12 minute read
Konkurrence
Der er kamp om kunderne
Privatkunderådgiverne oplever, at der er hård konkurrence i banksektoren, viser en undersøgelse, som Finansforbundet har gennemført
Af Carsten Rasmussen
Langt de fleste rådgivere oplever en hård og stigende konkurrence i banksektoren.
Det siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, der har spurgt til konkurrencen hos 4.000 privatkunderådgivere. Her svarer 93,2 procent, at de oplever »nogen«, »hård« eller »meget hård« konkurrence, og deres oplevelse er forstærket inden for de seneste tre år. »Der bliver kæmpet om kunderne derude, og kunderne er blevet mere bevidst i forhold til at forhandle priser«, siger Michael Budolfsen.
Kunderne går langt mere ind i at forhandle om pris. Således oplever 87 procent af rådgiverne, at eksisterende kunder »ind i mellem« eller »ofte«/«meget ofte« forhandler om pris og vilkår, mens det gælder for 91 procent af potentielle nye kunder.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at pris og renteniveau spiller en mindre rolle end god rådgivning, når kunderne vælger bank.
Set fra Finansforbundet sætter det kva-
»Eftersom ingen rådgivere ifølge undersøgelsen er provisionslønnede, oplever de færre interessekonflikter. De færreste oplever pres for at rådgive til bankens fordel i forhold til kundens fordel«, siger Michael Budolfsen og tilføjer, at i de enkelte tilfælde hvor der opstår en interessekonflikt, så vælger rådgiverne i langt overvejende grad at rådgive til fordel for kunderne.
I det hele taget er rådgiverne bevidste om deres store betydning. De sætter en ære i at yde den bedst mulige rådgivning, har generelt en høj faglig stolthed, og hovedparten ser sig selv som rådgivere og ikke sælgere.
Selv siger 71 procent af rådgiverne, at de ser sig selv som »udelukkende rådgiver« eller »overvejende rådgiver«, mens yderligere 27 procent ser sig selv som »både sælger og rådgiver«.
liteten af rådgivningen i relief, siger Michael Budolfsen: »De fleste virksomheder har givet rådgiverne vide rammer for at forhandle priser. Det er enormt positivt, at man viser sine medarbejdere den tillid, at man giver dem et reelt rådgiverrum.«
Men faktisk er det ikke priser og renter, der har størst betydning, når kunderne skifter bank. Kundernes fokus er i stedet på at få den bedst mulig rådgivning. Således angiver 86 procent af rådgiverne, at muligheden for personlig rådgivning er en væsentlig årsag til, at kunderne skifter bank, ligesom anbefalinger fra familie og venner kan spille ind.
Ingen provisionslønnede
Omkring halvdelen af rådgiverne oplyser, at de har personlige mål for hvor stort et produktsalg de skal præstere. Til gengæld er der ingen rådgivere, der får provision af salg.
Læs også side 18 og 43
Hvad er typisk de vigtigste grunde til, at kunderne vælger at skifte til netop din bank? Vælg venligst op til tre muligheder.
Renter på udlån Digitale redskaber Personlig rådgivning Højere kreditværdighed Fysiske filialer tættere på kunden Negative renter for indlån: Højere grænse eller lavere rentesats Anbefaling fra familie eller venner Reklamekampagner Image Ved ikke
I alt
4,7
4,4
1,6
0,9 17,3 19,7
19,6
29,6
KILDE: FINANSFORBUNDETS UNDERSØGELSE BLANDT 4.000 PRIVATKUNDERÅDGIVERE SEPTEMBER 2021
86,3
85,5
100 Procent
Vi skal flytte samfundet
Du kan ændre verden, hvis du prøver. Det har altid været mantraet for Lars Backe, som er projektleder i Danske Bank. Han blev politisk aktiv i en ung alder og har bragt engagementet med sig ind i banken. I 2020 blev han medstifter af Danske Rainbow Network, som kæmper for LGBTQ+-kollegers rettigheder
Af Berit Villadsen • Foto: Lars Just
→
umøret er højt i atriummet
Hi Danske Banks finanscenter i indre København, som i anledning af WorldPrideugen er indtaget af godt 50 danseglade bankmedarbejdere iklædt farverige strutskørter og mørkeblå T-shirts med påskriften »Move with Pride«.
Deltagernes blik er rettet mod scenen, hvor to danseinstruktører og en tidligere konkurrencedanser, der alle arbejder i banken, skiftevis guider dem til tonerne af cha-cha-cha, afrikansk dans og ballroom. 49-årige Lars Backes hvide sneakers med regnbuefarvede snørebånd bevæger sig også i takt med musikken. Han er initiativtager til danseeventet »Dance with
Pride« og medstifter af Danske Rainbow
Network, som kæmper for LGBTQ+ kollegers rettigheder og inklusion i Danske
Bank-koncernen. Prideugen i august er en tid, hvor Lars Backes regnbuefarvede hjerte og aktivistiske ånd går op i en højere enhed i arbejdet for større mangfoldighed og inklusion. »Det giver mig et bredere netværk.
Det giver mig en masse glade stunder, og samtidig giver det mig følelsen af at høre til.
Jeg føler mig accepteret som den, jeg er, særligt fordi opbakningen er så stor«, siger
Lars Backe, som til daglig er projektleder i
Danske Banks afdeling Remediation cases.
Vores alle sammens ansvar
Ideen til regnbuenetværket opstod i planlægningen af bankens deltagelse i Copenhagen Pride i 2019, som Lars Backe aktivt havde taget initiativ til. Den 30. januar 2020 gik netværket live og er vokset til at omfatte små 400 medlemmer, hvoraf mindst halvdelen er heteroseksuelle, er Lars Backes vurdering. Den brede opbakning er ifølge Lars Backe afgørende for at kunne gøre en forskel ikke kun i Danske Bank, men i samfundet generelt. »I år har du set regeringen komme med et udspil om, at op til fire forældre i en regnbuefamilie kan dele barsel, noget, vi indførte i banken allerede sidste år. På den måde tror jeg, at virksomhederne – i højere grad end man måske har været bevidst om – kan være med til at flytte samfundet, og jeg synes, det er vores alle sammens ansvar at forsøge at presse på, hvor det giver mening«.
Selv tager han aktivt ansvar ved gentagne gange at stille op som talerør for regnbuenetværket, også foran et kamera, selvom han har det bedst med at stå bag ved det, fortæller han. Men han gør det, fordi han tror på, at synlighed og aktive rollemodeller er afgørende for, at alle kan føle sig som en del af fællesskabet.
Byrådspolitiker som 22-årig
Lysten til at gøre en forskel og rykke samfundet har fulgt Lars Backe, siden han var barn. I folkeskolen meldte han sig ind i elevrådet, senere blev han en del af DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) og endte som 22-årig nyudlært assistent i Realkredit Danmark med at blive valgt ind i Helsingør Byråd som en af de yngste byrådspolitikere i landet. »Jeg kastede mig ind i politik, fordi jeg troede på, at jeg kunne gøre en forskel i forhold til børn og unge, og at andre ikke skulle opleve den utryghed, som jeg selv havde været igennem som barn. Da jeg voksede op, følte jeg mig anderledes og forkert. Det er også derfor, regnbuenetværket er vigtigt for mig. Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel og gøre, så bare en eneste person føler, at det er nemmere at være åben om, hvem han/hun er, så har jeg opnået det hele«.
Lars Backe havde ikke en nem opvækst. Faderen var uddannet tømrer og moderen sygehjælper. Begge forældre levede et hårdt liv, endte som førtidspensionister, blev skilt og døde i en alder af 50 og 65 år. Moderens død i 1995 kom pludseligt og midt i Lars
Lars Backe
Helsingørdreng
Skoletræt, men kureret med et års musik-/teaterprojekt »Perron X«
Souschef som 24-årig
Sprang ud som 27-årig
Deltager i Singularity Universitytalentprogram som 46-årig
30 års anciennitet i Danske Bank-koncernen
Medstifter af Danske Rainbow Network i 2020
Projektleder i Remediation cases
Bor i en andelslejlighed på Frederiksberg
Single.
Backes byrådsperiode, og det slog benene væk under den unge politiker, som fik det politiske engagement ind med modermælken. »Fra min mor har jeg arvet en god del empati og drivkraft om, at man skal hjælpe, hvor man kan, og at man skal tage ansvar for andre mennesker, hvis man har overskuddet. Min mor var typen, der gladeligt gav den sidste femmer ud til en ven i nød, og så hutlede vi os igennem resten af måneden, indtil der kom penge igen. Jeg er superstolt af, at jeg har arvet det engagement fra hende«.
Trives med at forme fremtiden
Arbejdet i Realkredit Danmark og byrådet optog al hans tid, og den manglende tid til familie og venner nagede Lars Backes samvittighed. Han besluttede derfor efter små tre år at indstille sin politiske karriere i 1996 og sætte alt ind på rollen som souschef i en nyoprettet afdeling i hjembyen Helsingør.
Siden er det gået slag i slag. 30 år er det blevet til i Danske Bank-koncernen, heraf godt 25 år i Realkredit Danmark. 10 forskellige jobtitler pryder cv’et. Rådgiver, souschef, teamleder, projektkonsulent og projektleder har der blandt andet stået på hans visitkort.
Siden 2012 er titlen chefkonsulent gennemgående og tilknyttet forskellige projekter, som primært har med forretnings- og produktudvikling, boligområdet og innovation at gøre. Lars Backe kan lide at tænke ud af boksen og være med til at forme fremtiden. »Det har altid drejet sig om at udvikle forretningen, sikre it-understøttelse, påvirke og implementere ny lovgivning og så videre«, forklarer han.
Han har blandt andet været med til at udvikle et nyt realkreditsystem, som aldrig blev til noget, og lanceret elektronisk tinglysning. Sidstnævnte projekt trak tænder ud og resulterede i, at han og adskillige andre kolleger gik ned med stress. En oplevelse, der har fået ham til at blive mere opmærksom på sin krop og reagere, når den stritter på en arbejdsopgave eller arbejdsfunktion.
Jeg er ikke færdig med at skabe ting
Lars Backe er ikke bange for udfordringer og slår gerne til, hvis tilbuddet er godt. For eksempel som 46-årig deltager i bankens talentprogram tilkoblet Singularity University, hvor han sammen med »unge, dygtige, fremadstormende kolleger« blev bekræftet i, at innovation, udvikling og nysgerrighed ingen alder har.
Siden april i år har han arbejdet som projektleder i Danske Banks afdeling for remedieringssager med oprydning og kompensering af kunder i nogle sager, som ikke har været håndteret efter bankens standarder. En stilling, han bevidst søgte, fordi det lød spændende, formålet var klart, og så var stillingen tidsbegrænset. »Nu tager jeg et par år og hjælper banken, og så ser jeg om to år, hvor jeg så kan være med til at gøre en forskel. Jeg er ikke færdig med at skabe ting, nye produkter, nye it-løsninger og så videre. Der er masser af ting, jeg føler, vi kan gøre bedre, også på sektorniveau«.
Nu deler jeg lige noget om mit privatliv
Karrieremulighederne i Danske Bank var faktisk grunden til, at Lars Backe i sin tid droppede drømmen om jurastudiet og i stedet blev i koncernen og fandt sin egen vej. En karrierevej, han de første år i banken frygtede ville blive begrænset af hans seksualitet, som han skjulte, indtil han som 27-årig sprang ud af skabet i 1999 for aldrig at gå tilbage i det igen.
Hans tre brødre, som gennem hele barndommen havde kaldt hinanden »bøsserøve«, når der blev råbt højt, havde ikke set det komme, men var dog ikke overraskede. Faderen fortalte, at han og moderen, som var gået bort fire år forinden, havde vidst det, siden Lars Backe var seks år gammel og insisterede på at lege med dukker og dukkehuse, mens brødrene legede med Action Man-figurer.
På arbejdet overraskede Lars Backes daværende chef ham, da Lars betroede sig til ham. Chefen forsikrede ham om, at hans karrieremuligheder efter udspringet forblev uændrede, og dernæst delte han dagen efter udspringet noget om sit eget privatliv, fordi Lars Backe havde åbnet sig op for ham. »Det var en kæmpe tillidserklæring«, fortæller Lars Backe. Kollegerne på kontoret havde heller intet problem med udspringet.
Lev livet fuldt ud
I 2006 mødte han Søren, som han blev gift med i 2008. De mødte ikke hinanden i banken, men fandt ud af, at de begge havde været ansat i koncernen på samme tidspunkt og havde fælles referencer. Ægteskabet holdt dog ikke, og parret blev skilt i 2012. Lars Backe bor i dag alene på Frederiksberg, og han keder sig ikke.
Vennegruppen er stor og aktiv og tæller alt fra gamle kolleger til ekssvigerinder. Og kalenderen er som i prideugen altid booket op. Fem af ugens syv dage er gerne optaget af teatergruppen, opera- og balletveninden, koncertvennerne, festivalholdet, canastakortklubben, regnbuenetværket, vinklubben og meget mere.
For Lars Backe trækker vejret bedst, når han er omgivet af mennesker. Han lever livet fuldt ud. Et godt tilbud forpligter, og han siger hellere ja end nej til et brødbagningskursus, en rejse eller en foredragsrække om det gode liv på Folkeuniversitetet. »Mange mennesker, som har en hektisk arbejdsdag, har brug for at koble af foran fjernsynet, når de kommer hjem. Jeg har det nærmest omvendt. Jeg kobler af, når jeg oplever ting eller er sammen med andre. Det er en måde at sikre balance på i mit liv, så det hele ikke går op i arbejde. Det er en måde at få ny energi og inspiration på«.
Vi skal arbejde for en fælles sag
Lars Backe kan heller ikke lade være med at blande sig i sit nærmiljø. Når diverse bestyrelser skal besættes, er han klar på at give en tørn med, uanset om det er i andelsboligforeningen, gårdlavet, filmklubben, vinklubben
med gamle kolleger fra Realkredit Danmark, LGBT Danmark eller Danske Rainbow Network, som ligger hans hjerte nært.
Danske Bank-medarbejdere i Norge, Sverige og Indien har allerede meldt deres interesse for at oprette et lignende regnbuenetværk. Det samme har andre store virksomheder i Danmark, og det glæder Lars Backe, som håber, at netværket vil brede sig både inden for Danske Bank-koncernen og blandt andre danske virksomheder.
Drømmen er at ændre verden til at blive mere inkluderende. Vejen dertil er at etablere en organisation, som med én stemme kan tale for dem, der ikke selv kan, og række ud over de enkelte virksomheder. »Håbet er, at vi på et tidspunkt kan få samlet netværkene i en form for paraplyorganisation og få skabt vidensdeling på tværs af netværkene. Der er en kraft i, at du har samlet flere netværk fra forskellige virksomheder, der alle arbejder for den samme sag«.
Giv den gas, og hold igen
Billedet af den 22-årige unge socialdemokrat hænger stadig på Helsingør Rådhus i dag, men Lars Backe har meldt sig ud af partiet. Han kan ikke forlige sig med den hårde linje over for flygtninge og indvandrere, som han synes, mange af de gamle partikammerater fra hovedbestyrelsen i DSU, herunder Mette Frederiksen og Jeppe Kofod, fører.
Og så kan det være lige meget. For hjerteblod er hjerteblod. Da generalforsamlingen i hans andelsboligforening i november besluttede at kigge på et nyt vurderingsprincip, så andelsværdien kunne stige, trak han sig ligeledes fra bestyrelsen. Fællesskabet er ikke til forhandling for Lars Backe. Det skal ikke kun være for nogle, men for alle. Og det er aldrig sjovt at stå udenfor og føle sig forkert.
Det er imidlertid ikke alle, der deler hans aktivistiske tilgang og holdning til fællesskabet, heller ikke i netværket. Det er derfor en balancegang at finde ud af, hvor meget og hvor lidt regnbuenetværket skal larme. Hans hjerte siger: Giv den gas, mens hans hjerne siger: Hold igen og træd varsomt. »Vi skal passe på, at vi ikke bliver for pæne, at vi ikke bliver ligegyldige, og at vi ikke kaprer hele dagsordenen, så folk kommer over i den modsatte grøft og bliver trætte af os. Men vi er nødt til at mene noget og provokere lidt, ellers bliver det bare for kedeligt, og så flytter vi ikke noget ved hele den her dagsorden. Inklusion og mangfoldighed er ’serious business’, som vi siger i netværket«.
