
4 minute read
Generalfest onsdag 4. maj i Slagelse
GENERALFEST ONSDAG DEN 4. MAJ I SLAGELSE
Når du læser denne artikel, er der heldigvis ikke længe til den 4. maj, hvor vi holder Generalfest for medlemmerne i Finansforbundet Sydbank Kreds og du kan tro vi glæder os til at hilse på dig og dine kolleger.
I 2017 besluttede vi i kredsbestyrelsen at afholde en Generalfest i de år, hvor vi ikke holder Generalforsamling og i år er turen kommet til Sydbanks filial, Schweizerpladsen 4 i Slagelse.
Vores formål med at komme rundt i landet er at komme i dialog med medlemmerne i banken og tale om hvad der rører sig både i kredsregi og i forbundsregi.
Vores ønske er, at vi kan bidrage med trivsel og social sammenhæng på vores arbejdsplads ved at invitere kolleger til et både fagligt og socialt arrangement.
Program
• 16.15 - Dørene åbnes til café og hygge • 17.15 - Finansforbundet Sydbank Kreds • 18.15 - Middag • 19.30 - Abdel Aziz Mahmoud • 20.30 - Farvel og tak for i dag
Som afslutning på en god eftermiddag og aften har vi i år valgt at entrere med en fantastisk journalist og storyteller, der har en stærk holdning til en masse, nemlig Abdel.
Næste gang vi afholder Generalfest bliver i 2024, da vi har Generalforsamling i 2023.

Abdel Aziz Mahmoud
Abdel er kendt fra Go´aften Live, TV2, Mads og Monopolet og som vært på forskellige radioprogrammer, TV-Awards og Aftenshowet. Derudover har han skrevet flere bøger. Abdel er også en aktiv debattør på de sociale medier og vant til at befinde sig på ”øretævernes holdeplads”. Han har gjort sig mange erfaringer i adfærd på de sociale medier og vi vil bl.a. høre om, hvordan vi bør agere for ikke at komme galt afsted med konkrete og nogle gange tragikomiske eksempler på, hvad Abdel har mødt. Der venter dig et meget aktuelt og underholdende foredrag om SoMe, Shitstorms og digital dannelse
Opbakningen fra Sydbank betyder alt
31-årige Sofie Ross Laursen er den første kvindelige chef i Sydbank Grindsteds 108-årige historie. Men hun føler ikke selv, at hun er noget særligt i kraft af sit køn. Hun vil hellere måles på sine kvaliteter som menneske
Levende musik, hjemmelavet kage, fadøl, vin, is og en pølsevogn udenfor, der serverede gratis hotdogs. Der manglede intet, da filialchef Bruno Jochumsen onsdag den 30. juni sidste år holdt afskedsreception efter 43 år i Sydbank og valgte at gå på pension. Et tilløbsstykke, der samtidig var en velkomstreception for 31-årige Sofie Ross Laursen, der stod for at skulle være den første kvindelige chef i afdelingens 108 år lange historie - og dermed hendes første møde med kunderne. ”Jeg var spændt og glædede mig til at komme i gang, og ikke som sådan nervøs for, hvad folk ville tænke omkring, at jeg var ung og kvinde. For uanset om det havde været en mand eller kvinde, så er Bruno en stor personlighed, der har sat nogle rigtig store fodaftryk. Her var jeg meget bevidst om, at jeg har en helt anden profil end ham, så det handlede om, at jeg skulle være mig selv og finde min egen vej”, siger hun og fortæller at det var en festlig dag, hvor Bruno fik takket af til alle dem, han har betydet så meget for.
Opbakning betyder alt
Sofies egen rejse til stillingen som chef har været velovervejet og målbevidst. Tankerne begyndt at fylde efter at hun i 2014 blev færdig som rådgiver i Nordea. Hun arbejdede fire år som privatrådgiver og var glad for kontakten med kunderne, men hun ville noget mere. Da hun så i 2018 skiftede til Sydbank, gik der ikke mere end et år, førend HR-afdelingen hørte om hendes ønsker og udvalgte hende til Sydbanks talentprogram ”Talent for ledelse”. Desuden startede hun også med at læse en HD 2. del i organisation og ledelse, da hun begyndte i Sydbank. ”Jeg ville gerne have mere indflydelse, udvikle og skabe resultater gennem og sammen med andre. Derfor satte jeg nogle helt klare karrieremål, var aktiv og opsøgende. Den slags skal man turde sige højt. Samtidig er jeg dybt taknemmelig for, at jeg undervejs har haft nogle chefer, der har givet mig masser af ansvar og mulighed for at udvikle mig”, siger hun og fortæller, at Sydbank har været fantastiske til at klæde hende på, inden hun fik stillingen i Grindsted. ”Jeg er blevet hjulpet rigtig godt på vej, for det er det vigtigste. Man har brug for nogle som udfordrer og bakker ens karriereplan op, så man bliver klædt på til opgaven. Det håber jeg også, at jeg kan gøre for andre”.

Tør være sig selv
Det var cirka en måned før afskedsreceptionen, at hun fik stillingen som filialchef i Grindsted og mødte sine seks medarbejdere for første gang. Hun fortæller leende, at de godt kunne se, at de fik en anden udgave end Bruno og nogle måske nok har tænkt, hun er da godt
Man skal turde sige sine karrieremål højt, råder Sofie Ross Laursen
nok ung. Men modtagelsen var rigtig god og de har vænnet sig til, at hun gør tingene på sin måde. ”Jeg går meget op i at være mig selv og ærlig. Desuden er det vigtigt for mig at udfordre medarbejderne fagligt, så de synes, det er sjovt at gå på arbejde. At vi arbejder sammen som