Sundhedplus | Januar-februar 2019

Page 1

NR. 1 // JANUAR-FEBRUAR 2019

MOTION / KOST / VELVÆRE

TEMA:

SÅDAN STYRKER DU SØVNEN

5

RETTER MED PORRE

KETO: Spar på kulhydraterne

ØVELSER

I MINDFULNESS

Fedt er GODT

ARVÆV giver udfordringer

LISBET DAHL OG LISE BAASTRUP:

”Vi er lige stædige”


Livslinien har brug for flere rådgivere Vi har 250 engagerede rådgivere, som er i kontakt med mere end 16.000 mennesker årligt. På Livslinien er du med til at gøre en forskel for mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig krise.

Tilskud til medicin? Se de nye 2019-takster på min.medicin.dk Du kan læse mere og ansøge på vores hjemmeside livslinien.dk Ønsker du at rådgive • mennesker med selvmordstanker • deres pårørende og efterladte • mennesker i krise – og samtidig bruge din faglige nysgerrighed til at kvalificere dig og få relevant erfaring på dit CV? Så kan vi tilbyde • en solid grunduddannelse i selvmordsforebyggende rådgivning • løbende supervision og videreuddannelse • sparring med fagpersonale efter hver vagt • et miljø med højt fagligt niveau og tværfagligt fællesskab Vi forventer, at du • er ansvarsfuld og engagerer dig i arbejdet • har relevant praksiserfaring samt psykologisk, socialeller sundhedsfaglig baggrund eller anden erfaring med professionelle samtaler • i gennemsnit kan afsætte 12 timer om måneden til – vagter i rådgivningen – supervision og holdmøder Passer dette på dig, og bor du på Sjælland, ser vi meget gerne din ansøgning. Ansøgningsfrist den 18. februar 2019

Livslinien

STOP SNORKEN! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner?

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik. Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk


INDHOLD

INTERVIEW

Januar-februar 2019 TEMA: SØVN 16 SØVN STYRKER FAMILIELIVET

17 SÅDAN STYRER DU SØVNEN 18 OVERVÆGTIGE BØRN SOVER FOR LIDT 19 MIDDELHAVSKOST STYRKER SØVNEN 20 7 TIMERS SØVN ET MUST 22 DÅRLIG SØVN ØGER RISIKOEN FOR DEPRESSION

6 Vi er lige stædige

23 KVINDER OG SØVN 24 FIRE TIPS TIL BEDRE SØVN 54

72

56

79

OVERVÆGT SIDDER I HJERNEN FEDT ER GODT

58 MINDFULNESS

26 LYSET PÅVIRKER DIN SØVN

62 NATUREN VÅGNER IGEN

28 DÅRLIG SØVN FREMMER ALZHEIMERS

HJERNEGYMNASTIK INSPIRATION TIL ET GODT LIV

80 NYT FRA REGIONERNE

37, 41, 74

SUNDT OG GODT

OPSKRIFTER

30 DIGITAL MOBNING ØGER SELVSKADE

31 SÅDAN HJÆLPER DU EN, DER SKADER SIG SELV

33 MERSALG GØR OS TYKKE

34

4 TEGN PÅ, AT DU HAR SØVNAPNØ

40

SPÆDBØRN KAN HAVE LEDSMERTER

45

DIN SPELTKIKS ER EN SUKKERBOMBE

52 OVERVÆGTIGE BØRN TABER SIG

53 OVERVÆGT SKYLDES DÅRLIGE VANER

64 VÆLG AF LYST

66

STOP OP OG TÆNK

68

49

ARVÆV EN OVERSET LIDELSE

69

ARVÆV MERE I FOKUS

70

ARVÆV GIVER DÅRLIG BEVÆGELSE

46 PORRE 47 OPSKRIFTER 49 INSPIRATION MED KETO


FAMILIE OG NÆRVÆR I månedens Interview møder du Lisbet Dahl og Lise Baastrup. Lisbet Dahl har tidligere deltaget i magasinet, men der er sket meget siden både på det sundhedsmæssige og familiemæssige område. Ikke mindst er Lisbet og Lise kommet i familie og de fortæller her om at have kærlighed til den samme mand. I Sundhed+ Tema handler det også om familieliv, og hvordan søvn påvirker vores velvære og forholdet til vores nærmeste. Der er publiceret en del ny international søvnforskning i det seneste år. Vi sætter i samarbejde med en søvnforsker fokus på centrale dele af den nye forskning og går tæt på de nyeste råd. Søvn har ligeledes effekt på helbredet og vægten. Du kan læse om, hvordan forskere mener, at overvægt sidder i hjernen og hvordan du kan forme dine egne tanker, så du undgår overvægt eller får bugt med de ekstra kilo. Det handler om forståelse for, hvordan vores tanker påvirker vores adfærd og vaner. Familieterapeuten sætter af samme grund fokus på, hvordan du kan lære at tænke positivt og nemmere overkomme dine udfordringer. Overvægt kan have alvorlig effekt på vores velvære. Det gælder måske især for de overvægtige børn. Børns velvære præges i stigende grad også af, om de udsættes for mobning på nettet. Læs om børns søvn, vægt og adfærd på nettet. Kommercielle tricks får os til at købe for meget eller får os til at tro, at varer er sunde, selvom de i virkeligheden er fyldt

SUNDHED arbejder sammen med:

med sukker. Bliv bevidst om hvad du skal gøre, for at undgå at falde i fælderne. Det er Kræftens Bekæmpelse og Tandlægeforeningen, der kommer med gode råd. Du præsenteres desuden for nogle af opskrifterne fra den nye kosttrend, KETO. Men vi råder samtidig til, at man ikke skal overdrive. Trenden giver mening – men i et modereret omfang. Derimod kan man ikke få for meget, når det kommer til porrer. Bliv klog på porrens egenskaber og få nye ideer til, hvordan du får mere glæde af den oversete grøntsag. Ny dansk forskning peger i øvrigt på, at fedt er godt, så længe der skæres ned på kulhydraterne. Selvom den nye forskning er overraskende, stemmer den faktisk helt overens med KETO. Overraskende er det også, at så mange danskere lider af arvæv. Men mange holder generne skjult og andre er ikke selv bevidst om, at deres smerter skyldes arvæv. Vi har talt med behandlere og personer med arvæv. I dette magasin, med fokus på søvn og hjerne, får du også øvelser i mindfulness. Det er øvelser og principper om større nærvær. Sexologens tekst i denne måned handler også om nærvær. Hun opfordrer nemlig til, at du stopper op og mærker efter. Hvis du vælger at tage opfordringen op, så kan du gå ud i naturen og mærke, hvordan årets første spor har sat ind. Du kan også gribe til en god bog, og som altid slutter magasinet derfor med et par ideer til din læsning. God læselyst

MAGASINET

Sundhed+

Januar-februar 2019, 5. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Tema ansvarlig, redaktør Jakob Thomas Sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid tirsdag og torsdag kl. 10:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 49,95 kr. Årsabonnement – 8 blade – 289,95 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk


Synstest med sundhedstjek

195

kr

“Mit syn har reddet mange bolde” Niklas Landin

En synstest kan redde dit syn Bestil synstest på louisnielsen.dk

Fremtidens øjensundhed Læs mere i rapporten “Status for øjensundhed i Danmark” på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. ©2019 Specsavers


INTERVIEW

6 | SUNDHED+


INTERVIEW

”VI ER LIGE STÆDIGE” Vi er på vej ind i et nyt år. Selvom det stadig er koldt og mørkt, er Lisbet Dahl og Lise Baastrup i gang med forberedelserne til sommerens Cirkusrevy. De har været ansat på samme teater og har begge spillet den ikoniske rolle som Sally Bowles i teateropsætninger af Cabaret. Trods en aldersforskel på knap 40 år har de meget til fælles, blandt andet elsker de den samme mand.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: BJØRN JAKOBSEN

Lisbet Dahl byder på kaffenødder med honning i sit hus i Vangede ved København. Hendes datter, Louise og barnebarnet Martin, der bor hos Lisbet, er også til stede, ligesom svigerdatteren Lise Baastrup.

I sommeren 2016 debuterede Lise Baastrup i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. På scenen har hun parodieret Inger Støjberg og spillet beruset singlepige under kyndig instruktion af Lisbet Dahl.

Sidste år havde Lise sagt ja til andre opgaver, men i år vender hun tilbage i Cirkusrevyen, nu som nybagt mor og svigerdatter til Lisbet. Lises kommende datter kommer med på arbejdet.

Man fornemmer en gæstfrihed og rummelighed i det Dahl’ske hjem. Vi har tidligere haft Lisbet Dahl med i et interview i Sundhed+, men der er sket meget siden.

Bag scenen forelskede hun sig i Lisbets søn, Jacob, der er forestillingsleder på revyen, og som hun venter sit første barn med i slutningen af februar.

”Det skal nok gå fint. Jacob, farmor og jeg er der jo, og vi har også en barnepige med.” Det er ikke et særsyn, at familiemedlemmer arbejder sammen i januar-februar nr. 1/2019 | 7


INTERVIEW

”Jeg er længere tid om at restituere efter træning. Så nu er jeg begyndt at svømme som så mange andre gravide” — Lise Baastrup

en i 20 år, siden han begyndte som billetkontrollør, mens hun var både skuespiller og instruktør på revyen, og flere af hendes børnebørn sælger programmer inden forestillingen og is i pausen. Desuden er Henrik Lykkegaards datter, Alma, ansat, ligesom kapelmester James Prices søn, Julius. Men familierelationerne er ikke noget, de tænker over, når musikken spiller.

MERE OM LISE BAASTRUP ► Født 20. marts 1984 ► Uddannet fra Aarhus Teater i 2010 og derefter fastansat på Aalborg Teater ► Bor på Frederiksberg sammen med kæresten, Jacob Dahl, der har to voksne sønner ► Blev kendt som den kiksede skolelærer Hjørdis i tv-serien Rita fra 2012 og fik sin egen serie, Hjørdis, i 2015 ► Har medvirket i to revyer, to tv-julekalendere, tre spillefilm og fire tv-serier samt masser af teaterstykker, blandt andet som kvindelig psykopat i forestillingen Misery på Det. Kgl. Teater i 2017, der udløste en nominering til teaterpokalen ► Vandt Revyernes Revys Årets Talentpris og Charlies Revygalla Talentpris i 2016 for sin medvirken i Cirkusrevyen den danske teaterbranche, fortæller Lise, og der er ingen af de andre medvirkende i Cirkusrevyen, der tager notits af, at Lisbet, Jacob og nu Lise er i familie. Lisbet og Jacob har arbejdet sammen på revy8 | SUNDHED+

”Jacob og jeg begyndte først at komme sammen i slutningen af sæsonen 2017. Det er så nyt for de andre på holdet, at de nok synes, de er mere i familie med ham, end jeg er. Jacob kalder i øvrigt Lisbet for Lisbet og ikke mor på arbejde. Så de andre ved, at han ikke er der, fordi han er Lisbets søn, men fordi han er dygtig. Det vil han godt signalere. Så det er Lisbet og Jacob derude,” fortæller Lise. Lise glæder sig til at skulle arbejde sammen med både Lisbet og Jacob. For de arbejder godt sammen. ”Det, at tage arbejdet med hjem, kan være positivt i den forstand, at der er nogle led, som bliver sprunget over. Man kan gå mere direkte i gang med arbejdet, når man har talt om alt muligt inden,” siger Lise, der i øvrigt sidste forår spillede med i musicalen Midt om natten, hvor hendes svoger, Gustav Wolter, også medvirkede. TO GANGE KOSTOMLÆGNING Det kræver både fysik og mentalt overskud at stå på scenen næsten hver aften gennem knap fire måneder. De har da også begge lagt deres kost om og tabt sig. Mens Lisbet mener, hun får rigeligt motion af at stå på scenen, har Lise kombineret kostomlægningen med træning på løbebånd og Elek-

tronisk Muskel Stimulation, også kaldet EMS. Det er en træningsform, hvor elektroder bliver placeret direkte på kroppen og aktiverer hver enkel muskelgruppe. Man træner i 20 minutter en-to gange om ugen. ”I stedet for at du skal igennem en masse maskiner og ned på gulvet og lave mavebøjninger, hvilket dels tager en krig, og du dels kan få skader og ondt i ryggen af, hvis du overbelaster dig, så er EMS en skånsom træningsform med forholdsvis simple øvelser, som du laver med elektroder på kroppen, der sender elektriske impulser ind i musklerne. Man træner alene eller med en træner, så det er meget intimt, man bliver ikke gloet på eller står og føler sig dum.” Line må ikke dyrke EMS, mens hun er gravid, så i stedet træner hun på cross-maskine. Men planen er at tage det op igen efter fødslen. ”Som en osteopat sagde til mig: Din krop er ligeglad med dig lige nu. Det er ikke dig, det drejer sig om. Det kan jeg godt mærke, da jeg er længere tid om at restituere efter træning. Så nu er jeg begyndt at svømme som så mange andre gravide, for det er ikke noget, der belaster kroppen på nogen måde.” Lisbet fik konstateret forhøjet kolesterol i 2017, lagde sin kost om og tabte 12 kilo. ”I det øjeblik, jeg lagde min kost om, kom jeg til at spise meget sundere, end jeg nogensinde havde gjort. Jeg voksede op med, at morgenmaden var havregrød eller franskbrød med ost, fire halve til frokost og danske retter til aftensmad. Men når man er nået min alder, kan man ikke holde en slank linje, hvis man spiser sådan.”


INTERVIEW

”I det øjeblik, jeg lagde min kost om, kom jeg til at spise meget sundere, end jeg nogensinde havde gjort” — Lisbet Dahl

Lise tog også en beslutning om at tabe sig i 2017 og skar alle såkaldt hurtige kulhydrater fra, som ris, pasta, kartofler og brød. Kiloene raslede af. ”Jeg kørte kun grøntsager, frugt og fedt i form af æg, ost, mandler, fisk og kylling. Men under graviditeten har jeg skullet spise lidt af det hele, og det har jeg gjort.” Lisbet og Lise sværger begge til økologi, både for miljøets og for deres egen sundheds skyld. Lise undrer sig derfor over, at hun har fået at vide, hun skal holde sig fra bestemte fødevarer, pesticider med mere, mens hun venter sig. ”Hvorfor skal vi ikke det, når vi ikke er gravide? Det giver jo ingen mening. Hvorfor pumper vi vores fødevarer med kemikalier? Det er da mærkeligt, vi bare godtager det i vores samfund.” LIGNER HINANDEN Lisbet og Lise var begge ansat på Aalborg Teater, da de var nyuddannede, om end med godt 40 års mellemrum. Siden har de medvirket i musikforestillinger, spillet den altdominerende hovedrolle som

den dekadente Sally Bowles i musicalen Cabaret, medvirket i store teateropsætninger, film og tv-serier og altså også revy. ”Det var derfor, Jacob faldt for hende. Fordi hun ligner moar,” siger Lisbet, og Lise griner. ”Vi talte om det for nylig, og Jacob lavede bræklyde, da det gik op for ham, at han havde valgt sin mor,” siger Lise, og nu er det Lisbets tur til at grine. ”Vi er nok meget enige og har samme syn på mange ting, både menneskeligt og fagligt. Jeg tror, vi er lige stædige, og vi er ligeglade med, hvad andre folk siger, på nogenlunde samme niveau. Men vi har aldrig rigtig talt om de der sammenfald,” siger Lise og tilføjer henvendt til svigermor: ”Jeg stoler blindt på dig som instruktør, fordi jeg ved, du har ret.” ”Ja, og det holder jeg så meget af,” siger Lisbet og griner igen. ”At jeg så går hjem til Jacob bagefter og siger, at du ikke havde ret, det er en anden snak,” driller Lise. ”Nej, jeg er egentlig ikke stødt på nogen steder, hvor jeg har tænkt, at det giver jeg dig ikke ret i.”

MERE OM LISBET DAHL ► Født 9. april 1946 ► Uddannet fra Aalborg Teater i 1967, hvor hun siden blev fastansat ► Bor i Vangede ved København sammen med hunden Alma og barnebarnet Martin ► Havde sin debut i Cirkusrevyen i 1974 og som instruktør i 1985 ► Har børnene Louise Dahl, 52, Jacob Dahl, 51, Martine Dahl, 48, Elisabeth Møller-Holst, 34 og Gustav Wolter, 28, der alle har hver deres far ► Har syv, snart otte, børnebørn i alderen 0-29 år samt et lille oldebarn ► Hun var enebarn, ligesom sin mor og sin mormor ► Har medvirket i mere end 30 film og tv-serier ► Har vundet flere priser og blev slået til Ridder af Dannebrog i 2000 ► Har udgivet bøgerne At overkomme livet og Hjælp når du skal skilles

Det kan være, det ændrer sig, når Lisbet bliver farmor til Lises datter, for det ville i så fald ikke være første gang, en nybagt mor oplevede, at bedstemor har et andet syn på januar-februar nr. 1/2019 | 9


INTERVIEW

”Det giver jo ingen mening. Hvorfor pumper vi vores fødevarer med kemikalier? Det er da mærkeligt, vi bare godtager det” — Lise Baastrup

hvis vi sidder uden for døren. Jeg svarede, at det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved, det må I jo bare gøre.” Lisbet fortæller, at hun havde spillet forestilling i Silkeborg, hvor

LISE BAASTRUPS TRE SUNDE RÅD 1: Drik en halv liter vand med citron om morgenen. Man kommer dels ikke til at overspise, og dels har jeg en idé om, at når kroppen skal have brusebad, så skal organerne også. 2: Hav mandler med i tasken, så undgår man at købe usunde snacks, når man er på farten. 3: Find frem til de sunde ting, du synes, er vildt lækkert. Vær bevidst om at du ikke har brug for så meget af det, som du tror. Det er vores belønningscenter og vores hygge-gen, der bilder os det ind. børneopdragelse og blander sig for meget. ”Det er jo det, vi skal lære som mormor og farmor, at lade være med at blande os. Er der noget, jeg har svært ved, er det netop at lade være med at blande mig. Jeg kan blive vanvittig, når jeg sidder og ser på børnebørn og deres forældre og har lyst til at sige: Så reager dog, sig dog nej, gør noget. I de situationer tager jeg ud og handler. Men nogle gange kommer jeg til at blande mig. Så må jeg sige undskyld bagefter,” siger Lisbet. ”Jeg har ikke noget imod, du blander dig,” fastslår Lise, og giver et eksempel på, at Lisbet faktisk allerede har blandet sig, endnu før Lises datter overhovedet er født. ”Du spurgte mig, om min mor skulle med til fødslen. Jeg svarede, at nej, det er nok bare Jacob, der skal være der. Men så var du sammen med mine forældre. Bagefter sagde min mor: Jeg tror da, at Lisbet synes, det kunne være hyggeligt, 10 | SUNDHED+

Lises forældre bor, og var blevet inviteret hjem til dem bagefter. Snakken faldt på det kommende fælles barnebarn, og Lises forældre sagde, de ikke ville trænge sig på, men det kunne Lisbet ikke forstå. Og inden hun gik derfra, var Lises forældre med på ideen om at tage til Sjælland, når Lise skal føde. ”Jeg har to storebrødre, så mine forældre har været vant til, at med alle de børnebørn, der er kommet, har det været en kvinde uden for familien, som har skullet afgøre, om det var okay, at de var til stede. Så de har ikke villet presse sig på. De har glemt, at jeg er datteren, og de egentlig bare kan sige, at de godt kunne tænke sig at være med,” fortæller Lise.

lemmer med til fødsler. Så Louise måtte insistere på, det var absolut nødvendigt for hende, at hendes mor var til stede. For hun syntes, jeg skulle have den oplevelse. Det er interessant, for man kan ikke genkende det, man ser, men man kan genkende det, man hører. På det tidspunkt havde jeg selv tre børn, og jeg genkendte for eksempel lyden af bordet med instrumenterne, der rasler på en bestemt måde, og så vidste jeg, det var ved at være oppe over. Men man ser jo ikke sine egne fødsler, så det var en stor oplevelse at overvære min yngste datter, Elisabeth, føde sit andet barn for et par år siden. Hun bøjede sig ned og tog imod ham og lagde den lille, bordeaux klump op på maven. Det er en syn, jeg aldrig glemmer.” Lisbet var også med til fødslen af Jacobs første barn. ”Folk sagde, at det da ikke var helt almindeligt at være med til sin svigerdatters fødsel, men det generede hende ikke,” siger Lisbet og kigger på Lise. ”Men jeg har total respekt for, hvis du siger, vi ikke skal være der.” ”Altså hvis I kan være der, uden jeg går helt amok, så har I også fortjent at være der,” svarer Lise, og så er den aftale vist på plads. HJÆLPER BØRN OG UNGE

Lisbet har været med til flere af sine børnebørns fødsler, hvis hendes børn har ønsket det, blandt andet hendes allerførste barnebarn, Caroline.

Lise Baastrup er sammen med musikeren Simon Kvamm og fodboldspilleren Daniel Agger ambassadør for foreningen Lær for Livet. Den arbejder med anbragte børn og unge fra 6 til 18 år, som får en mentor, så de kan komme godt igennem deres skolegang.

”Det var på Island, og de var meget strikse med at have familiemed-

”Mange anbragte børn klarer sig dårligt i skolen. De føler sig usikre,


INTERVIEW

”Hvis der er noget, jeg har svært ved, så er det netop at lade være med at blande mig. Jeg kan blive vanvittig, når jeg ser på mine børnebørn og deres forældre” — Lisbet Dahl

fordi de tror, det er deres skyld, at deres forældre ikke kunne tage sig ordentligt af dem. Men det er ikke nogen børns skyld, hvad forældrene har raget sig uklar med i deres fortid. Børnene har ikke selv valgt at være her. Det er der ingen af os, der har, så alle har brug for et mentorforbillede. En, der tager dem under deres vinger en gang om ugen, spørger hvordan livet er, ser en fodboldkamp med dem eller laver nogle lektier.” Mange af børnene føler sig uden for i skolen, nogle udvikler ordblindhed, får social angst eller OCD, fordi de føler, alle ulykker i verden er deres skyld. Så de har svært ved sociale konstruktioner, fortæller Lise. Et par gange om året, arrangerer foreningen camps, hvor børnene mødes og opdager, at de ikke er alene om at have det sådan, og at de i øvrigt er helt normale. ”Jeg havde det selv godt med at gå i skole, og det er vigtigt for mig at give noget tilbage. Jeg kunne godt lide skolen, og jeg var god i skolen, men jeg kunne samtidig se, hvem der ikke havde det godt. Jeg kunne se, hvem man havde lyst til lige at lægge armen rundt om. Det gjorde jeg og jeg blev også mobbet på et tidspunkt, fordi jeg beskyttede en, der blev mobbet. Jeg gik hjem til mine forældre og sagde, at jeg godt vidste, de mobbede, fordi de selv havde det hårdt. Det er sådan en episode, jeg kan se tilbage på og tænke, at det er godt, jeg fik dét med hjemmefra.” Lise har flere gange besøgt børnene på de årlige camps rundt om i landet og hun har delt ud af sine egne erfaringer med at føle sig an-

derledes, alene og usikker, for det kender hun også til. ”Man går hele vejen gennem opvæksten og vil gerne passe ind, indtil man bliver voksen og rigtig gerne vil skille sig ud. Jeg fortæller dem, det er så

LISBET DAHLS TRE SUNDE RÅD 1: Drik et stort glas A38 til morgenmad og spis nogle æg, tilberedt på forskellig måde. 2: Skift kartofler, ris og pasta ud med grønt. Jeg køber kogebøger med grønne retter, så jeg finder ny inspiration. Ellers kan det hurtigt blive kedeligt. 3: Få hjælp til at komme tilbage på sporet, når du glider tilbage i dårlige vaner. Jeg gik til diætist i forbindelse med min kostomlægning og hende besøger jeg cirka en gang om året for at få frisket principperne op. Det tror jeg egentlig, jeg skal resten af mit liv. godt, at alle er, hvor de er, og alt har en naturlig udvikling.” ”Vi lever i et land, hvor vi har gratis uddannelse, vi har sindssygt gode skoler og gode lærere. Alle burde bare suge til sig. Men det er ikke alle, der kan koncentrere sig, fordi de er kede af det. Måske får man heller ikke så mange kammerater, fordi andre forældre tror, at dem, der er anbragt, er problembørn. De skal bare have at vide, at de ikke er problembørn. Der er ikke noget, der er deres skyld. Så de kan roligt og trygt være glade for, at der er nogen, som gerne vil have dem boende og koncentrere sig om at suge mest muligt til sig i skolen.” Børnene lytter til Lise og hendes medambassadører og ser nogle, som har opnået noget godt, selvom de også har prøvet at være usikre, kede af det og har haft brug for nogen at støtte sig til. ”Alle har været et forløb igennem, hvor det ikke har været fedt, hvor det ikke har været sjovt. Hvor livet

har været hårdt ved én. Det er ligegyldigt, om du er dronning Margrethe eller manden på bænken, alle har været igennem noget, der har været hårdt. Jeg oplever, børnene bliver meget overrasket over, hvor ens alle mennesker er.” ”Daniel Agger kommer fra små kår på Københavns Vestegn og blev sendt på sommerlejr ved Silkeborg hvert år, fordi pengene i hans barndomshjem var få. Han har tjent millioner på at spille fodbold og rejst så mange penge til at hjælpe børn, der har det svært. Man kan se, de næsten ikke kan forstå, det er muligt at komme fra ingenting og blive til noget stort. At livet ikke bare er sådan her - og at der er noget godt i vente.” For Lisbet var folkeskolen et nødvendigt onde. ”Der er vi så ikke ens,” konstaterer hun. ”Jeg gad ikke at læse. Jeg gad ikke høre efter i geometri eller fysik. Det, jeg ikke interesserede mig for, lavede jeg ikke. Det, jeg havde nemt ved,

januar-februar nr. 1/2019 | 11


INTERVIEW lavede jeg. Men folkeskolen skulle bare overstås.” Da hun var 17 år, blev hun optaget på Aalborg Teaters elevskole. Hendes forældre var skuespillere og det er det eneste, hun nogensinde har villet. Der var ingen Plan B. ”Og det er heldigvis gået meget godt,” siger hun. ”Det at leve af at være skuespiller kræver selvfølgelig talent, men det kræver også vilje, stabilitet og selvdisciplin.” Lise tilføjer, det altid ligger i baghovedet, at de kan miste det hele igen og ende med at skulle dele reklamer ud. Lisbet er ligeglad med ikke at være belæst. For nu kan hun jo slå alt på telefonen, som hun siger. Selvom hun kalder det kontorarbejde, når hun skal på nettet og finde oplysninger. Lise siger, at nutidens unge ikke

12 | SUNDHED+

ved, hvor privilegerede, de er. Da hun var barn, måtte hun enten slå op i familiens leksikon, hvis hun skulle bruge oplysninger om dette og hint, eller cykle ned på biblioteket. ”Jeg cyklede ikke engang til biblioteket, jeg var sgu ligeglad,” konstaterer Lisbet tørt. Hun læser også sine roller i sidste øjeblik, så forberedelsen til en rolle er ofte fuld af overspringshandlinger. ”Hvad jeg ikke har siddet i bilen på vej til møde med instruktører og fundet på af løgnehistorier. Men det har alligevel bedst kunne betale sig at sige sandheden. At jeg altså ikke lige havde fået læst. Så der er nok mange instruktører, som har revet sig i håret undervejs.” Lise kan godt lide at læse. Specielt alt det, der er frivilligt, som

romaner og krimier. Men når det er et manuskript, hun skal læse, har også hun en tendens til at skubbe det foran sig. ”Det er som om, at manuskriptet er en hurtle, skuespillere skal over, før vi kan stå på scenen og arbejde med det.” Nu er de begge spændt på at se, hvilke tekster revyforfatterne skruer sammen til dem til årets Cirkusrevy. Prøverne går i gang midt i marts og premieren ligger den 23. maj. De spiller på Bakken hele sommeren med afslutning fem dage i Aalborg i begyndelsen af september. Som Lise siger: ”Vi går og venter på, at der er nogle politikere, der leverer noget sjovt, vi kan bruge til noget.” Mon ikke der skulle være en chance for, at det også lykkes i år?


*Rabatten beregnes og fratrækkes egenbetalingen af høreapparater og gælder ved køb af to Oticon Opn™ 1 eller Opn™ 2 høreapparater foretaget i perioden 5. november – 19. november i 2018, eller så længe lager haves. Tilbuddet kan ikke kombineres med øvrige rabatordninger.

BIOLOGISKE INDIKATORER

RING OG FÅ EN AFTALE SOM PASSER TIL JER

Favorable abonnementsordninger, der gør det lettere at opfylde kravene i NIR og dokumentere sterilisationsprocessen Kvalitetskontrollen udføres med biologiske indikatorer fra SSI Diagnostica, der dyrkes i vores certificerede laboratorie, som en ekstra sikkerhed for klinikken.

SSI Diagnostica A/S Herredsvejen 2 3400 Hillerød T 4829 9100 ssidiagnostica.com


Vejlefjord Rehabilitering er et døgnbaseret, specialiseret rehabiliteringstilbud til dig der har haft en en blodprop eller hjerneblødning, og som ønsker en målrettet træning i trygge og unikke rammer. Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i patientens aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i patientens interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet. Rehabiliteringen skal byde på oplevelser, skubbe grænser – og det skal være sjovt. Nogle patienter modtager vi direkte fra sygehus, mens andre kommer nogle år efter skaden. Vi kan gøre en stor forskel, i begge tilfælde. Gå til din egen læge og hør om mulighederne for en henvisning til Vejlefjord Rehabilitering.

7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Henvisning fra egen læge til et vederlagsfrit ophold, hvis der er tale om en verificeret hjerneskade, der er opstået efter det fyldte 18 år. Hjerneskaden skal være diagnosticeret indenfor følgende grupper: • blodprop i hjernen • hjerneblødning • kranietraume • svulst (type 1 og 2) • infektioner • iltmangel (hjertestop,kulilte -forgiftning mm)


TEMA:

SØVN

7 TIMERS SØVN ET MUST

16 17 18 19 20

DÅRLIG SØVN ØGER RISIKOEN FOR DEPRESSION

22

SØVN STYRKER FAMILIELIVET SÅDAN STYRER DU SØVNEN OVERVÆGTIGE BØRN SOVER FOR LIDT MIDDELHAVSKOST STYRKER SØVNEN

KVINDER OG SØVN FIRE TIPS TIL BEDRE SØVN LYSET PÅVIRKER DIN SØVN DÅRLIG SØVN FREMMER ALZHEIMERS

23 24 26 28


TEMA: SØVN

SØVN STYRKER FAMILIELIVET

Søvn har afgørende betydning for parforholdet og forældrerollen. Det er et spørgsmål om at sætte rammer og måden det bliver gjort på. Sover man ikke godt - så sørg for at partneren gør det. TEKST: NILS SJØBERG

”Det er afgørende for familielivet, at man får tilstrækkeligt med søvn. Selv den mindste irritation kan således udløse en konflikt, når man har fået for lidt søvn.”

om morgenen, men først når parrene begyndte at diskutere.

mindre konsekvente i forældrerollen,” forklarer Dr. Kelly Tu.

Sådan siger Janice Kiecolt-Glaser, leder af Institute for Behavioral Medicine Research. Hun stod i spidsen for Ohio State Universitys nye studie om søvnens betydning for parforholdet.

”Det tyder på, at dårlig søvn påvirker kroppens evne til at håndtere stress, idet inflammationstallene stiger, når man er følelsesladet. Højere inflammationstal kan give større risiko for blandt andet hjerteproblemer og diabetes,” fastslås det i studiet.

”Vi ville træde et skridt tilbage, og spørge, hvad der driver sådan eftergivende forældreadfærd, og se om søvn spiller en rolle,” forklarer Kelly Tu om teamets motivation.

For at gøre ondt værre, så har en diskussion endda særligt stor effekt på helbredet, når man har sovet for lidt, fastslår Janice Kiecolt-Glaser.

Men studiet har også et positivt budskab. Det viser nemlig, at hvis en af parterne har fået nok søvn, så er det tilstrækkeligt til at dæmpe konflikten.

Sammen med sit team bragte hun 43 par ind i et laboratorium. Her skulle parrene svare på spørgsmål om deres søvnvaner. De fik taget blodprøver, og de skulle prøve at løse en konflikt med partneren.

Man skal derfor altid sigte efter mindst 7 timers søvn - eller i det mindste sørge for at ens partner får sovet godt igennem.

”Når begge parter havde sovet dårligt natten før, så var de mere tilbøjelige til at opføre sig negativt i konflikten. Det vil sige, de gik verbalt til angreb på hinanden,” fortæller Janice Kiecolt-Glaser. Parrene kritiserede hinanden. Gik i forsvar og lod øjnene rulle. Kroppen talte sit tydelige sprog. For hver times søvntab i forhold til deres normale søvn, kunne desuden aflæses en tydelig stigning i inflammationstal. De højere tal kunne ikke aflæses 16 | SUNDHED+

FORÆLDRE SKAL OGSÅ SOVE Resultaterne følges op af University of Illinois, som peger på søvnens afgørende betydning for familielivet. Det blev offentliggjort i maj 2018. Studiet fra Illinois viser nemlig, at mødres søvn er bestemmende for, hvordan de agerer over for deres børn. Mødre der får for lidt eller dårlig søvn har nemlig tendens til at være afværgende. De får således ikke sat tilstrækkeligt klare rammer. ”Det kan tænkes, at de har mindre tålmodighed eller er så trætte, at de er

Forskerne fra Illinois undersøgte mere end 230 kvinders søvn og fik deres teenagebørn til at besvare spørgeskemaer om, hvordan kvinderne oplevedes i forældrerollen. De besvarede for eksempel spørgsmål om, hvor eftergivende moren var i forskellige situationer. Forskerne konstaterer, at opdragelsen har stor betydning for, hvordan barnet lærer at opføre sig og at omgås andre. Når forældre ikke sætter rammer, kan det også øge risikoen for, at barnet vil deltage i risikabel adfærd. Forskerne konkluderer, at det er vigtigt, at mødre passer på sig selv og sørger for god søvn. De opfordrer derfor til, at man undgår koffein eller hård motion lige inden sengetid, og at man får en fast rutine og gode natlige omgivelser. ”Forældre tænker måske over disse ting, når det kommer til deres børn. Men det er lige så vigtigt, at de selv får nok søvn, da det har indflydelse på familielivet og børnenes velvære,” fastslår Kelly Tu.


TEMA: SØVN

SÅDAN STYRER DU SØVNEN Alle kender følelsen af træthed. Det er en dyne, en tåge, der sænker sig. Det kan gøre næsten ondt at forsøge at holde sig vågen, når hjernen vil noget andet. TEKST: BIRGITTE RAHBEK KORNUM, SØVNFORSKER

Trangen til at sove kan være så overvældende, at den vinder over alt andet. Den er i skarp konkurrence med sult, tørst og kulde. Men kommer det til en styrkeprøve, så vinder søvnen til sidst. Grundlæggende er der to faktorer, der styrer, hvor træt man er. Den første er, hvor længe man har været vågen. Så simpelt er det. Jo længere du har været vågen, jo større er trætheden og behovet for at sove. Den anden faktor, der spiller ind, er døgnets rytme. Vi er indrettet sådan, at man er mere træt, når det er mørkt. De to faktorer lægges sammen og påvirker begge, hvor træt man føler sig. Det vil sige, at du, fra du vågner frisk og udhvilet om morgenen, bliver gradvis mere træt i løbet af dagen. Så længe det er lyst, modvirker døgnrytmen trætheden, men når det bliver mørkt, bliver man træt, både fordi man har været vågen længe, og fordi det er blevet mørkt. Det er på grund af denne mekanisme, at man kan have én lang samlet søvnperiode og én lang vågen dagsperiode. Skulle du af en eller anden grund vælge at blive oppe hele natten til den lyse morgen, sker der faktisk det, at dagslyset igen dæmper trætheden, så den føles mindre, selvom du har været vågen mere end 24 timer. Når det så bliver mørkt igen, og du nu har været vågen i knap to døgn, vil du blive ganske, ganske træt. De to faktorer kaldes for søvnhomeostasen og døgnrytmen. Søvnhomeostasen er den proces, der sørger for, at mængden af vågenhed og søvn er i optimal balance. Den sørger for, at man sover ekstra længe, hvis man har været ekstra længe vågen. Det vil sige, at hjernen på en eller anden måde ved, hvor længe den har været vågen.

Man regner med, at der er et eller andet stof, der enten bliver mere eller mindre af i hjernen, i takt med at man er vågen i længere og længere tid, og at dette stof så signalerer til resten af hjernen, at nu er der brug for søvn. LUK NED KL. 20 Døgnrytmens indvirkning på træthed og søvn er knap så gådefuld. Døgnrytmen er den rytme, der gør, at man sover om natten og er vågen om dagen. Vi har alle sammen et indre ur, der tikker af sted inde i hjernen. Det kaldes den suprachiasmatiske kerne. Uret styres af nogle hjerneceller, hvis aktivitet svinger op og ned henover døgnet. De styres af solen, så rytmen kommer til at passe til de 24 timer, det tager for jorden at dreje en omgang om sig selv. Men uret ville også fungere, selvom der ikke var noget sollys at rette sig ind efter. Hvis man tager et menneske og putter det ned i en mørk hule under jorden, viser det sig, at man har en indre rytme, der næsten passer til et døgn. For de fleste er den dog lidt længere end 24 timer.

Det vil sige, at uden sollys vil man stadig have en rytme med vågne perioder og søvn på skift, men rytmen vil ikke længere være præcis 24 timer. Den vil i stedet følge kroppens eget indre ur og være på eksempelvis 25 timer. Den tilstand kalder man også ’fritløbende døgnrytme’. Dette kan især opstå hos folk, der lever nord for polarcirklen og derfor oplever perioder helt uden sollys. Disse folk får problemer med deres døgnrytme, fordi deres indre ur løber frit, mens de stadig forsøger at følge en 24-timers rytme sammen med resten af verden. Resultatet bliver, at de sover kortere og dårligere. De får især problemer med at få nok af den dybe søvn. Det vil altså sige, at god søvn er afhængig af 1) at man er træt nok, når man går i seng og 2) at døgnrytmen og søvnrytmen er synkroniseret. Du kender det nok selv fra jetlag, som netop skyldes, at døgnrytmen følger den gamle tidszone, mens søvnrytmen (forsøger) at følge den nye tidszone. I takt med at solen giver nye signaler til døgnrytmen i den nye tidszone, vil døgnrytmen langsomt rette sig ind (med cirka en time om dagen), og først når det indre ur igen passer med solens rytme, kan man få helt styr på søvnen. Hvis du gerne vil sove bedre, er det derfor vigtigt at passe godt på din døgnrytme. Det vil sige, at du skal hjælpe hjernen til at finde ud af hvornår det er dag og hvornår det er nat. Pas særligt på med at give hjernen ’dagssignaler’ om aftenen. Det vil sige, at du efter kl. 20.00 bør undgå skarpt lys, lade være med at spise noget, lade være med at drikke kaffe og undgå meget stimulerende aktiviteter som spændende arbejde, skænderier og fængslende tv-serier. januar-februar nr. 1/2019 | 17


Overvægtige børn sover for lidt TEMA: SØVN

Et nyt studie med data fra 177.000 børn og unge mellem 8 og 17 år viser, at søvnunderskud blandt andet giver større tendens til at indtage slik og fastfood.

TEKST: NILS SJØBERG

Hvad kommer først. Hønen eller ægget. Et søvnunderskud eller et stort indtag af slik og fastfood. Svaret er ikke entydigt, men det hænger sammen. Det viser et nyt studie fra American Academy of Sleep Medicine.

livvidde. Herved viste det sig, at hver times ekstra søvn faktisk er forbundet med 1,29 centimeter mindre livvidde. Ligeledes viser studiet, at det er bedst for både BMI og livvidde, hvis børn følger faste sengetider.

Forskere har undersøgt, hvordan det påvirker et barns liv, hvis det får for lidt søvn. Blandt de børn, som har søvnunderskud, er der større tendens til at indtage slik og fastfood. Det øger også sandsynligheden for andre usunde vaner.

”Det er vigtigt at få stoppet overvægt så tidligt som muligt, da et barn som er overvægtigt, også har større sandsynlighed for overvægt i voksenlivet. Samtidig har overvægtige børn risiko for de samme livsstilssygdomme, som ses hos overvægtige voksne. For eksempel diabetes og hjerteproblemer,” fortæller professor Bernard Fuemmeler.

Der er for eksempel større sandsynlighed for, at barnet heller ikke spiser morgenmad og er mindre fysisk aktivt. Børn med søvnunderskud har dermed større tendens til overvægt. ”Det er med andre ord helt klart, at kan du få dit barn til at sove godt, så er der også større chance for, at du kan få det til at spise sundt og være fysisk aktivt,” siger studiets forfatter, Labros Sidossis, der præsenterede studiet i Journal of Clinical Sleep Medicine i oktober 2018. Med data fra 177.000 børn og unge mellem 8 og 17 år er studiet det hidtil største i, hvordan det påvirker et barns liv, hvis det får for lidt søvn. Tal, der blev præsenteret på konferencen American Association for Cancer Research i januar 2018 viser ligeledes, at ringe søvn fører til højere BMI (body mass index) hos børn. Forskerne undersøgte 120 børns søvn i mindst 5 dage. Udover at få undersøgt deres søvn fik de også målt deres 18 | SUNDHED+

SØVN ER AFGØRENDE Tilsvarende har engelske forskere fra University of Warwick fundet frem til, at søvnunderskud øger børn og unges risiko for overvægt. Det fremgår af tidsskriftet Sleep i april 2018, hvor University of Warwick præsenterer resultatet af data fra 75.000 børn og unge på 18 år og derunder. Ifølge den engelske forskning har børn og unge, der får for lidt søvn 58 procent større sandsynlighed for overvægt end de børn og unge, der får den anbefalede søvn for deres aldersgruppe. ”Det er helt tydeligt, at med den viden, som vi nu har om sammenhængen mellem søvn og vægt, så kan søvn bruges effektivt i reguleringen af børn og unges vægt,” siger Dr Michelle Miller og tilføjer: ”Søvn har således stor betydning, da

overvægt, hjerteproblemer og diabetes som bekendt er et stigende problem blandt børn og unge, og da overvægt i ungdommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet.” University of Warwicks konklusioner bakkes op af et nyt studie, der blev gennemført af Massachusetts General Hospital og blev offentliggjort i juni 2018. Forskningen fra Massachusetts General Hospital viser således, at teenagere, der får for lidt eller for dårlig søvn, har større risiko for forhøjet blodtryk og overvægt. ”Søvnkvalitet og -kvantitet er grundlæggende for sundheden, sammen med kost og fysisk aktivitet,” fastslår Dr. Elsie Taveras. Sammen med sit forskningsteam bad Elsie Taveras 829 teenagere bære et armbånd, der målte søvn og aktivitet i over en uge. Derudover undersøgte teamet risikofaktorer for hjerteproblemer, slagtilfælde og diabetes - ved at måle teenagernes talje, blodtryk, kolesterol og insulin. Studiet fra Massachusetts General Hospital viser, at blot 2 procent af de 829 deltagere fik 8 timers søvn per nat. Desuden havde de fleste vanskeligt ved at bevare en god søvn. Efter at være faldet i søvn, sov de nemlig kun 84 procent af tiden, indtil de stod op. ”Dårlig søvn må i sig selv anses som årsag til et ringere fysisk og mentalt helbred,” fastslår Elsie Taveras.


MIDDELHAVSKOST STYRKER SØVNEN

TEMA: SØVN

Sundt fedt fra nødder, frø, olivenolie og fed fisk styrker søvnen for personer under 75 år. Snacks og fastfood hænger sammen med dårlig nattesøvn. TEKST: JAKOB THOMAS

De fleste har sikkert hørt, at de ikke bør drikke kaffe eller sort te lige før sengetid. Men at der ligefrem er en særlig kost, som påvirker søvnen positivt, det er forholdsvist nyt. Et nyt studie, som blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Geriatrics and Gerontology i september 2018, viser at ældre, som indtager en kost, der er rig på grøntsager, frugt, fisk, olivenolie og nødder generelt har bedre søvn. Dette er endnu et nyt studie om fordelene ved den såkaldte middelhavskost. ”En sådan kost er blandt andet kendetegnet ved indtag af sundt fedt fra nødder, frø, olivenolie og fed fisk. Samtidig indtages kun små mængder usundt fedt og rødt kød,” forklarer professor Eirini Mamalaki fra Harokopio i Grækenland, som står bag studiet om middelhavskost og søvn. Som leder af forskerteamet fra Harokopio undersøgte Eirini Mamalaki kosten hos mere end 1.600 voksne over 65 år ved hjælp af spørgeskemaer. Personer med demens, eller personer som var i behandling for søvnproblemer, blev udelukket fra studiet. ”Deltagerne svarede på spørgsmål om

deres søvn og kost. Herved viste det sig, at personer, der følger en kost i stil med middelhavskosten, oplever bedre søvn. De har således nemmere ved at falde i søvn, sover godt igennem natten, og føler sig udhvilede om morgenen og i løbet af dagen,” fortæller professoren. SNACKS OG DÅRLIG SØVN Forskerne fandt ikke nogen forskel ved, hvor længe deltagerne sov, afhængigt af deres kost. Men deltagere, der fulgte en kost i stil med middelhavskosten, havde bedre søvn og følte sig mere udhvilede fremgår det af tidsskriftet Journal of Geriatrics and Gerontology. Imidlertid kunne forskerne kun aflæse en positiv effekt hos deltagere mellem 65 og 75 år. Personer over 75 år oplevede ikke en bedre søvn, afhængigt af deres kost. Dette kan skyldes, at de ældre deltageres søvn i højere grad påvirkes af andre faktorer, såsom smerter og blærefunktion. Forskerne ved dog endnu ikke med sikkerhed, hvorfor middelhavskosten bidrager til bedre søvn. Men de vurderer, at det muligvis er fordi, en sådan kost sænker inflammation (betændelsestilstand) i kroppen.

Eirini Mamalaki kæder således dårlig søvnkvalitet og betændelsestilstand i kroppen sammen. Dette er i øvrigt i fin overensstemmelse med et studie fra Northwestern University, der blev offentliggjort i tidsskriftet Genes & Development, oktober 2018. Studiet fra Northwestern University fastslår nemlig, at inflammation, der kan forårsages af kosten, forstyrrer det indre ur og kan medføre søvnproblemer. Udover at fødevarer således kan påvirke søvnen positivt, så kan de også føre til dårlig søvn. Det konkluderer forskere fra University of Arizona, der har spurgte cirka 3.100 voksne amerikanere om deres forbrug af snacks og fastfood i nattetimerne, og om manglende søvn øgede lysten til usunde varer. Omkring 60 procent af deltagerne fortalte, at de ofte indtog snacks og fastfood i nattetimerne, og for to ud af tre steg lysten, når de manglede søvn. Konklusionerne på University of Arizonas forskning blev præsenteret på konferencen SLEEP 2018, hvor det også blev oplyst, at dårlig søvn, snacks og fastfood fører til øget risiko for overvægt og livsstilssygdomme.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror Bestil VAREPRØVER på www.biodanepharma.com SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Biodane-Pharma A/S · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten Kundeservice tlf.: 75 555 777 · info@biodanepharma.com januar-februar nr. 1/2019 | 19


TEMA: SØVN

7 TIMERS Konsekvensen af mindre end 7 timers søvn kan være katastrofal. Fem uafhængige forskningscentre viser nu, at for lidt søvn er årsagen til flere trafikuheld og skæbnesvangre situationer. TEKST: JAKOB THOMAS OG NILS SJØBERG

Bilister der de sidste 24 timer har sovet mindre end fire timer har hele 15 gange så stor risiko for at være ansvarlige for et trafikuheld, sammenlignet med personer, der sover i mindst syv timer. Men også bilister, der kun har sovet i 5 eller 6 timer har større risiko for trafikuheld: 1,9 eller 1,3 gange større risiko end personer, der har sovet mindst syv timer. Det viser et studie, som består af data fra US Department of Transportation. I undersøgelsen indgår 5.470 trafikuheld samt interviews med bilisterne. ”Dermed sættes der konkrete tal på, hvor farligt det er at køre bil og have sovet i mindre end syv af de sidste 24 timer, før man sætter sig ind bag rattet,” siger studiets forfatter, Brian Tefft, der forsker i trafiksikkerhed for Foundation of Traffic Safety. ”Det at man er vågen, betyder ikke, at man er opmærksom. Bilister i søvnunderskud har nemlig større risiko for at begå fejl. Eksempelvis ved at overse noget vigtigt eller ved at forstå trafikken forkert - og det kan have tragiske konsekvenser.” LANGSOMME REAKTIONER Brian Teffts studie, som første gang blev præsenteret i tidsskriftet SLEEP i september 2018, understøttet af endnu et nyt studie fra Brigham and Women’s Hospital. Også dette studie viser, at søvnunderskud giver større risiko for trafikuheld. Ifølge studiet fra Brigham and Women’s Hospital har personer, der kun sover 6 timer pr. nat, 33 procent større risiko for trafikuheld, sammenlignet med personer, der sover 7 timer pr. nat. Dermed understøttes tidligere antagelser om, at manglende søvn blandt andet svækker reaktionsevnen og opmærksomheden. Det bemærkelsesværdige i studiet fra Brigham and 20 | SUNDHED+

Women’s Hospital er, at det viser, at man ofte ikke selv er klar over, hvor træt man er og hvor meget det øger risikoen for at køre galt. Artiklen blev bragt i tidsskriftet BMC Medicine og bygger på data fra 3.000 personer. Forskerne peger derfor på, at alle skal blive mere opmærksomme på, hvor farligt det er at køre, når man har sovet for lidt.


TEMA: SØVN

SØVN ET MUST FARLIGT SØVNUNDERSKUD ”Det er fascinerende for os at se, hvordan søvnunderskud hæmmer hjernecellernes aktivitet,” siger professor Yuval Nir, Tel Aviv University. I samarbejde med kollegaer fra University of California har Yuval Nir set på, hvorfor det er så meget farligere at køre bil, når man er i søvnunderskud. Dermed følger de op på forskningen fra Foundation of Traffic Safety og Brigham and Women’s Hospital. ”I modsætning til den sædvanlige hurtige reaktion, reagerer neuronerne langsomt hos trætte personer og deres reaktioner tager længere tid end normalt,” forklarer professor Yuval Nir, Tel Aviv University. I det fælles amerikansk-israelske studie udførte deltagerne en række tests, som handlede om at kategorisere billeder så hurtigt som muligt. Efterhånden som

de blev mere og mere trætte, blev det også sværere for dem at udføre testen. ”Vi kan derfor også bruge studiet til at forklare forskellige hverdagssituationer, hvor selve situationen føles som i slowmotion og foregår langsommere i den trætte hjerne. Det tager længere tid for hjernen at registrere, hvad der foregår. Udover langsommere aktivitet fra neuronernes side, viser studiet også, at hjernebølgerne bliver langsommere, når man er i søvnunderskud.” ”Konklusionen er derfor, at man skal tage sin søvn alvorligt, da søvnunderskud kan være farligt og øger risikoen for ulykker,” fastslår professor Yuval Nir. VÆRRE OVER TID Det er ikke kun i trafikken, at det er farligt at være i søvnunderskud. “Når man ser på fejl og uheld i kirurgi, offentlig transport og endda operationen af atomkraftværker, har mangel på søvn ofte været en af de primære årsager til menneskelige fejl,” konstaterer professor Kimberly Fenn, Michigan State University. ”Det er min påstand, at der er mange med vigtige jobs, som er i søvnunderskud,” påpeger Kimberly Fenn. Forskeren fra Michigan State University lod 230 deltagere udføre en kognitiv test bestående af øvelser, der skulle udføres i en bestemt rækkefølge. Deltagerne blev undervejs forstyrret i udførelsen, hvorefter de skulle prøve at komme tilbage og fortsætte, der hvor de var nået til. Halvdelen fik lov til at tage hjem og sove, mens den anden halvdel skulle blive oppe hele natten. Næste dag skulle alle deltagerne igen gennemføre testen. Det viste sig, at blandt deltagerne i søvnunderskud var 15 procent ude af stand til at præstere fornuftigt i testen. Blandt deltagerne, der havde sovet, gjaldt det derimod blot en procent. Derudover blev præstationerne værre over tid, når man så på gruppen i søvnunderskud. ”I dagligdagen betyder det, at en forstyrrelse, der for eksempel kommer fra en telefon eller en kollega kan betyde, at man ikke er i stand til at finde fornuftigt tilbage til det arbejde, man er i gang med. Det viser, at personer i søvnunderskud ikke skal udføre opgaver, hvor de kan blive forstyrret, eller kun skal udføre dem i kort tid,” påpeger Kimberly Fenn, der præsenterede undersøgelsen i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology i september 2018. januar-februar nr. 1/2019 | 21


TEMA: SØVN

DÅRLIG SØVN ØGER RISIKOEN FOR DEPRESSION Forskningen er klar: Sandsynligheden for sindslidelser, ustabilt humør, tristhed og ensomhed er markant større, hvis man sover dårligt eller hvis soveværelset ikke er helt mørkt. TEKST: NILS SJØBERG

Der er sammenhæng mellem sindslidelser og døgnrytme. Det slår Dr. Laura M. Lyall fra Glasgow University fast. Hendes antagelse kommer på baggrund af data fra 91.100 personer, der fik målt både deres søvn og aktivitet døgnet rundt i en uge. Derudover svarede deltagerne på et spørgeskema om deres mentale helbred ”De deltagere, som var mest aktive om natten, havde størst tendens til sindslidelser, ustabilt humør, tristhed og ensomhed,” påpeger Laura M. Lyall. Glasgow Universitys studie ligger på linje med ny forskning fra University of Colorado Boulder og Brigham and Women’s Hospital. I den fælles forskning beskriver de ”en moderat sammenhæng mellem om man er A- eller B-menneske og risikoen for depression.” Der ses to mulige årsager til denne sammenhæng mellem søvn og depression: en genetisk og en livsstilsmæssig. Generne har nemlig indflydelse på, om man bliver A- eller B-menneske, og spiller samtidig også ind, når det kommer til risikoen for at udvikle depression. BEKYMRENDE SITUATION I University of Colorado Boulder og Brigham and Women’s Hospitals forskning blev der analyseret data fra mere end 32.400 kvinder. Ingen af deltagerne havde fået konstateret depression, da studiet startede i 2009. De blev herefter, med to års mellemrum, bedt om at redegøre for deres sundhedsmæssige tilstand. Her forsøgte forskerne at tage højde for andre faktorer, der kan påvirke risikoen for at udvikle depression. 22 | SUNDHED+

De personer, der har tendens til at gå sent i seng og stå sent op, har nemlig generelt også andre usunde vaner. Men selv efter at have taget højde for disse faktorer, har morgenmennesker stadigvæk mindre risiko for at udvikle depression. De nævnte studier blev offentliggjort stort set samtidig i henholdsvis tidsskriftet The Lancet Psychiatry og Journal of Psychiatric Research. Af studierne fremgår det, at personer med søvnproblemer har større risiko for at udvikle depression. Deprimerede har dog ofte også sværere ved at sove. Humør og søvn påvirker altså hinanden gensidigt. Det gensidige forhold beskrives også i en artikel i tidsskriftet JAMA Psychiatry i oktober 2018, der henviser til en analyse af knapt 10.000 mennesker med depression. ”På grund af sammenhængen mellem søvn og depression, er det ekstra bekymrende, at mange i dag lever en stresset tilværelse og ikke får nok søvn,” fastslås det i artiklen.

KUNSTIGT LYS Et studie i tidsskriftet American Journal of Epidemiology påviser en større risiko for at udvikle depression, hvis man sover i et soveværelse, der ikke er tilstrækkeligt mørkt. Det er Nara Medical University i Japan, der står bag. De undersøgte, hvor meget lys 863 ældre japanere blev udsat for, når de sov. Deltagerne skulle desuden udfylde en søvndagbog og blev undersøgt for tegn på depression. Over de næste to år udviklede 73 af deltagerne tegn på depression. Forskerne fandt en sammenhæng mellem udviklingen af depression og lyset i deltagernes soveværelse. Deltagere, der sov i et delvist oplyst soveværelse, havde nemlig større sandsynlighed for at udvikle depression, end de deltagere, der sov i et fuldstændigt mørkt soveværelse. Det forklares, at sammenhængen mellem lys og risikoen for at udvikle depression muligvis består i, at lys gør søvnen mere forstyrret. Desuden kan lys forvirre det indre ur og melatonin. Selvom studiet fokuserer på ældre, påvirkes yngre sandsynligvis på samme måde. Det er ifølge forskerne fra Nara Medical University i Japan endda muligt, at yngre påvirkes endnu mere af lys, da de som regel har bedre syn. Universitetet konkluderer, at det derfor er en god idé at gøre sit soveværelse så mørkt som muligt, uanset hvor gammel man er. Anbefalingen er vigtig på grund af den stigende anvendelse af kunstigt lys i mange hjem.


TEMA: SØVN

KVINDER OG SØVN Kvinder i overgangsalderen har større risiko for søvnproblemer. Det fremgår af nye studier fra USA og Sydkorea. Der er derimod strid om, hvorvidt søvnproblemerne fortsætter efter overgangsalderen. TEKST: ALEXANDRA LARSEN

“Søvnforstyrrelser er det mest sædvanlige problem, som opleves hos kvinder i overgangsalderen,” forklarer Dr. Hyun-Young Park fra Sydkorea. ”Disse problemer kan for eksempel betyde, at det er sværere at falde i søvn, at man vågner op flere gange i løbet af natten eller at man vågner op tidligere end, man gerne ville.”

SØVN OG HEDETURE Søvnproblemerne varierer ofte meget i overgangsalderen. Søvnproblemerne er dog oftest forbundet med hedeture og større risiko for depression, fremgår det af forsk-

Studiet bestod af mere end 630 kvinder mellem 44 og 56 år, hvoraf 19 procent fik dårlig søvnkvalitet i overgangsalderen.

Det var således tæt på en tredjedel af kvinderne, der fortalte, at de havde dårlig søvn efter overgangsalderen.

Studiet fra Illinois bestod af data fra 776 kvinder mellem 45 og 54 år. Over en periode på syv år, gav kvinderne årlige blodprøver og forskerne fulgte deres søvnproblemer. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater i studiet er, at søvnproblemerne kan variere betydeligt over årene. ”Det er glædeligt for en kvinde, som ellers har oplevet problemer med søvnen, at den kan blive bedre efter overgangsalderen,” konstateres det i tidsskriftet.

Dr. Hyun-Young Park anslår, at hormonelle ændringer er medvirkende til den forværrede søvn, men udelukker ikke, at andre faktorer også kan spille en rolle.

Selvom forskerne primært var interesseret i sammenhængen mellem søvn og overgangsalder, så viste det sig, at kvinderne generelt oplevede endnu dårligere søvn efter overgangsalderen.

”Det er en stor byrde og kan forværre kvindens livskvalitet. Det er derfor vigtigt at finde frem til, hvad der ligger bag,” står der i artiklen.

Forskerne analyserede også andre symptomer, der forbindes med overgangsalderen. Dårlig søvn, hedeture og depression hænger ofte sammen.

ning fra University of Illinois. “Dårlig søvn er et af de største problemer, som kvinder søger behandling for i forbindelse med overgangsalderen,” fremgår det af en artikel i tidsskriftet Sleep Medicine, maj 2018.

I de perioder, hvor kvinden har hedeture og depression, er det således også mere forekommende, at hun har søvnproblemer. På den baggrund anbefaler forskerne, at man ser på hedeture, depression og dårlig søvn som tre ting, der er stærkt forbundne. Det har betydning, når man forsøger at finde en løsning på et eller flere af problemerne. januar-februar nr. 1/2019 | 23


TEMA: SØVN

FIRE TIPS TIL BEDRE SØVN Ny forskning hjælper dig til en god nattesøvn. Her opsummeres fire af de vigtigste ting, du bør gøre - eller undgå at gøre - for at få den bedst mulige søvn. TÆNK PÅ NOGET SJOVT ELLER GODT Hvis du har haft en dårlig dag på arbejdet, kan det nemt gøre, at du ikke sover så godt. Det kan især påvirke søvnen, hvis du har været udsat for en leder eller kollega, der har været urimelig. Men der er råd at hente. Hvis du foretager dig noget sjovt eller afslappende efter arbejde, kan det lette og du sover bedre. Det følger af et studie i tidsskriftet Journal of Occupational Health Psychology, april 2018, udarbejdet af American Psychological Association. UNDGÅ KUNSTIGT LYS Som det fremgår af flere artikler i dette Tema, så spiller melatonin-niveauet en rolle i forhold til, hvor søvnige vi føler os og hvor godt vi sover. ”De elektroniske apparater har biologisk effekt på os,” advarer Jeanne F. Duffy, Brigham and Women’s Hospital i Boston. Hvis du for eksempel læser på en tablet eller smartphone inden sengetid, så kan det forstyrre søvnen. I et forsøg fra Brigham and Women’s Hospital skulle en gruppe forsøgspersoner tilbringe 10 nætter i et søvnlaboratorium. Forsøget beskrives i tidsskriftet Physiological Reports, maj 2018. Alle aftener var rummet svagt oplyst og det var op til deltagerne selv, hvornår de ville lægge sig til at sove. Fem aftener skulle deltagerne læse på en ipad. De andre fem aftener skulle de læse trykt tekst. Deltagerne var længere tid om at falde i søvn, når de læste på en ipad, da de fik et lavere melatonin-niveau. De oplyste desuden, at de følte sig friskere om aftenen, men søvnigere om morgenen, når de havde læst på ipad’en. Det er derfor en god ide at undgå ipad, bærbar, mobiltelefon og så videre lige før sengetid. 24 | SUNDHED+

Næsten 700 voksne deltog i studiet med spørgsmål til deltagerne om, hvor meget og hvor ofte de oplevede urimelig opførsel på jobbet, hvor ofte de havde negative tanker om jobbet, om de kunne slappe af og ligge tankerne fra sig og hvordan de sov om natten. De personer, der blev udsat for grov opførsel på jobbet, havde generelt dårligere nattesøvn. Men nogle af dem formåede at ligge tankerne fra sig. Det betød, at de sov godt på trods af oplevelserne på jobbet. De brugte for eksempel yoga, musik, gåture og motion til at ligge de negative tanker fra sig.


TEMA: SØVN ”Dårlig stemning på arbejdspladsen påvirker søvnkvaliteten. Det får de berørte til konstant at tænke på negative arbejdsoplevelser. De ansatte, der er i stand til at tage mentale pauser, klarer sig dog bedre og mister ikke så meget søvn,” fastslår Caitlin Demsky, ansvarlig for studiet. SKRIV EN TO-DO LISTE Baylor University er kommet frem til, at du sover bedre, når du har skrevet en to-do liste, før du går i seng. Det fremgår af et studie, der blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology, januar 2018.

INGEN ALKOHOL FØR SENGETID Det finske universitet Tampere har undersøgt, hvordan alkohol indvirker på søvnen. Studiet blev præsenteret i tidsskriftet JMIR Mental Health, maj 2018. Forskerne undersøgte data fra mere end 4.000 voksne, som viste både, hvordan deltagerne sov, når de ikke havde indtaget alkohol og hvordan de sov, når de havde indtaget alkohol. Forskerne fandt herved frem til, at selv små mængder alkohol påvirker søvnkvaliteten i negativ retning. Alkohol svækker især den restitutionsproces, der skal foregå i søvnen. Personer, der indtager alkohol, inden de går i seng, får dårligere restitution. Restitutionen blev svækket med 24 til 39 procent hos de deltagere, der havde indtaget alkohol i moderate eller store mængder. Disse resultater gjaldt både mænd og kvinder og uanset deres fysiske aktivitet. Resultaterne viste, at alkohols indvirkning på yngre er større end på ældre. Professor Tero Myllymäki bemærker desuden, at selvom man som fysisk aktiv eller ung måske føler sig uovervindelig, så har alkohol altså alvorlig effekt. Professoren kommer derfor også med et vigtigt budskab: ”Vi kan ikke altid bruge flere timer på søvn. Men med bedre indblik i hvordan vores vaner påvirker restitutionseffekten af vores søvn, kan vi lære at sove mere effektivt.”

Undersøgelsen foregik ved, at 57 deltagere brugte to nætter i et søvnlaboratorium. De skulle gå i seng kl. 22:30 og lige før de lukkede øjnene i, skulle de bruge fem minutter på at udføre en lille skriveopgave. Halvdelen af deltagerne blev bedt om at skrive, hvad de skulle huske at gøre de følgende dage. Den anden halvdel skrev om ting, de allerede havde gennemført i løbet af ugen. Forskerne målte deltagernes hjerneaktivitet, og fandt frem til, at deltagere, som skrev en to-do liste faldt hurtigere i søvn end dem, der skrev om ting, de allerede havde gennemført. Jo mere detaljeret deltagerne havde udført deres to-do lister, desto hurtigere faldt de i søvn. Årsagen er det, som forskerne betegner ’mentally offloading’, fordi en sådan liste frigør hjernen for forpligtelser. ”Vi lever i et 24/7 samfund med voksende to-do lister og ved sengetid får de os til at bekymre os om alle de opgaver, vi ikke har nået,” forklarer Michael Scullin, Baylor University. Han uddyber: ”De fleste mennesker kører bare gennem deres to-do lister i hovedet. Så vi ville undersøge, om det kunne gøre det nemmere at falde i søvn, hvis man skrev listen ned.” januar-februar nr. 1/2019 | 25


TEMA: SØVN

LYSET En stabil døgnrytme giver bedre søvn. Hvis du sover dårligt, bør du derfor overveje, om det kan skyldes, at din døgnrytme er hæmmet eller ustabil. TEKST: BIRGITTE RAHBEK KORNUM, SØVNFORSKER

Sollys om dagen er stabiliserende for døgnrytmen. På samme måde som mørke om aftenen og natten er vigtigt. Når lyset forsvinder, er det et tegn til hjernen om, at nu kan forberedelserne til natten gå i gang. Der vil blandt andet begynde at blive udskilt melatonin. Melatonin frigives hver nat fra et lille sted i hjernen, der hedder koglekirtlen. Dette superfine navn hænger sammen med, at det er en lille, kogleformet struktur i hjernen mellem storhjernen og lillehjernen. Så længe solens lys rammer øjnene, går der signal til

koglekirtlen, som får den til at holde igen med melatonin-produktionen. Et dagslyssignal, der fortæller hjernen, at nu er det en fordel at være vågen og benytte sig af lyset til at få lavet nogle ting, såsom at samle føde og finde sig en mage. Når lyset forsvinder, er der ikke længere noget, der bremser koglekirtlen, og den begynder at udskille melatonin. Melatonin er et signalstof, der sendes rundt til hele hjernen og via blodet til resten af kroppen. Melatonin-signalet opfattes som et tegn på, at nu er det puttetid. I hjernen gør melatonin det lettere at sove, mens melatonin i resten af kroppen har mange forskellige gavnlige effekter. Det styrker reparationsmekanismer i cellerne, hjælper immunsystemet og gavner reproduktionen. Alle sammen processer, der hænger sammen med god søvn, og som melatonin hjælper med at synkronisere med søvnen. MELATONIN PÅ RECEPT Hvis melatonin-signalet mangler, ved hjernen ikke, hvornår det er godt at sove. Det kan blive svært at falde i søvn og svært at sove i ret lang tid ad gangen. Produktionen af melato-

26 | SUNDHED+


TEMA: SØVN

PÅVIRKER DIN SØVN nin falder med alderen, men den kan også være forstyrret af jetlag. I begge tilfælde kan en melatonin-pille ved sengetid hjælpe med at give hjernen det søvnsignal, den ellers mangler. Hvis man har en normal naturlig melatonin-produktion, gør en pille med ekstra melatonin ingen forskel. Melatonin kan derfor ikke bruges generelt som sovemedicin. I udlandet kan melatonin-piller købes som kosttilskud. Problemet med disse piller er imidlertid, at man ikke kan regne med, at de indeholder det, der står på pakken. Det faktiske melatonin-indhold kan være både meget mindre og meget større, end det burde. I Danmark fås melatonin-piller kun på recept. FORSØG MED SKÆRMLYS Lys om aftenen kan forvirre døgnrytmen. Selv om tablets og mobiltelefoner ikke udsender så meget lys, så er det faktisk nok til at forstyrre døgnrytmen. Forskere fra Harvard har forsøgt at måle hvor meget, da de lod en gruppe forsøgspersoner bo på universitetet. 5 aftener skulle de læse i en almindelig bog og 5 aftener skulle de læse en elektronisk bog. Til sidst fik de igen målt deres døgnrytme. Det viste sig, at skærmlæsningen rykkede på deres døgnrytme med samlet 1,5 time over de 5 dage, mens den almindelige bog ikke havde nogen effekt. Effekten af skærmlyset på søvnen var, at de faldt senere i søvn og sov dårligere. De var også mere friske om aftenen og mere trætte om morgenen.

SOLLYS ER VIGTIGT De lysfølsomme celler i øjet, der signalerer til døgnrytmen, opfanger lys ved hjælp af et særligt molekyle, der hedder melanopsin. Melanopsin opfanger kun lys med bestemte farver (bølgelængder). Det turkisblå lys giver det bedste signal. Violet, blåt og blågrønt lys aktiverer også melanopsin i mindre grad. Gult, orange og rødt lys har slet ingen effekt. Det er derfor, det kun er blåt lys, der for alvor påvirker døgnrytmen og dermed søvnen. Sollys ser hvidt ud, og det er paradoksalt nok, fordi det indeholder alle farver. Da sollys samtidig er meget kraftigt, er det uden sammenligning det, der påvirker søvnen allermest. Hvis du vil opretholde en god døgnrytme, og dermed få en god nattesøvn, er det vigtigt at komme udenfor i lyset, helst hver dag, og samtidig undgå kraftigt lys (særligt det blå) om aftenen.

Inde i hjernen kører det biologiske ur heller ikke helt så driftssikkert længere. En konsekvens er, at man med alderen får sværere ved at håndtere forskydninger i døgnets rytme som ved natarbejde eller jetlag. Med alderen vågner man også tidligere og tidligere. Det er ikke, fordi døgnrytmen bliver kortere, men den forskydes, så man bliver mere og mere A-menneske med alderen. Igen spiller lyset en rolle. Når man først er begyndt at stå tidligere op, får man også lys i øjnene tidligere. Selvom man ikke er helt så følsom over for lyset længere, kan det fastholde en tidlig døgnrytme. Med tiden kan man risikere at blive et ret ekstremt A-menneske. Ældre kan derfor overveje at begynde at bruge solbriller, når de er ude om morgenen for at mindske den tidlige lyspåvirkning.

NÅR VI BLIVER ÆLDRE Vores døgnrytme ændrer sig med alderen. En af grundene til dette er at man, når man bliver ældre, ikke reagerer så kraftigt på lyset mere. Det skyldes både forandringer i øjet og i hjernens biologiske ur. Forskere har i et stort dansk studie af 1.000 ældre vist, at de ældre med mest gulning af øjets linse også var dem, der rapporterede flest søvnproblemer. Den lavere følsomhed for lyset gør døgnrytmen mindre kraftig. Det resulterer i, at hjernen ikke længere er helt så god til kun at sove om natten og kun være vågen om dagen.

OM EKSPERTEN Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. januar-februar nr. 1/2019 | 27


n v f ø s r e m g i l m r å D alzheimers er TEMA: SØVN

God søvn er afgørende for en sund hjerne. Nye studier peger på, at dårlig søvn øger risikoen for Alzheimers. TEKST: JAKOB THOMAS

God søvn sikrer hjernens funktion og er med til at forebygge mod Alzheimers. Søvnen har nemlig en rensende funktion på hjernen, da søvnen hjælper til at fjerne beta-amyloid proteiner, der ellers kan ophobe sig i hjernen. ”Personer med Alzheimers har ofte klumper af beta-amyloid i hjernen. Det er et protein, der kan samle sig i hjernen, og kan forstyrre kommunikationen mellem hjerneceller,” fremgår det af et studie i Proceedings of the National Academy of Sciences, april 2018.

selvom de ikke var i søvnunderskud. De havde dog alle en forstyrret døgnrytme.

des præsenteret i tidsskriftet JAMA Neurology.

”Det er noget helt andet at få otte timers søvn om natten end at få otte timers søvn, en time ad gangen,

Mayo Clinic var interesseret i at undersøge en mulig sammenhæng mellem for meget søvn i dagtimerne og risiko for Alzheimers. Ved for meget søvn forstod de problemer med at holde sig vågen i løbet af dagtimerne. Den samlede konklusion er, at ældres søvnighed i løbet af dagen kan tyde på, at de er i farezonen for Alzheimers - og at mennesker har bedst af en fast døgnrytme.

Bag studiet står Institute of Health, Maryland, der målte for beta-amyloid hos 20 deltagere over to nætter.

SÅ FRISK SOM MULIGT Et studie af John Hopkins og US National Institute of Aging viser ligeledes, at personer, der er er søvnige nærmest hver dag, har større risiko for at udvikle Alzheimers.

Den ene nat sov deltagerne godt igennem, men den anden nat blev de nægtet søvn. Når søvnen blev begrænset til omkring fem timer på en nat, øgedes beta-amyloid i hjernen. Studiet giver derfor et indblik i, at dårlig søvn har en umiddelbar effekt på hjernen.

Studiet bestod af mere end 120 deltagere, der blev fulgt over 16 år. Deltagere, der rapporterede om søvnighed i dagtimerne, havde omkring tre gange større sandsynlighed for at have beta-amyloid ophobet i hjernen, sammenlignet med deltagere der ikke var søvnige i dagtimerne.

”Resultaterne understreger vigtigheden af god søvn, for at sikre hjernens funktion og til forebyggelse af Alzheimers,” konkluderes det. SAMMENHÆNGENDE SØVN Meget i tråd hermed viser et studie, at forstyrret søvn udløser øget risiko for Alzheimers. Studiet bygger på undersøgelser af 190 voksne med en gennemsnitsalder på 66 år, og er publiceret i tidsskriftet JAMA Neurology. Udover at undersøge døgnrytmen hos de 190 blev deltagernes hjerner undersøgt for, om de havde forstadier til Alzheimers. 50 af deltagerne viste sig at have en ophobning af beta-amyloid i hjernen, 28 | SUNDHED+

spredt ud over dagen,” fremgår det af artiklen i tidsskriftet JAMA Neurology. EN FAST DØGNRYTME Det er ikke alene personer med dårlig eller fragmenteret søvn, der har forhøjet risiko for Alzheimers. Et studie fra Mayo Clinic in Rochester fastslår nemlig, at ældre mennesker, der sover for meget i løbet af dagen også har større risiko for at udvikle Alzheimers. Dette studie blev ligele-

Også efter der var taget højde for BMI og andre faktorer, var risikoen stadigvæk 2,75 gange højere. Forskerne ved dog ikke med sikkerhed, hvorfor der ses en sådan sammenhæng mellem søvnighed og beta-amyloid. Men ligesom i studiet fra Mayo Clinic antages, at søvnighed ikke er årsag til den øgede ophobning - men i stedet er tegn på den dårlige nattesøvn. Det er altså den dårlige nattesøvn, der betragtes som selve årsagen.


POLITIKENS FORL AG GUIDER

KAN DU

GENKENDE D I G S E LV ?

F I N D D E N B O G D E R PA S S E R B E D S T T I L D I G

Jeg føler mig træt og uoplagt

Jeg har leddegigt

Jeg vil gerne tabe mig

Jeg har ofte problemer med min fordøjelse

Jeg har udfordringer med mit stofskifte

Jeg vil gerne sætte min fedtforbrænding op

Jeg har brug for en livsstilsændring

Jeg har en mave-tarmsygdom

Jeg er har en konstant sultfornemmelse

Jeg har mange ledsmerter

Jeg vil gerne undgå medicin

Jeg har ustabilt blodsukker

POLITIKENS FORLAG


SELVSKADE

DIGITAL MOBNING ØGER SELVSKADE 7 ud af 10 unge har oplevet at blive mobbet på de sociale medier. Det viser nye studier, som bekræfter tidligere antagelser om, at digital mobning nu er mere almindeligt end face-to-face mobning. TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Mobning på nettet og i de sociale medier øger risikoen for selvskade og selvmord i et langt større omfang end tidligere antaget. Det fremgår af et nyt studie med titlen #StatusofMind. Bag undersøgelsen står organisationen RSPH, som kommer med anbefalinger til den britiske regering i forhold til sundhed i befolkningen. Anti-mobbe organisationen, Ditch the Label, ser tilsvarende tendenser, der også bekræftes af en række andre organisationer. ”Det er virkelig alarmerende,” siger Liam Hackett, som er leder af organisationen, Ditch the Label. ”Undersøgelserne viser, at digital mobning ikke alene er udbredt, men at hver tredje mellem 12 og 20 år også frygter at blive mobbet online.” Af de 10.000 unge, der indgik i undersøgelsen fra Ditch the Label, fortæller hovedparten, at mobningen især handler om udseende. ”Alligevel kan den digitale mobning foregå på vidt forskellige måder og i forskelligt omfang,” oplyser Liam Hackett. Han uddyber: ”Hvad en person oplever som mobning, opleves ikke nødvendigvis som mobning af en anden.” Som eksempler på digital mobning nævner Liam Hackett blandt andet ubehagelige beskeder online eller på telefonen. ”Kommentarer på dine opslag eller opslag om dig. Udelukkelse fra onlinegrupper eller fora. Pinlige fotos, der uploades uden din tilladelse. Rygter og løgne om dig på en hjemmeside. Chokerende chat i onlinespil. Falske onlineprofiler, der oprettes med henblik på at ødelægge dit rygte. Der er mange muligheder for digital mobning og nogle af dem er meget udspekulerede,” oplyser lederen af Ditch the Label. 30 | SUNDHED+

Som fællesnævneren er, at det sker digitalt og med det formål at nedgøre, true, chikanere eller udnytte nogen. RISIKO FOR SELVMORD Situationens alvor understøttes af forskere ved Oxford, Swansea og Birmingham University. Således offentliggjorde de for nyligt et studie, der viser, at digital mobning fordobler risikoen for selvskade eller forsøg på selvmord. ”Vi kan se, at de unge, som er ofre for digital mobning, har dobbelt så stor risiko for selvskade eller forsøg på selvmord sammenlignet med unge, som ikke har været udsat for digital mobning,” fortæller Ann John, professor ved Swansea University.

Hun gør opmærksom på, at situationen er blevet værre. ”Allerede i 2015 så vi i et studie fra YouGov, at 18 procent af ofrene for digital mobning havde selvmordstanker og 17 procent havde skadet sig selv som følge af digital mobning. Det er bekymrende, at det er blevet værre.” Samme billede tegner sig i EU Kids Online. Studiet viser, at en tredejedel af ofrene har set online selvskade-indhold. Det er cirka fire gange så meget som børn og unge generelt. I forhold til online indhold med relation til selvmord, har ofrene for digital mobning cirka tre gange så stor sandsynlighed for at se sådant indhold, sammenlignet med børn og unge generelt.

5 TIPS OM ANTI-MOBNING Hvis du udsættes for digital mobning, så har anti-mobbe organisationen, Ditch the Label, følgende råd: 1. Hold dig fra at svare igen: Du bør aldrig svare igen med grimme ord.

Det kan bare gøre tingene værre. 2. Screenshot: Du bør tage en kopi og gemme den af de sider, der viser,

hvordan du er blevet mobbet. 3. Anmeld: De sociale medier giver dig mulighed for at rapportere, når du

bliver udsat for ubehagelige beskeder, fotos osv. Du kan også anmelde til politiet, hvis du for eksempel udsættes for trusler. 4. Skole eller arbejdsplads: Kommer mobberen fra din skole/arbejds-

plads, så kan du tage kontakt til din leder eller lærer. Måske du har mod på at mødes med mobberen, sammen med din leder eller lærer. 5. Tal om det: Digital mobning påvirker dit mentale velvære. Så find for

eksempel en ven du kan tale med om dit humør og dine oplevelser. Organisationen anbefaler i øvrigt, at du gør brug af privat-indstillingerne på de sociale medier, for at minimere risikoen for digital mobning. Når du bruger privat-indstillinger, så er det nemlig ikke alle, der kan se dine sider, kontakte dig eller lægge fotos/tekst på dine sider.


SELVSKADE

SÅDAN HJÆLPER DU EN,

DER SKADER SIG SELV Hvis du kender en person, hvor du ved eller har mistanke om, at den pågældende skader sig selv, så kan du hjælpe. Det fortæller Psykiatrifonden i denne artikel. TEKST: PSYKIATRIFONDEN

Det kræver ikke, at du er professionel eller særligt trænet, for at du kan hjælpe en, der skader sig selv. Det kræver i stedet, at du tør stille dig til rådighed for det andet menneske og lytte. Det handler om at give psykisk førstehjælp. Måske dækker personen sine arme til, selv i varmt vejr. Måske holder personen op med at gå til sport uden nogen særlig forklaring. Måske opdager du, at der er blod på sengetøjet. At førstehjælpskassen bliver tømt hurtigt. Det er nogle af de tidlige tegn på selvskade, fortæller Ditte Marie Madsen, projektleder og masterinstruktør i Psykiatrifondens projekt Psykisk Førstehjælp.

et andet menneske skader sig selv, anbefaler vi, at du spørger direkte.” ”Det skal være på en omsorgsfuld måde, der ikke udtrykker chok eller afsky - og det er en balancegang, som kan være svær.” ”Man skal ikke true med sanktioner eller straf eller lade være med at hjælpe, fordi man bliver vred eller bange. Hvis man kan mærke, at man ikke kan rumme det, så kan man prøve at fortælle det til en ven eller et familiemedlem, der så kan tage over,” forklarer Ditte Marie Madsen.

FOKUS PÅ FØLELSERNE Ditte Marie Madsen råder til, at hjælperen prøver at fokusere på, hvad der er sket og hvordan den pågældende har det. ”Det er vigtigere at fokusere på, hvordan han eller hun har det, i stedet for at fokusere på selve skaden,” siger hun. Det er også altid vigtigt at hjælpe den, der skader sig selv, med at få professionel hjælp fra for eksempel en psykolog, psykoterapeut eller psykiater.

Når man skader sig selv, er det en måde at regulere sine følelser på. Måske har man kaos indeni, og så løber følelserne over. ”Selvskaden giver en forløsning og en lettelse. Og den virker nu og her, men senere kan nogle blive ramt af en skam. Skammen giver måske personen lyst til at straffe sig selv. Selvskaden kan også være tvangspræget og blive et ritual for personen, der skader sig selv. Det bliver en ond cirkel,” forklarer Ditte Marie Madsen. TAL OM DET ”Det er måske let at sige ’tal om det’, men hvis du er bekymret for, om

OM PSYKIATRIFONDEN Psykiatrifonden arbejder for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise. januar-februar nr. 1/2019 | 31


Det Sundhedsfaglige Børneteam

PROFESSIONEL PLEJE AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I EGET HJEM

li g e h e d s fa g d n u S t D e ø r n e te a m B

Tryghed • Dialog • Kontinuitet • Høj faglig standard • Familien i fokus

DET SUNDHEDSFAGLIGE BØRNETEAM er en landsdækkende sygeplejevirksomhed, der har specialiseret sig i pleje af børn med særlige behov i eget hjem. Hjælpen tilrettelægges så den passer både til det enkelte barn og til familien. Dette sker i tæt dialog og samarbejde med læge, sygehus, sagsbehandler og familien. Det Sundhedsfaglige Børneteams mål med at pleje barnet i hjemmet er, at aflaste familien under betryggende forhold, så de kan få så normal en hverdag som muligt.

Det Sundhedsfaglige Børneteam ApS Biografgade 3, 4. sal 8900 Randers C info@boerneteam.dk Telefon: 2223 6313 www.boerneteam.dk

FØLG OS PÅ LINKEDIN OG FACEBOOK OG FÅ: • De sundhedsfaglige tilbud • Vores kompetencer og erfaringer • Samarbejdsmuligheder Find os på www.borneteam.dk


KRÆFTENS BEKÆMPELSE

MERSALG GØR OS TYKKE TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

RØGFRI SKOLETID PÅ HVER FJERDE SKOLE En ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hver fjerde grundskole med overbygning har gjort skoletiden røgfri. Det betyder, at elever og ansatte ikke må ryge i løbet af skoledagen - heller ikke uden for skolen. Derudover har godt en fjerdedel af skolerne røgfri skoletid kun for elever. Ifølge loven har det siden 2012 ikke været tilladt at ryge på skolernes matrikel. Men uden for skolens område må man gerne. Undersøgelsen viser også, at eleverne på hver anden skole kan gå uden for skolens område og ryge, hvis de vil. Det på trods af, at de ikke er gamle nok til at købe cigaretter i en butik. Skoler med røgfri skoletid oplever flere fordele ved, at eleverne ikke ryger i skoletiden. I kortlægningen fremhæver de især, at eleverne ikke påvirker hinanden til at ryge og at rygning ikke bliver en del af fællesskabet i pauserne. Kræftens Bekæmpelse har i flere år anbefalet røgfri skoletid for at forebygge, at børn og unge begynder at ryge.

BØRN HAR BEHOV FOR BEDRE HJÆLP Når børn mister en forælder tidligt i livet, er det en af de mest traumatiske og stressende oplevelser, man kan komme ud for. En ny undersøgelse omfatter alle børn under 18 år, der har mistet en forælder. Resultaterne viser, at når børnene bliver voksne, kan tabet have påvirket deres liv på flere områder. De har en øget risiko for at blive skilt og færre gennemfører en uddannelse. ”Samlet understreger resultaterne, hvor vigtigt det er, at der bliver taget hånd om børn, der mister en forælder. Nogle børn er ikke i stand til at håndtere tabet selv og det risikerer at påvirke resten af deres liv markant,” siger psykolog og ph.d.-studerende Beverley Lim Høeg fra Kræftens Bekæmpelse.

MERSALG IRRITERER OG GØR OS TYKKE Mange er trætte af butikkernes forsøg på at få os til at købe mere af det usunde. En undersøgelse, som YouGov har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen for Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet Tænk, viser, at 56 procent af de adspurgte er irriterede over butikkernes forsøg på såkaldt mersalg af usunde mad- og drikkevarer. Mersalg handler om at få os til at købe mere, end vi har planlagt. Det kan være i form af tilbud af varer som tillæg til dit køb, for eksempel en muffin til kaffen eller to croissanter i stedet for én. Men det dækker også over såkaldt upsizing, hvor vi går fra eksempelvis en standard kaffe til en større. Vi bliver hver dag fristet til at købe mere, end vi har brug for. Dermed risikerer vi, at overvægten kommer snigende. Køber man en kaffe latte tre gange om ugen, kan det blive til to kilo ekstra på vægten på et år, hvis man bliver lokket til at vælge en stor i stedet for en lille. Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse sætter derfor fokus på mersalg, som skal minde befolkningen om, at den usunde lokkemad ikke blot giver butikkerne flere penge i kassen. Det giver også forbrugerne ekstra kilo på sidebenene.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk januar-februar nr. 1/2019 | 33


NYT OM DIABETES

4 TEGN PÅ AT DU HAR SØVNAPNØ

Er du træt og har svært ved at koncentrere dig i løbet af dagen, selv når du går tidligt i seng? Så har du måske søvnapnø. TEKST: STINE MØRKEBERG

GRAFIK: RIE LYNGGAARD TOPP

Mere end hver tredje med diabetes lider af søvnapnø, som er en sygdom, hvor man holder pauser med at trække vejret ti sekunder eller mere, når man sover. Forskning viser, at mindst 39 procent af danskere med type 2-diabetes lider af søvnapnø, og at problemet også er udbredt blandt mennesker med type 1-diabetes. Det er vigtigt at opdage, fordi kombinationen af diabetes og søvnapnø giver en markant forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme og hjertedød. Men rigtig mange ved ikke, at de lider af søvnapnø. Her er de symptomer, du skal være opmærksom på:

Din kæreste rusker dig vågen midt om natten og spørger, om du er ok? Han eller hun kan nemlig ikke høre dit åndedrag eller se din brystkasse hæve og sænke sig

Du føler dig ikke udhvilet, når du vågner om morgenen

Du har svært ved at koncentrere dig

Du får tit at vide, at du snorker meget

DIABETES OG SØVNAPNØ Man ved ikke, hvorfor mange med diabetes lider af søvnapnø. Der er teorier om, at dårlig søvn kan være med til at udløse type 2-diabetes – sammen med en række andre faktorer. Andre teorier går på, at søvnapnø omvendt er en følgesygdom til diabetes.

Har du et eller flere af symptomerne, så er det værd at tage en snak med din behandler om, hvorvidt du kan have søvnapnø. Får du diagnosen, så kan et særligt apparat med en maske hjælpe med at holde dine luftveje åbne om natten, så din vejrtrækning ikke går i stå. Masken hedder CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) og skaber et konstant overtryk i luftvejene, hvilket gør det nemmere at trække vejret. Kilde: Lise Tarnow, direktør for det kommende Steno Diabetes Center Sjælland. Har en lang forskningskarriere inden for komplikationer til diabetes 34 | SUNDHED+


NYT OM DIABETES GODE RÅD TIL EN BEDRE SØVN Sover du dårligt, og har din behandler udelukket søvnapnø som årsag, så er det værd at prøve disse generelle råd til en bedre søvn:

Undgå koffein før sengetid

Undgå alkohol før sengetid

Sørg for at være Undgå store mængder energi- og fedtrig fysisk aktiv i løbet af dagen kost før sengetid

Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader

Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper

Undgå lys fra skærme (f.eks. computer, tablets og tv) før sengetid. Man kan dæmpe lysintensiteten på en del skærme

Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 90.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Forsætter den nuværende udvikling, vil der ifølge prognoserne være 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030. Se mere på diabetes.dk.

Kilde: Rapporten ’Søvn og sundhed’, Vidensråd for forebyggelse, 2015

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme januar-februar nr. 1/2019 | 35


Lækre og slidstærke strømper som ikke strammer Vores strømper  : Strammer ikke Glider ikke ned Laver ikke mærker

Nemme at få på Passer både damer og herrer Strikket i Östersund, Sverige

Vi har forhandlet Moby Dick strømper i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top. Strømperne strammer ikke, glider ikke ned og har en god pasform.

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og glider ikke ned.

Fodterapeuterne, Skattergade 4, Svendborg

Info om størrelser:

Alle modeller passer både damer og herrer og findes i størrelserne: 36-39, 40-44 og 45-48. Modellerne Bomuld og Merinould findes også i sort i størrelse 49-51.

Bomuld

Tynd, slidstærk og meget elastisk

Merinould

Merinould Frotté

Blød, lun og behagelig

Blød, varm og behagelig

10 par kr. 400,-

10 par kr. 500,-

5 par kr. 400,-

Ankelstrømperne fås i farverne: Hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkeblå og sort

Ankelstrømperne fås i farverne: Råhvid, mørkegrå, mørkeblå og sort

Ankelstrømperne fås i farverne: Råhvid, mørkegrå og sort

Spar kr. 150,-

Spar kr. 225,-

Spar kr. 100,-

Læs mere om vores strømper og alle modellerne på www.SokkeSiden.dk

SPAR 15% YDERLIGERE

en Sundehed15 Brug rabatkod d 15.01.2019 Gælder til og me

Når du handler hos os, får du:

Moby Dick

strømper

Fragt fra 35 kr. Fri fragt ved køb over 599 kr.

Højt serviceniveau Ingen abonnementer, bare gode strømper, når du ønsker det Mulighed for køb i webshop eller på faktura, ved personlig henvendelse

Levering

1-3 hverdage

Ring til os: 3536 5073

60

dage

Returret e-mærket

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)


SUNDT OG GODT HJÆLP TIL HØREHÆMMEDE For personer med nedsat hørelse er det ofte et stort problem at forstå og adskille stemmer i støjfyldte omgivelser. Dette problem kan snart blive fortid takket være en ny banebrydende algoritme, som er designet til at udtrække og adskille stemmer effektivt i ukendte lydmiljøer. Det er Ph.d.-studerende Morten Kolbæk fra Aalborg Universitet, der har udviklet høreapparatet, der kan gøre det nemmere for høreapparatbrugere at deltage aktivt i samtaler i støjfyldte omgivelser.

”Vi har udviklet algoritmer, som kan forstærke lyden fra den talende og reducere støjen væsentligt uden forudgående kendskab til lyttesituationen,” siger Morten Kolbæk og tilføjer: ”Der findes høreapparater på markedet i dag med præprogrammerede indstillinger til forskellige situationer, men i det virkelige liv varierer miljøet så meget, at man har brug for et høreapparat til at aflæse den specifikke situation. Det håber vi, at vi kan hjælpe med snart.” KILDE. AALBORG UNIVERSITET

DET ER GODT AT GÅ Ny forskning viser, at gåture har en positiv effekt for personer med depression og angst. Det fremgår af tidsskriftet Sports Medicine. En gåtur har således en positiv effekt både som forebyggelse og behandling. Samtidig har gåture udendørs større virkning, end hvis man går på et løbebånd indendørs. Undersøgelserne giver dog ikke noget entydigt svar på, hvor ofte og hvor langt man skal gå for at opnå den positive effekt på psyken. KILDE: SPORTS MEDICINE

LÆGER HAR FORDOMME Praktiserende læger i Danmark synes at have fordomme over for personer med svær overvægt. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet baseret på svar fra 240 læger. Lægerne forbinder i højere grad overvægtige med ord, som signalerer dovenskab og manglende motivation. Det nye forskningsprojekt viser dog samtidig, at lægerne ikke diskriminerer i deres behandling. ”Fordommene er ret markante. Lægerne synes generelt mindre godt om personer med overvægt og ser dem i højere grad som dovne sammenlignet med normalvægtige. Men det er også vigtigt at sige, at vi heldigvis ikke kunne se nogen forskelsbehandling eller diskrimination i den måde, som lægerne ville behandle på. Dermed ser det ud til, at deres holdninger altså ikke påvirker deres professionelle stillingtagen,” fastslår lektor Thomas Bøker Lund, den videnskabelige artikels førsteforfatter. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

januar-februar nr. 1/2019 | 37


Find det på apoteket ABBLO MINI KALK 200MG +D3 25ΜG - STYRK OG BEVAR DIN KNOGLESUNDHED MED KALK OG D3 VITAMIN ABBLO MINI er en serie af små tabletter, som er designede således, at de er lette at synke. Disse tabletter indeholder kalk og D3 vitamin. Calcium (kalk) er et grundstof i kroppen, og det er en vigtig byggesten i skelettet og af stor betydning for normal funktion af en række celletyper i kroppen, blandt andet nerveceller og muskelceller. Kalk og D3-vitamin er tæt knyttet sammen, når det gælder knoglernes sundhed. D3-vitamin er nemlig med til at regulerer produktionen af calcium i kroppen. Calcium optages kun godt, hvis man også har D3-vitamin. Tabletten er laktosefri og vegetarisk.

SALUS MAGNESIUM Et naturligt, flydende og velsmagende magnesiumtilskud. Magnesium bidrager bl.a. til en normal muskelfunktion, at mindske træthed og udmattelse, samt nervesystemets normale funktion. 500 ml, 249 ,Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/frontpage.html eller ring tlf.: 7518 1611.

FIT SMERTEPLASTER KNÆ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen. Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

I SAY: VAGINAL INFEKTION TIL BÅDE VAGINOSE OG SVAMP Med i say: Vaginal infektion kan du med en lille vaginaltablet nemt behandle dig selv for både vaginose og svampeinfektion. Vaginale infektioner rammer 1 ud af 3 kvinder og tilbagefaldsraten er høj! De fleste infektioner skyldes dels ubalance i den vaginale mikroflora og dels en forhøjelse af den vaginale pH, hvilket forårsager svampe- eller bakterievækst. i say: Vaginal infektion behandler og forebygger vaginale infektioner forårsaget af både svampe og bakterier. 38 | SUNDHED+

i say: Vaginal infektion indeholder 14 små vaginaltabletter, som dræber bakterier og svampe ved at skabe et miljø, hvor hverken bakterier eller svampe kan overleve. Behandling, 1 tablet om dagen. Forebyggelse, 1 tablet hver 2. dag. Læs mere på www.vaginalinfektion.dk. i say: Vaginal infektion kan købes uden recept på apoteket til en vejl. udsalgspris på kr. 109,00.


FLORADIX® KRÄUTERBLUT® - 250 ML. - FLYDENDE JERNTILSKUD MED VITAMINER Føler du dig træt* og mangler energi i hverdagen, kan forklaringen være, at din krop mangler jern. Jern bidrager bl.a. til: at mindske træthed og udmattelse, en normal kognitiv funktion, til et normalt energistofskifte, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, ​normal ilttransport i kroppen og immunsystemets normale funktion. Herudover spiller Jern en vigtig rolle i celledelingsprocessen. Vitamin B6 og B12 bidrager til SYLLIFLOR - GIV MAVEN EN GOD START. Lovede du dig selv at spise sundere i det nye år? Eller arbejder du på at smide et par kilo? Så skulle du måske kigge på, om du får fibre nok gennem kosten. Fibre gavner fordøjelsen, kan hjælpe med at kontrollere kolesterol i blodet, har en beskyttende effekt mod en række livsstilsygdomme og bidrager til en

normal dannelse af røde blodlegemer. Vitamin-C øger optagelsen af jern (også fra kosten). *Hvis unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper, kan der være god grund til at søge læge for at finde årsagen. Kräuterblut® Floradix® findes også i tabletform med indehold af folsyre. Læs mere på: http://www.mezina.dk/shop/frontpage.html Mezina A/S, tlf.: 7518 1611

balanceret tarmflora. Derudover kan en fiberrig kost hjælpe til at opretholde en sund vægt og modvirke overvægt. Du får især fibre fra fuldkorn og grove grøntsager. Har du brug for et ekstra tilskud, er loppefrøskaller en højkoncentret kilde til kostfibre. Bare to teskefulde om dagen er nok til at mærke en effekt. Prøv SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller. Drys det på

D-VITAMIN, 30 MCG​ Vitamin D3. ​Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor og til et normalt calciumindhold i blodet. Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder. Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion. Få mere information på naturenergi.dk eller tlf.: 4816 1213.

morgenmaden, rør det i en drik, eller snup en skefuld og skyl ned med vand. SylliFlor smager godt og klistrer ikke i munden. SylliFlor fås Naturel og med Vanilje, Kakao, Malt og Æble og kanel. 135 kr for 250 g. Spørg efter vareprøver på apoteket eller bestil dem på www.biodanepharma.com.

SPEKTRO - DEN ORIGINALE Multi-Vita-Min​med alle vigtige vitaminer og mineraler i 1 kapsel, unik kombination med urter & mikronæringsstoffer og kapselform for hurtig og optimal optagelse. Få mere information på naturenergi. dk eller tlf.: 4816 1213.

VÆK I MORGEN Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg. Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum)

fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00. januar-februar nr. 1/2019 | 39


SPÆDBØRN KAN HAVE LEDSMERTER

HOS KIROPRAKTOREN

Mange spædbørn lider af kolik. Spædbørns skrigeture kan skyldes muskel-led-smerter. TEKST: CHRISTIAN ANKERSTJERNE, KIROPRAKTOR FORENINGEN

Ordet kolik bruges til at beskrive en tilstand, hvor ellers sunde og raske babyer har voldsomme og vedvarende skrigeture, tilsyneladende uden grund. Det viser sig nu, at skrigeturene kan skyldes muskel-led-smerter. Det har ellers i mange år været en udbredt forståelse, at kolikbørn græder, fordi de har problemer i deres tarmsystem eller ondt i maven. Nyere forskning tyder imidlertid på, at gråden kan have mange forskellige årsager lige fra overfølsomhed overfor mælkeprotein til smerter fra spædbarnets bevægeapparat, altså smerter fra led og muskler. Typiske symptomer på led- og muskelproblemer hos spædbarnet kan for eksempel være:

• Utrøstelige skrigeture/koliksymptomer • Forstyrret søvn • Skæv stilling af hovedet/drejer altid hovedet til samme side • Suttebesvær/problemer med amning • Træg mave • Skævt/fladt baghoved Mange spædbørn er født med et skævt kranie. Det er fuldstændig normalt, da kraniet er bygget op af adskillige separate kranieknogler, som er designet til at modstå tryk og bevæge sig under fødselsprocessen. Men hvis kraniet ikke retter sig i løbet af de første tre uger, eller der begynder at danne sig et fladt eller skævt baghoved på spædbarnet, er det vigtigt at få det undersøgt. Det kan foregå hos sundhedsplejersken, en fysioterapeut, der behandler børn, en kiropraktor, der behandler

børn, egen læge eller en ergoterapeut. Da spædbarnets kranie vokser hurtigt, er det vigtigt med en tidlig indsats, for at undgå en eventuel tiltagende fladhed på barnets baghoved. Hertil kommer hvad du selv kan gøre ved spædbarnets skæve eller flade baghoved. Hvis barnet har en begyndende skævhed eller fladhed, kan du følge rådene herunder. Vær ihærdig, men også forsigtig. Det tager tid og træning. Læg barnet på maven så ofte det kan lade sig gøre. Det aflaster trykket på baghovedet og styrker nakkemuskulaturen, så barnet bedre selv kan dreje hovedet. Et barn på 4 uger skal helst ligge på maven 20 minutter, sammenlagt, i døgnet. Prioritér stimulering væk fra favoritsiden ved puslebordet, i barnevognen, sengen og andre steder, hvor barnet opholder sig over længere tid. Barnet vil ofte dreje hovedet mod den person, det sover ved siden af. Sørg derfor for at barnet ligger, så det vil dreje hovedet væk fra favoritsiden for at se personen. Det er desuden en god ide at spørge sundhedsplejersken, så man får hjælp til en ekstra indsats, eventuelt med hjælp fra kommunens ergo- eller fysioterapi eller hos en kiropraktor.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk 40 | SUNDHED+


SUNDT OG GODT

SELVMORD OG KARAKTERER Unge med dårlige karakterer i folkeskolens afgangsklasse har øget risiko for at begå selvmord. Det viser en svensk undersøgelse, som omfatter 26.000 personer op til 30-års-alderen. Risikoen for at begå selvmord var næsten fem gange forøget

hos dem, der havde de dårligste afgangskarakterer, sammenlignet med den gruppe, der klarede sig bedst. Eftersom den enkelte elevs boglige evner ikke kunne forklare sammenhængen mellem karakterer og selvmordsforsøg, mener forskerne, at det kan

være skoleindsatser, der styrker elevernes generelle følelsesmæssige og sociale kompetencer. KILDE: ACTA PSYCHIATRICA SCANDINAVIA

BØRNENE KLARER SIG Der har tidligere været antagelser om, at børn der vokser op hos forældre ramt af depression, har en højere risiko for selv at udvikle psykiske problemer. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. En britisk undersøgelse har i fire år fulgt 331 familier, hvor én af forældrene havde en depressionsdiagnose. Af undersøgelsen fremgår det, at de faktorer, som har betydning for, om barnet eller den unge forbliver psykisk sund drejer sig om støtte fra den forælder, der ikke er ramt af depression, at barnet eller den unge har et godt forhold til sine kammerater og har tiltro til egne evner. Desuden er fysisk aktivitet i høj grad med til at beskytte mod udvikling af psykiske problemer. KILDE: PSYKIATRIFONDEN/MENTAL HEALTH RESILIENCE

LÆGEMIDDEL KAN GIVE ADHD ”Risikoen for at et barn får konstateret ADHD er højere, hvis barnet har været udsat for epilepsi-medicin valproat under graviditeten, end hvis barnet ikke har været udsat for lægemidlet,” siger overlæge Jakob Christensen, der står bag en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. Flere end 913.000 børn i Danmark indgik i studiet. Forskerne brugte oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret. I alt blev der identificeret 580 børn, som kunne have været udsat for valproat under graviditeten. Af dem havde 8,4 procent (49 børn) ADHD. Det var næsten tre gange så mange som normalt. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

januar-februar nr. 1/2019 | 41




Har du også ledog muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin! • Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Ingen bivirkninger. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer. FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning. Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Knæ

Albue

Skulder

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Nakke

Lænd

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

44 | SUNDHED+

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed


HOS TANDLÆGEN

DIN SPELTKIKS ER EN SUKKERBOMBE Mellemmåltider, der ser sunde ud ved første øjekast, indeholder ofte store mængder sukker. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Når blodsukkeret er i bund, kan det være fristende at sætte tænderne i en müslibar, ligesom mange forældre giver deres børn tørret frugt eller øko-kiks med i madkassen. Men produkter, der markedsføres som sunde, kan indeholde en stor portion sukker og kan give caries (huller i tænderne). Tandlægeforeningen har undersøgt sukkerindholdet i en række populære produkter, som anses for sunde mellemmåltider og alternativer til slik, is og sodavand. Undersøgelsen viste for eksempel, at en flaske økologisk drikkeklar hyldeblomst indeholder 16 sukkerknalder, og at der er 13,5 sukkerknalder i en pose økologiske mini-speltkiks. Da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra for eksempel frugt og mel, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere. SUKKER SKADER TÆNDERNE Tidligere undersøgelser viser, at seks ud af ti børn og en ud af fire voksne får for meget sukker. For meget sukker øger blandt andet

GODE RÅD Begræns indtaget af mellemmåltider, der indeholder sukker  Spis hellere frugt og grønt Børst tænder grundigt med fluortandpasta morgen og aften i to minutter hver gang Brug eventuelt supplerende hjælpemidler, for eksempel tandtråd, tandstikkere eller soft picks, til at holde rent mellem tænderne  Gå regelmæssigt til tandlæge - spørg din tandlæge, hvor ofte du bør gå til tandlæge risikoen for overvægt, fejlernæring og caries. Bakterierne på tænderne lever af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave huller i tænderne. Men det er ikke kun mængden af sukker, der har betydning. Jo oftere man spiser sukker, jo større er risikoen for huller i tænderne, for jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne. De sukkerholdige ting, som mange børn og unge spiser mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne - specielt produkter som tørret frugt og müslibarer, der klistrer fast til tænderne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”. januar-februar nr. 1/2019 | 45


MÅNEDENS GRØNNE

PORRE

Porrer er en af vores mest oversete og sundeste grøntsager. Den kan fås frisk fra midt på sommeren og frem til foråret. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

HISTORIE

PORREN ER ET LØG

Porren har været anvendt af landene omkring Middelhavet i årtusinder og blev udbredt til resten af Europa af romerne. Den har været en del af det danske køkken fra før vikingetiden og er et eksempel på, at Danmark har haft samhandel med Sydeuropa langt tilbage i tiden.

Porren er er en grøntsag. Den er i familie med løgplanter, hvilket man både kan se og smage. Porren danner dog ikke noget typisk løg, men lange, saftige og næringsrige bladskeder. Den er noget mildere i smagen end løg, hvilket skyldes, at den som regel spises frisk.

UDSEENDE

SUNDHED

Porrens nederste del er hvid, fordi jorden bliver lagt op omkring planten under vækst. Den hvide del er mest mild i smagen, den grønne er mest rig på vitaminer og mineraler.

Energiindholdet i 100 gram porre er 38 kcal (kilokalorier). Energien er fordelt på 1,9 g protein, 0,4 g fedt og 7,7 g kulhydrat. Af de 7,7 g kulhydrat er 2,2 g kostfibre. Porren er rig på vitaminer, mineraler og kostfibre.

DYRKNING Porren dyrkes mest i tempereret klima, hvor porren trives bedst. Den kan fås frisk fra midt på sommeren og hele vinteren. ANVENDELSE Porre kan bidrage til supper, tærter og wok-retter. Den kan tilberedes kogt, bagt eller stegt. Den gør sig godt både sammen med og uden kød. Faktisk næsten i alt, hvad man har lyst til. UDVÆLG DE BEDSTE Det er de små og tynde porrer, der er sprødest og mest smagfulde. Ved tilberedning skal de visne dele og roden skæres fra og resten af porren skylles. HOLDBARHED Sommerporrer skal høstes og spises med det samme, mens vinterporrer godt kan stå på marken hele vinteren. Porrer kan holde sig i næsten to uger ved køleskabstemperatur.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk. 46 | SUNDHED+


OPSKRIFTER

PANERET PORRE Ingredienser 2 stk. porre 100 ml olie 100 g mel 1 æg 50 ml mælk 2 spsk revet fed/cremet ost. Feta gør sig godt 1 tsk olie salt og peber 1. Rene porrer skæres i store bidder og koges i 10 minutter med en knivspids salt. Herefter drænes de godt. 2. Mel, æg og mælk blandes sammen til dej. Tilføj olie, ost og peber. 3. Porrerne paneres og steges. De lægges på servietter for at komme af med olien og serveres enten for sig selv eller som pynt.

RULLE MED KÅL OG PORRE Ingredienser Til dejen

Til fyld

sød paprika pulver

450 g mel

½ hvidkål

Til dekoration

2 æg

1 porre

en knivspids salt

200 g smør

200 g skinke

½ tsk natron

1 grøn chili

1 tsk spidskommen

1 tsk eddike

olie

salt

salt og peber

1 æggeblomme

1. Smør og æg blandes i en skål. Tilsæt mel blandet med salt og bagepulver. Tilsæt også lidt eddike. Ælt en dej og dæk den med et håndklæde. Stil det væk i 30 minutter. 2. Kål rengøres og rives på et rivejern. Steges en smule sammen med udskårne ringe af porre i lidt olie. Tilsæt salt og peber samt pulver af sød paprika. Lad det køle af. 3. Skinke steges i 2 minutter sammen med grøn chili, der er skåret i små stykker. Bland derefter stegt kål og stegt skinke. 4. Stræk dejen ud som en tynd firkant. Blandingen af kål og skinke lægges oven på firkanten og den rulles stramt sammen. 5. Rullen kommes i en kageform og smøres med æggeblomme. Salt og spidskommen drysses på. Stik rundt i den med en gaffel og bag den i ovnen i cirka 40 minutter. januar-februar nr. 1/2019 | 47


OPSKRIFTER

PANDEKAGER MED PORRE OG OST Ingredienser 25 g smør 1 spsk olie 200 g hakket porre pulver af muskatnød 1 spsk hakket purløg 85 g gedeost eller anden fed/cremet ost lidt salt og peber 1. Smør smeltes i en gryde og porrer steges forsigtigt. Salt, peber og muskatnød tilføjes. Blandingen kommes i en gryde med låg på. Lad dette stå i ’sauna’ i 5-7 minutter. Tilføj hakket purløg, salt og peber. 2. Blandingen og ost spredes på hver pandekage og de rulles i hånden. Pandekagerne kommes i en bakke og bages i ovnen i 5 minutter, eller indtil de er varme og osten begynder at smelte. God appetit!

MAJSBRØD FYLDT MED PORRE Ingredienser Til polenta/majsbrød 150 g majsmel 100 ml mælk lidt salt og peber Til fyld 2 stk porre 150 g usaltet ost 6-8 fileter af ansjoser 50 g smør Til bagning Lidt olie 50 g smør

1. Den hvide del af porren skæres i små stykker og steges i smør. 2. Mælk koges med salt. Når det koger, drysses mel og der piskes samtidig. Gryden fjernes fra blusset og der tilsættes peber. Rør igen og lad det stå. 3. Ost rives eller skæres i terninger. Fileterne af ansjoser skæres mindre og blandes med stegte porrer. 4. I et smurt fad med lidt olie sættes først et lag af polenta/majsbrød. Så lægges fyld og herefter polenta igen. Til sidst smøres med 50 g smør og bages i 10 minutter.

CREMET SUPPE MED PORRE Ingredienser 2 stk porre 1 løg 4-5 kartofler 20 g smør en halv liter vand 200 ml mælk lidt dild muskatnød salt og peber 48 | SUNDHED+

1. Smørret smeltes i en gryde og der tilsættes porrer og løg skåret i ringe eller små stykker. Rør rundt og lad det stå i ti minutter. 2. Skræl kartofler og skær dem i tynde skiver. Put dem i gryden. 3. Tilsæt salt, peber, muskatnød, mælk og vand og lad det koge i 30 minutter. 4. Bland ingredienserne og stil suppen på bordet - drys med dild.


OPSKRIFTER

INSPIRATION MED KETO KETO er en voksende kosttrend både internationalt og herhjemme. I sin forenklede udgave handler KETO om at skære ned på kulhydraterne. Ikke blot sportsfolk og kendte sværger hertil. Stadig flere almindelige mennesker forsøger sig også med KETO. Du får her fem retter, der kan bruges som lidt inspiration, hvis du har lyst til at afprøve KETO. Men som med alt andet handler det om balance. Selvom KETO har fornuftige budskaber, er det aldrig en god ide at overdrive. TEKST: JANE FAERBER

RØGET LAKS MED ÆG OG SPINAT Stegt spinat er en favorit i KETO-køkkenet. Her får du et skud grønt fra morgenstunden. Mad til en person: 1 stort æg

100 g røget laks

100 g friske spinatblade

salt og friskkværnet peber

1⁄2 tsk stødt spidskommen

1 tsk sesamfrø til drys

Kog ægget blødkogt i en kasserolle. Opvarm smør på en varm pande og steg spinatbladene, til de falder sammen. Drys til sidst med spidskommen, salt og peber. Anret den stegte spinat på en tallerken. Fordel skiver af røget laks ved siden af spinat og top med det blødkogte æg. Skær et hul i ægget, så æggeblommen glider ud over retten. Rist sesamfrøene på en varm, tør pande. Lad dem køle af og drys dem over anretningen inden servering.

KETO er det samme som ‘striks LCHF’, hvor du indtager relativt få kulhydrater. Målet er fortsat at indtage tilstrækkeligt protein til at bevare muskelmassen og sundt fedt, der sikrer, at man føler sig mæt og godt tilpas. Det kan derfor være en sund måde at gå ned i vægt. En KETO-inspireret kost kan baseres på enkle og naturlige råvarer. Godt nok skærer man ned på kulhydraterne, men det giver ekstra plads til grøntsager, nødder og frø samt kød, fisk og fjerkræ. Fra bogen ’KETO - Optimer din fedtforbrænding og gå ned i vægt’ januar-februar nr. 1/2019 | 49


OPSKRIFTER

BREAKFAST BOWL Anret din morgenmad fint i en skål. Det giver en rar start på dagen og er en nem måde at gøre hverdagen lidt mere farverig. Mad til en person: 2 æg 10 g piskefløde 30 g spinat 50 g avokado 70 g cherrytomat 4 skiver parmaskinke Pisk æg sammen med fløde i en skål. Opvarm smørret på panden, kom æggeblanding på panden og steg æggene til røræg. Krydr med salt og peber. Anret spinaten i bunden af en skål. Skær avokado i skiver og halver tomaterne. Fordel røræg, avokado, tomater og parmaskinke ovenpå spinaten og server.

LAKS MED AVOKADO OG DILD Denne laksetatar smager så godt, at du både kan bruge den til hverdag og som en lækker forret til gæster. Mad til en person:

Dilddressing:

130 g fersk laks, der har været frosset i mindst 24 timer

30 g cremefraiche 38 %

50 g avokado 20 g rødløg 50 g bladselleri

1 spsk friskhakket dild 1 spsk lime- eller citronsaft 1⁄2 tsk sennep salt og friskkværnet peber evt. grøn salat

Skær den halvfrosne laks i små tern, kom dem i en skål og lad dem tø helt op i køleskabet. Halver avokadoen og skær kødet fra den ene halvdel i små tern. Hak løget fint. Skræl bladsellerien med en tyndskræller for at fjerne det yderste trevlede lag. Skær stænglerne i små tern. Bland løg, avokado og bladselleri i en skål. Vend lakseternene i. Bland en dressing af cremefraiche, hakket dild (gem lidt til drys), limesaft, sennep, salt og peber og smag den til, inden du rører den ud i blandingen med laks. Server den, som den er, eller læg eventuelt lidt grøn salat under. Drys til sidst lidt dild på toppen. 50 | SUNDHED+


OPSKRIFTER

KYLLINGESALAT MED AVOKADO OG BRIE En rest kylling trylles her om til velsmagende og mættende morgenmad. Mad til en person: 120 g kyllingebryst 30 g brieost 50 g avokado 20 g mayonnaise 1 tsk sennep 50 g grøn salat salt og friskkværnet peber

Skær kyllingebrystet og brieosten i mundrette bidder. Halver avokadoen og skær kødet fra den ene halvdel i tern. Gem den anden halvdel. Vend kylling, brie og avokado sammen i en skål. Rør en dressing af mayonnaise og sennep og vend den sammen med indholdet i skålen. Krydr til sidst med salt og peber. Server på en bund af grøn salat.

KØDBOLLER MED MOZZARELLA Kødboller er i sig selv en fornøjelse. Men denne ret løfter sig en ekstra tand med mozzarella indeni de saftige boller. Mad til 4 personer: 400 g hakket oksekød 8-12 %

200 g frisk mozzarella

2 små fed hvidløg

salt og friskkværnet peber

1 mellemstort æg

salt og friskkværnet peber

2 tsk tørret oregano

50 g parmesan til drys

1 tsk tørret oregano

Tomatsovs:

2 tsk tørret basilikum

Tilbehør:

1 tsk tørret basilikum

1 lille løg

400 g hakkede tomater

2 store squash (600 g)

Kom kødet i en skål og rør det godt sammen med æg, oregano og basilikum. Krydr med salt og peber. Form små kødboller af farsen og kom et lille stykke mozzarella ind i hver. Gem resten af mozzarellaen. Opvarm smør på en varm pande og brun kødbollerne, til de får lidt stegeskorpe. Undlad at stege dem helt færdige. Tag kødbollerne af panden og læg dem til side. Behold fedtstoffet på panden. Hak løg og hvidløg og svits dem sammen med oregano og basilikum på panden i resten af fedtstoffet fra kødbollerne. Kom derefter de hakkede tomater på og lad det koge op. Smag tomatsaucen til med ekstra krydderier, salt og peber. Fordel nu kødbollerne i et smurt ovnfast fad og hæld tomatsaucen over. Fordel til sidst resten af mozzarellaen og reven parmesan udover. Opvarm ovnen til 200 grader, kom fadet i ovnen i cirka 15 minutter, eller til osten er gylden. Skær squashene i tynde skiver med enten en gulerodsskræller eller et mandolinjern og server dem som tilbehør.

Opskrifterne stammer fra Jane Faerbers nye bog om KETO, der udkom ved årsskiftet. Bogen sigter efter at sammenfatte alt, der er behov for at vide for at få succes med KETO til vægttab. Udover en stribe opskrifter giver bogen et indblik i KETO og principperne bag. Jane Faerber er kostrådgiver og skriver på hjemmesiden, madbanditten.dk. Løser du krydsordene bagerst i magasinet, har du chance for at vinde bogen. januar-februar nr. 1/2019 | 51


OVERVÆGT

OVERVÆGTIGE BØRN TABER SIG Med kostomlægning, motion og søvn er det lykkedes 3 ud af 4 børn at tabe sig, på trods af at de alle lider af en genetisk øget risiko for overvægt. Det er forskere ved Holbæk Sygehus og Københavns Universitet, der står bag. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Vægten taler sit tydelige sprog. Over 500 af de 754 overvægtige børn har tabt sig ved at skifte stillesiddende adfærd og søde sager ud med en aktiv livsstil og sunde fødevarer. ”Det overrasker næsten mig selv, at det har hjulpet så mange,” konstaterer overlæge Jens-Christian Holm, der er forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet

og leder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børneafdelingen på Holbæk Sygehus. I studiet har de overvægtige børn med en øget genetisk risiko for overvægt faktisk tabt sig ligeså meget som andre børn efter at have gennemgået en række livsstilsændringer. Over et forløb på mellem et halvt år og 24 måneder skulle alle børnene ændre kostvaner. Forskerne havde som mål at finde frem til, hvordan 15 kendte genvarianter, der i tidligere studier er blevet forbundet med en øget risiko for overvægt hos børn, påvirker deres evne til at tabe sig.

Jens-Christian Holm er lektor ved Københavns Universitet og leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Hospital.

Torben Hansen er professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. 52 | SUNDHED+

Ud fra deres genetiske profil udregnede forskerne en såkaldt genetisk risiko for overvægt baseret på de 15 genvarianter. Alle børnene havde én eller flere af varianterne. ET KLART SIGNAL “Store dele af befolkningen tror, at når man har nogle genetiske problemstillinger, så er løbet kørt. Det er derfor virkelig vigtigt, at vi sender et klart signal om, at selvom man har en genetisk følsomhed for overvægt, så kan behandling hjælpe folk. Vi har fundet ud af, at det er lige meget, om børnene og de unge har en øget genetisk risiko-score. De kan behandles lige godt,” udtaler overlæge Jens-Christian Holm. Behandlingen virkede på cirka 75 procent af børnene, der opnåede et signifikant vægttab, som i gennemsnit lå mellem 0,2 til 0,3 BMI (Body Mass Index).

”Det er svært at sige, hvad der er skyld i, at behandlingen ikke var tilstrækkelig effektiv hos de sidste 25 procent. Det er ligesom med mange andre sygdomme, hvor der altid er en del tilbage, som behandlingen ikke har effekt på,” siger Jens-Christian Holm og han mener, at vi skal væk fra opfattelsen om, at det handler om motivation. “Overvægt er en sygdom, der skal behandles, og ser man sådan på det, så er det os behandlere, der har ansvaret,” mener han. Indtil videre har forskerne ikke fundet nogen biologiske markører for en dårlig reaktion på livsstilsændringer med undtagelse af det sjældne gen MC4R, der er associeret med et dårligt udfald i forhold til vægttab efter livsstilsændringer. “MC4R er en sjælden genetisk mutation, og derfor står spørgsmålet stadig, hvorfor omkring 75 procent i en gruppe af børn, som modtager præcis den samme behandling, reagerer mere positivt på behandlingen sammenlignet med de resterende 25 procent, som ikke reagerer på livsstilsbehandling,” siger Torben Hansen, der er professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, KU. Han tilføjer: ”Hvis vi kan identificere flere almindelige genetiske markører, vil det hjælpe os med at forstå de biologiske veje, som påvirker fedme og en persons reaktion på livsstilsændringer - og dermed på sigt at kunne udvikle endnu bedre behandlinger.”


OVERVÆGT SKYLDES DÅRLIGE VANER

OVERVÆGT

Vidensråd for Forebyggelse opfordrer til sunde madordninger, nem adgang til sunde fødevarer og regulering af priserne. Konferencen om overvægt blandt børn og unge i februar er et tilløbsstykke. TEKST: NILS SJØBERG

”De rigtige mad- og måltidsvaner kan forebygge overvægt, ligesom de forkerte kan have alvorlige følger som for eksempel type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og huller i tænderne.” Sådan siger Ulla Toft og Morten Grønbæk i forbindelse med Vidensråd for Forebyggelses konference om overvægt blandt børn og unge den 7. februar.

Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, professor Syddansk Universitet.

Under titlen ’Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?’ bliver der sat fokus på sunde vaner. ”Sunde mad- og måltidsvaner er afgørende for at få og bevare et godt helbred hele livet igennem”, slår Ulla Toft, der er chef for Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, og Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Vidensråd for Forebyggelse, fast. De to eksperter stod også bag Vidensråd for Forebyggelses rapport ’Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge’ fra foråret 2018. I rapporten giver de, sammen med den øvrige ekspertgruppe, blandt andet et overblik over nogle af de indsatser, de mener, der skal til for at fremme sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. Samtidig dokumenterer de Nationale Sundhedsprofiler, at der for første gang nogensinde er flere overvægtige end normalvægtige borgere i Danmark. ”Udviklingen i overvægt er dybt bekymrende. Det kalder på en seriøs indsats for at fremme sunde mad- og måltidsvaner i befolkningen”, påpeger Ulla Toft, der har en kandidat i Human Ernæring og en ph.d. i Folkesundhed fra Københavns Universitet.

Ulla Toft, chef for Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse. Kandidat i Human Ernæring og ph.d. i Folkesundhed fra Københavns Universitet.

”Det er selvfølgelig i første række forældrene, vi skal have fat i, eftersom de er ansvarlige for børnenes madvaner. Men forældrenes valg afhænger af så mange andre parametre, end hvad de er oplyst og informeret om,” siger Ulla Toft, og bakkes op i synspunktet af Morten Grønbæk.

Vidensråd for Forebyggelse vil derfor også sætte fokus på, hvordan vores mad- og måltidsvaner hænger sammen med de vilkår, vi lever under. ”For nogle er det simpelthen vigtigere at tjene til livets opretholdelse og generelt at få en udfordrende hverdag til at hænge sammen end at kaste kræfter efter at løbe spidsrod efter sund mad,” mener Ulla Toft og Morten Grønbæk. De påpeger, at rammer og strukturer i nogle tilfælde kan have større betydning og gøre mere gavn for det sunde valg end oplysning og vejledning. ”Vi kan se, at vi følger de spisevaner, vi grundlægger i barndommen, på samme måde som en overvægt tilegnet i barndommen får betydning resten af livet. Derfor er tiltag, der grundlægges i de helt små borgeres mad- og måltidsvaner blandt de mest virksomme i det lange løb,” siger Ulla Toft og Morten Grønbæk, der anbefaler sunde madordninger, nem adgang til sunde fødevarer og regulering af priserne. ”En god løsning kunne være at få producenterne med på vognen, lidt i stil med Fuldkornspartnerskabet, som i løbet af et årti har formået at fordoble danskernes indtag af fuldkorn. Det er lykkedes, fordi parterne har gjort det sunde valg til det nemme valg. Kunne man for eksempel få et samarbejde med producenterne, som kunne begrænse sukker og portionsstørrelserne, så kan vi håbe på at se en opbremsning i den stigende overvægt hos både børn og voksne og måske et fald i de sygdomme og lidelser, der følger i overvægtens kølvand livet igennem,” konstaterer Ulla Toft og Morten Grønbæk.


OVERVÆGT

OVERVÆGT SIDDER I HJERNEN Jeg har ligesom mange andre kæmpet med overvægt hele livet. Endelig fandt jeg svaret. Det handler om at omprogrammere sine tanker ved hjælp af konkrete øvelser. Så nu har jeg tabt mig, helt uden at være på kur. TEKST: LOTTE DALGAARD

Da jeg en dag stod i køkkenet og indtog endnu en mad, slog en tanke ned i mig: Jeg er alkoholiker, men jeg drikker ikke, jeg spiser i stedet. Lige nu er jeg ‘på druk’. Jeg ved godt, det er dumt, hvad jeg har gang i, men jeg kan jo ikke stoppe. Det var egentlig ikke så meget, fordi det var usundt, hvad jeg var i gang med at spise. Det var mere, fordi det var fjerde gang den dag, at jeg lige skulle have en lille mad. Klokken var kun 13.00. Det var den oplevelse, der fik mig til at tage beslutningen om, at jeg måtte gøre noget ved overspisningsmonsteret. Jeg var nødt til at holde op med at småspise hele tiden. For jeg øgede min vægt år efter år. Men jeg skulle ikke på en slankekur. På trods af alle de kure, jeg havde været på, vejede jeg nemlig stadig alt for meget. Dertil kom, at jeg hader at være på kur. Jeg bliver irriteret og får lyst til alt det, jeg ikke må spise. Samtidig har jeg ikke den mindste smule lyst til at spise alt det, jeg skal, som for eksempel 600 gram grøntsager om dagen. Jeg bliver kort sagt som et lille, trodsigt barn. Jeg skal nok selv bestemme! Også selvom min stædighed kun går ud over mig selv. Det er nogle kringlede psykologiske mekanismer, der går i gang. Jeg var også efterhånden nået frem til, at det var mine vaner og tanker, problemet udsprang fra. Tidligere har jeg været til psykolog, i terapi, gået i grupper med ligesindede og det har ikke hjulpet. Så jeg følte mig efterhånden ret modløs. Ville jeg nogensinde få styr på min overspisning? Ville jeg nogensinde blive slank igen? 54 | SUNDHED+

AFTALE MED MIG SELV En dag stødte jeg på psykolog Ditte Munch-Andersen, der tilbød et forløb. Det handlede om at få krammet på sin sukkertrang. Jeg tænkte, at det ikke primært var sukkertrang, der var mit problem, men omvendt vidste jeg godt, at for eksempel lyst brød kan have den samme indvirkning på kroppen og humøret som kage og slik. Så jeg besluttede mig for at give forløbet en chance. Ditte Munch-Andersen tilbyder forskellige modeller. Men jeg valgte et seks ugers onlineforløb, hvor hun hver uge sender videoer og skriftligt materiale med forklaringer. Så får man indblik i de mekanismer, der er forbundet med at overspise og øvelser til at arbejde med overspisning på et psykologisk plan. Selvom materialet og øvelserne er for alle, så er måden man arbejder med dem på ganske individuel. Vores udgangspunkt er forskelligt, måden vi overspiser på, hvilke situationer, der er farlige for os, hvilke fødevarer vi overspiser. De oplevelser og erkendelser, vi opnår undervejs i forløbet, er ligeledes forskellige fra person til person. I mit eget tilfælde fandt jeg ud af, at jeg er det, Ditte Munch-Andersen kalder en ‘græsser’. Jeg småspiser, fra jeg står op, til jeg går i seng, ligesom heste og køer. Ikke store mængder hver gang, men sammenlagt bliver det til en alt for stor mængde. Så jeg skulle først og fremmest arbejde med at holde mig til fire daglige måltider. Det var aftale nummer et, jeg lavede med mig selv. Den overholdt jeg, mens jeg observerede, hvad der skete

i min krop og i mit hoved, når jeg ikke handlede på min trang til mad og bare fyldte på, som jeg plejede. Jeg konstaterede, at jeg blev irritabel og havde svært ved at koncentrere mig. Men jeg holdt fast, fordi jeg havde lavet en aftale med mig selv og havde listet en række fordele op. En liste, jeg tog frem og kiggede på, når trangen var værst.


OVERVÆGT MANGE SIDEGEVINSTER I forløbet lærte jeg blandt andet, at det ikke handler om at tænke i det tal, der står på badevægten, når man vil tabe sig på sigt. I stedet er det vigtigt at fokusere på sundhed og på de andre gevinster, der er ved ikke at overspise. Er det sundt at spise en masse sukker? Er det sundt at spise madder til alle måltider og ikke få ret mange grøntsager? Vi ved alle sammen godt, hvad svarene er. På min positivliste ved at overvinde afhængigheden af mad skrev jeg blandt andet: Mere overskud i hverdagen, frigørelse af tanker og forebyggelse af sygdomme. Listen hjalp mig gennem forløbet til at fokusere på mange andre gevinster ved at holde fast. Min anden aftale med mig selv gik ud på at sørge for at få grove grøntsager til hvert måltid, hvilket jeg stadig kæmper med. Jeg synes ganske enkelt ikke, grøntsager er særligt interessante. Men jeg ved, de er gode for mig, og egenomsorg, som er et andet værktøj i forløbet, er lig med at gøre ting for sig selv, som er gode og hensigtsmæssige. Andre har måske brug for at sove mere, komme mere ud i frisk luft, spise mindre af nogle dårlige fødevarer eller springe popcornene over, når man går i biografen. Målet er det samme, nemlig at få styr på sine overbevisninger omkring mad og vægt og ændre dem gennem opmærksomhed og øvelser. Men vejen dertil er personlig. Derfor anbefaler Ditte Munch-Andersen, at man følger et individuelt forløb hos hende eller en anden psykolog eller terapeut, som har specialiseret

sig i at arbejde med mekanismerne bag overspisning. EN OND CIRKEL Ditte Munch-Andersen har selv haft udfordringer med overspisning. ”Op gennem mine tyvere overspiste jeg med jævne mellemrum og endte i en ond cirkel med ekstrem overspisning, afløst af meget restriktiv spisning. Det er i sig selv super stressende. I mit arbejde med overspisning er det gået op for mig, at der ikke er stor forskel på en normalvægtig kvinde, der overspiser og en overvægtig kvinde, der overspiser. Tankemønstrene omkring maden er stort set de samme. Graden af stress over ikke at kunne stoppe med at spise, når man har lyst, er den samme.” Da Ditte Munch-Andersen blev mor for første gang for 12 år siden, var det så overvældende og tidskrævende, at hun helt glemte at tænke på mad. Hvor hun før vågnede om morgenen og tænkte: Hvad skal jeg spise til morgenmad? Hvad skal vi spise i aften? Hvad mon min veninde serverer i eftermiddag? Var der nu pludselig ikke tid til de overvejelser. Det var en kæmpe lettelse for hende. ”Jeg arbejdede allerede som psykolog dengang, da jeg begyndte at arbejde med min egen overspisning. Jeg læste masser af teori om emnet og fandt veldokumenteret forskning på området. I 2007 gik jeg så i gang med at arbejde professionelt med kvinder og vægttab.” ALT ELLER INTET Der findes mange typer overspisere. Nogle ‘græsser’, mens andre spiser meget sukker. Nogle spiser sig en overvægt til, andre skiftevis overspiser og sulter sig. I lighed med alt andet misbrug er det allersværeste at holde fast og undgå tilbagefald i de gamle mønstre, efter man har arbejdet med at ændre dem og i første omgang er lykkedes. “Det er svært at skabe nye vaner. Den største hurtle for at lykkes er vores

alt-eller-intet-tænkning om, at det skal være perfekt, ellers giver vi op. De fleste af os kan godt holde entusiasmen et stykke tid, men så falder den. Så gælder det om at holde fast i den, selvom vi ikke føler os topmotiverede. For det er bedre at lykkes 60 procent i en periode end at give helt slip,” fortæller Ditte Munch-Andersen og uddyber: “Ind imellem er livet bare bøvlet, vi har syge børn, der er stress på arbejdet eller vi har sovet dårligt. Livet er en lang afbrydelse af det gode flow. Men det er muligt både at synes, det er svært i dag og samtidig holde fast i så meget, man orker. Det er okay ind imellem at spise McDonald’s til aftensmad. Det er også okay at give slip en dag og komme op på hesten igen dagen efter. Det er da bedre end at blive liggende.” Den største gevinst ved at arbejde med sin overspisning på det mentale plan frem for at følge den ene slankekur efter den anden, er at det er en langtidsholdbar løsning, fordi man får redskaberne til at lære af sine tilbagefald. De vil nemlig helt sikkert komme. ”Når man har fået redskaberne, er man opmærksom på det, der trigger ens overspisning. Nogle gange skal man tage ti tilbagefald i overspisningen, før man lærer af det. Men det er bedre end at blive i overspisningen resten af livet. I stedet for at dunke sig selv oven i hovedet, i stedet for at føle skyld og skam, kan man blive i egenomsorgen og læringen. At arbejde med sin overspisning på et mentalt plan er faktisk en kærlig metode til frigørelse fra uhensigtsmæssige tankemønstre, større sundhed og i sidste ende vægttab,” konstaterer hun.

OM EKSPERTEN Ditte Munch-Andersen er psykolog, cand.psyk., med speciale indenfor vægttab og overspisning. januar-februar nr. 1/2019 | 55


OVERVÆGT

FEDT ER GODT Fedt i sig selv er godt - for mange kalorier er skidt. Det er budskabet i ny dansk forskning, hvor let overvægtige mænd har fået forbedret helbredet trods et stort dagligt fedtindtag. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Fedt i maden - især de mættede fedtsyrer - har gennem årtier været udskældt og forbundet med en lang række sygdomme. Nu viser forsøg, at det ikke er fedt i sig selv, der er skadeligt. ”Vi har ladet raske, men også let overvægtige og utrænede 30 til 40-årige mænd spise fedtrig kost igennem længere tid. De har alle været disponeret for diabetes og hjerte-kar-sygdomme,” fortæller postdoc Annemarie Lundsgaard, der står bag forskningen, udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. ”Nu viser det sig, at en langvarig, høj, daglig indtagelse af fedt i maden ikke har nogen betydning for helbredet. Det er derimod mængden af kulhydrat, som har betydning for helbredet,” siger Annemarie Lundsgaard, der netop har fået publiceret resultatet i det ansete videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism. Hun gør opmærksom på, at det gælder både de mættede og umættede fedtsyrer, så længe man ikke indtager for mange kalorier. ”Efter seks uger med fedtholdig mad afslørede blod- og vævsprøver, at deltagernes sundhedstilstand ikke var forværret. Tværtimod viste flere, at de havde sænket indhold af fedt i blodet og en forbedret kolesterol-profil.” I studiet deltog 18 mænd mellem 30 og 40 år. De blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe 56 | SUNDHED+

spiste mad med mættede fedtsyrer, mens den anden gruppe spiste mad med polyumættede fedtsyrer. Der blev samtidig gennemført et forsøg på mus, som fik den samme mad, og også her var der en positiv effekt. “I de mus, som fik den samme fedtrige og kulhydratfattige mad som menneskene, sås det, at indholdet af fedt i leveren faldt. Det passer med, at leverens blodsukkerregulering hos forsøgspersonerne også blev forbedret af den fedtrige kost,” siger forskeren fra Idræt og Ernæring. Annemarie Lundsgaard bliver bakket op af forsøgets overordnede ansvarlige, professor Bente Kiens - også fra Institut for Idræt og Ernæring. Hun konkluderer, at man ikke behøver at være bange for at indtage fedt, og endda mættet

fedt, så længe man ikke indtager for mange kalorier samlet set. Kroppen indstiller sig blot på at forbrænde fedt i stedet for kulhydrat. “Resultaterne underbygges af vores tidligere undersøgelser, som viser, at det er kalorieoverskuddet, der giver en række negative sundhedsmæssige konsekvenser som for eksempel nedsat insulinfølsomhed,” siger professor Bente Kiens og fortsætter: “Dette gælder altså ikke kun, når det er fedt, der forårsager kalorieoverskuddet. Det gælder også, hvis det er mange kulhydrater, der bevirker kalorieoverskud. Så kan man se negative effekter på leverens blodsukkerregulering, og man kan se, at mængden af fedt i blodet øges.” Professoren konkluderer: “Fedt i sig selv er godt - for mange kalorier er skidt.”


LINDEBJERG URBAN

URBAN

Med eller uden kørekort. Med et forbrug på blot 10 øre pr. km. og helt op til 120 km på en opladning, er du fri til at køre hvorhen du vil. • • • • • • •

49,995,-

NYHED

LEASING AF KUN

URBAN

1.295,- kr/md.

Førstegangsy delse: 9.995, Løbetid: 36 mdr.

Opvarmet kabine Elruder Radio Bakkamera 30/45 km/timen Motor: 2300W 3 års garantiordning

ering i hele Danmark kal service og gratis lev

GARANTIORDNING

Lo

FR A

7.995,OTIUM STOL

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte elscootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov.

BRUGTE

6.000,FR A

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Middelfart Stensgårdvej 14 Aalborg SV -Nibevej 22A

Ringsted - Tinvej 14 Aarhus - Tilist Skolevej 38

A2018-29


ØVELSER

Mindfulness i form af Mindfulness Baseret Stress Reduktion kan give ro og mindre stress. MBSR er blandt de bedst underbyggede programmer i mindfulness. MBSR anvendes for eksempel i stress- og smertebehandling og i øvrigt til håndtering af svære livssituationer. Det anvendes også til styrkelse af arbejdsmiljø, bedre læringsmiljøer med mere. Her kan du prøve et par af øvelserne. TEKST: ALICE KJELDSEN

I daglig tale kan vi oversætte mindfulness med ”bevidst nærvær”, altså på en bevidst måde at være til stede lige nu og her. Se også øvelserne som video på Magasinet Sundheds facebookside. KROPSSCANNING Udføres ved at du lægger dig ned på et underlag - for eksempel en yogamåtte. Det kan være indendørs eller ude i naturen, men det bør være et roligt sted. Du scanner nu hele kroppen ved at begynde med at flytte hele din opmærksomhed ned i tæerne. Lad opmærksomheden blive her nogle minutter, hvorefter du flytter opmærksomheden til fodsålerne og derefter videre kropsdel for kropsdel gennem resten af kroppen. Meditationen består i, at du med dine sanser registrerer hvilke fysiske fornemmelser, du mærker her og nu i hver enkelt kropsdel. Og at du samtidig registrerer, når din opmærksomhed forsvinder. Opmærksomheden vil forsvinde ud i tanker, følelser eller lyde. Det er helt naturligt, at opmærksomheden forsvinder. Så det er lige der, hvor du opdager, at opmærksomheden ikke længere er ved kroppen, at du er mindful 58 | SUNDHED+

eller bevidst nærværende, og det er her du bringer opmærksomheden tilbage til kroppen. Med træning får du lettere ved at holde opmærksomheden.


ØVELSER ÅNDEDRÆTSMEDITATION Foregår i princippet på samme måde som kropsscanning. Du starter med at sætte dig et roligt sted. Det kan være på en stol, i skrædderstilling på gulvet eller hvordan du foretrækker det. Vigtigst er at du kan sidde med en rank og værdig holdning, hvor du kan sidde vågen og afslappet. Du kan sidde med åbne eller lukkede øjne, som det passer dig bedst. Du forstyrres dog mindre med lukkede øjne, hvor du undgår en del synsindtryk, som vil kunne tage din opmærksomhed. Du skal blot mærke dit åndedræt, som det er - ikke ændre det. Mens kroppen selv finder ud af at trække vejret, finder du et sted at sanse/mærke, hvordan det føles, når kroppen trækker vejret. Det kan være, at du mærker, hvordan luften føles ved ind- og udånding ved næseborene. Det kan også være de fysiske fornemmelser i brystkassen eller maven, som hæver og sænker sig for hver ind- og udånding. Når du har valgt, hvor du vil have din opmærksomhed, så er arbejdet det samme som ved kropsscanning. Opmærksomheden vil blive fanget i tanker, følelser eller måske andre kropsfornemmelser og når du opdager det, så bringer du opmærksomheden tilbage til dit valgte sted ved dit åndedræt. Du vil måske opdage, hvor travlt dit sind har med voldsomt mange tanker, der kommer igen og igen, og sådan er sindet. Med træning vil tankestrømmene stilnes og resultatet bliver mere ro og mindre stress. Når du har øvet dig og øvelserne er blevet indarbejdet som daglig vane, kan du bruge øvelserne hvor som helst og det er helt frit om du ligger, sidder eller står. I løbet af dagen kan du således have stor gavn af korte meditationer, hvor du, uanset hvor du er, hurtigt mærker efter, hvordan du har det og får ro på kroppen og tan-

kerne. Det kan være med STOP-øvelsen, hvor du mange gange om dagen kan: S = stoppe op T = trække og mærke åndedrættet nogle gange O = observere hvad der kører i dine tanker, følelser (måske som stemning i kroppen), og hvordan kroppen rent fysisk har det P = prøv igen det du var beskæftiget med

SKAB MERE NÆRVÆR Små børn er meget nærværende og med nysgerrighed undersøger de tålmodigt alt, som er det første gang. De tænker ikke så meget i fortid og fremtid. Som større børn, unge og voksne har vi en fantastisk evne til at anvende tanker om fortid og fremtid i vores små og store beslutninger. Det er desværre også den evne, som kan gøre livet besværligt, hvis den ender i bekymringstanker og tankemylder. Som unge og voksne har vi mistet noget af evnen og ofte oplever vi, at roen i kroppen, i tankerne og i følelserne til tider kan være svære at finde. Vi bliver konstant udsat for ydre påvirkninger, som forstyrrer roen og ikke mindst indre påvirkninger i form af tankemylder og svære følelser, kan skabe uro, kaos og måske stress. De ydre påvirkninger kan vi måske gøre noget ved, hvis vi selv er herre over dem. For eksempel et stort forbrug af sociale medier, mails og så videre. Vi kan sætte vores egne regler for, hvor meget vi vil lade os forstyrre. Andre påvirkninger kan vi ikke ændre og må derfor lære at forholde os til dem med mere bevidst nærvær.

De indre påvirkninger, som kan være uro eller måske ligefrem smerter i kroppen eller uønsket tanke- og følelsesmylder i sindet, kan vi ligeledes lære at forholde os til med mere nærvær. januar-februar nr. 1/2019 | 59


ØVELSER

MEDITATION STYRKER HJERNEN Når vi træner mindfulness, så træner vi evnen til at mærke kroppen og til at observere egne tanker og følelser. Det er vigtigt at kunne mærke signaler i kroppen. Det er ligeledes vigtigt at kunne observere tanker og følelser, ikke for at fortrænge dem - men tværtimod for at vide, hvad der sker i krop og sind og derefter helt bevidst at flytte fokus. At træne opmærksomheden på denne måde øger evnen til at være i nuet og til ikke at blive unødig belastet af uønskede tanker om fortid og fremtid. De formelle daglige øvelser er grundlaget for, at der kommer mere bevidst nærvær ind i alle de aktiviteter, der er i løbet af dagen. Man bliver bedre til at holde fokus med færre forstyrrelser. Vi aflaster hjernen, så den ikke skal så meget på arbejde med unødige sager, hvor konsekvenserne kan være stress og de komplikationer, der følger med.

EN ØVELSE AD GANGEN Brug alle de muligheder, som dagligdagen er fyldt af, til at træne opmærksomheden og koncentrationen. Det kan være i løbet af arbejdsdagen, hvor du kan give dig selv mere ro ved for eksempel at fjerne lyden fra indkommende mails og andre teknologiske redskaber. Eventuelt ved kun at tjekke mails på bestemte tidspunkter af dagen og ikke lade sig afbryde, idet det kan tage adskillige minutter at få fokus tilbage på opgaven, som man var i gang med. Når du kører i bil så lad radioen være slukket. Opmærksomheden skal være på det, der sker lige nu. Når du er ude at gå eller løbe en tur, så koncentrer dig om en bestemt ting ad gangen. Det kan være lyde, vinden mod huden eller hvordan kroppen føles hver gang, du sætter en fod mod jorden. Og når du taler med andre, så lyt og vær nærværende i stedet for at have travlt med at overveje dit svar. Men lav så vidt muligt kun en øvelse ad gangen. Det trætter nemlig hjernen mindst muligt.

Alice Kjeldsen er uddannet sygeplejerske og MBSR-lærer fra Dansk Center for Mindfulness, Århus Universitet. Hun underviser i MBSR og holder foredrag. Du kan læse mere på hendes hjemmeside www.din-styrke.dk eller kontakte hende på mindful@din-styrke.dk.

60 | SUNDHED+


GRÅSTEN

RØMØ

RØMØ

your family

GRÅSTEN

GRÅSTEN

GRÅSTEN

Torsdag-søndag

FRI ADGANG

3 NÆTTERS

VINTERFERIE

ENJOY FAMILY TIME

GRÅSTEN*

Glade børn leger bedst 3.926 kr.

I bor i 100 m2 feriebolig indrettet med køkken, brændeovn, 4 soveværelser, opholdsstue, 2x toilet, spa & sauna..:

På ENJOY RESORTS er der noget at komme efter for alle. Bare en enkelt dag, et par dage eller en uge væk fra hverdagen, men alligevel ikke langt væk. Og hvorfor egentlig vente på ferierne og højtiderne? Der er jo altid en anledning til at tage afsted og nyde livet. Her finder du forkælelse til både krop og sjæl med mange aktiviteter, som f.eks. badeland, wellness, spa, bowling, aktivitetsrum for børnene, fitness, restaurant, golf og marina. Begge resorts ligger midt i naturen, tæt på vandet og med højt til himlen. Så der er god plads til masser af samvær med dine nærmeste.

Der er altid en anledning....

Gælder 6 personer i sæson C: 09/02-23/02 2019

Torsdag-søndag

3 NÆTTERS

VINTERFERIE

RØMØ*

I bor i 97 m2 feriebolig i 2 etager indrettet med køkken inkl. spiseplads og brændeovn, 2 soveværelser, badeværelse, opholdsstue...

til pool/badeland, fitness og wellness hvor børn har adgang ifølge med voksne i udvalgte perioder

2.600 m2 wellness på Rømø 1.900 m2 wellness med udsigt til fjorden på Marina Fiskenæs

3.570 kr. Gælder 4 personer i sæson C: 09/02-23/02 2019

RØMØ

Vestergade 31, Havneby DK-6792 Rømø Tlf. +45 7475 5655

Fiskenæsvej 2 DK-6300 Gråsten Tlf. +45 7365 0033

GRÅSTEN

* Opholdsprisen inkluderer leje af feriebolig og slutrengøring. Fri adgang til poolområde/badeland, fitness, wellness afdeling (børn har adgang ifølge med voksne i udvalgte perioder), legerum Fri adgang til internet i ferieboligen. El- og vandforbrug afregnes efter forbrug ved afrejse

Bestil ophold på www.enjoyresorts.dk


NATUREN KALDER

NATUREN

VÅGNER IGEN Ofte føles januar stadig kold og mørk. Dagslængden er dog tiltagende og det begynder man for alvor at kunne mærke i februar. Februar er den sidste egentlige vintermåned. Vinteren kan være lunefuld vejrmæssigt og til tider strække sig helt ind i marts, med sne og frost, men med smukke snelandskaber til følge. TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER

Har vinteren været mild, kan man allerede i februar være heldig at høre lyden af forår - nemlig de første lærker, der begynder at synge. De kommer trækkende tilbage til Danmark, når de mærker, at vejret er til det. Selve lærken er beskeden af udseende,

62 | SUNDHED+

brun-grå i farven. Så det er ikke så meget dens udseende, som det er dens skønne sang, der gør den til en af de mest afholdte fugle her i landet. En anden af forårets velkendte lyde høres om natten. Det er natuglen, der tuder. Den tuder ivrigt i årets første

måneder, hvor dens parringstid allerede går ind. Den skal markere sit territorie og have fundet en mage, for den er nemlig en af de tidligste af vore fugle til at få æg og unger. Ofte vil den allerede i februar have lagt sine æg.


NATUREN KALDER den store haremor sad der. Desuden lugter hun kraftigere end ungerne og dermed ville ræven bedre kunne lugte sig frem til dem. DE FØRSTE PLANTER PIBLER FREM

TIDLIGE UNGER HOS PATTEDYR Der er andre dyr ude i naturen, der er meget tidligt på den. Således går rævens parringstid ind allerede i januar. Den kaldes rolletiden. Der vil man kunne høre hanrævene gø og udstøde nogle uhyggelige hæse skrig. Den kommer vidt omkring i forsøget på at finde en mage. Er den heldig, vil det resultere i unger allerede i marts måned. Men haren overgår ræven, hvad angår at komme først med ungerne, for allerede i januar og februar kan man finde de allerførste hareunger. Ungerne lægger haremor direkte på jorden, modsat kaniner der graver en hule til dem. Haremor føder normalt kun 1-2 unger ad gangen, modsat kaninen der føder mange.

Hvis vinteren er lun, pibler de første planter frem. I haven kan vi allerede se erantis og vintergækker og ude i den vilde natur kan man være heldig af finde de store knopper af hestehov og de første anemonespirer, hvis vi graver i bladlaget i skovbunden. De første forårsplanter har alle haft en ’madpakke’ med sig i form af energi oplagret i deres tykke rødder eller løg. Det gør, at de har energi nok til at spire tidligt. KOM UD I VINTERNATUREN Selvom det er vinter, kan man stadig godt gå en dejlig vintertur langs stranden. Frisk havluft i lungerne, røde kinder og let motion. Stranden er samtidig det oplagte sted for de af os, der er tingfindere. Sten, strandskaller og havpolerede grene - alt sammen noget du kan samle ind og tage med hjem. Prøv for eksempel

at male dine stenfund med Poscatusch. Du kan male mønstre, fantasidyr eller dyr du kender. I kan også prøve at lave land-art nede på stranden. Det er naturkunst lavet af de naturmaterialer, som I finder omkring jer. Finurlige mønstre, velkendte figurer eller 3D ting. Vind, vejr og havet vil med tiden skylle kunstværket væk, så det er med at nyde det, mens I er der. Rigtig god fornøjelse!

Ser du en lille hareunge, der ligger helt alene ude i naturen, skal du lade den ligge. Haremor er lige i nærheden og kommer kun til ungen få gange i løbet af dagen for at die den. Resten af tiden ligger ungerne alene. Det er en god strategi, for de falder i et med omgivelserne, når de ligger stille og trygger sig, modsat hvis

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk. januar-februar nr. 1/2019 | 63


FAMILIEBREVKASSEN

VÆLG AF LYST Det er sproget, som skaber vores virkelighed. Det er lettere at føle motivation for noget, som vi gerne ’vil’ og derfor ’vælger’ at gøre. TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge, Jeg har rygrad som en regnorm. Det siger min kæreste i hvert fald om mig. Og det er et kæmpeproblem, når jeg laver nytårsforsæt, som jeg gjorde for nogle uger siden. Det er ofte de samme år efter år. Mine forsæt har for eksempel været, at NU skal jeg til at tabe mig! Eller nu skal jeg begynde at løbetræne. Eller til at spise sundere. Eller være bedre til at prioritere mine veninder. Det er bare som om, at alting jeg sætter gang i bliver opgivet igen stort set med det samme.

64 | SUNDHED+

Én gang er det dog lykkes mig at holde fast. Det var dengang, jeg stoppede med at ryge. Det skete faktisk fra den ene dag til den anden på trods af, at jeg havde røget en pakke cigaretter om dagen i 15 år. Jeg ville ikke længere være afhængig af tobakken, så en dag smed jeg alle mine cigaretter ud. Jeg har aldrig røget siden! Udover det med rygestoppet er jeg bare generelt slem til at give op. Sidst jeg gav op med det samme, var i august. Jeg havde taget nogle kilo på i sommerferien. Det samme havde min kæreste, så vi lagde en

plan om at løbe en tur hver dag. Vi skulle begynde langsomt og til sidst løbe 10 km. Jeg nåede at løbe en gang om ugen i 3 uger - så stoppede jeg helt. Min kæreste er stadig i fuld gang. Han har tabt de 5 kg, han havde taget på og løber uden besvær 10 km. Det er ikke sådan, at jeg går og slår mig selv i hovedet hver dag, men jeg synes, at jeg er lidt slap, også selvom jeg ikke er helt ung længere. Skal jeg virkelig være en regnorm, der bare giver op på alting resten af mit liv? Hilsen Lizette, 43 år


FAMILIEBREVKASSEN Kære Lizette, Tak for din e-mail og for dit spørgsmål, som jeg tror, mange af os kan genkende os selv i. Først og fremmest lægger jeg mærke til den måde, du fortæller mig om din udfordring på. Du bruger ordet ’skal’, når du taler om dine planer: du skal tabe dig, skal løbetræne, skal spise sundere. Ordet ’skal’ kan skabe problemer for os. Det sprog vi vælger at anvende skaber nemlig vores virkelighed. Når du fortæller dig selv, at du ’skal’ noget, så skaber det en naturlig modstand inde i dig. For hvem har lyst til at blive tvunget? Det er derfor svært at holde sig motiveret for noget, vi ’skal’ gøre, men nemmere at føle motivation for noget, vi gerne ’vil’ og derfor ’vælger’ at gøre. Så vælger du at gøre noget, fordi du vil det? Eller fordi du burde gøre det, set med egne eller med andres øjne? Du kan med fordel spørge dig selv: ”HVEM er det, der gerne vil denne forandring?” Er det din kæreste? Dine veninder? Eller dig selv? Hvis du i bund og grund er ok med eksempelvis de ekstra kilo, så vil du måske have svært ved at finde drivkraften til at gennemføre det lange seje træk, som mange forandringer kræver. Vi mennesker er ofte langt mere drevet af det, der giver os glæde og energi end af det, der er hårdt og krævende. Når du er dig dine overvejelser bevidst fra starten, vil det være lettere for dig at vælge det, der er vigtigt og besværet værd for dig. Mange af os har også en tendens til at tænke ’smalt’ - altså kun at få

Skriv til

6 SPØRGSMÅL TIL DEN GODE BESLUTNING Hvorfor du vil denne forandring? Hvorfor er den vigtig for dig? Hvad vil det kræve af dig at gennemføre? Er det stadig vigtigt for dig, nu du ved, hvad det vil kræve? Hvad vil det give dig og koste dig at gennemføre? Hvad vil det give dig og koste dig at lade være? Hvorfor har du ikke handlet på det før, hvis det er vigtigt for dig? Hvad får du ud af at lade være? øje på den mest anvendte vej mod målet. Men det, der skaber motivation og drivkraft hos andre, er ikke altid det, der giver dig den bedste energi. For eksempel hader jeg at løbetræne. Jeg synes simpelthen, at det er død kedeligt. Derimod elsker jeg at gå lange ture. Derfor er det langt mere sandsynligt, at jeg får motion, når jeg beslutter mig for at gå ture, end når jeg tvinger mig selv til at starte en løberutine. Hvad giver dig energi og glæde? Er der andre veje for dig end dem andre går? Kan du overhovedet lide at løbetræne? Du har størst chance for vedholdenhed, når du er dig bevidst om dine præferencer og behov. Jeg kan også læse, at du for eksempel i dine overvejelser omkring vægttab måske har fået lagt barren højt i forhold til dine forventninger om din egen indsats. Er det realistisk for dig at løbe hver dag? Kunne du beslutte at træne for eksempel tre gange ugentligt i stedet? Det er lettere at holde sig til de aftaler, vi laver med os selv, når de er til at overskue.

Vær ærlig overfor dig selv når du besvarer de spørgsmål, jeg stiller dig her. Det kan være du finder frem til, at det slet ikke er vigtigt for dig at tabe dig. Så bliver din opgave at finde en accept omkring dine valg, som du kan leve i fred med og at finde en god måde at kommunikere det til dine omgivelser på. Husk at det selvfølgelig også er vigtigt at tage andres behov med ind i ligningen. Det kan for eksempel godt være, at det ikke er vigtigt for mig at se min veninde mere end en gang pr. måned. Men hvis hun står midt i en stor beslutning om skilsmisse, kan hun have behov for at ses oftere. Vi må alle finde en balance mellem egne og andres behov og finde ud af, hvor meget vi kan give, uden at vi overskrider egne grænser. Held og lykke med dine kommende valg! Kærlig hilsen, Inge

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk januar-februar nr. 1/2019 | 65


SEXOLOGENS KLUMME

STOP OP OG TÆNK Det nye år er godt i gang og hverdagen er ved at køre tilbage i sit sædvanlige spor for de fleste. TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Omkring nytår har mange af os stoppet op og gjort sig tanker om året, der gik. På samme måde har vi forsøgt at skue ind i det kommende år. Hvad venter der mig? Hvad vil der ske på min arbejdsplads? Finder jeg en ny lejlighed? Møder jeg endelig en kæreste? Mange har lavet nytårsforsæt i håb om, at behov, mål og ønsker på

den måde lettere bliver indfriet og opfyldt. Alle må vi, uanset alder, indse at manglende tid er et livsvilkår, som vi aktivt må forholde os til og dermed træffe valg ud fra. Vi må vælge til - men også fra - og vi må planlægge og prioritere os ud af en hektisk hverdag. Jeg sidder med flere par i terapi, der har det hårdt. Lige nu har jeg flere par i 30’erne og 40’erne, der alle har en travl hverdag. De kæmper for at få det hele til at gå op i en højere enhed, men det evindelige tidspres gør det svært. TAL SAMMEN

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 66 | SUNDHED+

Nytåret har fået flere par til at forsøge at forventningsafstemme deres liv. De har både hver for sig og sammen set på værdisæt og måske endda sat mål for de forskellige områder af deres liv. Hvordan og hvor meget tid skal vi bruge på arbejde, familie og venner, fritid og hobbies? Uanset om det er sommer eller vinter, så er det vigtigt, at vi bruger tid på at prioritere og at afklare med os selv, hvad der har betydning og hvordan vi helst vil bruge vores tid og energi. Det er også vigtigt, at man som par får talt om, hvad der er vigtigt

for den enkelte og hvad der er vigtigt som familie og par. Det er vigtigt, at man giver sig tid til at overveje, hvad man gerne vil byde ind med og investere i sit parforhold. MANGLENDE NÆRVÆR I mange parforhold og relationer er manglende nærvær det store issue. Det gælder i nærværet med partneren, men også i forhold til børnene, der ofte skriger efter nærvær. Prøv derfor at mærke efter, vær ærlige og få talt om hvad det egentlig er, der stjæler tid. En stor tidsrøver er de sociale medier og digitale gadgets. Få talt om hvad de skal fylde for både voksne og børn. Måske skal der laves regler, så man ikke bare ukritisk flyder med og bruger oceaner af tid på mobil, tablet, bærbare og tv. Vær ikke bange for at blive hægtet af. For mit eget vedkommende vil jeg nødig sidde som gammel og fortryde, at jeg brugte min tid på at se ind i en skærm i stedet for at se mine elskede i øjnene, opleve med ham og bruge tid på at være sammen med børn, familie og venner. Selvom det er lidt sent får det mig alligevel til at ønske alle et godt nytår.


KENDERDU DUEN ENSOM SOM KENDER HARPROSTATA PROSTATAKRÆFT KRÆFT? ? HAR www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk

Nobelprisvindende IRE behandling af prostata prostata kræft har Nobelprisvindende IRE behandling af kræft Nobelprisvindende IRE behandling af prostata kræft harhar hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb. hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb. hjulpet over 700 patienter igennem deres sygdomsforløb.

5

Vi tilbyder tilbyder smertefri og effektiv effektiv udenlandsk behandling uden Vi smertefri og udenlandsk behandling uden Vi tilbyder smertefri og effektiv udenlandsk behandling uden operation eller medicin og helt helt uden bivirkninger. operation eller medicin og uden bivirkninger. operation eller medicin og helt uden bivirkninger.

Kontakt os os i dag dag for for en Kontakt Kontakt os i dagi for en en uforpligtende konsultation uforpligtende konsultation uforpligtende konsultation på tlf. tlf. 88 88 51 51 00 00 42. på tlf.på88 51 00 42. 42. Vi har har afdelinger afdelinger ii Aalborg, Aalborg, Vi Vi har afdelinger i Aalborg, Odense og og København. København. Odense Odense og København.

Receptor Receptor Oncology Oncology www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk www.receptoroncology.dk


KEND DIN KROP - ARVÆV

ARVÆV

EN OVERSET LIDELSE

Tusindvis af danskere lider af smerter fra arvæv. Det er først og fremmest kvinder. Men mange taler ikke højt om deres smerter af frygt for at miste deres job. TEKST: NILS SJØBERG

”Kroppen er god til at kompensere efter en operation. Det betyder, at komplikationerne fra arvæv i nogle tilfælde først opstår efter flere år. Derfor er mange af dem ikke opmærksomme på, at det kan skyldes helt andre steder i kroppen.”Sådan siger Jens Gram, der blev uddannet fysioterapeut for fem år siden og nu er i gang med sin uddannelse til osteopat. I dag beskæftiger han sig primært med at hjælpe mennesker, der har fået konstateret smerter på grund af arvæv. ”Der er flere kvinder end mænd, som har udfordringer med arvæv,” konstaterer Jens Gram, der glæder sig over, at der inden for de sene-

ste år er kommet mere fokus på arvæv og dets betydning i Danmark.

der oplyser, at arvæv kan medføre dårlig bevægelse i for eksempel bækkenet.

Ny forskning viser således, at arvæv menes at medføre infertilitet på 15-20 procent af de kvinder, der er blevet opereret i maven. Derfor har Jordemoderskolen på Syddansk Universitet indarbejdet forebyggelse af arvæv i de studerendes pensum.

Man har længe vidst, at arvæv efter operationer kan give problemer. Det er imidlertid relativt nyt, at man har fået øjnene op for, at arvæv også kan have betydning for kroniske smerter mange år efter en operation.

”Forståelsen for arvævs betydning er heldigvis stigende, og der er begyndt at komme flere gode studier om arvæv. Arvæv kan blandt andet give problemer i lysken og smerter i bækkenet kan i flere tilfælde relateres til arvæv i forbindelse med kejsersnit,” fortæller Jens Gram,

”Vi har mange organer i maven. Hvis de hinder (bindevæv), som omgiver disse er beskadiget og ikke kan bevæge sig uhindret, så kan smerten forplante sig til andre dele af kroppen,” fortæller Jens Gram, der har tilegnet sig en stor del af sin viden på sin uddannelse til osteopat på studier i England.

FORSKNING I ARVÆV •  I et indisk studie med 284 kvinder oplevede 33 procent af kvinderne, der havde fået kejsersnit, smerter i lænd og bækken efter fødsel. Derimod oplevede kun 8,3 procent smerter efter vaginal fødsel. Smerter blev målt ved spørgeskema og provokationstest af lænd og bækken. •  I et norsk studie undersøgtes 10.400 kvinders kroniske smerter i bækkenet efter fødsel. Der var væsentligt større risiko for kroniske bækkensmerter seks måneder efter fødsel ved kejsersnit i forhold til vaginal fødsel. •  I et engelsk studie ses en sammenhæng mellem underlivskirurgi og kroniske smerter, sammenvoksning og tarm-obstruktion. Det samlede antal patienter med sene komplikationer anslås til 9 procent inden for det første år efter underlivskirurgi, men stigende til 19 procent efter 4 år og hele 35 procent efter 10 år.

68 | SUNDHED+


KEND DIN KROP – ARVÆV VOLDSOMME SMERTER En af Jens Grams patienter er Helle Petersen, som for knapt et år siden blev voldsomt hæmmet af smerter i ryggen. Det tog til og inden for kort tid var smerterne så voldsomme, at Helle Petersen havde svært ved at bevæge sig. Hun fik kontrolleret ryggen, og der var ingen umiddelbare problemer, hos den 60-årige sygehjælper. ”Jeg fik lige pludselig ondt i ryggen en aften i februar sidste år. Først forplantede det sig til smerter i hoften. Derefter rykkede det over i lænden. Jeg troede, at det ville gå væk, men smerterne tog til. Jeg måtte tage nogle pauser på arbejde, havde svært ved at sove og kunne ikke gå i skoven og ved stranden på grund af smerter,” fortæller Helle Petersen, som oplyser, at det var på grund af noget familie, at hun fik kontakt til Jens Gram i det kommunale sundhedshus. ”Han fortalte, at smerterne muligvis var opstået i forbindelse med arvævet fra et kejsersnit, selvom det var mange år siden. Jeg blev bange for at miste mit job, så jeg fortalte ikke nogen om mine rygsmerter, men begyndte at gå til behandlinger som heldigvis virker.” I behandlingen går Jens Gram blandt andet ind og løsner arvævet ved at skabe passage langs bækkenet. Helle Petersens smerter og komplikationer med bindevævet i bækkenregionen kunne dog også skyldes andre operationer i underlivet end et kejsersnit. Således oplyser Lene Pilegaard fra foreningen, Bækkensmerter.dk, at både mænd og kvinder oplever, at arvæv efter en operation kan være årsag til, at der opstår skævt stræk i kroppen, som kan medføre dysfunktioner i led og smerter.

ARVÆV MERE I FOKUS Fagfolk er blevet mere opmærksomme på de langvarige konsekvenser af operationer. TEKST: JENS GRAM, OSTEOPAT

Hinderne (bindevævet) omkring vores organer kan sammenlignes med glasruder med væske imellem. De kan ikke trækkes fra hinanden, men ruderne kan glide frem og tilbage og bevæge sig i forhold til hinanden. Det sker for eksempel, når vi går, står, sætter os ned, rejser os op, bøjer os ned eller retter os op. Tager vi helt konkret afsæt i bækkenet hos kvinden, så hæfter hinderne fra blæren fast på kønsbenet. Bagved sidder livmoderen og endetarmen. Alt sidder sammen i forhold til hinanden og hæfter på skelettet. Livmoderen er spændt ud mellem kønsbenet og korsbenet. Endetarmen hæfter på korsben og halebenet. ARVÆV FRA BLINDTARM Smerter og gener fra arvæv fra blindtarmsoperation kan forklares med, at blindtarmen hæfter nederst på den højre bækkenknogle op imod en muskel, hvori der løber nerver ned til lysken. Arvæv efter operationer i mave-tarmregionen kan medføre nedsat væskeflow mellem de indre organer og at vævet i og omkring arvæv bliver stift og stramt. Dette kan igen medføre, at bækkenknoglen ikke kan

bevæge sig normalt og i samme grad som før operationen. En konsekvens kan være, at bækkenets led bliver mere stive og ikke kan bevæge sig optimalt. ARVÆV FRA KEJSERSNIT På samme måde som ved blindtarmsoperation kan arvæv fra kejsersnit være årsag til, at bækkenets led ikke kan bevæge sig så frit og normalt som før. Dette kan give store smerter og gener. Smerterne kan forplante sig til mange andre steder i kroppen, end der hvor de opstår. Arvævet kan således påvirke kroppens led og muskler. Det kan medføre direkte smerter i led, og bevægeligheden i leddene nedsættes. KROPPEN KOMPENSERER Når et eller flere led i bækkenet ikke bevæger sig normalt vil kroppen automatisk forsøge at kompensere for de smertepåvirkede muskler og led i bækkenet ved at bruge andre muskler. Det kan føre til overbelastning andre steder i kroppen og dermed diffuse og uforklarlige smerter, som kan være svære at diagnosticere

HVAD ER ARVÆV  Arvæv dannes typisk ved for eksempel operation, hvor hinderne (bindevævet) bliver uelastiske og glider dårligere mod hinanden.  Arvævet kan gøres mere bevægeligt ved manuelle terapi-teknikker. Det kan ske ved hjælp af osteopati eller fysioterapi.

”Mennesker udvikler arvæv på forskellige måder, og nogle af os behøver behandling af arrene hele livet igennem, så de ikke skaber sammenvoksninger, hævelser og stivhed,” siger Lene Pilegaard. januar-februar nr. 1/2019 | 69


KEND DIN KROP - ARVÆV

ARVÆV GIVER DÅRLIG BEVÆGELSE Bindevævsceller er programmeret til at reparere skader og stabilisere vævet efter skaden. Men når processen fortsætter, kan der opstå arvævsbånd langt fra det sted, hvor skaden skete. I nogle tilfælde kan det blandt andet medvirke til, at der opstår et skævt stræk i kroppen. TEKST: LENE PILEGAARD, BÆKKENSMERTER.DK

Kroppen hænger sammen via vores forskellige vævs- og forsyningssystemer. Er der en påvirkning et sted i kroppen, manifesterer denne sig et andet sted. Ligesom at ryste en dug. Du hiver i den ene ende og dugen bevæger sig i hele sin udbredelse. Forestil dig så en knude på dugen (arvæv) og hvordan den vil kunne

men og kan påvirke cirkulation og funktion i området. Vi får overbelastningssymptomer og smerte i området, som kan stamme fra en overbelastet muskel eller et organ, der mister sin bevægelighed. For at undgå komplikationer som disse, er det vigtigt, at du ikke belaster dig for meget, når du har et

Arrene efter for eksempel en kikkertoperation er gerne ganske små og forsvinder hurtigt blandt andre små rynker i huden. De åbninger, som redskaberne har lavet i dybereliggende lag af bindevævet, vil også lukke sig, men processen stopper ikke med det. Arvævet har en tilbøjelighed til at blive ved med at danne små og store broer og sammenvoksninger til nabovæv og organer, og så snart en forbindelse er dannet, begynder den at trække sig sammen. Det vil ske lige indtil, der kommer stræk på vævet. Man kan med systematisk behandling af arvæv ikke alene smidiggøre vævet, men også skabe afløb fra hævelser, som måske har befundet sig på stedet i mange måneder eller år siden operationen eller skaden. Det kan godt betale sig at få behandlet sit arvæv, også selvom det er flere år gammelt. FORSKEL PÅ HELINGSTIDER

Tusindvis af danskere lider af arvæv - men kun få vil indrømme det.

brede sig og lave folder i resten af stoffet. Nogle steder vil stoffet være mere foldet og stramt end andre steder, men helt glat bliver den aldrig. Det samme sker, når der er arvæv i kroppen. Når vi danner arvæv i kroppen efter en operation, et traume eller infektion, spreder helingen sig ud i området og i dybden. Vi danner adhærencer, som er bindevæv, som er et restprodukt i helingsprocessen, der klistrer vævsflader sam70 | SUNDHED+

arvæv, der er under heling. Hvis du belaster dig for meget, er der nemlig risiko for, at vævet heler dårligere og arvævet bliver fortykket og der kan dannes flere adhærencer. ARVÆV PÅVIRKER NERVER Ved ethvert snit i kroppens overflade, infektion eller nedsat bevægelighed, skal man også tænke sig, at nervevævet er påvirket. De nerver, der forsyner det opererede eller det skadede område, bliver påvirket.

Heling af væv sker over tid og de forskellige strukturer i kroppen har forskellige helingstider. Muskler har god blodforsyning og heler på dage, bindevæv og ledbånd, knoglevæv og nervevæv har en lang helingstid og heler over måneder. Belastning og genoptræning skal tilrettelægges efter helingstiden.

Du kan læse mere på hjemmesiden www.baekkensmerter.dk og i forskningsrapporten på denne hjemmeside.


Til ømme muskler og led

Aktiv kvinde slap for ømhed i leddene med et naturmiddel – og hun kan igen strikke og gå uden problemer Sonja Lyng fra Odense er 72 år og stadig aktiv. Men hun har længe lidt af ømhed i fingrene og i højre fodled. Derfor begyndte hun at afprøve Ledflex med forskellige urter, der hjælper på ømheden i leddene. Og det har hjulpet på flere fronter. – Jeg havde nedsat bevægelighed og meget ømme led, fortæller Sonja Lyng. - Jeg har også været igennem en operation i fodleddet, så det nu er gjort stift. Men nu har jeg taget Ledflex i et halvt års tid, og jeg har fået mere bevægelighed i fingrene. Ømheden er også forsvundet. Før jeg startede med Ledflex, kunne jeg kun strikke i 15 minutter, og nu strikker jeg igen, så længe det passer mig, uden

problemer. Mit fodled er også meget bedre, hvilket alt i alt er en stor glæde for mig. Jeg har ellers hørt fra andre, som har fået en tilsvarende operation i fodleddet, at det kan tage op til et år, før man mærker en forbedring. Da jeg nu har det så meget bedre efter kun et halvt år, tror jeg, at det er fordi, jeg har taget Ledflex, slutter Sonja Lyng.

Yderligere information om Bidros produkter Bidros direktør Marianne Danielsen lægger stor vægt på naturlige kvalitetsprodukter uden miljøbelastende stoffer eller parabener. Produkterne sælges gennem Matas, helsekostforretninger og danske webshops. Ønsker du at vide mere om Ledflex og andre produkter fra Bidro, er du velkommen til at kontakte Bidro ApS på tlf: 70 25 08 07 eller besøge hjemmesiden på: www.bidro.dk Ledflex indeholder flere aktive stoffer Ledflex er et kosttilskud i kapselform, som er let at indtage, og anbefalet dagsdosis er to kapsler. Hovedingredienserne er ingefær, gurkemeje og pilebark i form af ekstrakter med højere doser af aktive stoffer, som øger den terapeutiske effekt på naturens egne præmisser.

BALANCE ER IKKE KUN AT STÅ PÅ ÉT BEN, ® FEMARELLE GIVER DIG BALANCEN INDEFRA Femarelle® er et hormonfrit kosttilskud, som er specielt udviklet til de forandringer, vi kvinder går igennem. Femarelle® – livskvalitet i en kapsel. Forhandles i Matas og udvalgte apoteker og helsekostbutikker

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

Femarelle® er veldokumenteret og anbefalet af Foreningen af Europæiske Gynækologer som førstevalg til kvinder i overgangsalderen.

For information om Femarelle® produkterne og deres egenskaber besøg www.femarelleline.dk og find os på


HJERNEGYMNASTIK Hvad er Joan Ørting kendt som?

Overfladisk

dalede ï fred

af udbrud

Værelse

Kurt

Under hvilket navn kendes lægemidlet Sildenafil?

Hytte Tossegod udråb

Rede

Levede

Begær

Bøjes Rinde

Åbne

Sjap

tone

Bolig bibelnavn

Opgave

Familiemedlem node

land

Skelet

Misere tone Guddom

ÿ

God nok

fugl

Stukket

bibelnavn Romertal

højHvad kaldes Går konfysisk træ- junktur igen ning med | særlige maskiner?

Godt Ævl

Forestå

Gruppe

Smule

fugl

Ophav

Løvtræ

Stryge

Ikke gættet

2 ens

Skogre

Levere Fejl Hærfører

stedord Defekt

Mælk Instrument

Give

Uagtet Fine

Vækst

Nød

Tal

Pæn

Hengivent

antal

mængde

Land

del af riget

Varme

Kærlig

Talord

Spiste

Formørkes

Drik

ø

Angivelse LEXI.DK

Stilling

af Smøre Del riget

Tone

Livegen

Node

Bibelsk have

Residere

Skabe

Hund

Beløb Snyde

Producent

Spæne Fejre Bibelnavn

Skærmer

For tiden Sløv HVAD HEDDER HOVEDSTADEN I USBEKISTAN, DER MED MERE END 2 MILLIONER INDBYGGERE VAR DEN FJERDESTØRSTE BY I USSR?

Eskimo Observere partibogstav Instrument atomtegn

Beholder

Stat i USA Firma

2 ens

Kort mærke Trætte

Udkast Kneben

Været utæt

72 | SUNDHED+

Læge

hovedstad

Kongstanke

Underlige

selv- hovedlyd stad

Omarbejdet

Vækst

Biludstyr Søvnig

Krydder

Indianertelt

Udspring

Implantat

Ret

bilskilt

Tidsrum

Kredse

ÿ

Stemme Stedord Snittede

Slag

Betagende Med skrammer

Forstander Letpåvirkelig

LEXI.DK


HJERNEGYMNASTIK FORREST I KØEN

AVISSTOF

VIOLINER EFTER S TONE

|

BILLYD

OPALAR- HOLDSHUSMERE STED GERÅD

ANBEFALET

GORILLA

FRED

STÆNGEL

STALDRUM

DET 4. BOGSTAV

MIS

KURS

GOD NOK

CIRKEL

|

TILTALE FLAMME

REM 12 MÅNEDER

INDFALD

TRÆBLÆSER TROLD- SMERKÆL- TENSLINGER UDBRUD

BRYLLUP

UKOGT

ROVDYR

|

BENE

GRINTE

UNGER BELGIEN HALVTREDS LUKKE

|

SPIDS JAMMER

SPISERED- BITTER SKAB EN SKAM 2 ENS

PILSNER

TÆKKELIG

2 ENS

SPANIEN ILT BEHOLDER LEXI.DK

5

1 2 3

ATOM- USA-BY TEGN

STIK

4

PIGENAVN PARTIKEL

DRENGENAVN KOMME

6 KORN PÅHIT SLÆGTNINGEN

GRÆSGANG

KRA- MIDT I NIE- NORWICH PARTI TONE

GUDDOM ATOMTEGN

7

DE BEDSTE BEMÆRKET KUNSTSPROG

TRAFIKFIRMA

GENE- RACERRAL KØRER

PIGENAVN

ÿ DANSK

BY

'

KURVE

NET PÆN NARKOTIKA

SAMARBEJDE

MODUL

10

PATTE- FOR- KRAFTDYR BAVSE UDTRYK

STOF 2 ENS SLUMMER

LUFTART FOR

8 JAPANS MØNTFOD

BILSKILT

DOVENT

REN

BILSKILT

1) Romanerne "Dame konge es spion", "Spionen der gik sine egne veje" og "Til døden jer skiller" er skrevet af kriminalforfatteren John le Carré og har den samme hovedperson. Hvad hedder han? 2) Hvad hedder Europas højeste og længste bjergkæde? 3) I hvilken storfilm fra 1963, der udspiller sig i en lille landsby på Kreta, spiller Anthony Quinn titelrollen? 4) En filmdiva fra 1930'erne har bidraget med adskillige fyndord bl.a.: "Det er ikke mændene i mit liv, der tæller. Det er livet i mine mænd!". Hvad hed hun? 5) Hvilket firma inden for energibranchen er Ruslands største arbejdsgiver? 6) Hvilket ord fra engelsk bruges om genstart af en computer? 7) Hvilken dansker blev kåret som verdens bedste håndboldspiller i 2011? 8) Hvilken sangerinde handler filmen "Coal Miner's Daughter" (1980) om? 9) Hvad hedder USA's største by? 10) Hvad kaldes en institution, hvor dyr tages i pleje?

'

MÅL

9 LUSKEDE LEXI.DK

januar-februar nr. 1/2019 | 73


SUNDT OG GODT

OVERVÅGNING AF DEMENTE Esbjerg Kommune har indledt et forsøg med video-overvågning om natten af udvalgte borgere med demens. Hidtil har en nattevagt kigget ind til den sovende borger. Overvågningen sker uden samtykke fra borgeren selv, men fra de pårørende samt det plejepersonale, som har den daglige kontakt med borgeren. Forsøget kører et halvt år, og man forventer, at evalueringen ligger klar i slutningen af 2019. Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen, er ikke begejstret: ”Det handler om noget af det mest fundamentale i vores retssikkerhed. At vi som privatpersoner kan sikre os mod overvågning, uden at vi er klar over det. Det er nogle helt fundamentale menneskerettigheder, som demenspatienter og personer, der ikke selv kan give samtykke, også har ret til,” siger han. KILDE: DANMARKS RADIO

PAS PÅ KLOAKVAND Oversvømmelser af haver og kældre er blevet hverdagskost. Sundhedsstyrelsen har derfor udformet konkrete punkter og råd, som kan hjælpe bedst muligt til at håndtere oversvømmelser for eksempel i forbindelse med kraftigt regnvejr eller skybrud. Det skyldes, at oversvømmede kældre og andre rum kan være forurenet med kloakvand. Generelt opfordrer Sundhedsstyrelsen til at søge eksperthjælp. Vælger man selv

at gøre sin kælder ren, bør man beskytte sig med brug af gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Man skal passe på hud, øjne og mund, og være særlig opmærksom på, at sår ikke kommer i kontakt med vandet. Man skal desuden sørge for at vaske tøj ved minimum 80 °C, hvis det er forurenet med kloakvand - og generelt søge faglig bistand. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

FÆLLES BEHANDLING AF PROSTATA Som omtalt i Sundhed+ i september 2018 findes der flere forskellige behandlingsmuligheder for prostatakræft. Sundhedsstyrelsen har nu udsendt fælles retningslinjer, som skal være med til at sikre, at patienterne får tilbudt den rette behandling, og at valget mellem operation og andre behandlingsmuligheder bliver varetaget på samme måde på tværs af landet. Det er et centralt punkt, at den enkelte mand skal inddrages i beslutningen, ligesom beslutningen bør drøftes mellem flere forskellige læger. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

74 | SUNDHED+


BOSWELLIA

Sund shopping

Vil du have et tilskud til velfungerende led? Boswellia fra Natur-Drogeriets phyto-serie er ekstrakt af boswellia gummiharpiks, som også kendes som myrra fra Biblen. Siden oldtiden har harpiksen været brugt inden for den hinduistiske lægekunst Ayurveda, men her får du den i praktiske

hjertefunktionen og den mentale funktion. Boswellia tabletter, 90 stk., vejl. udsalgspris: kr. 119,95 Læs mere på natur-drogeriet.dk eller ring til tlf.: 8692 3333.

tabletter, som du skal tage to af dagligt. Boswellia gummiharpiks medvirker til at bevare velfungerende led. Det understøtter også en normal menstruationscyklus og normal fordøjelse. Desuden medvirker gummiharpiksen til at bevare et normalt kolesterolniveau i blodet og understøtter

DIN FANTASTISKE BRYSTMÆLK

Fra det øjeblik du bliver gravid, begynder et helt nyt lille menneske at vokse inde i din krop. Og i løbet af den første måned begynder din krop også at udvikle et fantastisk nyt madsystem. Amning er noget helt specielt, smukt og sundt. Amning er praktisk og gratis præcis ligesom vores e-bog. Den interaktive, digitale vejledning fører dig gennem hvert eneste af de vigtigste trin i udviklingen af din produktion af brystmælk. Læs mere på: Medela.dk/ebook OIL OF LIFE® PREMIUM 500Ml Endelig efter flere års planlægning og forsøg har vi sammensat og produceret den eneste økologisk certificerede essentielle vegetabilske fedtsyre der er tilsat vegetabilsk DHA. Tilsat i den mængde der opfylder den eneste EFSA godkendte Health Claim under Artikel 13.1 i EU’s lovgivning. Ved daglig indtagelse af 250mg DHA bidrager dette til: Opretholdelse af normal hjernefunktion Opretholdelse af normalt syn Den normale funktion af hjertet Oil of Life Premium er en sammensat formel baseret på en blanding af 3 forskellige typer olie og med det, tilbyder den et højt indhold af omega 3 (korte kæder, såvel som lange kæder af omega 3 fedtsyrer):

Hørfrøolie med et højt indhold af kort kæde omega 3 fedtsyre nemlig ALA. Kæmpenatlysolie med en bred fedtsyreprofil hvor en af dem er GLA som ligger på en 9 -10% og som gør olien til en unik og en rig kilde af omega 6. Den lille mængde af omega 6 har en væsentlig rolle med at stabilisere formlen og bringe den perfekte balance i formlens fedtsyre profil. Hovedpunktet i den blanding er DHA olie som er en olie ekstraheret fra mikro-alger og som er rig på den lange kæde af omega 3 fedtsyrer nemlig DHA og EPA. Med det kan Premium olie klassificeres som et super omega 3. Få mere information på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

OIL OF LIFE STANDARD OLIEKAPSLER DinSundheds Oil of Life Standard er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie. Disse to

EU-certifikat og dansk rødt/hvidt Ø-logo.

Kapselskallen er udvundet fra majs (hypromellose), det vil sige den er 100% vegetabilsk og olien planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 er nitrogen beskyttet. og GLA / gamma-linolensyre til at skabe den ideelle Som alle vore andre produkter er kapslerne velegnede for vegetarer og veganere. kombination af fedtsyre din krop har brug for. Omega 3-6-9 balance er ca. 2,5:1:1. 60 kapsler a 500mg i blister pr. pakke eller 120 kapsler a 500mg pr. bøtte. Oil of Life Standard, Omega 3-6-9 + GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpenatlysolie i en vegetaFå mere information på dinsundhed.net eller tlf.: bilsk kapsel. Samlet økologisk certificeret, med 3262 0020.

OIL OF LIFE KVINDE Livets Olie Kvinde er baseret på vores Standard olie, der er en blanding af hørfrø- og kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den perfekte blanding af omega 3-6-9 og GLA/gammalinolensyre for at skabe den optimale sammensætning af de fedtsyrer, din krop har brug for. Omega 3-6-9 balancen er ca. 2,5:1:1. Livets Olie Kvinde er tilsat egyptisk sortkommenolie, (Nigella sativa), som er god for kvinder i alle aldre. Egyptisk Sortkommen stammer fra Middelhavsområdet. Det er blevet brugt i de sidste 2-3.000 år og er kendt som de frø, kong Tutankhamen havde med i sit gravkammer. Desuden lyder

myten, at frøene var grundlaget for Kleopatras skønhed. Sortkommenolie er kendt og beskrevet som grundlaget for kvindelig sundhed og skønhed og bliver brugt i en række skønhedsprodukter så som cremer, lotions, osv. Sortkommenolie indeholder mange aktive plantestoffer, bl.a. ca. 50% essentielle fedtsyrer. Egyptisk sortkommen er omtalt og beskrevet af kendte historiske personligheder som Hippokrates, Dioskorides, Ibn Sina, Jim Duke, Karl den Store og Hildegard von Bingen. Få mere information på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

januar-februar nr. 1/2019 | 75


Sund shopping ALT-I-ÉN CITRONMELISSECREME - Genopbyggende pleje til tør hud Økologiske Mellisas uparfumerede Alt-i-Én Citronmelissecreme er formuleret med de bedste naturlige ingredienser, der optimerer tør, kløende og ældet hud. Tør hud kommer i balance, da cremen optimerer hudens fugtniveau ved bl.a. at styrke hudbarrieren. Rødmende og irriteret hud beroliges, da cremen virker kløestillen-

OTICON OPN™ - En helt ny type høreapparat. Oticon Opn ændrer måden, som

alle hudtyper, samt kan den benyttes til både ansigt og kropspleje. Alt-I-Èn Citronmelissecreme, 150 ml. 179 kr fra Mellisa. Læs mere på mellisa. dk eller ring til tlf.: 4586 7499.

de. Huden opstrammes og aldringstegn reduceres ved hjælp af grøn alge, som forbedrer hudens elasticitet og booster kollagen-syntesen. Et højt indhold af antioxidanter virker beskyttende mod hudskader forårsaget af oxidativt stress, som ellers vil ælde huden betydeligt. Med sine genopbyggende og plejende egenskaber vil cremen være velegnet til

traditionelle høreapparater fungerer på. Høreapparatet leverer lyd fra dine omgivelser i 360° og støtter måden, som hjernen naturligt opfatter lyd. Oticon Opn™ fjerner baggrundsstøj og giver dig mulighed for at tage del i en samtale med flere talende. Oticon Opn™ forbedrer evnen til forstå tale med 30% sammenlignet med f.eks. Alta2 Pro. Det betyder, at du skal anstrenge dig mindre for at lytte til, hvad der bliver sagt. Du kan forbinde Oticon Opn™ trådløst med

Apple eller Android-telefoner og få opkald, musik og lyden fra dit TV direkte i dine høreapparater. Du kan også bruge Oticon On-appen til at interagere med en lang række internetforbundne enheder ved brug af IFTTT-netværket. Audika har 33 Oticon certificerede hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig. Prøv Oticon Opn™ gratis i 30 dage. Læs mere på audika.dk eller ring tlf.: 7873 2553.

PERSKINDOL ACTIVE GEL

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Ondt i led og muskler? Perskindol Active Gel kan hjælpe.

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Vores led bliver mere stive med alderen. Det kan være lidt mere besværligt at komme op at stå, ligesom ryggen kan værke. Smør gelen på de udsatte områder, gerne flere gange om dagen. Undgå øjenkontakt og vask hænderne efter brug.

Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

Produktet forhandles hos udvalgte apoteker, Matas, Helsam og andre helsekostforretninger.

Safrosan er en effektiv hjælp i perioder, hvor livet synes svært, og indholdsstofferne afhjælper tristhed, modløshed og nedtrykthed og giver følelsesmæssig balance.

Læs mere på novasel.dk/ eller ring tlf.: 6323 0002.

Læs mere på www.wellvita.dk eller ring til tlf.: 8230 3040.

STAUDEENGENS ARONIAPRODUKTER Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker, eller andre tilsætningsstoffer. Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/ Forside.html Staudeengen, tlf.: 61 54 84 85

ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

DOKUMENTERET ANTI-SNORKESKINNE FRA SNORBAN Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk. Stop snorken med SnorBan - Virker med det samme og har dokumenteret effekt. - Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere. - Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner. Bestil den i dag på www.snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

76 | SUNDHED+


SPIS DIG UDEN OM TYPE 2-DIABETES MED SENSE helt almindelig mad og sund fornuft, og denne bog fortæller Vægttab er et af de allerbedste redskaber, hvis man vil undgå eller udskyde at få type 2-diabetes. Det skyldes, at der er tæt sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og for meget fedt på kroppen: 80 pct. af alle overvægtige har allerede et let forhøjet blodsukker (prædiabetes) og dermed stærkt øget risiko for at udvikle sygdommen. En mindre andel udvikler type 2-diabetes, selv om de er normalvægtige, og de er ofte arveligt disponeret.

præcis hvordan. Metoden og de 45 nemme, velsmagende retter i bogen er resultat af et målrettet samarbejde mellem erfarne diætister fra Diabetesforeningen og Suzy Wengel, hvis succesrige slanke- og livsstilsprincipper danner fundament i den såkaldte Sense-metode. Opskrifterne er udviklet med baggrund i de officielle anbefalinger og kostråd, men så blodsukkervenligt som muligt.

Antallet af mennesker med type 2-diabetes blev mere end fordoblet mellem år 2000 og 2016, og alt tyder på, at den eksplosive vækst vil fortsætte.

Sense er et populært redskab til at få styr på portionsstørrelser og spisevaner, så man taber sig uden sult, forbud og dårlig samvittighed. Titusindvis af danskere har allerede tabt sig med Sense-metoden.

Heldigvis er det muligt at opnå et normalt blodsukker med

Læs mere på politikensforlag.dk eller ring til tlf.: 3347 0707.

BEAUTYBEAR® SKIN

SOKKESIDEN.DK

- Plej dit ydre indefra med BeautyBear® SKIN.

Sokkesiden.dk har leveret kvalitetsstrømper i mere end 20 år. Alle vores strømper strikkes i Østersund i Sverige og de vigtigste egenskaber ved strømperne er; at de ikke strammer, ikke laver mærker og sidder perfekt på foden. Strømperne kan bruges af alle, men den primære målgruppe er folk som ønsker strømper som ikke strammer og laver mærker på benene.

Den nye veganske BeautyBear® SKIN er fremstillet som velsmagende gummie og er et skønt alternativ til pleje af din hud. Med en helt ny kombination af både ceramideolie, ellaginsyre fra granatæble samt en lang række vitaminer og mineraler, herunder A-vitamin, Biotin og Zink, optimerer SKIN din hud indefra. Prøv hudpleje på en ny og lækker måde. SKIN indeholder kun naturlige ingredienser og ingen kunstige tilsætningsstoffer, smags- eller sødestoffer. BeautyBear® vitaminerne fås også som HAIR, NAIL og TAN. Fås hos Matas, i helsekostbutikker, førende apoteker og webshops til 249,00 kr. pr. dåse. Læs mere på beautybear.dk eller ring til tlf.: 4486 0550.

Derudover kan du spare 15% på ALLE modeller hele december med rabatkoden Jul2018.

CRESCINA Effektivt Produkt mod Hårtab!

Du kan bestille i webshoppen på sokkesiden.dk eller på tlf.: 3536 5073 mellem kl. 9-15.

Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab er der hjælp at hente. Forskere fra Schweiz har udviklet et produkt, der kan være afgørende i kampen mod hårtab. Produktet hedder CRESCINA og er tilgængelig online på crescina.dk, Matas og landets apoteker. En undersøgelse, offentliggjort af NCBI, konkluderer at CRESCINA fremmer hårvæksten og justere aktiviteten af hårsækkene. Forsøgene bag blev udført over en 4 måneders periode hvor man målte hårvæksten og hårets modstand mod udtrækning. Efter 4 måneder var hårvæksten I gennemsnit steget med 10,7% og hårets modstand mod udtrækning forøget med 29,6%, svarende til +404% nye hår ift. placebo eller i alt 6,300 nye hår.

Vi importerer strømperne direkte fra fabrikken i Östersund og sælger dem direkte til dig. Derfor er priserne min. 30% billigere end tilsvarende strømper.

Produktet har stor succes i udlandet, hvor CRESCINA i Italien er blevet det største mærke på området. CRESCINA virker på alle slags hårtab så længe hårsækkene er i live. CRESCINA findes i varianter til mænd og kvinder, i prisklassen 731- 1.477 kr. For yderligere information henvises til crescina.dk eller tlf.: 7070 7337.

GÅ JULEN I MØDE MED GLAT & SPÆNDSTIG HUD! INSTANT OPSTRAMMENDE ANTI RYNKECREME Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye unisex-serie LIFT4SKIN. Serien er lækker og luksuriøs og et sikkert alternativ til plastikkirurgi og injektioner. Den stærke effekt kommer fra en syntetisk peptid, SYN®-AKE, som efterligner virkningen af Waglerin-1, et tripetid fundet i slangegift. Slangegiften er berømt for sin evne til at lamme sit bytte, men effekten i SYN®-AKE er dæmpet og hæmmer i stedet muskelsammentrækninger og minimerer rynker. SYN®-AKE er guf for den aldrende hud, idet peptiden forbygger og udjævner rynker, regenerer og genopbygger kollagen, genetablerer hudens elasticitet og beskytter mod udefra kommende faktorer. Ved daglig anvendelse opnås et boost til hudens udstråling og spændstighed og du udskyder yderligere tegn på ældning af din ansigtshud. Effektiviteten er grundigt testet og dokumenteret i flere Internationale studier og peptiden har vundet prisen Swiss Technology Awards. Forhandles online hos matas.dk, webapoteket.dk, apotekeren.dk, apopro.dk og lift4skin.dk. Pris 349-495 kr. Hent mere info på lift4skin.dk eller 7070 7337. januar-februar nr. 1/2019 | 77


MUMOMEGA

Sund shopping

God og næringsrig mad er vigtig for os gennem hele livet, men ernæringseksperter er enige om, at det er om end endnu vigtigere, at man spiser rigtigt, når man planlægger at blive gravid, under graviditet og mens man ammer. De flerumættede fedtsyrer DHA (Docosahexaensyre) og AA (Arachidonsyre) er begge vigtige som byggesten

i cellerne, når fosterets hjerne og øjne udvikles. DHA og AA er ligeledes en vigtig del af cellemembranerne og har betydning for, at cellevæggene bliver smidige så væske og salte let kan passere ind og ud af cellerne.

Forskning viser at DHA specielt er vigtigt under de sidste 3 måneder hvor fosterets hjerne og øjne gennemgår en stor vækst. Et lavt indtag af de rette og nødvendige fedtsyrer påvirker både mor og barn. De fedtsyrer som fosteret har brug

EYE Q - FISKEOLIE

Eye q - fiskeolie med et specielt afbalanceret indhold af de vigtige flerumættede fedtsyrer EPA, DHA og GLA, til gavn for din krop og celler. Eye q’s egenskaber er videnskabeligt dokumenteret i flere studier. Fiskeolien i eye q er certificeret af ”Friend of The Sea” bæredygtigt fiskeri. Forhandles på apoteket, matas og Helsam/helsekostforretninger. Læs mere på novasel.dk eller ring til tlf.: 6323 0002.

Lider du af

Astma Allergi KOL eller andre luftvejslidelser? Så prøv naturens natu egen terapi.

Sopipa saltpiben Godkendt som medicinsk udstyr i EU. Læs mere på

for i sin udvikling hentes fra moderen og i mange tilfælde hendes hjerne, som ”udvandes”. Undersøgelser har vist at en kvindehjerne kan krympe op til 5%. Er man i tvivl om man får nok af de flerumættede fedtsyrer via sin kost kan man supplere med et kosttilskud. Produktet forhandles på udvalgte apoteker samt Helsam og andre Helsekostforretninger. Yderligere info på novasel.dk eller tlf.: 6323 0002.

FÅ NATURLIGE, LANGE BAMBI-VIPPER

Hvis du ikke er udstyret med de længste, stærkeste vipper fra naturens side, kan det være rart at hjælpe dem lidt på vej. Med Long4Lashes Gold Eyelash Serum, der er fri for parfume og parabener og udviklet til sensitiv hud, stimuleres vippernes naturlige vækst og gør ikke bare vipperne længere, men også kraftigere, tættere og mørkere. Hemmeligheden bag Long4Lashes Gold er et aktiv fra øjenmedicin, som fremmer vippernes naturlige vækst, provitaminet B5, som styrker hårfibrenes struktur, og hyaluronsyre, som fugter vipperne – helt uden irritation eller rødme. Long4Lashes Gold Eyelash Serum, 649 kr. for 4 ml. Det svarer til et halvt års behandling. Forhandles online hos matas.dk, webapoteket.dk, apotekeren.dk, apopro.dk og long4lashes.dk. Ring tlf.: 7070 7337. SKIN ACTIVE RETINOL + NAG COMPLEx

- Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje. Skin Active Retinol + NAG Complex er et meget virksomt, serumlignende koncentrat, som kombinerer retinol med patenteret NeoGlukosamin fra NeoStrata og hermed styrker hudens matrix, gør huden fastere og giver en jævnere hudtone. NeoGlukosamin intensiverer de volumenopbyggende og opstrammende effekter sammenlignet med brug af retinol alene. Mikroindkapslingen af retinol giver maksimal stabilitet. Denne indkapsling betyder også, at der gradvist afgives retinol til huden, og hermed øges tolerancen for denne sammensætning, som har en relativt høj koncentration af retinol. Få mere information på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148​. CLIMACAR Komfort modellen er en lukket 3-hjulet scooter, som gør det muligt at komme omkring lunt og godt – uanset vejret. Dette smarte lille køretøj må køres uden kørekort, hvis blot man er over 18 år. Er du under 18 år skal du have knallertkørekort. Læs mere på http://climacar.dk/ nye-modeller/komfort eller ring tlf.: 7099 9910


INSPIRATION TIL ET GODT LIV

SUNDE BØGER

Årets fire første bøger har alle et til fælles. De giver inspiration til et godt liv, hvad enten man har udfordringer med maven eller lider af en kronisk sygdom. Et par af løsningerne er anti-inflammatorisk kost og evnen til en vellykket samtale med andre. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

FRA ENDE TIL ANDEN Jeg må indrømme det: Bogen ’Fra ende til anden’ er faktisk rigtig god. Den indeholder meget mere end FADL’s Forlag skriver i sin egen omtale. Forlaget gør faktisk bogen uret, når de skriver, at den primært er til dig med afføringsproblemer. Bogen er nemlig rigtig interessant for alle. To eksperter giver en både brugbar og konkret guide til, hvad vi selv kan gøre for at få en bedre tarmfunktion - og hvornår man skal søge professionel hjælp. Det er en top kvalificeret, velskrevet og interessant bog. Gerd Johnsen & Lotte Fynne, FRA ENDE TIL ANDEN, 275 s., kr. 329,95, FADL’s Forlag

21 SUNDE OPSKRIFTER Maveproblemer hænger sammen med kosten. Bogen ’21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost’ giver derfor konkrete redskaber. Det er også velskrevet litteratur af høj faglig kvalitet. Jeg har allerede brugt flere af retterne fra bogen. Jerk. W. Langer og Louise Bruun viser gevinsterne ved anti-inflammatorisk kost, og gør det muligt at leve efter forslagene. Bogen er meget konkret og tager læseren ved hånden. Jerk. W. Langer og Louise Bruun, 21 HELBREDENDE DAGE MED ANTIINFLAMMATORISK KOST, 248 s., kr. 270,00, Politikens Forlag

INSPIRATION TIL ET GODT LIV Forfatteren Bente Bøllingtoft Lindstrøm har i de seneste år udviklet værktøjskassen til mennesker med sygdom og handicap, efter hun i 2011 fik en kronisk sygdom. I denne bog viser hun gennem 12 samtaler med andre kronisk syge vejen til, at det aldrig er for sent at skabe et godt liv. Det er inspirerende læsning for mennesker med sygdom og handicap og for deres pårørende. Den giver tips til, hvordan det er muligt at forbedre livskvaliteten med små eller store fremskridt. Bente Bøllingtoft Lindstrøm, INSPIRATION TIL ET GODT LIV, 384 s., kr. 268,90, Forlaget Vilhelm

DIG VIL JEG GERNE TALE MED Et godt liv handler i høj grad også om sociale relationer. Torben Madsen, der er forfatter, jurist, psykoterapeut og hypnotisør kommer her med sit bud på, hvordan man bliver en, som alle gerne vil tale med. I bogen går han tæt på, hvad det egentligt er, som påvirker vores tidsoplevelse og humor så forskelligt, og hvad vi selv kan gøre for at blive en af de samtalepartnere, der opsøges frem for en, der undgås. Kunsten, at blive populær som samtalepartner, kan vi alle lære - hvis vi vil - mener Torben Madsen. Torben Madsen, DIG VIL JEG GERNE TALE MED, 95 s, kr. 115,00, Forlaget OSEA januar-februar nr. 1/2019 | 79


DANSKE REGIONER

NYT FRA

REGIONERNE TEKST: EMMA SKJOLD LINDEGAARD, DANSKE REGIONER

VÆK MED UNØDIGE INDLÆGGELSER Mere end 30.000 ældre borgere ryger hvert år akut på hospitalet med sygdomme, selvom det kunne være undgået med den rette forebyggende behandling i hjemmet. Det gælder for eksempel dehydrering, blærebetændelse, lungebetændelse og forstoppelse. Det er en af de udfordringer, som regionerne sammen tager fat på med det nye udspil på akutom-

rådet ’Når du har brug for os’. For at komme de mange unødvendige indlæggelser til livs får de kommunale akutteams og hjemmesygeplejersker en hotline til speciallægerne på akutmodtagelserne, så de kan få faglig rådgivning, hvis de er i tvivl om, hvorvidt en borger skal akutindlægges eller om behandlingen kan klares i hjemmet.

NYT TILBUD TIL BØRN I HÅRDE TIDER Alt for mange børn og unge mistrives i en dagligdag præget af stress, ensomhed eller angst. Derfor udbreder Danske Regioner nu det nye initiativ Mindhelper.dk, der er et tilbud online til børn og unge. Her kan de unge få råd og redskaber til at styrke

deres mentale sundhed med eksempelvis øvelser i mindfulness. På hjemmesiden kan de unge også finde oplysninger om en rådgiver tæt på deres bopæl. ”Børn og unge skal kunne få let tilgængelig og anonym hjælp. Det er ikke altid nemt

at indvie en forælder eller en læge i sine problemer,” siger formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen.

OVERENSKOMST GIVER FLERE SYGEBESØG Danske Regioner har indgået en overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der blandt andet skal sikre flere sygebesøg til patienter, som ikke er så mobile. Desuden sikrer overenskomsten en styrket indsats for patienter, som lider af kroniske sygdomme og kræft, og at størstedelen af behandlingen af mennesker med diabetes og KOL flyttes fra det specialiserede hospitalssystem til almen praksis. Danske Regioner har samtidig iværksat en kampagne i samarbejde med PLO for at tiltrække flere læger.

80 | SUNDHED+


DANSKE REGIONER

FOREBYGGENDE MEDICIN MOD HIV-SMITTE Regionerne har besluttet, at hospitaler i fremtiden vil tilbyde medicin til personer med særlig risiko, så de kan undgå HIV-smitte. ”Ét nyt tilfælde af HIV er ét tilfælde for meget. Selv om HIV-smitte heldigvis i dag kan behandles, og der sjældent er dødsfald forårsaget af AIDS herhjemme, så bør smitten begrænses,” siger Karin Friis Bach, der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Medicinen, der består af en pille dagligt, kaldes PrEP, og kan tages af raske som forebyggelse mod HIV-smitte.

STYRK PSYKIATRIEN MED 150 PLADSER 150 særlige pladser i psykiatrien, som er beregnet til at hjælpe udsatte borgere, bliver ikke udnyttet fuldt ud. Derfor opfordrer KL og Danske Regioner regeringen til at omdanne pladserne til ordinære sengepladser i psykiatrien. ”Der er stadig et behov for at skabe mere stabile rammer for behandlingen af gruppen

af særligt udsatte borgere. Men når pladserne står tomme, bliver opgaven ikke løst. Derfor må vi ændre konstruktionen,” siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner. Med dette initiativ ønsker regionerne at nedsætte den gennemsnitlige behandling i psykiatrien yderligere.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

BLIV GLAD, SUND OG SLANK Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor startes dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft. Aroniabærret kaldes "verdens bedste antioxidant".

Der er også mulighed for at booke en personlig sundhedssamtale med Jerk W. Langer. Læs mere på www.jerk.dk/sundkons.htm

Antioxidanter er med til at rense kroppen for frie radikaler. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, jod, calcium m.m.) og forskelligeantioxidanter.

Jerk W. Langer er læge og har bl.a. skrevet bestseller-bøgerne ‘21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost’ og ’Sundt blodtryk på 14 dage’ samt er vært i TV2programmerne ‘En kur der dur’.

Mange mener derfor, at aronia kan have en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig indtagelse og samtidig styrke immunforsvaret.

Mød Jerk W. Langer, læge og forfatter: - Alt, hvad du bør vide om antiinflammatorisk levevis - Lækker mad - Godt humør - Stabilt blodsukker - Ny energi - Vægttab - Sundt blodtryk og kolesterol - Færre smerter - Gode kosttilskud

Staudeengens aroniasaft er koldpresset og bedste kvalitet.

Aronia-festival, 17.-18. august 2019

Det er bl.a. muligt at høre om etableringen af terapihaven, og hvordan Hanne Rasmussen kom tilbage til livet efter en blodprop i hjernen.

Aronia-festival:

Hør foredrag med Hanne Rasmussen og Jerk W. Langer. Køb og prøv aronia-produkter.

100% ØKOLOGISK

Staudeengen sender fragtfrit til hele landet ved køb for over 500 kr. Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen. Yderligere oplysninger fås på tlf.: 6154 8485 el. 6154 8484 Se butiksoversigten og læs mere på www.staudeengen.dk

Gunderstedvej 24

Hanne Rasmussen, Staudeengen

Gundersted - 9240 Nibe

Jerk W. Langer, læge

STAUDEENGEN

Tlf. 61 54 84 85

www.staudeengen.dk

tlf.: 61 54 84 85

www.staudeengen.dk

januar-februar nr. 1/2019 | 81


KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Har du løst januar/februars krydsord, har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”KETO”, der er skrevet af Jane Faerber. KETO er en kosttrend og livsstil ift. at gøre kroppen fedtforbrændende, reducere appetitten og skabe vægttab. Jane Faerber har anvendt metoden til rådgivning af sine klienter, og i denne bog guider hun dig til at bruge KETO.

S U D O K U

?

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på http://magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer/ inden d. 28. februar 2019. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på december-udgivelsens krydsordsopgave var: VITAMINTILSKUD

82 | SUNDHED+


Den naturlige halstablet

Understøtter immunforsvaret

Til både børn og voksne

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Væk I Morgen er med naturlig dansk råmælk og lysozym og uden kunstige sødestoffer.

Fås på Apoteket, MATAS, Helsam og i helseafdelingen i daglivareforretninger. www.vækimorgen.dk

Jens Grøns Vej 17, DK-7100 Vejle


Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 reduktion af fine linjer og rynker 4 jævnere hudstruktur 4 udglatning af ujævn pigmentering 4 forstærket glød 4 styrket hud, forbedret modstandskraft 4 mindre synlige porer 4 forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

Avanceret forskning. Revolutionerende resultater. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.