C I TAT
NO 47
Kære læser, Livet er fyldt med indtryk, som vi skal lære at navigere i. Nogle har svært ved at passe ind i de etablerede strukturer. Der er mange forventninger til os. Frederik og resten af drengene har fundet et meningsfuldt fællesskab uden for skolen. De får ansvar og lærer at navigere i livet og samfundet. Og så lærer de at køre motorcross.
Marius Renner Christensen ANSVARSHAVENDE
Magnus Hove
Marie Møller Munksgaard
Anna Konggaard
TEKST
TEKST
FOTO
Samfundets etablerede normer påvirker underbevidst vores tankestrøm. Ruiner er levn fra fortiden. Et vidnesbyrd om det der var. Og for mange gået i glemmebogen – forfald. Det kan være sundt at udfordre vores forudindtagede idéer og forestillinger. Livet er fyldt med forestillede fordomme, og det kan virke fremmedgjort at navigere, resonere og definere en kultur fjern fra vores egen verdensforståelse – for eksempel Japan. Andre søger lykken i det fremmede, når det kendte ikke er fremtiden. Vi må prøv at udfordre det forudindtagede. Det kan måske være nemmere at lade andre bestemme vores skæbne og få verdensforståelsen defineret. Stjerner og horoskoper i astrologiens furunderlige verden giver verdensforståelsen en ramme, som vi kan navigere i – vi giver jer skorpionen – tillykke til alle skorpioner derude og held og lykke til jer.
Frederikke Albrechtsen
Katrine Roved Høj
Emilie Lærke Henriksen FOTO
TEKST
TEKST
Søren Vendelbo FOTO
Vi fortjener alle en tur på stranden nogle gange. Bare være til uden at skulle bearbejde flere indtryk. Kære læser vi tager dig med en tur på stranden, og møder nogle af dem, der har fået samme idé som os. God tur. Redaktionen, efterår 2019
Tilde Døssing Tornbjerg FOTO
Foto: Felicia Kildegård Engstrøm / Chicken
Katrine Noer FOTO
Anders Jensen TEKST
SKRIBENTER Jens Haag, Ditte Lindblad, Anna Weinø, Rebecca Allouche FOTOGRAFER Emil Nicolai Helms, Tobias Stidsen, Asger Korsgaard Jensen, Olivia Mikka Rohde ILLUSTRATIONER Emma DiMaggio FORSIDE Olivia Mikka Rohde OPLAG 2000 WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er finansieret af annoncer TRYK Hørdum & Engelbrecht DISTRIBUTION Freecard PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til redaktion@magasinetcitat.dk
C I TAT
NO 47 DOKUMENTARFOTOGRAFI - KUNSTFOTOGRAFI - 21 UGER - START 13/01/20
02 • CITAT N°47
TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK
Et sminket landskab Et essay af Jens Haag Foto af Emil Nicolai Helms
Der var et hus i nærheden af mine bedsteforældres gård. Dets tag og vinduer manglede, og murstenene lå i store bunker. Fra hjørne til hjørne var der trukket et rød- og hvidstribet plastikbånd. Da jeg spurgte min mormor, hvad der var sket, sænkede hun stemmen og fortalte, at den fraskilte mand, som havde boet der,
var blevet så ulykkelig, at han havde sprunget sig selv og sine børn og huset i stykker. Nu var de væk. Kun husets rester stod tilbage som et minde om, at det var forgået. Og da jeg besøgte mine bedsteforældre senere, var huset blevet bulldozet og murbrokkerne kørt væk. Plastikbåndet var ingen steder at se. Vi talte aldrig mere om huset.
I mange lande er forladte og nedbrudte bygninger en fast del af landskabet. Måske er der ikke penge til at fjerne dem, måske betragtes de som en naturlig del af verden, og derfor overlades de til vilde dyr og planter. Bliver efterladt i fred. Det er ikke i lige så høj grad tilfældet i Danmark, hvor forskere mener, at danskerne lider af ruinforbi. Det stammer helt tilbage fra jernalderen. Her var husene bygget af træ og ler, og når de begyndte at smuldre, brugte man resterne som gødning. Uanset årsagen, så bryder danskerne sig, i modsætning til vores nabolande, ikke om ruiner. Hvis en Fakta lukker, og ingen vil overtage bygningen, eller hvis et hus viser sig at være usælgeligt, vil vi helst have det revet ned og ude af syne så hurtigt som muligt.
06 • CITAT N°47
Med undtagelse af antikke ruiner, gamle borge eller forladte slotte. Dem tilgiver vi og gør til museer eller landemærker, men de nyligt forladte bygninger bryder vi os ikke om. Tag Ghettoloven fra sidste år. En væsentlig del af loven omhandler de almene boligbyggerier i ghettoområderne. Tolv milliarder kroner blev sat af til nedrivning og omdannelse. Det virker som om loven ikke kun ønsker at ændre indbyggerne, men at det er selve bygningerne, altså ghettoen, man vil have væk. De er på en eller anden måde inficerede, og må derfor, til alles bedste, rives ned. Det er ikke nok, at de uønskede beboere flyttes til andre steder, hvor de tilsyneladende udgør et mindre problem. Det er endnu vigtigtigere, at de fysiske minder om ghettoen er væk,
07 • CITAT N°47
08 • CITAT N°47
før vi kan betragte problemet som løst. Husene kan ikke genbruges. De må væk. Der er en gammel bygning ved Bytoften i Risskov.
forgangen bygning, der gør os ilde til mode. Den minder os om, at alt har en ende, og ruiner er stærke symboler. Voldsomme totemer. Men tiden er løbet fra totemer, og ingen vil have et
Den tilhørte engang IBM, men efter en omstrukturering i 2014 forsvandt de 1400 medarbejdere, og den tomme bygning stod tilbage. Salget til nye ejere trækker i langdrag, så kontorbygningen står bare og forfalder. Naboerne kalder den spøgelseshuset og vil helst have den fjernet eller lavet om. Den skaber utryghed, siger de. Junkierne og graffitimalerne har overtaget den. Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Jeg tror ikke kun, at det er stofmisbrugerne, de tomme øldåser og de skravlede, anarkistiske cirkel-a’er, som er så provokerende. Det er selve ruinens eksistens, fordi den er et spøgelse af en
minde om livets ende i baghaven. Jeg forstår godt, hvorfor man ikke ønsker sig en faldefærdig ruin som nabo. Jeg forstår godt, at ghettoerne måske er tjent med fornyelser, men jeg kan ikke lade være med at sørge over de ruiner, vi aldrig får, fordi vi river dem ned, før de kan nå at være. En ruin tilhører i praksis ikke nogen og derfor alle. I Stensballe uden for Horsens leger børnene i den gamle såsædsfabrik, ved Bytoften søger de hjemløse og stofmisbrugerne ly, og i Pripjat ved Tjernobyl trives træer og vilde dyr bedre end nogensinde. Når magten, systemet og det stabile samfund trækker sig fra bygningerne,
09 • CITAT N°47
Årskort for dig under 31 år Ta’ en ven med gratis (u. 31), få 10% rabat i shop og café, fri adgang til Study Room, tagterrasse med 360° udsigt, invitationer til events, talks, musik, kunstforedrag og meget mere Læs om alle fordelene på aros.dk/aros30
åbner en uendelighed af muligheder sig. Vores byer er bygget på resterne af andre. Jorden under os er fyldt med fortidens levn og vores forfædres lig. Et lig er vel, i sagens natur, ikke andet end en menneskelig ruin, og måske ser vi vores egen undergang og død, når vi ser på ruinerne. Vi mærker et glimt af, at vi engang også bliver ruiner, at hele vores samfund og alt vi har bygget engang vil blive forladt. Forfalde og forsvinde. Jeg holder af de forladte steder og de faldefærdige huse. Det føles som en fornægtelse af tiden at sminke landskabet. Ting, som forsvinder, efterlader altid
et hul, men jeg ved ikke, om det nødvendigvis er løsningen at fylde hullet ud. Man bliver ikke lykkelig af at fornægte sin fortid eller ens dødelighed, og der er noget mærkeligt over, at vi udstiller de gamle borge og de store tårne i København, men bulldozer vores fiaskoer og gamle betonkomplekser. Det hele er en del af vores fortid, også de grimme og ubeboelige. Jeg vil helst bo i en verden med plads til ruiner og gamle spøgelser. Også de grimme. •
TILBUD PÅ ET ÅRS FRI ENTRÉ
KUN KR. 150 Vis dit studiekort i informationen og bliv medlem samme dag ÅBNINGSTIDER TIRSDAG – FREDAG 10 – 21 LØRDAG – SØNDAG 10 – 17 Gyldigt til og med 31. oktober 2019. Personligt studiekort fremvises for at indløse tilbuddet. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.
10 • CITAT N°47
11 • CITAT N°47
M in k æreste kan godt l ide at l igge på st r a nden, nå r v i er på fer ie. Det , sy nes jeg, er kedel ig t. Så imens min kæreste l igger på stranden, tager jeg kameraet over skulderen og går en tur i området. K ameraet er et godt redsk ab t i l at kom me i kont a kt med menn e s k e r, o g l a n g t d e f l e s t e s i g e r j a , n å r j e g s p ø r g e r, o m j e g m å f o t o g r a f e r e dem. Jeg nyder at møde og sna k ke m e d m e n n e s k e r, s o m p å d e n e n e e l l e r anden måde fanger min opmærk somh e d . Fo l k s o m j e g u d e n m i t k a m e r a a ldr ig v i l le være kommet i sna k med.
Af Asger Korsgaard Jensen
14 • CITAT N°47
15 • CITAT N°47
16 • CITAT N°47
17 • CITAT N°47
18 • CITAT N°47
19 • CITAT N°47
KaJ er din fagforening. Vi er til for dig. Vi hjælper dig, når du har brug for moralsk opbakning i praktiksøgningen eller økonomisk støtte til din bacheloropgave. Hos os kan du få kurser i speak, photoshop og cv-opsætning og ikke mindst arrangementer, hvor du kan lade dig inspirere til din egen uddannelse og karriere. Du får et kæmpe netværk ude i branchen gennem Danske Mediestuderende, som du bliver en del af, og med dine medstuderende på de andre uddannelser på Journalisthøjskolen. Skal du ud på opgave, kan du igennem os få et pressekort, og fordi vi er en del af Dansk Journalistforbund, har du også mulighed for billige forsikringer, juridisk støtte og faglig sparring. Og så er vi - og du som medlem - en del af noget større. En stærk fagforening der skaber tryghed, fællesskab og rammerne om din karriere i en tid, hvor udfordringerne i mediebranchen er større end nogensinde. #KaJfordig
@hejfrakaj @hejfrakaj
20 • CITAT N°47
facebook.com/hejfrakaj
21 • CITAT N°47
NÃ…R FOLK
FORSVINDER
Klemt inde mellem Rumænien og Ukraine ligger et land i opløsning. Et land, som langsomt udhules for ung arbejdskraft. Et land, hvor man ikke ved, om ens gymnasielærer eller sidekammerat kommer tilbage efter sommerferien. Et land, der på ti år har mistet over to millioner indbyggere. Europas fattigste land skrumper, og de færreste bliver og ser på. Tekst og foto af Anna Weinø og Ditte Lindblad
“Min mor plejer at joke med, at om ti år er det kun de gamle og regeringen, som er tilbage”
Blandt faldefærdige bygninger, sprukne asfaltsveje og lejlighedsgiganter ligger en sø omkranset af park og skov, der giver den grå hovedstad, Chisinau, en grøn kulør. Søen er i dag trækplaster for byens unge, der fejrer sidste skoledag. Nu begynder det virkelige liv og en snarlig voksen tilværelse i Europas fattigste land. Men for mange af de unge vil deres fremtid ikke blive udlevet i Moldova. Frygten for pengeproblemer og dårlige uddannelser får mange unge til at søge mod grønnere græsgange udenfor landets grænser. “At være lykkelig er ikke det samme som at have det ok.” Moldova har et migrationsproblem. Befolkningen svinder ind, og færre og færre unge optages på studier i deres eget hjemland. I folkemunde siges det, at der er udvandret to millioner mennesker på blot ti år. Det egentlige indbyggertal er lidt
24 • CITAT N°47
sværere at slå fast. Officielt tæller Moldova mellem 3,5 mio. – 4.mio. indbyggere. Dog har tallene mødt kritik, og det anerkendte analysefirma Magenta Consulting mener, at et mere realistisk bud er omkring 2,9 millioner indbyggere. Det svarer cirka til to gange indbyggerne i Storkøbenhavn. En af de unge, der vil væk fra Moldova, er 18-årige Sergiu Christian Baba. I dag fejrer han også sin sidste skoledag i sort kappe og gradueringshat med kvast i ægte amerikanerstil. Selvom Sergiu lever et liv i Moldova, hvor han kan fejre dagen med sine venner på både restaurant og i teatret, vil han ikke læse på universitetet i hjembyen Chisinau. Han vil til Danmark og læse bygningskonstruktør. Det er jo et af verdens lykkeligste lande, siger han. “Jeg vil give meget for at blive i Moldova. At blive her nu, vil give mig en ok fremtid. Men jeg vil gerne kunne se tilbage på mit liv, og sige, at jeg har
25 • CITAT N°47
opnået noget, eller være lykkelig. For at være lykkelig er ikke det samme som at have det ok.” Når et pas er guld værd Sergiu er en del af et tal. 42 procent. Så stor en del af Moldovas ungdom har planer om at rejse til udlandet for at arbejde, studere eller bosætte sig permanent. Tiden i Moldova er for mange en ventestation, hvor de sidder fast, før de kan give sig selv og deres familier et bedre liv. Men hvorfor stikker de unge af ? Måske svaret skal findes i landets turbulente fortid. Siden middelalderen har Moldova været en del af det land, der senere blev til Rumænien. Men under 2. verdenskrig gik en del af det rumænske diktatur, Moldova, til Sovjetunionen. På trods af adskillelsen fra Rumænien har over en million indbyggere i Moldova rumænsk pas. Det giver næsten en tredjedel af befolkningen fri bevægelighed inden for EU’s grænser. Da Moldova stadig ikke er medlem af EU, er et rumænsk pas derfor meget
26 • CITAT N°47
attraktivt. Spørger man en tilfældig moldover på gaden, fortæller han dig, hvem af sine venner, der allerede har et rumænsk pas, og hvem der går og venter på godkendelse. I 2012 godkendte Rumænien over 220.000 statsborgerskabs-ansøgninger fra Moldova alene. Moldova nåede at være en unionsrepublik under sovjetisk styre i 51 år. Det var først i 1991 med Sovjetunionens fald, at Moldova skulle få sin endelige frihed. Både fra Rumænien og fra Sovjet. Med frihed kom fattigdom. SU og sygeforsikring 18-årige Sergiu sidder på cafeen “Uptown”. Her er bordene fyldt med unge, der griner over fyldte glas og tømte tallerkener. Sergiu taler lavt og tøvende, men bevæger sig sikkert i det engelske sprog. Et sprog, der ellers volder den største del af befolkningen store problemer. “Jeg er sådan en fyr, der altid bestiller det samme på restaurant. Altid kylling og pomfritter. Jeg kan godt lide, at
MOLDOVA
27 • CITAT N°47
tingene er de samme hele tiden,”
at bruge moderne landbrugsmaskiner.
fortæller han, og trækker sin cardigan helt ud over fingerspidserne. Sergius far plejede at sige til ham, at han skulle komme lidt ud af huset og lave noget med sine venner. Nu får han sin vilje, og Sergiu flytter længere væk end forventet. Derfor vil Sergiu kende forskellen på Aarhus og Aalborg. Han vil vide, hvordan man får SU og sygesikring. Et sted at bo og et arbejde. Den 18-årige mand er spændt på at flyve fra reden. Men det er ikke kun familien og barndomshjemmet han flyver fra. Det er hele Moldova, og alt hvad han kender. ”Forleden sad jeg og kiggede på billeder af mine kammerater og så tænkte jeg: Hvem af dem, kommer jeg til at se igen?”
Dermed blev landbruget fastholdt i ineffektive rammer. Mange bønder er derfor bundet til subsistenslandbrug. Et landbrug med minimumskapacitet til at brødføde sig selv, sin familie og måske lokalsamfundet. Hvis vi lægger de hårde kår for landbruget sammen med en regering, der ikke regulerer landets lave lønninger eller det dyre boligmarked, får vi tilsammen Europas fattigste land. Her skal en moldover arbejde et år for at tjene det, en dansker tjener på 30 dage.
Europas fattigste land Moldovas fattigdomsproblem trækker tråde helt tilbage til deres løsrivelse fra Sovjet. Her blev den moldoviske jord inddelt i meget små jordlodder. Så små at bønderne var nødt til at dyrke jorden og høste markerne manuelt i stedet for
28 • CITAT N°47
“Fast Car” ”Se det her! Prøv at se vores vej!” Fingrene med de nylakerede negle knuger om rattet, og hovedet nikker mod den krakelerede asfalt. “Det går jo ikke!” udbryder Alionushka Berghot, hvis lille, hvide Mitsubishi hopper henover asfaltens store huller. Jo længere vi kommer ud på landet, jo færre biler er der. Vejene synes næsten for brede til de få biler herude. Selvom hendes bil ikke kører som
29 • CITAT N°47
30 • CITAT N°47
smurt på landsbyens veje, kører
solen hver dag, siger hun. Hun drøm-
bilens radio.”Jeg elsker den sang,” siger
pladsen korruption.
Alionushka hver uge en time for at se sin datter, der bor ved sine forældre. Modsat Sergiu har hun oplevet konsekvenser ne af at blive boende i Moldova. Lønninger er så lave i forhold til, hvad man betaler for husleje og dagligvarer, at den 35-årige mor ikke har råd til at have sin datter i byen. Som sælger tjener hun 3000 lei om måneden, men efter huslejen er betalt, har hun 1000 lei tilbage. Det svarer til 374 danske kroner. Derfor har Aloiunshka også planer om at søge en lysere fremtid for sin datter. Hun vil gerne til Dubai. Der skinner
mer om at få et job i et storcenter eller hos en frugthandler. Hun er egentlig uddannet stewardesse, men det giver hende dårligt tid til at se sin datter. Og det er det vigtigste for den enlige mor. “Jeg vil gerne se min datter vokse op. Hvis jeg kommer til Dubai, kan jeg have Miriam i vuggestue. Så kan jeg se hende hver dag. Livet er simpelthen for hårdt i Moldova. Jeg har kun én fridag om ugen, hvor jeg ser mit barn,” fortæller Alionushka. “Jeg vil gerne have et hus i skoven med frisk luft og ingen naboer.” Uden for bilvinduet stryger Moldovas bakker forbi til lyden af Tracy Chapman fra
Aliounshka og skruer op for lyden.
Embedsmisbrug og bestikkelsens rødder stikker dybt i Moldova, hvor alt kan købes for penge. Man køber sig til lægernes tid på hospitalet, et eksamensbevis, et kørekort eller politisk indflydelse. Dét er ifølge lektor i statskundskab Jakob Tolstrup grunden til Moldovas dårlige økonomi. “De rige sidder på magten politisk, og bruger den magt på at blive endnu rigere og holde andre potentielle økonomiske kræfter ude,” fortæller Jakob Tolstrup, der betegner Moldovas regering som et oligarki, et styre, hvor enkelte sidder på magten. Derfor er det heller ikke under-
“You got a fast car I want a ticket to anywhere Maybe we make a deal, maybe together we can get somewhere Anyplace is better.” Korruptionens dybe rødder Alionushka er langtfra den eneste moldover, der bekymrer sig om sit barns fremtid. Netop det er befolk-ningens største bekymring, viser en undersøgelse foretaget af Magneta C o n s u l t i n g, e f t e r f u l g t a f p r i s e r, a r b e j d s l ø s h e d o g p å f j e rd e -
31 • CITAT N°47
ligt, at
bl i ver
tilbage til Moldova. For han tror
gj o r t fr a reger i n gen s s i de fo r at fo rb ed re forholdet for moldovere, f.eks. ved at hæve lønningerne. ”Politikerne begræder det offentligt, men de lader det ske. De gør jo ikke noget for at forbedre mulighederne, netop fordi det for dem handler om at sikre egne interesser først,” siger Jakob Tolstrup. Det skete bl.a. i 2015, hvor der forsvandt, hvad der svarer til 6,6 milliarder danske kroner, fra Moldovas største banker. Pengene kom omkring 40 mennesker til gode, heriblandt en tidligere moldovisk præsident. Pengebeløbet svarede til 12,5 procent af Moldovas samlede BNP.
der
i n gen ti n g
desværre ikke på, at landet går en lysere tid i møde. “Vi unge vil gerne lave om på landet, men de ældre kan ikke lide, at tingene ændrer sig,” fortæller Sergiu, som er i gang med at udfylde ansøgningen til universitetet og leder efter et sted at bo. Om to uger tager Alionushka ned og undersøger mulighederne i Dubai, inden hun tager datteren med sig. “Min mor plejer at joke med, at om ti år er det kun de gamle og regeringen, som er tilbage,” fortæller hun bag rattet. Ved søen i hovedstaden fester studenterne ufortrødent videre på dette års sidste skoledag. En dag hvor fremtiden synes lidt tættere på end normalt. Hvor bekymringen over voksenlivet bliver udskudt med badeture, vodka og
Et endegyldigt farvel Sergiu regner ikke med at komme
lyden af Billie Eilish. •
03 • CITAT N°47 04 • CITAT N°47
Skorpion Vædder Tyr
Illustrationer af: Emma DiMaggio
Tillykke med fødselsdagen til alle skorpioner, og held og lykke til alle andre!
Skorpionen og krebsen er eftersigende den bedste stjernetegnskombination, selvom det ikke gik så godt for Diana og Charles (og ja, det er Charles, der er skorpionen). Krebsen giver skorpionen lov til at favne sine intense følelser, den ellers helst vil være foruden. Primaeksemplet er ‘Don’t hurt yourself ’ af Beyonce (skorpion måne) ft. Jack White (trippel krebs). Generelt er hele Lemonade 100% båret af Queen B’s skorpion måne, og var det ikke for hendes tilgivende jomfru-sol, havde hun dumpet Jay-Z’s cheating skytte ass. For skorpionen tilgiver aldrig.
Det vigtigste for en skorpion er at være i kontrol, så du ser sjældent pludselige stærke følelser hos dem. Men de er der. Kun én person i skorpionens liv får lov til at se de følelser - deres ride or die, Bonnie til deres Clyde soulmate, krebsen.
Skorpionen er, udover dens mystik og ‘Dylan fra Beverly Hills’ sex appeal, mest kendt for at være et af de mest hadede tegn. Men blandt astrologikyndige ses de her mars/pluto-styrede mennesker snarere som misforståede. For bag deres kolde, mørke og arrogante ydre er de lige så følsomme som de andre vandtegn, krebsen og fisken - bare minus offentlig gråd.
Så tag din Sylvia Plath bog frem, kig din kærestes beskeder igennem og bearbejd din barndoms traumer. Mens du i jomfrusæsonen lå oppe om natten og tænkte over din økonomi og din manglende produktivitet, bliver de sene nattetimer nu brugt på at tænke på alle de personer, der har trodset dig, og hvordan du vil tage hævn på dem. Udover at være hævngerrige, er skorpioner nemlig også de mest smålige mennesker. Tænk på skorpionkongen Drake, der ikke vil have, at en kvinde, han har hooket op med, bruger sextricks, han har lært hende, på andre mænd.
Fra den venusstyrede vægtsæson, det velklædte, konfliktsky, kærlighedscrazed og suverænt mest charmerende stjernetegn (kvaliteter, der måske forklarer mængden af fuckboys med dette tegn i deres sol eller måne) til zodiakkens mest intense tegn, skorpionen, der ikke lægger skjul på sin intention om at penetrere din sjæl og krop, mediere din død og genfødsel, mærke dit bankende hjerte i dens hænder, dræbe alle mennesker, der nogensinde kigger forkert på den… Og dig, hvis du nogensinde gør noget for at vække deres jalousi.
Planeterne står i skorpionens tegn. Det er det tidspunkt på året, hvor hekse og big dick energy mødes.
Af Rebecca Allouche:
KURSUS TIL STUDERENDE
Regler for DANSK GRAMMATIK og brug af tegnsætning Kan du IKKE reglerne for... Grammatik: • Korte og lange tillægsformer (–et/-ede og -ene/-ende) • R-problemer i navneord, udsagnsord og tillægsord • Forvekslingsord (af/ad, ligge/lægge) • Biords -t Grammatisk komma: • Bestemmelse af hoved- og bisætning • Indskudte sætninger • Opremsninger • Præciseringer
...så få styr på dem.
FOF Aarhus tilbyder GRATIS undervisning med løbende optag på aften- og weekendhold Henvendelse til Supattra Sang-ngam på supattra@fof-aarhus.dk eller 86 12 29 55 03 • CITAT N°47
www.fof-aarhus.dk
B L Å M Æ R K E R
&
S O R T E F I N G R E Fem ud af ugens syv dage kommer børn og unge strømmende ind gennem porten til Grimhøj Motorcrossklub. Men Grimhøj er ikke kun for de fartglade. For mange af de unge, er det et fristed. Fælles for de unge er nemlig, at de ikke passer særlig godt ind i de rammer, man møder i folkeskolen. Ordblindhed, krudt i røven eller glæde ved at arbejde med deres hænder er nogle af grundende. I klubben driver de opdragende virksomhed, som de kalder det. Mange opfatter opdragelse som et ord med en negativ klang, men i klubben mener man, at alle unge mennesker har godt af det. Med en håndfast tone og en ligefrem tilgang til tingene bliver motorcrosserne et værktøj til læring og dannelse.
Af Tobias Stidsen
En af de grundlæggende discipliner i klubben er, at drengene selv skal vedligeholde deres crossere. Hvis ikke de gør det ordentligt, kommer de ikke ud at køre. De kan få vejledning af personalet, men skal ordne alt selv.
På overskyede og mudrede dage er der markant færre børn, der møder op. Jamie og Mehdi er der næsten altid, uanset vejret.
40 • CITAT N°47
41 • CITAT N°47
Søren Pedersen er 14 år gammel. I Maj fik han en tredjeplads i de indledende runder i de danske amatørmesterskaber i motorcross. Ræset blev holdt i klubben i Grimhøj.
42 • CITAT N°47
43 • CITAT N°47
”Vi elsker fejl. For det er fejl, vi lærer af. Der er også fejl, vi medarbejdere ser, og bevidst lader børnene køre med, fordi tingene går i stykker. Så kan vi få en dialog om det bagefter. Om hvorfor de ikke så det,” fortæller klubleder Keld Kjeldahl.
Frederik Lind Kristensen er 13 år gammel. Han er ordblind, og fortæller, at det kun er i klubben, han lærer noget. ”Der er lidt matematik i det, men det er i hænderne, man kan mærke det.” 44 • CITAT N°47
45 • CITAT N°47
Frederik, Jamie, Mehdi, Dawod og Kasper er nogle af de drenge, der som regel bruger fem af ugens dage i klubben. Helt fra klokken lidt over tre om eftermiddagen til otte om aftenen.
46 • CITAT N°47
47 • CITAT N°47
VAGUE
Vague’ challenges the way Westerners perceive another culture, different from its own. In Japan, the familiar is hidden away through thoptics of a Westerner and the safe assumptions are reduced to guessing. In Tokyo, the crowd and mass production are wonderfully unified with a structured flow and overwhelming safety. in Kyoto, the nature is present in a respectful unity with man who demonstrates modesty and gratefulness for the surroundings. Japanese cultures cause an extreme fascination and wanting for the familiar. We can more comfortably define our surroundings and feel safe in the familiar, but this is not the purpose. The ambiguous motifs are meant to let thoughts flow without necessarily being redeemed. The aim is a universal language without presumptions.
af Olivia Rohde
50 • CITAT N°47
51 • CITAT N°47
52 • CITAT N°47
53 • CITAT N°47
54 • CITAT N°47
55 • CITAT N°47
56 • CITAT N°47
57 • CITAT N°47
58 • CITAT N°47
59 • CITAT N°47