Lyrikspor roskilde digital final by Mads Nielsen

LYRIKSPOR 2015

ROSKILDE

TAK TIL...

Lyrikspor Roskilde 2015 © Kunstnerne Udgivet under Creative Commons Licens CC-BY-NC-ND 4.0

Koncept: Mads Saxo Nielsen, Stig Bo Andersen & Ida Koefoed Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Line Højme, My Hoang, Anna Luna og Mikkel Tørper Trykt i 50 eksemplarer hos Scandinavian Book. 1. udgave, 1. oplag En særlig tak til Kim Linnet som original konceptudvikler og til Per Steenholdt for geografisk baggrundsviden. Bogen er udgivet med støtte fra Roskilde Festival, Roskilde Kommune, INSP!, kulturforeningen WoWiWo, V18 samt Urkraft.

indholdsfortegnelse

kort over roskilde

6-7

forord

deltagere

10-52

Digte & Billeder DOMKIRKEN 10 GIMLE 12 GRAFFITI GÅRDEN 14 GRÅBRØDRE KIRKEGÅRD 16 HESTETORVET 18 INSP! 20 KARA 22 KÆLLINGEHAVEN 24 LILLE GRØNNEGADE 26 LISE NØRGAARDS BÆNK 28 LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD 30

hvem er vi?

LERSKRÆNTEN 32 MUSICON 34 NETTOPARKEN 36 PIPERS HUS 38 ROARS KILDE 40 ROSKILDE HAVN 42 RØDE PORT 44 SNÆVERSTI 46 STÆNDERTORVET 48 TUNNELEN UNDER STATIONEN 50 VANDTÅRNET 52

54-55

1 16

BOSEROP SKOV

BYPARKEN

12 FOLKEPARKEN

13 DOMKIRKEN

8 18

10- - - -9 11

D E

22 T Ø S

DEN

B R E D G ADE

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 6

KÆLLINGEHAVEN VANDTÅRNET MUSICON TUNNELEN UNDER STATIONEN LERSKRÆNTEN RØDE PORT KARA DOMKIRKEN LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD

N B A N 4 J E R

A ROSKILDE ST.

S E T R A M PE L Y

. . . . . . .. . . . . . . ..

kort over roskilde V

. E J V . . K R . . . . . . 7 . . . . . ... . . . . . . E

... ... .. . . .. 2 . . . . . . . . .. . . . . ..

A M

Y B

. . . . . . Æ

10. SNÆVERSTI 11. HESTETORVET 12. PIPERS HUS 13. ROARS KILDE 14. LILLE GRØNNEGADE 15. NETTOPARKEN 16. ROSKILDE HAVN 17. INSP! 18. STÆNDERTORVET 19. GRÅBRØDRE KIRKE 20. LISE NØRGAARDS BÆNK 21. GRAFFITI GÅRDEN 22. GIMLE 7

digtere Eigil Sejer Larsen Michael Dyst Pia Boel August Falk Dines Brøndel Franciska Neel Rasmussen Nikoline Gyldenkærne Emma Furseth Halime Yilmaz Emily Rindal Anna Caroline Kristensen Ida Koefoed Nielsen Mille Redanz

fotografer Andreas Brandrup Elkjær Sarah Gunner-Svensson Johnny Kloster Yu Zhao Thor Ib Wessman Ida Dalsgaard Nicolaisen Bjarne Klarskov Aya Simone Bækhøj Schmidt Mathilde Løk Olsen Amalie Hünersen Sara Højer Reckweg Mathias Theisen

Kære læser Med dette års Lyrikspor er det tredje gang vi sender damptoget afsted og triller gennem Roskilde bys historier og fortællinger. Konceptet er stadigvæk det samme: at lade en række kunstnere mødes i et kreativt krydsfelt for at portrættere udvalgte steder i Roskilde. Stederne er valgt ud fra flere forskellige værdier, men de er alle med til at gøre Roskilde til den smukke og historiefyldte by som den er. Dette års udgivelse blander sig i samlingen af digte, sange og danse, som de seneste tre år har fortolket byen, og det er vores håb at der også næste år vil komme en ny udgivelse med nye fortolkninger af de udvalgte steder. Da vi startede Lyrikspor op i Roskilde var det med en drøm om at vise borgerne i Roskilde nye sider af deres by og af de mennesker der lever i den. Vi ønskede at se på byen med kreative øjne og finde fortællinger om gamle og nye steder i Roskilde. Med Lyrikspor ønskede vi også at skabe nye bekendtskaber på tværs af køn, alder, kultur og etnicitet gennem et krydskoncept, som blander deltagerne. Stederne er således uddelt parvis til tolv fotografer og tretten forfattere. Ved det første sted er fotografiet taget først, og teksten er derefter skrevet med fotografiet som afsæt. Ved det andet sted er teksten skrevet først, og derefter er fotografiet blevet taget med teksten som afsæt. Dette kan tydeligt aflæses i denne bog ved at se på hvilket værk der er på venstre side, som er udgangspunkt for værket på højre side. Bogen indeholder toogtyve fortolkninger af Roskilde. Hver især skabt på baggrund af byens stemning og udseende, men også på baggrund af de kreative rammer som konceptet giver og de personer der har haft kameraet eller blyanten i hånden. Drag ud i byen med bogen som kompas og vejviser, og se om du kan genopdage Roskilde, og selv være med til at sanse det lyriske spor, som ligger på kryds og tværs af vores by. God fornøjelse.

Mads Saxo Nielsen, Stig Bo Andersen & Ida Koefoed Nielsen 9

domkirken Her er en påmindelse om dengang hvor godtfolk troede på noget nu tror vi end ikke på os selv fordi vi godt ved i vores halvfulde hjerter at vi lyver hele tiden direkte, live fra livet et tilflugtssted for skamskudte landevejsriddere som mig når jeg er på randen af et uplanlagt og oplagt nervøst sammenbrud når min lønforhøjelse bare blev ved snakken når hun alligevel ikke var det noget, som jeg løb stakåndet rundt og ledte efter når de nærmeste nærmeste er nærmest fremmede når mit liv er så gennemgribende og hjerteskærende middelmådigt at jeg er nødsaget til at håbe på et inspirerende efterliv efter lukketid når mine lykkepiller bestemt ikke gør mig lykkelig og på den vis er det hverken lettere at være gal, normal eller bare dig selv i højhastighedsstafetten mellem vugge, værtshus og gravsted Når klokkerne ringer bliver vi mindet om alt det som vi godt ved i tænketanken at vi hverken når, forstår eller formår at materialisere det falder til jorden som uforløst potentiale men af jord skal det igen genopstå jord som skaber mig og skaber sig dagligdagsdrømmeri om dengang hvor døden, stagnation og dommedag var skemalagt dagligdag i dag er udødeligheden kommet for at blive og forblive din og min til evig tid og uendelig kedsommelig tosomhed, tungsind og afsindighed dig og mig og vi to pakket ind i plastik, perfektion og mental prostitution i jagten på lykke, løkken og husstandsomdelte voldtægter af følelseslivet jeg ophæver min mentale tilstedeværelse i et sammenknuget øjeblik og på én og samme tid tænker tanker og supertanker og trækker mig ud af sindet og sandheden og domkirken vinker mig farvel langvejs fra hun var glad for besøget hun vil gerne se mig igen jeg mistror mig selv men jeg tror på hende

Digt af Dines Brøndel 10

„Den store teglstenskatedral blev begyndt opført før år 1200. Den er forsynet med kapeller i forskellige arkitektoniske stilarter. Kirken har fungeret som den foretrukne gravkirke for den danske kongefamilie siden 1400-tallet. De slanke spir blev tilføjet i 1635. Kirken kom på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1995.“

foto af yu zhao 11

gimle Du må ikke partere min utopi Med realitetens slagterkniv I nat vil jeg ikke se sprækkerne i evigheden Men kun drukne i min egen fordrukkenhed Jeg vil sove mig helt hen i din favn Der hvor vintermånedernes tungsindighed ikke kan nå Du smiler lys Og stemninger mine ord ikke kan beskrive Din lugt Jeg kender den godt Som et eksil for al det fremmede I en by Hvor jeg møder blikke Uden et strejf af genkendelse Du holder på ingen dårlige minder Der som knive venter i døråbningen Parat til at støde mig Ingen gamle, aflagte følelser Der træder endeløst i vande I lydbølgerne fra dine lokalers højtalere I stedet byder du det ukendte velkommen Og lader en før så fremmede intimitet blomstre Ud af min egen anonymitet

Digt af Mille Redanz 12

„Spillested og kulturhus for unge. Indrettet i byens gamle vandværk på Helligkorsvej med privat og kommunal støtte.“

foto af mathias theisen 13

„Legalt graffitisted, tæt på Frue Kirkestræde og den nedlagte Gråbrødre Skole.“

foto af mathias theisen 14

GRAFITTI GÅRDEN I lyset fra gadelygten På en ru overflade Danner malingens streger og strejf et skrøbeligt omrids Af langstrakte silhuetter Der forsat krummer, strækker og forvilder sig Hen ad væggen Graffitiens gennemtrængende billeder Skifter form Bryder op I et hyperaktivt tempo Det er en labyrint af linjer Der bevidner en historie Som måske en dag vil gå over i historien

Digt af Mille Redanz 15

„Området har været brugt somo begravelsesplads i mange hundrede år. Hvor det nuværende kapel er opført, byggede gråbrødre-munke i 1279 en kirke. Alle bygningerne fra munkenes tid er nedrevet. Kirkegården blev byens officielle kirkegård i 1805 og udvidet og forsynet med kapel og ringmur i 1855. Her er bl.a. C. E. F. Weyse og Gustav Wied begravet.“

foto af sara højer reckweg 16

gråbrødre kirkegård Fred være med Eders støv: hvor i gruset og mulden, en glemt grav, eller tusind. sten der slibes ikke bare af hænder men af vand vind tid et glemt aftryk: her hviler støvet hvad lover hvem et liv efter en død et kors? en mor? et vindue til et andet sted? hvilket liv uden støv. fred være med støvet. her hviler hustru. her hviler rektor. her hviler et andet århundrede. og et andet århundredes hustru. støv daler, hviler, sover, dør. fred være med det. grave glemmes, bliver til støv. af støv er du kommet. fred være med det støv. et vindue ud: man forlader støvet, men til støv skal du blive: du forlader måske støvet. fred være med det.

Digt af ida koefoed nielsen 17

„De 5 meter høje krukker er udført af Peter Brandes og er en gave fra Elsebeth Stryhn, daværende indehaver af Stryhns Leverpostej, i anledning af Roskildes 1000års jubilæum afholdt i 1998. Krukkerne er dog først opsat året efter. Foruden den synlige udsmykning af krukkerne er firmaerts daværende medarbejderes navn indridset på indersiden.“

foto af ida dalsgaard nicolaisen 18

hestetorvet Geometri betyder jordmåling og er en vigtig del af matematikken Matematikken er vigtigere end vi vil indrømme Indrømme at det er matematikken og logikken, der ligger grund for tankegangen Tankegangen der fandt det vigtigt at bygge for store vaser Vaser placeret på Roskilde hestetorv Hestetorv omfavnet af byen Byen der giver os et formål og et liv Liv og død Død som i hændelse og tilstand Tilstanden som byen er bygget op omkring Omkring alle, uanset engagement, i bybilledet Bybilledet, som i virkeligheden er et fotografi du ikke kan slippe fra Fra i dag og frem vil netop dette fotografi beskrive 2015 2015 et herrens år som aldrig vil beskrives som det var Var der overhovedet noget som det er beskrevet Beskrevet og derefter blevet til Til det som ønskes af både du og jeg Jeg ønsker ikke at beskrive noget Noget som jeg i virkeligheden beskriver nu Nu er det forsent

Forsent til at gøre om, det der blev gjort Gjort foran alle som vil huske det Det de vil huske vil ikke være det som skete Skete noget overhovedet ? Over hovedet på mange mennesker bliver der gjort ting og sager Sager der skal gøres, men ikke ønskes at gøres Gøres skal en masse Masse vil der gå over hestetorvet i Roskilde Roskilde hvor der før har været mange Mange præcis magen til mig og dig Dig er set mange gange før Før var de blot ikke dig Og den kærlighed som vi finder på vejen vejen op og ned af Hestetorvet Er er bare ren matematik Matematik som ingen vil forstå Men den her gang er det anderledes Anderledes er vi to

digt af Nikoline gyldenkærne og emma furseth 19

„Privat forening, der opstod med baggrund i aktiviteter på Gimle og Musicon. Fungerer som paraplyorganisation for kulturelle og musiske initiativer. INSP er også en virksomhed og har lokaler på det tidligere Andelssvineslagteri fra 1895 på Køgevej 4-6. Her findes økologisk spisested, folkekøkken, værksteder og mødelokaler. INSP har kommunal opbakning og bredt samarbejde med musiske miljøer.“

foto af amalie Hünersen 20

INSP! INSP, inspiration Kreativismens åndehul Kreativisterne holder væggene I selv orkan og tsunami Betales kun med ungdommelig genlyd Genlyden er nærende, uanset vejr Jeg vil være ungdommelig genlyd Deltage i alle tiltag Jeg vil inspirere dem der inspirerede mig og de vil inspirere mig igen Kreativisterne som aktivisterne Fortæller, drager og lokker med det kreative paradis hvor mennesker, mad og mening mødes Potentiel ungdommelig genlyd og jeg bliver nysgerrige på rummet til vor utæmmede tankespind Invitationerne til paradis kastes ud Og som forsøg på at få fat på en Gejler vi hinanden op Og selvom kreativisterne holder væggene således de kan rumme alle smelter invitationen mellem fingrene I mine hænder forbliver en stump, i andres alt, i nogles intet. Bygningens vægge, sprængfyldt med farver Jeg lader mig ikke farve, er farvet i forvejen Knugende om stumpen i min hånd Måske er jeg ikke farvet nok Måske kan jeg ikke farves mere Jeg vil inspirere også dem der inspirerede Blive inspireret, igen Men stumpen er reserveret Og mit tankespind skrøbeligt Frygter at være for tam Indenfor væggene venter kun inspirationen Men vi lader mig ikke Komme ind

digt af Anna caroline kristensen 21

„Kraftvarmeanlæg, tegnet af Eric Van Egeraat, sat i drift 2013 og officielt indviet 2014.“

foto af yu zhao 22

kara Indespærret bag gitter og hegn med gråvejr for livstid sidder jeg og venter på at du fylder mig med alle de ting som dit liv ikke kan bære at indeholde eller som du ikke kan være bekendt at holde af så du kan begrave dig selv i nye nuancerede facader med brug af hele farvepaletten som afspejler din personlige, pålideligt plagierede personage som emmer af maskebal og nederdrægtighed indtil du er fuldendt, lunefuld og fuldbyrdet endegyldig og ligegyldig med postkort-Disney-Morten-Korch-familien intakt komplet med plastik og posttraumatisk stres indtil vi alle sammen ligner reklamesøjler på strøget en middelhavsvarm fredag mellem caffe latte og late night stands på den vis er vi alle sammen brugte brugere, misbrugere og forvirrede forbrugere til rådighed og forrædderi for hinanden i vores brug-og-kig-væk eksistens i håbet om at vores liv en dag ser levende ud

digt af dines brøndel 23

„Lille uplejet næs der stikker ud i fjorden vest for Roskilde havn. Har form som en spids kvindehage, men navnet udspringer af at der tidligere blev fanget ›ålekvabber‹, også kaldt ›ålekællinger‹. Kællingehaven er en del af Skjoldungestien.“

foto af andreas brandrup elkjær 24

kællingehaven En afsides krog bag Roskilde havn, En hinsides tilstedeværelse frit revet fra tiden, hvor nationalitetsfrie mennesker åbner deres favn. I havets bølger du er døbt kællingehaven, men af sømændenes sind, du er døbt i kærligheden. Du er det sidste syn fra de ud sejlendes agterstavn. Blot smiler du en brise, betryggende brise. Selv indgår du aldrig, men du er mødestedet for historien, fra østen, fra vesten, du er et centrum for den fortalte verden, ej afbryder du, ej fravælger du, når søfarende starter en fortællen. Blot smiler du en brise, betryggende brise. Vi synger en vise, sømandens vise. Når havet er roligt som inderst i sjælen, Når de 7 giganter er gemt under stemningen, Når Roskilde havn er hele verdenen, Da lyder fortællingerne eventyrligere end anden. Vi synger en vise, sømandens vise. Hos dig hersker altid en ro i horisonten, Matrosen nedlagt ankeret, naturen ligeså stormen, hos dig gamle fjender kan fremfinde freden, her sømændenes sjæle ej frygter døden, her havets magt lader dem være foruden. hos dig bølgen blot – nyder dem smile.

digt af eigil sejer larsen 25

„Det mest populære udflugtsmål i Boserup skov i mere end 150 år, hvorfra der er udsigt over Ringøen og Kattingevig.“

foto af johnny kloster 26

lerskrænten Red mig fra november Min aprilnatur Jeg har siddet længe nok i overtøj Bag lås og lange bukser Bag slå og striktrøje Som novembers straffefange Har jeg skrevet mine forårsdrømme I leren med blokbogstaver og støtteben April Slip mig fri i din utilregnelige vildskab Dit lune bæst Dit farverige delirium Kom og red mig April Fjern muren bygget af halstørklæder Og kjoler der ikke er lårkorte Lad mig nyde den verden du kan blive April Jeg savner dig Og de følelsesenge du tager med Placerer mig i Skyld mig tilbage til naturen I en lind strøm af dårlig vin Lad mig svæve på kærlige luftstrømme Fjern mit NetFlix-behov Og giv mig lidt D-vitamin Et par sommerbrune ben at følges med Et sted at cykle hen April Jeg ved at du kan Du gør det hvert år Som et euforisk solur Strør du om dig med dopamin og gode minder Lad mig slippe væk fra novembers greb af slud Og bare nyde solen fra min plads her på skrænten

digt af august falk 27

lille grønnegade Højre fod venstre fod højre fod venstre fod…. Jeg går stille ind i gaden, ydmygt og med dyb respekt for dens fortid Jeg mærker, hvordan jeg træder ind i en anden verden, hvor blot et stenkast derfra, fortsætter det travle liv Jeg drages altid af denne charmetrold, tænker hvem der mon har leget her? Det lille barn, der ikke kunne få nok af legen, og som glemte tiden og pligterne hjemme… lige indtil far kom og mor kaldte Jeg vælger altid at gå med sneglefart igennem Lille Grønnegade, smile til de børnene. Mor der med sved på panden laver aftensmad med den lille på siden, som ind imellem får et glimt af de store, der leger udenfor, lige indtil mor vender sig. Ruderne følger min mindste bevægelse med deres små øjne, Jeg sagtner farten lidt mere, driller dem lidt, men de sørger for at føre mig blidt og sikkert igennem. Og jeg kommer ud på den anden side Idet jeg kaster et blik tilbage til den nu tomme gade, lykkelig over endnu en oplevelse Lille Grønnegade har givet mig, kaster jeg nu bolden til dig: Hvis du vil gå igennem Lille Grønnegade en dag, så: vælg en sommerdag når solen bager ned over Lille Grønnegades tage vælg en vinterdag, men kun hvis sneen går dig til anklerne vælg en efterårsdag så du kan se bladene suse igennem den beskedne gade eller vælg en forårsdag…

digt af halime yilmaz 28

„Et lille smalt stræde der går fra Grønnegade til Jernbanegade. Optræder første gang på bykort i 1859. Præget af ældre lav bebyggelse.“

foto af bjarne klarskov

Lise Nørgaards bænk Hvad jeg godt vil sige dig er at du sidder her med mig, vi er alene. man er aldrig alene på gågaden, men i dag er vi alligevel. en anden art. sten. kyndige hænder foldet, vi er klar på hvem der måtte sætte sig hos os, vi er: rolige. urokkelige. du mere fast i blikket end jeg. du siger: det er nødvendigt med fri abort du siger: det er nødvendigt med seksualoplysning og prævention du siger: det koster penge at tjene penge du siger: mine gamle venner er døde du siger: min datter siger at alle mors kærester er under halvtreds vi sidder sammen på bænken, et liv imellem os, en bænk under os. det er nat, gadelygter, hvor er dine øjne, lise, hvor er dine øjne stålsatte. du er ikke kun en pige, jeg lover det. vi er alene på bænken: flittige, vågne, klar. jeg har fundet dig, du findes, også i sten, også i skikkelse, også i drømme. vi sidder her sammen, i kold nat, vores kolde fingre, vi ser køligt på husfacaderne, vi er kølige og smilende under en usynlig måne. vi er urokkelige, men jeg går snart hjem og er alene, mens du længe vil sidde her og hilse nye besøgende velkommen, urokkeligt, smilende, køligt, roligt, jeg vil forsvinde og du vil blive, det er retfærdigt. jeg ønsker dig en god nat, lise. jeg ønsker dig en rolig nat.

digt af ida koefoed nielsen 30

„Granitbænk med statue af Lise Nørgaard, opstillet på hjørnet af Sankt Olsgade og Algade i 2010. Udført af Mette Agerbæk som hyldest til forfatteren, der er født og opvokset i Roskilde.“

foto af sara højer reckweg 31

„Firmaet blev grundlagt i 1892 i en ældre købmandsgård i Ringstedgade og lukkede i 1979. Siden 1982, hvor Roskilde Museum overtog bygningerne, har butikken fungeret som museumsbutik, med udseende og varelager som i 1920’erne.“

foto af thor ib wessman 32

lützhøfts købmandsgård De små drenge har skudt med maskinpistoler Ud over det hele flyder de skinnende patroner Et affaldsprodukt af en tragedie som jorden modvilligt optog Hønsefødderne er blevet grå af den kunstige jord, og hanerne galer om kap bag deres fængsel Konstante vækkelser fra de galende struber Dagdrømmene eksploderer en efter en, og efterlader små skår i alle potteplanterne De indtrængene kravler ind gennem tøndernes huller og signalet er forsvundet Silhuetter af kvinder iført flagrende kjoler, kaster sig fra arm til arm Dansen i den snævre kvadratiske balsal gentager sig selv Dampskyer opstiger fra de omdrejende hoveder og alle brosten sætter i brænd Randene vand kreerer floder mellem fregnerne, men salte tårer tørrer bare ud i ørkenen En manglende afstand udvisker luften mellem dansernes læber troskyldigheden omfavner de ukendte Roser malet gyldne af den æstetiske aftensol kravler op ad murerne og omfavner huset som et isolerende gitter af torne De flagrende skygger skaber et forførende dukketeater, der faretruende puster tønderne omkuld og de ubudne gæster farer hastigt af sted mod virkelighedens veje

digt af franciska neel rasmussen 33

musicon Solbeskinnet forfald Genopbygning i skyggen Ungdommens kilde Sidder fast i beton Spraymalet Som cykelkunst

Frosne fingerspidser i fingerløse vanter frie pilfingre Rører ved nye minder Forurenet Hukommelsessvigt

skorstenens plettede finger peger direkte op i foråret som om den prøver at kradse i en tid hvor den var mere end et aflangt stykke glemsel i provinsbyens støvede udkant

Udsigt til den iskolde Turkise himmel ih Du milde når solen skinner ind i foråret ind i panden, ind i forstanden kan du se igennem hjulene på hele dette sammensatte maskineri

Sæt ord på nu Graffiti Markerer hvem der kommer her Jeg sætter fodspor her og der Tilbage op ad skråningen

gemt væk bag hegnet en snoet optur mod rådne døre til fortidens beskidte melodier

Den gamle fabrik Har et kæmpe hul Turkise skorsten Sværter produktionen ind i himlen Vi producerer voksenminder på jagt Efter Barnlige lig Børn Lige børn leger bedst vovehalse Cykelkunst uden hænder

der er stemmer i revnerne men jeg forstår ikke hvad de siger

Ungdommens kilde Sidder fast I beton Solbeskinnet forfald set gennem turkise cykler rustne fabrikker producerer minder om BMX-barndom blandt vintergækker og forurenet grus Tiden gnaver huller i hverdagen prikker til det gamle mørke med forårets kølige lys gnaver det ukendte frem af kantede huller kaster skyggerne over skulderen og venter

Ta’ den rustne skorstenstrappe op til det ukendte. Hvis du tør

digt af michael dyst og pia boel 34

„Ny bydel i Roskilde under stadig udvikling, etableret på areal købt af betonvarefabrik i 2003 og stadig præget af nogle af de gamle bygninger og haller. Indeholder i dag ungdomsboliger, teknisk skole, skaterbane, Festival-sekretariat og det kommende Rockmuseum. Området har også kunstgalleri og danner rammen om mange musiske aktiviteter.“

foto af sarah gunner-svensson

„Et lille grønt anlæg med bænke ved gavlen af Algade 29 og den gamle klosterforvalterbolig fra 1901. Fik hurtigt i folkemunde navnet Netto parken, efter den nærmeste butik hvor man kunne købe øl. Navnet bruges nu også af pressen og kommunale medarbejdere.“

foto af aya simone bækhøj schmidt og mathilde løk olsen 36

Nettoparken jeg sætter mig ned prøver at tage fat i din hånd klemme min håndflade mod din og lukke mine fingre om dine men du farer rundt er ikke til at stoppe jeg prøver sådan at gribe ud efter dig men det er som om at du langsomt forsvinder og du siger en masse som jeg ikke får fat i nævner navne jeg ikke kender jeg sidder og du danser og du svinger dit lange hår skal vi ikke danse siger du og jeg siger hvorfor er vi egentlig her du siger at du godt kan lide at være her og jeg bliver bekymret prøver at fange dit flagrende blik og du griner bare kom lad os danse

digt af emily rindal 37

pibers hus Hvis jeg lige må bruge et øjeblik på at lade mit hjerte vælte ud så vil jeg godt have lov at sige at jeg ikke vil konfirmeres igen. Jeg vil ikke konfirmeres igen Nærmere har jeg lyst til at trække mine bukser ned og vise mine bare baller til alle deltagende Både til faster Karina og Kusine Caroline Jeg vil ikke konfirmeres igen Bordet er dækket op Det er dækket op præcis som mor har ønsket det Men ikke kun som mor har ønsket det Selvfølgelig også som jeg har ønsket det Jeg vil ikke konfirmeres igen. Farvetemaet blev taget i en fællesbeslutning over spisebordet Lilla og grøn Servietter, duge, invitationer, ja selv min mors kjole Nu hader jeg lilla og grøn Jeg vil ikke konfirmeres igen Med tilpas meget engagement er sange blevet skrevet Med melodier som i en kælder sort som kul Teksten er genkendelig Måske fordi det er den samme som den min veninde fik foræret sidste søndag Jeg vil ikke konfirmeres igen Min kjole fik jeg selv lov at bestemme selvom den billige fra H&M -dén jeg egentlige gerne ville haveikke var sympatisk nok Jeg vil ikke konfirmeres igen Og pibershus er blevet lejet i virkeligheden 3 år forrinden mest af alt fordi der her holdes masser af konfirmationer helt magen til min egen Jeg vil ikke konfirmeres igen

digt af nikoline gyldenkærne og emma furseth 38

„Navnet på en restaurant bygget i Byparken kort efter denne blev offentlig park i 1915. Hed i en årrække ›Byparksrestauranten‹. Fik for få år siden nyt navn i forbindelse med ejerskifte. Området hvor Byparken ligger har tidligere haft navnet ›Pipers Vænge‹. Piper var ejer af jorden omkring år 1400, men er ellers ikke kendt.“

foto af ida dalsgaard nicolaisen

“Denne kilde er beliggende i en privat have på Frederiksborgvej nr. 7. På det ældste kort af Roskilde, ›Resen 1677‹, er kilden også angivet, men her med navnet ›Roes Kilde‹, der understreger sammenhængen mellem denne kilde og byens navn.„

foto af bjarne klarskov

Roars Kilde Du er min muse i livet med dig komponerer jeg livets sang og vinder den evige kamp mod dets finurligheder, spidsfindigheder… Du er kilden til mit liv selv når det smerter allermest den altopslugende smerte herfra og til himlen Du er min lykke i livet den ubeskrivelige følelse der, som vandet fra en kilde, ufortrødent pibler frem Så bruser livet da af glæde og lykken vil ingen ende få glæden i dine øjne kan få mig op det højeste bjerg Vær mit stolte barn, der bravt kæmper sig frem giver plads, ser, føler for og med, ser op, kigger ned, træder til side hjælper frem, går med, følger med, holder.. alt imens du husker dig selv

digt af halime yilmaz 41

Roskilde havn Noget der måske vil falde sammen når jeg kigger væk eller måske vil stå der til langt efter min tid noget usikkert jeg er usikker på det her sted jeg føler mig ikke tilpas bundet til dårlige minder og tabte isvafler jeg tror ikke at jeg ser lige så skuffet ud som alle de andre besøgende skuffelse på to ben ville jeg sige hvis du bedte mig beskrive dem i skulle være kommet her om sommeren har jeg lyst til at råbe men jeg råber ingenting alting råber til mig skiltene med blokbokstaver der skriger mig op i ansigtet KUN ADGANG FOR BESØGENDE MED BILLET ikke at jeg har tænkt mig at købe en billet for jeg har ikke tænkt mig at blive her længere end højst nødvendigt alting ser halvfærdigt ud og jeg kan ikke gennemskue om det er meningen eller det bare er halvfærdigt i burde virkelig være kommet om sommeren der ser det hele ikke så halvfærdigt ud

digt af emily rindal

„Museumsøen ved Roskilde Havn er en kunstig ø, skabt via udgravning og opfyldning for at give plads for Vikingeskibsmuseets aktiviteter i 1997.“

foto af aya simone bækhøj schmidt og mathilde løk olsen 43

røde port Oh store stygge stensamling Roskildes Rødhætte Med kurven fuld af liv Bærer du mig i din bug Oh min bastion af beton Badet i liv og trefarvet lys undskylder jeg min generations Destruktion af din æstetiske grimhed Oh min branderts beskytter Du gør du mig gadeanonym Som en giftflue blandt gøglere Som en plet blandt personligheder

digt af august falk 44

„Jernbanebro der fører togene over Københavnsvej/Algade. Den første jernbanebro på stedet stod færdig i 1846, året før jernbaneforbindelsen fra København til Roskilde blev åbnet. Den nuværende bro er fra 1936. Navnet ”Røde Port” stammer fra middelalderen, hvor der tidligere har ligget en byport opført i røde teglsten, dog væsentligt længere mod øst.“

foto af johnny kloster 45

snæversti Oppustelige måner der svæver under den rasende himmel vi må tage vores anonymitet i hånden og vandre i mørket kun i den ene side og i den anden side Hvis den skygge du kaster sætter sine spor, borer dine sålers fodaftryk sig ned igennem brostenenes overflade. En gennemgang af alverdens krummede tæer stoppet i glas, muret inde i murerne. Hungrende efter opmærksomhed, hvisker de små livshistorier ude igennem sprækkerne. De tiltrækker så mange uvidende ører som de kan. Forhekser tusind trommehinder i forsøget. Ørerne vender på vrangen og kaster historierne op. DU SKAL GÅ PÆNT DU SKAL GÅ PÆNT Akrobatiske øjenvidner overvåger dig fra oven. De filmer med gamle videokamerarer der kan spoles tilbage i tiden. Alle ansigterne er i ekstase. Stimler sammen under det usynlige tag og venter på at himlen klasker sammen over dem, så de kan druknes af hele universet på samme tid. Solen udviser sin foragt, ved at begå et kynisk selvmord midt på dagen. Der driver varme ned ad murerne. Orange flyder i enorme mængder ned over ansigterne og efterlader spor under ørerne og læberne. Murstenene bytter plads og festlighederne bliver sat i gang. Ansigterne bliver kastet rundt mellem murerne i en intensiv hastighed der kun lige lader dem berøre overfladerne. Som i en langsom lukketid, bliver deres lys og krop forenet i en skygge der strækker sig længere og længere. Ude af stand til at stoppe glemmer de alt om tvillingerne der kaster majestætiske skygger over byen.

digt af franciska neel rasmussen 46

„Et meget smalt middelalderligt stræde fra Algade til Læderstrædet. Findes på de ældste bykort.“

foto af thor ib wessman 47

stændertorvet Torvet skal have Et ansigtsløft Hver sten glattes ud Hver fuge rettes op Håndværkerne står klar med kniven

Slidt af børnefamilier Bærende på BR-poser Travlt truende Deres tarvelige barn Som er på tværs

Jeg er utålmodig Det har stået på så længe Først var det hagen Så var det næsen Så skulle kæben trækkes stærkere op

Af kærestepar Kyssende, kantende Sig igennem masserne Kun med øjne for Hinanden

Hvornår er det nok Stopper det aldrig Mer mer mer Når man først er begyndt

Demokratiets ånd påkøres Igen og igen Af den samme gravko Fjerner brutalt folkets fodspor Fornyer og forbedrer

Det stakkels torv Alle de gamle minder Slettes Skæres væk af de sultne kirurger Flår huden af I neongul vest Med hjelm på hovedet Og spade i hånden Fortidens stænderforsamling Spøger som den Grå Dame Der går igen Og går i et Med Vinterkulden Men torvet var slidt Af de morgentrætte mennesker På vej mandag morgen Maskeret af tørklæder Trukket op til tuden

Torvet må lide for skønheden Mens alle går uden om krateret Af det der engang var et torv Hvad ofrer vi Hvad får vi Det var ikke grimt Før nogen sagde det var det Blodet flyder Man må lide for skønheden Torvet skal have et ansigtsløft

digt af anna caroline kristensen

„Byens store centrale torv med udsigt til Domkirken, skabt ved nedrivning af Torvekarreen i 1908. Den vestlige del af torvet havde i mange år navnet Rådhustorvet, da byens rådhus, nu Byens Hus, ligger ved torvet. Navnet Stændertorvet henviser til Stænderforsamlingerne 1835-1849 der blev afholdt på Palæet, til at omfatte hele torvet i 1956.“

foto af amalie hünersen

„Går fra Jernbanegade tæt ved Hersegade til Køgevej. Er den vigtigste forbindelse mellem Roskilde bymidte og området syd for banen. Tunnelen er gravet i 1956, til erstatning for ›Luftbroen‹, og giver adgang til stationens perroner.“

foto af sarah gunner-svensson 50

tunnelen under roskilde station Er du klar til harmonika-psykosen ny by ny station om turen går op eller ned af trapperne kan du undvære lidt penge til en hjemløs samme lyd i dit hoved indvendige metalblades vibrationer sat i gang af et lufttryk Tag en dyb indånding af pis endnu en tur gennem endnu en tunnel brænder lyset i begge ender fest og glade brudstykker af din hverdag stive fnis rungende ekko af rå latter udefinerbar kamp flugt reaktion Nye indputs udefinerbar splat på fliserne ligner dit badeværelse alles badeværelse at pisse på mi casa es su casa eksil We Are free erklærer metro expressen hjemløse fjernes skod lort kvadratisk, praktisk, god

Lyset brænder i begge ender tænder og går ud gennem endnu en tunnel blinker lampen brænder tampen brænder alle veje fører til endestationen hvor skal vi hen du? Brudstykker af hverdag limet sammen af harmonikaens monotont kværnende turiststøj der er travlhed i revnerne og lys i begge ender pletter og snavs og hej hej, og davs og nu skal vi videre

Det summer af støvletramp af stolte krigere og fnisende teenagepiger på vej til kamp i sol og blæst, i røg og damp slæbende fødder mens tiden bløder en revne eller to hvor utugt og ukrudt begynder at gro Det flyder med mennesker det flyder med ord fra flise til flise fra spor til spor de løber, de går dag efter dag, år efter år efter det de vil have og det de ikke når

Langs kvadratisk uendelighed er der ingen der ved hvad det hele skal ende med fest og hurra lid og død og ånd og kød er der vi skal hen og der vi kommer fra De rene brikker plettes af myldrende mennesker ulækre laster bræk og blod og hastigt ridsede tegn ingen forstod Ord til en sang vi alle synger selv om ingen af os ved hvordan det lyder her, hvor alting flyder

digt af michael dyst og pia boel 51

vandtårnet Vandtårn, vandtårn, du træ af vores kundskaber. I en skov af beton, du står så alene. Har du altid været grå, eller deler vi en vinter? Med en krone som din, du må have rødder så stærke. Hvordan har du groet dem? Vis mig dine minder. Din storhedstid er visnet, hvorfor står du dog stadig? Hvor lang tid vil du vente? Du har jo haft din sommer. Du kunne jo hvile. Hvorfor være så stædig? Immobiliserede du står og jeg sidder. Jeg ser op på dig, du ser langt over mig. Vores tilstedeværelse bløder. – Tror du vi finder en vej? – En vej til en ny sommer, hvor livet er varmer’? Vent du nu her, mens jeg rejser hvor verden bleg. Leder alle de steder jeg før har kigget, jeg sejler. Har ledt alle steder, østen til vesten. Ledt alle steder, – undtaget i morgen. Hvorfor sagde du intet? Du har jo fundet din vej. Tiden fører os, først nu forstår jeg dig. For tiden vil vise os, hvor vi hører til.

digt af eigil sejer larsen 52

„Opført i 1960, med restaurant på ›toppen‹ og svømmehal under vandbeholderen.“

foto af andreas brandrup elkjær 53

hvem er vi? Lyrikspor består af de tre frivillige Mads Saxo Nielsen, Stig Bo Andersen og Ida Koefoed Nielsen. Mads er projektpioner, social vært på INSP! - og 3.g’er på Roskilde Gymnasium. Ham og Stig mødte hinanden på Ollerup Efterskole og har været venner lige siden. Mads og Stig var med til at lave Lyrikspor i Svendborg i 2012, og tog så konceptet med til Roskilde i 2013. Mads elsker at bringe forskellige mennesker sammen om fælles projekter, og fungerer som projektleder i Lyrikspor. Stig er med til at lave arrangementer i World Wide Words, går i 3.g på Roskilde Gymnasium, og spiller i bandet Bruise Cruise. Stig er vild med litteratur, især de mundtlige genrer, og er desuden budgetansvarlig i Lyrikspor. Ida blev hvervet i 2015, efter både Mads og Stig havde medvirket i hendes julekalender. Hun er ved at tage sin kandidat i filosofi og dansk litteratur på Roskilde Universitet, men har også engang været 3.g’er på Roskilde Gymnasium. Ida er også vild med litteratur, især samtidslyrik, og har stået for udgivelsen af denne bog. Man kan også sige det kort og godt: Mads havde skæg og har briller, Stig har skæg og ingen briller, og Ida har aldrig haft hverken skæg eller briller. Vi håber alle tre at både deltagere og Roskilde by har haft glæde af Lyrikspor igen i år – og vi glæder os allerede til at se hvordan Lyrikspor 2016 kommer til at se ud!