7 minute read

Korte nyheder

Next Article
Naomi Osaka

Naomi Osaka

SIGSGAARD FIK HUL PÅ BYLDEN

Efter 3 forgæves forsøg på at kvalificere sig til hovedturnering i M15 lykkedes det omsider for Christian Sigsgaard at sætte sit første ATP rangliste-point på kontoen

Advertisement

Udbuddet af turneringer ved ITF Men’s World Tennis Tour har under corona-pandemien været begrænset i en grad, så det har været ekstra svært at komme ind i turneringerne for spillere, der ikke i forvejen har en ATP-rangering. Christian fik dog mulighed for at være med i kvalifikationen til M15 turneringen Sibenik Open i Kroatien. Christian opnåede 3 flotte sejre i kvalifikationen men det giver dog ikke point til ATP-ranglisten, da det kræver mindst 1 sejr i hovedturneringen af få et enkelt point, og den opgave løste Christian så efterfølgende da han med stor overbevisning besejrede den 22-årige franskmand Ugo Blanchet med 6-2 6-0. I næste kamp mødte danskeren så østrigske Pichler, og her tabte Christian med 2-6 5-7 Selvom Sigs derved måtte nøjes med et enkelt point til ranglisten, kan det få stor betydning for hans fortsatte bestræbelser på at gøre sig gældende på ITF Men’s World Tennis Tour, både fordi de 4 sejre uden tvivl betyder meget for selvtilliden, og der bliver desuden væsentlig større muligheder for at få adgang til fremtidige turneringer, når Sigs figurerer på ATP-ranglisten, idet alle med en ATP-rangering som minimum er sikret deltagelse i kvalifikationen til langt de fleste M15-turneringer.

FØRSTE TITEL TIL OLGA HELMI

21-årige Olga Helmi har ihærdigt forsøgt at spille sig til WTA-point ved de turneringer som spilles under Magic Tours, og som afvikles i Tunesien. Og i den seneste turnering lykkedes det så Olga at indtage toppladsen på vinderpodiet, idet hun i finalen besejrede japanske Ayumi Koshiishi med de klare cifre 6-3, 6-2, og derved sikrede hun sig karrierens første professionelle titel.

FREDERIK MED NY MAKKER I WIMBLEDON

Frederik Løchte Nielsen har ny makker ved sin side når årets Wimbledonturnering går i gang. Og det bliver med kroatiske Franco Skugor at Frederik skal prøve at genvinde den titel som alle drømmer om. I 2012 lykkedes det Frederik sammen med englænderen Jonathan Marray at vinde herredouble-rækken. Det bliver Frederiks niende Wimbledonturnering.

SOFIA VANDT UTR-TURNERINGEN PÅ B93

Sofia Samavati fra Holte vandt den første UTR-turnering for kvinder på dansk grund, og kunne med stort smil modtage blomster og en præmiecheck på ca. 20.000 kr. Finalen var et rent dansk opgør mellem Sofia og Johanne Svendsen fra HRT, og efter at have tabt første sæt stort, så fik Sofia vendt kampen og vandt med 0-6 7-5 6-1

ANDEN RUNDE BLEV ENDESTATION FOR JOHANNE

Der var dansk deltagelse i Junior Roland Garros turneringen; 17-årige Johanne Svendsen, lagde ud med at vinde over russiske Maria Sholokhova 6-4 4-6 6-4, kampen varede 2,5 timer. I anden runde stod Johanne overfor tyske Mara Guth, og efter et jævnbyrdigt første sæt, så tabte danskeren 5-7 0-6. Johanne var i Paris med Leschly Tennis Foundation, der er ansvarlig for det unge talents karriere. For blot et halvt år siden rangerede Johanne som nr. 376 i verden for juniorer – nu er hun blandt de 50 bedste.

ERIC VANSHELBOIM VINDER ÅRETS TREDJE TITEL

19-årige Eric Vanshelboim som har fået sin tennisopvækst på KB, er ukrainsk statsborger og spiller derfor under ukrainsk flag i de internationale turneringer. Og her gør han det aldeles fremragende. Alene i år har Eric vundet tre 15.000 dollars turneringer, og nået semifinalen i to andre. Senest vandt Eric titlen i Brcko Open 2021 i BosnienHerzegovina, hvor han besejrede sin finske doublemakker Virtanen 6-3 6-7 6-0

Z & MATCH

Babolat Pure Drive Vejl. 2.100, - nu kun 795, (2 stk 1.495, -) Power, stabilitet & feel (begrænset antal)

Babolat Drive G115 Vejl. 2.000, - nu kun 995, (2 stk 1.695, -) Letvægt, power & comfort

Wilson Ultra 105 Spin Vejl. 2.100, - nu kun 1.295, (2 stk 1.995, -) Megaspin effekt, stort sweetspot & power

Wilson Pro Staff 100 Tilbud 995, - (2 stk 1.695, -) Kontrol, komfort & stabilitet

Wilson Kaos tennis/padelsko Tilbud 995, Let, stabil & stødabsorberende Adidas Stella McCartney Boost. Kr. 1.295, Mega stødabsorberende topmodel med fantastisk pasform.

Babolat Air Veron kr. 1.595, Let, hurtig & spin Adidas V700 kr. 995, Soft performance, stabil med power

Babolat Reflex. Kr. 695, Allround, comfort, carbonframe

NADAL BESEJREDE DJOKO OG VANDT SIN 10. TITEL I ROM

Når det kommer til grusunderlaget, så er han en sand mester; Rafael Nadal vandt sin 10. titel i Rom da han i finalen triunferede mod Novak Djokovic med cifrene 7-5, 1-6, 6-3. Det var Nadals 36. ATP Masters 1000 titel og tangerede dermed Djokovics rekord. I deres indbyrdes opgør er stillingen nu 29-28 i Djokos, og der er en god chance for at de mødes igen ved de åbne franske mesterskaber I Paris.

DEL POTRO ER TILBAGE PÅ TRÆNINGSBANEN

Argentineren Juan Martin del Potro har været væk fra touren et stykke tid, som følge af skader. I marts måned blev del Potro for fjerde gang opereret i sit højre knæ, og mange frygtede at det betød karrierestop, men nu er argentineren tilbage på banen; i først omgang gælder det om at træne knæet op igen. Den 32-årige argentiner indtager lige nu en plads som nr. 265 på ATP-listen

KORDA GÅR I FARMANDS SPOR

Den 20-årige amerikaner, Sebastian Korda, blev den første amerikaner som vandt en grusturnering i mere end 11, da han sejrede i Emilia-Romagna Open; i finalen vandt han 6-2, 6-4 over hjemmebanefavoritten Marco Cecchinato og tog således sin første ATP-titel. Sebastian er søn af Petr Korda, som i sin active karriere vandt Australian Open, og var oppe som nr. 2 på verdensranglisten.

DTF OG DGI TENNIS INDGÅR AFTALE MED HEAD SPORT

Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis har indgået en partnerskabsaftale med østrigske Head Sport om levering af bolde, beklædning og udstyr til tennis. Aftalen løber i to år med option på yderligere et år. For første gang er DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund gået sammen om at indgå en aftale med en udstyrspartner. De næste to år er HEAD Sport partner på områderne for bolde, beklædning og udstyr til tennis. Dermed vil der stadig blive brugt HEAD-bolde i DTF Holdturneringen og til danske mesterskaber, landsholdene vil være iført tøj fra HEAD, og nye tennismedlemmer vil få en HEAD-ketcher i hånden, når de begynder til Voksenintro i en af landets klubber.

Bedre priser til klubberne

Siden 2015 har tennisbolde og udstyr fra HEAD været fast inventar hos Dansk Tennis Forbund. Men den nye aftale med HEAD Sport rummer en række forbedringer, som vil kunne mærkes i klubberne. I aftalen er der en maksimal pris på Play & Stay-bolde og bolde til holdturnering på 110 kroner dusinet eks. moms. Tidligere hed den pris 144 kroner eks. moms for tennisbolde og 120 kroner for Play & Stay-bolde I aftalen med HEAD Sports er det sikret, at klubberne stadig får mulighed for at indkøbe udstyr til for eksempel det populære Voksenitro til lave priser. Det skal være med til at sikre, at udviklingen fortsætter i tennisklubberne, der det seneste år kunne byde mere end 10.000 nye medlemmer indenfor.

This article is from: