Mejeriingeniørerne gennemgik 100-års uddannelse

Fhv. adjungeret professor, Børge K. Mortensen, troede ikke, han atter skulle på talerstolen i et fyldt auditorium, men det kom han. Dagen blev foreviget med en række billeder, som alle kan ses på www.maelkeritidende.dk/galleri

100-års jubilæet for mejeriingeniøruddannelsen blev fejret i forbindelse med Mejeringeniørdagen. KU Science og Dansk Mejeriingeniør Forening var arrangører med opbakning fra Mejeriforeningen og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, som bidrog med buffet og et velassorteret ostebord til den efterfølgende reception. I omegnen af 150 havde sikret sig billet til arrangementet.

Anna Haldrup, institutleder for KU Food, var vært for dagens program, og med de seks indbudte talere blev uddannelsen grundig gennemgået – både med et historisk perspektiv samt med et kig ud i fremtiden. Alle var enige om, at Danmark råder over en akademisk uddannelse, som er i international særklasse, og som har formået at udvikle sig i en international retning.

Det var derfor en stolt og tilfreds prodekan for Science, Københavns Universitet, i form af Grete Bertelsen, der i sin tale startede helt tilbage i 1773 med veterinæruddannelsen på Christianshavn. Dermed var der allerede lagt adskillige grundsten for landbrugs- og fødevareuddannelser, da mejeriingeniøruddannelsen blev etableret i 1921 – i øvrigt det samme år, som Nils Bohr Instituttet blev grundlagt. Siden er der uddannet ca. 1000 mejeriingeniører, hvoraf de 600 har dimitteret siden 1980.

Mønsteruddannelse i udvikling

Grete Bertelsen havde særlig fokus på udviklingen de seneste 30 år, hvor hun selv har haft forskellige tilknytninger til uddannelsen. En periode, hvor uddannelsen er udviklet i flere sammenhænge.

- I begyndelsen af 90’erne blev fødevareforskningen styrket i væsentlig grad med KVL Center for Fødevareforskning og Institut for Mejeriforskning, og vi fik adskillige millioner til fødevareforskning i samarbejde med fødevareerhvervet. Det har betydet, at uddannelsen i dag er betydeligt mere forskningsbaseret, end den var for 30 år siden, sagde Grete Bertelsen. - Også 2005 var et skelsættende år med overgang til engelsksproget undervisning. Det har betydet, at vi har kunnet rekruttere de bedste studerende fra hele verdenen, og samtidigt har vi haft mulighed for at rekruttere internationale undervisere. Det er også en stor styrke. Samme år indviede vi i øvrigt også Levnedsmiddelhuset med mejeripilotanlæg, hvilket har givet et levende studiemiljø, lød det.

Grete Bertelsen roste også de studerende for at ligge i top i forhold til de øvrige uddannelser på SCIENCE.

Prodekan for Science, Grete Bertelsen, er stolt over mejeriingeniøruddannelsens position som en af instituttets flagskibe.

Marmorhallen var perfekt ramme til buffet og networking.

- Der er kun 5 pct. frafald på kandidatuddannelsen, hvilket er halvt så meget som gennemsnittet; mejeriingeniørstuderende scorer 52 ECTS-point årligt, hvor gennemsnittet er 45. Og så har de rekord i andelen af specialer, som er skrevet i samarbejde med eksterne virksomheder, hvilket gælder tre ud af fire, hvor de øvrige studieretninger opererer med én ud af fire. Og så er der i øvrigt en hel lige kønsfordeling på 50-50, hvilket alt sammen er med til at gøre uddannelsen til en mønsteruddannelse, lød det.

Praktikken er afgørende

De øvrige fem talere fortsatte i samme spor, idet ikke mindst praktikordningen igen og igen blev fremhævet som helt afgørende for uddannelsen.

Børge Mortensen, fhv. adjungeret professor (på foto), startede på uddannelsen i 1962. Dengang var mejeristuddannelsen et krav for optagelse, hvilket først blev afskaffet i 1971, hvor praktikordningen så til gengæld blev indført for de studenter, som altså ikke havde haft fingrene i et ostekar. - Jeg har altid tænkt, at min mejeristuddannelse var en styrke og husker bl.a. mine første forhandlinger i International Dairy Federation vedrørende smørrets konsistens, hvor jeg som helt nyuddannet kunne konstatere, at jeg var den eneste blandt de velanskrevne eksperter, der havde arbejdet med smør i industriel skala. Det var en kæmpefordel, som gav mig mod på at blande mig i IDF’s drøftelser. Og siden har jeg så blandet mig i lidt af hvert, lød det fra talerstolen.

Den hvid mafia

Efterfølgende tog Lars Dalsgaard, formand for Mejerikontaktudvalget, over. Han konstaterede tilfreds, at man er lykkedes med at øge tilgangen til studiet, så man i dag kan levere det nødvendige antal til industrien. Han bemærkede også en vis misundelse på uddannelsen i omgivelserne. - Nogen kalder os den 'hvide mafia', som vel er udtryk for det stærke sammenhold og fællesskab, vi har. Mit hold fra 1983 mødes eksempelvis hvert eneste år. Men i øvrigt håber jeg da ikke, at vi er alt for lukkede, sagde han, idet han også pointerede vigtigheden af internationalt samarbejde og tilgang til uddannelsen.

Ros til samarbejdet

Så var det Jens Termansen, formand for Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen, som særligt roste samarbejdet mellem institut, de studerende og industrien.

Martin Holst Petersen, formand for Dansk Mejeriingeniør Forening roste også samarbejdet, idet han også havde en særlig lykønskning fra DMF i form af en mindeplatte til dagen, som Anne-Sofi Christiansen overrakte.

Endelig sluttede Laura Enøe Ternstrøm, formand for de studerendes Dairy Forum, dagens talere af med ros til alle parter, hvor man har en fantastisk tradition for at inddrage de studerende i mange beslutninger.

På vegne af DMF overrakte Anne-Sofi Christiansen en jubilæumsplatte, som var fremstillet til dagen med mælk og ostesymboler – til Anna Haldrup, institutleder på KU Science.