Forord

I år er det 300 år siden, Hans Egede koloniserede Grønland, og det arktiske territorium er i dag langt mere eftertragtet og omdiskuteret, end da den norske præst på vegne af Danmarks kong Frederik den Fjerde gik i land på Vestkysten. I disse år dyster verdens stormagter om indflydelse i Arktis, hvor klimaændringerne åbner nye sejlruter og giver adgang til uudnyttede ressourcer såsom olie og gas, fisk og sjældne jordarter. Ikke siden Den Kolde Krig i årene efter Anden Verdenskrig har Grønland været så skarpt i fokus.

Også dengang var territoriet en vigtig geopolitisk landmasse. Mens Danmark i starten af 1950’erne udrullede enorme reformer for at modernisere det, der endnu var en dansk koloni, gennemlevede lokalbefolkningen, hvad flere historikere har kaldt det mørkeste kapitel af dansk kolonialisme i Grønland. Børn blev taget fra deres forældre, familier tvunget fra deres hjem og koncentreret i større byer, og den danske regering forsøgte at erstatte sproget og kulturen med dansk. Paradoksalt nok skete det i årene, hvor international kolonialisme med oprettelsen af FN blev forkastet, og Grønland med den nye grundlov i 1953 gik fra at være en dansk koloni til et dansk amt.

I den sparsomme offentlige debat bliver de tragedier, som moderniseringen – og daniseringen – medførte, karakteriseret som

11

utilsigtede konsekvenser af en ellers human og godhjertet intention. Den danske politik i Grønland var i disse år ”i den bedste mening”, hedder det. Men denne bog viser, hvordan de reformer, som blandt andet skulle assimilere grønlænderne til dansk kultur, var motiveret af Danmarks territoriale interesser. Det handlede med daværende statsminister Hans Hedtofts ord om at fastholde retten til Grønland overfor resten af verden.

Dét gjorde regeringen ved at føre både FN og de grønlandske landsråd bag lyset. Regeringen tilbageholdt vigtige oplysninger for den grønlandske befolkning, samtidig med at den gav vildledende oplysninger til FN’s generalforsamling. På den måde lykkedes det i 1954 at få Grønland fjernet fra FN’s liste med kolonier, som havde ret til selvstændighed. Øen blev så at sige til en kamufleret koloni.

Imens mistede grønlænderne mere end deres selvbestemmelsesret. Forældre mistede deres børn, og familier deres hjem – traumer og tab, der endnu har efterdønninger i nutidens Grønland.