15 sunde minutter
EN SUND HOVEDBUND GIVER SMUKT HÅR Drømmer du om smukt og glansfuldt hår, starter det altid med en sund hovedbund. Hårrødderne sidder i hovedbunden, så det er i virkeligheden her, du skal starte din hårpleje. Få de bedste tips til en sund hovedbund her. Tekst MARIA PRÆST
DIN HOVEDBUND PÅVIRKER HÅRET Hovedbunden er det yderste lag, der beskytter hårsækkene. For at den skal beskytte bedst muligt, skal den være velfugtet og i balance. Hvis din hovedbund derimod er tør, fedtet, belagt med skæl eller er irriteret, er det tegn på ubalancer, som kan sætte spor i resten af håret. – Har du fedtet hovedbund, kan det især få håret til at virke mere mat, fladt og trist, mens en tør hovedbund kan forårsage problemer i hovedbunden, som kan resultere i inflammation i hårsækkene og eventuelt hårtab, forklarer Lars Skjøth. Din hovedbund er en sladderhank om din tilstand, så vær derfor opmærksom på de signaler, der kan vise, om den har brug for ekstra omsorg og pleje. Det kan være, at den er irriteret og klør, at du opdager rødme i hovedbunden, eller at der sidder skæl på din trøje, efter du har børstet håret.
VASK HÅRET OMHYGGELIGT Håret har de bedste betingelser for at vokse sig sundt, blødt og glansfuldt, når der er balance mellem de bakterier og svampe, der bor i hovedbunden. – Mange har fået at vide, at det ikke er sundt at vaske sit hår for ofte, men for de flestes vedkommende er det sundt at vaske håret dagligt eller hver anden dag, slår Lars Skjøth fast, men understreger, at det især gælder om at bruge den rette shampoo. Hårklinikken har de seneste 30 år forsket i at optimere betingelserne for dannelse og forbedring af hår med fokus på hovedbunden, og ifølge Lars Skjøth skal en god shampoo både balancere hovedbundens pH-niveau, rense i dybden og på overfladen og pleje uden brug af skadelige kemikalier. Men hårvask er ikke den eneste faktor, der påvirker hår og hovedbund.
STRESS SÆTTER SIG OGSÅ I HÅRET Det gælder også om at være opmærksom på stressfaktorer i din hverdag. – Stress er en af de ting, der påvirker håret allermest. Det er umuligt at undgå stress af og til, men langvarig stress kan påvirke din hormonbalance og føre til hårtab eller forringe din hårkvalitet. Derfor råder Lars Skjøth til at sørge for at få otte-ni timers søvn hver nat, sætte tid af til motion og vælge sund, varieret og ubehandlet mad, hvis du gerne vil give din hovedbund de allerbedste betingelser.
70 SKØN
FOTO Unsplash, PR
H
ar du forgæves forsøgt at få sundt og blankt hår ved hjælp af hårmasker, hårkure og hårolier, så er det måske, fordi du skal starte et helt andet sted: hovedbunden. Ifølge Lars Skjøth, der er stifter af Hårklinikken og forsker i human ernæring og biokemi, starter et sundt hår altid med en sund hovedbund. – Snavs, olie og produktrester og irriteret hovedbund påvirker dit hår, og derfor er en sund hovedbund første skridt til et sundt og smukt hår, forklarer han.