Årsskrift 2010 │ 11 by Lundbeckfonden

ÅRSSKRIFT 2010 11

anerkender forskningstalent hæderspriser og fellowships k forskning på højeste niveau, eds- og naturvidenskab samt kningens internationalisering og værdiskabende aktionær ernen og andre internationalt e virksomheder, og medvirke nde indenfor deres respektive områder MODTAGERE AF LUNDBECKFONDENS TALENTPRIS 2010

Lundbeckfonden er en dansk baseret erhvervsdrivende fond, der vil gøre en betydende forskel for menneskers sundhed og helbred ved: • at styrke fri dansk forskning på højeste niveau, primært indenfor sundheds og naturvidenskab samt fremme forskningens internationalisering • at være en udfordrende og værdi skabende aktionær i Lundbeck koncernen og andre internationalt arbejdende innovative virksomheder og medvirke til at gøre dem førende indenfor deres respektive områder

INDHOLD

ÅRET 2010 I SAMMENFATNING

ledelse og corporate governance

LUNDBECKFONDENS UDDELINGER 2010

LUNDBECKFONDENS UDDELINGSSTRATEGI

tema – talenter

LUNDBECKFONDENS JUNIOR GROUP LEADER FELLOWSHIPS 2010

LUNDBECKFONDENS GRANTS OF EXCELLENCE 2010

DANMARKS FØRSTE STORE INTERNATIONALE FORSKNINGSPRIS

METODE, MOTIVATION OG BALLONDANS

LUNDBECKFOND INVEST A/S

H. LUNDBECK A/S

ALK-ABELLÓ A/S

FALCK A/S

LUNDBECKFOND VENTURES

REGNSKAB

ÅRET 2010 I SAMMENFATNING Lundbeckfonden er en dansk baseret erhvervsdrivende fond med ejerandele i flere internationalt arbejdende danske virksomheder. Afkastet af fondens erhvervsmæssige aktiviteter anvendes bl.a. til støtte af dansk forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fondens bevillinger skønnes at finansiere ca. 500 forskere på danske universiteter og universitetshospitaler samt i stigende grad danske forskere i udlandet.

Ved uddelingen af fondens pris for yngre forskere 2010 ses fra venstre Mogens Bundgaard-Nielsen, Jørgen Huno Rasmussen, prismodtageren Lars Juhl Jensen, Nils Axelsen og Steen Hemmingsen.

Fonden stiftedes i 1954 af Grete Lundbeck, enke efter grundlæggeren af den farmaceutiske virksomhed H. Lundbeck A/S. Indtil børsnoteringen af H. Lundbeck i 1999 bestod fondens aktiver væsentligst af aktierne i dette selskab. I de seneste år har udbytter fra H. Lundbeck samt afkast fra fondens øvrige investeringer muliggjort en væsentlig udvidelse af såvel den erhvervsmæssige aktivitet som uddelingsaktiviteten. Opgjort til markedsværdier udgør fondens formue ved udgangen af 2010 DKK 28,6 mia., hvoraf DKK 14,6 mia. eller 51 pct. vedrører aktiebesiddelsen i H. Lundbeck A/S. Med den kraftige vækst i fondens frie midler har fonden i 2010 fortsat udbygningen af de erhvervsmæssige aktiviteter som et alternativ til passiv kapitalforvaltning. Dette styrker såvel den fremtidige uddelingskapacitet som kapitalberedskabet i relation til fondens virksomheder. ERHVERVSAKTIVITETEN

Den erhvervsmæssige aktivitet udøves igennem det helejede investerings- og holdingselskab Lundbeckfond Invest A/S, hvorunder endvidere hører en funktion for investering i biotekvirksomheder, Lundbeckfond Ventures. Den 14. december 2010 indgik Lundbeckfonden en aftale med majoritetsejerne i Falck A/S om Lundbeckfond Invest A/S’ overtagelse af 36 pct. af aktiekapitalen i Falck-gruppen. Den formelle overdragelse af aktierne fandt sted den 14. januar 2011. Falck-gruppen er en veldrevet virksomhed med danske rødder, som arbejder indenfor væsentlige samfundsmæssige områder bl.a. knyttet til sundhedsområdet. Falckgruppen har i de seneste år udvidet sine aktiviteter til en række andre lande og opererer i dag i 25 lande og beskæftiger ca. 19.000 medarbejdere. Falck-gruppen indgår fra 2011 som en associeret virksomhed til Lundbeckfond Invest A/S, som endvidere fortsat besidder 70 pct. af aktiekapitalen i H. Lundbeck A/S samt 38 pct. (66 pct. af stemmerne) i det ligeledes børsnoterede ALK-Abelló A/S, der er verdens største producent af allergivacciner. Begge selskaber fik fremgang i 2010. H. Lundbeck A/S opnåede sit hidtil bedste resultat, ligesom selskabets produkt pipeline styrkedes, hvilket øger robustheden overfor de patentudløb, som selskabet står overfor i de kommende år. Fondens/ Lundbeckfond Invest A/S’ ejerandel i begge børsnoterede datterselskaber har været uændret i 2010. Indenfor life science området har Lundbeckfond Invest A/S i 2010 bakket op omkring en samlet kapitaludvidelse på DKK 475 mio. i det associerede selskab LifeCycle Pharma A/S, der ligeledes er noteret på NASDAQ OMX. Kapitaltilførslen har til formål at finansiere afslut-

tende fase 3 forsøg i USA for selskabets produkt til anvendelse ved organtransplantation. Efter kapitaludvidelsen besidder Lundbeckfond Invest A/S 31 pct. af aktiekapitalen. Lundbeckfond Ventures, der etableredes ved udgangen af 2009, er kommet godt fra start og investerede i 2010, efter gennemgang af en lang række investeringsforslag, i fire nye life science virksomheder. UDDELINGSAKTIVITETEN

I tillæg til væksten i de erhvervsmæssige aktiviteter er også fondens uddelingsaktiviteter fortsat vokset i 2010. Det er målsætningen for uddelingsaktiviteterne at styrke fri dansk forskning på højeste niveau, primært indenfor sundheds- og naturvidenskab samt at fremme forskningens internationalisering. De samlede uddelinger udgjorde DKK 384 mio. mod DKK 340 mio. i 2009. Fondens uddelinger er også i 2010 gået til fri forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab, alt baseret på ansøgning gennem det elektroniske ansøgningssystem og uafhængigt peer review i rådgivende komitéer med et flertal af medlemmer uafhængige af Lundbeckfondens administration og bestyrelse. Af årets bevillinger er DKK 100 mio. anvendt til syv stipendier til forskningsledere, der herigennem sikres mulighed for etablering eller udvidelse af egne forskergrupper ved danske universiteter og universitetshospitaler. Lundbeckfonden stiftede i 2010 ved donation "Grete Lundbeck European Brain Research Foundation" som et led i fondens strategiske satsning på neurovidenskabelig forskning. Den nye fonds formål er at hædre fremragende europæisk hjerneforskning gennem uddeling af en stor personlig forskerpris der, foruden at hædre og sætte fokus på fremragende forskning, skal bidrage til at stimulere dansk hjerneforskning gennem et outreach program i Danmark. Den første pris, "The Brain Prize" på euro 1 mio., blev uddelt den 2. maj 2011, se artikel i dette årsskrift. De private fonde, herunder Lundbeckfonden, øger i disse år støtten til dansk universitetsforskning. Danmark er blandt de lande, hvor andelen af fondsfinansiering af den offentlige universitetsforskning er højest. I den forbindelse registrerer Lundbeckfonden med tilfredshed et fortsat godt samspil mellem fonden og universiteterne samt Videnskabsministeriet. Folketingets vedtagelse i 2010 af etablering af en matchfond, som yderligere incitament til universiteternes tiltrækning af bl.a. privat fondsfinansiering, er et godt eksempel herpå.

De tre ungarske modtagere af The Brain Prize: Tamás Freund, Györgyi Buzaki og Péter Somogyi, samt præsidenten for Det Europæiske Forskningsråd (ERC) Helga Nowotny og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

ØKONOMI

ØVRIGE FORHOLD

Lundbeckfonden opnåede i 2010 et regnskabsmæssigt resultat på DKK 2.703 mio., hvilket er det næstbedste i fondens historie. Af resultatet vedrører DKK 2.587 mio. den erhvervsmæssige aktivitet i det helejede investerings- og holdingselskab Lundbeckfond Invest A/S. Det ikke erhvervsmæssige resultat i selve fonden udgjorde DKK 113 mio. Uddelingerne på DKK 384 mio. er derfor delvist finansieret ved et udbytte til fonden fra Lundbeckfond Invest A/S på DKK 400 mio.

I maj måned afholdtes medarbejdervalg til bestyrelsen, hvorved projektleder Ken Liljegren og operatør Kim Klitgaard fra H. Lundbeck A/S nyvalgtes, og seniorforsker Peter Adler Würtzen fra ALK-Abelló A/S genvalgtes.

De finansielle markeder udviklede sig også i 2010 fornuftigt dog med store udsving gennem året. Lundbeckfond Invest A/S opnåede et afkast af sine porteføljeinvesteringer på 11 pct. modsvarende DKK 1.060 mio., hvilket betragtes som tilfredsstillende.

Bestyrelsen konstituerede sig efter årsmødet i maj 2010 med genudpegning af civilingeniør Mogens Bundgaard-Nielsen som formand samt nyudpegning af professor, dr. med. Mikael Rørth som næstformand. Fondens og Lundbeckfond Invest A/S’ direktør Steen Hemmingsen fratræder i forbindelse med årsmødet i maj 2011 efter mere end 11 års ansættelse og afløses af Christian Dyvig. Steen Hemmingsen vil bevare tilknytning til fonden som rådgiver med særlige opgaver. Lundbeckfonden takker medarbejdere, ledelser i dattervirksomheder samt partnere i bedømmelseskomitéer, på universiteter samt i Videnskabs- og Sundhedsministerierne for fint samarbejde i beretningsåret.

Mogens Bundgaard-Nielsen Formand for fondsbestyrelsen og Lundbeckfond Invest A/S

Steen Hemmingsen Direktør i Lundbeckfonden og Lundbeckfond Invest A/S

LEDELSE OG CORPORATE GOVERNANCE Lundbeckfonden ledes af en bestyrelse på seks fundatsvalgte medlemmer og tre medarbejdervalgte medlemmer fra de to selskaber H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S, hvor Fonden har kontrollerende indflydelse. Bestyrelsen ansætter Fondens direktør, der tillige er direktør for Lundbeckfond Invest A/S. Bestyrelsen vælger og supplerer sig selv. Ordinært valg sker på årsmødet. De bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af arbejdstagerne, deltager dog ikke i valget. De seks fundatsvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for ét år, dvs. for tiden indtil afslutningen af næste årsmøde. Genvalg kan finde sted. Der kan dog ikke ske valg eller genvalg af nogen, som har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år, eller som er fyldt 75 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen gør det ønskeligt, kan reglen i foregående punktum efter beslutning i bestyrelsen fraviges. Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert årsmøde ved valg af formand og næstformand. Lundbeckfond Invest A/S har samme bestyrelse og direktør som Fonden. Den valgte formand i Fonden er også formand for Lundbeckfond Invest A/S’ bestyrelse, medens der, hvis det skønnes praktisk, kan være forskellige næstformænd i de to bestyrelser. Fonden og investeringsselskabet afholder årligt minimum 4 bestyrelsesmøder plus et 2-dages seminar, hvor strategien m.m. diskuteres. Hertil kommer bl.a. besøg på Fondens centre og kontaktmøder med de for Fonden væsentligste danske universiteter. Der er formuleret skriftlige regler for habilitet i forbindelse med uddelingerne, såvel som regler for bestyrelsesmedlemmers og andres adgang til at nyde godt af Fondens uddelinger. Der foretages regelmæssigt evaluering af bestyrelsen i dialog mellem formanden og det enkelte bestyrelsesmedlem, efterfulgt af en drøftelse i den samlede bestyrelse. I de selskaber Fonden kontrollerer, er mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte medlemmer, herunder normalt formanden, uafhængige af hovedaktionæren (Fonden). Fondsbestyrelsen involverer sig ikke i selskabernes daglige drift, men søger indflydelse via repræsentation i selskabsbestyrelserne og på generalforsamlingerne specielt vedr. selskabernes strategiske udvikling. Fonden ser det som en vigtig opgave, at selskaberne har kvalificerede og handlekraftige bestyrelser, der kan udvikle selskaberne til gavn for samtlige aktionærer. Fondens formand er ikke medlem af selskabsbestyrelserne. Lundbeckfonden og Lundbeckfond Invest A/S, disses bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere træffer alene dispositioner vedrørende køb og salg af aktier i H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S i de særlige perioder, som er fastlagt af disse selskabers bestyrelser i forbindelse med udsendelse af fondsbørsmeddelelser.

LUNDBECKFONDENS UDDELINGER 2010 LUNDBECKFONDEN • Støtter fri og uafhængig forskning af højeste internationale kvalitet med særlig fokus på forskning indenfor neurovidenskab og psykiatri. • Fremmer internationalisering ved målrettet at støtte samarbejde og udveksling mellem danske og internationalt førende forskningsgrupper. • Motiverer, inspirerer og anerkender forskningstalent bl.a. gennem tildeling af hæderspriser og fellowships. Opdeler uddelingerne i: • Projektstøtte: til fri sundheds– og naturvidenskabelig forskning, som søges i konkurrence. • Strategiske områder: med særligt fokus på førende og nyskabende forskning indenfor strategiske områder, der fastlægges af fondens bestyrelse for flerårige perioder og udmøntes via konkrete virkemidler.

UDDELINGSAKTIVITET I 2010

ANTAL BEVILLINGER

GRUNDFORSKNING 66%

ANVENDT FORSKNING 30%

UDVIKLINGSARBEJDE 4%

”I 2011 forventer fonden at uddele ca. DKK 400 mio. indenfor de samme strategiske rammer som var gældende i 2010.”

I 2010 har Lundbeckfonden uddelt i alt DKK 384 mio. til forskning, fordelt på 319 bevillinger. Fonden modtog 1.148 ansøgninger om i alt DKK 2.2 mia. Fondens uddelinger i 2010 fordeler sig med DKK 271 mio. til grundforskning, DKK 78 mio. til anvendt forskning og DKK 35 mio. til forskning, der også omfatter udviklingsarbejde. Det er afgørende at have højt kvalificeret bistand til udvælgelsen af de projekter, der skal modtage støtte. Ansøgninger til fonden bedømmes enten af en af fondens to siddende komiteer, som dækker henholdsvis sundheds- og naturvidenskab, eller af ad hoc nedsatte paneler af internationale eksperter. I begge tilfælde med majoritet af eksterne, fondsuafhængige bedømmere. STRATEGISKE RAMMER FOR FONDENS UDDELINGSVIRKSOMHED

De strategiske rammer for fondens uddelingsvirksomhed kan ses på modstående side.

kring forskeren for at sikre ham eller hende de bedste udfoldelsesmuligheder, både under ’oplæringen’ som studerende, ph.d.-studerende og ung postdoc, og efterfølgende når en mere selvstændig profil som forsker specialiseret indenfor et bestemt felt skal etableres. Der er i disse år i stigende grad fokus på talent indenfor forskning. Det gælder både hvordan man finder frem til særligt talentfulde elever, studerende og forskere, og hvordan man, med økonomisk støtte eller særligt gunstige arbejdsbetingelser, ’dyrker’, fastholder og inspirerer talent. Talent er bl.a. på dagsordenen i arbejdsgrupper, bogudgivelser, drøftelser om folkeskolen og når det debatteres, hvordan man bedst prioriterer de altid begrænsede ressourcer til forskningsstøtte. Temaartiklen i dette års årsskrift har fokus på talent. Vi har bedt tre fremtrædende ’talent-kyndige’ danskere om at forholde sig til talent og plejen af det. Yderligere omtales syv af de talenter, der i 2010 modtog støtte fra Lundbeckfonden, nemlig de fem Junior Group Leaders, modtageren af Yngre Forskerpris og en af de tre modtagere af fondens talentpris 2010. VIRKEMIDLER

I 2011 forventer fonden at uddele ca. DKK 400 mio. indenfor de samme strategiske rammer som var gældende i 2010. Det overordnede kriterium for Lundbeckfondens støtte til forskning er, at fonden med sine uddelinger skal gøre en forskel. Fonden støtter fri og uafhængig forskning af højeste internationale kvalitet, med særlig fokus på forskning indenfor neurovidenskab og psykiatri, som det beskrives i fondens uddelingsstrategi, der findes i forlængelse af denne artikel. Fonden ønsker, at dens uddelinger ved anvendelse af forskellige virkemidler skal understøtte talentudvikling og fremme internationalisering af dansk forskning. FOKUS PÅ TALENT

Lundbeckfonden ønsker med sine uddelinger at ’motivere, inspirere og anerkende forskningstalent bl.a. gennem tildeling af hæderspriser og fellowships’.

Lundbeckfonden har i 2010 støttet fri og uafhængig dansk forskning via forskellige virkemidler, som er en udmøntning af fondens strategiske rammer for uddeling og den egentlige uddelingsstrategi. Projektstøtte bevilges til sundheds- eller naturvidenskab indenfor uddelingsstrategiens rammer. Det er muligt at søge sundhedsvidenskabelig projektstøtte tre gange om året, mens naturvidenskabelig projektstøtte kan søges én gang årligt. I 2010 er sundhedsvidenskabelig projektstøtte ydet til 155 projekter med i alt DKK 184 mio. Naturvidenskabelige projekter er støttet med i alt DKK 25 mio. til 22 projekter. Ansøgere til projektstøtte kategoriserer deres forskning som grundforskning, anvendt (klinisk) forskning eller udviklingsarbejde, og herunder angives det specialeområde, forskningen tilhører. Lundbeckfonden anvender disse oplysninger til at føre statistik over fordelingen af ansøgninger og bevillinger indenfor de forskellige specialeområder, fonden støtter. Fordelingen af projektstøtte indenfor sundheds- og naturvidenskab kan ses på næste side. Samtlige bevillinger er nævnt på fondens hjemmeside: www.lundbeckfonden.dk. JUNIOR GROUP LEADER FELLOWSHIPS

Det kræver mange forskellige egenskaber og kompetencer hos en person at skabe en fremragende forskningskarriere og bidrage til videnskabelige gennembrud. Der kræves også noget særligt af miljøet om-

Fonden har siden 2007 uddelt i alt 15 Junior Group Leader Fellowships på hver DKK 10 mio. til særligt lovende unge forskere, som står overfor at skulle starte som selvstændige ledere af en forskergruppe ved

ANTAL

SUNDHEDSVIDENSKABELIGE PROJEKTBEVILLINGER

TIL GRUNDFORSKNING I 2010

0 ANDET

ANTAL SUNDHEDSVIDENSKABELIGE PROJEKTBEVILLINGER TIL ANVENDT FORSKNING

BIOKEMI

CANCERCELLEFORSKNING OG MOLEKYLÆRBIOLOGI

FARMACI

FYSIOLOGI

GENETIK

IMMUNOLOGI

MIKROBIOLOGI

NEUROFORSKNING

18 16 14

OG UDVIKLINGSARBEJDE I 2010

12 10 8 6 4 2 0 SAMFUNDSMEDICIN

ANTAL

INFEKTIONSMEDICIN, MEDICINSK ALLERGOLOGI. MED. GASTROENTEROLOGI, DERMATOVENEROLOGI, KARDIOLOGI

ANÆSTESIOLOGI, PÆDIATRI

KLINISK BIOKEMI, KLINISK FARMAKOLOGI, KLINISK GENETIK, KLINISK IMMUNOLOGI

NEFROLOGI, MEDICINSK ENDOKRINOLOGI

NEUROLOGI, KLINISK NEUROFYSIOLOGI, PSYKIATRI, BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI

NATURVIDENSKABELIGE PROJEKTBEVILLINGER

I 2010 8

0 BIOKEMI

MATEMATIK

FYSIK INKL. BIOFYSIK

KEMI

Modtagere af Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowships 2010: Christian Adam Olsen, Jes Kristian Jørgensen, Thomas P. Gilbert, Blagoy Blagoev og Michael Pittelkow (set fra venstre).

et dansk universitet. Der udsendes én gang årligt opslag, som annonceres i danske og internationale forskningstidsskrifter. Fonden har oplevet en stigende interesse for dette virkemiddel og modtager mange ansøgninger fra meget højt kvalificerede unge forskere, som ønsker at etablere sig i et godt dansk forskningsmiljø med deres forskergruppe. 2010 var ingen undtagelse. Fonden modtog i alt 48 ansøgninger, hvoraf fem blev imødekommet med hver DKK 10 mio. Modtagerne af Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowships omtales i dette årsskrift. De fem modtagere er: Michael Pittelkow, lektor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet. Forskningsprojektets titel er ’ Dynamic Combinatorial Chemistry – Supramolecular Chemistry in Water’. Målet for Michael Pittelkows forskning er at udvikle forskningsværktøjer, som muliggør detaljeret forståelse af, hvordan molekyler, der indgår i kemiske reaktioner, finder de bedst egnede bindingspartnere. Forsøgene sættes op så de involverede molekyler selv finder frem til de bedste bindingspartnere, mens forskernes rolle er at undersøge, hvilke forsøgsbetingelser der giver molekylerne optimale reaktionsforhold. På langt sigt kan resultaterne af sådanne forsøg bruges ved udvikling af både lægemidler, sprængstofdetektorer og til identifikation af forskellige sukkerstoffer. Jes Kristian Jørgensen, lektor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Forskningsprojektets titel er ’ The Earliest Phases of Circumstellar Disks’. Jes Jørgensen forsker i oprindelsen af solsystemer som vort eget. Stjerner som vores egen sol dannes i skyer af støv og gas. Skyerne fortættes og i løbet af få hundrede tusinde år falder de sammen og danner en ung stjerne, en såkaldt protostjerne. I en skive rundt om stjernen cirkulerer resterne af støv- og gasskyen, og af disse rester kan der dannes planeter. Jes Jørgensen og hans gruppe kan måle den nøjagtige kemiske sammensætning af gassen omkring de unge stjerner og ud fra målingerne beregne, om der ud over vand også er mere komplekse organiske molekyler til stede. Skivernes fysiske egenskaber kan beskrives nærmere, og observationerne kan medvirke til at fastlægge, hvordan de tidligste stadier i dannelsen af stjerner og planeter hænger sammen med, hvordan vort eget solsystem ser ud i dag. Christian Adam Olsen, lektor ved DTU Kemi, Danmarks Tekniske Universitet. Forskningsprojektets titel er ’Gene Regulation with Small Molecule Epigenetic Modulators’. Christian Adam Olsens forskning fokuserer på stoffer fundet i naturen, såkaldte cykliske peptider. Man ved, at stofferne påvirker enzymer, der regulerer cellers deling, og at dette har indflydelse på kræftcellers overlevelsesmuligheder, idet behandling

med stofferne medfører, at cellerne begår selvmord. Med afsæt i de naturlige stoffer vil Christian Adam Olsens gruppe laboratoriefremstille varianter af stofferne, som hver især specifikt kan ramme ét enkelt af de enzymer, man ønsker at påvirke. Det langsigtede mål er at fremstille stoffer, der med største præcision og laveste grad af bivirkninger for patienterne kan behandle bestemte kræftformer. Blagoy Blagoev, lektor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet. Forskningsprojektets titel er ’In-depth investigation of the processes underlying human embryonic stem cells maintenance and differentiation by advanced quantitative proteomics’. Blagoy Blagoevs forskning fokuserer på de kontrolmekanismer, som styrer udviklingen af menneskelige celler fra stamceller til færdigmodnede og specialiserede celler. Stamceller har et stort potentiale indenfor regenerativ medicin, hvis mål er at genopbygge eller erstatte skadet væv ved hjælp af stamceller. Det er nødvendigt at opnå mere viden om de komplekse og dynamiske systemer, som regulerer stamcellers biologi for at kunne forbedre de praktiske medicinske anvendelsesmuligheder. Forskergruppen benytter en analysemetode, der kaldes kvantitativ massespektrometri til at opnå detaljeret information om de faktorer, som regulerer opretholdelsen af en basispopulation af stamceller og de faktorer, som driver differentieringen af stamceller til specialiserede celler. Thomas Gilbert, lektor ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet. Forskningsprojektets titel er 'Pathogen Paleogenomics – Looking through a window into the genetic history of pathogens to better our understanding of their origin, evolution, spread and control'. Projektet har fokus på virus bag tre forskellige virus-sygdomme, som rammer tre forskellige arter på jorden: hepatitis C-virus, som giver mennesker smitsom leverbetændelse, en herpesvirussygdom, som rammer store havskildpadder og forhindrer dem i at spise og svømme og endelig den genstridige virus, som forårsager kartoffelpest, og som meget hurtigt udvikler resistens overfor landbrugets bekæmpelsesmidler. De tre forskellige sygdommes historie og spredning skal kortlægges ved, at forskergruppen søger tilbage i de forskellige virustypers genetiske historie og analyserer virus-gensekvenser fra historisk materiale. GRANTS OF EXCELLENCE

Der er i de senere år oprettet et stort antal Centres of Excellence i Danmark, herunder 15 af Lundbeckfonden i årene 2005-2009. Fondens bestyrelse besluttede i 2009, at Lundbeckfonden i 2010 ikke skulle indkalde ansøgninger til Centres of Excellence. Bestyrelsen vurderede, at større bevillinger fra fonden i stedet ville kunne gøre en betydende

Modtagere af Lundbeckfondens Grants of Excellence 2010, professor Hartwig Siebner (t.v.) og professor Lars Edvinsson.

forskel som støtte til særligt fremragende forskere, der hver skulle lede en egen mindre forskergruppe. Det blev derfor besluttet, at fonden, udover at fortsætte bevillingen af 5 Junior Group Leader Fellowships, skulle opslå to Grants of Excellence indenfor neuroforskning på hver DKK 25 mio. fordelt over fem år. Efter opslag og international vurdering af de modtagne ansøgninger samt interview med udvalgte ansøgere blev det besluttet at tildele Grants of Excellence til de to professorer ved Københavns Universitet: Hartwig Siebner, Hvidovre Hospital og Lars Edvinsson, Glostrup Hospital, til fortsættelse og yderligere intensivering af deres fremragende neuroforskning. Nedenfor findes en kort omtale af modtagerne og deres projekter, som der også kan læses mere om i årsskriftet. Professor Hartwig Siebner, MR-afdelingen, Hvidovre Hospital. Grant of Excellence projektet har titlen ’Mapping, Modulation & Modeling the Control of Actions (ContAct)’. Projektet sigter mod en kortlægning af, hvordan hjernen styrer vore handlinger. Forskningsplanerne omfatter også undersøgelser af, hvilke centre i hjernen der aktiveres, og i hvilken rækkefølge, i forbindelse med udførelsen af bevægelser. Det vil yderligere være muligt at undersøge, hvordan hjernens bearbejdelse af informationer bliver forstyrret, f.eks. som følge af et slagtilfælde. Med magnetisk stimulation kan man hæmme eller øge aktiviteten i bestemte områder af hjernebarken. Når den motoriske hjernebark stimuleres, kan bevægelse udløses uden bevidst styring. Professor Lars Edvinsson, Afd. for eksperimentel klinisk forskning, Forskerparken, Glostrup Hospital. Grant of Excellence projektet har titlen 'Targeting cerebrovascular signal transduction in stroke treatment.' Lars Edvinsson forsker i hjernens blodgennemstrømning og står bag et gennembrud i forståelsen af slagtilfælde. Hans forskning har ført til en ny forståelse af, hvad der fører til skader på hjernen i perioden lige efter en blodprop i hjernen. Der er fundet forhøjede niveauer af bestemte receptorer i hjernens blodkar, som nedsætter blodgennemstrømningen i det ramte område i hjernen som reaktion på skaden på hjernens blodkar og nerveceller. Den nedsatte blodgennemstrømning medfører, at hjernecellerne i området dør på grund af iltmangel. Forskerne skal undersøge, hvordan signalerne fra receptorerne kan blokeres, så hjernens blodgennemstrømning kan bedres og omfanget af hjerneskade efter slagtilfælde kan mindskes.

INTERNATIONALISERING

Et vigtigt fokusområde for Lundbeckfondens uddelingsvirksomhed er internationalisering af dansk forskning. Danske forskere, der rejser ud og arbejder i internationale forskningsmiljøer, opbygger både viden, ekspertise og netværk, der kommer dem og deres forskning til gode, uanset om de vælger at blive i udlandet eller at vende hjem til Danmark og fortsætte deres forskningskarriere her. Forskningsmiljøer ved danske universiteter og universitetshospitaler har stor gavn af forskere, som vender hjem fra udlandsophold med nye ideer og kendskab til nye metoder – og ikke mindst gode netværk til deres udenlandske værtsmiljøer. Forskere fra andre lande bidrager også i stigende grad til internationaliseringen af danske forskermiljøer. Lundbeckfonden støtter via projektstøtte et stort antal danske forskere, der ønsker at rejse ud i en periode for at forske, ligesom der ydes støtte til danske forskningsmiljøer, der søger midler til aflønning af udenlandske forskere, ph.dstuderende eller postdoc’ere. I 2010 lancerede fonden et nyt virkemiddel, Visiting Professorships. Hensigten er, at det skal være muligt for danske sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer at søge om midler til løn og ophold for en udenlandsk forsker på professor-niveau i op til seks måneder. Det kan ofte være en udfordring at få midler til gæsteforskerophold på kort tid, og da der tit er bud efter de fremmeste forskere fra forskningsmiljøer mange steder i verden, har fonden etableret en bedømmelsesprocedure, der gør, at ansøger kan have svar indenfor 3-4 uger efter afsendelse af ansøgning. Det er fondens håb, at man med et sådant virkemiddel og den korte svartid kan medvirke til, at danske sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer yderligere kan internationaliseres ved besøg af særligt dygtige kolleger og inspiratorer udefra. FORSKERPRISER

Lundbeckfonden uddeler hvert år priser til særlige talenter indenfor forskning. Priserne kan ikke søges. Kandidater til priserne indstilles efter opslag fra fonden af vejledere eller seniore kolleger til kandidaterne. Fondens eksterne bedømmere gennemgår indstillingerne og kommenterer disse til forskerprisudvalget, som indstiller til bestyrelsen. I 2010 uddeltes tre talentpriser til særligt lovende unge forskere under 30 år, og fondens Yngre Forskerpris til en særligt lovende forsker under 40 år.

Modtagere af Lundbeckfondens Talentpriser 2010 Tomasz Wojdacz, Lotte Holmegaard og Søren Dinesen Østergaard (set fra venstre).

De tre talentprismodtagere, som hver modtog DKK 100.000 som en personlig hæderspris, er: Lotte Holmegaard, ph.d. og cand.scient. fra Aarhus Universitet, Kemisk Institut. Lotte Holmegaard modtog prisen for sit arbejde med at kontrollere molekylers placering ved hjælp af stærke laserstråler i elektriske felter. Ved således at fastholde molekylerne i bestemte positioner vil Lotte Holmegaard kunne filme, hvordan molekylers opbygning ændres under forløbet af en kemisk reaktion.

THE BRAIN PRIZE

Lundbeckfonden indstiftede i 2010 Grete Lundbeck European Brain Research Foundation. Fondens formål er at øge interessen for hjerneforskning i Danmark, fremme internationaliseringen af dansk hjerneforskning samt støtte og belønne særlig fremragende europæisk hjerneforskning.’The Brain Prize’ på €1 mio. uddeles til en eller flere forskere eller forskergrupper, der har gjort en særligt betydningsfuld indsats for europæisk hjerneforskning. I årsskriftet findes en artikel af den nye prisfonds bestyrelsesformand, overlæge, dr.med. Nils Axelsen, om fondens første prisuddeling.

Søren Dinesen Østergaard, læge og ph.d.-studerende ved Ålborg Universitets Enhed for Psykiatrisk forskning. Søren Dinesen Østergaard modtog prisen for sit arbejde med diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Forskningen fokuserer især på patientgrupper med særlig risiko for at udvikle alvorlig depression med psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Målet er, at forskningen skal bidrage til forbedret diagnostik og mere målrettet behandling af forskellige grupper af patienter med depression. Tomasz Wojdacz, bioteknolog fra University of Silesia, Polen, og ph.d. fra Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han modtog prisen for sin metodeforskning indenfor bestemmelsen af mængden og placeringen af bestemte kemiske grupper, methylgrupper, på DNAmolekyler. Ændringer i gruppernes placeringsmønster forventes at ville kunne anvendes som biomarkører ved individuel diagnosticering og behandling af bl.a. kræftsygdomme, psykiatriske lidelser og aldersrelaterede sygdomme. Lundbeckfondens forskerpris for Yngre Forskere blev i 2010 tildelt Lars Juhl Jensen, som er professor ved Københavns Universitet, Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning. Prisen er en personlig hæderspris på DKK 300.000. Lars Juhl Jensens forskningsområde er bioinformatik, og han modtog prisen som en anerkendelse af hans fremragende bidrag til forståelsen af komplekse biologiske systemer, herunder cellecyklus, og hvordan den reguleres. Lars Juhl Jensens forskning har ført til opdagelsen af principper bag reguleringen af cellens 'molekylære maskiner' (proteinkomplekser), såvel som udviklingen af adskillige analyseværktøjer, som benyttes af flere tusinde forskere verden over. Lars Juhl Jensen har desuden bidraget til at videreudvikle forskningsprocesser, herunder brugen af forskellige internet-tjenester til hurtigt at formidle forskningsresultater. Hans forskning er publiceret i førende videnskabelige tidsskrifter og har stor international gennemslagskraft.

LUNDBECKFONDENS UDDELINGSSTRATEGI Lundbeckfonden tilstræber med sine uddelinger at styrke dansk sundheds- og naturvidenskabelig forskning af høj kvalitet. Neurovidenskab er et kerneområde for fonden, men projekter indenfor andre sundhedsvidenskabelige områder støttes også, idet fonden dog er mere tilbageholdende på områder, hvor andre danske fonde og institutioner har særlige interesser og forpligtigelser. Projekter udenfor sundheds- og naturvidenskab støttes kun i meget begrænset omfang, og det forudsættes normalt, at projekterne har videnskabelig karakter. Fonden lægger vægt på at opretholde og udnytte de muligheder og frihedsgrader en privat fond har som uafhængig af særinteresser og offentlige institutioner.

FOREBYGGELSESFORSKNING. EPIDEMIOLOGISK FORSKNING OG REGISTERFORSKNING.

TRANSLATIONEL OG EGENTLIG KLINISK SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNING.

BASAL FORSKNING, INKL. FYSIK OG KEMI. FORSKNING I SYGDOMSMEKANISMER.

NATURVIDENSKABELIG KOMITE (SET FRA VENSTRE) JES ØSTERGAARD, FORMAND, DIREKTØR. CIVILINGENIØR, MEDLEM AF LUNDBECKFONDENS BESTYRELSE BJÖRN LINDMAN, PROFESSOR, PH.D. KNUT CONRADSEN, PROFESSOR, DR. SCIENT. TORKILD ANDERSEN, PROFESSOR, DR. PHIL.

SUNHEDSVIDENSKABELIG KOMITE (SET FRA VENSTRE) MIKAEL RØRTH, FORMAND, PROFESSOR, OVERLÆGE. DR. MED., MEDLEM AF LUNDBECKFONDENS BESTYRELSE OLE PETTER OTTERSEN, PROFESSOR, DR. MED. OLE WILLIAM PETERSEN, PROFESSOR, DR. MED. BERTIL HAMBERGER, PROFESSOR, DR. MED. EDVARD SMITH, PROFESSOR, MD. JØRGEN FRØKIÆR, PROFESSOR, DR. MED. ANDERS BJÖRKLUND, PROFESSOR, MD NILS AXELSEN, OVERLÆGE. DR. MED. MEDLEM AF LUNDBECKFONDENS BESTYRELSE

VIRKEMIDLER

VEDR. NATURVIDENSKAB

Lundbeckfonden støtter sundheds- og naturvidenskabelig forskning, udført i Danmark eller af danske forskere i udlandet, via en række virkemidler:

Indenfor det naturvidenskabelige område støttes ikke-biologisk orienteret forskning indenfor kemi og fysik.

DER KAN SØGES MIDLER TIL

• Forskningsprojekter • Gæsteforskerophold og rejser • Junior Group Leader Fellowships

Fonden støtter også naturvidenskabelig forskning, der emnemæssigt grænser til sundhedsvidenskab. Denne form for naturvidenskabelig forskning bedømmes af fondens sundhedsvidenskabelige bedømmelseskomite. STØTTE TIL FORSKNING

HÆDERSPRISER

Kandidater til Talentpris og Yngre forskerpris indstilles af senior forskere. • Talentpriser • Yngre forskerpris Vurdering af projektansøgninger sker i en af fondens to bedømmelseskomiteer for henholdsvis sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Vurdering af andre ansøgninger og indstillinger foretages med bistand af eksterne uafhængige eksperter og under iagttagelse af almindeligt accepterede retningslinier for habilitet.

Lundbeckfondens overordnede kriterium for bevilling af forskningsmidler er, at såvel ansøgningens videnskabelige indhold som ansøgers kvalifikationer og det faglige miljø på værtsinstitutionen er af høj kvalitet. Det tilstræbes generelt, at uddelingerne skal gøre en forskel. Således uddeles der fortrinsvis større bevillinger til et mindre antal projekter, frem for mindre beløb til et stort antal projekter. Resultaterne af uddelingsvirksomheden følges og evalueres. GENERELLE RETNINGSLINIER/BETINGELSER

VEDR. SUNDHEDSVIDENSKAB

Lundbeckfonden opdeler sundhedsvidenskabelig forskning i tre niveauer: grundforskning, anvendt (translationel/klinisk) forskning og forebyggelsesforskning/epidemiologi/registerforskning. Sundhedsvidenskabelig grundforskning opfattes overordnet som forskning i sygdomsmekanismer, hvorfor der ikke på dette område er krav om emnemæssig fokusering af ansøgninger.

Forskerrekruttering støttes gennem bevillinger af scholar- og ph.d.stipendier, ligesom der gives støtte til projekter, der kan øge interessen for sundheds- og naturvidenskaberne i bredere forstand. Scholarstipendier gives kun til forskning, dog ikke når forskningen er en integreret del af studiet.

ANVENDT FORSKNING OG FOREBYGGELSESFORSKNING

Projektstøtte gives i form af løn til videnskabelige medarbejdere (f.eks. postdoc), teknisk personale, driftsmidler og i mindre omfang projektrelevant apparatur.

På disse områder er der større fokus på projekter, hvis faglige orientering er imod neuro-området, enten umiddelbart eller forventeligt i fremtiden.

For projektbevillinger stilles som hovedregel ingen betingelser i forbindelse med patentering eller kommercialisering. Forskningsprojekter i erhvervsdrivende selskaber og indenfor medicinafprøvning støttes ikke.

Talent: Særlig – medfødt eller opøvet – evne eller begavelse inden for et bestemt område. – Den Danske Ordbog

Lundbeckfonden uddeler hvert år personlige hæderspriser til forskere, der har præsteret særligt lovende forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. Der uddeles tre talentpriser hver på DKK 100.000 til forskere under 30 år og en pris til en yngre forsker under 40 år på DKK 300.000. Priserne kan ikke søges, men uddeles på baggrund af indstilling fra de unge forskeres mentor, typisk en ledende forsker ved et universitet eller universitetshospital. ”Vi har brug for talenter i Danmark, og det er vigtigt, at talenter bliver identificeret tidligt og opmuntret, så de fortsætter i forskningssporet,” siger forskningschef i Lundbeckfonden, Anne-Marie Engel.

TEMA TALENTER

På de følgende sider fortæller talentchef Hanne Hautop, rektor Stefan Hermann og professor, dr.med. Jens Chr. Djurhuus om talentpleje. Desuden beretter to modtagere af fondens priser om deres arbejde, og hvad prisen har betydet for dem.

”Der skal være et miljø til at fremme den interesse, som ofte er det første tegn på talent.” Anne-Marie Engel

Prismodtagerne udvælges ikke alene ud fra deres faglige kvaliteter.

TALENTUDVIKLING PÅ DAGSORDENEN

Engang var det nærmest forbudt at tale om særligt begavede børn, men nu er talentudvikling for alvor kommet på uddannelsessystemets dagsorden. En arbejdsgruppe, nedsat af undervisningsministeren, har set på, hvad der er sket med talentarbejdet i systemet indtil nu – og hvordan man kommer videre med det. ”Der er mange initiativer i gang, især inden for naturfagene, og der er en positiv stemning omkring talentarbejdet, også i grundskolen,” siger gruppens formand, rektor Stefan Hermann fra Professionshøjskolen Metropol.

”Vi ser også på, om de er i stand til at stille originale spørgsmål, som kan udfordre ældre kolleger. Både faglighed og indstilling til det at forske spiller en rolle, og man skal være dygtig på begge områder for at få priserne,” siger Anne-Marie Engel. Hun er overbevist om, at Danmark rummer masser af talentpotentiale, men det kræver pleje at få det til at blomstre. ”Der skal være et miljø til at fremme den interesse, som ofte er det første tegn på talent. Talent udvikler sig ikke alene og af sig selv – det er vigtigt, at undervisere anerkender dygtighed og nye måder at anskue verden på. Man kan som lærer let komme til at slukke små flammer, hvis man afviser et svar, blot fordi man ikke selv har tænkt på det som en mulighed.” NATURFAG I SKYGGEN

Anne-Marie Engel undrer sig over, at naturfagene i folkeskolen står i skyggen af sprogfagene. ”Ingen ville drømme om at fravælge læsning, men når man kommer i gymnasiet kan man godt fravælge matematik og naturfag. Hvorfor har det kulturelle fået forrang? Niels Steensen, en af Danmarks største naturvidenskabsmænd, var uddannet teolog, men det forhindrede ham ikke i at forske i både anatomi og geologi. Et samfund i udvikling er nødt til at have gode forskere, ikke mindst inden for naturvidenskaberne,” siger Anne-Marie Engel.

Talent er mere plastisk, end vi hidtil har troet. Det er snarere et produkt af nurture end nature, men der skal arbejdes med det.” Stefan Hermann

”Eleverne trives godt med det – deres engagement og faglige resultater øges. Derudover kan man konstatere en ikke ubetydelig ”klassekammerat-effekt”. De bedste er med til at trække deres knap så dygtige klassekammerater op, og kammeraterne er stolte af dem, der klarer sig særligt godt,” siger Stefan Hermann.

Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter ligger smukt ved bredden af Sorø Sø. Centret blev indviet i august 2009 og er hjemsted for den nationale talentpleje i naturvidenskab.

De unge talenter på camp skal også røre sig, fx på GPS-løb med indlagte opgaver og hovedbrud. Halvdelen løber rundt som agenter i akademihaven, mens den anden halvdel sidder ved computere i kontrolrummet og dirigerer agenterne.

ScienceTalenter arrangerer hvert år en stor legorobot-konkurrence i samarbejde med First Lego League. Sidste år deltog 112 børn i konkurrencen, hvor de skulle få en hjemmebygget legorobot til at finde vej (uden fjernbetjening) gennem en bane og løse forskellige opgaver.

TALENT KAN BEARBEJDES

TEMA TALENTER

Arbejdsgruppen definerer et talent som ’en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.’ Det sidste er væsentligt, fordi det gør op med opfattelsen af talent som noget, der altid brænder igennem uanset de ydre omstændigheder. ”En ordblind elev kan være godt geometrisk begavet, men talentet skal jo opdages, før man kan udvikle det. Talent er mere plastisk, end vi hidtil har troet. Det er snarere et produkt af nurture end nature, men der skal arbejdes med det.” BEGYNDER I BØRNEÅRENE

For at få talenterne til at blomstre skal lærerne dog klædes bedre på til det, understreger Stefan Hermann. ”I dag må underviserne i vidt omfang selv fremstille materiale til de særligt dygtige elever, de kan ikke hente det nogen steder. Vores nuværende skolesystem har været godt til at differentiere nedad – vi har tilbud til dem, der mangler noget, men ikke til dem, som har mere end de andre. Det handler også om, hvordan faget møder talenterne. Talentarbejdet skal hvile på en stærk faglig oprustning af lærerne, især i folkeskolen.” FOLKESKOLEN VÆLGES FRA

”Det gælder ikke mindst i naturfagene, der ikke har gode vilkår i folkeskolen i dag. Børn er jo nysgerrige, og de forundres over naturen. De starter med at ville vide, men mange mister interessen, når de bliver ældre. Der sidder en ikke ubetydelig mængde børn og unge derude, som mistrives, fordi de mangler udfordringer. Det går ikke, og fortsætter det, taber vi mange talenter på gulvet og bidrager til splittelse og skævhed, fordi folkeskolen i stigende grad vil blive valgt fra af forældre, der ønsker at sikre, at deres børns evner og interesser inden for bestemte fag understøttes bedst muligt i skolen.” Stefan Hermann er cand.scient.pol. Som rektor for Professionshøjskolen Metropol er han ansvarlig for bl.a. at uddanne fremtidens folkeskolelærere.

Som leder af det første center for talentpleje i Danmark arbejder hun for, at unge talenter med interesse for naturvidenskab bliver opdaget og stimuleret, gerne tidligt. Derfor har centret også aktiviteter for de unges lærere, som får viden om talentpleje og bl.a. lærer, hvordan man genkender et talent. RESSOURCER, OGSÅ TIL DE STÆRKE

”I Danmark har vi indtil nu haft en tradition for at bruge skolevæsenets ekstra ressourcer på de svage. Dem, der har svært ved at læse, regne eller ikke kan begå sig socialt. De dygtigste bliver der ikke gjort noget særligt for. De får ingen eller kun få lektier for, og der bliver ikke stillet krav til dem, som modsvarer deres evner. Men man bliver altså ikke verdens bedste til noget, hvis man ikke øver sig. Manglen på udfordringer er med til at slukke talenterne, endnu før de er udfoldet. Der sidder en gruppe af unge derude, som måske dropper det fag, de er allerbedst til. Fordi de keder sig,” siger Hanne Hautop.

TALENTER NÆRES AF UDFORDRINGER

Selv den mest glødende interesse for kemi, matematik, biologi eller andre naturvidenskaber risikerer at dø, hvis den ikke stimuleres i tide. Det vil talentchef Hanne Hautop og hendes kolleger hos Sciencetalenter på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø gerne gøre noget ved. Sciencetalenter er et center, der fokuserer på talentpleje indenfor naturvidenskaberne. På centret får udvalgte unge mellem 12 og 20 år i nogle dage lov at prøve kræfter med større og mere komplekse opgaver, end de er vant til hjemme fra folkeskolen eller gymnasiet. Rammerne er ideelle – Sciencetalenter råder over faciliteter, som mange universiteter kun tør drømme om – og i selskab med ligesindede opdager de unge, at der over hele landet er jævnaldrende, der er lige så bidt af naturvidenskab som de selv.

”...talenterne skal blive i deres normale kontekst, men de skal have særlige tilbud.” Hanne Hautop

TALENTPLEJE TIL HELE LANDET FYSIKOPGAVER ER OK

”De opdager, at det er ok at være god til f.eks. fysik og sidde og nørde med opgaver til langt ud på aftenen. Det er måske ikke den holdning, de møder til hverdag. Men det er med til at fastholde og styrke deres interesse,” siger Hanne Hautop.

Det skal der gøres noget ved. Men det skal ske inden for rammerne af det eksisterende uddannelsessystem. “Jeg taler ikke om eliteskoler – talenterne skal blive i deres normale kontekst, men de skal have særlige tilbud. Min vision er, at talentpleje på grundskoleniveau udbredes til samtlige kommuner, og at alle ungdomsuddannelser har særlige tilbud til talenterne. I nogle kommuner

TEMA TALENTER

Her kan de studerende prøve deres forskerevner af under vejledning af fakultetets egne forskere, og det er et tilbud, der taler til mange. ”Ved Aarhus Universitet vælges forskningsåret typisk af 25 procent af en årgang lægestuderende. Og et år kan være nok til at give en idé, om det er den vej, man skal. Det er ikke sikkert, man behøver tage en hel ph.d. for at finde ud af det. Sundhedsvidenskab er ikke en øvelse, det handler om at opnå ny viden. Og har man ikke fået fat på det efter et halvt år, er man nok ikke forsker,” siger Jens Chr. Djurhuus. BEDRE SAMMENHÆNG FOR LÆGERNE EFTERLYSES

For dem, der vælger at gå videre med en ph.d. – og det gør p.t. ca. 200 om året på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i Aarhus – kan det for de ca. 100, der er læger, være svært at holde forskerfanen højt i en almindelig klinisk hverdag, hvor de samtidig med forskningen skal passe deres vagter på hospitalet, hvor man primært har fokus på deres kliniske virke, og ikke på deres evner som forskere. har man allerede sådanne tilbud, dog oftest uden for den almindelige undervisningstid,” siger Hanne Hautop. Hanne Hautop er cand. scient. i fysik og matematik og har tidligere undervist 13 år i gymnasiet. Hun er nu ansat af Undervisningsministeriet til at udvikle talentpleje inden for naturvidenskaberne.

”Jeg spørger ofte ledelsen på afdelingerne, om de har husket at behandle deres ph.d.-studerende ordentligt og spørge til deres forskning, for det gør de nemlig sjældent. For hospitalet handler det ofte om at skaffe 70 kilo læge til weekendvagten, og på et tidspunkt sidder den ph.d.-studerende så her på mit kontor og mangler stimulation til at fortsætte forskningen. Der er behov for at skabe en kultur med bedre sammenhæng mellem forskning og klinisk praksis, en egentlig klinisk ph.d.-uddannelse og en efterfølgende fortsat forskerkarriere. Ikke nødvendigvis til alle, men til mange.”

HAR DU TALT MED DIN PH.D.-STUDERENDE I DAG?

I over 20 år har formanden for Det Frie Forskningsråds bestyrelse, professor, dr. med. Jens Chr. Djurhuus, arbejdet med at vise unge vejen til en karriere som forsker. Allerede i 1988 lancerede Aarhus Universitet et et-årigt diplomstudium i medicinsk sundhedsforskning. Og i 2001 var Djurhuus som formand for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd med til at indføre forskningsåret, diplomstudiets efterfølger, som en landsdækkende ordning i forbindelse med kandidatstudiet.

KARRIEREPROGRAM FOR TALENTER

Jens Chr. Djurhuus er også en af initiativtagerne til ’Sapere Aude’, som kan oversættes med ’Vov at vide’. Navnet dækker Det Frie Forskningsråds nye karriereprogram for forskertalenter, og målet med programmet er at udvikle evnerne hos de dygtigste forskere og skabe karriereveje for dem. Programmet er opdelt i tre trin – Ung Eliteforsker, Forskningsleder og Topforsker – og omfatter alle fem Frie Forskningsråd. De første bevillinger blev uddelt i december 2010. ”Ideen bag Sapere Aude er at stimulere forskere på forskellige niveauer til at se en karrierevej på baggrund af egne ideer og trække udenlandske forskere – helst de bedste – til Danmark,” siger Jens Chr. Djurhuus.

”Der er behov for at skabe en kultur med bedre sammenhæng mellem forskning og klinisk praksis, en egentlig klinisk ph.d.-uddannelse og en efterfølgende fortsat forskerkarriere.” Jens Chr. Djurhuus

Jens Chr. Djurhuus forsker selv i urinvejslidelser og står sammen med yngre medarbejdere bag en opdagelse, som har givet titusindvis af børn over hele kloden et lettere liv. I 1990erne fandt han og kolleger ud af, at børn, der tisser i sengen om natten, mangler et bestemt hormon, således at disse børn i dag kan tilbydes behandling med medicin.

TALENTPRISEN HOLDT MIG PÅ SPORET

Kemiingeniør, professor, ph.d. Lars Juhl Jensen modtog Lundbeckfondens Talentpris i 2003. l 2010 blev anerkendelsen fulgt op med fondens Yngre Forskerpris. Lars Juhl Jensen forsker i proteiner. På Novo Nordisk Fondens Center for Protein Research på Københavns Universitet undersøger han og hans gruppe, hvordan proteiner interagerer med hinanden i komplekse netværk i menneskets celler. Til det bruger Lars Juhl Jensen sin computer og sin store viden om statistik og molekylærbiologi til at regne på enorme mængder af biologiske data. Hans arbejde med bioinformatik har indtil nu indbragt ham adskillige priser, og to gange har Lundbeckfonden valgt at hædre ham.

”Da jeg fik Talentprisen i 2003, var det en stor overraskelse for mig. Jeg havde lige afsluttet min ph.d. hos professor Søren Brunak på DTU, hvor jeg også er uddannet. Det er en stor opmuntring at vide, at andre sætter pris på ens arbejde. Det var nok med til at holde mig på samme spor, og i 2010 fik jeg også prisen som Yngre Forsker. De holder åbenbart stadig øje med mig,” siger Lars Juhl Jensen med et smil.

”I dag definerer vi depression alt for bredt. Jeg arbejder på at karakterisere en særlig undergruppe af patienter med svær depression,” siger Søren Dinesen Østergaard. Ca. 30 procent af de patienter, der er indlagt med denne diagnose, har også psykotiske symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer. Patienterne kan f.eks. være overbeviste om, at de er uhelbredeligt syge af kræft, selv om intet tyder på det. Andre kan lide af en voldsom skyldfølelse, fordi de mener, at de personligt har udløst finanskrisen. ”Mit mål er at finde forklaringen på, hvorfor nogle mennesker udvikler en psykose sammen med depression. På længere sigt vil det forhåbentlig kunne føre til mere målrettet behandling. I dag sker depressionsbehandling lidt i blinde, fordi vi ikke på forhånd ved, hvilke patienter der har gavn af de forskellige typer behandling. Det vil jeg gerne være med til at gøre bedre.” TID TIL AT PRØVE SIG FREM

”Siden har jeg været meget heldig, for forskning kræver også et vist mål af held. Der vil altid være noget, der går galt – ellers ville det jo ikke være forskning.”

Arbejdet med patienter med depression er en del af Søren Dinesen Østergaards ph.d.-projekt. Han er tilknyttet Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Netop de vilkår, han har fået her, har haft afgørende betydning for hans karrierevalg.

Lars Juhl Jensen

”Prisen er en blåstempling af mit arbejde. Den virker ansporende – man løber 120 km i timen i stedet for 100 – og den betyder også meget i forhold til at søge bevillinger og engagere samarbejdspartnere,” siger Søren Dinesen Østergaard.

PROGRAMMØR SOM OTTEÅRIG

Den seneste hæderspris gælder det arbejde, han udførte i 2003-09 ved European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Heidelberg, Europas førende center for molekylærbiologi. Her var hans mentor dr. Peer Bork, og både han og Søren Brunak har haft enorm betydning for Lars Juhl Jensens karriere. At programmere lærte han af sin far, da han var bare otte år. Interessen for bioinformatik blev vakt, da Lars efter studentereksamen fik et feriejob en måned hos Novo Nordisk og endte i en bioinformatik-gruppe. MATEMATIKTIMER MED FAR OG MOR

Mens han læste, havde han studiejob hos Novo Nordisk, og det var en stor hjælp. ”Det gjorde det lettere for mig at holde motivationen, og det viste mig vejen videre frem. Siden har jeg været meget heldig, for forskning kræver også et vist mål af held. Der vil altid være noget, der går galt – ellers ville det jo ikke være forskning. Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville forske, men jeg manglede opmuntring i folkeskolen. Hvis ikke mine forældre havde kunnet give mig ekstra matematikundervisning hjemme, havde jeg måske tabt interessen.”

”Det første år var jeg ansat i en uspecificeret forskningsstilling, og det oplevede jeg som en meget konkret form for talentpleje. Jeg fik tid til at prøve mig frem og finde det emne, der interesserer mig allermest. Det har gjort en kæmpe forskel for mig, at opgaven ikke var defineret på forhånd.” Bevillingen fra Lundbeckfonden har sat yderligere turbo på karrieren.

”Og talentet er jo ikke alt – hårdt arbejde og held skal der også til.” Søren Dinesen Østergaard

EN LIVSLANG PASSION

I det danske uddannelsessystem har man hidtil ikke haft nogen særlig tradition for at pleje individuelle talenter, men i stedet satset på bredden. Det har dog ikke bremset Søren Dinesen Østergaard. JEG KAN SLET IKKE LADE VÆRE MED AT FORSKE

Læge Søren Dinesen Østergaard, 30 år, modtog Lundbeckfondens Talentpris i 2010. Lige fra den første dag på medicinstudiet ved Aarhus Universitet har Søren Dinesen Østergaard vidst, at han ville være forsker. Målet for hans nysgerrighed var og er den menneskelige hjerne, og i dag forsker han i depression.

”Dørene åbner sig, når man brænder stærkt nok. Jeg synes, breddesystemet er en styrke, fordi man får hele personer ud af det, både fagligt og menneskeligt. Og talentet er jo ikke alt – hårdt arbejde og held skal der også til. For mig er forskning blevet en passion, som vil vare resten af livet. Jeg kan slet ikke lade være.”

LUNDBECKFONDENS JUNIOR GROUP LEADER FELLOWSHIPS Lundbeckfonden tildeler hvert år stipendier til særligt lovende unge forskere og deres forskergrupper. Stipendierne løber i 5 år, og hvert stipendium finansieres med DKK 10 mio. Stipendierne ydes til forskere i 30erne, som vil være i stand til at etablere eller videreføre forskergrupper inden for sundheds- eller naturvidenskab. Modtagerne har typisk erhvervet en ph.d.-grad inden for de seneste 5-7 år. Gruppernes arbejde skal være original frontlinie grundforskning eller anvendt forskning. Lundbeckfonden ser gerne, at stipendierne tiltrækker såvel danske forskere som udenlandske forskere, der er bosat i udlandet, som ønsker at flytte til Danmark og fortsætte deres forskning her. Stipendierne kan også søges af kvalificerede ansøgere ved danske universiteter og universitetshospitaler. På de følgende sider fortæller de fem Junior Group Leader Fellowship modtagere for 2010 om deres forskning.

BLAGOY BLAGOEV, 37 ÅR CAND.SCIENT. I CELLE- OG UDVIKLINGSBIOLOGI UNIVERSITY OF SOFIA, PH.D., BIOKEMI OG MOLEKYLÆRBIOLOGI,

PLURIPOTENT STEM CELLS

SYDDANSK UNIVERSITET FORSKNINGSOMRÅDE: HUMANE STAMCELLER FORSKNINGSMÅL: AT FÅ EN DYBERE FORSTÅELSE AF DE MEKANISMER, DER FÅR STAMCELLER TIL AT FORVANDLE SIG OG BLIVE TIL HUD-, KNOGLE-, LUNGE-, LEVER- OG ALLE DE ØVRIGE TYPER AF CELLER, DER FINDES I DEN MENNESKELIGE KROP

”Med projektet håber vi også at styrke båndene mellem grundforskningen og den kliniske forskning. Mange mennesker også uden for universitetet bidrager til det, og jeg er dybt taknemmelig for deres opbakning. Det er en fælles indsats – ikke et one man show." Og donationen fra Lundbeckfonden har gjort det muligt. ”Den har været afgørende for projektet. De DKK 10 mio. giver os tryghed og arbejdsro i fem år. Beløbet er så stort, at vi ikke behøver at bruge så mange ressourcer på at skaffe yderligere finansiering. Det har været en stor hjælp, som jeg er meget taknemlig for,” siger Blagoy Blagoev. FORSKELLIGHED EN STYRKE

På Syddansk Universitet i udkanten af Odense arbejder en lille gruppe forskere målbevidst på at fralokke menneskelige stamceller opskriften på, hvordan de ’specialiserer’ sig. Målet er i første omgang at opstille en metode, der gør det muligt for forskerne at gentage processen i laboratoriet. ”Vi ved allerede meget om stamceller, men vi savner fortsat pålidelige protokoller for, hvordan man ud fra en stamcelle udvikler en specifik celle som f.eks. en levercelle. Det er det, vi vil forsøge at finde frem til i løbet af projektet. Stamceller udforskes mange steder i verden, men vores tilgang ved hjælp af massespektrometri og proteomforskning er ret unik. I løbet af projektet håber vi at få meget mere viden om denne komplekse proces og måske bidrage til nye behandlingsformer,” siger gruppens leder, lektor Blagoy Blagoev.

Blagoy Blagoev stammer fra Bulgarien og kom til Danmark i 1999 med en master-grad i biologi i bagagen. ”Her på SDU kendte man ikke så meget til, hvad mastergraden dækkede, men jeg fik lov at se mig lidt omkring. Hjemmefra havde jeg en stærk teoretisk viden, men ingen praktisk erfaring. I Bulgarien var der ikke råd til at investere i laboratorier og udstyr, så at komme her var som at komme i himlen. Jeg kom med i en gruppe af folk fra alverdens lande, og jeg tror, det er meget gavnligt for forskningen, at mennesker med vidt forskellig baggrund og erfaringer arbejder sammen. De ser forskelligt på tingene, og det giver større perspektiv.” Blagoy Blagoevs nuværende gruppe tæller foruden ham selv medarbejdere fra Danmark, Hviderusland, Tyskland og Usbekistan.

GIVER TRYGHED OG ARBEJDSRO

På længere sigt er visionen, at stamceller kan indgå i behandlingen af en række lidelser, hvor patientens celler er defekte og skal erstattes med nye uden fejl.

Et kemisk stof fra en havsvamp, som lever i farvandene omkring Japan, er omdrejningspunktet for Christian Adam Olsens projekt. Stoffet er interessant, fordi det kan blokere en bestemt type af enzymer, der sættes i forbindelse med udviklingen af kræftceller. ”Man har set, at disse enzymer er opregulerede ved visse typer af cancer. Derfor er det interessant, hvis man kan hæmme deres aktivitet. I USA behandler man i dag visse former for lymfekræft med to lægemidler, som virker via denne mekanisme,” siger Christian Adam Olsen.

lens udvikling. Og kan vi skabe stoffer, som hæmmer alle 11 enkeltvis (se figur), vil vi kunne påvirke ét enzym ad gangen og se, hvad der sker. Det vil give os ny viden om, hvordan cellen fungerer, og på længere sigt kunne føre til udvikling af nye lægemidler.” EN FANTASTISK CHANCE

Men selv om de nye stoffer virker mere målrettet end traditionel kemoterapi, er de stadig ikke tilstrækkeligt specifikke.

Med de DKK 10 mio. fra Lundbeckfonden kan Christian Adam Olsen og hans team komme i gang med det samme.

”Der findes 11 subtyper af denne klasse af enzymer, og de to godkendte lægemidler hæmmer en række af dem. Vi vil udvikle forbindelser, som kun hæmmer et enkelt enzym. Måske er det nok til at bremse kræftcel-

”Donationen er forudsætningen for, at jeg kan gå i gang med dette projekt og ansætte to ph.d.er og en postdoc. Jeg ved, hvor lang tid det nogle gange kan tage at skaffe finansiering til den slags projekter, så det er en fantastisk chance at få. Forskningen i, hvordan cellerne aflæser den information, der ligger i generne, bruges i dag især ved udvikling af cancermedicin, men det er også relevant ved andre sygdomme af genetisk oprindelse, f.eks. neurodegenerative lidelser som Huntingtons syge, Friedreichs ataksi og cystisk fibrose. Området rummer et stort potentiale, og vi håber at få udviklet gode, kemiske værktøjer til forståelse af disse mekanismer, og få skabt en masse interessant forskning og nogle gode ph.d.er. Forudsætningerne er i hvert fald til stede,” siger Christian Adam Olsen.

CHRISTIAN ADAM OLSEN, 36 ÅR KEMIINGENIØR, DTU, 2000. PH.D., DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET FORSKNINGSOMRÅDE: ORGANISK KEMI OG KEMISK BIOLOGI FORSKNINGSMÅL: AT UDVIKLE ROBUSTE, ORGANISKE REAKTIONER SOM FORUDSÆTNING FOR ENZYMHÆMMERE, DER MENES AT KUNNE BREMSE UDVIKLINGEN AF KRÆFT OG VISSE NEURODEGENERATIVE SYGDOMME

Library Design

Library Synthesis

Resynthesis, confirmation, SAR, and docking studies

Screening

JES KRISTIAN JØRGENSEN, 35 ÅR CAND.SCIENT. I ASTRONOMI KØBENHAVNS UNIVERSITET, PH.D., LEIDEN UNIVERSITET FORSKNINGSOMRÅDE: STJERNE- OG PLANETDANNELSE FORSKNINGSMÅL: AT FÅ SVAR PÅ HVOR SOLSYSTEMER KOMMER FRA

Planeter og stjerner som vor egen sol dannes, når skyer af koldt støv og gas falder sammen. Skyerne blokerer for alt synligt lys fra processen, så hvis man vil vide mere om de unge himmellegemers fødsel, må man tage indirekte observationsmetoder i brug. Jes K. Jørgensen og hans gruppe på Niels Bohr Institutet studerer den stråling, som skyerne udsender i det infrarøde område og submillimeter/radiobølge-området.

Nu handler det om at finde ud af mere om vandets sammensætning. Ligner det vandet i verdenshavene? Og hvordan kommer det til de unge planeter?”

”Observationer ved de bølgelængder kan fortælle os om de unge stjerners struktur og kemiske sammensætning. Ved at studere de helt tidlige stadier i tilblivelsesprocessen kan vi bl.a. få viden om, hvordan stjernerne får deres masse, og om hvornår og hvordan planeter bliver dannet omkring dem,” siger Jes K. Jørgensen.

FUNDAMENTALT NYSGERRIG

FANDT VAND PÅ STJERNE

Ved hjælp af ny, avanceret observatorieteknologi som Atacama Large Millimeter Array, ALMA, i Chile (se figur) og teleskoper på Hawaii, håber han og hans kolleger at få svar på spørgsmål om, hvornår og hvordan galakser dannes, hvordan kemien i det unge solsystem udvikler sig og om omgivelsernes rolle. ”Takket være ny og bedre teknologi sker der meget inden for rumforskningen. I 2010 var jeg sammen med kolleger i udlandet med til at påvise vand, i form af vanddamp, omkring en meget ung stjerne. Det havde ingen regnet med at finde, og det var en skelsættende opdagelse, fordi vand jo er en forudsætning for liv i vores forstand.

Med donationen fra Lundbeckfonden håber Jes K. Jørgensen at få svar på mange flere spørgsmål. ”Bevillingen betyder, at vi kan gennemføre et ambitiøst forskningsprojekt. Med bevillingen kan jeg ansætte to ph.d.er og to postdoc-medarbejdere, og vi vil se på flere områder, som har med solsystemernes tidligste stadier at gøre. Målet er at forstå mere om, hvor systemerne kommer fra,” siger Jes K. Jørgensen. Hans egen drivkraft er en ’fundamental nysgerrighed’, som han har fået lov at forfølge. ”Som studerende blev jeg grebet af en forelæsning om stjernedannelse, og siden er det gået slag i slag. Min ph.d. tog jeg i Holland, hvor de er stærke inden for astrokemi. Efterfølgende har jeg arbejdet som postdoc i Boston, USA og som staff scientist på universitetet i Bonn, Tyskland.”

forskning, som jeg synes, grundforskning skal være. Hvis der kun gives strategiske forskningsmidler, går man glip af vigtig ny viden og nye erkendelser. Som samfund har vi slet ikke råd til at lade være med at lave grundforskning.” Michael Pittelkow sætter molekyler til at arbejde. Og når de er færdige, studerer han dem for at se, hvad de fortæller ham. Ved at undersøge, hvordan molekylerne har låst sig sammen, får Michael Pittelkow og hans team ny viden om de byggesten, vi alle består af. ”Selv om organisk kemi er velbeskrevet, er der stadig meget, vi ikke ved om, hvordan molekyler ’ser’ hinanden, og hvad der får ét molekyle til at binde sig til et andet. I vores eksperimenter undersøger vi, hvordan byggesten sætter sig sammen til større molekyler, og hvordan dette kan guides af molekylær genkendelse (se figur). Vores forskning er en slags omvendt ingeniørarbejde. Man kan – lidt abstrakt udtrykt – ikke bygge Storebæltsbroer med det, men man kan finde ud af, hvordan man bygger den bedste og stærkeste bro,” siger Michael Pittelkow.

FORSKNING SKAL VÆRE SJOVT

Med donationen fra Lundbeckfonden har Michael Pittelkows projekt fået en større dimension. ”Bevillingen giver fundamentet for et større forskningsprogram – vi behøver ikke nøjes med at gå efter de nemme points. Jeg kan besætte tre ph.d.- og to postdoc-stillinger og desuden købe teknologi, som vi ikke råder over i dag. Helt konkret handler det om et apparat til at aflæse molekylers art og vægt, og jeg glæder mig, til det kommer. Det bliver helt sikkert skægt – og udfordrende,” siger Michael Pittelkow. Han lægger i det hele taget vægt på, at forskning skal være en fornøjelse.

GRUNDFORSKNING MED PERSPEKTIVER

Gruppens fokus er dog ikke på molekylerne i broer, men i mennesket. En dybere viden om molekylernes valg af partner rummer store perspektiver for bl.a. behandlingen af sygdomme. ”Hvis man har en dybere forståelse for, hvordan molekylær genkendelse fungerer, vil man gøre det betydeligt nemmere at fremstille såkaldt intelligente lægemidler, som har en meget specifik virkning eller virker på bestemte grupper af patienter. Men det er samtidig et stykke grund-

”Ellers kan man lige så godt foretage sig noget andet. I mit tilfælde var det en lærer og min storebror, der sporede mig ind på kemien, fordi de fik det til at være sjovt. Og det er det stadig,” siger Michael Pittelkow.

MICHAEL PITTELKOW, 33 ÅR CAND.SCIENT. I KEMI, PH.D. KØBENHAVNS UNIVERSITET FORSKNINGSOMRÅDE: SYNTESEKEMI FORSKNINGSMÅL: AT FORSTÅ HVORDAN MOLEKYLER ’GENKENDER’ HINANDEN OG BINDER SIG SAMMEN

DYNAMIC COMBINATORIAL CHEMISTRY IN WATER

Template

Building blocks

Dynamic combinatorial library

Templated library

THOMAS GILBERT, 33 ÅR BA. BIOLOGI, OXFORD UNIVERSITY. D.PHIL., GENETIK, OXFORD UNIVERSITY, ENGLAND FORSKNINGSOMRÅDE: EVOLUTIONSBIOLOGI FORSKNINGSMÅL: AT UNDERSØGE PATOGENERS UDVIKLING OG FÅ VIDEN OM, HVORDAN SYGDOMME SPREDES

Gammelt DNA og RNA kan fortælle, hvordan sygdomsfremkaldende organismer udvikler sig over lang tid. På Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum undersøger Tom Gilbert og hans gruppe materiale fra syge kartoffelplanter, havskildpadder og hepatitis C-virus, som forårsager smitsom leverbetændelse, for at få klarhed over, hvordan forskellige sygdomme spreder sig. Ved at undersøge historisk materiale håber forskerne at få svar på spørgsmål om, hvornår sygdommene optrådte første gang, og hvordan de siden har bredt sig.

”Den koster hvert år milliarder af dollars, og alene det gør den interessant at forske i. Kartoffelpesten har haft 150 år til at udvikle sig, og der findes materiale tilbage fra 1800-tallet, så vi kan følge udviklingen,” siger Tom Gilbert.

SOM FLØDEIS

”Det er ægte grundforskning, meget spændende, men også svært. DNA er som flødeis – lægger man det i fryseren, kan det holde sig i årevis, men på bordet dør det i løbet af ti minutter,” siger Tom Gilbert. Hepatitis C-virus blev først opdaget i 1991. ”Det betyder, at der er en masse af det ’i fryseren’, og der er meget, vi ikke ved om det. Hvorfor har Egypten verdens højeste forekomst af smitsom leverbetændelse – ca. 40 procent – når den i Vesteuropa ligger omkring 1 procent? En teori er, at virus har spredt sig via inficerede kanyler brugt ved massevaccinationer i 1950erne. Ved at undersøge virus-RNA fra dengang og frem til i dag får vi måske ny viden, som kan bane vejen for en vaccine og en behandling.” KARTOFFELPEST OG HAVSKILDPADDER

Kartoffelpesten, som i 1800-tallet drev en stor del af Irlands befolkning på flugt, er fortsat et stort – og dyrt – problem i bl.a. USA.

Det tredje patogen findes hos alle verdens syv arter af havskildpadder og er i stærk stigning. Dyrene får svulster, som forhindrer dem i at spise, så de dør af sult (se illustrationer). Sygdommen skyldes formentlig en herpesvirus, men miljøet spiller også en rolle. Disse faktorer ønsker gruppen at afklare nærmere. NY VIDEN

Med donationen fra Lundbeckfonden håber Tom Gilbert og hans team at kunne kaste lys over et nærmest ukendt felt. ”Det er meget svært at skaffe finansiering til et forskningsområde som mit, og på et tidspunkt var jeg tæt på at opgive biologien. Uden støtten fra fonden kunne jeg højst have udforsket ét af de tre patogener. Nu har jeg hentet medarbejdere i USA og Costa Rica, og vi kan sammen undersøge problemstillingerne ved hjælp af de samme teorier og metoder. Det er der ingen andre, der gør.”

LUNDBECKFONDENS GRANTS OF EXCELLENCE 2010 Lundbeckfonden opslog i foråret 2010 to Grants of Excellence på hver DKK 25 mio. over fem år indenfor neuroforskning i bred forstand (inkl. psykiatri). Formålet med disse bevillinger var at forbedre mulighederne for at sikre internationalt konkurrencedygtig og mere slagkraftig neuroforskning i Danmark. Hensigten med disse grants var at tiltrække fremragende forskningsledere indenfor neuro-området, fortrinsvis fra udlandet, som vil kunne tilføre eksisterende gode danske neuro-miljøer et betydende kvalitetsløft.

Fig. 1 Transkraniel magnetisk stimulation med 2 spoler: Den motoriske hjernebark stimuleres hos frivillig forsøgsperson.

Fig. 2 Med magnestisk resonans teknik og diffusionsmåling kan de lange nervebaners forløb fremstilles, og dermed kan man billeddanne forbindelserne mellem de motoriske centre, der er involveret i en bevægelse, såkaldt traktografi. De blå baner på billedet viser de motoriske baner fra hjernebarken og deres forløb igennem hjernen ned til rygmarven (Illustration Henrik Lundell).

HARTWIG SIEBNER, PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED. DANSK VIDENSCENTER FOR MAGNETISK RESONANS (DRCMR), MR-AFDELINGEN, HVIDOVRE HOSPITAL GRANT OF EXCELLENCE PROJEKT: DEN ARBEJDENDE HJERNE – KORTLÆGNING OG MODELLERING AF TANKEBANER, DER FØRER TIL BEVÆGELSE (CONTACT) BEVILLING: DKK 25 MIO.

HVORDAN BESLUTTER HJERNEN SIG FOR AT UDFØRE EN BEVÆGELSE?

I en foranderlig verden er individet hele tiden nødt til at kunne justere og tilpasse sine handlinger. Blot det at skrive en e-mail kræver, at hjernen tager mange faktorer i betragtning. Eksempelvis spiller det ind hvornår og hvad vi skal skrive i mailen – er mailen privat eller til en arbejdskollega? Ydre faktorer som den fysiske placering af tastatur på computeren eller mobiltelefonen definerer, hvorledes handlingen i sig selv skal udføres. Dette eksempel illustrerer, hvorledes hjernen hele tiden fleksibelt omstiller sig til de indre og ydre omgivelsers krav i sit valg af handlingsmønster. Hvis vi kan forstå de processer, der fører til valg af handlingsmønstre i den normale hjerne, så kan vi måske også opnå en indsigt i hjernens funktion ved neurologiske og psykiatriske sygdomme, hvor evnen til at udføre sådanne komplekse handlinger kan være beskadiget.

Professor Hartwig Siebner vil sammen med sin forskergruppe på Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonans udforske, hvorledes hjernen beslutter sig for at udføre en given handling. Hartwig Siebner udtaler: ”Der er nylige fund, der taler for, at hjernen sikrer sig kontrol med handlings- og bevægemønstret ved en dynamisk interaktion mellem forskellige motoriske centre i hjernen. For at få indblik og indsigt i disse netværk er det nødvendigt at visualisere hjernens arbejde med multimodal billeddannelse, hjernestimulation og computer modellering”. KORTLÆGNING OG MODELLERING AF HJERNENS MOTORISKE FUNKTIONER

Funktionel billeddannelse med magnetisk resonans (fMRI) og elektroencephalografi (EEG) har med stor succes været benyttet til at identificere regioner i hjernen, som har med motorikken at gøre. I projektet vil der være særligt fokus på implementering af såkaldt realtids fMRI, hvor ændringer i hjerneaktiviteten målt med fMRI og EEG spores, mens en person udfører en motorisk opgave. Derudover vil avanceret modellering af den målte hjerneaktivitet både i hviletilstand og under motoriske aktiviteter føre til kausale modeller for de ændringer i hjerneaktiviteten, der ligger til grund for motoriske handlinger. HJERNENS MOTORISKE NETVÆRK

fMRI og EEG er væsentlige målemetoder til kortlægning af korrelationen mellem hjernens aktivitet og en bevægelse, men disse to metoder er ikke tilstrækkelige til, at vi forstår, hvorledes det motoriske netværk i sig selv arbejder. Hertil kan målemetoden transkraniel magnetisk stimulation (TMS) benyttes (figur 1). TMS er en ikke-invasiv måleteknik, der ved hjælp af hurtige skift i magnetfeltet omkring hjernen inducerer elektriske strømme i hjernebarken. Ved at fokusere

magnetfeltet kan specifikke motoriske områder aktiveres, og herved kan bevægelsesmønstre uden indflydelse af viljen blive kortlagt. Ved at sammenholde de netværk, der skabes på fMRI med og uden viljens indflydelse kan man få en indsigt i, hvorledes hjernen arbejder for at starte og udføre en bevægelse. Diffusions MRI er ligeledes et vigtigt forskningsværktøj i projektet. Ved at måle vandmolekylernes bevægelser i hjernen tillader denne teknik en måling af de baner, der forbinder de hjerneregioner, som er involverede i handlingen. Denne teknik kaldes traktografi (figur 2). Hartwig Siebner forklarer: ”Traktografi baseret på diffusions MRI giver os detaljeret viden om såvel 'styrken' som arten af de anatomiske forbindelser i individuelle hjerner. Denne viden om ”styrken” af specifikke forbindelser mellem hjerneområder vil sammen med de funktionelle MRI analyser belyse samspillet i det motoriske system under motoriske handlinger.” DEN KONSEKVENSBEREGNENDE HJERNE

Hjernen har stor erfaring i – og er meget dygtig til – at integrere og forudsige konsekvenserne af vore handlinger, det være sig fysiske, sociale og følelsesmæssige. Evnen til at forudsige konsekvensen af vore bevægelser er afgørende, når vi skal optimere vores beslutninger f.eks. hvilken bevægelse, der skal udføres. En stor del af ContAct projektet vil fokusere på, hvorledes hjernen arbejder, når den integrerer den evne, den har til at forudsige konsekvensen af en bevægelse.

LARS EDVINSSON, PROFESSOR, DR. MED., FORSKNINGSLEDER KLINISK EKSPERIMENTEL FORSKNINGSAFDELING, FORSKERPARK GLOSTRUP, GLOSTRUP HOSPITAL GRANT OF EXCELLENCE PROJEKT: EN NY ANGREBSVINKEL I BEHANDLINGEN AF SLAGTILFÆLDE BEVILLING: DKK 25 MIO.

FUND AF NYE RECEPTORER

Lars Edvinssons forskergruppe har igennem flere år forsket i de forandringer, der sker i hjernen og i hjernens blodkar efter et slagtilfælde. Forskerne har nyligt iagttaget, at der dannes helt nye receptorer i karvæggen, som når de bliver aktiveret forårsager en sammentrækning af blodkarret. Denne sammentrækning er uhensigtsmæssig, da den medfører en yderligere nedsættelse af blodtilførslen til væv, der allerede er ramt af en dårlig blodtilførsel som følge af den blodprop, der har sat sig i et blodkar. Omfanget af hjerneskade efter en blodprop afhænger af hjernens blodforsyning, og kan blodforsyningen forbedres, vil skaderne mindskes. APOPLEKSI

Slagtilfælde, eller apopleksi som det også kaldes, forårsages af en pludselig blodprop i et af hjernens større eller mindre blodkar. Apopleksi er den tredje hyppigste årsag til død eller svær invaliditet næst efter blodprop i hjertet og kræftsygdomme. Den pludselige tillukning af et

HJERNEN I KONFLIKT

Et andet aspekt i analysen af hjernens arbejde handler om, hvorledes hjernen beslutter sig for valget af en bestemt handling og dermed for en bevægelse. Hjernen har i virkeligheden utallige valgmuligheder, og skal derfor også samtidig med valget af en given handling og bevægelse undertrykke mange andre alternative valgmuligheder. Forskningsprojektet vil kunne give os en forståelse af, hvorledes hjernen arbejder under en sådan konflikt: Valget mellem at udføre en vant bevægelse, som hjernen har givet ordre til mange gange før, og en ny uvant bevægelse, som kræves i den givne situation. HJERNENS VILJE

En væsentlig del af projektet vil være at studere viljens indflydelse på den arbejdende hjerne. Forskningen sigter mod at afdække de forbindelser og dermed de mønstre, der dannes i hjernen i forbindelse med beslutningerne om hvilken handling, der skal udføres, hvornår det skal ske og om handlingen i det hele taget skal udføres. ”ContAct projektet vil give os en forståelse af, hvor i hjernen og hvorledes viljen influerer på udførelsen af en bevægelse.” Og han slutter: ”ContAct projektet er en fantastisk mulighed for at komme til at arbejde med udforskning af hjernen for yngre videnskabelige medarbejdere, og vil give os mulighed for at knytte forbindelser til andre forskere i Danmark og i udlandet. Vi sætter stor pris på Lundbeckfondens donation, som vil sikre os arbejdsro til at gennemføre dette store projekt,” siger Hartwig Siebner.

af hjernens tilførende blodkar medfører en akut mangel på ilt og andre vigtige næringsstoffer. Mangel på ilttilførsel kaldes iskæmi. Ved totalt ophør af blodtilførsel og dermed ilt dør hjernevævet meget hurtigt, dvs. inden for minutter, men oftest er der bevaret en vis blodforsyning, og herved kan hjernevævet overleve i nogle timer. I dag er det muligt at give blodprops-opløsende medicin i op til 4½ time efter apopleksien. Det er vist i kliniske undersøgelser af patienter med apopleksi, at behandling med den type medicin forbedrer forløbet. Der har også været forsket meget i at udvikle medicin, der kunne beskytte hjernevævet mod iskæmi, men det har hidtil ikke været muligt at vise effekt af sådanne behandlinger hos patienter med apopleksi. Fremkomsten af de nye receptorer på blodkarrene skyldes ændringer i signalstofferne i de muskelceller, som udgør en del af karvæggen. Lars Edvinssons gruppe har allerede identificeret nogle af disse signalstoffer, og fundet veje til at påvirke dem. Ved at hindre dannelsen af disse signalstoffer er det vist i dyreforsøg, at mere hjernevæv bevares og dyrenes funktionsniveau bedres. Dette understøtter, at det er muligt at udvikle en helt ny behandlingsstrategi, der enten tager sigte på at hindre, at de nye receptorer dannes eller at hindre, at receptorerne forårsager sammentrækning af karrene. HVILKE RECEPTORER DANNES?

Lars Edvinssons gruppe er den første, der har vist, at blodkar danner nye receptorer, når kredsløbet sætter ud. Ved at undersøge forsøgsdyr, der udsættes for en lokal blodprop eller komplet ophør af blodtilførsel til hjernen, er de specifikke receptortyper blevet klarlagt ved hjælp af en ny teknik, confokal mikroskopi. Det drejer sig om flere endothelin receptorer, ETB, 5-hydroxytryptamine 5-HT1B og angio-tensin AT1

receptorer, der alle er udtrykt på blodkar-væggens midterste lag, der består af muskelceller (se figur). Forsøg viser, at stimulering af receptorerne trækker karrene sammen. De samme receptortyper er også påvist i hjernens kar hos patienter, der er døde kort efter de har fået et slagtilfælde, hvilket understøtter at det er klinisk relevant at udvikle behandling, der kan påvirke disse receptorer.

fører til hjerneskade. Ved at forstå disse processer helt ned på molekylært niveau, kan man gribe ind og bremse de uhensigtsmæssige processer, der nedsætter blodgennemstrømningen. De foreløbige forsøg i dyr har dokumenteret, at karsammentrækningen spiller en væsentlig rolle i udviklingen af hjerneskade, og gruppen har allerede identificeret enkelte stoffer, der indvirker på karrene.

HVORFOR DANNES DE NYE RECEPTORER?

”Den bevilling, vi har modtaget fra Lundbeckfonden, er af kæmpestor betydning for, at vi kan fortsætte vores arbejde og finde nye veje til behandling af apopleksi,” udtaler Lars Edvinsson.

Lars Edvinsson rejser spørgsmålet om, hvad der forårsager nydannelsen af receptorer. En mulighed er, at det er det nedsatte tryk i karvæggen som følge af den nedsatte blodgennemstrømning. Dette vil gruppen undersøge nærmere ved at udtage blodkar fra hjernen og udsætte karrene for ændringer i blodtilførsel og samtidigt registrere de processer, der kan føre til, at der udtrykkes nye signalstoffer og receptorer. EN HELT NY VINKEL

Der er et meget stort behov for at finde nye veje og muligheder for at behandle patienter med slagtilfælde. Forskningen har igennem mange år fokuseret på at udvikle nye behandlinger, der kan beskytte nervevævet og gøre det mere resistent mod iltmangel, men det er ikke lykkedes. Derfor er disse nye fund en helt ny vinkel på forståelsen af det, der

Worsened cerebral ischemia

Stroke

Edema

Vasoconstriction

• Changes in cerebrovascular wall shear stress

Inflammation

• Other factors from ischemic brain tissue

BBB opening Vasoconstrictor GPCR upregulation ETA/B

Breakdown of BBB proteins

5-HT1B AT1

TX A2

Proinflammatory cytokines

CaMKII PKC

ERK1/2

TFs Cytokines

Cytokines

p38/JNK

Cerebrovascular smooth muscle cell

Leukocyte

BLODKARVÆGGENS MUSKELCELLELAG

MMPs

Leukocyte

Figuren viser nogle af de cellulære forandringer der sker kort efter et slagtilfælde. Nye receptorer dannes og finder vej til cellens ydervæg. Det drejer sig om endothelin (ETA/B), 5-hydroxytryptamine (5-HT1B), angiotensin (AT1) og thromboxan (TXA2) receptorerne. Disse receptorer forårsager en sammentrækning af blodkarret, og nedsætter dermed blodtilførslen, hvilket er kritisk, da vævsområdet allerede er ramt af nedsat blodtilførsel som følge af slagtilfældet. Figuren viser tillige, at en hel række signalstoffer bliver opreguleret, herunder ekstracellulært reguleret kinase (ERK 1/2, protein kinase C (PKC) og andre. Ved at blokere nogle af disse signalstoffer eller receptorerne på cellens overflade vil det være muligt at forbedre blodforsyningen til hjernen og dermed øge mulighederne for hjernevævets overlevelse. Den nye viden om disse processer gør det muligt at finde helt nye veje i behandlingen af slagtilfælde.

DANMARKS FØRSTE STORE INTERNATIONALE FORSKNINGSPRIS Lundbeckfonden stiftede i juli 2010 den selvstændige Grete Lundbeck European Brain Research Foundation med det formål at hædre fremragende europæiske hjerneforskere og styrke samspillet mellem dansk og europæisk hjerneforskning ved at uddele The Brain Prize på Euro 1 mio. Fonden er opkaldt efter Grete Lundbeck, fordi hun i 1954 med stort fremsyn stiftede Lundbeckfonden og dermed muliggjorde Lundbeckfondens uddelinger til forskning. Den nye fonds finansielle grundlag tilvejebringes gennem donation fra Lundbeckfonden.

De tre prisvindere får overrakt The Brain Prize af præsidenten for Det Europæiske Forskningsråd (ERC) Helga Nowotny.

Den nye fondsbestyrelses majoritet udgøres af medlemmer, der er uafhængige af Lundbeckfonden, med rektorerne for universiteterne i København, Syddanmark og Aarhus som fødte medlemmer. Prismodtagere indstilles til bestyrelsen af en Selection Committee, bestående af internationalt højt anerkendte forskere. Bestyrelsen må ikke deltage i bedømmelsesarbejdet. Fondens administration ledes af direktør, dr.med. Kim Krogsgaard. Lundbeckfondens bestyrelse har i flere år overvejet at etablere en stor international, personlig forskerpris indenfor neurovidenskab, der samtidig, som et led i Lundbeckfondens uddelingsstrategi, skulle være med til at styrke dansk forskning på området. Granskning af det internationale forskerpris ”univers” viste, at antallet af priser er meget stort og i vækst, men også, at der skal en forbløffende stor indsats til for at tilføre en forskerpris tilstrækkelig gennemslagskraft. En ny pris skal have sin egen profil og kræver en selvstændig uddelingsorganisation for klart at signalere, at prisen udelukkende tildeles på forskningsmæssige præmisser.

Enhver kan nominere kandidater til prisen bortset fra medlemmer af bestyrelsen, Selection Committee samt Lundbeckfondens bestyrelse og administration. Prismodtagerne skal have ydet fremragende bidrag til europæisk hjerneforskning, hvor spektret strækker sig fra basal- til klinisk forskning. Modtagerne skal enten have ydet deres indsats i Europa eller gennem et tæt samarbejde med europæiske forskningsmiljøer. De skal være forskningsaktive med mindst 10 års forskning foran sig, dog ikke snævert defineret i forhold til formel pensionsalder, idet mange af nutidens fremragende forskere fortsætter på frontlinie niveau efter pensioneringen.

Det viste sig også, at de økonomisk største personlige forskerpriser på USD 1 mio. eller mere uddeles i Skandinavien, Israel og Hongkong med Nobelpriserne i spidsen. Der er en lang række tungtvejende årsager til, at Nobelpriserne i over 100 år har været og vedbliver at være blandt verdens mest prestigefyldte personlige priser.

Til prisen er knyttet et outreach program, hvor prismodtagerne skal interagere med danske forskere gennem møder, masterclasses, sitevisits og gennem samarbejde, hvis der viser sig interessante muligheder. Det er hensigten, at outreach programmet især skal give unge forskere lejlighed til at stifte bekendtskab med de topforskere, der på denne måde

gennem årene vil besøge Danmark. Yderligere er der til programmet knyttet rejsestipendier til yngre forskere. Outreach programmet planlægges af førende neuroforskere ved de danske universiteter og Dansk Selskab for Neuroforskning. Selection Committee er hvervet blandt førende og højt anerkendte neuroforskere fra Europa, USA og Asien med professor Colin Blakemore, Oxford, som formand, og professor Thomas Hökfelt, Karolinska Institutet, som næstformand. Komiteens medlemmer har alle givet udtryk for, at prisen er et interessant nyt og meget velkomment bidrag til styrkelse af hjerneforskningen. Alle har udvist stor entusiasme og har ydet en stor og højt kvalificeret arbejdsindsats i det første år. Især har formanden, professor Colin Blakemore, ydet en enestående indsats til gavn for etableringen af prisen. Efter en intensiv PR-kampagne i løbet af sommeren 2010 blev der modtaget et substantielt antal nomineringer af topkvalificerede forskere, hvilket er meget tilfredsstillende. Prisen for 2011 blev tildelt tre ungarske forskere: Tamás Freund (Ungarn), Györgyi Buzaki (USA) og Péter Somogyi (UK) på baggrund af deres: ”vidtrækkende tekniske og konceptuelt enestående forskning i den funktionelle organisering af de neuronale kommunikationsveje i hjernebarken, specielt i hippocampus, en region, der har afgørende betydning for bestemte former for erindring og hukommelse”.

Prismodtagerne og medlemmer af fondens bestyrelse.

Prisen blev overrakt af præsidenten for Det Europæiske Forskningsråd (ERC) Helga Nowotny den 2. maj ved en festlig ceremoni i Den Sorte Diamant. Som start på outreach programmet gav de tre modtagere hver en offentlig prisforelæsning den 3. maj på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) i København. Nils Axelsen, overlæge, dr. med., bestyrelsesformand, Grete Lundbeck European Brain Research Foundation

The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical.

METODE, MOTIVATION OG BALLONDANS I efteråret 2009 pakkede fem medarbejdere fra Experimentariums udviklingsafdeling kufferten og den nyerhvervede MetodeLab-bus med kasser, grej, arbejdshæfter og bøger for at begive sig rundt i landet på en længere turné. Et års intensivt udviklingsarbejde var afsluttet, og 534 natur/teknik lærere fra 22 kommuner i Danmark skulle nu udfordres med det naturvidenskabelige kursus MetodeLab.

MetodeLab er et to-dages lærerkursus, som er udviklet med særligt fokus på de lærere, som underviser i natur/teknik men ikke har faget som linjefag. Natur/teknik er et samlet fag, som skal dække al naturfagsundervisning fra 1. til 6. klasse. Faget har eksisteret i Danmark siden 1993. Ideen til kurset blev født i starten af 2007 i erkendelse af, at vi i Danmark mangler lærere, som har lyst til at undervise i natur/teknik. I september samme år bevilgede Lundbeckfonden DKK 6,5 mio. til projektet, og Experimentariums medarbejdere kunne gå i gang med en længere udviklingsproces. OBSERVATION, MODELLER, EKSPERIMENTER OG PRØV-DIG-FREM

Udgangspunktet for MetodeLab har været at styrke lærernes kompetencer og præsentere dem for, hvordan de kan undervise i naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og dermed tilrettelægge undervisningen bedre. Kursusdelen er projektets omdrejningspunkt og bygger på fire konkrete undersøgelsesmetoder: Observation, modeller, eksperiment og prøv-dig-frem.

”Dejligt med så meget fokus på metoderne, at vi kan give eleverne mod på at gå ud og undersøge verden.” Evalueringen har resulteret i to overordnede vurderinger: Den ene er en meget positiv vurdering af selve kurset, som ifølge lærerne har givet dem ny indsigt og inspiration. Lærerne giver udtryk for, at MetodeLab har været tilrettelagt så kursets indhold er direkte anvendeligt i undervisningen. Den anden vurdering er, at selv om lærerne generelt er meget positive over for kurset, er der forskel på, hvor meget de efterfølgende anvender det, de har lært i deres undervisning. METODELAB OG FREMTIDEN

På kurset arbejdes der blandt andet med simple virkemidler som balloner og sæbebobler, og lærernes begejstring over, at man på en sjov måde kan undersøge sin omverden sammen med eleverne, uden at give afkald på fagligheden, var til at tage og føle på. METODEKIT – EN INSPIRATIONSKASSE TIL HVERDAGSBRUG

Som inspiration til den videre undervisning ude på skolerne får lærerne i løbet af kurset udleveret værktøjskassen ’Metodekit’. En kasse, som er fyldt op med forskellige undersøgelsesmetoder og materialer lige fra piberensere til krokodillenæb. Billige og brugbare ’hverdagsting’, som kan inspirere lærerne til at udnytte et smalt materialebudget på 2.000 kr. om året på en ny måde. Kursusmaterialet omfatter også et arbejdshæfte samt den uddybende bog ’MetodeLab – en antologi’.

’Hvornår kommer vi på Metodelab 2?’ Et spørgsmål, som mødte underviserne flere gange på deres tur rundt i landet. Mange kursusdeltagere mente, at MetodeLab for alvor og måske for første gang havde givet dem et fælles grundlag at undervise ud fra. Det er derfor glædeligt, at efterspørgslen på MetodeLab fortsætter og kurset indgår i projektgruppens skemalægning for 2011. Som en naturfagskoordinator udtrykker det: ”Alle andre kurser, inkl. læreruddannelsen, tager kun fat i fagligheden. Altså hvordan fungerer vandets kredsløb. MetodeLab viser os, hvordan vi rent faktisk kan undervise i vandets kredsløb.” Regeringen har opstillet mål om, at danske skoleelever skal være blandt verdens bedste i naturfag i 2020. Med Metodelab har Experimentarium og Lundbeckfonden taget et vigtigt skridt på vejen.

FRA GEDSER TIL SKAGEN

Lundbeckfondens donation muliggjorde, at kurserne i 2009 kunne afholdes gratis, og interessen var så stor, at flere kommuner stod på venteliste. Da det kan være en stor økonomisk byrde for de trængte kommunekasser at sende så mange lærere på kursus i København, valgte projektgruppen primært at lade kurset foregå i nærområdet og selv tage på ’turné’ rundt i landet. Både kommunernes naturfagskoordinatorer, skoleledere og lærere var meget glade for denne opsøgende form, og med deltagelse af 22 kommuner fordelt over hele landet, er projektgruppens ambitioner om, at MetodeLab ikke kun skulle være et ’københavner-projekt’, blevet indfriet. POSITIV EKSTERN EVALUERING

Kurset er blevet grundigt evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen bygger bl.a. på tre spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, der har deltaget i kurset. Undersøgelserne er gennemført umiddelbart inden, umiddelbart efter og et halvt år efter kurset.

”På MetodeLab kurset fandt jeg ’the missing link’. Den brik jeg hele tiden har manglet i min undervisning til at kitte alle delene sammen.”

Krokodillenæb, lup, piberensere og elpærer. Metodekit kassen med tilhørende hæfte gav et kvalificeret bud på, hvordan man snor sig igennem natur/teknik undervisningen med et samlet materialebudget på 2.000 kroner pr. år.

Bøgerne er midlertidigt sat på hylden, og ’prøv-dig-frem’ metoden skal vise, hvor få balloner man kan nøjes med, når de skal holde to lærere i luften.

”På seminariet har jeg ikke lært noget, der ligner det her – overhovedet!”

LUNDBECKFOND INVEST A/S Er økonomisk velkonsolideret, uafhængig og opnår et stabilt løbende årligt afkast til at understøtte den fortsatte forretningsudvikling og finansiere fondens uddelingsaktiviteter. Udøver et aktivt ejerskab af selskaberne i koncernen med fokus på at skabe langsigtet vækst med konkurrencedygtige afkast. Det sker bl.a. gennem fondens repræsentation i virksomhedernes bestyrelser, understøttet af interne analyser af selskabernes forretningsstrategi, udvikling og konkurrencedygtighed. Opdeler erhvervsaktiviteterne i: • Direkte ejerskaber: som betydelig og langsigtet aktionær i modne innovative og

vidensbaserede virksomheder inden for sundhedsområdet, herunder H. Lundbeck A/S. • Lundbeckfond Ventures: som aktiv investor i udviklingen af et innovativt og høj- teknologisk erhvervsliv indenfor life science baserede venture virksomheder. • Porteføljeinvesteringer: med løbende stabilt årligt afkast. De udgør kapitalbasen for uddelingsaktiviteterne og sikrer samtidig et finansielt beredskab for den fortsatte udvikling af de direkte ejede virksomheder.

AKTIVFORDELING

H. LUNDBECK A/S 55% ALK-ABELLÓ A/S 5% LUNDBECKFOND VENTURES 2% PORTEFØLJEINVESTERINGER 38%

FORDELING AF PORTEFØLJEINVESTERINGER

DANSKE OBLIGATIONER 14% KREDITOBLIGATIONER 8% LIKVIDITET 30% AKTIER 38% UNOTEREDE FONDE 6% EJENDOMME 4%

LUNDBECKFONDENS ERHVERVSMÆSSIGE AKTIVITETER

Lundbeckfondens erhvervsmæssige aktiviteter udøves gennem det helejede investerings- og holdingselskab Lundbeckfond Invest A/S, tidligere LFI a/s. Aktiviteterne er delt op i direkte ejerskaber, i venture investeringer indenfor life science gennem Lundbeckfond Ventures samt i porteføljeinvesteringer. Lundbeckfond Invest A/S udlodder udbytte til Lundbeckfonden til finansiering af fondens uddelingsaktiviteter. De samlede aktiver opgjort til markedsværdi steg med DKK 2.372 mio. til DKK 26.549 mio. i 2010. De direkte ejerskaber udgjorde 60 pct. af aktiverne og bestod ved udgangen af 2010 af H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S. Ejerandelene har i 2010 uændret været 70 pct. af aktierne i H. Lundbeck A/S og 38 pct. af aktierne og 66 pct. af stemmerne i ALK-Abelló A/S. Porteføljeinvesteringer udgjorde 38 pct. af aktiverne, mens Lundbeckfond Ventures udgjorde resten. Den strategiske ramme for Lundbeckfond Invest A/S fremgår af foregående side. I henhold til strategien er det erklærede mål at udbygge de erhvervsmæssige aktiviteter for derigennem at understøtte Lundbeckfondens formål om at gøre en forskel for menneskers sundhed og helbred. Direkte ejerskaber i modne selskaber inden for sundhedsom-

rådet samt venture investeringer i life science virksomheder gennem Lundbeckfond Ventures er elementer i denne strategi. 2010 blev et godt år for Lundbeckfond Invest A/S med stigende aktivitet og overskud. Selskaberne H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S viste stigende omsætning og overskud, og ultimo året blev beslutningen om at købe 36 pct. af Falck A/S, som et tredje direkte ejerskab, annonceret. Lundbeckfond Ventures gennemførte i 2010 sine første fire direkte investeringer. Porteføljeinvesteringerne gav et tilfredsstillende afkast. REGNSKABSMÆSSIGT RESULTAT

Lundbeckfond Invest A/S’ regnskabsmæssige resultat udgjorde DKK 2.587 mio. i 2010 mod DKK 2.488 mio. i 2009. Resultatet fra kapitalandelene steg til DKK 1.554 mio. i 2010 mod DKK 1.169 mio. året før. Dette resultat var primært drevet af H. Lundbeck A/S, og der var tale om selskabets hidtil bedste resultat. Associerede selskaber gav et negativt resultat på DKK 75 mio. primært påvirket af underskud i LifeCycle Pharma A/S. Lundbeckfond Ventures gav et tab på DKK 6 mio. i 2010 mod et overskud i 2009

Bertil From, CFO for Lundbeckfond Invest A/S

på DKK 30 mio., der kan henføres til investeringer i unoterede life science venturefonde, som administreres af Lundbeckfond Ventures. Afkastet på porteføljeinvesteringerne udgjorde DKK 1.060 mio. i 2010 mod DKK 1.304 mio. i 2009. Omkostningerne blev DKK 19 mio. i 2010 mod DKK 15 mio. i 2009. Stigningen skyldes primært udgifter til nye forretningsinitiativer, bl.a. Lundbeckfond Ventures. For en nærmere beskrivelse af udviklingen i H. Lundbeck A/S, ALKAbelló A/S og Lundbeckfond Ventures henvises til selvstændige afsnit på de næste sider. PORTEFØLJEINVESTERINGER

2010 blev et modsætningsfyldt år både økonomisk og på de finansielle markeder. På den ene side udviklede kreditkrisen sig til en statsfinansiel krise med problemer i først Grækenland og siden Irland, Portugal og delvist Spanien. De lange renter i de ”sikre” økonomier faldt frem til august, og USA påbegyndte i november nye kvantitative lempelser af pengepolitikken. På den anden side steg virksomhedernes indtjening, hvorfor aktiekurserne og kreditmarkederne klarede sig godt. Porteføljeinvesteringerne inkl. ejendomsselskabet Obel-LFI Ejendomme A/S gav et afkast på 11,5 pct. modsvarende DKK 1.060 mio. i 2010, hvilket var tilfredsstillende givet den økonomiske usikkerhed. Porteføljeinvesteringerne udgør herefter DKK 10.214 mio. mod DKK 9.376 mio. ved udgangen af 2009. Alle aktivklasser gav et positivt afkast i 2010, som det også var tilfældet i 2009. Afkastet på aktiebeholdningen har udgjort 20,3 pct., på danske obligationer 5,0 pct. og på

erhvervsobligationer 14,5 pct. Private equity og andre unoterede fonde har givet 20,2 pct. i afkast, mens afkastet på ejendomme blev 8,8 pct. Fordelingen af porteføljeinvesteringerne fremgår af foregående side. De største eksponeringer er ved udgangen af 2010 aktier med 38 pct., danske obligationer med 14 pct. og likviditet med 30 pct. Den høje likviditet ultimo året skal ses i lyset af købet af 36 pct. af Falck A/S, som blev gennemført i januar 2011. Aktieandelen og eksponeringen til private equity og andre unoterede fonde blev øget i løbet af året i forventning om stigende aktiekurser og øget aktivitet i de private equity fonde, der er investeret i. Varigheden på obligationsporteføljen blev reduceret i løbet af året i takt med de faldende renter og i forventning om, at renterne var ved at nå bunden. UDSIGTERNE FOR 2011

Lundbeckfond Invest A/S’ resultat vil afhænge af de erhvervsmæssige aktiviteter i H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S og Falck A/S samt afkastet fra porteføljeinvesteringerne og Lundbeckfond Ventures. For en nærmere omtale af de tre direkte ejerskaber henvises til selskabernes hjemmesider: www.lundbeck.com, www.alk-abello.com og www.falck.com.

H. LUNDBECK A/S

H. Lundbeck A/S er en specialiseret medicinalvirksomhed, der udvikler lægemidler til behandling af hjernesygdomme med udgangspunkt i egen forskning. Hjernesygdomme er ofte stærkt invaliderende for den enkelte patient, belastende for de pårørende og dyre for samfundet. For en lang række hjernesygdomme er der desuden et åbenbart behov for bedre og mere effektiv behandling. Lundbeck annoncerede i 2010 en ny forskningsstrategi, som tager udgangspunkt i ny viden om sygdomsbiologi og de biologiske sammenhænge og mekanismer, som menes at være grundlæggende årsager til mange hjernesygdomme. Det giver mulighed for at udvikle nye innovative lægemidler, der ikke alene kan behandle symptomerne, men også kan påvirke sygdommenes forløb. Endvidere har Lundbeck etableret et øget eksternt samarbejde gennem partnerskaber med forskere i hele verden. 2010 var et år med fortsat fokus på effektivisering af forretningen, omkostningsstyring samt omfattende aktiviteter indenfor forretningsudvikling og udvidelse af pipeline og produktplatform. På den baggrund står selskabet klart bedre rustet til patentudløbene på flere hovedprodukter i perioden 2012-2014 samt det prispres, som flere lande har sat den farmaceutiske industri under. Lundbeck gik ud af 2010 med den hidtil højeste omsætning og en solid stigning i indtjeningen. Selskabet har to produktkandidater i registreringsfasen, fem projekter i fase III og fire projekter i fase II. Det er den bredeste pipeline i selskabets historie. Endvidere har selskabet i 2010 indgået en række nye partnerskaber, både for at tilføre nye produkter til salgsstyrken og sikre maksimal udnyttelse af det kommercielle potentiale for eksisterende produkter. Således indgik Lundbeck bl.a. en aftale med Merck & Co. Ltd., der gav Lundbeck rettighederne udenfor USA, Kina og Japan til salg af asenapin (Sycrest®/Saphris®) til behandling af skizofreni og bipolar lidelse. Lundbeck sikrede sig aftaler til Azilect® i seks asiatiske markeder og udvidede samarbejdet med Xian-Jannsen Pharmaceuticals Ltd. i Kina vedr. Lexapro®.

Resultatet af den primære drift (EBIT) steg godt 17 pct. i 2010 til DKK 3.357 mio. svarende til en EBIT-margin på 22,7 pct. mod 20,8 pct. i 2009. Fremgangen i lønsomheden blev blandt andet skabt gennem øget salg kombineret med fokus på omkostningsstyring og effektivisering. Udgifterne til forskning og udvikling faldt, men udgør fortsat over 20 pct. af omsætningen. Årets resultat steg 23 pct. til DKK 2.466 mio. mod DKK 2.007 mio. i 2009 og er således Lundbecks hidtil bedste resultat. I tråd med den forretnings- og regnskabsmæssige udvikling steg Lundbeck-aktien i 2010 med 11,9 pct.

Lundbeck nåede sin højeste omsætning nogensinde i 2010 med DKK 14.765 mio. Det svarer til en vækst på 7 pct. i forhold til 2009 og var drevet af positiv fremgang for de tre hovedprodukter Cipralex®, Ebixa® og Azilect®, som i alt steg 9 pct., samt af øget salg af de to nyeste produkter, Xenazine® og Sabril®.

ALK-ABELLÓ A/S

ALK-Abelló A/S er et internationalt førende selskab indenfor forebyggelse, diagnostik og behandling af allergi, en sygdom som udgør et hastigt stigende helbredsproblem for mange. Behandlingen foregår med immunterapi, hvor patienterne løbende udsættes for allergenet – det stof, de er allergiske overfor – i form af allergivacciner. Derved reetableres den normale tolerance i immunforsvaret, og der opnås en langvarig reduktion i allergisymptomerne. ALK er internationalt førende inden for udviklingen af allergivacciner i tabletform og det første produkt, GRAZAX®, er godkendt i Europa, mens tabletter mod andre allergier er i klinisk udvikling. I 2010 har ALK revideret strategiplanen med fokus på fortsat fremgang i salg og indtjening samt udvikling og kommercialisering på globalt plan via partnerskaber. ALK opkøbte som led i denne strategi og med fokus på konsolidering to virksomheder i henholdsvis Holland og USA. Endvidere lagde selskabet grunden til den aftale med japanske Torii Pharmaceutical Co. Ltd., som blev offentliggjort i begyndelsen af 2011 omfattende en eksklusiv licens til Torii til det japanske marked for ALKs produkter til diagnosticering og behandling af husstøvmideallergi, herunder en tabletbaseret vaccine. På det nordamerikanske marked har selskabet en eksklusiv partnerskabsaftale med Merck omfattende de tabletbaserede produkter. ALK forberedte i 2010 produktion af GRAZAX® med tilhørende doku-

mentation og kvalitetssystemer til Nordamerika, mens Merck indledte dialog med FDA angående ansøgning om registrering og markedsgodkendelse af GRAZAX® mod græspollenallergi. ALK styrkede også produktsortimentet bl.a. gennem lancering af en ny og forbedret injektionsvaccine, AVANZ® på nye markeder og udvikling af adrenalinpennen, JEXT®, med en længere holdbarhed end konkurrerende produkter. JEXT® forventes markedsført i 2011 i de første europæiske lande. ALK-Abelló A/S nåede i 2010 for første gang en omsætning på over DKK 2 mia. Omsætningen steg 9 pct. til DKK 2.140 mio. med en vækst i vaccinesalget på 10 pct. Salgsvæksten var bredt funderet men dog samtidig påvirket negativt af, at henholdsvis de hollandske og tyske myndigheder i 2009 og 2010 gennemførte en række politiske indgreb over for medicintilskud og -priser. Resultatet af den primære drift (EBIT) steg knap 10 pct. i 2010 til DKK 192 svarende til en EBIT-margin på 9 pct., hvilket er uændret i forhold til 2009. De samlede driftsomkostninger steg godt 10 pct. til DKK 1.948 mio. fra DKK 1.760 i 2009. Årets udgifter til forskning og udvikling udgjorde DKK 366 mio. Årets resultat steg godt 8 pct. til DKK 128 mio. mod DKK 118 mio. i 2009. Selskabets aktiekurs faldt med 21 pct. i 2010.

FALCK A/S

Falck A/S er en nordisk baseret virksomhed, men havde ved årets slutning aktiviteter i 25 lande på fem kontinenter. Alle Falcks aktiviteter er rettet mod at forebygge ulykker og sygdom, at yde assistance i katastrofe-, ulykkes- og nødsituationer og at hjælpe mennesker med at komme videre i livet efter sygdom eller ulykke. Falck er den største private ambulanceoperatør i Europa, hvor Falck i syv lande betjener befolkningen med ambulancekørsel i tæt samarbejde med myndighederne. Efter opkøb i 2010 og 2011 driver Falck også betydelige ambulancetjenester i USA og Latinamerika. Desuden er Falck det største private brandvæsen i Europa med aktiviteter i ti lande. Omkring 1,8 million danskere, svenskere, nordmænd, finner og estere abonnerer på en eller flere af Falcks assistanceydelser. Formålet med disse ydelser er at sikre abonnenterne den højest opnåelige grad af tryghed – enten i form af forebyggelse af uheld og ulykker eller i form af hurtig og kompetent hjælp – hvis uheldet alligevel er ude. Falcks assistanceydelser retter sig først og fremmest mod områderne sundhed, bil, bolig og rejse.

Globalt er Falck førende inden for rednings- og sikkerhedskurser til især medarbejdere i offshore-sektoren og den maritime sektor. Også den kemiske industri, brandvæsener, flyindustrien og militære enheder betjenes af Falck på mere end 30 træningscentre i 14 lande verden over. I Norden leverer Falck Healthcare sundhedsydelser til både private virksomheder og det offentlige, hvilket blandt andet sker på mere end 200 sundhedscentre. Falck tog i 2010 yderligere, væsentlige skridt i retning af at blive en global organisation. Falcks ambulancer begyndte også at betjene borgere i både Nord- og Latinamerika. Aldrig før har Falck uddannet så mange kursister i redning og sikkerhed på et stadigt voksende antal træningscentre verden over. Og Falck styrkede sin assistanceforretning i Norden betydeligt gennem aftaler med nye, stærke samarbejdspartnere. Falck-koncernen opnåede i 2010 en stigning i omsætningen på 11,1 pct. til DKK 8,4 mia. Omsætningen fra aktiviteter uden for Danmark steg i lighed med de foregående år og udgjorde 36,7 pct. – mod 34,6 pct. året før. Væksten på markeder uden for Danmark var således 18,2 pct., hvoraf organisk vækst udgjorde de 6,7 pct. Den organiske vækst i Danmark var 4,2 pct. Væksten afspejles i årets resultat, hvor EBITA steg med 16,3 pct. til DKK 839 mio.

LUNDBECKFOND VENTURES Lundbeckfond Ventures er en 'evergreen' life science venturefond etableret af Lundbeckfond Invest A/S i efteråret 2009. Evergreen-fondsstrukturen gør det muligt for Lundbeckfond Ventures at have en fleksibel investeringsstrategi og et langsigtet investeringsperspektiv. For indeværende forventer Lundbeckfond Ventures at investere i 3-5 nye virksomheder om året. Lundbeckfond Ventures investerer især i projekter og firmaer inden for udvikling af nye lægemidler og medicinske teknologier. Det primære fokus er på private virksomheder med tidlige kliniske resultater og medicinske teknologivirksomheder, der er udviklet til det niveau, hvor de enten har opnået regulatorisk godkendelse for deres produkter eller er i færd med at opnå en sådan. Hvad angår nye lægemiddel-udviklingsprogrammer, har specialproduktområdet særlig interesse. Det primære geografiske fokusområde er Europa, men Lundbeckfond Ventures investerer også selektivt i USA gennem sit netværk. Lundbeckfond Ventures påtager sig rollen som ledende investor i Nordeuropa, alene eller i fællesskab med andre investorer med samme investeringsstrategi. INVESTERINGER I 2010 I løbet af 2010 investerede Lundbeckfond Ventures i fire virksomheder: EpiTherapeutics, Asante Solutions, Syntaxin samt DBV Technologies. Lundbeckfond Ventures har desuden ansvaret for Lundbeckfond Invest A/S' investering i LifeCycle Pharma A/S og de unoterede life science fondsinvesteringer, som tidligere blev håndteret af Lundbeckfond Invest. Teamet vurderede i løbet af 2010 et stort antal investeringsmuligheder og etablerede et netværk af rådgivere og konsulenter.

Johan Kördel, Senior Investment Director Mette Kirstine Agger, Executive Director, Head of Lundbeckfond Ventures Casper Breum, Investment Director

TEAM 2010 var det første hele år for Lundbeckfond Ventures, og enheden er nu etableret med et team på foreløbig 3 personer. En meget væsentlig kvalitet ved teamet er den brede operationelle, strategiske og ledelsesmæssige brancheerfaring og et omfattende internationalt netværk inden for både biotek- og medicinalområdet. Lundbeckfond Ventures engagerer sig aktivt i at udvikle porteføljevirksomhederne og indgår i et tæt samarbejde med ledelser og bestyrelser.

PORTEFØLJENYHEDER OG STATUS MED UDGANGEN AF 2010

LifeCycle Pharma A/S LifeCycle Pharma (LCP) udpegede en ny adm. direktør sidst i 2009, udvidede i løbet af 2010 ledelsesgruppen, fokuserede organisationen samt reducerede antallet af medarbejdere. I juli blev der opnået positive resultater i de kliniske fase-II studier med selskabets væsentligste udviklingsprogram LCP-Tacro™ i både nytransplanterede nyre- og leverpatienter. I august fik LCP godkendt en 'Special Protocol Assessment' (SPA) for LCP-Tacro™ hos FDA for det afgørende fase-3-studie i de novo nyretransplantationspatienter, hvorefter fase-3-studiet påbegyndtes. Virksomheden styrkede desuden sin økonomiske position ved i november at gennemføre en fuldt tegnet aktieemission, der indbragte DKK 442 mio.

Med disse midler forventes LCP at kunne finansiere hele udviklingen af LCP-Tacro™ frem til indlevering af registreringsansøgningen i henholdsvis USA og EU. EpiTherapeutics Det unge selskab EpiTherapeutics nåede sidste år markante mål både organisatorisk og videnskabeligt. Selskabet har endvidere tiltrukket både Astellas Ventures og Merck-Serono Ventures som nye investorer og indgået et velfinansieret tre-årigt forskningssamarbejde med medicinalfirmaet Abbott angående nye mål for lægemiddelforskning.

PORTEFØLJEN 2010

Engangs-insulinpumpe til konkurrencedygtige priser, pålidelig drift og med et brugervenligt og attraktivt design.

dbv

technologies

En portefølje med produkter under klinisk udvikling til immunterapeutisk behandling af fødevareallergier og et program i fase I rettet mod jordnøddeallergi. Dosering af allergener sker gennem huden via et medicinsk plaster Viaskin®. Udvikling af nye potentielle lægemidler til behandling af kræft baseret på internationalt førende forskning i epigenetik af professor Kristian Helin og hans gruppe ved København Universitet. Udvikler LCP-Tacro™ til immunsupression. Stoffet er i fase III. Virksomhedens første produkt blev godkendt af FDA i 2008, og andre programmer befinder sig i tidlig klinisk udvikling og bygger på LCP’s teknologiplatform MeltDose® (NASDAQ OMX).

Targeted Secretion Inhibitors

Udvikler nye biologiske lægemidler til behandling af sygdom ved målrettet hæmning af cellulær sekretion. Hovedprogrammet er inden for smertebehandling i klinisk fase II under en licensaftale med Allergan. Andre tidligere interne forskningsprogrammer er inden for akromegali og kræft.

43 Targeted Secretion Inhibitors

RESUMÉ AF REGNSKAB FOR FONDEN 2010 1.554 Resultatandel fra H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S og associerede virksomheder 1.052 Porteføljeafkast i Lundbeckfond Invest A/S (19) Driftsomkostninger i Lundbeckfond Invest A/S

DKK mio.

FONDENS RESULTATOPGØRELSE FOR 2010

ERHVERVSMÆSSIGT RESULTAT

2.587

Porteføljeafkast i fonden Driftsomkostninger i fonden

130 (17)

IKKE ERHVERVSMÆSSIGT RESULTAT

113

Resultat før skat Skat

2.700 3

Årets resultat før uddelinger

2.703

FONDENS FORMUE PR. 31. DECEMBER 2010

Erhvervsmæssige finansielle anlægsaktiver: Kapitalandele i H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S og associerede virksomheder 8.498 Porteføljeaktiver m.v., netto 10.361 18.859 Ikke erhvervsmæssige aktiver: Finansielle aktiver i fonden Grunde og bygninger Tilgodehavender/likvide beholdninger

Aktiver i alt Skyldige bevilgede beløb m.v.

2.651 27 333 3.011

21.870 917 20.953

Lundbeckfonden er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og årsregnskabsloven og vil i tilknytning til regnskab for fonden indsende koncernregnskab for Lundbeckfond Invest-koncernen omfattende det 100 pct. ejede datterselskab Lundbeckfond Invest A/S samt H. Lundbeck-koncernen og ALK-Abelló-koncernen. Ovenstående regnskabsopstillinger afviger fra nævnte lovs bestemmelser for såvidt angår specifikation og opstillingsform. De erhvervsmæssige aktiebesiddelser i H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S er opgjort til indre værdi, i alt DKK 8.252 mio. Markedsværdien opgjort til børskurser pr. 31. december 2010 er for Lundbeckfond Invest A/S aktiebesiddelse i H. Lundbeck A/S og for B-aktier i ALK-Abelló A/S i alt DKK 15.617 mio.

BESTYRELSE

(SET FRA VENSTRE) JES ØSTERGAARD, DIREKTØR, CIVILINGENIØR THORLEIF KRARUP, NÆSTFORMAND I LUNDBECKFOND INVEST A/S, DIREKTØR, HA & HD

KIM KLITGAARD, OPERATØR, MEDARBEJDERREPRÆSENTANT KEN LILJEGREN, SENIOR PROJEKTLEDER, CIVILINGENIØR, MEDARBEJDERREPRÆSENTANT

MIKAEL RØRTH, NÆSTFORMAND, PROFESSOR, OVERLÆGE, DR. MED. NILS AXELSEN, OVERLÆGE, DR. MED. MOGENS BUNDGAARD-NIELSEN, FORMAND, DIREKTØR, CIVILINGENIØR, HD

PETER ADLER WÜRTZEN, RESEARCH SCIENTIST, PH.D., MEDARBEJDERREPRÆSENTANT JØRGEN HUNO RASMUSSEN, ADM. KONCERNDIREKTØR, CIVILINGENIØR

LEDELSE

STEEN HEMMINGSEN

ANNE-MARIE ENGEL

DIREKTION STEEN HEMMINGSEN, ADM. DIREKTØR, PH.D. UDDELINGSADMINISTRATION /SEKRETARIAT BRITT WILDER, DIREKTIONSSEKRETÆR

BERTIL FROM

FORSKNING ANNE-MARIE ENGEL, FORSKNINGSCHEF, PH.D. SISSEL VORSTRUP, ASSOCIATE DIRECTOR OF RESEARCH, DR. MED. ULLA JAKOBSEN, SCIENCE MANAGER KIRSTEN LJUNGDAHL, SEKRETÆR

FINANS OG INVESTERING BERTIL FROM, CHIEF FINANCIAL OFFICER CLAUS KØHLER CARLSSON, DIRECTOR, ACCOUNTING & TAX VIBEKE P. BACHE, REGNSKABSCHEF SUSANNE BERNTH, SENIOR CONTROLLER NINA KAMILLE HOLMGAARD, REGNSKABSASSISTENT

METTE KIRSTINE AGGER LUNDBECKFOND VENTURES METTE KIRSTINE AGGER, EXECUTIVE DIRECTOR, HEAD OF LUNDBECKFOND VENTURES, M.BA JOHAN KÖRDEL, SENIOR INVESTMENT DIRECTOR, PH.D., ASSOC. PROFESSOR CASPER BREUM, INVESTMENT DIRECTOR, M.BA

LUNDBECKFONDENS ORGANISATION

LUNDBECKFONDEN Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1954, hvis hovedformål er at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed og yde finansiel støtte til videnskabelig forskning af høj kvalitet.

UDDELINGER DKK 400 MIO. / ÅR

100%

LUNDBECKFOND INVEST A/S Investerings- og holdingselskab

PORTEFØLJE INVESTERINGER

70%

38%

36%

H. LUNDBECK A/S

ALK-ABELLÓ A/S (66% af stemmer)

FALCK A/S

LUNDBECKFOND VENTURES

50%

OBEL-LFI EJENDOMME A/S

PORTEFØLJE SELSKABER

Lundbeckfonden Vestagervej 17 2900 Hellerup

ISSN 1901-5933 Design: Klaus Wilhardt Foto: Pernille Ringsing Maud Frisenfeldt Jakob Boserup

Tlf 39 12 80 00 Fax 39 12 80 08 www.lundbeckfonden.dk

Motiverer, inspirerer og bl.a. gennem tildeling af at styrke fri dansk primært indenfor sundh fremme fors at være en udfordrende i Lundbeckkonc arbejdende innovativ til at gøre dem føren

www.lundbeckfonden.dk www.lundbeckfondinvest.dk www.lundbeckfondventures.dk 48