Magasinet Sundhed | november-december 2022

Når indholdet er vigtigt for dig

Kyolic er fermenteret hvidløg, som holder dig og din krop sund. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic dit normale kolesterolniveau og bidrager til dit normale kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af din sunde livsstil.

Du køber Kyolic på apoteket, hos matas og i helsekostbutikker.

,,Jeg har været trofast bruger af Kyolic gennem de sidste 10 år. Jeg føler mig meget tryg ved at tage produktet, og det hjælper mig til at holde min krop sund. Det bedste ved Kyolic er, at det er 100% lugtfri, så jeg kan nyde alle fordele ved at spise hvidløg uden at genere mine omgivelser med hvidløgsånde.” Grethe Bergstøm Kristensen, Århus

Kære læsere

Dette er desværre det sidste nummer af Magasinet Sundhed, som udkommer på tryk.

Det er dog ikke et farvel. Vi fortsætter med at drive magasinet på nettet.

Du kan fremover finde os på vores hjemmeside magasinetsundhed.org. Her kan du læse om sunde fødevarer, tilmelde dig vores kortede udgave af Magasinet Sundhed og i løbet af de kommende måneder få flere og flere informationer om forskellige sygdomme.

Det er økonomien, som har bragt os i en situation, hvor vi er nødt til at stoppe det trykte magasin. Alene tryk og distribution er steget til det dobbelte på et år.

Da vi har været glade for vores læsere og annoncører gennem de seneste år, har vi bevidst trukket den sidste trykte udgivelse af Magasinet Sundhed til alle abonnenter har fået de magasiner, som de har betalt for.

Det har været en glæde at skrive til jer om de mange muligheder, som vi alle har for at påvirke eget helbred med aktiv adfærd og sund kost.

Vi vil derfor også gerne takke de mange, som igennem årene har kontaktet os med positive kommentarer og gode forslag til emner. Der skal desuden lyde en tak til de mange abonnenter og annoncører, der har kontaktet os i de seneste måneder for at høre, om det var muligt at forny deres abonnement. Det har desværre ikke været muligt for os at imødekomme, men vi glæder os over de mange positive emails, som vi har modtaget.

På hjemmesiden kan du finde en række af de artikler, der har været bragt i magasinet. Hjemmesiden vil samtidig blive suppleret med nye artikler og opskrifter hver måned. Det bliver en aktiv hjemmeside med en masse nyt materiale. Artiklerne minder om det, du kender fra det trykte magasin. Men hjemmesiden vil også blive udviklet med videoer og lyd, så du finder noget nyt og spændende.

Vi vil gerne takke dig for at være læser af det trykte Magasinet Sundhed og byde dig velkommen på Magasinet Sundheds digitale udgave magasinetsundhed.org

Med de bedste hilsner, glædelig jul og godt nytår Redaktionen

MAGASINET SUNDHED

ISSN 2445–7604

UDGIVER Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding

Du kan læse vores forkortede udgave af Magasinet Sundhed på vores hjemmeside magasi netsundhed.org. Her kan du læse om sunde fødevarer og få flere informationer om forskel lige sygdomme og helbreds mæssige udfordringer i løbet af de kommende måneder.

Har du kommentarer, ideer eller andet, som du vil gøre redaktionen opmærksom på? Skriv venligst til sundhed.artikler@gmail.com

Ønsker du at høre nærmere om annoncering i magasinet? Skriv venligst til materiale@ magasinet-sundhed.dk

Ansvh.red. Nils Sjøberg

Stærkt Omega 3 tilskud til hjerte, hjerne og syn. Kvalitetssikret olie i 1200 mg fiskeolie i triglyceridform fra vildtlevende fisk/ansjoser.

EPA + DHA bidrager til et normalt hjerte, hjerne og synsfunktion ved et dagligt indtag på 250 mg EPA + DHA.

OVERVÆGT ER ARVELIGT

Forældres vægt er afgørende for, om børn bliver overvægtige. Det viser et spritnyt studie, der samtidig fastslår, at børn, hvis forældre har svær overvægt, rammer de høje tal på vægten i en tidligere alder.

”Det betyder, at vi kan have en klar fornemmelse af, hvilke børn og unge, vi skal have særligt fokus på får alvorlige sygdomme og hvem der først og fremmest vil opleve en markant stigmatisering,” siger Jan nie Nielsen, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Kø benhavns Universitet og en af for skerne bag studiet.

Det er således klart, at den øgede vægt blandt børn og unge også har

en afgørende betydning på børn og unges trivsel.

Siden 2010 er antallet af svært overvægtige næsten fordoblet i Danmark. Det er nu oppe på 18 pro cent af den voksne befolkning.

Jannie Nielsen fortæller, at for skernes viden om følgevirkninger ne for svært overvægtige bygger på datasæt med mere end 3.000 ame rikanske familier.

”Helt konkret viser de amerikan ske studier, at børn med en foræl der med svær overvægt i gennem snit blev moderat overvægtige som 6-årige, mens børn med forældre med normal vægt først blev mode rat overvægtige som 25-årige,” siger Jannie Nielsen og tilføjer:

I studiet har forskerne brugt BMI som et mål for deltagernes vægts tatus. BMI-tallet er et udtryk for forholdet mellem ens højde og ens vægt. Det bliver brugt til at vurdere vægtstatus hos voksne over 18 år.

”Samtidig viser de amerikanske datasæt, at det er svært at vende overvægt, når den først er opstået. Derfor er det afgørende, at vi ta ger hånd om det nu, hvor forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er stigende og overvægten begynder tidligere i livet for flere.”

ET SUNDHEDSPROBLEM

En række studier viser entydigt, at svær overvægt øger risikoen for at udvikle sygdomme som type 2 dia betes, hjerte-kar-sygdomme og vis se former for kræft.

”Der er med andre ord en gan ske god grund til at være opmærk somme på både voksne og børns overvægt, hvis vi vil undgå at fle re danskere får livsstilssygdomme. Samtidig skal vi være opmærksom me på, at børn med overvægtige forældre let kan blive stigmatise rede. Derfor bør vi bruge disse resultater til at støtte op om de fami lier, hvor der er størst risiko for, at børn udvikler overvægt,” siger Jan nie Nielsen og tilføjer:

”Når først bevægelsesapparatet bliver belastet af overvægten, så bli ver det også svært at dyrke motion. Uden motion får man lettere ved at udvikle kroniske sygdomme.”

Jannie Nielsen oplyser, at det desværre ikke alene er i famili er med overvægtige forældre, at

børnene bliver overvægtige. Det gælder også i familier med normal vægtige forældre. Det bekræftes af de amerikanske studier.

”Så hvis vi vil undgå amerikanske tilstande i Danmark, skal der laves en målrettet indsats for at undgå overvægt,” påpeger Jannie Nielsen og supplerer:

”Vores hverdag kræver mindre og mindre fysisk aktivitet. Der er for eksempel færre børn, der cyk ler i skole. Samtidig bliver vi hele tiden udsat for fristelser og i stør re og større størrelser. I mit loka le supermarked er der slik, chips og sodavand, lige når jeg kommer

ind i butikken og igen, når jeg står ved kassen. Havde jeg ikke lyst til det, da jeg ankom, så har jeg det helt sikkert, når jeg står i kø ved kassen.”

Artiklen er forfattet af redaktør på Magasinet Sundhed, Nils Sjøberg, i samarbejde med lektor Jannie Nielsen og journalist Sascha Kael Rasmussen, Københavns Universitet. Studiet er publiceret i tidsskriftet American Journal of Epidemiology.

En intelligent kombination af natur og videnskab

God for hjernen*

Lær mere om Equazen® på novasel.dk/equazen. Fås i Helsam/helsekostbutikker, Matas og på udvalgte

AYURVEDA

— et af verdens ældste sundhedssystemer

Selvom ordet Ayurveda stadig lyder fremmed i manges øre, så har du måske allerede stiftet bekendtskab med sundhedsvisdommen fra Indien uden at vide af det. For eksempel er nogle af teerne, som vi kender fra hylderne i supermarkedet, inspireret af Ayur veda, og yoga er tæt forbundet med Ayurveda. Ofte kaldes yoga og Ayurveda for ”søsterviden skaber”. Men hvad er Ayurveda egentlig?

Ayurveda er det mere end 5000 år gam le sundhedssystem fra Indien, der indeholder en unik viden om helbredel se og forebyggelse af sygdom.

Denne viden er i dag understøttet af videnska belig forskning fra hele verden. Søger man på or det Ayurveda på PubMed, som er en af de største søgemaskiner indenfor biovidenskaben, finder man mere end 6000 videnskabelige artikler, der beskriver de positive effekter ved Ayruveda.

MAD SOM MEDICIN

De ayurvediske forebyggelses- og behandlings metoder dækker et bredt sundhedsområde som almen medicin, fysiologi, anatomi, psykiatri og ernæringslære.

Metoderne baserer sig ofte på kost og livsstil. Kost og fordøjelse er en essentiel del af Ayurveda og anses for roden til ubalancer og sygdom, men også til helbredelse.

DIN UNIKKE FORDØJELSESTYPE

Inden for Ayurveda er hvert menneske unikt og hele mennesket tages i betragtning i forhold til forebyg gelse og helbredelse.

Det er også grunden til, at vi i Ayurveda skal spi se forskelligt, alt efter hvilken fordøjelsestype vi har. I Ayurveda arbejdes der med fire forskellige

fordøjelsestyper, som afhænger af vores såkaldte ”agni” eller vores ”fordøjelsesild”.

Har du en balanceret og stærk ”fordøjelsesild”, vil det ifølge Ayurveda føre til mere sundhed, energi, vitalitet og udstråling samt styrket immunforsvar.

Har du derimod en svækket ”fordøjelsesild”, vil maden, som du indtager, ikke blive optimalt fordø jet, hvilket ifølge Ayurveda vil føre til, at affaldsstof fer og toksiner ophobes i kroppen og på sigt medfø re symptomer og sygdom.

SÅDAN BALANCERER DU DIN FORDØJELSESTYPE

Alt efter hvilken af de fire fordøjelsestyper du har, vil forskellige spisevaner, fødevarer og smagsnuancer

Mette Westerholt er sifter af det ayurvediske onlineunivers AYUS med hjemmesiden www.ayus.dk. Hun er uddannet ayurvedisk sundhedsvejle der og har en bachelorgrad i biokemi og en kandidatgrad i humanbiologi fra Københavns Universitet.

Artiklen er baseret på følgende kilder:

y Mitra S.K. et .al. 2008. Underutilized tropical and subtropical fruits of Asia. Acta Hortic 770:67–76.

y Peterson C.T. et.al. 2017. Therapeutic Uses of Triphala in Ayurvedic Medicine. J. Altern Complement Med 23(8):607-614.

y R.K. Sharma and B. Dash (Eds. and Trans.): Caraka Samhita (Caraka Samhita Vol. 1,2,3,4,5,6 and 7). Chowkhamba Press, Varanasi, India: Chowkhamba Sanskrit Series (1988), Vol. XCIV.

y Sebastian Pole. 2013. Ayurvedic Medicine, The Principles of Traditional Practice. Churchill Livingstone, Elsevier.

y Tarwadi K. og Agte V. 2007. Antioxidant and micronutrient potential of common fruits available in the Indian subcontinent. Int J Food Sci Nutr 58(5):341-9.

være at foretrække, imens det er bedst at undgå el ler begrænse andre.Har du en ”svækket fordøjelses ild”, så vil man i den ayurvedediske behandling sti mulere fordøjelsen ved at benytte eksempelvis frisk ingefær og stærke krydderier.

Har du derimod en ”overaktiv fordøjelsesild”, så vil der være fokus på at dæmpe den ved blandt andet at holde igen med stærke, sure og salte fødevarer.

Nogle af de generelle kostanbefalinger fra den

ayurvediske verden lyder på at spise regelmæssige måltider og gerne på samme tid hver dag, at spi se det største måltid til frokost, at spise en varieret kost med masser af grøntsager og fuldkorn samt at spise aftensmaden helst omkring klokken 18 og undgå at snacke uden for måltiderne.

TRE SUPERFRUGTER

Vi er begyndt at tage den ayurvediske viden mere og mere til os her i Vesten og dens mange urter, kryd derier og frugter er nået os og den danske helsekost.

Et af de mest udbredte og anvendte af disse ur teprodukter hedder Triphala og består af tre tørre de frugter: Amalaki (Emblica offincinalis), Bibhitaki (Terminalia bellerica) og Haritaki (Terminalia chebula).

De er en slags superfrugter, der bidrager med an tioxidanter og antiinflammatoriske virkninger og anses for uundværlige inden for ayurvedisk behand ling og forebyggelse.

Derudover er Amalaki, der er et indisk stikkels bær, en af naturens rigeste kilder til C-vitamin og indeholder cirka 20 gange så meget C-vitamin som appelsin.

EN RING DER SLUTTES

Den ayurvediske viden har, som beskrevet, været på en ubeskrivelig lang rejse fra oldindiske vis mænd til hylderne i supermarkedet og den danske helsekost.

På denne måde er det som en historisk ring, der sluttes, når den ayurvediske viden, der er opstået for flere tusinde år siden, i dag er underbygget af videnskabelig forskning over hele verden.

TÆM DINE VANER

OG FÅ MERE AF DET DU GERNE VIL I DET NYE ÅR

Det er ikke altid så nemt at ændre vaner. Men her får du nogle tips og tricks, så du får nemmere ved at tæmme dine vaner.

Vaner er nødvendige for at kunne overleve. De styrer vores adfærd. Man ge af vores vaner giver os mulighed for at slippe for at tænke over, hvad det er, vi gør hele tiden.

Vi kan for eksempel ikke bruge alt for mange kræfter på at tænke over hver morgen, når vi står op, børster tænder og tager tøj på.

Der tager vanerne over. Vi kører på såkaldt autopilot og vores hjerne får mulighed for at fokusere på de ting, hvor vi har mest brug for den.

De fleste vaner er nogle, vi skaber gennem vores liv. Når vi begynder at opdage vores vaner og når vi bliver be vidste om, at vi kan ændre dem, tager vi ansvar for vores tid.

Så skaber vi værdifuld tid i stedet for måske ”bare at gøre det, som vi altid gør”, uden at vi egentlig får stoppet op og spurgt os selv, om det er godt for os.

Så her får du nogle gode tips og tricks til, hvordan du får mere tid til dig selv og kan gøre mere af det, du har lyst til.

Vil du af med en vane eller have en ny vane?

Der er to veje til vaneskift. Enten vil du fjerne en vane, eller du vil tilføje en ny god vane. Hvis du vil fjerne en vane, er det vigtigt, at du finder noget at erstat te den med.

Vil du for eksempel gerne drikke fær re kopper kaffe og fokuserer du derfor på, at du gerne vil drikke mindre kaffe, så tror din hjerne, at du gerne vil have flere kopper kaffe.

Find et alternativ, som kan hjælpe dig her – drik for eksempel en kop te eller et glas vand i stedet for din kaffe og væn dig til at sige, at du drikker vand/te.

Hvis du bliver ved med at tale om, at du ”ikke skal have mere kaffe” eller ”ikke må få mere kaffe”, kommer du til at spænde ben for dig selv og øge din kaffetrang.

Hold fokus på din ”erstatningsvane”. Hvis du vil tilføje en ny vane, handler det om at minde dig selv om at udføre den nye vane.

Kend dine triggere

En trigger er det, der får dig til at gøre noget. Duften af kanelsnegle i IKEA får dig måske til at styre hen imod caféen,

Om Mirja Bang:

Mirja Bang Hansen under viser travle mennesker i at få mere tid. Et centralt værktøj til at komme i mål med resultaterne er netop evnen til at skifte vaner.

Hun har udgivet bogen ”HJERNEFABLEN – Til den ambitiøse leder, der har kronisk travlt”, der handler om at passe på sig selv og sin hjerne i en travl hverdag. Her finder læseren metoder til at skabe ro og overskud i hverdagen og det er vigtigt at kunne, hvis du vil lykkes med at skifte vaner.

efter du har betalt i kassen. Synet af din mobil får dig måske til at gribe den og se, om der er sket noget spændende.

Hvis du synes, du bruger for meget tid på mobilen, så prøv at afinstallere de apps, der trækker mest i dig. Læg mærke til hvad det gør ved dig, at du får frigivet tid til noget andet.

Beslut dig for hvad det ”andet” skal være. Vil du tale mere med din familie og venner, vil du gå flere ture ude i na turen, eller vil du bruge længere tid på at lave god mad? Prøv at finde frem til noget, du godt kunne tænke dig at bru ge tid på og hold øje med det.

Bliver du lækkersulten om eftermid dagen, så stil en skål frem med et sundt alternativ til kagen eller slikskålen. Vil du spise mere grønt, så start med sala ten og fyld mindst halvdelen af tallerke nen op med det, så der er mindre plads til resten af middagen.

Sidder du og smovser resterne, når maden står på bordet, så lad maden blive i køkkenet, så du skal rejse dig for

at få mere. Det, du har opdaget, kan du gøre noget ved. Så når du har op daget dine triggere, kan du gøre no get ved dem.

Brændstoffet ligger i værdier ne – 5 X Hvorfor

Når du forstår, hvorfor den nye vane er vigtig for dig, kan du lettere samle motivation til at holde fast, når det bli ver svært.

Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvorfor er det vigtigt?” mindst 5 gange, gerne 7 gange, og se så, hvad der kommer frem.

Start med ”Jeg vil skifte til den ne vane, fordi…”. Skriv dit svar ned og spørg så dig selv ”Hvorfor er det vig tigt?” og skriv dit næste svar ned.

De første 2-3 x Hvorfor er typisk nemme at svare på, men når du kom mer til det fjerde og femte Hvorfor, kan det godt blive svært.

Ros dig selv, hvis det er vanskeligt, for hvis det er besværligt for dig, er du på

rette vej. Det er her, du finder de dybere årsager og den grundlæggende værdi.

Jeg havde engang en klient i forløb, som gerne ville træne kampsport igen om morgenen nogle gange om ugen. Målet var, at han kom i gang igen. Han havde mistet vanen, da han fik børn og skulle ændre sin tid med familien.

Så jeg spurgte, hvorfor det var vigtigt og han svarede, at han gerne ville være sund. Den købte jeg ikke, for han spiste sundt og løb flere gange om ugen.

Så jeg spurgte, hvorfor det var vigtigt for ham at være sund. Ved de før ste 2-3 x Hvorfor bevægede hans svar sig inden for noget med sundhed, men da vi kom til hans fjerde Hvorfor, kom vi mere i dybden.

Han kom i tanke om, at når han træ nede kampsport, fik han ro i hovedet og overskud til dagen. Da jeg stillede det sidste Hvorfor, kom det frem, at han ønskede at få denne ro og dette over skud til sine børn, når han kom hjem fra arbejde.

Da han sagde dette højt, lyste ener gien ud af hans øjne og hans skuldre slap noget anspændt. Afslutningsvist spurgte jeg ham, hvornår han ville be gynde og han grinede og sagde, at han ville gå i gang næste morgen.

Det kan godt tage nogle dage at kom me igennem 5-7 x Hvorfor, hvis du ikke er vant til at tænke over dine værdier. Du kan eventuelt gøre det sammen med en anden person, for det kan hjælpe at sige det højt til et andet menneske.

Gør dopamin til din ”gulerod”

Når vi kommer i mål med noget svært, bliver vi stolte og glade og det udløser dopamin. Dopamin er et kemisk stof i hjernen, der får os til at mærke en følel se af noget virkelig rart.

Store mængder dopamin giver en nærmest berusende lykkefølelse. Tænk på nyudklækkede studenter – de har kæmpet sig igennem tre års skolegang, de har trodset eksamensangst, de har prioriteret mellem lektier og fester osv. Når de står med huen og er lettede og stolte over, at de kom i mål, frigives der store mængder dopamin i dem.

Når du har prioriteret en sund vane, selvom din krop har lyst til noget andet, vil du også stå i en rus af dopamin, når du kommer i mål. Glæd dig til følelsen og brug den som din gulerod.

Bliv bevidst om hvordan dopamin fø les og forklar din krop, at der venter en belønning i den anden ende – mind dig selv om det undervejs.

Lav delmål og byg dit selvværd

Hvert lille mål har et potentiale for en dopaminrus. Lav en plan med din vane og bryd den ned i delmål.

Hver gang du når et delmål, så stop op og mærk glæden inden i dig. Du kan hente masser af gåpåmod til dit selvværd ved at opdage din indre glæde og booste den, inden du fejrer den med noget ydre.

Når du bliver bevidst om din glæ de, så bliver den selvforstærkende og du vil opnå en endnu større glæde over ethvert delmål. Denne dopaminrus gi ver energi og mod til næste delmål og så er du allerede godt i gang med næste etape.

Sig det til andre Når du fortæller andre mennesker, at du er i gang med at skifte en vane, hjælper det dig selv med at komme på rette vej.

Det handler om, at vores urhjer ne har brug for at være en del af flok ken. Ellers kunne vi ikke overleve på savannen.

Vi vil gerne vinde andres respekt og når vi kommer i mål med en genstri dig vane – og når andre bemærker det – bliver vi stolte og glade.

Sov godt og sov nok Når du får nok søvn, har du overskud og kan nemmere klare det, når det be gynder at blive svært at komme af med vaner og udvikle nye vaner.

Er du i tvivl, om du har overskud el ler ej, kan du prøve at gå en time tid ligere i seng og se om du bliver mere frisk af det.

Mange mennesker bliver overraske de over den ekstra friskhed, de pludse lig oplever. Behovet kan sagtens ændre sig igen efter nogle dage eller uger.

MAGASINETSUNDHED.ORG Besøg

Vores nye hjemmeside

Gå ind på vores hjemmeside og læs:

Den forkortede udgave af Magasinet Sundhed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med sidste nye om sundhed og forebyggelse

Læs om og se videoer om sunde fødevarer og opskrifter

Følg med på hjemmesiden som hver måned vil få stadig mere faglig information om sygdomme, sundhed og forebyggelse.

NY INDSIGT I HJERNEVÆSKE

Hvert år gennemgår tusind vis af både børn og voksne i Danmark omfattende og ofte gentagne hjerneoperationer.

Det sker, fordi de har fået for meget vand – eller hjer nevæske – i hjernen, hvilket kan være livstruende og op stå som følge af en medfødt tilstand, i forbindelse med hjerneblødning, eller hvis man slår hovedet.

Men operationerne kan være forbundet med risici og bivirknin ger. Nu tyder forskning fra Københavns Universitet på, at nogle af operationer ne i hjernen måske kan blive byttet ud med medicin.

”Man har i mange år gået ud fra, at vandet kommer ind via osmose (osmo tisk vandtransport kan foregå, når der er flere partikler på en side af en vand permeabel membran end den anden), som er tilfældet i dele af vores nyre.

Men dette studie tyder på, at det i ste det er nogle forskellige transportprotei ner og deres aktivitet, der direkte styrer hjernevæsken og dermed trykket i hjer nen,” siger Nanna MacAulay, der er pro fessor på Institut for Neurovidenskab og som er en af forskerne bag studiet.

Kilde: Københavns Universitet

HURTIGERE RASK

Relationen mellem patient og sundhedspersonale er afgø rende for patientens helbred. Det beskriver et forsknings resultat fra Institut for Folke sundhed. Det viser, at det gør en positiv forskel, når patien ten bliver: 4 inviteret til at fortælle om sit eget perspektiv 4 mødt med tillid 4 lyttet til 4 forstået 4 lettet for en byrde 4 guidet fysisk 4 tilbudt viden der er med til at skabe en ny forståelse 4 konsulteret for et pas sende indgreb 4 legitimeret som syg på grund af sundhedsperso nalets anerkendelse 4 fulgt op

Kilde: Aarhus Universitet

ANNONCE

STOKKE CE NTE R AARHUS

Hos STOKKE CENTER har vi et bredt udvalg i stole med sunde siddestillinger, som du er meget VELKOMMEN til at se & prøve

FOKUS PÅ GRAVIDE

Graviditetsdiabetes kan føre til andre sygdomme senere i livet. Således har kvinder der har haft graviditetsdiabetes større risiko end andre for at få hjerte-kar-sygdomme og tilstande som forhøjet kole sterol og forhøjet blodtryk.

Jordemoder og ph.d.-stu derende Maria Hornstrup Christensen gør opmærk som på, at de 3-4 procent af de gravide her i Danmark, som får graviditetsdiabe tes, bør være lidt ekstra opmærksomme på deres hel bred fremover.

Forskningen bygger på registerdata fra mere end 700.000 danske kvinder i form af diagnosekoder og indløst hjerte-kar-medicin.

”Overordnet er den forøgede risiko lille, men allige vel en forskel, som er betydningsfuld,” siger hun.

Kilde: Syddansk Universitet

Du er sikker på kvalitetsprodukter med en betryggende GARANTI SERVICE incl. Prisgaranti.

Du kan frit vælge stof og læder i forskellige farvenuancer.

I mere end 30 år har vi løbende fået mange positive udsagn fra glade brugere af Varier Balans stolene

Pas på din krop i de mange timer du sidder oplev de aktive Varier balans stole, der reducerer stive fastlåste siddestillinger.

Kontakt uforbindende Stokke Center, Silkeborgvej 202 8230 Aabyhøj

www.stokke center.dk 86 753 753 / 31 31 33 43. Butikken er åben tirsdag fredag 11.00 17.30 / lørdag 10. 13.00.

Stokke Center Århus STOKKE CENTER ÅRHUS

Der er 20% på vejledende priser på møbler.

Der er 12% rabat på børneting. Ved køb af mindst 4 stole er der 25% rabat på den vejledende pris.

Pludselig kunne han gå

Det lyder som et mirakel, at gangbesværede med dropfod pludselig kan få deres gang igen. Men miraklet kan forklares. Det skyldes letvægtsskinnen Flexbrace® som er opfundet af bandagisten Lars Falkenman.

Flexbrace vejer kun 100 gram og den virker ifølge bandagisten straks, den kommer på foden. Og det overrasker mange, at de straks kan gå helt normalt, når de hidtil har været gangbesværede.

Nævnt i Lægens Bord

For nogle år siden fortalte ugebladet Familie-Journalen og TV-programmet Læ gens Bord, hvordan Flexbrace® fik en mand til at kunne gå igen efter at have siddet i kørestol.

- Det gjorde Flexbrace® berømt på to minut ter og har medført mange flere succeshisto rier. Jeg har for eksempel en kunde, som er portør. Han går 20 km. om dagen på sit job med Flexbrace® på begge fødder. Uden dem ville han være yderst gangbesværet og der for heller ikke kunne arbejde, fortæller Lars Falkenman om den forskel, hans opfindelse gør for kunderne.

Hvad er en dropfod

En dropfod opstår hvis nerverne, man bruger til at løfte sin fod med, bliver skadede. Ved dropfod hænger foden lidt eller meget. Når man går, skal dropfoden løftes højere end nor malt, og det kan være svært at få den til at lan de rigtigt eller at holde balancen. Det hjælper skinnen med.

En dropfod kan for eksempel opstå på grund af en diskusprolaps, blødning eller blodprop i hjernen, sclerose, et brækket underben, nervebetændelse, hypermobilitet eller en fejloperation.

Dropfod uden at vide det

- Mange har en dropfod uden at vide det. Jeg ser hyppigt folk med dropfod på gaden. Jeg så samme ”hanegang” hos skuespilleren, der havde hovedrollen i den britiske krimiserie Inspector Morse. Jeg ville ønske, flere kend te til min skinne, for deres dropfod slider på

HJEMMEBESØG I HELE DANMARK

Afprøv Flexbrace® skinnen GRATIS.

Book en tid på:

hofter og ryg og giver stor risiko for at få en diskusprolaps, vurderer bandagisten.

Kan søge om skinne - Mange ved det ikke, men man kan søge kommunen om at få en Flexbrace®, hvis man har dropfod. Men inden da, tilby der jeg både gratis konsultation og en gratis afprøvning af skinnen, oplyser Lars Falkenman.

Ambulatorium i Roskilde (kun efter aftale): Himmelev Gamle Præstegaard Sognevej 124, Tlf. 3121 2896

Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi, Østergade 2, 4270 Høng, Tlf. 3121 2896

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman - SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG

Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund

Vejrtrækning styrker sundheden

Nyt studie viser, at hjernen arbejder i takt med vores vejrtrækning.

Hjerne og vejrtrækning er tæt forbundne på en måde, som rækker langt ud over ren overlevelse. Samspillet mellem hjernen og vejr trækning har indflydelse på vores følelser, vores fokus og hvordan vi kan forholde os til verden omkring os.” Det konstaterer professor Mi cah Allen fra Institut for Klinisk Me dicin ved Aarhus Universitet.

Micah Allen står bag et studie, hvor forskerne har gennemgået resulta terne af adskillige forskningsprojekter med billeder af hjerner fra gnave re, aber og mennesker.

”Billederne viser, hvordan alle dyr er mere følsomme over for omverde nen, når vi trækker vejret ind, mens hjernen så at sige trækker sig mere tilbage, når vi puster ud,” forklarer Micah Allen og fortsætter:

”Det stemmer også overens med, hvordan nogle elitesportsudøve re bruger vejrtrækningen aktivt. Det gælder for eksempel professio nelle skytter, der er trænet i at tryk ke på aftrækkeren i slutningen af en udånding.”

Micah Allen oplyser, at forståelsen af, hvordan vores vejrtrækning for mer hjernen og dermed vores humør, tanker og opførsel også er et vigtigt skridt til bedre forebyggelse og be handling af mentale sygdomme.

”Vi ved således, at personer som har åndedragsbesvær ofte lider af depression og angst. Samtidig ved vi, at vejrtrækningsproblemer og luftvejssygdomme er tæt forbun det med psykiatriske lidelser og at nye behandlinger for psykiske lidel ser kan findes ved at justere hjernens og kroppens rytmer, frem for at behandle dem hver for sig.”

Micah Allens studier tyder på, at vores åndedragsmønster ”tæn der” hjernen. Det betyder, at hjer nens nerveceller er mere tilbøjeli ge til at sende signaler på bestemte tidspunkter i vejrtrækningen. Det kan have betydning i forbindelse med luftvejssygdomme og mentale diagnoser.

”Derfor arbejder vi blandt andet på et projekt, hvor vi tager skanninger af

hjernen i et forsøg på at forstå, hvor dan forskellige følelsesmæssige og visuelle opfattelser i hjernen påvir kes af vejrtrækning, ligesom vi for søger at komme dybere ned i for ståelsen af, hvordan vejrtrækningen styrer hjernen. Samtidig vil vi se på, hvordan forskellige typer medicin har indflydelse på samarbejdet mellem vejrtrækningen og hjernens ryt me. Vi håber også at kunne forske i, hvordan for eksempel stress, søvn og måske endda vinterbadning på virker samspillet mellem hjernen og åndedraget. Vi er meget spændte på at bygge videre på forskningsresulta terne,” siger professor Micah Allen.

Artiklen er forfattet af redaktør på Magasinet Sundhed, Nils Sjøberg, og professor Micah Allen, Aarhus Universitet.

Alt det gode fra Floradix® Kräuterblut®

Indeholder jern der bidrager til at mindske træthed og udmattelse

Med røllike og kvan der fremmer og understøtter din fordøjelse

Naturligt indhold baseret på blomster, frugter og bær

Træt af at være træt?

Mezina - Din sundhed, vores hjertesag Mezina har et stort udvalg af kosttilskud og naturlægemidler. Vi er en af Danmarks største helsekostleverandører og har leveret kosttilskud og naturlægemidler til danskerne i mere end 39 år.

Vi er stolte af at skabe produkter, der hjælper folk til en bedre sundhed og større livskvalitet. Læs mere om Mezina på www.mezina.dk

Kvinder i den fødedygtige alder kan ofte have brug for et ekstra jerntilskud. Hver måned mistes der jern i forbindelse med menstruation, og i den forbindelse kan et jerntilskud gøre en stor forskel i forhold til humør, energi og overskud. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så du føler dig godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jern-eliksir, der gennem de sidste 30 år har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Urte-jern-eliksiren indeholder naturligvis jern, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse, men indeholder også en række urter bl.a. fennikel, der kan hjælpe ved oppustethed, samt røllike og kvan, der fremmer og understøtter din fordøjelse. Alt i alt et kosttilskud der også er udviklet med fokus på dig der elsker en aktiv livsstil.

Du kan købe Floradix® Kräuterblut®, samt Mezinas andre produkter, hos Matas, Helsam, din lokale helsekostforretning, på apoteket, og online på udvalgt grønne webshops.

Dit lokale apotek

“Mit energiniveau var helt i bund. Et jerntilskud gav mig energien og overskuddet tilbage...”

NY CHANCE TIL PATIENTER

Behandling med patientens egne T-celler kan blive en ny behand ling mod fremskreden modermær kekræft, når den nuværende stan dardbehandling med immunterapi ikke virker.

Det viser et nyt forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden. Forskningen

VÆRTHUSE

er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.

Resultaterne viser, at T-celleterapi, hvor patienten behandles med sine egne immunceller, kan give uhelbre deligt syge patienter med modermær kekræft en ny chance, hvis standard behandlingen ikke virker. Faktisk blev hver femte af patienterne i forsøget

SKAL

VÆRE RØGFRI

Med rygelovens ind førelse for 15 år siden blev det forbudt at ryge på restauranter og sto re værtshuse, men der bliver fortsat pul set løs på værtshuse under 40 m2.

Men det skal der nu laves om på, mener et flertal af landets unge voksne. I en ny rundspørge fra Epinion svarer 54 procent af de 18-34-årige, at lovgivningen skal ændres, så også de små værtshuse fremover bli ver røgfri.

Og lige netop de unge voksne ved, hvad de ta ler om, for de går oftere på værtshus end andre aldersgrupper. 45 procent af de 18-34-årige sva rer, at de har besøgt en pub, en bar eller et værts hus i løbet af de seneste 30 dage og mere end halvdelen svarer, at der blev røget indenfor.

RIGE FÅR MEST PALLIATION

kræftfri. Resultaterne er så overbevi sende, at forskerne allerede har søgt myndighederne i deres egne hjem lande om at give en tidlig adgang til behandlingen i Danmark og Holland, hvor faciliteterne til behandlingen al lerede eksisterer, mens man arbejder på en godkendelse ved det europæi ske lægemiddelagentur (EMA).

Er du ung kræftpatient med en længere uddannelse og en høj indkomst? Så har du en langt større chance for at få lindrende behandling i din sidste levetid, end hvis du er ældre kræftpatient med en kort uddannelse og min dre indtægt. Det viser et registerstu die, der er baseret på knapt 40.000 danskere, som er døde af kræft i perioden

2010-2012. Forskningen er støttet af Kræftens Bekæm pelse og gennemført af ph.d. Mathilde Adsersen ved Pallia tiv Medicinsk Afdeling på Bi spebjerg Hospital.

Ifølge studiet får næsten halvdelen af dem, der tjener mest, lindrende hjælp frem mod døden. Blandt de kræft patienter, der tjener mindst, får kun en tredjedel speciali seret palliativ indsats.

UNGE GÅR I SOLARIUM

På trods af gentagende ad varselskampagner, der un derstreger, at solariebrug er kræftfremkaldende og en me get usund metode til at opnå en solbrun kulør, er der sta dig unge mennesker, der læg ger sig i ”boksen”. Gruppen af unge solariebrugere ser des værre ud til at være voksende.

I en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelses Solkampagne angiver 16 procent af de 1.008

adspurgte 15-25-årige, at de har været i solarium inden for det seneste år.

I 2019, da der sidst blev lavet en lignende undersøgelse, var andelen på 10 procent. Stig ningen sker efter en årrække, hvor andelen af unge solarie brugere først faldt og herefter lå relativt stabilt.

Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrål metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål metoden har dokumen teret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Knogleskørhed

Et måltid mad er meget mere end kulhydrater og kalorier. Mad er kærlig omsorg, sam vær og fællesskab. Det har vi alle brug for - særligt i denne tid. I kogebogen ”Det kærli ge måltid” præsenterer syv af Danmarks kendte kogebogs forfattere: Anne Hjernøe, Kirsten Skaarup, Claus Dalby, Ditte In gemann, Anette Harbech Olsen og Tobias Hamann nogle af deres bedste opskrifter. Alle retterne har det til fælles, at de er overkommelige i pris, lette at lave, sunde og nærende. Magasinet Sundhed brin ger her syv opskrifter til inspiration.

Bolognese med ekstra grønt

♥ 1 løg (120 g)

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (50 g)

1 stor rød peberfrugt (200 g)

1/2 squash (150 g)

2 gulerødder (150 g)

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

400 g hakket oksekød

2 tsk. tørret basilikum

1 spsk. tørret oregano

1 dåse hakkede tomater (400 ml) ♥ 2 spsk. tomatpuré

2 dl oksebouillon ♥ 1/2 tsk. salt ♥ Peber ♥ 300 g fuldkornspasta Pynt ♥ Frisk basilikum

Revet parmesan

Hak løg og hvidløg fint. Skær bladselleri i tynde skiver og pe berfrugt i små tern. Riv squash og gulerødder groft.

Varm olien op i en stor gryde. Steg løg, hvidløg og bladselleri, til løgene er klare. Tilsæt kødet og rør i det, til kødet er helt fin delt. Tilsæt squash, gulerødder og peberfrugt.

Lad grøntsagerne falde lidt sammen, og tilsæt basilikum, oregano, hakkede tomater, to matpuré, bouillon, salt og peber.

Lad saucen simre under låg i mindst 30 minutter, gerne læn gere, og smag den godt til.

Kog pasta efter anvisning på pakken, og top retten med per sille og parmesan.

VIND BOGEN

Opskrifterne kommer fra bogen ”Det kærlige måltid”. Den indeholder over 80 opskrifter. De er kreeret af Anne Hjernøe, Kirsten Skaarup, Claus Dalby, Ditte Ingemann, Anette Harbech Olsen og Tobias Hamann. Udgivet på Politikens Forlag. Vejledende udsalgspris er 250 kr. Hvis du er abonnent på Magasinet Sundhed og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

Thaikylling i rød karry med basmatiris

♥ 250 g basmatiris

2 fed hvidløg

1/2 stilk citrongræs (kan undlades)

2 cm frisk ingefær

1 lille løg (75 g)

2-3 gulerødder (170 g)

1 rød peberfrugt (170 g)

1 spsk. kokosolie

2 tsk. rød karrypasta

4 kaffir limeblade

¼ tsk. stødt nellike

400 g kyllingeinderfilet eller kyllingebryst skåret i strimler

2 spsk. tomatpuré

400 ml kokosmælk

120 g bambusskud på dåse

1 spsk. fiskesauce

1 tsk. sukker

1 spsk. soja

Lidt peber

Friskpresset citron- eller limesaft

Frisk basilikum eller koriander

Spansk vegetarisk paella

Ris

250 g brune ris

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

6 dl grøntsagsbouillon

2 tsk. gurkemeje

1 tsk. salt

Grøntsager

1 stort løg (125 g)

2 fed hvidløg

1 stor rød peberfrugt (200 g)

200 g champignon

1 lille aubergine (200 g)

1-2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 spsk. spidskommen

2 tsk. paprika

¼ tsk. cayennepeber

120 g frosne grønne ærter

120 g frosne majs

Salt, peber

Pynt

Friskhakket bredbladet persille

Kalamataoliven

Citron i både

Steg risene i olie i en gryde, til de begyn der at blive gennemsigtige. Hæld bouillon i, og tilsæt gurkemeje og salt. Kog risene ved svag varme, til de er netop møre.

Hak løg og hvidløg fint. Skær peberfrug ten i små tern, champignonerne i halve eller kvarte og auberginen i grove tern.

Varm olien op i en stor gryde, og svits løg og hvidløg, til de er klare. Tilsæt spidskom men, paprika, cayennepeber og hvidløg, og lad det hele stege i 1 minut.

Tilsæt champignon, aubergine, peber frugt og eventuelt ekstra olie, og steg videre i ca. 10 minutter.

Overhæld ærter og majs med kogende vand. Lad dem stå i et par minutter, til de er tøet op, og lad dem dryppe af i en sigte.

Vend de kogte ris sammen alle grøntsa gerne. Smag godt til med salt og peber og eventuelt ekstra krydderier, og top med per sille, oliven og citronbåde.

Kog risene efter anvisningen på pakken.

Hak hvidløg og citrongræs fint. Riv in gefæren fint.

Skær løget i smalle både, gulerødder ne i tynde skiver og peberfrugten i tern. Opvarm olien i en stor gryde eller wok.

Rist karrypasta, hvidløg, citrongræs, kaffir limeblade, ingefær og nellike. Tilsæt kyllingestrimlerne, og steg videre i 2-3 minutter. Kom grøntsagerne i, og vend det hele rundt i et par minutter.

Tilsæt tomatpuré og kokosmælk, og lad saucen simre ved svag varme i 10-15 minutter. Grøntsagerne skal stadig have lidt bid.

Hæld væden fra bambusskuddene, og kom dem i gryden. Smag til med fiske sauce, sukker, soja, peber og citronsaft, og pynt retten med frisk basilikum eller koriander.

Krydret kikærte gryde i cashewnødde sauce med blomkålsris

1 mellemstort løg

2 fed hvidløg

1 lille broccoli (300 g)

11/2 dåse kikærter eller 360 g kogte

1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

2 tsk. garam masala

11/2 tsk. gurkemeje

400 ml kokosmælk

3 spsk. tomatpuré

60 g cashewnødder

1/2 citron, saften herfra

2 spsk. lyse rosiner

1 tsk. salt

Peber Blomkålsris

1 blomkål (800 g)

Skær løget i tern, og pres hvidløgsfed dene. Del broccolien i små buketter. Brug også stænglen, og skær den i tern.

Hæld væden fra kikærterne og skyl dem godt.

Varm olien op i en gryde. Steg løg og hvidløg i et par minutter, til de er klare. Tilsæt garam masala og gurkemeje, og svits, til det begynder at dufte.

Tilsæt kokosmælk, tomatpuré, cas hewnødder og citronsaft. Kog saucen op, og lad den simre under låg i ca. 10 minutter.

Tilsæt broccoli og kikærter, og lad dem koge med under låg i 5 minutter. Tilsæt til sidst rosinerne, og smag til med salt, peber og krydderier.

Del blomkålen i mindre stykker, og skyl dem grundigt. Kom buketterne i en

foodprocessor eller minihakker, og hak, til de har konsi stens som fine ris.

Hæld kogende vand over blomkålsrisene, og læg et låg el ler en tallerken over i 1 minut. Hæld vandet fra, og smag til med salt og peber.

Kikærtegryden kan også sagtens serveres med almin delige ris.

Dhal med røde linser, blomkål og spinat

frisk chili (dosér efter behov)

cm frisk ingefær

blomkål (300 g)

spsk. ekstra jomfruolivenolie

tsk. karry

spsk. spidskommen

Hak hvidløg og rød chili fint (undlad kernerne, hvis du ikke vil have retten for stærk). Riv ingefæ ren fint, og skær blomkålen i mundrette buketter.

Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt hvidløg, chili og ingefær, og svits det i ca. 1 minut. Tilsæt karry, spidskommen og stødt koriander, og svits endnu et par minutter.

Tilsæt de hakkede tomater, røde linser og bouillonen. Kog retten op, og lad den simre under låg i ca. 35 minutter. Rør jævnligt i gryden, og tilføj ekstra bouillon, hvis dhalen virker for tør.

Kom blomkålsbuketter i gryden, og kog dem med i ca. 10 minutter, til de er netop møre. Rør til sidst spinaten i, så den falder sammen.

Smag retten til med salt og peber og eventuelt tørrede chiliflager.

Pynt med frisk koriander, og spis dhalen sammen med ris og/eller nanbrød og eventuelt raita.

Porre-gulerods-postej

2 porrer (250 g)

4 mellemstore gulerødder (250 g)

3-4 kartofler (250 g)

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

2 fed hvidløg

1 god håndfuld persille

80 g havregryn

2 æg

1 tsk. tørret basilikum

1 tsk. tørret timian

1 tsk. salt

1 knsp. peber Andet

1 rugbrødsform (1 liter)

Tænd ovnen på 225 grader.

Rens porrerne grundigt, og skær dem i tyn de ringe. Vurdér, om gulerødder og kartof ler skal skrælles – ellers skyl dem grundigt. Riv dem groft.

Fordel porrer, gulerødder og kartofler i et ovnfast fad, og vend dem med olie. Sæt fadet i ovnen i ca. 10 minutter.

Tag grøntsagerne ud af ovnen, rør godt i dem, og hæld bouillon over. Sæt fadet tilba ge i ovnen i 5-10 minutter. Tag grøntsagerne ud af ovnen, og lad dem køle lidt af. Sæt ovnen på 180 grader.

Hak hvidløg og persille fint. Kom de let afkøle de grøntsager i en stor skål, og tilsæt de øvrige ingredienser. Vend det hele godt sammen.

Smør en rugbrødsform godt med olie. Kom massen i formen, og bag postejen i ca. 45 mi nutter, til den har en centrumtemperatur på 75 grader.

Spis eventuelt porre-gulerods-postejen sammen med broccolisalat.

Tærte med laks og porrer

Kom alle ingredienserne til tærtedejen i en foodprocessor, eller ælt det sammen i hånden. Pas på ikke at arbejde for læn ge med dejen. Saml dejen, pak den ind i husholdningsfilm, og kom den på køl i ca. 1 time.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Rul dejen ud, og tryk den ud i en stor tær teform (22 cm) eller fire små tærteforme (10 cm). Bag bunden i ovnen i ca. 15 minutter, til den er gylden.

Tag tærtebunden ud af ovnen, og skru ov nen ned på 175 grader.

Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde ringe. Fordel laks og porrer i den for bagte tærtebund.

Rør æg, yoghurt, revet ost, citronskal, salt og peber sammen, og fordel blandingen ud over laks og porrer.

Bag tærten færdig i 15-20 minutter, eller til æggemassen har sat sig.

Find det på apoteket

Curaprox

God mundhygiejne begynder mellem tænderne Ved brug af mellemrumsbørster fjerner du plak mellem tænder ne hvor tandbørsten ikke kan nå. De hjælper mod dårlig ånde og bekæmper tandkødsbetændelse og så er de fantastiske til bøjlebrugere.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til per soner, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i til fælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belast ningen med gluten.

Mellemrumsbørsterne er nemme at bruge, blot én gang ind og ud – kun én gang om dagen, så er du er færdig. De findes i mange stør relser, få hjælp af din tandplejer til at finde den rette størrelse der passer til dig. Mellemrumsbørsterne kan bruges rigtig mange gange, de skal blot skylles efter brug.

Køb dem på apoteket, apotekeren.dk eller på curaprox.dk

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

TASECTAN® AF

- Hurtig og effektiv behandling af diarré Tasectan® AF mod diarré symptomer, til både små børn og voksne.

Fås som pulver eller tabletter og er særlig velegnet til f.eks. rej sediarré, diarré forårsaget af virus eller bakterier, fødevare induceret diarré eller diarré forårsaget af indtagelse af lægemidler.

Tasectan® AF gendanner tarmvæggens normale funktion og er specifikt formuleret til at kontrollere og reducere symptomer relate ret til diarré af forskellige årsager.

Tasectan® AF består af vege tabilske ingredienser, der virker ved at danne en beskyttende film hen over tarmslimhinden som forhindrer skadelige bakterier og virus at komme i kontakt med tarmvæggen. På den måde udskilles de skadelige bakterier og virus, så tarmens normale funktion kan genop rettes hurtigt.

Tasectan® AF reducerer således hyppigheden og varigheden af diarré-episoder.

Læs mere på www.tasectan.dk

Tasectan® AF med 8 breve eller tabletter kan fås på apoteket. Pris kr. 89,00.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 mi nutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

Væk i morgen

Væk i morgen giver hurtig lindring i hals og svælg. Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mæng de antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindel se og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, Kvickly, SuperBrugsen, Rema 1000, Føtex, Bilka, MATAS, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 28,00.

Immune System

Generelt er Solaray kendt for at putte urter i alle deres produkter. En rigtig urte-vinterven er Immune System - en unik blanding med Echinacea, hvidløg og hyldebær.

Indeholder Echinacea, rod, Andro graphis, urteekstrakt, Oliven, bladeks trakt, svampene Shiitake og Maitake, Hvidløg, Hyldebær, bærekstrakt, Astra galus, rod, og Appelsin, frugt. Vitamin C og zink bidrager til immunsystemets normale funktion og til at beskytte cel lerne mod oxidativt stress. Astragalus, Hvidløg og Hyldebær støtter et normalt immunforsvar. Andrograhis støtter det naturlige forsvar specielt i de øvre luftveje.

Lipinorm A-800

Størstedelen af alle voks ne kender vigtigheden af et normalt kolesterolniveau. Typisk stiger kolesterolind holdet i blodet med alderen, men ved at vælge sunde kost- og motionsvaner kan man selv gøre meget for at holde kolesterolniveauet i blo det normalt.

Lipinorm A-800 er et kosttilskud og en naturlig hjælp til dig der gerne vil bevare et normalt niveau af fedtstoffer i blodet (koleste rol og triglycerider). Lipinorm A-800 indeholder ekstrakt af artiskok, som bidrager til at vedligeholde et normalt fedtindhold i blodet eller ligefrem sænke det, rød gær-ris med 2,85 mg Monacolin K, thiamin (Vitamin B1) der bidrager til en normal hjertefunktion samt ekstrakt af oliven (frugt).

Lipinorm A-800 er et godt valg til at supplere de andre gode va ner, som forbedrer og bibeholder et godt helbred.

Velzina

Naturlægemiddel med Perikum

For nogle mennesker, kan de mørke måneder være en periode præget af nedtrykthed, modløshed og tristhed. Heldigvis er der hjælp at finde på helsehylden.

Velzina har været på markedet i 30 år, og er et naturlægemiddel, der anvendes ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Velzina kan give en mærkbar effekt på kun få uger.

Velzina fås som en kapsel lavet af gelatine. Hvis du ikke vil spise gelatinekapslen, eller måske har problemer med at sluge den, så kan du åbne kapslen, og indtage indholdet med en spiseskefuld yoghurt eller lignende. Dette kan f.eks være en god løsning hvis man er vegatar eller veganer.

Læs altid indlægssedlen omhyggeligt inden du starter med at anvende Velzina. Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Bivirkninger: Lysfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Hvis der ikke opnås effekt indenfor 4-6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte. Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af perikon og andre lægemidler. Graviditet og amning: Kan ikke anbefales. Dosis (voksne): 1 kapsel dagligt. Ved særlige behov: 2 kapsler dagligt. Pakninger: 30 kapsler og 90 kapsler. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. MT nr. 6164598

Roseberry

Somme ren nærmer sig, og det erC dejligt at få en kølig dukkert i sommervarmen. Mange kvinder er dog ikke opmærksomme på det våde badetøj. Med vådt badetøj medfølger nedkøling og mange mærker ikke dette pga. fordampningen, men det er lige præcis kulden og fugten, der er den store synder.

Roseberry, et innovativ kosttilskud, som indeholder en unik kombination af ekstrakt af tranebær og hibiscus samt vitamin C, kan være en hjælp. Hibiscus, som er en af ingredienserne i Roseberry, bidrager nemlig til urinvejenes normale funktion.

Roseberry indtages inden sengetid og du kan selv støtte op om den naturlige rensefunktion ved at drikke rigeligt med vand om dagen, så urinvejene bliver skyllet grundigt igennem.

Immustrong

De kolde, mørke måneder gør det mere attraktivt at droppe udendørsaktiviteterne og i stedet blive indenfor i varmen. Det er dog langt bedre at komme ud i den friske luft og få pulsen op, for det booster vores i forvejen hårdtarbejdende immunforsvar.

Vær god ved dig selv, spis sundt og få pulsen op – det er den bedste måde at give vinteren baghjul! Dertil kan et kosttilskud også være en god ide til at booste dit immunforsvar!

Immustrong er et kosttilskud, der bl.a. indeholder haritaki, der styrker immunsystemet samt reishi og planten astragalus, der understøtter de naturlige forsvarsmekanismer især ved belastende omgivelser. Derudover indeholder Immustrong også vitamin D, der bidrager til immunsystemets normale funktion.

NYHED: Sideral® Forte Int.

- Jern uden de typiske gener! Sideral® Forte Int. er oralt Sucrosomial® jern ken detegnet ved:

• Høj optagelighed

• Skånsomt mod maven

• Kan indtages med og uden mad

• Glutenfri

• Vegetabilske kapsler og kan anvendes af veganere Sideral® Forte Int. er et jernprodukt, hvor jernet er beskyttet af blandt andet solsikke-lecithin (Sucrosomial® teknologi), hvilket be tyder, at miljøet i tarmen ikke påvirkes af jernet og dermed undgås irritation af mave og tarmslimhinder.

Læs mere på www.sideral.dk

Sideral® Forte Int. er et kosttilskud, der kan købes på apoteket og online. Pris kr. 169,00 for 20 stk.

UDO’s CHOICE® bifido- og mælkesyrebakterier

UDO’s CHOICE® byder på en bred vifte af specialiserede produkter med bifido- og mælkesyrebakterier. Det er muligt at finde en god sammensætning af bifido- og mælkesyrebakterie til hele familien i høj kvalitet.

Et eksempel er UDO’s CHOICE® Super Advanced Adult, som er et af de kraftigste mælkesyrebakterieprodukter på det danske marked. Udo’s Choice® Super Advanced Adult indeholder 4 forskellige Lac tobacillus bakterier samt 3 forskellige Bifidobakterier. Der er samlet set 34 milliarder levedygtige Bifidobakterier per kapsel - se fordelin gen i tabellen.

Læs mere på: panacea.dk eller tlf.: 48 277 110.

Lactobacillus casei 10.200.000.000

Lactobacillus rhamnosus 6.800.000.000

Lactobacillus acidophilus 3.400.000.000

Lactobacillus plantarum 3.400.000.000

Bifidobacterium bifidum 3.400.000.000

Bifidobacterium breve 3.400.000.000

Bifidobacterium longum 3.400.000.000

Find det på apoteket

Spektro - urter og sporstoffer

Kender du regnbuen - ellers finder du ikke en bedre årstid at indlede bekendtskabet på end netop nu! Med Spektro Multivitamin får du 100 ingredienser i én kapsel dagligt tilpasset dine behov. Varianter til børn, vega nere og 50+.

Vitaminer og mineraler i unik kombination med urter og mikronæringsstoffer.

Riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12, vitamin C og mag nesium bidrager til et normalt energistof skifte og til at mindske træthed og udmat telse. Vitamin B6 er sammen med vitamin B12 og folsyre vigtig for en normal omsætning af aminosyren Homocy stein. Magnesium og calcium bidrager til en normal muskelfunkti on. Vitamin B1 (thiamin) bidrager til en normal hjertefunktion. Zink bidrager til en normal kognitiv funktion. Pantothensyre (B5) bidra ger til en normal mental ydeevne. Vitamin A, B6, B12, C og D samt mineralerne zink, kobber og selen bidrager alle til immunsystemets normale funktion. Indeholder urterne: Aggerpadderok, Alfalfa, Pro polis, Papain fra Papaya, Gulerodssaft, Spirulina, Persille, Bipollen, Rosmarin, Gelé Royal, Kelp, Aloe Vera, Acerola og Hyben.

Cynaflora

Når den fede julemad forstyrrer fordøjelsen og du føler dig oppustet og utilpas - så kan Cynaflora hjælpe.

Cynaflora er sammensat af en række planter: gul ensian, der er kendt for at fremme fordøjelsen, artiskok der kan modvirke oppu stethed og mælkebøtte der bidrager til velvære efter måltidet. Mari etidsel og artiskok støtter leverens funktion, især i forbindelse med fordøjelsen af fedtstoffer.

Derudover bidrager artiskok også til at vedli geholde en normal fordø jelse og vedligeholde velvære efter et måltid.

Artiskok virker mildt ”udren sende”. Du får altså sat gang i at skille dig af med affaldsstof ferne, som produceres når krop pen metaboliserer den mad, vi har spist.

SanoKardio® - unikt tomatekstrakt for et sundt hjerte

SanoKardio indeholder et prisbelønnet, koncentreret tomatekstrakt. Indholdet af naturlige mikronæringsstoffer svarer til, at man spiser 6 tomater af bedste kvalitet.

Naturlige carotenoider og plantesteroler

Ekstraktet i én kapsel SanoKardio in deholder blandt andet 15 mg lycopen, 15 mg phytosteroler, 7 mg E-vitamin og betacaroten.

Sano Kardio indeholder thiamin og effekten på hjertet er doku menteret ved klinisk forskning.

Effekten af SanoKardio ses efter 30-90 dage. Dosis er 1 kapsel dagligt.

Køb SanoKardio i helsekostbutikken, på udvalgte apoteker eller på: sanokardio.dk

Multidophilus

Mange forbinder Solaray med Multidophilus-se rien. Frysetørrede mæl kesyrebakterier fordelt på 3, 12 og 24 stam mer. Tre stærke bud til dig, der satser på et knaldgodt helbred og en varm vinter.

Perskindol

Få lindret dine smerter i muskler og led hurtigt og effektivt med Perskindol.

Perskindol er effektiv lindring af smerter, spændinger og irritati on i muskler og led. De lindrende produkter trænger ned i huden og begynder at virke øjeblikkeligt. Sammensat med naturligt lindrende ingredienser såsom æteriske olier fra vintergrøn, appelsin og citron samt kamfer og mentol.

Perskindol Thermo Hot Gel og Roll-On er varmende produkter der effektivt stimulerer blodcirkulationen, afspænder musklerne, lindrer smerter og fremmer helingsprocessen. De giver en kortvarig forfri skende fornemmelse på huden og herefter en intensivt varmende effekt. Særligt velegnet til smerter og spændinger i ryg og nakke, men kan anvendes til lindring af ømme og anspændte muskler og led på hele kroppen.

Forkølelsessår skyldes herpes simplex virus og plager mange danskere og næsten altid på det værst tænkelige tidspunkt.

En effektiv og skånsom creme ekstraheret fra en mikroalge kan forhindre, at virus infice rer en af dine raske hudceller.

Spirularin HS beskytter dine læber ved bare 2 daglige påsmøringer

Tip: cremen fås i helsekostbutikken og kan bruges forebyggende, så du helt undgår at få problemet.

Tip 2: cremen udtørrer ikke læberne, men holder dem velnærede og øger celledannel sen så problemet hurtigt forsvinder.

Læs mere på: spirularin.dk eller find pro duktet i helsekostbutikker eller på udvalgte apoteker.

Perskindol Active Gel er en gel med unikke dobbeltvirkende egenskaber. Den køler straks på huden, virker opfriskende og varmer i dybden. Ved at masse re huden let stimule res blodcirkulationen og musklerne slapper af. Sær deles velegnet til ømme muskler og led samt efter fysisk aktivitet.

Forhandles på apote ket, helsekostforretninger, Matas/matas.dk og på nova sel.dk. Vejledende priser: Perskindol Active Gel 99 kr., Thermo Hot Gel 117 kr. og Thermo Hot Roll-On 139 kr.

Spirularin® HS - en helt naturlig beskyttelse og behandling af herpes

Ekstra skånsom tandpasta med naturlige og økologiske ingredienser. Med 1450 ppm fluor og aloe vera - der styrker tænder og tandkød 99% naturlig - med økologisk peber mynte og økologisk aloe vera

Pakket i 100% genanvendelig pap fremstillet af 80% genanvendt papir

NAVN OG FAMILIE

Mandarin (Citrus reticulata) er en ci trusfrugt og i Rudefamilien (Rutaceae).

Mandariner er mindre end appelsi ner, og mens appelsiner er runde, så er mandariner mere flade i det. Man darin betegnes som en af ”byggeklodserne” eller ”stamfader” til andre ci trusfrugter. Sammen med citron og pomelo er den ”stamfader” til de fle ste citrusfrugter, vi kender: for ek sempel appelsin, grapefrugt, citron og lime. Det betyder, at disse citrusfrug ter er opstået ved krydsninger mellem de oprindelige citrusfrugter. Appel sin er en krydsning mellem mandarin og pomelo.

Der findes mange forskellige ty per mandariner: for eksempel satsu ma, tangarine og klementin. Klemen tin er en krydsning mellem mandarin og appelsin.

Det er usikkert, hvor mange forskellige typer mandariner, der findes. Men det anslås, at der er cirka 200 forskel lige på verdensplan.

Mandarin er halvanden millioner år gamle og de stammer oprindeligt fra Kina. Frugten hedder mandarin på dansk og har det samme navn på en række andre sprog. Navnet skyldes, at mandariners farve minder om dragten, der blev båret af rådgivere ved det kejserlige hof i Kina.

HISTORIE

Mandarin er en af de oprindelige ci trusfrugter. Den er ”stamfader” til man ge af de citrusfrugter, der findes i dag.

De citrusfrugter, der findes i dag, er opstået ved krydsninger mellem de op rindelige citrusfrugter.

I det kinesiske nytår betragtes man darin som et symbol på overskud og lykke. De bliver brugt som udsmykning og som gave i forbindelse med det kine siske nytår.

I USA og Canada er det almindeligt at komme mandarin i julesokkerne. Denne tradition begyndte i 1880erne, da japanske immigranter i Canada og USA modtog mandariner fra deres fa milier i Japan som nytårsgave.

Mandarin stammer helt oprindeligt fra Kina og Japan. Der kan stadig findes vilde mandariner i nogle dele af Asien.

Én mandarin dækker omtrent en fjerde del af dit daglige behov for C-vitamin.

Det er meget beskedent, hvad mandarin i øvrigt opfylder af behov for vi taminer og mineraler. 100 gram man darin dækker således mindre end 5 procent af det daglige behov for alle an dre vitaminer og mineraler.

Udover C-vitamin så er mandarin også en glimrende kilde til antioxidan ter. Antioxidanterne kan sænke risiko en for langvarig inflammation, kræft og hjerteproblemer. Der er for ek sempel studier, der viser, at personer, der spiser mandarin, får lavere risiko for stroke.

Betakaroten er et af de stoffer, der er med til at give mandariner de orange farver. Betakaroten findes også i andre gule, røde og orange planter. De virker som antioxidant og er således også med til at mindske risikoen for blandt andet kræft og hjerteproblemer.

Der er mere betakaroten i mandarin, end der er i de fleste appelsiner. Krop pen omdanner betakaroten til A-vita min, der er centralt for immunforsva ret og et godt syn. Du kan læse mere om A- og C-vitamin i andre artikler i denne måned. Læs for eksempel om at huden har brug for C-vitamin og at C-vitamin forebygger infektioner og celleskader.

VALG AF

Når du vælger mandariner, så føl på dem. En moden mandarin føles fast el ler lidt blød. Den er tung i forhold til sin størrelse. De tungere mandariner er udtryk for, at de har mere saft.

Duft også til frugten: den skal have en god duft. Farven kan også tages som udtryk for, om den er moden. Und gå frugt, der er blevet mast eller har fået mug.

Det er muligt at købe mandariner på dåse. Men de har typisk gennemgå et en kemisk proces, som fjerner mange af vitaminerne og mineralerne. Man skal desuden være opmærksom på, at dåsemandariner ofte er i sukkerlager.

OPBEVARING

Opbevar mandariner ved stuetempe ratur. De kan holde sig i en uge ved stuetemperatur.

Du kan også komme dem i køleskab, for at holde dem friske i op til 2 uger. Du kan fryse mandariner, men du skal fjerne skrællen og dele dem op i både.

Undgå at mandarinerne bliver våde eller mast. Våde eller maste mandari ner får nemlig nemt mug.

Når mandariner først er blevet pil let, så holder de ikke så længe og det er bedst at spise dem med det samme el ler komme dem i køleskab.

Juice eller smoothie af mandariner kan opbevares i køleskab eller fryseren.

Nogle mener i øvrigt, at det forringer smagen at komme mandariner i køle skab, mens andre synes, at det er med til at bevare smagen.

MADLAVNING

Mandarin bidrager med en sød og ci trusagtig smag til salater og hoved retter. Mandariner er for eksempel glimrende med grøntsager, fisk el ler fjerkræ.

Mandarin kan nydes med yoghurt el ler hytteost som protein- og vitaminrig morgenmad eller mellemmåltid.

Det er nemt at få dækket dit behov for C-vitamin. Du kan tage mandariner med på farten som en sund snack.

Frugten bidrager med smukke far ver og gør din mad mere festlig at se på.

Mandarin kan bruges i en smuk og sund dessert. Mandarin gør sig godt sammen med andre bær og frugter. Prøv at blande forskellige citrusfrug ter. Mandarin er glimrende i frugtsa lat. Mandarin kan også laves til juice eller smoothie.

RISIKO

Et problem med mandariner er, at de ofte indeholder pesticider. Mandari ner bliver nemt mugne og nogle produ center kommer voks eller midler mod svampe på frugterne.

Det er muligt, at du kan komme af med de fleste giftstoffer ved at pil le mandarinerne. Men nogle giftstof fer kan være trængt ind i frugten. Det er derfor allerbedst, hvis du kan købe mandariner, der er økologiske.

Kilder, der er anvendt i artiklen: Britannica.com

Draxe.com

Foodprint.org

Healthbenefitstimes.com

Healthline.com

Medicalnewstoday.com

Naturalhistorymag.com

Verywellfit.com

Webmd.com

NAVN, FAMILIE OG HISTORIE

En klementin er en citrusfrugt, som er en krydsning mellem en mandarin og en appelsin. Det menes, at krydsningen mellem mandarin og appelsin, foregik i slutningen af 1800-tallet.

Frugten er opkaldt efter Clément Ro dier, en fransk missionær, som opda gede frugten i Algeriet og begyndte at dyrke på den.

Klementiner er skinnende orange, typisk mindre end appelsiner, sødere end de fleste citrusfrugter og har som regel ingen eller blot få kerner. De er nemme at pille.

VALG AF OG OPBEVARING

Modne klementiner er som regel oran ge og med en god duft. Frugtens far ve er dog ikke noget sikkert udtryk for, hvor spiseklar frugten er. Så det er bedst at dufte til frugten og mærke sig frem. Køb klementiner, der føles faste og som er rimeligt tunge i forhold til deres størrelse.

Indholdet af vitaminer og friskheden bliver bevaret bedst ved først at pille klementinerne, når de skal spises. Kle mentiner kan opbevares ved stuetem peratur eller i køleskab.

De kan nogle gange holde sig en uge eller længere tid. Men de mugner ofte efter nogle få dage. Undgå at de ligger fugtigt eller bliver klemt.

MADLAVNING

Klementiner kan bruges som en sund snack. De er nemme at tage med sig og at pille, smager sødt og har få kalorier. Du kan supplere med nød der, frø, ost eller yoghurt for at få mere protein.

Klementiner kan spises til morgen mad, for eksempel med græsk yog hurt. Eller de kan presses i smoothie eller juice.

Til et hovedmåltid kan du prøve kle mentin i stedet for appelsin, for ek sempel til fisk eller kylling. Det giver smag og farve at komme klementin i en blandet salat.

Klementin er i øvrigt oplagt i frugt salat eller som pynt på en dessert.

RISIKO

Klementiner er ufarlige for de fleste. Der er alligevel nogle personer, som skal passe på med frugterne. Klemen tiner er nemlig en af de citrusfrugter, som indeholder enzymer (furanocou marin), der påvirker medicin.

Studier har vist, at klementiner der for kan have en uhensigtsmæssig ef fekt på nogle typer kolesterolsænken de medicin og hjertemedicin.

Hvis du er i tvivl om dit indtag af kle mentiner kan forstyrre den medicin, du tager, så spørg din læge.

Kilder, der er anvendt i artiklen: Bbcgoodfood.com Healthline.com Eatingwell.com Medicalnewstoday.com

Klementiner er en glimrende kil de til C-vitamin. Når du spiser 100 gram klementiner, dækker det cirka 60 procent af dit daglige be hov for C-vitamin.

Det betyder, at 3 klementiner er nok til at dække hele dit daglige behov for C-vitamin. Klementiner indeholder forsvindende lidt af alle andre vitami ner og mineraler.

Vi ved alle sammen, at C-vitamin styrker immunforsvaret og gør, at vi ikke så nemt bliver forkølet. Men hvad er C-vitamin ellers godt for?

C-vitamin er en kraftig antioxidant. C-vitamin mindsker inflammation og C-vitamin forebygger celleskader, der

kollagen betyder også, at C-vitamin bi drager til bedre sårheling. Kollagen er nemlig afgørende for, at kroppen kan reparere sig og skabe nyt væv. Dette er blot et udpluk af C-vitamins gavnli ge egenskaber. Nogle af de andre ar tikler, du kan læse i denne måned, for klarer, at det er en god idé at spise C-vitamin, for at kroppen kan få mest muligt gavn af jern fra plantebasere de fødevarer.

C-vitamin er blot et af de antioxidan ter, der findes i klementiner. Klemen tiner indeholder for eksempel også hesperidin, narirutin og betakaroten.

Vi kender betakaroten fra gulerødder. Betakaroten findes i gule, røde og oran

kan forårsages af frie radikaler. C-vi tamin sænker derfor risikoen for type 2 diabetes, hjerteproblemer, kræft og andre sygdomme.

C-vitamin gavner hudens udseende og sundhed. Huden indeholder C-vi tamin, som støtter proteinet kollagen. Kollagen giver huden sin fasthed og struktur.

Det betyder, at når du får nok C-vi tamin, så er det med til at sikre, at kroppen har kollagen til at holde hu den sund og ungdommelig. C-vitamins antiinflammatoriske effekter bidrager ligeledes til sund og pæn hud.

Samspillet mellem C-vitamin og

ge planter. Studier har vist, at hesperi din virker stærkt antiinflammatorisk.

Klementiner har større indhold af flavonoider end de fleste citrusfrug ter. Flavonoider i klementiner er med til at mindske risikoen for kræft og hjerteproblemer.

Der er også tegn på, at flavonoiderne gavner humøret og giver lavere sand synlighed for depression.

Planter med gule, orange og røde farver indeholder carotenoider. Kle mentiner er også rige på carotenoider, kroppen omdanner til A-vitamin. A-vita min gavner blandt andet immunforsva ret, cellerne og øjnene.

Appelsiner

NAVN OG HISTORIE

Appelsiner (Citrus sinensis) stammer oprindeligt fra det sydlige Kina for mange tusinde år siden.

Nogle mener, at appelsiner spred te sig til Indien og kom til Europa med handelsrejsende. Andre mener, at ara bere bragte appelsiner til Spanien i 700-tallet.

Det danske navn appelsin betyder ”kinesisk æble”. Navnet kommer af ”appel” (æble) og ”sin” (Kina). Appelsi ner er i rude-familien, som er en fami lie, der også tæller andre citrusfrugter. Klementiner og mandariner er nogle af de beslægtede citrusfrugter.

I middelalderen mente man, at syg dom hang sammen med dårlig lugt. Derfor havde man en lille beholder el ler pose med velduftende urter på sig.

Jo rigere man var, desto mere ekso tiske og dyrere krydderier brugte man. I England kunne det være kanel, nelli ker og tørret appelsin- eller citronskal.

Det udviklede sig til traditionen med at putte nelliker i appelsiner. Det ske te, da dufte blev noget, man også hav de i hjemmet. Denne tradition kom fra England til Danmark.

I starten var det kun de rigeste dan skere, der havde mulighed for at følge traditionen. Både appelsiner og nelli ker var for dyre og vanskelige at få fat på. Det blev derfor først i 1900-tallet, at traditionen for alvor slog igennem i Danmark.

C-VITAMIN OG ANTIOXIDANTER

Appelsiner er rige på C-vitamin. En enkelt appelsin bidrager med mere end 100 % af det daglige behov for C-vitamin.

C-vitamin er en glimrende antioxi dant, der beskytter celler i kroppen mod skader. Skader på cellerne kan opstå på grund af frie radikaler. C-vi tamin begrænser de frie radikaler.

Frie radikaler kan blandt andet skyl des stress, usund mad eller luftforure ning. Frie radikaler belaster kroppen og kan give sygdomme som kræft og hjerteproblemer.

Et større indtag af C-vitamin er med andre ord med til at mindske risikoen for inflammation og nogle kræftfor mer og hjerteproblemer. Studier har vist, at citrusfrugter mindsker risikoen for en række forskellige kræftformer.

Antioxidanterne beskytter også dit mentale helbred. Et større indtag af antioxidanter er forbundet med lavere risiko for depression. Det er nødven digt med C-vitamin for at skabe sero tonin. Serotonin er en neurotransmit ter, der stabiliserer humøret og gavner søvnen. Hvis vi får for lidt C-vitamin, så svækker det immun forsvaret og øger

risikoen for sygdom.

Udover C-vitamin findes der også forskellige andre typer antioxidan ter i appelsiner. Hesperidin er en af de vigtigste antioxidanter i appelsi ner. Hesperidin sænker inflammati on, blodtryk og kolesterol.

Citrusfrugter er rige på karotenoid, der giver dem de røde, orange og gule farver. Karotenoider sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Der er også godt nyt for dem, der holder af at drikke appelsinsaft. For søg har nemlig vist, at appelsinsaft sænker blodtrykket, LDL (dårligt) ko lesterol og inflammation. Det bør være friskpresset appelsin og uden til sat sukker.

JERNOPTAG

Appelsiner har ikke selv noget nævneværdigt ind hold af jern. Men de er en god kilde til C-vitamin. C-vitamin forbedrer kroppens optag af jern fra an dre fødevarer.

Det er særligt vigtigt for personer, der følger en plantebaseret kost. De bør spise appelsin – eller an dre fødevarer med C-vitamin – i måltider med bøn ner, bælgfrugter eller andre fødevarer med jern indhold. Så får de mest muligt gavn af det jern, der findes i fødevarerne. Du kan læse mere om dette i artiklerne om bønner og bælgfrugter.

Når du spiser C-vitamin, bidrager det altså til, at du ikke så nemt kommer til at lide af anæmi. Anæmi giver sig til udtryk i symptomer som åndenød, hjer tebanken, svimmelhed og træthed.

OPBEVARING

Det er bedst at plukke appelsiner, når de er modne. Køb derfor appelsiner, der er orange og ser modne ud.

Appelsiner opbevares bedst ved stue temperatur og helst ikke i direkte sollys.

Man kan købe appelsiner året rundt. Vinteren er en tid, hvor det kan være svært at finde friske og modne frugter. Men appelsiner er glimrende på denne årstid.

Undgå appelsiner, der ser rynkede, ind tørrede og kedelige ud. Du kan undersøge en appelsins friskhed ved at dufte til den. Den skal gerne have en frisk duft.

RISIKO

De fleste af os kan sagtens indtage appelsiner uden problemer. Der er få eksempler på personer, som er allergiske over for ap pelsiner. Når der opstår allergiske sympto mer, er de typisk rimeligt milde som kløe på huden.

Hvis man lider af halsbrand eller sure opstød, så kan det ske, at appelsiner forvær rer symptomerne. Dette skyldes syreind holdet i appelsiner og andre citrusfrugter.

Man skal naturligvis passe på med syre skader på tænderne og skal også holde lidt igen med juice, for ikke at tage på i vægt.

MADLAVNING

Begynd dagen med appelsin til din morgen mad. Det kan for eksempel være appelsin i smoothie, frisk appelsinsaft eller skiver af ap pelsin i yoghurt. Eller lav en frugtsalat med årstidens frugter.

Appelsin gør sig godt i mange forskellige salater. Appelsin giver spændende smags nuancer til kål. Appelsin giver desuden mere smag til retter med fisk eller kylling. Prøv også at kombinere appelsin med nødder, ost, rosiner og frø til en salat eller sund snack.

Det er oplagt at bruge appelsin i mar melade, desserter og kager. Prøv dig også lidt frem. Brug juicen til at lave dressinger, saucer, marinader eller i gryderetter.

Det kan også give en ekstra spændende effekt at kombinere flere forskellige slags ap pelsiner eller citrusfrugter.

Kom nogle appelsiner i en frugtskål, så du altid har nem adgang til dem. Det bidra ger til dine sunde vaner, at du nemt kan gri be til frugterne i stedet for slik, snacks og søde sager.

Kilder, der er anvendt i artiklen: Bbcgoodfood.com Health.com Healthline.com Livescience.com Medicalnewstoday.com Verywellfit.com

Grapefrugt

HISTORIE

Grapefrugt er en krydsning mellem appelsin og pomelo, der blev opdaget i 1700-tallet.

En kaptajn med navnet Shaddock er kendt som den første, der krydsede ap pelsin og pomelo og skabte grapefrugt.

Selvom han har fået æren for kryds ningen, så er der snarere tale om en na turlig eller tilfældig krydsning, der ske te på de Vestindiske Øer.

Grapefrugt blev en del af kosten på de Vestindiske Øer, inden Amerika også lærte om frugten.

I starten af 1800-tallet blev grape frugt bragt til USA og senere i det sam me århundrede begyndte grapefrugt at blive mere udbredt og populær.

NAVN OG FAMILIE

Navnet grapefrugt – på engelsk gra pefruit – kommer af, at frugterne vok ser i klaser, der minder om vindruer. Vindrue hedder grape på engelsk.

Grapefrugt (citrus x paradisi) er en citrusfrugt i rudefamilien (Rutaceae).

Grapefrugt findes i forskellige farver som gul, pink og rød og smagen kan va riere mellem sød og bitter. Grapefrugt dyrkes i lande, der også dyrker andre citrusfrugter.

A-VITAMIN

En grapefrugt dækker cirka 65 pro cent af dit daglige behov for C-vitamin og 30 procent af dit daglige behov for A-vitamin.

Til gengæld bidrager den højst med 5 procent af dit daglige behov for andre vitaminer og mineraler.

Grapefrugt minder om andre citrus frugter, når det gælder indholdet af C-vitamin. Til gengæld er grapefrugt noget helt særligt, når det kommer til A-vitamin. Der er 10 gange så meget A-vitamin i en grapefrugt, som der er i en appelsin.

A-vitamin er nødvendigt for et godt syn og mindsker risikoen for at få den aldersrelaterede synslidelse AMD.

Både A-vitamin og C-vitamin be skytter immunforsvaret og forhindrer

kronisk inflammation. De forebygger altså skade på celler i kroppen.

DIABETES, BLODTRYK OG KOLESTEROL

Insulinresistens opstår, når celler ne i kroppen stopper med at reagere på insulin.

Når man bliver insulinresistent, fører det til højere insulin- og blodsukkerni veauer, som begge er faktorer, der øger risikoen for at få type 2 diabetes.

Grapefrugt kan hjælpe til at styre in sulinniveauerne, så det mindsker sand synligheden for at blive insulinresistent.

Forskellige studier har vist, at det sænkede deltagernes insulinniveauer og insulinresistens, når de spiste en halv grapefrugt før hvert måltid.

Deltagerne fik et sundere hjerte, når de spiste grapefrugt hver dag. Det sæn kede deres blodtryk og LDL kolesterol.

Det er godt nyt for dit hjerte. LDL ko lesterol kan nemlig samle sig i arterierne og øge risikoen for blodpropper.

Det er imidlertid strengt nødven digt at være opmærksom på, at det kan være farligt at spise grapefrugt, hvis du får medicin. Du kan læse mere om det te under Risiko.

VÆGTTAB

Forskning peger på, at det bidrager til vægttab, når man spiser grapefrugt. Nøglen til vægttabet kan være enzymet kaldet AMPK, som bliver aktiveret af et stof i grapefrugt kaldet nootkaton. Når AMPK bliver aktiveret, igangsætter det

kroppens processer, som fremmer for brændingen. AMPK aktiveres som re gel ved fysisk udfoldelse, for at hjælpe musklerne med at bruge ophobet suk ker og fedt til energi.

Et studie viste, at overvægtige men nesker fik nemmere ved at opnå vægt tab, når de indtog en halv grapefrugt før hvert måltid. Det havde den bedste effekt at spise grapefrugt, men det hav de også en effekt – dog lidt mindre – at drikke grapejuice.

Det er også medvirkende til vægttab, at grapefrugt er rige på fibre, har højt væskeindhold og få kalorier. Grape frugt består af 92 procent væske. Om kring 20 procent af dit daglige væske indtag kommer fra den mad, du spiser.

appelsin, mandarin eller klementin.

Til morgenmad kan du bruge gra pefrugt i friskpresset juice eller en opkvikkende smoothie.

Hvis du kombinerer frugten med

giv den også en chance for at kom me med til mellemmåltid, frokost, aftensmad eller dessert.

Prøv at blande grapefrugt i en grøn salat. Det er populært at kombinere

med frisk rucola, parmesan og riste de nødder. Salaten kan for eksempel nydes til grillet fisk eller kylling.

Grapefrugt spiller smukt sammen med kød, fjerkræ eller fisk. Det giver en friskhed til din ret. Servér grape frugt sammen med friske krydderur ter og grillet fisk.

I udlandet er det almindeligt at spise en halv grapefrugt med suk ker eller honning. Men den kan også grilles eller serveres i desserter. En af de sundeste desserter er grape frugt med yoghurt og banan.

Vi er vant til at fjerne det hvide lag og kun at spise frugtkødet, fordi det hvide lag smager bittert. Det er dog helt ufarligt og samtidig rigt på anti oxidanter og fibre.

VALG AF OG OPBEVARING

Du kan opbevare grapefrugt i køleskab i op til 3 uger, men grapefrugt bevarer mest smag, når de opbevares ved stue temperatur. Opbevar dem derfor ved stuetemperatur, hvis du har planer om at spise dem inden for en uge.

Når du køber grapefrugt, så undgå frugt der stadig har grønne pletter. Vælg grapefrugter, der er fyldige og faste.

Undgå frugt, der har fået slag og mær ker eller som er rynkede og indtørrede. Man kan som regel gå ud fra, at en grape frugt, der føles tung i forhold til sin stør relse, har mere saft.

Indholdet af antioxidanter er størst, når frugten er moden, så det er mest ide elt at vælge frugt, der er helt moden. En god grapefrugt har en behagelig, blom steragtig duft.

Grapefrugt kan være hvide, gule, pink eller røde. Smagen kan variere mellem sød og bitter. Rød og pink grapefrugt in deholder antioxidanterne lykopen, der giver frugten sin farve.

En kost, der er rig på lykopen, sænker risikoen for hjertesygdomme og kræft. De røde og pink varianter kan altså bi drage med ekstra meget til sundheden.

Det er glimrende at købe grapefrugt i vintersæsonen, fordi de er friske og modne på denne tid af året.

Grapejuice kan også gavne dit helbred,

men du får mest ud af at spise frugten. Juice har færre fibre og du kommer nemt til at indtage for mange kalorier.

RISIKO

Det kan være farligt at spise grapefrugt el ler drikke grapejuice, hvis du får medicin.

Stoffer, der findes i grapefrugt, for styrrer enzymer i kroppen, der er ansvar lige for, hvordan medicinen bliver opta get og nedbrudt i kroppen.

længe i kroppen, kan til gengæld stige til farlige niveauer.

Nogle af de typer medicin, hvor det kan være problematisk, er diverse ty per hjertemedicin, kolesterolsænkende og blodtrykssænkende. Men det gælder også en række andre typer medicin, for eksempel mod angst og depression, in fektioner og smerter.

Hvis du får medicin, er det derfor en god idé at spørge din læge eller apoteket, om der er noget mad, som du skal undgå. Hvis du spiser grapefrugt, kan det være en god idé at spørge specifikt om sam spillet mellem grapefrugt og din medicin.

Enkelte personer er allergiske over for grapefrugt, men det er sjældent fore kommende. Sandsynligheden er størst blandt personer, der er allergiske over for andre citrusfrugter.

Hvis syreholdige fødevarer giver dig ubehag, så er det en god idé at holde dig fra grapefrugt.

Dette indebærer, at medicinen kan være i kroppen i for kort eller for lang tid og at du får for meget af medicinen i blo det på én gang. Afhængigt af hvilken type medicin, der er tale om, kan det ligefrem være livsfarligt.

Medicin, der nedbrydes for hurtigt, får ikke tid til at virke. Medicin, der bliver for

Kilder, der er anvendt i artiklen: Bbcgoodfood.com Britannica.com Draxe.com Health.com Health.harvard.edu Healthline.com Hopkinsmedicine.org Hort.purdue.edu Mayoclinic.org Medicalnewstoday.com Verywellfit.com

NAVN

Citron hedder lemon på engelsk og Citrus limon på latin. Lime har det samme navn på dansk og engelsk.

Citron og lime

Der findes forskellige typer lime og de har forskellige navne på latin. Deres navne begynder på Citrus. Den persiske lime (Ci trus latifolia) er blandt de mest almindelige typer lime.

Citron og lime tilhører begge rudefamilien (Rutaceae).

UDSEENDE

Citron og lime er begge citrus frugter, ligesom grapefrugt, klementin, mandarin og ap pelsin m.v.

Der findes forskellige typer lime med forskellige kendetegn: surhed eller sødme og varieren de størrelse.

Lime er grøn, mens citron er gul. Lime er typisk lille og rund, mens citron er større og oval.

HISTORIE

Citron blev importeret til det danske hof i 1520erne, men det tog et par hundrede år, før den blev alminde lig i det danske køkken. Flere danske kilder fortæller, at lime blev bragt til Europa i 1300-tallet, men de nævner ikke, hvornår lime kom til Danmark.

Lime og citron stammer oprinde ligt fra det sydøstlige Asien. Citrus frugterne blev bragt til Middelhavs området og Nordafrika for 2000 år siden – altså i det Gamle Rom.

Citron fandtes i Mellemøsten, før den kom til Europa og Afrika.

Det var først omkring år 1000 i vor tidsregning, at citron rigtigt blev spredt i Middelhavsområdet. Den første omfattende dyrkning af citron foregik i Genoa i 1400-tallet. Citron kom til Amerika i 1493 med Christo pher Columbus.

Både citron og lime har en lang historie i medicinsk anvendelse. I 1700-tallet var skørbug en dødsårsag blandt britiske sømænd. Forskeren James Lind udførte eksperimenter ombord på et skib i 1747 og påviste, at indtag af citron mindskede risiko en for skørbug.

C-VITAMIN

Lime og citron indeholder C-vitamin og andre antioxidanter. Antioxidan ter beskytter kroppen mod celleska der, der ellers kan føre til sygdom me som type 2 diabetes, kræft og hjerteproblemer.

For lidt C-vitamin i blodet er for bundet med en øget risiko for stro ke, især blandt personer som er overvægtige og som lider af for højt

blodtryk. Der er mere C-vitamin i ci tron end i lime. 100 gram citron dækker knapt 90 procent af det dag lige behov for C-vitamin, mens 100 gram lime dækker halvdelen af det daglige behov for C-vitamin.

100 gram citron eller lime dækker til gengæld mindre end 5 procent af behovet for alle andre vitaminer og mineraler.

JERN

C-vitamin i citron og lime er glim rende til at sikre, at du får det bed ste optag af jern fra vegetabilske fødevarer.

Det er vanskeligere for kroppen at optage jern fra vegetabilske fø devarer end fra animalske fødeva rer og C-vitamin hjælper kroppen til et bedre optag. Jern er nødven digt for at skabe røde blodceller og få ilt rundt i kroppen.

Jernmangel kan give sig til ud tryk i symptomer som træthed, udmattelse, svage muskler og svimmelhed.

Et studie har vist, at personer der følger en vegetarkost, øger op taget af jern med 70 procent, når de drikker en kvart liter citronsaft sammen med et plantebaseret måltid. Andre studier bekræfter dette resultat.

VALG AF

Lime og citron findes i de fle ste supermarkeder. Gå først og fremmest efter de frugter, der føles friske. De skal være faste og tunge og have lyse og skinnende farver. Undgå dem, der er rynke de og indtørrede.

Farven afslører meget om, hvor god en citron den er. En ci tron, der har et grønt skær, er tegn på at den ikke er moden nok. En citron, der er bleg, er tegn på at den er for gammel.

Det er en god idé at anvende økologiske citroner og lime, når du bruger skrællen i madlavning.

OPBEVARING

Opbevar lime og citron ved stue temperatur. De kan fint holde sig i over en uge, men på et tidspunkt bliver de små og indtørrede.

Du kan også opbevare dem i en plasticpose i køleskabet. De kan sagtens holde sig sådan i op til en måned.

Når du har skåret frugten over, så kan du komme den i køle skab, hvor den kan holde sig frisk i et par dage.

100 procent citronsaft, der kø bes på flaske, kan bruges i mad lavning. Men indholdet af C-vi tamin er mindre end i friske citroner.

Du opnår mest C-vitamin ved at presse friske citroner og bruge saften med det samme. C-vitamin er følsom over for lys og varme. Brug derfor med det samme eller opbevar i køleskab.

MADLAVNING

Citron eller lime kan bruges i ma rinade til kylling, fiskeretter og skaldyr. Citrusfrugterne bidrager med et friskt pift til salater eller kartofler.

Citron og lime gør sig godt med krydderurter som timian, rosmarin eller citronmelisse. Ci tron og timian er godt til at ma rinere kylling og fisk, mens lime, hvidløg og chilipulver passer til kødretter.

Citron er en af de bærende in gredienser i forskellige kager, tærter og desserter. Citron an vendes også ofte i te.

RISIKO

Det er som regel helt ufarligt at spise lime eller citron. Nog le mennesker er dog følsomme overfor syreholdige fødevarer.

Man skal også være opmærk som på, at syrerige fødevarer som lime og citron kan ødelæg ge emaljen på tænderne og øger risikoen for at få huller i tænder ne. Du kan beskytte dine tænder ved at skylle munden, når du har indtaget citrusfrugt.

Nogle mennesker er allergiske over for citrusfrugter og bør und gå lime og citron. Det kan blandt andet give sig til udtryk i udslæt.

Nogle personer, som lider af hovedpine eller migræne, kan opleve, at deres symptomer for værres, når de spiser citrusfrugt. Det skyldes stoffet tyramin.

Kilder, der er anvendt i artiklen: Bbcgoodfood.com Britannica.com Draxe.com Health.clevelandclinic.org Healthline.com Medicalnewstoday.com Shape.com Verywellfit.com

POMERANS og SUKAT

NAVN

Sukat er betegnelsen for kandisere de citrusfrugter. Det kan være forskellige citrusfrugter, men især ce drat (Citrus medica).

På dansk kalder vi det sukat og på engelsk er navnet succade. Det stammer muligvis fra latin, succi dus eller sucus, der betyder saft.

Men andre mener, det kommer af hebraisk og skyldes citrusfrug ter, der blev kandiseret ved højtiden Sukkot.

Sukat findes på engelsk også som candied fruit, crystallized fru it og glacé fruit. På fransk kaldes det blandt andet fruits confits og fruits glacé. Men de engelske og franske betegnelser er bredere og tæller en række frugter, der kan kandiseres.

Cedro, der er det italienske navn for cedrat, stammer fra cedertræ, fordi cedrat har en cedertrælig nende duft.

Pomerans er en appelsinlignen de citrusfrugt. Den bliver kandi seret og lavet til det, vi kalder pomeransskal. På engelsk hedder frugten bitter orange. Det er en ci trusfrugt, der stammer fra Rudefa milien (Rutaceae).

UDSEENDE

En cedrat er særligt godt egnet til sukat, fordi dens skal/skræl er tyk og ikke er lige så bitter som andre citrusfrugter.

Cedrat beskrives som en citron lignende frugt, der kan blive op til 25 cm lang. Skrællen eller skallen beskrives som vortelignende, for di den har en ujævn overflade. Farven er ikke et udtryk for, hvor mo den frugten er. En moden cedrat kan godt være grøn.

Pomerans (Citrus x aurantium) er en citrusfrugt, som er opstået ved krydsning mellem pomelo og man darin. Den ligner en appelsin, men smagen er mere krydret.

HISTORIE

Man har dyrket cedrat i Kina i de sidste 4000 år. I dag bliver cedrat dyrket i Syditalien, Marokko og Puerto Rico.

Kandisering af frugter har en lang historie bag sig. Et af de ste der, hvor man har bevaret en tradi tionel fremgangsmåde, er i Livorno i Italien.

Citrusfrugten bliver skåret over og frugtkødet bliver fjernet. Frug ten bliver lagt i saltvand i en proces, der varer omtrent 40 dage. Efter at saltvandet er hældt fra, bliver frug terne kogt og anbragt i en kraftig sukkerlage. Frugterne bliver mæt tet med sukker og det forebygger forrådnelse. De kandiserede styk ker bliver herefter soltørret.

Der er forskellige traditioner for, hvordan sukat bliver fremstil let. Men et fællestegn er, at frug ten bliver kogt, anbragt i stadigt kraftigere sukkerlage i flere uger

og til sidst bliver tørret. Pomerans stammer fra Asien. Man har kendt til pomerans i de sidste 2.500 år i Kina. Den har eksisteret i Spanien siden 900-tallet, hvor den blev ind ført af maurere.

HVOR

I Danmark kender vi sukat fra jule bagværk. Vores nabolande har også tradition for at bruge sukat i jule bag. Traditionerne findes også i blandt andet Italien og England.

I dag er det Puerto Rico, der står for det meste af produktionen af cedrat.

Det er særligt i Norden, at po merans finder anvendelse i jule bagværk. Udenlandske tekster om pomerans fremhæver således anvendelsen i Danmark og vores na bolande. I Danmark bruger vi po merans i desserter og kager.

MADLAVNING

Sukat bliver mest af alt brugt i des serter, kager og bagværk. Smagen kan beskrives som en kombination af sødt og bittert.

Sukat bliver ofte brugt sammen med tørrede frugter, rosiner eller nødder. Det er også almindeligt at dyppe kandiserede citrusfrugter i chokolade.

Vi har tradition for at bruge sukat i julebagværk. Det er også en tradi tion i England, for eksempel i fru itcake, fruit bread, ginger bread, pound cake og raisin bread.

Nogle synes også godt om at bru ge sukat på yoghurt, frugtsalat eller müsli. I Mellemøsten findes kandi serede citrusfrugter i retter med ris, fisk, fjerkræ eller kød.

Når du bruger sukat, så prøv at hakke den i endnu mindre styk ker. Så giver det en delikat og frisk fornemmelse.

Hvis du har besvær med, at sukat klæber til kniven, så kan du strø lidt mel over. Så bliver sukaten nemme re at hakke, uden at den sætter sig på kniven.

Det kan ske, at sukat bliver for hård ved bagning. Det forekom mer, hvis den var for gammel eller hvis den var tørret ud, fordi posen ikke var ordentligt lukket.

Hvis du ikke har sukat, kan du anvende dadler, tørrede figner el ler kandiseret ingefær i stedet. Du kan også bruge frisk appelsin- eller citronskræl, for at give lidt af den samme fornemmelse.

Pomerans har, som det engelske navn bitter orange antyder, en bit ter smag. En af typerne kaldes Seville. Den anvendes til marmelade, men er uspiselig i rå tilstand.

VALG AF OG OPBEVARING

Man bruger typisk sukat og po merans i helt små og ufarlige mængder. Men det kan alligevel være en idé at købe økologisk, for at undgå at det er lavet på skræl, der er blevet sprøjtet.

Kig efter sukat og pomerans i su permarkeder, helsekostbutikker m.v. Du kan købe bittesmå stykker eller store stykker. De store har nog le gange en mere intens smag og du hakker dem, når du skal bruge dem.

Du kan også selv lave sukat. Vælg økologiske og ubehandlede citrus frugter. Det er mest ideelt med ce drat, men sukat kan også laves på andre citrusfrugter.

Skyl frugterne, halvér dem og fjern frugtkødet. Kom dem i en

gryde og kog dem i rigeligt vand.

Få vandet til at koge og hæld så vandet fra. Gentag denne procedure et par gange, hvor du kommer frug terne i en gryde med vand, får van det til at koge og hælder vandet fra. Dette hjælper til at komme af med nogle af de bitre stoffer i frugterne.

Kom frugterne i en sukkerlage bestående af sukker og en smule vand. Lad frugterne simre ved lav varme i cirka en time. Tag dem op af gryden og lad dem tørre grun digt. Tørringen kan godt tage nog le dage eller endda et par uger ved lufttemperatur, men kan også gø res hurtigere ved at tørre dem i ovnen ved lav varme. Efter de er

tørret, så kan du opbevare dem i en lufttæt beholder.

Det er vigtigt, at kandiserede frugter bliver opbevaret i en luft tæt beholder et tørt sted, for at være sikker på, at de bevarer kvaliteten. De kan holde sig i mange måneder, så længe de opbevares korrekt.

RISIKO Sukat og pomerans indeholder store mængder sukker og kulhydra ter, fordi det er kandiserede frug ter. De har stort set ingen fibre eller protein.

Det er en god idé ikke at spi se for store mængder. Kandisere de frugter indeholder godt 65 procent sukker.

Nogle mennesker er allergiske over for citrusfrugter. Du skal der for holde dig fra sukat eller po merans, hvis du er allergisk over for citrusfrugterne.

Pomerans kan have en problema tisk effekt, hvis man får hjerteme dicin. Effekten minder om den, der kan opleves, når man spiser grape frugt og får hjertemedicin. Det er dog sjældent, at det giver proble mer i de små mængder, man indta ger pomerans i bagværk.

Kilder, der er anvendt i artiklen: Bbcgoodfood.com Denstoredanske.lex.dk Diet-health.info Madensverden.dk Oetker.dk

ÅRET GÅR PÅ HÆLD

De sidste blade er ved at være faldet af. Naturen har iklædt sig en gråbrun klædedragt. Luften bliver koldere og dagene kortere. Det er nu, at vi kan samle masser af materialer til julepynt. Vi kan også hygge ved et bål ved offentligt tilgængelige bålsteder rundt om i landet.

LAV ET

PINDETRÆ

LAV NATUR-PYNT

Når I nu har fundet en masse fine naturmaterialer i bingo-le gen, kan I vælge at bruge nogle af tingene til at lave julepynt og sjove julegaver.

Brug for eksempel mos, gran, kogler, svampe, bark, bog og agern til den traditionelle jule dekoration. Eller prøv at male motiver på stenene. I kan også lave billeder og rammer af bla de og grene.

Mal på stenene: Brug fantasien og nogle gode posca-tuscher, så kan børnene lave nogle fine ju legaver ud af de sten, de fandt.

Lav gnidetryk og en rustik, simpel billedramme af blade og grene fra bingo-pladen: Både blade og grene skal være helt tørre, når I laver disse to ting.

Gnidetryk: Tag nogle af de bla de du fandt til bingo-pladen og læg dem under et stykke papir. Mal nu med en farveblyant oven på papiret, hvorefter aftrykket af bladet træder frem.

Billedramme: Bind fire grene sammen med ståltråd og lim dit gnidetrykbillede af bladene på bagsiden af rammen når grene ne er blevet tørre.

Du kan lave et fint pin de-træ ud af småpinde fra skoven. Skær pinde ne i forskellige størrelser, bor et lille hul i midten af hver pind og sæt dem nu på et stykke hegnstråd ef ter størrelse.

De længste pinde ne derst, de mindste øverst, således at det til sidst ligner et lille grantræ i formen. Til sidst kan

du sætte træet fast i en klump ler, som du kan dække med mos eller du kan sætte den i en bro sten med hul i.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

HYGGE VED BÅLET

Hvad er mere oplagt her i den kolde tid end at tage ud til en af landets mange offentligt til gængelige bålpladser og lave bål og hygge.

Mange af pladserne ligger smukt i skoven eller ved vandet og man kan snildt lave en dejlig udflugt ud af turen. Tag varm kaffe, te eller kakao med jer ud på turen. Eller prøv at lave mad over bålet.

Er I heldige at finde nogle af de spiselige grønne urter, der stadig kan være ude i skoven om vinteren, så kan I komme dem i et brød, som I laver over bålet. I kan for eksempel finde skovsyrer, brændenælder, skval derkål og mælkebøtteblade, der endnu ikke har opdaget, at det er vinter.

I Danmark er der en række tilgængelige bålsteder, som du kan finde på hjemmesiden ud inaturen.dk. Når du kommer ind på hjemmesiden, skal du blot klikke på ”Find faciliteter på kort”. Klik derefter på ”Bålpladser” og det giver en oversigt over alle pladserne i Danmark. Der er en beskrivelse af hver plads, så du eksempelvis kan vælge en med grillriste og shelters.

Opskrift på Pizza-snobrød

• 3 dl lunken vand

• 10 g gær

• 1 spsk olie

• 1 tsk salt

• 500 g hvedemel

• Bacon eller skinkestrimler

• Revet ost

• Oregano og evt. lidt skovsyre, brændenælder, skvalderkål og mælkebøtteblade eller lignende

Opløs gæren i det lunk ne vand, tilsæt olien og bland derefter mel og salt i og ælt dejen godt. Lad dejen hæve i en halv time og del den så i 4-6 stykker. Form hver af disse til aflange dejstyk ker, som når man laver almindeli ge snobrød.

Tryk nu lidt oregano, skovgrønt, skinkestrimler og ost ned i dejen. Ikke for meget, for så vil dejen ikke hænge fast på snobrød spinden. Derefter klem mes dejen godt rundt om

en snobrødspind. Nu er den klar til at blive bagt over bålet.

Du kan også lave et al mindeligt snobrød, hvor du pakker dejen ind i bacon og endelig kan du også i ste det for dej, vælge at bru ge krydret fars, omviklet med bacon.

SPIL NATUR-BINGO

Der er masser af lege, man kan lave med børne ne, når man er på tur. Hjemmefra kan I for ek sempel lave en bingo-plade med fotos af nogle af de ting, som I kan finde i vinternaturen. El ler I kan bruge bingo-pladen her på siden. Ude i naturen kan børnene gå rundt og finde så mange af tingene, som de kan. Tingene kan bruges til at lave naturpynt og små julegaver.

Artikel og fotos af naturvejleder Trine Sørensen

HJÆLP TIL RYGMARVSLIDENDE

”Vi har fundet ud af, at cellerne i ryg marven fungerer på en anden måde, end man hidtil har troet. Det giver os mulig hed for at forklare en masse, som vi ikke har kunne forklare. Vi kan for eksempel gå på mange forskellige måder.”

Sådan siger Rune W. Berg, hvis forsk ning kan få stor betydning for fremtidig behandling af ryglidelser.

Som lektor på Institut for Neuroviden skab på Københavns Universitet har han kastet sig over den nye forskning i ryg marvens bevægelser, da skader på ryg marven har vist sig at være invaliderende for millioner af mennesker verden over.

Rune W. Berg gør opmærksom på, at

den nye forskning bekræfter, at alle har deres egen særegne måde at gå på.

”Din vens skridt ser helt sikkert ander ledes ud end dine egne. Vores kroppe kan nemlig lave tusindvis af forskellige små bevægelser og det gør, at vores gang al drig bliver helt ens.”

Årsagen til dette er, at hjernen sender et signal til kroppen gennem rygmarven, når vi bevæger os.

”Indtil nu har vi troet, at cellerne i rygmarven – som er dem, der skaber bevæ gelse – fungerer på samme måde som i resten af kroppen. Men det er slet ikke tilfældet. Vi har opdaget, at cellerne i stedet virker ved at sende signaler til

Forskerne har undersøgt rygmarvens bevægelser i skildpadder, mus og rotter, da det ikke er muligt at undersøge det i mennesker. Ifølge Rune W. Berg vil de samme resultater gøre sig gældende hos mennesker: ”Principperne for, hvordan rygmarven fungerer i hvirveldyr, er baseret på det samme. Menneskets organisme har ikke udviklet noget helt nyt, der er fundamentalt forskellige fra andre dyr.”

hinanden rundt i en slags cirkel, i stedet for en såkaldt alternation, der fungerer som en form for vekselvirkning mellem cellerne,” siger Rune W. Berg.

”Vores nye viden er fundamentalt for skelligt fra det, vi hidtil har troet. De små bevægelser og justeringer, vi hele tiden laver, kan for eksempel blive forstyrret, hvis vi får en blodprop. Det har vi hele ti den vidst. Men hvad vi ikke har vidst, det er, at de små bevægelser, som er blevet beskadiget, efter al sandsynlighed kan aktiveres med en lille elektrode, der gi ver en elektrisk stimulering på det rigti ge tidspunkt,” siger Rune W. Berg.

Den elektriske stimulering i hjernen sender et signal til kroppen om, at den skal bevæge sig. ”Vi ved, at folk der får en rygmarvsskade, får en stor nedsættelse af livskvaliteten, hvis man ikke kan gribe efter noget eller bevæge sig frit. Når vi nu er blevet bedre til at forstå nervesystemet og hvordan de forskellige ting hænger sam men, så får vi også et bedre udgangspunkt for behandling,” siger Rune W. Berg.

Artiklen er forfattet af redaktør på Magasinet Sundhed, Nils Sjøberg, lektor Rune W. Berg samt journalist Sascha Kael Rasmussen. Studiet Movement is governed by rotational neural dynamics in spinal motor networks er publiceret i tidsskriftet Nature.

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK

Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Skånsom behandling af jernmangel

Vælg aminoJern og få energi til mere

Jern bidrager til at mindske træthed

• Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud

• Færre gener med lavere dosis

Knæ Albue

Skulder Nakke

Lænd Universal

NY INDSIGT I SKIZOFRENI

25.000 danskere er i behandling for skizofreni. Der til kommer alle dem, som lider af sygdommen, som påvirker og forvrænger patientens tanker, følel ser og handlinger. Sygdommen er kendetegnet af en “personlighedsspaltning”.

Skizofreni kan komme til udtryk individuelt ved en forvrænget opfattelse af virkeligheden, vrangforestil linger og hallucinationer. Sygdommen kan derfor have store konsekvenser både for den skizofrene og dennes omgivelser.

”Alligevel findes der ikke en gennemsnitlig person med skizofreni. Hver person skal derfor nøje udredes og diag nosticeres som individ,” siger Konstantin Khodosevich.

Han er leder af en forskergruppe og lektor ved Biotech Research & Innovation Center (BRIC) ved Københavns Universitet.

Konstantin Khodosevich oplyser, at den skizofrene kan have perioder med akutte psykotiske symptomer ef terfulgt af perioder, hvor symptomerne er i ro eller væ sentlig dæmpet.

”Vi er i den forbindelse meget opmærksomme på, at stress kan få symptomerne til at blusse op,” siger han.

Hvis man vil forstå, hvordan en sygdom påvirker hjer nen, skal man undersøge hjernecellerne.

”Indtil videre har udfordringen været, at en vævsprøve typisk har givet et gennemsnit af de celler, der er til stede, fremfor at vise de enkelte celler og hvordan de er påvir ket. Nu har vi fundet en ny måde at undersøge hjernecel lerne (neuroner) enkeltvis. Ved hjælp af den nye metode kan vi analysere hjernevæv fra personer med skizofreni og sammenligne dem med prøver fra raske personer,” fortæller Konstantin Khodosevich.

ANSVARLIGE NEURONER

Hidtil er kun 1 ud af 5 som diagnosticeres med skizofreni blevet raske igen. De resterende 80 procent har oplevet, at de i lange perioder ad gangen er symptomfri, men også at symptomerne til andre tider er blevet så voldsomme, at de må indlægges.

”Med den nye måde at undersøge hjernecellerne på har vi øget mulighederne for gode resultater. Det skyldes, at

det er lykkedes os at identificere de dele af hjernevævet, som er særligt påvirket ved skizofreni meget tidligere. Vi har også fundet ud af, hvor i hjernen de befinder sig og hvad der er galt med dem,” oplyser Konstantin Khodose vich og tilføjer: ”Det betyder, at vi kan målrette behandlingen og forsø ge at lindre nogle af de symptomer, som følger med syg dommen og behandle den før hjernen er færdigudviklet ved 20-25-årsalderen.”

For at få den nye indsigt i skizofreni har forskerne taget vævsprøver fra 25 forskellige hjerner. Heraf havde godt halvdelen skizofreni. Resten var raske. Forskerne analy serede omkring 220.000 neuroner fra prøverne med ski zofreni én for én.

Analysen viste, at sygdommen især påvirker den øver ste del af det præfrontale cortex – som ligger i den forreste del af hjernen.

Det lykkedes samtidig for forskerne at identificere de hjernevæv, som er ansvarlige for de fleste symptomer ved skizofreni. Analyser viste, at det er et helt netværk af forskellige neuroner, som er ansvarlige for sygdom men. Det betyder, at man ved behandling for skizofreni skal behandle en større gruppe af celler, end man hidtil har været klar over.

Artiklen er forfattet af redaktør på Magasinet Sundhed, Nils Sjøberg, og Konstantin Khodosevich fra Københavns Universitet.

Behandling for skizofreni tager afsæt i celler i den forreste del af hjernen.

Udfordringer med fordøjelsen?

Fordøjelsesforstyrrelser er en almindelig udfordring forbundet med den moderne travle livsstil. Vi ønsker at føle os godt tilpas og selvsikre på trods af hvad og hvornår vi spiser.

Fordøjelsesenzymer kan hjælpe med at forhindre fødevarerelaterede mavegener og dermed gøre det muligt at føle sig godt tilpas. Her er 3 produkter med fordøjelsesenzymer til 3 specifikke formål.

NYHED!

For personer med tendens til oppustethed efter indtagelse af fibre og kulhydrater. Indtages før et måltid med fiberrige grøntsager og fuldkorn.

For personer, der er følsomme for laktose. Tages før indtagelse af laktose.

NYHED!

For personer med gluten følsomhed. Tages før et glutenholdigt måltid.

*NogasinGO indeholder enzymet alfa-galaktosidase, der kan hjælpe optagelsen af komplekse kulhydrater i fødevarer, ved at reducere gæringsprocessen og dermed mindske gasproduktion.

UDVALGTE PRODUKTER FORHANDLES HOS HELSAM, HELSEKOSTBUTIKKER, ONLINE SAMT UDVALGTE APOTEKER.

HYPERMOBILE KAN TRÆNE TUNGT

3 ud af 10 danskere anslås at have hypermobile led. Mange oplever skulderbesvær, herun der vedvarende smerter og me kaniske skuldersymptomer som ledløshed og led som delvist går ud af position, det vil sige ”af led”.

Et studie fra Idræt og Biomeka nik på Syddansk Universitet viser nu, at hypermobile med fordel kan træne med stor belastning og tungere vægte i stedet for den træning med let belastning, som anbefales i praksis i dag.

”Forskningen viser, at hyper mobile kan drage fordel af at styr ke skuldermusklerne ved hjælp af øvelser med tung belastning,” for tæller Behnam Liaghat, ph.d. fra Institut for Idræt og Biomekanik.

”Det har ikke været testet før nu, fordi mange klinike re har tøvet med at bruge tung

NY VIDEN OM ALZHEIMERS

Grise kan være afgørende for udviklingen af medicin, der vir ker på Alzheimers. Årsagen til dette er, at grisene ligner men nesker på mange måder.

”Det er en gruppe grise med

gen-defekt, som giver os nye perspektiver for behandling af Alzheimers,” fortæller Olav Michael Andersen fra Aarhus Universitet.

Helt konkret har forskere klonet minigrise med mutation i et gen, der for nyligt er identi ficeret som direkte årsag til Alz heimers sygdom. De klonede grise bliver født med en muta tion i genet SORL1.

På grund af gen-mutationen udvikler grisene tegn på Alzhe imers i en ung alder. Det giver forskerne mulighed for at føl ge de tidlige tegn på sygdom men, da grisene får ændringer i de samme biomarkører, som bruges til at stille diagnosen hos mennesker.

Kilde: Aarhus Universitet

styrketræning på grund af usik kerhed om risikoen for skader.”

Kilde: Syddansk Universitet

BIOLOGIEN BAG ADHD OG AUTISME

Udviklingsforstyr relserne ADHD og autisme har flere ting til fælles. Det er to af de mest al mindelige børne psykiatriske diagno ser og de er begge arvelige.

Nu har danske forskere identificeret syv ge netiske varianter, der er fælles for autisme og ADHD - samt fem genvarianter, der kun gæl der for én af de to diagnoser.

”Det betyder, at vi begynder at forstå de biologiske processer, der ligger bag udvik lingen af begge diagnoser og som noget nyt også kan se de processer, der skubber ud viklingsforstyrrelsen specifikt i retning af en ten autisme eller ADHD,” fortæller professor Anders Børglum fra Aarhus Universitet. Han konstaterer, at generne er afgørende for, om man får ADHD eller autisme.

Kilde: Aarhus Univerisitet

PAS PÅ MADPAKKEN

Sukkerbomber i madpakken kan gå ud over tænderne.

Snacks i madpakken indehol der ofte store mængder suk ker, der kan give huller i tæn derne. Tandlægeforeningen opfordrer derfor til at erstatte det søde med frugt og grønt og at huske på de gode tandplejevaner.

”Det kan være fristende at tage en snack med i madpakken, så der er energi til hele dagen. Men mange mel lemmåltider, der ved første øjekast ser sunde ud, indeholder store mængder sukker, som kan give huller i tænderne. Det viser vores undersøgelser af mel lemmåltider,” siger Tandlægeforenin gens formand Susanne Kleist og tilføjer:

”Mange mellemmåltider indeholder næsten lige så meget sukker som slik og

GODE RÅD GODE

�� Tag frisk frugt og grønt med i madpakken fremfor suk kerholdige mellemmåltider

�� Drik vand i stedet for soda vand og saft

�� Børst tænder morgen og af ten i to minutter hver gang

�� Hvis du har børn, så hjælp med tandbørstningen, indtil barnet er 10-12 år

�� Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og et godt greb

�� Brug altid tandpasta med fluorid

�� Børst alle tænder grundigt med cirkulære bevægelser

sodavand. Tørret frugt og müslibarer er særligt slemme, fordi sukkeret klistrer til tænderne. Det er faktisk mellemmål tider, der giver størst risiko for huller i tænderne, fordi sukkeret er i munden i længere tid.”

PAS PÅ TØRRET FRUGT

Tandlægeforeningen har tidligere set på sukkeret i en række mellemmåltider. Undersøgelsen viste, at en flaske hylde blomstsaft indeholder, hvad der svarer til 16 sukkerknalder og at en pose tørre de tranebær indeholder, hvad der sva rer til 14 sukkerknalder.

Da disse tal kun dækker over mæng den af tilsat sukker og ikke over

naturligt sukker fra for eksempel frugt, er det reelle sukkerindhold i mange til fælde langt højere.

”Alle sukkerarter bortset fra kunsti ge sødemidler kan give huller i tænder ne, men nogle sukkerarter er værre for tænderne end andre. Det er for eksempel hvidt sukker og rørsukker, som gi ver mere plak på tænderne, der kan ud vikle sig til huller i tænderne,” forklarer Susanne Kleist.

Tandlægeforeningens formand an befaler derfor, at de søde mellemmålti der erstattes med frisk frugt og grønt, da det er sundere for både tænder og krop. Hun minder også om, at man bør hjælpe børn med at børste tænder, helt indtil de er 10-12 år.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er udarbejdet i sa marbejde med Tandlægefore ningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolk ningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

HYDROSONIC

- UTROLIG BLID - SUPER EFFEKTIV

Specialiseret behandling og rehabilitering af gigtsygdomme

På Dansk Gigthospital modtager vi patienter fra hele landet til udredning, behandling og rehabilitering af gigtsygdomme.

Vi råder over 28 senge med tilhørende stort terapiområde med varmtvandsbassin, hvor en del af træningen foregår.

Vi kan også modtage patienter, der sidder i kørestol eller har brug for ekstra hjælp, fx lift.

Alle vores dygtige medarbejdere har omfattende viden, kompetencer og erfaring med behandling og rehabilitering af mennesker med gigtsygdomme.

For at blive indlagt på Dansk Gigthospital skal du henvises af din egen læge.

Hent mere information på vores hjemmeside www.danskgigthospital.dk

INDSATS MOD VENTETID

Danske Regioner har lanceret en plan, der har til formål at skaffe persona le og dermed mindske ventetiden i sundhedsvæsenet.

Planen består af 12 forskellige indsatser og omfatter en bred vif te af løsninger. Nogle af områderne arbejdes der allerede med i regio nerne, mens andre er nye initiativer, som kan forstærke den nuværen de indsats.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, fortæller om pla nen: ”Der er brug for at sætte alle sejl til for at forkorte ventelisterne.

Lige nu mangler vi arbejdskraft. Det går i sidste ende ud over de patien ter, som venter på behandlinger, der

KAMPAGNE MOD SVINDLERE

Det kan være umådeligt svært at gennemskue svindlere, der prøver at franar re personlige oplysninger.

Derfor har Dan ske Regioner i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsfor ening udarbejdet en kampagne, der skal ruste dan skerne til bedre at kunne identificere svindlere.

Som en del af kampagnen er der lanceret tre små film med skuespiller Bodil Jørgensen, der via humor giver danskerne huskeregler, så de ikke bliver lokket i svindlernes fælder.

Målet er at forberede borgerne, når svindlere via telefonopkald, SMS eller email prøver at lokke bru gernavne, kodeord og andre personlige oplysninger ud af dem.

er vigtige for deres livskvalitet.” Han tilføjer: ”Der skal tænkes nyt og ses på de tiltag, der har positiv effekt.”

PENGE TIL ARBEJDSMILJØ

De fem regionsråds budgetaftaler for 2023 sikrer flere pen ge til fastholdelse, re kruttering, uddannel se og forbedring af arbejdsmiljø.

”Budgetaftalerne af spejler, at regioner ne arbejder fokuseret med den arbejdskraftudfor dring, som der lige nu er i sundhedsvæsenet,” siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, og tilføjer: ”Det er vores øverste prioritet at skaffe rele vant personale, så vi kan nedbringe ventetiderne for patienterne.”

Der er også afsat ekstra penge til det nære sund hedsvæsen og til behandling tæt på patienterne. Blandt andet vil man styrke de praktiserende læ gers rolle og deres samarbejde med andre læger i sundhedsklynger.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider er skrevet af Danske Regioner og bringes i magasinet Sundhed. Danske Regioner repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Følg Regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet på Facebook.com/DanskeRegioner og hjemmesiden regioner.dk.

NYT FRA REGIONERNE ER SKREVET AF JOHANNE BAGGE, DANSKE REGIONER.

Bodil Jørgensen i en kampagne, der skal gøre danskerne opmærksomme på svindlere.

Sund Shopping

Mivitotal multivitaminer og mineraler til børn

Multivitaminpillen er en tyggetablet med god smag af citron. Hver tablet indeholder 12 vitaminer og 4 mineraler, og indholdet følger de nordiske ernæringsanbefalinger.

Vitaminpillen indeholder bl.a. vitamin D, som bidrager til immun systemets normale funktion samt normal vækst og knogleudvik

Hurtigere heling med Compeed

Forkølelsessårsplaster

Når temperaturen skifter er det almindeligt at opleve udbrud af forkølelsessår. Compeeds forkølelsessårsplaster fremskynder he ling, gør såret mindre synligt og skaber et virusskjold til minimering af smitte.

Forkølelsessår bryder som antydet ofte ud ved forkølelse, hvor immunsystemet er påvirket. Såret skyldes dog ikke selve forkølel sen, men Herpes Simplex-virus. Et forkølelsessår kan svie, være smertefuldt og give hævelse.

Compeed Forkølelsessårsplaster med hydrokolloidteknologi inde holder en aktiv gel, der skaber et bakteriefrit miljø, som fremskynder heling og forhindrer dannelsen af sårskorpe. Plastret virker med det samme og bør anvendes fra den første prikkende fornemmelse.

ling hos børn. Derudover jern, som bidrager til en normal kognitiv funktion hos børn samt jod, som bidrager til normal vækst hos børn. Tabletterne leveres i bæredygtigt producerede bøtter lavet af plan tebaseret plast.

Leveres i bøtter med 90 stk. svarende til 3 måneders forbrug.

Vejledende udsalgspris: DKK 119,95

Fås i Matas, specialhandlen, helsekostbutikker samt online.

Mivitotal fungerer som et tilskud til den almindelige mad. Kosttil skud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Stabilt blodsukkerniveau og beskyttelse mod oxi dativ stress

To gode kosttilskud fra Mivitotal; Antioxidanter til beskyttelse mod oxidativ stress* samt morbær og krom, som bidrager til at stabilisere blodsukkeret**.

Mivitotal Antioxidant + Q10

Indeholder vitamin C og E, selen, zink, mangan og kobber samt Q10 - såkaldte antioxidanter, som forhindrer dannelsen af og skaden fra frie radika ler og beskytter mod oxidativ stress*. Frie radika ler dannes ved f.eks. stress, hårdt fysisk arbejde og rygning.

Mivitotal Krom + Morbær

Indeholder krom med godkendt effekt til at normalisere blodsukkerniveauet** samt udtræk af morbærblade.

Leveres i bøtter lavet af plantebaseret plast. Indhold 90 stk.

1 tablet dagligt. Pris DKK 149,95.

Forhandles i Matas, specialhandlen, helsekost butikker samt online.

*) Indeholder blandt andet vitamin C, vitamin E, kobber og zink, som bi drager til at beskytte cellerne mod oxidativ stress.

**) Indeholder krom, som bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Compeed forkølelsessårsplaster virker i op til 12 timer, hvorved man undgår at røre såret så ofte, som ved brug af creme, hvilket reducerer risikoen for smitte. Plastret beskytter og dækker diskret såret, samt skaber et virusskjold.

Et forkølelsessår opstår typisk ved:

• Kulde eller varme

• Forkølelse (eller andet, der påvirker immunforsvarer)

• Sollys

• Stress

• Menstruation

Plastret forhandles af Matas, Helsam,helsekostbutikker, apoteker og dagligvarehandlen. https://www.compeed.dk/ produkter/?category=compeed-forkolelsessar

Giv kroppen et boost med Kyolic hvidløg

i flydende form

Opnå alle hvidløgets fordele i en flydende hvidløgsekstrakt fra Kyo lic. Hvidløg er godt for mange ting, fx dit kolesteroltal, men det styrker også dit immunforsvar. Selv om ef teråret kan synes langt væk, er det en god ide at styrke kroppen nu, så den er klar til efteråret. Kyolic fly dende hvidløgsekstrakt er markedets eneste fermenterede hvidløg i flydende form.

Efter høst og vask bliver hvidløgsfeddene snittet og lagt i store tanke, hvor de ligger i 20 måneder. En lagring som er helt unik og som kun Kyolic tilbyder. Den skånsomme behandling betyder, at hvidløgets aktive og velgørende stoffer bevares. De gyldne dråber optages hurtigt og let i kroppen. Den lange lagringstid sikrer des uden et produkt, som ikke afgiver hvidløgslugt.

Mere info: www.MaxiPharma.dk, tlf. 86 29 29 55.

Kyolic fås også i tabletter og kapsler og kan købes hos Matas, hel sekostbutikker eller hvor du køber din helsekost.

Oil of Life® BEAUTY

Al skønhed kommer indefra og skabes af dit indtag af næ ringsstoffer. Kosmetik er primært dekoration af det ydre. Oil of Life Beauty indeholder otte essentielle økologiske fedtsyrer, alle kendte for deres skønheds egenskaber, der er designet til at arbejde indefra og ud. Disse er følgende: Hørfrøolie, Kæmpenatlysolie, Hybenolie, Arganolie, Hav tornolie, Granatæblefrøolie, Moringaolie og Kokosolie.

Oil of Life® Beauty bidrager til mange egenskaber som kan afledes af sjældne værdifulde fedtsyrer, samt fra bi produkter som phytosterols, tocopherols, tocotrienols, ka rotenoider og fra andre mere specifikke fedtstofskomponenter, blandt andet Omega 5 & 7, CLA & GLA. Beauty olie er økologisk, koldpresset.

Kan købes hos Helsam, helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsund hed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Gravity balans stolen fra 1984

- Design: Peter Opsvik, Balans konceptet H.C. Mengshoel.

Stokke center har i mere end 30 år solgt & serviceret Gravity stolen til tilfredse brugere i hele DK.

Gravity hvilestolen fra Varier Furniture er en kreativ designet stol, der via balans konceptet, fokuserer på menneskets anatomi & behov for va rierede siddestillinger.

Gravity tilpasser sig kroppens naturlige rytme & kontinuerlige behov for variation, også når vi sidder.

Ginsana

- Opnå en krop og sind i balance med Ginsana. Ginsana indeholder ginsengekstraktet G115 som bidrager til kroppens modstandsdygtighed overfor stress, mentalt overskud, immunforsva rets naturlige forsvar & korrekt funktion og til at føle sig mere energisk.

Den afbalancerende virkning af Ginsana kan både opleves når man er træt eller når man er urolig. Hvis man er træt oplever man en større energi og overskud mens urolighed til gengæld nedtones. Den evne skabes af ginsengrodens adaptogene egenskab som regulerer de krops lige systemer så udsving eller ubalancer bliver mindre udprægede og ligevægt genskabes, og kroppen bliver generelt bedre til at administrere energi.

Hvis du føler dig ude af balance og stres set så prøv Ginsana enten som en kur i 4 uger eller som et dagligt kosttilskud i længere perioder. Den bedste virkning opnås ved at tage kosttilskuddet i længere perioder idet virkningen øges dag for dag helt op til 12. uge hvorefter effekten er på sit højeste. Forhandles i Helsam og helsekostforret ninger, på matas.dk og novasel.dk.

Sunde siddestillinger ved arbejdsbordet

I mere end 30 år har Stokke Center Aarhus formidlet balans stole & Move stå-/støtte stole til flere tusinde brugere i hele DK.

Aktive stole med balans konceptet fra H.C. Mengshoel, og den verdenskendte designer Peter Opsvik, samt Move stolen, design Per Øie, alle fra Norge.

Det moderne menneske, i vor civiliserede samfund, har aldrig brugt så mange vågne timer siddende, som de senere års digitale udvikling har skabt.

Via balans princippet kan du læne dig fremover, og bruge Gravity, som knælende stol, hvor du åbner hoftevinklen til 120 grader.

Du undgår, som på mange traditionelle stole, at sidde 90 grader, og knække kroppen fremover ved PCéns tastatur eller læsning.

Dette forebygger presset på diskusskiven, hvilket kan forårsage smer ter fra led og muskler, som ofte stammer fra dårlig fastlåste siddevaner.

I siddende stilling yder Varier Gravity stolen god støtte i ryg & nakkeområdet.

Du kan i 3. position også glide tilbage i en afslappet liggende positi on, og tilpasse dig i denne comfort zone, høre god musik, læse, eller se TV i lang tid uden, at kroppen er unødvendigt belastet.

I Gravityen´s 4. og sidste position ligger du med benene placeret over hjertehøjde, hvilket medfører en dybere vejrtrækning, og hurtigt afslap ning i hele kroppen.

Din krop restituerer sig i denne optimale afslapnings stilling - EN TO TAL virkningsfuld POWER NAP - der kan give ny energi.

Læs mere og bestil den på: stokke-center.dk

Elmedistraal-apparat

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har der ved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knog lebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Flere end nogensinde døjer med konstante smerter i muskler og led, ofte forårsaget af stive, fastlåste siddestillinger over længere tid.

Vor mangeårige erfaringer siger, at sundere siddestillinger kan re ducere disse, for mange, daglige gener.

Hos Stokke center Aarhus tilbyder vi gratis rådgivning, og afprøv ning i vor udstilling, evt. afprøvning i egne omgivelser.

Du kan afprøve mange udgaver af aktive stole med, og uden balans funktionen.

Varier balans stolene varier automatisk, via din krops vægt og hold ning, din siddeposition.

Via balans konceptet kan den belastning kroppen udsættes for med en 90 graders fastlåst arbejdsstilling reduceres, og medføre til færre smerter fra anspændte arbejdsstillinger & GIVE større AR BEJDS GLÆDE.

Læs mere og bestil på: stokke-center.dk

Sund Shopping

Q10 Ubiquinol

Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Vor Q10 Ubiqui nol er den reducerede form af CoQ10 og er en antioxidant, der vir ker “i det skjulte”, og skaber underværker, både internt og eksternt. Ubiquinol er en fedtopløselig forbindelse, der findes i alle celler for at producere energi. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde. Bruger man kolesterolsænkende medi cin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (allerede efter 20-års alderen) nedsæt tes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare, hvorfor man bliver hurtigere træt med alderen.

Kan købes hos Helsam.dk, helsekostbutik ker, Matas, Helsemin eller direkte fra produ centen www.dinsundhed.net. Hør mere på tlf.: 32 62 00 20.

Styrk dit immunforsvar med plantesteroler

Dit immunsystem elsker frugt og grønt. Jo mere, jo bedre. Men i perioder med travlhed kan det være svært at få spist nok af alt det sunde. I disse situatio ner kan det være en god ide at supplere kosten med plantesteroler og -steroliner, som er de plantefedtstof fer som vi nærmest ikke kan få nok af og som findes i vegetabilske olier, nødder, frø, frugt og grøntsager.

Der findes et produkt som hedder Moducare der inde holder disse plantefedtstoffer, som styrker og balancerer immunsyste met. Moducare indeholder en patenteret sammensætning af planteste roler og -steroliner (plantefedtstoffer). Forskningen viser, at steroler og steroliner er med til at vedligeholde immunforsvaret, som naturen selv vil gøre det.

Ved at supplere din kost med Moducare forsynes din krop med letop tagelige steroler og steroliner.

Der anbefales 3 kapsler dagligt for at få den bedste effekt. Fås i helskost og i webshops for ca. kr 210.

Nyhed! 15% Vitamin C + PHA Serum

ET potent serum med en unik kombination af 15% C-vi tamin og 2% PHA, som beskytter, styrker og fornyer huden. Produktet indeholder desuden antioxidanten Feverfew. Kombinationen af disse antioxidanter hjæl per huden med at modstå påvirkning udefra og oxidativ stress. Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Nyhed! PHA Renewal Pads

PHA Renewal Pads er eksfolierende, celle fornyende og genfugtende pads til hjem mebrug. De er udformet på en måde, så de modvirker tør hud og stimulerer til fornyet glød. Sammensætningen er så mild, at den kan anvendes til alle hudtyper, også følsom og sensitiviseret hud. Har yderligere rensende effekt ved at fjerne rester som forureninger, hudaflejringer og eventuelle makeuprester. Padsene forbereder hu den på efterfølgende produkter. Indeholder ikke tilsat parfume, men har en mild duft af planteekstrakt (agurk, grøn te, algeekstrakt og grapefrugt). Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Oil of Life®

Økologisk

ko kos MCT olie

Økologisk kokos MCT olie (kokosolie med mellemlange triglycerider). Denne MCT olie (olie med mellemlange triglycerider) er udvundet af økologiske kokosnødder. De primære fedtsyrer i kokos MCT olie er de mættede fedt syrer caprylsyre (C8) og caprinsyre (C10). Medium Chain Triglycerides (MCT) er et naturligt forekommende fedtstof som findes i kokosolie. Som kosttilskud er MCT olie popu lær blandt atleter, sportsfolk, bodybuildere og ikke mindst til ernæring ved visse former for sygdomme. Vor Økolo giske kokos MCT Olie er udvundet af 100% kokosnødder. MCT fedtstoffer optages lettere end andre og går direkte til energiproduktion med en decideret termogenisk og ketogen virkning. Kokos-MCT-olie er en økologisk vegetabilsk olie fremstillet ved fraktio nering og destillering. Den er farveløs, smagsneutral og lugtfri.

Kan købes hos Helsam, helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsund hed.net. Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Dejlige hjertevarmende wellness produkter

Det hele begyndte med den berøm te Kirsepude - en varmepude der kan opvarmes i mikrobølgeovnen. Efter hånden er sortimentet af wellness pro dukter vokset til 5 varianter, så det er muligt at finde den variant, der passer. Kirsepuderne afgiver en herlig varme, der trænger dybt ind i kroppen. Da kirsebærstenene ligger løst inde i produkterne, former de sig efter kroppen og spreder en ensartet varme - en varme som har støttende og søvnstimulerende kvaliteter.

Kirsepuden er et håndlavet belgisk produkt i form af en afslappen de varmepude. Efter opvarmning i mikrobølgeovnen er Kirsepuden ikke kun den ideelle følgesvend til kolde aftener og nætter, men giver også lindring fra dagligt ubehag og muskelømhed. Hvis Kirsepuden lægges på frost, fungerer den også som et effektivt koldt omslag. Kirsepuden er ganske enkelt utrolig alsidig.

Kirsepuderne bliver lavet i Antwerpen i Belgien af en organisation, der oplærer mennesker, der har svært ved at komme ind på arbejdsmar kedet, bl.a. autister og fysisk handicappede. Mere end 3.000 har gen nemgået et træningsforløb med produktion af kirsepuder og er nu i stand til at klare et normalt arbejde. Den er produceret af biobomuld og er 100% naturlig. Priser fra 189 kr. Kan købes der hvor du køber din helsekost eller på www. maxipharma.dk.

Flexbrace® dropfodsskinne

Flexbrace® dropfodsskinne er en opfin delse som vi har udviklet over en længe re periode med en række prototyper, før den har fået sit nuværende udseende.

Bandagist Lars Falkenman udretter små mirakler, når han får folk til at gå og løbe igen, efter de har fået en dropfod på grund af en hjerneblødning, blodprop eller diskusprolaps eller andet.

Afprøv Flexbrace® dropfodsskinnen gratis. Ring til tlf.: 4632 1561 eller 3122 8694. Læs mere på flexbrace.dk

Faglighed så det oser

Det er en fornøjelse at bruge tid på en bog, hvor man virkelig oplever, at man får ny indsigt. Det gælder alle fire bøger i denne måned, som er skrevet af de mest kompetente fagfolk inden for hvert deres område.

Q DET KAN

DU GØRE

Tusindvis af danskere lider af lavt stofskifte. Derfor er det interessant at blive inddra get i den nyeste forskning, læse de personlige fortæl linger fra personer med lavt stofskifte, få gode råd og ske maer, som kan forbedre læ sernes livskvalitet. Forfatte ren til bogen ”Lavt stofskifte – det kan du gøre”, Sidsel Be kke-Hansen, lever selv med lavt stofskifte. Hun er ph.d. i sundhedspsykologi. Bogen

Q VILD VIRUS

Er Corona et fjernt kapi tel? Eller er der sandsyn lighed for, at vi oplever det igen i nær fremtid? Profes sor Jens Lundgren giver sit svar i ”Vild Virus – bag kul lisen i kampen mod smitte”. Bogen giver et unikt indblik i, hvad der sker, når en virus truer os på livet og vender op og ned på vores hverdag. Den er velskrevet med god hjælp fra Lars Igum Ras mussen, der er sundheds redaktør på Politiken. Den

anbefales helt forståeligt af formand for Stofskiftefor eningen, Julie Davey Lund.

Q ANGST FOR STRESS

bringer os blandt andet ind i maskinrummet og bag om hvad der skete før, under og efter aflivningen af mink.

Angst og stress rammer danskere i alle aldre. Selv hvis man ikke lever med angst eller stress, er der stor sandsynlighed for, at man kender nogen, der gør det. I bogen ”Hvad er angst og stress” opsumme rer Poul Videbech og Raben Rosenberg al den viden, der er tilgængelig inden for angsttilstande, symp tomer, årsager og forebyg gelse. Bogen er skrevet af to fagfolk på området og kan bruges af alle.

KNOGLESUND

Mere end en halv milli on danskere lider af knog leskørhed og tallet vokser. Man kan derfor med rette spørge ”Hvad er osteoporo se?”. Det er også titlen på Lars Hyldstrup og Jens-Erik Beck Jensens nye bog om fol kesygdommen. De to spe ciallæger gennemgår knog lernes biologi, forskellige typer knoglebrud, årsager og risikofaktorer samt råd til en knoglesund livsstil. De fortæller også, hvad der ikke

Poul Videbech og Raben Rosenberg, ”Hvad er angst og stress”, 320 s., kr. FADL´S Forlag

Erik Beck Jensens, ”Hvad er osteoporose?”, 272 s., FADL´S Forlag.

virker. Bogen indeholder den viden, som man har brug for, for at forstå sygdommen.

Det er Else Høgh og Birte Jørgensen, der anmelder bøger til Magasinet Sundhed. Du kan også sende et eksemplar til Rytterknægten 6, 6000 Kolding, hvis du vil have dem til at anmelde en bog.

Sidsel Bekke-Hansen, ”Lavt stofskifte – Det kan du gøre”, 400 s., Forlaget: BoD

Jens Lundgren og Lars Igum Rasmussen, ”Vild Virus”, 376 s., Politikens Forlag.

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Har du løst krydsordene på denne side, så giver det dig mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ”Det kærlige måltid”. Den indeholder over 80 opskrifter. De er kreeret af Anne Hjernøe, Kirsten Skaarup, Claus Dalby, Ditte Ingemann, Anette Harbech Olsen og Tobias Hamann. Udgivet på Politikens Forlag. Vejledende udsalgspris er 250 kr. Det er kun abonnenter, der har mulighed for at deltage. Skriv til os på hjemmesiden magasinetsundhed.org og deltag.

JULEGAVE MED GLØD

En øjencreme, som ud over at minimere fine linjer også minimerer mørke rande under øjnene.

NYHED!

Serum med C-VITAMIN, udviklet til at beskytte og udjævne hudtonen og erstatte en spændstighed og fasthed, som ellers er gået tabt.

15% C-vitamin PHA Planteekstrakt

JULEGAVE!

Her til jul får du den fantastiske øjencreme

Brightening Eye Cream (værdi kr. 499) med i prisen, når du køber den glødgivende serum

15% Vitamin C + PHA

Serum.

www.neostrata.dk @neostratanordic neostratanordic