Centrale komponenter i læsning

og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. (Den Store Danske Encyklopædi).

Ordblindhed rammer således en helt central komponent i læsefærdigheden.

Centrale komponenter i læsning

Læsning er at opfatte indholdet i skrevne eller trykte tekster. Lidt mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens skrevne ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Elbro, 2014).

Læsning er således en aktivt meningssøgende proces, hvor læseren forsøger at gå teksten i møde og tolker og forstår indholdet ud fra den viden om verden og kendskab til genrer og ord, som vedkommende er i besiddelse af. Læsning består af nogle helt centrale komponenter nemlig ordafkodning og sprogforståelse:

Ordafkodningen, som er den tekniske side af læsefærdigheden, handler om identifikation af ordene, ved at man omsætter bogstaverne til sproglyd.

Sprogforståelsen handler om den meningsskabende del af den læste tekst, som bl.a. foregår ved, at læseren bruger sit kendskab til ordenes betydning i forskellige kontekster, sin viden om teksters opbygning og sin viden om verden.

Dette er således helt centrale komponenter for udvikling af gode læsefærdigheder, og det er ordafkodningsdelen, man som ordblind har vanskeligt ved. Selvom vanskeligheden er knyttet til en enkelt specifik komponent ved læseforståelsen, vil mangelfuld og ikke-automatiseret ordafkodning ofte medføre en lang række problemer for den ordblinde. Læse- og skriveprocessen vil fx altid være langsommere og mere energikrævende, og den ordblinde vil ofte have problemer med at fastholde tekstens informationer og danne sig overblik over indholdet. Også den ordblindes stavning og skrivning vil være fejlfuld og besværet. Det er især vanskeligt at læse og stave nye, ukendte ord, fordi den ordblinde jo har særlige vanskeligheder med den del af afkodningsprocessen, der handler om at udnytte skriftens lydprincip.

Mange ordblinde læser ofte mindre, fordi det er forbundet med stort besvær og frustration. Når man læser og skriver mindre eller i nogle tilfælde slet ikke, vil den ringe teksterfaring få nogle konsekvenser i forhold til den ordblindes tekstsproglige udvikling. Den ordblinde har muligvis ikke udviklet så stort et ordforråd og kan derfor have svært ved at læse fagtekster med mange nye og ukendte ord. Den manglende læseerfaring kan også betyde, at den ordblinde mangler viden om verden samt forskellige teksters særlige opbygning og struktur. Det bliver derfor vanskeligt at vælge egnede læseforståelsesstrategier og danne følgeslutninger under læsningen. Når den ordblinde skal læse noget, vil afkodningen ofte gå i stå, og den ordblinde må stoppe op og forsøge at gætte. Denne afbrudte læsning er energikrævende og forstyrrende for læseforståelsen og sammenhængen i teksten.

Som tidligere nævnt vil den ordblinde ofte opleve store vanskeligheder med at stave, hvorfor også skriveprocessen kan volde store problemer, og pga. manglende skriveerfaring kan den ordblinde have et svagere genrekendskab – dvs. manglende viden om, hvordan forskellige tekster er struktureret og bygget op – samt udfordringer med både ordkendskab og syntaks. Alt i alt kan man sige, at ordblindhed, der jo egentlig ”bare” er en vanskelighed med at bearbejde sproglyd, således kan give store skriftsproglige udfordringer, der heldigvis kan afhjælpes med den rette indsigt, erkendelse, viden og støtte.

Udover de skriftsproglige vanskeligheder har ordblindhed ofte nogle emotionelle følger. Det kan være lavt selvværd, angst og depression, ingen tro på egen mestring og indlært hjælpeløshed. Beskrivelsen af disse emotionelle følgevirkninger, og hvordan man kan arbejde med dem, vil blive udfoldet i kapitel 2.

Ordblindhed er delvist arveligt, og den ordblindes vanskeligheder med skriftsproget vil aldrig forsvinde, men dukke op, så snart læse- og skrivekravene overstiger den ordblindes formåen – fx ved opstart på en uddannelse, hvor fagets/fagenes tekster vil indeholde mange, nye og ukendte ord, og hvor den ordblinde måske møder nye og ukendte genrer samt en større tekstmængde.

Hvor stor betydning vanskelighederne med skriftsproget har for den enkelte afhænger naturligvis af flere faktorer, bl.a. af hvor godt den enkelte er i stand til at læse i forhold til de faktiske krav, man er stillet overfor i sin hverdag, på uddannelse, i jobsituationer etc.

Mange med ordblindhed er på hårdt arbejde hver dag, fordi læsning er en kilde til mange kompetencer, som er nødvendige i det danske uddannelsessystem, på arbejdsmarkedet og i hverdagslivet helt generelt – fx et varieret sprog, tilegnelse af fagtermer, at indhente og selvstændigt forholde sig til viden, at