Forord: En bog til PPR i forandring

Af Thomas Szulevicz, cand.psych. og lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet

Vi er mange – forskere, politikere, forældre, lærere og embedsmænd – som mener noget om PPR. Det kan være alt, for eksempel at PPR skal være mere brugerorienteret, at PPR skal hjælpe skolerne med inklusionsopgaven, at PPR skal tilbyde behandling til børn og unge i mistrivsel, at PPR skal være mere pædagogisk og praksisnær osv. Men hvor ofte hører vi noget om PPR, som kommer fra selve kilden, nemlig PPR-medarbejdere selv? Det gør vi ret sjældent. Og derfor er det meget velkomment at læse denne kvalificerede bog om PPR, som er skrevet fra et ”insider-perspektiv”.

Som det fremgår af bogen, opleves PPR nærmest konstant at være i gang med en transformationsproces, da PPR skal forholde sig til skiftende ønsker fra politikere og brugere af PPR. Men evige forandringer fører også til tvivl og vaklen. Tvivlen kan være sund og nødvendig, da den tvinger os til at stille nødvendige spørgsmål til vores måder at gøre tingene på. Men de konstante krav om forandringer kan også medføre en usikkerhed, hvor fagfolk føler, at fagligheden undermineres eller underkendes. Gra , Nüchel og Sparre har skrevet en nuanceret bog om PPR, som netop har blik for denne dobbelthed omkring PPR-arbejdet. For bogen er på én og samme tid ydmyg og o ensiv på PPR’s vegne. Den er ydmyg, da den har blik for, at PPR hele tiden skal tilpasse sin rådgivning, sparring, konsultation og bistand, så den opleves meningsfuld for de mennesker og institutioner, som PPR samarbejder med. Bogen er også ydmyg på grund af et meget fint blik for kompleksiteten i de problemstillinger, som PPR er involveret i. Der findes sjældent quick fixes eller snuptagsløsninger, når et barn er i mistrivsel, når en elev ikke

kommer i skole, når en klasse er ramt af uro, eller når der skal findes et passende skoletilbud til et barn med talrige nederlag i bagagen.

Men bogen er også forfriskende o ensiv. Den har nemlig som præmis, at PPR-psykologer er helt centrale aktører i samarbejdet omkring ovenstående komplekse problemstillinger. Og den kan således læses som et vægtigt forsvar for nødvendigheden af den pædagogisk-psykologiske PPR-faglighed. Bogen er ligeledes o ensiv i sin insisteren på, at mange problemstillinger omkring børn og unge kalder på et stærkt PPR med stærke faglige forudsætninger og gode samarbejdsflader med børn, forældre, dagtilbud, skoler, institutioner, psykiatri og andre samarbejdspartnere.

For psykologistuderende vil bogen med sine mange cases og praksisnære formidling være et velkomment indblik i PPR som psykologfaglig arbejdsplads. For nystartede PPR-psykologer vil den kunne fungere som konkret støtte og inspiration til, hvordan PPR-praksis kan gribes an. For mere erfarne PPR-psykologer vil bogen lige så vel kunne udgøre faglig inspiration og tjene som systematiserede refleksioner over arbejdet i PPR. For pædagoger, lærere, skoleledere og politikere vil bogen invitere læserne ind i PPR’s ”maskinrum” og samtidigt tjene som et værdifuldt bidrag til, hvordan samarbejdet med PPR meningsfuldt kan orkestreres. Bogen retter sig således både til folk, som arbejder eller ønsker at arbejde som PPR-psykologer, til folk, som har samarbejde med PPR, og til folk, som interesserer sig for udviklingsmulighederne i PPR’s arbejde.

Der er altid svært at fange en fugl, imens den flyver. Men i bogen formår Gra , Nüchel og Sparre på den ene side at sige noget væsentligt om PPR’s aktuelle status og udfordringer. Vi inviteres som læsere med helt ind i mødelokalet, i klasselokalet, hvor PPR-psykologen observerer, til supervisionen, til testningen af barnet eller til den svære samtale med forældre til et barn i mistrivsel. Og på den anden side formår de at formulere sig visionært på PPR’s vegne. De slår et slag for, at psykologfagligheden i PPR fortsat skal videreudvikles, så PPR på relevant vis kan løse psykologfaglige opgaver på individ-, gruppe- og organisationsniveau, og at PPR skal kunne assistere dagtilbud, skoler og institutioner i både det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Hermed

er bogen i overensstemmelse med de seneste års nationale og internationale forskning på området, som vægter, at PPR-psykologen på et videnskabeligt grundlag skal være i stand til at arbejde tværkonstekstuelt omkring børn og unges udfordringer.

Der er nok at tage fat på, og der har formentlig aldrig været mere brug for dygtige PPR-psykologer end tilfældet er i dag. Inklusionsudfordringerne i skolen virker permanente, der er stigende mistrivsel blandt børn og unge, flere børn og unge føler sig ensomme, flere elever rammes af længerevarende, problematisk skolefravær, og både pædagoger og lærere rapporterer om stort arbejdspres i hverdagen. Heldigvis ser også politikerne PPR som en helt central aktør i udbedringen af blandt andet problemstillingerne omkring øget mistrivsel blandt børn og unge. Således er der blandt andet taget initiativ til en såkaldt styrket indsats i PPR, hvor der skal implementeres lettere behandlingstilbud i en række udvalgte kommuners PPR. Initiativet betyder konkret, at PPR i stigende grad skal tilbyde kortvarige, terapeutiske behandlingsforløb til børn og unge med involvering af deres familier. På grundlag af mine mange års forskning i PPR finder jeg det helt rigtigt, at PPR-psykologer involveres yderligere i dette arbejde. Og en del børn og unge i mistrivsel vil helt oplagt kunne profitere af PPR’s behandlingstilbud.

Jeg mener dog også, at PPR har en vigtig funktion som vagthund. PPR skal kritisk og vedvarende spørge til, hvorfor så mange børn og unge er havnet i mistrivsel. Og med dette spørgsmål følger et nødvendigt fokus på den hverdag, den pædagogik og de strukturer, som børnenes færdes i og mødes med. Og netop denne tankegang, dette menneskesyn og denne evige, kritiske insisteren på at forstå barnet (og dets ressourcer) i dets hverdagslige og pædagogiske sammenhænge, udgør grundpillen i PPRpsykologens faglighed. Og det er netop denne PPR-psykologfaglighed, som Gra , Nüchel og Sparre på fornem og nuanceret vis skriver frem og udfolder i indeværende bog. Den bør læses af alle med interesse for PPR.