Forord

Kom ind i sproget er en bog til lærerstuderende og lærere i praksis som gerne vil blive gode til at indtænke dansk som andetsprog i deres fagundervisning. Bogen henvender sig direkte til studerende der læser modulet ’Undervisning af tosprogede elever’ på læreruddannelsen hvor målet netop er at kvalificere undervisningen af flersprogede elever i det almene klasserum. Bogen henvender sig dog også til lærere som allerede underviser i det flersprogede klasserum, og som har brug for inspiration til at udvikle deres praksis både i forhold til klassernes flersprogede elever og generelt – i forhold til alle elevers sproglige udvikling. Sproglig udvikling er skrevet ind i fagenes Fælles Mål og er også et af tre tværgående temaer som alle fag er forpligtet på at indarbejde. På EMU, under sproglig udvikling i relation til matematikfaget, begrundes det således: ”Evnen til at forstå og kommunikere både mundtligt og skriftligt er afgørende for at lære nyt i alle fag.”1 Kom ind i sproget er skrevet med de flersprogede elever for øje, men den sprogdidaktiske tænkning som er gennemgående i bogens kapitler, inkluderer alle elever eftersom målet er at kvalificere og inspirere fagundervisningen i det flersprogede klasserum.

Vi har erfaret at mange lærerstuderende og folkeskolelærere oplever det som en udfordring at få dansk som andetsprogsdidaktikken til at spille sammen med fagdidaktikken, og at undervise så alle elever i klassen både udfordres fagligt og udvikler sig sprogligt. Et mål med bogen har derfor været at skabe en tæt kobling mellem praksis og teori; mellem undervisningsfagene i skolen og dansk som andetsprogsdidaktikken. Det sker dels ved at præsentere og gøre rede for hvordan andetsprogsdidaktikken er integreret i eksemplariske undervisningsforløb, for eksempel i historie og idræt, dels ved at tage afsæt i andetsprogsdidaktisk teori, for eksempel om læsning, og vise hvordan teorien kan omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter på tværs af fag og klassetrin.

I samtlige kapitler trækker forfatterne på forløb og/eller observationer og erfaringer fra folkeskolen så bogens læsere får genkendelige og relevante eksempler på elevtekster, elevfremlæggelser, klasserumssamtaler og konkrete læremidler. Vores håb er at praksiseksemplerne kan inspirere studerende og faglærere til udvikling af deres

1 Link lokaliseret 11. september 2020 på: https://emu.dk/grundskole/matematik/sproglig-udvikling

undervisning, og at koblingen mellem teori og praksis kan være med til at kvalificere denne udvikling.

bogens kapitler I kapitel 1: Sprog og fag tematiserer Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff det sprogsyn bogen hviler på. Her får læseren indblik i nogle gennemgående træk ved faglig undervisning som indtænker elevernes sproglige udvikling. Det drejer sig om forståelse for elevernes sproglige forudsætninger, afdækning af hvad eleverne skal lære sprogligt set, og principper for undervisning som imødekommer disse mål gennem især stilladsering.

I kapitel 2: Andetsprogstilegnelse i skolens fag præsenterer samme forfattere nogle grundlæggende aspekter ved selve andetsprogstilegnelsen, aspekter som også er på spil for den flersprogede elev når målet er at tilegne sig fagenes sprog.

I kapitel 3: Registerkontinuum – et værktøj til planlægning og refleksion præsenterer Winnie Østergaard med afsæt i naturfag, matematik og engelsk hvordan forskellige typer af stilladsering realiseres i fagundervisningen.

I kapitel 4: Semantiske bølger – analytisk redskab og didaktisk princip viser Anna-Vera Meidell Sigsgaard og Susanne Karen Jacobsen hvordan undervisningen med fordel kan skabe en bølgebevægelse mellem hverdagssprog og skolesprog, altså mellem det sprog eleverne behersker, og det de skal tilegne sig gennem fagundervisningen. Eksemplet på en sådan bølgebevægelse kommer fra biologiundervisning i udskolingen.

I kapitel 5: Samtale og interaktion i undervisningen har Anna-Vera Meidell Sigsgaard fokus på samtalens betydning for flersprogede elevers sproglige udvikling. Hun giver med eksempler fra dansk i indskolingen og matematik i udskolingen en indføring i hvad der karakteriserer samtalen i klassen, og hvad interaktion og interaktionel deltagelse betyder for elevernes sprogtilegnelse og udvikling af både dansk som andetsprog og faglighed.

I kapitel 6: Lytteforståelse i fagundervisningen sætter Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman fokus på hvordan lytning og læring hænger sammen. De argumenterer for hvor vigtigt det er at de flersprogede elevers lyttestrategier udvikles som en del af fagundervisning generelt, og giver forslag til hvordan det kan realiseres i forskellige fag.

I kapitel 7: Ind i teksten med flersprogede elever skriver Katja Vilien om elevens møde med skolens skriftsprog og giver konkrete forslag til aktiviteter i forbindelse

med tekstarbejdet i skolens fagundervisning. Der tegnes et billede af den udfordrede andetsprogslæser, og konkrete eksempler på aktiviteter præsenteres. Det drejer sig om førlæsningsaktiviteter, fælles stilladseret læsning og skrivning i klassen samt arbejdet med flersprogede læsestrategier.

I kapitel 8: Ordforråd og fagundervisning tager Lone Wulff afsæt i et tværfagligt forløb i historie og dansk med fokus på elevernes udvikling af ordforråd. Hun viser hvad ordforrådet betyder for elevernes sprog, og hvordan man kan tilrettelægge ordforrådsundervisning som en del af et fagligt forløb.

I kapitel 9: Læremidler der støtter udviklingen af andetsproget introducerer Mette Vedsgaard Christensen til læremiddelanalyse i et andetsprogsperspektiv. Kapitlet opstiller på baggrund af en analyse af et konkret læremiddel til faget historie nogle generelle kriterier for vurdering af læremidler i forhold til andetsprogstilegnelse. I kapitlet inddrages der eksempler fra såvel analoge som digitale læremidler.

I kapitel 10: Funktionel respons på elevsprog viser Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff med udgangspunkt i to elevtekster, en berettende tekst fra dansk i indskolingen og en matematisk forklaring fra matematik på mellemtrinnet, hvordan synlige krav til tekstproduktion og inddragelse af elevernes samlede sproglige kompetencer kan støtte elevens tekstproduktion i fagundervisningen.

I kapitel 11: Sprogligt udviklende didaktik for nyankomne sætter Mette Ginman og Maria Neumann Larsen fokus på modtagelse og undervisning af nyankomne elever, det vil sige elever som har gået i modtagelsestilbud eller kommer direkte til klassen. Fælles for dem er at de er vokset op med og eventuelt har gået i skole på et andet sprog end dansk, og at deres skolegang i Danmark foregår på et sprog de er i gang med at lære. Kapitlet præsenterer nogle didaktiske principper for en undervisning som også varetager disse elevers behov. Det sker med afsæt i et forløb i naturfag. Kapitlet kan desuden læses som en kortfattet og pointeret opsamling på god undervisning i det flersprogede klasserum hvor alle elever skal have mulighed for at deltage.

I kapitel 12: Skole-hjem-samarbejdet som ressource viser og begrunder Birgit Orluf og Susanne Hvilshøj hvordan man i det almene klasserum kan bygge bro mellem skole og hjem, mellem elevernes hverdagssprog og skolesprog gennem arbejdet med samtalelektier.

I kapitel 13: Fra baller til sædemuskler – sprogbaseret fagundervisning viser Ulla Kofoed, Ruth Mulvad og Inge Regnarsson et forløb i idræt som er bygget op af kæder af

sprogbrugssituationer. Til grund for forløbet ligger Sneglen, en grafisk illustration af en sprogbaseret læringsteori (efter Derewianka 2016) hvor abstrakt faglig sprogbrug udvikles med afsæt i elevernes hverdagssprog.

I kapitel 14 Fagspecifik literacy – når elever skaber betydning viser Kristine Kabel et eksempel på et novelleforløb i 8. klasse der støtter alle elevernes læring og deltagelsesmuligheder i danskfaget.

studieopgaver og spil I slutningen af hvert kapitel finder læseren studieopgaver der lægger op til at man repeterer, afprøver og diskuterer de didaktiske pointer, modeller og forløb som præsenteres i kapitlet. Opgaverne lægger også ofte op til at kapitlets pointer videreudvikles og overføres til andre fag, og til at man inddrager egne erfaringer fra praktik og praksis i refleksionen.

Til studerende på læreruddannelsen og andre interesserede har vi udviklet et spil som gør det muligt at repetere, bearbejde og diskutere bogens faglige indhold på en utraditionel måde der blandt andet er motiveret af et konkurrenceelement. I spillet bliver man stillet over for forskellige opgaver som kræver forskellige typer af viden. Det kan for eksempel dreje sig om at gøre rede for begreber: Hvad betyder…, begrunde didaktisk: Hvorfor skal man … eller forklare en tankerække: Hvordan kan elevernes flersprogethed være med til at fremme …? Man kan spille på hold eller individuelt. Og selvfølgelig gælder det om at vinde. Spilleplade i farver samt regler ligger på forlagets hjemmeside (www.akademisk.dk), hvorfra de kan downloades, printes og lamineres.