Litteratur

Morten Nissen tager i kapitlet ”Skolens drama: Leg som kilde til fællesskab” afsæt i, at skolen, som vi kender den, er i krise. Med nye informationsteknologier og styreformer vakler skolens (og lærerens) vidensmonopol, og der opstår problemer med socialisering, opmærksomhed, mobning og vigende lærerautoritet. Kapitlet foreslår, at leg og drama kan udvikle elevernes evne til kollektivt at rammesætte, udføre og re ektere forskellige aktiviteter og samværsformer. Den ’alvorlige og skabende’ leg skal være undersøgende, udforskende og producerende, og det forudsætter, at læreren gør sig til ’den uvidende skolemester’, som tør åbne for uforudsigelighed i dialog med eleverne. Kapitlet argumenterer for, at legen må kultiveres, hvis vi skal undgå den ’onde’ leg, hvor de mere bevægelige videns- og arbejdsformer eroderer al omsorg.

Lars Geer Hammershøj undersøger i kapitlet ”Legens paradokser og genkomst” karakteren af og formålet med leg i to aktuelle projekter, nemlig Playful Learning og Legekunst. Kapitlet foreslår, at ’det legende’ i Playful Learning bedst kan forstås som en metafor, og at aktivitetens egentlige formål er læring, mens leg i projektet Legekunst bliver et mål i sig selv. Kapitlet foreslår, at de to aktuelle projekter er eksempler på bredere tendenser, når det gælder leg, nemlig at vi aktuelt er vidne til en kollision mellem en arbejdsetos, hvor leg er middel til mere og bedre læring og arbejde, og en legeetos, hvor legen er mål i sig selv. Kapitlet peger håbefuldt på et begyndende ski væk fra arbejdsetos og hen imod en legeetos, kendetegnet ved højere grad af personlig frihed, dannelse og ydende fællesskaber.

John Benedicto Krejsler leger i kapitlet ”Leg som attitude til livet eller rovdri på selvet? Med Ka a som optik” med gurer fra Ka as forfatterskab – inspireret af de franske loso er Gilles Deleuze og Jean Baudrillard – i en essayistisk, fabulerende stil legens betingelser i aktuelle subjektiveringsformer. Kapitlet er skrevet på en sørgmodig stemning og oplevelse af, at nydelse, nærvær og vilje potentielt udgrænses i det digitale, konkurrenceprægede og algoritmestyrede liv, når leg gøres til middel for selvoptimering. Det er også skrevet på et håb om, at tankens leg og fantasiens ugtlinjer kan åbne for glæde og nydelse. Kapitlet tilbyder ikke en analyse af leg som genstand, men inviterer til tankeleg og kritik af den måde, leg udnyttes og udgrænses i senmoderne samfund, hvor selvet, tanken og kroppen er blevet til objekter for optimering.

Litteratur

Ahrenkiel, A. & Kampmann, J. (2022). Legen skal fylde mere, men hvorfor og hvordan? I:

A.H. Stanek, L. Togsverd & T. Ellegaard (red.). Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring? Kritiske analyser af den nye læreplan. Syddansk Universitetsforlag. Andersen, N.Å. (2008). Legende magt. Hans Reitzels Forlag.

Botelho, F. & B.G. Hansen (2017). Midt i legen. Innovation i børnehøjde. Tidsskri et Antropologi 75(1), 51-67. Butler, N., L. Olaison, M. Sliwa, B.M. Sørensen & S. Spoelstra (2011). Work, play and boredom. Ephemera eory & Politics in Organization 11(4), 329-335. BUKS. Tidsskri for Børne- og Ungdomskultur (2018). Tema: den fænomenale leg. Tidsskri for Børne- og Ungdomskultur, 35(62). BUKS. Tidsskri for Børne- og Ungdomskultur (2019). Tema: den fænomenale leg fortsætter.

Tidsskri for Børne- og Ungdomskultur 36(63). Dansk Pædagogisk Tidsskri (2017). Tema: Homo Ludens. Et opråb for legen. Dansk Pædagogisk Tidsskri 17(4). Gulløv, E. (1999). Betydningsdannelse blandt børn. Gyldendal. Hanghøj, T., T.N. Kjellow, S. Melgaard, L.D. Møller, B. Henningsen & E.O. Jensen (2021). Sæt skolen i spil: Brug af computerspil og gami cation i undervisningen. Aalborg Universitetsforlag. Hjorth, D., A. Strati, S. Drakopoulou Dodd & E. Weik (2018). Organizational Creativity, Play and Entrepreneurship: Introduction and Framing. Organization Studies 39(2-3), 155-168. Hviid, P. (2001). Børneliv i udvikling: om børns engagementer i deres hverdagsliv, i skole og fritidsinstitution. Ph.d.-a andling, Københavns Universitet, Det humanistiske Fakultet. Huizinga, J. (1963). Homo ludens. Om kulturens oprindelse i leg. Gyldendal. Karo , H.S. & C. Jessen (2014). Tekster om leg. Akademisk Forlag. Kousholt, K.B., J.B Krejsler & M. Nissen (red.) (2019). At skulle ville: om motivationsarbejde og motivationens tilblivelse og e ekter. Samfundslitteratur. Møller, J. (2010). Med leg skal land bygges. Forlaget Bavnebanke. Power, T.G. (1999). Play and Exploration in Children and Animals. Psychology Press. Sønnichsen, L.H. & H.H. Jørgensen (2019). Legens magi. Om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børn leg. Akademisk Forlag. Sommer, D. (2020). Leg – En ny forståelse. Samfundslitteratur. Tu , K. (1999) Leg og forståelse: Gadamers legebegreb udlagt i forhold til kulturel overlevering og psykologisk teori. Jydsk Pædagog-Seminarium. Winther-Lindqvist, D. (2020). Kort og godt om LEG. Dansk Psykologisk Forlag.