17 minute read
Internationalt
Brexit svækker Londons status som finanscenter
Tilbageslaget siden det britiske brud med EU har været beskedent, men den virkelige effekt kan først måles efter nogle år, siger analytikere. I fraværet af en særaftale med EU skærper London sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden
Af Regner Hansen • Foto: Scanpix
Det er nye tider i Lombard Street-kvarteret i Londons middelaldercentrum og i erhvervsområdet Canary Wharf, der er skudt op siden 1990’erne mod øst. Bankers og andre finanshuses aktiviteter med afsæt fra disse lokaliteter har gjort London til et førende internationalt finanscenter. Men det britiske so long til de europæiske lande på kontinentet, der blev konfirmeret med den endelige afsked med EU ved nytår, har sået tvivl om denne status.
Kan The City, som finanscentret hedder i daglig tale, absorbere stødet og tilpasse sig de nye vilkår? Den finansielle sektor er den vigtigste sektor i London og en drivkraft for den britiske økonomi. Men finansielle tjenesteydelser glimrede ved at være stort set fraværende i aftalen fra december, der danner grundlag for samkvemmet mellem EU og et Storbritannien, der står uden for EU. Flere iagttagere siger, at nogle banker allerede efter overtallet af leave-krydser ved folkeafstemningen i 2016 begyndte at forberede sig på Brexit-betingelserne. Det stod tidligt klart, at EU næppe ville give den britiske finanssektor en begunstiget stilling. Andre banker ventes at skride til handling under indtryk af udviklingen videre frem.
10 procent i farezonen
Blandt dem, der har foretaget en vurdering af den samlede Brexit-effekt, er den finansielle tænketank New Financial.
New Financials overslag viser, at håndteringen af cirka 10 procent af de samlede værdier, som varetages af banker og andre finanshuse i London, er i fare for at blive flyttet ud af landet med henblik på håndtering dér. »Vi har identificeret, at 900 milliarder pund (cirka 7.940 milliarder kroner), som før var i Storbritannien, enten er blevet flyttet til EU eller er ved at blive flyttet til EU«, siger William Wright, stifter og daglig leder af New Financial. Han tilføjer, at henved 450 finansvirksomheder har sendt opgaver over Kanalen, og det er formentlig lavt sat. »The City har fået skrammer«, fastslår William Wright.
Han forklarer videre, at der findes flere væsentlige aktiviteter, som vil være formelt uberørt af Brexit, fordi de ikke er omfattet af EU-regulering. Det gælder først og fremmest handelen med fremmed valuta, hvor Storbritannien indtager en suveræn førsteplads i verden. Eksempelvis bliver der handlet med to en halv gange så mange dollars i Storbritannien som i USA.
Jobtab kan stige til 35.000
Også beskæftigelsen i finanssektoren er påvirket af Brexit, men tallet er indtil videre relativt lille. »Vi vurderer tabet af job til 7.000-7.500. Det skal sættes i forhold til, at der er over en million ansatte i den finansielle sektor i Storbritannien«, siger Dominic Hook, som er national ansvarlig for de medlemmer af den store fagforening Unite the Union, der er beskæftiget med finans og jura. New Financial sætter reduktionen af arbejdspladser i sektoren til op mod 10.000. En del af dem er flyttet til EU-lande. »På længere sigt kan tallet nå op på 35.000, viser vores fremskrivning. Det vil svare til 10 procent af dem, der arbejder i banker og finanshuse i The City«, siger William Wright.
Ud over konsekvenserne for beskæftigelsen har der været fokus på følgerne af Brexit for international rekruttering. I øjeblikket er 19,5 procent af de ansatte i sektoren udlændinge. Langt hovedparten er fra EU-lande. Tallet stammer fra TheCityUK, en organisation, som repræsenterer britiskbaserede finansielle virksomheder. »EU-borgere bliver betragtet som borgere fra tredjelande nu. Så der er kommet barrierer i form af øgede omkostninger og mere bureaukrati, selv om det britiske parlament har besluttet at opbløde kravene til arbejdstilladelse til højtuddannede udlændinge«, siger Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK.
Aktiehandel til Amsterdam
Den mest åbenlyse forskydning i finansielle
→
Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK
William Wright, stifter og daglig leder af New Financial. »Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien«
Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK.
aktiviteter efter opsplitningen af EU og Storbritannien opstod, da Amsterdam fra januar og seks måneder frem overtog positionen fra London som den førende børs i Europa.
Amsterdams opstigning skyldes kravet om, at banker i EU, som vil købe europæiske aktier, foretager handlen på platforme i EU. Dermed er London gået glip af indtægter fra gebyrer, der er knyttet til transaktioner.
Men dette skifte i aktiehandel giver ikke anledning til varig bekymring hos TheCityUK. Talsmanden Jack Neill-Hall konstaterer, at aktiehandelen i Amsterdam ganske vist har en høj volumen, men værdien af transaktionerne er lav.
Mere uvist er den langsigtede tendens med hensyn til London som port til EU’s finansielle marked. »Virksomheder, der er involveret i at markedsføre eller sælge ydelser til en kunde i EU, er nødt til at etablere sig fast i et EU-land for at komme uden om den forhindring, at Storbritannien står uden for medlemskredsen«, siger William Wright.
Verdens 10 førende finanscentre
London fastholder andenpladsen på den seneste halvårlige rangliste over verdens førende finanscentre, som tænketank Z/Yen Group offentliggjorde sidst i september.
5 SAN FRANCISCO 1 NEW YORK
7 LOS ANGELES 2 LONDON
10 PARIS 8 BEIJING
6 SHANGHAI 9 TOKYO
3 HONGKONG
4 SINGAPORE
Omdrejningspunkt for clearing
Den største usikkerhedsfaktor med hensyn til Londons nære fremtid som finanscenter er ifølge iagttagerne, hvorvidt en midlertidig EU-undtagelse til britiske såkaldte clearinghouses forlænges.
Et clearinghouse er et mellemled mellem køber og sælger på det finansielle marked, der validerer og afslutter en transaktion og dermed sikrer, at både køber og sælger honorerer deres forpligtelser.
EU har åbnet for, at tre store britiske clearinghouses kan håndtere EU-baserede virksomheders handel med derivater i euro foreløbig frem til udgangen af juni næste år. Et derivat bliver ofte brugt som en forsikring, og det er en kontrakt baseret på et underliggende produkt, hvor gevinsten eller tabet afhænger af, hvad der sker med andre faktorer. Et af de tre clearinghouses, LCH Ltd., håndterer alene euroderivater for 654 milliarder euro (4.866 milliarder kroner) dagligt ifølge egne oplysninger. Jack Neill-Hall fra TheCityUK hælder til, at EU vil bøje sig. »Clearing er en aktivitet, der giver mest mening i stor skala. Storbritannien har allerede en stor andel af det globale clearingmarked. Det skyldes blandt andet det juridiske grundlag i Storbritannien. Der er ikke samme oplagte mulighed i EU«, siger Jack Neill-Hall.
Solid platform på flere områder
EU har tildelt Storbritannien såkaldt ækvivalens – sidestilling – på et antal finansielle områder, som er nærmest ubetydelige.
Dominic Hook, national ansvarlig fagforeningen Unite the Union.
Samtidig er der kun en ringe tro på, at der kommer en generel særaftale mellem EU og Storbritannien om finansielle tjenesteydelser på et senere tidspunkt.
Læg hertil, at Londons internationale position er blevet svækket en smule de seneste 10-15 år. London rykkede i 2018 ned på andenpladsen på den London-baserede tænketank Z/Yen Groups rangliste over verdens førende finanscentre.
Alt sammen betyder det, at TheCityUK og andre talerør for den britiske finanssektor opfordrer til, at Storbritannien skærper sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden.
De henviser til, at Storbritannien har en solid platform inden for valutahandel, clearing, forvaltning af værdipapirer, risikostyring og forsikring. Risikostyring og forsikring må forventes at tage til i omfang i en stadig mere risikofyldt verden. »Den britiske regering kan forsøge at forhandle sig frem til bilaterale aftaler om finansielle aktiviteter og en ny generation af handelsaftaler, der også omfatter finansielle tjenesteydelser«, siger Jack Neill-Hall fra TheCityUK.
Regeringen er foreløbig ved at overveje en række aspekter af reguleringen af finanssektoren under indtryk af Brexit. Iagttagere øjner mulighed for tekniske ændringer, der kan understøtte britiske satsninger. Jack Neill-Hall påpeger, at Storbritannien er favoriseret af at kunne gennemføre regelændringer hurtigere end for eksempel EU, som skal gennem en fase med forhandlinger mellem de 26 medlemslande.
»Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien«, siger Jack Neill-Hall. Han fremhæver fra TheCityUK’s bud på en ny international strategi desuden fintech og bæredygtig finans som aktiviteter at satse yderligere på.
Afslutningen på begyndelsen
William Wright fra New Financial er skeptisk over for de anviste muligheder. Han hæfter sig ved, at London-baserede finansvirksomheder allerede er til stede rundtom i verden. Han minder om, at Storbritanniens finansielle aktiviteter i forhold til EU før 2021 var over 50 gange større end eksporten af finansielle ydelser til henholdsvis Kina og Indien.
Storbritannien står ganske vist stærkt inden for fintech, konstaterer William Wright, men vil være hæmmet af, at landet ikke længere er et springbræt til EU.
Og bæredygtig finans? Her er Storbritannien klart overgået af EU, som er global leder på området.
William Wright betegner det som fornuftigt at gøre sig overvejelser om fremtiden, men han opfordrer til at tage forslagene med et gran salt. »Nok er skaderne som følge af Brexit hidtil beskedne, men de risikerer at blive forværret over tid. Der bliver mange bump på vejen. For at citere Winston Churchills berømte ord under Anden Verdenskrig, så er vi måske kun ved afslutningen på begyndelsen«, siger William Wright.
London som finanscenter
Finansielle tjenesteydelser bidrog med 132 milliarder pund (1.164 milliarder kroner) til den britiske økonomi i 2019. Det svarer til 6,9 procent af den samlede britiske produktion af varer og tjenesteydelser i det pågældende år.
• Den finansielle sektor er den største enkelte økonomiske sektor i London, og London stod for halvdelen af finansielle tjenesteydelsers nationale bidrag i 2019.
• Der var 1,1 millioner job i den finansielle sektor i Storbritannien i første kvartal 2020. Det svarer til 3,2 procent af alle arbejdspladser i
Storbritannien.
• Den britiske eksport af finansielle tjenesteydelser gav en nettoindkomst på 41 milliarder pund (362 milliarder kroner) i 2019.
• 40 procent af eksporten af finansielle tjenesteydelser gik til EU. Den næststørste partner er USA.
• Storbritannien er hjemsted for 43 procent af omsætningen af fremmed valuta i verden.
• Storbritannien er, når det gælder forvaltning af kapital, kun overgået af USA. De samlede forvaltede værdier i Storbritannien var på 9.900 milliarder pund (87.300 milliarder kroner) i 2019.
KILDER: HOUSE OF COMMONS LIBRARY OG THECITYUK
Gode eksempler kan få flere mænd på fuld barsel
Leg på en græsplæne i weekenden. Det er noget af det, vordende fædre ser for sig, når de bliver bedt om at beskrive det kommende samvær med deres lille barn. »Kvinderne nævner derimod typisk det tætte samvær med spædbarnet i favnen. Det forestiller mænd sig ikke, før de rent faktisk har fået det lille barn og oplever, hvor givende det er. Så er mændene til gengæld lige så begejstrede for det nære samvær med babyen«, fortæller Svend Aage Madsen, der er psykolog, formand for Selskab for Mænds Sundhed og forskningsleder på Rigshospitalet.
Han slår fast, at der ikke er nogen tvivl om, at mænd er lige så omsorgsfulde og lige så gode som kvinder til at tage sig af det lille barn. »Det ved vi fra forskningen, det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men kvinder har i to millioner år taget sig mest af børnene, og så sent som i min fars generation var der ingen mænd, der havde forestillinger om at tage barselsorlov«.
Derfor skal mændene historisk set rykke meget hurtigt, nu da de 11 øremærkede barsels- og forældreorlovsuger til mænd er undervejs. Og endnu hurtigere for at udnytte de 16 uger, som Finansforbundets overenskomst er garant for.
Mødrenes reaktion
»Den øremærkede barsel betyder, at familiens økonomi ikke længere bliver afgørende for, om faren holder sin del. Den nye diskussion, som vi kun lige har taget hul på, bliver, om kvinder så vil afgive barslen, når den
Mænd ved generelt ikke helt, hvad de kan vente sig, når de går på orlov med deres lille barn. Men de er begejstrede bagefter, fortæller psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen
Af Birgitte Aabo • Foto: Jasper Carlberg
skal forhandles på plads mellem parrene i de enkelte hjem«.
Han peger samtidig på, at statistikken viser, at mødre faktisk ikke tager deres fulde barselsperiode – der er altså et rum til, at fædre kan tage mere af perioden, uden at mødrene skal tage mindre.
Island er foregangsland, når det gælder barsel til fædre, og her var det stærkt debatteret, om fædre nu også kan tage sig ordentligt af små børn, fortæller forskningslederen, der er spændt på, hvor meget den debat vil fylde herhjemme. »Amning har meget stor valør i debatten herhjemme, og det er heller ikke usædvanligt, at mænd henviser til, at de ikke rigtig kan komme til, før den er overstået. Men de fleste mænd kan løbe stærkere end kvinder, så når den lille har brug for omsorg, kan man som mand godt nå først frem til vuggen – det er et spørgsmål om at melde sig på banen. Babyer har ingen kønspræferencer, de knytter sig til dem, der tager sig af dem«.
For barnets bedste
For at få mændene til i højere grad at udnytte deres orlovsmuligheder er der brug for gode historier og eksempler på, hvor meget man som far får ud af samværet med sit barn, hvor givende det er. Det arbejder Forum for Mænds Sundhed blandt andet på via projektet »Far på barsel – far for livet«, som støttes med 5,5 millioner kroner af Nordeafonden.
Men i sidste ende er det ikke for mændenes skyld, det er for børnenes, siger psykologen. Han mener uden forbehold, at det er bedst for barnet, at forældrene i højere grad end i dag deler barselsperioden: »Det lærer barnet, at både mænd og kvinder kan være omsorgsfulde, at mor og far er lige gode og sikre baser at række armene ud mod. Og børnene har godt af at opleve, at både en mor og en far også kan tage attachemappen under armen og gå på arbejde«.
Mændene vil gerne
Umiddelbart er mændene meget parate – næsten ni ud af ti danske mænd ønsker at være mere involverede i de første måneder af deres børns liv, viser forskning, men fædrene vil ikke nødvendigvis være det på samme måde som mødrene: »Vi er i gang med en guide for fædre og ser også eksempelvis på alternativer til de etablerede mødregrupper – hvordan skal de se ud for fædre? Noget tyder på, at det i højere grad skal være tilbud, hvor man mødes om aktiviteter og har samvær om det frem for at sidde i rundkreds og snakke«.
Når ny lovgivning om farbarsel træder i kraft, får op mod 50.000 mænd en ny mulighed for at få en tættere relation med deres små børn, og derfor arbejdes der lige nu intenst på projektet, fortæller Svend Aage Madsen. »Når vi spørger mænd, der har været på barsel, er der ingen, der siger, at det skulle de aldrig have gjort, eller det gider de ikke igen. De er glade for det. Men de kan ikke vide det, før de har prøvet det. Derfor er de gode historier om mænd på barsel så vigtige at fremme«.
Få tjek på din fædreorlov
Det er ikke altid nemt at finde rundt i reglerne omkring barsel. Hvis du er usikker, så prøv Finansforbundets beregner: barselsberegner.finansforbundet.dk
Varm anbefaling af fuld fædreorlov
Xxxxxx
Før Patrick Christian Folmann Ørngreen blev far til Axel for tre et halvt år siden, havde han ikke gjort sig mange overvejelser om, hvorvidt han ville bruge al sin fædre-/ forældreorlov, hvis det blev relevant. Men da han nåede dertil, var han ikke i tvivl, og han har for nylig afrundet sin fulde orlov nummer to, denne gang med nu etårige Holger. »Jeg var vist den første mand i vores afdeling, der tog fuld barsel, men jeg oplevede kun opbakning hele vejen rundt fra ledere, kolleger og kunder. Og siden dengang er der adskillige andre mænd i afdelingen, der har taget fuld orlov«, fortæller han, der under både sin første og anden orlov var ansat i Danske Bank Erhverv i København som relationship manager.
Magasinet Finans har talt med flere af mændene, der på linje med Patrick Christian Folmann Ørngreen har taget fuld barsel. De har alle været glade for deres valg, og et par af dem fandt sammen under orloven og mødtes med børnene i en slags selvbestaltet fædregruppe. Ingen af mændene har oplevet, at orlovsperioden skabte problemer på arbejde.
Tættere relation
»Man skal ikke være så nervøs for at være væk i den periode. Mange sagde til mig, da jeg kom tilbage på arbejde: ’Er du allerede tilbage?’ Og tiden med vores drenge har givet noget helt afgørende i relationen mellem mig og dem, det er jeg ikke i tvivl om. Da jeg først havde oplevet det med Axel, var
Det var en selvfølge for Patrick Christian Folmann Ørngreen at holde al den orlov, han kunne få, med begge sine sønner. Han er overbevist om, at det har styrket relationen til dem, og opfordrer andre fædre til at bruge overenskomstens muligheder for at få 16 uger
Af Birgitte Aabo • Foto: Jasper Carlberg
jeg opsat på at opbygge den samme nærhed med Holger«, siger Patrick Christian Folmann Ørngreen, der nød at rykke helt tæt på sine sønner under sine orlover: »Det at være den primære omsorgsperson for sit barn i den vigtige dannelsesperiode giver noget helt andet end at være den, der kommer hjem efter en lang dag på arbejde. Det betyder noget i forhold til at forstå kropssproget, før børnene kan tale. Det giver kort sagt en meget tættere relation«.
En af hans tidligere kolleger, som også har været på lang barsel, fortæller, at den største hurdle var at overbevise barnets mor om at afgive noget af sin barsel. Det var dog ikke et problem for Patrick Christian Folmann Ørngreen og hans hustru, Regitze, at blive enige: »Det ville være dumt ikke at bruge min barsel fuldt ud, for den betød jo, at jeg fik fuld løn i 16 uger, hvor Regitze kun ville kunne få barselsdagpenge. Med Holger har hun dog valgt at tage noget ulønnet barsel oveni, så vi har overlappet hinanden i en længere periode – og han får lov til at blive lidt større, før han skal i institution«, fortæller han og understreger, at det ikke var økonomien, men først og fremmest muligheden for at skabe følelsesmæssigt tættere bånd til sønnerne, der afgjorde sagen.
Ny, fleksibel hverdag
I forbindelse med sin anden barsel fandt Patrick Christian Folmann Ørngreen også
Tiden med børn og familie er meningen med livet
frem til, at han havde brug for en mere fleksibel hverdag som far til nu to sønner. Derfor søgte han over i den nye Kompasbank, hvor han i sin nye rolle som erhvervskundechef har mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsdag langt mere fleksibel via et miks af kundebesøg, kontordag og hjemmearbejdsdage. »Det betyder utroligt meget at få den frihed, som Kompasbanks nytænkende forretningsmodel og infrastruktur understøtter. Jeg kan hente og bringe uden at sidde og stresse over udsigten til myldretidstrafik. Og jo tidligere man henter sit barn, jo gladere og friskere et barn har man derhjemme om aftenen«.
Intet er nu vigtigere end at skabe de bedste rammer for familien, synes han. Det er han blevet ekstra bevidst om på en sørgelig baggrund, for han mistede sine forældre kort efter henholdsvis første og anden søns fødsel. »Det sætter tingene i perspektiv, så jeg vil gerne sige til andre, at tiden med børn og familie er meningen med livet. Det føler jeg i hvert fald stærkt«.
På sikker grund
Fædre i finanssektoren er danmarksmestre i fædre-/forældreorlov med små ni uger, men de udnytter altså ikke mulighederne fuldt ud. Patrick Christian Folmann Ørngreen tror, at flere ting spiller ind: »Jeg tror mest, det er et spørgsmål om virksomhedens kultur, om man tager alle ugerne. Blandt andet handler det om den tillid, vi har til hinanden som kolleger, når man skal forlade arbejdspladsen i en periode«.
Han peger også på ledelsesværdier og de værktøjer og processer, der bliver stillet til rådighed af arbejdspladsen. »For én ting er, hvad overenskomsten sikrer os. Noget andet er, hvordan chefen ser på det – og hvad man tror, det betyder for ens karrieremuligheder«.
