Begreber og betydningsfulde kilder

du træder i andres sko og mærker deres følelser, som var det dine egne, kommer situationen til at handle mere om dig selv end om den, du er ansat til at hjælpe. Derfor argumenterer jeg i bogen for, hvor vigtigt det er, at du øver dig i at være nysgerrig på følelserne og bliver bevidst om, hvor de hører til. Især når det drejer sig om tunge, svære og voldsomme følelser, og de ikke er dine. Her kan compassion – både som praksis og som en mere generel tilgang til andre mennesker – noget ganske særligt.

Begreber og betydningsfulde kilder

Compassion kan defineres som en følsomhed over for egen og andres lidelse med et dybtfølt ønske om at lindre smerten. Jeg har fundet, at compassion som metode til forebyggelse af omsorgstræthed har meget at tilbyde. Du kan læse mere om både begrebet og forskningen bag i det følgende kapitel.

Compassion er én måde at adressere omsorgstræthed på, og det er den vej, jeg har valgt som grundforståelsen i mit arbejde generelt og i denne bog. Der findes andre tilgange til og forståelser af forebyggelsesarbejdet, som også har effekter, og jeg opfordrer dig derfor til også at lede efter redskaber, som har andre faglige udgangspunkter, for at du kan finde metoder, som passer til netop dig.

Compassion er den linse, jeg ser verden igennem. Det betyder, at jeg har et dybt ønske om at lindre det, som er vanskeligt – både for mig selv og andre. Udgangspunktet i mit arbejde er et ønske om at hjælpe dig med at udvide din kapacitet til at rumme din egen såvel som andres lidelse og samtidig få øje på den modstand, der kan føre til, at du løber tør for omsorg. Mit mål er at brede viden om og træning i compassion ud i praksis. I bogen giver jeg dig derfor konkrete metoder, så du kan implementere compassion i din professionelle hverdag.

Ud over forskellige kapaciteter inden for compassion, herunder Hans Hellighed Dalai Lama, Kristin Neff, lektor ved University of Texas og pioner i self-compassion, samt Nanja Holland Hansen, psykolog og første danske ph.d. i compassion, læner jeg mig op ad forskning og viden på en række relaterede områder.

Jeg har set nærmere på forskning i udbrændthed og omsorgstræthed udført af blandt andre Christina Maslach, professor emerita ved University of California, Berkeley, og pioner inden for forskning i arbejdsrelateret udbrændthed, og Marianne Borritz, MD og ph.d. Maslach har udgivet adskillige artikler og bøger om emnet og dermed været med til at sætte det på dagsordenen. I 2019 har WHO på baggrund af Maslachs forskning anerkendt udbrændthed som et arbejdsrelateret fænomen med helbredsmæssige konsekvenser. Således er arbejdsrelateret udbrændthed medtaget i ICD-11, som er den nyeste version af WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande.

Borritz stod i perioden 1999-2005 med efterfølgende opfølgning bag Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA). Det var den første forskning i Danmark, der undersøgte fænomenet udbrændthed på tværs af forskellige professioner. PUMA-forskningen giver viden om indikatorer, som kan føre til udbrændthed.

Professor ved University of Texas Brené Brown, som gennem en årrække har forsket i sårbarhed, skam og empati, bidrager også med yderst relevant viden, der kan understøtte forståelsen og forebyggelsen af omsorgstræthed. På samme måde har jeg studeret Harvard-professor Amy Edmondsons arbejde med psykologisk tryghed, som ud fra et mere organisatorisk, men samtidig medmenneskeligt perspektiv bidrager med forståelser af, hvordan organisationer skal skabe en kultur, hvor det er tilladt at fejle, og hvor der er plads til alles meninger og følelser.