Omsorg for mennesker med demens

Page 11

for at få et indblik i det demensramte menneskes verden. Ved hjælp af forskellige psykologiske teorier, der kobles til en neuropædagogisk forståelsesramme, giver bogen en dybere forståelse af mennesker med demens, så uro og vold kan forebygges og trivsel og livskvalitet fremmes. På trods af at bogen indeholder ret komplicerede neurologiske og psykologiske teorier, er det lykkedes forfatterne, i et forståeligt sprog, at gøre bogen både læsevenlig og praksisnær. Mine varmeste anbefalinger og rigtig god læselyst.

FORFATTERNES FORORD Af Mette Wraagaard Ingstrup, Lone Bredal, Ninna Anderson-Ingstrup og Jens Anderson-Ingstrup. Velkommen til denne bog, der er skrevet til alle i ældreområdet, som arbejder med mennesker med demens, eksempelvis social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger og ledere. Bogen er også til studerende på SOSU-uddannelserne og andre studerende fra sundhedsfaglige og pædagogfaglige uddannelser. Endelig er det vores hensigt, at bogen også skal være til støtte og inspiration for pårørende til mennesker med demens. Vores intention med bogen er at give den nødvendige viden om neuropædagogik, så omsorgsgivere får mulighed for at se bag om adfærden hos mennesker med demens. I bogen lærer du om forskellige psykologiske teorier, som vi har sat ind i en neuropædagogisk forståelsesramme. Vi ønsker at understøtte og fremme refleksioner, der giver dig de bedste forudsætninger for at handle hensigtsmæssigt i hverdagens forskellige situationer. Vi har gjort os umage med at gøre indholdet i bogen lettilgængeligt og praksisnært, og derfor inddrager vi mange eksempler, der illustrerer forskellige situationer og mulige handlinger. For at gøre det lettere at få øje

Forord | 9

Demens 22b.indd 9

25.04.22 15.32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.