Magasinet by Lundbeckfonden

2016-2017

Magasinet

Udsigt til nye behandlinger mod koncentrationsbesvÃ¦r

TARMBAKTERIER BRAIN PRIZE VINTERDEPRESSION BRAINSTRUC

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Indhold

INDHOLD Danmark skal op i eliten af hjerneforskningslande

Svar på fremtidens sundhedsudfordringer

Nyheder

Dansk hjerneforskning rykker Kronisk smerte kan diagnosticeres om fem år

3 4 6 8 10

Unge forskere skal være fremtidens formidlere

Danmark skal bedrive forskning og udvikling i verdensklasse

Vagtskifte i The Brain Prize’ udvælgelseskomite

Dansk cannabisforskning vinder The Junior Brain Prize

Der er mere mellem tarmene og hjernen, end man skulle tro. Side 12

Kåre Schultz, CEO i Lundbeck: Vores medarbejdere er stolte af at være ansat i en virksomhed, der er ejet af en fond. Side 18

Hjerneforskere fra hele verden holder øje med holdet bag iPSYCH og deres banebrydende arbejde med at kortlægge årsagerne til psykisk sygdom. Side 40

Visiting Professors: Internationalt samarbejde på hjemmebane

“Vi skal forstå hjernens mindste bestanddele”

Vintertid udløser flere depressioner

Det handler om intuition

Nyheder

Forskning skal bane vej for nye behandlinger mod koncentrationsbesvær En halv milliard til fellowships

Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

24 28

Mød de store danske videnskabsfolk

Om Lundbeckfonden

36 38 39 40 44 47

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Leder

FREMTIDENS APOTEK SKAL FINDES I TARMEN

DANMARK SKAL OP I ELITEN AF HJERNEFORSKNINGSLANDE Lundbeckfonden er vi ambitiøse på hjerneforskningens vegne. Og vi er ikke bange for at sige, at Danmark skal være blandt de førende nationer på netop dette område. Når næsten hver tredje europæer lider af en psykiatrisk eller neurologisk sygdom, medfører det ikke kun stor lidelse for patienter og pårørende; det påfører også samfundet en væsentlig social og økonomisk byrde. Derfor er der stort potentiale i hjerneforskningen, og derfor er det et område, vi støtter. Med tæt på en halv milliard kroner til sundhedsvidenskabelig forskning er vi en af de største forskningsfinansierende fonde i Danmark. Det er vi stolte af. Vores uddelinger steg i 2016 med 16 procent til 493 millioner kroner. Det er det næsthøjeste beløb i fondens historie og svarer til lønningerne til 718 fuldtidsforskningsstillinger i Danmark.

Redaktion Lene Skole (ansv), Anne-Marie Engel, Michael Friislund, Pernille Thorborg Jasper, Regitze Reeh Design Make® Rettigheder Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes Lundbeckfonden, Scherfigsvej 7, 2100 København Ø, tlf. 39128000. www.lundbeckfonden.com CVR-nr. 11814913

En kortlægning af dansk hjerneforskning, udarbejdet af Aarhus Universitet på opdrag fra Lundbeckfonden viser, at der er et stort potentiale for at løfte Danmark op blandt verdens førende hjerneforskningsnationer. Det ønsker vi at bidrage til, blandt andet ved hjælp af målrettet støtte til internationale forskersamarbejder på tværs af universiteter og grænser. Her spiller The Brain Prize og de tilknyttede aktiviteter en vigtig rolle for at skabe et internationalt netværk til gavn for dansk hjerneforskning. Danmark bliver ikke verdens førende hjerneforskningsnation fra den ene dag til den anden, men med en langvarig, ambitiøs indsats har vi gode muligheder for at nå op i eliten. Og hvem ved, måske får vi i Lundbeckfonden den store glæde at kunne overrække The Brain Prize til en dansk hjerneforsker i en ikke alt for fjern fremtid.

Det er afgørende for os, at vi – ved at støtte danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning af højeste kvalitet – kan gøre en forskel for den enkelte og for samfundet som helhed. Ultimativt ønsker vi at bidrage til at lette den byrde, der følger med hjernesygdommene. Derfor går omkring halvdelen af fondens uddelinger til vores særlige indsatsområde ‘hjernesundhed’. Og derfor har vi siden 2011 uddelt vores store, internationale forskerpris, The Brain Prize, til førende internationale hjerneforskere, der alle har leveret banebrydende resultater.

Lene Skole Administrerende direktør Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Svar på fremtidens sundhedsudfordringer

Svar på

fremtidens

sundhedsudfordringer

Hvad er vores største fremtidige sundhedsudfordringer? Og hvordan kan forskning bedst bidrage til at løse dem? De spørgsmål stillede Lundbeckfonden til et halvt hundrede ledende forskere og eksperter inden for det biomedicinske felt ved en workshop i maj 2016 TEKST Michael Friislund FOTO Thomas Tolstrup

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Svar på fremtidens sundhedsudfordringer

undbeckfonden gik i foråret 2016 nye veje for at få inspiration til sit arbejde med, hvordan fonden med støtte til forskning i de kommende år kan bidrage til at løse nogle af de store sundhedsudfordringer, som vi har i Danmark. “Vi har ekstremt dygtige forskere og sundhedseksperter her i landet. Men der er nok en tendens til, at man bevæger sig i de samme faglige kredse og taler med de samme folk. Den silotænkning ville vi gøre op med. Ofte opstår magien i forskning nemlig ved, at aktører, der normalt ikke taler så meget sammen, kommer i dialog med hinanden. Derfor besluttede vi at afholde en heldagsworkshop og sørge for, at eksempelvis en partikelfysiker kom til at sidde til bords med en hjerneforsker,” forklarer Anne-Marie Engel, forskningschef og direktør for uddelingsafdelingen. Lundbeckfonden har i mange år kanaliseret en del af sine uddelinger over i såkaldte strategiske bevillinger – altså bevillinger, hvor der fra fondens side er opstillet emnemæssige rammer for forskningen.

Tæt på 50 personer fra alle dele af sundheds- og forskningsverdenen diskuterede fremtidens sundhedsudfordringer og mulige løsninger på en heldagsworkshop i Lundbeckfonden i maj 2016. Herunder er Lene Skole i samtale med professor Anders Nykjær fra Aarhus Universitet.

“Magien i forskning opstår, når man bringer aktører sammen, der normalt ikke taler så meget med hinanden.” Anne-Marie Engel Forskningschef Lundbeckfonden

“Vi havde behov for i endnu større grad at få eksternt input til, hvor det ville give bedst mening at lægge vores strategiske bevillinger i de kommende år. Hvorfor ikke spørge forskerne og andre fagfolk til råds fra begyndelsen? Som privat fond har vi et ansvar for at være i dialog med samfundet. På den måde bliver vi også i stand til at træffe bedre beslutninger. Med andre ord – når der skal træffes kloge valg, bør man spørge kloge folk til råds.” Næsten 50 diskussionslystne fagfolk fra de fleste afkroge af forsknings- og sundhedsverdenen takkede ja til invitationen og mødte op til workshoppen for at give deres bud på, hvilken forskning og ny viden Danmark har brug for, hvis vi skal bevare et velfærdssamfund på sundhedssiden.

DET RASKE MENNESKE

Det er et særsyn blandt danske fonde at inddrage omverdenen på et så tidligt tidspunkt, når det gælder den strategiske planlægning af fremtidens forskningsstøtte, og resultatet blev da også anderledes end forventet. “Vi havde egentligt forventet at få meget konkrete anvisninger på mulige forskningsområder, som fonden burde støtte – og det fik vi selvfølgelig også. Men hvad der kan vise sig at blive endnu mere værdifuldt, var den spændende og relevante debat, som opstod om, hvad der skal til for, at forskningen endnu bedre end i dag kan bidrage til at finde løsninger på de store sundhedsudfordringer,” siger Anne-Marie Engel.

På workshoppen blev der rejst en række overordnede spørgsmål om, hvad der skal til af forskning og fagligt samarbejde for at komme tættere på ægte individualiseret eller personlig medicin, hvornår - og af hvem – et menneske kan defineres som rask eller syg og patienters – ikke mindst kronikernes - vej igennem behandlingssystemet. “Med afsæt i de gode input fra workshoppens debat har vi defineret to meget overordnede temaer: ‘forståelse af sygdomsudvikling og mulighed for forebyggelse’, samt ‘udvikling af ny og mere præcis diagnostik og behandling’, som kommer til at danne baggrund for Lundbeckfondens strategiske bevillinger i de kommende år. De kan forhåbentligt bidrage til at realisere vores vision om at skabe bedre liv gennem ny viden,” siger Anne-Marie Engel

BEDRE LIV GENNEM NY VIDEN Lundbeckfondens strategiske bevillinger i de kommende år vil ske inden for:

1 Øget forståelse af sygdomsudvikling og mulighed for forebyggelse

2 Udvikling af ny og mere præcis disgnostik og behandling Læs mere på www.lundbeckfonden.com

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Nyheder

Tag på forunderlig rejse gennem kroppen Blod, der sprøjter. Organer, der skal sættes på plads. Og vira, der skal nakkes. Det er ikke kedeligt at besøge det genåbnede Experimentarium og den nye udstilling Under huden! Udstillingen er støttet af Lundbeckfonden med godt 13,4 mio. kr. og indgår som del af Experimentariums permanente udstilling. Den tager os med på en spændende opdagelsesrejse gennem kroppen. Med sjove og lærerige forsøg bliver vi klogere på alt det, der foregår under huden – i celler, kredsløb, muskler, skelet og hjerne. Så læg vejen forbi Experimentarium ved lejlighed. Der er åbent alle ugens dage – nogle dage helt til kl. 20. Læs mere på www.experimentarium.dk

Stjernekikkert opgraderes for 750.000 kr. Det største teleskop på dansk grund har fået nyt liv med støtte fra Lundbeckfonden. Fonden har nemlig givet 750.000 kr. til Brorfelde Observatorium i Tølløse ved Holbæk, der er gået i gang med at opgradere observatoriets store kikkert, Schmidt-teleskopet. Med donationen håber Lundbeckfonden at kunne være med til at øge interessen for naturvidenskab hos de mange skolebørn, der hvert år besøger observatoriet. ”Vores vision er at skabe bedre liv gennem ny viden – og det begynder med at øge skolebørnenes interesse for naturvidenskab. I konkurrencen om de unges gunst spiller det en vigtig rolle at have den nyeste teknologi til rådighed,” siger Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden. Teleskopet får bl.a. et ny såkaldt CCD-kamera, som kan kobles til internettet og fx tage billeder af fuldmånen i en enkelt optagelse med fuld opløsning. Læs mere på www.brorfelde.dk

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Nyheder

Fem mio. kr. til hurtig udvikling af vaccine mod Zikavirus Der er akut behov for at udvikle en effektiv vaccine mod den myggebårne zikavirus, der især er farlig for gravide kvinder. Zikavirus mistænkes for at give medfødt mikrokefali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos babyer. Derfor støtter Lundbeckfonden et forskerhold fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på KU med Jan Pravsgaard, Allan Randrup Thomsen, Søren Buus and Anette Stryhn i spidsen med fem millioner kroner.

Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden og direktør for uddelingsaktiviteterne. Forskerne regner med, at de om to år kan have en vaccine klar, der virker på mus. Derefter skal den videreudvikles, så den virker på primater og efterfølgende på mennesker.

Forskerne søgte om støtte uden for de officielle ansøgningsrunder, og fire andre fonde takkede nej, men Lundbeckfonden valgte helt usædvanligt at støtte projektet pga. sagens akuthed og et meget positivt eksternt peer review. “Vi behandler meget sjældent ansøgninger, der falder uden for vores normale deadlines, men i dette tilfælde vurderede vi, at der var tale om en hastesag, og at vi derfor blev nødt til at handle hurtigt,” siger Anne-Marie

Forskere får 20 mio. kr. til at smugle medicin forbi hjernens grænsekontrol Den menneskelige hjerne er udstyret med en barriere, der forhindrer giftstoffer i at trænge ind fra blodbanen. Men den såkaldte blod-hjerne-barriere spænder desværre også ben for mange typer medicin til behandling af hjernesygdomme.

Derfor giver Lundbeckfonden endnu 20 mio. kr. til et forskerhold med professor på KU, Martin Lauritzen, i spidsen. Han og hans forskerteam arbejder på at forstå barrieren bedre og finde en måde at omgå den på. ”Det er fortsat lidt af en gåde, hvordan barrieren præcist virker, og hvordan den så effektivt formår at lukke af for udefrakommende stoffer. Hvis vi får en bedre forståelse af mekanismerne bag, vil det blive nemmere at manipulere barrieren, så patienter med sygdomme i hjernen kan få den optimale effekt af medicinen og i højere grad undgå bivirkninger,” siger Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden. Forskerne fra KU, DTU, AU og AAU modtog i 2014 40 mio. kr. fra Lundbeckfonden til opstart af projektet, og siden har de frembragt så gode resultater, at fonden altså nu følger op med sin anden bevilling.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Dansk hjerneforskning rykker

DANSK HJERNEFORSKNING RYKKER Det går godt for hjerneforskningen herhjemme. Faktisk så godt, at dansk hjerneforskning er tæt på den internationale top. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet. Men der er plads til forbedringer TEKST Helle Horskjær GRAFIK Make®

anske hjerneforskere får publiceret så mange videnskabelige artikler, at vi målt på indbyggertal ligger i top i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Desuden bliver dansk forskning ofte citeret i andre videnskabelige artikler. Det har en rapport udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet slået fast. Rapporten er blevet til på opdrag fra Lundbeckfonden, der støtter hjerneforskning med ca. 250 millioner kroner om året. Det svarer til godt halvdelen af fondens årlige samlede uddelinger på omkring en halv milliard. “Rapporten viser os Danmarks internationale position inden for hjerneforskning, og det giver os et godt udgangspunkt for at udvikle området yderligere,“ siger Kim Krogsgaard, direktør for fondens internationale hjerneforskningspris, The Brain Prize.

KOSTER SAMFUNDET MILLIARDER

Danmark klarer sig fint i forhold til lande som Tyskland, Sverige og Canada, men halter stadig efter landene i den absolutte forskningselite – USA, Schweiz, Storbritannien og Holland.

Lundbeckfonden har ’hjernesundhed’ som særligt indsatsområde og et mål om at bidrage til at gøre Danmark til verdens førende nation inden for hjerneforskning.  Derfor skal rapporten også danne grundlag for at udvikle og sætte nye initiativer i gang, der kan fremme dansk hjerneforskning. Et af initiativerne er et projekt, der skal skabe et samlet overblik over forskningen på området. Projektet skal kortlægge de områder, hvor Danmark står særligt stærkt inden for hjerneforskning og samtidig komme med forslag til, hvordan Lundbeckfonden fremover kan være med til at styrke forskningen i hjernesundhed. “Hjernesygdomme er en af de største udfordringer for den danske samfundsøkonomi og koster samfundet stadig flere penge i takt med, at befolkningen bliver ældre. Som fond har vi et samfundsmæssigt ansvar for skubbe udviklingen i den rigtige retning,” fortæller Kim Krogsgaard. “Udviklingen går i den rigtige retning, især med arbejdet på tværs af institutioner – både i ind- og udland. Vi er en lille nation, så vi er afhængige af at arbejde internationalt,” siger Kim Krogsgaard.

INTERNATIONALT INPUT

Rapporten viser, at otte ud af ti danske publikationer er lavet i samarbejde med andre danske institutioner, og over halvdelen af dem i samarbejde med forskerkollegaer fra udlandet. En af dem, der kender alt til at samarbejde på tværs af landegrænser og institutioner, er professor og hjerneforsker Maiken Nedergaard. Hun har brugt 28 år på at forske på allerhøjeste niveau i USA. Nu er hun tilbage i Danmark på Center for Neuroscience på Københavns Universitet. “De rigtige gode forskere arbejder sammen. Man kan meget mere, når man samarbejder. Et laboratorium skal være åbent. Som forsker skal man være villig til at dele og forstå, at man får mere ved også at dele ud af sin viden,” forklarer Maiken Nedergaard. Kim Krogsgaard ser store perspektiver i at hverve internationale topforskere til landet. “Der er ingen tvivl om, at skal Danmark stå sig i konkurrencen, skal vi kunne tiltrække de bedste. Danmark er afhængig af at supplere sin ekspertise med viden udefra,” fastslår han

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Dansk hjerneforskning rykker

138 119.3

116.7

112.3

83.2

58.5

57.4

Antal publikationer per 100.000 indbyggere i perioden 2013-2015 for de 8 udvalgte lande

da ge nd eiz ark na lla eri hw nm Sv Ca Ho Sc Da

A US

lan

sk Ty

“Hjernesygdomme er en af de største udfordringer for den danske samfundsøkonomi og koster samfundet stadig flere penge i takt med, at befolkningen bliver ældre. Som fond har vi et samfundsmæssigt ansvar for skubbe udviklingen i den rigtige retning.” Kim Krogsgaard Direktør for Lundbeckfondens hjerneforskningspris, The Brain Prize

OM RAPPORTEN

Indekseret antal af publikationer pr. land 2004-2015

Rapporten “Mapping of Danish Neuroscience research from 2004 – 2015” viser, at Danmark, over en periode på ti år, har den største relative vækst af videnskabelige artikler blandt syv lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Set i forhold til befolkningstallet er Danmark kun overgået af Schweiz i antallet af publikationer. Undersøgelsens afsæt er scientometriske analyser af de internationale artikler om hjerneforskning fra 2004 til 2015. Rapporten er udarbejdet af Jesper W. Schneider og Jens Peter Andersen fra Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

250

200

150

100 2004-06 2005-07 2006-08 2007-09 2008-10 2009-11 Danmark

Schweiz

Sverige

Holland

Canada

Tyskland

USA

2010-12

2011-13

2012-14

2013-15

Du kan finde den fulde rapport på lundbeckfonden.com/ media/Mapping_of_Danish_ Neuroscience_Research_ FINAL_.pdf

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Kronisk smerte kan diagnosticeres om fem år

KRONISK SMERTE KAN DIAGNOSTICERES OM FEM ÅR Forskning i støtteceller kan fremme viden om hukommelse og føre til en måde at diagnosticere kronisk smerte på. Det er godt nyt for de over 800.000 danskere, der lider af af kroniske eller tilbagevendende smerter TEKST Helle Horskjær FOTO Vincent Sullivan

Maiken Nedergaard, professor, Center for Neuroscience på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

ed en rekordstor bevilling fra Lundbeckfonden dedikerer Maiken Nedergaard de næste fem år af sin tid til forskningsprojektet Astrocytic Modulation of Arousal and Pain. Projektet skal undersøge, hvordan gliacelletypen astrocytter bidrager til at behandle de informationer, som hjernen modtager. “Bevillingen gør det muligt for os at udvide vores forståelse af, hvordan støttecellerne indvirker på en række afgørende funktioner i hjernen. Det kan få stor betydning for, hvordan vi i fremtiden kan arbejde med blandt andet hukommelse og med at behandle kroniske smerter,” siger professor, Maiken Nedergaard, Center for Neuroscience på Københavns Universitet.

VÆSKEN NÅR IKKE HJERNEN

Sammen med kollegaer har hun fundet ud af, at hjernens rensesystem, det glymfatiske system, ændrer sig under smerte.

“Det viser sig, at det ikke blot er nerveceller, men også gliacellerne, der driver det glymfatiske system. Gliacellerne ændrer funktion alt afhængig af, om man er vågen, sover eller er aktiv,” forklarer Maiken Nedergaard. I forsøget injicerer forskerne farvet rygmarvsvæske - som er den væske, rygmarven og hjernen er badet i – på mus og undersøger, hvordan væsken bevæger sig. “Gør vi det på vågne mus med kroniske smerter, kan vi se, at væsken næsten ikke når hjernen. Når musene sover, åbner hjernen sig pludseligt og tillader væsken at flyde igennem,” siger hun. Bagefter får musene et smertestillede middel sprøjtet i en muskel, og pludselig begynder rygmarvsvæsken at bevæge sig som hos normale, vågne mus. Derfor tror Maiken Nedergaard, at der er en sammenhæng mellem rygmarvsvæskens adgang til hjernen og oplevelsen af smerte.

SMERTEDIAGNOSTIK PÅ VEJ

Ifølge forskeren er det godt nyt til de over 800.000 danskere, der lider af kroniske eller tilbagevendende smerter. “Jeg er sikker på, at vi om fem år kan diagnosticere kronisk smerte. Det vil være fantastisk gavnligt, for kronisk smerte er et enormt problem for samfundet og den enkelte. Mange smertepatienter er ikke i stand til at arbejde, og mange får ikke den rette behandling,” siger Maiken Nedergaard. Den helt store udfordring i dag er, at vi ikke har nogen god objektiv diagnostik for graden af smerte. “Når man spørger patienterne, scorer de smerterne fra et til ti, og patienter er forskellige. Hvis de er i godt humør en dag, kan de måske sige, at de føler, at lægemidlet virker, blot fordi de har det bedre,” fortæller hun

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Unge forskere skal være fremtidens formidlere

UNGE FORSKERE SKAL VÆRE FREMTIDENS FORMIDLERE Fantasi og faglighed kræver formidling, hvis man drømmer om en fremtid som forsker og ønsker at sætte sit aftryk på videnskaben TEKST Michael Friislund FOTO Astra

REKORDSTOR PERSONLIG BEVILLING SKAL HOLDE FØRENDE HJERNEFORSKERE I DANMARK

Hvert år i april mødes hundredvis af Danmarks klogeste unge mennesker og dyster mod hinanden i videnskabens navn.

Professor Maiken Nedergaard, en af Danmarks internationalt anerkendte hjerneforskere, har modtaget en femårig bevilling fra Lundbeckfonden på 40 millioner kroner. Det samme har hendes mand, professor Steven Goldman, direktør for Center for Neuroscience på Københavns Universitet og professor ved Neurocentret på Rigshospitalet. Der er tale om den største personlige bevilling i fondens historie.

Rammen er talentkonkurrencen Unge Forskere, hvor elever fra alle landets skoler og ungdomsuddannelser har muligheden for at få deres projekt vurderet af de cirka 10.000 besøgende og 175 dommere. Der uddeles præmier for mere end 300.000 kroner til de bedste projekter. Formidlingen vejer tungt og tæller således 20 procent af den samlede vurdering, når vinderne skal kåres. Men formidlingen har også fået sin helt egen pris – Formidlingsprisen – som er sponsoreret af Lundbeckfonden, der har støttet Unge Forskere i mange år.

“Ved at støtte Maiken Nedergaard og Steven Goldmans forskning er Lundbeckfonden med til at fastholde nogle særdeles dygtige forskere i Danmark,” siger AnneMarie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden.

“Selve forskningen er vigtig, men formidlingen spiller en helt central rolle, hvis man skal begå sig som forsker. Hvis man ikke formår at formidle sin forskning, kan konsekvensen være, at politikere eller kollegaer ikke bemærker eller forstår det,

og at resultaterne derved ikke gør den forskel, som man som forsker altid håber på. Det kan også spænde ben for den videre finansiering og dermed mulighederne for at forske videre,” siger Mikkel Bohm, direktør i Astra, som arrangerer Unge Forskere, og som hvert år bliver mindet om de unges professionelle og kreative tilgang: “De unge er meget bevidste om, hvordan de vil fremlægge deres projekt, og det er ret utroligt, hvad de finder på. En elev brugte for eksempel sin personlige historie og havde lavet et wristband til piger, som skærer i sig selv. Andre har en mere faglig, næsten nørdet tilgang. Mange har fået trykt flotte plakater, mens andre igen laver prototyper, modeller og endda smagsprøver. Vi har blandt andet fået serveret insekter,” fortæller Mikkel Bohm

Læs mere på www.ungeforskere.dk

Professor Maiken Nedergaard er internationalt kendt for sin forskning i hjernens støtteceller – gliaceller - og deres betydning for, hvordan hjernen skiller sig af med affaldsstoffer, når vi sover. “Pengene skal bl.a. gå til at tiltrække dygtige postdocs og ph.d.-studerende, og så vil vi investere i en avanceret CT-scanner,” siger professor Maiken Nedergaard fra Center for Neuroscience på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Vinderen af Lundbeckfondens formidlingspris for juniorer 2016 var Mads Nørløv Bundgaard, Skt. Josefs Skole, for hans projekt om Fibre Optic Electricity.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

Dansk-ledet forskning har skabt banebrydende indblik i tarmens hidtil mystiske bakterier og åbnet for forskning i helt nye behandlingsformer af både fysiske og psykiske lidelser TEKST Michael Friislund FOTO iStock, m.fl GRAFIK Make®

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

FREMTIDENS APOTEK SKAL FINDES I TARMEN

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

armbakterier og deres indflydelse på både krop og sind er de seneste 10 år blevet et af de hotteste forskningsområder og bliver omtalt i både de store videnskabelige tidsskrifter og i medierne. Sammenhængen mellem bakterierne i tarmen og vores velbefindende synes nu uomstrideligt, og jo mere forskerne lærer om de ca. 50 billioner bakterier, vi i gennemsnit går rundt med i vores tarme, jo større synes mulighederne. På sit kontor i Universitetsparken i København sidder professor Oluf Borbye Pedersen - en pioner og en af de førende forskere i verden inden for tarmbakterier: “Jeg er ikke i mit sjette Ferrari-gear i dag. Jeg er lige kommet hjem fra Indien. Der er en tidszoneforskel på seks timer. Det giver jetlag. Men det er ikke bare mig, som har jetlag - det er også mine tarmbakterier. Forskning har vist, at tarmbakterierne ved jetlag ændrer deres relative sammensætning og dermed deres funktion, så de minder mere om den, man finder hos stærkt overvægtige mennesker,” starter professor Oluf Borbye Pedersen.

SAMMENHÆNG MELLEM TARM OG PSYKE

For ti år siden havde de fleste rystet på hovedet af sådan en påstand, men en række forskningsstudier har været med til at afdække, at der er en sammenhæng mellem mange forskellige sygdomme, herunder fedme, og den sammensætning af bakterier, vi har i tarmen, også kaldet tarmens mikrobiota. Nye studier gør det tilmed sandsynligt, at tarmens mikrobiota også påvirker, hvordan vi har det, og måske kan bruges til at helbrede psykiske lidelser.

“Vi ved nu, at mange af hjernens signalstoffer, blandt andet serotonin, produceres i et samspil mellem tarmceller og tarmbakterier.” Oluf Borbye Pedersen Professor i Molekylær Metabolisme og Metabolisk Genetik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

“Vi ved endnu meget lidt om sammenhængen mellem tarmen og neurobiologien hos mennesker. Inspirationen kommer fra de mange studier på mus og rotter, som har påvist, at man ved at ændre på dyrenes bakteriesammensætning i tarmen – dens mikrobiota – kan påvirke dens adfærd. For eksempel har man avlet bakteriefrie mus. De har en anden adfærd end mus med en normal mikrobiota. De har sværere ved at lære nye ting, og de bliver mere overmodige, hvilket kan være livstruende i naturen, hvor de vil blive ædt af katten. Ja, faktisk ved man nu, at mange af hjernens signalstoffer, blandt andet serotonin, produceres i et samspil mellem tarmceller og tarmbakterier,” siger Oluf Borbye Pedersen.

BAKTERIE KURERER AUTISTISKE MUS

Det mest slående bevis for sammenhængen mellem tarmens mikrobiota og det neurobiologiske er fundet i studier, hvor gravide mus har fået en infektionssygdom, så de føder unger med autistisk adfærd. Disse unger har en komplet ændret tarmbakteriesammensætning, og derudover er de karakteriseret ved, at tarmvæggene er mere utætte, så der kommer flere

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

fremmede molekyler fra musens foder og de stoffer, tarmens bakterier frembringer, ind i musens kredsløb. Det påvirker musens adfærd, eksempelvis ved at den bliver socialt umoden, ensom og asocial. Forskere har identificeret et bestemt kemisk stof, 4-ethylphenylsulfat, som er forhøjet 46 gange hos de autistiske mus. Det bliver produceret af bestemte tarmbakterier, som påvirker hjernen til at blive autistisk.

Oluf Borbye Pedersen, f. 1945 • Uddannet speciallæge i intern medicin og endokrinologi; dr.med. • Professor i Molekylær Metabolisme og Metabolisk Genetik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. • Forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research • Tidligere direktør for Lundbeckfondens internationale Center of Excellence i human genomforskning – www.lucamp.org. • Er medforfatter til bogen Tarme i topform og 730 videnskabelige artikler

“Det smukke ved historien er, at forskerne kunne kurere autismen ved at give musene en bestemt bakterie kaldet Bacteroides fragilis. Stoffet, som påvirkede hjernen, forsvandt fra kredsløbet, mikrobiotaen blev normal, tarmene tætte og de fleste symptomer på autisme forsvandt,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

PROFESSORENS GRØNNE ENERGIGRØD Kost er vigtig for at skabe de bedste præmisser for de gode bakteriers trivsel i tarmen. Professor Oluf Borbye Pedersen har sammen med sin hustru spist denne grød hver morgen i 30 år.

1/2 avocado

1/2 æble

Selvom det meste forskning i tarmbakteriers effekt på både fysiske og psykiske lidelser er baseret på forsøg med mus og rotter, er der også indikationer af, at der er en lignende sammenhæng mellem tarm og sygdom hos mennesker. Man kan eksempelvis identificere en forskel i tarmens bakteriesammensætning hos raske og mennesker som lider af fedme, type-2 diabetes, tarmkræft og depression. Men associationer som disse skal ikke forveksles med årsag. Hvad er hønen, og hvad er ægget? Disse vigtige spørgsmål er under intensiv udforskning.

1/2 citron (saften)

At tarmbakterierne dermed også kan bruges til at helbrede sygdomme hos mennesker, som man gjorde med de autistiske mus, er endnu kun vist ved ganske få sygdomme. Eksempelvis bruges afføringstransplantation i dag til behandling af mennesker, som lider af tilbagevendende og livstruende diarré på grund af

2½ dl urtete f.eks. pebermyntete

1 knsp ingefær friskrevet

1/2 kiwi eller 10 vindruer 5 valnødder

1 ark sushitang

3-4 håndfulde frisk, spinat

1 stor håndfuld persille

3 buketter broccoli alternativt grønkål, blomkål eller rosenkål

1 lille håndfuld bønnespirer

Det heles blendes til en grøn ’grød’, der kan spises både kold og varm.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

bakterien Clostridium difficile - hvor transplantation af afføring fra raske donorer helbreder 90 procent af patienterne. Det er kun ved livstruende sygdomme, hvor der ikke findes en effektiv alternativ behandling, at man hidtil har tilladt behandling med afføringstransplantation. For udover, at man ikke ved, hvorfor og hvordan behandlingen virker, har der været eksempler på, at patienter trods forudgående screening har fået utilsigtede sygdomme med fra donorerne. Så hvis behandling med tarmbakterier for alvor skal slå igennem, er der behov for at kunne identificere de specifikke gavnlige bakterier eller de specifikke bakterielle molekyler, som er sundhedsfremmende og kan anvendes til behandling. Også her er forskningen nået langt.

50 billioner

Et voksent menneske har i gennemsnit 50 billioner (50.000.000.000.000) bakterier i sine tarme – svarende til en vægt på 1,5-2 kilo

GENNEMBRUD I DANSK-LEDET FORSKNING

Et af de helt store gennembrud kom fra det dansk-ledede studie – LuCamp – med Oluf Borbye Pedersen i spidsen. Der er sket meget i de 10 år, der er gået siden Lundbeckfonden støttede LuCamp med 60 millioner kroner. På det tidspunkt var forskning i tarmens mikrobiota alt overvejende begrænset til de bakterier, som kunne dyrkes i en petriskål. Problemet er, at omkring 90 procent af bakterierne i tarmen dør i det øjeblik, de får ilt, og derfor ikke kan dyrkes i et laboratorium. Man vidste med andre ord forbavsende lidt om, hvad der rent faktisk levede i tarmen hos mennesket. “Vi ville derfor undersøge, om alt det, vi havde lært indenfor humangenetik, alle de teknikker og måder at lave matematiske modeller og forskning på – om de kunne bruges til at identificere de 90 procent af bakterierne fra tarmen, som man ikke kunne dyrke. Vi ville altså identificere bakterierne alene ud fra deres DNA. Da vi gik i gang, sagde kolleger åbenlyst, at vi led af fantasteri,” siger Oluf Borbye Pedersen. Udover den store bevilling fra Lundbeckfonden deltog Oluf Borbye Pedersen i det europæisk-kinesisk forskningsinitiativ, MetaHIT, finansieret af EU. Med de mange millioner i bagagen og med afføringsprøver på tøris fra 76 danskere tog han i 2008 i halvandet år ophold i Kina, der på det tidspunkt var længst fremme med hensyn til DNA-baseret forskning. På Beijing Genomics Institute (BGI) arbejdede et stort hold forskere i døgndrift i over et år. Bakteriernes DNA blev oprenset og med uhyre avanceret teknologi blev hver

400 forskellige bakterier

Der er blevet identificeret flere hundrede tarmbakteriearter. Et menneske har typisk omkring 400 forskellige bakterier i tarmen. Heraf er 160 af dem hyppige – de øvrige mere sjældne

HJERNE OG TARM PÅVIRKER HINANDEN Tarmen påvirker hjernen på tre forskellige måder: ➀ Gennem vagus-nerven. ➁ Med signalstoffer – betændelseshormoner. Betændelsesreaktion i tarmen sender signaler til hjernen og skaber en slags inflammation i hjernen.

90%

bakterierne dør, når de udsættes for ilt

Derfor kan de ikke dyrkes i et laboratorium. Og derfor har vi indtil for nyligt kun vidst ganske lidt om dem.

➂ Tarmen er med til dannelsen af neurotransmittere som eks. serotonin, som man har en ubalance i, når man fx har en depression.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Fremtidens apotek skal findes i tarmen

mio. gener Man har identificeret 10 millioner gener fra menneskers tarmbakterier

Tarmbakterierne påvirker blandt andet vores stofskifte og modstandskraft mod infektioner. Hos dyr ved vi, at de påvirker adfærden. Om noget lignende gør sig gældende hos mennesker er under udforskning

enhed af DNA aflæst og overført til supercomputere og behandlet af matematikere. Det var et gennembrud, hvor det lykkedes ud fra DNA at identificere hundredvis af hidtil ukendte bakterier i et virtuelt miljø. Resultatet var banebrydende.

STARTEN PÅ EN REVOLUTION

I 2010 blev det første bakterielle genkatalog publiceret i verdens mest anerkendte tidskift, Nature, under titlen ’Our other Genome’ – en titel med reference til den tidligere katalogisering af de menneskelige gener, som blev overrakt til præsident Bill Clinton i 2001 under navnet ’The Human Genome’. Mens det menneskelige genkatalog talte 20.000 gener, var det bakterielle en katalogisering af ikke mindre end 3.3 millioner gener. I 2014 blev kataloget udvidet til 10 millioner gener fra menneskers tarmbakterier. “Vi gik fra at kende en håndfuld bakterier fra tarmen til at identificere 700 nye, og det hele blev offentligt tilgængeligt med publiceringen i Nature. Det startede en revolution, som kun lige er begyndt. På den måde var Lundbeckfonden med til at kickstarte hele den udvikling, som vi i dag ser inden for forskning i tarmbakterier, hvor vi blandt andet ser muligheder for i fremtiden at behandle psykiske lidelser med bakterier eller de molekyler, som bakterierne producerer,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

VERDENS STØRSTE KEMIFABRIK

Professoren er ikke i tvivl om, at fremtidens apotek skal findes i tarmen: “Tarmen er verdens største kemifabrik, med 50 billioner, altså 50 millioner millioner, medarbejdere, som hver producerer molekyler. Kan vi først identificere, hvilke molekyler som holder os raske, kan medicinalvirksomhederne fremstille dem og derved måske både kurere og forbygge mange sygdomme uden betydelige bivirkninger, fordi vi har udviklet os sammen med bakterierne. Vi kender dem og deres molekyler. Derfor er den kommercielle interesse også enorm. Drømmen er at finde de ’gode’ bakterier og at kunne dyrke dem, indkapsle dem og give dem sammen med den rigtige kost. Så lever du måske et langt og godt liv fuld af energi,” siger Oluf Borbye Pedersen

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark skal bedrive forskning og udvikling i verdensklasse

DANMARK SKAL BEDRIVE FORSKNING OG UDVIKLING I VERDENSKLASSE

Q&A

med Kåre Schultz, CEO i H. Lundbeck A/S og formand for regeringens life science vækstteam.

TEKST Regitze Reeh FOTO Jens Honoré

Du har været formand for regeringens vækstteam for dansk life science. Hvad er der kommet ud af det? Vækstteamet bestod af 11 enkeltindivider, hvis erfaring og indsigt tilsammen repræsenterede dansk life science. Vi var alle tændt af den hellige ild for at skabe bedre sundhed, bedre behandling, bedre uddannelse, bedre forskning og udvikling. Det kom til udtryk i en sjov og inspirerende debat og 17 helt konkrete anbefalinger til regeringen, suppleret af op mod 100 underanbefaliger. Nu er det op til politikerne at føre det ud i livet. Det er bydende nødvendigt, hvis Danmark ønsker en life science-sektor i vækst.

Hvad skal Danmark gøre for at klare sig i den internationale konkurrence om at skabe gode forskningsmiljøer? Der er simpelthen for lidt af den offentlige forskning, der er målrettet life science. Som lilleputland skal Danmark kunne konkurrere mod de største og bedste akademiske miljøer i verden. Men der er skåret meget ned på den offentlige forskning og det, der er tilbage, er spredt ud over otte universiteter. Det ville være langt at foretrække, om de otte kunnne skæres ned til maksimalt tre, Københavns Universitet, Danmarks

Tekniske Universitet og Aarhus Universitet. Så det drejer sig om at forøge, forbedre og fokusere den offentlige life science forskning.

Har den private forskning de rette vilkår i Danmark? Når det gælder privat forskning har vi i Danmark ikke konkurrencedygtige vilkår. De fleste europæiske lande har for længst fundet en måde at begunstige den private forskning på ved hjælp af eksempelvis patentbokse og ekstra fradrag. I de lande har man indset, at hvis man fremelsker forskning på topniveau, så kommer resten af værdikæden med: udvikling, produktionsmodning, pilot plants og tidlig produktion til gavn for beskæftigelse, økonomi og investeringsmiljø. Forskningen søger derhen, hvor der er de bedste forhold. Ved at indføre ekstra fradrag for al forskning i Danmark ville vi kunne forhindre det, der sker i dag, nemlig at succesrige danske biotekselskaber flytter forskningen til fx Holland.

Hvad skal der til for at skabe det næste nye store danske farmaselskab? Staten skal være klar til at hjælpe de små selskaber ud over rampen. Der er brug for

fødselshjælp fra andre end Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden, der i dag er stort set de eneste, der tør tage livtag med biotek. Biotek er kompliceret og behæftet med meget høj risiko, og det skaber en naturlig barriere for fx pensionselskaber. Så staten må træde til i den allertidligste fase. En anden måde at fremme flere danske børsnoteringer på ville være at ændre kapitalafkastbeskatningsreglerne, så de matcher landene omkring os. Ellers går børsnoteringerne til Sverige, Storbritannien eller USA.

Nu har du været CEO i Lundbeck i ca to år – hvordan har det været? Da jeg kom til Lundbeck slog det mig, at selskabet havde en fantastisk historie, en lidt forvirret nutid og mulighed for en rigtig spændende fremtid! Så nu er vi godt i gang med at fokusere vores strategi, så vi kan skabe værdi for både patienterne, samfundet og vores aktionærer. Det var ubehageligt, men også helt uundgåeligt med en kraftig tilpasning af omkostninger. Der skal være sammenhæng mellem omkostninger og indtægter, mellem antallet af opgaver og hvor mange vi er. Det gik hurtigt med at analysere, offentliggøre og implementere, men det er alligevel en langstrakt proces.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark skal bedrive forskning og udvikling i verdensklasse

Kåre Schultz Kåre Schultz blev cand. polit fra Københavns Universitet i 1987 og kom efter et par år som konsulent hos bl.a. McKinsey i 1989 til Novo Nordisk som økonom. Efter en årrække i forskellige ledende stillinger indtrådte han i 2001 i den øverste ledelse. I 2014 blev han udnævnt til President og viceadministrerende direktør. Kåre Schultz forlod Novo Nordisk i 2015 for kort efter at blive administrerende direktør i Lundbeck. Kåre Schultz, der er født i 1961, er medlem af bestyrelsen i LEGO A/S og formand for bestyrelsen i Royal Unibrew A/S. I 2014 blev han kåret som Årets Bestyrelsesformand i 2014 af PwC.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark skal bedrive forskning og udvikling i verdensklasse

LUNDBECKFONDENS STØRSTE SELSKAB Lundbeck er en global medicinalvirksomhed, der beskæftiger sig med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden. Virksomhedens produkter er målrettet sygdomme som depression, skizofreni og Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Kåre Schultz kom til som administrerende direktør i maj 2015. Selskabet blev noteret på fondsbørsen i København i 1999. Lundbeckfonden ejer 70% af aktierne i Lundbeck.

Er opgaven så løst nu? Første etape af opgaven er løst. Vi står nu i en situation, hvor der er god sammenhæng mellem den grundlæggende strategi og den grundlæggende struktur i selskabet. Der er stor energi i organisationen og opbakning til visionen om at forbedre livskvaliteten for mennesker med psykiatriske og neurologiske sygdomme. Vi fokuserer på fire områder, depression, skizofreni, Alzheimers og Parkinsons. Kun inden for disse fire områder skal vi koncentrere os om at udvikle fremtidens produkter, som vi selv skal sælge på det globale marked. Så der venter et langt sejt træk forude.

Hvordan er det at være direktør i en fondsejet virksomhed? Nu har jeg arbejdet under fondseje i mange år. Jeg er desuden bestyrelsesformand i et børsnoteret selskab uden en hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i et familiejet selskab. Det er tre meget forskellige ejerformer, der alle har både fordele og ulemper. En kombination af at være ejet af en fond og samtidig børsnoteret er i mine øjne tæt på at være en ideel ejermodel. Fondsejerskabet giver en vis ro både i opgangs- og nedgangstider. At være børsnoteret holder til gengæld hele tiden selskabet til ilden. Der er kontant afregning hver dag i form af aktiekursen. Det styrker helt sikkert effektiviteten i fondsejede selskaber, når en del af aktierne er ude i fri handel.

For Danmark og den danske økonomi er fondsmodellen en kæmpe fordel. Alle succesrige virksomheder er oplagte opkøbsmål for store internationale koncerner – og de bliver købt, hvis ikke der er en ejer, der beskytter dem. Så hvis vi i Danmark ønsker at skabe nye store farmaselskaber, vil det også være et vigtigt skridt at sikre gode rammer for, at der kan opstå nye erhvervsdrivende fonde.

Hvordan ser man på fondsejerskabet uden for Danmark? Vores medarbejdere overalt i verden føler en enorm stolthed over, at noget af det overskud, de er med til at generere, går tilbage til samfundet som støtte til sundhedsvidenskabelig forskning eller andre gode formål. At være ejet af en fond giver dem også en tro på, at deres job ikke forsvinder i morgen som følge af et fjendtligt opkøb.

Hvordan skal Lundbeck lykkes på det globale marked? Vi stræber efter at fremstille og markedsføre verdens bedste lægemidler inden for de fire områder, hvor vi arbejder, så vi for alvor kan forbedre patienternes livskvalitet. Og vi skal være de dygtigste inden for vores felt. Den eneste måde vi kan blive det, er ved at holde fokus. Det er hele grundtanken – en fokuseret forsknings- og udviklingsstrategi. Der er kun få projekter, der skal lykkes, for at et selskab som Lundbeck får succes – men når man ved, at 19 ud af 20 udviklings-

projekter mislykkes, siger det lidt om, hvor vigtigt det er at have de dygtigste forsknings- og udviklingsressourcer.

Medicinalprodukter er Danmarks største eksportvare. Hvordan skal vi kunne holde niveauet? Det er vigtigt at skabe og opretholde et tæt samarbejde mellem industrien, fonde, sundhedsvæsen, hospitaler og universiteter og dermed sikre, at det er positivt og legitimt at arbejde sammen om at skabe nye ideer, forbedrede koncepter for både nye og eksisterende lægemidler og medicoteknisk udstyr. Allervigtigst er det at fortsætte med at bedrive forskning og udvikling i verdensklasse – det er selve forudsætningen. I en globaliseret verden tager vinderen det hele. Så du skal være sindssygt god til det, du laver. Ellers er der ingen, der gider købe dine produkter

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vagtskifte i The Brain Prize’ udvælgelseskomite

VAGTSKIFTE I THE BRAIN PRIZE’ UDVÆLGELSESKOMITE Sir Colin Blakemore ser tilbage på syv år som formand for udvælgelseskomiteen i The Brain Prize. Både han og hans efterfølger, professor Anders Björklund, anerkender, at der fra et ligestillingsperspektiv endnu er et stykke vej at gå

TEKST Regitze Reeh FOTO Lars Engelgaar

Professor Anders Björklund (venstre) tager over som formand for udvælgelseskomiteen for The Brain Prize efter professor Colin Blakemore, der nåede syv år på formandsposten.

2010 blev Lundbeckfondens nordiske forskerpris uddelt for sidste gang. Fondens ambitioner var vokset, og den nordiske pris blev derfor udvidet til at omfatte hele Europa. Samtidig blev forskningsfeltet indsnævret til hjerneforskning. Ideen var at skabe den største og mest prestigefulde pris, der skulle hædre særligt fremragende bidrag til den europæiske hjerneforskning. The Brain Prize var født. Sir Colin Blakemore blev udvælgelseskomiteens første formand. Efter syv år er det tid til at give stafetten videre til professor Anders Björklund.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vagtskifte i The Brain Prize’ udvælgelseskomite

Anders Björklund “Da Lundbeckfonden tilbage i 2010 iværksatte udviklingen af Nordisk Forskerpris til det, vi besluttede at døbe The Brain Prize, kom jeg som eksternt medlem af fondens forskningsudvalg til at spille en rolle i udarbejdelsen af regler og vedtægter for den nye pris. Lundbeckfonden var meget bevidst om vigtigheden af at have den bedste udvælgelseskomite fra begyndelsen – det var helt afgørende for lanceringen af den nye pris. Derfor var valget af Sir Colin Blakemore som formand det første succeskriterium. Hans renommé i den internationale superliga inden for hjerneforskning var et kvalitetsstempel i sig selv.” Colin Blakemore “Selvom The Prain Prize

havde rødder i europæisk neurovidenskab, var det meget vigtigt, at komiteen også kom til at bestå af dygtige forskere uden for Europas grænser. Det ville ikke alene sikre et større erfaringsgrundlag og et bredere udsyn, men også højne prisens internationale profil fra begyndelsen. Vi har alle årene fulgt en formel regel om ikke at have mere end tre medlemmer af samme nationalitet. En mere uformel regel er, at omkring halvdelen af komitemedlemmerne skal have forbindelse til grundforskning og halvdelen til klinisk forskning.”

Anders Björklund “Det var Lunbeckfon-

dens udtrykkelige ønske, at The Brain Prize skulle være den største hjerneforskningspris i verden og fastsatte derfor prisbeløbet til en million euro. Vi ville også have, at prisen skulle fokusere mere på banebrydende forskning inden for hjerneforskning end de individuelle forskeres bidrag. Vi kendte alle sammen til tilfælde, hvor prisvindere –alle dygtige forskere – blev valgt af deres gode gamle

venner. Det var et no-go for os. Så vi holdt stædigt fast i, at vores pris skulle tjene forskningen og ikke bare hædre store forskere.” Når han ser tilbage på de syv år som formand for komiteen er Sir Colin Blakemore glad for det støt stigende antal af nomineringer af høj kvalitet.

Colin Blakemore “Antallet af nominerin-

ger er steget igennem årene, uden at det er gået ud over kvaliteten, hverken i de fleste nomineringer eller blandt dem, der nominerer. Det sender et klart signal om, at prisen er både vigtig og respekteret af førende hjerneforskere. Jeg frygter ikke, at vi løber tør for nomineringer. Både når man ser på hastigheden inden for hjerneforskningen og det faktum, at prisen nu kan gives til hjerneforskere fra hele verden og ikke kun fra Europa, vil gøre, at antallet af nomineringer fortsætter med at stige.”

Anders Björklund “Det europæiske fokus

er i løbet af de første syv år blevet gradvist mere afslappet, idet forskere fra andre dele af verden er blevet inkluderet, hvis de har samarbejdet med europæere. Yderligere internationalisering af The Brain Prize er en naturlig udvikling. Videnskab er internationalt og at begrænse prisen til Europa, ville ikke afspejle det aktuelle videnskabsmiljø.” Men er der ikke en risiko for, at prisen bliver “overtaget af amerikanerne”?

Anders Björklund “Prisen skal fortsat have en europæisk profil. Europa er den internationale hjerneforsknings vugge. Det vil vi fortsat anerkende ved at finde en god balance mellem at beholde den

europæiske karakter og stadig være åben for det, der opnås i resten af verden.”

Colin Blakemore “Der er stadig to ting, vi

mangler at opnå, og som jeg vil opfordre Anders til at fokusere på under sit formandskab. Selvom alle vinderne indtil videre har haft en forbindelse til kliniske problemstillinger, er prisen hvert år gået til grundforskning. Det er mit håb, at prisen en dag vil blive uddelt til et forskningsområde, der er tættere på patienterne. En anden problemstilling, som vi har kæmpet med i min tid som formand, er balancen mellem kønnene. Der er mange dygtige kvindelige forskere derude. Men når vi sidder med nomineringerne, er der et overvældende flertal af mandlige nominerede. Der er klart færre kvinder, der nominerer, men selv i deres nomineringer ser vi samme tendens til, at de primært indstiller mandlige forskere. Kun to kvinder ud af 24 prisvindere er ikke er repræsentativt for antallet af dygtige, kvindelige hjerneforskere, så det er bare ikke godt nok.” Selvom Colin Blakemore nu er trådt tilbage som formand for udvælgelseskomitéen i The Brain Prize, har han ikke kappet alle bånd til Lundbeckfonden. Sammen med neurolog Martin Rossor (National Director for Dementia Research at the National Hospital, Queen Square, London) er han netop blevet sat i spidsen for en lille arbejdsgruppe, som skal komme med ideer til, hvordan fonden kan bidrage til at hæve niveauet for aktivitet og international synlighed inden for dansk hjerneforskning

VINDERNE AF THE BRAIN PRIZE 2017 Lundbeckfondens store forskerpris, The Brain Prize, går til tre hjerneforskere, der bl.a. har fundet en nøgle til at forstå de mekanismer i hjernen, der kan føre til ludomani, narkomani og alkoholisme. Det drejer sig om englænderen Peter Dayan, ireren Ray Dolan og tyskeren Wolfram Schultz. Læs mere på www.thebrainprize.org

De har vist, at frigivelsen af dopamin ikke er et respons på den faktiske belønning, men på forskellen mellem den belønning, man forventer, og den belønning, man faktisk får. Jo større overraskelsen er, jo mere dopamin frigives.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Dansk cannabisforskning vinder The Junior Brain Prize

DANSK CANNABISFORSKNING VINDER THE JUNIOR BRAIN PRIZE Det blev Eva Meier Carlsen fra Københavns Universitet og hendes cannabis-forskning, der løb med Lundbeckfondens Junior Brain Prize 2016 TEKST Pernille Thorborg Jasper FOTO Steffen Stamp

Professor Graham Collingridge, en af de tre Brain Prize vindere fra 2016, overrakte Eva Meier Carlsen prisen. Begrundelsen lød: “… at med den stigende legalisering af cannabis rundt om i verden er det afgørende, at vi ved mere om, hvordan cannabis påvirker hjernen, og det giver hendes forskning et godt indblik i”. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med The Brain Prize Meeting, der finder sted på Hindsgavl Slot i slutningen af oktober.

Professor Graham Collingridge, en af de tre Brain Prize vindere fra 2015, og Kim Krogsgaard (til højre), administrerende direktør for The Brain Prize, overrakte juniorprisen til Eva Meier Carlsen

Den gives til den unge forsker, der leverer den bedste præsentation af et spændende forskningsprojekt. Ud over æren følger der 2.500 euro med prisen. Eva har, siden hun vandt prisen, arbejdet videre med cannabis-projektet, og hun er ved at færdiggøre sin ph.d. Derefter er det hendes plan at arbejde videre med området translationelt – dvs. overføre sine resultater til mennesker

FORSKNING SKAL BANE VEJ FOR NYE BEHANDLINGER MOD KONCENTRATIONSBESVÆR Tusindvis af danskere oplever problemer med koncentration, indlæring og hukommelse efter raskmelding fra psykisk sygdom, og problemet koster hvert år det danske samfund dyrt

TEKST Michael Friislund FOTO Rasmus Malmstrøm GRAFIK Make®

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Forskning skal bane vej for nye behandlinger mod koncentrationsbesvær

om 20-årig og helt grøn på psykologistudiet fik Kamilla Miskowiak en ide om at give EPO til rotter. Mens de fleste danskere forbinder EPO med senhalvfemsernes dopingskandaler, havde Kamilla Miskowiak en tese om, at det kunne bruges som et middel til at behandle de kognitive vanskeligheder, herunder hukommelses- og koncentrationsbesvær og problemer med at planlægge, som mange mennesker med psykiske lidelser kæmper med, også efter at de er erklæret raske. “De kognitive vanskeligheder, som mange oplever særligt efter depression og maniodepressiv sygdom, har ikke kun enorme personlige omkostninger. De er faktisk direkte årsag til nedsat arbejdskapacitet, som er den største økonomiske byrde for samfundet ved hjernesygdomme. Men der findes i dag ikke nogen dokumenteret effektiv behandling af de kognitive vanskeligheder,” forklarer Kamilla Miskowiak.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Forskning skal bane vej for nye behandlinger mod koncentrationsbesvær

EPO ER MIDLET, IKKE MÅLET

Hvad sker der i hjernen? Under og efter mange psykiske lidelser som eksempelvis depression og bipolar lidelse kan man se en ændret aktivitet og ofte nedsat funktion i flere af hjernens områder, herunder frontallappen og hippocampus, der er hjernens hukommelsescenter.

FRONTALLAP Også kaldet pandelappen (Prefrontal Cortex). Varetager styringsfunktioner, herunder planlægning, arbejdshukommelse, evnen til at fastholde fokus og strategisk indlæring og spiller dermed også ind på evnen til at indlære information.

HIPPOCAMPUS Er mere specifikt involveret i indlæring og hukommelse (men ved indlæringsprocesser spiller andre hjerneområder også en rolle - herunder frontallappen).

Det primære formål med Kamilla Miskowiaks forskning er ikke at undersøge, om EPO er et effektivt behandlingsmiddel – det vil nærmere være en sidegevinst. Det handler i stedet om at finde en metode, som gør det nemmere og billigere at teste nye behandlingsformer, som eksempelvis kan styrke hukommelse, indlæring og koncentration. “I dag er den typiske praksis indenfor dette forskningsområde, at man starter med forsøg på eksempelvis rotter. Herefter igangsætter man store kliniske forsøg, som er meget omfattende og dyre. De store omkostninger gør, at mange forsøg med nye og potentielt bedre lægemidler ikke kommer videre, da det simpelthen er for stort et økonomisk sats for medicinalvirksomhederne,” siger Kamilla Miskowiak, som med sin forskning forsøger at finde en billigere måde, der kan dokumentere behandlingernes effekt.

JAGTEN PÅ EN BIOMARKØR

Når mennesker bliver ramt af en psykisk lidelse som eksempelvis depression eller bipolar lidelse (maniodepression), ser man ofte hjernemæssige ændringer såsom abnorm aktivitet i frontallappen og strukturelle ændringer i hjerneområder som hippocampus (hjernens hukommelsescenter), hvilket er årsagen til, at koncentration og hukommelse bliver nedsat. De hjernemæssige ændringer kan fortsætte længe efter, sygdommen er væk, og i tilfælde med tilbagevende depression og bipolar lidelse kan de blive kroniske. Den ændrede tilstand i frontallappen kan blandt andet observeres på en MR-scanning. Derfor kan en MR-scanning sandsynligvis bruges til at påvise en gavnlig effekt af nye potentielle behandlingsformer.

“Kan vi identificere en sådan biomarkør for gavnlig effekt på kognition, vil det kunne føre til en banebrydende ny metode til at teste nye mulige behandlingsformer for kognitive vanskeligheder i fremtiden.”

Kamilla Miskowiak Psykolog og forskningsleder

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Forskning skal bane vej for nye behandlinger mod koncentrationsbesvær

Kamilla Miskowiak leder sin egen forskergruppe på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kamilla Miskowiak 36 år og uddannet psykolog ved University of Oxford (2004), Københavns Universitet (2006) og med en ph.d. fra University of Oxford (2008). Leder sin egen forskergruppe på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet (NEAD Group). Leder af International Society for Bipolar Disorder (ISBD) Targeting Cognition Task Force. Indstillet til et professorat i klinisk psykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Priser og legater • Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforsker 2009 • Lundbeckfondens talentpris i 2010 • L’Oréal for Women in Science I 2012 Lundbeckfonden Fellowship 2016

Hvis man kan identificere, hvad der sker, og hvor i hjernen det sker, når en patient med kognitive vanskeligheder oplever en forbedring af koncentration, indlæring eller hukommelse under behandling, har man fundet en såkaldt biomarkør for bedring i kognition. “Vi tester nogle mulige biomarkører i to parallelle randomiserede, kontrollerede forsøg ved brug af to særligt lovende behandlingsformer: En medicinsk behandling, hvor testpersoner får ugentlige intravenøs høj-dosis EPO i 12 uger, og en psykologisk behandling med Action-Based Cognitive Remediation (ABCR) i 10 uger. Ved brug af MR-scanning tidligt i behandlingsforløbet er målet at finde en indikator i hjernen, som kan forudsige, om behandlingsmetoderne har en effekt. Kan vi identificere en sådan biomarkør for gavnlig effekt på kognition, vil dette kunne føre til en banebrydende ny metode til at teste nye mulige behandlingsformer for kognitive vanskeligheder i fremtiden,” siger Kamilla Miskowiak. I 2016 modtog Kamilla Miskowiak et Fellowship fra Lundbeckfonden på 10 millioner kroner til sin videre forskning i en mulig hjernebaseret biomarkør for pro-kognitive virkninger. Hun har gennem tidligere studier, først med rotter og siden med raske personer og patienter med depression eller bipolar lidelse, udført en række pionerstudier af nye farmakologiske og psykologiske behandlinger af kognitive vanskeligheder ved disse affektive lidelser. Med sine studier har hun blandt andet vist, at EPO kan have en gavnlig

effekt på de kognitive funktioner og fører til strukturelle og funktionelle forandringer i hjernen. “Havde det ikke været for den støtte, jeg har modtaget fra Lundbeckfonden, siden jeg skulle til Oxford for at lave min ph.d., så havde jeg slet ikke kunne lave det, som jeg laver i dag,” forklarer Kamilla Miskowiak I dag, 16 år efter hun formulerede sine første ideer om at bruge EPO i rotteforsøg, leder hun sin egen forskergruppe på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Group og leder en international taskforce: International Society for Bipolar Disorder (ISBD) Targeting Cognition Task Force, som består af 18 af de førende eksperter fra 10 lande. Kamilla Miskowiak er desuden indstillet til et professorat i klinisk psykologi på Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 En halv milliard til fellowships

EN HALV MILLIARD TIL FELLOWSHIPS Med fem nye fellowships i 2016 fortsatte Lundbeckfonden en stærk tradition på tiende år, hvor særligt lovende unge forskere får en femårig bevilling på 10 millioner kroner til at realisere deres forskningsideer. I alt 54 fellows er det blevet til, og de kan nu mødes i et netværk, hvor ideer og erfaringer udvikles og udveksles på tværs af institutioner og fagområder TEKST Michael Friislund FOTO Thomas Tolstrup

54 fellows er det blevet til over de 10 år. Mange af dem var med til det første møde i netværket i slutningen af oktober 2016. Troels C. Petersen (nr 3 fra venstre i forreste række) fik et fellowship i 2009 til sit projekt ‘Searching for Dark Matter at CERN’s LHC accelerator’.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 En halv milliard til fellowships

Æresgæsten var Sir Philip Campbell, chefredaktør for Nature, der bla. fortalte om, hvordan Nature udvælger hvilke forskningsartikler, der skal publiceres.

e er unge, men allerede kendt og anerkendt inden for deres felt. De er blandt de mest begavede og dygtige forskere i deres aldersklasse, og har med et fellowship i ryggen fået mulighed for at udvikle deres tanker og fordybe sig i deres forskning i Danmark. Med nysgerrighed, originale ideer og et ønske om at gøre en forskel har de lagt sig ind på en bane, som kan føre til en karriere med store forskningsresultater. I oktober 2016 fik fem nye Lundbeckfonden Fellows officielt overrakt deres forskningsstipendium ved et arrangement, der samtidig markerede 10-års jubilæet for Lundbeckfondens fellowship-program. Årets fem fellows forsker i så forskellige områder som kræftceller, kolesterolkrystaller, grønlandske gener, allergisk astma og kognitive problemer som følge af psykisk sygdom.

NYT FELLOWS-NETVÆRK

I anledningen af 10-års jubilæet tog Lundbeckfonden initiativ til at samle alle fellows i et netværk, der havde sit første officielle møde i forbindelse med fejringen af årets prismodtagere og nye fellows. Ud over et spændende oplæg fra Sir Philip Campbell, chefredaktør på et af verdens mest ansete videnskabelige magasiner, Nature, fik de fremmødte fellows god mulighed for at møde hinanden og diskutere de udfordringer, der følger med, når man går fra at være

forsker til at skulle lede sin egen forskergruppe. “Vi er alle forskere af hjerte, men ikke nødvendigvis dygtige ledere. Det kan vi blive, men det kræver mere end et tredages ledelseskursus,” forklarer Troels Christian Petersen, lektor i eksperimentel subatomar fysik ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universtitet. Han modtog et fellowship fra Lundbeckfonden tilbage i 2009 til forskningsprojektet ‘Searching for Dark Matter at CERN’s LHC accelerator’

GODE ERFARINGER SKAL DELES

Troels Petersen ser fellows-netværket som en stærk kilde til inspiration og erfaringsudveksling, der kan hjælpe med at løse mange af de udfordringer, som man som ny forskningsleder står med. “Vi er alle nogenlunde jævnaldrende og har samme akademiske alder, og så står vi med mange af de samme udfordringer med forskning, motivation af unge akademikere, rekruttering og promovering af postdocs og håndtering af ansøgninger. I netværket har vi mulighed for at dele de gode erfaringer med hinanden,” siger Troels Petersen. Lundbeckfonden planlægger at afholde to officielle netværksdage om året, hvor der vil være et fagligt eller ledelsesmæssigt oplæg med efterfølgende diskussion og mulighed for networking

LUNDBECKFONDEN FELLOWS 2016 Jr. Group Leader, ph.d. Marin Barisic, Cell Division Lab, Kræftens Bekæmpelse Senior Researcher, ph.d. Kamilla Miskowiak, Psykiatrisk Center, Københavns Universitet Lektor, ph.d. Nazila Kamaly, DTU Nanotech, Danmarks Tekniske Universitet Lektor Anders Albrechtsen, Biologisk Institut, Københavns Universitet Lektor, ph.d. Katharina Lahl, DTU Veterinær Instituttet, Danmarks Tekniske Universitet

10 ÅR MED LUNDBECKFONDEN FELLOWSHIPS Fra 2007 til 2016 har Lundbeckfonden uddelt i alt 54 fellowships på hver 10 millioner kr. til 54 unge forskere inden for natur- og sundhedsvidenskab. Målet med stipendierne er at give talentfulde forskere en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i fem år. Bevillingerne gives til yngre forskere, der har erhvervet ph.d.grad inden for de seneste femsyv år, og som er kvalificerede til at etablere eller videreføre egne forskergrupper ved en dansk forskningsinstitution.

VISITING PROFESSORS

INTERNATIONALT SAMARBEJDE PÅ HJEMMEBANE Et forskningssamarbejde bliver bedre af, at man i en periode deler hverdag med sin udenlandske forskningspartner, og resultaterne rækker langt ud over de måneder, et ‘visiting professorship’ varer

TEKST Bo Christensen FOTO Rasmus Malmstrøm, Markus Redvall m.fl.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Internationalt samarbejde på hjemmebane

Forskningssamarbejdet mellem de to professorer Marvin Whiteley fra Texas University (til venstre) og Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet har over årene udviklet sig til et nært venskab.

er går ikke lang tid mellem jokes og gode grin, når man er i selskab med de to humørfyldte professorer og forskningspartnere Thomas Bjarnsholt og Marvin Whiteley. Selvom amerikanske Marvin Whiteley har base i Austin, Texas, har de to udviklet et nært venskab og et stærkt forskningssamarbejde over 10 år. Det er et samarbejde, der voksede under Marvin Whiteleys tre måneder lange ophold på Københavns Universitet som visiting professor, finansieret af Lundbeckfonden. “Jeg har haft mulighed for at vise Marvin, hvad vi egentlig kan her i Danmark. Derudover er vi kommet endnu tættere på hinanden, og det har givet en gensidig tillid og et venskab, som er uundværligt, når man skal lave større forskningsprojekter på tværs af Atlanten,” siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center ved Københavns Universitet og Lundbeckfonden Fellow fra 2012.

UD AF LABORATORIET OG IND I VIRKELIGHEDEN

Under Marvin Whiteleys ophold på Københavns Universitet har de to professorer arbejdet videre på deres fælles mission om at forstå bakteriel adfærd på et molekylært niveau i kroppen på patienter med kroniske infektioner. “Man har i mange år studeret enkelte bakterier i petriskåle og reagensglas og designet behandlinger af infektioner og antibiotika ud fra det. Nu skal vi videre og blive klogere på, hvad bakterierne foretager sig inde i kroppen på patienter og udenfor laboratoriet. Vi skal omfavne kompleksiteten i virkeligheden og bag infektionerne, ikke undgå den ved at

“Det område er Marvin en pioner indenfor, og det er noget, han gavmildt har delt med os, mens han har været her. Det har betydet, at vi er kommet tættere på de yngre forskere og skabt grundlaget for et solidt forskningssamarbejde, der forhåbentlig vil vare ved de næste 20 til 30 år.”

Thomas Bjarnsholt Professor på Costerton Biofilm Center, Københavns Universitet og Lundbeckfonden Fellow fra 2012.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Internationalt samarbejde på hjemmebane

“Samarbejdet med Daniel Geschwind er noget af det mest berigende, jeg har været med til i min karriere,” siger Thomas Werge, klinisk professor og leder af Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

FRA KONKURRENCE TIL TILLIDSFULDT SAMARBEJDE forsimple. Det kan forskningsmiljøet i Danmark bidrage til,” siger Marvin Whiteley, professor på University of Texas i Austin. Thomas Bjarnsholt stemmer i: “Det er på tide, at vi tager et opgør med det traditionelle syn på bakterier som organismer, der arbejder alene, og i stedet går til bunds i den komplekse og samarbejdende adfærd, som vi ved, bakterier har i levende patienter,” siger Thomas Bjarnsholt.

I KONTAKT MED PRAKTIKERNE

For at få en dybere forståelse af bakteriel adfærd i kroppen på patienter med kroniske infektioner vil de to molekylærbiologer blandt andet studere vævsprøver, men også gå i dialog med klinikere. “I Danmark har forskere og klinikere i højere grad kontakt, og det er noget helt særligt for mange amerikanske forskere. På den måde kan vi snakke med klinikerne om deres oplevelser med patienter med kroniske infektioner, så vi kan forstå infektionerne fra flere planer, ikke kun det molekylære og cellulære,” siger Marvin Whiteley. Marvin Whiteley har desuden undervist de yngre forskere på Costerton Biofilm Center i, hvordan man foretager helt specifikke molekylære undersøgelser og RNA-sekventeringer af bakterier, som

man indtil videre ikke har kunnet lave i Danmark. RNA-sekventering benyttes til bestemmelse af rækkefølgen af baserne i RNA. I dette tilfælde benyttes RNA-sekventering til at bestemme, hvilke gener som er udtrykt som et mål for bakteriernes aktivitet i en given situation.

Et af de 10 visiting professorships, Lundbeckfonden bevilligede i 2016, var på Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor forskerne havde glæde af et besøg af den prisvindende professor i human neurogenetik, Daniel Geschwind fra UCLA.

“Det område er Marvin en pioner indenfor, og det er noget, han gavmildt har delt med de os, mens han har været her. Det har betydet, at vi er kommet tættere på de yngre forskere og skabt grundlaget for et solidt forskningssamarbejde, der forhåbentlig vil vare ved de næste 20 til 30 år,” siger Thomas Bjarnsholt

“Som samarbejdspartnere kan vi hver især noget unikt, som vi kan tilbyde hinanden, og det har kun været muligt at få det fulde udbytte af det, fordi vi har kunnet bruge hverdagen sammen,” siger Thomas Werge, klinisk professor og leder af Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

BAKTERIERNES FORSVARSVÆRN SKAL NEDBRYDES Den nyeste forskning peger på, at alle bakteriearter søger at klumpe sig sammen til det, man kalder biofilm, og bakterier i biofilm kan hverken spores med almindelige antistoftest eller slås ned med antibiotika. Der er kun én måde at fjerne biofilm på, som det er lige nu, og det er ved at operere det angrebne væv væk. Det kræver dog, at man ved, præcist hvor i patienten bakterie-biofilmen sidder, og man har pt ingen gode metoder til at spore det. Det arbejder Thomas Bjarnsholt og Marvin Whiteley sammen på at ændre.

Et samarbejde over e-mails og Skype kan slet ikke sammenlignes med et længere besøg, hvor man kan udvikle venskabet og tilliden, mener Daniel Geschwind. “Det videnskabelige samfund kan til tider være meget konkurrencepræget, og så er det en stor fordel at besøge sin udenlandske samarbejdspartner over en længere periode, hvor man kan opbygge tillid og en nær relation. Det er helt uvurderligt og kan ikke erstattes af virtuel kontakt. Samtidig får du en radikalt anderledes, både praktisk og teoretisk indsigt i, hvad du kan forvente af samarbejdet. Jeg synes, det er fuldstændig afgørende for kvaliteten af forskningen i et fælles projekt at komme til et sted i fx. seks måneder,” siger Daniel Geschwind.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Internationalt samarbejde på hjemmebane

“Selvom danske forskere bedriver forskning af høj kvalitet, så er I også et folkefærd, der ikke skilter med jeres bedrifter, og hvad I kan.”

Daniel Geschwind Professor i human neurogenetik David Geffen School of Medicine, UCLA

SAMSPILLET MELLEM GENER OG MILJØ VED PSYKISK SYGDOM

Thomas Werges forskningsgruppe, som er en del af et stort dansk forskningsprojekt, iPSYCH, samarbejder med Daniel Geschwind om at undersøge, hvilke forskellige genetiske konstellationer, der resulterer i en given psykiatrisk diagnose, eller som disponerer for psykisk sygdom generelt. “Vi vil forstå de forskellige genetiske varianter, der er henholdsvis specifikke og generelle for psykiatriske diagnoser. Et vigtigt mål er at forstå, hvorfor medicin virker på nogle patienter og ikke på andre,” siger Thomas Werge. Det er især de danske sundhedsregistre og databaser, som giver nogle helt unikke muligheder i denne sammenhæng. “Ved at udnytte data fra de danske sundhedsregistre kan vi lave studier på en hel og relativt homogen befolkning med lille genetisk diversitet, og hvor rig og fattig langt hen ad vejen får samme behandlingskvalitet. Samtidig har vi adgang til blodprøver på den største del af befolkningen liggende i nationale biobanker, som vi kan lave genetiske undersøgelser på og parre med psykiatriske diagnoser. Det giver nogle helt unikke muligheder for at se, hvilke genetiske komponenter der er involveret i psykiske lidelser,” siger Thomas Werge.

BESØG I DANMARK HAR VÆRET EN ØJENÅBNER

Det har været en stor øjenåbner for Daniel Geschwind at besøge Danmark og lære om de danske registre.

“Selvom danske forskere laver forskning af høj kvalitet, så er I også et folkefærd, der ikke skilter med jeres bedrifter, og hvad I kan. Så jeg vidste ikke, hvad man har mulighed for i Danmark, da jeg kom på besøg. Men da jeg blev opmærksom på det, så blev det samtidig krystalklart, hvad vi rent faktisk kunne udrette i samarbejde. Det har virkelig udvidet min horisont,” siger Daniel Geschwind og fortsætter: “Det betyder ikke, at al forskning kun kan eller skal laves, når man er i samme rum, men en periode som denne er med til at sætte en ramme for de næste mange års samarbejde. Jeg skal snart over at besøge nogle engelske samarbejdspartnere, som jeg fik derovre som visiting professor for otte år siden. Det er utrolig god måde til at grundlægge et forskningssamarbejde.” Daniel Geschwinds besøg har været meget berigende for Thomas Werge: “Samarbejdet er noget af det mest berigende, jeg har været med til i min karriere, og det har i den grad været fantastisk at have Daniel til at være en del af vores hverdag. Jeg tror virkelig, at vi

kommer til at gøre en forskel på dette område,” siger Thomas Werge og fortæller, at de sammen er ved at færdiggøre en serie af forskningsartikler, som han vurderer vil få en væsentlig effekt og betydning på forskningsområdet

PSYKISKE LIDELSER STARTER PÅ CELLENIVEAU

Daniel Geshwind og Thomas Werge ønsker at blive klogere på, hvilke kombinationer af genudtryk der resulterer i en psykisk lidelse. “Der kan være 100.000 genvarianter, som øger risikoen for komplekse psykiske lidelser, og hvis man har en række af disse genvarianter, som belaster samme område i hjernen, så kan det resultere i en psykisk lidelse, men hvis man har en anden kombination af de risikofyldte genvarianter, som belaster flere steder i hjernen og kroppen, så ender det måske ikke i en psykisk lidelse. Det er noget af det vi er ved at kortlægge,” siger Thomas Werge, professor og leder af Institut for Biologisk Psykiatri på Sct. Hans.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vi skal forstå hjernens mindste bestanddele

“VI SKAL FORSTÅ HJERNENS MINDSTE BESTANDDELE” Nyt dansk forskningsinitiativ skal undersøge, hvad der sker i hjernen helt ned på atomart niveau, når mennesker udvikler hjernesygdomme. Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi vil med banebrydende ny teknologi undersøge detaljer i hjernen, vi aldrig har kunnet observere før TEKST Bo Christensen FOTO FOJAB arkitekter

Synkrotonstråleanlægget MAX IV i Lund, Sverige, blev indviet i juni 2016.

ver tredje indbygger i Europa lider af en hjernesygdom. Alligevel ved vi ikke tilstrækkeligt om, hvad sker der i hjernens atomer og molekyler, når vi bliver ramt af eksempelvis depression, Parkinsons sygdom eller angst. Et nyt forskningsprojekt, der har fået 60 mio. kr. i støtte fra Lundbeckfonden, skal forsøge at gøre os klogere på det komplicerede område. Projektet hedder BRAINSTRUC, og det involverer fem af de førende danske forskningsgrupper inden for strukturbiologien, der ved hjælp af banebrydende ny teknologi vil undersøge hjernens mindste bestanddele: “Projektet her giver os mulighed for at studere de molekylære samspil i hjernen på et helt andet detalje- og kompleksitetsniveau, end vi har kunnet før. Forhåbent-

ligt vil det føre til en endnu bedre grundvidenskabelig forståelse af en bred vifte af hjernelidelser,” siger Bente Vestergaard, der er leder af BRAINSTRUC og lektor i strukturbiologi på Københavns Universitet. “Vi skal forstå sygdommene, og hvordan de udvikler sig som en del af et mere komplekst og levende samspil i stedet for at fokusere på én statisk, molekylær komponent ad gangen,” siger hun.

FRA MOLEKYLE TIL MENNESKE

Lundbeckfonden har været involveret i projektet fra den spæde start, og der er store forventninger til resultaterne: “Vi har en ambition om, at Danmark skal være verdens førende hjerneforskningsnation. Derfor er der brug for at samle landets bedste kræfter på tværs af universiteter og fagområder. Med BRAINSTRUC

er vi med til at bringe forskning i hjernesundhed fra molekyle til menneske - til gavn for både patienter og samfundet i bredere forstand,” siger Lene Skole, administrerende direktør i Lundbeckfonden, der holdt tale ved åbningssymposiet i oktober 2016.

HVAD ER BRAINSTRUC? BRAINSTRUC stiler efter at forstå det molekylære fundament for udvalgte hjernefunktioner og -sygdomme og involverer fem af de førende danske forskningsgrupper i strukturbiologi. Initiativet er skræddersyet til at udnytte faciliteterne på synkrotronstråleanlægget, MAX IV, samt neutronståleanlægget European Spallation Source (ESS), når det står klar i 2022. Lundbeckfonden finansierer i første omgang BRAINSTRUC med 40 mio. kr. med mulighed for yderligere 20 mio. kr. Læs mere om BRAINSTRUC på brainstruc.ku.dk og om MAX IV og ESS på lunduniversity.lu.se/ research/max-iv-and-ess

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vi skal forstå hjernens mindste bestanddele

“Projektet giver os mulighed for at studere de molekylære samspil i hjernen på et helt andet detalje- og kompleksitetsniveau, end vi har kunnet før.” Bente Vestergaard Leder af BRAINSTRUC og lektor i strukturbiologi Københavns Universitet

HVAD ER STRUKTURBIOLOGI? Strukturbiologien beskæftiger sig med kroppens mindste bestanddele.

CUTTING EDGE TEKNOLOGI

For at indfri de høje ambitioner vil projektets forskere gøre brug af ny epokegørende teknologi. Det gælder blandt andet den revolutionerende røntgenkilde MAX IV, der blev indviet i 2016, og det kommende European Spallation Source (ESS), der bliver verdens kraftigste neutronkilde – begge dele er placeret i Lund i Sverige. De danske forskere får med de højteknologiske faciliteter i Lund mulighed for – i uhørt detaljeringsgrad - at nærstudere samspillet mellem proteinerne i hjernen, og hvordan de interagerer med hjernecellernes membraner over tid. Det skal give en bedre forståelse af de helt grundlæggende aspekter af neurologiske lidelser, siger Bente Vestergaard: “På baggrund af disse imponerende teknologiske fremskridt og etableringen af

verdens førende internationale faciliteter lige i vores nabolag har vi nu en unik mulighed for at få en større forståelse af proteiners struktur og dynamik og dermed finde nye veje til at behandle sygdomme. Hvis vi direkte kan påvirke proteiners dynamiske samspil med nye typer af lægemidler, har vi åbnet for et helt nyt koncept indenfor lægemiddelforskning.”

Den forsøger at beskrive den centrale arkitektur i cellerne og forstå kroppens strukturer helt ned på molekylært og atomart niveau. Strukturbiologien udgør derfor en vigtig hjørnesten i en række andre forskningsfelter på det sundhedsvidenskabelige område, og den grundlæggende strukturbiologiske forståelse af kroppen er afgørende for, at vi fx er i stand til at udvikle effektive lægemidler.

BRAINSTRUCS PRIMÆRE FOKUSOMRÅDER 1. Hjernens medfødte immunforsvar og dets rolle i autoimmune neurologiske sygdomme som Sclerose 2. Betydningen af såkaldte ion-transporterende og lipid-flippende proteiner for den overordnede struktur af nervecellers membraner – herunder, hvad det er i signaleringen, der kan lede til depression 3. Mekanismen bag såkaldt proteinfibrillering og sammenhængen med Parkinsons sygdom

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vintertid udløser flere depressioner

VINTERTID UDLØSER FLERE DEPRESSIONER

Flere danskere får stillet diagnosen depression umiddelbart efter overgangen til vintertid sammenlignet med tiden op til skiftet. Det slog et dansk registerstudie i efteråret 2016 fast TEKST Helle Horskjær FOTO Martin Gravgaard GRAFIK Make®

idste søndag i oktober stiller vi urene en time tilbage. Vi går fra sommertid til vintertid, og det bliver både mørkere og koldere. Men det er ikke kun dagene, som bliver mørkere. Det gør sindet også. Et registerstudie viser, at antallet af depressionsdiagnoser, der stilles hos landets psykiatere, er otte procent højere i måneden efter overgangen til vintertid, end hvad man kan forvente ud fra udviklingen i antallet af diagnoser op til vintertid.

“Det er almindelig kendt, at nogle mennesker får en såkaldt vinterdepression i løbet af årets mørke måneder, men at der ligefrem sker et hop i antallet af depressioner, når vi skifter fra sommertid til vintertid, det er ny viden,” fortæller læge og lektor, Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov.

VINTERTID ER DEPRESSIONSTID

Han er en af de fem forskere bag studiet, som er et samarbejde mellem psykiatri og

statskundskab på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Stanford University. Forskerne har analyseret 185.419 depressionsdiagnoser, der er registreret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. “Otte procent er en meget markant stigning, så markant, at det ikke beror på tilfældigheder. Vi er ret sikre på, at det er selve skiftet til vintertid, der er årsag til, at antallet af depressionsdiagnoser stiger og eksempelvis ikke, at dagene bliver kortere,

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Vintertid udløser flere depressioner

VINTERTID Perioden for vintertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i oktober til sidste søndag i marts.

Lørdagen før skiftet til vintertid står solen op cirka klokken og går ned klokken

8 18

og vejret dårligere i tiden omkring skiftet. I vores analyser har vi taget højde for disse sæsonbestemte fænomener,” siger Søren Dinesen Østergaard.

skiftene til vintertid i perioden fra 1995 til 2012 med den forudsagte udvikling, beregnet ud fra antallet af depressioner op til skiftene til vintertid.

PÅVIRKER FORMENTLIGT IKKE KUN SVÆRE DEPRESSIONER

DEN EKSTRA TIMES SOLLYS HJÆLPER IKKE

Selv om undersøgelsen er baseret på analyser af forholdsvis svære depressioner, diagnosticeret på psykiatriske hospitaler, mener forskerne ikke, at der er grund til at tro, at skiftet fra sommertid til vintertid kun påvirker risikoen for at få svære depressioner. “Vi tror bestemt, at hele spektret af sværhedsgrad er påvirket af overgangen til vintertid, og eftersom depression er en hyppig sygdom, så svarer en stigning på otte procent til rigtig mange tilfælde,” siger Søren Dinesen Østergaard om resultaterne, der er opnået ved at sammenligne udviklingen i antallet af depressioner efter

Studiet siger ikke noget om, hvad der udløser den store stigning i antallet af depressioner, men forskerne peger på nogle mulige årsager. Når vi stiller uret tilbage bliver en times dagslys ‘flyttet’ fra klokken 17 til 18 om eftermiddagen til klokken syv til otte om morgenen, og det er meget sandsynligt, at vi ikke har samme gavn af dagslyset på det tidspunkt. “Mellem klokken syv og otte står mange af os enten under bruseren, spiser morgenmad, sidder i bilen, bussen eller toget på vej til arbejde. Så det lys, vi kunne have fået i det tidsrum, får mange ikke. Og når vi så stempler ud fra jobbet om eftermiddagen,

“Hvis man befinder sig på grænsen til en depression, så kan det meget vel tænkes, at skiftet til vintertid – og perspektivet om en nærmest endeløs dunkel periode – kan give det sidste skud i den forkerte retning og altså udløse en regulær depression.”

Søren Dinesen Østergaard Læge og lektor Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov

Om søndagen, hvor skiftet træder i kraft, står solen op omkring klokken og går ned klokken

7 17

er det blevet mørkt,” fortæller forskeren, som også er overbevist om, at overgangen til vintertid har en negativ psykologisk effekt, fordi den tydeligt markerer, at vi går en lang, mørk og kold tid i møde. “Hvis man befinder sig på grænsen til en depression, så kan det meget vel tænkes, at skiftet til vintertid – og perspektivet om en nærmest endeløs dunkel periode – kan give det sidste skud i den forkerte retning og altså udløse en regulær depression.”

EKSTRA OPMÆRKSOMHED PÅ VINTERDEPRESSION

Søren Dinesen Østergaard og hans kollegaer håber, at resultatet vil give anledning til skærpet opmærksomhed på depression i ugerne efter skiftet til vintertid. “Det gælder særligt for mennesker med tendens til depression, deres pårørende og det sundhedspersonale, der skal diagnosticere og behandle de depressioner, der opstår,” siger Søren Dinesen Østergaard, som glæder sig over den omtale, studiet fik, da det blev offentliggjort i tidsskriftet Epidemiology. Forskningsresultatet blev nemlig en stor mediehistorie både i Danmark og internationalt. “Jeg har ikke tidligere oplevet, at min forskning har affødt så stor interesse fra medierne som i tilfældet her. Det var en ret overvældende oplevelse. I den situation gælder det om at holde tungen lige i munden og kommunikere så klart som muligt. Og jeg synes, at det lykkedes for vores forskningsgruppe at sende en klar besked på baggrund af vores resultater,” forklarer Søren Dinesen Østergaard

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Det handler om intuition

Søren Dinesen Østergaard har modtaget flere bevillinger fra Lundbeckfonden, som han også modtog en talentpris fra i 2010. Seneste bevilling er på 2,1 mio. kr. fra 2014 til et postdoc projekt om ADHD.

DET HANDLER OM INTUITION Ideerne har været mange, og det har projekterne også. De sidste tre år har Søren Dinesen Østergaards fornemmelse for at forfølge den gode idé resulteret i bred vifte af forskningsresultater TEKST Helle Horskjær FOTO Martin Gravgaard

n tre-årig postdoc-bevilling til et projekt om, hvordan arv og miljø spiller sammen og påvirker risikoen for at udvikle ADHD, har også ført adskillige andre studier med sig. Fx studier i, om blodtrykket spiller en rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom, om hvordan man måler sværhedsgraden af psykotisk depression og skizofreni, og om patienter med knust hjerte-syndrom har flere depressions- og angstsymptomer end andre. Og flere til. “Forskning er en kreativ og dynamisk proces. Derfor dukker der nye ideer op i pauserne i det primære projekt, hvor man venter på data. Den tid skal jo fyldes ud

og potentielle gennembrud,” siger forskningschef i Lundbeckfonden, Anne-Marie Engel. Det er også det, der er Søren Dinesen Østergaards drivkraft. At få lov til at dykke ned i forskellige felter inden for psykiatrien. Sådan har det været siden tiden på medicinstudiet. “Jeg blev hurtigt fascineret af psykiatrien, dens kompleksitet og de mange ubesvarede spørgsmål,” fortæller forskeren.

FRIHED TIL AT SPOTTE DEN GODE IDÉ

“Moderne forskning er baseret på samarbejde. Oftest dukker mine ideer op, når jeg møder andre forskere på konferencer eller taler med kollegaerne i klinikken om, hvad der optager dem. Efterhånden ved jeg, hvornår en idé er god og skal forfølges. Det handler om intuition,” siger Søren Dinesen Østergaard, der, udover at have produceret en lang række forskningsresultater, også har taget et solidt skridt op af karrierestigen under sin postdoc.

“Der skal være plads til intuition i forskningen. Ved ikke at stille alt for stramme krav til, at forskningen skal følge den oprindelige projektbeskrivelse slavisk, giver vi plads til uforudsete ideer

“Da jeg modtog bevillingen, var jeg stadig ph.d.-studerende, og under selve bevillingsperioden er jeg gået fra at være postdoc til adjunkt til nu at være fastansat lektor. Det var næppe lykkedes uden bevillingen,” siger Søren Dinesen Østergaard, der også modtog en af Lundbeckfondens talentpriser i 2010

med noget, så for mig er det helt naturligt at være beskæftiget med forskellige projekter på samme tid,” siger læge og lektor, Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Netop derfor lægger Lundbeckfonden også vægt på fleksibilitet i sine bevillinger.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Nyheder

MØD OS PÅ BORNHOLM! I 2016 var Lundbeckfonden for første gang med på Folkemødet som vært for to arrangementer. I 2017 skruer vi op for blusset Selvom vejret var sløjt, var der godt gang i de mange debatter og events rundt omkring i teltene på Folkemødet 2016– ikke mindst til de to arrangementer, Lundbeckfonden var vært for. Både vores debat om sundhedsdata og lecture om universets oprindelse trak fulde huse.

FOTO Søren Svendsen

Sundhedsdatadebatten tog udgangspunkt i, at Danmark har verdens bedste sundhedsregistre, der giver mulighed for unik forskning og udvikling af skræddersyet behandling. Men hvordan harmonerer det med borgernes modstand mod overvågningssamfundet og skræk for datamisbrug? Og hvem ejer egentlig kroppens oplysninger?

Lundbeckfondens lecture satte gang i hjernecellerne hos et engageret publikum og gjorde dem klogere på den naturvidenskabelige skabelseshistorie – fra Big Bang og jordens dannelse i solsystemet over det første liv og dets udvikling frem til det moderne menneske og den videre rejse ud i den teknologiske fremtid.

NIELS BOHRS SKRIFTER I SKYEN

En sand guldgrube af Niels Bohrs videnskabelige breve findes kun på papir og som mikrofilm, men med 500.000 kr. i støtte fra Lundbeckfonden går Niels Bohr Arkivet nu i gang med at scanne skrifterne ind, så de også findes i en digital version.

ALT HVAD HJERNEN BEGÆRER

Igen i 2017 vil Lundbeckfonden være at finde på Folkemødet – denne gang med vores helt eget telt. Og under temaet ”Alt hvad hjernen begærer” har vi lagt et varieret og spændende program for hele lørdagen.

Brevsamlingen er en af de vigtigste kilder til at studere kvantefysikkens historie og de personer, der havde størst betydning for fysikkens udvikling. Lundbeckfonden arbejder for at sikre, at forskningen når bredere ud til befolkningen, og alle Niels Bohrs breve kommer således til at ligge frit tilgængeligt på Niels Bohr Arkivets hjemmeside. De første blev lagt ind i september 2016, og de sidste ventes offentliggjort i april 2018. Læs mere på www.nbarchive.dk FOTO Niels Bohr Institutet Et af de skrifter, fondens bevilling har været med til at digitalisere, er Niels Bohrs håndskrevne udkast til et brev til Albert Einstein, dateret den 24. juni 1920, hvori Bohr udtrykker forventning om Einsteins besøg til København samme år. Det skulle senere vise sig at blive Einsteins eneste besøg i den danske hovedstad.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

DANMARK PÅ VERDENSKORTET MED PSYKIATRISK FORSKNING Behandlingen af psykisk syge er en af samfundets store udfordringer. Takket være en rekordstor bevilling fra Lundbeckfonden er forskere i fuld gang med at granske årsagerne til, at nogle af os udvikler psykisk sygdom. Ambitionen er at nå frem til bedre behandlinger målrettet den enkelte TEKST Berit Andersen FOTO Polfoto, m.fl. GRAFIK Make®

øglen til at få løst gåden om årsagerne til psykisk sygdom kan meget vel ligge i et igangværende dansk studie, som ikke alene er det største af sin art i verden, men også er blevet til som følge af den største donation nogensinde fra Lundbeckfonden. Studiet hedder iPSYCH, som står for Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning. Donationen til det lyder foreløbig på to gange 120 mill. kroner. For disse penge har 150 forskere i Danmark og andre steder i verden siden 2012 været i fuld gang med at grave sig ind til kernen af, hvorfor mennesker udvikler psykiske sygdomme. De første resultater ventes i løbet af 2017. “Vi er i gang med verdens største studie af årsager til psykisk sygdom. Det kan få kolossal betydning og komme til at betyde et paradigmeskift i behandlingen af psykisk syge i hele verden,” siger overlæge og professor Merete Nordentoft, der er en af projektets seks forskningsledere.

Studiet foregår på tværs af hospitaler og universiteter primært i København og Århus samt på Statens Serum Institut. “Hvis det lykkes forskerne at komme nærmere de genetiske og biologiske mekanismer, der kan være med til at udløse psykisk sygdom, vil det alt andet lige gøre det nemmere at finde frem til de rette behandlinger – også selvom det ligger langt ude i fremtiden,” siger Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden.

ET ENESTÅENDE DATASÆT

IPSYCH består af flere sideløbende projekter, som kortlægger alle faktorer for udvikling af psykiske sygdomme. Foruden store kliniske projekter, der følger patienterne over en lang årrække, fokuserer

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

“Nogle af de store psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grundsygdomme med hver sin årsag. Hvis vi kan identificere nogle af disse årsagsforhold og måske gøre noget ved dem, er der håb for behandlinger skræddersyet til den enkelte patient.” Merete Nordentoft Overlæge og professor Region Hovedstadens Psykiatri

studiet på genetiske faktorer, miljøfaktorer og samspillet mellem disse. Det hele tager afsæt i et stort og unikt kombineret datasæt, som forskerne har fået opbygget, og som indtil videre er det altafgørende udkomme af iPSYCH.

Det har været et meget omfattende arbejde at få opbygget en infrastruktur omkring datasættene, som gør dem brugbare til de aktuelle studier. Thomas Werges interesse er særligt at forstå, hvad de genetiske varianter betyder for udvikling og forløb af psykiske sygdomme for derved at kunne underopdele patienter baseret på udløsende sygdomsmekanismer. Men perspektiverne i iPSYCH rækker langt videre:

“I Danmark er vi i den unikke situation, at vi har data på hver eneste danskers relation med sundhedsvæsnet og har en meget konkret viden om, hvilke sygdomme danskerne har. Men vigtigst af alt har vi siden 1981 haft den danske Neonatale Screenings Biobank, som rummer blodprøver fra alle danskere født siden da. Det betyder, at vi for første gang på befolkningsniveau vil kunne konkludere på genetikkens betydning for udvikling af visse psykiske sygdomme,” siger professor Thomas Werge.

“Infrastrukturen og det store datamateriale, vi har fået systematiseret, gør, at iPSYCH på verdensplan vil blive den platform, som meget forskning i årsager til psykisk sygdom vil basere sig på de næste mange år,” påpeger Thomas Werge og fortæller, at forskerne allerede mærker, hvordan kolleger fra hele verden har rettet deres øjne mod Danmark og i flere tilfælde er kommet hertil for at udvikle deres egen forskning i samarbejde med holdet bag iPSYCH og med afsæt i de danske data.

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

Projektgruppen består af (fra venstre): Professor Anders Børglum, professor Ole Mors, begge Aarhus Universitets Hospital, afdelingsleder David Hougaard fra Statens Seruminstitut, professor Preben Bo Mortensen, Aarhus Universitet, professor Thomas Werge og professor Merete Nordentoft, begge fra Region Hovedstadens Psykiatri.

HÅB FOR TIDLIGERE INDGRIBEN

Parallelt med opbygningen af det store datasæt er der en række kliniske studier i gang, som ledes af bl.a. Merete Nordentoft. Her bliver en gruppe på 522 børn og deres nærmeste familie undersøgt i syvårsalderen og skal genbesøges flere gange senere i deres liv. Formålet er her at finde ud af, om psykisk sygdom allerede kan være undervejs, mens børnene er små, og om der kan være sammenhæng til psykisk sygdom hos forældrene. Også her har studiet allerede vist resultater. Således viser det sig, at børn af forældre med psykisk sygdom i gennemsnit har ringere motorisk funktion og dårligere kognitiv funktion end andre børn på samme alder. Der er også flere i denne gruppe, der har børnepsykiatriske diagnoser. Disse resultater giver håb for, at man kan gribe ind tidligt og måske forhindre, at sygdommene udvikler sig alvorligt, mener Merete Nordentoft, som ser enorme fremtidsperspektiver i studiet. “Nogle af de store psykiatriske sygdomme er formentlig sammensat af flere forskellige grundsygdomme med hver sin årsag. Og hvis vi kan identificere nogle af disse årsagsforhold og måske gøre noget ved dem mere specifikt, er der håb for behandlinger skræddersyet til den enkelte på baggrund af genetisk profil, miljø og kliniske symptomer – frem for som i dag, hvor alle med den samme overordnede diagnose stort set får den samme behandling,” siger hun.

“Med endnu en bevilling vil vi kunne komme et stort skridt videre og forhåbentlig være med til at flytte videnskaben, så vi kommer til at ændre vores forståelse af hjernen og dens funktioner i forbindelse med udvikling af psykisk sygdom.” Thomas Werge Professor Region Hovedstadens Psykiatri

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Danmark på verdenskortet med psykiatrisk forskning

FAKTA OM IPSYCH

1 Projektet fik i 2012 den hidtil største donation til forskning i psykisk sygdom: 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Yderligere 120 mio. kr. blev bevilget af fonden i 2015. Og der er mulighed for at endnu en delbevilling på 120 mio. kr. udløses i 2018.

Det kan også give bedre muligheder for at forebygge, mener hun. Fx hvis man finder ud af, at en del af årsagen til, at psykisk sygdom udløses hos genetisk disponerede individer, er infektioner eller betændelseslignende mekanismer. Så vil man kunne angribe sygdommene på en helt anden måde – sådan som det skete for år tilbage, hvor hver tredje patient på psykiatriske afdelinger var indlagt pga. sindssygdom og med syfilis i tredje stadium. Men da man fik mulighed for at behandle sygdommen med penicillin, kunne forløbet standses, inden de psykiske symptomer opstod. “Så oplagt et resultat får vi næppe igen. Men kunne vi bare finde fem-seks procent, hvor man kunne angribe sygdommen fra en anden vinkel, ville vi nå langt og hjælpe mange,” siger Merete Nordentoft.

EN MERE INDIVIDUALISERET BEHANDLING

Lige nu håber forskerne at få endnu en bevilling på 120 mio. kr. af bevillingen i hus, så de kan fortsætte iPSYCH-studiet i yderligere tre år. “På den måde vil vi kunne komme endnu et stort skridt videre og forhåbentlig være med til at flytte videnskaben, så vi kommer til at ændre vores forståelse af hjernen og dens funktioner i forbindelse med udvikling af psykisk sygdom. Vi håber også, at vi kan være med til både at facilitere transformationen af vores fund over i udviklingen af nye lægemidler og at kunne give klinikerne og psykiaterne nogle redskaber,

2 Projektets officielle navn er Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, forkortet iPSYCH.

så de bliver bedre til at skelne mellem deres patienter, behandle dem mere individuelt og blive bedre til at forudsige, hvad der kommer til at ske,” siger Thomas Werge. IPSYCH-studiet fokuserer på fem forskellige psykiske lidelser: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression. Disse sygdomme topper listerne over, hvad sygdom generelt koster det danske samfund i form af tabt arbejdsindsats, førtidspension, behandling og pleje. For de, der rammes af psykisk sygdom, og deres familier har disse sygdomme – som mange lever med i en lang årrække - store menneskelige omkostninger. Men ved at studere lidelserne fra mange forskellige vinkler og kombinere den på nye måder på tværs af videnskabelige områder kan studiet skabe håb for de syge og gavne samfundet. “Det langsigtede perspektiv og konkrete mål med forskningen i iPSYCH er at bruge forståelsen af årsagerne til psykisk sygdom til at lindre lidelse fra invaliderende sygdomme og mindske omkostningerne ved sygdommene for samfundet,” siger Anne-Marie Engel

3 Projektet ser primært på fem sindslidelser: skitzofreni, maniodepressivitet, depression, autisme og ADHD.

MØD DE ∑ STOR DANSKE √IDENSKABSFOLK I 2016 rullede anden sæson af den anmelderroste serie Store Danske Videnskabsfolk over skærmen på DR K. Formålet med serien er ikke kun at fortælle om fortidens videnskabsstjerner, men også at skabe større interesse for naturvidenskab og måske være med til at afhjælpe fremtidens mangel på ingeniører og naturvidenskabsfolk

TEKST Michael Friislund FOTO DR

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Mød de store danske videnskabsfolk

“Den eneste grund til, at vi ikke stadig henslæber vores tilværelse som dyr på savannen eller dør af en simpel infektion, er, at vi har bedrevet naturvidenskabelig, samfundsfaglig og humanistisk forskning.”

Johan Olsen Rocksanger og forsker

Ebba Lund var den første og eneste kvindelige professor på Landbohøjskolen frem til sin pension i 1993. Hun var desuden medlem af modstandsgruppen Holger Danske under hele 2. verdenskrig.

e fleste danskere kender Niels Bohr, der grundlagde kvantemekanikken og var med til at udvikle atomkraft, og Tycho Brahe, som ikke bare ændrede vores syn på stjernehimlen, men med sine systematiske og præcise målinger lagde fundamentet for, hvordan man i dag begår naturvidenskab. Men de to udgør blot en lille del af de mange danske videnskabsfolk, som har skrevet sig ind i de store internationale videnskabsbøger. Lundbeckfonden har støttet en ny sæson af serien, Store Danske Videnskabsfolk, som blev vist på DR K i

efteråret 2016. Sæson 2 fokuser på seks nye videnskabsfolk, som alle har leveret banebrydende forskning, og som har sat sit præg på den verden, vi lever i. Forsker og rocksanger Johan Olsen er tilbage som programmets vært.

faglig og humanistisk forskning,” forklarer Johan Olsen, der lever et karrieremæssigt dobbeltliv som forsker i proteiners struktur på Københavns Universitet og frontsanger i rockgruppen Magtens Korridorer.

“Vi glemmer, at mange af de ting, som vi i dag tager for givet, fx. varme, lys og elektricitet, udspringer af videnskaben. Når man sender billeder på Snapchat, bygger det på hundredvis af videnskabelige gennembrud. Den eneste grund til, at vi ikke stadig henslæber vores tilværelse som dyr på savannen eller dør af en simpel infektion, er, at vi har bedrevet naturvidenskabelig, samfunds-

“Derfor virker det indlysende, at vi sætter fokus på fortidens store danske videnskabshelte og deres forskning – både for at hylde dem og deres præstationer og for at huske, hvad vi kan opnå, hvis vi tager videnskaben alvorligt. Det har været den helt store motivation til selv at blive forsker,” siger Johan Olsen. Målet med serien om Store Danske Videnskabsfolk har blandt andet været at få

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Mød de store danske videnskabsfolk

Astronomen og ingeniøren Ole Rømer (1644-1710) påviste, at lyset udbreder sig med en endelig hastighed – og ikke det modsatte, som man hidtil havde troet. Han arbejdede blandt andet i Rundetårn, hvor afsnittet om professoren i astronomi delvist er optaget.

de unge helt ned i de første klassetrin i folkeskolen til at interessere sig mere for naturvidenskab. Ifølge Dansk Industri kommer Danmark til at mangle godt 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2020. “Mange unge mennesker har en fordom om, at videnskab er vildt kedeligt. At det kun handler om tørre laboratorieforsøg og om at bruge timevis på at læse næsten uforståelige tekster. Men i virkeligheden oplever jeg, at interessen for videnskab er stor blandt de unge, når de først hører om det. Og det er det, jeg blandt andet håber, at jeg kan være med til: At inspirere unge mennesker til at rejse videre ind i videnskabens univers,” siger Johan Olsen. Det er målet om at nå ud til flere mennesker og særligt de unge, som er baggrunden for seriens underholdende stil: “Den skulle både være fængende og forståelig for alle. Også dem, som ikke nødvendigvis har haft matematik på gymnasieniveau. Vi bruger elementer af fiktion og drama, hvor videnskabsmændene ved brug af skuespillere kommer til live, og vi springer i tid og sted for at binde fortællingen sammen og holde seerens interesse. Johan Olsen indgår i dialog med videnskabsmændene og tager os med ud at lave eksperimenter i naturen og laboratorierne,” forklarer Martin Sundstrøm, redaktør på DR Historie og en af skaberne af serien

August Krogh – Fysiologi Ebba Lund – Virologi H.C. Ørsted – Elektromagnetisme Inge Lehmann – Jordens kerne Niels Bohr – Atommodellen Niels Finsen – Strålebehandling Niels Steensen – Geologi Ole Rømer – Astronomi Peter Panum – Fysiologi Peter W. Lund – Palæontologi Tycho Brahe – Astronomi Willi Dansgaard – Glaciologi

Alle seriens afsnit og tilhørende undervisningsmateriale kan ses på www.dr.dk/undervisning

Lundbeckfonden Magasinet 2016-2017 Om Lundbeckfonden

OM LUNDBECKFONDEN BEDRE LIV GENNEM NY VIDEN

Lundbeckfonden blev etableret i 1954 af Grete Lundbeck og er i dag en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med tre datterselskaber med i alt mere end 36.000 ansatte og en værdi på 61,3 mia. kr. Det er vores mission at skabe, inspirere og dele ny viden gennem vores uddelingsaktiviteter, der primært er rettet mod danskbaseret, sundhedsvidenskabelig forskning. Vi uddeler næsten en halv milliard kroner om året til det formål. Halvdelen af uddelingerne går til hjernesundhed, der er vores særlige indsatsområde.

Uddelinger i 2016

493 mio. kr.

heraf er halvdelen målrettet hjernesundhed inkl. The Brain Prize

Invest

40%

Ventures

Ejerandel stemmeberettiget 67%

Emerge

Vi forvalter selv vores frie formue på ca.

14 mia. kr.

Erhvervsaktiviteterne omfatter desuden en portefølje af omkring

20 life science selskaber i USA og Europa, ligesom vi har en lille håndfuld biotek start-ups baseret på dansk forskning.

57%

Ejerandel

70%

Ejerandel

Følg os på:

@Lundbeckfonden

AMBITION

VÆRDIER

Det er Lundbeckfondens ambition at gøre Danmark til verdens førende hjerneforskningsland

Nyskabende – vi går foran Respektfuld – vi bygger relationer Engageret – vi skaber værdi

@Lundbeckfonden