CITAT
NO 40
10 ÅR MED CITAT 02 • CITAT N°40
[01-20] CITAT N°40 • 03
NANNA MORTENSEN (ANSVARSHAVENDE)
STINE RASMUSSEN (FO TO )
ASTA HANDBERG (T E K S T )
EMILIE JENSEN (TEKST)
TOBIAS B. REINWALD (TEKST)
EM M A LINE H O L M
M ADS FROST (FO TO )
JENS H. SCHMIDT
CHRISTIAN NORDHOLT
KASPER HEDEN (FOTO)
(FO TO )
CLARA BRUUN (TEK ST)
(FOTO)
(FOTO)
SKRIBENTER Trine Marie Vestergaard, Nanna Elmstrøm og Anna Winsløv FOTOGRAFER Tobias Nicolai, Sarah Michelle Riisager, Stinus Duch, Jonas Fogh, Kasper Palsnov, Mads Holm, Julie Kristensen og Fabian Fiechter ILLUSTRATION Emma J. Kjær FORSIDE NV LIVE LAB OPLAG 2000 WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er finansieret af annoncer og støtte fra DSR TRYK Hørdum & Engelbrecht DISTRIBUTION Freecard PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til annonce@magasinetcitat.dk
04 • CITAT N°40
CITAT
NO 40
Kære læser, I 10 år har CITAT forarget, vist det skæve og beundret det normale. Formidlet de historier, der sidder tilbage i dig, når du er færdig med at læse dem. Bragt de fotografier, som brænder sig fast på din nethinde, efter du har lukket magasinet. Strakt sig til det yderste og hyldet det og dem, der skiller sig ud. Men CITAT har også samlet indtryk, der binder os sammen som forskellige mennesker i en fælles verden. Situationer, vi kan genkende os selv i, eller som gør os klogere på dem, vi læser om. Denne jubilæumsudgave rummer fem børns skrøbelige luftkasteller. En nonne på motionscykel. En stalker på førersædet i en blå Toyota Aygo. En dansker, der vil bo på Mars. Og et glimt af hverdagen i 2400 Nordvest. Den papirbunke, du har i dine hænder lige nu, er CITAT_40 - svøbt i en tidslinje af tidligere udgivelser. Mere end 100 redaktører har været med til at forme magasinet, siden det blev født. At skabe et magasin med substans, dybde og originalitet er stadig ambitionen. Lykkes det? Du bestemmer. God fornøjelse. Redaktionen, december 2017
foto:Asger Korsgaard Jensen
DOKUMENTARFOTOGRAFI - KUNSTFOTOGRAFI - 21 UGER - START 15/01/18 TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK
Børns drømme Tekst af Trine Marie Vestergaard Foto af Tobias Nicolai En forhåbning, en urealistisk tanke eller blot en fantasi? Definitionerne på drømme er utallige. Måske du har dine egne? Drømme kan blive ensporede som en bowlingbane med bander. Alderen kan få drømme til at dø hen, blive glemt eller svagt udvisket i virkelighedens realitet og fornuft. Men hvordan forklarer man drømme, når man kun har levet ti somre, er upåvirket af fremtiden og befinder sig i trygge rammer? Fem elever i fjerde klasse giver et ærligt indblik i deres drømme, hvor alting stadig kan gro. >
CITAT N°40 • 7
8 • CITAT N°40
”Jeg ønsker mig, at jeg ikke har en sygdom” Marcus, 10 år ”At drømme er, når man ønsker sig noget. Når der er noget, man gerne vil have til at ske. Jeg ønsker mig, at jeg ikke havde en sygdom. Jeg har for højt stofskifte, og så er jeg blind på det ene øje. Det føles som om, jeg lukker det ene øje, men det gør jeg ikke. Heldigvis kan jeg godt se med det andet. Nogle gange, når jeg skal til at sove, ligger jeg i min seng og tænker over det. Andre gange gør jeg ikke. Det er, når jeg hygger mig med mine venner. Jeg tror, drømme er noget, man bare får. Men man skal opleve noget, der
inspirerer. Hvis man nu så en politimand løbe efter en røver, så kunne man tænke; ’det vil jeg også gerne kunne, når jeg bliver stor.’ Jeg har også tænkt, at jeg gerne vil kunne løbe hurtigere end lynets hastighed. Men det er nok umuligt at komme til. Så skal en sindssyg professor opfinde nogle sko, der kan gøre det. Det ved man aldrig. Jeg gør også, hvad der passer mig. Lige nu har jeg for eksempel blåt hår, fordi jeg var til 70 års fødselsdagsfest i går. Så tænkte jeg, at det var sjovt, når jeg godt kan lide blå.” >
CITAT N°40 • 9
”Drømme får mig til ikke at blive en kedelig, gammel voksen” Hjalte, 10 år ”Jeg dagdrømmer tit. Når det sker, går jeg helt i stå og tænker på guitarer. Man kan sige, at jeg drømmer med min iPad, fordi jeg kigger på guitarer på den i stedet for at forestille mig dem. Jeg drømmer om at blive professionel musiker. Jeg vil gerne spille dødsmetal, og lige nu bliver jeg meget inspireret af Nirvana, især Kurt Cobain. Jeg har tre elguitarer, men jeg drømmer om at købe mange flere, derfor vil jeg også gerne være tandlæge. Min mormor har nemlig sagt, at en tandlæge tjener mange penge.
10 • CITAT N°40
Alt kan lade sig gøre, når man drømmer, det er vigtigt at huske. Drømme får mig til ikke at blive en kedelig, gammel voksen. Hvis jeg havde muligheden, så ville jeg spille musik hele tiden. Det gælder bare om at have en sodavand med. Når jeg spiser aftensmad, så gemmer jeg altid min sodavand og tager den med ud i mit øvelokale. Min cola skal ikke spildes på at spise mad. Jeg er sikker på, at jeg kan blive musiker. Det er jo min drøm. Hvis nogle siger til mig, at det kan jeg ikke, så siger jeg bare: ’Prøv at battle mig i at spille guitar’.”
”Jeg tror, at fantasi bestemmer dine drømme” Viola, 10 år ”Hvad man drømmer om, når man bliver stor, handler om ens fantasi. Jeg elsker fantasi, og jeg synes også selv, jeg er god til det. Jeg finder på fabler eller historier om blyanter, der bevæger sig i mit penalhus. Min fantasi kan føre til, at jeg lever i en slikverden, har en fantasiven eller drikker eliksirer med smølfer. Jeg tror ikke, fantasi og drømme har grænser. Min fantasi får mig også til at dagdrømme. For eksempel hvis min mor læser en bog højt for mig,
så kan jeg falde i staver og kigge ud i luften. Enten er bogen bare lidt kedelig, eller også er der noget, jeg er nervøs for. Engang drømte jeg om at være stewardesse, fordi jeg elskede at flyve. Men det gør jeg ikke mere. Jeg kan få lidt ondt i maven, hvis flyvemaskinen begynder at ryste. Jeg har set film, hvor fly falder ned. Det gør mig bange. Ikke sådan at jeg begynder at græde, jeg får bare en mærkelig følelse i maven.” >
CITAT N°40 • 11
12 • CITAT N°40
”Drømme er ikke farlige” Pelle, 10 år ”Jeg drømmer om at blive god til at spille computerspil, specielt ARK. I spillet er der dinosaurer, som skal tæmmes. Ellers kan man ikke overleve. Det er et lidt farligt spil. Det er sjovt at spille, fordi jeg kommer ind i en anden verden. Og når jeg synes, noget er sjovt, vil jeg også gerne have det i virkeligheden. Jeg vil gerne have en dinosaur derhjemme, det skulle være en tyrannosaurus rex eller en fuldvoksen raptor, sådan jeg kan ride på den i skole. Men den skulle bo på en ø, fordi jeg
tror, den er lidt vild. Jeg vil fodre den med kød og planter, men ikke menneskekød. Det smager ikke så godt, har jeg hørt. Drømme er ikke farlige, medmindre de bliver til virkelighed. Jeg tror, mine drømme kan ændre sig, når jeg bliver ældre. Måske drømmer jeg om et arbejde, og så synes jeg ikke, det er sjovt alligevel, og så vil jeg gerne have et andet. Jeg drømmer også tit om, at jeg har superkræfter. Jeg vil gerne være rigtig stærk. Jeg vil kunne løfte alting. Selv min dinosaur.” >
CITAT N°40 • 13
14 • CITAT N°40
”Jeg holder fast i min drøm, indtil jeg bliver voksen” Ida Marie, 10 år “Jeg vil gerne være rockstjerne. Ligesom Avril Lavigne. Nogle af mine venner synes, det er lidt mærkeligt, fordi jeg er pige og godt kan lide rock. Når jeg synger, er det især én sang af Avril Lavigne. Den hedder ’Complicated’. Ellers synger jeg ’Zombie’ med Cranberries. Jeg har overvejet, om jeg vil være med i Voice Junior. Men jeg ved ikke, om man kan blive rockstjerne af det. Jeg tror måske, jeg vil blive glemt, hvis jeg bare er med i et tv-program. Jeg vil hellere lave en musikvideo, som kan give likes og visninger. Jeg tror, at drømme stammer fra ens hjerne. At de kommer fra noget, man
har tænkt på. Men ens drømme ændrer sig nogle gange, når man bliver ældre. Det har jeg selv prøvet. Da jeg var yngre, var min drøm at være popsanger. Jeg tror aldrig, det er for sent at drømme. Men hvis man er gammel og har et job, kan det måske være svært bare at spille musik. For hvis man ikke bliver kendt, så får man ikke så mange penge. Det betyder noget, for hvis man ikke har penge, så kan man ikke få mad. Nogle gange siger folk, at jeg ikke kan blive rockstjerne, men jeg ignorer dem bare. Jeg holder ved min drøm.” •
CITAT N°40 • 15
Ville du forlade Jorden for evigt? I 2013 meldte tusindvis af mennesker sig til at blive de første på Mars. Udvælgelsen tager flere år. I dag er der kun 100 kandidater tilbage. Christian er en af dem Tekst af Nanna Elmstrøm Illustrationer af Emma J. Kjær FORESTIL DIG AT BO sammen med tre andre mennesker i en oppustelig koloni på Mars. Der kan snildt være ned til -130 grader i ørkenlandskabet, og solnedgangen er blå. Året er 687 dage. Du kan ikke lige gå ned på gaden, for den er der ikke. Jorden ser du aldrig igen. Sådan vil virkeligheden være for Christian Ohlendorff Knudsen, hvis han ender med at blive udvalgt til rumekspeditionen Mars One. Målet er at skabe et samfund på Mars. Bliver han valgt, vil han være astronaut hos SpaceX, der er grundlagt af Tesla-direktøren, Elon Musk.
Christian sidder på et hotelværelse i USA, hvor træningen til rumekspeditionen foregår. På trods af en halvdårlig Skype-forbindelse kan man se, at han er muskuløs af bygning. Hans ord er velovervejede og rammer den anden side af Atlanten med en mekanisk lyd, som talte han gennem en dåse. Planen er, at de første mennesker skal lande på Mars i 2032. Lidt over 200.000 mennesker verden over meldte sig i 2013 til projektet, og Christian er nu blandt de 100 sidste i udvælgelsen. >
CITAT N°40 • 17
At rejse til en anden planet og forlade alting for altid skræmmer ikke den danske ingeniør. Havde der været mulighed for at komme tilbage, er han ikke sikker på, at han havde udnyttet den. U-vending er ikke en mulighed Som passager på ekspeditionen vælger man frivilligt at sætte sig ind i et rumskib med mindre end 20 kvadratmeter plads per mand i syv måneder. Destination: Mars. Uden returbillet. 212 dages vægtløshed gennem solsystemet venter. Ifølge Christian lykkes planer ikke, hvis man ikke tror på dem. Man er nødt til at give det et forsøg. Gøre en indsats. “Jeg er godt klar over, at det er et long-shot,” siger han. At blive astronaut på Mars One-ekspeditionen er en meget definitiv beslutning. Den
største udfordring ved at sende mennesker til Mars er nemlig at sende dem tilbage igen. Penge og mængden af brændstof, der skal transporteres til Mars, så astronauterne vil have en chance for at komme hjem igen, er problemer, der er svære at løse. Det er lettere at sende folk til Mars og holde dem i live dér, end det er at fragte dem tilbage til Jorden. En enkeltbillet til Mars ser Christian både som en fordel og en ulempe: “Det er meget endegyldigt, og mennesker er rigtig dårlige til at tage endegyldige beslutninger. Det er et psykologisk pres. Hvis planen om et samfund på Mars ikke lykkes, er det ikke noget, du kan forlade,” siger Christian. Lavteknologisk liv Engang mindede Mars om Jorden; der har været regn, søer og floder. Måske endda et hav. Af alle planeter i solsystemet er det dén, der ligner vores mest. Men fordi Mars er længere væk fra Solen, er planeten med tiden tørret ud. Et liv på Mars vil være et liv med trykkamre, luftfiltre, rumdragter og pulvermad. Atmosfæren er tynd, men dele af den kan ved hjælp af energi omdannes til ilt. I fremtiden skal astronauterne kunne dyrke sine egne afgrøder på Mars. De skal forsørge sig selv, men det er ikke realistisk, at det kommer til at ske i den første periode på planeten. At kolonisere Mars vil i høj grad være en opgave, astronauterne skal klare alene. I den
første tid på planeten vil de være fire mennesker. Går noget galt, vil det tage mindst syv måneder at få hjælp, da Mars ligger mindst 56 millioner kilometer fra Jorden. Men for Christian er dét at kunne følge med i livet på Jorden altafgørende: “Hvis der bliver skåret ned på vores kontakt til Jorden, kunne jeg godt begynde at genoverveje rumrejsen. Kontakten vil betyde meget for mig, når jeg sidder på Mars,” siger han. Astronaut-tjeklisten er lang Motivation og en dyb dedikation til rumekspeditionen er nogle af de kriterier, kandidaterne bliver bedømt på i kapløbet om at blive en del af det endelige hold. En stærk psyke, samarbejdsvilje og evnen til at løse problemer vægtes ligeledes højt. I sidste runde af udvælgelsesprocessen vil man som kandidat skulle leve flere måneder i isolation for at simulere livet på Mars.
Christian sendes måske af sted sammen med tre andre kandidater i 2032. De næste mennesker, de får at se, vil være holdet, der sendes af sted mod Mars året efter. Nye astronauter vil herefter ankomme til planeten hver 26. måned. To timer på overfladen Christian er ikke bange for tanken om at forlade Jorden. Han svarer prompte på, hvad han kommer til at savne mest ved vores klode: “Jeg vil savne graden af frihed, vi nyder hernede. Jeg er ikke typen, der går ud i naturen hver anden dag – men jeg kommer til at savne muligheden for at gøre det.” På grund af strålingsmængden på Mars må astronauterne ikke være ude på overfladen mere end to timer om dagen. De har hver især et stort ansvar over for resten af holdet. >
Bliver man syg, er man en belastning for samfundet på den røde planet. Operationer på Mars er ikke risikofrie, selvom astronauterne vil blive trænede til at kunne gennemføre en. De vil ikke have erfaringen, som uddannede læger har: “Jeg vil ikke sige, det er frihedsberøvende, men det lægger bånd på, hvordan du agerer. Det er dét, der bliver den største omvæltning,” siger Christian. Planetarisk familieplanlægning Drømmen om en galakserejse påvirker også Christians liv på Jorden. Imens andre omkring ham stifter familie, er han klar over, at det vil blive en udfordring at finde én, som vil starte familie med ham. Han er 37 år. Om 14 år rejser han måske væk for altid. “Jeg har ikke gjort nogen ihærdigheder for at stifte familie. Hvordan kan du kigge et barn i øjnene og forklare, hvorfor du gør det her?” Christian ofrer mest på den personlige front og har affundet sig med udsigten til at være alene resten af sit liv. Astronautkandidaten vil gerne bidrage til samfundets udvikling på anden vis. Han vil gerne vie sit liv til et projekt, der er større end ham selv – også selvom projektet lyder som manuskriptet til en sci-fi-film: “Alle store idéer starter urealistiske,” siger han. •
20 • CITAT N°40
¡Ž faktalink BIBLIOTEK
OG U N D E R V I S N I N G
Faktalink bringer viden ind i samfundsdebatten Fa adgang med Unilogin eller bibliotekslogin Faktalink giver dig et overblik over komplicerede historiske begivenheder som Vietnamkrigen, Den Kolde Krig og Kulturrevolutionen i Kina. Du kan ogsa l se om helt aktuelle debatemner som flygtningekrisen, klimadebatten og indfodsretspr0ven. Pa faktalink.dk finder du samfundsemner med links til originalkilder, medier og materialer. Udgives af DBC as i samarbejde med iBureauet/Dagbladet Information
22 • CITAT N°40
NV LIVE LAB KASPER PALSNOV MADS HOLM JONAS FOGH STINUS DUCH SARAH MICHELLE RIISAGER
I efteråret 2017 har fem fotografer gennem ti dage kastet sig ud i en fotografisk skildring af og for bydelen Nordvest. Et nedlagt kiosklokale fungerede som åbent og levende værksted, hvor man løbende kunne opleve fotografernes arbejde. Hver dag åbnede de kiosken med en ny udstilling, og fotograferne brugte tiden som et kreativt benspænd, der tvang dem til at slippe deres ego og forfængelighed. Hvad sker der på gaden, bag blokkene, hækkene og murene? Nordvest afdækkes, afsøges, dokumenteres, fortolkes og beskrives. Fotograferne forsøger at indfange en stemning, en tone og ét samlet billede af bydelen. Projektet forsøger at finde en fælles identitet, en fælles stemme og et fælles ståsted og på den måde skabe et øjebliksbillede af Nordvestkvarteret anno 2017.
CITAT N°40 • 23
24 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 25
26 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 27
28 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 29
30 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 31
32 • CITAT N°40
Denne billet giver
Stechers kælder
Tapasanretning + vin og bobler ad libitum 245,- pr. person 1,5 time
1 GRATIS GLAS VIN Max en billet pr. person pr. dag.
(kl. 18.30 - kl. 20.30 - kl. 22.15)
Åboulevarden 39 - 8000 Aarhus - Tlf: 20702707
bestil bord via www.stechers.nu
Der
Kuhstall GRATIS ENTRÉ ALDERGRÆNSE MIN. 20 ÅR WWW.DERKUHSTALL.DK ÅBOULEVARDEN 22 8000 ÅRHUS C
Denne billet giver
2 Gratis Jägerbombs
(Benyttes inden 01:00)
Max en billet pr. person pr. dag. Der
Kuhstall
Denne billet giver
Ægte værtshusstemning og studievenlige priser.
Find os ved Åen under Clemens Bro.
Kontakt: simon@bodegaen.net
Aldersgrænse: min. 20 år.
5 GRATIS SHOTS (Benyttes inden 01:00)
Max en billet pr. person pr. dag. CITAT N°40 • 33
En Blå Toyota Aygo Efter 23 år i et psykisk voldeligt ægteskab med den høje mand bliver Maria skilt fra ham, og her starter fem år i frygt, stalking og chikane. Maria lever stadig sit liv med lyden af fodtrin i ørerne
Tekst af Anna Winsløv Foto af Julie Kristensen MARIA HAR RYGGEN til døren, når hun klipper. Mellem permanentvæsker og duftlys ordner hun kundernes hår i den lille frisørsalon i København. Mens kunderne spejler sig, kan Maria se refleksionerne udefra i spejlet. Lidt længere nede ad vejen holder den blå Toyota Aygo, der får Maria til at ryste. Derfra kan den høje mand holde øje med hende, mens hun går rundt i salonen. De var gift i 23 år, og nu er han grunden til, at hun ikke tør være alene. Gåtur med kaninen Nittenotteogfirs. Maria er 19 år og går tur med sin kanin. Hun trækker den efter sig i en snor langs et idrætsanlæg i en forstad lidt udenfor København. Her er hun vokset op, og her møder hun første gang den høje mand. Han ler charmerende og kommenterer på den spøjse kaninsnor. Inden længe er de flyttet sammen.
”Han var meget tiltrækkende og humoristisk. Vi blev lynhurtigt forelskede. Mindre end et år senere var jeg gravid med vores første søn.” Den høje mand er kærlig og spændende, men seks måneder inde i graviditeten begynder de første advarselstegn at vise sig for Maria. Han har flere perioder, hvor han både er vred og ked af det. Han drikker meget, og en dag sparker han Maria ned ad trappen i deres stuelejlighed. ”Det kom som et stort chok for mig. Efter det var jeg altid bange for, at han ville skade mig eller børnene. Han drak på en meget ulækker måde. Når han åbnede en flaske rødvin, hældte han den ikke i glas, men drak af flasken, som var det saftevand. For jo hurtigere han drak, jo hurtigere kom virkningen.” Manden med de to ansigter Et hul i væggen fra en knyttet hånd, smadrede reoler og glasskår i stuen bliver en del af Marias hverdag. >
Den høje mand tager ofte på værtshus efter arbejde og kommer ikke hjem før langt ud på morgenen. ”Når jeg hørte ham på trappen, skyndte jeg mig at gemme mig under sofaen. Så sov jeg der resten af natten, så han ikke kunne finde mig.” I perioder er den høje mand kærlig og opmærksom, og han er vellidt blandt Marias familie. Når Maria har sene vagter i frisørsalonen, er det ham, der kører drengene til fodboldkampe og går til forældremøder. Når han ikke drikker, kommer han ofte hjem med gaver og blomster til Maria. ”Han kunne ændre karakter meget pludseligt. En aften havde vi spist og hygget os med børnene hos mine forældre, og da vi kom hjem til lejligheden,
36 • CITAT N°40
sagde han, at han ville køre på tanken efter en morgenavis. Han kom hjem halvandet døgn senere, svært beruset og smadrede det meste af vores hjem.” Halvanden meter ned i natten Lyden af stoleben mod væggen får Marias sønner til at græde. De har alle tre låst sig inde på barneværelset og sidder sammenkrøbet på den udslåede sovesofa med natlampen tændt. Den høje mand hamrer mod den aflåste dør, som de på skift læner sig op ad for at blokere. Marias hænder presser mod døren, mens hun forsøger at berolige sine grædende drenge. Marias 11-årige søn rejser sig fra sengen, åbner vinduet og hopper halvanden meter ud i mørket for at
hente hjælp. Da nogle beboere i ejendommen får fat på politiet, er den høje mand allerede stukket af. ”Jeg prøvede at komme ud af det. Sagde, at hvis han ikke stoppede, ville jeg skilles. Hver gang lovede han bod og bedring, gik i antabusbehandling eller til psykolog. Hver gang troede jeg, at han ville ændre sig.” Tre små kors på et trappetrin Totusindeogti. Maria bliver skilt fra den høje mand efter 23 års ægteskab. Han vil ikke acceptere hendes beslutning og begynder at telefonchikanere hende, sende ubehagelige sms’er og køre efter hende, når hun skal på arbejde eller får fri. Hver dag sidder han ude foran hendes frisørsalon og holder øje med hende. Han sidder der ofte hele dagen og flytter sig kun, hvis en bus skal forbi. Så laver han en U-vending og kører tilbage på samme plads som før. ”Jeg var ved at gå helt ned. Jeg prøvede at passe mit job og mine børn, men jeg græd hele tiden. Jeg fik ondt i maven, koldsved, rystede og kunne ikke engang spise. Til sidst vejede jeg kun 44 kilo. Tit sad jeg i mit bad og tænkte: Kan han ikke bare få det
overstået og slå mig ihjel?” Maria møder tidligt for at åbne salonen. Hun finder tre små stenkors på indgangstrinnet, sirligt placeret ved siden af hinanden. Under frisørsalonens navn på glasruden er tre lignende kors malet i rødt. Et for Maria og et for hver af hendes sønner. Maria bliver flov og bange, når kunderne spørger ind til den mystiske høje mand, der altid holder stille på vejen. Han rører hende ikke fysisk, men følger efter hende, hver gang hun flytter sig. Mor må aldrig være alene Maria og hendes to sønner sidder i Københavns Byret. Drengene er blevet teenagere, og efter flere års chikane står den høje mand til en fodlænkedom. Her hører Maria noget, som hendes sønner aldrig har sagt højt. De kigger på hinanden og siger til dommeren: ”Vi har altid haft en aftale med hinanden om, at mor ikke må være alene hjemme. Det tør vi ikke risikere.” ”Deres far ringede kun til dem midt om natten for at udspørge dem om mig. Der var nætter, hvor han telefonterroriserede os alle tre. Jeg måtte stå op og >
CITAT N°40 • 37
rive telefonstikket ud. Vi skiftede nummer, men han fandt os altid alligevel.” Lyden af fodtrin i ørerne I dag er Marias sønner voksne og har optaget sporadisk kontakt til den høje mand. Den ældste søn har lige fået et barn og har fortalt sin far, at han mister al kontakt til sit barnebarn, hvis ikke han lader Maria være i fred. Der er gået fem år siden skilsmissen. I marts totusindeogfemten modtager Maria sit hidtil sidste opkald fra den høje mand. “Det fyldte hele mit liv i fem år. 24 timer i døgnet. Jeg tror ikke, at det er sidste gang, jeg har hørt fra ham. For jeg har vænnet mig til, at hver gang jeg tror, det er slut, begynder han igen.”
38 • CITAT N°40
Tilbage står Maria i den lille frisørsalon i København. Mellem permanentvæsker og duftlys klipper hun hår på sine kunder til lyden af fodtrin. Hun har efterfølgende gået til psykolog for at få hjælp. ”Selvom hun har hjulpet mig, er der nogle ting, der aldrig vil forsvinde. Angsten kan ingen fjerne. Det løber mig stadig koldt ned ad ryggen, hver gang jeg ser en blå Toyota Aygo.” • Maria er stadig bange for at blive kontaktet af den høje mand. Derfor er hendes navn opdigtet. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt.
GRAMMATIK OG TEGNSÆTNING FÅ NU STYR PÅ DET! Kan du ikke reglerne for dansk grammatik og tegnsætning? Så tilmeld dig et GRATIS kursus hos FOF Aarhus og få det lært. Vi tilbyder undervisning på aften- og weekendhold. Henvendelse til Lone Husted Kristensen: Tlf. 86 12 29 55 eller mail: lone@fof-aarhus.dk
www.fof-aarhus.dk
40 • CITAT N°40
Whitein White By Fabian Fiechter For more than a 100 years, up to 50 sisters have been living and working at the monastery of St. Elisabeth Hospital in Lörrach, Germany. Due to the diminishing interest of women pursuing a life of devotion, there are now only five sisters left in the convent. Strongly influenced by the Order of the Sisters of „St. Vincent of Paul,” they will stay in a place that they have called home for decades until they can no longer. They will be the last sisters living there. The uncertainty of the hospital´s future represents a common problem in Germany, where many health institutions are run by religious organizations. Today the Convent, which included almost 30 sisters just 15 years ago, has only five sisters left. Age and health issues are the primary cause of why the Order is shrinking. Despite the criticism of religious entities, the disappearance of religious orders in Germany will affect the general population, as many hospitals and social institutions are run by them.
CITAT N°40 • 41
42 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 43
44 • CITAT N°40
CITAT N°40 • 45
48 • CITAT N°40
1 års fri entré Ta’ en ven (u. 31 år) med gratis Rabat i café, shop & ARoS Wine & Food Hall Særarrangementer Kunstforedrag Kun kr. 220
www.aros.dk/aarskort
10 ÅR MED CITAT 50 • CITAT N°40
[21-40] CITAT N°40 • 51
Hej fra KaJ Du har pressekortet liggende forrest i pungen, sa man lige aner det, nar du bestiller drinks i baren. Du betaler trofast til Dansk Journalistforbund hver maned og far maske rabat pa din forsikring. Men er det virkelig alt, der er at hente for dig som studerende i Dansk Journalistforbund? Nej da! Som studerende pa DMJX i Aarhus og medlem af Dansk Journalistforbund er du ogsa automatisk medlem af KaJ. Vi er den lokale afdeling af fagforeningen, som er for jer studerende pa DMJX. Som medlem af KaJ kommer du gratis med til en masse faglige kurser her i Aarhus. Og sa har vi blandt andet ogsa arrangeret en filmaften pa skolen, hvor vi spiste pizza og sa ldealisten. Vi har ogsa lavet en lnstagramprofil, der hedder Roligpraktik, hvor vi pr0ver at samle gode rad fra nuvcerende til kommende praktikanter. KaJ er ogsa til for, at du kan tage til andre faglige arrangementer uden at brcende hele SUbudgettet af. Vi st0tter med op til 1000 kr. per deltagende medlem for ethvert arrangement, kursus, event eller udstilling, der kan styrke din faglighed. Der er ogsa 0konomisk st0tte at hente, hvis du skal til udlandet i forbindelse med din hovedopgave. Hvis du har sp0rgsmal, kan du altid skrive til os pa Facebook, sende os en mail eller hive fat et af bestyrelsesmedlmmerne pa gangen. Masser af hilsner fra KaJs ncestformand, Kitte Fabricius, og formand, Astrid Louise Jensen.
facebook.com/hejfrakaj
hejfrakaj
twitter.com/hejfrakaj