03
REDAKTION
Maria Bruun-Schmidt (Ansv.)
Peter Lilja
Jakob Frausig Simonsen
Kasper Ray (foto)
Pernille Legaard Dreyer
Janus Engel Rasmussen (foto)
Marie Kjempff
FOTOGRAFER Paw Wegner Gissel Kasper Ray Thomas Emil Sørensen Lasse Kofod Tor Birk Trads Asbjørn Sand Simon Skipper Christiansen OMSLAG Valentina Quintano TRYK Clemenstrykkeriet A/S KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk
04
Elisabeth Lønkjær Eskildsen
Emma Ellegaard
Lasse Kofod (foto)
Peter Jørgensen (foto)
Tróndur Dalsgarð (foto)
Simone Astrid Pedersen (foto)
SKRIBENTER Anne Sophie Birch Flach Michael Hald Mathilde Fischer Thomsen Thor Malthe Andersen Maria Bruun-Schmidt Mathias Obdrup Jakobsen FINANSIERING CITAT er finansieret af annoncer OPLAG 3000
DISTRIBUTION
WEB www.magasinetcitat.dk
Canon EOS 6D med gratis iPad mini Køb EOS 6D hus eller i kit og få gratis Apple iPad Mini 16 GB WiFi til en værdi af kr. 2.600,- med i handlen. Dette tilbud gælder så længe lager haves.
Canon EOS 6D
EOS 6D er bygget op omkring en 20 megapixel full-frame CMOS-sensor og en kraftig DIGIC 5+ billedprocessor. Fuld HD video og indbygget GPS og WiFi funktion. EOS 6D kamerahus: ................................................ kr. 14.995,EOS 6D i kit med 24-105/4,0 L IS..................... kr. 19.995,EOS 6D i kit med 24-70/4,0 L IS ...................... kr. 23.745,Ovenstående leveres med gratis iPad Mini 16 GB WiFi så længe lager haves.
Goecker A/S Hejrevej 37 2400 København NV
Jyllandsafd.: Sindalsvej 37 8240 Risskov
Tlf.: 35 82 11 00 - www.goecker.dk Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for prisændringer og udsolgte varer.
LEDER Metal forgår ikke så let. Det ved drengen, der havde jern på gennem hele gymnasiet. Kirstens metal er her stadig, selvom hun ikke har brugt det siden 2007. I sit kolonihavehus
04
Den sidste holdeplads
PÅ BILKIRKEGÅRDEN I GALTEN HERSKER DER KKE METALTRÆTHED
høstede hun frugten af sit havearbejde med en greb, mens manden fangede fisk med krog. De fleste mordvåben er nemlig fremstillet af metal. Undtagen fluesmækkeren, der alligevel
11
エドワード・ エルリック
EDWARD ELRIC ER STÅLFAST. DET VIL REBECCA OGSÅ VÆRE
har utallige liv på samvittigheden. Andre har gjort metal til deres interesse. Detektorerne undersøger jorden, hvor de kan finde en rusten
18
22At følge sin drøm 03
I Kirstens kolonihavehus
HAR DU NOGENSINDE KENDT EN, DU ALDRIG HAR MØDT?
ASBJØRN SANDS FORTÆLLING OM AT FØLGE SIN DRØM I VOLLSMOSE
skat. Rust er der også masser af på bilkirkegården uden for Aarhus, hvor det gamle metal hviler på skrotmarken. Bilvragene omsmeltes,
37
Fluen skal dø
MORDVÅBNET VI ALLE ER I BESIDDELSE AF OG BRUGER KOLDBLODIGT
fordi metal er foranderligt. Det samme er Rebecca, når hun iklæder sig sin metalarm af stof og bliver til en tegneseriefigur i et cosplay. CITAT er også foranderligt. Om lidt rykker et rustent hold redaktører ud, og et nyt vil flytte ind
metal i sorten muld 42Gammelt
REPORTAGE FRA SKATTEJAGT I MARKEN, HVOR BIP ER LIG MED METAL
og smelte om. Men historierne i magasinet er, som altid, eviggyldige. Ligesom metal. Kærlig hilsen Redaktionen
48 3913 Tasiilaq
POSTNUMMERET ER FRA VERDENS STØRSTE Ø
CITAT er produceret af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
50Brevet
GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER ALDRIG
04
Den Sidste Holdeplads
05
I en lille landsby uden for Aarhus ligger en familieejet bilkirkegård. Her findes destruktion og sammenhold side om side.
for løsdele. Ofte står kun skelettet tilbage. Langt de fleste af bilerne på bilkirkegården har været involveret i uheld. Ulykker og tragedier, de ansatte ikke kender detaljerne om. De forholder sig udelukkende til organhøsten. Af
LUGTEN AF BENZIN OG GYLLE blander sig i luften og står som en fane i vindretningen. Varebiler, stationcars og udslidte personbiler holder side om side her på Sjelle Autogenbrugsstation 19 kilometer uden for Aarhus. Mange er ribbet
KVÆRNEN Ude i værkstedet får ligene en kærlig hånd af nogle af mekanikerne. Alle betydningsfulde vragdele fjernes med kirurgisk præcision, før bilen møder sit endeligt i bilkirkegårdens
bilerne vel at mærke. Ikke til de menneskelige tragedier, den fysiske smerte og sorgen.
store fragmenteringsmaskine – populært kaldet Kværnen. Hver dag bliver den fodret med flere 100 ton bilvrag. Netop nu titter bagenden af en Peugeot 306 ud. Tre ansatte samles og betragter destruktionen. De har alle deres daglige gang ude på kirkegårdspladsen, hvor de møjsommeligt plejer ligene og holder orden. Mændene er klædt i beskidte, mørkeblå overalls. De griner. Omgangstonen er uformel, næsten familiær. Jokes og spøgefulde bemærkninger slynges ud på bedste værkstedsmanér. Den hyggelige omgangstone står i skarp
kontrast til det kolde, rå metal og ligenes triste skæbne. Skriget fra Kværnen virker næsten som et sidste skrig af en lang fortælling, der begynder et helt andet sted. På en landevej måske. Hvor bilens fører er kommet for langt over i venstre side af vejen. Måske. FAMILIEN Bilkirkegården har eksisteret siden 1981. Ved indkørslen ligger et brunt parcelhus med blomstrede røvballegardiner i alle vinduer. Her bor de tidligere ejere. I dag har sønnerne Archie og Marc Elmholdt overtaget autogenbrugsstationen. Moren, Marie, er stadig ansat som bogholder, og faren, der for længst er pensioneret, kommer trofast forbi til formiddagskaffe hver eneste dag. Archie og Marc har 13 ansatte og betegner dem som en lille familie. Archie lægger ikke skjul på, at han er stolt af sine medarbejdere. De er alle håndplukkede. Og derfor belønner han dem ind i mellem med sociale arrangementer. Markræs og gokart-kørsel. ”Da vores gamle fejedreng stoppede, ansatte vi hans far. Det har vi grinet meget af, men sådan er det her. Vi kender altid de folk, vi ansætter,” siger Archie.
06
GRAVPLADSEN Indimellem taber solen kampen til skyerne. De mørke skygger lægger sig tungt over pladsen og den milde stemning på stationen. På bilkirkegården fungerer lagerbygningen som organbank. En dyb betonhal med 15 meter til loftet, hvor de uendelige mængder vragdele opmagasinereres. Der er alt fra små dingenoter til en vinduesviskemotor, støddæmpere, gearkasser, bakspejle og store rå motorer. Autogenbrugsstationen har plads til 400 biler ad gangen. Bilerne holder her fra alt mellem et par dage til år. På de ældste er malingen for længst skallet af, og rusten har forvitret metallet. I det fjerneste hjørne af ’gravpladsen’ ligger resterne. De sammenpressede skeletter. I høje stakke, der tilsammen danner farverige, parallelle mønstre. Det er bilernes sidste hvileplads.
07
08
Af Anne Sophie Birch Flach (tekst) og Paw Wegner Gissel (foto)
Se den nye MacBook Pro med 13 Retina-skærm hos Eplehuset. Fremtiden for den bærbare computer står lysende klar.
09
1
Eplehuset giver studierabat på alle Mac computere. 1
Besøg Eplehuset Din lokale Apple-ekspert. København Frederiksborggade 8
Aarhus
Roskilde
Slagelse
Esbjerg
Herning
Kolding
www.eplehuset.dk
LĂŚr sprog hos FOF!
10
エドワード・
エルリック
11
12
Nür hun monterer sin mekaniske arm til kroppen, bliver hun en anden. Virkeligheden forsvinder i fantasiens univers, sü snart hun efterligner Edward Elric og hans opførsel i et cosplay. Han er en japansk mangafigur, som har den styrke og det temperament, Rebecca Dahl Frederiksen ikke kan finde i sig selv til daglig. Af Maria Bruun-Schmidt (tekst) og Tor Birk Trads (foto)
i lokalet, og de studerende fra SOSU-skolen kigger op med forbavsede blikke. Sådan har de aldrig set Rebecca før. ”Det har sådan set været Ed, der slog igennem der. Normalt ville jeg være stille, og lade læreren ordne det selv. Men lige i situationen blev det for meget, og så reagerede jeg ved at slå en knytnæve i bordet og råbe ad dem, at de skulle holde deres kæft,” siger Rebecca.
”NU HOLDER I JERES KÆFT,” råber Edward Elric arrigt, mens han banker i bordet. Metalarmen vibrerer voldsomt fra side til side, og en skarp lyd ridser øregangen. Hans gule øjne lyner gennem de kunstige hårlokker. En lille tot af slikket hår står fra panden og direkte ud i luften. Edward Elric vender sig i en bevægelse, der får luften fra gulvet til at puste til den røde kappe, der hviler på hans skuldre. Der bliver stille
KAN TEMPERAMENT KOPIERES? Rebecca er inkarneret cosplayer og besat af japanske tegneserier. Hun lader fantasifiguren Edward overtage sin verden, når virkeligheden bliver for uoverkommelig, og hun bliver usikker på sig selv. ”Jeg er egentlig genert, men nogle gange kan jeg godt have lyst til at råbe ad folk, hvis jeg bliver sur på dem, eller hvis de fornærmer mig. Det kan lade sig gøre, når jeg er Ed. Men ikke, når jeg er mig selv,” siger Rebecca. Ligesom resten af de 3.000 i landet, der dyrker Cosplay, efterligner hun karakterer fra japanske tegnefilm baseret på japanske tegneserier. Hun kopierer de japanske figurer i påklædning og udtryk. Efterligner deres opførsel og påtager sig deres personlighed. Hjemme i ungdomsværelset i Risskov er der japanske tegneserier overalt på væggene, og i hjørnet af værelset står et klædeskab, som kun er tilegnet kostumerne til Cosplay. Edward Elric hænger også derinde. Han er 15 år, født i 1899 og helt speciel for Rebecca. Han var den første figur, hun stiftede bekendtskab med som 14-årig i et Cosplay. Dengang var de nærmest jævnaldrende, men Edward var mere kraft- og temperamentsfuld. I hvert fald udadtil for indadtil gemmer sig en vaklende lille dreng, der har haft en traumatisk barndom. Edward er hovedpersonen i den japanske tegnefilm Fullmetal Alchemist. Han har en høj sans for retfærdighed, men til gengæld har han en lav højde, som han jævnligt bliver drillet med. ”Når man kalder ham lille, så bliver han hidsig. Skriger, slår ud efter folk og er virkelig, virkelig sur. Han er meget nærtagende. Jeg tror, Ed tænker, at han vil udstråle, at han kan klare sig selv,” siger Rebecca med en betuttet stemme og rynker sin fine hud mellem øjenbrynene. Edward er tæt knyttet til militæret, og han bekæmper det onde med sin metalarm, som kan omdannes til et sværd. Derfor er han meget stærk og temperamentsfuld, hvilket
Rebecca kan mærke, når hun svinger den røde kappe over skuldrene og fletter sit syntetiske hår. ”Jeg bliver en anden, og det er som om, jeg tager hans historie på. Jeg ved, hvordan han har haft det. Jeg glemmer for eksempel, hvordan min egen barndom har været, når jeg træder i hans karakter. Jeg skifter identitet på en eller anden måde. Min tilgang til livet og til folk, jeg møder, er en anden. Der er ikke nogen, der vil kunne genkende mig som Rebecca, hvis de ser mig med paryk og metalarm,” siger Rebecca. TEGNESERIEFIGURER PÅ GÅGADEN Netop parykken med det blonde hår vækker forundrede blikke, når Rebecca går på gaden. Den gemmer hendes naturlige mørkebrune hår af vejen. ”Parykkerne har en tendens til at have en lidt unaturlig hårfarve og jo mere, man skiller sig ud i byen, jo mere mærkelig er man,” siger Rebecca. Sammen med hendes tre veninder eller en større gruppe af cosplayere samles de ved banegården i Aarhus og vandrer ned ad gågaden i flæsestof og halefjer. Så tager de billeder af hinanden. Sidst de fire veninder var ude at gå faldt de over et butiksvindue fyldt med mælkekartoner, der hang på række i noget fiskesnøre. Veninderne skubbede Rebecca op i butiksvinduet mod Edwards vilje, mens de tog en masse billeder af situationen. ”Ed kunne virkelig ikke lide det vindue, det var det forfærdeligste sted i verden! Selvom alle fortæller Ed, at han burde drikke mælk for at vokse, hader han de klamme kovæsker. Kun i stuvning kan han spise det, ellers rører han det ikke,” siger Rebecca. For Rebecca er det nemmere at påtage sig en rolle, så hun ved, hvordan hun skal agere. Sommetider kan hun blive i tvivl om, hvad Edward ville gøre. “Det ødelægger lidt imaget, som krakelerer et kort sekund,” siger Rebecca og tøver, mens hun kigger ned på sin røde kappe og de sorte laksko. INTET LIV UDEN COSPLAY Sommetider tager Rebecca en paryk på i skole, hvis hun har en dårlig hårdag. Det kan virke grænseoverskridende at tage en paryk på i skole, men det giver god mening for Rebecca. ”Det er måske selvmodsigende, men det giver god mening for mig. Jeg er genert på
13
14
15
16
den måde, at jeg ikke tør at gå hen til en person og snakke med vedkommende. Men hvis jeg ser lidt mærkelig ud, spørger folk; Hvad er det, du går rundt og laver? Og så har vi noget at snakke om,” siger Rebecca, mens hun lægger hovedet på skrå og kigger ind i sin armhule, hvor man kan skimte en lilla og sort ledning. Den er en detalje, som Rebecca har lavet på sit kostume i kraft af, at tegneseriefiguren Edward har en mekanisk metalarm. For jo mere detaljeret kostumet bliver, desto mere kan hun leve sig ind i rollen som Edward. Det tager tid at lave de flotte kostumer ned til detaljen, og det koster energi og SU-kroner. Men Rebecca vil ikke give afkald på fantasiens drift. ”Jeg kan faktisk ikke forestille mig et liv uden Cosplay nu. Det føles som om, jeg altid har været en del af det,” siger hun, mens hun forsigtigt klæder Edward Elric af for dagen. Hun tager fat i metalarmen, som i virkeligheden er lavet af stof, og trækker materialet fra hinanden, så man kan høre den rivende lyd af velcro. Det gør hun med en vis ømhed, så materialet ikke går i stykker. Og så står hun der. Helt nøgen uden Edward Elric. Hun har afmonteret hans styrke og mod og står tilbage som en 20-årig HF-studerende godt på vej mod Viborg Animationsskole. ”Uden Ed efterlades jeg i virkeligheden igen, hvor jeg ikke kan gemme mig bag mit kostume. Her skal jeg vise mig, som jeg er til daglig,” siger Rebecca.
17
18
19
I Kirstens kolonihavehus
I Aarhus, lige inden byen og havnen går over i Risskov, ligger en kolonihave. Man finder den kun, hvis man husker at kigge ind bag brombærhækken, der slutter tæt og holder nysgerrige blikke ude.
20 SELVOM DET ENDNU ER FORMIDDAG, ligger Kirsten allerede på knæ i et hjørne af den lille kolonihave. Hun skærer græstotter over med en segl og klipper den tornede brombærhæk til, så den ikke overtager hele haven. Det er et hårdt job. Hendes solbrune og senede krop fortæller, at hun har gjort det før. Hun stopper op og tager læbepomade på, inden hun arbejder videre. Kirsten nyder at gå i forårssolen med sin hæklede hat, nyder at trække arbejdshandskerne på. Men det er rarest om sommeren. Den lange planlægning med at forspire kartofler og så tomater, kan hun nemlig høste frugterne af der. Kirsten bruger næsten hver dag nede i kolonihaven med det lille røde skur. Hun er der oftest med sin mand. Han er gammel officer i flåden, men er nu mest på land. Det er svært for ham at undvære havet, så han bruger mange timer oppe ved Løgten, hvor han fisker efter havørreder.
knirke. Alligevel kan han ikke lade være med at rende rundt med en myrespray og lege søslag mod myrerne. Kirsten er flittig, næsten lige så flittig som de myrer, hendes mand dagligt kæmper mod. I starten var det ham, der ville have kolonihaven, så han kunne være tæt ved havnen. Men det er mest blevet Kirstens projekt. Hun elsker at se de små frø udvikle sig til spirer for derefter at blive til voksne planter. Tilfredsstillelsen, hun får ved at se planterne vokse, er som at se sine børn vokse op. Parret har haft kolonihaven, siden Kirsten blev pensioneret fra sit job som kontormedarbejder på universitetet, et job hun havde i 27 år. Ifølge Kirsten, er det at arbejde dog ikke noget, man lige giver slip på. Derfor hjælper hun sit barnebarn med en avisrute. Hun holder styr på, at de på Skovvejen 38 skal have Berlingske fra mandag til lørdag, mens nummer 30, på første sal, skal have Politiken i weekenden. Det står nemlig i hen-
Kirsten åbner en sodavand, da hun sætter sig ved skuret. Den slipseformede oplukker fik hun af naboen som en hadegave. De driller hinanden men hjælper også altid, når der skal flyttes noget tungt eller holdes en fest. Naboernes sammenhold bliver næret af, at de blot skal spørge ind over hækken for at invitere hinanden ind til en kop kaffe brygget på primusen. En gang imellem kommer naboen ind, bare fordi lyden af det gamle petroleumsblus varsler kaffe. Den bliver altid serveret i de små kopper med fuglene på. Dem købte Kirsten på et loppemarked for 3 kroner stykket. Alt i kolonihaven har en historie. Grusvejen knaser under cyklerne, der triller forbi ude på den anden side af brombærhegnet. Hun snakker om dagens nyheder med sin mand. Der sker egentlig ikke det store i verden for tiden. I 24timer læser hun, at tykke mennesker ikke kan køre i rutsjebane, og at København skal til at have et nyt image, nu hvor de sidste rest-
De mødtes, da han var udstationeret på Marinestation Århus. Hun faldt for ham, fordi han både var praktisk anlagt og et legebarn. Det er han stadigvæk. Han kan binde alting sammen med sirlige knob og kan med en enkelt oliedråbe få en rusten cykel til at holde op med at
des bog. Der står også koder til opgangene på ruten, så selv en glemsom teenager kan komme ind med den vigtige morgenavis.
er af Ungdomshuset er ved at blive kørt væk. Det siger en professor i hvert fald på side to. Kirsten forstår godt de unge, der ikke vil af med et sted, de anser som deres.
ET STED FOR FRIE MENNESKER Det er for varmt til kaffe midt på dagen, så
I SAMME SITUATION Et firma har købt kolonihavegrunden og vil
lave den om til beboelse. Hendes fine kartoffelrækker i den sandede jord ved siden af jernbanen skal gøre plads til lejligheder i tre etager med havudsigt. Det samme med hendes drivhus, hvor hun lige har plantet tomatplanter. Det er næsten ikke til at bære. Hun tænker, at pigtråden, hun har købt til hegnet, kunne være god til at holde boligselskabet ude. Men det bliver ved tanken. Hvis de vil have grunden tilbage, er der ingen pigtråd, der kan holde dem væk. Ungdomshusets brugere måtte slås for deres ret. Det synes Kirsten, hun er for gammel til. Kirstens mand går en tur på havnen for at se nærmere på en båd, der netop er sejlet ind mellem molehovederne. Han holder altid skarpt øje med trafikken ind og ud af havnen. Kirsten er alene tilbage i haven. Hun kigger på staudebedet, der står i læ bag det gamle drivhus. Insekterne kravler rundt, og bierne flyver til og fra de farverige bloster. Pludselig kommer hun i tanke om vasketøjet, hun satte over i morges. Hverdagen bliver jo ikke sat på standby, bare fordi man ikke er hjemme. Kirsten skifter fra de hvide træsko til et par mere mondæne sandaler. Inden hun cykler, husker hun at skrive en seddel til sin mand. ”Kommer straks - 14.30 - K.H. Kirsten”. ___________________
SEDLEN MED DEN SIRLIGE HÅNDSKRIFT og de andre ting var, hvad jeg fandt i kolonihaven. De har givet mig mulighed for at få indblik i en del af Kirstens liv. Jeg har desværre aldrig mødt hende, da ingen spor har ført mig mod hende. Jeg tænker på hende som en ældre slægtning, hvis liv jeg kun kender gennem tingene, hun har efterladt. Fotografen Lasse og jeg besluttede os for at overtage kolonihaven, da den ikke blev brugt. Den var groet til med brombær. Man kunne ikke komme ind ad lågen, så tæt stod buskene med deres spidse torne. Vi klippede os længere ind i krattet, mens Kirstens ting stille og roligt dukkede op. Det var som at træde ind i en tidslomme. En lomme, hvor man fik indblik i hendes liv i den lille have. Da døren til skuret gik op, var der fyldt med haveredskaber, arbejdshandsker og pottemuld. Jeg tror, det er den følelse arkæologer får, når de udgraver en hel landsby med jernaldermennesker eller Tutankhamons grav. Pludselig kender man én, man aldrig har mødt. Af Thor Malthe Andersen (tekst) og Lasse Kofod (foto)
21
23
At følge sin drøm Af Asbjørn Sand
Der går ingen veje gennem Vollsmose. Her bor 10.000 mennesker, og halvdelen af dem er under 25 år. For mange af de unge handler det ikke om at følge strømmen. Det handler om at følge sin drøm.
24
25
26
27
“Vi kan lave noget til det her,” siger Ahmed Soussi “Ja, fedt! Så skal I spille smart,” svarer Asem Jomaa “Livet kan jo være hårdt nogle gange. Så kan det være, man laver en kærlighedssang eller en om dårlige venner,” siger Ahmad Soussi “Hvis man er rigtig glad, så laver man en clubsang. Men hvis man er træt af sine venner, så laver man en blærerøvssang om, at man ikke behøver nogen andre,” siger Loay Al-Sitt
28
29
30
31
Det handler lige sü meget om, at de bliver gode mennesker. Og om, at de bliver gode rollemodeller for andre. Hvis de ikke opfører sig ordentligt, für de ikke lov at bokse.
32
33
34
35
Du får et personligt pressekort Du får mulighed for kursusstøtte for op til 500 kr.
Du kan søge studietursstøtte for op til 1000 kr. Du kan få hjælp og rådgivning af folk, der er eksperter i din branche.
Du får 50 kr. i rabat i Fitness DK. 36
Du kan få 30% rabat på BezzerWizzer i Games-butikkerne – også online
Du kan spare 20 % på alle DOXBIO 2013 film på selve programvisningsdagen. Du kan komme med til en lang række faglige arrangementer – mange af dem helt gratis.
Du kan få billige privatforsikringer gennem samarbejdet med Tryg.
Du får magasinet Journalisten ind ad brevsprækken hver måned.
Fluer er skideirriterende. De summer, når jeg skal sove. De kilder, når de lander på mig. De er uhygiejniske og sætter sig på min jordbærkage.
FLUEN SKAL DØ 37
Af Mathilde Fischer Thomsen (tekst) og Thomas Emil Sørensen (foto) MAN SKAL HAVE VÅBENTILLADELSE for at eje et våben i Danmark. Alligevel har næsten alle et. Et mordvåben med mange liv på samvittigheden. Den er lige så diskret som opvaskebørsten eller fjernbetjeningen og kræver kun et let svirp i håndleddet at betjene.Fluesmækkeren ligner mere en lille udgave af en tennisketsjer, men bag det uskyldige ydre gemmer sig en vaskeægte dræbermaskine. ONE MAN, ONE MISSION Du har lige lagt dig godt til rette. Puttet dynen ind alle de rigtige steder og gabt for sidste gang. Og hvad sker der? Du hører en velkendt summen. Først tæt på. Så langt væk. Så tæt på igen. En flue har sneget sig ind.
Du prøver at ignorere lyden. For helt ærligt, så høj er den jo heller ikke. Alligevel er den en konstant kilde til frustration i din øregang. Da fluen til sidst sætter sine spinkle, bakteriefyldte fødder på din næse, bliver det for meget. Fluen skal kvases ihjel. Og der er mange metoder at gøre det på. Du kan bruge din håndflade, men risikerer derved, at udsmattet fluemasse klæber til din hud. Du kan ty til en avis, men liget af den fladmaste flue vil efterlade spor på din væg. Fluesmækkeren, derimod, dræber effektivt og uden at svine. BUILD TO KILL Da fluesmækkeren blev opfundet i år 1900 af Robert R.
Montgomery, var dens oprindelige navn Fly Killer. Man lagde aldrig skjul på smækkerens virkelige formål. At myrde fluer. Og den gør det effektivt. Skaftet ligger godt i hånden, den vejer næsten ingenting og gør ikke meget væsen af sig i det daglige. I kampens hede kan plastikhåndtaget give svedige håndflader, men hvad er lidt sved holdt op mod en rolig nattesøvn? Den kræver ikke mere end en hurtig bevægelse i håndleddet. Det er kraftanstrengelse nok til at slå ihjel. Jette Baagøe, som er museumsdirektør for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum mener, at fluesmækkerens skaft er årsagen til dens succes. Kraften fra håndens svirp bliver overført til skaftet, der sætter langt mere styrke på bevægelsen, end en hånd ville gøre.
38
”Hvis en dame skulle slå alle sine fluer med en avis, ville hun få ondt i armen”, siger hun. Jette Baagøe definerer fluesmækkeren som et slagvåben, men på grund af svirpet kan den sammenlignes med en pisk. MENNESKET MOD FLUEN ”I got the sucker,”siger Barack Obama under et CNBC interview, efter han køligt og velovervejet har fulgt fluen med øjnene og løftet hånden klar til slag. Han kvaser fluen, da den lander på hans anden hånd, og kaster den ligegyldigt på gulvet. Som en ninja dræber han den i første forsøg. Det er uacceptabelt at give nogen en mavepumper, en lussing eller en lammer. Også selvom de er irriterende. Vold er kun tilladt, hvis den er aftalt på forhånd, og der er en dommer til stede. Vi har ingen rigtige fjender, som vi kan slagte med sværdet i hånden, men vi har fluen. Hvis mennesket og fluen mødte hinanden i en boksering er der ingen tvivl om, hvem der ville vinde slagsmålet. Mennesket har alle odds med sig. Fluen kan selvfølgelig flyve væk, men man får tit følelsen af, at den ikke har forstået faren ved at være i nærheden af mennesker. Den vender i hvert fald altid tilbage. Heldigvis for fluen har den andre fordele, der holder kampen i live. Hvad den ikke har i tempo, kløgt og udholdenhed, har den i antal. En flue kan nemlig få mellem 1000 og 2000 æg i sin levetid. Det siges, at en enkelt flues efterkommere kan nå op på fem milliarder på en sensommer. Så hvem vinder nu? Smækkeren skal svirpe, hvis mennesket skal vinde den kamp. EVINDELIG OG UVINDELIG KAMP Fluen er altid blevet betragtet som et skadedyr. I Det Gamle Testamente straffede Gud egypterne med ti plager, fordi de ikke ville lade jøderne forlade landet. Fluen var en af de plager, han straffede dem med sammen med blandt andet bylder, hagl og død. Beelzebul, som er et andet navn for Djævelen, betyder oprindeligt“Fluernes Herre”. Om fluerne er Djævelens udvalgte på jorden, er ikke til at vide. Men de driver folk til vanvid. ”Vi var ude på at få dem kvalt,”siger 90-årige Anne Margrethe Bonde, der altid har boet på en gård. Og
eftersom fluer ofte er at finde i nærheden af mad og lort, har hun haft dem tæt på sig hele livet. Hun har prøvet fluepapir, der tiltrækker djævelene med duft og limer dem fast, mens dødelige stoffer slår dem ihjel. Og hun har prøvet at gasse dem med gift. Alligevel kommer de altid tilbage. Derfor er fluesmækkeren blevet hendes trofaste følgesvend, og hun har den altid lige i nærheden. Men med lort på fødderne sætter fluen sig på det æble, du skulle til at tage en bid af. Så du er i din gode ret til at dræbe. I fluesmækkerens netmønster bliver fluen parteret i lige store dele for derefter at blive ufølsomt tørret op med køkkenrulle. Den ender sine dage på fluekirkegården, skraldespanden.
39
40
INNOVATIVE PRODUKTER LSE
GE PTA
O
LYD L TI
pro PCM op tagelse
-
40dBSPL lyd op til 1 flerspors
optagelse
og rediger ing
tik hono combo s p / R L X t l e b b Do overdubbin
g
tuner metronome og r filte t u c owart l b r é t jus
41
00 S LS-1
OLYMPU
7,6cm vipb ar OLED to uchscree
BILLEDER E V I T A E -TIL KR n
isering
edstabil 5-akset bill
fuld HD me d stereo l yd Øjesensor
S sensor 16 mp LiveMO Elektr
onisk
søger
d
he 0 følsom 0 6 . 5 2 O IS
OLYMP
US OM -D
OG FILM
GAMMELT METAL Bly, tin, kobber, bronze, sølv og guld. Metaller taler deres helt eget sprog. I Midtjysk Detektorforening lytter de til dem og forsøger at tale med. Resultatet er en detektivisk tour de force, der giver ro i sindet.
42
I SORTEN MULD
43
44
HØJLYDTE BIP PEGER PÅ ET FUND. Ru, vindblæste hænder, indhyllet i jord, roder i markens muld, og frem kommer en lille rund genstand. Stor begejstring breder sig, da den bliver identificeret som et danefæ, en oldgammel genstand af stor kulturhistorisk betydning. Genstanden er fremstillet af hvidt bly. Der er skraverede bogstaver hele vejen langs kanten i en cirkel. I midten er et symbol formet som et Y. Det er en såkaldt seglstampe, der har været brugt til at forme smeltet voks til et unikt motiv, en middelalderlig underskrift. ”Se bagsiden, der står Made in China,” lyder en spøgefuld kommentar, og de fire sammenstimlede mænd klukker i kor. Latteren forsvinder i den hylende vind, der får løs jord til at danse over de brune og grønne bakker.
Det er en blæsende lørdag morgen i maj, da en konvoj af biler trækker op på landsbykirkens parkeringsplads. Ud af de tre biler stiger en gruppe midaldrende mænd. Camouflagefarvet jagttøj, arbejdsbukser og vandrestøvler er med god grund dagens praktiske uniform. Vinden bider, og der skal gåes langt og længe. Flere biler kommer til, og snart står 20 mænd på parkeringspladsen. De er alle medlemmer af Midtjysk Detektorforening. Fælles er deres passion for historie og arkæologi. De gør klar til at tage af sted, og konvojen kører videre til en mark i nærheden. Det er det første stop, og beliggenheden er hemmelig. Formanden Ib forklarer, at det er for at undgå arkæologiske krybskytter, der i ly
af natten søger efter metal på private grunde uden tilladelse. Nogle af dem sælger sågar de sjældne danefæ videre. ”Det er ulovligt, for de tilhører jo staten og museerne. Nighthawks hedder de, og de skal helst ikke vide noget om de steder, hvor vi går,” siger Ib. Rasmus og Martin briefer de andre, inden jagten går i gang. De er arrangører af turen, og det er første gang, de skal afsøge på denne mark. For at finde ud af, om det er umagen værd, må de først rekognoscere lidt. Med et par meters afstand til hinanden sætter de kursen mod den modsatte ende af marken. Metaldetektorerne glider over jorden fra side til side, frem og tilbage. I deres høretelefoner skaber elektroniske impulser en svag knitren.
45
46
Indimellem udstøder de fintfølende apparater en høj lyd som et hvinende begejstret tegn på, at der gemmer sig noget metallisk under overfladen. Det er næsten symbolsk for mændenes drivkraft. ”Det gipper lidt i en, hver gang man får et godt signal. Det kunne jo være, at der gemte sig en mønt eller et eller andet,” siger Peter. Pludselig giver detektoren et hyl fra sig. Der graves, og kilden lokaliseres, men det viser sig at være skrammel. En pull tab fra en dåse. “Signalet for aluminium og sølv ligner hinanden til forveksling,” forklarer Peter. Mændene søger flittigt marken igennem, men størstedelen af byttet manifesterer sig som et hav af pull tabs og krøllet staniol. Med meget få gode fund i bagagen drager folket tilbage til bilerne og kører en route til næste bestemmelsessted. Straks ser alt lysere ud. Solen smider sin cumuluskåbe, og allerede inden for fem minutter dukker et ubestemmeligt klædespænde op i den løse, sandede jord. Lysebrune støvskyer hvirvler op og pisker en i ansigtet, men det er lige meget. For på den enorme brune og grønne, spirende mark er fundene talrige og forskellige. ”Jeg fandt engang en meget sjælden halskæde, som jeg fik over 60.000 kroner for.
Det var et danefæ,” fortæller Rasmus. Et fund med historisk betydning er et godt fund. Tanken om at opdage et lille stykke historie, at man er den første, der rører ved det i flere hundrede eller tusinde år, tiltaler dem alle meget. Men det kan blive for spændende. Flere af dem har prøvet at finde udetonerede granater eller patroner med sprængladning. De er blevet dækket pænt til igen, for de vil jo helst ikke miste deres dyrebare lemmer. Detektorerne svinger fra side til side. Den ene mønt efter den anden dukker op, et segl og adskillige kugler til geværets fader, musketten. De er bidt af en rabiat metaldetektor. De mærker historiens vingesus, når de lytter til metallernes elektromagnetiske sprog. At gå en tur med en metaldetektor er et afbræk fra den moderne verden, der sætter tiden og mennesket i perspektiv. Det er næsten zen.
47
Af Michael Hald (tekst) og Kasper Ray (foto)
2300 4970 6545 8210 9800 6880
3913 Postnummer. Provinsbyer fik et, hovedstaden fik flere. Siden 1967 er Danmark blevet delt op i områder med hver deres fire cifre. CITAT besøger i hver udgave en person bag nummeret - fra Gellerup til Hellerup.
4000 48
2630 2980 3730 3540 4105 7884 8330 2700
PANNINGUAQ HUUSFELT, 21 ÅR, TASIILAQ På Abebakken falder de fulde folk om. Når byens børn har købt slik og sodavand, går de forbi Abebakken, og det er svært ikke at stå og glo på alle dem, som opfører sig så underligt. Nogle gange får man penge, hvis man smiler til dem. Forsamlingshuset er dansestedet, man hver weekend møder de andre unge. Jeg synes, dansegulvet er fjollet. Man kan ikke danse, hvor man vil. Man skal danne en række, og dem, der ikke danser, går bare rundt i ring. Ud mod væggene er der bænke, hvor alle de kedelige sidder. Forsamlingshuset har åbent fra klokken 21-01, men man kan betale for, at de holder længere åbent. Da jeg var barn, samlede vi ind til det. Vi gik rundt til gæsterne og bad om småpenge, for vi vidste, at de også gerne ville feste i lidt længere tid. Jeg har brugt mange af mine ungdomsaftener i forsamlingshuset. Vi tager på hvalfangst i hvalsæsonen, fanger sæler eller sejler bare rundt. Det handler om at finde på noget at bruge tiden på. Internettet er meget langsomt og dyrt, så man bruger det ikke rigtig, medmindre man er rig. Mange har hverken internet eller computer. Sommerens højdepunkt er fodboldturneringen. Vi spiller kamp hver dag, og spiller man ikke, sidder man på bakken og hepper.
Alle fra byen er med. Der er tit skænderier mellem fans fra de forskellige hold. De bliver ofte meget fulde. Det bedste ved Tasiilaq er min familie og venner. At være ude og lege hele året rundt, spille bold eller plukke sortebær om sommeren og kælke om vinteren eller lave igloer. Når fingrene bliver kolde, hælder vi flydende stearin ud over hænderne. Der er mange alkoholproblemer, og det går mig på. Folk glemmer at komme på arbejde, bliver fyret, får socialhjælp og nyt job, og så starter cirklen forfra. Hver familie har mindst én i den situation. Det ligger ikke til grønlandsk kultur at snakke om dårlige følelser. Kvinder med menstruation skulle isoleres i gamle dage, fordi de ikke måtte skabe konflikter med deres dårlige humør. En konfliktsky frem for problemløsende kultur, og det giver psykiske problemer for mange. Det er her, jeg er født og opvokset. Jeg flyttede væk, da jeg skulle på gymnasiet i Nuuk. Jeg kom hjem til min familie hvert halve år. Efter gymnasiet besluttede jeg at tage til Danmark for at læse medicin. Det er mit mål at vende tilbage og afhjælpe problemerne, så snart jeg er færdiguddannet. Jeg vil være læge og gøre en forskel for min hjemby.
Af Simon Skipper Christiansen (tekst og foto)
2840
49
Af Tr贸ndur Dalsgar冒 (tekst og foto)
50
Af Mathias Obdrup Jakobsen (tekst) og Lasse Kofod (foto)
05
02