3 minute read
Taltjekket
Danskerne er glade for at betale digitalt
379 gange betalte hver danske i gennemsnit med kort i 2020, hvilket er markant højere end finnerne (348 gange) på andenpladsen og næsten tre gange så mange som EU-gennemsnittet (148 gange)
Af Carsten Jørgensen
Europamester i digitalisering
Danmark har den mest digitale økonomi og det mest digitale samfund i Europa, viser data fra Europa-kommissionen, som sammenligner landene ud fra kompetencer, internetadgang, integration af digital teknologi og digitale offentlige services. Finland, Sverige og Holland kommer på de efterfølgende pladser.
Antal kortbetalinger pr. indbygger
379
348
328
273
Danmark Finland Sverige Holland 205
142
90
Frankrig EU Tyskland
I 2020 blev der overført mere end 120
milliarder kroner via MobilePay fordelt på cirka 350 millioner transaktioner. Kun en ud af seks betalinger sker i dag med kontanter
Digitale betalinger er billigere
De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger faldt med over 7 milliarder kroner fra 2009 til 2016, hvor den seneste undersøgelse blev foretaget. Siden er omkostningerne sandsynligvis faldet endnu mere, da betalingstiden er blevet kortere for konto til konto-overførsler, efter at over 4 millioner danskere har skiftet nøglekortet til NemID ud med en app. Antallet af kontaktløse betalinger er også steget betydeligt de seneste år.
MobilePay er et hit
4,3 millioner danskere har i dag MobilePay-appen på deres telefon. Næsten alle under 60 år har den, og på få år har mere end hver tredje mellem 75 og 105 år taget MobilePay til sig
Procent af befolkning
94
78
72
61
18 mia. kroner
11 mia. kroner
2009 2016
18-59 60-64 65-69 70-74 75-105 Alder
Reel fleksibilitet er mere end hjemmearbejdsdage
MICHAEL BUDOLFSEN,
NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET
I december vendte mange af os tilbage til de arbejdspladser, der ikke er på kontoret og ikke fysisk sammen med vores kolleger. Omikron gjorde igen vores arbejdsliv til noget, der i stort omfang foregår fra distancen.
Det kender vi jo på godt og ondt for så vidt ganske udmærket. Vi er næsten blevet vant til, at børneværelset, sommerhuset eller hjemmekontoret har været der, hvor vi har været på arbejde.
Lad mig være ærlig: Da vi planlagde den seneste undersøgelse af jeres oplevelse af trivslen i lyset af coronasituationen, som du kan læse mere om i dette magasin, håbede vi – som mange af jer sikkert også gjorde – at vi i december ville være tilbage i en hverdag, hvor pandemien ikke dikterede spillereglerne for arbejdslivet, og at vi for alvor kunne begynde at anvende nogle af de erfaringer, vi har gjort os, og teste nye og bedre måder at indrette sammenhængen mellem vores job og det liv, vi lever, på.
Den hverdag må vi stadig vente lidt på. Men den kommer. Vi har lært enormt meget, som vi har en forpligtelse til at bruge til noget fornuftigt.
Erfaringerne er forskellige, men sådan er virkeligheden. Og sådan er vi som mennesker. Mens vi er blevet bedre til digitale løsninger, har vi også savnet vores kolleger. Mange har nydt de praktiske fordele ved mindre transport, mens frustrationen over at sidde fysisk alene har fyldt for andre. Og derfor skal den store debat om fleksibilitet og et bedre arbejdsliv på baggrund af erfaringerne fra corona heller ikke kun handle om hjemmearbejde i fastlåste perioder.
Vi arbejder nemlig ikke kun på kontoret eller hjemme. Vi arbejder fra en masse forskellige steder, hvor – og ikke mindst hvornår – vi ønsker det. Dér, hvor det passer ind i vores liv. Og et bedre og moderne arbejdsliv handler om meget mere, end at man fast skal være i hjemmet i 20 eller 40 procent af arbejdstiden.
Det, vi for alvor skal have taget fat på en diskussion af, er fleksibiliteten. Undersøgelsen viser klart, at det, der har en positiv effekt på både trivsel og stress, er en fleksibilitet, hvor vi selv i højere grad kan påvirke vores arbejdsdag – forstået som både tid og sted.
Arbejdslivet efter corona er en kompleks størrelse. Derfor er tiden til eksperimenter og afsøgning af nye måder at arbejde på, der matcher både den enkeltes og virksomhedens behov.
Helt grundlæggende er det, at retten til at have et fleksibelt arbejdsliv er nøglen til god trivsel.
Det sidste halvandet år har lært os, at arbejdslivet kan være meget mere fleksibelt. Til gavn for os alle sammen. Vi må tage debatten om, hvordan vi får fleksibiliteten til at fungere. Og den debat handler om meget mere end faste hjemmearbejdsdage.
