23 minute read
Taltjekket
Flere finansansatte med høje uddannelser
Tekst: xxxxxx Før i tiden havde finanssektoren færre ansatte med videregående uddannelser end på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Det har ændret sig markant de seneste 20 år
56 %
Af Helle Sindal
57 %
20 %
2000 2020
Siden årtusindeskiftet er andelen af medarbejdere i finanssektoren med en videregående uddannelse på CV’et steget markant og har overhalet det øvrige arbejdsmarked, hvor cirka 40 pct. har en videregående uddannelse. Andelen af medarbejdere i finanssektoren med lang videregående uddannelse er mere end tredoblet siden årtusindeskiftet. På arbejdsmarkedet som helhed er den tilsvarende andel cirka fordoblet.
Andelen af medarbejdere i finanssektoren med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse er næsten halveret siden 2000. Det er dog stadig den største enkelte uddannelsesgruppe.
6 % 2000 22 %
2020 29 %
2000 2020
HØJDESPRINGERE BLANDT UDDANNELSER, SOM FINANSANSATTE HAR PÅ VIDEREGÅENDE NIVEAU:
KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: FINANSØKONOM, AKADEMIUDDANNELSEN I FINANSIERING. MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HD 2. DEL (ISÆR FINANSIERING), HA ALMEN ERHVERVSØKONOMI. LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: CAND.MERC., CAND.JUR. OG CAND.OECON.
FORSKEL PÅ UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT KVINDER OG MÆND
Blandt medarbejderne på penge- og realkreditområdet har mænd generelt et højere uddannelsesniveau end kvinder, viser denne opgørelse fra 2020:
19 4
8 I Procent
Grundskole
Gymnasialt niveau Mellemlang videregående uddannelse
Bachelor
27 3
9
11
18 36 Erhvervsuddannelse
Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse
6
18 15
KILDER: FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING (FA), DANMARKS STATISTIK OG FINANS. TALLENE OMFATTER FÆRDIGGJORTE OFFENTLIGE UDDANNELSER.
International pris til Finansforbundet
Det vakte global opmærksomhed, da Finansforbundet i foråret indgik rammeoverenskomst med den nyetablerede Arbejdsgiverforeningen for Fintech. Torsdag 11. november udløste det også en pris fra UNI Global Union, der favner fagforeninger fra 150 lande med i alt 20 millioner medlemmer
Af Birgitte Aabo
Et massivt skulderklap for skelsættende arbejde er blevet tildelt Finansforbundet i form af årets »Breaking Through Award«. Det gennembrud, der belønnes, er rammeoverenskomsten for fintech-området i Danmark – den første i verden på feltet.
Finansforbundets formand, Kent Petersen, kalder aftalen »noget af det vigtigste, Finansforbundet har opnået i mange år«, og andre kan altså også se, at det er noget særligt, som har krævet visioner, investeringer og et langt strategisk træk af komme i mål med.
Således vakte det allerede opmærksomhed internationalt, da der i foråret blev indgået en rammeoverenskomst mellem Finansforbundet og den nyetablerede Arbejdsgiverforeningen for Fintech i Danmark. Det blev fulgt op med prisudnævnelsen – torsdag 11. november var næstformand i Finansforbundet og præsident for UNI Europa Finances Michael Budolfsen inviteret til Nyon i Schweiz, hvor han modtog prisen fra sammenslutningen af fagforeninger, UNI Global Union.
Grobund for vækst
Formandskabet, med Kent Petersen i spidsen, er meget glad for anerkendelsen: »Arbejdet med at være med til at skabe grobund for en helt ny sektor i Danmark har vi været en del af gennem flere år, og jeg er stolt over, at det har resulteret i arbejdspladser og vækst. Det har naturligvis også været et mål for os at opdyrke en organisering af en ny og ekstremt teknologisk drevet branche, og derfor er rammeoverenskomsten et vigtigt skridt i et lidt større perspektiv«.
Traditionelt skabes nye overenskomster, når organiserede medarbejdere lægger pres på indefra, men det er ikke sket i forhold til fintech, der er stærkt præget af både at være international, og at de enkelte medarbejdere typisk har en anden og mere løs tilknytning til deres virksomheder. »Derfor har der været brug for, at vi så at sige har gjort tingene i en lidt omvendt rækkefølge: Nemlig involveret os i et område, hvor der stadig er relativt få medlemmer af Finansforbundet, men hvor vi kunne se et potentiale. Og hvor vi altså nu står med både en ny arbejdsgiverforening og en ny rammeoverenskomst«.
Og nu også en pris. UNI Global Union siger i sin begrundelse, at det er en anerkendelse af, at Finansforbundet som den første fagforening i verden har forhandlet en national overenskomst for fintechsektoren – en sektor, der er særlig sårbar over for platformsarbejde og uregulerede arbejdsforhold. »Jeg er stolt og glad over både aftalen i sig selv og den anerkendelse, der ligger i prisen. Vi valgte at gå en ny vej, fordi et organiseret arbejdsmarked i høj grad også er relevant i 2021 og i brancher, hvor teknologi er en enorm faktor, og hvor forholdet mellem medarbejdere og arbejdsgivere måske er lidt anderledes, end vi har været vant til. Den virkelighed skal vi som fagforening også være en del af«.
Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen fik overrakt »Breaking Through Award« af Christy Hoffman, generalsekretær i UNI Global Union.
De værdier, som fagbevægelsen står for, taler til de unge, siger arbejdsmarkedsforskere. Men hvis de unge skal opdage det og melde sig ind i større tal, kræver det benarbejde og gode tilbud. Corona og bæredygtighed kan måske underbygge indsatsen
Af Birgitte Aabo
UNGE VIL FAGFORENINGEN – DE VED DET BARE IKKE
hokolade, juice,
Ctermokopper, gratis medlemskab og rabatordninger på forsikringer. Der diskes op og kræses for de unge, potentielle medlemmer, når fagforeningernes hverveteam møder op på uddannelsesinstitutioner for at fortælle kort og fængende om fordelene ved at være organiseret.
Det er en nødvendig kombination af charmeoffensiv og oplysningskampagne, for organisationsgraden blandt ledige og beskæftigede lønmodtagere er faldet fra 73 procent i 2000 til knap 65 procent i 2018, viser en analyse fra februar i år fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. I flere årtier har stadig færre unge meldt sig ind i en fagforening.
Fagbevægelsen deler den udfordring, det er at indfange og især fastholde unge, men det er bestemt ikke, fordi de 16-29-årige ikke vil fællesskabet, siger Laust Høgedahl. Han er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og har interesseret sig særligt for unges tilknytning – eller mangel på samme – til fagforeninger. »Det er fuldstændig en myte, at unge skulle være egoistiske og uinteresserede i fællesskab. Der er intet forskningsmæssigt, der giver belæg for, at det har været tilfældet på noget tidspunkt. Tværtimod viser blandt andet deres engagement i frivilligt arbejde, at de rigtigt gerne vil fællesskaber og solidaritet«.
Lydhøre unge
Det oplever chefanalytiker i Danske Bank Tommy Rosenlind også. Han har som områdetillidsrepræsentant mange års praktisk erfaring med at tage kontakt til nyansatte, potentielle medlemmer: »Min oplevelse er, at unge i de senere år igen er blevet mere modtagelige for de klassiske værdier, der ligger i fagforeninger. på arbejdsmarkedet er sikret af de traditionelle fagforeninger. Derfor vælger de den billigste mulighed. Selv om der naturligvis også kan ligge ideologi og politisk tilhørsforhold bag«, siger arbejdsmarkedsforskeren.
Mangler tilhørsforhold
En anden delforklaring kan være, at unge står over for et andet arbejdsmarked end tidligere generationer og i gennemsnit kan se frem til over 30 forskellige job i løbet af et arbejdsliv. Derfor ser de sig ikke på samme måde knyttet til hverken en enkelt arbejdsplads eller et enkelt fag, og dermed har de heller ikke samme faglige identitet eller klare billede af, hvilken fagforening de tilhører.
Til gengæld viser amerikansk forskning, som arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl står inde for kan overføres til danske forhold, at en tidlig tilknytning til en fagforening meget ofte er lig med en varig tilknytning. »Derfor er uddannelsesinstitutioner et oplagt sted for nogle fagforeninger at tage kontakt til de unge – som blandt andre Finansforbundet gør. Ikke alle fagforeninger har samme oplagte mulighed, fordi de ikke på tilsvarende måde har koblinger til specifikke uddannelser«.
Også nyansatte unge er ofte meget modtagelige for forslag om medlemskab, siger han: »Når unge bliver spurgt, om de vil være med i en fagforening – specielt hvis de bliver spurgt af nogen, de har et tilhørsforhold til, som deres kollega eller tillidsmand – vil de ofte gerne. Grunden til, at de unge ikke er organiseret i så høj grad, er primært, at de ikke bliver kontaktet så meget som andre dele af arbejdsmarkedet, blandt andet fordi de ofte skifter job«.
Jeg tror, det hænger sammen med det fokus, der er på det bæredygtige og den solidaritet og styrke, der ligger i at gøre ting sammen – både når det gælder affaldssortering, og når det gælder fagligt fællesskab«.
Tommy Rosenlind har gode erfaringer med at hverve de unge, og han er meget bevidst om, hvordan det skal gøres. »De unge kender ofte ikke historien om fagbevægelsen og ved ikke, hvilken rolle den har spillet i opbyggelsen og bevarelsen af vores fine velfærdssamfund. Når jeg fortæller om det i korte træk, møder jeg lydhørhed og interesse«, siger områdetillidsrepræsentanten, der som søn af håndværkere voksede op med, at fagforening er noget helt basalt og naturligt. »Da jeg selv blev bankelev for mange år siden, fik jeg en kontrakt og skulle samtidig lige skrive under på at være medlem af fagforeningen. Det er ikke længere lige naturligt for alle, men jeg har aldrig været bange for at sælge medlemskabet ind til nyansatte. Vi har meget at byde på«.
Bugnende hylder
At der er meget godt på hylderne i fagforeningerne, får Tommy Rosenlind ubetinget opbakning til hos arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. »Produkterne på hylderne er verdensklasse, og lønmodtageres forhold herhjemme er de bedste i verden. Det skal stå klokkeklart for de unge lønmodtagere, at det ikke er kommet af sig selv, at arbejdsgiverne ikke ville have tilbudt disse forhold, hvis det ikke havde været for forhandlingen med fagforeningerne. Det ved mange unge ikke«.
Samtidig melder mange unge sig ind i en af de såkaldte gule fagforeninger, som typisk ikke indgår overenskomster og ikke har tillidsvalgte. »Det skyldes formentlig ofte, at de unge ikke skelner mellem de forskellige fagforeninger og ikke ved, at goder og rettigheder
Særlige tilbud
Noget af det, der kan få unge til at melde sig
→
Christian Lyhne Ibsen
ind, er særlige fordele. Det kan for eksempel være billige forsikringer, som Finansforbundet tilbyder. Som Christian Lyhne Ibsen konstaterer, så giver sådanne rabatter økonomisk mening for dem, fagforeningen ikke kan nå med andre argumenter, og Laust Høgedahl siger: »Forsikringer er noget af det, de unge bider på – det er noget, de kan forstå, mens fagforeninger som sådan og værdien af at være med i en er noget mere uklart«.
Laust Høgedahl mener, at fagforeningerne har en opgave liggende i form af at formidle deres egen historie og værdi tydeligere. Det er Christian Lyhne Ibsen helt enig i, for selv om fagforeningerne er blevet gode til at få unge i folden med gratis eller billige medlemskaber, er det svært at fastholde dem, når de skal i gang med at betale. »I hvert fald nogle af de gamle logikker for at stå i fagforening virker ikke på samme måde på de unge. Hvad skal være deres rationale for at tilknytte sig, når de ikke ser sig selv havne i et klassisk overenskomstdækket job? Det kræver en kæmpestor kommunikationsindsats om, hvad fagforeninger gør for samfundet, hvad en overenskomst er, og hvorfor det er vigtigt«.
Ellers er det for nemt at konkludere, at det nok ikke er nødvendigt at være med i en fagforening: »Der er nogle modsatrettede tendenser i tiden, men i de seneste 40 år har stadig flere arbejdstagere fundet frem til, at de godt kan stå alene. Samtidig kan man jo være gratist, man kan få goderne og er dækket af overenskomsten uden at betale for et medlemskab«.
Nye muligheder
Men unge er faktisk villige til at betale for medlemskab, når de begynder at få en løn, viser Laust Høgedahls forskning: »Fagbevægelsen kollektivt har det problem, at når unge læser og er mellem uddannelser, er de ikke så interesserede i at bruge penge på fagforening. Men de er absolut villige til at betale, når de får råd, hvis de først er om bord«.
Det kræver en indsats fra fagforeningen at få følelsen af at være om bord til at indfinde sig. For eksempel kan det være oplevelsen af at få god hjælp, når man henvender sig. Fejler fagforeningen i en sådan situation, er det unge medlem tabt, konstaterer Christian Lyhne Ibsen: »Fagforeninger skal eddermame være skarpe, når de unge henvender sig for at få hjælp første gang, ellers er de ude af butikken igen. Så det er nødvendigt følge meget med og at spørge dem løbende, hvad deres oplevelse er, om de er tilfredse – og hvis ikke, hvad de så savner. De er ikke trofaste«.
Laust Høgedahl tror, at en indsats på tværs af fagforeninger, for eksempel i form af en fælles digital indgangsport med indhold henvendt til unge, kunne vække mere appel: »Jeg ved godt, det ville være utraditionelt, men et bredere samarbejde kunne være vejen til at få flere unge medlemmer«.
En anden mulighed kunne være at arbejde med at give mere plads til de unge: »Fagforeninger kunne for eksempel give de unge mulighed for at deltage mere aktivt i projekter og cases, bruge den energi, de også bruger ved frivilligt arbejde. De vil generelt gerne gøre noget godt og engagere sig, men uden at det forpligter for meget, og uden at de først skal igennem en større demokratisk proces, som er typisk for fagforeningers ageren«.
En ny nødvendighed
Selv om stadig flere unge arbejdstagere står uden for en fagforening, er der også tendenser, der kan bære udviklingen i den modsatte retning. De omfatter corona, som sugede normaliteten ud af hverdagen, og den markante bæredygtighedsdagsorden. Hvordan, og om det vil påvirke tilslutningen til fagforeninger, er uvist, siger Christian Lyhne Ibsen, men måske kan det have en positiv effekt på organisationsgraden: »Det var følelsen af at være udsat og udnyttet, der oprindeligt førte arbejderklassen mod fællesskabet. Hvis de aktuelle kriser – som klimakrise, corona og tendenser til større grad af ulighed – skaber en grundlæggende usikkerhed blandt mange, har fagforeningerne måske muligheden for at levere kollektive svar på udfordringerne – og opleve ny vækst«.
Fællesskab på ny formel
Finansforbundet er under forandring for bedre at favne medlemmer og potentielle medlemmer. At drive en fagforening er ikke en konstant, og nye fællesskaber vil opstå løbende, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen
Af Birgitte Aabo
Vi har ikke været dygtige nok til at omstille os og fortælle de nye historier«.
Finansforbundets formand, Kent Petersen, konstaterer det nøgternt, på baggrund af at stadig færre unge er organiseret i fagforeninger. For han er ikke i tvivl om, at de unge gerne vil fællesskaber: »Det er en stærk erkendelse hos mig, at de unge rigtigt gerne vil fællesskaber og netværk, og at de gerne vil være med til at skabe en bedre verden via fællesskaber. Men vores historiefortælling er ikke blevet opdateret godt nok, og det er ikke klart nok blevet kommunikeret, hvad vi byder på«.
Det, der bydes på, adskiller sig på centrale punkter fra det, der tidligere karakteriserede Finansforbundet, forklarer han: »I sektoren har vi i mange år haft en identitet, som primært var defineret af, hvilke virksomheder vi arbejder for. Det er under opbrud, medlemmerne skifter oftere job, og det kan lige så godt være for eksempel uddannelse eller interesser, der definerer, hvad vi deler. Fællesskaber er også mere agile end tidligere«.
Derfor har Finansforbundet søsat en stribe netværk, der giver rum og næring til mindre fællesskaber i det store.
Samtidig er Finansforbundet gået helhjertet ind i dagsordener, som handler om bredt fællesskab på tværs af medlemsskaren – formanden nævner bæredygtighed og kompetenceudvikling som eksempler.
Mange andre eksempler vil føje sig til på sigt: »De første skridt er taget, men det at drive fagforening er ikke en konstant. Det
er en af de vigtige erkendelser: At det ikke er noget, vi bliver færdige med at udvikle. Det, der er rigtigt i 2021, er det måske ikke i 2025«.
Derfor er det en vigtig opgave for Finansforbundet at bevare sin nysgerrighed, konstaterer han: »Vi skal hele tiden blive ved med at være nysgerrige på, hvilke typer af fællesskaber medlemmerne kan have glæde af, og samtidig hvad vores fællesnævner er. Finansforbundet skal være et anker for dig som medlem – stedet, hvor du arbejdslivet igennem kan få hjælp til at få det til at lykkes«.
→
Studerende takker ja
Finansforbundets hverveteam har siden 2016 motiveret mange studerende til at melde sig ind i Finansforbundet. Det kommer ikke af sig selv, der skal benarbejde og gode argumenter til, er erfaringen i teamet, der tilbyder gratis medlemskab i studietiden og billige forsikringer. Unge med kortere videregående uddannelser er mere tilbøjelige til at blive medlem end unge med lang videregående uddannelse, som flere fagforeninger bejler om.
Når man spørger unge medlemmer af Finansforbundet, hvorfor de er med, nævner de fællesskabet, men også det faktum, at de ikke skal betale i første omgang.
Nogle af de tilbud, som de yngste medlemmer af Finansforbundet er særligt glade for, er muligheden for juridisk rådgivning og mentorordninger, viser en undersøgelse, som hverveteamet nyligt har gennemført.
Nye studerende medlemmer
Antal af studerende, som Finansforbundet har hvervet pr. år i perioden 2016-2019
2.152
2017 2.381
2018 2.895
2019
2016
UNGE
Mange unge tror, at en fagforening kun er nødvendig, hvis de kommer i klemme, har Isabella Holm erfaret. Hun vidste ikke selv helt, hvad det indebar at være tillidsrepræsentant, da hun 24 år gammel blev opfordret til at stille op
Af Birgitte Aabo • Foto: Martin Dam Kristensen
De penge kan jeg lige så godt spare«.
Sådan oplever Isabella Holm, at en del af hendes jævnaldrende tænker, når det handler om fagforeningskontingent. »En del unge tror nok, at fagforening kun er noget, de får brug for, hvis de kommer i klemme i forhold til deres arbejde. Og hvis de vurderer, at de ikke er i fare, er det nemt at få den tanke, at det er en overflødig udgift«, siger den 27-årige tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, der er privatrådgiver i Middelfart Sparekasses Kolding-afdeling.
Det er også sværere for unge end ældre at se, hvorfor de skal være med i en fagforening, fordi de oftere skifter job og dermed føler sig mindre sårbare, påpeger hun. »Som privatrådgiver kan jeg også se blandt mine unge kunder, at de ofte prioriterer at være med i en a-kasse, men ikke er villige til at betale for et medlemskab i en fagforening«.
Fortæl om fordelene
Derfor mener hun, at der ligger en opgave
skal lære fordelene at kende
i at kommunikere klarere og specifikt til de unge for at fortælle dem, hvad et medlemskab indebærer: »De unge ved ikke, hvad de går glip af – at Finansforbundet også tilbyder meget andet end hjælp i krisesituationer. At der er kurser, arrangementer, netværk og uddannelser foruden økonomiske besparelser i en række sammenhænge, og at man som medlem har mulighed for aktivt at påvirke tingene. Et medlemskab byder på meget mere, end de umiddelbart tror«.
Isabella Holm var den eneste, der rakte hånden op, da der på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde i Aalborg i september blev spurgt ud i salen, hvor mange af de delegerede der var under 30 år. Der findes dog adskillige tillidsvalgte under den alder i forbundet, men de er klart i mindretal, og skal de unge medlemmer tiltrækkes, kan det også have betydning, at der er unge tillidsvalgte at spejle sig i, vurderer hun.
Selv var hun i første omgang tøvende over for, hvad det indebar, da hun som 24årig blev prikket på skulderen og opfordret til at stille op som tillidsrepræsentant. »Jeg vidste ikke helt, hvad der forventedes af mig. Det var noget med at deltage i svære samtaler for eksempel i forbindelse med fyringer, jeg så for mig. Det tror jeg, de fleste unge forbinder med hvervet som tillidsrepræsentant. Hvad det derudover handlede om, var jeg usikker på«.
Men eftersom hun er typen, der involverer sig, gerne går med i arbejdsgrupper og har stor interesse for faget, blev hun snart tændt af de muligheder, der lå i at blive fagligt aktiv. »Jeg endte med at fravælge min HDuddannelse til fordel for hvervet og uddannelsen til tillidsrepræsentant. Det giver mig noget helt andet, beriger mig på en anden måde i min hverdag, så det valg var ubetinget rigtigt for mig og har åbnet mange muligheder for personlig udvikling«.
Også menige medlemmer skal have øje på mulighederne for at udvikle sig via et medlemskab, og Isabella Holm tror, det er helt rigtigt set af Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (se eventuelt anden artikel her i temaet for uddybning), at unge gerne vil være med til at præge fagforeningsarbejdet, hvis de får mulighed for at gøre det på en let tilgængelig og ikke alt for forpligtende måde. »Det er helt i tråd med det, jeg selv oplever og hører fra andre unge. Mine jævnaldrende venner er ikke negative over for det at være i en fagforening, tværtimod nikker de bifaldende til det, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kan se sig selv i én. Det er derfor, vi skal gøre mere for at oplyse om, hvad Finansforbundet tilbyder og er«.
KLOG PÅ COMPLIANCE
Godt nyt til dig, der arbejder med compliance. Vi har nemlig samlet webinarer, kurser og events om compliance, så du nemt kan holde øje med tilbud, der matcher dine behov.
I januar 2022 kan du få inspiration og lære nyt på et eller flere webinarer om Complianceundersøgelse på hvidvask og terrorfinansiering - 18. januar 2022 Complianceundersøgelse på markedsmisbrug – 19. januar 2022 Complianceundersøgelse på MIFID –25. januar 2022 Complianceundersøgelse på kredit – 27. januar 2022
GÅ HELLER IKKE GLIP AF COMPLIANCEKONFERENCEN – SÆT KRYDS I KALENDEREN 9. MARTS 2022. HOVEDTEMAET ER INTERNATIONALISERING AF KYC OG AML.
Skab plads til de erfarne medarbejdere for alles skyld
STEEN LUND OLSEN,
NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
Vi skal arbejde længere, fordi vi lever længere, hedder det sig som bekendt. Det giver måske umiddelbart fin demografisk mening, men er arbejdsmarkedet egentlig gearet til, at vi kan gøre det?
Noget tyder på, at det ikke altid er tilfældet. For det, der i makroperspektivet og i regnearket nok ser ganske logisk ud, støder på problemer i virkeligheden. Ikke alene i forhold til de nedslidte, som ikke kan arbejde. Faktisk også for dem, der gerne vil det.
Vi ser i al fald, at det er blevet sværere for nogle ledige fra sektoren at komme tilbage på arbejdsmarkedet, især når de er lidt oppe i årene. Ledigheden i finanssektoren er heldigvis relativt lav, men de 50+-årige udgør 700 af de 1.500 ledighedsberørte finansansatte. Det er tydeligvis sværere at lande et nyt job, allerede når man har rundet 50 år. Og det tager længere tid.
Nu er det jo naturligvis ingen nyhed, at udviklingen går stærkt i den finansielle sektor. Ikke desto mindre: Beskæftigelsesindsats og arbejdsgiveransvaret må naturligvis derfor også følge med.
Derfor gennemfører vi nu en intensiv, jobrettet indsats, som er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor vi sammen med FTFa skal styrke deltagernes faglige mobilitet og eventuelle brancheskift – naturligvis med ambitionen om at få deltagerne i job. Projektet løber frem til september 2023 og fokuserer på ledige over 50 år, som er bosat i enten hovedstadsområdet eller Østjylland, hvor ledigheden er størst.
Projektet er naturligvis ikke hele løsningen på et langt bredere beskæftigelsesmæssigt problem. Der er simpelthen behov for bred nytænkning omkring, hvordan vi udnytter erfaring på arbejdsmarkedet og skaber rammerne om et fornuftigt arbejdsliv i årene inden pensionen.
Det har man bestemt fået øjnene op for nogle steder, og der findes mange gode eksempler på stærke, fleksible løsninger, hvor medarbejdere fastholdes i fornuftige rammer til gavn for alle. Men der er desværre også eksempler på, at de mennesker, samfundet gerne vil have til at arbejde længere, faktisk ikke har mulighed for at finde et job, hvor de kan gøre det.
Vi tager gerne vores del af ansvaret – men arbejdsgiverne må naturligvis løfte med. Skal vi udnytte ressourcerne hos erfarne medarbejdere, der gerne vil gøre en
forskel, kræver det en bredere og mere helstøbt indsats omkring beskæftigelse og arbejdsliv for medarbejdere i senkarrieren. Selvfølgelig af hensyn til den enkelte. Men så sandelig også fordi der er noget at hente for både virksomheder og samfund.
LEDERPORTRÆT
Nicole Offendal, Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997, advokatbestalling i 2000.
• Arbejdede især med ansættelses- og arbejdsret i advokatfirmaer, før hun i 2012 kom til Danske Bank, hvor hun sagde op som HR-chef og Global Head of HR
Legal i maj for at overveje sin videre karriere. Overvejelserne sluttede, da hun fik tilbudt direktørjobbet i FA. • 50 år, har tre børn og bor i Charlottenlund. I fritiden kan hun lide at læse bøger, løbe og gå til fitness.
Hvis man aldrig begår fejl, laver man for lidt
Der kommer mere fart over feltet i FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med den nye direktør Nicole Offendal, som tiltrådte i denne måned. Hun vil blandt andet arbejde for, at sektorens gode historier bliver fortalt, og ønsker sig tættere samarbejde med Finansforbundet
Af Birgitte Aabo • Foto: Lærke Posselt
Hvad gjorde størst indtryk på dig på din første arbejdsdag?
»Det er et bombardement af indtryk at begynde på en ny arbejdsplads, men den venlighed og interesse, jeg har mødt fra alle sider, gør indtryk. Foruden omfanget af lister med opgaver, der varetages af de relativt få ansatte«.
Hvad prioriterer du som det første at give
dig i kast med? »Jeg er gået i gang med at lære de 20 medarbejdere at kende, nogle kender jeg i forvejen fra min tid i Danske Bank, men der er aftaler med dem alle i min kalender. Mit mål er at have en tæt relation til dem alle. Derudover vil jeg rundt til medlemsvirksomheder og høre, hvad de ønsker af os. Jeg er også allerede i gang med gode samtaler med Finansforbundet og Forsikringsforbundet«.
Hvordan vil medarbejderne mærke, at de har fået ny chef?
»Ved at der kommer fart over feltet. Jeg tror og håber, at de vil opleve mig som en leder, der sikrer fremdrift, motivation, engagement – med respekt for den enkeltes trivsel. Jeg vil hellere risikere, at vi slår en skævert i ny og næ, end at vi reflekterer i evigheder over tingene. Hvis man aldrig begår fejl, laver man for lidt«.
Hvordan vil du gerne opfattes som leder?
»Som en, der er tro mod sig selv og sine værdier. Ligetil, transparent, åben og direkte. Det er sådan, jeg er – så må vi håbe, det er godt nok«.
Hvilke værdier vægter du højest som direktør?
»Trivsel, høj faglighed og ordentlighed. Vi skal spille hinanden gode i FA, så vi kommer ind i en positiv spiral og leverer service i verdensklasse til medlemsvirksomhederne. Det er værdier, som også gælder i vores samspil med omverdenen, ikke mindst fagforeningerne: Vi skal behandle hinanden med respekt, og en aftale er en aftale«.
Hvilke mærkesager har du?
»Høj trivsel i sektoren, kompetenceudvikling, fleksible overenskomster og tydeliggørelse af sektorens fantastiske samfundsbidrag – vi skal være bedre til at fortælle de positive historier om sektoren«, siger direktøren, der også vægter diversitet og ligestilling.
Hvordan vil du gerne udvikle samarbejdet med Finansforbundet?
»Med vægt på netop samarbejde og gensidig anerkendelse. Vi skal fokusere mere på de utroligt mange fælles interesser, vi har. Det er ikke noget helt nyt, der er mange gode fælles projekter allerede som for eksempel Future Work Lab, trivselsarbejdet og Finanskompetencepuljen, men vi kan arbejde endnu tættere sammen. Helt legitimt og fair kan vi være uenige og sidder på hver vores side af bordet i nogle situationer, men der er plads til endnu tættere samarbejde om det, vi er enige om«.
