4 minute read
med stress
Sygemeldt med stress
Jeg er som så mange andre blevet ramt af folkesygdommen stress. Hvad har jeg lært og hvordan kunne det komme så vidt? Hvorfor gik det galt?
Efteråret 2018 Jeg er fællestillidsmand i Vestjysk Bank, og der skal ske organisationsændringer. Jeg har travlt og er også påvirket af, at nogle at mine tættere kollegaer er berørt. Jeg tænker, at jeg måske skal lade andre tillidsmænd tage over på nogle opgaver og samtaler, men jeg vil jo gerne gøre det godt og hjælpe mine kollegaer, når de nu har brug for hjælp. skulle hjælpe. Jeg ringede dog til PFAs sundhedslinje og havde tre samtaler med en psykoterapeut, hvor jeg fik råd og vejledning.
Jeg synes, jeg fik det bedre, men efter juleferien oplevede jeg igen ikke at kunne sove hele natten, selvom jeg ikke havde særligt travlt på dette tidspunkt!
Derudover var der jo heller ikke nogen grund til at andre hjalp med nogle af mine daglige opgaver, dem kunne jeg selvfølgelig klare ved siden af. Så en kombination af at være ærekær og tænke, at det snart var overstået, gjorde, at jeg fik tunnelsyn og fokuserede på at løse opgaven bedst muligt. Jo, jeg vidste me get om stress, og rådgav medlemmer om stress, men det sker jo altid for andre og ikke for en selv – vel?
Efter en længere periode med stort arbejdspres og bekymringer kom dagen for organisationsændringer, og det gik efter omstændighederne godt, og jeg bildte mig ind, at så ville arbejdspres og udfordringer forsvinde.
Det skete selvfølgelig ikke, da mange kollegaer og tillidsmænd ønskede hjælp eller blot en snak, og jeg var der selvfølgelig for dem uden at tænke på min selv!
Efter nogle uger med dårlig søvn og hjertebanken skulle jeg tid ligt op en mandag for at tage til møde i Skælskør. Men jeg kunne ikke falde i søvn søndag aften og sov ikke hele natten.
Jeg kørte afsted og hentede et par kollegaer på vejen, og var til møde kl. 9 i Skælskør. Ved middagstid måtte jeg lægge mig, da jeg var utilpas og svimmel. Jeg var nu klar over, at det ikke var så godt, og jeg var syg dagen efter. Efter en sygedag var jeg på arbejde igen, og ville tage den med ro, men jeg havde jo stadig en del kollegaer og tillidsmænd jeg
Nu måtte jeg erkende, at det med at løse det selv ikke var en mulighed. Jeg ringede til PFA og talte med en medarbejder og hendes ord var: ”Nu er der ro på, og så har du tid til at blive syg!”. Og det er der nok en sandhed i.
Jeg fik en tid hos en psykolog ugen efter. Jeg fik en tid til lægen dagen efter og tænkte, at jeg blot kunne arbejde samtidig med at jeg gik til læge og psykolog. Lægen sluttede af med at sige: ”Nu bestiller du en tid hos mig om en måned, og du er sygemeldt indtil da”, Det var et chok, men også en lettelse at andre nu havde taget over, og at jeg ikke stod med ansvaret for min sygdom alene.
Mit møde med psykologen var godt, og det, jeg husker bedst fra mødet, var, at hun sagde: ”Jeg kan sagtens få dig rask og tilbage på arbejde, men kunsten er, at du kan holde til det efterfølgende”.
Altså jeg skulle ændre vaner og arbejde, så jeg ikke blev syg igen.
Udmattet efter få timers arbejde
Jeg tænkte, at det ville være en kort sygemelding, og så var jeg tilbage på fuld tid. Men så let gik det ikke. Jeg brugte en måned på samtaler, gå
ture, at være vågen om natten og sove det meste af dagen. Herefter startede jeg med at arbejde tre formiddage om ugen, og så gik jeg lige så stille op i tid. Hvis nogle havde sagt inden, at jeg skulle starte med 12 timer om ugen og så tage det derfra, så havde jeg grinet af dem. Men det var nødvendigt. Jeg var helt færdig efter fire timer på arbejde og havde brug for hvile inden næste arbejdsdag. Jeg var også til samtale med kommunen for at de kunne høre, hvordan det gik.
Jeg var fuldtidssygemeldt en måned og deltidssygemeldt tre måneder efterfølgende. Jeg startede 1. juni 2019 på fuld tid samtidig med at jeg afsluttede samtaler med læge og psykolog. Jeg oplevede under hele sygdomsforløbet stor støtte og forståelse fra familien, Vestjysk Bank, kollegaer, tillidsmandskollegaer og kredsen.
Nu var jeg jo på fuld tid og rask? Nej, nu var jeg på fuld tid og samtidig startede processen med at vænne mig til fuld tid og passe på mig selv, især når der er travlt både på arbejde og privat.
Nu er det januar 2020, og jeg har været på fuldtid i over et halvt år og hvordan går det så?
Jeg skal stadig passe på mig selv, og jeg er ikke der, hvor jeg var inden jeg blev syg, men måske er 80 procent de nye 100 procent .
Hvad har jeg så lært? Stress er en meget alvorlig sygdom, som jeg skal tage meget alvorlig. Dette forsøger jeg også at videregive i mit arbejde og i denne klumme, så jeg kan hjælpe andre med at undgå sygdom men. Og hvis uheldet er ude, at de komme godt over den.
Jeg lytter til min krop og især min søvn, og hvis jeg sover dårligt, så tager jeg det alvorligt og overvejer hvorfor og hvordan, jeg kan ændre det til det bedre. Jeg har et mål om at gå mindst 10.000 skridt om dagen og dyrke yoga eller meditation hver dag. Yoga og meditation kan dyrkes med hjælp fra diverse apps, og det kan være fra 10 minutter og så længe man har tid og lyst.
