17 minute read
Tidslinjen
KONTANTER
Engang gik vi i banken for at få penge på lommen. Nu bor banken i lommen, og mange klarer dagligdagens bankforretninger på mobilen.
Af Helle Sindal
1810
Sparekassen på godset
Af de pengeinstitutter, vi kender i Danmark i dag, er sparekasserne ældst. Den første blev oprettet i 1810 på godset Holsteinborg ved Skælskør. Målgruppen var almuen, og de første indskydere var blandt andre soldater, bondekarle og en husmoder. Sparekassen udlånte også helt fra oprettelsen til »stræbsomme, men dog ej formuende« beboere på godset. Sparekassen Holsteinborg fusionerede i 1989 med Sparekassen Bikuben.
KILDER: DANMARKS STATISTIK, STATISTISK ÅRBOG, DENSTOREDANSKE.LEX.DK, NATIONALBANKEN, BERETNING OM BANKER OG SPAREKASSERS VIRKSOMHED, FINANS DANMARK, BERLINGSKE, JYSKE BANK, LUNAR, TJEKDET.DK FOTO: UDLÅNT AF HOLSTEIN GODS
1975
I kø ved kassen
Der var kortere til et fysisk besøg i banken for 40-50 år siden. I 1975 var der 220 pengeinstitutter og flere end 3.500 bank-, sparekasse- og andelskassesteder i Danmark. 40 år senere var antallet skrumpet til under en tredjedel, og det er dalet yderligere siden. Kasseekspedition med blandt andet ind- og udbetaling af kontanter tiltrak mange kunder – ikke mindst omkring lønningsdag og op til weekenderne.
Munden fuld af kontanter
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegns pengeautomat på Nørreport i København var den første af sin slags i Danmark, da den åbnede for sparekassens kunder i 1968. Hæveautomaternes storhedstid indledtes i 1984 med åbningen af den første hæveautomat, hvor kunderne kunne hæve kontanter med deres dankort, uanset hvilken bank de var kunde hos. Automaten fik kælenavnet Hot Lips på grund af det røde læbeformede design.
FOTO: CHRISTIAN LINDGREN, SCANPIX
1984
FOTO: VAGN KVIESGAARD. LOKALHISTORISK ARKIV FOR KORSØR OG OMEGN
KONTANTER, CAFÉBESØG OG KLIK
2000
Den første internetbank
Basisbank var Danmarks første internetbank uden fysiske filialer. Banken tilbød hovedsageligt lån og opsparingsprodukter, og planen var at kapre kunder fra de traditionelle banker ved at tilbyde bedre vilkår. Basisbank opgav sin banklicens i sommeren 2021. Forklaringen lød blandt andet, at lovkrav har gjort det vanskeligere og mere kapitalkrævende at drive bank. Basisbank er i dag et forbrugslåns selskab.
PRESSEFOTO JYDSKE BANK
2006
På bar i banken
Bardisk og bordfodbold. Latte, loungemøbler og læsehjørne. I bestræbelserne på at skille sig ud fra konkurrenterne transformerede Jyske Bank afdelingerne til cafélignende miljøer. Den traditionelle skranke blev til PengeBar, og kunderne kunne gå i SpørgBaren og PrøvBaren og blive klogere på bankens tilbud. Jyske Bank noterede en nettotilgang på 15.000 kunder i kølvandet på cafétiltagene.
2015
Banken bor på mobilen
Teknologi og data spiller hovedrollen for de pengeinstitutter, der har set dagens lys i nyere tid. Lunars app er det primære produkt i den 100 procent digitale mobilbank. I appen kan kunderne blandt andet holde øje med økonomien på et interaktivt budget, spare op ved at runde alle betalinger op, komme i gang med at investere for små beløb med få swipes og holde styr på forskellige abonnementer.
LEDERPORTRÆT
Berit Kuhr
På flere måder et sjældent syn i den danske it-branche: kvinde, matematiker og leder. For 25 år siden ansat i Jyske Bank, der er i ejerkredsen bag Bankdata, hvor hun i dag er underdirektør for Investering og Økonomi.
• Ansvar for godt 100 it-medarbejdere.
• Ledelse optager hende, hendes holdning er, at for mange bedriver ledelse efter forældede management teorier. • 49 år, gift med Torben, sammen har de to teenagebørn, familien bor i Gjern nær Silkeborg.
• Dyrker vandsport med familien, løber (også på ski).
• Vild med rejser, sejlture, teater, gourmetmiddage, koncerter og andre sanseoplevelser. Foruden samvær med familie, venner og mennesker, der brænder for noget.
Dygtige medarbejdere tiltrækker flere
Berit Kuhr har 25 års erfaring fordelt på omkring ti forskellige job i »Bankdata-familien«. Hun begyndte i Jyske Bank og er i dag underdirektør for investering og økonomi i Bankdata, der nævnes blandt branchens mest eftertragtede arbejdspladser herhjemme
Af Birgitte Aabo • Foto: Martin Dam Kristensen
It-branchen mangler arbejdskraft, men Bankdata er en eftertragtet arbejdsplads – hvorfor?
Fordi vi er en af de store, danske it-organisationer, der på én gang har eksisteret længe og er moderne og tidssvarende i forhold til det agile. Det tiltrækker dygtige medarbejdere, og hvor de er, kommer flere til. Vi er også kendt for at give medarbejderne plads og tid til personlig udvikling.
Hvad kræver det af dig som leder at være med til at sikre en attraktiv arbejdsplads?
At jeg er rollemodel for den bevægelse og transformation, vi har gennemgået fra at være en traditionelt ledet virksomhed til at arbejde med korte beslutningsveje og selvledelse. At jeg formår at gøre vores formål klart og oversætte for de enkelte team, hvad det betyder for netop dem. Vi har fokus på transparens og har eksempelvis et fysisk sted, som vi kalder cockpittet, hvor man blandt andet til enhver tid kan orientere sig om, hvilke projekter organisationen er i gang med.
Hvad er kernen i god ledelse for dig?
At opbygge glade og motiverede medarbejdere, der arbejder innovativt og effektivt for tilfredse kunder.
Bankdata har udviklet sig meget som virksomhed i de senere år – hvad er der i få ord sket?
Vi er gået fra at være en lille til en stor virksomhed og har været igennem en agil transformation. Overgangen har været sværere for nogle af de tidligere local heroes, dem, alle gik til tidligere, før de kunne gå videre. Men local heroes danner også flaskehalse og bremser udviklingen. Nu er vi godt igennem den fase og finder glæde i at lykkes sammen som team.
Du har netop haft 25-års jubilæum i itbranchen. Hvordan holder du dig skarp og opdateret som leder?
Jeg har været i Bankdata-familien i mange år, men haft omkring 10 forskellige stillingsbeskrivelser undervejs og har hele tiden været i udvikling. Jeg er naturligt nysgerrig, og med en omskrivning af H.C. Andersen gælder det for mig: At lære er at leve.
Det giver også et holistisk blik at kende historien og vide, hvordan tingene hænger sammen, især når der er tale om stor kompleksitet, som det er tilfældet her. Det tager tid at ændre kultur, det er det lange seje træk.
Du siger, at mange bedriver ledelse efter forældede principper?
Ja – der er stadig meget af den klassiske lineære ledelse, hvor beslutninger skal helt op i toppen at vende, før noget kan ske. Virksomheder, som har treårige strategiplaner, hvor KPI’er (Key Performance Indicators, konkrete målsætninger, der skal nås, redaktionen) kaskaderes ud over medarbejdere. Det virkede måske engang, da verden var mindre kompleks, men ikke længere.
Hvordan vil du gerne opfattes som leder?
Som en autentisk leder. En rollemodel, der hjælper og støtter og gør det tydeligt, hvorfor det er meningsfuldt at gå på arbejde.
Næste generation af neobanker er på vej drevet xxxx med fokus på nye fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold og går på tværs af de etablerede bankers forretningsmodel
Af Nils Elmark, fremtidsforsker, London
Tribal-bankerne kommer
Vi har ikke set dem i Danmark endnu, men i resten af Europa, Storbritannien og i USA er de begyndt at dukke op: »the tribal banks«, hvilket betyder »stammebankerne«, altså banker, der henvender sig til fællesskaber, der defineres ud fra etnicitet, identitetsfølelse, særinteresser eller politisk tilhørsforhold.
Fra at have været vant til at have banker, som henvender sig til alle mennesker og alle interesser på tværs af samfundet, er der en opsplitning på vej i branchen, det, som Rob Curtis, stifteren af LGBTQ-banken Daylight, kalder »tribalism«.
Et eksempel på dette er neobanken Insha i Berlin. Banken henvender sig til det muslimske fællesskab i Tyskland – der er omkring 3,5 millioner – primært med tyrkisk baggrund, som man tilbyder en onlinebank, der følger shariaprincipperne, hvilket blandt andet betyder, at banken ikke opkræver renter. En tilsvarende neobank eksisterer i Storbritannien, den hedder Niyah, og fælles
Foto: Shutterstock
xxxx
for de to banker er et stærkt etisk fokus over for et muslimsk fællesskab, som har været underserviceret af de eksisterende banker. Begge banker har ønske om ekspansion i Europa. Det har ikke været muligt at få kommentarer fra de pågældende banker, men for et år siden udtalte Mehmet Burak Dikmen, der er ansvarlig for Inshas vækst, at man har planer om at etablere sig i Holland, Belgien og Østrig og har et godt øje til Storbritannien, samt at tempoet vil blive bestemt af, hvor hurtigt banken kan få sin compliance på plads i de forskellige lande.
Den nye udvikling omkring »tribal banks« kaldes også vertikal udvikling og indebærer, at de nye banker adresserer 90 procent af de demografiske kriterier, som de etablerede banker hidtil har ignoreret. På trods af at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark, har ingen danske banker eksempelvis reageret på, at koranen forbyder at opkræve renter, eller at tyrkerne gerne vil overføre penge til Tyrkiet billigt. Det er den udvikling, som nu begynder at slå igennem, når de nye aktører kommer på banen.
Grønt fællesskab
Et andet eksempel på tribal banking er den tyske Tomorrow, der har det internationale slogan »Banking for a better Future«. Banken er etableret af Inas Nureldin, Jakob Berndt og Michael Schweikart i 2018 i Hamborg og er formålsdrevet mod en grønnere og bæredygtig fremtid. Når man klikker igennem deres hjemmeside, ligner det mere hjemmesiden for en miljøorganisation end en bank. Stifterne betegner sig og kunderne som et »fællesskab«, der sammen bidrager
Jakob Berndt (til venstre), Inas Nureldin og Michael Schweikart (til højre) stiftere af Tomorrow, som er en bank – men som samtidig er en miljøorganisation. »Vi vil som ny bank gerne knytte økonomisk, fysisk og mental sundhed sammen – for de hører sammen«, siger Carlos Calderon de la Cruz, medstifter og direktør for Longevity Card.
Cheeses stifter Ken Lian flankeret af medstifterne Zhen Wang og Qingyi Li.
Stifterne af Greenwood – neobank for the black community – mediemanden Ryan Glover, borgerrettighedsforkæmperen Andrew Jackson Young og rapperen Michael »Killer Mike« Render.
til at tackle vores generations største udfordring med at skabe en grøn fremtid. »I 2020 gik vi ud i vores første crowdfundingkampagne og hentede 3 millioner euro blandt interesserede småinvestorer. De gode erfaringer fik os til at gentage crowdfundingkampagnen i efteråret 2021, og denne gang hentede vi 8 millioner euro. Folk brænder efter at være med i Tomorrow«, siger Michael Schweikart.
Ud over de penge, som Tomorrow har fået fra tusindvis af private investorer, har banken hentet yderligere 14 millioner euro fra flere investeringsfonde. Tomorrow er allerede tilgængelig i de fleste eurolande – men endnu ikke i Danmark.
Bankens kunder betaler et abonnement på mellem 3 og 15 euro om måneden, og hver gang de foretager en betaling, bidrager de med at plante og beskytte regnskoven. Lige nu er der »103.000 Menschen von Tomorrow«, som beskytter 57 millioner træer og har investeret 41,5 millioner euro i bæredygtige projekter. Penge til investeringerne kommer, når en bruger vælger at runde sin betaling op og investere i for eksempel grønne obligationer, specifikke projekter som for eksempel uddannelse af piger i Uganda eller bæredygtigt socialt boligbyggeri. Sidste år blev banken certificeret som et B Corporation, der er en virksomhedstype, der nok arbejder på markedsvilkår, men som ikke går på kompromis med selskabets etiske værdier. En slags »Fairtrade« for selskaber.
Neobank rettet mod de ældre
I løbet af første kvartal i år vil endnu en ny neobank, Longevity Card, gå på nettet i en form, som man endnu ikke har set før. Det sker under overskriften »Health is the new Wealth« – lidt fladt oversat med »helbred er den nye rigdom«. Det er en ny bank, som kombinerer begreberne healthtech, agetech (teknologi for ældre) og fintech. Målgruppen er mennesker, hvis fælles fokus er at leve et sundt og langt liv, og som ønsker at integrere det i deres personlige økonomi.
Det fortæller direktør Carlos Calderon de la Cruz: »Siden pandemiens start har helbredet fået førsteprioritet i de fleste menneskers bevidsthed, og vi tror, at krisen vil have en langsigtet effekt på menneskers adfærd. Vi vil som ny bank gerne knytte økonomisk, fysisk og mental sundhed sammen – for de hører sammen«.
Det indebærer blandt andet, at bankappen har et integreret trænings- og sundhedsmodul, som knyttes til brugerens smartwatch, og når man lever et sundt liv, optjener man point, der giver rabat ved indkøb hos foreløbig 60 virksomheder, der udbyder helseprodukter lige fra fitness over behandlingstilbud og rådgivning til livs- og sundhedsforsikringer.
Longevity Card kommer i første række med en multivalutakonto, så man kan foretage internationale betalinger og overførsler, der er tilknyttet et Mastercard, så kunderne får klaret de almindelige dagligdags økonomiske transaktioner. Den endnu spæde neobank tog sit første skridt i maj 2020 med støtte fra et par venturefonde, og i december 2021 gennemførte man en vellykket crowdfundingkampagne på Seedrs, hvor man hentede, hvad der svarer til fem millioner kroner.
Den nye bank har som en af de første fokus på den ældre målgruppe, om end alle aldersgrupper er velkomne, og man planlægger efterhånden at få sin egen banklicens, så man også kan tilbyde lån og investeringsprodukter. Longevity Card er en britisk fintech, men det første land, man starter i, er Spanien, hvor man under pandemien har oplevet den største interesse for at leve et sundt liv i en sund økonomi.
Neobanker for sorte, asiater og immigran-
Wole Coaxum stifter af MoCaFi, amerikansk bank, der henvender sig til de »sorte og brune fællesskaber«
ter
Når man taler med entreprenører i USA, bliver det klart, at »tribalism« fylder stadig mere på det amerikanske finansmarked, dels på grund af den intense identitetsdebat, som voksede op efter mordet på George Floyd den 25. maj 2020, dels på grund af pandemien, som pressede mange menneskers økonomi. Det har ført til opblomstringen af nichebanker, der defineres ud fra ejernes og kundernes etnicitet.
En af de nye banker er MoCaFi, der henvender sig til de »sorte og brune fællesskaber« primært i de store byer. Stifteren Wole Coaxum fortæller, at 20 procent af de sorte amerikanere er »unbanked«, og der er en velstandskløft i forhold til de øvrige samfund, som den nye onlinebank forsøger at udligne. »Eksisterende banker er udmærkede, men deres forretningsmodel forhindrer dem i at løse de udfordringer, som vi adresserer«, siger han.
De seneste års udvikling i det amerikanske samfund har øget troen på banker som MoCaFi, og i 2021 investerede Citibank og Mastercard tilsammen 14 millioner dollars i banken for yderligere vækst.
En tilsvarende neobank for »the black community« er Greenwood, der blev stiftet i 2020 af tre prominente sorte amerikanere: Ryan Glove, som i 20 år har været frontfigur
→
i USA’s mediebranche, den næsten 90-årige borgerrettighedsforkæmper og tidligere kongresmedlem Andrew Jackson Young og rapperen Michael »Killer Mike« Render, som står bag kampagnen #BankBlack. Greenwood xxxx fik en kapitalindsprøjtning på 40 millioner dollars i 2021, og på 18 måneder har banken tiltrukket over en halv million kunder. Fælles for Greenwood, MoCaFi og en række tilsvarende banker er et klart formål om ud over at fungere som bank også at bidrage til social udvikling inden for det sorte fællesskab – man bruger ordet community – tilskyndet af forskellige kampagner som for eksempel »Bank Black« eller »Black Dollars Matter«.
Udviklingen har inden for de seneste to år bredt sig også til de asiatiske amerikanere, der tilsvarende føler sig finansielt udelukket og specielt under pandemien har følt sig udsat for »Anti-Asian Hate«, fortæller Ken Lian. Han kom til USA i 2008 og har en baggrund som succesfuld techentreprenør, der solgte sin startup til PayPal i 2016. Ken Lian fik ideen til den første asiatisk-amerikanske bank så sent som i 2020, da han trods en brillant »credit score« som andre immigranter nærmest rutinemæssigt blev afvist, når han ville åbne en konto i en almindelig bank. Så besluttede han sig for at åbne sin egen under navnet »Cheese« – der er amerikansk slang for »penge«.
Banken har fokus på de tre storbyer San Francisco, Los Angeles og New York, hvor der er det største antal indbyggere med asiatisk baggrund, og banken gik live på rekordtid gennem et samarbejde med Coastal Community Bank, der står for udstedelsen af konti, og Mastercard, der leverer brugernes betalingskort.
Brugerne får en bonus på 3 procent af indestående ved henvisning af nye kunder og op til 10 procent cashback i 10.000 butikker og kæder og et ekstra økonomisk incitament ved handel i butikker ejet af asiater.
I første række er sproget på Cheeses website og app på engelsk og kinesisk, men man forbereder også versioner på koreansk og japansk.
Verdens første bank for LGBTQ+
Hvilke bankfolk forstår smerten, når en bøsse går ind i en bank og bliver spurgt: Hvad laver Deres kone? Det spørger Rob Curtis, der sammen med to andre »queer millennials« har stiftet Daylight, en neobank, der har fået 100.000 kunder de første 100 dage
Af Nils Elmark, fremtidsforsker, London
Jeg har sendt Rob Curtis en e-mail, hvori jeg spørger, om han har tid til et Zoom-interview og to minutter senere kommer svaret på mobilen: »Sure thing. How’s Monday at 11am ET?« Der er kort afstand fra idé til handling, dér hvor Rob Curtis befinder sig i det yderste finansielle vækstlag, hvor fremtidens banker bliver skabt.
Rob Curtis er medstifter og CEO for Daylight, som er verdens første bank, der henvender sig til mennesker, der definerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede, til daglig forkortet LGBTQ+, altså mennesker, hvis identitet afviger fra det store flertal. »Er du selv en del af LGBTQ-fællesskabet?« spørger den nye bankdirektør, da jeg fanger ham på skærmen i bagende solskin i Mexico med en kop kaffe i hånden. Hans bank er formelt blot 100 dage gammel, men den har allerede 100.000 brugere, og væksten accelererer,
Daylights tre stiftere Paul Barnes Hoggett, Robert Curtis og Billie Simmons.
efter at kendskabet til den nye specielle bank er begyndt at spredes fra mund til mund i queermiljøet. »Verden bevæger sig mod ’tribalism’«, siger Rob Curtis, »altså en opdeling i stammer, og vores nye bank fokuserer på LGBTQ+stammen, der i dag bliver underserviceret af de eksisterende banker«.
Ideen med banken opstod, da Rob i 2018 var direktør for Gaydar, en datingplatform med to millioner brugere over hele verden. Her kunne han følge chatten blandt de kontaktsøgende, og den handlede mest om alle de praktiske udfordringer, som mennesker inden for LGBTQ kæmper med »i en verden, der ikke er designet for dem«.
Rob Curtis har en finansbaggrund, og hans startup blev i 2019 trimmet gennem J.P. Morgans acceleratorprogram, og i 2020 gik han så sammen med to andre »queer millennials«, Billie Simmons og Paul BarnesHoggett, hvorefter de stiftede Daylight i New York.
Finansiel rådgivning om kønsskifteoperation Daylight er en bank, som er vokset ud af pandemien og de sociale mediers identitetsdebat.
Naturligvis signalerer mange af de store banker også, at de er LGBTQ+-venlige og bringer regnbueflag på hjemmesiden, men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om grundlæggende at forstå de kunder, der har en helt anden hverdag og virkelighed, end flertallet umiddelbart kan sætte sig ind i. Hvilken bank kan rådgive om finansiering af kønsskifteoperation, drøfte juridiske problemer omkring adoption for ægtepar af samme køn eller give lån til hiv- eller hormonbehandling? Hvilke bankfolk forstår smerten, når en bøsse går ind i en bank og bliver spurgt: Hvad laver Deres kone? Eller nederlaget, når man ikke kan få sit ønskede navn på kreditkortet, men kun kan få det, som står på det officielle ID-kort. »Mange banker tror også, at ’queer couples’ svømmer i penge med to indtægter og ingen børn, men virkeligheden er, at 40 procent af vores kunder ikke har 200 dollars til tandlægen, hvis de knækker en tand«, siger Rob Curtis. Det er alle disse problemer, vi adresserer, når vi udformer vores servicer.
LGBTQ-venlige arbejdspladser
Daylight er naturligvis en bank, som tager penge seriøst, men når man ser på bankens hjemmeside, fremstår den i lige så høj grad som en platform for et LGBTQ-fællesskab. Der er et væld af artikler lige fra »5 områder, hvor et bøssebudget afviger fra andre« over »Den bedste forsikring for transkønnede« til »Hvad du skal vide om vold i et LGBTQhjem«. Og hvor for eksempel grønne banker hjælper kunderne til at vælge miljørigtige varer, har Daylight et værktøj, »Walk the Talk«, som hjælper brugerne med at finde arbejdspladser, hvor LGBTQ-mennesker bliver behandlet godt, eller butikker med LGBTQ-ejere.
At skaffe finansieringen til den nye bank var ikke let, og de tre kommende bankdirektører var ude at pitche deres idé for potentielle investorer igen og igen. Hver gang blev de og historien lidt bedre, og i sommeren 2021 lykkedes det at hente 5 millioner dollars fra en række fremtrædende venturefonde, blandt andet Citibank og Anthemis, og Daylight er lige nu ved at afslutte endnu en finansieringsrunde. Rob Curtis virker rolig med hensyn til fremtiden.
Han fortæller, at banken på den ene side er drevet af et ægte ønske om at hjælpe LGBTQ+ til at opnå en bedre tilværelse, men samtidig har man også respekt for, at man skal drive en bæredygtig forretning, og potentialet virker umiddelbart også stort: Omkring 30 millioner mennesker erklærer sig som hørende til LGBTQ-gruppen, og deres købekraft i USA er omkring 1.000 milliarder dollars.
