7 minute read
Karrierekompasset
Scor jobbet ved online jobsamtale!
Af Johannes Nørgård • Illustration: Simon Væth
2
2.Tjek kameravinkel
Det kræver muligvis nogle kasser under computeren, for du skal stå op og have samtalen. Det får dig automatisk til at bruge hænderne, og det skaber dynamik i stemmen. Derefter skal du åbne platformen. Læg en knytnæve på toppen af hovedet. Det skal passe med toppen af billedet, for så har du kameraet i øjenhøjde. Du skal som udgangspunkt fylde 70 procent af billedet.
1
Find den perfekte baggrund
Brug ikke en virtuel baggrund, virkeligheden virker altid bedre. Baggrunden er dit jakkesæt, det skal se pænt ud uden rod. Ofte vil stuen gøre sig bedst, fordi det giver noget dybde og gerne baggrund med en grøn plante, et billede eller en reol. Og gerne nogle objekter, der siger noget om dig. For eksempel kan en blankpoleret racercykel være en icebreaker under samtalen.
3
Træn og varm op
Gør dig tryg, så varm op allerede dagen før med en ven, der kan give feedback. De typiske spørgsmål du skal have svar på er: Fortæl om dig selv? hvorfor har du søgt stillingen? Forbered også et godt spørgsmål, og hav en personlig succeshistorie i ærmet. Og lige inden samtalen spiller du til din yndlingsmusik for fuld knald, så har du ild i øjnene, når samtalen starter.
Scor jobbet ved online jobsamtale!
Det er måske lidt meget at love, men med nogle enkle teknikker fra kommunikationsrådgiver og kropsprogsekspert Lene Kobbernagel kan du med øjeblikkelig effekt få større gennemslagskraft til første jobsamtale, der ofte foregår online
5
Hænder skaber liv
Vi har aftalt, at du står op, så nu er det let at bruge dine hænder til at understrege ting visuelt. Det får dig og dine budskaber til at virke mere overbevisende. For eksempel: Når du samler fingerspidserne, viser du, at det er noget du har fokus på. Eller en-to-tre fingrekast understreger tre pointer. Eller flyt hænderne fra A til B vertikalt, vi skal herfra og dertil.
4
Skab nærvær med øjenkontakt
Jo mere man kigger ind i kameraet, jo mere nærværende virker du på den anden side. Men kameraet er en død linse, det kan være svært at holde fokus på. Skab en ramme omkring det evt. med en smiley post-it eller et foto af en du kan lide, så det er den du taler til. Jeg har en »Bernie« jeg fortæller til, og når jeg lytter, kigger jeg ned. Du må også meget gerne flirte med øjnene.
6
Klart budskab bliver husket
Gør indholdet levende, så i stedet for den sædvanlige, så gjorde jeg det og også sådan, så del dine pointer op i punkter(bullets) 1,2,3. Eller og den er svær for mange, men brug et stykke stift karton og tegn det med sort fed tusch, objekter husker folk bedre. Humor, altså ikke platte vittigheder, men bemærkninger der får smilet frem, bliver også husket positivt. Held og Lykke.
Arrangementer for seniorer
REGION HOVEDSTADEN – NORDSJÆLLAND
Medlemsmøde med musikalsk underholdning Vi afholder medlemsmøde i Helsingør. Vi starter med en lækker forret og en efterfølgende let buffet med 2 genstande til hver. Efter middagen vil der være musikalsk underholdning, herunder indtager vi kaffe og kage. Vi forventer, at arrangementet slutter senest kl. 16.00. Tid: 26. januar 2022 kl. 12.00 Sted: »Helsingørs kongelige privilegerede Skydeselskab«, Stengade 46, Helsingør Pris: 100 kr. for medlemmer. Mødet er alene for medlemmer Kontonummer: 2191-6899930728 Frist: 10. januar 2022 Tilmelding til: Vibeke Dyrelund, mail: vibeke.dyrelund@mail.dk Bemærk: Tilmelding og betaling skal ske samtidig. Til dette arrangement er der ikke fælles transport. Hvis der er spørgsmål eller afbud på dagen, ring på 29 27 99 74.
REGION SJÆLLAND – VESTSJÆLLAND
Shu-bi-dua the Musical
»Shu-bi-dua the Musical« foregår i Tivolis koncertsal. Forestillingen handler om at være ung og finde sin vej ind i voksenlivet. Godt spundet sammen af Shu-bi-duas sange og musik. Frokostbuffet på Restaurant Menuen kl. 12-14. Tid: 20. februar 2022 kl. 15 Sted: Busopsamling – detaljer kan ses på vores hjemmeside Seniorfinans.dk Pris: 350 kr. for medlemmer og 650 kr. for ledsager. Skal først indbetales, når der foreligger accept af jeres tilmelding Kontonummer: 2191-4397756993 Frist: 1. december 2021 Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com, eller brug tilmeldingsblanketten, som ligger på vores hjemmeside Bemærkninger: Turen er ikke planlagt helt færdig endnu, så følg med på vores hjemmeside Seniorfinans.dk.
REGION MIDTJYLLAND – ÅRHUS
Årets julefrokost og underholdning med skuespiller, komiker og musiker Andreas Bo Kl. 12.00 starter vi med julefrokost. Kl. 14.00 underholdning med Andreas Bo. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk Tid: 2. december 2021 Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Pris: 125 kr. inkl. 1 genstand øl/vand/vin pr. medlem Kontonummer: 2191-6290207140 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: Bindende tilmelding senest den 29. november Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@gmail.com.
REGION SJÆLLAND – ROSKILDE
Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.
Der indkaldes til generalforsamling i Finansforbundet Jyske Bank Kreds lørdag den 19. marts 2022 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag af Eskild Ebbesen og afsluttes med frokost (formentlig ca. kl. 14.00, men tidspunktet kan variere ift. indlæg/debatten på generalforsamlingen). Der er mulighed for overnatning og spisning den 18. marts 2022 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af:
a. formand for 3 år, første gang i 2018. Hvis formanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på formandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden (dvs. næste gang i 2024)
b. næstformand for 3 år, første gang i 2018. Hvis næstformanden afgår i utide, konstituerer bestyrelsen sig på næstformandsposten indtil førstkommende generalforsamling, hvor posten stilles på valg for den resterende tid af valgperioden (dvs. næste gang i 2024) c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10, første gang i 2018 (dvs. næste gang i 2024) d. suppleanter, iht. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, såle des at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede, iht. Finansforbundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg og suppleant for denne i lige år, iht. virksomhedsaftalen for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 26. februar 2022. Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske senest den 2. februar 2022. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.
Vær opmærksom på, at der vil være en fotograf til stede, som vil tage billeder af forsamlingen i løbet af dagen.
Venlig hilsen Finansforbundet Jyske Bank Kreds Telefon 89 89 26 00
Forbundet med i Finanssektorens Uddannelsescenter
Finansforbundet er finanssektorens fagforbund, der organiserer omkring 55.500 ansatte i sektoren. Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) er en medlemsforening, der er ejet af den danske finanssektor.
Umiddelbart to organisationer med hvert sit fokus, men i de senere år er uddannelse og kompetenceudvikling af sektorens medarbejdere kommet højere og højere på dagsordenen. Både hos medarbejdere og arbejdsgivere.
Den udvikling er baggrunden for, at Finansforbundet nu har meldt sig ind i Finanssektorens Uddannelsescenter, der er ejet af alle de danske banker og sparekasser med undtagelse af Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. »Det er på mange måder oplagt for os at tage samarbejdet med Finanssektorens Uddannelsescenter et skridt videre som led i vores strategi om at indgå stærke partnerskaber på kompetence- og trivselsområdet, fordi vi her skal gøre en forskel for vores medlemmer. Vi kender Finanssektorens Uddannelsescenter rigtig godt og har et klart, fælles sigte på de bedst mulige videreuddannelsesvilkår for medarbejdere i finanssektoren. Det styrker vi nu gennem et medlemskab og et endnu stærkere samarbejde’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. »Vi har en fælles mission, fordi kompetenceudvikling bliver helt afgørende for medarbejderne i finanssektoren i de kommende år. Vi har udviklet et godt partnerskab med Finansforbundet de seneste par år, og der er masser af synergier, som vi kan dyrke endnu mere, når vi nu kommer tættere på hinanden,« siger adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen.
Det er første gang, et fagforbund melder sig ind i FU, men parterne har