1 Ordblindhed
og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. (Den Store Danske Encyklopædi).
Ordblindhed rammer således en helt central komponent i læsefærdigheden.
Centrale komponenter i læsning Læsning er at opfatte indholdet i skrevne eller trykte tekster. Lidt mere præcist er læsning at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens skrevne ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Elbro, 2014). Læsning er således en aktivt meningssøgende proces, hvor læseren forsøger at gå teksten i møde og tolker og forstår indholdet ud fra den viden om verden og kendskab til genrer og ord, som vedkommende er i besiddelse af. Læsning består af nogle helt centrale komponenter nemlig ordafkodning og sprogforståelse: Ordafkodningen, som er den tekniske side af læsefærdigheden, handler om identifikation af ordene, ved at man omsætter bogstaverne til sproglyd. Sprogforståelsen handler om den meningsskabende del af den læste tekst, som bl.a. foregår ved, at læseren bruger sit kendskab til ordenes betydning i forskellige kontekster, sin viden om teksters opbygning og sin viden om verden. Dette er således helt centrale komponenter for udvikling af gode læsefærdigheder, og det er ordafkodningsdelen, man som ordblind har vanskeligt ved. Selvom vanskeligheden er knyttet til en enkelt specifik komponent ved læseforståelsen, vil mangelfuld og ikke-automatiseret ordafkodning ofte medføre en lang række problemer for den ordblinde. Læse- og skriveprocessen vil fx altid være langsommere og mere energikrævende, og den ordblinde vil ofte have problemer med at fastholde tekstens informationer og danne sig overblik over indholdet. Også den ordblindes stavning og skrivning vil være fejlfuld og besværet. Det er især vanskeligt at læse og stave nye, ukendte ord, fordi den ordblinde jo har særlige vanskeligheder med den del af afkodningsprocessen, der handler om at udnytte skriftens lydprincip. 10
9788763608107_OUIFUOV_01.indd 10
09.03.21 13.51