Kom ind!
En hilsen fra FOLKEkirkeN i Gentofte KOMMUNE
kirkerne i Gentofte KOMMUNE
Kom ind! SKOVSHOVED KIRKE JÆGERSBORG KIRKE
ORDRUP KIRKE
GENTOFTE KIRKE VANGEDE KIRKE MESSIASKIRKEN
HELLERUPLUND KIRKE DYSSEGÅRD KIRKE
HELLEUP KIRKE
SKT LUKAS STIFTELSEN
Kirkebygningerne rager op i bybilledet og markerer, at her er et anderledes hus – det ligger midt i gaden, midt i livet og tiden, men det, vi hører her, rækker samtidig ud over tiden og øjeblikket. Det er fælles huse, bygget for at give tro, håb og kærlighed rum i vores liv. Her er alle velkomne, ingen har fortrinsret. Tro, håb og kærlighed. Det er den røde tråd, når dørene slås op til højmesserne om søndagen. Man kunne kalde det kirkens hjerteslag. Men kirkerne er ramme om meget mere – om et liv, der leves alle ugens dage, året rundt. I denne folder fortæller kirkerne i Gentofte om det hele; om fællesskab, samtale, fordybelse, musik. Om værdien af alt det, der ikke kan købes for penge. Som en 17-årig gymnasieelev udtrykker det i den schweiziske forfatter Pascal Merciers roman Nattog til Lissabon: ”Jeg ville ikke kunne leve i en verden uden katedraler”.Vi har brug for at kunne træde ind i rum, der kan favne hele vores liv, alt det, der lykkes og som vi kan sige tak for, men også alt det, som gør os stumme og hvor vi har brug for, at der bliver kastet nyt lys over vores hjerter og vores liv. Med denne folder vil Folkekirkens ni kirker og Sankt Lukas Stiftelsen i Gentofte fortælle om den mangfoldighed af liv, der udfolder sig i kirkerne og slå dørene op til kirkerummene og sognegårdene. Til fællesskab, samtale, fordybelse. Til eftertanke. Peter Birch, provst
Kom ind! En hilsen fra folkekirken i Gentofte KOMMUNE Udgivet af Gentofte Provsti ©2016. Redaktionsgruppe: Katrine Bjørn Andersen, Betina Vejegård og Peter Birch. Tekster: Gertrud Baun. Fotos: Maj-Britt Boa (forsiden + store billeder). Grafisk tilrettelæggelse: Michael Søndergaard.
GENTOFTE KIRKE 1176
Gentofte Kirke kan dateres tilbage til 1176, hvor Valdemar den Store var konge. I århundreder var Gentofte Kirke den eneste kirke i det område, vi kender som Gentofte Kommune. Kirken er oprindeligt bygget i romansk stil som andre danske middelalderkirker, men undervejs er der ændret og føjet til, så kirken i dag i sig selv vidner om den lange historie. Tårnet er fx kommet til i 1500-tallet og i 1750’erne blev kirken udvidet både i længden og bredden og de oprindelige hvælvinger inde i kirken blev erstattet af det nuværende flade loft. Også kirkens inventar fortæller om skiftende tiders stil og udtryk. Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet, og her finder man Christian 4’s rigsvåben. Alteret er fra samme tid, men er i 2012 blevet forsynet med et nyt billede af Per Kirkeby, som også er kunstneren bag de glasmalerier, der ses i kirkens vinduer. På væggene og i gulvet kan man rundt omkring finde gamle gravsten og gravminder.
Vidste du, at Gentofte Kirke i 2008 fik nye ruder med glasmalerier af Per Kirkeby? Der er i alt 11 ruder, hvis motiver refererer til begivenheder og beretninger fra Bibelen – fire fra Det Gamle Testamente og syv fra Det Nye Testamente, især Jesu lidelseshistorie. Dagslyset og solens gang på himlen giver et vekslende farvespil i kirkerummet og former dermed ens oplevelse af ruderne.
”Det bedste hele ugen er at skulle herover til kor” Siri, 13 år
Det Danske Pigekor
Børnekor med vokseværk Det er tirsdag eftermiddag, og der er et leben i Gentofte Kirkes sognegård. Op af trapperne hvirvler de store piger fra Det Danske Pigekor. Nede i stuelokalet mosler juniorkoret rundt med tasker og jakker mellem de mange stole om flygelet. Da korleder Pia Boysen træder ind i lokalet ses muligvis en rekord i hurtigt at få 45 børn på mellem 10 og 13 år til at tie stille – og kort efter have fuld fokus på første sang. ”Slip kæberne og syng med brynene”. Så er de i gang. Det ene øjeblik gøres der fagter til en klassisk tekst på latin. I næste nu vugger
alle i knæene til popsangen Million. Det hele startede med 40 børn i et kor i Jægersborg Kirke, fortæller Pia Boysen. I 2005 gik flere menighedsråd sammen og ansatte Pia, som nu med to assistenter og en stemmepædagog leder fire børnekor med 250 børn. Det er Ordrup, Jægersborg og Gentofte sogne, der står bag det store korsamarbejde. ”Det er meget specielt, at menighedsråd satser på kor. Det giver liv og en masse koncerter til sognene”, siger en engageret korleder, da hun har sluppet børnene til pause.
”Det er en sand perlerække af foredrag, jeg virkelig ser frem til – også fordi man møder så mange rare mennesker. Nu er jeg også begyndt at komme til gudstjenesterne”
ORDRUP KIRKE 1878
Ordrup Kirke er indviet i 1878, i første omgang som en annekskirke under Gentofte Kirke, men fra 1891 som selvstændig sognekirke. Beliggenheden på toppen af Vasehøj – en bronzealderhøj – og de to monumentale tårne er med til at understrege bygningens storhed, der er bygget i en historiserende romansk stil. Indvendigt er kirken i apsis mod øst præget af tre små mosaikruder, Tegn i sol, måle og stjerner, der er lavet af Sven Havsteen-Mikkelsen og de oprindelige bemalinger af apsishvælvet med klassiske motiver. I selve kirkeskibet hænger et billede af Korsfæstelsen (H.G. Skovgaard, 1939) og Den tornekronede Kristus (Carl Bloch, 1880). På vestvæggen ses orglet, der er bygget af Carsten Lund og har 33 stemmer.
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Sindsrobønnen, som bruges af AA Anonyme Alkoholikere holder møder i flere af områdets sognegårde.
Annelise, 71 år Foto: Henrik Holst
Tirsdagsmøder
Højskoleånd i sognegården De fleste kirker tilbyder en form for møderækker med oplysende præg, men i Ordrup Kirke er de særligt stolte af deres ’Tirsdagsmøder’, som på frivillig basis har kørt i mere end 30 år. ”Vi har det luksusproblem, at vi egentlig helst ville afvikle møderne i sognegården, hvor vi kan servere kaffe og wienerbrød, men foredragene er så populære, at det ofte er umuligt at være der. Så må vi rykke over i kirken og ’nøjes’ med et glas vin. Det er sjældent, der kommer under 100 mennesker”, fortæller sognepræst Lars Sølling. Menighedsrådet støtter møderne økonomisk. ”Tirsdagsmøder giver sådan et dejligt, folkeligt samvær med en god, bred blanding af oplysning og underholdning, lidt á la højskole. Det kan være alt fra en udflugt til Den Blå Planet til foredrag med Herbert Pundik eller Bent Mejding. Vi nåede at have Guld-Harald på besøg. Da var der mange mennesker. Men det er også nogle fantastiske, frivillige ildsjæle, der står bag vores møder”.
HELLERUP KIRKE
”Man møder søde mennesker, og det er dygtigt arrangeret”
1900
Hellerup Kirke er indviet 1900 og tegnet af arkitekten Thorvald Jørgensen, som også er arkitekten bag Christiansborg Slot. Kirken er bygget i gule mursten med indsatte stenrelieffer med symbolske motiver. Kirkens lyse indre er præget af lysindfaldet fra flere mosaikruder: I koret er det ærkeenglene Gabriel, Mikael, Rafael og Uriel (1919), et stort rosevindue over indgangen med Kristus-lammet som det centrale motiv (1928) og i kirkens venstre side et rosevindue med de fire evangelistsymboler (1940). Det gyldne alter med bibelhistoriske motiver er udført af Aksel Theilmann. Også motiverne i stolestaderne, der viser symboler fra Jesu lidelseshistorie, er udført af Aksel Theilmann. Døbefonten er udført i skønvirkestil i tin og messing af Sigfried Wagner og Mogens Ballin. Kirkens Marcussen-orgel er fra 1950 og har 33 stemmer.
Lise fra Hellerup Mellem himmel og bord
Det sociale tæller Når klokkerne cirka en gang om måneden bimler på en onsdag aften i Hellerup Kirke, kan det næsten – for kendere af arrangementet Mellem himmel og bord – få tænderne til at løbe i vand. Efter en rolig, uformel aftengudstjeneste er der nemlig dækket fint op i sognegården. Og hvis man tilmelder sig på forhånd, kan man for bare 50 kroner deltage i en to-retters middag med vin. Snakken går allerede livligt denne onsdag, og alle pladser fyldes hurtigt
op. Her er flest damer, men også en del mænd har fundet vej. Snakken går. Sognepræst Christine Gjerris har ’opfundet’ voksenkonceptet som en pendant til spaghettigudstjenester for børn, og der er stor tilslutning. ”Det er godt og hyggeligt at afslutte gudstjenesten på den her måde. Det er meget forskelligt, hvem man møder her, men det sociale tæller, så jeg melder mig til, hver gang jeg kan”, fortæller Vivian.
dem var medlem af Folkekirken. ”Jeg kontaktede Hellerup Kirke og fik svaret, at selvfølgelig ville de bisætte min mand, når bare de var sikre på, de ikke gjorde noget mod hans vilje. Det blev meget smukt. Nogle måneder senere kom jeg med i en sorggruppe. Det var svært at rumme de andre. Men det var godt. I starten efter min mands død
var det også bare en trøst at komme i kirken. Siden har jeg været til mange, dejlige arrangementer her og mødt ligesindede”, smiler Inge, som nu igen har meldt sig ind i Folkekirken og har løst sognebånd til Hellerup Kirke.
Sorggrupper
Kirken kan bruges til mange ting Det var på den hårde måde, Inge fandt ud af, hvad hun kunne bruge kirken til. ”Min mand og jeg var på ferie i Frankrig. En aften sad vi og hyggesnakkede. Vi talte også om døden. ’Hvis jeg skal bisættes, kan det kun være fra Hellerup Kirke’, sagde han og fortalte,
hvordan han som barn boede lige ved siden af kirken og havde fået lov at hjælpe klokkeren med at ringe.” Næste morgen fandt Inge sin mand død. Da hun havde fået bragt ham hjem til Danmark, ville hun gerne opfylde hans sidste ønske. Men ingen af
Der er sorggrupper i flere kirker, se kirkernes hjemmesider (bagsiden).
SKOVSHOVED KIRKE 1915
Skovshoved Kirke er indviet i 1915. Fra Skovshoved havn, der er udvidet 2016, kan man se kirken som et samlende midtpunkt mellem villaer og træer i Skovshoved. Kirkens arkitekt, Alfred Brandt, har skabt en syntese af klassisk kirkebyggeri med håndstrøgne munkesten og rundbuer og et kirkerum, der er moderne: Kort og bredt. Kirkens inventar er ligeledes tegnet af Brandt og udsmykket med kristne og lokale symboler. Alterets centrale motiv er Hyrdernes tilbedelse af kunstneren Axel Helsted. Kirken er i 1980’erne udvidet med en kontorfløj, som danner ramme om en lille ’klostergård’ bag kirken, der er tilgængelig for besøgende. Kunstneren Vivian Rose har skabt de glaserede teglfelter, der er på kirkens facade, først og fremmest det såkaldte tympanonfelt over kirkens indgangsdør. Her sammenstilles fiskene, der både er et Kristussymbol og en reference til Skovshoveds historie som fiskerleje. Orglet er et Frobenius-orgel fra 1968 med 24 stemmer.
I Skovshoved er studiekredse en fast del af programmet både i foråret og vinterhalvåret, hvor man mødes 4-5 gange hvert halve år, og læser og diskuterer et litterært værk. Studiekredse tilbydes i flere af kirkerne og det er ofte eksistentielle eller litterære emner, der er på programmet. Eller måske en gennemgang af kirkehistoriske og bibelske emner.
”Vores søn kan lide at komme her og vi vil gerne have, at han lærer om alt muligt” Mor til Christoffer, 4 år Børne- og familiegudstjeneste
Tænk, hvis det regnede i hele sommerferien … Præstekjolen ligner sig selv, men i dagens anledning har sognepræst Karin Christiansen et ’talende’ æsel siddende på den ene hånd. Det byder hun velkommen med til dem, der er kommet til børnefamiliegudstjeneste i Skovshoved Kirke. Efter en salme hjælper børnene med at slæbe en stor trækasse frem midt på gulvet. I den er der et billede af en ark. Karin når dog ikke langt i historien om Noas Ark, før et barn forsigtigt spørger: ”Hvad er det med kloakken?”. Pigen får forklaret, at ”arken” er et gammelt ord for et stort skib, og præsten
fortsætter beretningen: ”Tænk, hvis det regnede i hele sommerferien – så længe er 40 dage”. Nu lyder det fra et andet barn: ”Min mor bliver fyrre … ”, og det er heldigvis helt i orden at grine i kirken den her dag. Bagefter er der pizzaer i sidelokalet, og Karin henter sin nøgle, fordi nogle børn gerne vil ovenpå og kigge. ”Kirken er jo for alle, og mange har efterspurgt noget for børn. Det forsøger vi at imødekomme med de her børnefamiliegudstjenester”.
DÅB
KONFIRMATION
At blive forældre er en livsbegivenhed, der forandrer og udvider ens perspektiv. Det lille barn kommer som en gave og kalder på vores omsorg. I dåben siger vi tak for det barn, der er kommet til verden og ind i vores liv, og vi hører Guds løfte om, at kærligheden til barnet er evig. De fleste er blevet døbt som små, men man kan også blive døbt som teenager eller som voksen. Uanset hvornår det sker, er meningen den samme: Guds velsignelse følger dig fra nu og til evig tid.
Forår er konfirmationstid. På den store festdag samles familie og venner for at fejre de unge, som nu er på vej til at blive voksne. Selve festen er kulminationen på et forløb, hvor de unge har gået til konfirmationsforberedelse. Her skal de forholde sig til alle de spørgsmål, som enhver må finde sine svar på: Hvem er jeg, hvad er godt og ondt, hvad er meningen med mit liv, findes Gud, hvad tror jeg på?
BEGRAVELSE At miste et elsket menneske er tungt og sorgen gør os stumme.Ved bisættelsen eller begravelsen bliver der sat ord på savnet, så sorgen kan få plads og skabe rum for taknemmelighed og for den kærlighed, som elsker på trods af døden. I kirken hører vi ordet om, at Guds kærlighed omfatter både levende og døde.
BRYLLUP At betro sig til et andet menneske med alt, hvad man er, håber og drømmer om – det er det dyrebareste et brudepar kan give til hinanden. Et bryllup kan være stort eller lille, men det er altid en fest for det, der gør livet dyrebart. I vielsen fejres parrets løfte til hinanden i en højtidelig ramme, der markerer, at de tager imod hinandens gave med tak og beder om Guds velsignelse over det liv, de skal dele.
SJÆLESORG Sjælesorg er en personlig samtale med en præst. Præsten har tavshedspligt. Indimellem kan det være rart at få luft for bekymringer, sat ord på følelser eller drøfte spørgsmål om liv og tro med et andet menneske. Præster er gode til at lytte – også til det, som er svært. Du kan altid henvende dig til en af de lokale sognepræster og bede om en samtale.
MESSIASKIRKEN 1926
Messiaskirken er indviet i 1926 og udgør sammen med menighedshuset fra 1917 et meget stort bygningskompleks, der næsten kan minde om en borg. Selve kirkerummet er storslået og præget af lyset fra de høje sidevinduer og de store mosaikruder i koret. Mosaikruderne er udført af Johan Thomas Skovgaard mellem 1926 og 1955 og viser begivenheder fra Det Nye Testamente. På alterets forside ses den hebraiske bogstavering for Messias (den salvede), se billedet ovenfor. Kirkens hovedorgel over indgangen er et Frobenius-orgel fra 1932 med 38 stemmer. Kirkens akustik gør den meget velegnet til opførelse af musik, og kirken har derfor overtaget endnu et orgel fra en nu nedlagt kirke (Øland Kirke i Nordjylland), som ses på pulpituret til venstre.
Messiaskirkens Legestue er i særklasse. Her mødes 30-40 fortrinsvis mødre hver onsdag med deres børn til sang, historie og dans! Frivillige og ansatte ved kirken sørger for, at der både er en god og fyldig morgenmad med hjemmebagte boller og så bliver guitaren taget frem, og der bliver sunget danske børnesange og en gang imellem også en salme. Et par timer om ugen, hvor der både er tid sat af til at hygge sig og til fælles aktiviteter i børnehøjde.
”Når vi har hjemvé, spiser vi filippinsk mad” Joyce, 27 år
Au pair café
Et frirum til fællesskab og hjemvé Der dufter himmelsk hele vejen op af trappen til Messiaskirkens sognelokaler på første sal. Men hmm, flæskesteg? Var det ikke et træf for filippinske au pair-piger? I køkkenet er fire piger i fuld gang med at lave mad, imens de vender verdenssituationen. Og den er god nok – der er både dansk flæskesteg i ovnen og en mindst lige så velduftende filippinsk ret med kylling, karry og grøntsager i en kæmpe gryde. I et tilstødende rum sidder og står grupper af piger og snakker, og flere kommer til. De bliver 30-35 i alt, men 50 ved juletid, fortæller de. Pigerne mødes hver anden fredag
for at snakke, hygge, dele lidt hjemve og planlægge fælles ture på fridage. Dem, der har tidligt fri om fredagen laver mad. De andre rydder op. Anna på 24 har været her i halvandet år: ”Vi er meget taknemlige for den her mulighed. Da jeg kom til Danmark efter to år i Norge, havde jeg ingen venner. Så hørte jeg om au pair-caféen på et sprogkursus, og bor jo ganske tæt på. Det gør vi faktisk alle sammen. Mit liv er meget sjovere nu”. Anna tager måske to år i Holland, inden hun rejser hjem. Hun vil læse til lærer i Filippinerne og sparer op til sin uddannelse.
”At tro er ikke nogen forsikringsordning. Sorg er hårdt arbejde for alle”
SKT LUKAS STIFTELSEN 1932
hospicepræst Annette Nystrup
Sankt Lukas Stiftelsen er grundlagt i 1900 og har siden 1932 haft til huse i det store bygningskompleks på hjørnet af Bernstorffsvej og Tuborgvej. Sankt Lukas Stiftelsen åbnede Danmarks første hospice i 1992 og Danmarks første børne- og ungehospice, Lukashuset, i 2015. Sankt Lukas Stiftelsens kirke er indviet i 1932 og er ikke en sognekirke, men tjener som kirke for de mange, der bor og færdes på Sankt Lukas Stiftelsen. Der er gudstjeneste hver søndag, som er åben for enhver. Alteret er udsmykket med et stort mahognikors og to store lysestager og på forsiden et vævet antependium, der fremstiller evangelisten Lukas’ symbol, oksen. Kirkens stolestader og orglets facade er fremstillet af aske- og elmetræer, der stod på grunden, før bygningen blev opført.
Vidste du, at der er et lille museum, der fortæller den spændende historie om Lukasstiftelsens arbejde fra søsterfællesskab til moderne omsorgsinstitution. Museet ligger på Bernstorffsvej 20 og har åbent første onsdag i hver måned kl. 13-14.30.
Hospicepræst
Vi tager os af det hele menneske ”Nogle tror, at alting er ’lyserødt’ på et hospice”, fortæller hospicepræst Annette Nystrup, ”men man dør jo, som man har levet. Har der for eksempel været mange konflikter, følger de gerne med”. Man skal gennem Sankt Lukas Stiftelsens smukke have for at komme til hospicet. Her er plads til 24 patienter fra hele landet. Med udsigt til det kæmpemæssige træ i midten er der onsdagsgudstjeneste i dagligstuen. Den behøver man ikke gå til for at få en snak med stedets præst. Ej heller være medlem af folkekirken. Tilbuddet gælder også
pårørende. Det er sygeplejerskerne, som spørger patienterne, om de vil. ”I hospicefilosofien tager vi os af det hele menneske. Hvis patienten er urolig over økonomi, praktiske problemer eller sjælesorg, er fysisk lindring ikke nok. Måske har man brug for en snak med en socialrådgiver. Hvis noget skyld og uforsonlighed står og spærrer, er det måske en præst. Nogle vil ofte bare tale om det praktiske; begravelsessalmer eller gravsted. Men så kommer de store spørgsmål alligevel snigende: Er der en mening? Hvorfor lige mig?”
”Her kan man mærke sig selv”
JÆGERSBORG KIRKE
Mor til konfirmand
1941
Jægersborg Kirke er indviet i 1941 og bygget i en stil, der leder tankerne hen på de danske middelalderkirker. Kirkens indre er blevet ændret gennemgribende i 1965, hvor det nuværende alter og døbefont i kubiske marmorsten er kommet til. Bag det fritstående alter ses på væggen et alterbillede af Mogens Jørgensen, der består af hundredevis af små pærer. På alteret ses et alterkors og stager i rå bronze af kunstneren Gudrun Stenberg, men krucifikset på væggen ved døbefonten er skabt af Niels Helledie. Kirkens orgel, bygget af PoulGerhard Andersen, har 23 stemmer og er fra 1944 og det regnes som et instrument af international klasse.
Skumringsgudstjeneste
Rum for fordybelse
2. pinsedag myldrer det hvert år med børn på Ermelundssletten, når Gentofte og Jægersborg kirker fejrer familiegudstjeneste under åben himmel. Kirkernes børnekor og spirekor medvirker til en gudstjeneste i anderledes rammer. Efter gudstjenesten er der lege og bål, hvor der ristes pølser og bages snobrød, mens hestene ser på.
Cirka en søndag om måneden i vinterhalvåret er der skumringsgudstjeneste klokken 16 i Jægersborg Kirke. Alle tænder et lys, når de kommer, og man holder skumring sammen, lidt som i gamle dage uden fjernsyn. ”Skumringsgudstjenesten taler til folk, som ikke er fortrolige med højmessen”, fortæller sognepræst Erik Høegh-Andersen, som sammen med sin kollega står for skumringsgudstjenesterne. ”Der er ingen prædiken, trosbekendelse eller altergang. I stedet er der mere musik i form af orgel eller andre instrumenter og ganske
få salmer. Der er som regel et tema, og nogle fra menigheden læser tekster i form af digte, bønner eller filosofiske tanker. Der er også indlagt stilhed. Man kan sige, det er mere meditativt end højmessen. Hvor en prædiken gerne skal give en form for indspark, handler skumringsgudstjeneste mere om at give rum for fordybelse. Digteren Kristian Leth siger: ”Man bliver nødt til at have religionen, for at folk kan få plads til deres tusmørke”. Det prøver vi at give plads til. Og bagefter drikker vi et glas varm punch”.
HELLERUPLUND KIRKE 1956
Helleruplund Kirke er indviet i 1956. Forinden havde en barak fra en flygtningelejr i Frederikshavn fungeret som midlertidig kirke. Kirken er udvendigt klædt i røde teglsten, mens kirkens indre er bygget i gule tegl. I kirkens kor er høje mosaikruder, der skildrer Jesu fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og vandringen til Emmaus. Foran alteret ligger et tæppe broderet af kvinder i sognet til kirkens indvielse – tæppet forestiller en pelikan, der fodrer sine unger med sit eget blod (et oldkirkeligt Kristus-symbol). Døbefonten er lavet af bornholmsk granit og på væggen hænger et krucifiks, der oprindeligt har været alterudsmykning i den midlertidige barakkirke. Det store Carsten Lund-orgel er indviet i 2015 og har 43 stemmer.
”Nogle gange har jeg mere energi, når jeg går, end da jeg kom” Ellis, medlem af Helleruplundkoret
Vidste du, at Helleruplund Kirke med plads til 610 mennesker er det næstestørste kirkerum i hele Helsingør Stift – kun overgået af stiftets domkirke, Sct. Olai i Helsingør. Og at kirketårnet er en af de højeste bygninger i Gentofte Kommune. Tårnet er 42,5 meter højt og ses mange steder fra i kommunen. Indimellem bruges det høje tårn af spejderne til rapelling.
Helleruplundkoret
Den skal sidde lige i skabet Dybe toner og lyse stemmer fletter sig ind i hinanden, fylder kirkerummet ud i alle hvælvinger og stiger op langs muren, hvor de lægger sig til hvile under det høje loft i en frydefuld harmoni. Helleruplundkorets 20 medlemmer øver til sommerkoncerten lige fra julekoncerten. Og omvendt. ”Sidder den ikke i skabet, synger vi den ikke”, er det enkle princip før en koncert. ”Men ellers er vi jo bare en flok glade amatører, der mødes en gang om ugen”, siger korleder og organist Daniel Bruun, som oprettede voksenkoret i 2011. Helt amatører er de nu ikke. Der er en optagelsesprøve, og man skal kunne orientere sig i noder. ”Det er jo noget af det, der er med til at gøre én glad. At man vokser af udfordringerne”, siger kormedlem Susanne. Men humøret afhænger sandelig også af dirigenten. Jeg har sunget i mange kor, og vi har altså en særligt god stemning her. Og efterhånden en fast skare af tilhørere. Det er sjovt”.
”Det var interessant at finde fællestræk mellem islam og kristendom” Victor, elev i 8. klasse
”Det var personalets idé, at jeg talte med præsten, selvom jeg ellers ikke er religiøs” Hospitalspatient
Livlig kristendomsundervisning
Hospitalspræst
Når livet slår en kolbøtte Hospitalspræst Tove Gade kommer lige fra en samtale med en patient, der har fået en kræftdiagnose. ”Et hospital er et sted, hvor ens verdensbillede kan blive ændret på et splitsekund. Det giver ofte angst og uvished og genovervejelser om liv og død. Både når man tror på Gud, og når man ikke gør. Det er mit arbejde at være tilgængelig som en samtalepartner, der ikke bærer hvid kittel eller skriver journal. Som præster stiller vi ingen betingelser om tro og tilhørsforhold til kirken. Vi tilbyder et frirum til en samtale om liv og død. Ofte kommer folk selv ind på emner som tro og Gud”.
Skoletjenesten
Der kan også komme spørgsmål om identitet, fortæller Tove. ”Hvem er jeg, når jeg ikke kan det samme som før og bliver afhængig af andre?” Og om tro. ”Hvor er du, Gud, nu hvor jeg har mest brug for dig? Hvorfor bliver netop jeg ramt? Er det min egen skyld?” ”Da er det vigtigt at understrege, at vi som præster ikke ser det som ’Guds straf ’, at noget rammer én. Og at alt ikke nødvendigvis skal ’give mening’ eller være noget, man skal ’lære noget af ’. I stedet forsøger vi at hjælpe mennesker, der skal finde ud af at leve med det, de kommer ud for”.
I et lille tårnværelse i Helleruplund Kirke sidder teolog Helle Hentzer og lærer Karen Ringsmose og finder på alt det, som i løbet af skoleåret skal assistere og inspirere folkeskolelærerne i Gentofte Kommune. Formålet er at ”gøre eleverne fortrolige med dansk kultur – herunder kristendom …”, som Folkeskoleloven siger. ”Der er en væsentlig forskel mellem os og præsterne. Skoletjenesten underviser på folkeskolens præmisser i samarbejde med lærerne. Vi forkynder ikke”, forklarer Helle. Hele det lille rum er bunket op med farvestrålende undervisningsmaterialer til de mange projekter. Karen har fri i dag, så Helle fortæller for to.
”Vi udbyder undervisningstilbud for 0.-10. klassetrin og arbejder alsidigt – blandt andet med læring gennem sanserne. Eleverne oplever eksempelvis kirkerummet og orglet ved at lytte til orglet, blæse i orgelpiber og male egne glasbilleder over bibelske fortællinger. Vi har også haft salmegrandprix, lavet musikvideoer til en CD med kendte danske popkunstneres bibelfortolkninger og haft ’religionsdialog’ med besøg i den lokale kirke, et buddhistcenter og en moské. Alle projekter er tværfaglige og vi forsøger at gøre kristendomsundervisningen så vedkommende som muligt for eleverne”, siger en levende engageret ansat i Folkekirkens Skole tjeneste.
DYSSEGÅRDSKIRKEN 1961
Dyssegårdskirken er indviet i 1961. Den store hvide kirke ligger på det højeste punkt i sognet – dér, hvor i sin tid Dyssegaarden lå. Kirken er bygget som en ’landsbykirke i funkisstil’. I 2012 genåbnede kirkerummet efter en stor renovering, der også omfattede en gennemgribende kunstnerisk udsmykning af kunstneren Peter Brandes. Glasmosaikkerne i kirkeruderne, det enorme altertæppe, prædikestolen, figuren af den blindfødte, som man kan læse om i Johannesevangeliet kap. 9, og den gyldne dør mellem kirke og våbenhus er alt sammen skabt af Brandes. Mosaikkerne fremstiller Jesu dåb, lidelse, død og opstandelse, mens alterbilledet, vævet i Paris, fremstiller opstandelsen påskemorgen.
Vidste du, at Helsingør Stift er opstået i 1961 som en udskilning fra Københavns stift – og at Dyssegårdskirken var den første nye kirke, der blev indviet i det selvstændige Helsingør Stift.
Teaterdyssen er et teatersamarbejde mellem Dyssegårdskirken og Dyssegård Bibliotek. Syv gange om året bliver børnefamilier inviteret til teaterforestillinger. Sommerforestillingen vises på kirkens græsplæne. (Gadeteater med Dansk Rakkerpak, Gentofte Kultur & Festdage 2016. Foto: Gentofte Kommune.)
”Hjælp mig med at lave harmoni og få venner og få mennesker til at slutte fred” Fra en børnebøn Minikonfirmander
Kære Gud,vil du hjælpe mig med at få flere venner? Forår og efterår kan man se flokke af niårige gå til kirke i Dyssegårdskvarteret. ”At have minikonfirmander er en skøn blanding af glæde og alvor. Vi leger, synger og danser med børnene, fordyber os i Bibelens fortællinger og de kristne højtider, holder nadver og reflekterer sammen. Vi har højst 20 børn ad gangen og er altid to voksne med, så vi sikrer ro og nærvær. Forløbet afsluttes med familiegudstjeneste og fællesspisning”, fortæller børne- og ungemedarbejder Julie Wolf Seidelin, der underviser sammen med kirkens præster. Alle sogne i Gentofte tilbyder undervisning for børn i 3. eller 4. klasse.
”Børnene kan være ret livlige, men det er fascinerende at se, hvordan der falder ro på dem, når vi kommer ind i kirken. Og når vi tænder lys i lysgloben, kommer pludselig de små, alvorlige fortællinger om afdøde bedsteforældre. Der bliver både grinet og fældet en tåre, og børnene i den alder er enormt interesserede i de store spørgsmål om liv, død, lys, mørke, tro, skabelse, skyldfølelse og tilgivelse. Undervejs i forløbet skriver de blandt andet deres egne bønner til Gud med udsagn som ’Tak fordi du passer på os’ og ’Vil du hjælpe mig med at få flere venner?’ Så bliver man som underviser dybt rørt”.
VANGEDE KIRKE 1974
Vangede Kirke er indviet i 1974. Den er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Johan von Spreckelsen, som også er arkitekten bag den nye triumfbue i Paris. Vangede Kirke regnes for et hovedværk i moderne dansk kirkearkitektur og er bygget op af kvadratiske og kubiske former. Det gælder også selve kirkerummet, hvor det store keramiske alterbord står midt i rummet. Udefra kan Vangede Kirke ligne en borg, men når man kommer ind, opdager man, at kirken ikke er bygget for at lukke verden ude, men for at lukke lyset ind. De store inventardele – alter og alterkorset, prædikestolen og døbefonten – er alle skabt i keramik af Tue Petersen. Det fritstående klokketårn blev først opført i 1996, men ud fra Spreckelsens efterladte tegninger. Kirkens Frobenius-orgel er fra 1979 og udvidet i 2014. Det har 40 stemmer.
”Man bliver modtaget med åbne arme og føler sig meget velkommen” Helle, mor til William på 10 måneder
Vidste du, at Vangede Kirke hvert år i midten af november holder en af de største basarer i landet. Der er loppemarked, tombola, kagebord og meget andet.
Musikalsk legestue
Kirken er også for babyer Trommedans til B.S. Ingemanns salme Gud ske tak og lov – det ser man ikke så tit! Men denne formiddag er der fuld gang i den musikalske legestue i Vangede Kirke. Sognemedhjælper Anne Jonstrup Krøger lader sin smukke røst glide direkte fra Morgenstund har guld i mund til Hjulene på bussen, og de 10 fremmødte voksne med børn fra nul til tre istemmer så godt, de formår. Repertoiret spænder vidt og er populært, ser det ud til. En halv times sang og rytmik slutter med, at alle børnene henført kigger op i luften og basker efter sæbebobler. ”Vores søn var lidt længe om at komme i gang med det motoriske, så
det har været rigtig godt at komme her. Han er godt med nu og elsker det. Vi kommer så tit, vi kan, selv om vi bor i et andet sogn”, siger en af mødrene. Anne fortæller, at mange bruger tilbuddet indtil børnene skal i pasning, og så dukker nye op. ”Jeg gentager sangene, så børnene lærer dem at kende. Og nå ja, vi har jo også udenlandske brugere – du synger jo med nu,” siger Anne og smiler til en engelsktalende mor, som er i legestuen med sin lille datter. Fire gange om året har kirken også ’Babytræf ’ med relevante foredrag om for eksempel mad og førstehjælp, hvor præsten byder velkommen, og man synger en sang først.
kirkerne i GENTOFTE Dyssegårdskirken www.dyssegaardskirken.dk Gentofte Kirke www.gentoftekirke.dk Hellerup Kirke www.hellerupkirke.dk Helleruplund Kirke www.helleruplund.dk Jægersborg Kirke www.jaegersborgkirke.dk Messiaskirken www.messiaskirken.dk Ordrup Kirke www.ordrupkirke.dk Skovshoved Kirke www.skovshovedkirke.dk SKT LUKAS STIFTELSEN www.sanktlukas.dk Vangede Kirke www.vangedekirke.dk