Stiftsmagasinet #3 2019

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // nummer 3 • 2019

8 // Provstens

yndlingsjulesalme 12 // Julequiz

17 // Biskoppens julehilsen STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 1

JULEKORT SARAH THORNGREEN AUKEN, REDAKTØR

I

mit barndomshjem i præstegården kom julepynten først op fjerde søndag i advent. Først dér måtte julen måtte indfinde sig. Indtil da julede vi med kalenderlyset og adventskransens gradvist tændte lys. Det gav mig en forestilling om, at netop dét var rigtig jul. Den afdæmpede lilla farve i adventskransen (som først fik røde bånd på til jul), stod i kontrast til de pyntede butiksvinduer, plasticnisserne, strømmen af dårlige æbleskiver og radioens evindelige julejovialitet. Der var lagt i ovnen til en anden juleglæde: straffetalen over butikkerne, som med de mange glitrede kataloger opfordrede til plasticjul med fråds i slik og gaver. Pebernødder i godteposerne var mindst lige så godt.

Måske var det ikke os børn, der skulle beskyttes. Måske var den dæmpede julefejring i præstegården en beskyttelse af præsten selv, der kunne have fået en ren overdosis jul. For kirkens jul er begyndt længe før. Sidst i oktober ankommer store læs gran til kirkegårdene, og arbejdet med at pynte kirke og kirkegård sætter ind. Arrangementerne tårner sig op, og med dem ekstra pres på sjælesor-

gen, når trykket fra familiebesvær eller fra ensomhed gør livet svært at bære. Julesorgen følger juleglæden som en skygge. Juleglæden kan man til gengæld møde hos børnekoret, der er begyndt at øve julelcarols, en enkelt nissesang og så en overstemme og en masse halleluja til ”Et barn er født i Bethlehem”.

I november begynder travlheden på kirkekontoret; foldere til julegudstjenester sættes i produktion. Organister forbereder den store musikalske udfoldelse, julen også er; måske med Messias eller Juleoratoriet oveni. Menighedsplejen arrangerer årets julehjælp for sognets udsatte.

Julen i kirken begynder længe før første søndag i advent.

Selv er jeg som voksen blevet lidt af en julekugle. Mit hjem går i jul kort inde i december, og mine børn kommer aldrig til at høre velfornøjede straffetaler om for tidlig jul.

Dette magasin er et udvidet julekort fra Helsingør Stift.

Vi tager til den lille førjul og kransebinding i Virum, er med til den svære prædikenskrivning i Nødebo præstegård og fejrer selve juleaften i Skibby sognegård. Seks af provsterne får os til at nynne med på deres yndlingsjulesalmer, vi julequizzer, og vi får også biskoppens julehilsen. Må julen, både den før og efter fjerde søndag i advent, blive til velsignelse og glæde, og må I nyde de mange hallelujaer – med børnekorets mere eller mindre tilsigtede over- og understemmer.

GUDSTJENESTEDEBATTEN FORTSÆTTER EFTERÅRET HAR BUDT PÅ FLERE DEBATTER OM GUDSTJENESTEN HER I HELSINGØR STIFT. Læs artiklerne fra fyraftensmøderne i Hellerup, Lyngby og Holte på stiftets hjemmeside www.helsingørstift.dk Det næste år frem til efteråret 2020 er sat af til en bred debat i folkekirken. Derefter beslutter biskopperne, hvad der skal ske videre frem.

Giv dit besyv med. Input til debatten kan sendes til mailadressen folkekirkensliturgi@km.dk 2 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

INDHOLD

KIRKEGÅRDEN FORTÆLLER HISTORIEN

Leder: Julekort.................................................................. 2 JUL I STIFTET Kirkegården fortæller historien ... .....................................4 Juleaften i sognegården.................................................... 6 Venteliste til kransebinding på tværs af generationer.... 7

4

Min yndlingsjulesalme........................................................8 Quiz: Har du styr på julen?..................................................12 Den svære juleprædiken......................................................14 BISKOPPENS JULEHILSEN Julehilsen........................................................................... 17 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT

• Retrætekursus: Vær altid glade.................................. 18 • • • • • •

Inspirationsdag: Børnegudstjenester......................... 18 Nye præsteansættelser................................................. 18 Inspirationskursus: Menighedsarbejde...................... 19 Generalforsamling,Frederiksborg Distriktsfore........ 19 Prædikeninspiration: Påskens billeder....................... 19 Prædikenværksted: Årets konfirmations­tale............. 19

8

MIN YNDLINGSJULESALME

BAGSIDEN Præsternes top 5 julesalmer............................................. 20

DEN SVÆRE JULEPRÆDIKEN

14

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift udkommer i april, september og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. august (september) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Sarah Thorngreen Auken, stau@km.dk // Kalenderstof trykkes, hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Sarah Thorngreen Auken (redaktør og mediekonsulent), Malene Bjerre (journalist og mediekonsulent), Søren Ødum Nielsen (Stiftsrådet) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Fotos: Sarah Auken/Helsingør Stift, forsidefoto: Morten Janussen // Korrektur: Rasmus Jensen // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 3

J U L I S T IF T E T

KIRKEGÅRDEN FORTÆLLER HISTORIEN OM DET, VI ER FÆLLES OM ER KIRKEGÅRDEN ET LEVENDE FÆLLESSKAB? DET MENER PETER BRANDT-HENRIKSEN, SOM FRA SIN KONTORPLADS DAGLIGT IAGTTAGER LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN. Af kommunikationsmedarbejder i Brøndbyøster og Glostrup Provsti Peter Brandt-Henriksen OMKRING ALLEHELGEN var det 17 år siden, min mor døde. Min bror og jeg tog til kirkegården og lagde blomster på hendes grav. Vi stod der sammen, vi var samlet midt i kirkegårdens ro, væk fra den hektiske og travle hverdag. Vi var fælles om det, vi mistede.

Det særlige ved allehelgen er, at den giver vores sorg et sprog, ligesom kirkegården giver døden en geografi. Min bror og jeg stod samlet den dag på kirkegården.

Digteren Søren Ulrik Thomsen skrev i sin digtsamling Hjemfalden fra 1991: ”På en kirkegård så jeg en sten, der hverken bar ordene Nåde, Fred eller Tak, men inskriptionen: Længsel/Den døde gik ud af sit navn og rakte det ind i den blæsende verden.” Længslen peger mod livet.

Den døde rækker, på sin egen måde, ind i vores nu, og historien peger mod os og vores nutid. Præcist sådan mærkede jeg det, den dag.

Kirkegården er en fælles kultur, en fælles historie og en tradition – den rummer kristendommen. Den rummer også vores egen personlige fortælling om vores familie eller den nære ven, man måtte sige farvel til. Kirkegården fortæller historien om de vilkår, vi er fælles om: at vi ikke er her for evigt. Kirkegården rækker bagud i historien, ind i nutiden og fremtiden – men mest af alt ind i den blæsende vintereftermiddag i 2019, min bror og jeg stod midt i.

4 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

Kirkegårdens åbne fællesskab Jeg er kommunikationsmedarbejder i Brøndbyøster Kirke. Hver morgen, når jeg skal møde på mit arbejde i sognegården, går jeg forbi kirkegården. Det er en ualmindeligt smuk kirkegård. Jeg siger godmorgen til gartnerne og kirkegårdsmedarbejderne, jeg sætter mig på mit kontor og tænder for min computer. Jeg lukker mig nogle gange inde i min egen verden, dér bag skærmen.

Tit når jeg kigger på kirkegården, ser jeg, at mennesker går rundt, taler med hinanden og med gartnerne. Jeg misunder virkelig gartnernes berøringsflade. Hver dag ser de mennesker komme og gå, hver dag snakker de med de mennesker, der hver bruger deres formiddage eller eftermiddage der. De er en del af det fællesskab, der er på kirkegården.

Kirkegården danner rammen om fællesskaber, og dette ses tydeligt op til jul. Nogle mennesker kommer på kirkegården for at se til deres afdødes grav, nogle kommer for at sidde og læse avisen, og nogle kommer simpelthen for at gå en tur sammen to og to, på kirkegården. Mange mennesker, som går i kirke, går også på kirkegården efter en julegudstjeneste. Her kan de mindes de afdøde og tænke på dem, der ikke er her i julen.

I julen er der mange, der savner dem, de holdt af, og kirkegården er mere end bare et område med buske og

J U L I S T IF T E T

For medarbejderne på kirkegården er efteråret især en travl tid pga. det store arbejde med at lægge gran. Fotos i artiklen: Peter Brandt-Henriksen.

gravsten – det står efterhånden klart for mig. Kirkegården er et fælles rum, og selvom kirkegården er et symbol på et afbrudt fællesskab, et afsluttet kærlighedsforhold eller venskab, danner kirkegården rammen om fællesskabet for dem, der besøger den i årets løb. Kirkegården står som menneskers oprør imod glemsel og fravær.

Kirkegårdslederen har engang fortalt mig, at der er mennesker, der er blevet venner i sorgens stund, fordi de har mødt hinanden på kirkegården. Ja, der er endda nogle, der er blevet par og kommer gående hånd i hånd.

Kirkegården kan bringe mennesker sammen. Det er livets mulighed.

Der skal lægges gran på gravene Denne formiddag beslutter jeg mig for, at gå igennem Brøndbyøster Kirkegård. Kirkegården ændrer udseende omkring juletid. I den blæsende vinterverden møder jeg gartnerne. De har længe været i gang med deres arbejde med at lægge den grønne gran på gravene. I slutningen af oktober kom der gran til Brøndbyøster Kirke. Grannet skal lægges på gravene inden jul, så lastbilen kørte ind på pladsen foran kirkegården og læssede 4,5 tons gran af. Lad arbejdet begynde! De får nok at se til med at få gravene klar til jul.

Lidt længere nede ad vejen ligger Brøndbyøster Kirke.

Det er en lille landsbykirke fra 1100-tallet. I kirken samles vi i julen om kærlighedens budskab. Et budskab, vi er fælles om. Mange mennesker mødes også juleaften for at være sammen. Det bunder nok i, at mennesker har et grundlæggende behov for at være fælles og sammen om noget. Det er også derfor, vi giver hinanden gaver.

Vi vil gerne glæde og forene os med nogle andre end os selv. Jeg tænker på, at hvor julen er det positive fortegn for fællesskabet, er kirkegården sorgens fortegn. Kirkegården minder os måske også om det fællesskab, vi har mistet, og som vi ikke længere er en del af. Men med tabet åbner sig nye veje til samhørighed. Det ser jeg hver dag, når jeg ser derud.

Kirkegården minder os måske også om det fællesskab, vi har mistet, og som vi ikke længere er en del af. Men med tabet åbner sig nye veje til samhørighed.

Peter Brandt-Henriksen

Kirkegården er noget mere end sorg Kirkegården er det afgrænsede område, hvor døde ligger begravet. Men for mig er den også mere end det. Kirkegården er et dybt personligt rum, hvor folk kommer til de pårørendes gravsteder. Den er også et kollektivt rum, der minder os om, at vi allesammen er givet de samme livsvilkår. At vi er bundet til noget. Kirkegården er fortællingen om, at der er meget, vi er fælles om.

Vi mødes her, vi går ture og drikker vores medbragte kaffe – ofte sammen. Det ser jeg hver dag.

Der findes nemlig et helt særligt fællesskab for de besøgende, inde mellem de snorlige hække og de labyrintiske stier. Et nyt fællesskab åbner sig, fordi vi er fælles om det, vi mistede, og det, vi er blevet givet i den blæsende verden.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 5

J U L I S T IF T E T

JULEAFTEN I SOGNEGÅRDEN VI ER ALLE EN SLAGS FAMILIE I SKIBBY KIRKE HOLDER KORDEGNEN OG HENDES MAND UDVIDET FAMILIE JUL SAMMEN MED FOLK FRA BYEN. Af Malene Bjerre

”JULEN ER JO FAMILIENS JUL, Gitte,” sagde Gitte Hovmands far, da hun for to år siden fortalte, at hun og hendes mand havde besluttet at arrangere juleaften i sognegården. ”Ja, det er rigtigt,” svarede hun, ”men hvad er familien?”

Gitte Hovmand er kordegn og kirkesanger i Skibby Kirke, og igen år bliver juleaften holdt sammen med folk fra byen. For som Gitte ser det, er vi alle en slags familie. ”Jeg elsker selv juleaften, og jeg vil så gerne invitere andre til at få et strejf af den glæde også.”

Og den invitation er der mange, der tager imod. Sidste år deltog 34 i julefesten, og i år er tilmeldingerne strømmet ind siden slutningen af oktober.

Helt barnlige Sognegårdens juleaften begynder kl. 17.30, når den sidste juleaftensgudstjeneste er færdig. Først er der et glas portvin. Så kommer den lokale kro med maden, og der mangler ikke noget på julebordet: Der er både and og flæskesteg; vin, øl og sodavand; risalamande, kaffe og konfekt. ”Folk må gerne føle sig lidt forkælede; de skal have alt det, der hører til. Og derfor er der selvfølgelig også en mandelgave, og vi bliver helt barnlige alle sammen, mens vi sidder der og arbejder på at få mandlen.”

Det gjorde stort indtryk på nogle, der fortalte, at det havde de ikke prøvet siden de var børn Gitte Hovmand

Bagefter synger de salmer og danser om juletræet, alle med hinanden i hånden. ”Det gjorde stort indtryk på nogle, der fortalte, at det havde de ikke prøvet siden de var børn.”

6 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

Banker på dørene i butikkerne Det er lidt af et arbejde at stable julefesten på benene, indrømmer hun. Maden kommer udefra, men der skal både købes drikkevarer og lækkerier, der skal dækkes bord og pyntes juletræ, og der skal ikke mindst sørges for julegaver. ”Heldigvis får jeg masser af hjælp fra vores sognemedhjælper, Heidi Eriksen. Hun har hjemmeboende børn og er ikke med juleaften, men hun knokler for at få det hele til at lykkes,” fortæller Gitte Hovmand. ”Både private og butikkerne donerer gaver, og Heidi har været rundt og banke på i butikkerne. Sidste år var der tre gaver til hver, og det er utroligt, hvor meget det betyder. Det kan godt være, at vi alle sammen er voksne, men glæden er lige så stor som hos børn.”

Nærmest vores barn Aftenen slutter ved ni-tiden. Nogle bliver hentet i kirkebil; andre går hjem, mætte og trætte. Og mange giver udtryk for, at det også er helt rart at skulle hjem og nyde at være sig selv. Gitte Hovmand ser deltagere, der kommer, fordi de er ensomme og måske føler sig lidt tilovers i deres familier, men der kommer også adskillige ægtepar, der bare har lyst til at dele juleånden med andre.

Selv nyder hun og hendes mand roen bagefter, når den sidste opvask er taget. ”Vi er en sammenbragt familie med voksne børn, og dem er vi sammen med lillejuleaften.

Men vi føler nærmest, at den her juleaften er blevet vores barn. Det føles helt rigtigt for os og giver os meget glæde.”

Gittes skeptiske far er også så småt ved at give sig. I år deltager han og Gittes mor også i sognegårdens udvidede familiejul.

J U L I S T IF T E T

VENTELISTE TIL KRANSEBINDING PÅ TVÆRS AF GENERATIONER FOLK KOMMER LANGVEJSFRA FOR AT LAVE JULEDEKORATIONER SAMMEN I VIRUM KIRKE. Af Malene Bjerre DER VAR GRAN OG LER over det hele, og der kunne ikke proppes flere mennesker ind i kirkens største lokale.

Sidste år deltog 90 mennesker i arrangementet ’Advents­ kransebinding og julemad’ i Virum Kirke, og kirkens kk-medarbejder Marlene Kejser blev nødt til at oprette en venteliste.

Konceptet er simpelt: Først laver deltagerne dekorationer og adventskranse, og bagefter er der julemad og risalamande. I år er det fjerde gang, adventskransebindingen løber af stablen, og arrangementer tiltrækker folk i alle aldre. Nogle af dem deltager også i andre af kirkens arrangementer, men der er også mange nye ansigter og endda folk, der kommer langvejsfra.

Godt at lave noget sammen Marlene Kejser forstår godt, at kransebindingen er så populær. Det er hende, der har bragt traditionen med sig til Virum fra Skjoldhøj Kirke i Aarhus-området, hvor hun selv er vokset op. ”Det er sådan en god måde at komme i snak med hinanden på,” siger hun. ”Vi sidder jo og laver noget sammen, som vi kan tale om, og i løbet af ingen tid begynder man at dele sine julefortællinger og taler om det, man sidder med i hænderne. De gamle synes, det er sjovt at få

noget af børnenes energi, og børnene kan lide at få lidt opmærksomhed fra de gamle.”

De gamle synes, det er sjovt at få noget af børnenes energi, og børnene kan lide at få lidt opmærksomhed fra de gamle.

Marlene Kejser

I Virum Kirke er kransebindingen blevet en af de hele store traditioner, der prioriteres højt, og hvor alle kirkens tre præster deltager. Og efter Marlene Kejsers mening er det det helt rigtige sted for kirken at lægge sine kræfter. ”Et sted som Virum har de fleste travlt med deres karriere, og derfor er det vigtigt, at kirken kan tilbyde et socialt mødested, hvor man kan være nærværende, få noget kvalitetstid sammen og samtidig møde nye mennesker på tværs af alder og sociale skel. Derfor giver vi den fuld gas med juledekorationerne og lægger også nogle penge i det, så alle har råd til at være med.”

Som arrangør har hun den fordel, at hun selv kan bestemme, hvornår det skal ligge – og i Virum ligger det en torsdag. ”Det betyder, at jeg kan nå hjem til Skjoldhøj Kirke og være med til deres arrangement fredag og få en omgang kransebinding mere.”

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 7

Min

yndlingsjulesalme

Hvilken salme er din yndlingsjulesalme? “Kan jeg kun vælge en enkelt?” lød svaret ofte, da Stiftsmagasinet spurgte et halvt dusin af stiftets provster.

Af Sarah Thorngreen Auken

Yndlingsjulesalme: Julebudet til dem der bygge Jørgen Degn Borum, provst i Rødovre-Hvidovre Provsti Det er med julen som med julefrokosterne: Der skal ind imellem et par skarpe snapse til for at klare den alt for fede julemad! Salmen ”Julebudet til dem der bygge” er sådan en jule-aquavit, der skaber balance mellem alt det gode og positive og alt det svære, der også hører menneskelivet til.

Salmen handler om det budskab, der i julen bringes til alle, der har en grav at passe: ”Julebudet trøster mildeligt mellem grave”. Dermed betoner salmen det menneskelige grundvilkår, at vi lever her på jorden i dødens og

8 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

mørkets skygge. Hostrup skrev ikke salmen, fordi andre havde fortalt ham om lidelse, men fordi han selv var blevet så syg, at han måtte opgive at være præst, og fordi han huskede sorgen over som dreng at miste sin far. Hostrup mistede også sin første kone efter få måneders ægteskab, og siden mistede han tre af sine seks børn. Han havde adskillige grave at gå imellem.

Hostrup har skrevet sin smukke julesalme om noget af det sværeste ved livet – nemlig at vi, når vi elsker, også vil komme til at savne, når nogen dør. Det vidste Hostrup fra sit eget liv, men han vidste også, at ”julebudet trøster mildeligt mellem grave”, og derfor kunne han slutte sin salme med ordene: ”Favn kun trøstigt, hvad Gud har givet. Løft dit hoved. Og tak for livet.”

Yndlingsjulesalme: Mit hjerte altid vanker Finn Bruno Edvardsen, provst i Frederiksværk Provsti ”Mit hjerte altid vanker” rummer nogle fantastiske sansninger. Jeg ved godt, at ordet ”henrivende” har en pussenuttet klang, men Brorsons salme har virkelig henrevet mig. Sansningerne begynder stille og roligt ude ved dyrene i stalden, men pludselig står vi med den store perle i monarkens krone. Barnet tænkes svøbt i lyset som et bånd. Himlen er et udspændt telt. Stjernerne er fakler, som lyser teltet op. Det knitrer og suger, som kun himlen kan, og når jeg synger salmen, forestiller jeg mig, at Brorson selv har stået der – midt i salmens univers: Himlen er høj og dyb, stjernerne funkler, og man befinder sig midt i salmens univers og bruger alle sine sanser. Men mens man befinder sig der, så fornemmer man også universets skrøbelighed, der kan forsvinde på et øjeblik. Med ét bliver man rykket tilbage i stalden, hvor man ikke engang ejer det hø, man ligger på. Men det hø tager barnet i krybben til takke med. Det er et rent under.

Hvi lod du ej udspænde en himmel til dit telt og stjernefakler brænde, o store Himmel-helt?

Yndlingsjulesalme: Kom, alle kristne Søren Isak Nolsøe, provst i Høje Taastrup Provsti I salmen ”Kom alle kristne” træder vi helt ind i krybberummet og står på én gang i et salmebrus og på samme tid i åndefuld stilhed. Salmen er mest kendt som engelsk Christmas Carol, og jeg kan godt lide, at julesalmerne og deres melodier har noget pompøst over sig. Tilmed giver det salmen et ekstra lag, at vi ikke kun synger, at alle kristne skal samles, men at salmen faktisk bliver sunget på mange forskellige sprog over hele verden.

Eksempelvis er salmens latinske titel ”Adeste Fideles”, og på engelsk hedder den ”O come, all ye faithful”. Hvis man kigger på de latinske og engelske tekster finder man i andet vers en smuk formulering, der desværre ikke er kommet med i den danske oversættelse. Der står: ”Gud af Gud, lys af lys. Undfanget, ikke skabt.” Det er solide ord at tygge på, fordi de går tilbage til trosbekendelsen fra kirkekoncilet i Nikæa i 325. Og med salmen synger kristne kirker over hele verden nemlig den teologi frem, så den bliver helt enkel og klar: Gud er kommet til verden, inkarneret i barnet i krybben i Bethlehem.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 9

Yndlingsjulesalme: Det var ikke en nat som de andre Ove Kollerup, provst i Glostrup Provsti Det fortælles, at Johannes Møllehave havde skrevet en julesalme, hvori han blandt andet havde skrevet, at da Kristus blev født, skete det på en nat som enhver anden nat. Men for Johannes Johansen, den forhenværende biskop over Helsingør Stift, forholdt det sig lige modsat, og derfor skrev han julesalmen ”Det var ikke en nat som de andre”.

Det var ikke en nat som de andre thi al skabningen holdt på sit vejr og så engle i tusindvis vandre rundt på jorden med stjernernes skær.

Denne nat blev et lyshav i tiden, den har lyst gennem slægterne siden, dengang Gud selv blev menneskets lys.

Hvert vers indleder Johannes Johansen med ”Det var ikke ...”: • • • • •

Det var ikke en nat som de andre Det var ikke en himmel som andre Det var ikke et barn som de andre Det var ikke en Herre som andre Det er ikke et ord som de andre

10 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

Det er ikke en historie som de andre, for med Jesu fødsel kom Gud selv til jorden for at opsøge det enkelte menneske. Det glade budskab blev julenat ikke først forkyndt for denne verdens mægtige eller for dem, der lever på livets solside.

Det er ikke et ord som de andre, det kan styrte selv dødens tyran, det er lyset, hvorved vi skal vandre gennem mørket til morgenens land.

Dette ord blev et lyshav i tiden, det har lyst gennem slægterne siden, det er Gud, det er menneskets lys.

Der er så meget, vi hver dag skal nå for at leve et perfekt liv. På Facebook sender vi billeder ud med det perfekt dækkede julebord og det perfekt pyntede juletræ. Men julens budskab er et budskab til alle os, der er uperfekte.

Alle os, der hverken magter at leve op til andres eller vores egne forventninger. Til os kom Gud til verden for at fortælle, at vi er hans elskede børn. Det er et budskab, som du og jeg ikke kunne sige os selv, og det budskab får Johannes Johansen understeget i sin julesalme.

Yndlingsjulesalme: Hjerte, løft din glædes vinger!

Yndlingsjulesalme: Julen har bragt velsignet bud

Peter Birch, provst i Gentofte Provsti.

Grete Bøje, provst i Rudersdal Provsti

Allerede anslaget, den første linje af Paul Gerhardts salme, har sin egen skønhed og har altid grebet mig. På én gang højtidelig og konkret; der tales til vores hjerte, til at lade julens glæde få plads og luft under vingerne. I dag er salmedigteren Paul Gerhardt nok mest kendt for salmen ”Befal du dine veje”, men i 1600-tallet var han luthersk præst i Mittenwalde syd for Berlin, og her havde byens befolkning lidt voldsomt under Trediveårskrigens hærgen. Krig og pest havde gjort ubarmhjertigt indhug i befolkningen og reduceret byens husstande fra 245 til 42.

Den dystre baggrund er med i salmen, når julens evangelium forkyndes: ”I, som tunge stier træde / stands og hør / her er dør / til den sande glæde”. For netop her i det menneskelige mørke, lyder evangeliet om Kristus, der kommer til verden. Salmen er ikke bundet til sin historiske baggrund, men kan synges af enhver, der har brug for at høre om glæden, der trodser sorgen, og lyset, der fortrænger mørket. Læg mærke til, hvordan de tre sidste linjer i hvert vers i sig selv er det løft, som salmens første linje inviterer til. På den måde lukker salmen os ind ad juleglædens dør og giver os plads i det kor, der glæder sig over, at Kristus lod sig føde.

”Julen har bragt velsignet bud” taler mere til følelsen end til forstanden, og tekst og melodi formår i skøn forening af ophæve tid og rum: ”Nu” glædes gamle og unge, ”nu” gæste himmelkongen den lille jorden. I salmens ”nu” bliver vi og vores juleaften samtidige med julens begivenhed og med selve det nyfødte Jesusbarn: ”I dag blev han født” og ”i dag han lå i sin vugge”. Opfordringerne til verden og til os er opfordringer til noget, der skal lige til at ske: ”Nu” skal alle små børn sjunge, og det er nu og her, at spurven skal flyve ned til julegilde og barnet danse på moders skød. Vores juletræ bliver identisk og samtidigt med livet træ i Edens have på skabelsens morgen. I dag blev paradisvejen fundet, fordi vor kære Frelser blev født.

I, som tunge stier træde stands og hør her er dør til den sande glæde

Her og nu i vores julefest oplever vi lyslevende Guds rige, og vi loves englevinger, så vi kan flyve sammen med englene i Paradisets have. Jesusbarnet bringer os juleglæde, fordi han nu bor iblandt os og favner alle os naive og sårbare, barnlige og bløde sjæle. Han gør sig til ét med os: ”Frelseren selv var barn som vi, / i dag han lå i sin vugge.”

Dans, lille barn, på moders skød!

En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradisvejen funden.

(Side 8) © Bodil Kaalund/VISDA – Julen, 1995. Herlev Kirke, alterbillede • (Side 9 venstre) © Johan Thomas Skovgaard/VISDA – Glasmosaik 1961, Kregme Kirke, skibet sydvæg • (Side 9 højre) © Bodil Kaalund/VISDA – Julen, 1995. Herlev Kirke hænger i koret • (Side 10) © Erik Hagens/VISDA "– hun fødte en søn", 2015, Skovlunde Kirke • (Side 11 venstre) Ingolf Røjbæk, Jesu fødsel, 1984, Messiaskirkens menighedslokale • (Side 11 højre) © Henry Heerup/ VISDA – Jesu fødsel, 1984, Messiaskirken, Menighedslokale • Foto: Benny Grey Schuster STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 11

Test dig selv:

HAR DU STYR PÅ JULEN? DU VED SELVFØLGELIG GODT, AT JULEN ER FESTEN FOR JESU FØDSEL. MEN HAR DU HELT STYR PÅ DE BIBELSKE FORTÆLLINGER OG JULENS TRADITIONER? TEST DIG SELV I ÅRETS JULEQUIZ!

Fra folkekirken.dk

1. Engle optræder ofte i Bibelens julefortællin­ ger. Hvad betyder ordet 'engel'?

A. B. C. D.

Guddommelig Vinget væsen Beskytter Budbringer 2. Hvilken farve messehagel bruger man i julen?

A. B. C. D.

Grøn Hvid Violet Rød 3. Hvad hedder Johannes Døbers mor?

A. B. C. D.

Elisabeth Maria Anna Salome

12 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

4. De tre vise mænd bragte den nyfødte konge guld, røgelse og myrra. Hvad er myrra?

A. En kostbar creme baseret på cedertræ, rav og moskus.

B. Et andet ord for brun farin.

C. En velduftende harpiks, som bliver udvundet af den indtørrede saft fra Commiphora-busken.

D. En orientalsk delikatesse baseret på hakkede hasselnødder og en gele af rosenvand.

5. Hvornår begyndte man at bruge advents­ kranse i Danmark?

A. Ludvig Holberg omtaler en adventskrans i komedien "Juele-Stue" fra 1724, Det er første gang, den nævnes i dansk litteratur.

B. Adventskransen kom til Danmark fra Tyskland omkring 1. Verdenskrig.

C. Adventskransen kom til Danmark fra Sverige samtidig med Lucia-skikken i 1928.

D. Det er en skik, der går tilbage til kristendommens indførelse omkring år 800.

11. Hvornår begyndte man at holde gudstjeneste juleaften i Danmark?

6. Hvad sagde englen IKKE til hyrderne?

A. B. C. D.

7. Hvilke evangelister fortæller historien om Jesu fødsel?

A. B. C. D.

Markus, Lukas og Matthæus.

Alle evangelisterne Lukas og Markus.

Lukas og Matthæus

12. Hvor flygtede Josef og Maria hen, for at forhindre Herodes i at dræbe den spæde Jesus?

A. B. C. D.

I 1600-tallet I 1800-tallet I 1700-tallet I 1900-tallet

A. B. C. D.

9. Hvem sagde, at Josef og Maria skulle tage til Betlehem?

A. B. C. D.

En himmelsk hærskare.

En stjerne.

En engel.

Kejser Augustus.

Herren frelser.

Den udvalgte.

Guds søn.

Gud med os.

Zakarias.

Salomon.

Josva.

Simeon.

14. Hvor mange brødre havde Jesus ifølge Bibelen?

A. B. C. D.

10. Hvad betyder navnet Jesus?

A. B. C. D.

Libanon.

Egypten.

Samaria.

Galilæa.

13. Da Josef og Maria kom til templet med Jesus, mødte de en gammel mand, som ikke kunne dø, før han havde set Frelseren. Hvad hed han?

8. Hvornår begyndte man at bruge juletræer i Danmark?

A. B. C. D.

Omkring år 900.

Midt i 1800-tallet.

Efter Reformationen i 1536 Først efter 2. verdenskrig.

Det fortæller Bibelen ikke noget om.

Ingen.

Mindst fire.

Han havde en enkelt lillebror.

15. Hvad sang englene julenat?

A. B. C. D.

Ære være Gud i det højeste!

Dejlig er jorden!

Os er i dag en frelser fød!

Halleluja! Halleluja!

Svar: 1D, 2B, 3A, 4C, 5B, 6C, 7D, 8B, 9D, 10A, 11B, 12B, 13D, 14C, 15A

A. Frygt ikke!

B. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

C. Fred være med jer!

D. Se, jeg forkynder jer en stor glæde.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 13

Den svære

Juleprædiken Af Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo og teologisk konsulent i Helsingør Stift

D

et første år, jeg var præst i Nødebo, fik jeg hvert år besøg af journalister, der gerne ville lave en historie om nutidens jul i Nødebo Præstegård. Hvordan udspilles, filmes og teaterstykkets juleidyl i en moderne præstefamilie, hvor præsten er en kvinde, endda med små børn, som jeg havde dengang.

Hvert år forsøgte jeg at fortælle den sandfærdige historie om, hvor travlt en præst har det i julen i forhold til teaterstykkets hyggelige pastor Blicher. Og hvor stort et pres det er med julemånedens mange ekstra arrangementer og gudstjenester, når man samtidig også skal være nærværende i familien. Men intet af det bed rigtig på.

Ikke fordi journalisten ikke fandt det interessant, at moderne work-life-balance også har fundet vej ind i præste14 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

gårdene. Men ingen gider høre om travle præster i julen.

Og da slet ikke i Nødebo Præstegård, som er ikonet på en vellykket, harmonisk julefamilie med børn og voksne i kærlig krans, glade børn og dryppende varme hjerter.

Præster skal levere jul for alle pengene. Og det gør vi så.

Juleaften prædiker vi for fulde kirker. Forventningerne er høje og ørene velvillige. Juleaften er der virkelig ører, der vil høre. Det er nu, der skal siges noget. Der skal ikke prædikes light, fordi menigheden kun kommer den ene gang om året. Nu er de her jo, og vi har muligheden for virkelig at få sagt noget vigtigt. En gudstjeneste er altid et brud med den metafysiske tomhed ude i hverdagens hamsterhjul, hvor alting nådesløst falder tilbage på os selv. Og netop juleevangeliet åbner med sin stjerneoplyste, englespækkede nattehimmel et stort rum omkring os

fuld af genklang, hvor vi kan hente mod til at være i vores eget liv. Vi er ikke alene. Verden er ikke forladt.

Det skal siges på mange måder og for mange forskellige mennesker i alle aldre hele december igennem. Og spørgsmålet er som altid: hvordan kan vi prædike spændstigt, spændende og vedkommende? Hvad er en god juleprædiken? Og hvordan skal man kunne blive ved med at finde på og bevare gløden som prædikant?

I min egenskab af teologisk konsulent har jeg sammen med min kollega i København inviteret præsterne i begge stifter til en inspirationsdag omkring juleprædiken. Vi kaldet det ”Gløgg og juleprædikener”, og ideen er at udveksle ideer og erfaringer med at prædike i juledagene. Vi taler om forskellige vinkler og spor ind i julens tekster, og

Der skal ikke prædikes light, fordi menigheden kun kommer den ene gang om året.

Eva Holmegaard Larsen i grupper forsøger vi at brainstorme på årets prædiken, så man kan komme hjem med en eller flere dispositioner. Man tænker sommetider bedre i fællesskab. Man tør mere og kan afprøve nogle ting, man ikke har modet til alene, derhjemme ved skrivebordet. Vi drikker gløgg og ønsker hinanden glædelig jul, og den ensomme gerning at være prædikant, bliver lidt mindre ensom.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 15

vil have bagt de hjemmelavede vanliljekranse og alt det andet, der hører med til en rigtig jul. Men julen begynder ikke i bagedejen, men i Betlehem. Det skal vi alle mindes om. Vi kan spejle os i en lille familie, hvor alt gik galt, men hvor glæden alligevel indfandt sig. Underet indfandt sig. Gud indfandt sig. Og Maria havde ikke bagt en klejne! Glæden kommer til os, uventet og udefra. Som et indbrud, vi skal være parate til at tage imod.

xxxxx

Jeg går selv opmuntret og bedre rustet hjem, selvom jeg har prædiket i mange, mange år, og man skulle tro, jeg kan mit julestof. Men det kan man aldrig. Det er det fine ved det. Hvem får nogensinde greb om evangeliet? Hvem forstår nogensinde det mysterium, at Gud blev menneske og lod sig føde i en stald på en øde mark en kold vinternat?

Et tema, mange præster griber fat i, og med god grund, er de mange forventninger til julen, som meget ofte går hen og bliver en skuffelse. Julen kalder på en længsel, der ligger dybt i os alle. En længsel efter fred og efter at høre hjemme. En længsel efter, at være en lykkelig familie og ligne billedet på noget vellykket.

Sidste års morsomme julefilm med titlen ”Den tid på året”, udstillede den længsel, så komedien fik et lige så stærkt skær at tragedie. Hvorfor kan vi dog ikke finde ud af, bare den ene gang om året, at holde fred? Den skildrer en familie, der bruger hele året på at undgå hinanden, men alligevel mødes juleaften med en forventning om at kunne opretholde facaden. Men selvfølgelig går det galt. Som aftenen skrider frem, vælter skelletterne ud af skabene. Gammelt nag og bitre minder parret med perfektionsræs, utålmodige børn og for meget rødvin, får det hele til at eksplodere. Forfatteren bag filmen, Jakob Weis, sagde i et interview, at han ville skildre, hvor sindssyge vi alle bliver i julen. Vi opfører i familierne vores eget krybbespil med hver vores tildelte roller, og dem kan vi ikke holde ud at være i. Vi bliver sindssyge, mens vi glemmer, hvad det hele handler om.

Det er et godt tema. Jeg mener godt, en juleprædiken må kaste lys over, hvordan alt julehyggehejset kan være godt nok, og jeg falder også selv i gang på gang og 16 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

Min juleprædiken sidste år var inspireret af den franske filosof Alain Badiou, der i en lille bog om ”Lykke” skelner mellem lykke og bekvemmelighed. Lykken er ikke altid bekvemmelig. Lykken ligger for det meste i det, der river os ud af det lette liv. At møde kærligheden. At få et barn.

At følge sin drøm. At der er mennesker, der har brug for os. At elske et menneske kan være utroligt besværligt og uden sikkerhedsnet. Lykken er besværlig, som livet selv, fyldt med smerte. Og måske det også det, julen handler om.

Se bare det lille nyfødte Jesusbarn i krybben. Den nyfødtes velkomstråb i verden er et skrig. Et råb om hjælp. Vi kommer ind i livet med en bøn om hjælp. Den lykke at komme til verden og få lov at leve under himlen, indebærer også smerte og sorg og liv, der sjældent bliver helt, som vi forestiller os.

Men julen begynder ikke i bagedejen, men i Betlehem.

Det skal vi alle mindes om.

Eva Holmegaard Larsen Hvad er en god juleprædiken så? Vi bøvler med det hvert år. Jeg går på prædikestolen og glæder mig til at holde årets juleprædiken. Men jeg går altid hjem med tvivl. En prædiken er aldrig rigtig færdig, og måske er det sådan, vi skal se vores arbejde. Som en samtale, der fortsætter. Og så håbe på, at Gud ikke lader os alene, kun bevæbnet med vores retorik.

Det vi altid kan gøre er, at stille os sammen med menigheden og se ind i krybberummet. En juleprædiken kan ikke overbevise nogen om, at det er sandt, at Gud blev menneske i det lille Jesusbarn. Men fødselsunderet i staldens mørke genkalder erfaringer i vores eget liv af glædelige, uventede, lykkelige, underfulde indbrud i livet. Gud har taget bolig hos os. Vi er guddommeligt båret. Og der er en verden til forskel på at være båret ind i dette liv og at være kastet ind i det som et tilfældigt snefnug.

Glædelig jul.

Julehilsen Af biskop Lise-Lotte Rebel Kære alle præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i Helsingør stift.

Jeg sender jer mine hjerteligste ønsker om en glædelig julefest samt et velsignet Nytår.

Her, hvor 2019 er ved at rinde ud, fyldes jeg med billeder på min nethinde af begivenheder, vi har fejret sammen i stiftet i dette år.

Jeg tænker på møder med menighedsråd om præsteansættelser, som altid er præget af dyb seriøsitet.

Også de mange møder, der er holdt med præster og provster, de mange gudstjenester og fejringer i anledning af jubilæum eller restaurering, har jeg i tankerne.

Og det store landemode den første lørdag i oktober, hvor Domkirken fyldes med glade stemmer, så taget er ved at løfte sig og – ikke at forglemme – det efterfølgende samvær på Marienlyst.

Det bliver til mange fester i årets løb! Tak for jeres trofasthed mod sogn og kirke og tak for jeres tid. I står som garanterne for, at folkekirken har sit udspring, sine rødder, i det lokale arbejde i sognet. Her har I valgt at give jeres kostbare tid. Tak! Den der giver sin tid, giver sig selv!

Tak også for gode meningsudvekslinger!

Der er naturligvis i så stort et stift som vores forskellige meninger om dette og hint. Og det er ikke altid, der kan tales en enighed frem. Men jeg synes, vi har lært at leve med forskellighederne. Vi ser dem ikke som forhindringer, men som en berigelse og en udfordring i det arbejde, vi alle er fælles om. Arbejdet for at den danske folkekirke må være rummelig nok til at evangeliet kan få ørenlyd gennem mange forskellige stemmer og i alle tonelejer.

Teologiske og kirkepolitiske forskelligheder kan skærpe ens egne synspunkter. Diskussioner og lidenskabelige samtaler er tegn på, at der er noget på spil. Og ingen er for store eller for gamle i tjenesten til at lære noget af andre.

Samtidig er vi fælles på de store linjer, søndagsgudstjenesten, kirkeåret med jul, påske og pinse, salmebogen med dens uvurderlige skatte af den bedste danske tradition.

Ja, det er måske det, jeg glæder mig allermest til i den kommende tid: at få lov til endnu engang at synge de dejlige salmer, der netop hører denne årstid til. Salmer af poetisk styrke og dybde, salmer der forkynder håb og tænder lys midt i denne mørke tid. Og her tænker jeg ikke alene på alt det smukke og harmoniske. Kvaliteten i den danske salmeskat her i advents og juletiden viser sig netop deri, at den midt i lovprisningerne af julens glæde også artikulerer det svære, det smertelige og sorgen.

Havde den ikke gjort det, så havde det ikke løftet sig over de kommercielle lykkeprofeters budskab i tilbudsaviserne.

Julen har også sine egne rum for sorg og smerte. Julen åbner for disse rum, sætter ord på, ja, julen lader os gennemleve og gennemsynge dem Lise-Lotte Rebel Julen har også sine egne rum for sorg og smerte. Julen åbner for disse rum, sætter ord på, ja, julen lader os gennemleve og gennemsynge dem. Da kommer vi ganske tæt på den sorg, som intet menneske slipper for, i savnet af dem vi må undvære, i minderne, i de bristede forhåbninger. Men julen lader det ikke bliver stående derved. Julen rummer også den bøn, som Grundtvig på sin egen uforlignelige måde udtrykker i salmen Velkommen igen Guds engle små (DDS 99,8) – bønnen om at julesorgen må slukkes. At vore smerter og vor sorg må gribes og vendes til nyt håb, ny glæde og forventning. Når det sker, når ’smerten sødt bortvugges’, så er det fordi han, som julen selv handler om, vor Herre Jesus Kristus, selv kommer til os. Først da er det jul.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et velsignet Nytår!

Må højtid og glæde præge julefesten i kirke og hjem.

Lise-Lotte Rebel

STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 17

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

RETRÆTEKURSUS VÆR ALTID GLADE

INSPIRATIONSDAG BØRNEGUDSTJENESTER

PÅ SPORET AF GLÆDEN SOM FÆNOMEN OG ERFARING

ARBEJDET MED BØRNEGUDSTJENESTER: HVAD ER GODT – HVAD ER NOK?

Glæden spiller en afgørende rolle i den kristne tradition.

Den er forbundet med Guds skabende handling i mennesket. Dette retrætekursus tager afsæt i en basal sondring mellem to aspekter: den daglige glæde, der kommer og går. Og den dybereliggende glædestoning, som er tilstede uanset hvad der sker: glæde som Ånd.

I børnegudstjenesten er der både stor frihed og store krav om præcision, hvis vi skal derhen, hvor vi gerne vil med vores gudstjeneste. Hvad er nødvendigt, når vi inviterer børn i kirke – kan børnene være i det, og kan vi selv være i det?

TID OG STED: 13. januar-15. januar Refugium Smidstrup Strand ARRANGØR: Helsingør Stift v/Betina Bolvig og sognepræst Bettina Niemann Krarup PRIS: 3.200 kr, som søges dækket af kirkekassen TJENESTEFRI: Der kan søges om tjenestefri TILMELDING: Betina Bolvig på mail bbf@km.dkmed indbetaling af kursusbeløbet på konto 0216-4069030432 (anfør navn, sogn og kursets navn)

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • Ida Elisabeth Skovmand Fønsbøl, Præstebro • Mette Enevold, Sthens • Sanne Bügel Forner, Præstebro

18 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019

OPLÆGSHOLDERE: Andreas Thom, sognepræst i Glostrup kirke og medforfatter på ”Gud flyver forrest – en håndbog i børnegudstjenester”. Andreas Thom vil inspirere til arbejdet med børnegudstjenester – do’s and dont’s! Jytte Abildstrøm, dansk skuespiller og teaterdirektør på Riddersalen. Jytte Abildstrøm har lavet børneteater og dukketeater stort set hele sit liv, og har formidlet for børn, eftertænksomt og underholdende. Martin Hornstrup, organist i Gellerup Kirke, Århus og engageret i Forum for Børnesalmer.

Martin Hornstrup vil tale om musikkens betydning ved børnegudstjenester, give eksempler på salmer til forskellige alderstrin og i det hele taget præsentere salmernes betydning for en vellykket børnegudstjeneste.

PROGRAM: 09.00-10.30 Andreas Thom: At holde gudstjeneste for børn. 10.45-12:00 Jytte Abildstrøm: Når vi vil børn noget. 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.30: Martin Hornstrup: Musikkens betydning i børnegudstjenester og præsentation af nye salmer for børn.

TID OG STED: 21. januar kl. 9.00-14.30, Vangede kirke, Vangedevej 50, 2820 Gentofte TILMELDING: Senest fredag den 17. januar til religionspædagogisk konsulent Camilla Eriksen, mailcer@km.dk.

Inspirationsdagen er gratis.

INSPIRATIONSKURSUS MENIGHEDSARBEJDE Landsforeningen af Menighedsråd, Helsingør sydøst inviterer til inspirationskursus om menighedsarbejde på Pharmakon i Hillerød, den 24.-25. januar 2020. Yderligere information: www.helsingørstift.dk. Tilmeldingen senest den 10. januar: distriktsforening-sydoest@outlook.com FREDAG 24. JANUAR 16.00 Ankomst og check-in 17.30-18.00 Introduktion til kurset v/næstformanden for distriktsforeningen Hans-Henrik Nielsen 18.00 Middag 19.20 Velkomst v/formanden for distriktsforeningen Tommy Carlsen 19.30-21.00 Kirkeminister Joy Mogensen 21.00-21.15 Aftenandagt v/formanden for distriktsforeningen Tommy Carlsen 21.15 Aftensnacks og rødvin

LØRDAG 25. JANUAR 07.00-09.00 Morgenbuffet 09.00-09.15 Morgenandagt v/Andreas Thom, Sognepræst, Glostrup Kirke

09.15-10.30 Gruppearbejder: • Konfirmander og minikonfirmander i kirken. Andreas Thom, sognepræst, Glostrup Kirke, Thomas Olsen, Kirke- og kulturmedarbejder, GlostrupKirke • Hvordan bærer vi sorg sammen? Dorte Thomsen, sognepræst, Glostrup Kirke, Trine Kernel, hospitalspræst, Hvidovre Hospital • Diakoni – et kirkesprog, folk forstår. Og hvilken forskel kan diakonien så gøre for sogn og for kirke? Thyge Enevoldsen, Diakonikonsulent, Helsingør Stift • Kommunikation – de mange muligheder. Kåre Gade, Redaktør, Kirke.dk 10.30 Kaffepause 10.45-12.00 Gruppearbejder fortsat i nye grupper 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 På gyngende grund. Orlogspræst Camilla Munch, Præst ved Søværnet, Holmens Kirke 14.00-14.15 Kaffepause 14.15-15.15 Beredskabspræsten i samfundet.

Ulla Thorbjørn Hansen, Provst i Slagelse provsti og ledende beredskabspræst i Region Sjælland 15.15-15.30 Tak for i år

GENERALFORSAMLING

I FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING AF MENIGHEDSRÅD Dagsorden til generalforsamlingen sendes til alle menighedsråd i distriktsforeningens område via DAP senest den 19. januar 2020.

TID OG STED: 24. februar kl. 18.00-22.00, Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

PRÆDIKENINSPIRATION PÅSKENS BILLEDER TID OG STED: 19. marts kl. 11.00-14.00, Pile Alle 3, Frederiksberg TILMELDING: Senest 15. marts til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, mail: ehl@km.dk

PRÆDIKENVÆRKSTED ÅRETS KONFIRMATIONS­TALE Prædiken til konfirmanderne er en krævende genre. Den skal både have dybde og tyngde, men må også godt være lidt sjov. Den skal have en klar teologisk pointe, men samtidig opleves relevant for de unge mennesker. Målet er at komme hjem med flere gode dispositioner til årets tale.

TID OG STED: 21. april kl. 11.00-14.00, Brøndbyøster Kirke, Park Alle 45, Brøndbyøster TILMELDING: til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, mail: ehl@km.dk STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019 19

Der er en julesalme til alle

Der er mange julesalmer og der er mange yndlingsjulesalmer. Stiftsmagasinet har spurgt stiftets præster om deres yndlingsjulesalme. Hele 26 forskellige julesalmer er i spil hvoraf to er ikke er at finde i salmebogen. En tydelig favorit topper på førstepladsen. Det kunne være interessant om det samme varierede billede vil tegne sig, hvis man spurgte en anden kirkelig faggruppe i stiftet. Her er Stiftes top 5: cebook d på Fa e m lg ø F sinet tsmaga if t S r å n r med komme r fra sultate flere re elsen g dersø n u e g r spø Stift”. lsingør “Jul i He

18,1%

12,8%

11,7%

Mit hjerte altid vanker

Velkommen igen

Hjerte løft

6,4%

4,3%

Det kimer nu Dejlig er er jorden Julebudet til dem

Kimer i klokker Julen har bragt Julen har englelyd

Hvilken salme er din yndlingssalme? ❤ Mit hjerte altid vanker ❤ Glade jul ❤ Velkommen igen ❤ Det kimer nu ❤ Dejlig er er jorden ❤ Kimer i klokker ❤ Hjerte løft

❤ Julen har bragt ❤ Julebudet til dem ❤ Det var ikke en nat ❤ Lad det klinge ❤ Julen har englelyd ❤ Nu tændes ❤ Nu vil vi sjunge

❤ O kom O kom Immanuel ❤ Barn Jesus ❤ Her kommer Jesus ❤ Blåt vælded lyset frem ❤ Et barn er født ❤ En rose så jeg skyde ❤ Nu i den hellige time

❤ Blomstre i din rosengård ❤ Hør hvor englesangen toner ❤ Den yndigste rose er funden ❤ Solbarn

Sådan har vi gjort: Vi har stillet alle 324 præster i Helsingør Stift de samme spørgsmål i perioden. 19/11-23.11 94 (29 %) har respondereret

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

20 STIFTSMAGASINET // NUMMER 3 • 2019