Forord
I år er det 300 år siden, Hans Egede koloniserede Grønland, og det arktiske territorium er i dag langt mere eftertragtet og omdiskuteret, end da den norske præst på vegne af Danmarks kong Frederik den Fjerde gik i land på Vestkysten. I disse år dyster verdens stormagter om indflydelse i Arktis, hvor klimaændringerne åbner nye sejlruter og giver adgang til uudnyttede ressourcer såsom olie og gas, fisk og sjældne jordarter. Ikke siden Den Kolde Krig i årene efter Anden Verdenskrig har Grønland været så skarpt i fokus. Også dengang var territoriet en vigtig geopolitisk landmasse. Mens Danmark i starten af 1950’erne udrullede enorme reformer for at modernisere det, der endnu var en dansk koloni, gennemlevede lokalbefolkningen, hvad flere historikere har kaldt det mørkeste kapitel af dansk kolonialisme i Grønland. Børn blev taget fra deres forældre, familier tvunget fra deres hjem og koncentreret i større byer, og den danske regering forsøgte at erstatte sproget og kulturen med dansk. Paradoksalt nok skete det i årene, hvor international kolonialisme med oprettelsen af FN blev forkastet, og Grønland med den nye grundlov i 1953 gik fra at være en dansk koloni til et dansk amt. I den sparsomme offentlige debat bliver de tragedier, som mo derniseringen – og daniseringen – medførte, karakteriseret som 11
Content_9788711995563.indd 11
05/05/21 4:37 PM
