# 33 | DECEMBER 2007 | GRATIS
BRUG FOR EN JULEFERIE? PRØV KITESURFING I DET INDISKE OCEAN
STEJLT, STEJLT SKILØB
På ski ned ad St. Elias’
5.489
farlige højdemeter
SKILØB I VERDENSKLASSE
SKAL MAN TRO TOBIAS HANSEN ER JACKSON HOLE SVARET PÅ DINE PUDDER-BØNNER
+
KENNETH THORDAL PÅ MT. BLANC FOTOSKOLE MED MORTEN RYG AARD
TEST AF SKALJAKKER TIL SKILØB CHECK-OUT MED HANNIBAL SØBERG DR. OUTDOOR ANMELDELSER AF BØGER & FILM GEARNYT
OLD SCHOOL
TAG MED PÅ JAN ELLEBYS FØRSTEBESTIGNING AF AIGUILLE VERTE I 1989
3
HELLYHANSEN.COM
JON OLSSON WEARS DYNAMIC JACKET AND ELECTRIC PANTS FROM THE CROSS SPORTSWEAR 2007/2008 WINTER COLLECTION
www.cross.eu Dansk Distributør: Cross Sportswear Danmark - Tel. 38334233
INDHOLD #33
Foto: Beat Kammerlander/Red Bull Photofiles, Ole Rauff, Jan Elleby og Tobias Hansen
DECEMBER 2007
FEATURES #33
Side
28
28 Stejlt, stejlt skiløb Den østrigske skiløber og bjergbestiger Axel Naglich besteg det ellers ubestigelige Mount St. Elias i Alaska for at stå ned ad det på ski. Tag med på en dramatisk tur på et bjerg med langt flere højdemeter end Mt. Everest.
Axel Naglich kæmper sig ned ad verdens længste nedfart fra toppen af Mount St. Elias.
32 Kiteparadiset i det Indiske Ocean Hvad med at vinke farvel til julestress, frostgrader og ynkeligt slud og tage en ferie med kitesurf og solskin? På en lille ø i det Indiske Ocean er forholdene perfekte med konstant sideshore vind, azurblåt vand og en 200 km2 stor lagune.
36 Jan Elleby og Juvelen For snart 20 år siden var bjergbestigeren Jan Elleby den første dansker til at bestige Aiguille Verte. Vi bringer dig her beretningen fra den historiske tur.
42 Pudderski i Jackson Hole, USA LUKSUS sendte freerideren Tobias Hansen til Jackson Hole for at finde ud af, om skiløbet i USA virkelig er så godt, som rygtet siger.
46 FRILUFTSJOBS: Breddekonsulent hos Dansk Skiforbund Klavs Klavsen har arbejdet som breddekonsulent hos Dansk Skiforbund, hvor han med sin praktiske og teoretiske erfaring bl.a. rådgav skiklubberne om træningsforløb og talentudvikling.
54 GALLERI: Innovation i sneen Mød en håndfuld af de unge, internationale og innovative skiere og snowboardere, der tager sporten et skridt videre.
FASTE SIDER #33 08 Leder og bidragydere Side 42
13 Buzz Nyheder, interview, gear og andet godt fra ind- og udland. Denne måned byder blandt andet på DM i klatring, interview med Hannibal Søberg, fotoskole med Morten Rygaard, gode råd fra Dr. Outdoor, anmeldelser af skifilm, Peter Falktofts snowboardklumme og nyt fra Bjørn Harvigs lange cykelrejse.
48 TEST: Skaljakker til skiløb Teastteamet har kigget nærmere på 14 lette jakker til skiløb. Vi guider dig til at finde den rette partner i sneen til årets alpine udfoldelser.
Side 66
60 Gearnyt Nyt fra den materielle verden.
62 Anmeldelser Overblik og dom over tidens bøger og spil.
64 Kalender De kommende måneders vigtigste begivenheder.
66 Det sidste ord
Side 36
Det sidste ord går til skateboarderen Kim Kristian Møller, der stod for en stor indsamling af skateudstyr til Uganda Skateboard Union.
Side 32
december 2007 LUKSUS 05
DET FØRSTE ORD #33
december 2007
Historierne er livets lim – har du en god én? Puha – det er ikke nemt at vente på sneen og isen, og tanken om ikke at komme på tur denne sæson virker uoverskuelig… Den overståede sommer blev aldrig rigtig sommer – og håbet fæstner sig nu til, at kong vinter kan forløse drømmene. Lad os krydse fingre for, at han indfinder sig denne gang i al sin vælde. For mit eget vedkommende ser jeg frem til at finde langrendsskiene frem og trække et friskt spor i skovene omkring Husby og Fjaltring i Nordvestjylland, hvor familien flytter op inden årsskiftet. Vi har taget konsekvensen af mange års længsel og flytter ud i en lille landsby lige ned til Vesterhavet. Her bor en flok rare mennesker, der stort set alle sammen kender hinandens historier. Det er lidt, ligesom når man er på tur – man rykker tættere sammen, for man kan ikke klare sig alene. Og hvis endelig man er alene, så er det endnu vigtigere, at man har nogen at dele sine historier med; de binder de enkeltstående begivenheder og øjeblikke sammen til en forhåbentlig rød tråd set i bakspejlet: Noget der giver mening for andre. Hvis ikke man har en historie at fortælle – så må man hellere se at komme ud og få én! Denne gang i LUKSUS har vi en gammel, ufortalt historie fra en af Dansk Bjergklubs Grand Old Men, Jan Elleby, om hans episke vinterbestigning af Aiguille Verte i Chamonix. Nyd den og de andre historier, og nyd billederne af de sneklædte tinder, der sender tankerne af sted mod nye uoplevede eventyr. God fornøjelse. –Chefredaktør, Jakob Vemmelund
Foto (midten): Martin Oleksiewicz, Vitek Ludvik/Red Bull Photofiles
MÅNEDENS PROFILER
JAN ELLEBY Jan er dansk bjergbestignings grand old man og har siden 1981 foretaget 231 bestigninger på 185 forskellige bjerge inkl. mere end fyrre 4.000-meter toppe i Alperne. Sine erfaringer har han givet videre på Dansk Bjergklubs alpinkurser, kommercielle alpinkurser og guidninger på lettere bjerge i Alperne. Af store præstationer kan nævnes Aconcagua, første travers af Aberdares-massivet i Kenya nogensinde, Matterhorn og Aiguille Verte, Couturier Couloir, hvilken netop er udgangspunkt for den artikel, Jan har skrevet i dette nummer. Denne tur i 1989 var en dansk førstebestigning fra nord og første vinterbestigning. Jan har i øvrigt en svaghed for klatretights. Læs Jans artikel på side 36. 06 LUKSUS december 2007
ANNE-SOFIE HELMS AXEL NAGLICH Som to-årig var østrigske Axel Naglich på ski første gang. Som 16-årig begyndte han som konkurrenceskiløber og har siden via skiercross opdaget freeride, hvilket har lokket ham til tops på de mest umulige bjerge. En lang klatrebaggrund kombineret med freeride gør, at han i dag bruger sin fritid på at afsøge verdens højeste bjerge og stejle tinder for at finde potentielle skilinjer. I maj 2007 stod han på ski ned fra det 5.489 m høje Mt. Elias, der ligger i det sydøstlige Alaska og er et at de bjerge, der har flest lodrette højdemeter. I dette nummer af LUKSUS kan du på side 28 læse Axels beretning fra den dramatiske ekspedition til Mt. Elias.
Det er ikke første gang, Anne-Sofie Helms sniger sig ind i LUKSUS’ univers – det er sket til diverse festlige arrangementer, som dj til skatearrangementer og som skribent. Et par år tilbage, da hun var yngre og opsat på at forsøge at erobre de store kickers, kunne man også se hende på snowboardet til DM. Nu forsøger alderen og et nyt korsbånd at lægge en dæmper på udfoldelserne i parken, men hun er stadig mere end klar på snowboardet. AnneSofie er uddannet cand.it. og har brugt en stor del af sin tid på dokumentarfilmprojekter og bag mikrofonen i sit eget hiphopradioshow. Hun er altid frisk på en musiksnak og en god fest. Vi byder Anne-Sofie velkommen på LUKSUS’ redaktion som projektleder, skribent og som kommende webredaktør.
THERE’S ONE WAY TO TURN THE UNKNOWN INTO THE KNOWN. START CLIMBING. KHUMBU 27° 58 0 N 86° 50 0 E
Tlf. 44 47 90 94
The difficulty and uncertainty of Tawoche in the Nepalese Himalaya created an allure that a group of alpinists including The North Face® athletes Renan Ozturk and Kristoffer Erickson couldn’t resist. So they set out to find a new way up the imposing mountain. They were met with technical rock climbing at altitude, frayed ropes, and an unexpected snowstorm— the biggest the region had seen in years. The reward at the summit was a majestic 360º view of some of the planet’s highest peaks. Learn more at WWW.THENORTHFACE.COM/EU. Photos: Kristoffer Erickson.
<LIF IJ:> Z@< V J8CFDFE J8% 8cc i`^_kj i\j\im\[% V G?FKF1 D% DLCC<I
:FEKIFC FE ;<D8E;
8<IF O ><E<K@:8CCP DF;@=@<; :FEKIFC# I8;@:8C G<I=FID8E:< N@K? K?< ;E8 F= 8 I8:@E> JB@ DF;@=@<; KF 8;; K<:?E@:8C 8JJ@JK8E:<# <M<IP <OKI<D< KLIE 9<:FD<J @EKL@K@M<2 PFL :8E LEC<8J? K?< GFN<I P<K I<D8@E @E :FDGC<K< :FEKIFC% G<I=FID8E:< :8IM@E> K8B<J FE 8 E<N ;@D<EJ@FE N@K? K?< 8<IF O K?8EBJ KF K?< ?P9I@; K<:?EFCF>P 8E; DLCK@I8;@LJ :FEJKIL:K@FE% N@K? K?< JC<<B ;<J@>E @EJG@I8K@FE# PFL n n n% J X c f d f e J b ` % Z f d 8CFE< 8I< @E :FEKIFC%
Esromgade 15, opgang 3, rampen 2200 København N Tlf: +45 38 19 67 01 info@luksusmag.dk www.luksusmag.dk
Udgiver Mediehuset LUKSUS – ISSN: 1602-6578
Chefredaktør Jakob Vemmelund / jakob@luksusmag.dk
Renan Ozturk. Khumbu, Nepal. Photo: Kristoffer Erickson.
LUKSUS OUTDOOR & FREESTYLE MAGAZINE
Ansvarshavende redaktør Bugge Holm Hansen / bugge@luksusmag.dk
Redaktør Anne Vindum / anne@luksusmag.dk
Art director
THERE’S ONE WAY TO TURN THE UNKNOWN INTO THE KNOWN. START CLIMBING.
Peter Monrad / monrad@luksusmag.dk
Korrektur Redaktionen Tryk Kolofon Aps Annoncesalg Michael Christensen / michael@luksusmag.dk Tlf: +45 38 19 67 01 / 29 89 92 50 Skribenter Rikke Brogaard, Michael Christensen, Jan Elleby, Peter Falktoft, Amanda Follett, Michael Fugmann, Tobias Hansen, Bugge Holm Hansen, Bjørn Harvig, Anne-Sofie Helms, Thomas Damgaard-Jensen, Julie Wendel Lundholdt, Peter Monrad, Simon B. Mortensen, Morten Rygaard, Aske Stræde, Sophie Sølling, Kasper Trojlsgaard, Jakob Vemmelund, Anne Vindum. Fotografer Nate Abbott, Armada, Claus Ballisager, Jeff Curtes, Jan Elleby, Stephane Fournet, Markus Greber/Red Bull Photofiles, Jesper Grønnemark, Tobias Hansen, Beat Kammerlander/Red Bull Photofiles, Vitek Ludvik/Red Bull Photofiles, Maja Löfvenmark, Adam Moran/Red Bull Photofiles, Lars Nybøll, Martin Oleksiewicz, Ole Rauff, Morten Rygaard, Sophie Sølling.
The North Face® Men’s Modulus Jacket The Modulus Jacket is the most technical mountaineering jacket, constructed with 3-Layer GORE-TEX® Pro Shell for the highest degree of breathability, abrasion resistance, with reduced weight. Engineered with the most rugged, most breathable, durably waterproof and windproof fabrics, 3-Layer GORE-TEX® Pro Shells with GORE™ Micro Grid Backer Technology meet the demands of outdoor professionals and serious enthusiasts. Revolutionary GORE™ Micro Grid Backer enhances breathability, improves performance with reduced weight and bulk, and increased abrasion resistance. Durable waterproof, GORE-TEX® Pro Shells survive over 500 hours of Wet Flexing and 20,000 cycles on the Martindale abrasion tester. • Enabling Technology: GORE™ Micro Grid Backer • Weight: 600 grams • Design: performance fit with stretch panels in critical areas, pit-zips, waist cinchcord adjustment inside alpine pockets • Hood: fully adjustable, helmet-compatible, roll-away hood • Pockets: 2 chest, 2 alpine, 1 internal
Forside Foto: Vitek Ludvik/Red Bull Photofiles. Axel Naglich og Peter Ressmann poserer foran det frygtindgydende Mount St. Elias, der har flere højdemeter end Mt. Everest. Oplag, frekvens og distribution LUKSUS er Danmarks største magasin om outdoor og actionsport. Udkommer 10 gange årligt i 20.000 eksemplarer distribueret over hele Danmark. LUKSUS fås bl.a. i outdoorbutikker, surfbutikker, ski- og snowboardforhandlere, skatebutikker samt på 100 gymnasier. Se distributionsliste på www.luksusmag.dk Næste udgave af LUKSUS er på gaden i starten af januar. Alle henvendelser angående redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der indsendes uopfordret. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra LUKSUS. De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artiklerne i bladet reflekterer de respektive forfatteres holdninger og ikke nødvendigvis udgiverens og redaktionens. Tlf. 44 47 90 94
Forhandlerinfo: www.skizma.dk
BUZZ #33
nyheder fra ind- og udland // 16 Hannibal Søberg | 18 DM i ruteklatring | 24 Fotoskole | 26 Dr. Outdoor
BUZZ DECEMBER 2007
Sangeren Kenneth Thordal på vej mod toppen af Mt. Blanc for bl.a. at give en koncert i 4.810 meters højde. Foto: Lars Nybøll
04.
Har du fået lyst til at gøre noget lignende igen, eller var det i kunstens tjeneste, at du var med på denne ekspedition? Jeg er helt klart frisk på noget lignende. Og i modsætning til sidst, er jeg rent faktisk i god form nu, da jeg har trænet en del siden turen. Da vi besteg Mt. Blanc, havde jeg haft 10 dage til at komme i form. Inden da var jeg bare en midaldrende øl-glad rockmusiker, der intet sportsligt lavede overhovedet.
05.
05 hurtige spørgsmål Musiker Kenneth Thordal besteg i juni måned Mt. Blanc i forbindelse med kunstner Marco Evaristtis projekt Mont Rouge (omtalt i LUKSUS # 31). Inden ekspeditionen havde Kenneth Thordal absolut ingen erfaring med bjergbestigning.
01.
Hvad fik dig til at sige ja til at bestige Mont Blanc sammen med Marco Evaristti? Endda i selskab med din ukulele? Da tilbudet dukkede op, havde jeg lige modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og samtidig færdiggjort oversættelsen af Hedwig and The Angry Inch til Nørrebro Teater.
Derfor havde jeg for en gangs skyld både tid og råd. Jeg havde egentlig altid syntes, at bjergbestigning var temmelig latterligt; hvorfor blev de ikke bare nede? Men nu var timingen perfekt: Jeg kunne bogstavelig talt få mig lidt frisk luft og et nyt perspektiv på tilværelsen – og så oven i købet i selskab med en vidunderligt tosset kunstner.
02.
Hvad var den største oplevelse undervejs? Hvor banalt det end kan lyde: At være på toppen. Resten af Alperne lå under skydækket, men de øverste 100 meter af Mt. Blanc ragede op over. Vi blev deroppe i mere end to timer, fordi vi som en del af Marcos kunstværk skulle dække tinden med rødt stof og bygge et tårn. Vi udråbte tinden til Pink State, og jeg spillede nationalsangen under flaghejsningen.
Det er meget vildt, at en musiker uden klatreerfaring kan komme på toppen af Mont Blanc. Er det noget alle kan gøre, eller har du skjulte talenter i den retning? Det var nok en stor hjælp, at vi havde et andet formål end ”bare” at bestige bjerget. Marco havde drømt om at lave sit kunstværk i flere år, så vi SKULLE bare op. Desuden var vi meget heldige med vejret. Derudover er jeg stædig og også ret slank og har åbenbart en god grundform fra dengang, jeg som knægt var bydreng på longjohn og samtidig gik med rigtig mange aviser. Endelig havde vi nogle fantastiske guider samlet og anført at den dobbelte Mount Everest-bestiger Asmus Nørreslet.
03.
Har du fået mere respekt i musikmiljøet efter at have været på Mt. Blanc? Næppe. De fleste folk tror jo, at det er noget a la en gåtur op ad Himmelbjerget. Bare med lidt sne på.
FAKTA KENNETH THORDAL Kenneth Thordal er sanger og sangskriver og er aktuel med det anmelderroste album Alt og Ingenting. Derudover oversætter han film, teater m.m. Følg med i hans liv på www.thordal.dk eller www.myspace.com/kenneththordal På www.evaristti.com kan du læse mere om projektet The Pink State / Mount Rouge, hvor Kenneth Thordal bl.a. fremførte Europas højeste koncert i 4.810 meters højde.
december 2007 LUKSUS 11
BUZZ #33
tidens toner BUZZ DECEMBER 2007
1 Indkøb – giv dig selv nogle gode julegaver Bobby’s Boardshop på Jarmers Plads er åbnet igen med ny ejer, så fortvivl ej: der er masser af boards og gear til vintersæsonen. F.eks. denne Burton 2/1 System Jacket til 2.399,-. Se mere på www.bobbys.dk Gulvet i den nye butik, Get2Move, i Nørregade 38 i København er udsmykket af graffitikunstnerne Banga og Kay1. Indehaver Kashaf Akram kombinerer graffiti og dj’s med streetfashion fra f.eks. Banga-Style, Scarface og Produit de Banlieu. På Nibevej 22C i eventyrlige Aalborg åbnede i oktober ny afdeling af Eventyr Sport med Haglöfs, Deuter og Mountain Hardwear til både store og små.
Foto: Falkenberg & Kamal Photography
2
LUKSUS på MySpace
Nu kan du blive venner med LUKSUS på vores spritnye MySpace-side www. myspace.com/luksusmagazine. Her kan du finde billeder og gode opslag fra hele LUKSUS’ historie, se stillbilleder og trailer til årets D.A.F.F., alt sammen til rare toner af Dj Noize. Vi ses!
3
Fem ting vi snakker om på redaktionen
4 Digital i lavinen Nu er der slet ingen undskyldninger for ikke at medbringe lavinebipper i offpisten. Denne lille og lette transceiver er på størrelse med en mobiltelefon og er 100 % digital med display med info om distance, retning og indikation om flere ofre. Modellen hedder Freeride og kommer fra Pieps. Safety first. Læs mere på www.pieps.com
Eventyret flytter indendørs
Så er det atter tid til Danish Adventure Film Festival i Cinemateket, København, der kører fra den 4. til 9. december. Du kan bl.a. opleve følgende film: I 2005 var det canadiske kærestepar Olivier Higgins og Mélanie Carrier på en 8.000 km lang cykeltur fra Mongoliet til Calcutta i Indien. Den prisvindende film Asiemut, som parret selv har filmet, følger dem på deres rejse gennem Taklimakan-ørkenen, den tibetanske højslette og Nepals jungle. En uforglemmelig film om at opleve verden – og sig selv. Den nye danske film City Surfers skildrer fænomenet Parkour, som går ud på at bevæge sig ubesværet gennem bymiljøet og bruge byens rum til træning og leg. Instruktør er Kasper Astrup Schrøder, og filmen giver en entusiastisk portræt af nogle af disciplinens fremmeste udøvere herhjemme. Se hele programmet på www.adventurefilmfestival.dk
12 LUKSUS december 2007
Take-off
Del dit spot Med Google Maps er verden blevet mindre, og det er blevet nemmere at finde rundt. På www.freeyourspot.com kan skateboardere fra hele verden udpege deres lokale spot på verdenskortet og oprette det med tekst og billeder. Det er et simpelt og genialt koncept, og nu skal vi bare have oprettet noget lignende indenfor surf, klatring osv. – medmindre man selvfølgelig helst vil holde det for sig selv.
Arc’teryx - Evolution in Action Arc’teryx står for nytænkning, kvalitet og kompromisløshed. Deres design og teknologier har de senere år dannet skole for mange af de øvrige producenter, men Arc’teryx er stadig i en klasse for sig. Søger du et effektivt værn mod elementernes rasen og påskønner du elegante, langtidsholdbare løsninger, er Arc’teryx uden tvivl noget for dig.
Arc’teryx - Shop Copenhagen I den nye, eksklusive Arc’teryx Shop Copenhagen, finder du danmarks største Arc’teryx udvalg af både teknisk beklædning og udstyr.
Arc’teryx Shop Copenhagen Frederiksborggade 44 www.friluftsland.dk info@friluftsland.dk
777 ( 30/2437%!2 #/-
#33 BUZZ
ski BUZZ DECEMBER 2007
BREAKING NEWS!
Kong Vinter er ankommet
Foto: Jesper Grønnemark
HER PÅ FALDEREBET har vi valgt at aflyse den sædvanlige ski-buzz, for i stedet at bringe en vigtigt nyhed fra Kong Vinter. Sneen er nemlig ankommet til Europa, og både i alperne og i Norge og Sverige meldes der om uhørte mængder af sne på denne årstid. Fra alperne lyder meldingen, at skiområdet Sölden nu har fået snemængder, som man skal tilbage 1956 for at matche, imens St. Anton skriver på deres hjemmeside, at man skal helt tilbage til 1912 for at have oplevet så megen sne på bjerget som nu. Og billedet er det samme overalt i den centrale del af alperne samt ikke mindst i Østeuropa. I USA er vejrguderne også gavmilde overfor skifolket. Der er f.eks kommet 120 cm sne i Whistler Blackcomb, og når dette nummer rammer gaden, vil der være åbent, siger en talsmand. I Sverige er der allerede 11 anlæg, som er kørende, og et titals flere er ved at åbne portene. Samme billede ser vi
i Norge, hvor især Østlandet har fået meget mere sne, end hvad der er normalt på dette tidspunkt. Tja, klimaforandringer er en underlig størrelse, men om ikke andet, så lader det til, at forudsigelsen om, at udsvingene fra vinter til vinter bliver større, er korrekt. Lige nu vil vi her på redaktionen dog være glad for den megen sne og skynde os af sted på tur.
Det vælter ned med sne i Alperne og mange andre steder. Her er det Tanner Hall, der nyder pudderet. Foto: Armada
SNEEN FALDT UNDER SKIEVENT & FROSTGUN VS. THE CITY Den 2. og 3. november lagde Rådhuspladsen ryg til to sideløbende skishows: en mere traditionel bakke som blev præsenteret af ski-kendissen Thomas Urskov samt en freestylebakke, hvor Michael Fugmann fyrede op for “Frostgun vs. the City”. Ved sidstnævnte tog Rasmus DJ førstepladsen hos skierne, mens Hannibal Søberg var dagens bedste på snowboard. En god start på sæsonen.
december 2007 LUKSUS 15
BUZZ #33
snowboard
HVAD KØRER DU PÅ HOMEY?
Der har været sne (fra Sölden) på Københavns Rådhusplads, der har været releaseparties på danske og internationale snowboardfilm, og det’ f%cking koldt udenfor. Med andre ord; sæsonen er i gang og det’ dope. Frostgun vs. the City gik som bekendt ned i hjertet af København. Det største railjam nogensinde – og vistnok også det første?! – blev bakket op af et stort crowd og kulminerede med, at powerhouse-young’n Hannibal Søberg vandt efter en intens finale battle vs. Mikkel Kirketerp. En mere deprimerende erfaring fra eventet var dog, at de fremmødte boarders var i suverænt undertal i forhold til “de unævnelige”, hvilket er pænt sørgeligt. Tjek for 1. “aftenshowet + snowboard” på YouTube, hvor man kan se Esben Lunde mack’ en model og repre-
CHECK OUT
HANNIBAL SØBERG Hanniballer er, arguably, DKs største snowboardtalent. Han udvikler sig med lynets hast, og hans ambitionsniveau matcher hans udvikling. Han er en rigtig powerrider, der er meget bevidst om sin steez. Han ved, hvad han synes er dope, og hvad han ikk’ synes er dope. Med sine blot 17 år har han hele verden for sine fødder. Go get some, homey. Sponsors? Forum, Special Blend, Neff, Dragon og Surface boardshop. Alder? 17 år Højde? 179 cm Vægt? 79 kg Fortrukne slæde? Destroyer 154, Travis Kennedy pro model. FORUM BABY! Boots? Destroyer og Constant, dem kan man ikke andet end at elske. Bindinger? Arena. Og Faction når det er street. Stance? Regular, medium out. Angles? 18 -15 Hvorfor kører du på det board, som du gør? Peep det! Diamonds, dollars, bling og steez! Foruden det, er det et fantastisk allround freestyleboard. Hvis jeg skulle poppe bare et board, ville TK være det. Er du til toestraps eller er du ol’ skool? Toestraps. Gotta keep up with time. Comfort og performance. 16 LUKSUS december 2007
YO!
Ændrer du dine angles efter, hvilket terræn du kører? Nope. Jeg har mine angles, som passer i alt terræn. Grinder du dine kanter ned, til når du rammer rails og ledges? Ja, med en vinkelsliber! Gotta’ get em’ round. Der er ingen grund til at være doven eller nærig, hvis man ska ramme nogle gnarly rails. Det straffes. Hvor mange boards plejer du at knArk’ på en sæson? 7-9 stykker, men Forum er solidt, så vil se om jeg kan komme under de 7 i år! Hvordan kan du bedst lide dine boots? Fresh out’ da box eller formet efter din fod? Pre-moulded, med et boxfresh udseende. Har du noget forward lean på dine highbacks? Nej. Skifter du gear, hver gang du springer fra parken til pipen eller gaden? På gaden gør jeg, og jeg kører ikke pipe, sååååå.. Hvad tager du med af ekstra snacks og lir på bjerget? Et par fresh Neff headphones sat i min ipod. Hvad gør du for at pimp’ dit outfit, så du skinner mere end alle andre? Jeg er baggy i fresh farver! Tager et Neff-bandana på og sørger for at ha’ guldspejling i mine goggles. Hvad er efter din mening det friskeste man kan rock’ lige nu? Store fresh tee’s, rastafarver, Neff GSFP’er og bare at holde det ghetto fabolous.
2.
3.
4.
5.
sent’ eventet. No joke. Bataleon Snowboards har fået sig en teamrider her i DK. Han bærer det iøjefaldende og semilatinske navn Mikkel Hansen. WHOA! Efter en intet mindre end genial premiere på Frost Films’ HEARTKÅRE, hvor musikken bragede i takt til pistolskuddene i entreen, kan vi se frem til, at filmen lander i butikkerne, hvilket den gør d. 26. november. COP THAT SH%T. Shopnews : Bobby’s Boardshop, der stod med et ben i graven, er blevet reddet/opkøbt af Patrick fra ATS Sports. Best of luck herfra.
BUZZ DECEMBER 2007
Foto: Maja Löfvenmark
Velkommen til årets tredje snowboard-side fra Peter Falktoft. Her kan du holde dig opdateret med news og sladder fra den danske og udenlandske undergrund.
BUZZ #33 TEKST OG FOTO MARTIN PALDAN
DM i ruteklatring
Søren mod Søren! Sundholms gamle kedelhal lagde væg til DM i ruteklatring, der bød på spændende klatring, god stemning og imponerende præstationer.
”Jeg er min egen værste fjende!” Storfavoritten Søren Andersen skabte et sus i den gamle kedelhal på Sundholm, da hans ene fod smuttede af et toehook, og han pludselig befandt sig hængende i én arm. Alle forventede, at Søren ville vinde. Inklusive ham selv. Hvis han blot kunne klatre sit bedste uden at føle pres, ville titlen som Danmarks bedste ruteklatrer være hjemme. Nogle minutter forinden hans toehook-drama, havde han ligget og sovet i isolationen. En kraftig migræne havde lagt ham ned, indtil en isolations-official vækkede ham. Semifinalen ventede. Trods migræne og uopvarmede muskler fik Søren Andersen alligevel trukket sig op og toppet ruten! I kvindernes isolation gik snakken om greb, bevægelser og fodtrin. For mange var det første gang, de deltog i et DM, og for Mette Thomsen var det hendes første rigtige konkurrence nogensinde! Men absolut ikke sidste. Selvom hun var nervøs og frygtede, at hun ville falde af de første greb eller kikse et klip, var DM en super oplevelse. Stemningen blandt
deltagerne var afslappet og imødekommende, og hun opfordrer alle, der elsker at klatre, til at stille op til næste år. Mette Thomsen, der kun har klatret i to år, nød udfordringen og klatrede sig til en tredjeplads. –Martin Paldan
Mette Thomsen, der kun har klatret i to år, fik en tredjeplads.
Der blev ikke plads til Mads W. Kristensen på podiet i år.
Søren Andersen, Johannes Madsen og Rasmus Aamand med præmierne.
18 LUKSUS december 2007
klatring BUZZ DECEMBER 2007 (fra venstre) Mette Thomsen, Christina Liebach og Marie Bang Nielsen.
RESULTATER herrer 1. Søren Andersen 2. Johannes Madsen 3. Rasmus Aamand
damer Christina Liebach Marie Bang Nielsen Mette Thomsen
Christian Wied hænger under Københavns Klatreklubs tag.
december 2007 LUKSUS 19
BUZZ #33
rejser og oplevelser BUZZ DECEMBER 2007
DRØMMETIME PÅ LAKEY PEAK Surfer Simon B. Mortensen har sendt et postkort fra Indonesien. Et par glitrende bølgefotos i et surfblad eller en entusiastisk øjenvidneberetning fra en tidligere rejsekammerat. Oftest er det alt, hvad der skal til, før drømmen om at opsøge et nyt afsides beliggende surfspot et fjernt sted i verden har sået sig som et frø i ens bevidsthed og rodfæstet sig til en besættende længsel, der ikke vil dulmes før dagen, hvor surfgearet er smidt i boardbag’en, og man er på vej ud til lufthavnen, hvor endnu en surfekspedition står til at tage sin begyndelse. Lange benkrampende interkontinental flyvninger, polerede transitterminaler, stressede forretningsfolk i jakkesæt, små søvnige indonesiske indenrigsterminaler, knap så stressede mænd i sarong, hinduistiske gudebilleder, nedslidte lokalfly, korrupte bagage-handlers og et lift til en lokal landsbyhøvding på en 3,5 timers færd ud mod kysten i en gammel skramlet potte. Men så pludselig står man der i det gyldne aftenlys og betragter Lakey Peaks perfekte A-frame tordne henover det lave koralrev og byder velkommen til de nyankomne surfpilgrimme. Et par duck-dives og et take-off senere og drøm og virkelighed er smeltet sammen. Surfeventyret er begyndt. –Simon B. Mortensen
BJØRN HARVIGS REJSEKLUMME
Brev fra Svanetien – 6.000 km fra København Bjørn Harvig har fået langt skæg og har snart 6.000 km bag sig på sin cykeltur. Siden sidst er ruten gået gennem Georgien og Armenien på vej til Iran.
Foto: Stephane Fournet
KLEMT INDE mellem den russiske grænse og den urolige delstat Abkhazia ligger det vilde og mystiske Svanetien. Et område i det nordlige Georgien i Sydkaukasus. Her sidder jeg, træt og med et skæg, der langt fra er velplejet, i en militærbarak. I den ene hånd har jeg et glas vodka – i den anden en AK-47. Jeg smiler, for jeg er blandt fremmede venner. En politieskorte, en knækket cykeltrailer og nogle tvivlsomme jeeptracks senere er jeg i Ushguli. Fjernt, fattigt – et sted så middelalderagtigt skal man lede længe efter. Flere meter høje tårne i sten, bygget for at forsvare byens indbyggere, står midt mellem slidte huse og brostensbelagte gyder. Dyrene synger hver deres aftenmelodi og solen går trygt ned bag et gardin af høje bjerge. Mt. Shkaras 5.200 meter triumferer, mens et let slør af skyer danser om hendes tinder. Tre uger senere kigger jeg ud af en bilrude. Et øde, støvet landskab i gråbrune nuancer svæver forbi. I en rum tid havde jeg overvejet, hvad det kunne være sket ham. Som om han kunne læse mit søgende blik, sagde han: “Amputeret fra knæet og ned”, og pegede på sit højre ben. 47årige Sasa er min taxachauffør i dag. Han kom fra Azerbaijan, da krigen begyndte i starten af 90’erne og har siden boet i det armensk kontrollerede Nagorno Karabakh (NK). En enklave i det sydligste Kaukasus tæt ved den iranske grænse.
Sasa kørte en lastbil med brændstof, da denne blev beskudt af azerbaijanske militser og eksploderede. Sasa overlevede. “Jeg har armensk blod i årerne, det her er mit moderland”, siger han. Den armenske nationalfølelse er stærk, selvom man ikke er født i landet. Vi er på vej til Agdam i den østligste del af NK. Den betændte frontlinje mellem armenske og azerbaijanske tropper går gennem yderkanten af byen. Derfor har jeg ikke fået tilladelse til at besøge Agdam, men min chauffør mener ikke, det er noget problem. Under krigen i NK mistede 100.000 mennesker deres hjem, 10.000 døde og jorden er stadigvæk stærkt mineret. Jeg bilder mig ind, at jeg kan høre de døde hviske. De følgende dage ligger der sne på bjergpassene. Ligesom den gamle mand på hesten, der er ude for at samle sine får, er jeg pakket ind i hue og vanter. Vejene synes uden ende, men det holder humøret oppe at tænke på den varme iranske chai, der snart venter.
PACSAFE CARRYSAFE 100 – FOTOREM I TEST Når man lige har fået øje på Eiffeltårnet eller er ved at tjekke kortet, forsvinder opmærksomheden nemt fra f.eks. ens kamera. En erfaren tyv vil lynhurtigt kunne klippe eller skære skulderremmen over og stikke af med kamera og ferieminder. Pacsafes Carrysafe 100 fotorem nedsætter risikoen for at blive bestjålet, da den er snitsikker og har en gennemgående stålwire i Pacsafes eXomesh-system. Remmen ligner en almindelig fotorem, har en behagelig skulderstrop og er nem at montere på kamera og kamerataske. Den lave vægt, det diskrete udseende og den ekstreme holdbarhed gør remmen til en tryg rejsepartner. –AV Vægt: 100 gram. Vejl. pris 99,- Forhandlerinfo på www.abcamping.dk
20 LUKSUS december 2007
TEST
Mountain Equipment TDS Sleepwalker og Dreamcatcher soveposer har elastiske syninger i benområdet, så du har større bevægelsesfrihed end i almindelige soveposer. De har 2 lynlåse, så du kan lyne 2 soveposer sammen eller lyne soveposen op både i siden og i fodenden. Etuiet har blød mikroÀeece indvendig, så du kan bruge det som hovedpude. Sleepwalker har Polar-loft ¿berfyld Dreamcatcher har dunfyld, 90% 1.395,1.695,1.995,-
& Godt nytår Foto: Arc´Teryx
Dreamcatcher 300 TDS Dreamcatcher 500 TDS Dreamcatcher 750 TDS
God jul Lad alle julens ønsker gå i opfyldelse, besøg os på www.bjergkaeden.dk eller i butikken i Køge Patagonia Primo Flash Jacket 3799,-
Dreamcatcher og Sleepwalker fås også i ekstra længde og i kvindemodel Sleepwalker Ultralite TDS Sleepwalker I TDS Sleepwalker II TDS Sleepwalker III TDS
799,899,999,1.099,-
Hestra Glacier Glove 350,-
Patagonia Beanie 249,-
Hver dag i julemåneden præsenterer vi dagens gode kalender tilbud
Arc´Teryx Covert Hoody 1599,Oakley Crowbar 895,Stockholm 850,-
ll she Soft
Montrail Cocoon AIR CORE
Oppustelig, blød hovedpude. 33 x 43 cm
120,-
Cirrus XCR 1499,-
Glæd en ven eller et familiemedlem med et gavekort til Bjergkæden Lowe Alpine TWO ZIPPER WAIST SAFE Lowe Alpine MULTI PITCH
Softshell jakke i strækmateriale. Vind- og vandafvisende Stormweave nylon. Herre- og damemodel 799,-
Pengebælte med 2 lynlåsrum. Svedtransporterende stof mod kroppen. 60 g. 100,På www.f jeld-fri tid.dk ser du alle vo res tilb ud. Hver u ge: Ugens tilbud.
Canada Goose Constable Parka 4500,-
Arc´Teryx Urban Fanny 199,-
MSR Reactor 1199,-
Vi pakker alle gaver pænt ind, så de er klar til træet
Asolo FLAME Gore-Tex
Topmoderne vandrestøvle med overdel i 1,6-1,8 mm læder og ekstrastærk nylon. EVA støddæmpning. Mellemsål med Matrix teknologi. Str. 6-13½ 1.199,-
Lifeventure Thermal Mugs 129,Tilmeld dig Bjergkædens kundeklub på vores hjemmeside og modtag vores nyhedsbrev og mange andre fordele
Frederiksborgade 28, 1360 København K, Telf. 3311 3536 Fjeld & Fritid Outlet: Kultorvet 7, 1175 København K, Telf. 3311 2273
Vestergade 41 s 4600 Køge s T. 5665 2345 s M. info@bjergkaeden.dk s www.bjergkaeden.dk
BUZZ #33
kitesurf
TIPS
Trickguide til
Toppen af Poppen Mens du venter på varmere vand og vejr, kan du mentaltræne til dit næste trick. Troels Engholm viser dig her det radikale trick kiteloop s-mobe. Freestyle kiteboarding bliver mere og mere krævende i forhold til teknisk sværhedsgrad, men også i forhold til den power der sættes i trickene. Følger man PKRA – den professionelle rangliste hvori en verdensmester findes – ses toppen af riders som Aaron Hadlow, Ruben Lenten etc. i ekstremt powerfulde mooves gennem de events, der ultimativt kårer en verdensmester. Kiteloop s-mobe er et af de tricks, som absolut er et af de sværeste og med mest power, og i PKRA er det stadig et sjældent move. Går du med drømme om at blande dig i toppen af PKRA, vil Troels Engholm her give dig et par tips til at komme i gang med kiteloop s-mobe. Hvad er et Kite Loop S-Mobe? Tricket består af en s-mobe eller en N.I.S. (non inverted slim chance). Det er en ikke inverteret forlæns rotation, som afbrydes ca. 2/3 rundt, hvorefter man kraftfuldt roterer den anden vej, og passer baren
bag ryggen. Tricket må ikke udføres inverteret, hvilket betyder at sejleren ikke får et splitsekund hvor han er vægtløs og derved lettere passer baren. S-mobe kræver stor teknik og styrke. For at gøre en s-mobe til en kiteloop s-mobe foregår afsættet ved at lave en kiteloop hvor sejleren får et meget kraftigt afsæt i vandet og bliver flået igennem luften. Forudsætninger Det vil gøre din vej til podiet i PKRA lettere hvis du kan lave en slim chance, diverse kiteloop handle passes og andre af de meget tekniske tricks. Men for at komme i gang vil følgende være en god start. Lav et kiteloop med en forlæns rotation, som du gradvist gør langsommere og langsommere, til du til sidst skal presse den sidste del af rotationen ud af kroppen for at lande. Dette lærer dig at stoppe rotationen i luften. Udfør frontroles ikke inverteret på pop og fokuser på at stoppe rotationen. Når du har teknik til at stoppe rotationen, prøver du at
Trick: Kite Loop S-Mobe Rider: Troels Engholm Sponsors: Royal Kiteboarding, Pat Love, 540 Shop & Quiksilver Equipment: Royal ERA 10m2 og One 128x38 Spot: Rhodos
22 LUKSUS december 2007
“KITELOOP S-MOBE ER ET AF DE TRICKS, SOM ABSOLUT ER ET AF DE SVÆRESTE OG MED MEST POWER, OG I PKRA ER DET STADIG ET SJÆLDENT MOVE.”
indlede det frontside pass, der skal til for at passe baren. Sæt tingene sammen og prøv igen og igen. Kite Loop S-Mobe 1) Sejl med høj fart og kiten lige over 45 grader. 2) Fald en smule af og styr kiten lidt op. 3) Hook ud og kryds over med hænderne for at kunne loope kiten. 4) Kant hårdt op i afsættet og indled en ikke inverteret forlæns rotation når kiten trækker mest. Pop hårdt og træk dig godt ind til baren. 5) Stop rotationen, når du er godt 2/3 rundt. At slippe med din bagerste hånd hjælper her. 6) Drej dit hoved kraftigt, så du kigger over den forreste skulder og derved indleder rotationen, hvor du skal lave dit frontside handlepass. 7) Få baren tæt til kroppen og pas baren. Vær meget fokuseret på at passe baren, da landingen bliver lettere. 8) Når baren er passet, fuldfører du rotationen og spotter din landing. 9) Bøj i knæene og land med boardet mod kiten. Det er et trick på et kiteloop, så der er meget power i landingen. 10) YOU’RE A ROCK STAR! –Mads Bording
BUZZ DECEMBER 2007
I det varme vand på Rhodos sætter Troels Engholm det svære trick kiteloop s-mobe.
land i de bedste bakker – vi bringer dig til skiparadiset. book via nettet.
Hvis du er interesseret i kajakroning, så har kajakhotellet løsningen til dig. - Nye kajakker og udstyr - Opbevaring ved vandet - Kursus - Udlejning Alt sammen kun 10 min. fra Rådhuspladsen. Du finder os ved Amager Strandpark. Kontakt os på tlf. 36151610 eller på e-mail: info@kajakhotellet.dk
created by: www.createdby.dk
Hvor ligger din kajak?
Geneve Teheran Denver
fra fra fra
2010,4520,4955,-
klm.dk
Se mere på:
www.kajakhotellet.dk Flere ski-destinasjoner og mere info: www.klm.dk eller 70 100 747. Priserne gælder t/r fra København inkl. servicegebyr (ved køb på nettet), skatter og lufthavnsafgifter (kan variere efter valutakursen). Priser findes også med afrejse fra Billund.
BUZZ #33 BILLEDE 1 | TOBI HECHL De skrå linjer fra bygningerne i baggrunden og bakken giver sammen med pælen i forgrunden en fornemmelse af dybde i billedet. Snowboarderen er placeret i det gyldne snit.
motivet har stor betydning for billedets stemning, og dette er mere udtalt, jo tættere man er på motivet. En bygning eller en person taget nedefra i frøperspektiv kommer til at virke større og mere dominerende, end hvis billedet var taget i normalt perspektiv, mens fugleperspektiv får motivet til at se mindre og mere ubetydeligt ud. Hvis man i stedet for altid kun at kigge fremad ser op, ned og bagud, opdager man flere motiver og spændende vinkler. Dybde Selvom fotografier i sagens natur er todimensionelle, er det alligevel muligt med få virkemidler at skabe en fornemmelse af dybde i et billede. Hvis man fotograferer udendørs, kan man inkludere elementer i forgrunden såsom et træ i forgrunden af et storslået landskab eller en statue foran en bygning, og hvis man i stedet for
FOTOSKOLE PT. 2
MASTERCLASS I KOMPOSITIONSTEKNIKKER Fotograf Morten Rygaard holder henover vinteren fotoskole, hvor han hjælper dig til at tage bedre billeder og måske vinde vores store fotokonkurrence.
K
omposition handler om at sammensætte sit billede på en måde, så øjet automatisk ledes hen til den vigtigste del af billedet, og et velkomponeret foto kan fortælle en hel historie med den indbyrdes placering af billedets elementer. Fokus Når alle elementer i et billede er lige vigtige, bliver resultatet ofte kedeligt og rodet. Det første skridt, når man skal lære at sammensætte et billede, er at vænne sig til at prioritere, hvad der er vigtigst i billedet og så skære alt overflødigt væk. Det kan man enten gøre ved helt konkret at fjerne unød-
24 LUKSUS december 2007
vendige ting som skrald og andet rod, bede folk tage jakken af eller lyne den og stille sig selv eller motivet – hvad der nu er nemmest – et sted, så hegn og skilte undgås, medmindre de da er en vigtig del af billedet. En anden måde at skære forstyrrende elementer væk er ved at bruge en stor blænde, så dybdeskarpheden nedsættes og baggrunden sløres, så kun hovedmotivet står skarpt. Man kan også bruge forhåndenværende materialer til at skabe en ramme, så fokus rettes mod det vigtigste i billedet. Synsvinkel Fotografens placering i forhold til
BILLEDE 2 | TIM BEECKMANNS Klassisk diagonal-komposition.
at stille sig med front mod en bygning som alle andre træder nogle skridt til siden, vil de skrå linjer, der fremkommer, øge fornemmelsen af perspektiv i billedet. Samme effekt udnyttes ved diagonalkomposition, hvor billedets elementer placeres på en af billedets diagonalakser og giver både dybde og spænding. Klassiske kompositioner Det gyldne snit eller “tredjedels-reglen”, som det lidt forsimplet tit bliver kaldt, er en klassisk måde at komponere et billede på og har været brugt gennem flere hundrede år. Ved at flytte hovedmotivet og andre vigtige elementer væk fra midten af billedet og i stedet placere dem i en af de fiktive linjer, der fremkommer, når man inddeler billedet i lige store kolonner og rækker, er det muligt at skabe et mere harmonisk og spændende billede. Især disse linjers skæringspunkter er et godt sted at placere motiver, man ønsker skal fange øjet. Placerer man i stedet motiverne i en cirkel eller en s-formet kurve, udnytter man, at øjet bliver ledt rundt i billedet af kompositionen, hvorimod en trekantskomposition, der hviler på en af trekantens sider, ofte virker mere statisk.
fotoskole
Fotokonkurrencen VIND! Action LUKSUS præsenterer fotokonkurrencen Action i samarbejde med fotograf og Nikon-ambassadør Morten Rygaard, O’Neill og Nikon. Indsend fotos i fire kategorier og vind flotte præmier. Action er fotokonkurrencen, hvor du kan deltage med dine billeder fra ski, snowboard, kajak, mountainbike, faldskærm, klatring, bjergbestigning osv. I forbindelse med konkurrencen giver Nikon-ambassadør, fotograf Morten Rygaard, inspiration til din fotografering igennem fire artikler i LUKSUS Outdoor & Freestyle Magazine. Se side 24 i dette nummer. 1. Masterclass i lysteknikker 2. Masterclass i kompositionsteknikker 3. Masterclass i eksponeringsteknikker 4. Masterclass i flashteknikker
BILLEDE 4 | MAX WERNER Billedet er taget, så skiløberen er placeret i det gyldne snit.
TIPS 1. Beslut hvilken del af billedet, der er vigtigst, før du tager et foto. 2. Ryd op i billedet og skær forstyrrende elementer væk. 3. Tag mange billeder af samme motiv og gør det fra forskellige vinkler. 4. Eksperimenter med at placere hovedmotivet forskellige steder i billedet, og se hvilken effekt der fremkommer. 5. Lær de klassiske kompositionsregler – brug dem – bryd dem.
FAKTA MORTEN RYGAARD Fotograf og Nikon-ambassadør Morten Rygaard søger altid nye udfordringer, uanset om det er hængende i et reb fra en isvæg i minus 40 grader eller på ski med 110 km i timen. Mortens specialer er ekstremsport og portrætter, og han er pt. bosat i Australien. Vinteren tilbringer han i de europæiske Alper, hvor han fotograferer nogle af verdens bedste ekstremsportsudøvere. Se flere af Morten Rygaards fotos på mortenrygaard.com og galleri.nikon.dk
Konkurrenceregler • Fotografiet skal være taget efter år 2000. • Fotografierne må ikke være digitalt/ analogt billedmanipuleret. • Fotografen kan både indsende digitale billeder og digitalt indscannede analoge billeder. • Fotografiet skal være indsendt i en af de fire kategorier. • Fotografen må indsende fotos i alle kategorier. • Fotografen må kun indsende tre fotos i hver kategori. • Når et fotografi er indsendt, er det endeligt og kan ikke blive udskiftet med et andet fotografi. • Det er fotografens ansvar at have alle rettigheder til de indsendte fotos. • Fotokonkurrencen er åben for alle over 18 år. DE FIRE KATEGORIER Flyvende Fotografier hvor du fanger atleten i luften: et hop, et spring, frit fald osv. Kreativitet Fotografier med en fantastisk visuel idé, en ny vinkel, et anderledes format, lys og flasheffekter osv. Energi Fotos der viser atleternes kraft, hurtighed, styrke og energi under udførelsen af actionsport. Fri kategori Fotos der viser dine kunstneriske
færdigheder, dit bedste foto eller din enestående stil – altså en kategori hvor alt kan ske. Deadline Den officielle indsendelsesperiode er: 24. oktober 2007 til 15. februar 2008. Billeder indsendt før eller efter vil ikke blive accepteret. Indsendelse Fotos sendes på CD-rom/DVD til LUKSUS, Esromgade 15, opg 3, rampen, 2200 KBH N. Du kan også sende dine billeder via www.yousendit. com til info@luksusmag.dk Husk at angive tydeligt, hvilke billeder der hører til hvilke kategorier. Send billeder i høj opløsning og størrelse fra min 1mb til maks 15mb pr billede. Foto copyrights Fotografen beholder alle copyrights til sine fotos indsendt til Action-fotokonkurrencen. Fotografen giver tilladelse til at LUKSUS, Nikon og O´Neill må bruge fotografierne i forbindelse med konkurrencen Action. PRÆMIER Vinderne i hver af de fire kategorier vil få: 1 par Nikon solbriller (699,-) Nikon solbriller model Pilot sort, lavet af Nikon Eyewear i Japan. Inklusiv hårdt brilleetui. 1 par O’Neill shorts (ca. 600,-) 1 stk. O’Neill t-shirt (ca. 300,-) Sit foto publiceret i LUKSUS Der vil derudover være en overordnet vinder af konkurrencen som får: 1 stk. Nikon digitalspejlrefleks D40 (værdi ca. 4.300,-) D40 er inklusiv 2 timers Nikon Dschool Basic, læs mere på www.nikondanmark.dk 1 stk. O’Neill soft shell jakke (1000,- ) Foto publiceret i LUKSUS Dommere i konkurrencen Nikon Country Manager, Peter Kirring O’Neill Brand Manager, Mette Bilde Ansvarshavende redaktør, LUKSUS Outdoor & Freestyle Magazine, Bugge Holm Hansen Nikon-ambassadør, fotograf Morten Rygaard
december 2007 LUKSUS 25
BUZZ DECEMBER 2007
BILLEDE 3 | MAX WERNER Den mørke klippe i forgrunden danner en ramme om Team-beyond-skiløberen, så fokus rettes mod ham.
BUZZ #33
Dr. outdoor
Dr. Outdoor
Hos den kære Dr. Outdoor er gode råd gratis, og den gamle klatrenisse sidder klar ved skrivemaskinen for at besvare dine spørgsmål. Denne gang er der tema om overlevelse i den lunefulde nordiske natur. Kære Dr. Outdoor Hvad er det nu, trelagsprincippet står for, og gælder det stadig? Trelagsprincippet står for den optimale kombination af beklædning under vinterfriluftsliv – og princippet gælder stadig. Man kan diskutere, om det inderste lags vigtigste egenskab er at tørre hurtigt eller holde på varmen – resten er der stort set enighed om. I våde omgivelser vil uld være at foretrække, da kroppen bruger unødvendig megen energi på at tørre polypropylenmaterialet, når det bliver vådt frem for at lade uldens hule fibre holde lidt på dén varme i stedet, selvom fibrene er våde. En gylden regel er, at jo højere aktivitetsniveau, desto vigtigere er det, at dit inderste lag kan tørre hurtigt. Et ultratyndt uldmateriale eller en løs uldvævning kan dog klare opgaven lige så godt som polypropylenen og samtidig holde på varmen inderst, hvor der er mest brug for den. Som bekendt er dét, man skal undgå, den direkte nedkøling af kroppens overflade ved kontakt med våd beklædning. Vand leder varmen væk fra kroppen ca. 25 gange hurtigere end luft, og jo mere det blæser, jo hurtigere køler man. Vådt tøj skal derfor hurtigst muligt af, hvis ikke din kropsvarme formår at tørre det, og hurtigt skal der tørt tøj på igen. Det er luften i tøjet, der holder på den varme luft fra huden. LAG 1. Inderst mod huden: Helt tynd uld, evt. netstrik eller polypropylen (svedtransporterende undertøj).
LAG 2. Mellemlaget: ’Loft’ siger briterne om den nødvendige isolerende egenskab ved mellemlaget. Det må gerne være tykt, men helst et let materiale. Fleece er godt. Uld kan også bruges – men vejer mere – og også mellemlaget bør kunne opsuge og videretransportere fugten udad væk fra kroppen, hvilket fleece klarer meget bedre end uld under de fleste forhold. Husk hue/elefanthue og handsker. Hoved og hænder udgør et meget stort areal, hvorfra varmen undslipper. LAG 3. Skallaget: En vind- og vandafvisende ’skal’, som beskytter mod ydre nedkøling og holder på den varme, der dannes mellem lag ét og tre. Det meste moderne Gore-Texskalbeklædning ånder, hvilket vil sige, at der slipper fugt ud. Ved høj aktivitet i arktiske omgivelser kan det være aktuelt helt at droppe skallen, når ikke det blæser, for på den måde at kunne komme af med dampen. Her kan det derfor være bedre med tætvævet uld, da det holder bedre på varmen uden det tredje lag. ET FJERDE LAG kan tages udenpå, når man holder hvil eller slår lejr. Et vindtæt isoleringslag med dun eller syntetisk fyld er let at tage af og på over skalbeklædningen.
mulighed for at bryde gennem isen – eller hvis du skal krydse isbelagt vand på en vandretur – så er det vigtigste i første omgang at kunne komme op fra vandet igen. Til dét behøver du noget spidst, som du kan hugge ind i den glatte is og trække dig selv op fra vandet igen. Det kan være vandrestave eller dine skøjter. Det kan være svært at få skøjterne af i det kolde vand, men det kan være din eneste redning, hvis du er alene. Når du er i sikkerhed, gælder det om at skynde dig at få det våde tøj af og noget tørt på igen. Hvis ikke du har tørt tøj med, og der er langt til nærmeste varme bolig, så er det bedste, du kan gøre at vride dit undertøj så tørt du kan og tage skaltøj eller regntøj direkte uden over. Med mindre kroppen er meget underafkølet, vil den reagere med at ryste og producere varme, der tilbagereflekteres af skaltøjet. Hvis ikke du har fornuftigt undertøj på, der kan vrides effektivt og tørre hurtigt,
Kære Dr. Outdoor På en skitur engang begyndte det pludselig at sne og blæse meget kraftigt, og vi kom væk fra pisten, da vi ikke kunne se særlig langt. Ved rent held stødte vi på pisten igen længere nede. Hvordan undgår man egentlig at fryse ihjel, hvis man farer vild i en snestorm? Hvis først man er nået dertil, hvor man ikke ved, hvorhen man går i en tæt snestorm i vildmarken, så er det bedre at bevare sin energi og dermed varme end at bruge den op. Det vigtigste er at komme ud af vinden. Hvis ikke man har et godt telt eller andet shelter med sig, så må man finde læ på en anden måde. Hvis ikke der er læ at finde, må man grave sig en snehule. Man finder sig et sted – ideelt set en skråning, der tillader en hule – og begynder at grave skråt ind. Har man ikke en skovl med sig, må man bruge det, man har ved hånden: Isøkse, gryde eller lignende. Bare det er stift og gør det muligt at grave, uden at hænderne er direkte i kontakt med sneen. En snehule har også den fordel, at sneen isolerer mod kulden, så man bedre kan holde varmen. Jo flere man er, jo bedre kan man skabe varme i det udhulede rum. Husk, at den varme luft vil stige opad og den kolde luft nedad, så graver man hulen opefter vil kulden ’falde nedad’ og tillade en nogenlunde temperatur længere oppe.
Kære Dr. Outdoor Hvis man skøjter på en isdækket sø og bryder gennem isen – hvad skal man så gøre for ikke at drukne? Hvis du skøjter på steder, hvor der er
BLIV DEN KLOGESTE I KLASSEN Vidste du, at mennesker har båret tøj i ca. 40.000 år. Om vinteren kan man tørre tøjet ved at ’fryse fugten ud’. Ved at hænge tøjet op, f.eks. på et par ski, fryser fugten til is, som så kan rystes eller børstes af. Ved ture i telt og snebivuak bør man i godt vejr ’fryse fugten ud’ af soveposer og dunjakker hver morgen. Har du selv et spørgsmål om udstyr, træning, rejsemål eller andet, så skriv til Dr. Outdoor på info@luksusmag.dk 26 LUKSUS december 2007
BUZZ DECEMBER 2007
skal du nøjes med at tage skaltøjet på og lade alt det andet være. Snør alle åbninger til, og lad din krop varme luften op indenunder. Det varer ikke evigt, men giver varme tilbage i kroppen at arbejde med.
Det inderste lag i et trelagssystem kan udgøres af en let uldundertrøje. F.eks. denne fra Ullfrotté (Woolpower) til 499,-
H: =:A: 9:I HI 69K:CIJG:; DG: EGD<G6B Eu >AB;:HI>K6A #9@
4.–9.
DECEMBER
2007
I CINEMATEKET KØBENHAVN
x Overlevelse på
ski Den østrigske
skiløber & bjergbestiger
Axel Naglich forsøgte ad flere omgange at bestige det ellers
ubestigelige
Mount St. Elias i Alaska for at stå ned ad det på ski. Det eneste han lovede på forhånd var at overleve. Tekst Amanda Follett
28 LUKSUS december 2007
BJERGBESTIGNING
På ski ad St. Elias
xxx den eneste vej er nedad xel Naglichs ånde fortættes i den kolde natteluft og fanges af lysstrålen fra hans pandelampe, mens han bliver fortrolig med sin frygt, sit hold og rejsen forude. Det er midten af maj på Tyndall-gletscheren, og nattemperaturerne kommer så langt ned som minus 40 grader. Nordlyset bølger over Alaskas himmel og laver en ring rundt om Mount St. Elias´ top, der står i silhuet. “Hvis du vælter, er du død,” siger østrigeren nøgternt om at stå på ski ned ad de isede 65 graders skråninger, der går ned fra Elias’ top. Sammen med østrigske Peter Ressmann og amerikanske Jon Johnston er Naglich kommet for at gøre, hvad mange har kaldt umuligt – være den første til at stå på ski ned ad bjergets samtlige 5.488 højdemeter. Om morgenen vil holdet flyve op til Haydenskulderen i 3.000 meter, et eksponeret plateau særlig udsat for kraftigt snefald, hvorfra den eneste redning er med flyvemaskine. Naglich står stille, smider køkkenteltets kanvassmæk tilbage og giver et sidste løfte, inden han går til ro for natten: “Jeg lover, at jeg overlever.”
xxx dødsfælden
Kun nogle få skridt endnu og så kan skiene spændes på. Foto: Vitek Ludvik/ Red Bull Photofiles
Stigende op fra Alaskas kystlinje til imponerende 5.488 meter får St. Elias med sin massive lodrette statur selv Mount Everest til at ligne en dværg med sine kun 3.483 meter fra basecamp til toppen. På grund af sin afsidesliggende position og evigt frygtelige vejr stjæler St. Elias sjældent overskrifter i aviserne. Den imponerende mastodont er for det meste formørket af skyer, der ruller ind fra Stillehavet, og er kun sjældent forsøgt besteget. Alene det at komme til toppen er en sand test på udholdenhed. At prøve på at stå ned på ski, er det rene galskab, vil flere mene. Arkitekten Naglich fik inspiration til nedkørslen tre år tidligere, da han fløj hen over området. Da han så ned over bjergets uberørte skråninger fra luften, blev han besat af projektet. Med det samme fik han fat i sin ven og skiguide Peter Ressmann, mens den amerikanske håndværker Jon Johnston fra Pemberton i British Columbia kom på holdet i sidste øjeblik. Da østrigerne kontaktede ham omkring Elias-ekspeditionen, indvilgede han, men amerikaneren var plaget af tvivl om turens forpligtende art. Da holdet skal af sted, har alle de to foregående skiløbere på bjerget, amerikanske Aaron Martin og Reed Sanders, forrest på nethinden. I april 2002 var de to del af et firepersoners hold, som blev sat af på bjerget under lignende gode vejrforhold. Indenfor få dage havde de nået toppen og var ved at gøre sig klar til nedfarten. Deres succes varede kun kort. Efter kun et par sving nedad, begyndte de begge et uigenkaldeligt fald. Deres kroppe er aldrig dukket frem fra Elias’ øvre bjergsider.
Et ekstra element til ekspeditionens intensitet er de kameraer, der optager hver eneste af holdets bevægelser. Filmmageren Gerald Salminas repertoire inkluderer adrenalinladede sportsgrene som base-jump og klippeklatring og snart – håber han – også en dokumentar om den første nedfart på ski fra St. Elias. Efterhånden som holdet er kommet op til Hayden-skulderen, bliver de mødt af et højtryk, som er forventet at vare næsten en uge. For nogen ville dette være en sand gave fra vejrguderne, men Elias er ikke nem at indtage. Det er et bjerg, som skal bejles til – man skal udse sig gode linjer, tage nænsomt hensyn til forholdene og tage sig tid til at akklimatisere. Det er mens Salminas kameraer kører, at den overraskende melding når base camp over radioen: “Vi vil formodentlig køre ned til havet i morgen.” Kun en dag på skulderen, og det ser ud til, at Naglich er ved at give op. Efter at have været bundet til teltet i en uge pga. kraftig vind og snefald, er skiløberne ironisk nok fastlåste på Hayden-skulderen af sol og 10 graders varme, hvilket gør skråningerne på traversen til Hayden Col særligt udsatte for laviner og dermed ufarbare. I stedet har holdet altså planlagt at tage ned. Tidligt næste morgen er der kameraer klar to steder på bjerget, og en helikopter svæver over dem, mens Naglich, Ressmann og Johnston bliver enige om en stejl og smal couloir ned til gletscheren. “Der er langt ned, men jeg sagde, at jeg ville svømme en tur i eftermiddag. Det er altid godt at stå på ski om morgenen og svømme om eftermiddagen,” joker Axel på vej ned. Hele nedfarten tager kun et par timer fra Hayden-skulderen til Icy Bay. Officielt er det her slutpunktet for en rejse, der begyndte tre år tidligere, da Naglich for første gang fløj over St. Elias og opdagede bjergets enorme vertikalitet – 20 kilometer, uberørte af ski fra toppen til havniveau. Men drengene er langt fra at give op overfor Elias’ øverste del, og Paul Claus kører trioen tilbage til basecamp til et nyt forsøg på at nå toppen.
xxx videre opad En uge senere har forholdene på Hayden-skulderen stabiliseret sig, og på trods af tæt tåge begynder holdet at klatre klokken tre om morgenen – de har kun begrænset tid til rådighed og bliver
december 2007 LUKSUS 29
44
BJERGBESTIGNING
På ski ad St. Elias Så meget udstyr kræver en tur på toppen. Foto: Vitek Ludvik/ Red Bull Photofiles
44
nødt til at presse på. Om aftenen nyder holdet eftermiddagssolen fra advanced camp i 4.000 m. De har stadig 1.200 m teknisk klatring foran sig, og næste dags temperaturer på minus 18 grader og hård vind gør beslutningen om at fortsætte eller gå ned igen til et spørgsmål om liv og død. Beslutningen forsinker deres afgang, og holdet forlader lejren kl. halv ni næste morgen. Lige før middag, med kun 300 meter til toppen, begynder vejret at trække sammen, og holdet er tvunget til en skuffende tilbagetrækning. I de næste 12 timer suser vinden om toppen med 95 km i timen, og der er whiteout på de næsten lodrette, isede overflader. Usynlige gletscherspalter og ustabile sneforhold udgør en konstant fare, hvilket håndgribeligt udstilles, da kameramanden Günther Göberls falder 300 meter ned ad bjerget, hvor han kun lige akkurat får stoppet i tide ved en heldig self-arrest. Markeringer og fixed reb er sat mere pr. instinkt eller held end pr. syn. Det er næsten midnat, før holdet er tilbage på Hayden-skulderen, hvor de nu er fanget i 3.000 m i en buldrende snestorm. Med en sigtbarhed på omtrent nul graver holdet for livet, mens de kæmper en næsten uovervindelig kamp mod den øgende snemængde. Endelig er der udbytte af anstrengelserne, og de får bygget en snehule og ofrer deres telte til de rasende elementer. Efter tre dage bliver holdet fløjet ned i sikkerhed, lige som vejret trækker sig sammen igen. De har efterladt udstyr, men de tager af sted med livet i behold. Det er Jon Johnstons billet ud, og han tager gladeligt imod den. For den eneste amerikaner tilbage på Elias har sproget, de kulturelle forskelle og det uformildende vejr krævet et offer. “Hvis vi havde haft bare en nat mere på bjerget, havde vi haft store problemer,” siger han, før han tager hjem. “Elementet af løfte er enormt. Når det sner deroppe, kan du lige så godt være på månen. Du kan ikke komme væk.” Holdet er nu nede på at bestå af seks personer, som fortsat venter på deres chance for at vende tilbage til bjerget, men deres udholdenhed forbliver uden belønning. En uge senere svigter en forventet tredages opklaring i vejret, og holdet mister efterhånden akklimatisering. De tager den skuffende beslutning af vende tilbage til Østrig.
xxx 30 LUKSUS december 2007
at gribe efter toppen Da holdet påbegyndte turen tre måneder tidligere, var de 12 mand. I august vender kun fire dedikerede mænd tilbage til bjerget; skiløberne Naglich og Ressmann, kameramand Göberl og bjergguiden Volker Holzner. Deres approach er typisk europæisk – let og hurtig. Efter kun et par dage er de tilbage på Hayden-skulderen og fragter udstyr op til sadlen. Ved midnat d. 9. august begynder de opstigningen i mørke ad en stejl klippeoverflade, hvor granitten smuldrer ved berøring. Reb, der er fastgjort fra sidste forsøg, hænger i laser efter at være blevet slidt af stenfald i flere måneder. Holdet balancerer på kanten af at skulle vende om igen. “Ikke igen,” tænker Naglich, og indser, at det er hans beslutsomhed, der skal drive holdet fremad. Han skubber sin frygt til side og fokuserer på oddsene for succes og fortsætter op ad det 120 m lange klippestykke. Holdet klør på, ankommer til 4.000 m og slår telte op til en nats søvn, inden de går videre næste morgen klokken halv otte.
Frisk sne gør klatringen lumsk, og holdet må hele tiden sikre sig med reb over de åbne gletscherspalter. Slab-laviner udløses under dem og beviser, at faren er reel, og holdet afsikrer sig på de stejleste sektioner. “Hvis en falder, er der fire døde,” siger Naglich. “Uden reb tager man ikke resten af holdet med sig i faldet.” Klatring uden reb er hurtigere, hvilket er nøglen til succes på et bjerg, hvor vejrforholdene kan skifte på et øjeblik. Efter syv timer laver holdet lejr i 4.700 m og ser den sidste stråle af Alaskas sol forsvinde, mens den kolde nat sætter ind. Efter en søvnløs nat i minus 40 grader kan de mærke højden, da de tager af sted 7.30 næste morgen. En time inde i klatringen ser Naglich Holzners steigeisen forsvinde ned af den stejle, isede facade, ned i tomrummet under dem. Med dem ser han hele ekspeditionen løbe ham af hænde – uden Holzner kan Göberl ikke nå toppen. Uden Göberl bliver opstigningen ikke filmet. Men i dag smiler Elias til de fire trofaste klatrere: det udstyr, der var på vej væk, bliver fanget af et lille islag, der stikker
Den isede nedkørsel er 650 stejl. Foto: Vitek Ludvik/ Red Bull Photofiles
x
Australske Jake Paterson i tredje heat. Foto: Testemale
“Uden reb tager man ikke resten af holdet med sig i faldet.”
Klatring uden reb er hurtigere, hvilket er nøglen til succes på et bjerg, hvor vejrforholdene kan skifte på et øjeblik.
Østrigske Axel Naglich udfordrer den fjendtlige bjergside på St. Elias. Foto: Beat Kammerlander/ Red Bull Photofiles
drager toppen, og klatrerne sætter ekspeditionen højere Forskel på højdemeter end deres egen sikkerhed og Mt. Saint Elias & Mt. Everest Højdemeter bliver ved. Mt. Everest Gennem den skrøbelige 3.448 m opstigning har der hele tiden Højdemeter luret en frygt for, at de ikke vil Mt. Saint Elias 5.489 m kunne klare de 50 meter høje snesøjler lige før toppen. Igen giver Elias gruppen fri passage ved at tilbyde dem en smal åbning på en 75-graders rute til den øverste kam. Klokken ud, og opstigningen fortsætter. 12.50 står Axel Naglich og Peter Ressmann på Af og til slider gruppen sig igennem hoftedyb toppen af St. Elias, udmattede og iltfattige, men sne og hårde, isede forhold, hvor vindomsuste lettede over at være kommet hertil. Under dem flader gør lavineforholdene usikre. Mens Naglich ligger de ustabile skråninger, som de er kommet mærker sine holdkammeraters skridt give genlyd op ad, og skiløberne vælger en alternativ, ukendt gennem den hule skorpe, og mens han kigger rute 500 meter længere østpå. “Vi vidste ikke, tusind meter ned af bjergsiden, der ender i et frit hvordan forholdene ville være, for vi var ikke klatfald, bliver han for anden gang under opstigninret den vej op,” fortæller Naglich. gen i tvivl om de skal fortsætte. Lige over dem På de første par meter glider han sidelæns
Axel Naglich and Peter Ressmann flager stolt med det østrigske flag. Foto: Markus Greber/ Red Bull Photofiles
på sneens hårde overflade. Da underlaget holder, bider skiene på den hærdede skorpe, og skiene begynder at skære deres signatursving ned ad bjergets usikkert stejle side. Han stopper jævnligt for at hvile og trække vejret i den tynde luft. “Det var ikke fantastisk at stå på ski ned, men jeg tror aldrig, at dette bjerg vil tilbyde fantastisk skiløb,” har Naglich senere sagt. En time inde i nedfarten holder Naglich og Ressmann pause i 4.700 meter, tager high camp ned og fortsætter nedad med tunge rygsække gennem de isede ”no-fall” zoner. I 4.000 m ruller en tåge ind, og holdet laver lejr for natten, så de kan fortsætte gennem klipperne, inden solen varmer alt for meget. Kl. 2.30 kører de videre ned gennem mørket og ved middagstid er skiløberne tilbage ved Hayden-skulderen. Der er gået tre måneder siden nedfarten til Icy Bay. Sneen er alt andet end forsvundet fra Elias’ nedre sider, og gletscheren nedenunder er undergravet af gletscherspalter. Fra nu af må Naglich stille sig tilfreds med at have fuldført nedfarten på ski i to etaper. Ham og Ressmann har med succes opnået, hvad kun få nogensinde vil bare prøve på: at stå på ski ned af verdens længste vertikale drop fra top til havniveau. Holdet har vundet alle kampe mod hylende snestorme og risikable lavineforhold på skråninger, der ender tusind meter nede på gletscheren nedenunder. Deres ski har taget fat i næsten lodrette skråninger og har båret dem sikkert tilbage til basecamp. Kampen har været voldsom, men Naglich har overlevet, præcis som han lovede. Oversat af Anne Vindum december 2007 LUKSUS 31
KITESURFING
Kite på Rodrigues
KITEPARADISET Sophie Sølling har fundet verdens bedste sted at lære at kitesurfe. På den lille ø Rodrigues i det Indiske Ocean er forholdene perfekte med konstant sideshore vind, 24 grader varmt azurblåt vand og en 200 km2 stor lavvandet lagune. DET ER IKKE KUN godt udstyr og en god kiteinstruktør, der lærer dig at kitesurfe hurtigt. Omgivelserne har stor betydning for, hvor hurtigt du kommer i gang med dine første 50 meter på boardet, hvordan du laver dine første vendinger og lander dit første hop. Hvad er de optimale betingelser, når man skal lære at kitesurfe? Man skal selvfølgelig have rigeligt med stabil vind mellem 6 og 10 m/s, som ikke har overraskelser lurende under hver sky. Vandet skal helst være varmt, så pigerne ikke får blå læber og drengene kommer til at ligne piger. Der skal ikke være for mange andre kitere, men stadig godt selskab på stranden. Men den mest afgørende faktor for at få hurtig progression er mængden af effektiv tid, du har til at øve med kiten. Med min erfaring som kiteinstruktør mener jeg, at en kritisk faktor er, at spottet skal være stort nok til, at man kan øve og øve ’powderstroket’ for at komme op på boardet på den ene halse uden alt for mange afbrydelser. Når man har fået denne fornemmelse, er man kommet langt.
kites fra 2006 og 2007. Når man ofte hører om ulykker med kitesurfing, skyldes det ikke længere udstyret, men folkene med udstyret i hånden. Det er vigtig at tænke sig om og vælge det rigtige spot, specielt som nybegynder. I Danmark er der begrænset plads til at øve; der er ofte utrolig mange folk, og ikke alle er lige venligtsindede overfor nybegyndere. Derfor ender det tit med, at når man har lært at styre kiten nogenlunde, får man lov til at prøve at komme i gang med at komme op på boardet, laver ’powderstroket’ et par enkelte gange, men hurtigt driver downvind ned i nogle andre kitere eller stranden ender. Herefter må man gå tilbage til udgangspunktet. At gå gennem vandet tager utrolig meget på kræfterne og er meget tidskrævende. Når pladsen er trang, er sikkerheden ikke i
Sikkerheden Derudover er sikkerheden også en vigtig faktor. Kitesurfing er blevet sat i bås med mange andre ekstremsportsgrene, hvilket også var rigtigt for fem år siden, da udstyret ikke havde de samme sikkerhedssystemer og mulighed for at tage alt trækket ud af kiten, som er tilfældet med moderne
Surfskolen ligger lige ned til stranden og det varme, azurblå vand.
En af skolens instruktører er i gang med at instruere en elev i at styre kiten.
32 LUKSUS december 2007
top. Der er fare for at komme i karambolage med andre kitere, og de kræfter, man skulle have brugt på at lære at kite, bliver brugt på at gå igennem vandet og holde øje med andre kitere. Mange steder i udlandet bliver det hurtigt dybt, og efter et par skridt ud igennem bølgerne, som i sig selv kan være overvældende, ligger du overladt til dig selv. Instruktøren står inde på stranden og holder opsyn, i bedste tilfælde med radiokontakt til dig. Nogle steder følger de dig med båd, men uden mulighed for at hjælpe dig med at få boardet på. Når man ikke kan bunde,
bliver man ofte mere usikker, og man driver meget hurtigere. Derfor er lavvandede steder ofte de bedste steder at lære. Her kan man altid sætte fødderne på fast grund og stoppe med at drive, når man mister kiten i vandet. Og vigtigst af alt så giver det en form for sikkerhed for den pressede kiteelev altid at kunne få fast grund under fødderne.
Øvrige betingelser Alle optimale faktorer skal selvfølgelig være til stede for en hurtig progression. Læringsmiljøet
skal være i orden, underviserne skal være pædagogiske og venlige. Udstyret, som man bliver undervist med, skal være up to date. Desuden skal vandet have den perfekte temperatur, det skal være så varmt, at du kan være i vandet, så længe som du ønsker, men samtidig er det rart at have lidt beskyttende tøj på, så trapezen ikke gnaver og vandet ikke slår alt for hårdt ved de første flyveture. Når man rejser for at kitesurfe, vil man også gerne være sikker på, at der er vind, så man ikke kommer til at sidde på stranden og kukkelure
med en bog og drømme om kitesurf, som man sikkert allerede har gjort hjemmefra i måneder. Vindstatistikken skal være i orden. Desuden skal vinden være stabil, så man ikke skal kæmpe med, at kiten er skiftevis under- eller overpowdered. Der skal ikke være overcrowded på spottet, men der skal være andre kitere, som er venlige og villige til at hjælpe med at få kiten op i luften og tage den ned. Det er også vigtigt at have nogen at dele sine erfaringer og oplevelser med, fra de vilde flyveture og den heftige progression man uundgåeligt oplever. december 2007 LUKSUS 33
44
KITESURFING
Kite på Rodrigues
44
Rodrigues er stedet Rodrigues er et optimalt sted at lære at kitesurfe. Øen omkranses af et massivt koralrev, der har dannet en af verdens største lavvandede laguner. 200 km2 krystalklart azurblåt vand, kridhvid sandbund og alle de overstående faktorer gør Rodrigues til et oplagt sted at starte sin kitekarriere. Det er vinter på Rodrigues, når det er sommer i Danmark, men det føles som en perfekt dansk sommer med ca. 24 grader i vandet og 25 i luften. Vindsæsonen er bedst i juni-august med 90 % chance for over 8 m/s. Øen er på størrelse med Bornholm og ligger ud for Afrikas østkyst 500 km øst for Mauritius, som den er den del af. De ca. 40.000 indbyggere er både kreol-, fransk- og engelsktalende pga. tidligere koloniseringer, og det er en fantastisk kombination, at alle bynavne og lokaliteter har franske navne, mens det officielle sprog er engelsk. Indbyggerne er stolte og holder fast i deres kreolske rødder, og deres mentalitet er venlig og åben men ikke anmassende. Turismen på øen er voksende, men bestemt ikke særlig synlig. Der er få hoteller, som pr. lov kun er bygget i én etage, men de fleste gæster bliver indlogeret i gæstehuse, hvor de lokale har et par rum, eller små lejligheder som de lejer ud med halvpension. Det er simpel men god lokal mad. Øens eneste surfskole ligger på den østlige side af øen i forbindelse med hotel Moruk Ebony. Skolen er ejet af en meget karismatisk fransk fyr, Jerome, som har baggrund i konkurrencesejlads og windsurfing. Han kan fortælle nogle fantastiske historier om dengang, han skulle køre gamle biler fra Frankrig til Hviderusland, eller dengang han sejlede over Atlanten. Han kom til øen for at starte surfskolen, mødte sin nuværende kone
Jeromé leger på sandbanken og laver old style trick med board off.
“EN AF VERDENS STØRSTE LAVVANDEDE LAGUNER, 200 KM2 KRYSTALKLART AZURBLÅT VAND, OG KRIDHVID SANDBUND GØR RODRIGUES TIL ET OPLAGT STED AT STARTE SIN KITEKARRIERE.”
og efter 10 år har de to børn, og han er aldrig kommet videre, som han selv siger det. De har verdens dejligste og mest afslappede liv. Han har alt, han behøver og har kun været i Frankrig fem gange, siden han kom. Straks når man kommer til surfskolen, mærker man den afslappede og varme stemning. Alle drengene, som er ansatte, er imødekommende, og man føler sig hurtigt hjemme. Når man bliver undervist på kiteskolen, er man altid i selskab med en følgebåd. Vinden er som regel skrå pålandsvind, og det er derfor meget let at komme væk fra kysten, men stadig
FAKTA RODRIGUES Rodrigues ligger i Det Indiske Ocean og er underlagt østaten Mauritius, som ligger 560 km mod vest. Øen er på 109 km2 og omgivet af koralrev. Administrationssædet er Port Mathurin. I 2006 var befolkningen omkring 40.000. Hovedsprog er fransk, de fleste indbyggerne er katolikker og af afrikansk afstamning. Hovednæringsvejene er landbrug, fiskeri og turisme. Rodrigues blev opdaget i 1645 af portugisere, og fra 169193 var den okkuperet af hollænderne. I 1700-tallet blev den koloniseret af Frankrig, inden Storbritannien tog over i 1810 og administrerede den som del af Mauritius, som blev selvstændigt i 1968. Kitesurf på Rodrigues Rodrigues er ikke kun for nybegyndere. Der er mange muligheder for variationer af kiting med alt fra det fladeste vand til de mest krævende bølger. Jerome, der har surfskolen, arrangerer på opfordring forskellige downvindture med følgebåd, hvor man sejler til de omkringliggende øer. Før franske Jerome startede surfskolen, stod han på ski, windsurfede og sejlede konkurrence. Med sit ungdommelige væsen (han er 38, men ligner en på 30 og opfører sig som en på 20) og høje humør er han (måske) et bevis på, at man bliver glad af at kitesurfe på Rodrigues. Overnatning For at finde et sted at bo er det lettest at gå ind på www.rodrigues-island.com. Priserne for et hostel varierer fra 15-25 euro med halvpension. På hotel Moruk Ebony koster det omkring 100 euro.
34 LUKSUS december 2007
sikkert hvis der skulle ske et uheld med linerne. Som begynder, der har passeret de første ’50 meter på boardet’ bliver den største udfordring at holde højde. Det, der gør Rodrigues helt perfekt, er, at du ikke behøver at gå tilbage, hver gang du er kommet for meget ’downwind’. Du kan koncentrere dig om kitekontrol og boardkontrol, og når du har kitet i to timer, er du drevet 1 km. Downwind i lagunen bliver du og dit kitudstyr samlet op af følgebåden, der pænt sejler dig tilbage til kiteskolen. Du har ikke brugt en masse energi på at gå tilbage, fordi du ikke kan holde højde eller energi på at passe på andre kitere eller holde varmen. Du skal heller ikke slås med små eller store bølger eller svømme efter dit board når du falder, for vandet er altid fladt inden for revet, og du kan altid bunde. Dette giver dig en lynhurtig indlæring. Du begynder hurtigt at blive så fortrolig med kiten, at du forsøger dig med første hop uden at skulle bekymre dig om at sejle upwind igen, og på denne måde kan man pludselig få øvet mange hop, vendinger og måske dit først back-loop. Rodrigues er intet mindre end det perfekte sted at lære at kitesurfe. Så hvis du kan finde Rodrigues på kortet, er det bare med at komme af sted.
ph: Craighill
Jakob Wilhelmson
quiksilver.com
[En Ægte Klassiker]
JUVELEN PÅVERTENS TAG
I 1989 var bjergbestigeren JAN ELLEBY den første dansker til at bestige AIGUILLE VERTE. Siden da er det blevet en klassisk bestigningstur, som mange har gennemført. LUKSUS bringer her beretningen fra den historiske tur. TEKST & FOT0 JAN ELLEBY
36 LUKSUS december 2007
BJERGBESTIGNING
Aiguille Verte ul og nytår 1989 udmærkede sig med stabilt højtryksvejr i Alperne, hvilket jeg udnyttede til, sammen med Martin Oleksiewicz og Per Bager samt Kirsten Goedecke som ‘basecamp manager’, at forsøge at bestige Aiguille Verte fra nordsiden ad den utrolig smukke Couturiercouloir.
PULVERISERET START Argentièregletscheren var fuldstændig snedækket, og selvom forholdene er langt barskere om vinteren end om sommeren, virker den mængde sne utrolig fredeliggørende og gjorde det på sin vis lettere at gå i gang med noget. Dog var de barske realiteter ikke langt væk. Vi var næsten nået ned til gletscheren, da der lød en kraftig rumlen, og en kæmpe lavine væltede ned fra Verte, ned gennem Cordiercouloiren. Det var kun en pulverlavine, men det ville ikke være morsomt at stå i vejen for den. Da sneskyen havde lagt sig, var der ingen spor tilbage, alt var pulveriseret til debris, og lettere eftertænksomme fortsatte vi op til Argentièrehytten. Efter en hurtig frokost gik vi op for at finde en vej op til bergschrunden under Verte. Vi trådte spor over gletscheren og op under Droites’ nordvæg. Fra Grande Rocheuse gik en sidegrat ned mod nordøst, og i ca. 2.900 m dukkede den under isen for igen at dukke op længere nede. Denne gennemgang var vejen til Couturier, men da vi nåede op i passet, var det for sent at gå videre.
VERTE TRUER Halv tre næste morgen drog vi ud og fulgte vores spor fra gårsdagen, op til hvor vi var vendt om. At spore de sidste 3-400 m op til bergschrunden tog sin tid, så da vi endelig var nået op, havde vi brugt fire timer. Bergschrunden viste sig imidlertid fra den mindre indladende side med tre meter op til den overhængende kant. Per mente at se en gennemgang helt ude til højre, og han og Martin begyndte at traversere langs kanten. Det var temmelig tyndt og ret så stejlt, og jeg holdt lidt igen, ikke helt tryg ved situationen. Jeg kunne dog se, hvor de var på vej hen, og der fandtes også en væsentligt lettere vej derhen. Ved at følge vores spor ned til et plateau kunne man krydse hen til et sted, hvor bergschrunden var mindre uoverstigelig. Jeg begyndte at stige ned igen, men inden jeg nåede halvvejs, dukkede de to andre op igen, det havde alligevel været lidt for tricket at traversere langs bergschrunden. Jeg standsede op og lod dem komme ned til mig. Det var nu efterhånden blevet halvlyst, og det ville være for sent at gå i gang med et projekt af Couturiers størrelse, så vi besluttede at droppe turen her. Men skulle vi alligevel slutte her, kunne vi ligeså godt gå tilbage til Grands Montets. Samtidig kunne vi studere bergschrunden lidt nærmere – for hvis nu. Vi fortsatte over plateauet, som førte helt over til Grands Montets, og passerede hurtigt og med en vis agtpågivenhed under Cordiercouloiren, hvor lavinen var gået ned dagen før. Vi havde nu nået det laveste punkt på plateauet og kunne begynde at stige op mod Grands Montets. Sneen var her endnu dybere end tidligere, og jeg overtog en solid gang snestampning. Jeg var ikke nået særlig langt, da der lød ligesom et kanonskud bag mig. Jeg snurrede rundt og så en ny lavine, endnu større end den i går, komme drønende ned gennem Cordiercouloiren. Med tordnende kraft ramte lavinen plateauet og væltede sig vej hen over sporet, vi havde trådt 20 minutter tidligere. Det virkede Martin Oleksiewicz klatrer op. Her ses det stejle bjerg, som danskerne vil forsøge at blive de første til at bestige.
december 2007 LUKSUS 37
44
BJERGBESTIGNING
Aiguille Verte 44 næsten, som om Verte søgte at skræmme os fra at forsøge at bestige bjerget,
og alt for godt mindede lavinen mig om Mads og Geert, der i 1980 forsøgte at lave Couturiercouloiren og blev dræbt i en lavine, da de bivuakerede i couloirens øvre dele. Faktisk var det på ni-årsdagen for den tragiske hændelse.
IGNORERER VERTES AFVISNINGER Næste dag var en nederlagets dag. Det havde været noget overraskende for os alle, at vi måtte give op på Couturier i går uden at have lavet så meget som en meter af ruten. Som Martin sagde, at “nu havde hele hans organisme været kørt op til at skulle lave Couturier i dag, og så kunne vi ikke engang få begyndt på ruten”. Martin havde været ret langt nede siden, hvilket var kendetegnende for os alle. Pers gamle forfrysninger var begyndt at svulme op, så hvis han skulle lave mere hernede i denne omgang, måtte han have nogle nye støvler. Selv tog jeg svævebanen op til Planpraz på nordvestsiden af Chamonixdalen, hvor jeg vidste, der var en ganske god udsigt ind over massivet, hvor jeg kunne sidde og meditere. Den pokkers Verte. Den kunne da ikke være bekendt hele tiden at afvise mine ydmyge tilnærmelsesforsøg. Som en hån stod den ovre på den anden side af dalen med sine to skildvagter Dru og Aiguille Sans Nom foran til forsvar, mens den selv som luftig marengs stak toppen i vejret bag skildvagterne. Uudholdeligt var det at lade den stå tilbage nu, mens vejret var så godt, og jeg kunne mærke, at alle de andre turforslag, jeg havde lavet forud for denne tur, pludselig var totalt intetsigende. Alt andet ville være for intet at regne sammenlignet med den juvel, der gemte sig bag Grands Montets. Gemte sig? Næ, den strålede i al sin fulde glans og kaldte som en anden Loreleisirene. Da jeg en time senere stod i trængslen om en plads i kabinerne ned fra Planpraz, var jeg blevet overbevist om to ting. Skulle der laves en bjergtur fra Chamonix i denne omgang, måtte det være Verte, og hvis jeg på noget tidspunkt skulle lave Verte, skulle det være nu, da jeg næppe ville få så gode vejrforhold igen. Desværre havde Per ikke kunnet skaffe nye støvler og havde besluttet sig for at rejse hjem. Så det ville blive Martin og mig, som skulle søge at redde æren hjem.
VEJEN IMOD JUVELENS TOP ÅBNES Næste formiddag stod vi atter ved vort to dage gamle spor, som førte hen mod Couturier. Godt halvvejs nåede vi atter frem til rutens største åbenbare risiko: traversen under Cordiercouloiren, og vi nærmest løb hen over lavinekeglen. Vi nåede frem til stedet, hvor vi havde holdt pause og studeret bergschrunden i sin tid. Selvom langt de fleste løsslupne ismasser fra Vertes Calotte vælter ned gennem Cordiercouloiren, er der ingen garanti for, at et par ton is eller tre ikke kunne finde på at lægge vejen forbi Couturier, og vi etablerede derfor bivuak på en fritstående sérac nedenfor plateauet. Da bivuakken var færdig, gik vi op for at studere bergschrunden nærmere, inden vi med fyldte energiog væskedepoter krøb i poserne. Som så mange gange tidligere forud for en bestigning lavede jeg en visualisering af morgendagens tur ud fra de faktorer, jeg kendte. Lige inden jeg faldt i søvn, var jeg overbevist om, at Couturier ville falde i morgen. Efter den sædvanlige vækning halv et fik vi kogt te, som sammen med flûte og et par kiks udgjorde morgenmaden. I mellemtiden havde vi set to lys bevæge sig mod os i retning fra Grands Montets, og det var klart, de var ude i samme ærinde som os, men vi fik dog æren af at være først ved indstigningen. Efter tre timer i væggen holdt vi en længere pause. De to andre passerede os, hvorved det viste sig at være en lokal guide med en schweizisk klient. Samtidig blev vi enige om at drikke vort vandforråd op. Vi havde vel ti-femten graders frost i væggen, og det kunne ikke vare længe, inden vores vandforsyning alligevel frøs til is. Vi havde nu nået det punkt, hvor vi skulle forlade couloirbunden og skulle trække mod højre. Som vi krydsede mod højre, bevægede vi os også væk fra den gode sne, da vi nu med hyppige mellemrum skulle krydse nogle isbånd, som løb lodret ned over væggen. De var sjældent mere end tre-fire meter brede, men det var slemt nok, for fra at stå
JEG STAK HOVEDET OVER KANTEN OG MISSEDE KRAFTIGT MED ØJNENE. DET VAR DOG KUN SOLENS STRÅLER, MEN DET KUNNE LIGE SÅ VEL HAVE VÆRET JUVELEN PÅ BJERGET. “TO METER TIL TOPPEN,” RÅBTE JEG TIL MARTIN.
38 LUKSUS december 2007
på en stor del af foden, skulle jeg nu ud på fronttakkerne. Efter at have lavet det første brede bånd følte jeg mig mere tryg, og jeg syntes efterhånden at kunne se en ende på de 500m. Himlen lysnede nu så meget, at vi kunne begynde at se konturer, og det var med glæde, at jeg nu kunne se toppen af Verte samt séracbæltet, der afgrænser calotten mod Couturier. Jamen den var da ganske tæt på, det kunne vel højst tage et par timer at nå derop. Halvvejs i sejrsrus så jeg mig om for at se, hvordan de andre bjerge tog sig ud i morgengryet, og mit blik faldt i første række på Aiguille d’Argentière. Shit! Det pokkers bjerg var jo stadig højere end os, temmelig meget endda, og så er det ikke engang en 4000’er. Jeg indså, at vi først kunne få lov til at betræde toppen af Verte efter alle tusind højdemeter, der var ingen vej udenom. Sporet førte nu hen til den sadel, der dannes, hvor væggen, der adskiller Couturier fra Cordier, forsvinder ind under calotten. Netop som solens første stråler spillede hen over bjergtoppene på den anden side af dalen, nåede vi det punkt. Vi kunne ønske os tillykke med gennemførslen af første del af bestigningen, da vi nu måtte befinde os ved starten af 45°partiet. Klokken var kvart over otte, og vi havde været i gang i seks timer, men selvom vi stadig manglede halvdelen af ruten, skulle vi nok kunne klare den.
NYE KRÆFTER Ovenfor sadlen udvidede graten sig hurtigt, og snart var vi oppe på selve
Jan Elleby må sande, at topforsøget er udmattende.
kunne jeg beregne vores højde til at være godt 3.950 m, måske 4.000 m, altså ca. 150 m endnu til toppen.
FEJRING PÅ TOPPEN AF VERTE
calotten, en konturløs isflanke hvor toppen lå lige deroppe. Jeg tvang mig til ikke at kigge derop, da jeg vidste, at den ikke ville komme nærmere de næste to-tre timers tid. Indtil da måtte jeg bare klatre i denne trædemølle. Halvvejs oppe kom de to andre ned igen og påstod, at de havde været på toppen, hvilket Martin tvivlede lidt på, da der stadig var langt igen. Om det var det, der knækkede Undervejs måtte de Martin ved jeg ikke, men kort efter vendte han bygge en snehule for at overleve en voldsom rundt og begyndte at stige ned mod mig igen. snestorm. Det undrede mig såre, da jeg ikke syntes at kunne se nogle forhindringer, hvor han var vendt om. Snart var han nede ved mig og foreslog, at vi begyndte nedstigningen. Det ville nok tage mindst 2-3 timer, inden vi var på toppen, og så ville det være for sent at nå ned igen. Så måtte jeg lige fortælle Martin, at det snarere var reglen end undtagelsen, at man bivuakerer i ruter af denne kaliber. “Dagens mål skal ikke hedde Talèfregletscheren, vi skal stile efter at nå passet mellem Aiguille Verte og Grande Rocheuse,” sagde jeg og pegede op mod Grande Rocheuse, for foden af hvilken man kunne ane passet og som så ud til at være kun 3-4 reblængder væk, selvom vi vidste bedre. I øvrigt mente jeg, at det var dumt at vende om her, hvor vi havde det stejleste af Couturier bag os i stedet for at gå over toppen og ned ad abseilpisten gennem Whympercouloiren. Martin lod sig let overtale, og for en sikkerheds skyld overtog jeg føringen. Det er utroligt, så mange kræfter man får, når en turs gennemførsel pludselig afhænger af én selv, men synet af Grande Rocheuse hjalp også til det. Den top havde skjult sig bag et ca. 4.000 m højt klippetårn, men nu kunne jeg se højeste punkt, og da jeg nogenlunde kendte afstanden,
Efter en lille time nåede jeg til den sidste spalte under toppen. At banke en isøkse lodret op gennem en overhængende snevæg for at komme over virkede underligt, men det virkede, og det var det vigtigste. Så begyndte det at gå stærkt. Nogle småklipper under toppen tog pludselig hele udsynet, så var de under os, og så forsvandt sporet over en kant til venstre. Jeg stak hovedet over kanten og missede kraftigt med øjnene. Det var dog kun solens stråler, men det kunne lige så vel have været juvelen på bjerget. “To meter til toppen,” råbte jeg til Martin, og så var han pludselig også oppe. Jeg gav Martin et ordentligt knus, og glæden ved toppen fik alle følelser til at komme trimlende i en stor pærevælling. Tanker om de mange gange jeg har stirret op på Verte fra alle sider og ønsket om at komme herop; fascinationen af Argentièrevæggen da jeg første gang passerede under den i 1983; at vende tilbage og lave Aiguille d’Argentière i 1988 på den modsatte side af dalen til nu, hvor jeg endelig selv har lavet en rute i disse nordvendte vægge. Og så den enorme kontrast fra den isnende kolde nordøstvæg til den solbeskinnede sydvæg hvor ikke en vind rørte sig, fra at have klatret på de stejle skrænter i ni timer til at sidde afslappet på sin rygsæk. Der var selvfølgelig dømt gipfelrast, og frem af sækken hev jeg en lille flaske fin skotsk maltwhisky, jeg havde slæbt med til lejligheden. Ved sådanne lejligheder giver jeg pokker i fordommene, hvad angår sprit på fjeldet. Toppen skulle fejres, og det var i øvrigt det eneste drikkelse, vi havde, da vandet raslede rundt i feltflaskerne og ikke lod sig lokke ud. Det siges, at udsigten fra Verte er en af de bedste i Montblancmassivet, og med de stejle flanker og grater får man faktisk mere indtryk af højde end på Mont Blanc, og der var da også rigeligt at kigge på. Mont Blanc er måske højere, men på Verte føler man sig højere, da siderne falder stejlt af til alle sider. Inden jeg forlod toppen, gik jeg tilbage til nordsiden og holdt to minutters stilhed for Mads og Geert.
WHISKY TIL MIDDAG Nu gjaldt det bare for os at komme ned igen herfra, en opgave som nok var lettere end opstigningen, men som meget vel kunne tage længere tid. Graten, der førte ned til passet, så ud til at være en snegrat af ganske god kvalitet, men det viste sig ikke at være tilfældet. Solen havde gjort sneen blød og ustabil på sydsiden samtidig med, at der var hård is på nordsiden, hvor solen ikke nåede ind. Til sidst nåede vi dog ned i passet og fandt snart den første abseilslynge. Efter fire abseillængder mente jeg at finde en brugbar bivuakplads. Klokken var kun halv fem, og solen var ikke gået ned endnu. Aftensmåltidet bestod af de sidste 3 cl whisky, som jeg pænt delte med Martin. december 2007 LUKSUS 39
44
BJERGBESTIGNING
Aiguille Verte
44
Om jeg fik sovet om natten, ved jeg egentlig ikke rigtig. Kvart over ni kunne vi gå i gang med dagens første abseil, samtidig med at solen nåede frem til vores bivuakplads. Det var rart at blive varmet op af solens stråler, og da først vi var kommet i gang med abseileriet, fandt vi hurtigt en rytme imod næste mål, som hed Couvercle-hytten. Det havde vi bare at nå, koste hvad det ville.
VERTE SLIPPER SIT TAG Den nat sov jeg de retfærdiges søvn i hytten. Vi manglede stadig strækningen ned til Montenvers, og selvom sommeren er den ikke helt problemfri. Vi gik hver for sig, apatiske i vores udmattelse. Jeg havde svært ved at tro, at vores bestigning var ved at være forbi. Hver gang vi troede, at vi havde klaret det vanskeligste sted, kom der nye hurdler op. Oprindeligt havde jeg kun fokuseret på de første stejle 500 m i Couturiercouloiren, men jeg havde ikke ventet, at de næste 400 m var ren is. Eller at graten ned var så delikat. Eller at der var så mange abseils i Whymper. Eller at vi skulle have sådan en bivuak i væggen. Eller at det ville tage så lang tid ned til hytten. Eller at vi skulle løbe tør for gas. Eller at klettersteigen ned ville være så overiset. Hver gang havde jeg forestillet mig, at nu ville der ikke komme mere, blot for senere 40 LUKSUS december 2007
Jan Elleby og medbragt maskot når som første dansker(e) toppen af Aiguille Verte. Endnu engang var en lavine tæt på at koste dem livet.
at blive skuffet, så hvornår ville turen være forbi? Pludselig lysnede det, solen kom frem bag bjerget og det blev varmt og behageligt. Det var en befriende følelse. Der findes et tysk udtryk, som meget vel kunne beskrive turen: “Im Banne des Berges”, følelsen at være fuldstændig udsat for bjergets lune og kun kunne håbe at undgå risici længe nok til at komme helskindet ned. Men nu hvor vi kom ud i lyset, var det som at komme ud af bjergets magi. Verte havde sluppet sit tag i os, lå og glimtede ned til os fra sin høje position mere end to km over os. Nu vidste jeg, vi havde klaret turen, og at der ikke ville gå mere galt. Godt nok kom der et isbrud til under Montenvers, men hvad fa’n, efter de sidste dages udsathed var følelsen blevet ændret til en fornemmelse af usårlighed, så hvad kunne sådan et par gletscherspalter gøre os. Uden at tænke nærmere over rutefinding vadede vi ned over isfaldet, Martin noget foran mig, og jeg fandt mig pludselig på sidemorænen under Montenvers. Vi havde klaret det. Vi havde klaret at lave den tur, ingen anden dansker havde gennemført før. Jeg satte mig på en klippeblok og tog mine steigeisen af. For sidste gang på denne tur. Jeg havde stadig svært ved at forstå, at vi var færdige, men det var rigtig nok. Martin var allerede på vej op mod stigerne, der førte op til Montenvers. Jeg stolprede efter ham – havde svært ved at koncentrere mig. Følelserne havde pludselig fået frit løb og kom væltende mellem hverandre i en stor forvirring. Tårerne strømmede ned over mine kinder, men det var lutter glædestårer. Glæde over ikke blot at have lavet turen, men også glæde over det vellykkede samspil, der havde været mellem Martin og mig. Hver for sig havde ingen af os kunnet nå målet, men sammen havde vi haft den nødvendige styrke til at pushe hinanden i gang igen, når man var gået i stå. Nu bare med toget ned til Chamonix, men vi skulle lige have den sidste med. Der var over en time til næste tog kørte, og der var intet at drikke på Montenvers, da alt var lukket. Men hva’, havde man tørstet i tre døgn, kom det ikke an på et par timer. Til sidst nåede vi Chamonix, købte lidt brød hos bageren og så op til skistationen. Da jeg kom ind i vestibulen, faldt mit blik straks på en dåse cola, nogen havde stillet fra sig et kort øjeblik. Uden at tænke tømte jeg den i et langt drag, smed rygsækken og fortsatte ind på værelset i min videre jagt på drikkevarer. Kort efter kom Kirsten ind, noterede med glæde vi var kommet og sagde så: “Jeg tror lige jeg laver en stor gryde varm cacao”. Herligt at være hjemme igen.
Hent et GRATIS magasin i butikken
based on a true story
Opskriften på verdens bedste skiløb indeholder tre ingredienser – U-S-A. I hvert fald hvis fortællingerne fra den anden side af Atlanten er sande. Men er ’the land of opportunities’ virkelig værd at besøge? LUKSUS sendte freerideren Tobias Hansen til Jackson Hole for at finde svaret. TEKST OG FOTO TOBIAS HANSEN
ENDNU EN VINTER med svigtende snefald, solskin og stormende vinde bankede på Europas og dermed også min dør. Men denne vinter var ikke helt som de andre. For første gang skulle jeg sætte mine ben i det land, der mere end noget andet land i hele verden er kendt for at skabe lige dele håb, fortvivlelse, kærlighed og had. For min del har det for det meste været had, men denne gang var det håbets lys, der havde brændt mit navn fast på flybilletten til et møde med Bush, burgere og brede bagdele. Golddiggin’ Som enhver anden lykkeridder var mit erklærede mål at finde guld. Altså ikke det med de 24 karat, men den hvide slags, der hvert år gør så mange flere mennesker lykkelige – og dybt afhængige. Godt gemt væk inde midt i Rocky Mountains ligger et lille men berømt skiområde ved navn Jackson Hole. Kendt for et årligt snefald på over ti meter peger et utal af verdens bedste freeridere hvert år skispidserne i en lige linje mod tag-selvbordet i staten Wyoming. Således også mine egne ski, der endnu havde forretten til gode, men bestemt var monteret og klargjort til at smage på guldet. Jackson Hole er kendt fra Teton Gravityskifilmene. Teton er navnet på byen, fra hvis fod bjergene krydres med lifter, men altså også stamtavlefader til produktionsselskabet. Nok om det, for det vigtigste var, at jeg i år selv skulle få muligheden for at prøve kræfter med nogle af de udfordrende bjergsider, jeg kendte så godt fra Teton Gravity-filmene.
Terrorsikret testdriver Inspireret af de tusindvis af historier, jeg havde hørt fra folk, der havde besøgt USA på ski, var
mine forventninger til bjergene og specielt sneen på højde med basketballspillerne i NBA. Alligevel var det med en vis form for distance, jeg havde lyttet til eventyrene om de grænseløse muligheder i den knastørre og ultralette sne. Jeg havde ikke ædt fortællingerne med rendyrket naivitet, for min erfaring fra besøg i legendariske områder som Las Leñas, Verbier, St. Anton og Røldal sagde mig, at ’verdens bedste’ er en ustabil faktor, når det gælder skiløb, skiområder og snekvalitet – specielt, når historierne om ’verdens bedste’ kommer ud af munden på en dansk turist. Ikke for at skifte emne, men hold kæft hvor er det egentlig ofte, man hører en dansker fortælle, at der lige er faldet 80 centimeter sne på én nat! Og ikke for at være Mr. Smartass, men det er sgu sjældent, at der falder så meget sne på én gang... Samtidig bliver man jo også nødt til at have de kritiske goggles på, når man bliver sendt til USA som læsernes udsendte testkører. Det at være testkører er faktisk ikke kun en udsøgt fornøjelse. For eksempel indgår jeg nu på Mr. Bushs liste over terrorister. Jeg føler mig som en del af Ondskabens Akse på lige fod med Irans præsident og Kemiske Ali. I hvert fald ligger mine fingeraftryk og et friskt billede af mit ansigt i en eller anden database derovre, for sådan er reglerne, når man skal ind i USA. Vel at mærke hvis man overhovedet klarer den så langt, for forhindringerne er at sammenligne med en bidsk terrier. I lufthavnen skal bælte, jakke og hue af. Computeren skal op af tasken, kameraudstyr scannes manuelt, flydende væsker er ikke tilladt på flyveturen, spidse genstande heller ikke – at man så kan gå på restaurant i lufthavnen og tage sin steakkniv med i flyet er en helt anden sag – og så for at irritere de millioner af mennesker, der hver dag flyver rundt i verden, så skal man også smide skoene, inden man får muligheden for at betræde den krigsliderlige præsidents hjemland.
Hillbilliernes Hollywood I USA er alting større. Bilerne er slubrende benzinnydere, der ikke kan blive store nok. Enorme pickup-trucks med V12 motorer er i flertal, og det der med den globale opvarmning tager amerikanerne ikke så tungt. Faktisk blev jeg næsten hjernevasket til at tro, at forskernes beviser rent faktisk bare er endnu en del af Ondskabens Akse, for i Amerika tror man ikke på den globale 44 42 LUKSUS december 2007
Herfra er skiløb på eget ansvar.
SKI
Jackson Hole, USA
SKI
Jackson Hole, USA 44 opvarmning.
Til gengæld tror man på et rigt sukkerindhold i alt, hvad man spiser. Fede mennesker præger gadebilledet, og det er en naturlig konsekvens af madvanerne, for det er svært at spise sundt i prærielandet. Bare morgenmaden, der består af vafler, ahornsirup og cornflakes i en mættet sukkeropløsning, ville indtage førstepladsen på vægtvogternes liste over blacklistede spisevaner. At mad generelt er noget billigere end i Europa hjælper selvfølgelig også på appetitten, for når man kan få en dejlig fed burger for en dollar, så er det altså svært at finde motivationen til at smøre et stykke rugbrød. Fede mennesker, store biler og en fornægtelse af landets sociale problemer er dagsordenen hos supermagten. I virkeligheden er et besøg i USA præcis som at være med i en Hollywood-film. Servitricen er overvægtig, folk hører countrymusik, mændene går med cowboyhat, Coca-Cola dominerer landskabet, møblerne er røde, tv’et er en lang reklameblok, og amerikanerne elsker deres land. Men tilbage til skiløbet, for det var jo egentlig det, jeg skulle vurdere. Det er faktisk også lidt som på film.
Tobias Hansen dropper ud fra en af Jackson Holes høje klipper.
En ubegrænset legeplads Legendariske Jackson Hole er et ganske lille skiområde set med europæiske pistefræser-øjne. Set med mine goggles, hvor offpisten – eller backcountry’en – er den afgørende faktor for succes, så er området gigantisk. De tolv lifter spreder sig ud over en enkelt stejl bjergside, hvor mulighederne for alle former for offpiste-runs er til stede. Overalt står små buske eller fuldvoksne graner klar som krydderi på din linje. Klipper i varierende størrelse pryder den brede bjergside, så Jackson Hole er stedet at besøge, hvis man er til klippedrop. Og det er der tilsyneladende en hel del af verdens ypperste freeridere, der er. For der går ikke mange timer efter et snefald, inden siden er fyldt med skienes dybe skær i pulveret. Til daglig
ser man dem ikke, for de amerikanske freeridere er forvente livsnydere, der tager fri fra jobbet, når sneen er god og til gengæld arbejder fuld tid, når det modsatte er tilfældet. Det modsatte var lige præcis tilfældet under mit besøg i Jackson Hole. Hele tre uger var der gået siden sidste snefald, så mit håb om at køre “champagne-powder” forsvandt som sne for solen. Danmarks nye pukkelnørd, my man Gustav Muus, ville have elsket synet af Jackson Hole, for pukler i kamelhøjde var bjergets dominerende inventar. Overalt havde folk smadret de hundredvis af fristende linjer, jeg kunne se fra liften. Selv de steder, man i Europa aldrig ville se folk bevæge sig ned over, var overvundet, hvilket meget præcist beskriver skiløbernes niveau i USA.
Under friendly fire En anden ting, der meget præcist beskriver skiløberne i USA, er gæstfriheden. Nu ved jeg godt, at man ikke skal sammenligne Frankrig med noget andet land – og ja, jeg skal også gerne indrømme, at jeg hader frannernes måde at være på. Mere selvhøjtidelige og arrogante mennesker skal man godt nok rejse langt for at finde. Men alligevel.
Det med at sammenligne er vel netop den eneste måde, jeg bedst kan forklare forskellen på at køre pudder i Frankrig – eller for den sags skyld i resten af Europa – med det at køre pudder i USA. Hvornår er du måske sidst blevet mødt af en oprigtig venlig fransk liftpasser, der åbenhjertigt berettede om mulighederne i sin egen baghave? Nej, vel? Det er aldrig sket! Men i USA sker det hver dag. Hele tiden mødte jeg de lokale helte, der ikke blot opfordrede mig til at følge med dem, men også ivrigt fortalte mig, hvor de gemte deres pudder henne – altså de powderhang, der ikke lige er at beskue fra lifternes overvågningssystem. Således oplevede jeg på trods af den manglende nysne at køre så mange linjer, at min appetit blev stillet. Jeg fandt vejen til det sted, sneen lægger sig, når det blæser eller også er der bare altid pudder at finde i USA – eller i hvert fald i Jackson Hole. Den lange rejsetid, mødet med fedmens mama og venskabet med countrymusikken er det hele værd, når først man opsummerer skiløbet – det fås ganske enkelt ikke med flere fantastiske muligheder end i USA.
FAKTA JACKSON HOLE Gennemsnitlig snefald per år: 11,6 meter // Antal lifte: Nok til at få dig hurtigt ud i offpisten Antal pister: Ikke nok til at ødelægge offpisten // Km piste: 150 fordelt på 50 % sorte, 40 % røde, 10 % blå Højeste punkt: 3.185 moh // Laveste punkt: 1.924 moh // Sæson: Begyndelsen af december til start april (bedst i februar/marts) // Gennemsnitligt antal skiløbere per dag: Kun 1750! // Nærmeste lufthavn: Salt Lake City, Utah. Fra lufthavnen er der cirka fem timers kørsel i minibus. Via www.jacksonholealltrans.com kan turen gøres for 70 USD, mens en gruppe freeridere sagtens kan spare penge på at leje en bil i Salt Lake City og aflevere den i Jackson Hole. // Indlogering: De fleste besøgende bor i selve Jackson Hole, da det er billigere end at bo i Teton Village, der ligger lige ved lifterne. Fra Jackson Hole kører der dagligt busser hver halve time mod Teton – rejsetid ca. 20 minutter. // Liftkort: Dyrt, men tjek www.jacksonhole.com for mere info – der findes flere måder at spare penge på. // Trivia: Bl.a. blev Rocky IV filmet i Jackson Hole. // Info: www.jacksonhole.com
44 LUKSUS december 2007
SKIER JON LARSSON PHOTOGRAPHED IN ARLBERG, AUSTRIA. PEAKPERFORMANCE.COM
MED NATUREN SOM ARBEJDSPLADS
KONSULENT I DANSK SKIFORBUND Tidligere landstræner og landsholdsløber i alpinski, KLAVS KLAVSEN, har arbejdet som breddekonsulent hos Dansk Skiforbund, hvor han med sin praktiske og teoretiske erfaring bl.a. rådgav skiklubberne om træningsforløb og talentudvikling. TEKST ANNE VINDUM
FRILUFTSJOBS
Konsulent i DSKIF -ÅRIGE Klavs Klavsen er arveligt belastet. Eller arveligt beriget. Hans far var aktiv skiløber og har været næstformand i Dansk Skiforbund. Lille-Klavs blev slæbt med på utallige skiture i forbundsregi og på klubture, og med alle sine timer på ski blev han en af de gode. I dag er han forhenværende landholdsløber og –træner og har arbejdet som breddekonsulent som en af tre lønnede medarbejdere i Dansk Skiforbund. Samtidig fungerer han stadig som uddanner af skiinstruktører og kan på nogenlunde optimal vis kombinere sin skikarriere med sit arbejdsliv. Før der fandtes et dansk juniorlandshold, var Klavs på det. I 1985/86 blev Team X oprettet for dog at kalde gruppen af talentfulde unge noget. Team X blev til det første juniorlandshold, og Klavs avancerede i 1989 til seniorlandsholdet. Her opholdt han sig indtil 1994, hvor hans manglende kvalifikation til OL fik ham til at stoppe karrieren. ”OL er enhver idrætsudøvers drøm, så da den bristede, var det ikke motivationen der ikke mere,” fortæller Klavs, som har taget toget fra sit hjem i Nyborg ind på LUKSUS’ kontor. Han fortsætter: ”Inden jeg stoppede, havde jeg haft et halvt års sabbatår på Oure Højskole, og jeg blev ansat på efterskolen som underviser på
35
deres skilinje fra foråret 1994. I løbet af mine halvandet år på Oure uddannede jeg mig som skilærer, og havde ellers ikke noget med konkurrenceskiløb at gøre udover det, der var på efterskolelinjen.” Efter sin tid på Oure kom Klavs i lære i Surf & Ski i Odense, begyndte senere på idrætsuddannelsen på Odense Universitet og blev også uddanner hos Den Danske Skiskole, hvilket han stadig fungerer som. Klavs’ videre referenceliste omfatter en diplomtræneruddannelse og træning af først juniorlandshold, derefter teknisk træner for landsholdet. ”Da jeg boede i Hafjell og var tilknyttet landsholdene, oplevede jeg, hvor meget jeg havde at give løberne, da jeg skiftede fra at være løber til at være træner. Det var rigtig fint at have den praktiske erfaring fra mine egne år som løber, og jeg havde et rigtig godt forhold til mange af de unger, jeg trænede. I det hele taget er det at arbejde med mennesker noget af det, jeg holder mest af i mit arbejde. Det at kunne give noget videre til andre mennesker er en stor glæde, og når man selv får en masse viden om sig selv ud af at undervise, er det meget positivt. I og med at jeg bruger mig selv så meget i mit arbejde, er det altafgørende, at jeg kan lide det, og
erfaring som både aktiv udøver og som træner var altså et godt grundlag for det mere organisatoriske arbejde, han lavede hos Dansk Skiforbund.
VISIONÆR UDVIKLING Sin stilling hos Dansk Skiforbund havde Klavs i godt to år. Han var ansat som sælger hos SOS skitøj og var i Stockholm, da en af hans venner ringede og fortalte om et jobopslag, der nærmest stod Klavs Klavsen på: ”Det var en stilling som breddekonsulent i Dansk Skiforbund, og jeg tænkte først, at det da ikke var noget for mig. Men da kvalifikationskravene var skiløbererfaring, trænererfaring, kluberfaring og en idrætsmæssig uddannelse kunne jeg godt se, at jeg blev nødt til at søge jobbet,” griner Klavs. Jobbet havde en delt arbejdsgiver i hhv. Dansk Skiforbund og Danmarks Idræts-Forbund, hvilket i praksis betød, at Klavs havde 80 kolleger fra 60 andre forbund i Idrættens Hus. De mødtes på tværs af sportsgrene til breddekonsulenttræf og nød godt af hinandens erfaringer. Med sin idrætsuddannelse og ski- og trænererfaring er Klavs både praktiker og teoretiker, og det daglige arbejde har spredt sig over et bredt felt af aktiviteter. For nylig har han f.eks. været med til et visionsseminar med bl.a. en lang række
“DET ER BEDRE AT SIGE FISKEKUTTER END IKKE AT SIGE NOGET!” jeg har også en stærk fornemmelse af, at min kærlighed til sporten skinner igennem i det, jeg laver. Min lidenskab for skiløb og formidling er nok gennemgående for de ting, jeg har lavet i mit liv,” fortæller Klavs. Undervejs i samtalen nævner Klavs flere gange det ansvar, han føler han har for at give sin viden videre og holde liv i det danske skimiljø. Hans
FAKTA HVOR FÅR MAN JOB? Klavs arbejdede som breddekonsulent ved Dansk Skiforbund. Den stilling findes der kun en af i Danmark. Den stilling er pt. åben, da Klavs har søgt nye udfordringer uden for forbundet i en stilling som sportschef. Har man lyst til at arbejde mere overordnet med udvikling af skimiljøet i Danmark, mangler de fleste skiklubber altid en hjælpende hånd. KLAVS KLAVSEN Skiklub: Odense Skiklub. Uddannet diplomtræner fra Idrættens Træner Akademi og tidligere landsholdsløber samt landstræner. Uddanner af skiinstruktører. Breddekonsulent med ansvar for klubudvikling og kontakten til disciplinerne.
klubrepræsentanter for sammen at blive enige om visioner og missioner internt i den danske skiverden. ”En del af mit arbejde gik ud på at skabe bedre vilkår for skisporten herhjemme, hvilket i høj grad betyder udviklingsarbejde hos klubberne. Jeg var tit på klubbesøg, for at tage pulsen på klubberne og ser på, om der var frem- eller tilbagegang, og om der skulle gøres en ekstraordinær indsats. Hvis det var tilfældet, kunne jeg hjælpe med at sætte et forløb i gang med fokus på udviklingsopgaver. Det var meget praktisk orienteret. Klubberne har generelt svært ved at bibeholde den frivillige arbejdskraft, så det var en kunst for mig at inspirere klubberne til at fastholde de frivillige, for uden dem er der ikke meget liv i klubberne. Vi har bl.a.
haft en kampagne, som skal opfordre folk til at sige tak til en frivillig. Det kan godt være svært at sige tak, men skal man bare sige noget andet, så kampagnen kalder vi Fiskekutterkampagnen. Det er bedre at sige fiskekutter end ikke at sige noget!”, fortæller Klavs med et smil, som igen understreger hans glæde ved arbejdet. Herudover arbejdede Klavs også for, at forbundet udviklede sig og gerne udvider den aktive medlemsskare: ”Fra januar til juni 2007 var 417.000 danskere af sted på ski, og af dem er kun 11.000 medlemmer af Dansk Skiforbund, og det kan vi gøre meget bedre.” Nok skal forbundet blomstre, men et andet af Klavs’ overordnede mål var at ændre skisportens status fra at være en sæsonsport til en helårssport.
SKIGLÆDE SKINNER IGENNEM Jeg spørger Klavs, hvordan sammenhængen er mellem skiglæde og det organisatoriske arbejde. Hans hverdag var jo ikke fuld af skiløb, men kunne de to ting alligevel godt integreres? ”Jeg arbejdede ikke så meget med den udførende del som tidligere, men f.eks. har jeg udviklet en alpin klubinstruktøruddannelse. En uddanner fra Den Danske Skiskole skal forestå det, men jeg håber på sigt selv at kunne udføre de ting, jeg sætter i verden. Både for at kunne følge op på dem og fordi jeg elsker at have kontakt til skiløbere og trænere. Jeg har så meget energi som træner, som kunne være god at have med på f.eks. den uddannelse. Men min skiglæde skinner nok igennem, uanset hvad jeg laver.” Det er tydeligt at mærke på Klavs, at det er mødet med klubberne og de aktive udøvere af skisporten, der har været drivkraft i jobbet. Han ville gerne lave så meget aktivt som muligt, men da det i udgangspunktet var en organisatorisk stilling, var der også nogen skrivebordstimer at tage sig af. Han mener ikke, at hans nuværende fem uger på ski om året er nok, men det er forståeligt nok, når han selv sammenligner med de 45 uger på ski om året, som var tilfældet, da han underviste på Oure eller de 20 uger om året, da han var landsholdsløber. Men måske noget af missionen lykkes, hvis Klavs kan omsætte bare en brøkdel af sin entusiasme og skiglæde til aktive skitimer hos den danske befolkning. december 2007 LUKSUS 47
TEST #33 INTROTEKST RASMUS KORTZ FOTO PETER MONRAD
TEST AF SKALJAKKER TIL SKILØB
Skal – Skal ikke? TEST
Vinteren har meldt sin ankomst både syd og nord for Dannevang, og med en god formodning om en sæson med masser af godt skiløb har vi testet 14 af årets high-end skaljakker. De viser med al tydelighed, at tøjmæssigt velvære og godt skiløb går hånd i hånd. DE FLESTE SKILØBERE har noteret sig, at skiudstyret har ændret sig radikalt de seneste år. Skiene er generelt blevet markant bredere, og ny teknologi, konstruktioner og materialevalg har gjort, at skiene i sig selv gør skiløbet kvalitativt lettere. Det gælder, hvad enten man har lyst til at prøve kræfter med pisterne eller offpisten. Hvad de fleste danskere ikke har bemærket er, at udviklingen inden for beklædning til skiløbet har bevæget sig i samme fart. Det positive ved dette er, at vi nu ser jakker på markedet, som er designet til at 48 LUKSUS december 2007
understøtte netop dit særegne skiløb. Det negative er, at det aldrig har været sværere at finde den rigtige jakke endsige vurdere, hvilken jakkes pasform, der gør netop dig til en bedre skiløber. Anbefalingen efter denne test kan derfor kun lyde at bruge god tid med vejledning fra specialbutikkerne.
YDERSTOFFET Når du kigger på en jakke i skibutikken, er det den yderste nylon, du ser først, lang tid inden du begynder at overveje, hvilken membran eller coatning, der sidder inde i jakken for at
gøre den vandtæt, vindtæt og åndbar. Men nylon er ikke bare et stof. Der er stor forskel på en hel række faktorer som f.eks. slidstyrke, vægt og blødhed. Langt det meste ydermateriale på jakkerne i denne test er desuden forstærket med rip-stop, der er en hel række kraftigere tråde, man væver ind i stoffet for at få det tynde materiale til at være mere slidstærkt. Samtidig forhindrer rip-stopkonstruktionen, at en flænge kan brede sig. Deraf navnet rip-stop. Der er modeller, hvor producenterne har valgt at bruge et kraftigere materiale på steder, der er
særligt udsatte, såsom skuldre, hætte og ærmer, men valget af kraftigere materialer påvirker også vægten. Valget af, hvilket stof jakken skal laves af, har naturligvis kraftig indflydelse på, hvordan den samlede jakke opfører sig. Du kan f.eks. godt have to jakker, der er med samme membrantype, men hvis de er lavet i to forskellige ydermaterialer, vil jakkerne opføre sig vidt forskelligt.
HÆTTE OG PASFORM Når det sner og blæser, er hætten en super vigtig del af jakken.
SKALJAKKER TIL SKILØB generelle pasform. Her er det lidt en smagssag, om man kan lide et tæt eller mere løst snit, men generelt kan man sige, at skal du bruge jakken til ski, hvor for meget stof kan være til gene, så skal du generelt vælge en jakke med et tætsiddende snit.
VENTILATION Pit-zips. Dette noget kryptiske navn dækker over de lynlåse, du finder under armene på en del af de modeller, der er med i denne test. Nogle producenter laver variationer over samme tema ved at flytte udluftningen frem på ærmerne, på siden af jakken eller bygger dem ind i lommerne, men funktionen er den samme. Pit-zips er især vigtigt til folk, som kører hårdt på ski og som følge deraf har brug for at komme af med overskudsvarme på et hurtig og effektiv måde. Membran
Yderstof
Inderstof
MEMBRANER
Umiddelbart kan en hætte synes at være en hætte, men der er stor forskel på hætternes udformning, samt om de kan justeres, så de sidder godt til hovedet – også når du drejer det. Og er hætten lavet således, at den giver rum for en skihjelm? På en god hætte kan du minimum justere størrelsen i længden og i åbningen af hætten, men selv om hætten har disse features, er den eneste måde, du kan afgøre det på, at prøve den i butikken. Køb ikke en jakke, før du har testet, om hætten passer dit hoved. Det gør sig selvfølgelig også gældende for jakkens
Der er to måder at gøre skaljakkerne vandtætte, vindtætte og åndbare. Enten fæstnes en membran til ydermaterialet eller også coates den indvendige del af jakken med en såkaldt coatning. Man kan som tommelfingerregel sige, at membranteknologi er bedre end coatning, hvilket ses ved, at dyrere jakker oftest er lavet med membran, Ingen regel er dog uden undtagelser. Den mest kendte membran er uden tvivl Gore-Tex, om end test viser, at diverse topmembraner præsterer meget lig hinanden. GoreTexmembraner er i Danmark så godt som synonym for denne type jakker. Gore-Tex har været på markedet de sidste 25 år, og teknologien er opbygget omkring en PTFE-membran (Polytetrafluoroethylene). Gennem de 25 år har Gore-Tex udviklet forskellige membraner, men grundprincip-
pet for membranen er det samme. Membranen indeholder en struktur af porer, der er så tæt, at vanddråber ikke kan slippe igennem, men er store nok til, at fordampet sved kan slippe ud gennem membranen. På den måde får man en vand- og vindtæt jakke, der tillader fordampet sved at slippe ud, så risikoen for kondens mindskes. Op til denne vinter skal vi som forbrugere lære at sige Gore-Tex Pro Shield, hvis man vil have den nyeste trelagsløsning fra Gore-Texfabrikken. Denne er vægtmæssigt lettere og mere åndbar end de tidligere GoreTexløsninger, men primært er den langt mere slidstærk, takket være et helt nye inderlag i trelagskonstruktionen. Sidstnævnte ses tydeligt i tapeningerne, som nu kan laves med en finesse, som ikke er set før i GoreTexprodukter. På den negative front må man sige, at det efterhånden er svært for forbrugeren at finde rundt i de mange Gore-Texmembrantyper, hvorfor man bør være på vagt over for hvilken Gore-Texmembran, som er i netop den jakke, man kigger på. Der findes i testen også andre membrantyper som Dermizax og Helly Tech. Uden at komme med længere tekniske forklaringer fungerer de i brede træk efter det samme membranprincip som Gore-Tex; at dampmolekyler er mindre end vand i fast form.
VEDLIGEHOLDELSE For at din jakke fungerer optimalt, er det vigtigt, at du vasker og imprægnerer den regelmæssigt, da den ellers ikke vil kunne ventilere så godt, som materialet ellers giver mulighed for. Grunden til det er, at kommer der til at sidde for meget vand i ydermaterialet, kan diffusionen af dampen ikke foregå i samme omfang, som hvis ydermaterialet er imprægneret og dermed vandafvisende. Det er på tale, at en uimprægneret jakke ventilerer op til 50% dårligere, end en der er imprægneret. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at du bruger de rigtige vaske- og imprægneringsmidler til at behandle din jakke. Se info der følger med jakke, spørg i butikken eller søg info på producentens hjemmeside. Det nye Gore-Texproshield-inderlag (t.h.) er 40 gange tættere vævet end traditionel Gore-Texinderbeklædning.
FAKTA OM TESTEN Skaljakkerne i denne test har været testet gennem efteråret under forskellige forhold. Jakkerne er testet af en gruppe på op til otte testere i Danmark samt på ski i Østrig. Det er klart, at denne test ikke kan udtale sig om jakkernes langsigtede slidstyrke, men den kan på baggrund af brugen af jakkerne i perioden godt sige noget om, hvor jakkernes brugsområde er i forhold til slidstyrke. En andet område, der er utroligt svært at teste, er jakkernes eksakte åndbarhed gennem membran eller coatning pga. en hel række faktorer. At dette er svært stof kan bl.a. konstateres i forskellige testinstitutters vidt forskellige testresultater. Vi har dog i testen, under sammenlignelige forhold og fysisk udfoldelse, kunnet konstatere nogle tendenser, vi beskriver i testen. Alle de testede jakker er herre-, unisexeller dame-modeller. TESTPARAMETRE SNIT: Sidder jakken tæt, er der plads til bevægelse og isolering indenunder. LUKNINGER: Lynlåse, velcro mm. HÆTTE: Er den nem at justere og sidder den til, så den drejer med hovedet. Er der plads til skihjelm? VENTILATION: Fysisk ventilation ud over membran/coating. Udluftning ved håndled, pit zips mm. FEATURES: Forstærkninger, lommer mm. VÆGT: Vægt kontra slidstyrke og brugsområde. HELHEDSINDTRYK: Det samlede indtryk for de forskellige parametre i forhold til pris. BEDØMMELSE Der gives en karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er den højeste karakter. Karakteren (helhedsindtrykket) er ikke et matematisk udtryk for de karakterer produktet har fået under de enkelte parametre, men en subjektiv helhedsvurdering. Testvinder: Produktet, der udmærker sig særligt i forhold til kvalitet, design og anvendelse. Et godt køb: Et rigtig godt produkt, hvor man får meget for pengene. Sluttelig skal vi understrege, at der yderst sjældent findes produkter, der opfylder alles behov, men at man som bruger skal se på ens egne behov og brugsområde og derefter vælge sit udstyr. Testen i LUKSUS er ment som et værktøj til at gøre disse beslutninger nemmere.
TESTVINDER
ET GODT KØB
december 2007 LUKSUS 49
TEST #33
Skaljakker til skiløb 66°NORTH VATNAJÖKULL SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Dermizax. Pris: 3.600,Forhandlerinfo: 24 40 66 05 Web: www.66north.com
H2O COMMANDER SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Gore-Tex ProShield. Fås også i en damemodel. Pris: 3.500,Forhandlerinfo: 48 38 00 00 Web: www.h2o-sportswear.com
HELLY HANSEN ELEVATE SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Helly-tech Pris: 3.500,Forhandlerinfo: 80 88 69 13 Web: www.hellyhansen.com
50 LUKSUS december 2007
Islandske 66°North er nok nye på det danske outdoormarked, men islændingene er ingen nybegyndere på markedet for funktionel beklædning. 66°North-fabrikken er nemlig en af Islands ældste fabrikker med en historie, som strækker sig helt tilbage til 1926. Og lad os bare sige det med det samme, historisk sans for kvalitet fornægter sig ikke. Dette er ikke en finurlig Arc’teryx-jakke med revolutionerende funktionaliteter, men en jakke med gennemtænkte og gennemtestede løsninger i kombination med moderne materialer. Således er den naturligvis med vandtætte lynlåse, en hætte som følger fint med hovedet og som er let at tilpasse, noget nye producenter ofte har svært ved, samt
mulighed for god ventilation via de store brystlommer. Alt i alt leder det hen til et overordnet indtryk af en jakke, som er nem at betjene. Et kritikpunkt er dog, at lommerne er lidt svære at komme til, at MP3-integrationen mangler at blive finpudset til perfektion, ligesom vi overordnet mangler et snefang. Dette ændrer dog ikke ved et overordnet meget positivt indtryk af en jakke, som opfylder de gamle dyder og er god allround også til hverdagsbrug. En jakke til dem, som gerne vil have en jakke til både aktivitet og hverdag, og som vægter klassiske dyder som gedigent håndværk med en tidssvarende lav vægt.
En danskproduceret skijakke er altid spændende, og i dette tilfælde er det tillige en fabrikant med store ambitioner. H2Ojakken er konstrueret efter gamle H2Odyder som gode materialer (Gore-Tex Pro Shield) og sporty design. Spørgsmålet er så, hvordan forsøget er lykkedes. Ganske fornuftigt, er svaret fra testerne. Jakken sidder tæt på kroppen, og om man synes, den er for kort eller ej, er et spørgsmål om smag (det fungerer godt på pisterne, imens den lidt kravler op i offpisten). Sagt anderledes, dette er jakken til sporty personer, som er på pisterne 90 % af tiden. Kunne vores testteam komme med et par korrektioner, ville det være
at lave lommerne lidt større samt at lave nogle pit-zips til ventilation. Der skal være stor ros for de gode ærmelukkere, for at have en reccoreflector indbygget og for den lave vægt. Vi glæder os til at følge H2O i vinterlandskabet de næste mange år. Der bliver med sikkerhed mange danskere med danske jakker på pisterne i de kommende år.
Helly Hansen overrasker. Så er det sagt. For mange danskere vil Helly Hansen stadig være forbundet med klassisk design, og fabrikkens Helly Tech-membran være ok, men ikke prangende. Intet kunne være mere forkert. Ikke kun beviser Helly Hansen med årets beklædningsserie, at de er helt fremme i bussen på innovationsfronten, deres Helly Tech-membran klarer sig også glimrende til alpint skiløb, ja måske er det netop her, at membranen er stærkest i forhold til andre aktiviteter. Elevate-jakken er ingen undtagelse. Iblandt de innovative løsninger ser vi en skråstillet lynlås, som gør den nemmere at lyne og ikke irriterer i halsen, en detalje som normalt ellers kun ses
hos de dyrere amerikanske mærker. Samtidig ser vi en hætte, som er konstrueret til brug i snevejr, dvs. konstrueret således, at den slutter godt til i halsen samtidig med, at man kan ånde frit og behageligt, ligesom de traditionelle sidelommer er fint proportionerede og anvendelige. Jakken er tydeligvis lavet af folk, som har lavet mange jakker. Snefanget kan lynes af, når jakken skal bruges i Danmark. Eneste minus, som testteamet entydigt fandt, var en for lille inderlomme. Jakken vejer en kende mere end de konkurrenter, som er lavet i Gore-Tex Pro Shield, men det må man stille op i mod den lidt lavere pris.
DER GIVES STJERNER FRA 1-6
SALOMON SANDSTORM SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Gore-Tex ProShield Pris: 4.000,Forhandlerinfo: 45 56 55 30 Web: www.salomonsports.com
BERGANS ISOGAISA SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
ET GODT KØB
Membran: Dermizax. Fås også i en damemodel. Pris: 2.999,Forhandlerinfo: 43 55 35 00 Web: www.bergans.no
CROSS DYNAMIC JACKET SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Dermizax. Pris: 3.199,Forhandlerinfo: 38 33 42 33 Web: www.cross-sportswear.com
PEAK PERFORMANCE BLACK LIGHT SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Info: Gore-Tex ProShield. Fås også i en damemodel. Pris: 3300,Forhandlerinfo: 33 78 28 25 Web: www.peakperformance.com
ET GODT KØB
Hos Salomon ønsker man at være førende i funktionsbeklædning til skiløb, og med den ambition for øje har Salomon-teamet arbejdet stenhårdt de sidste år. Og siden Salomon købte Arc’teryx for et par år siden, har fabrikken bestemt haft noget at have den drøm i. Sandstorm er en fuldblods skijakke til den aktive og ambitiøse skiløber med Gore-Tex Pro Shield-membran og et væld af tekniske spændende løsninger. F. eks. fungerer det glimrende at flytte de to store pit-zips lidt frem mod brystet, så kanalerne bedre tager luft ind, når man kører på ski, snefanget i ærmerne er decideret lækkert, der er Recco, og så må enhver gearfreak få bløde knæ, når man ser jakkens
indbyggende ’tørreklud’ til goggles, hvilken er med både skum og skraber. En sand platiniumsvask. Eneste minus er den lidt trange hætte, som giver lidt problemer ved en stor skihjelm. En løsning som på den side giver hætten en fantastisk funktionalitet uden hjelm. Alt i alt er dette en jakke med et dæmpet look og attitudefaktor, som alligevel oser af kvalitet, i alle tilfælde ikke den sorte model vi havde til test. En jakke de fleste skiløbere vil blive glade for.
Norsk jakke i tre-lags Dermizax og beviset på, at skijakker ikke behøver at koste spidsen af en jetjager. Som sådan er denne jakke som helhed måske testens største positive overraskelse alt taget i betragtning. Jo tak, Bergans er ingen nybegynder på beklædningsfeltet, men det overraskede alligevel mange af testteamets medlemmer, hvor innovativ og alligevel gennemtænkt denne jakke er. Den skråstillede lynlås fungerer til ug, kryds og slange, og sammen med en præcis hætte med en god vind- og sneskærm samt en velplaceret fleeceindsats ved hagepartiet, gør dette jakken til en meget behagelig oplevelse, også i dårligt vejr med hætten oppe. (Hætten er dog
lidt klodset at betjene med store handsker). På lommesiden har jakken to traditionelle stiklommer samt to brystlommer, som faktisk er store nok til, at de kan anvendes. Naturligvis med Recco-reflektor og aftageligt snefang. Farvevalg er altid en smagssag, men det ændrer ikke på et overordnet indtryk af, at dette er en jakke, som fungerer fremragende, og som mange vil have en god skioplevelse med. Flere af vore testere ville faktisk gerne købe denne jakke efterfølgende. Deres valg af en Demizax-membran med en kraftig nylon på ydersiden giver et lidt tungere jakke, men det ændrer ikke ved indtrykket af, at dette er en jakke, hvor man får rigtig meget skijakke for pengene.
Med superstjernen Jon Olsson i designerteamet er Cross det mærke, som har skabt mest hype om sig selv her op til sæsonstart. Faktisk var det ventet fra tilskuerside, at denne vinter ville blive lidt af en overgangssæson, eftersom Jon kun har kort tid til at dele sine ideer med fabrikken, men minsandten om ikke der allerede i år er skarpe skud i bøssen. Selve Dynamic-jakken følger på alle måder Jons tanker om, hvor det er fedt at stå på ski. Først i parken, herefter på pisten og sidst i offpisten, i nævnte rækkefølge – og det med stor vægt på at se godt ud samtidig. Derfor er det ikke overraskende, at jakken både tænker maksimal funktionalitet og look. Vægten er helt nede, samtidig med at jakken sidder
lækkert på kroppen, så den ikke er til gene i rotationerne. Jakken har Dermizaxmembran, en inderbeklædning i mesh, som giver maksimalt udbytte af membranen, vandtætte lynlåse, gode pit-zips i siderne, glimrende lommer, men mangler efter vores mening snefanget. Sidstnævnte brøler er dog ingen grund til ikke at købe denne jakke, hvis du alligevel er 70/20/10 i park/piste/ offpiste, for i så fald vil du få en jakke, som skaber glæde hver dag. Vi glæder os allerede nu til næste års Cross-jakker, hvor Jon O. har haft god tid at implementere sine ideer. Til alle jer, som ikke kan vente med at have et stykke ægte J.O.-beklædning, bør der dog ikke være mange betænkninger ved at købe den skijakke.
Black Light 3 lags jakken fra Peak Performance er tænkt som beklædning til den ultimative BC-skioplevelse, men den gør sig også glimrende som allroundjakke til almindelige mennesker, som ikke opsøger det ekstreme. Jakken er lavet i det nye GoreTex ProShield og er konstrueret gennem et samarbejde med en gruppe svenske UIAGM bjergguider for at skabe en BC-jakke, et mål den efterlever fint, men som man lige skal være opmærksom på. F.eks. har den intet snefang, eftersom dette tager ventilationen under et hike. Vi gætter på, at det er af samme grund, at der ikke er snefang i ærmerne. Ting som bestemt ikke er et minus, med mindre man gerne vil have dette i en skijakke. Positivt er også en uovertruf-
fen hætte, hvor man godt kan se, at jakken er udviklet sammen med folk, som bruger hjelm som en naturlig del af deres turliv. Perfekt, ligesom den direkte pit-zips under armene er direkte overført fra outdoorverdenens jakker. Når vi alligevel beskylder den for at være skizofren, herunder perfekt for de fleste danskere, er det, fordi den de mange detaljer til trods er meget neutral i sit design, ja næsten underspillet og minimalistisk i sit udtryk. Noget vi tror, at rigtig mange mennesker vil købe jakken for. Peak Performance er nok ligeglade, på hvilken baggrund folk køber den, og vi ligeledes, for begge grupper vil føle, at de får meget for pengene.
december 2007 LUKSUS 51
TEST #33 PATAGONIA PRIMO FLASH SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: H2No Storm. Pris: 3.799,Forhandlerinfo: 56 65 23 45 Web: www.patagonia.com
NORRØNA LOFOTEN GTX PRO SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Gore-Tex ProShield. Fås også i en damemodel. Pris: 4.999,Forhandlerinfo: (+47) 66 77 24 00 Web: www.norrona.com
VOLCOM SECONDARY (NIMBUS) SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: V-Science 5. Fås i flere farver. Pris: 1.999,Forhandlerinfo: 36 77 09 19 Web: www.volcom.com
SWEET SUPERNAUT SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Gore-Tex ProShield. Pris: 4.500,Forhandlerinfo: 26 22 60 62 Web: www.sweet.no
52 LUKSUS december 2007
TESTVINDER
Dette er en af de jakker, du gerne vil have med, når vejret bliver hårdt, du fryser og sveden alligevel hagler ned ad din ryg. Patagonia er et forunderligt beklædningsmærke. Elsket af alle i klatreverdenen, men aldrig blevet taget til sig af skifolket. Hvorfor, spørger vi ofte. Svaret er ikke let, måske finder vi det aldrig. Primo Flash jakken oser af kvalitet, detaljer og så meget kærlighed, at de fleste ved første øjesyn må spørge sig selv, om dette er en fuldblods skijakke eller et tungt udstyrsstykke læsset med lækre materialer. Flash-jakken beviser, at begge dele er muligt, og som sådan er den et unika i denne test. Som membran bruger de deres egen H2No Storm, som ikke bare er på højde med tilsvarende membraner, den
udmærker sig også ved at kunne strække sig i selve materialet. En feature som gør jakken yderst smidig i situationen. En smidighed som går gennem i hele produktet, ikke mindst i testens bedste hætte, som kan justeres tre veje, og som sidder som støbt, også med hjelm. Sådan kunne vi fortsætte, hvad med en brystlomme designet som drop off til dine klatreskins? Tydeligt at det er folk, som bruger jakkerne, som har udviklet her. Dette er ikke en udpræget fashion- eller letvægtsjakke, men en slider til folk, som vil have det bedste, og som kun køber en ny skijakke hver 4. år. Eneste minus er, at størrelserne er lidt anderledes end det, vi er vant til i Skandinavien, så prøv den, før du køber den.
Testens dyreste jakke og det levende bevis på, at skandinavisk tøjdesign lever i bedste velgående. Lofoten GTX Pro-jakken fra Norrøna er nemlig ikke bare et stykke beklædning, det er et statement om design, attitude og funktionalitet i en treenighed. Som sådan er dette også en jakke, som er elsket af mange, men hadet af endnu flere. Sidste gruppe består dog mest af folk, som ikke har råd til den. Lofoten-jakken er om nogen en rendyrket øvelse i minimalisme og beviser, at det er de små funktionaliter, som topper oplevelsen i sneen. Selve skallen er Gore-Tex Pro Shield, som man har valgt at lade stå alene i henhold til Gore-Tex’ nye tredje lag, hvilket Norrøna mener sagtens kan klare det slid, som skulle komme. Vi har
ikke testet jakken lang tid nok til at vurdere dette, men vi tror på vort norske broderfolk. Hvad der slet ikke er til diskussion, er funktionaliteten. At ryggen er lidt længere, så den ikke kryber op, at ærmerne er skråskåret, så de lukker bedre og endda forsynet med snefang, og at hætten fungerer til perfektion. Testteamet kunne ikke få armene ned, hvis det ikke var for to små detaljer, som skæmmer og er grunden til, at jakken ikke får 6 som helhedsindtryk. Det første er prisen. 5.000 danske kroner for en jakke er altså mange penge. Det andet er, at yderstoffet suger skidt for hurtigt efter vores smag. Intet ændrer dog på, at dette en topjakke i alle kategorier, hvis man ikke tænker med pengepungen.
Snowboardernes slemme dreng i klassen har sneget sig med ind i vores skitest med en flabet udgave af en ’skijakke’. En jakke, som vender vores tro på rigtigt og forkert i forhold til skijakker helt på hovedet. Forklaringen er som følger. I forhold til de andre traditionelle skijakker i testen er der alt for meget stof på denne jakke, den vil for meget med 100 lommer og andre features, og så har jakken den selvmodsigende egenskab, at man kommer til at elske den. Forvirret – hvordan tror du så, testteamet har det? Faktum er, at det er en god jakke, Volcom har sendt i spil. Ikke kun fordi den meget rummelige jakke giver masser af rum og funktionalitet, men også fordi den baggy
stil udstråler et roligt forhold til skiløbet. Man må nemlig ikke læse denne test, som om at Volcom-jakken hindrer dit skiløb ved at være voluminøs. Tværtimod giver det afslappede design en ro, som mange kunne behøve på bjerget. Volcom får plusser for en overraskende let jakke, som oser af funktionalitet og komfort, og som med sin farve helt naturligt sætter dig i centrum for samtalen.
“Sweets for My Sweet” sang The Searchers i 1963. Og sødt for enhver skiløber er jakken fra norske Sweet Protections, som vi har testet. Mange kender nok kun Sweet-fabrikken fra Trysil for deres innovative carbonhjelme, men I kan godt begynde at ændre på denne opfattelse, for de sidste par år har de taget Norge med storm på markedet for skijakker, og nu er turen så kommet til Danmark. Jakken, som I skal tage jer i agt for i år på det danske marked, hedder Supernaut. Atter har vi at gøre med en jakke i Pro Shield fra Gore-Tex, og i stil med de fleste andre af årets skijakker søger Supernaut at kombinere en slim fit big mountain attitude
med stil og høj funktionalitet, bare et hak mere lækkert end set hos konkurenterne. De store brystlommer fungerer lækkert og snittet er stramt og præcist skåret til aktivt skiløb, uden at være for sporty. Prikken over i’et er dog jakkens fantastiske ventilation, som leder luft gennem jakken og lader overskudsvarmen forsvinde ud selv ved stor aktivitet og selv på ryggen. Dette er en jakke til feinschmeckeren, som ikke går på kompromis, og som vil have en jakke, der stikker ud både i forhold til funktion og look. Og det vel og mærke til en pris, som kan betales.
DER GIVES STJERNER FRA 1-6
HELLY HANSEN VERGLAS SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Tech® XP Pris: 3.000,Forhandlerinfo: 80 88 69 13 Web: www.hellyhansen.com
CROSS SPIRIT JACKET SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: Dermizax. Pris: 2.999,Forhandlerinfo: 38 33 42 33 Web: www.norrona.com
KARI TRAA LYSTIG JACKET SNIT LUKNINGER HÆTTE VENTILATION FEATURES OFFPISTE VÆGT HELHED
Membran: trelags. Pris: 2.799,Forhandlerinfo: 20 68 00 64 Web: www.karitraa.com
TESTVINDER
Fra vores norske søsterfolk kommer Verglas-jakken, en trelagsjakke med en Tech® XP-membran, og det er en let en af slagsen, som er kommet ned fra Norge. Jakken vejer nemlig kun 530 gram, hvilket kombineret med et meget blødt ydernylon får jakken til at ose af velvære. Faktisk er stoffet så blødt og jakken så designet, at man nemt glemmer alle de detaljer, som en funktionsjakke ellers rummer. Men det ville være synd, for jakken har et væld af finesser, som begejstrede testteamet. Vi snakker ikke kun den skrå lynlås, som lukker selve jakken, de vandtætte lynlåse generelt eller de gode pit-zips, men også detaljer som laserskåret flap ved hagepartiet, en meget
velfungerende hætte samt nemme ærmelukkere. Helly Hansen Verglas-jakken får desuden gode point for design og smidighed og er således et godt valg for enhver kvinde med fornemmelse for sne.
Atter en overraskelse fra Cross. Ikke kun fordi den meget afdæmpede jakke vinder ved bekendtskab, men fordi dette er den nye pige i klassen. Ved første øjekast er jakken lidt neutral i sit design og farvevalg, men ifølge testerne vinder den kraftigt, når den kommer på. Det enkle bliver feminint, og materialet gør det let at være god på ski. Det er en tydelig tendens, at årets skijakker til pigerne er meget lette og feminine, og denne jakke er ingen undtagelse, om end den er lidt klodset ved lukningerne i ærmerne. Jakken er meget enkel, men funktionel, hvor især snorelukningen i bunden får gode karakterer – også med handsker. Nogle piger vil måske synes, at jakken er lidt skrabet
indeni, men det er kun, fordi man er vant til, at kvindejakker normalt er overlæssede udstyrsstykker. En skijakke til den seriøse kvindelige skiløber.
Få piger har vundet så meget på ski som Kari Traa. OL, VM og et utal af World Cups er på hendes CV. De sidste par år har karrieren dog været på vej på hæld, og i dag er kærligheden til skisporten projiceret over på hendes produktion af beklædning til kvindelige skiløbere. Det er der kommet en spektakulær beklædningslinje ud af, og denne jakke er ingen undtagelse. Om man kan lide Kari Traas design, som er præget af store illustrationer, masser af farver og knald på, ja det må stå for hver enkelt. Hvad der derimod er sikkert er, at jakken er gennemtænkt, gennemtestet og stort set uden fejl, når det kommer til funktionalitet i sneen. Jakken er ekstremt figursyet, hvilket
vore testkvinder fandt fantastisk. Det giver en tætsiddende jakke, som giver god bevægelighed under skiløbet. Det i kombination med gode materialer, godt placerede pit-zips i siderne og en nem hætte giver plus i bogen og placerer denne jakke som en sikker testvinder. Dette er en jakke lavet af aktive piger til aktive skiløbere, og endnu en tur i prøverummet for at se om snittet passer, vil nok være fem minutter værd for de fleste kvinder, som skal på ski.
december 2007 LUKSUS 53
innovati [galleri]
Mød en håndfuld af de unge, innovative skiere & snowboardere, der tager sporten et skridt videre – med præsentation af nogle af de bedste danskere i sneen.
54 LUKSUS december 2007
on.
[Amerikansk skiløber] Første gang, jeg kørte med TJ, var for nogle år siden i Snowpark på New Zealand. Jeg kan huske en dag, vi sad og drak en kaffe inde på restauranten, rimelig trætte efter en ordentlig fest dagen før, og TJ følte ikke for at køre. Men så blev monster-kickeren åbnet for blandt andre ham, Jakob Wester, Dumont og Candide… En halv time efter lå TJ og satte de vildeste tricks, super stilet som altid på kæmpe kickeren, som kun var lavet for en udvalgt gruppe i parken! Et par år forinden så jeg TJ vinde US Open og X Games ved at spinne switch 1440 med et mute grab i tre rotationer, hvilket er noget af det vildeste, som til dagen i dag er lavet på ski! Jeg vil mene, at udover at være ekstremt stilet i alle tricks, er TJ’s varemærke, at han besidder skills på højeste niveau – både når det kommer til at køre pipe, og når det gælder om at lave tricks på rails. Og så besidder han selvfølgelig et af de største og mest stilede repertoires på kickers. TJ er nok måske pt verdens bedste parkskier. –Michael Fugmann Mangedobbelt danmarksmester i freestyle ski, indehaver af Frostgun Store og arrangører af Frostgun Invitational.
Foto: Armada
TJ Schiller
Foto: Nate Abbott
Andy Mahre [Amerikansk bigmountainjibber] Op gennem historien har Mahre-familien været foregangsmænd for udviklingen af skiløbet. I 80erne var det således tvillingbrødrene Phil og Steven Mahre, som iført fartkondomer udkæmpede drabelige slag om families ære og respekt, hvilket bl.a. kom til udtryk under OL i 1984 i Sarajevo, hvor kun 21 hundrededele af et sekund skilte brødrene på guld- og sølvpladsen. I dag er det dog næste generation af Mahre-slægten, som skiverdenens øjne hviler på, nemlig Stevens søn Andy Mahre. Som eksponent for tidens switch BC-jibbers spås Andy nemlig af mange at være en af fremtidens helt store personligheder i offpisten. Jeg husker således, at jeg denne sommer sad i Las Leñas (Argentina) og drak øl sammen med franske Manu Gaidet, tredobbelt Freeskiing World Champion, samtidig med at vi kiggede på et par af områdets store couloires, hvor der i samme øjeblik bragede en folk unge amerikanere ned switch. Fuck, tænkte jeg. Sick, sagde Manu og tilføjede grinende, at hvis jeg ikke havde fanget trenden, ja så kunne jeg godt forberede mig på, at ’the switch BC kids’ ville få megen opmærksomhed i den kommende vinter. Ærlig talt troede jeg faktisk, at det lidt var en joke, men det fandt jeg nu hurtig ud af, at det ikke var. Manu sagde, at hvis jeg ikke troede ham, kunne jeg bare gå hjem og se årets Idea-film, som tager hul på denne trend. Herefter fortalte han i øvrigt ivrigt om områder i USA, han havde besøgt sidste vinter, hvor grupper af unge havde gjort det til sport konstant at køre switch på bjerget, hvorefter navnet Andy Mahre dukkede op. ”Keep watch on those kids,” afsluttede han på gebrokkent engelsk og bestilte en øl mere. –Bugge Holm Hansen
Foto: Jeff Curtes/Burton
Hannah Teter [Østrigsk snowboarder] Hannah Teter er født 27. januar 1987 og fra Belmont, Vermont, som ligger i det nordøstlige USA. Hun er den eneste pige ud af en søskendeflok på fem. Hendes bror Amen Teter er hendes agent, mens brødrene Abe og Elijah også er en del af det amerikanske landshold. På en måde vil jeg sige, at Hannah er et idol. Når man møder hende, er hun altid frisk, glad og med et stort smil på læben. Hun er ikke typen, der dømmer folk, som mange andre gør. Jeg mødte hende til VM i Whistler 2005, som hun vandt. Her fik vi en lille snak, mens vi gik op i pipen. Hendes første kommentar var, at min pom pom var for sej, og bagefter sagde hun, at jeg da kørte rigtig godt og fik god højde på i pipen. Sådan noget er jo super fedt at høre fra en af verdens absolut bedste pipe-kørere. Ud over det har hun en fond, som hedder hannahsgold.com, som sælger ahornsirup. Overskuddet fra denne fond går til World Vision, som hjælper børn, der har mistet deres forældre pga. AIDS. Alt i alt er Hannah Teter et stort menneske med en kæmpe personlighed, som man ikke kan andet end at holde af. –Julie Wendel Lundholdt En af Danmarks bedste kvindelige snowboardere og ivrig deltager ved internationale konkurrencer.
december 2007 LUKSUS 57
galleri
Shaun White [Amerikansk snowboarder & skater]
Foto: Adam Moran/Red Bull Photofiles
58 LUKSUS december 2007
Der er meget få mennesker, der har talent til at blive professionel snowboarder eller skateboarder. Shaun White er begge dele. Han har, som den eneste, vundet medaljer ved både vinter og sommer X Games. I alt har han i X Games sammenhæng samlet 12 medaljer, hvoraf 7 er af guld. Resultatmæssigt kan man ikke sige andet, end at Shaun White er verdens bedste snowboarder. I 2006 knuste han alt konkurrence i herrernes halfpipe ved OL og kunne krone en sæson med 12 af de øverste podiepladser i ligeså mange konkurrencer. Ud over det rent konkurrencemæssige er Shaun White efterhånden så meget en verdensstjerne, at han har prydet forsiden af Sports Illustrated og Rolling Stone Magazine. Desuden har han, ligesom Jay-Z, Paulo Coelho og Pharrell, en HP-reklame, hvor han piller ting ud af luften og fortæller, hvad han bruger sin computer til. Personligt synes jeg dog, at Shaun Whites mest imponerende præstation er, at han i en periode datede Lindsay Lohan. For let’s face it: selvom Shaun White ser forrygende ud i luften, så ser han præcis ligeså mystisk ud på jorden. Han er lille, tynd, bleg og har rødt hår og bumser – ikke ligefrem den type hollywoodstjernerne normalt falder for. For alle de kids, der drømmer om at blive professionelle snowboardere, må det være et ekstra incitament, at man med 12 X Games-medaljer, en olympisk guldmedalje og en forside på Rolling Stone Magazine kan købe sig en møsser af Lindsay Lohan. –Aske Stræde Aske er aktuel i den nye danske snowboardfilm Heartkåre og bl.a. kendt for sin lækre stil.
# Klip ud og send ind eller bestil på www.pistnpowder.dk
Abonnementstilbud Ja tak, jeg vil gerne have (sæt kryds): 4 x Pist n’ Powder Ski + goggles 299 kr. Få tilsendt fire udgaver af Danmarks bedste skimagasin + et par lækre Dr. Zipe goggles. Du sparer 379 kr og får det portofrit. 4 x Pist n’ Powder Ski 149 kr. Få tilsendt fire udgaver af Danmarks bedste skimagasin. Du sparer 49 kr og får det portofrit. Fra hvilken udgave af magasinet vil du starte:
Fra seneste udg. (#10)
Fra næste udg. (#11)
Afsender (skriv tydeligt) Navn: Vej:
PIST N’ POWDER SKI Esromgade 15, opg 3 +++ 2778 +++ 2200 København N
Postnr./by: Email: Efter afsendelse af kuponen vil du modtage første nummer sammen med oplysninger angående betaling m.m. Tilbudet gælder så længe lager haves. Efter de fire udgaver modtager du Pist n’ Powder SKI portofrit fire gange årligt i løbende abonnement, der når som helst kan opsiges. Goggles tilsendes når betaling er registreret.
STE FÅ DANMARKS BED … N E R Ø D IL T E IG L IN S A G A IM K S FÅ 4 NUMRE AF PIST N’ POWDER SKI (VÆRDI 198 KR) + ET PAR DR. ZIPE GOGGLES (VÆRDI 480 KR) I ALT 678 KR
SPAR
379 KR VINTER I TYROL Ski & wellness der batter i østrigske Obergurgl
# 10 | DECEMBER 2007 | 49,50 KR
DU BETALER KUN 299 KR
PÅ SKI I CANADA Tag med på roadtrip i pudderens eget land THE RAD PACK Stort galleri fra årets danske skifilm
INDSEND KUPONEN I DAG ELLER BESTIL PÅ WWW.PISTNPOWDER.DK
14
par ski til
park & pipe ang-Sølling Mød Sophie Fjellv
DEN DANSOKNENING + SNEDR > TOMMY BRAGHERSEN > DM I SKI > LÆKRE HELDRAGTER > TRÆNINGSTIPS > NYHEDER FRA SKISCENEN > JOB I SNEEN > JOB I SNEEN > NYHEDER FRA SKISCENEN > TRÆNINGSTIPS > LÆKRE HELDRAGTER > DM I SKI > TOMMY BRAGHERSEN
+
I SAMARBEJDE MED DANSK SKIFORBUND
Interpress
SNEDRONNING Interpress
DANSK SKIFORBUND I SAMARBEJDE MED
OUTRO #33 2
1
gearnyt
*
3
*DE SENESTE TENDENSER FRA DEN MATERIELLE VERDEN
6
4
5
60 LUKSUS december 2007
tøj, sko, udstyr og accessories Dragebriller
Gør som de danske snowboardere Aske Stræde, Hannibal Søberg og Rasmus Kjeldsen: Kør med goggles fra Dragon Alliance. Denne sæson lanceres tre nye modeller i limited editions med kun 10 af hver i Danmark. Modellen MACE Nomis giver respekt på bjerget. Pris 1.499,- Info på 39 40 04 49.
7
8
6
Når det bliver mørkt udenfor kan denne tøse-hoodie fra Roxy lyse lidt op i de vintervarme stuer. Med lilla ribkanter går man ikke galt i byen. Pris 700,- Info på 39 61 62 65 eller www.quiksilver.dk. 7
CARE PLUS MEDIKEEPER | 199,-
ASTERISK THE CELL | 5.999,-
Kan du ikke lige huske din blodtype og navnet på din nervemedicin, når du skal have lægehjælp i udlandet, er der hjælp at hente i den lille USB-nøgle Care Plus Medikeeper. Her kan du gemme dine personlige og medicinske oplysninger, så du kan få den bedste behandling ved akut sygdom og ulykke. Pris: 199,Info på 43 55 35 00 eller på www. spejder-sport.dk.
Knæskinnen The Cell fra Asterisk gør dig ikke usårlig, men den øger chancerne for levedygtige knæ. Skinnen er justerbar og har frie hængsler i siderne. Det gør den anvendelig til både ski, boards af alle slags og downhill MTB. Pris 5.999,- Info på 98 58 58 54.
Ninja-woman
66 0 NORTH | 1.400,-
Drømmer du om at gøre indtryk på en Ninja, kan du blot i føre dig denne Hooded Jacket, model Vik, fra 660 North. Den tætsiddende hætte dækker ansigtet i selv den ondeste snestorm og giver plads til hjelmen. Fleece-jakken er udført i Polartec Power Stretch Velour. Pris 1.400,- Info på 24 40 66 65 eller www.66N.dk.
8
SONY CYBER-SHOT T2 | 2.999,-
Med plads til 40.000 billeder giver Sonys Cyber-shot T2 kamera mulighed for at slæbe rundt på hele familiealbummet. Billederne kan vises på den 2,7” store berøringsfølsomme skærm og kan nemt uploades til nettet. 4 GB hukommelse, anti-blur og 3x optisk zoom fra Carl Zeiss gør T2 til en god rejsepartner. Fås i sort, blå, grøn, pink og hvid. Vejl. udsalgspris 2.999,- Info på 43 55 70 00 eller www.sony.com. 5
Allround Goliath
BATALEON GOLIATH | 3.995,-
Goliath er et allroundboard, der tager dig med på pisten, i parken og i off-pisten. Bataleons triple base technology står for mere fart, mindre kant og bedre sving.
Red knæene
Drik trygt igennem
KATADYN MICROFILTER | 829,-
Dette vandrensningsfilter, Vario Microfilter fra Katadyn, har vundet en ISPO Outdoor Award og har ved hjælp af en dobbeltvirkende pumpefunktion mulighed for at filtrere op til 2 liter/min. Vandfiltreringen består af et glasfiberfilter, et keramisk pre-filter, og et aktivt kulfilter der fjerner dårlig smag f.eks. efter brug af klortabletter. Vægt: 425 g. Vejl. udsalgspris 829,- Info på 48 18 93 04 eller www.abcamping.dk. 9
Vil du se mit familiealbum? 4
10
Blomster som på mors tid
ROXY HOODIE | 700,-
2 USB-hjælp er dobbelt hjælp
3 9
Forhandles i Bum, Surface og Xstore. Pris 3.995,Info på 29 84 01 77.
Kør som Jon Olsson
HEAD J.O. PRO | 4.500,-
I det nyeste nummer af Pist n’ Powder SKI kåres Jon Olssons nye signature model for Head som årets freestyleski. Om du så kommer til at kunne sætte hans signature trick Kangaroo Flip er en helt anden sag. Info på 38 19 24 60. 9
Alice i vinterland
TENSON ALICE | 1.800,-
Denne jakke fra Tenson kan både holde dig varm og velforsynet med goodies fra de fem dybe lommer. Modellen Alice er et rent eventyrland af muligheder med aftagelig og regulerbar hætte og regulerbar talje, og Tensons funktionsmateriale MPC (Moisture Permeability Coating) gør tøjet vand- og vindtæt og åndbart. Fås i sort, kakigrå og armygrøn. Vejl. pris 1.800,Info på 33 12 24 11.
december 2007 LUKSUS 61
OUTRO DECEMBER 2007
1
DRAGON MACE NOMIS | 1.499,-
OUTRO #33
medier
Spil EA SKATE EA Games Playstation 3 og Xbox 360 www.ea.com/skate // 599,-
Anmeldelser Tidens alternativer til den virkelige verden
Bøger KAP FARVEL – HVOR KULTURER MØDES Ivars Silis Gyldendal // 299,-
Fotograf Ivars Silis er efterhånden en institution i Grønland, og efter adskillige bogudgivelser og fotoudstillinger har han igen været på spil med sit kamera. Denne gang inviterer Silis os til Kap Farvel i det sydlige Grønland, hvor han har været bosat siden 1976. Det er blevet til en bog på 256 sider. Bogen har titlen Kap Farvel – Hvor kulturer mødes, og vi kommer da også vidt omkring fra nordboerne til hvalfangertiden, fra missionærer til koloniseringen og fra canadiske guldgravere til fåreavl. Kulturer, der har haft betydning for og stadig sætter deres præg på denne del af Grønland. Silis er mester i at indfange storslåede naturlandskaber, portrætter og stemninger. Desværre mangler jeg lidt sammenhæng mellem de forskellige kapitler og emner, der gør, at man hurtigt skal omstille sig undervejs, og ikke får et optimalt flow, når man læser sig gennem bogen og betragter billederne. Teksten svinger mellem generel information og historie til per62 LUKSUS december 2007
sonlige oplevelser, som også er med til at gøre bogen lidt rodet. De forskellige kapitler kan sagtens stå hver for sig, der er masser af interessante iagttagelser og informationer, men jeg savner en rød tråd, der binder det hele sammen, og en konsekvent fortællerstil. Bogen virker på mig som en veksling mellem en personlig (billede-) dagbog, og en historiebog, hvor man aldrig kommer i dybden. Når det er sagt, så er der masser af gode billeder, der i sig selv gør bogen værd at købe, men vær forberedt på en lidt rodet bog. –Kasper Trojlsgaard
MIG OG CAMINOEN Henrik Friediger Borgen Forlag // 199,-
Mig og caminoen er titlen på Henrik Friedigers bog, der beskriver hans egen vandring ad den ca. 800 km lange pilgrimsrute ”Camino de Santiago”, som bugter sig fra det sydlige Frankrig til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. I 30 dagbogsnotater forsøger Henrik Friediger at forene sine personlige oplevelser og tanker fra pilgrimsvandringen med kortfattede beskrivelser af landskaber, nøgterne konstateringer af dagens indtag af måltider, suppleret med en
Med EA Skate er der kommet en seriøs konkurrent til de populære Tony Hawk-spil.
stor del lommefilosofi og selvransagelse. Ingen af delene folder sig dog rigtig ud, og man bliver aldrig rigtig indfanget og inspireret til selv tage på pilgrimstur. I bogens glimtvise højdepunkter dukker historiske og praktiske anekdoter kærkomment op, og det er her, bogen fungerer bedst. Men hvis det er fakta og gode råd om caminoen, man er på jagt efter, kan man med held nøjes med at gå ind på den hjemmeside (www.caminodesantiago. dk), han har lavet som supplement til bogen. Her kan man læse om både praktiske og historiske forhold. Hvis man derimod går efter den personlige beretning om en pilgrimsvandring, anbefaler jeg, at man lader bog være bog, og selv tager af sted. For som Friediger skriver i indledningen af sin bog, er vandringen en dybt personlig oplevelse, og derfor er fortællingen om vandringen også afhængig af, hvem der fortæller den. Dertil er der kun at sige, at det er derude på de støvede veje mellem de evigt vekslende landskaber, man vil finde sin egen dybt personlige og på alle måder langt mere vedkommende fortælling om Mig og Caminoen. –Rikke Brogaard
EA er aktuel med det nye skatespil EA Skate. Tony Hawk-spillene har længe været det store inden for denne genre spil, men med EA Skate ser det ud til, at det muligvis er tid til et generationsskifte. Spillet tager sin begyndelse i den fiktive by San Vanelona. Byen er kæmpe stor, og man løber aldrig tør for spots. Selv efter flere uger med spillet i min varetægt finder jeg stadig nye spots. På trods af, at byen er fiktiv, kan man stadig finde spots fra den virkelige verden. Heraf kan bl.a. nævnes det legendariske Hubba Hideout. Man starter som tilfældigt kid i skateparken, hvorfra man starter med at opbygge sig et ry. Efterhånden lærer man fotografer at kende og senere sponsorer. I EA Skate skal man ikke ollie over fem fulde mænd for at komme videre i spillet, man skal derimod få billeder i blade og filme tricks til sine sponsorer. Det hele er generelt langt mere virkelighedsnært end Tony Hawk-spillene. Styringen i Skate er også noget for sig selv. I starten er det muligvis en smule sværere end i Tony Hawk, men efter nogen tid er det klart sjovere med ’flick it’-styringen. Gameplayet i EA Skate er også rigtig godt, for mit vedkommende kan jeg blive ved med at spille det, også selvom jeg har gennemført det. Det er simpelthen stadig sjovt bare at cruise rundt og lave powerslides og store kickflips. Umiddelbart ser det for mig ud til, at Tony Hawk-spillene klart har fået en afløser. Eneste minus ved spillet er, at kameravinklen til tider kan være helt hen i vejret, men det er småting. Af karakter vil jeg give det 5 ud af 6 – endelig er det lykkedes at lave et mere realistisk skatespil. –Thomas Damgaard-Jensen
ANMELDELSESKATEGORIER Mesterværk. Den perfekte gave til alle LUKSUS’ læsere Fantastisk. Et rigtig vellykket bud på et levedygtigt værk God. Kan inspirere og imponere de fleste Middel. Især relevant, hvis man i forvejen er interesseret i emnet Ringe. Kun for fanatikere Makværk. Brug hellere tid og penge på nyt udstyr
OUTRO DECEMBER 2007
Har du relevante bøger, film eller spil til anmeldelse? Skriv til info@luksusmag.dk
OUTRO #33
LUKSUS guider dig til de bedste begivenheder... 5.-10. DECEMBER TelemarkFestival WWW.TELEMARKFORUM.DK
Telemarkforum starter skisæsonen med Hemsedal-tur. Telemarkløbere på alle niveauer kan bruge fire dage på skiløb, undervisning, hygge, god mad, fest og events i sneen.
6.-9. DECEMBER Nordkredsmesterskaber WWW.SKIKLUBBEN-HARESKOV.DK
Hareskov Skiklub arrangerer åbne, alpine nordkredsmesterskaber i storslalom, slalom og kombineret storslalom/slalom. Mesterskaberne afholdes i norske Hafjell og mere info følger på hjemmesiden. Den 4.-7. december kan du opleve Claus Ballisagers foredrag om eventyr i Alaska. Foto: Claus Ballisager
FREM TIL 17. FEBRUAR 2008 Fotos fra Arktis WWW.BRYGGEN.DK
ARKTIS – en verden af krystal. De tre fotografer Fred Bruemmer (Canada), Ivars Silis (Grønland) og Andris Slapiņš (Letland) har rejst og levet i det barske Arktis og via deres billeder fastholdt livet og naturen med kunstnerisk og dokumentarisk præcision. Udstillingen er et bidrag til det Internationale Polarår (IPY) og er arrangeret i samarbejde med Letlands og Canadas ambassader i Danmark. Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.
Politikens fotografer så dem. Hver dag 11.00-18.00, onsdag 9.00-21.00. Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V. Entre 60 kr. 29. NOVEMBER Klatring i Pakistan WWW.DANSKBJERGKLUB.DK
Carsten Jensen og Morten Johansen viser billeder og fortæller om deres tur til Hindukush i Pakistan og deres forsøg på Buni Zom, 6550m. Løvstræde 8a 3. (i gården), 1152 København K.
1. DECEMBER-31. JANUAR Kursus i isklatring WWW.SKIPORTAL.DK
FREM TIL 16. DECEMBER World Press Photo og ØJENVIDNER WWW.OEKSNEHALLEN.DK
Traditionen tro åbner Øksnehallen dørene for World Press Photo, verdens største og mest prestigefyldte foto-konkurrence. 4.460 fotografer fra 124 lande har dystet om priser i 10 forskellige kategorier, der bl.a. tæller portrætter, sport og nyhedsbilleder. Sideløbende kan man se udstillingen ØJENVIDNER, som er et udpluk af årets begivenheder, som 64 LUKSUS december 2007
Med instruktør Søren Svindt kan du lære isklatringens basale teknikker til klatring på frosne vandfald med steigeisen, isøkser og isskruer. Også arbejde med bevægelsesteknikker, rebarbejde, abseilanker og standpladser på is. 2-3 deltagere på hvert hold. Tre dage efter aftale.
4.-6 DECEMBER Vildmarkseventyr i Alaska WWW.SPEJDER-SPORT.DK
Foredragsholder Claus Ballisager har med sine fem besøg i Alaska et indgående kendskab til stedet. Dette foredrag vil give en introduktion til trekking/rafting, dage med bjørne, elge, caribou og ørne. Derudover fortæller Claus Ballisager om en 2000 kilometers køretur fra Anchorage i syd til Prudhoe Bay i nord. Der vil blive vist billeder og film fra Alaska. 4. december. Kl. 19.30 på Naturhistorisk Museum, Universitetsparken bygn. 210, Århus. Pris: 50 kr. og tilmelding hos Spejder Sport, Århus. Foredraget holdes des-
uden i Odense d. 5. (Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken 2. Tilmelding hos Spejder Sport, Odense) og i København d. 6. (Kulturhuset Indre By, Ahlefeldtsgade 33. Tilmelding hos Spejder Sport, København) 4.-9. DECEMBER Danish Adventure Film Festival WWW.ADVENTUREFILMFESTIVAL.DK
6.-9. DECEMBER Alpin klubinstruktøruddannelse WWW.SKIPORTAL.DK
Dansk Skiforbund tilbyder uddannelse til alpin klubinstruktør på Hafjell. Efter endt kursus kan man varetage undervisningen af begyndere og let øvede. Foregår på Hafjell og er kun for medlemmer af en skiklub.
8.-9. DECEMBER Skatecamp WWW.COPENHAGENSKATEPARK.DK
Denne skatecamp for mindre øvede og øvede skatere afholdes i Copenhagen Skatepark, og der er mulighed for at skate hele natten, se de nyeste skatefilm og deltage i konkurrencer. Medbring sovepose, skateboard og lommelygte. 20 pladser på hver camp. Tilmelding på tlf. 25 48 19 33 eller skateskole@hotmail.com.
13. DECEMBER Ski på Grønland WWW.DANSKBJERGKLUB.DK
Filmfestival med de fedeste film indenfor surf, ski, snowboard, trekking og andet adrenalinpumpende adventure. I samarbejde med Filmhuset præsenterer LUKSUS Outdoor & Freestyle Magazine årets vildeste film. Awardshow og efterfølgende fest fredag d. 7. i Cinemateket fra kl 21.15.
Bliv inspireret til enestående skiløb, når Christian Helweg holder foredrag om at stå på ski på Grønland. Løvstræde 8a 3. (i gården), 1152 København K.
#
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV! Gå ind på www.luksusmag.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du info om arrangementer m.m. og går aldrig glip af noget. Har du et arrangement til kalenderen, så skriv til info@luksusmag.dk
OUTRO DECEMBER 2007
KALENDER
kalender (lige til at hænge op)
e g a d 12 a d a n a iC i k s på
, 0 5 9 . 8 1
FRILUFTSLAGERET & OURWORLD HAR FORNØJELSEN AT PRÆSENTERE
POWDER EXPERIENCE
™
2008 RING EFTER FOLDER PÅ TLF. 63 12 37 37 · WWW.FRILUFTSLAGERET.DK
DET SIDSTE ORD #33
KRISTIAN MØLLER KIM Det sidste ord går til Kim Kristian Møller, der stod for en stor indsamling af skateudstyr til Uganda Skateboard Union, som kun har en enkelt skatepark i hovedstaden Kampala.
Hvordan fik I ideen til Ugandafesten i CPH Skatepark? Min kollega fra Skateboard.dk snublede over nogle billeder af skatende negerbørn på nettet. Vi var flade af grin over deres hjemmelavede knæbeskyttere, men selvfølgelig samtidig dybt imponerede over, at der var folk i det mørkeste Afrika, der skatede. At det var i Uganda var et rent tilfælde. Kort efter lavede vi et interview med lederen af projektet, og så begyndte folk og diverse firmaer at komme op til os og snakke om alt det gear, de havde liggende, som de gerne ville donere. Så holdt vi et par møder, hvor vi planlagde festen, og så var der egentlig kun tilbage at tage fulderikkerne på ordet. Hvordan gik festen? Vi synes selv, at det var en stor succes. Vi fik indsamlet lidt mere end den kubikmeter, der var målsætningen. 66 LUKSUS december 2007
Formålet med festen var at skaffe de titusind kroner, det koster at sende kassen til Uganda. William fra hallen (William Frederiksen fra Copenhagen Skatepark, red.) var totalt frisk fra starten og har været meget tålmodig med os igennem hele processen. Politiken havde en notits i deres Ibyen-sektion, så der kom faktisk nogle folk, vi ikke kendte på forhånd. Tobias fra Blue Foundation var totalt sej og legitimerede underholdningssiden ved at spille som DJ og Balkanpunker. Senere på aftenen troppede TV2-News op, og jeg fik en lektion i, hvordan proffe journalister bearbejder deres interviewofre på
Kim nyder Malmøs asfalt. I baggrunden ses Turning Torso. Foto: Ole Rauff
fik tatoveret Pæderast i panden eller blev druknet i gylletanken. Så ku’ de lære det. Sejt, at det er Kasparov, der tegner den nye opposition.
live fjernsyn. Inden jeg forstod, var der var ved at ske, havde journalisten snakket mig op i en argumentationsmæssig blindgyde, hvor jeg blev nødt til at sige ”skatere hjælper skatere”. Sandsynligvis den sygeste floskel jeg nogensinde har fået over mine læber, men jeg giver ham props for at kunne sit håndværk. I det hele taget har alle været rigtig flinke til at bakke op, så vi har fået mere mod på rollen som hattedamer. Vi er allerede i kontakt med et tilsvarende projekt i Sydafrika, som vi håber på at realisere i løbet af næste år.
Hvilket stykke musik har du sidst lyttet til? Den nye Pig Destroyer – Phantom Limb.
Har I fået sendt det til Uganda og har I selv været dernede? Jeg hader at indrømme det, men nej det er ikke sendt af sted endnu. Der har været en masse biks med, at Ugandas Skater Union ikke kunne blive anerkendt som NGO, så de stod til at blive pålagt en straftold på 50% af værdien af udstyret. Vi er i løbende kontakt med dem, og problemstillingen har været oppe på højeste plan i Uganda. Der har været regulær beef mellem ministrene for skat og sport over spørgsmålet. Heldigvis vandt sportskongen, så det kører på skinner nu. Vi samarbejder med en unavngiven nødhjælpsorganisation, så det kommer til at lykkes, det tager bare tid. TIA, This is Africa. Det kunne selvfølgelig være sjovt at tage til Uganda og blive hyldet som en skatergud og klappe nogen geder. Realistisk set ville det dog være for selvsmagende til, at nogen af os ville gøre det. Nævn fem ord, der beskriver dig som person? Resultatorienteret, dynamisk, analytisk, kontaktskabende og initiativrig. Hvor vil du allerhelst bo? Vancouver eller Portland topper listen for tiden. Hvilken bog har du sidst læst? Anna Politkovskayas Russisk Dagbog. Det var hende den russiske journalist, der blev nakket for et år siden. Rusland er for vildt. Fra Gulag til Tjetjenien, de får fanme taget nogen fjolser ud. Solsjenitsyns seks bind om Gulag Ø-havet er de vigtigste bøger, jeg nogensinde har læst. Ubegribeligt brutalt. Encyclopedia of Russian Criminal Tattoos ligger til grund for den der Eastern Promises-film. De er også for syge. Folk der var wack,
Hvilken materiel ting sætter du størst pris på? Jeg ville ikke komme langt uden min cykel. Hvilken begivenhed har været den største i dit liv? I det mindste vidste Tony Hawk, at han ville blive milliardær efter sin 900. Nuga er god nok, jeg håber, han er kommet sig over sit slam. (se Det sidste ord med Rasmus Nuga, LUKSUS 32, red.) Hvornår følte du dig sidst lykkelig? Vi var taget til Obscene Extreme grindcore festival i Tjekkiet i sommer. Jeg kan varmt anbefale det trods det biksede navn. Gambrinus-bajerne kostede en femmer, og hele programmet var ultravoldeligt. Da Brutal Truth spillede deres cover af Sisterfucker, tror jeg, at jeg var lykkelig for en kort stund. Hvornår følte du sidst frygt? Da en heldagsvodkastiv mongol begynder at lave jeg-snitter-halsenover-på-dig- bevægelsen, og jeg er den eneste arier i den transsibiriske restaurantvogn. Jeg skulle nok have givet ham den tier til en bajer, men jeg havde lige givet ham en og tænkte, at det kunne lære ham at spørge pænt. Hvad er din værste vane? Umådeholden druk. Hvad har du i lommerne lige nu? Smerter. Hvor skal du hen efter dette interview? Det er fredag lige inden fyraften, så svaret er direkte i hallen på Enghavevej og skate med Letten og resten af vertcrewet. Måske en fredags-Grimberg på Flisen bagefter.
KIM KRISTIAN MØLLER, 33 ÅR Kim blev født på Frederiksberg for 33 år siden og bor i dag på Nørrebro. Til daglig arbejder Kim som ph.d.-studerende og skriver samtidig for skateboard.dk. Man kan i øvrigt se billeder fra Uganda-festen på www.galleri.skateboard.dk.
OUTRO DECEMBER 2007
det SIDSTE ord!
Q&A
THE DELTA
- Ê Ê 1 / " Ê /Ê9"1,Ê ,/ *-°Ê Ê 1-/" Ê / Ê " * / Ê7 / Ê Ê " * --Ê/"Ê *Ê9"1Ê Ê / Ê, /Ê , / " ]Ê Ê Ê-7 --Ê ," /, Ê- -",Ê/ /Ê/, -Ê9"1,Ê / /1 Ê Ê, ", -Ê9"1,Ê ,1 -Ê Ê 6 / " -°Ê "/Ê/"Ê / " ]Ê 1-/Ê Ê" Ê Ê" Ê Ê7 / °
NIXONNOW.COM
RCS Grenoble 388 381 462 – photo : S. Caillault
When he goes down to the cellar, Serge Caillault knows he can count on his Petzl headlamp.
Whether he’s going down into a cellar or a cave, Serge Caillault knows it’s important to be able to see clearly while keeping his hands free. That’s why over the past 30 years, Petzl has been making compact, lightweight headlamps known worldwide for their exceptional reliability.
Combining powerful lighting with long battery life, Petzl headlamps provide the crucial ability to see in dark places. Find them in sports stores and industrial supply channels. More information is available at www.petzl.com