Antagelser om det gode samarbejde

Vi præsenterer i bogen en forståelse af inklusion og eksklusion, der knytter sig til hele skolens praksis. Det betyder, at vi flytter fokus fra, at inklusion alene er et spørgsmål om lærerens undervisning, til at omfatte de forskellige professionelles praksisser og deres samarbejde med hinanden på tværs af skolens praksis. Vores udgangspunkt er, at lærere ikke kan løfte inklusionsopgaven alene i klasserummet, men at det skal ske i et tæt samarbejde med andre fagpersoner. Vores udgangspunkt er også, at inklusionsopgaven er fyldt med dilemmaer, og at der hele tiden sættes grænser for inklusion. Derfor kan vi ikke tale om eller undersøge inklusion uden også at tale om og undersøge eksklusion.

Desuden præsenterer vi en forståelse af samarbejde som andet og mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. Dette er, hvad de, der samarbejder, selv peger på som ’det gode samarbejde’ (Hansen et al., 2014; Thornberg, 2009; Friend, 2017). Men hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, kræver det imidlertid også, at de professionelle kan håndtere og inddrage forskellige perspektiver og forståelser i samarbejdet, samt en accept af, at det netop er forskellene blandt dem, der samarbejder, der bidrager til at skabe nye løsninger. Forskellene skal danne grundlag for en kvalificering af samarbejdet, frem for at samarbejdet neutraliserer forskellene. Vi skelner således mellem det gode og det virkningsfulde samarbejde.

Endelig bidrager bogen med anbefalinger til, hvordan man i skolerne kan udvikle og kvalificere samarbejdet om inklusionsopgaven med det formål, at alle elever støttes i og hjælpes til at lære at være deltagere i de sociale og faglige aktiviteter i skolen. Ved at bringe forskellige vidensformer og kompetencer i spil med børn, unge og familierne i centrum for samarbejdet, må samarbejdet flyttes ind i klasserummet og foregå der, hvor eleverne er, hvor problemerne opstår, og løsningerne skal findes.

Vores pointe er, at samarbejdet skal bidrage til at støtte alle elever i at lære at være deltagere, så de derved kan realisere deres ret til at være en del af den lokale skoles faglige og sociale aktiviteter. Det kræver, at de professionelle i samarbejdet veksler mellem forskellige løsninger og indsatser, der dels rettes mod en specifik elev, elevgruppe eller hele klassen, og dels rettes mod praksis i klasserummet og i skolen. Disse forskellige fokusområder lægger op til forskellige indsatser, der tilsammen skaber de nødvendige bevægelser og den udvikling i læringsmiljøet, som gør det muligt at deltage og være elev på flere måder.