Stiftsmagasinet Helsingør Stift, december 2017 by Helsingør Stift

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // December 2017

4 // Mød to nye provster 12 // 2017 styrkede samarbejdet i provstierne

VOKSENDÅB I VÆKST 8 // Er der brug for et nyt dåbsritual?

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1

VOKSENDÅBENS VELSIGNELSER OG VANSKELIGHEDER Kåre Gade, redaktør

an skal ikke mange år tilbage i tiden, før voksendåb var en sjælden begivenhed i de fleste kirker. En dåb var næsten per definition en barnedåb. Men nu stiger antallet af voksendåb støt. Ikke kun mange kommende konfirmander, men også et stigende antal voksne danskere vælger at blive døbt. I en intern rundspørge blandt biskopperne svarer alle stifter, at de oplever en stigning i antallet af voksendåb. Der findes ikke præcist talmateriale for, hvor mange voksendåb, der foretages i folkekirken, men antallet af indmeldelser kan give en indikation, fordi man kun kan blive medlem af folkekirken, hvis man er døbt. I 2006 var der 2.429 personer over 18 år, som meldte sig ind i folkekirken i Helsingør Stift. I 2016 var tallet steget til 3.544. Nogle af disse indmeldelser kan være døbte fra andre kristne kirkesamfund, andre kan være døbte, der genindmelder sig efter at have været udmeldt. Men alt andet lige vil en stor del af stadigt flere indmeldelser ske ved voksendåb. Stigningen skyldes dels indvandringen, som betyder, at stadigt flere danskere har en anden religiøs baggrund. Og dels det faldende dåbstal blandt etniske danskere, som vælger barnedåben fra. Set fra et folkekirkeligt synspunkt er der altså tale om en god nyhed på baggrund af en dårlig nyhed: Når antallet af udøbte, voksne danskere vokser, bliver rekrutteringsgrundlaget for voksendåb også større.

Det er naturligvis en velsignelse, at flere og flere danskere, hvis forældre undlod at døbe dem som børn, fordi de skulle ‘vælge selv’, rent faktisk vælger dåben til som voksne. Det stiller imidlertid også præsterne over for en række vanskeligheder. Skal man for eksempel stille krav til dåbskandidaten om et oplæringsforløb, så man er sikker på, at vedkommende har forstået, hvad kristendom er? Eller skal man tænke, som den etiopiske hofmand i Apostlenes Gerninger, der siger: „Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Og dåbsritualet med beretningen om Jesus, der siger „lad de små børn komme til mig“ – hvordan fungerer det, når der står en voksen kvinde ved døbefonten (som i øvrigt også er designet til dåb af spædbørn)? Og hvordan rimer teologernes opfattelse af dåben som Guds handling med kvindens opfattelse af, at dåben er noget, hun har besluttet sig for? I dette nummer af Stiftsmagasinet sætter vi fokus på voksendåben og de teologiske og liturgiske overvejelser, der følger med det ændrede dåbsmønster.

NYE FRISTER FOR FORSØG I FOLKEKIRKEN Nåede dit menighedsråd ikke at være med, da stifterne, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet i 2017 udbød en række forsøg, der skulle lette arbejdet for menighedsrådene? Så er der en ny chance i 2018, når tre af forsøgene om nye måder at organisere sig på 2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

i folkekirken bliver udbudt igen. Det er forsøgene med at oprette fælles puljer i provstiet og mulighederne for at give samarbejder en selvstændig økonomi, der bliver gentaget i 2018. Læs mere på forsogifolkekirken.dk

INDHOLD Leder: Voksendåbens velsignelser og vanskeligheder..... 2 RUNDT I KIRKEN Jeg holder af at være en del af Vestegnen.......................... 4 Jeg glæder mig til at støtte og fremme arbejdsglæden..... 5 Ny mediekonsulent............................................................. 6 Nyt Stiftsråd........................................................................ 7 Initiativpris ikke uddelt i 2017........................................... 7 TEMA Voksendåb i vækst.............................................................. 8

MØD DEN NYE STIFTSKONSULENT

2017 styrkede samarbejdet............................................... 12

VOKSENDÅB I VÆKST

EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Find et stiftskursus, du kan bruge....................................14 Bedre dialog med sognet...................................................14 Kirken i centrum – troen i centrum.................................15 Generalforsamling.............................................................15 Teologisk Salon..................................................................15 Præsteansættelser..............................................................15 BISKOPPENS KLUMME Dåben – en overgang fra død til liv................................. 16

2017 STYRKEDE SAMARBEJDET OM SOGNEARRANGEMENTER

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Kåre Gade, kaga@km.dk // Kalenderstof trykkes, hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Kåre Gade (redaktør og konsulent), Sarah Thorngreen Auken (mediekonsulent og SoMe-redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Foto (hvor intet andet er angivet): Kåre Gade // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3

R U N D T I K IR K EN

„JEG HOLDER AF AT VÆRE EN DEL AF VESTEGNEN“ FEM SPØRGSMÅL TIL SØREN ISAK NOLSØE, NY PROVST FOR HØJE TAASTRUP PROVSTI. Af Kåre Gade. Foto: Sarah Auken

Hvad er din baggrund – kirkeligt og karrieremæssigt? Jeg har været sognepræst ved Rønnevang Kirke i otte år – samme kirke, som jeg nu fortsætter med at være tilknyttet som præst. På den måde er jeg vokset ind i området her, hvor jeg holder af at være en del af Vestegnen. Kirkeligt har jeg en baggrund inden for missionsbevægelserne, hvilket for mig først og fremmest handler om, at vi må ud med evangeliet og være en relevant og nærværende kirke her, hvor vi er sat. Hvorfor vil du være provst? Provsteembedet er på én gang tilbagetrukket og synligt. Der er administrative opgaver som skal løses for at rammerne er i orden for kirkelivet ude i sognene, og der er ledelsesmæssige opgaver, hvor provsten skal være nærværende og skabe gode arbejdsvilkår for præsterne. På den måde er det provstens opgave på flere niveauer at arbejde for at skabe gode rammer for præster og kirker i hele provstiet. Det synes jeg er spændende og privilegeret at få lov at arbejde med. Hvad ser du mest frem til ved dit nye embede? Jeg har i forvejen været glad for at møde kolleger og komme rundt til nabosogne, og det kommer der endnu mere af nu. Den brede, daglige kontakt til mennesker både i og uden for provstiet ser jeg frem til både menneskeligt, men også med håb om at kunne inspirere teologisk og kirkeligt, så jeg kan hjælpe andre med at trives. 4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Hvad er folkekirkens største udfordring i dag? Medlemsprocenten, ikke kun i form af statistik og kirkeskat, men også mentalt. Kirken er ikke længere en selvfølge, og her i provstiet er vi nede på 57 procent. Det er en udfordring, som vi skal arbejde med, men også en mulighed, hvor vi som kirke bliver mødt nysgerrigt spørgende, efter hvem og hvad vi er.

Den lave medlemsprocent er en udfordring, men også en mulighed. Søren Isak Nolsøe

Hvordan vil provstiets præster kunne mærke, at der er kommet en ny provst? Jeg er rigtig glad for at være trådt ind i embedet netop her, hvor jeg allerede er. Vi er en præsteflok, som kender hinanden, og vi har rigtig mange gode ting at videreføre fra min forgænger. Men jeg håber, de kan mærke, at jeg vil arbejde for gode vilkår og godt samarbejde mellem både præster og sogne. Vestegnen skal fortsat være et godt sted at være præst, så de lokale kirker kan blomstre, være synlige, nærværende og bringe evangeliet ud.

R U N D T I K IR K EN

„JEG GLÆDER MIG TIL AT STØTTE OG FREMME ARBEJDSGLÆDEN“ FEM SPØRGSMÅL TIL FINN BRUNO EDVARDSEN, NY PROVST FOR FREDERIKSVÆRK PROVSTI. Af Kåre Gade. Foto: Sarah Auken

Hvad er din baggrund – kirkeligt og karrieremæssigt? Jeg er vokset op i en almindelig, kristen familie, hvor man ikke gik det store i kirke, men hvor man omfattede kirken og kristendommen med stor varme. Retning fik jeg først i min senere kones hjem, hvor jeg som teenager mødte et ærkegrundtvigsk tankesæt. Som studerende var jeg meget optaget af Grundtvig. Det har jeg haft med mig siden – sammen med en stor fascination af Martin Luther. Mit første embede var i Nykøbing Falster. Derefter kom jeg til Horne på Sydfyn, og så til Helsinge og Valby. Jeg tror, det er svært at finde et så fordomsfrit og levende sted at være præst. Hvorfor vil du være provst? Det har da langt hen været en ambition, men jeg gik roligt med den, fordi jeg også var utroligt glad for mit arbejde som sognepræst. Provsteembedet er i min optik ikke et embede, hvor alle de nye tiltag skal komme fra, men derimod et sted, hvor de praktiske og økonomiske rammer for det hele styres. Derfor skal menighedsrådene vide, at deres arbejde er uhyre vigtigt, og at alt det, de slider med, aftvinger stor respekt. Og så glæder mig især til at kunne støtte og fremme arbejdsglæden hos provstiets præster. Jeg kender dem alle som flittige og samvittighedsfulde præster og som omsorgsfulde kolleger.

Hvad er folkekirkens største udfordring i dag? Jeg tror, det er at gribe dagen og turde at gå ind i den fantastiske åbenhed og frimodighed, der faktisk findes i tiden, når det gælder åndelige sager. Og at turde fastholde klassisk kristendom som sandheden.

Folkekirken skal gribe dagen, og turde at gå ind i den fantastiske åbenhed og frimodighed, der faktisk findes i tiden, når det gælder åndelige sager. Finn Bruno Edvardsen

Hvordan vil provstiets præster kunne mærke, at der er kommet en ny provst? Hmm... Jeg var jo meget glad for min forgænger, så jeg har ikke noget ønske om sådan at være noget særligt og at flashe en ny og smart stil. Men jeg vil da gerne engang kunne turde tro på, at jeg har været med til at indgyde provstiets præster selvtillid, og at jeg har brugt af min lange erfaring til at hjælpe dem, når de af den ene eller den anden grund er gerådet ud i noget, som er svært både på det personlige plan og arbejdsmæssigt.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5

R U N D T I K IR K EN

NY MEDIEKONSULENT: „JEG TAGER UDGANGSPUNKT I DEN VIRKELIGHED, SOM DE FLESTE KIRKER ARBEJDER I“ STIFTET HAR SAGT FARVEL TIL ANDERS HAUBART MADSEN, SOM GENNEM FIRE ÅR HAR FORMIDLET DE GODE HISTORIER FRA KIRKELIVET. SOM EN AF SINE SIDSTE OPGAVER INTERVIEWEDE HAN SARAH AUKEN, SOM ER NY MEDIEKONSULENT OG REDAKTØR FOR SOCIALE MEDIER. Af Anders Haubart Madsen

SARAH THORNGREEN AUKEN TILTRÅDTE 1. august som mediekonsulent og redaktør for sociale medier i Helsingør Stift. Hun vil udbrede de gode historier om folkekirken og undervise i digital dannelse. Hvad er dine ambitioner for dit nye job? At oversvømme Helsingør Stift med gode historier fra folkekirken. Der er altid en interessant fortælling, uanset hvor jeg kommer hen. Jeg vil gerne bære de fortællinger videre og hjælpe sognene, præster, personale og menighedsråd, så de selv kan bringe historien videre. Hvorfor er det vigtigt? Fordi vi som mennesker har brug for den gode historie. Evangelium betyder glædeligt budskab. Jeg møder mange, der har fordomme om folkekirken som tom og på vej væk. De har brug for at se en kirke, der bliver brugt, en ressource, der er med til at bygge samfund. Hvilke kurser vil du afholde for stiftets medarbejdere? Kurser, som tager udgangspunkt i basale værktøjer, alle har ved hånden. Kurser i at skrive et godt nyhedsbrev, om smart brug af de sociale medier og om digital dannelse. Hvorfor? Jeg vil gerne tage udgangspunkt i den virkelighed, de fleste kirker arbejder i. De har ikke ansat grafikere, journalister eller eventmanagere. De arbejder med Word og Outlook, og det vil jeg tage udgangspunkt i. Facebook er stadig nyt i vores formidlingshistorie. Det er vigtigt at finde ud af, hvad det gør ved os, når vi holder hele verden i hånden gennem vores telefon. Det har tidligere været noget, vi har forbeholdt Gud.

6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Sarah Thorngreen Auken er en erfaren foredragsholder, når det gælder kirkelig kommunikation, digital dannelse og sociale medier. Hun er ordineret fra domkirken, har i syv år har været ansat i Kokkedal Kirke, Hørsholm, og har været engageret i en række forskellige kirkelige aktiviteter rundt omkring i stiftet. Hun har orlov fra sin nuværende stilling og vil samtidig være sognepræst i Søborg Kirke, Gilleleje.

R U N D T I K IR K EN

NYT STIFTSRÅD Efter valget får Stiftsrådet følgende medlemmer:

DER ER VALGT NYT STIFTSRÅD for perioden fra 1. november 2017 til 31. oktober 2021. Stiftsrådet består af biskoppen og domprovsten, der er fødte medlemmer, en valgt repræsentant for stiftets provster, tre valgte repræsentanter for stiftets præster samt en valgt menighedsrepræsentant fra hvert provsti.

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Biskop Lise-Lotte Rebel Domprovst Steffen Ravn Jørgensen Provst Grete Bøje Sognepræst Per Melhof Sognepræst Cecilia Lotko Pontoppidan Sognepræst Kim Eluf Fischer Nielsen Hans-Henrik Nielsen, Ballerup-Furesø provsti Michael Georg Clan, Fredensborg provsti Birthe Larsen, Frederikssund provsti Bent Peetz, Frederiksværk provsti Jens Bache, Gentofte provsti Mogens Kühn Pedersen, Gladsaxe-Herlev provsti Benny Strømberg Klitbo, Glostrup provsti Otto Rühl, Helsingør domprovsti Verner Bech, Hillerød provsti Ralf Amstrup, Høje Taastrup provsti Søren Ødum Nielsen, Kongens Lyngby provsti John Theil Münster, Rudersdal provsti Tove Wissing Bahne, Rødovre-Hvidovre provsti

INITIATIVPRIS IKKE UDDELT I 2017 Af Kåre Gade

STIFTSRÅDETS INITIATIVPRIS BLIVER ikke uddelt i 2017. Det fortalte Stiftsrådets formand, Søren Ødum Nielsen, da præster, ansatte og menighedsråd var samlet på Marienlyst efter reformationsgudstjenesten i domkirken den 29. oktober. Måske skyldes det netop det forløbne års travlhed med at markere 500-året for reformationen, at der kun var indstillet to projekter til prisen, som har to kriterier: Det skal være et menighedsfremmende initiativ, og det skal være noget, som kan anvendes i andre sogne i stiftet. „Det ene af de to indstillede initiativer – morgensang – opfylder kravet om at være menighedsopbyggende. Men morgensang er også noget, man allerede har i mange sogne, så en ide, som kan skabe inspiration i andre sogne – ja, det er det nok næppe,“ sagde Søren Ødum Nielsen. „Dommerudvalget anerkender, at det er det godt, menighedsopbyggende projekt, men vi har ikke fundet

2017 det rimeligt at tildele en pris for morgensang til et konkret sogn.“ „Det andet indstillede projekt er Kirke Care Danmark, som er en nyetableret, diakonal fælleskirkelig landsforening. Et udmærket initiativ, som imidlertid ikke efter dommerudvalgets mening har den karakter af menighedsopbygning, som er væsentlig.“ Søren Ødum Nielsen understregede, at dommerudvalgets beslutning ikke skal tages som udtryk for, at der ikke fortsat er behov for at dele nye og gode ideer sognene imellem. „Jeg ved ikke, om det nye Stiftsråd vil opretholde stiftsinitiativprisen – det håber jeg – men jeg ved, at vi har behov for at udvikle kommunikationen og erfaringsudvekslingen, så vi kan lære af hinandens gode idéer. Og jeg ved, at stiftets kommunikationsmedarbejdere er meget ivrige efter at formidle historierne,“ sagde Søren Ødum Nielsen. STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7

T EM A

VOKSENDÅB I VÆKST DER BLIVER STADIGT FLERE VOKSENDÅB I FOLKEKIRKEN. HVAD BETYDER DET FOR EN KIRKE, HVOR BARNEDÅBEN I MANGE ÅRHUNDREDER HAR VÆRET DOMINERENDE? OG HVORDAN OPLEVER PRÆSTERNE, AT DÅBSRITUALET UDFORDRES? Af Kåre Gade og Sarah Auken

ok er det lørdag formiddag, men dagens menighed i Vejleå Kirke har taget søndagstøjet på. Der skal være dåb – ikke ét, men hele tre medlemmer af den samme familie skal døbes – og det er værd at fejre. Mange af gæsterne er kommet rejsende langvejs fra, og mange af dem har ligesom dagens dåbsfamilie ghanesisk baggrund. Adwoah Nti-Bonsu er mor til fire børn, hvoraf de to ældste allerede er døbt. I dag skal de to yngste, Nathan og Stacey, døbes sammen med deres mor. Sognepræst Sophie Nielsen har skrevet sin dåbstale på engelsk, så alle kan følge med, og sammen med Adwoah Nti-Bonsu har hun valgt fire salmer: To engelske og to danske, men i engelsk oversættelse. Det voksende antal indvandrere er en af forklaringerne på, at folkekirkepræster oplever en vækst i antallet af voksendåb. En anden forklaring er, at de generationer af danskere, hvor forældrene begyndte at vælge barnedåben fra, nu er blevet voksne. En del af dem vælger at blive døbt. I en nylig rundspørge foranlediget af Københavns Stift meldte alle 10 biskopper tilbage, at de oplever en stigning i antallet af voksendåb. Mens der er færre børn, der bliver døbt, er der altså flere voksne, der vælger dåben. Og det er en udvikling, der vil fortsætte.

INFANTILISERENDE DÅBSRITUAL Hvordan håndterer man den forskydning i praksis i en kirke, hvor barnedåben i mange århundreder har været dominerende? 8 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Sognepræst i Lillerød Carsten Mulnæs skrev tidligere i år i Kristeligt Dagblad, at ‘dåben er blevet en hellig ko, som ingen tør røre ved.’ Han mener, at dåbsritualet er problematisk, når det bruges til voksendåb. „Dåbsritualet fungerer fint til barnedåb. Det er et af de smukkeste ritualer, vi har, fordi alle ordene stort set er citater fra Bibelen. Men konfirmander og voksne mennesker, der skal døbes, oplever teksten om Jesus og de små børn som infantiliserende,“ siger han. „Enhver dåb er en barnedåb, siger præsterne, der kender teologien bag ritualet. Men det er ikke indlysende for den udenforstående. Vi forklarer dåbskandidaten, at historien i virkeligheden er rettet mod de voksne, der er blevet dårlige til at tage ydmygt imod. Men hvorfor ikke gå direkte til evangeliet uden først at skulle en omvej over barnligheden?“ „Det nuværende ritual lægger unødvendige hindringer i vejen for Guds rige. At blive Guds barn er at få en myndig værdighed: at blive søn og datter af huset. Arving. Det indhold er helt fraværende i ritualet,“ siger Carsten Mulnæs.

BARNEDÅBENS TEOLOGI ER EN MODERNE TANKEGANG I Det Nye Testamente nævnes barnedåb ikke. I Markus evangeliets beretning om Jesus og de små børn står der, at Jesus velsignede dem, ikke at han døbte dem. Så hvornår og hvorfor blev barnedåb normen i kirken? „Mærkeligt nok foregår der ikke nogen diskussioner om dåben de første århundreder af kristendommens hi-

Døbt sammen med sine børn: Adwoah Serwaah Bawuah Nti-Bonsu fra Ishøj har ghanesisk baggrund. Ghana er et overvejende kristent land, hvor pinsekirker og andre karismatiske kirkesamfund udgør den største gruppe. Her praktiserer man voksendåb, og derfor er der ikke noget mærkeligt i, at Adwoah Serwaah Bawuah Nti-Bonsu ikke er døbt. Adwoah Nti-Bonsu er mor til fire børn, hvoraf de to ældste allerede er døbt. De to yngste, Nathan og Stacey, bliver døbt i Vejleå Kirke sammen med deres mor.

storie. Først omkring 200-tallet finder vi tekster, der helt klart dokumenterer, at der har fundet barnedåb sted,“ siger Bent Flemming Nielsen, professor i Systematisk Teologi på Københavns Universitet. „Nogle af teksterne er kritiske, ikke mindst Tertullian, som mener, at børnene skal være større og kunne forstå, hvad det handler om.“ Det store gennembrud for barnedåben kommer, da Konstantin den Store gør kristendommen til officiel statsreligion i begyndelsen af 300-tallet. I løbet af de næste århundreder bliver barnedåben dominerende i den vestlige kirke – blandt andet hjulpet på vej af kirkefaderen Augustin. „Det er et bestemt dåbssyn, der sejrer. Tidligere har man diskuteret, om det overhovedet var nødvendigt at døbe børnene. Men Augustins udvikling af arvesyndslæren leverer det afgørende argument for barnedåben,“ siger Bent Flemming Nielsen. „At mennesket er avlet i synd og født som synder, betyder at arvesynden skal fjernes hurtigst muligt efter fødslen. Den sammenhæng fastholdes af reformatorerne i det lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana.“ At barnedåben bliver almindelig, betyder imidlertid ikke, at dåbsteologien ændrer karakter: Den forudsætter stadig en form for vilje og valg hos den døbte. „Selv i Luthers dåbsritualer er der så at sige tale om en voksendåb, der imidlertid også er åben for børn, snarere

end det modsatte. Luther oversætter de latinske ritualer uden de helt store ændringer.“ „Han overtager i ritualet Markus-evangeliets ‘Lad de små børn komme til mig’, men ser man på bønnerne i dåbsritualet, så er det kandidaten, der beder om at blive døbt. Det forudsætter en intention, et ønske eller en vilje til dåb hos den, der bliver døbt – selv om man på det tidspunkt har haft barnedåb i 1000 år,“ siger han. Hvornår de sidste rester af denne tankegang forsvinder til fordel for det syn på dåben, der siger, at ‘enhver dåb er en barnedåb’, er svært at svare præcist på. „Men jeg tror, at det 19. århundrede og Grundtvigs meget stærke betoning af barnedåben har trukket i den retning. Det er, så vidt jeg kan se, en forholdsvis moderne tankegang.“ Ikke desto mindre er det en tankegang, der allerede er ude af trit med samtiden. Den stærke betoning af det passive element i dåben – at det er Gud alene, der handler, ikke dåbskandidaten – kan være svært at forklare mennesker, som selv vil vælge. LÆS MERE Læs mere om dåben i Bent Flemming Nielsens bog „På den første dag“ (Eksistensen).

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9

Døbt som 68-årig: Der var ikke en enkeltstående begivenhed, der gjorde, at Jon Askaa valgte at blive døbt. Det var en beslutning, som var længe undervejs: „Jeg har vel altid været en slags kulturkristen, jeg er grundlæggende enig i kirkens budskab og vil gerne støtte og bakke op omkring det arbejde, som foregår i kirken, og jeg har respekt for det engagement, mennesker lægger i kirken. Jeg spurgte mig selv: Mener jeg det her samfund? Vil jeg være en del af det?“ Jon Askaa blev døbt i Tibirke Kirke i Tisvildeleje, hvor familien har sommerhus. Læs hele hans beretning på helsingørstift.dk. (Foto: Sarah Auken)

„Vi har bevæget os et sted hen, hvor kristendom og religion i det hele taget ikke mere kommer fra oven, men udtrykker noget, man selv vil, og selv står inde for. Og grundlæggende er det jo ikke så galt. Tværtimod er det på omgangshøjde med den moderne eksistens. Vi bryder os ikke om, at andre skal bestemme alt muligt for os. Vi vil være til stede i vores eget liv på de afgørende punkter,“ siger Bent Flemming Nielsen.

FRIT TEKSTVALG ELLER VOKSENRITUAL? Hvad stiller folkekirken op, når ritualbog og praksis ikke længere passer sammen? Carsten Mulnæs har altid fulgt ritualbogen, men han så gerne, at der var frit valg af dåbstekst. „I det mindste ved barnedåb – men hvorfor ikke altid? Dåben er en rig facet. Jeg kender kolleger, der ikke kunne drømme om at bruge Markus-teksten ved voksendåb. De har Det Nye Testamente i ryggen.“ „Dåben er ikke en magisk handling, hvor der sker en mystisk forvandling. Jeg lægger vægt på, at dåben er en religionssociologisk størrelse. Den enkelte bliver del at et fællesskab, et sprog og en etos. Dåben er først og fremmest forkyndelse. Det er evangeliet, der gør noget i dåben. Gud handler ved sit ord, ikke med magi,“ siger Carsten Mulnæs. Biskopperne har i 2017 nedsat tre liturgiske fagudvalg, 10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

der skal undersøge og gennemdrøfte folkekirkens liturgi og praksis. Bent Flemming Nielsen sidder i arbejdsgruppen, der skal se på dåb og nadver. Har han et gæt på, hvor vi bevæger os hen? „Tidligere talte man om, at man blev ‘døbt ind i Danmarkshistorien’. Det kan man ikke længere sige, når et stigende antal danskere ikke er medlem af kirken og ikke er døbt. Stigningen i voksendåb betyder, at dåbens k arakter af overgang fra at være uden for kirken til at b live medlem af kirken bliver styrket. Det er en dimension, som er meget svagt udtrykt i det nuværende dåbsritual, men som jeg tror vil komme stærkere ind,“ siger han. I modsætning til Carsten Mulnæs ønsker han ikke frit tekstvalg. „Min mening – og her taler jeg på egne vegne – er, at vi bør undgå variable tekster, fordi ritualer står stærkt, når de er genkendelige.“ „Men jeg mener nok, at der er brug for et voksenritual på grund af de lidt andre dimensioner ved dåben, der kommer frem, når voksne, selvstændige mennesker anmoder om dåb. Man må gå ud fra, at der ligger en alvorlig beslutning, eftertanke og refleksion bag, når man vælger at bliver døbt som voksen.“ „Og på langt sigt kan jeg ikke se andet, end at det vil føre til et ændret kirkesyn. Et syn, hvor kirke og nation ikke mere er sammenfaldende størrelser. Det vil mange

Døbt efter Afghanistan: Udsendelsen som soldat blev et vendepunkt for major Lotte Jæger Bank-Nielsen: „Inden jeg kom til Afghanistan, troede jeg på en måde, at jeg var udødelig. Men alle udsendte har haft oplevelser, hvor man har opbrugt ugens forsyning af held.“ Hjemvendt blev hun døbt i den kirke, Forsvarsakademiet af og til bruger. „Det er ikke, fordi jeg pludselig har fået en enestående tro. Jeg er blevet en del af et fællesskab og må lade troen udvikle sig, som den nu kan og vil.“ Læs Lotte Jæger Bank-Nielsen beretning på helsingørstift.dk. (Foto: Sarah Auken)

se på med stor skepsis, men jeg vil formode, at det er den måde, historien kunne udvikle sig på.“

PASTORAL PATERNALISERING ELLER DROP-IND-DÅB En anden diskussion, som følger med det stigende antal voksendåb, handler om dåbsoplæring. Skal præsterne tilbyde – eller måske endda kræve – at man forud for dåben gennemgår et forløb, som skal styrke ens viden om kristendom og kristen praksis? Ikke, hvis det står til Carsten Mulnæs. „Jeg bryder mig ikke om at kræve dåbsoplæring af voksne. Så snart man gør oplæring eller bevidstgørelse til en forudsætning, nærmer man sig noget, der ligner troendes dåb som et personligt statement.“ „Der er ikke nytestamentligt belæg for at hævde, at folk skal undervises, før de kan modtage dåben. Det virker som en pastoral paternalisering.“ „Dåben er en gave, og præsten skal ikke være dørvogter. Og tro ændrer sig. Derfor bifalder jeg Vesterbro Sogns tilbud om drop-ind-dåb som et fremragende initiativ.“ „Til gengæld skal vi opgradere kirkens undervisning af voksne. Vi render efter børnene med babysalmesang og spaghettigudstjenester, men vi skal blive langt bedre til at tale om kristendom med de voksne – på moderni-

tetens vilkår. Det er jo livslang læring at blive et kristent menneske,“ siger Carsten Mulnæs. Hos Sophie Nielsen i Vejleå Kirke får man et eksemplar af Peter Madsens tegneserie „Menneskesønnen“ med hjem. „Når de har læst den, går jeg ud fra, at de ved det, som er nødvendigt at vide,“ siger hun. Adwoah Nti-Bonsu træder op til døbefonten sammen med sin familie. Hendes mand læser en bøn, Sophie Nielsen tilspørger med trosbekendelsen, og Adwoah NtiBonsu knæler på en skammel og bliver døbt. Bagefter er det otte-årige Staceys tur og til sidst lille Nathans. Stemningen er både højtidelig og løssluppen, da gudstjenesten er slut og alle fotograferer alle rundt om Peter Brandes blå keramikdøbefont. TRE ARBEJDSGRUPPER Biskopperne nedsatte i foråret 2017 tre arbejdsgrupper, der skal give gudstjenestelivet i Danmark et eftersyn og fremlægge spørgsmålene til åben debat på et kvalificeret grundlag. Grupperne skal undersøge og gennemdrøfte henholdsvis ‘gudstjenesten’, ‘autorisation og frihed’ og ‘dåb og nadver’. Om to år fremlægges resultaterne til en bred drøftelse i folkekirken, inden der tages beslutning om eventuelle ændringer i den fælles liturgi eller vejledninger på området.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11

2017 STYRKEDE SAMARBEJDET OM SOGNEARRANGEMENTER KOORDINERING OG FÆLLES MARKEDSFØRING KENDETEGNEDE REFORMATIONSFEJRINGEN I HILLERØD OG ANDRE PROVSTIER. Af Kåre Gade

ens folkekirken fejer den sidste konfetti op efter årets reformationsfest, er det tid til at spørge, hvad vi egentlig lærte. I Helsingør Stift er der ét svar, der ligger lige for: Vi lærte at samarbejde om arrangementer på tværs af sognene. Vel vidende, at 2017 ville blive spækket med Luther arrangementer, er sognene i de fleste provstier gået sammen om et fælles program for jubilæumsåret. Datoer og indhold er blevet koordineret, så sognene har undgået at kannibalisere hinandens arrangementer. Og mange steder er man gået sammen om markedsføringen, for eksempel i form af en fælles programfolder for hele provstiet.

EKSTRAORDINÆR AKTIVITETSPULJE Det gælder i Hillerød, hvor sognepræst ved Præstevang Kirke, Ib Lauritsen, på et provstikonvent foreslog et samarbejde om reformationsåret. Det fik han bred opbakning til. „Alle ville gerne undgå en situation, hvor man pludselig opdagede, at to nabosogne havde hyret Martin Schwarz-Lausten til at holde det samme foredrag med en uges mellemrum,“ siger provst Jørgen Christensen. 12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

En gruppe præster med Ib Lauritsen som tovholder har siden stået for koordineringen. Provstiudvalget har oprettet en ekstraordinær pulje på 250.000 kr., som dækker honorarer til foredragsholdere og optrædende såvel som udgifter til indhold, tryk og postomdeling af et magasin. De enkelte arrangører sender bilag til provstisekretæren, som foretager alle udbetalinger.

Folk mister gejsten, hvis de oplever, at en god idé, de får i efteråret 2017, først kan komme på budgettet i 2019. Reformationsmarkering er det største, men ikke det første samarbejde af sin art i Hillerød Provsti. Tidligere har man blandt andet arrangeret et fælles salmemaraton i 20 kirker. „Erfaringerne fra vores salmemaraton viste, at vi sagtens kan få folk til at køre fra Lillerød til Skævinge,“ siger Jørgen Christensen. Ved at oprette en aktivitetspulje bliver der kortere fra idé til virkelighed.

„Folk mister gejsten, hvis de oplever, at en god idé, de får i efteråret 2017, først kan komme på budgettet i 2019, fordi driftsrammen er meldt ud. Modellen giver desuden mulighed for, at alle kan være med i noget, som det ofte kun er de store bykirker, der har råd til,“ siger Jørgen Christensen.

SKAL GRO NEDEFRA Fire sogne i Ballerup-Furesø Provsti har valgt en anden vej: Sognene, der ligger i Ballerup Kommune, har besluttende budgetsamråd og kender hinanden godt. Derfor var det naturligt at gå sammen om et fælles program. Der blev nedsat en arbejdsgruppe og afsat 200.000 kr. til reformationsmarkeringen i 2016 og et tilsvarende beløb til 2017. „Det er en meget enkel konstruktion. Vi har etable-

ret et reformationsfejringsudvalg i Måløv kirke, hvori der deltager repræsentanter for alle fire sogne. Pengene administreres af Måløv Sogns kirkekasse, og hvad der måtte være tilbage efter 2017, bliver så ført tilbage til sognene,“ siger Hans-Henrik Nielsen, som er kasserer i Måløv. Han ser gerne, at man også fremover koordinerer arrangementer på tværs af sognene, men han forventer ikke et fast samarbejde. „Der skal være en anledning og en rød tråd, for at det giver mening. Samtidig er det ikke noget, vi kan sidde i et budgetsamråd og beslutte. Tingene skal gro nedefra i sognene,“ siger han. Jørgen Christensen er enig: „Samarbejdet om reformationsfejringen er groet fra neden og understøttet fra oven. Den tankegang passer til provstiudvalgets vision, hvor der står, at vi arbejder på ‘vi-tænkning’,“ siger han.

▼ Forsiden af Hillerød Provstis reformationsmagasin er designet af sognepræst Bettina Hovgaard-Schulze – med hjælp fra de 20 kirker: „Med meget kort varsel var alle i gang med at tage et billede af deres kirkedør. Det var kirkegraveren, sognemedhjælperen, menigheds- rådsmedlemmet, kirkegængeren eller sognepræsten, der tog et billede med deres mobil. Nogle måtte tilbage for at tage et billede på grund af dårligt vejr. Dørene er derfor ikke altid lige i midten, eller hældningen på billedet er lidt forskellig, men det viste sig bare at være endnu en charme.“

▲ I samarbejde med Skoletjenesten Pederstrup arrangerede sognene i Ballerup Kommune et reformationsrollespil, som viste, hvordan en gudstjeneste foregik før reformationen, i 1600-tallet og i nutiden. På billedet irettesætter den strenge degn skolebørn i Måløv Kirke. Rollespillet illustrerede bevægelsen fra den latinske romermesse over kirketugt til moderne lavkirkelighed. Samarbejdet blev støttet via det beløb, som Ballerup Kommunes fire sogne havde afsat til reformationsmarkeringen.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

FIND ET STIFTSKURSUS, DU KAN BRUGE Nemme værktøjer til sangfolderen, nyhedsbrevets „dos and don’ts“ eller netværk for ledere af babysalmesang? Find et kursus, der passer til dig, og mød kolleger fra stiftet. Kurserne tilrettelægges af stiftets konsulenter og henvender sig til menighedsråd, præster og ansatte. Deltagelse er gratis. BRUG PUBLISHER Hvordan laver jeg en sangfolder eller en plakat? Udnyt Publisher „plakatværkstedet“ i Microsofts Office pakke. Få tips og tricks og lav din næste pamflet. Inkl. frokost.

NETVÆRKSMØDE OM BABYSALMESANG I Helsingør Stift er der dannet en netværksgruppe for ledere af babysalmesang. Vi udveksler idéer med hinanden og mødes et par gange om året.

TID OG STED: Onsdag den 7. februar kl. 10.30-14.00. Veksø Sognehus, Kirkestræde 8, 3670 Veksø. TILMELDING: Mediekonsulent Sarah Auken på stau@km.dk senest 31. januar.

TID OG STED: Torsdag den 17. maj kl. 12.30-15.30. Avedøre Kirke, Trædrejerporten 6, 2650 Hvidovre. TILMELDING: Religionspædagogisk konsulent Marianne Fischer på maf@km.dk.

DET GODE NYHEDSBREV Nyhedsbrevet er den mest veldokumenterede effektive kommunikationskanal, men hvordan skal det se ud? Se eksempler på mediets „dos and don’ts“ og skriv dit næste nyhedsbrev. Inkl. frokost.

DIGITAL DANNELSE 90 pct. af al den information, der er skabt i hele menneskehedens historie er produceret inden for de sidste to år. Hvad gør det ved os som mennesker? Få indblik i den nyeste forskning og lær din næste på nettet bedre at kende. I samarbejde med religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen. Meddel om frokost ønskes.

TID OG STED: Onsdag den 7. marts kl. 10.30-14.00 Hellerup Sognegård, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup TILMELDING: Mediekonsulent Sarah Auken på stau@km.dk senest 28. februar.

TID OG STED: Torsdag den 7. juni kl. 9.00-12.00. Præstegårdsladen, Græsted Hovedgade 6A, 3230 Græsted TILMELDING: Mediekonsulent Sarah Auken på stau@km.dk senest 1. juni.

BEDRE DIALOG MED SOGNET Kurserne er for menighedsråd, præster og ansatte og er udviklet af Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd. Underviser er Claus Due, næstformand i Humlebæk menighedsråd og forfatter til bogen „Bedre dialog med sognet!“ FÅ FLERE FOLK I KIRKEN Vi skitserer sammen en plan, der i sidste ende øger antallet af kirkegængere samtidig med, at den generelle opbakning i sognet styrkes. TID: Tirsdag den 27. februar 2018 kl. 19.00-21.30. TILMELDING: Senest 19. januar 2018. DIGITAL DIALOG MED SOGNET Du kommer hjem med en plan for, hvordan den digitale dialog skal skrues sammen i dit sogn. Det er således ikke et kursus i sociale medier eller lignende, men et kursus, der lægger den grundlæggende struktur herfor. TID: Mandag den 19. marts 2018 kl. 19.00-21.30. TILMELDING: Senest 12. marts 2018. 14 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

FÅ ANNONCER OG TRYKSAGER TIL AT VIRKE Du lærer, hvordan du opbygger annoncer, brochurer og plakater, så de virker bedst muligt. TID: Mandag den 16. april 2018 kl. 19.00-21.30. TILMELDING: Senest 9. april 2018. ALLE KURSER: Humlebæk Sognegård Teglgårdsvej 131, Humlebæk. Pris kr. 700,-. Tilmelding til Claus Due, kontakt@dialogmedsognet.dk eller tlf. 4167 4562. Læs mere i kalenderen på helsingørstift.dk.

INSPIRATIONSKURSUS: „KIRKEN I CENTRUM – TROEN I CENTRUM“ TID OG STED: Fredag den 26. og lørdag den 27. januar 2018. Apotekerforeningens kursusejendom Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød Tag på inspirationskursus med Distriktsforeningen for Sydøst og mød kirkeminister Mette Bock, næstformand i Vesterbro Sogn Anton Pihl, korleder i Jægersborg Pia Boysen og hendes børnekor samt præsterne Marie Høgh, Jens Rønn Sørensen, Charlotte Chamon, Bo Chen, Stinna Ahrenst, Hjørdis Kjærgaard og Sarah Thorngreen Auken. Der vil være udstillinger mellem foredragene: Dåbsservietter, Selskabet for Kirkelig Kunst, Bibelselskabet, Kvindesmedien, Småkageriet og Kirkekaffe. PRAKTISKE OPLYSNINGER: Pharmakon er et stort, velindrettet og velfungerende kursussted, med toilet, bad, telefon, fjernsyn og dejlige senge på alle værelserne. Der forefindes også handicapvenlige værelser. Deltagelse i kurset er åbent for alle.

Pris inkl. alle måltider, drikkevarer til maden, kaffe m.m.: • Pr. person i enkeltværelse, kr. 2.000,• Pr. person i dobbeltværelse, kr. 1.700,• Kursus uden overnatning, kr. 1.300,Kurset kan betales af kirkekassen. Tilmelding sendes samlet pr. menighedsråd, så det er fremme senest 15. januar til Otto Bendixen, bbxobx@post12.tele.dk Betaling overføres samtidig til konto, reg.nr. 1551 kontonr. 3327031813 i Danske Bank. Tilmeldingen er først gyldig, når pengene er indgået på kontoen. De tilmeldtes navne bedes venligst anført under meddelelser til modtageren. Evt. afmelding skal ske senest 19. januar 2018 kl. 16.00 til Otto Bendixen på telefon 2026 7041. Ved senere afmelding hæfter menighedsrådet for betaling.

GENERALFORSAMLING Frederiksborg Distriktsforening af Menighedsråd indkalder til ordinær generalforsamling. TID OG STED: Mandag den 26. februar 2018 kl. 18.00 Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød. Dagsorden sendes til alle menighedsråd i distriktsforeningens område via DAP senest den 26. januar 2018.

PRÆSTEANSÆTTELSER • Sophie Louise Helma Marinus Kristensen, Grøndalslund • Flemming Bak Poulsen, Rønnevang • Jeannie Osman Sommer, Herstedvester • Flemming Bak Poulsen, Rønnevang

TEOLOGISK SALON Den næste udgave af Teologisk Salon er planlagt til tirsdag den 16. januar 19.00. Emne, oplægsholder og adresse oplyses senere – sæt kryds i kalenderen og holde øje med stiftets digitale nyhedsbrev.

• Marianne Thestrup Jensen, Hvidovre • Annika Pedersen, Fløng • Henrik Christian Friberg, Opstandelseskirken • Helena Hauge, Helsinge-Valby • Tora Herborg Henriksen, Helsinge-Valby

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 15

Dåben – en overgang fra død til liv Af biskop Lise-Lotte Rebel

DÅBEN HAR I KIRKENS HISTORIE altid været en alvorlig sag. I oldkirken var der lang forberedelse, og selve dåben blev set som en overgang fra død til liv. Et nyt liv knyttet sammen med Kristus. Sådan skriver Paulus om dåben i Romerbrevets sjette kapitel. Her siger Paulus – tilbageskuende på dåben – at vi blev alle døbt til Kristus, idet vi blev døbt til hans død. Vi blev begravet med Kristus i dåben. Det betyder, at alt det truende, alt det, som kan ængste, de mørklagte punkter i et helt menneskeliv, alt det, som ikke tåler dagens lys – alt det er fjernet, taget bort, druknet i dåbens vand. For tid og evighed. Og Paulus slutter ikke her. Men han siger, at sådan er det ‘for at vi skal leve et helt nyt liv sammen med den opstandne Kristus’.

Marilynne Robinsons dramatiske fortælling om denne dåb skildrer på mange måder en både uortodoks og utraditionel dåb. Dåb ved en flodbred er ikke et eksempel til efterligning i Helsingør Stift. Alligevel kan vi måske lære noget af den varme, menneskelige fortælling. Den siger os noget om, hvad dåben er, og hvad en dåb kan være. At dåb er andet og mere end familiefest for den lille nye – selv om den også kan være det. Men dåben er først og fremmest dette, at et menneske bliver kaldt ved navn af den Højeste selv. At et menneske får en identitet – for Gud og derfor også for mennesker. At et menneske er kendt, elsket og kaldt ved navn, og at ingen i evighed skal kunne rive det menneske ud af den Almægtiges favn. Vort menneskeliv fra vugge til grav indrammes igennem dåben af Guds løfte om, at dette liv har evighedsværdi for ham.

Forfatteren Marilynne Robinson har en fantastisk beretning om en dåb i bogen „Lila“. Den fattige hjemløse Lila, bliver døbt ude ved floden. „Lila Dahl,“ siger præsten, „jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.“ Da hun er døbt, siger hun, at det er første gang, nogen har sagt hendes navn. Hun spørger præsten: „Synes du ikke, at det er underligt?“ „Det fortæller du mig om en dag,“ siger han. „Jeg arbejdede i et horehus i St. Louis, et horehus. Du ved nok ikke engang, hvad det er.“ Han trykker hende ind til sig. „Lila Dahl, jeg har netop renset dig med genfødslens vand. For mig er du som et nyfødt barn. Og jo, jeg ved, hvad et horehus er. Dog ikke af personlig erfaring. Du prøver at sikre dig, at du kan stole på mig. Hvilket er klogt.“

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER