Stiftsmagasinet Maj 2017 - Helsingør Stift

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // Maj 2017

5 // Flere barnedåb

i Helsingør Stift 7 // En rigtig Vestegnsprovst

VEJEN IND I FOLKEKIRKEN 8 // Kristne indvandrere fortæller

STIFTSMAGASINET // MAJ 1

FOLKEKIRKEN OG DE KRISTNE INDVANDRERE KÅRE GADE, REDAKTØR

2016 var der i folkekirken fokus på det stigende antal udmeldelser og den faldende dåbsprocent. Især dåbsprocenten spiller en væsentlig rolle, når man skal forklare, hvorfor folkekirkens medlemstal falder langsomt, men støt: Stadigt færre forældre får deres spædbørn døbt, og derfor kommer der ikke tilstrækkeligt mange nye medlemmer til at opveje tabet af de medlemmer, som dør eller melder sig ud.

Både på landsplan og i mange stifter, provstier og sogne er der derfor sat kampagner og initiativer igang, der skal få flere forældre til at vælge barnedåben. Det er en vigtig indsats, som måske allerede begynder at bære frugt – i hvert fald tyder de seneste tal fra Danmarks Statistik på, at barnedåbsprocenten steg i bl.a. Helsingør Stift i 2016.

Hvad der derimod har været mindre fokus på, er spørgsmålet om indvandringens betydning for den faldende dåbsprocent – og for folkekirkens medlemsprocent i det hele taget. I 2017 er der 570.000 indvandrere i Danmark og 171.000 efterkommere efter indvandrere, hvoraf de fleste tilhører andre trossamfund.

Hvor meget højere ville dåbsprocenten være, hvis man kun medregnede de børn, hvor en eller begge forældre er medlem af folkekirken? Det ved vi faktisk ikke med sikkerhed, og det fik for nylig provst i Hjørring Søndre Provsti, Thomas Reinholdt Rasmussen, til at efterlyse tal, der tager højde for, at en voksende del af befolk­ ningen tilhører andre trosretninger.

I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem af folkekirken, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere. En stor del af de danske invandrere er muslimer, men det kontinent, der har ­bidraget med flest indvandrere til Danmark er Asien, hvor mange vil være buddhister, hinduer eller katolikker. Og blandt de fem øverste lande på listen over, hvor de danske invandrere kommer fra, finder man Polen, ­Tyskland og Rumænien – henholdsvis et katolsk, et overvejende luthersk og et ortodokst kristent land.

Et stadigt mere aktuelt spørgsmål er derfor, hvordan folkekirken kan favne kristne tilflyttere fra andre kirkesamfund. Rundt om i Helsingør Stift er der mange kirker, som gør en indsats for at række ud til kristne migrant­ menigheder og enkeltpersoner. I dette nummer af Stiftsmagasinet taler vi med nogle af de indvandrere, som har fundet vej til folkekirken, og hører om deres historie og deres møde med kirken.

NYT NUMMER AF FOLK&KIRKE HANDLER OM TRO OG IKKE-TRO Det nye nummer af Helsingør Stifts magasin F ­ olk&Kirke, som udkom til påske, sætter fokus på de trofaste og de troløse, kristendom og ateisme. I magasinet kan man møde Adam Price, Kristian Leth, Synne Garff, Rasmus Botoft, Jonatan Spang, Johanne Schmidt-Nielsen, Ida Auken, Adam Holm, Getrud Højlund og mange andre danskere, der deler deres syn på tro, ateisme, kristendom og kirke. Derudover kan man også læse bidrag af blandt andre Christian Hjortkær, Lars Sandbeck og Mirian Due. Bladet distribueres til kultursteder, biblioteker, museer, kirker, cafeer og biografer.

Læs Folk&Kirke på fkmagasin.dk og følg Facebook-siden www.facebook.com/folkogkirke 2 STIFTSMAGASINET // MAJ

INDHOLD Leder: Folkekirken og de kristne indvandrere............... 2 RUNDT I KIRKEN Konsulent skal undersøge konfirmandforberedelse...... 4 Biskop ønsker kirketællinger........................................... 4 Flere barnedåb i Helsingør Stift...................................... 4 Provsten vil give præsterne rum til teologisk refleksion...................................................... 5 En rigtig Vestegns-provst................................................. 6 Kirken på landet............................................................... 7 Få overblik over reformations-fejringen......................... 7 Sjælesorg på nettet............................................................ 7

5-6

MØD TO NYE PROVSTER

TEMA Vejen ind i folkekirken..................................................... 8 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Den filosofiske samtale med konfirmander.................... 13 Stiftskonvent 2017............................................................ 13 Babysalmesang på ny........................................................ 13 Nordisk homiletikkonference.......................................... 14 Retrætekursus for præster............................................... 14 BISKOPPENS KLUMME Folkekirkeordningen er god for staten........................... 15

8

KRISTNE INDVANDRERE FORTÆLLER

14

BAGSIDEN Bønnebog som bestseller................................................. 16

KONFERENCE OM ÆSTETIK, ERKENDELSE OG TRO

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Kåre Gade, kaga@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Kåre Gade (redaktør og konsulent), Anders Haubart Madsen (journalist) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // MAJ 3

R U N D T I K IR K EN

KONSULENT SKAL UNDER­S ØGE KONFIRMAND­ FORBEREDELSE EN NY UNDERSØGELSE SKAL SKABE en bred forståelse af, hvordan præsterne i Helsingør Stift ønsker at arbejde med forberedelsen af konfirmander. Stiftsrådet har bevilget midler til, at religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen kan lave en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at supplere de allerede eksisterende undersøgelser fra blandt andet Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). „Den her undersøgelse tager udgangspunkt i, hvad præsterne med deres egne ord gerne vil med konfirmanderne og, hvad de ønsker af værktøjer til at kunne realisere det,“ siger Pernille Nærvig Petersen.

Undersøgelsen af konfirmandforberedelsen vil blive foretaget i tre provstier i Helsingør Stift i løbet af efteråret 2017.

BISKOP ØNSKER KIRKETÆLLINGER BISKOP LISE-LOTTE REBEL OPFORDRER til, at provstierne i Helsingør Stift drøfter spørgsmålet om kirketællinger.

Målet er at få alle sogne i stiftet til at registrere antallet af deltagere i gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer i kirkerne. „Det vil give os et redskab til at imødegå de hoverende påstande om tomme kirker og i stedet vise alt det, folkekirken bidrager med, også af kulturel art. Derfor har jeg bedt provsterne om at tage kirketællingerne op på provstikonventerne,“ siger Lise-Lotte Rebel, som understreger, at det stadig er frivilligt. „Det er bedst at finde ud af det i mindelighed. Men jeg tror, at alle vil kunne se fordelen ved at deltage. Det handler om, at vi skal kunne gå til de lokale medier og fortælle de gode historier om kirkerne.“

FLERE BARNEDÅB I HELSINGØR STIFT 5.134 børn under ét år blev døbt i Helsingør Stift i 2016 – det er 401 flere end i 2015. En del af stigningen kan forklares ved, at der fødtes flere børn, men mens stigningen i fødselstallet var 5,8 procent, steg antallet af barnedåb med 8,4 procent.

Også det samlede antal indmeldelser i Helsingør Stift steg i 2016. I de ti år, Danmarks Statistisk har opgjort tallene, har tallet været faldende, men med 6.734 indmeldte er det nu højere, end det har været i fire år.

ANTALLET AF UDMELDELSER af folkekirken i Helsingør Stift er mere end fordoblet i 2016 i forhold til tidligere år. Alligevel tyder de seneste tal fra Danmarks Statistik på, at såvel tallene for barnedåb som for indmeldelser i det hele taget er begyndt at stige.

4 STIFTSMAGASINET // MAJ

„Det viser, at der ikke kun har været en udmeldelsesbølge, men også en indmeldelsesbølge i 2016. Når der er debat om folkekirken, går bevægelsen begge veje,“ siger Lise-Lotte Rebel. „Jeg vil gerne rose stiftets præster, provster og menighedsråd for det store arbejde, de gør for at øge bevidstheden om barnedåbens betydning. Det er utroligt vigtigt med den lokale forankring, og derfor glæder det mig at se, at de lokale initiativer bærer frugt.“

R U N D T I K IR K EN

PROVSTEN VIL GIVE PRÆSTERNE RUM TIL TEOLOGISK REFLEKSION Af Kåre Gade „VI ER NØDT TIL AT VÆRE I DIALOG MED DEN KULTUR, VI ER EN DEL AF.“ ESKIL S. DICKMEISS, NY PROVST I FREDERIKSSUND PROVSTI, HAR ET UDSYN, SOM RÆKKER LANGT UD OVER FOLKEKIRKENS GRÆNSER. Ora et labora – ‛Bed og arbejd’ – står der over hoveddøren til præstegården i Stenløse. „Ja, det sætter ligesom dagsordenen for mit nye job, ikke?“ smiler Eskil S. Dickmeiss.

Han flyttede i efteråret ind med sin kone og deres to børn. Siden 1. november 2016 har han været ansat som præst i Stenløse og provst i Frederikssund Provsti.

Han kommer fra et embede som sognepræst i ­Ledøje-Smørum, men har et udsyn med sig, som rækker langt ud over folkekirkens grænser: Som institutleder på Det Teologiske Institut på Grønlands Universitet og som områdechef hos Danmission med ansvar for Kina, ­Cambodia og Mongoliet. Det gav ham erfaring med ­administration, projektstyring og personaleledelse.

KOLLEGIALITET OG INSPIRATION Som chef i Frederikssund Provsti er han ikke i tvivl om, hvad han skal lægge vægt på. „Provsten skal sætte den teologiske refleksion på dagsordenen og hjælpe med at skabe plads i de travle præsteliv, så der bliver tid til fordybelse i, hvad kristendom er.“ Det gælder både præster og menighedsråd. Eskil S. Dickmeiss glæder sig over en vellykket start på provstiets reformationsfejring – en velbesøgt konference for menighedsrådsmedlemmer, præster og medarbejdere.

Provsten skal sætte den teologiske refleksion på dagsordenen.

Erik S. Dickmeiss „Det var dejlig at se, at så mange greb muligheden for en samtale om det, det hele handler om.“ I Ledøje-Smørum havde han glæde af samarbejdet med to-tre præstekolleger. Det er ikke alle provstiets præster beskåret – især i Hornsherreds landsogne er der mange alenepræster. Derfor er den nye provst optaget af at sætte fokus på kollegialitet. „Jeg vil gerne skabe gode rammer for inspiration og erfaringsudveksling, for eksempel i form af prædiken-

Erik S. Dickmeiss. Foto Kåre Gade

værksteder, hvor vi kan give hinanden med- og modspil.“ „Jeg vil også gerne slå til lyd for fælles projekter på tværs af sognene, i stedet for at vi laver parallelle tilbud.

Hvis vi ser mere overordnet på tingene – som fælles ansvar og fælles opgaver – kan vi få mere ud af vores ressourcer.“

TRADITION OG DIALOG Når DR’s nye dramaserie ‛Herrens veje’ har premiere i efteråret 2017, er det kirken og præstegården i Stenløse, der danner rammen.

Eskil S. Dickmeiss ser frem til at få et blik udefra på folkekirken. Serien handler om en præsteslægt, og sådan en er han selv rundet af: Hans far var domprovst i Odense, hans farfar provst i Hørsholm og morfar præst på Østerbro. „Stod det til mig, skulle vi kun have traditionelle gudstjenester. Traditionen rummer en forbundethed med dem, der var her før, og minder om, at vi er en del af en historie, som er meget større end os selv,“ siger han. „Men fra Danmission ved jeg, at vi er nødt til at være i dialog med den kultur, vi er en del af.“ „Det er mig, der er den mærkelige – ikke dem, der ikke kender salmerne.“ STIFTSMAGASINET // MAJ 5

R U N D T I K IR K EN

EN RIGTIG VESTEGNS-PROVST Af Jakob Zeuthen JØRGEN DEGN BJERRUM ER NY PROVST I RØDOVRE-HVIDOVRE PROVSTI. HAN ER GLAD FOR BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN AF ARBEJDERE, HÅNDVÆRKERE OG OFFENTLIGT ANSATTE.

FRA STENVAD PÅ DJURSLAND Er der ikke langt fra Djursland, hvor du er født, til ­Rødovre? „Ikke så meget kulturelt. Rødovre er på mange måder som en landsby, hvor mange kender mange – og hvor unge vender hjem efter endt uddannelse.“ Jørgen Degn Bjerrum er 54 år – født og opvokset i Stenvad på Djursland og student fra Grenå Gymnasium.

Efter studentereksamen tog han på dannelsesrejse til Sydindien, hvor han boede som søn i huset hos en indisk, kristen præst. Senere aftjente han sin værnepligt hos Kirkens Korshær i Aarhus, og under teologistudiet havde han studenterjob på Herberget for Hjemløse Mænd. Selv kalder han sin teologi for korshærsteologi.

Jørgen Degn Bjerrum. Foto Kåre Gade

VESTEGNS-TEOLOGI „Intet sted i Danmark er folkekirkens struktur mere passende end netop på Vestegnen. Her er økonomien god og antallet af kirker passende.“ Sådan skrev Rødovre-Hvidovre Provstis nye provst, Jørgen Degn Bjerrum, i sin ansøgning til provste-jobbet, der også indebærer, at han skal være præst ved Rødovre Kirke.

Og han ved, hvad han taler om. Han har været sognepræst i Glostrup i 16 år, et job, som han kalder et af de bedste embeder i folkekirken.

Jeg føler, at jeg hører til på Vestegnen.

Jørgen Degn Bjerrum Hvorfor er du så glad for Vestegnen? „Vestegns-befolkningen passer mig rigtig godt – arbejdere, håndværkere og offentligt ansatte, som bor i parcelhuse og lejligheder i en passende blanding. Folk på Vestegnen er tilfredse med deres kirke. De kommer måske ikke meget i kirken; men de ved, hvor den er, og de bruger den, når de har behov for det.“ „Jeg føler, at jeg hører til på Vestegnen.“ 6 STIFTSMAGASINET // MAJ

Som ung flirtede Jørgen Degn Bjerrum med den kirkelige højrefløj; i dag siger han ja tak til kvindelige præster og til at gifte par af samme køn. Han har bevaret sin korshærsteologi med sans for samfundets svage; men har gennem årene udviklet noget i retning af en vestegns-­ teologi.

Det er derfor, han befinder sig så godt i Rødovre, hvor han skal bo i præstebolig med sin kone Ruth og deres to voksne drenge. „Jeg har gået, cyklet, kørt med bil, bus eller S-tog gennem Rødovre-Hvidovre Provsti i mine 16 år i Glostrup, så det er et sted, jeg kender – uden at jeg kender nogen; men det er nok også godt at komme udefra, når man skal være provst,“ siger han.

Hvordan vil folk i Rødovre sogn opleve dig som præst? „Jeg vil stikke en finger i jorden for at lære sognet at kende; men i Glostrup har jeg lært, at det er vigtigt at yde maksimalt ved dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser, for det er her almindelige folkekirkemedlemmer møder kirken.“

R U N D T I K IR K EN

KIRKEN PÅ LANDET HVAD ER FREMTIDEN for kirken i de landsogne, der ofte præges af affolkning og andre såkaldte ‛udkants­ problematikker’? Hvilke kirkelige og ikke-kirkelige samarbejder kan kirkerne indgå i? Og hvordan kan man nytænke kirkens rolle i lokalsamfundet?

SJÆLESORG PÅ NETTET NU KAN DU TALE ANONYMT MED EN PRÆST HJEMME FRA SOFAEN.

‛Kirken på landet’ er et videns- og udviklingsprojekt, der sætter fokus på Danmarks mange landsogne. Det ­fireårige projekt (1. februar 2016-31. januar 2020) er forankret i Centeret for Viden og Udvikling i Aarhus.

Projektet er finansieret via en bevilling fra Fællesfonden. kirkenpaalandet.fkuv.dk

FÅ OVERBLIK OVER REFORMATIONS­ FEJRINGEN FORFATTERFOREDRAG om reformation og ­revolution med Maria Helleberg. Luther-koncert med Sigurd og Snapper i Præstevang Kirke. Debat om kristendom og politik med Birthe Rønn Hornbech i ­Hellerup Sognegård. Middelaldermarked på Jægerspris Slot. Luther-løb i Smørum.

ET NYT FOLKEKIRKELIGT MILLIONPROJEKT, som gik online på adressen sjaelesorg.nu den 1. februar, stiller fem præster til rådighed for gratis online samtale.

Projekt ‛Sjælesorg på Nettet’ har modtaget 8,3 millioner over en treårig periode fra Folkekirkens Fællesfond og landets ti stifter.

Sogne og provstier i Helsingør Stift står bag en overflod af spændende arrangementer, som vil gøre os klogere på, hvad det betød, at Martin Luther i 1517 slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg og indledte den reformation af kirken, som 500 år efter stadig præger Europa.

Chatten er åben for alle, men projektet henvender sig især til unge mellem 18 og 25 år samt ensomme mænd over 45 år.

På helsingørstift.dk kan du danne dig et overblik over de mange tiltag. Klik på ‘Reformationsfejring’ på forsiden af hjemmesiden, så kommer du til oversigten. Siden opdateres løbende.

„Talrige undersøgelser viser, at mange unge mistrives.

Også dem rækker vi nu en hjælpende hånd ud til,“ fortæller præsten Pernille Hornum, der er leder af Sjælesorg på Nettet. „Når mænd bliver forladt midt i livet, er der en stor risiko for, at de går ned med flaget. Samtidig er mændene ikke gode til at søge hjælp. Med et anonymt online tilbud håber vi, det bliver nemmere for dem,“ forklarer hun om den anden målgruppe.

STIFTSMAGASINET // MAJ 7

T EM A

VEJEN IND I FOLKEKIRKEN FORTALT TIL ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO, KÅRE GADE

Hvordan oplever indvandrere folkekirken, når de bliver medlemmer af den? I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere. Vi taler med nogle af dem, der trodser tendensen, og hører, hvordan de oplever mødet med folkekirken. Vi er med, når en gruppe indvandrere mødes om et stuebord i Jægerspris for at diskutere søndagens tekst og lære om kristendom og folkekirken i Danmark. Og vi besøger den genbrugsbutik i Glostrup, som blev chilenske Hildas vej til dåben – mere end 40 år efter, at hun flyttede til Danmark

8 STIFTSMAGASINET // MAJ

O

DON, USA

h happy day synger mange i amerikanske kirker, men i Danmark blev det sunget, længe før det amerikanske bibelbælte og gospelmusikken blev til. O glædelig dag hedder Ivar Diderichsen Brinchs salme fra 1697, og den er et eksempel på, hvorfor jeg mener, danskere burde glæde sig mere over deres kristne kulturarv. Det er en kæmpe værdi, som jeg er taknemmelig for at have stiftet bekendtskab med. Jeg kom til Danmark i 1978 med min danske kone fra et land, hvor adskillelse af kirke og stat betyder, at kirkerne er tvunget til at skrabe donationer ind for at overleve. Derfor er der mindre tid til at værne om kulturen og historien.

Danskere burde glæde sig mere over deres kristne kulturarv.

Før jeg kom til Danmark, var min tankegang også præget af penge. Jeg arbejdede hos et IT-firma i ­Ballerup, da min nabo og kræftsyge ven tog mig med i en kirke, der stammer fra begyndelsen af 1100-tallet. Han gjorde det mest for at vise mig sin taknemmelighed over, at jeg havde henvist ham til en succesfuld kræftbehandling i USA, men det endte være at være mig, der blev den taknemmelige. Jeg kan huske, at jeg sad og så op mod alteret i Jyllinge Kirke, da jeg blev overvældet af en følelse af kærlighed. Jeg så mod Jesus, der hang på korset, og følte pludselig, at jeg havde fundet hjem.

J

WEDAD, IRAK

eg værner om ægteskabet og de traditionelle, kristne værdier. Det kunne danskerne godt være bedre til.

Jeg er født i byen Mosul i Irak, der lige er blevet befriet fra Islamisk Stat. Irak huser nogle af de ældste kristne befolkninger i verden, og jeg taler aramæisk, som Jesus gjorde. Men nu er mange kirker blevet ødelagt, en 2.000 år gammel kristen kulturarv er næsten væk, og det er så trist. Jeg er vokset op som en del af et mindretal, men blev nødt til at flygte på grund af krig i 2002. Derfor bliver jeg ked af at se, at danskernes forhold til kristendom er så svagt i et land, hvor kristne er i flertal. Jeg går til gymnastik, og engang havde jeg en samtale med to danske kvinder om forholdet til Gud. Den ene fortalte mig, at hun havde meget ondt i sit ben, og jeg foreslog, at hun bad Gud om hjælp. Den anden kvinde blev sur på mig over, at jeg overhovedet kunne foreslå den slags.

Jeg ønsker, at flere danskere kunne være lykkelige over at være kristne.

Jeg ser også danske ægtepar blive skilt i et væk. Det er meget svært i Danmark at holde fast i ægteskabet, og det ærgrer mig at se. Til gengæld gør det mig glad, at jeg kan holde fast i min kristendom i Danmark. Jeg er glad for, at jeg kan være en del af en kaldæisk menighed i den katolske Johannes Kirke i Søborg. Og at jeg kan komme her til bibelskole for os nytilkomne hver onsdag. Jeg ønsker, at flere danskere kunne være lykkelige over at være kristne.

STIFTSMAGASINET // MAJ 9

Inga Helver er hver onsdag vært for en introduktion til folkekirken og kristendommen med gruppe indvandrere i sit hus i Jægerspris.

Deltagerne i mødet i Jægerspris skiftes til at læse op af Biblen på deres modersmål. Her er det på pashto.

10 STIFTSMAGASINET // MAJ

H

ZAHRA OG MEHDI, IRAN

vorfor går danskere mest i kirke for andres skyld?

Det burde da være for forholdet til Gud. Vi kommer fra et land, hvor der både er konflikter mellem kristne og muslimer og internt mellem sunni- og shia-muslimer, og det betyder, at vi værdsætter friheden til at ære Gud hver eneste søndag. Da vi konverterede fra islam til kristendommen, blev vi nødt til at forlade hjemlandet Iran. Vi rejste til Grækenland, hvor vi blev en del af en gren af Pinsekirken, og vi blev døbt. Det er utroligt, hvor meget folk hjælper hinanden blandt kristne i et land, hvor der kommer mange flygtninge til. Vi hjalp med at lave mad til flygtninge og fattige.

Vi værdsætter friheden til at ære Gud hver eneste søndag.

K

GHULAM, AFGHANISTAN

ristendommen har lært mig at elske mig selv og min næste. Men det har haft sin pris. En pris, jeg er villig til at betale. Jeg er kommet til Danmark fra Afghanistan, hvor jeg levede som muslim og arbejdede som lærer for børn i 1.-3. klasse. En dag kom nogle mænd fra Taliban forbi skolen og anfægtede de skolebøger, jeg underviste ud fra. Jeg skulle kun undervise i koranen, mente de, inden de sendte mig to år i fængsel. Da jeg kom ud igen, flygtede jeg til Danmark. Jeg faldt over en kristen tv-­ kanal fra Canada på mit eget sprog, pashto, og jeg ringede op til pastoren på skærmen for at spørge, hvordan jeg kunne blive kristen. Han fortalte mig om Church of Love i Odense, og jeg tog afsted. Her mødte jeg mænd og kvinder, der rejste sig for mig, krammede mig og sagde, de var mine brødre og søstre. Så sagde jeg til dem: „bed for mig,“ for jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var i gang med at gøre det rigtige. Med tiden følte jeg, at alt ændrede sig indefra. Jeg blev døbt af præsten Massoud Fouroozandeh.

I 2014 fik vi så muligheden for at komme til Danmark, og her har vi været siden. Vi er også taknemmelige for hjælpen og støtten fra kirken her, men danskernes forhold til den undrer os. I kommer jo kun, når I fejrer højtider, døber jeres børn, begraver et familiemedlem eller bliver gift. Vi kommer hver søndag, og vi kommer først og fremmest for Guds skyld. For os er kirke Gud. I Dråby Kirke ved Frederikssund kunne vi mærke det for nylig, da vi mistede et barn under graviditeten. Præsten hjalp os til at tale om tabet og komme videre, og vi er så taknemmelige for det fællesskab, vi er blevet en del af ved at komme ind i folkekirken. Nogle gange kan det bare være svært at synge med på salmerne, selv om de er meget smukke.

Det er ikke ufarligt at være konverteret fra islam.

Det seneste år har jeg arbejdet som kok på en travl og hektisk restaurant i København. Jeg er gået fra at være fuld af vrede i hele min krop til at værdsætte hver eneste dag. Hver søndag kommer jeg til gudstjeneste i Apostelkirken i København, hvor de også har været gode til at tage imod mig. Men hvis nogen spørger mig, hvor jeg bor, taler jeg udenom og svarer ikke præcist. Det er ikke ufarligt at være konverteret fra islam til kristendommen.

Heller ikke, selv om jeg nu bor i et kristent land.

STIFTSMAGASINET // MAJ 11

K

HILDA, CHILE

irkens dør var altid åben, så derfor gik jeg ind ad den.

Jeg flygtede til Danmark i forbindelse med militærkuppet i Chile i 1973, og jeg har aldrig haft noget særligt forhold til religion. Som ung gik jeg op i politik og i at arrangere debatter på det naturvidenskabelige fakultet.

Den katolske kirke i landet var for mig et sted, der stod stille. Den betød ikke noget for mig.

I Danmark begyndte jeg at arbejde som pædagog, og kirken blev et fordybelsesrum for mig og børnene. Jeg har altid haft tosprogede børn, og jeg ville gerne have, at de kunne få fred og ro til at læse, så vi gik ofte over i kirken i løbet af dagen.

For fem år siden begyndte jeg så at lave kaffe til gudstjenesten om søndagen og at arbejde i Kirkens Genbrugsbutik i Glostrup. Mange af de frivillige går igen mellem kirke og genbrugsbutik, og jeg lærte også den lokale præst Esper Silkjær at kende. Derfor var det naturligt for mig at engagere mig mere. Kirken skabte et fællesskab for mig, og kollegaerne fra genbrugsbutikken blev den daglige støtte, jeg ikke kunne få fra min familie, som bor i Chile.

Jeg går med min dåbsattest i min taske.

Jeg føler mig mere som en del af samfundet nu, og min dåb for to år siden var prikken over i’et. Jeg går med min dåbsattest i min taske. Mit hjerte føler en større varme for kirken nu, og måske er det også, fordi jeg er blevet ældre. Det har i hvert fald været en hjælp at kunne tale med præsten og mine kollegaer om at skulle dø.

Jeg har fået at vide, at jeg er uhelbredeligt syg af kræft,

og da jeg fik beskeden, blev jeg bitter. Min verden tog sig et dybt fald. Sådan er det ikke længere, fordi jeg har snakket med min præst om det. Nu hiver jeg mig selv op ved hårene, hvis jeg er træt. „Du skal nok få lov til at sove igennem, når det er slut,“ siger jeg til mig selv, og jeg ved, at der nok skal blive sagt farvel på en ordentlig måde.

Jeg har prøvet at være til en ikke-kirkelig begravelse, og jeg er glad for, at præsten i mit tilfælde kommer til at sige et par ord, og at der bliver sunget nogle salmer, jeg har valgt. Kirken har givet mig fred. Det var det, jeg var bange for – at jeg skulle dø uden fred.

MIGRANTMENIGHEDER OG FOLKEKIRKEN I 2017 var der 570.000 indvandrere i Danmark. En stor del af dem er kristne fra andre andre kirker og konfessioner. Et udvalg under Mellemkirkeligt Råd har udarbejdet en foreløbig rapport med anbefalinger vedrørende migrantmenigheder og folkekirken. Rapporten, som kom i januar 2017, anbefaler bl.a. særlige præstestillinger til migranter, mulighed for dobbelt medlemsskab og mulighed for, at migrantmenigheder kan danne frimenigheder. Desuden skal der arbejdes på, at flere migrantmenigheder får tilbud om at låne kirker til deres gudstjenester.

Ifølge Mellemkirkeligt Råd huser følgende sognekirker i Helsingør Stift migrantmenigheder:

• Avedøre Kirke, ghanesisk menighed • Brøndby Strand Kirke, to afrikanske menigheder • Christianskirken, Lyngby, ugandesisk/østafrikansk menighed • Haraldskirken, Søborg, nigeriansk menighed • Hendriksholm Kirke, ghanesisk menighed • Mørkhøj Kirke, Herlev, rwandesisk/østafrikansk menighed • Nygårdskirken, ugandesisk menighed • Opstandelseskirken, Albertslund, afrikansk presbyteriansk menighed • Vejleå Kirke, Ishøj, afrikansk menighed Listen er formentlig ikke fyldestgørende.

12 STIFTSMAGASINET // MAJ

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

DEN FILOSOFISKE SAMTALE MED KONFIRMANDER På dette kursus får du præsenteret en stribe samtaleteknikker, øvelser og aktiviteter, som får dine konfirmander til at engagere sig i samtalen om de store spørgsmål.

FORM: To hele kursusdage fordelt på den 23. maj 2017 og den 23. januar 2018. I maj introducerer Filosofipatruljen til en række konfirmandaktiviteter, og der stilles skarpt på planlægning af næste års konfirmandundervisning. I januar opsamler vi, og der gives råd og vejledning i, hvordan man som samtalens leder kan udvikle den filosofiske dialog. Begge kursusgange er eksemplariske, således at kursisterne selv deltager i filosofiske aktiviteter og samtaler. Det anbefales, at man tilmelder sig begge dage.

UNDERVISERE: Filosofipatruljen ved cand. pæd. Lærke Groth og cand. teol. Dorete Kallesøe.

TID OG STED: Tirsdag den 23. maj 2017 og 23. januar 2018 kl. 9.30-15.00. Sted oplyses senere.

TILMELDING: Til religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen, pnp@km.dk, senest 16. maj 2017. Oplys venligst sogn, stilling, navn og adresse samt kursets navn.

STIFTSKONVENT 2017 ÅRLIGT KURSUS FOR STIFTETS PRÆSTER TID OG STED: 6.-8. juni 2017. Grundtvigs Højskole, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød.

TILMELDING OG PROGRAM: Se stiftets hjemmeside for program og tilmelding.

BABYSALMESANG PÅ NY NYE INDFALDSVINKLER TIL BABYSALMESANG Kurset vil blandt andet indeholde et oplæg til babysalmesangens betydningsbærende elementer i relation til en gudstjenestelig kontekst, en præsentation af nye tegn til salmer og nye salmedanse samt forslag til anvendelse af musikstykker og musikinstrumenter.

UNDERVISERE: Mette Gautier, tegnsprogstolk, formidlings- og kommunikationskonsulent samt BA theol. og Christine Toft Kristensen, organist, korleder samt underviser ved Løgumkloster Kirkemusikskole.

TID OG STED: 6. Juni 2017 kl. 10-15.

Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund PRIS: 75 kr.

TILMELDING: Senest 1. juni til Marianne Fischer, maf@km.dk.

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • •

• • • • • • • • •

Ulrik Hess Larsen Pilemand, Vejby-Tibirke Cecilie Victoria Amalie Schackinger, Hornbæk og Egebæksvang Jørgen Degn Bjerrum, Rødovre pastorat og provst i Rødovre-Hvidovre Provsti Margarete Dorothea Glöckner, Farum Kenneth Siedentorf Knigge, Jægersborg Nils Wildschiødtz Lausten Hansen, Farum Mads Peter Weng, Ledøje-Smørum Karin Elisabeth Christiansen, Sthens Elisabeth Arendt, Glostrup Malene Højen Lundquist, Glostrup Karina Juhl Kande, Karlebo

STIFTSMAGASINET // MAJ 13

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

NORDISK HOMILETIKKONFERENCE

KONFERENCE OM ÆSTETIK, ERKENDELSE OG TRO Kurset diskuterer forholdet mellem teologisk refleksion og æstetisk erkendelse. Mød bl.a. Peter Lodberg, dr. theol., Thomas Kluge, kunstmaler, Dorthe Jørgensen, dr.phil. et dr.theol., Thure Lindhardt, skuespiller, Adam Price, manuskriptforfatter, Linn Ullmann, forfatter, litteraturkritiker og journalist, Jan Olav Henriksen dr.philos. et dr. theol.

ARRANGØRER: Teologisk Fakultet, Københavns Universitet i samarbejde med Helsingør Stift, Københavns Stift, Roskilde Stift og Lolland-Falster Stift.

PROGRAM OG TILMELDING: Gennem stiftets hjemmeside under ‘Aktiviteter’. Efter først til mølle princippet, senest den 29. maj. Ved tilmelding oplyses hvilken workshop, man som første og anden prioritet ønsker at deltage i.

TID OG STED: Torsdag den 24. kl. 9.00-21.00 og fredag den 25. august 2017 kl. 9.30-13.00. Det Teologiske Fakultet, KU. Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16, 2300 Kbh. S. Auditorium 4A.0.69. (Indgang: Njalsgade 76 v.

Islands Brygge Metro).

PRIS: 200 kroner til forplejning for præster fra Helsingør Stift. Øvrige deltagere 1.000 kroner. Beløbet indbetales først, når man har modtaget bekræftelse på, at man er optaget på konferencen, og det refunderes ikke.

OVERNATNING: Man er selv ansvarlig for at arrangere overnatning.

Adam Price. Foto Miklos Szabo

RETRÆTEKURSUS FOR PRÆSTER „HJERTETS OPMÆRKSOMHED“ Et tilbud til Helsingør Stifts præster om tilbagetrækning og fordybelse inden efterårets travle tid. Under kurset vil vi øve hjertets opmærksomhed som en indre kristen praksis. Kurset giver konkret inspiration til sjælesorg og tilrettelæggelse af en retrætedag i kirken og til stille- og meditationsgudstjenester.

TID OG STED: Mandag den 4. september 2017 kl. 9.30onsdag den 6. september kl. ca. 15. Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje.

PRIS: 2.900 kroner. Kan dækkes af kirkekassen.

TJENESTEFRI: Der kan søges om tjenestefri gennem stiftet.

14 STIFTSMAGASINET // MAJ

ARRANGØR: Helsingør Stift v. sognepræst Betina Bolvig, pastor Karin Bjerg Helmersen, begge uddannede retræteledere fra FUV samt præst og uddannelsesleder på FUV Peter Ruge.

TILMELDING: Betina Bolvig BBF@km.dk med indbetaling af kursusbeløbet på konto 0216-4069030432 (Helsingør Stift) senest den. 15. juni 2017. Husk at anføre eget navn, sogn og kursets navn.

OPLYSNINGER: Betina Bolvig, tlf. 5185 8808, Karin Bjerg Helmersen, tlf. 6094 3884.

Folkekirkeordningen er god for staten Af biskop Lise-Lotte Rebel

L

ige siden Harald Blåtand for mere end tusind år siden skrev på Jellingestenen, at han gjorde Danerne kristne, har der eksisteret et nært forhold mellem kirken i Danmark og det danske folk.

Sådan er det stadig, selv om der i den mellemliggende periode er sket mange og store ting: Ved r­ eformationen blev båndene til Romerkirken og dens pave kappet over, og med Grundloven af 1849 blev det fastslået, at den evangelisk-lutherske kirke er en folkekirke. Hvilket ikke udelukker, at den enkelte borger kan nyde den fulde frihed i religionsspørgsmål. Ingen er tvunget til at være medlem af folkekirken. Men langt størsteparten af befolkningen har frivilligt valgt at bevare medlemskabet med de rettigheder og forpligtelser, det nu engang medfører. I dag er ca. 76 procent af landets befolkning medlemmer af folkekirken, til trods for, at de seneste årtier har været præget af indvandring fra ikke-kristne dele af verden. Den høje medlemsprocent gør det naturligt, at kirken også bevarer den tilknytning til staten, som er fastlagt i Grundloven, og som indtil videre har kunnet samle et bredt politisk flertal på tværs af mange skille­ linjer.

lige handlinger, uden salmer og uden samtale med en forstandig præst, mangler der noget. Hvad ville juleaften være uden den danske folkekirke? Der er god grund til at opret­holde de gode forhold, som gennem århundreder er vokset frem mellem stat og kirke i dette land.

Glemmes skal det heller ikke, at kirken yder staten store tjenester i forbindelse med folkeregistrering og som begravelsesmyndighed. Hertil kommer, at staten i tidens løb har fået overdraget store mængder ejendom og jord fra kirken. Statstilskuddet til folkekirken er et udtryk for en forrentning af denne ejendom samt kompensation for de udgifter, som folkekirken har med folkeregistrering og begravelsesvæsen. Økonomiske beregninger peger i retning af, at den samlede udregning for øjeblikket er til statens fordel! Staten har derfor også en interesse i at bevare den nuværende ordning. Hertil kommer, at hvis stat og kirke blev adskilt, så ville det temmelig sikkert få som konsekvens, at kirken blev politisk. At vi altså fik en dominerende politisk religion i Danmark. Men hvem er for alvor interesseret i det?

Kirken spiller ganske enkelt en rolle i menneskers liv, en rolle, som er så vigtig, at det også er naturligt, at kirke og stat indgår i et tæt parløb. Staten blander sig ikke i kirkens forkyndelse, men den er med til at sikre, at de ansatte i kirken har ordentlige og regulerede forhold, og at kirkens medlemmer trygt kan henvende sig til deres sognepræst uden at risikere at falde i hænderne på sekteriske bevægelser.

Der er nogle ting, man først opdager betydningen af i det øjeblik, man må undvære dem. Sådan tror jeg, mange har det med folkekirken.

Lise-Lotte Rebel

Der er nogle ting, man først opdager betydningen af i det øjeblik, man må undvære dem. Sådan tror jeg, mange har det med folkekirken. Det kan synes så nemt i dagligdagen at undvære kirken, hvis ikke man kommer der så ofte. Men ved et barns fødsel, ved ’skelsår og alder’, ved giftermål, og – måske allermest – ved et dødsfald, da vil de fleste opdage, at uden kirken, uden de kirkeSTIFTSMAGASINET // MAJ 15

Bønnebog som bestseller Af Kåre Gade detegnet af en ligefremhed, der ofte får dem til at virke overraskende nutidige.

TIDLØSE BØNNER

Bogens oversætter Hanne Sander. Foto Kåre Gade

En bog med oversættelser af 500 år gamle, kristne bønner lyder ikke som den mest oplagte bestseller. Ikke desto mindre er ‘Det vigtige. Bønner af Martin Luther’ nu solgt i ikke færre end 14.000 eksemplarer.

Det havde hverken Forlaget Eksistensen eller bogens oversætter Hanne Sander forestillet sig, da bogen udkom i 2016. Imidlertid fik sognepræst Dorothea Glöckner fra reformationsudvalget i Helsingør Stift en god idé.

TRÆT AF ØL OG SOKKER „Dorothea syntes, vi trængte til at markere reformations­ jubilæet med noget andet end Luther-øl og Luther-­ sokker. Derfor tog hun kontakt til forlaget og fik en god pris på andet oplag af bogen, som vi så kunne tilbyde til sognene i landets stifter,“ fortæller Hanne Sander, som er pastor emeritus fra Jægersborg Sogn.

Alene i Helsingør Stift er der solgt over 5.000 ­eksemplarer af bogen, som rummer en række hidtil uoversatte bønner af Luther. Det er bønner, som er ken-

„I nogle af bønnerne bruger Luther ord og formuleringer, man ikke ville bruge i dag. Men takket være det konkrete og inderlige virker Luther ikke forældet.

Bønnerne er karakteriseret af noget tidløst eksistentielt,“ siger Hanne Sander. „For Luther er bøn og tro to sider af samme sag. I skabelsen har Gud givet mennesket et løfte om liv, lyst og salighed i overflod. Bøn er tillid til, at Gud holder sit løfte – også, når alting skrider,“ siger Hanne Sander, som håber, at bønnerne vil blive brugt til gudstjenester, andagter og meditationsgudstjenester.

Herre det mangler jeg: Du giver mig dig selv i rigt mål og overflod, men det kan jeg ikke selv på samme måde gøre over for min næste.

Det undskylder jeg over for dig og beder dig, gør mig storslået og giv mig overskud, så jeg også kan føre det ud i livet.

Det vigtige.

Bønner af Martin Luther Oversat af Hanne Sander, forord af biskop Peter Skov-Jakobsen Forlaget Eksistensen, eksistensen.dk

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // MAJ