug for evig refleksion og inspiration. Vores udgangspunkt er, at alle i berøring med mennesker med demens altid gør det bedste, de kan. Vi er meget bevidste om, at man på ældreområdet i disse år oplever et øget pres, hvilket har indflydelse på den måde, opgaverne løses på. Der bliver flere ældre og færre hænder på ældreområdet, og meget tyder på, at der kommer til at mangle endnu flere hænder til at løse opgaverne på pleje- og omsorgsområdet i fremtiden (Baes-Jørgensen 2021; Ejbye-Ernst 2017, KL 2020). Disse problemer arbejdes der ihærdigt med på politisk plan, og det overordnede ansvar ligger hos beslutningstagerne – både nationalt og kommunalt. Der er ingen tvivl om, at det ville være godt med flere hænder i praksis på ældreområdet, og det håber vi, der kommer. Når nu der aktuelt er de hænder, der er, håber vi, at denne bog kan bidrage til at få mest muligt ud af den tid, der er til rådighed, på en meningsfuld måde både for omsorgsgivere og mennesker med demens. Vores grundlæggende værdier, og dermed vores udgangspunkt for at skrive bogen, er baseret på en individuel, helhedsorienteret tilgang til mennesker med demens. God omsorg baseres på værdighed, tryghed, indflydelse på eget liv, meningsfulde aktiviteter, gode oplevelser i hverdagen – altid med respekt for forskellighed og det levede liv. Både omsorg, pleje og behandling skal altid ske med udgangspunkt i mennesket bag diagnosen. Dette kan samles meget præcist i et lille citat fra Ikast-Brande Kommunes demensstrategi (2019, s. 7) hvor det fremhæves, hvor vigtigt det er at se mennesket bag sygdommen:
