Stiftsmagasinet Helsingør Stift, august 2017

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // August 2017

4 // Rejsehold løser konflikter 13 // Ny kormusik til Luther-året

REFORMATIONEN, FOLKEKIRKEN OG FREMTIDEN 8 // Fem stemmer fra stiftet

STIFTSMAGASINET // AUGUST 1

FOLKEKIRKEN HAR BRUG FOR BÅDE FEST OG UDFORDRING KÅRE GADE, REDAKTØR

M

åske er der nogen, som et halvt år inde i 2017 er begyndt at blive en smule trætte af al den snak om Luther. Folkekirken har jo grebet 500-året for reformationen som en kærkommen lejlighed til at fejre sig selv med fynd og klem.

Det er der ikke noget forkert i. En institution, der af medierne oftest skildres som noget, der hører fortiden til, har brug for at feste. Og for at minde sig selv og samfundet om, at arven fra reformationen er en væsentlig forklaring på, at folkekirken stadig er Danmarks største medlemsorganisation.

Men der er bestemt ikke enighed om reformationens betydning for dagens Danmark. Mange er gået i rette med den ukritiske begejstring for Luther og har påpeget de problematiske sider af reformationen.

Det hele er ikke – for nu at bruge et ordspil, der også begynder at føles lidt slidt – Luther lagkage. Det skal det heller ikke være. Som biskop Lise-Lotte Rebel gør opmærksom på i dette magasin, skal vi ikke dyrke Luther som en helgen.

INGEN HELGENKÅRING AF LUTHER Ser man på de mange arrangementer i stiftets sogne og provstier, er det nu heller ikke helgenkåring og selvforelskelse, der dominerer. Tværtimod lægges der op til åben debat om reformationens betydning, som for eksempel i TeaterTaskens konfirmandforestilling „Skibbykrøniken“.

Her gives ordet til teologen Poul Helgesen, der både var kritisk over for pavekirken og den lutherske reformation.

I dette nummer af Stiftsmagasinet sætter vi fokus på reformationsjubilæet i Helsingør Stift. Blandt andet spørger vi forskellige stemmer fra stiftet, hvad 500-året indtil videre har lært os. En af dem, tv-dramatikeren Adam ­Price, siger, at det har mindet os om, „at vi altid skal ­kunne udfordre de magtfulde institutioner i samfundet.“ Det gælder naturligvis også, når institutionen er folkekirken. Det er fint at feste og fejre fortiden, men det er udfordringen, kritikken og debatten, der skaber fremtiden.

PRÆSTEDRAMA I PRIME TIME Søndag den 24. september ruller første afsnit af DR’s nye, store dramasatsning „Herrens Veje“ over skærmen på DR1. Serien, der har Adam Price som hovedforfatter, er et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.

Lars Mikkelsen spiller den dominerende og toneangivende præst og patriark, Johannes, som har to sønner, der har valgt hver deres vej. „I „Herrens Veje“ har vi haft en fælles ambition om at forsøge at bevæge os væk fra det klassiske, realistiske danske drama og lidt mere i en retning af et metafysisk univers, hvor hændelser ind imellem får lov til at være fantastiske og uforklarlige. Det er absolut det sværeste, jeg har lavet indtil videre,“ siger Adam Price til dr.dk.

Stenløse Sogn har lagt præstegård og kirke til en del af optagelserne til „Herrens Veje“. Der er 10 afsnit i første sæson af serien. Anden sæson sendes i efteråret 2018.

2 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Foto: Tine Harden / DR

INDHOLD Leder: Folkekirken har brug for både fest og udfordring............................................................... 2 RUNDT I KIRKEN Rejsehold løser konflikter mellem præster....................... 4 Folkekirken mangler stopklods for konflikter.................. 5 Forsøg med gudstjenesteformer........................................ 6 dåben.dk.............................................................................. 6 Præsteansættelser............................................................... 6 Historiske bibler registreret............................................... 7 Folk&Kirke i flere stifter.................................................... 7 Frederiksborg Slotskirke fylder 400.................................. 7 TEMA Reformationen, folkekirken og fremtiden........................ 8 Fire vinkler på reformationen.......................................... 12 Nye korværker er både til Luther-året og fremtiden...... 13 Luthersk liturgi for fuld musik........................................ 14 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Retrætekursus for præster............................................... 16 Stiftsdag for diakoni......................................................... 16 Helsingør Stifts Teologiske Salon.................................... 16 Den gode sognehjemmeside 1......................................... 17 Den gode sognehjemmeside 2......................................... 17 Konfirmander: Fremtidens menighed............................ 17 Homiletikkursus efterår 2017.......................................... 17 Embedsforståelse og arbejdstidsplanlægning................ 18 Fotografering med smartphone....................................... 18 Netværk for baby­salmesangsledere................................. 18

6

ALTERNATIVE FORMER ØGER KIRKEGANGEN

8

REFORMATIONEN, FOLKEKIRKEN OG FREMTIDEN

14

BISKOPPENS KLUMME Luther var ingen helgen................................................... 19 BAGSIDEN Salmebogens nye lillesøster............................................. 20

LUTHERSK LITURGI FOR FULD MUSIK

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Kåre Gade, kaga@km.dk // Kalenderstof trykkes, hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Kåre Gade (redaktør og konsulent), Anders Haubart Madsen (journalist) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Foto (hvor intet andet er angivet): Kåre Gade // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // AUGUST 3

R U N D T I K IR K EN

REJSEHOLD LØSER KONFLIKTER MELLEM PRÆSTER MANGE PRÆSTER OPLEVER, AT DE BLIVER MOBBET PÅ ARBEJDSPLADSEN. I HELSINGØR STIFT HJÆLPER ET REJSEHOLD MED AT LØSE KONFLIKTERNE. Af Kåre Gade En rapport fra kirkeministeriet, som udkom i maj, viser, at næsten hver fjerde præst har oplevet at være udsat for mobning på arbejdspladsen inden for det seneste år. Hele 41 procent af præsterne fortæller, at de har været vidne til mobning. „Det er alt for høje tal. Mobning er uacceptabelt og ødelæggende, både for de direkte involverede og for det sogn, hvor det foregår,“ siger biskop Lise-Lotte Rebel.

I Helsingør Stift har man allerede i et par år haft fokus på problemet.

I 2015 iværksatte biskoppen et forsøg med et rejsehold, som skal forebygge og løse kollegiale konflikter. Rejseholdet arbejder med konfliktforebyggelse ved at holde oplæg for præster om samarbejde og rykker ud som konfliktmæglere, hvor der er problemer.

ERFARNE KONFLIKTMÆGLERE Indsatsen suppleres af en digital værktøjskasse med redskaber og råd, som kan hjælpe præsterne til et godt kollegialt samarbejde. „Det er vigtigt, at stiftet stiller redskaber til rådighed, så konflikter kan løses, inden de går i hårdknude,“ siger Lise-Lotte Rebel.

Rejseholdet består af to præster fra stiftet, Per Melhof og Marianne Telling, der begge har erfaring med konfliktmægling. Gennem samtaler skal de forsøge at etablere en ligeværdig dialog mellem parterne, så konfliktpunkterne kan tales igennem og løses.

Per Melhof understreger, at konfliktmægling ikke er et „quickfix“: „Det kræver tid og en reel indsats fra de involverede parter at få samarbejdet til at fungere, når det først er gået skævt,“ siger han.

Her kan rejseholdet som udenforstående part være det, der skal til, for at et fornuftigt, professionelt samarbejde kan komme til at fungere igen.

BISKOPPER VIL UDVIKLE DIALOGREDSKAB Når rejseholdet vurderer, at de har afsluttet en opgave, bliver biskoppen og arbejdsmiljøgruppen orienteret om konkrete aftaler.

Præster, der ønsker rejseholdets hjælp, kan henvende sig til provsten, arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsmanden eller biskoppen. Samtalerne foregår i fortrolighed, og det er frivilligt, om præsterne deltager.

Rejseholdet i Helsingør Stift tager sig alene af samarbejdsforholdene mellem præster indbyrdes, men der kan også opstå konflikter i andre relationer i sognene. På det seneste møde mellem folkekirkens biskopper blev det besluttet at intensivere arbejdet for at forhindre mobning. Som et første skridt bliver et dialogredskab nu udviklet og stillet til rådighed for ansatte og menighedsråd.

Læs mere: Læs mere om rejseholdet og værktøjskassen på Helsingør Stifts hjemmeside under „Til præsterne”/ „Psykisk arbejdsmiljø”. Her finder du også link til Kirkeministeriets rapport.

4 STIFTSMAGASINET // AUGUST

R U N D T I K IR K EN

LEDELSESEKSPERT: FOLKEKIRKEN MANGLER STOPKLODS FOR KONFLIKTER FOLKEKIRKENS STRUKTUR GØR DEN SÆRLIGT SÅRBAR OVER FOR KONFLIKTER. MEN FLERE TILTAG KAN MINDSKE UDFORDRINGER MED DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ, MENER LEKTOR I LEDELSE SØREN VOXTED. Af Anders Haubart Madsen Mange konflikter mellem medarbejdere i kirkerne kan forhindres, lyder beskeden fra en underviser i ledelse, der er tidligere menighedsrådsmedlem. „I folkekirken bliver man nødt til at sige højt, at der er et problem. Man skal have særlig opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø, og det skal italesættes over for menighedsrådene,“ siger Søren Voxted, lektor i ledelse ved Syddansk Universitet og tidligere menighedsrådsmedlem i Fløng Sogn.

FRAVÆR AF SYNLIG LEDELSE At folkekirken har en udfordring i forhold til psykisk arbejdsmiljø, er efterhånden velkendt. Senest blev det slået fast med en undersøgelse fra maj 2017, der viste, at hver fjerde præst har følt sig mobbet på arbejdspladsen inden for det seneste år.

Helsingør Stift har et rejsehold, der skal løse konflikter mellem præster, men når det gælder det psykiske arbejdsmiljø på tværs af faggrupper, kommer de kirkelige arbejdspladser ofte til kort. „Det er et fravær af personaleledelse, som gør, at folkekirken ikke har den stopklods over for konflikter, som andre virksomheder har,“ siger Søren Voxted.

SMÅ SOGNE ER SÅRBARE „Fraværet af en synlig ledelse er især en udfordring for de små sogne med stor nærhed mellem medarbejderne.

Normalt vil en ledelse sammensætte et hold af medarbejdere, der kan lide hinanden, men den præmis er ikke altid indfriet i et lille sogn,“ siger han.

Voxted foreslår, at folkekirken overvejer selv at uddanne en medarbejder i hvert sogn i arbejdsmiljø på en måde, der tilser arbejdspladsens særlige struktur.

KIRKELIG UDDANNELSE I PSYKISK TRIVSEL

saven på et paragraf 20-kursus. Det er fint nok, men det er langt fra den hyppigste grund til arbejdsmiljøskader.“ „Derfor er der en idé i, at folkekirken laver et forløb for sikkerhedsrepræsentanter med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.“ Men Søren Voxted vil samtidig gerne advare mod at udråbe folkekirken som et sted med særlig dårlig stemning blandt medarbejderne. „Folkekirken er ikke nødvendigvis værre end andre steder. Der er måske bare en forestilling i befolkningen om, at folkekirken er et sted, hvor man er særligt søde ved hinanden, og derfor får det ekstra opmærksomhed i medierne, når det viser sig ikke at være tilfældet.“

GÅR DEN RIGTIGE VEJ Trivsel og arbejdsmiljø har været prioriteret højt i en årrække i folkekirken. Den aktuelle undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt præster, der er foretaget af Oxford Research for Kirkeministeriet, viste også, at arbejdsmiljøet generelt er blevet bedre i folkekirken.

Søren Voxted: Lektor i ledelse ved Syddansk Universitet.

Forfatter til bogen „Faglig Ledelse i Offentlige Organisationer”.

„Typisk har man en graver som sikkerhedsrepræsentant, der har lært, hvordan man undgår skader med motor­ STIFTSMAGASINET // AUGUST 5

R U N D T I K IR K EN

FORSØG MED GUDSTJENESTE-­ FORMER ØGER KIRKEGANGEN

DÅBEN.DK SKAL HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT VÆLGE BARNEDÅBEN SOGNENE I HELSINGØR DOMPROVSTI er gået sammen om hjemmesiden dåben.dk. Med hjemmesiden håber sognene at nå ud til forældre, der overvejer dåb for deres barn, men er i tvivl eller uenige.

GODT EN HALV SNES BABYER mødte op den første søndag i maj, da Ishøj Kirke indbød til kravlegudstjeneste. Og hver baby medbragte et antal forældre, faddere, bedsteforældre og større søskende, så der var pænt fyldt på bænkene.

Kravlegudstjenesten er en af en række alternative gudstjenesteformer, som kirkerne i Ishøj Sogn tilbyder.

Menighedsrådet har dispensation til at erstatte nogle af højmesserne i Ishøj Kirke med alternative gudstjenester – på betingelse af, at man så kan komme til højmesse i en af pastoratets andre kirker, Vejleå og Torslunde.

To søndagsgudstjenester om måneden er fortsat traditionelle, men de andre erstattes af for eksempel Bøn og Brunch, Valentines-gudstjeneste, Ro til Tro og jazzgudstjeneste.

De eksperimenterende gudstjenester tiltrækker nye kirkegængere, men de er også med til at øge interessen for den traditionelle højmesse. „Der sidder flere på kirkebænkene til de almindelige gudstjenester. Mange af dem, der har vovet sig indenfor til for eksempel Bøn og Brunch, begynder nu også at dukke op til de almindelige højmesser,“ siger sognepræst Ane Øland Bækgaard.

6 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Et af de første emner, man møder på hjemmesiden, er spørgsmålet, om barnet selv skal have lov at vælge dåben til eller fra, når det bliver ældre. Spørgsmålet er nemlig den hyppigste grund til, at forældre fravælger dåben, viste en undersøgelse om dåb i Helsingør Stift, der blev udgivet sidste år.

Det er en vigtig misforståelse at få rådet bod på, mener sognepræst Camilla Bækgaard Eriksen fra arbejdsgruppen bag hjemmesiden: „Forældre i dag træffer mange valg på vegne af deres barn, men lige præcis på det religiøse område lader man barnet sejle sin egen sø. Den tilgang vil vi gerne udfordre.“

PRÆSTEANSÆTTELSER • Rikke Bjerregaard Bertelsen: Birkerød • Jeanne Gamél von Benzon: Vejby-Tibirke og Ramløse-Annisse • Stine-Helene Riedel: Stenløse-Veksø

R U N D T I K IR K EN

HISTORISKE BIBLER REGISTRERET DA BIBELSELSKABETS 200-års jubilæum i 2014 blev fejret i Frederiksborg Slotskirke, blev 47 historiske bibler fra Helsingør Stift præsenteret.

Bibelselskabets stiftsudvalg i Helsingør Stift havde indbudt ejere af særlige bibler til at vise deres bibler frem og fortælle deres historier.

Nu er de 47 bibler omhyggeligt fotograferet og ­beskre­­vet, og oversigten er gjort tilgængelig på ­Helsingør Stifts hjemmeside.

Samlingen rummer alt fra en bibel på kreolsk fra 1818 (til brug for kristne slaver) over en folkebibel i hæfteform fra 1877 til Peter Madsens tegneserie fra 1995. Den ældste bibel er et eksemplar af Christian den Tredjes bibel fra 1550.

Bag oversigten står Hans Arne Jensen og Ole Engel fra stiftsudvalget. Hans Arne Jensen lægger vægt på, at hvert enkelt bibeleksemplar fortæller sin egen historie. „Ofte har de oprindelige ejere skrevet i biblerne, og det er med til at give dem karakter og sætte dem ind i en sammenhæng. Vi håber, at vores arbejde kan inspirere andre til at fordybe sig i biblens historie i Danmark.“ Oversigten kan ses på www.helsingørstift.dk/viden-og-forskning.

ANDRE STIFTER KØBER MAGASINET FOLK&KIRKE MAGASINET FOLK& KIRKE, som Helsingør Stift har udgivet siden 2012, bliver nu også ­distribueret uden for stiftets grænser. Folk&Kirkes 2017-nummer er på forsøgsplan blevet udgivet af Aarhus, Lolland-Falsters, Roskilde og Viborg Stifter.

2017-nummeret beskæftiger sig med tro og ikke-tro – et tema, som er blevet aktualiseret af Ateistisk Selskabs udmeldelseskampagne i 2016.

I Helsingør Stift har Asta Gyldenkærne, sognepræst i Ishøj Sogn, opfordret sine kolleger til at give magasinet til de brudgomme, dåbs- og konfirmandfædre, som føler sig fremmede over for kirke og kristendom. „Mange af de medvirkende i magasinet er jo netop mænd, der taler om tro og kristendom på en måde, som de her fædre kan spejle sig i,“ siger hun.

Har du brug for ekstra eksemplarer af Folk&Kirke? Skriv til redaktør Kåre Gade på kaga@km.dk.

PR-foto.

FREDERIKSBORG SLOTSKIRKE FYLDER 400: I 500-året for reformationen fejrer Christian IV’s ­lutherske fyrstekapel, Frederiksborg Slotskirke, 400års fødselsdag. Jubilæet markeres med en festgudstjeneste med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen søndag den 27. august kl. 10.00, hvor biskop Lise-Lotte Rebel prædiker. Efter festgudstjenesten indbyder menighedsrådet til reception i slottets pragt­rum, Rosen på Frederiksborg Slot.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 7

T EM A

REFORMATIONEN, FOLKEKIRKEN OG FREMTIDEN AF KÅRE GADE

HALVVEJS GENNEM 2017 HAR VI BEDT FEM STEMMER FRA FEM SOGNE I STIFTET OM AT FÆRDIGGØRE TRE SÆTNINGER OM REFORMATIONEN, FOLKEKIRKEN OG FREMTIDEN.

BIRTHE RØNN HORNBECH, TIDL. KIRKE­ MINISTER, BRØNDBY STRAND KIRKE Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, at alt er Guds værk, og at mennesket ikke kan bidrage til egen frelse, men alene frelses, fordi Gud vil det.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg i højere grad fastholde den lokale forankring og bekæmpe den hektiske aktivisme for bestandigt at ændre og „forny“ struktur og anden udvendighed, men erindre om, at huset alene helliges ved forkyndelsen af verdens glædeligste budskab, der ikke skal følge med tiden, men i al sin aktualitet prædikes karskt og klart ind i tiden.

Om 50 år er folkekirken kun folkekirke, hvis det danske folk slutter op om folkekirken, lader deres børn døbe og drager omsorg for, at kommende generationer får del i det åndelige arveguld og forståelse for, at mere end tusind års kristendom i Danmark er en helt dominerende forudsætning for vort lands og folks eksistens.

Birthe Rønn Hornbech

8 STIFTSMAGASINET // AUGUST

som mindre etat og mere folkets kirke. Det er jo som sådan, den skal overleve. Det vil også være oplagt at lette migrantkirkernes muligheder for at blive en del af folkekirken. Det svære er, at folkekirken på én gang skal være bred og almindelig, men samtidig også specifik og særlig. Det ligger i navnet: folke-kirke.

Om 50 år er folkekirken sprællevende eller stendød. Jeg håber det første; potentialet er der. Men det afhænger af, om folkekirken også i 2067 er et mødested for det, der rører sig om tro og samfund, at den er relevant for mennesker og det, de tumler med til den tid. Hvad det så end er. Men også af, om folkekirken bliver god til at bygge bro til nye befolkningsgrupper, så den ikke ender som en klub for etniske danskere. Men koblingen til staten? Den ser nok anderledes ud i 2067.

SØREN ABILDGAARD, FORMAND FOR LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD, SØBORG KIRKE

Birgitte Stoklund Larsen

BIRGITTE STOKLUND LARSEN, GENERAL­ SEKRETÆR I BIBELSELSKABET, SMØRUM KIRKE Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, hvor protestantiske vi er. Den protestantiske kristendom har været så dominerende i Danmark, at det har været svært at se skoven for bare træer. Der er nogle ting, vi tager for givet, som hører til den reformatoriske arv.

Det gælder f.eks. friheden og den nære sammenhæng mellem dannelse, oplysning og kristendom. Det er ikke svært som protestant også at engagere sig i verden i dag, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, hvordan den protestantiske arv er blevet forvaltet i århundrederne mellem os og Luther, for eksempel af Grundtvig. Det er en arv, vi godt kan stå på tæer for at fastholde i en tid, hvor tro og fornuft for mange går hver sin vej. For mig har det også været sjovt at dykke ned i nogle af Luthers overvejelser om Bibelen; han mener jo, at Bibelen er vigtig, men ikke, at alt i Bibelen er lige vigtigt. Den skal læses rigtigt.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg sætte et klaver ind i enhver kirke, gøre det mere attraktivt at være frivillig – og i det hele taget give den statskirkelige etos en rystetur, så folkekirken opleves

Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, at reformationen ikke er en begivenhed, men en vedvarende bevægelse i kirkens liv, mellem bevarelse og fornyelse, hvor vi til stadighed skærer de døde grene af, så de bæredygtige grene kan give endnu bedre frugt.

Vi er blevet mindet om, at en levende kirke bæres af menighedernes engagement, og at et myndigt lægfolk er forudsætningen for, at nådens gave omsættes i et aktivt liv i kald og stand.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg ønske mig en kirke, der frimodigt forkynder evangeliet om Jesus Kristus som hele verdens frelser for hele folket; for dem, der allerede har deres hjemsted i kirken; for dem, hvor kirken er den naturlige ramme om livets store begivenheder; for dem, for hvem den kristne kultur og kristne værdier er det givne udgangspunkt; for dem, der ikke længere oplever kirken som en relevant del af deres tilværelse; og for dem, der endnu ikke har mødt evangeliet, fordi de kommer hertil med en anden religiøs og kulturel baggrund.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 9

Søren Abildgaard

Om 50 år er folkekirken fortsat en levende kirke for det danske folk i al dets mangfoldighed. Forhåbentlig er tilbagegangen i medlemstal og dåbstal blevet vendt.

Folkekirken har fået tag i de unge på en helt anden måde; folkekirken har forstået at tale ind i alle miljøer, så evangeliets forkyndelse opleves som relevant også for de grupper, som i dag står fremmede over for folkekirken. Folkekirkens åbenhed og missionsindsats har båret frugt, så nye danskere i stigende grad finder et hjemsted i folkekirken. Dette er kun sket, fordi vi i tide havde modet til at handle og gøre tingene på nye måder i en fortsat, reformatorisk bevægelse.

10 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Adam Price. Foto: Miklos Szabo

ADAM PRICE, MANUSKRIPTFORFATTER TIL DR’S DRAMASERIE „HERRENS VEJE“, HELLERUPLUND KIRKE Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er, at vi altid skal kunne udfordre de magtfulde institu­ tioner i samfundet. Luther har naturligvis haft kolossal teologisk betydning, men man må også respektere det revolutionære mod, han viste ved at stille spørgsmål ved både metode og indhold i den almægtige katolske kirke.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg passe meget på at pille ved den rummelighed og den lokale forankring, som jeg tror, er dens største styrke.

Om 50 år er folkekirken forhåbentlig stadig et samlende og åbent rum for livets store og sværeste øjeblikke for flertallet af danskerne. Men det afhænger nok af, om det lykkes at reformere kirken endnu engang, så den fortsat appellerer bredt og meningsfuldt.

John Frandsen

JOHN FRANDSEN, ORGANIST OG KOMPONIST, STAVNSHOLTKIRKEN Det vigtigste, reformationsåret har mindet os om, er selve grundlaget for den protestantiske kirkes praksis: Luthers insisteren på, at vi alle har synden som vilkår og nåden som vores eneste håb. Reformationen var et oprør mod den autoritære kirke. I stedet for pavekirkens gudstjeneste for menigheden holder Luther gudstjeneste med menigheden. Menighedssalmen er reformationens væsentligste liturgiske nyskabelse. Og i 2017 er vi igen og igen blevet mindet om, hvordan Luther satte sangen og musikken højt som et ægte og fuldgyldigt sprog om det religiøse og om det ubegribelige.

Hvis jeg skulle ændre noget ved folkekirken, ville jeg først og fremmest pege på vigtigheden af at insistere på det paradoksale og kontroversielle i kristendommen.

Folkekirken skal til stadighed befinde sig i dialog med det omgivende samfund. Men kirken skal samtidig holde fast i sin funktion som det sted, hvor der tales, synges, spilles og celebreres med evigheden som perspektiv. Fortællingen om Guds Søn, om opstandelsen og om det evige liv er og bliver et mysterium. I nogle henseender sigter vores kirke lavere og lavere for at gøre sit budskab mere

letfordøjeligt. Man undgår det anstødelige, det besværlige. Men hvis ikke kirken tør vedstå det ubegribelige i sit budskab, kan man lige så godt lukke butikken.

Om 50 år er folkekirken forhåbentlig mindst lige så stærk en del af vores nationale og kulturelle identitet, som den har været hidtil. Med tidens store og uoverskuelige problemer – klimaforandringer, terror, globale storkonflikter, folkevandringer – er det moderne menneskes tilværelse underlagt en følelse af afmagt, som kirken kan tale ind i. Der er, måske mere end nogensinde, behov for et rum til fordybelse og eftertanke. Et sted, der skaber andre dimensioner, og som giver mæle til både den udefinerede angst og den himmelstormende begejstring.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 11

vinkler på reformationen Efter sommerferien skrues der op for reformationsmarkeringerne rundt om i stiftet. Formanden for stiftets udvalg for reformationsjubilæet peger på fire begivenheder med hver sin vinkel på reformationen.

Stiftsmagasinet har bedt mig, som formand for Stiftets Lutherjubilæumsudvalg, om at anbefale fire arrangementer i anledningen af 500-året for Luthers teseopslag på Slotskirkedøren i Wittenberg den 31. oktober 1517.

Det er noget af en udfordring i betragtning af de utroligt mange og gode tiltag, der er sat i værk stiftet rundt. Men jeg har valgt at pege på fire meget forskellige arrangementer, fordi de efter udvalgets opfattelse dækker over centrale reformatoriske emner:

Af Hans-Henrik Nissen

Teologi: Studiekredsmaterialet Sola scriptura – Sola fide – Sola gratia. Da udvalget fandt sammen for fire år siden, var det noget af det første, vi blev enige om. Der skulle udarbejdes gode og let tilgængelige studiekredsmaterialer til stiftets præster, som kunne fremme kendskabet til den evangelisk-lutherske kristendom for både læg og lærd. For hvis der er noget, der er afgørende i forhold til de omvæltninger reformationen medførte, ja, så er det teologien. Det er den, der fører Luther ind i det glødende opgør med romerkirken, og det er den nye forståelse af især skriften, troen og nåden, der er reformationens egentlige kraftstof.

Undervisning/katekese: Både Skibby-Krøniken som teaterforestilling for unge mellem 10 og 17 år (udarbejdet af præster i Frederikssund Provsti) og konfirmandeventen „Luther havde noget på hjerte“ – seks workshops med afsluttende gudstjeneste (udarbejdet i Glostrup provsti) – er fornemme eksempler. Troen kom12 STIFTSMAGASINET // AUGUST

mer ikke alene af at høre Guds ord, men også af at lære om det. Forkynder- og lærergerningen er uadskillelige inden for protestantismen.

Sang og musik: Reformationskoncerter i Helsingør Domkirke samt koncerter med Fredensborg Provstis Koncertkor og Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Luther både skrev og komponerede selv de salmer, der fra første færd fik så afgørende stor betydning for „den nye kristne kirke“. Ingen andre kirkesamfund er i så høj grad præget af salmesang og musik som det protestantiske. Både takket være Luther og reformationens komponist J.S. Bach.

Gudstjeneste/liturgien. Den liturgiske frisættelse, salmesangens betydning og ordets forkyndelse: Reformationsgudstjenesten i Domkirken, Skt. Olai, Helsingør den 29. oktober 2017 kl. 14.00 med efterfølgende spisning på hotel Marienlyst samt foredrag af professor emeritus, dr.theol. Martin Schwarz Lausten. Denne festgudstjeneste er tænkt som den største og flotteste raket nytårsaften. Her samles stiftets menighedsrødder, ansatte og præster om deres biskop for i fællesskab at fejre reformationens gennembrud og vores „kirkefader“, Martin Luther. En festlig gudstjeneste med sang og flot musik, af både ældre og helt ny dato, med Deutsche ­Messe som forlæg og biskoppen som prædikant.

Læs mere om disse og de mange andre spændende reformationsbegivenheder i stiftet på www.helsingørstift.dk.

Se også de følgende sider i dette blad.

PR-foto.

NYE KORVÆRKER ER BÅDE TIL LUTHER-ÅRET OG FREMTIDEN

MED EN RÆKKE NYKOMPONEREDE KORVÆRKER MARKERER FREDENSBORG PROVSTIS KORSAMARBEJDE, AT REFORMATIONEN OGSÅ HANDLEDE OM GUDSTJENESTENS MUSIK – IKKE MINDST SALMERNE. Af Kåre Gade

F

redensborg Provstis korsamarbejde har valgt at markere jubilæet med ny musik, der binder fortid og nutid sammen. Musikken vil i det kommende halve år kunne høres ved koncerter i og uden for Helsingør Stift, ligesom de vil indgå i stiftets officielle festgudstjeneste i Helsingør Domkirke søndag den 29. oktober.

har skrevet tre motetter til pigekoret og koncertkoret.

Motetterne er nye melodier til kendte Luther-salmer. „Det var vigtigt for os, at det var komponister, som også er kirkemusikere, der skrev værkerne. Man skal kende traditionen godt for at turde udfordre og forny den,“ siger Else-Marie Kristoffersen.

Else-Marie Kristoffersen, som er organist ved Asminde­ rød Kirke og Fredensborg Slotskirke, og som akkompagnerer korene, fortæller, hvorfor korene valgte at fejre reformationsjubilæet med nyskrevne værker. „Dels synes jeg, at vi har en forpligtelse – musikalsk, men også luthersk – til at blive ved med at forny kirkemusikken. Og dels ville vi gerne lave noget, som var mere end et event. Den nye musik kommer til at leve videre, når jubilæet er slut,“ siger hun.

Den tredje komponist, Phillip Faber, har siden 2013 været dirigent for DR Pigekoret og har skrevet tre nye stykker til børne- og juniorkorene. „De yngste skal ikke trækkes med noget, der er for tungt eller svært. Derfor spurgte vi Phillip, som har en evne til at skrive sangbart for børn – umiddelbart, enkelt og lige i hjertet.“

Korsamarbejdet i Fredensborg Provsti er et tilbud til børn fra 0. til 7. klasse og omfatter en række kor på forskellige niveauer. Samarbejdet omfatter desuden Fredensborg Slotskirkes Pigekor, som er for piger fra 8. klasse og op. Børnekoret ledes af Henrik Schrøder, mens alle de øvrige kor ledes af Cille Buch. De nye værker er skrevet i forskellige musikalske og tekstlige sværhedsgrader, så alle korene får lov at deltage. „Det betyder, at 100 børn får lov at synge Luther-musik og får del i noget, som de vil huske hele livet,“ siger Else-Marie Kristoffersen.

KIRKEMUSIKERE TØR UDFORDRE TRADITIONEN John Frandsen, som er organist i Stavnsholtkirken i Farum, har komponeret en introitus for orgel og ligestemmigt kor over Luthers „Nu fryde sig hver kristenmand“. Jacob Lorentzen, organist ved Holmens Kirke,

De tre stykker er en- og flerstemmige satser til klaverakkompagnement og tekster af Merete Bandak og Anne-Lise Marstrand Jørgensen. „Gennem århundrederne har kirkens musik – omend med lidt forsinkelse – fulgt kunstmusikkens udvikling.

Med de nye værker fortsætter vi den lutherske tradition for løbende at forny kirkemusikken,“ siger Else-Marie Kristoffersen.

Søndag den 29. oktober kl. 10.00: Ved festgudstjenesten i Helsingør Domkirke opføres Frandsens introitus og Lorentzens „Nu bede vi den Helligånd” af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Provstis Koncertkor.

Søndag den 12. november kl. 16.00: Officiel uropførelse af samtlige værker i Hørsholm kirke. Alle kor medvirker.

Søndag den 19. november kl. 14.00: Musikgudstjeneste i Fredensborg Slotskirke med udvalgte værker.

Er du interesseret i at arrangere en koncert med korene eller bruge dem i en gudstjeneste, så kontakt korleder Cille Buch: fredensborgkor@hotmail.com.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 13

LUTHERSK LITURGI FOR FULD MUSIK LUTHERS SPROGLIGE OG MUSIKALSKE FORNYELSE AF ROMERMESSEN DANNER RAMMEN OM FESTGUDSTJENESTEN I HELSINGØR DOMKIRKE DEN 29. OKTOBER. Af Kåre Gade

N

år præster og lægfolk fra hele Helsingør Stift søndag den 29. oktober samles til festgudstjeneste i Skt. Olai, bliver det til en autentisk, luthersk liturgi. I anledning af 500-året for reformationen er formen stort set den samme som i Luthers Deutsche Messe – Luthers forslag til en tysksproget messe fra 1526.

Det er en liturgi, der langt hen ad vejen er tro mod den form, som højmessen havde i pavekirken. Men på to afgørende punkter revolutionerede Luther formen: Han ændrede sproget til tysk, og han gav menighedens sang en central placering. „Luther erstatter nogle af leddene med salmer sunget på modersmålet – de såkaldte propriums-led, som har ny

14 STIFTSMAGASINET // AUGUST

musik og ny tekst fra søndag til søndag,“ siger Bo Grønbech, domorganist i Helsingør. „Ligesom romermessen er Deutsche Messe kendetegnet ved, at man dels har faste led, og dels led, som skifter fra kirkedag til kirkedag. De faste led er dem, du også kender fra messerne i den klassiske musik af for eksempel ­Mozart, Haydn og Dvořák: Kyrie, Gloria, Credo, ­Sanctus og Agnus Dei.“

NY MUSIK TIL GAMMELT CREDO Til festgudstjenesten synges naturligvis på dansk. Dog synges kyrie på oldgræsk, som det også er tilfældet i Deutsche Messe. Der fremføres et kyrie af Mogens

„Uden Luther havde vi ikke haft en Kingo, en Brorson, en Grundtvig – eller en Johannes Johansen for den sags skyld“ ­ edersøn, der var protegé af Christian lV og blev sendt P til Venedig hos Gabrieli for at lære komposition. „Det er første led af en messe for fem stemmer – klassisk vokalpolyfoni, som man kender det fra Palestrina.

Feinschmeckere vil måske sige, at Pedersøns kyrie har et dansk præg,“ siger Bo Grønbech. „Som gloria synger vi et vers af „Aleneste Gud i Himmerig“. Og foruden trosbekendelsen – credo – har vi også Luthers klassiske gendigtning „Vi tro, vi alle tro på Gud“ med en ny melodi af Carl-Aage Eliasson fra 2014, som vi glæder os til at præsentere.“ Sanctus er den udvidede nadverliturgi med helligsang, og Agnus Dei er Thomas Laubs melodi til „Oh, du Guds lam“. Ændringen af sproget fra latin til tysk var en markant forandring. Ganske vist er det usikkert, om præsterne før reformationen udelukkende prædikede på latin – de prædikede måske også ind imellem på modersmålet.

Men de liturgiske led var på latin og derfor uforståelige for de fleste lægfolk.

I sit forord til Deutsche Messe understreger Luther, at han hverken vil afskaffe den latinske messe eller tvinge andre menigheder til at gøre som i Wittenberg. Han vil blot gøre det frit for alle at fejre gudstjeneste på det sprog, som menigheden bedst forstår. Helligånden gav jo apostlene tunger, så de kunne forkynde på alverdens sprog, argumenterer han.

KÆRLIGHEDSVISER BLEV TIL SALMER Selv om Luther i forslaget ikke nævner noget om salmer, ved man fra andre af hans udgivelser, at menigheden sang salmer før og efter prædikenen og under og efter altergangen. „Luther foreskriver også, hvilke salmer man kan synge. Han har selv skrevet nogle af dem og fået gode be-

kendte til at skrive melodier til, hvis ikke han har brugt sange, som i forvejen var kendt,“ fortæller Bo Grønbech. „Det kunne endda være verdslige sange, hvor Luther foretog det, man med et fagudtryk kalder „kristelig forvending“ – altså, at man vender sangene om og giver dem et kristeligt indhold. Små, men væsentlige ord ændres, så man for eksempel i stedet for „den elskede“ skriver „Kristus“.“ Det svarer vel til, at man i dag tog tidens popsange og trak dem ind i kirken med små ændringer af melodi og tekst? „Nu giver du folk gode kort på hånden til at lave en hel masse om! Men ja, det kan man godt sige, dog med den meget væsentlige tilføjelse, at der ikke var den store forskel mellem kirkens og det verdslige livs musik. Det verdslige tonesprog var groet ud af kirkens.“ Luthers vigtigste musikalske bidrag til gudstjenesten er betoningen af menighedens sang – noget, som har sat dybe spor i den danske salmeskat. „Uden Luther havde vi ikke haft en Kingo, en Brorson, en Grundtvig – eller en Johannes Johansen for den sags skyld.“ Bo Grønbech har også selv bidraget til festgudstjenestens musik: Postludiet, som deltagerne spilles ud til, bliver hans toccata over Luthers „Nu fryde sig hver kristen mand“.

REFORMATIONSGUDSTJENESTEN Reformationsgudstjenesten finder sted søndag den 29. oktober 2017 kl. 14.00. Gudstjenesten er også årets landemode. For de indbudte præster og lægfolk er der efterfølgende spisning på Hotel Marienlyst med foredrag af professor emeritus, dr.theol. Martin Schwarz Lausten.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 15

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

RETRÆTEKURSUS FOR PRÆSTER STILHED OG HJERTETS OPMÆRKSOMHED

STIFTSDAG FOR DIAKONI INKLUDERENDE FÆLLESSKAB – ENSOMHED HAR INGEN ALDER HOVEDFOREDRAG: Horserød Fangekor og Bjarne Lenau Henriksen – menighedernes rolle i udslusning og resocialisering.

WORKSHOPS, BL.A.: • Unge og ensomhed – gæster fra VenTilEn • Fællesskab med flygtninge – præst og flygtninge fra Grønnevang Kirke • Familie og ensomhed – fællesskaber for enlige forældre Tag menighedsråd og frivillige med!

TID OG STED: Lørdag 11/11 kl. 11.00-16.00 Smørum Konfirmandhus, Flodvej 73E, 2765 Smørum.

Et tilbud til Helsingør Stifts præster om tilbagetrækning og fordybelse efter en travl tid. Gennem samtale, stilhed og hjertets opmærksomhed vil vi som forberedelse til faste- og påsketiden nærme os den klassiske passions­ meditation.

Retrætedelen giver mulighed for tilbagetrækning, stilhed og fordybelse. Kursusdelen åbner for læring og gensidig refleksion og giver konkret inspiration til tilrettelæggelse af en retrætedag i kirken samt til faste- og påsketidens gudstjenester.

TID OG STED: Mandag 15/1-2018 kl. 9.30-onsdag 17/1 kl. ca. 14.00. Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje.

PRIS: 3.025 kr. som kan dækkes af kirkekassen.

TJENESTEFRI: Der kan søges om tjenestefri gennem stiftet.

ARRANGØR: Helsingør Stift v. sogne- og hospitalspræst Betina Bolvig, pastor Karin Bjerg Helmersen, begge uddannede retræteledere fra FUV samt præst og uddannelsesleder på FUV Peter Ruge.

TILMELDING: Betina Bolvig, BBF@km.dk med indbetaling af kursusbeløbet på konto 0216-4069030432 (Helsingør Stift) senest den 6. oktober 2017. Husk at anføre eget navn, sogn og kursets navn.

Yderligere oplysninger hos Betina Bolvig, tlf. 5185 8808 og Karin Bjerg Helmersen, tlf. 6094 3884.

16 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Yderligere oplysninger og tilmelding hos diakonikonsulent Morten Miland Samuelsen, mms@km.dk, tlf. 2462 3969.

HELSINGØR STIFTS TEOLOGISKE SALON: HVORDAN SÆTTER VI DEN EKSISTENTIELLE SAMTALE PÅ DAGSORDENEN? Birgitte Kragh Engholm er ansat som sognepræst og udvikler med ansvar for 25-45-årige på Vesterbro i København. Birgitte har udviklet konceptet for en succesfuld relancering af den traditionelle sogneaften med inspiration i 1920’ernes salontradition i Paris.

Birgitte vil denne aften dele sine erfaringer og give inspiration til, hvordan vi som kirke lokalt kan sætte den eksistentielle samtale på dagsorden.

TID OG STED: Tirsdag 10/10 kl. 19.00-21.00 Christianskirken, Christian X Alle 120, 2800 Kongens Lyngby.

Yderligere oplysninger hos Marianne Gaarden, marga@km.dk eller tlf. 2615 9050.

DEN GODE SOGNEHJEMMESIDE 1

DEN GODE SOGNEHJEMMESIDE 2

Med udgangspunkt i jeres egne hjemmesider ser vi på, hvad man bør prioritere for at sikre en hjemmeside, der er relevant, brugernær og brugervenlig.

Opfølgningskursus for deltagerne i „Den gode sognehjemmeside 1“. Vi ser på, hvordan I har arbejdet videre med jeres hjemmesider siden kurset, giver hinandens hjemmesider efterkritik og udveksler erfaringer og gode idéer.

Bemærk: For kursister, som deltog i dette kursus i foråret 2017, afholdes opfølgningskursus tirsdag 7/11.

TID OG STED: Onsdag 20/9 kl. 10.00-15.00 Frederiksborg Slotskirke Sognegården, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød.

Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 11/9): Kåre Gade, kaga@km.dk, tlf. 5344 0820

Ved redaktør og mediekonsulent Kåre Gade.

TID OG STED: Tirsdag 7/11 kl. 10.00-15.00 Præstevangs Kirke, Tamsborgvej 2, 3400 Hillerød.

Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 30/10): Kåre Gade, kaga@km.dk, tlf. 5344 0820

KONFIRMANDER: FREMTIDENS MENIGHED

For menighedsrådsmedlemmer, præster og andre interesserede: Kom og bliv inspireret til arbejdet med unge og den menighedsintegrerende udvikling i dit eget sogn!

ARRANGØR: Kirkefondets udvalg i Helsingør Stift i samarbejde med stiftets distriktsforeninger.

PROGRAM: Oplæg v. Lars Nymark Heilesen (lektor i religionspædagogik, præst, forfatter til konfirmandmateriale og underviser på pastoralseminariet) og Berit Weigand Berg (udviklingskonsulent, præst og forfatter). Der serveres et let måltid og kaffe undervejs.

TID OG STED: Onsdag 8/11 kl. 17.00-21.30. Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse.

PRIS: 200 kr. Kan søges dækket af menighedsrådet.

Indbetaling på konto 1551-3139876113.

TILMELDING: Senest 25/10 hos Bende Kragh, storkonval@gmail.com.

Yderligere oplysninger hos Jørgen Gersborg-Hansen,

HOMILETIKKURSUS EFTERÅR 2017 Vi mødes en gang om måneden igennem et halvt år. Målet er for dig som prædikant at finde din egen stemme, så der er overensstemmelse mellem teologi og formidling, indhold og form, prædiken og person.

TID OG STED: Tirsdage kl. 9.00-12.00: 29/8, 26/9, 24/10, 14/11, 12/12. Stengård Kirke, Triumfvej 2, 2800 Kongens Lyngby.

TILMELDING: marga@km.dk KURSUSLEDER: Marianne Gaarden, teologiske konsulent, ph.d.

Yderligere oplysninger hos Marianne Gaarden, marga@km.dk eller tlf. 2615 9050.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 17

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

TREDAGES KURSUS: TEOLOGISK EMBEDSFORSTÅELSE OG PRAKTISK ARBEJDSTIDSPLANLÆGNING Præsters arbejde lader sig bedst kategorisere under betegnelsen „grænseløst arbejde“. Arbejdsopgaverne er mangfoldige og forskelligartede, og arbejdsdagen præges ofte af „forstyrrelser“. Det er arbejdsvilkår, der kræver et godt overblik og personlig evne til at forvalte egne ressourcer på en hensigtsmæssig måde, for at undgå overbelastning og stress.

På dette kursus tager vi fat i både den teologiske forståelse af præstens embede og den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet. Kursets overordnede formål er dels at skabe refleksion over din teologiske forståelse af præstens embede og konkret at give dig et styrket arbejdsoverblik og bedre trivsel i dit præstearbejde.

TID OG STED: Onsdag 11/10, torsdag 9/11 og onsdag 22/11 kl. 9.30-15.30. Sted oplyses senere. Man forpligter sig til at deltage alle dage.

TILMELDING: Via din provst.

KURSUSLEDERE: Eva Brow, coach og konsulent

(11/10 og 22/11), Kirsten Donskov Felter, teologisk vidensmedarbejder, ph.d., FUV og Marianne Gaarden, teologisk konsulent, ph.d., Helsingør Stift (9/11).

Yderligere oplysninger hos Marianne Gaarden, marga@km.dk eller tlf. 2615 9050.

FOTOGRAFERING MED SMARTPHONE

NETVÆRK FOR BABY­S ALMESANGSLEDERE

Gode, aktuelle billeder af livet i og omkring kirken gør sognets kommunikation indbydende og relevant. På dette hands-on-kursus bliver du klogere på, hvordan du bedst udnytter din smartphones kamera.

Har du lyst til at være med i et netværk for babysalmesangsledere? På det første møde vil der være tre oplægsholdere fra Helsingør Stift, som fortæller om, hvordan de afholder babysalmesang. Derefter sætter vi os i grupper og udveksler vores erfaringer, så tag jeres bedste ideer med.

Ved redaktør og mediekonsulent Kåre Gade.

TID OG STED: Onsdag 4/10 kl. 9.00-12.00 Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup.

Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 25/9): Kåre Gade, kaga@km.dk, tlf. 5344 0820.

18 STIFTSMAGASINET // AUGUST

TID OG STED: Torsdag 14/9 kl. 12.30-15.00 Søborg Kirke, Frødings Alle 2, 2860 Søborg.

Eftermiddagen er gratis.

Yderligere oplysninger og tilmelding hos religionspædagogisk konsulent Marianne Fischer, maf@km.dk, tlf. 2140 0685.

Luther var ingen helgen, men han satte os fri til et liv i ansvar Af biskop Lise-Lotte Rebel I 2010 var jeg inviteret til at prædike på reformations­ dagen i Martin Luthers kirke i Wittenberg. Det var selvsagt en meget stor begivenhed for mig – en af de største i mit liv som præst og biskop.

Wittenberg har en særlig klang i mine ører. Det var i denne by, Martin Luther slog sine 95 teser op på slotskirkedøren den 31. oktober 1517, hvilket satte en lavine i gang, som ikke kunne stoppes. Her tog reformationen for alvor sin begyndelse. Fra Martin Luthers side var de 95 teser tænkt som en indbydelse til en teologisk debat om kirkens liv og lære. Men begivenheden vakte så stort postyr blandt samtidens magthavere og teologiske lærde, at det førte til, at Luther blev indkaldt til forhør på Rigsdagen i Worms i 1521.

Jeg ville gerne have været en flue på væggen, da Martin Luther ene mand fastholdt sin kritik af romerkirken på Rigsdagen i Worms. Det var med fare for sit liv, at han stod der. Han blev afkrævet en tilbagekaldelse af det, han havde sagt. Men Luther svarede med de berømte ord, om at hans samvittighed er bundet til Guds ord, og at det ikke er tilrådeligt at gå imod sin samvittighed.

Martin Luther er ikke og skal ikke dyrkes som en helgen.

Han kæmpede om nogen med anfægtelser og tvivl hele sit liv. De fleste har hørt om Luthers klosterkamp – hvordan han som ung munk kæmpede for at gøre sig fortjent til Guds nåde. Han oplevede kristendommen som et krav om at præstere en sikker tro og fremvise en masse gode gerninger.

os i evangeliet. Kristus har præsteret det, intet menneske formår. Så hold dig til ham. Det blev et vendepunkt for Luther.

Vi skal ikke præstere en tro, men stole på, at Kristus gør os til Guds elskede og udvalgte. Vi står alle til ansvar for Gud – vi er lige over for Gud og må alle leve af Guds nåde og kærlighed.

Vi skal ikke præstere en tro, men stole på, at Kristus gør os til Guds elskede og udvalgte.

Lise-Lotte Rebel

Luther kaldte os tilbage til det helt centrale, at vi mennesker har brug for et evangelium, som bliver sagt til os.

Og at vi i tillid til det evangeliske ord trygt kan leve vores menneskeliv i det daglige – i kald og stand, som han sagde. På den måde gjorde han det fælles liv i politik, i staten og imellem mennesker frit.

Han turde give os mennesker den opgave at styre og forvalte vort liv, så godt og så fornuftigt, som vi nu kan.

Vi skal ikke regeres af religiøse fantaster med Bibelen eller Koranen i hånd. For Guds ord gør os frie til at påtage os det ansvar, vi har for livet med hinanden.

LUTHER GJORDE VORES FÆLLES LIV FRIT Luther blev slået næsten fysisk til jorden af et særligt bibelvers. Verset fra Paulus brev til romerne 1,17: „I evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud. Den retfærdige skal leve af tro.“ Luther kæmpede for at gøre sig retfærdig over for Gud. Han oplevede troen som et krav, han ikke kunne honorere.

I denne kamp kom det til Luther, at han i stedet for at være så optaget af at granske sit eget hjertes tro skulle se hen på Kristus. Se på den Kristus, som rejser fortabte syndere op. Han er Guds retfærdighed, som kommer til STIFTSMAGASINET // AUGUST 19

Salmebogens nye lillesøster Sangskrivere som Lars Lilholt, Anne Linnet, Sys Bjerre, Steffen Brandt og Teitur rykker ind i kirken med Kirkesangbogen, som udkom i maj. Men der er også ældre og velkendte sange salmer og sange i bogen.

Af Kåre Gade

PR-foto.

Nu kan kirketjeneren sætte salme nummer 792 på nummertavlen. Eller 863. Eller 1020. Kirkesangbogen begynder nemlig, hvor Den Danske Salmebog slutter.

En række sangskrivere, digtere og komponister har været indbudt til workshops, og resultatet af disse udgør en del af spritnye sange og salmer i Kirkesangbogen. Men der er også så forskellige klassikere som „Forunderligt at sige“, „Den blå anemone“ og „Bridge over troubled water“.

På mange måder minder det blandede repertoire om Højskolesangbogen. „Kirkesangbogen udstikker et nyt spor mellem Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen og formidler kristen tro på en spørgende og søgende måde. Den præsenterer en bred vifte af musikalske og tekstlige udtryksformer, der skal videreføre og styrke den vigtige danske fællessangstradition,“ siger Rasmus Nøjgaard, formand for redaktionsgruppen bag Kirkesangbogen.

KIRKESANGBOGEN

229 salmer og sange med nodelinjer og becifringer.

Vejl. udsalgspris kr. 249,00.

Forlag: Det Kgl. Vajsenhus. Der er også udgivet en akkompagnementsbog til Kirkesangbogen.

Kirkesangbogen skal opfylde behovet for et større og bredere repertoire i de danske kirker. „Vi kunne ikke have skabt denne bog for ti år siden.

Vi oplever lige nu en stor talentmasse inden for både salmedigtere og -komponister med en åbenhed over for kristendommen og dens åndelige værdier,“ siger Rasmus Nøjgaard.

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

20 STIFTSMAGASINET // AUGUST