Sundhedplus | Juni 2018 by Magasinet Sundhed

N R . 0 5 // J U N I 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

PAS PÅ

FLÅTEN

øvelser

DER STYRKER

TEMA:

LÆND & RYG

NYT OM

hjernen

MOTION

forlænger livet Eksem øger risikoen

FOR JOBSKIFTE

I kamp mod lavt

SELVVÆRD ÅRSTIDENS

OPSKRIFTER LINE FRIIS FREDERIKSEN & CHRISTIAN DEGN:

”Vi er vilde med udfordringer”

• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t. NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

W W W. C L I M A C A R . D K

Foto: Før- og efter-billeder taget af Bent selv.

Ioniseret vand har lindret Bents psoriasis Bent havde, som andre psoriasispatienter, afprøvet samtlige anbefalinger og lægemidler mod sin aggressive psoriasis. Intet hjalp - men så hørte han om Chansonvand... Billederne her viser, hvordan Bents krop så ud lige inden han fik sin Chanson ioniseringsmaskine og så igen ca. fem uger efter. Alt han har gjort er at drikke ioniseret, basisk vand og samtidig sprayet huden med syrevand pH-værdi 2.5, som Chanson ioniseringsmaskiner også laver.

Chanson Danmarks viden og produkter hjælper hver dag vore kunder til en sundere livsstil, hvor kroppen ikke er en begrænsning. Med nyeste forskning i ryggen og ioniseret vand fyldt med kraftige antioxidanter, gør vi det muligt for dig at opnå høj kropsglæde – det er ren videnskab!

Da Bent kontakter os for at købe en ioniseringsmaskine, har han, som de fleste andre der lider af autoimmune sygdomme, prøvet meget for at blive gener og sygdom kvit - uden held. Efter i fem uger at have drukket masser af ioniseret, basisk vand og ofte sprayet huden med syrevand, er huden tæt på normal. Og det er lige netop kombinationen af de to ting, der giver både hurtige og langtidsholdbare resultater. Udslæt, som eksempelvis psoriasis, er klare symptomer på omfattende,

For køb og vejledning: Chanson Danmark • Tlf. 7672 7270 • kontakt@chanson.dk • www.chanson.dk

indre ubalance. Syrevandet med pH 2,5 afhjælper symptomerne, fordi det er antibakterielt og også booster produktionen af nye hudceller. Men for at sikre, at udslættet ikke atter blusser op, er det vigtigt samtidigt at hjælpe kroppen med at få styr på de indre ubalancer - det er her ioniseret basisk vand kommer på banen. Ioniseret, basisk vand indeholder et væld af selektive antioxidanter, som virker antiinflammatoriske og cellegenopbyggende - for en langsigtet og holdbar effekt.

INDHOLD

INTERVIEW

Juni 2018

TEMA: HJERNEN 16 SOCIOLOG: MENTAL SUNDHED KRÆVER HJERNEKENDSKAB

6 ”Vi er vilde med udfordringer” 17 KENDER DU HJERNENS SPILLEREGLER? 20 SOV DIG TIL EN BEDRE HJERNE

HÅNDEKSEM ØGER RISIKO FOR JOBSKIFTE

AT GØRE EN USYNLIG SYGDOM SYNLIG

YIN YOGA FOR NAKKE & SKULDRE DINE TÆNDER PÅVIRKER KROPPEN NYD DE LYSE TIMER

22 GIVER DU OMGIVELSERNE KLAUSTROFOBI

SUNDHED FOR ENHVER SMAG

24 KAN HJERNEN STYRE HØRELSEN

STOR TILFREDSHED BLANDT FØDENDE

26 NY HJÆLP TIL BLODPROP I HJERNEN

32, 63, 72

SUNDT OG GODT

28 HJERNERYSTELSE ØGER RISIKOEN FOR DEMENS

OPSKRIFTER

30 KÆMP MED LAVT SELVVÆRD

OVERVEJ DINE VANER

STOR TILLID TIL HPV-VACCINE

56 HJERNEGYMNASTIK

58 PAS PÅ FLÅTEN

83-ÅRIGE EVA FIK MEDVIND I LIVET: ”TUREN GAV MIG ET KÆMPE SPARK BAGI”

HALVDELEN AF DANSKERNE MISFORSTÅR TYPE 1-DIABETES

FLERE OG FLERE UNGE KVINDER FØLER SIG PRESSEDE OG ENDER MED STRESS

EKSEM PÅVIRKER SELVVÆRDET OG HELE FAMILIEN

DANSKERNE BESKYTTER SIG IKKE NOK MOD SOLEN

HVAD KAN JEG GØRE, HVIS JEG ER UTILFREDS MED EN BEHANDLING?

44 43 ÆRTER - ÅRSTIDENS KRÆS 44 GRIB ÅRSTIDEN

SUNDHED FOR ALLE Efter en maj som sluttede med et gigantisk motionsløb i anledningen af Kronprinsens 50 års fødselsdag, er vi nu på vej ind sommerperioden. Målet med Royal Run var livsglæde og bevægelse. To ting som sammen med ønsket om at forebygge de mange skavanker, som vi alle må forventes at få med årene, også er helt afgørende for Sundhed+. Kronprinsen var dog tæt ved ikke at stille op til løbet. I de seneste uger før arrangementet led han af dårlig ryg. Sundhed+ sætter i denne måned fokus på folkesygdom nummer et og oplyser om arbejdsrelaterede rygproblemer, ligesom yoga instruktør Yvonne Hansen både bidrager med yin yoga for nakke og skuldre her i magasinet og på på hjemmesiden. På www.magasinet-sundhed.dk kan du desuden følge et 20 minutters forløb med yin yoga, så det også kan laves hjemme i stuen. Fejringen af Kronprinsen blev også et fokus på, hvordan han som ung frygtede fremtiden. Som mange af nutidens unge havde han problemer med sit selvværd. Magasinets familieterapeut og sexolog går i denne måned bag om unges selvværd. Line Friis Frederiksen og Christian Degn fortæller om deres erfaringer med selvværdet i månedens store interview. At ældre også kan have udSUNDHED arbejder sammen med:

fordringer med selvværdet fremgår af artiklerne om eksem og sklerodermi. En mindre kendt hudsygdom. Hud er også emnet for teksterne om blandt andet skovflåt og solskoldning. Læs om hvordan du får mest muligt ud af sommeren - og samtidig passer på huden. Line Friis Frederiksen og Christian Degn er aktuelle med programmet Kyst til Kyst og kommer med inspirerende forslag til at opleve den danske natur på denne årstid. Vi følger tråden op i Naturen Kalder, hvor naturvejlederne kommer med ideer til, hvordan vi kan få glæde af de lyse tider. Endelig inspirerer opskrifterne til brug af årstidens friske grøntsager. Det er heldigvis kun i meget få tilfælde, at flåten er farlig. Men den kan i værste tilfælde, hvis man ikke bliver behandlet, give hjernehindebetændelse. Magasinet følger de seneste måneders fokus på demens og mindfulness op med et tema om hjernen. Det sker i et tæt samarbejde med en sociolog og nogle af Danmarks dygtigste forskere, som løfter sløret for deres arbejde med hjernen og dens betydning i forbindelse med hjertesygdomme, hørelse og hjernerystelser. God læselyst

Nils Sjøberg Chefredaktør

MAGASINET

Sundhed+ Juni 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen! App Store |Google Play

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

shop.curaprox.dk GOD FOR PLANETEN - Miljøvenligt - Bæredygtigt - Økologisk dyrket

GOD FOR DIG - Allergivenligt - Åndbart - Termoregulerende HVERDAGS KOMFORT - Super blødt - Antistatisk

Læs mere på www.boody.dk

WRAP certiﬁcering garanterer at vores fabrikker tilbyder sikre og lovlige arbejdsforhold.

Conﬁdence In Textiles certiﬁcering betyder at der ikke er nogen spor af kemikalier eller skadelige giftstoffer i vores tekstiler.

Vores indpakning er lavet af genbrugspapir og printet med vegetabilsk blæk.

Læs mere om vores certiﬁceringer på boody.dk *Viskose lavet af økologisk dyrket bambus

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.com

INTERVIEW

6 | SUNDHED+

INTERVIEW

”Vi er vilde med udfordringer” Hele sommeren kan vi følge dem fra kyst til kyst i Danmark, hvor de blandt andet vil tage seerne med på hvalsafari i Lillebælt og sælfangst ved Samsø samt forsøge at fange ål på stenaldermanér. Mød den ekstroverte Christian, der trives bedst blandt andre mennesker og løber en tur, når der skal styr på tankerne. Og den lidt mere introverte Line, som har brug for ro, gerne på toppen af et bjerg eller i en hundeslæde på indlandsisen. TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: DR OG PRIVATE

Hele sidste sommer boede de i en kuffert, mens de rejste rundt i Danmark og optog programmet Danmark - Kyst til Kyst, der kan ses på DR1 hen over sommeren. Det betød ændrede madvaner for de to tv-værter Line Friis Frederiksen, 42, og Christian Friis Degn, 39, der udover mellemnavn deler en stor kærlighed til Danmark og alle de gode historier, de støder på undervejs. ”Det er ret nemt at tage på, når man rejser rundt. Det største benspænd for at leve sundt er, at vi har så mange valgmuligheder. Kunsten er ikke at bruge dem alle sammen,” siger Christian Degn. Han er til daglig vært på Hammerslag, som han overtog i 2014 efter Peter Ingemann og for første gang i år medvært på Kyst til Kyst. ”I begyndelsen, da vi optog Hammerslag, gjorde jeg som de fleste andre, der bor på hotel, og spiste æg og bacon fra morgenbuffeten.

Men efter tre uger, tænkte jeg: Det går ikke det her. Jeg bliver nødt til at lave nogle regler for mig selv. Så jeg lavede en regel, der hedder: En portion skyr helst med lidt frugt og ellers müsli plus et blødkogt æg og et halvt stykke rugbrød. Og så skal jeg ud og filme! Det er især ondt, når vi er på Fyn: Det der brunsviger, de har på morgenbuffeten, altså, det er sygt godt! Hvis jeg var med i Den Store Bagedyst, ville jeg blive ikke alene verdens højeste, men også tykkeste, tv-vært på bare en kvart sæson.” Det er i det hele taget lidt svært at få fornuftig føde, mens de er på farten sammen med tv-holdet og deres medvært på programmerne, Kåre Nielsen. En halv sandwich her, en håndfuld mandler der og en halv plade mørk chokolade, hvis sulten gnaver midt under optagelserne. ”Det er hårdt at være på mange timer om dagen flere dage i træk, og

man bruger mere energi undervejs, end hvis man sidder foran en computerskærm. Så kommer man hen til bilen, hvor de er så søde at have kaffe og mandler og mørk chokolade klar, og hvis jeg ikke griber mig selv i nakken, har jeg lynhurtigt ædt en halv plade,” fortæller Christian Degn. ”Jeg lever ikke lige så meget i en kuffert som Christian, men jeg har det lidt på samme måde. Det kræver mere selvkontrol, når man er ude, så man ikke booster sit energiniveau med Matador Mix i løbet af dagen. Men at man lige minder sig selv om, at man faktisk har det bedre, når man spiser et æble,” siger Line Friis Frederiksen, der udover at have været vært på programmet i de to tidligere sæsoner også har kunnet ses i programmer som Viden Om på DR, Foråret på FRI på TV 2 og Deadly Dilemmas på Discovery Channel. maj nr. 04/2018 | 7

INTERVIEW Line Friis Frederiksen fortæller, at hun ikke tager på, uanset hvad hun indtager. Og hun ved, det er lidt af et luksusproblem, men hun kunne godt tænke sig at tage fem-ti kilo på. ”Jeg tabte mig rigtig meget, da jeg var på bjergbestigning i Alaska i 2008. Jeg fik ikke mad nok i de tre uger, vi var af sted, og efter det er det som om, min krop har indstillet sig på en ny ligevægt, så jeg ligger lavere end før, jeg tog af sted.” Line, hvis vægt i øvrigt ligger på præcis halvdelen af Christians 115 kilo, tilføjer, at hun godt kan få en følelse af, at folk tænker, om hun mon har en spiseforstyrrelse, når hun siger nej til en dessert, hun

”Jeg bliver glad af at løbe. Jeg får lige tænkt alle mulige ting igennem, det er sådan en slags metal udrensning” – Christian Degn luksusproblem.” Christian spørger, om der er seere, som har været efter hende og ment, hun så for mager ud? Hvortil Line svarer: ”Nej, det har jeg vist for tykke kinder til!”

hun kalder det, og masser af grøntsager, selvom hendes mor var vokset op med landmandskost i form af kød, sovs og kartofler. Men de ejede ikke en vægt - og kost, motion og kilo var ikke samtaleemner i Lines familie. ”I mine teenage- og ungdomsår mødte jeg mange veninder, som havde store issues omkring kost, og det var meget overraskende for mig, for jeg spekulerede aldrig selv over, om det var sød- eller skummetmælk, jeg drak. Der var ikke nogen ekstremer i mit barndomshjem - vi fik vores slik, men der var ikke kage på bordet hver dag. Og den afslappede tilgang til kost og krop håber jeg at kunne give videre til mine egne børn.” Forholdet til mad og vægt var også afslappet i Christians opvækst, selvom hans mor godt kunne blive træt af, at der forsvandt flere liter mælk om dagen. ”Når jeg kom hjem fra skole, tog jeg en liter letmælk ud af køleskabet og bare bællede den. Det var som om, min krop skreg på mælk, sikkert fordi jeg skulle bruge kalk til at lave de her lange stænger,” siger han, peger på sine ben og tilføjer med et glimt i øjet: ”Jeg voksede op med mælk og rugbrød, grønt fra haven og hjertevarme.” Mens Line gik til spejder, teater og klaver, spillede Christian badminton, håndbold og fodbold i den lokale klub IF Fjorden. Desuden gik han til svømning og også til spejder en overgang. ”Jeg er faktisk i tvivl om, hvordan brusekabinen så ud derhjemme, for jeg badede der stort set aldrig.”

MERE OM CHRISTIAN FRIIS DEGN ► Født 18. maj 1979 ► Uddannet journalist ► Voksede op i Råby ved Randers Fjord ► Hans mor er sundhedsplejerske, hans far er murer ► Begyndte sin tv-karriere i Rene ord for pengene i 2006 og har også arbejdet som reporter på TV Avisen ► Er kærester og bor sammen med tegnefilmsproducent, Sirid Garff Vejrum ► Måler 2,08 meter bare ikke har lyst til. ”Men udover det, og udover at jeg er ret kuldskær, så vil jeg da sige, at det er et 8 | SUNDHED+

MASSER AF MÆLK Hjemme hos Line i barndomshjemmet fik familien fuldkornsmad, som

Line siger, at det nok var årene som spejder, der lagde grunden til hendes interesse for strabadserende klatreture og overnatning i det fri. Mens hun fortæller, griner Christian og siger: ”Du har jo bare været hende skønheden til spejder, som fik drengene til at møde op. De har slæbt sig igennem den ene hike efter den anden i håb om at blive kærester med dig.” Line ryster grinende på hovedet og benægter. ”Jeg havde sådan en gammel, blå spejderhat, som

INTERVIEW min mor og far bildte mig ind, jeg så rigtig dejlig ud med. Når jeg har set billeder fra dengang, har jeg spurgt: ’Hvordan kunne I være det bekendt?’. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg lignede!” Line fortæller, at hun nok, når hun ser det i bakspejlet, voksede op i en boble, hvor der ikke var den samme fiksering på udseendet. Og selv på efterskolen og gymnasiet var det måske nok smart at have et par Levi’s cowboybukser, men der var ikke den samme fokus på mærketøj og ydre fremtoning, som der er blandt især de unge i dag. ”Jeg tænker, det må være benhårdt at leve i. Det er jo piger helt ned omkring otte år, ja yngre endda, der går op i deres udseende. Og den mentale sundhed er nok den, der er mest i fare.”

”Når jeg hører om, hvor mange unge, der skærer i sig selv, hvor stort et pres, 12-tals pigerne føler, de er under, og hvor mange gymnasieelever, der har angst, så synes jeg, der er grund til bekymring” – Line Friis Frederiksen inden man bliver for sulten. ”På den måde kan man bedre holde sukkermonstret lidt i snor.” Det erklærer Christian sig enig i. ”Jeg kan godt gå forbi en bager og kigge langt efter kagerne. Tan-

jeg falder i! Det er derfor, jeg har det, jeg kalder den lille skandinaviske mave. Den kan overleve de rigtig kolde vintre.” De to tv-værter griner, man kan mærke, de har det godt i hin-

SNOR I SUKKERMONSTRET ”Da jeg var lille, havde jeg det ligesom dig, jeg kunne spise hvad som helst uden at tage på,” fortæller Christian. ”Jeg kan huske, jeg lå på en græsplæne i 6. klasse og sugede maven ind, så man kunne se rygsøjlen igennem maveskindet. Så tynd var jeg. Men da jeg fyldte 30, begyndte kiloene at sætte sig. Tre dage før min fødselsdag, fik jeg en ankelskade, der tog 100 år at komme over, og så sagde det bare ’blup’ på maven. Der gik det op for mig, at jeg faktisk var nødt til at gøre noget. Der sker altså noget med mandekroppen, når man fylder 30. Derefter begyndte jeg at udvikle en vis kontrol og satte mit løb i system, og nu løber jeg helst hver anden dag, ligegyldigt hvor jeg er.” Christian siger, at han har to stemmer i hovedet; slikmonstret og den artige dreng. ”Når jeg sidder et sted, hvor der står en slikskål, så kører det, selvom jeg egentlig ikke vil. Så det gælder om ikke at få det inden for døren.” Line supplerer, hun synes, det handler om at få spist noget ordentligt mad i tide,

MERE OM LINE FRIIS FREDERIKSEN ► Født 3. juni 1976 ► Uddannet biolog, indehaver af kommunikationsfirma ► Voksede op i Lemvig ► Hendes mor er biologilærer, hendes far er biolog ► Begyndte sin tv-karriere i 2009 på DR2-programmet Viden Om ► Har to drenge på fire og seks år med sin mand, Mikkel Frederiksen ► Har udgivet tre fagbøger og arbejder på tre børne/ungdomsbøger kerne om, hvor godt det smager, begynder - men så er det, jeg siger til mig selv: ’Christian, hvor lykkelig gør den kage dig?’. Og så bliver

jeg enig med mig selv om, at det er bedre at lade den stå. Det skal være kalorierne værd... Hvor lyder jeg frelst! Jeg kæmper med det, og juni nr. 05/2018 | 9

INTERVIEW

”Jeg kan godt gå forbi en bager og kigge langt efter kagerne. Tankerne om, hvor godt det smager, begynder - men så er det, jeg siger til mig selv: ’Christian, hvor lykkelig gør den kage dig?’. Og så bliver jeg enig med mig selv om, at det er bedre at lade den stå. Det skal være kalorierne værd” – Christian Degn med bjergbestigning i Alaska, isklatring i Canada, vandring i Nepal og Bhutan og kanotur på Amazonfloden. Så man skulle måske tro, at en tur fra kyst til kyst i lille,

CHRISTIAN FRIIS DEGNS TRE SUNDE RÅD 1: Hold af dig selv og din krop - rank ryggen, også selvom du er høj 2: Stil dig selv spørgsmålet ved bagervinduet: Gør den kage dig mere lykkelig? 3: Dyrk dine gode relationer - det er dem, der opdager, hvis du fejler noget andens selskab. Line siger, hun ville være dårlig til at overleve på savannen, fordi hun ikke kan lagre fedt. Til gengæld overlevede hun som 25-årig tre måneder i Amazonas jungle, primært på fisk, som hun ikke havde spist så meget af inden. I det hele taget har hun flere gange udfordret sine egne grænser på jagt efter eventyr, blandt andet

10 | SUNDHED+

flade, fredelige Danmark ikke var den store oplevelse for hende. Men sådan er det ikke. ”Jeg elsker kontrasterne. Jeg elsker både New York City, og den øde vildmark. Jeg elsker at møde mennesker fra alle samfundslag. Jeg vil opleve hele verden, og det skal gerne være nu! Men jeg er blevet mere forsigtig, efter jeg fik

børn, og jeg elsker min hverdag. Hverdagen bliver aldrig ensformig og kedelig, når man har børn. Alligevel drømmer jeg om de eventyr, vi skal opleve sammen, men det kan også være et eventyr at bygge en tømmerflåde på den sø, vi bor ved og overnatte derude.” Line uddyber, at hun sidste år tog på cykeltur inspireret af et sted, de havde lavet Kyst til Kyst, og overnattede i shelter: ”Programmet har også vist mig, at der er de vildeste naturoplevelser i Danmark, hvis man åbner øjnene, for eksempel på Lolland og hele vejen langs Limfjorden. Det gør noget godt for vores mentale sundhed at komme ud i naturen. I Japan er det ligefrem blevet et begreb med ’forest bathing’, altså skovbadning. De dufte, træerne udskiller, har både en mental og fysisk god indvirkning på os.”

INTERVIEW

”Der var ikke nogen ekstremer i mit barndomshjem - vi fik vores slik, men der var ikke kage på bordet hver dag. Den afslappede tilgang til kost og krop håber jeg at kunne give videre til mine egne børn” – Line Friis Frederiksen Det er ifølge Christian det mest afstressende for mennesker at ligge under et træ og kigge op i himlen - og nummer to er at kigge på vand. ”Så vi har jo haft det meget godt, mens vi lavede Kyst til Kyst. Vi bor i et rigtig smukt land, og det kan man godt nogen gange glemme. Det kan godt være, vi tramper rundt i en buffet af mad, men vi tramper også rundt i en buffet af flot natur,” siger han. Christian Degn har været meget rundt i Danmark efterhånden. Både i sommerens programmer og i Hammerslag, men også i sin barndom, hvor familien, der udover ham og forældrene også talte hans lillebror, Simon, kørte rundt i landet. For drengene skulle kende deres eget land, før de tog på charterferie, syntes forældrene. ”Jeg elskede, når min far drejede hovedet om mod bagsædet og fortalte historier om, hvordan Niels Ebbesen havde været nede over grænsen og slået ’den kullede

greve’ ihjel, kanonerne på Dybbøl og så videre. Jeg har i øvrigt også været på Lolland for nylig,” siger Christian med henvisning til Lines første møde med Lolland i forbindelse med en tidligere sæson af Kyst til Kyst og hendes begejstring for området. ”Der fik jeg en

LINE FRIIS FREDERIKSENS TRE SUNDE RÅD 1: Vær aktiv i naturen 2: Giv dig selv udfordringer, også selvom de er små - det bliver du glad af 3: Lad være med at jage lykken, øv dig i at leve i nuet

’Døllepølle’ på Døllefjelde Musse Marked. Den var stor og god!” AT BLIVE TIL NOGEN Line Friis Frederiksen vender tilbage til sin bekymring for den mentale sundhed blandt nutidens børn og unge, og hun synes, vi skal være opmærksomme på at være nærværende over for dem

og skrue ned for forventningerne til dem. ”Når jeg hører om, hvor mange unge, der skærer i sig selv, hvor stort et pres, 12-tals pigerne føler, de er under, og hvor mange gymnasieelever, der har angst, så synes jeg, der er grund til bekymring. Allerede i SFO´en - inden børnene starter i 0. klasse - skal de nu til at lære bogstaver, og der er ikke

”Lad os hjælpe vores børn og unge til at få en sund følelsesmæssig udvikling. Har du det ikke godt følelsesmæssigt, kan du ikke lære noget. Det er vigtigt, at vi lægger skærmene fra os og kigger vores børn i øjnene” – Line Friis Frederiksen

juni nr. 05/2018 | 11

INTERVIEW grænser for, hvad der skal laves af læseplaner og læreplaner.” ”Jeg har selv en lang uddannelse og går stærkt ind for, at vores børn skal lære noget. Men med det pres, der ligger, er jeg faktisk gået lidt i den anden grøft og siger: Slap nu af. Lad os hjælpe vores børn og unge til at få en sund følelsesmæssig udvikling. Så skal det faglige sgu nok komme på. Men har du det ikke godt følelsesmæssigt, kan du ikke lære noget. Og hvis alle

folk sidder med angst derhjemme på lykkepiller, hvad er det så værd? Det er vigtigt, at vi lægger skærmene fra os og kigger vores børn i øjnene. Det har de brug for.” Christian Degn siger, at han oplever, der ligger noget i tiden om at man skal ’blive til noget’, uddanne sig, opnå noget. Han synes, vi hellere skulle fokusere på at ’blive til nogen’. ”Hvad er det hele værd, hvis vi bare har været ’noget’ og hele tiden har stræbt efter at opnå mere og mere? Måske kunne vi vende den om og sige: ’Hvad skal jeg bruge for at have et liv, jeg er glad for?’ Altså, hvis ærinde løber vi, når vi løber så stærkt?”. Line supplerer: ”Jeg stødte for nylig på begrebet at være ’mikroambitiøs’. Altså være i stand til at fokusere og koncentrere sig om det, man er i lige nu. I stedet for 12 | SUNDHED+

hele tiden at tænke på, hvad man også kunne, hvilke andre projekter, man har lyst at kaste sig over, og at man gerne vil erobre hele verden. Det ramte mig. For jeg kommer nemt selv til at have tusind ideer i hovedet, der stritter i alle mulige retninger. I dag får vi via internettet input fra hele verden hele tiden. Vi hører konstant om, hvad mennesker på den anden side af jorden laver, vi får fortællinger om de rigeste, modigste og sejeste.

Om dem, der har lavet start-ups og tjent milliarder, om dem, der går til fest med dronninger og om alle Hollywood-stjernerne. Jeg tror, det ligger meget i menneskets natur at sammenligne sig med andre. Men det er vi nødt til at øve os i at lægge fra os. For hvis vi sammenligner os selv med hele verden, så er det svært at føle, at man nogensinde er god nok - og gør tingene godt nok.” De to tv-værters egen mentale sundhed, fritiden og måden at lade op på er meget forskellig. Christian bor i lejlighed i København, har ingen børn endnu og lader allerbedst op, når han er sammen med andre mennesker. Han elsker at arbejde, og han siger, han har så meget energi, han skal have brændt af i løbet af en dag, så det der med at sidde alene og kigge ud i luften, det har han ikke ro til. Løbeturene er det, der for ham kommer tæt-

test på at holde en mental pause og lade op. ”Jeg bliver glad af at løbe. Jeg får lige tænkt alle mulige ting igennem, det er sådan en slags metal udrensning. Og så kan der dukke andre ting op, jeg kan for eksempel få vendt det internationale melodi grand prix eller komme i tanke om en ven, der går og har noget knas i sit liv. Jeg løber for at holde mig sund og have det godt med mig selv. Ikke fordi jeg skal have en medalje eller nå et eller andet mål.” Line Friis Frederiksen har derimod brug for at have et formål, at skulle op på toppen af et bjerg for eksempel, og ikke bare løbe for at løbe. Og så har hun brug for ro og tid til sig selv ind i mellem, især efter en periode med tv-optagelser. ”Jeg tager altid fri dagen efter og reflekterer over, hvordan det gik. Jeg har brug for at være alene og

INTERVIEW lade op ind i mellem, så jeg er nok lidt introvert,” forklarer hun. KRONHJORTE OG KAMPVOGNE Når Danmark - Kyst til Kyst ruller over tv-skærmen i sommer, bliver seerne taget med til blandt andet Limfjorden, Det sydfynske øhav og Vadehavet, og der vil være noget for alle aldre og præferencer. Line fortæller, hun engang blev stoppet af en tatoveret mand med langt skæg og øre-stretches, der sagde, at det var superfede programmer. Og en 16-årig dreng besluttede sig for at uddanne sig til bådebygger efter at have set en af de tidligere sæsoner. En mand brugte programmerne i hjemmeundervisningen af sine børn. En herboende amerikaner stoppede hende i IKEA og bad om en selfie sammen med hende, fordi de havde set Kyst til Kyst i sprogundervisningen. Det har overrasket hende, hvor bredt programmerne rammer. ”Kyst til Kyst er gode historier, smukke billeder, og det er vores eget land, det handler om, så der er noget genkendeligt samtidig med, at man kommer med til steder, man måske ikke vidste fandtes,” siger hun. Christian Degn

supplerer: ”Vi bor i et land, hvor kronhjorte lever side om side med kampvogne i Blåvand. Det er da fascinerende.” Og der er masser af historier, som ikke er fortalt, masser af strækninger langs de 7000 kilometer kyst, vi har i Danmark, der ligger og venter på at blive udforsket. Så de håber begge, at det ikke er sidste gang, de er ude og grave dybere i den danske muld og formidle det hele videre til os andre.

”Jeg kunne godt tænke mig at lave endnu mere, hvor vi har en udfordring, vi skal løse sammen. Om det er at være pramdrager på Gudenåen mod strømmen, prøveskyde kanonerne på Kronborg eller se hvor længe man kan stå i Vadehavet uden at drukne, når vandet stiger,” siger Christian Degn, og slår fast, at selvom han kommer meget rundt i landet med Hammerslag, og selvom Kyst til Kyst nu er på tredje sæson, bliver der ved med at være historier at fortælle.

juni nr. 05/2018 | 13

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

r støt te n u m Dit im ar forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

“ INMU RELAX GIVER MIN MAND MERE RO OG BEDRE SØVN Løft inmu’en og den begynder at spille beroligende musik.

”

Læg den fra dig - og den stopper igen. Det bløde stof og musikkens behagelige vibrationer stimulerer mange sanser på en gang. inmu’en er en oplevelse, der skal prøves!

inmu’en er en ny opﬁndelse som er designet og produceret i Danmark. Musikken er interaktiv og komponeret specielt til inmu’en. inmu’en er designet til demente - men kan bruges af alle.

www.inmutouch.com Tel.: 51 95 5O 4O info@inmutouch.com

Nomineret til Danish Design Award 2O18

TEMA OM

HJERNEN

SOCIOLOG: MENTAL SUNDHED KRÆVER HJERNEKENDSKAB

17 KENDER DU HJERNENS SPILLEREGLER?

22 GIVER DU OMGIVELSERNE KLAUSTROFOBI?

26 NY HJÆLP TIL BLODPROP I HJERNEN

20 SOV DIG TIL EN BEDRE HJERNE

24 KAN HJERNEN STYRE HØRELSEN?

28 HJERNERYSTELSE ØGER RISIKOEN FOR DEMENS juni nr. 05/2018 | 15

TEMA: HJERNEN

SOCIOLOG:

MENTAL SUNDHED KRÆVER HJERNEKENDSKAB

Hun er en af Danmarks mest produktive forfattere med 10 udgivelser på tre år og hun er tændt af en indre ild. Hun formidler ’hjernens spilleregler’, fordi de er så afgørende for vores sociale samspil og mentale sundhed. TEKST: NILS SJØBERG

”Vi taler og taler om manglen på mental sundhed, men handler for lidt”, siger sociologen, Anette Prehn, som en opsang til os alle omkring mental sundhed. ”Mental sundhed er ikke noget, vi kan nøjes med at erkende teoretisk. Vi skal forstå, hvad vi i praksis kan gøre - og så gøre det.” Anette Prehn har netop fået udgivet en serie på syv minibøger af 24 sider hver. De kommer i kølvandet på hendes fem bestseller-bøger om hjernens spilleregler. Denne gang er formidlingen så jordnær og eksempelbåret, at minibøgerne kan forstås fra 10 år og opefter. Dels har hun gjort sig umage med indholdet, dels med fortællestilen. Dermed fanger hun også mange voksne:

har læst bøger siden ’Søren og Mette’ i skolen, beskrev for eksempel for mig, hvordan minibøgerne smitter ham med indre ro. Han læser dem gerne flere gange i træk, og får skridt for skridt en større forståelse for, hvad der egentlig foregår inde i ham, og hvordan han kan regulere sine følelser på hensigtsmæssige måder.”

at gå en tur, mærke den friske vind bide i kinderne og lade sig opsluge af sanseoplevelsen eller observation af omgivelserne. Ligesom kropslig uro og frustration kan tackles anderledes ved at kende til hjernens alarmklokke (også kaldet amygdala) og regulere denne gennem sin opmærksomhed og opfattelse af en situation.

Per er ikke alene. Faktisk bugner Anette Prehns indbakke med vidnesbyrd fra mennesker, der beskriver, hvordan indsigt i hjernens spilleregler har fået deres selvskadende søn, som rev håret ud på sig selv og dunkede hovedet ind i væggen, til at få et normalt liv igen. Eller hvordan den nye viden har reddet deres familieliv.

”En ung mand, Per, på 26 år, som har fire diagnoser, og ifølge eget udsagn ikke

Selv fremhæver Anette Prehn, at hjerneforskningen behøver en praktisk over-

”Mental sundhed kræver hjernekendskab. I de syv minibøger beskriver jeg skridt for skridt, hvad der er værd at vide om hjernens spilleregler for at kunne håndtere for eksempel vrede, utryghed eller nervøsitet på mere hensigtsmæssige måder - ligesom vi i bøgerne følger unge mennesker, som for eksempel skal holde et oplæg, bliver sat i uventede og skræmmende situationer eller skal kunne samle deres mentale kræfter

”Mental sundhed kræver hjernekendskab. I de syv minibøger beskriver jeg skridt for skridt, hvad der er værd at vide om hjernens spilleregler for at kunne håndtere for eksempel vrede, utryghed eller nervøsitet på mere hensigtsmæssige måder” sættelse for at kunne skabe værdi hos mennesker. Det er den rolle, hun har påtaget sig. Fordi det er så afgørende for vores mentale sundhed, at vi forstår, at vi ikke bare ’er’ vores hjerne, men har en hjerne - og at den kan reguleres. Hjernen og kroppen er dybt integreret og supplerer hinanden. For eksempel kan tankemylder tackles anderledes ved

omkring skolearbejdet,” fortæller Anette Prehn. Minibøgerne anbefales hver især af nogle af Danmarks største kapaciteter inden for socialt samspil og hjerneforskning, blandt andre hjerneforsker og professor Troels W. Kjær, professor, hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard, familievejleder Lola Jensen og professor Per Schultz Jørgensen.

Sociolog Anette Prehn har gjort det til sin mission, at hjerneforskning skal være tilgængeligt for alle, for at man kan forstå og bruge sin hjerne mest hensigtsmæssigt i sin hverdag. 16 | SUNDHED+

TEMA: HJERNEN

Hjernen følger bestemte spilleregler, som har stor betydning for vores sociale samspil og mentale sundhed. Derfor er det paradoksalt, at spillereglerne stadig er ukendt land for de fleste af os. TEKST: ANETTE PREHN, SOCIOLOG

Når hjerneforskere gør sig umage med at forklare disse spilleregler, siger de ting som ”neurons that fire together, wire together”, ”brug det eller mist det” eller ”selvdirigeret neuroplasticitet”. Alt sammen er udtryk, som er ret så verdensfjerne og svære at omsætte til praksis. Men de betyder noget, de spilleregler (eller logikker) - især for vores sociale samspil med hinanden og os selv. Derfor er jeg på en mission med at gøre dem tilgængelige for almindelige mennesker i et jordnært sprog, der både kan forstås, huskes og bruges konkret i hverdagen. I artiklen her bliver du præsenteret for tre af de grundlæggende hjernespilleregler og hvorfor det er godt at kende til dem.

Din plastiske hjerne gør forandring mulig. Hjernen består af 80-100 milliarder nerveceller med op til 10.000 forbindelser til andre nerveceller hver især. Forbindelserne ændrer sig alt efter, hvordan og hvor meget, du bruger dem; dét, du gør, tænker og føler. Det er ligesom stier i en skov: De ’stier i hjernen’, du går på tit, bliver mere tydelige og oplagte at gå ad. De stier, du måske engang har gået på, men siden er kommet fra at gå på, gror til. Plasticiteten, det vil sige formbarheden, er så markant, at hvis vi scanner din hjerne nu, og igen når du har læst artiklen her, vil vi se to forskellige ting. Med andre ord har du et enestående livfuldt, forunderligt og foranderligt netværk i øverste etage. Dets form-

barhed betyder, at forandring er mulig - og at vi har grund til at ændre vores syn på en række ’diagnoser’. I stedet for at betragte dem som livstidsdomme, kan vi med fordel se på dem som øjebliksbilleder og rette vores opmærksomhed hen imod, hvad der kunne være hjælpsomt at styrke i situationen. Lad mig give et eksempel: Jeg talte på et tidspunkt med en kvinde, der tidligere havde haft en depression. Nu sagde hun til mig: ”Bare jeg ikke ryger ned i Hullet igen!” ”Hullet?” sagde jeg, ”hvad er Hullet for noget?” Hun forklarede mig nu, ganske livagtigt: ”Det er stort og sort og har en helt særlig lyd. Og så er det, som om det trækker mig til sig, ligesom et sort hul i universet.” ”OK”, sagde juni nr. 05/2018 | 17

TEMA: HJERNEN jeg. ”Så hvis du IKKE vil ryge i Hullet igen, hvad vil du så hellere?” Det anede hun ikke. ”Hvad hedder det?” Pas! ”Hvilken farve har det sted, du hellere vil hen? Hvilken lyd har det?” Hun var helt blank. Plasticiteten i hjernen betyder, at de ’stier’, vi giver opmærksomhed til, styrkes - uanset om vi bryder os om de stier, eller ej. Dette kaldes også for ’selvdirigeret neuroplasticitet’ og når vi for alvor forstår princippet, giver det os grund til aktivt at reflektere over - og levendegøre - de konkrete stier, som vil hjælpe os i en hensigtsmæssig retning. I stedet for at frygte ’Hullet’ kan kvinden her med fordel styrke de stier, som vil hjælpe hende med at oppebære mental sundhed. Det kan for eksempel være i form af en god og tilstrækkelig søvn, motion, indre ro, at ’fyre’ sin indre dommer eller optræne evnen til at tale midlertidighedens sprog (sidstnævnte vil sige at have blik for, at noget kan være til stede i ens liv for en tid, i en fase eller i øjeblikket, uden nødvendigvis at ende med at være der for altid).

De nyttige ’stier’ skal levendegøres. Dette fører mig videre til en anden hjernespilleregel. At hjernen har det med at overhøre abstrakte ord og udtryk og fæstne opmærksomheden til de dele af en sætning, som er konkrete og billedskabende. ’Jeg vil ikke være nervøs’ eller ’Nu gider jeg ikke at være så vred mere’ lyser alene ’nervøs’ og ’vred’ op og er eksempler på, at vi kan gøre en situation sværere for os selv (eller andre), uanset vores gode intentioner. Det eneste, vi med denne type sætninger, giver vores hjerne at gumle på er ’nervøs’ og ’vred’. Når vi kender til hjernens spilleregler, forstår vi, at det er umuligt at ’fjerne fra sin hjerne’, men at vejen fremad ligger i at øge trafikken ad andre stier. Det er altså den hensigtsmæssige omdirigering af opmærksomheden til konkret adfærd og handling - der hjælper os videre. Dette kaldes også for opmærksomheds-koreografi; 18 | SUNDHED+

at vi har en bevidsthed om, hvilke stier vi er i gang med at styrke lige nu - og hvilke andre stier, der kunne være mere hensigtsmæssige at styrke. Det er også nyttigt at forstå, at det er utilstrækkeligt alene at forsøge at tænke sig til et andet fokus. Det svarer til at lyse en sti op, eller måske gå på den en enkelt gang. Dog sker der det, at stien gror til rigtig hurtigt igen. For at en sti skal forblive en sti, kræver det, at vi ulejliger os med at gå ad den nogle gange. Flere gange. Gerne mange gange. Lad mig give et eksempel: Hvis man har det sådan, at man IKKE ønsker at blive så vred så tit, kan konstateringen heraf være en fornuftig del af ens analyse. Den kan være en trædesten i ens erkendelse. Men den er absolut utilstrækkelig som strategi. Hvis jeg ’ikke vil blive så vred’, levendegør jeg ene og alene vrede. I stedet kan jeg styrke andre stier, for eksempel: Indre ro • Nysgerrighed • Det store perspektiv • Humor • Tålmodighed Alle fem kan være nyttige stier at styrke, men kun det enkelte menneske kan afgøre, hvilke der for alvor vil batte. Når man så har besluttet sig for at styrke til eksempel ’indre ro stien’, er det så nok i sig selv? Nej! Alt vi håber at trække på i ’krigstid’, skal indøves grundigt i ’fredstid’. Det giver næppe garanti for, at man har adgang til dette repertoire i krigstid, men det øger sandsynligheden for det. Derfor er det nødvendigt at være konkret. Og at træne nye stier op i hjernen, stille og roligt. Indre ro stien trækker blandt andet på det dybe og rolige åndedræt (mestrer du det?). Ligesom den kan have stor glæde af, at du bliver ’dus’ med din amygdala, det vil sige lærer at holde hjernens alarmklokke ud i strakt arm - sågar tale til den - i stedet for at lade sig drive med af dens umiddelbare reaktioner. Vi kan opøve

evnen til at kunne svirpe tilbage til vores balancepunkt, men skal vi kunne trække på dette i mange af livets situationer kræver det træning. Vi skal kende vejen tilbage til balancepunktet, for at kunne have adgang til det i mere udfordrende situationer. Dette kalder man også for ’resiliens’, og det er centralt for vores mentale sundhed.

Rummets hukommelse kan hindre vaneændring. En af de åbenlyse konsekvenser af, at de fleste har til gode at lære hjernens spilleregler at kende, viser sig i sundhedsvæsenet. Her oplever man konsultationer med læger, fysioterapeuter eller lignende af få minutter. Hvis man som borger har et problem, man for eksempel skal lave fysiske øvelser for at blive kvit, vil man typisk få øvelsen vist en gang eller to. Er man heldig, bliver man inviteret til at lave øvelsen selv en gang eller to. Men som de fleste har erfaret, gror denne nye sti til, allerede få minutter efter at man har forladt konsultationen. Det er næsten som om, der har været en kronprinsesse forbi for at klippe en snor. Forbindelsen er ’cuttet’. Man erindrer kun vagt, og uden nyttige detaljer, hvordan det nu lige var, at øvelsen skulle laves. Dette fænomen skyldes, hvad jeg kalder for ’rummets hukommelse’: at læring lagres i hjernen sammen med det rum, det er foregået i. Problemet er, at læringen bliver hængende i rummet, når du forlader det - og at det faktisk kan være særdeles udfordrende at genetablere forbindelsen tilbage hertil. Lad mig give et eksempel: Kender du det at få børn hjem fra skole og spørge dem: ”Hvad har du lært i skolen?” Og herefter få svaret: ”Det kan jeg ikke huske”, ”det ved jeg ikke” eller ”ingenting!” Det er rummets hukommelse, der er på spil, fordi den her spænder ben for, at man kan ihukomme, hvad der egentlig foregik i en anden sam-

TEMA: HJERNEN menhæng. Du kender det sikkert også fra dig selv: Du står i køkkenet og skal hente noget inde i stuen. Så kommer du ind i stuen og opdager, at du har glemt, hvad du ledte efter. Hvorefter det bedste næste skridt er ... at gå tilbage. Dér er det som om, vores intention, vores beslutning, nærmest ’hænger’ i rummet; i køkkenet hvor den blev skabt. Den dag sundhedsvæsenet og politikerne begynder at interessere sig for hjernens spilleregler, vil de erkende den enorme forskel på: • Adgang • Færdigheder • Integration I dag er der fokus på ’adgang’: at give adgang til viden, til medicin, til diagnoser. Når lægen har videregivet nogle ord eller råd, kan han eller hun ’sætte hak’ og føle, at der er gjort det, der er vigtigt. Fra et hjerneperspektiv er det dog utilstrækkeligt. Nye stier er først egentlige stier, når de er trampet tilstrækkeligt op i hjernen. Vi ved fra undersøgelser, at kun cirka halvdelen af patienterne gør det, som lægen siger, at de skal gøre. Men vi forstår det meget bedre, når vi kender til hjernen. Det er ikke patienterne, der er idioter, når de ikke ’lystrer’. Det er ganske enkelt hjernen, der er begrænset, ufuldkommen og ifølge hjerneforskere i øvrigt slet ikke udviklet til at huske detaljer.

Og sundhedsvæsenet, der har fået skabt en ramme omkring konsultationer, der nok tilfredsstiller bureaukrater, men som også indebærer, at vi skyller milliarder af kroner og gode intentioner ud i toilettet hvert år. Selv hvis borgeren får mulighed for at træne den nye færdighed op, mangler der stadig en essentiel komponent: Integrationen i ens normale hverdag. Brobygningen til egen virkelighed. At have optrænet en færdighed er noget ganske andet end at finde plads til at udføre den i den fulde palet af aktiviteter og forpligtelser, som rigtig mange af os har. Skal vi øge sandsynligheden for succesfuld integration i hverdagslivet, ved forskerne, at det er en god idé at stable den nye aktivitet ovenpå noget, som vi allerede har for vane at gøre. Hvorfor? Fordi det er ulige meget lettere at ’vane-stable’, det vil sige at lægge en ny sti ovenpå en allerede eksisterende sti, som har bevist sit værd i dit liv. I stedet for at stå med en god intention og alt for lidt tid og overskud (hvorfor den gode intention om forandring tit strander), kan vi i stedet kigge os omkring i vores liv, og spørge, hvor vanesporet allerede er trådt godt og grundigt op, og så lægge den nye gode vane oveni denne. Det øger sandsynligheden for, at vi lykkes med at huske at indføre og gennemføre de nye aktiviteter. Alligevel holder vi som samfund stædigt fast på, at dét at give adgang er en central aktivitet i særdeleshed i den primære sektor af sundhedsvæsenet. Med hjernens spilleregler in mente bør vi i stedet arbejde på at udvikle en dyb interesse for færdigheder og integration.

OM EKSPERTEN

Anette Prehn er sociolog, foredragsholder og forfatter. Det er Anette Prehns ambition at formidle hjerneforskning og socialpsykologi så nemt, at det er tilgængeligt og brugbart for alle - eller hvad hun selv betegner som ’forskning til folket’ - således at hjernen bliver en medspiller i hverdagen. Anette Prehn samarbejder med både danske og udenlandske universiteter og hendes bøger er udkommet på flere sprog. juni nr. 05/2018 | 19

TEMA: HJERNEN

SOV DIG TIL EN BEDRE HJERNE Vi gør det alle sammen, men mange af os gør det for lidt. At sove er et helt grundlæggende biologisk behov, men alligevel er det underprioriteret i vores kultur i disse år. Kun en ud af tre voksne får tilstrækkelig søvn om natten, mens tallet for teenagere er helt nede på tre ud af hundrede. TEKST: ANETTE PREHN, SOCIOLOG

Ny hjerneforskning hjælper os til at forstå, hvorfor vi med fordel kan prioritere søvn over alt andet og hvad søvn gør af gode ting for vores mentale sundhed. I min nye minibog ’Sov dig til en bedre hjerne’, der er skrevet, så den kan forstås fra 10 år og opefter, beskriver jeg, hvad der er værd at vide om søvn og gode søvnvaner. Her får du nogle af hovedpointerne.

20 | SUNDHED+

HJERNEN ER EN MASKINE Kører opvaskemaskinen længe nok? Søvn har en række funktioner i vores liv. Den fungerer ligesom en opvaskemaskine, som vasker hjernen ren igen og igen. Hvis du forestiller dig, at du tænder for din opvaskemaskine i dit køkken, lader programmet køre i en tid, men afbryder opvasken før den har vasket færdig, får du en fornemmel-

se af, hvad der sker i din hjerne, når du sover for lidt. Det svarer til, at du tager snavsede tallerkener og bestik ud af maskinen, som du så spiser på og med i løbet af dagen. Og putter ind i opvaskemaskinen igen. Hvis historien så gentager sig næste nat og næste nat og næste nat, har vi balladen. Stille og roligt ophober der sig affaldsstoffer i din hjerne. Hjerneforskerne mener, at denne ophobning af snavs over tid spiller en nøglerolle i en række mentale sygdomme, for eksempel Alzheimers. Det er kun, når vi sover, at denne smarte udrensning finder sted.

TEMA: HJERNEN SØVNEN SKRUMPER HJERNEFORBINDELSER For at forstå en anden af hjernens funktioner skal vi besøge et af de andre apparater, mange af os har derhjemme i dag: vaskemaskinen. Det er nemlig sådan, at søvn skrumper hjerneforbindelses-netværket i øverste etage lidt hver nat og dermed sikrer, at vi har plads til at lære nyt. Læring styrker og udvider nemlig forbindelserne. Kender du fornemmelsen af, at nyvaskede cowboybukser er lidt strammere og sværere at få på? Og når du så går med dem, så udvider de sig lidt? Det er samme idé her. Hvis skrumpningen ikke fandt sted, ville cowboybukserne blive mere og mere udvidet af vores aktivitet. Men den regelmæssige skrumpning muliggør, at vi kan udvide dem lidt igen og igen, mens de fortsætter med at se pæne ud. Under søvnen hviler din krop og hjerne sig. Denne hvile er vigtig, fordi den både fornyer kræfterne og hjælper dig med at sortere i dine oplevelser, lave nye forbindelser samt huske de vigtigste af de ting, som du har oplevet. TEENAGERES SÆRLIGE SØVNBEHOV Når man er teenager, har man et ekstra stort behov for søvn. Forskning viser, at teenagere skal sove cirka 9 timer og 15 minutter hver eneste nat for at kunne fungere godt. En undersøgelse af mere end 27.000 teenagere i USA viser dog, at kun meget få får den søvn, de behøver. For hver gang man har 100 teenagere, får kun tre af dem den søvn, de har brug for. Gennemsnittet ligger på omkring 6 timer og 30 minutter, det vil sige alt for lidt til at kunne fungere godt. Der har ophobet sig så megen affald i teenageres hjerne, at hjernescanninger af dem viser, at de fleste går rundt med en permanent søvnforstyrrelse. Døgnrytmen forskydes naturligt i teenageårene og mange teenagere

bidrager til en yderligere forstyrret døgnrytme gennem de valg, de træffer i løbet af en uge: At blive oppe til sent om natten og sove længe i weekenden, hvilket naturligt fører til, at de ikke kan falde tidligt nok i søvn søndag aften og de så begynder deres nye uge i søvnunderskud. Får vi for lidt søvn, viser forskning, at vi er mindre glade og føler større tristhed og håbløshed. Vi reagerer i mindre grad på positive ting og har sværere ved at kontrollere vores impulser. Vi får også en større risiko for at udvikle depression og angst. Undersøgelser viser, for hver times mistet søvn, øges vores risiko for at føle tristhed og håbløshed med hele 30 procent. Med andre ord rummer søvn en afgørende nøgle til mental sundhed. Derfor kan vi med fordel prioritere den over alt andet og gå efter, at vi får tilstrækkelig søvn, så ofte som muligt. HVAD KAN VI GØRE Det kan være en god idé at regne baglæns. Du ved, hvornår du skal op. Regner du baglæns, kan du let finde ud af, hvornår du skal falde i søvn. Står du for eksempel op klokken 6 om morgenen og behøver 8 timers søvn, betyder det, at du så småt bør begynde at gøre dig klar til at gå i seng og falde til ro inden klokken 21.30 - så du kan sove omkring klokken 22. God søvn kan saboteres af de mange skærme, vi har omkring os. Melatonin regulerer menneskers døgnrytme. Det produceres i timerne op til, at din krop gerne vil sove og får dig til at blive naturligt træt. Melatonin producerer du mere af, når det er mørkt. Men det bremses af lys. Især af det kraftige, blå lys, som kommer fra skærme. Skærme udsender rigtig meget lys. Og har vi dem tæt på os (i form af for eksempel mobiler eller bærbare computere) påvirker det os meget. Det gør det for det første svært at falde i søvn. For det andet får det os til let at vågne midt om natten - uden

Sociolog, Anette Prehns bog ’Sov dig til en bedre hjerne’. rigtig at kunne falde i søvn igen. Vælger du alligevel at bruge skærme indtil tæt på sengetid, findes der programmer online, som giver din skærm et stadig mere rødligt skær, desto tættere du kommer på sengetid. Man kan også bruge orange briller for at give hjernen den ro, den har brug for - og fortjener - efter en lang dags arbejde. Mobiltelefoner og digitalt udstyr bør holdes i et separat rum om natten - og væk fra soveværelset. Hvis du inden for de senere år har fået for vane at bruge mobilen som vækkeur, er det tid til at ønske dig et vækkeur med visere, som ikke udsender stærkt lys. Du gør også din hjerne og krop en tjeneste ved at sikre, at dit soveværelse er mørkt, roligt og køligt. Eventuelt kan du bruge øjenmaske og ørepropper - eller købe mørklægningsgardiner. Søvnen er et afgørende biologisk behov og centralt for, at vi kan få det bedste ud af vores livs dage. Værdien i at vågne af sig selv om morgenen - frisk og glad - og kunne bevare dette overskud og denne optimisme i løbet af dagen, er en vigtig byggesten for vores mentale sundhed. Glemmer vi byggestenen, skrider ’huset’ let sammen. juni nr. 05/2018 | 21

TEMA: HJERNEN

GIVER DU OMGIVELSERNE

KLAUSTROFOBI Kender du til hjernens spilleregler? Det er afgørende, hvis du ønsker vaneændring, adfærdsændring eller følelsesregulering. TEKST: ANETTE PREHN, SOCIOLOG

”Lad være med at slå! Stop så med at drille! Ikke mere iPad!” Har du hørt dig selv sige sådan til dine børn? Eller har du måske sagt sådan her til dig selv: ”Bare klappen ikke går ned! Jeg vil ikke blive så vred! Nu vil jeg stoppe med at spise chips!” Alle seks sætninger er hjerneklodsede. De har en god intention, men de bærer præg af, at afsenderen ikke kender hjernens spilleregler. Tilmed risikerer de at skabe mental klaustrofobi. Hjernens konstante formbarhed gør, at dens forbindelser formes af det, vi gør, fokuserer på, tænker og føler. Abstrakte ord overses let. Formbarhedens ’retning’ bestemmes af det konkrete, meningsbærende og billedskabende ord i en sætning. I sætningen ”lad være med at slå” er det ordet ”slå”. I særdeleshed når vi ønsker vaneændring, adfærdsændring eller følelsesregulering, er det afgørende, at vi forstår os på først og fremmest at lyse de ’stier’ op, som vil hjælpe os og andre med at tackle situationen mest hensigtsmæssigt.

22 | SUNDHED+

Derudover kan mange af os finde på at bruge meget absolut og stemplende sprog overfor os selv og hinanden: ”Jeg duer ikke til matematik! Du bliver altid så stjernegal! Han er genert!” Dermed propper vi os selv, hinanden og situationer i rigide kasser og taber af syne, at de allerfleste situationer i livet rummer potentialet til at ændre sig.

• Venlige hænder giver glade venner.

De ’sandheder’ vi præsenterer hinanden for har potentialet til at skabe mental klaustrofobi: At vi føler os indespærret i en kasse, som vi ikke kan komme ud af. Eller malet op i et hjørne, om man vil.

Som du sikkert bemærker, egner visse sætninger sig bedre til nogle aldersklasser, end andre. Det er fint. Du kan prøve dig frem eller udvikle dine egne. Pointen er, at

Når vi kender hjernens spilleregler, kan vi gribe situationer an på nye og mere frisættende måder. Dels kan vi øve os i at lyse relevante stier op, som vil gøre en konstruktiv forskel. Hvis du for 23. gang i dag er lige ved at sige: ”Lad være med at slå!” kan du standse op og omdirigere opmærksomheden til sætninger som: • Pas godt på Elias. Han skal holde i mange år. • Når du bliver vred, så kom til mig. Jeg hjælper dig.

• Freeze! Brug sproget i stedet! • Vi øver os i at bruge vores ord. Det skal nok komme henad vejen. • Skovlen bruger vi til at grave med. • Husk respekten. Den gør det sjovere for alle at være her.

TEMA: HJERNEN du lyser stier op, som rent faktisk kan hjælpe (i dette tilfælde et barn) med at optræne et mere hensigtsmæssigt socialt repertoire. Sætningen bruges i stedet for ”Lad være med at slå” (eventuelt som supplement til den). Og den inviterer til, at du og I går skridtet videre ved at tale om samt afprøve, hvordan man kan reagere mere hensigtsmæssigt i en fremtidig, lignende situation. Fra et hjerneperspektiv er det dog utilstrækkeligt alene at lyse en ny sti op. Når du siger en sætning højt i stil med dem ovenfor, er det nemlig først og fremmest din hjerne, der arbejder. Barnets hjerne er minimalt på arbejde. Du lyser i en hjælpsom retning, og det er godt.

Men hvor trin 1 er at lyse mere nyttige veje op for barnet, er trin 2 at hjælpe barnet med at gøre et mere hensigtsmæssigt repertoire til sit eget. Det kan også være godt at kende til Midlertidighedens sprog. Det muliggør, at vi kan bløde op i nogle af de mange domme og stempler, vi kaster omkring os. Hvis vi er lige ved at sige ”Jeg bliver aldrig god til matematik” kan vi bløde budskabet op - og minde os selv om, at læring kræver vedholdenhed - ved for eksempel at sige: ”Det kræver vist lidt mere øvelse. Jeg tager et skridt ad gangen.” Faktisk kan vi med fordel vænne os til at massere Midlertidighedens sprog ind i vores hverdagssætninger: ”Hvad er egentlig min livret … for tiden” eller ”Hvad er din yndlingsfarve … i de her dage?” Dermed vænner vi os til at være åbne overfor, at ting kan være anderledes, end de er lige nu. Dette er afgørende for vores mentale sundhed. Er en diagnose en

livstidsdom eller et øjebliksbillede? Er en stresset tilstand en anledning til at tænke, at nu går det helt galt - eller en invitation til at prioritere sin søvn og (få hjælp til at) sortere ud i sine forpligtelser? Er drengen virkelig ’utilpasset’ - eller kunne hans adfærd skyldes, at han ofte omgives af voksne, der har til gode at lære hjernens spilleregler at kende og igen og igen går til ham og taler til ham på hjerneklodsede måder? En ting er, når vi med vores sprog og vendinger lyser præcis den adfærd op, som gør det sværere for barnet at fungere godt med andre (slå, drille og så videre). En anden ting er, at vi som voksne misser en gylden mulighed for at tage barnet i hånden og gå ad bedre stier i hjernen. Børn fortjener hjernesmarte voksne. Ligesom vi selv fortjener at tilgå os selv på hjernesmarte måder. Når du hører dig selv lyse de kontraproduktive stier op - eller bruge fastlåsende ord - så bevar optimismen. Du kan vælge at håndtere det på samme måde, som du ville håndtere en rumlerille på en motorvej. Du sidder næppe heller og gør et kæmpe nummer ud af det, når du rammer rumlerillen på vejen. Eller tæller, hvor mange minutter, du har haft kørt på den, når du kommer frem. Du bruger rumlerillen til at minde dig selv om at komme ’tilbage på sporet igen’ - og så gør du det. I dit sprog kan du derfor vænne dig til at supplere en væk-fra sætning med en henimod sætning: ”Lad være med at slå … Elias skal holde i mange år!”. Hermed omdirigerer du opmærksomheden i retninger, som dit barn kan bruge til noget. Et andet eksempel: Når du hører dig selv tænke ”Jeg er mega-stresset” kan du vende dit fokus om til for eksempel: ”Jeg er vist udfordret over evne for tiden. Hvilke kloge valg kan jeg træffe for at opnå en større indre ro?”

juni nr. 05/2018 | 23

TEMA: HJERNEN

KAN HJERNEN

STYRE HØRELSEN Svaret er ja. Men kan vi også komme til at styre høreapparatet blot ved at koncentrere os om den ønskede lyd. Det lyder som en drøm. Drømmen er nu tættere på en opfyldelse ved hjælp af danske forskere. Ny viden om hjernen er første skridt til fremtidens høreapparat. TEKST: NILS SJØBERG

Et tema om hjernen bør også sætte fokus på, hvad hjernen kan bruges til udover det, som den nu en gang er til. Sundhed+ har haft kontakt med forskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som netop nu er i gang med at identificeret de signaler i hjernen, der hjælper os til at fokusere på en bestemt lyd. Det kan for eksempel være tale fra en enkelt person. Dermed er forskerne første skridt på vejen til et høreapparat, der styres af hjernen. “Det vil være helt ideelt at kunne styre høreapparatet ved blot at 24 | SUNDHED+

koncentrere sig om den ønskede lyd”, siger Jens Hjortkjær, seniorforsker på DTU Elektro og Hvidovre Hospital. “På den måde kan man eksempelvis holde øjnene på vejen, når man kører bil og samtidig lytte til snak fra bagsædet. Det opmærksomheds-styrede apparat forsøger at efterligne den normale hørelse, hvor lytteren er i stand til at følge en bestemt taler blot ved at fokusere på vedkommende.” EUROPÆISK SAMARBEJDE Et høreapparat forstærker som udgangspunkt al lyd i vores omgivelser. Det betyder eksempelvis, at

TEMA: HJERNEN

man under et restaurantbesøg får forstærket baggrundsstøjen lige så meget som talen fra den person, man sidder overfor. Som normalthørende kan vi sagtens skelne og koncentrere os om at høre, hvad personen siger. Det er derimod vanskeligt for en person med høreapparat, der får forstærket alle lydkilder lige kraftigt. Ved hjælp af målinger med elektroder på hovedet, EEG-målinger, har det været muligt for forskere fra DTU at afkode de processer i hjernen, der gør os i stand til at skille lyden ad og koncentrere os om eksempelvis en enkelt persons tale. De målinger har været startskuddet til, at forskerne efterfølgende har kunnet udarbejde modeller for processen, som i fremtiden kan anvendes til at sende netop den lyd til høreapparatet, som brugeren ønsker at høre. Arbejdet er sket som en del af det europæiske COCOHA projekt (Cognitive Con-

eller hun fokuserer på. Det vil sige en hjernekontrol af høreapparatet, hvor lytterens opmærksomhed styrer, hvilket signal, der skal forstærkes. “Vi arbejder med at bruge hjernens signaler til at styre høreapparater, og efter de første års arbejde er det lykkedes os at vise, at det rent faktisk

gende brugt til at forstærke lyden fra person A og dæmpe lyden fra person B og sende dette til høreapparatet. Det er sket ved hjælp af de modeller og algoritmer, der er udviklet på baggrund af forskernes afkodning af processen i hjernen, der gør det muligt at høre den lyd, man ønsker.

WHO anslår, at der er 360 millioner hørehæmmede på verdensplan. Antallet ventes at stige.

trol of a Hearing Aid), hvor DTU deltager sammen med franske, engelske og schweiziske universiteter og høreapparatvirksomheden Oticons forskningscenter, Eriksholm. ET STORT SKRIDT COCOHA projektet har et mål om at hjælpe brugere af høreapparater til at kunne forstærke den lyd, han

er muligt at lave en sådan realtidsstyring”, oplyser Jens Hjortkjær. Seniorforskeren på DTU Elektro og Hvidovre Hospital fortæller, at de danske forskere har gennemført forsøg, hvor elektroder på hovedet af en testperson har målt hjernens aktivitet, når personen blev bedt om at koncentrere sig om at lytte til stemmen fra person A og ignorere person B. Aktiviteten i hjernen blev efterføl-

“Det er et spændende skridt i forhold til udvikling af en ny type af hjerne-kontrollerede høreapparater, der forhåbentlig vil kunne hjælpe brugeren til i højere grad at høre som en normalthørende. Andre typer af hjernens kontrol kan være at forstærke lyden fra den person, som brugeren ser på - for eksempel ved at optage øjets synsretning med EEG-elektroder”, siger Jens Hjortkjær. juni nr. 05/2018 | 25

TEMA: HJERNEN

NY HJÆLP TIL Yderligere 1.000 danske patienter får nu mulighed for en effektiv behandling af deres blodprop i hjernen. Det fremgår af resultaterne fra et stort europæisk studie - WAKE-UP - som blev præsenteret i sidste måned.

TEKST: NILS SJØBERG

“Vi kan nu behandle 1.000 danske patienter mere om året end tidligere.” Begejstringen lyser ud af Claus Simonsen, der er overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og national koordinator for de danske centre, der deltog i WAKE-UP studiet. Et internationalt studie, som skal hjælpe patienter med blodpropper i hjernen. “Med de nye behandlingsformer, som vi har arbejdet med i WAKE-UP studiet, bliver 11 procent flere patienter med blodpropper i hjernen raske uden et handicap. Det svarer til, at chancen for at blive rask uden neurologiske symptomer er cirka 65 procent større, når man får trombolyse end uden

26 | SUNDHED+

behandling”, siger Claus Simonsen. Det unikke ved trombolyse er ifølge de nye studier, at den kan opløse blodproppen i hjernen. HÅB OM ÆNDRINGER Erfaringerne viser, at op mod 20 procent af alle patienter, der behandles for en blodprop i hjernen, vågner op med symptomerne. Det vil sige, at lægerne ikke ved, hvor blodproppen er opstået. Derfor har lægerne hidtil heller ikke kunne give patienterne en effektiv behandling med blodpropopløsende medicin. “Det viser sig imidlertid nu, at vi godt kan give patienter trombolyse. Ved at foretage en MR-skan-

ning kan vi afgøre, hvornår blodproppen højst sandsynligt er startet og om patienten vil få gavn af trombolyse”, fortæller Claus Simonsen, der også er ansat ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Resultatet af den blodpropopløsende behandling blev præsenteret på European Stroke Organisation Conference i maj ved en international konference for

TEMA: HJERNEN

BLODPROP I HJERNEN patienterne på Aarhus Universitetshospital har spillet en særlig rolle, da 3 ud af ti patienter kommer fra Aarhus og omegn”, fortæller Claus Simonsen.

hjertelæger i Gothenburg, Sverige. Samtidig er det mindre end en måned siden, at det blev offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

“Jeg håber, resultatet vil betyde, at de danske retningslinjer for behandling ændres, så det bliver standard at behandle blodpropper i hjernen med trombolyse, hvis patienterne vågner med symptomerne. Udfordringen vil dog være, at det kræver adgang til en MR-skanner på alle behandlingsstederne, hvis man skal kunne hjælpe alle patienter med en blodprop i hjernen.”

“Vi har et rigtig godt grundlag for vores arbejde. I alt har 503 patienter fra otte europæiske lande deltaget i WAKE-UP studiet, hvor

Claus Simonsen er overlæge ved Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og national koordinator for de danske centre, der deltog i WAKE-UP studiet, som hjælper patienter med en blodprop i hjernen.

juni nr. 05/2018 | 27

TEMA: HJERNEN

HJERNERYSTELSE ØGER

RISIKOEN FOR DEMENS Der er en klar sammenhæng mellem alvorlige hovedskader og demens. Det viser den hidtil største undersøgelse baseret på data fra næsten 2,8 millioner danskere. TEKST: NILS SJØBERG OG ANNA WESTH, AARHUS UNIVERSITET

“Man skal passe godt på hovedet.” Sådan siger overlæge Jakob Christensen og professor Mogens Vestergaard fra Institut for Folkesundhed, som står bag den hidtil største internationale undersøgelse af sammenhængen mellem hjernerystelse og demens. At der er alvor bag ordene fremgår tydeligt af ny dansk-amerikanske forskning. Således fremgår det, at en enkelt meget alvorlig hovedskade får risikoen for demens til at stige med 35 procent, mens en enkelt let hovedskade får risikoen til at stige med 17 procent. “Jo flere hovedskader, man får, desto højere er risikoen for at udvikle demens,” siger de to forskere. En hjernerystelse i forbindelse med for eksempel fodbold, håndbold eller boksning giver en 24 procent højere risiko for at udvikle demens, end hvis man ikke har slået hovedet.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Teksten er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet, der har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk og har som mål at bidrage til at løse de globale og komplekse udfordringer, som verden står over for. 28 | SUNDHED+

Dermed står konklusionen af den ny undersøgelse, der er baseret på data fra næsten 2,8 millioner danskere klar, hvor 132.000 - svarende til 5 procent havde haft en hjernerystelse. STÆRKT BEKYMRET Både i Danmark og USA har man i de seneste år diskuteret, om der kunne være en sammenhæng mellem hovedtraumer og demens. Især inden for kontaktsportsgrene som håndbold, fodbold og boksning. “Eksisterende forskning inden for området har dog ikke givet et klart svar. Men i det nye forskningsprojekt har vi haft adgang til at kunne følge data fra knapt 2,8 millioner danskere gennem Landspatientregisteret og

Lægemiddelstatistikregisteret i en længere årrække fra 1977 til 2013. Resultaterne viser, at danskere, der har været udsat for et hovedtraume, har en meget højere risiko for at udvikle demens end dem, der ikke havde slået hovedet”, fortæller Jakob Christensen. Udover at være overlæge, ph.d., dr.med. ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet er han også ansat ved Neurologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. “Det er tankevækkende, at meget alvorlige hovedskader især forekommer blandt unge mennesker. Det er derfor også bekymrende, at risikoen for demens er særligt høj for relativt unge mennesker,” siger Jakob Christensen. PAS PÅ HOVEDET I dag kender man ikke til medicinske behandlinger, der kan afhjælpe skader på hjernen, som kommer efter et hovedtraume. “Genoptræning er ofte vanskelig, langvarig og meget krævende. Derfor er det vigtigt at undgå at slå hovedet i størst muligt omfang. Det kan for eksempel ske ved at passe på hovedet i trafikken og undgå aktiviteter, hvor man tilsigter at slå hovedet. Derfor skal alle - også unge mennesker - beskytte hjernen mod skader. Det kan man for eksempel gøre ved at bruge cykelhjelm. Det er også vigtigt, at hovedskader mindskes mest muligt i sport, for eksempel i boksning”, siger overlæge Jakob Christensen om forskningen, hvis resultater var publiceret i det internationalt anerkendte tidsskriftet Lancet Psychiatry den 12. april 2018.

Sommer smuk med Solaray Spektro

Multi-Vita-Min med bla. B12 til dit Immunsystem Vit C til Energistofskiftet

Grapenol Skintoner med Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud og blodkar samt bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Multidophilus: MĂŚlkesyrebakterier forekommer naturligt som en del af vores tarmďŹ&#x201A;ora. www.naturenergi.dk Solaray kĂ¸bes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

FAMILIEBREVKASSEN

KÆMP MED

LAVT SELVVÆRD Negative tanker er ikke i sig selv noget, som vi skal søge at undgå. Det handler mere om at tage styring over hyppigheden af tankeforekomsterne og om hvor lang tid vi bruger på dem. TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Inge Min datter på 17 år kæmper med lavt selvværd. Det er ikke noget nyt, for det har hun sådan set gjort altid. Hun er bare ikke en af dem, der har et særligt højt selvværd. Nu begynder det lave selvværd for alvor at spænde ben for hende. Hun går på

gymnasiet og vi kan herhjemme mærke, hvordan hun bliver mere og mere selvkritisk. Hun sammenligner sig selv med de andre piger og bekymringer om ikke at være god nok, pæn nok, slank nok, dygtig nok og så videre fylder meget for hende. Mit spørgsmål

er kort og godt: kan vi overhovedet gøre noget, når vi har en datter, der nærmest er født med lavt selvværd? PS jeg skal huske at sige, at jeg selv også har haft lavt selvværd hele livet, så jeg ved, hvor meget det betyder. Kærlig hilsen Dorte

Og hvad sker der med din indre dialog? Din negative selvsnak, altså måden du taler til dig selv på. Hvad er det, du tænker om dig selv, når tvivlen på dit eget værd sætter ind? Og hopper du ombord på det negative tanketog, når det kommer buldrende ind på din perron? Kære Dorte Tak for dit spørgsmål. For at komme i gang er der noget helt centralt, du må stoppe med: nemlig at betragte selvværd som en statisk størrelse. Selvværd er ikke en karakteregenskab, man fødes med eller uden og dermed ikke noget, man enten har eller ikke har.

et udviklende mindset så at sige, hvor vi stoler på, at vi er dynamiske, udviklende væsener.

Når vi ønsker at styrke vores selvværd, er det altafgørende, at vi tror på, at udvikling er mulig. Hvis ikke vi stoler på, at det er det, så nytter det ikke meget at læse bøger om emnet og gå til workshops eller terapi. Det er nødvendigt at anlægge

Et godt sted at starte er at blive bevidst om, hvad der foregår i de situationer, hvor dit selvværd oftest lider skade. Du vil måske få øje på mønstre. På situationer, mennesker, aktiviteter der påvirker dit selvværd negativt.

30 | SUNDHED+

Selvværd skal nemlig trænes. Øves. Bekræftes. I dagligdagen. Med andre ord, så er selvværd ikke noget, vi har, men nærmere noget vi gør.

Det er også værd at lægge mærke til, hvad det er, der sker inde i dig, når dit selvværd dykker. Hvordan påvirker det for eksempel din krop: får du det varmt/koldt? Hjertebanken? Hvad med din vejrtrækning, din kropsholdning, din mimik og så videre. Og hvad sker der med din indre dialog? Din negative selvsnak, altså måden du taler til dig selv på. Hvad er det, du tænker om dig selv, når tvivlen på dit eget værd sætter ind? Og hopper du ombord på det negative tanketog, når det kommer

FAMILIEBREVKASSEN buldrende ind på din perron? Det er vigtigt også at blive bevidst om, hvad det er, du har fokus på? Har du for eksempel fokus på at undgå at blive lagt mærke til? Eller på at gøre bedst muligt indtryk? Er der noget, du forsøger at opnå eller noget, du forsøger at undgå med din adfærd og dine tanker? Øget bevidsthed om hvornår og hvad det er, der sker i dig (eller din datter), når selvværdet har de dårligste betingelser, er det første skridt. Dernæst vil det være godt at øve dig i at forholde dig kritisk til dine tanker. Vi har en tilbøjelighed til at mene, at vores tanker er lig med sandheden. Men det er det ikke. Vores tanker er blot tanker. En til tider ustyrlig force, som vi ikke kan tæmme. Negative tanker er ikke i sig selv noget, som vi skal søge at undgå. Det handler mere om at tage styring over hyppigheden af tankeforekomsterne og om hvor lang tid, vi bruger på dem. Så stil spørgsmål til dine tanker: Er de sande? Er det du tænker, der vil ske, sandsynligt? Søg beviser. Og giv dig selv en tidsramme for, hvor længe du hænger fast i tankerne, for eksempel minutter hvor du leger detektiv og går på opdagelse i dem. Når de 10 minutter er gået, så sørg for at skifte fokus - rejs dig op og gå i gang med en anden aktivitet. Bevæg dig til et andet sted - fysisk. Dernæst kan du vælge at lave selvværds- og trivselsøgende aktiviteter, gerne hver dag: Træn dig i at fejre de små sejre - jo mere fokus du sætter på det, der lykkes godt, jo mindre fokus vil du få på det, der lykkes mindre godt.

Skriv til

Giv dig selv komplimenter - og giv andre komplimenter også. Det er med til at skabe et miljø, hvor vi husker at give hinanden komplimenter. Mind dig selv hver dag om, hvad du er taknemmelig for - sig det højt til en anden eller skriv det i en notesbog. Prøv kræfter med noget nyt. Når du lykkes, vil det give dig en succesoplevelse. Når det ikke lykkes, træner du alligevel dit mod og du vil opleve, at det at fejle er en læring og en del af din udvikling.

Selvværd skal trænes. Øves. Bekræftes. I dagligdagen. Med andre ord, så er selvværd ikke noget, vi har, men nærmere noget vi gør. Lav en liste med 30-50 ting, som du holder af at lave, lige fra at sidde i solskinnet, til at drikke en god kop kaffe. Gør mindst to af disse ting hver dag. Det vil gøre dig gladere - især hvis du deler oplevelsen med en god ven en gang i mellem. Tilpas dine krav og forventninger til dig selv - en god måde at tjekke om du er for hård ved dig selv på er at spørge dig selv: ville jeg forlange/ forvente det samme af en god ven? Giv dig selv lov til at have det, som du har det. Dine følelser er vigtige og alt er tilladt. Find ud af hvad

dine følelser handler om og bliv ikke hængende for længe i dem. Helt basalt kan man sige at selvværd blandt andet er troen på, at du er god nok, helt som du er, uden at du skal lave om på noget. Det indebærer også, at du kan træne at have respekt for dig selv. Det samme gælder for din datter. Måske kunne I få lyst til at træne jeres selvværd sammen, når I begge har lyst til og behov for at booste det? Rigtig god fornøjelse! Stor kærlig hilsen Inge

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer. Formand for den frivillige landsforening Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk. juni nr. 05/2018 | 31

SUNDT OG GODT

SUNDHED TIL FOLKET En stribe sundhedsorganisationer og patientforeninger deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm i juni. Alene Sundhedsstyrelsen deltager med ni

debatter med emner, der er oppe i tiden. ”Det er vigtigt, at vi er i dialog med borgere, fagfolk, beslutningstagere og medier. Det giver en bred viden, som vi kan bruge både fremadrettet på de aktuelle sundhedsfaglige områder og i vores daglige arbejde,” siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. En af Sundhedsstyrelsens store debatter bliver: Skal vi

fortsat opdele i psykiske og fysiske lidelser? ”Med debatten håber vi at få inspiration til, om vi kan indrette diagnosesystemet anderledes, og om der er mulighed for at tænke mere tværfagligt i opdelingen af lidelser”, fortæller Søren Brostrøm, om debatten der finder sted lørdag den. 17. juni. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

LÆGER FASTHOLDER MISBRUG Frygten for at blive fyret, miste autorisationen eller fejle holder nogle læger fast i deres misbrug. I stedet for at søge hjælp, forsøger de at behandle deres misbrug selv. Det viser et studie fra Aarhus Universitet. Studiet bygger på interviews med 12 læger, der har haft et misbrug af medicin eller rusmidler.

”Lægerne fortæller, at de har frygtet at miste deres autorisation som læge eller deres job. Frygten for sanktioner har bevirket, at de i mange år ikke har turdet kontakte nogen behandlingsinstanser. De fleste af lægerne har i stedet forsøgt at behandle deres misbrug selv med antabus eller andre præparater,

og oftest med en meget kortvarig effekt eller ingen effekt,” fortæller antropolog på Aarhus Universitet, Johanne Korsdal Sørensen, der står bag undersøgelsen. Resultaterne er netop publiceret i det internationale tidsskrift Addiction Research and Theory. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

SÅRBARE GRAVIDE FÅR HJÆLP Sårbare gravide bliver bedre rustet til at håndtere livet som forældre, når de får tværfaglig hjælp allerede tidligt i graviditeten. Det er resultatet af projekter gennemført i 17 kommuner. I gennemsnit har 66 procent af de gravide rykket sig fra at have behov for en ekstraordinær indsats til at kunne nøjes med at bruge kommunernes normale tilbud. ”Vi er meget imponeret over de positive resultater, som vi har opnået ved samtaler om forventninger til fødslen med begge forældre, undervisning om det spæde barns behov, svømning, vuggestuepraktik, tidligt besøg af en socialrådgiver og samarbejde med psykologer, frivillige og mentorer,” siger Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

32 | SUNDHED+

Find det på apoteket

NYHED

Praktiske rejsebreve til fordøjelsen Kender du det, at maven går i stå på ferierejsen? Fremmed mad, ændret dagsrytme og uvante toiletforhold kan få fordøjelsen ud af balance. Det giver både mavekneb, udspilet mave, luft og andet ubehag. Nu kan du tage SylliFlor® loppefrøskaller med på rejsen i form af praktiske ”rejsebreve”. Ét brev indeholder den FLORADIX® KRÄUTERBLUT® - 250 ML FLYDENDE JERNTILSKUD MED VITAMINER Føler du dig træt* og mangler energi i hverdagen, kan forklaringen være, at din krop mangler jern. Floradix® Kräuterblut® er et naturligt og velsmagende jerntilskud (urte-jern-eliksir) der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. En af årsagerne til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning, kombineret med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, urter der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. For kvinder der har menstruation gælder det også om at erstatte det jern, der mistes med de månedlige blødninger. Det øger behovet for rigeligt jern i kosten eller et supplement. Gentagne undersøgelser af danskernes kostvaner har vist at 9 ud af 10 kvinder i alderen 15-50 år får mindre jern i deres kost end anbefalet. Jern bidrager bl.a. til: at mindske træthed og udmattelse, en normal kognitiv funktion, til et

daglige mængde loppefrøskaller, der hjælper til en regelmæssig fordøjelse. SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller til at drysse på morgenmaden eller indtage sammen med et glas vand. Loppefrøskallerne er ristede, så de smager godt og er nemme at spise. 1-2 breve om dagen holder maven i balance - så naturen kan gå sin gang. SylliFlor Rejsebreve indeholder i alt 30 dosisbreve fordelt på smagsvarianterne: Naturel, Vanilje, Malt, Kakao samt Æble og kanel. Fås på apoteket til introduktionspris i juni og juli.

normalt energistofskifte, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, normal ilttransport i kroppen og immunsystemets normale funktion. Herudover spiller Jern en vigtig rolle i celledelingsprocessen Vitamin B6 og B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer Vitamin-C øger optagelsen af jern (også fra kosten). *Hvis unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper, kan der være god grund til at søge læge for at finde årsagen. Kräuterblut® Floradix® findes også i tabletform med indehold af folsyre. Læs mere på: http://www.mezina.dk/shop/ frontpage.html

FEMIDUR – VAGINALE MÆLKESYREBAKTERIER I KAPSLER TIL AT SYNKE. Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance. Vær derfor god ved dig selv og dit underliv - og hvorfor ikke gøre det nemt? Femidur er et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at synke. De er nemme at have med overalt og på ferien. Femidur kapslerne er nemme og bekvemme at indtage oralt og derved undgår man brug af trusseindlæg og bind. Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, herunder vegetarer. Læs mere på www.femidur.dk Vejl. udsalgspris 10 stk. kr. 98,00 og 30 stk. kr. 205,00 kr. HAR DU SET EN FLÅT? Flåtsæsonen er i fuld gang, Nogle få flåter er smittebærere af Borrelia-bakterien og overføres direkte fra naturen eller via husdyr til os mennesker. Brug en PRIMA Borrelia-test til at screene dig selv for udvikling af antistoffer overfor Borrelia-bakterien. Testen kan tages, når der vises synlig hudirritation på bidstedet eller fra 14 efter mistænkt flåtbid. Læs altid brugsanvisningen grundigt. Tag selv en lille bloddråbe fra fingeren, som tilsættes testkassetten. Vent 10 minutter og du får resultatet hjemme. Søg altid læge om videre behandling. Køb PRIMA Borrelia-test på www.prima-test.dk eller spørg efter testen på dit nærmeste apotek. Vejl. Pris: 150,- kroner.

TUNGE BEN, HÆVEDE ANKLER, ÅREKNUDER ELLER TYDELIGE BLODKAR? - kan forebygges og bekæmpes med Solidea knæstrømper og strømpebukser, samtidig med at benenes elegance understreges. Miss Relax 140 Sheer er en ny elegant, silkeblød og transparent knæstrømpe i kompressionsklasse 1. Den gradvise kompression forebygger og behandler problemer som følge af svækkede vener, mindsker belastningen for benene og giver en følelse af lethed fra morgen til aften. Støtteelastikken i kanten strammer ikke, og markerer ikke, takket være en patenteret specialelastik, som holder knæstrømpen behageligt på plads og er fri for allergener. Med komfortable syninger i tåspidsen og blidt antistress-indlæg i svangen. Anbefales også som rejsestrømpe - og forhandles på apoteket.

SUND KOST

OVERVEJ DINE VANER Der er stor forskel på, hvordan vi hver især spiser, drikker og lever. I langt de fleste tilfælde skyldes det vaner. Det kan derfor være en god idé at forholde sig til den måde, vi lever på. TEKST: CHRISTINA BJØRN, KOSTVEJLEDER - SE OG HØR MERE PÅ WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK

Der er gode og dårlige vaner - og vi ved det som regel godt selv. Jo flere gange vi gør noget, jo mere fastgroet bliver vanen. Jo sværere bliver den at ændre. En effektiv vaneændring sker, når en lille indsats har en stor effekt. Skifter vi for eksempel en stor isvaffel ud med en lille sodavandsis eller nøjes med en enkelt kugle - kan det have stor effekt med en forholdsvis begrænset indsats. Men det kan være svært at holde i længden. Udover at gøre adfærdsændringen så nem som mulig, bør du samtidig tilpasse den dit liv. Der er derfor ingen grund til at ændre på det, der allerede virker. Der er for eksempel ikke behov for at ændre på alle dagens måltider, hvis dit problem ligger mellem måltiderne, på vej i bilen eller i toget. TÆNK LANGSIGTET Det er vigtigt at tænke langsigtet og realistisk over, hvad du har lyst til og behov for på den lange bane. Du bør altså mest af alt forholde dig til, hvad du formår og ønsker at gøre på sigt. Hvilke ændringer kan du gennemføre, så de har en vedvarende positiv effekt? Du skal derfor fokusere på at skabe nogle gode vedvarende vaner og have tålmodighed. Hvis ændringen afskærer dig kraftigt fra de ting, du kan lide, risikerer du at få behov 34 | SUNDHED+

for at ‘gøre oprør’ mod ændringen og at opføre dig endnu mere usundt, end du gjorde i forvejen. BEVIDSTE VALG Gør dig dine valg bevidst: Næsten alt hvad vi gør, sker pr automatik. Ubevidst og intuitivt. Også hvad angår spisevaner. Mange ting vælger vi ikke at gøre, de sker bare, fordi vi er vant til at gøre det sådan - eller vi har det på en bestemt måde. Du må ikke efterlade et tomrum. Find en ny handling at erstatte den gamle handling med, som tilfredsstiller samme behov. Man spiser ikke nødvendigvis take away, fordi man bedst kan lide det, men fordi man kan lide at få maden tilberedt, ikke vil vaske op eller har travlt. Her kan det være en idé at planlægge indkøb, så der altid er noget sundt og velsmagende, som er lettilgængeligt. POSITIVE TANKER Overvej og definér med positive ord hvad du gerne vil ændre og hvilket mål, der er motiverende for dig. Find nogle sunde og velsmagende alternativer til de usunde vaner, du gerne

vil udskifte. Lad være med at bruge hele din energi på den chokolade, som du ikke vil spise. Tænk hellere på tilberedningen af den sunde mad. Vær opmærksom på hvordan du reagerer, når du ikke holder din plan og skæld ikke dig selv ud: Det hjælper sjældent noget at straffe sig selv. Hjælp i stedet dig selv og overvej hvordan du kommer tilbage på sporet, hvis dit mål er ved at mislykkes. VÆR REALISTISK Vær realistisk når du overvejer, hvad du gerne vil ændre. Hold dig til små ændringer, som du har en mulighed for at holde. Dine ændringer er mere gennemførlige, hvis du er realistisk omkring din egen viljestyrke - og hjælper dig selv til at undgå fristelserne. Måske det virker for dig at skifte en stor tallerken ud med en mindre eller kun at have sund mad inden for rækkevidde. Spis før du sulter, drik før du tørster, sov før du dejser om. Hvis du undgår sult, undgår du også nemmere fristelserne. Find eventuelt en person, du kan støtte dig til - det kan være en med samme mål, for så kan I også støtte hinanden.

BLIV KLOGERE På www.magasinet-sundhed.dk findes videoer om at spise sundt og godt - formidlet af kostvejleder, tv- og radiovært, Christina Bjørn.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

STOR TILLID TIL HPV-VACCINE Overvægt øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen. Samtidig har flere kræftpatienter brug for faglig rådgivning til at håndtere samlivet. TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

KRÆFTPATIENTER STÅR ALENE MED SEKSUELLE PROBLEMER

FORÆLDRE HAR STOR TILLID TIL HPV-VACCINEN

Godt en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. Men kun cirka hver femte får den hjælp, som de har brug for. Det viser en ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor over 5.000 kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres møde med sundhedsvæsenet. En kræftsygdom kan påvirke sex- og samlivet i en periode eller varigt. Det kan være på grund af angst, træthed eller utilpashed. Eller det kan være på grund af senfølger af kræftbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at spørgsmål om sex- og samliv skrives ind i de kliniske retningslinjer om rehabilitering, som sundhedspersonalet skal følge. For manglende hjælp til seksuelle problemer kan have store konsekvenser for patientens livskvalitet.

Antallet af piger, der bliver HPV-vaccineret, er stigende, og det samme gælder forældrenes tillid til, at vaccinen er sikker. En undersøgelse blandt mere end 1.000 forældre til piger i 10-14-års alderen viser således, at knap 80 procent af forældrene i høj eller nogen grad har tillid til, at HPV-vaccinen er sikker, mens kun 6 procent slet ikke har tillid til vaccinens sikkerhed. Det er en markant ændring i forhold til 2016, da kun knap halvdelen af forældrene i målgruppen havde tillid til HPV-vaccinens sikkerhed. Den nye undersøgelse er foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen, der i fællesskab står bag informationsindsatsen ’Stop HPV - stop livmoderhalskræft’. Den øgede tillid til HPV-vaccinen og dermed større vaccinationsdækning vil forhåbentlig betyde markant færre tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark.

HØJ FEDTPROCENT OG RISIKO FOR BRYSTKRÆFT Overvægt øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen, men et normalt BMI er ikke nok, hvis man skal vurdere en kvindes risiko. Det viser en amerikansk undersøgelse, hvor forskere har set på BMI (forholdet mellem en persons vægt og højde) og fedtprocent

hos kvinder efter overgangsalderen. Resultaterne viste, at de kvinder, der havde et normalt BMI, men samtidig en høj fedtprocent i kroppen, havde en øget risiko for at udvikle brystkræft. Det er første gang, at den sammenhæng er vist, og det peger ifølge forskerne på, at mange kvin-

der har forøget risiko for brystkræft uden at være klar over det, fordi der er en tradition for kun at fokusere på BMI-tallet. BMI er imidlertid ikke en præcis måde at vurdere fedtprocent på, fordi muskelmasse og knogletæthed ikke kan skelnes fra fedtmasse.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk 36 | SUNDHED+

Skal du have jerntilskud, så vælg aminoJern. Også for mavens skyld

Så effektiv at én tablet om dagen er nok aminoJern optages to til fire gange bedre end traditionelle jerntilskud. Mængden af jern er lavere, men optagelsen er den samme, og det efterlader ingen spildjern i tarmen. aminoJern gør det derfor muligt at vedligeholde jerndepoterne, holde maven i ro – og bevare energien – på én og samme tid ved blot én tablet om dagen. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil din gratis vareprøve på aminojern.dk

TÆT PÅ

83-ÅRIGE EVA FIK MEDVIND I LIVET:

”Turen gav mig et kæmpe spark bagi”

”Hvordan har du det egentlig?” Hvis det spørgsmål var blevet stillet 83-årige Eva Ingeborg Elgaard for bare et år siden, havde hun rystet på hovedet og svaret: ”Livet er ikke særlig meget værd”. Men i dag er svaret et helt andet. Sidste sommer var Eva nemlig med som passager på en tre dage langtur sammen med 15 andre plejehjemsbeboere. Turen foregik som passager på Cykling uden alders røde rickshawcykler fra Kolding til Rømø. En tur, der har givet Eva fornyet mod på livet. TEKST: CYKLING UDEN ALDER

”Før var jeg bange for alt og turde ingenting, og jeg følte ikke, at jeg kunne tage hjemmefra, selvom mine børn er flyttet,” fortæller Eva Ingeborg Elgaard. Hun følte sig lidt trist og ensom efter store helbredsproblemer og syge børn, mens hun sjældent kom ud fra hjemmet i Kolding. Derfor var det med en vis skepsis, at hun satte sig til rette i rickshawcyklen med kurs mod Rømø.

38 | SUNDHED+

FOTO: NICOLAJ MALMQVIST

”Samtidig havde jeg nu en masse historier at fortælle og det glædede min familie, at jeg havde været ude at opleve en hel masse” ”Men da vi cyklede rundt om hjørnet, så var alle bekymringerne bare væk. På cyklen var det ligesom om, en knude blev løst. Jeg blev

afslappet, glad og tilfreds. Med alle de gode oplevelser koblede jeg helt fra, og det er det, jeg havde svært ved at gøre derhjemme. Jeg fandt

TÆT PÅ

”Vi sang og hyggede os med gode guider ved siden af. Jeg oplevede, hvordan nogen mennesker har en helt utrolig energi og lyst til at hjælpe andre” — Eva Ingeborg Elgaard

ud af, at jeg godt kan tage hjemmefra, og når jeg kom hjem, så var børnene der jo stadigvæk. Samtidig havde jeg nu en masse historier at fortælle, og det glædede min familie, at jeg havde været ude at opleve en hel masse.” Eva mindes især naturen og sammenholdet på turen som en kæmpe oplevelse - og to medrejsende gjorde især indtryk. ”De var over 90 år gamle! Og tænk sig at være i så godt humør i den alder, så må vi andre også til at stramme os an!”, bryder Eva ud i et grin helt nede fra maven. Siden turen har Eva fået mere mod på livet, og nu har hun fået en rollator, så hun for alvor kan komme ud: ”Jeg havde ikke lyst til at komme ud før, men nu går jeg en lille tur hver dag.” Turen fra Kolding til Rømø er en del af et projekt, der er støttet af TrygFonden. Formålet er at øge livsmulighederne for ældre på ple-

jehjem. Bente Suni, som er aktivitetskonsulent i Kolding Kommune og var med på turen, er slet ikke i tvivl om, at målet er nået: ”Efter turen er personalet blevet mere modige i forhold til at sætte nogle

aktiviteter i gang med beboerne, som de ikke har prøvet før. Samtidig er de længere tid ude af huset, uden at man pakker dem så meget ind, men giver mere slip og tror på, at de kan klare det.”

”Da vi cyklede rundt om hjørnet, så var alle bekymringerne bare væk. På cyklen var det ligesom om, en knude blev løst. Jeg blev afslappet, glad og tilfreds. Med alle de gode oplevelser koblede jeg helt fra, og det er det, jeg havde svært ved at gøre derhjemme” På turen var blandt andet 16 ældre passagerer, 8 cykelpiloter og 8 plejepersonaler. Turen var en del af projektet ’Fællesskab på Hjul’ støttet af TrygFonden. Hvis du vil vide mere, så gå ind på www.cyklingudenalder.dk.

juni nr. 05/2018 | 39

TÆT PÅ Personalet var i starten skeptiske, da Cykling uden alder foreslog dem at deltage i en langtur, for de var ikke sikre på, at plejehjemsbeboere kunne være så lang tid væk fra de trygge rammer. ”Alle de forestillinger og fordomme, som vi havde, viste sig at være oppe i hovedet, for der var jo ingen, der blev væk eller kom til skade, tværtimod fik de en kæmpe oplevelse, som de stadigvæk taler om

OM CYKLING UDEN ALDER Cykling uden alder har til formål at give ældre ret til vind i håret: både i Danmark og i udlandet findes der hundredevis af frivillige piloter, som sørger for, at de ældre på plejecentrene kommer ud i rickshaws og mærker den friske luft. Med rickshaws i over 70 danske kommuner styrker Cykling uden alder fællesskabet mellem institution, civilsamfund og generationer. Foreningen drives med hjælp fra private fondsmidler, kurser, aktiviteter, medlemskaber og puljer. Foreningens internationale paraplyorganisation er Cycling Without Age.

40 | SUNDHED+

i dag. Den har virkelig prentet sig ind, og især ordet kammeratskab går igen,” siger Bente Suni. Og Eva har da også allerede talt med sine rejsekammerater om en ny langtur: ”Der var en, der fore-

slog Paris, men jeg mener nu, at vi måske kunne starte med en lidt mindre tur,” griner Eva og slår en ting fast: ”Turen har givet mig et kæmpe stort spark bagi. Den lever jeg højt på.”

BLIV PILOT Du kan også blive pilot. Gå ind på hjemmesiden www.cyklingudenalder.dk/bliv-pilot.

JEG FØLTE MIG TRÆT OG UDKØRT

KRÄUTERBLUT GAV MIG KRÄUTERBLUT GAV MIG KRÄUTERBLUT GAV MIG ENERGIEN TILBAGE ENERGIEN TILBAGE ENERGIEN TILBAGE ANNONCE

ANNONCE

ANN

JEG FØLTE MIGMIG TRÆT OG UDKØRT JEG FØLTE TRÆT OG UDKØRT

– Jeg kendte godt Floradix®

”Hold op hvor har du meget ”Hold op hvor har du meget energi”, udbrød Lærkes mand energi”, udbrød Lærkes mand Stefan, spontant. Lærke boblede Stefan, spontant. Lærke boblede nemlig atter af vitalitet og overskud. kur med nemlig atter af vitalitet ”Holdog opEnhvor har urtedu meget eliksiren Floradix® Kräuterblut®, overskud. En kur med urteenergi”, udbrød Lærkes der indeholder letoptagelig jern,mand ® eliksiren Floradix®Stefan, Kräuterblut , tilbage. gav hendespontant. energien Ogboblede Lærke det i en grad at af detvitalitet kan mærkes. der indeholder letoptagelig jern, nemlig atter og Jern har nemlig bl.a. den gav hende energien tilbage. Og overskud. En kur med urteegenskab, at det bidrager til at ® det i en grad at deteliksiren kan mærkes. Floradix Kräuterblut®, mindske træthed og udmattelse. der den indeholder letoptagelig jern, Jern har nemlig bl.a. gav hende energien tilbage. Og egenskab, at det bidrager til at det i en grad at det kan mærkes. mindske træthed ogLÆRKE udmattelse. BLEV TRÆT OG UDKØRT Lærkehar er igen fyldt med energi og Jern nemlig bl.a.ny den overskud, men sådan har det ikke altid egenskab, at det bidrager til at været. – Med tre små børn i huset er der nok at se til,træthed og jeg kunne at jeg var mindske ogmærke, udmattelse. meget træt, siger Lærke. – Energiniveauet

– Jeg kendte godt Floradix®® Kräuterblut fra min studietid, Kräuterblut® fra min studietid, hvor vores hvor vores underviser ofte underviser ofte omtalte produktet som etproduktet som et omtalte – Jeg kendte godt Floradix® godt jerntilskud.

godt jerntilskud.Kräuterblut® fra min studietid hvor vores underviser ofte omtalte produktet som et godt jerntilskud.

første omgang - min blodprocent var ikke tilfredsstillende. Fødslen af datteren Maja blev dog vel gennemført derhjemme, og dermed blev familien med far, mor og to drenge på 2 og 4 år forøget med en lillesøster.

træning tre gange om ugen, uddyber Lærke begejstret. – Floradix® Kräuterblut® med indhold af jern har virkelig givet mig energien tilbage. Og det er energi, der kan mærkes!

var simpelthen lavt. Jeg fik målt indholdet af omgang - min blodprocent var ikke LÆRKE BLEV TRÆT OG UDKØRT første FLORADIX® KRÄUTERBLUT® jern i blodet. Prøverne viste ganske rigtigt, FLORADIX® KRÄUTERBLUT® GAV ® træning tre ®gange om ugen, uddyber Lærke Lærke er igen fyldtatmed ny energi og tilfredsstillende. Fødslen af datteren Maja Floradix Kräuterblut er en velsmagenENERGI OG OVERSKUD jeg var i underskud. Derfor følte jeg mig ® eliksir baseret på blomster, Kräuterblut® med begejstret. – Floradix overskud, men sådan har det ikke vel gennemført Kräuterblut® fra og de urte-jern – Jeg kendte godt Floradix®derhjemme, udkørt. Pludselig havdealtid jeg f.eks. brugblev for dog frugter og bær. Gennem årtier har min studietid, hvor vores underviser ofte omen middagslur midt på dagen, for ellers var LÆRKE førstemed omgang - min var ikke indhold af jern har virkelig givet mig energien været. – Med tre små børn BLEV i husetTRÆT er derOG UDKØRT dermed blev familien far, mor ogblodprocent Floradix® Kräuterblut® været et af de talte produktet som et rigtig godt jerntilskud. jeg ikke sikker på, at jeg ville have overskud gange om ugen, uddyber Lærke er igen fyldt med ny energi og tilfredsstillende. Fødslen af datteren Maja tilbage. Og det er energi,treder kan mærkes! nok at se til, og jegLærke kunne mærke, at jeg var to drenge på 2 og 4 år forøget med en mest anvendte jerntilskud itræning Danmark. Så da jeg selv havde brug for at få genoptil at være den mor jeg ønskede for Årsagen til at eliksiren så godt – Floradix® Kräuterblut® med overskud, men har detlillesøster. ikke altid blev dog gennemført derhjemme, og virkerbegejstret. bygget mit energidepot, varvel jeg ikke i tvivl mine drenge, når desådan kom hjem fra vuggemeget træt, siger Lærke. – Energiniveauet den helt særlige sammenjeg blev skulle familien vælge. stue og børnehave, Lærke,i der til er om, indhold af jern har virkelig givet mig energien Med indholdet treuddyber små børn derhvilket jerntilskud, dermed med skal far,findes mor i og var simpelthen lavt.været. Jeg fik– målt af huset sætning med de syrlige frugtsafter, der Efter et par uger med Floradix® Kräuterblut® daglig arbejder på fødegangen på byens ® ® ® ® FLORADIX KRÄUTERBLUT tilbage. nok at se til, og jeg kunne mærke, at jeg var to drenge på 2 og 4 år forøget med en KRÄUTERBLUT GAV jern i blodet. Prøverne viste ganske rigtigt, FLORADIX fremmer optagelsen, samt urter, der Og det er energi, der kan mærkes! mærkede jeg tydeligt, hvordan energien og sygehus. ® ® virker mildt på maven Kräuterblut og indholdet af er en velsmagenmeget træt,følte sigerjeg Lærke. lillesøster. Floradix overskuddet kom tilbage. – Nu er det pludENERGI OG OVERSKUD at jeg var i underskud. Derfor mig – Energiniveauet organisk bundet jern i en letoptagelig selig mig, i stedet for min mand, der tager ® I forbindelse med sin tredje graviditet ® var simpelthen lavt. Jeg fik målt indholdet afgodt de urte-jern eliksir baseret på blomster, Kräuterblut fra – Jeg kendte Floradix udkørt. Pludselig havde jeg f.eks. brug for flydende form. initiativ til f.eks at se en film, når døjede Lærke, som så mange andre, med ® ® ® børnene er ® KRÄUTERBLUT KRÄUTERBLUT GAV blodet. Prøverne viste ganske rigtigt, FLORADIX frugter og bær. FLORADIX Gennem årtier har vores underviser ofte omen middagslur midtjern på idagen, for ellers puttet. Jeghvor har også genoptaget min løbekvalme i de første 20 uger.var Problemermin studietid, ® ® Floradix Kräuterblut ® ENERGI OVERSKUD atmed jegatville var i have underskud. Derfor følte mig som holde maden i sig gjorde sit til, at jeg været et af de er en velsmagenFloradix® Kräuterblut talte produktet et rigtigOG godt jerntilskud. jeg ikke sikker på, at jeg overskud ® ® de urte-jern eliksir baseret på blomster, Lærke kom i underskud af jern. – Jeg fik brug for Kräuterblut fra – Jeg kendte godt Floradix udkørt. Pludselig havde jeg f.eks. mest anvendte jerntilskud i Danmark. Så da jeg selv havde brug for at få genoptil at være den mor jeg ønskede for vist ikke næring nok, fortæller Lærke. til: gerstudietid, frugter og bær. Gennem årtier har Jern bidra min hvor vores underviserÅrsagen ofte om-til at eliksiren en middagslur midt på dagen, for ellers var virker så godt ikke di tvivl mine drenge, når de– kom hjem fra vuggeJeg havde planlagt at skulle føde bygget mit energidepot, var jeg ttelse og træthe udma ✔ Mindsker Floradix® Kräuterblut® været et af de talte produktet som et rigtig godt jerntilskud. jeg ikke men sikker på, at jeg ville have overskud fødestedet det i hvilket skal findes i den helt særlige sammenom, jerntilskud, jeg skulle vælge. stue og børnehave, hjemme, uddyber Lærke, derfrarådede til r lse af røde blodlegeme l danne mest anvendte jerntilskud i Danmark. da jeg selv® havde brug ®for at få genoptil at være den mor jeg ønskede for ✔ NormaSå sætning med de syrlige frugtsafter, der on Kräuterblut Efter et par✔uger med Floradix daglig arbejder på fødegangen på byens funkti le nforsvarets norma Årsagen til at eliksiren virker så godt i tvivl optagelsen, mine drenge, når de kom hjem fra vugge- Immu bygget mit energidepot, var jeg ikkefremmer samt urter, der mærkede jeg tydeligt, hvordan energien og sygehus. skal findes i den helt særlige sammenom, hvilket jerntilskud, jeg skulle vælge. stue og børnehave, uddyber Lærke, der til virker mildt på maven og indholdet af overskuddet kom tilbage. – Nu er det plud- ® ® sætning med de syrlige frugtsafter, der Efter et par uger med Floradix Kräuterblut daglig arbejder på fødegangen på byens organisk bundet jern i en letoptagelig ® selig mig, i stedet for min mand, der tager I forbindelse med sin tredjeFloradix graviditet ® Kräuterblut fremmer optagelsen, samt urter, der Prøv mærkede jeg tydeligt, hvordan energien og sygehus. ® flydende form. på www.mezina.dk initiativ til eller f.eks at se en film, når børnene er døjede Lærke, somKøb så Floradix mange® Kräuterblut andre, med virker mildt på maven og indholdet af overskuddet kom tilbage. – Nu er det pludder hvor du normalt køber helsekost. puttet. Jeg har også genoptaget min løbekvalme i de første I20 uger. Problemer organisk bundet jern i en letoptagelig selig mig, i stedet for min mand, der tager forbindelse med sin tredje graviditet med at holde maden i sigLærke, gjorde som sit til,såatmange andre, med flydende form. initiativ til f.eks at se en film, når børnene er døjede Lærke kom i underskud jern. – Jeg puttet. Jeg har også genoptaget min løbekvalmeafi de første 20fik uger. Problemer vist ikke næring nok, medfortæller at holdeLærke. maden i sig gjorde Jern sit til, bidr at ager til: – Jeg havde planlagt at skulle Lærke kom i føde underskud af jern. – Jeg fik sker udmattelse og træthed ✔ Mind hjemme, men fødestedet detfortæller i vist ikkefrarådede næring nok, Lærke.

til: mer blodlege Jern rødeager af bidr Normal dannelse

✔ – Jeg havde planlagt at skulle føde tion se og træthed ✔ Mind funkattel ale udm normsker Immi unforsvarets ✔ det hjemme, men fødestedet frarådede

✔ Normal dannelse af røde blodlegemer ✔ Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut® Køb Floradix Kräuterblut på www.mezina.dk eller der hvor du normalt køber helsekost. Prøv Floradix® Kräuterblut® ®

Køb Floradix® Kräuterblut® på www.mezina.dk eller der hvor du normalt køber helsekost.

Microdacyn sårheling ®

BEKÆMPER INFEKTIONER OG HJÆLPER TIL OPTIMALT SÅRHELINGSMILJØ - INDEHOLDER IKKE ANTIBIOTIKA OG HORMONER! BL.A. AKTIV OVER FOR MRSA, BIOFILM, VIRUS OG SVAMP. Microdacyn® fremmer sårhelingsprocessen og er en alsidig løsning med mange anvendelsesmuligheder: • Forebyggelse af infektioner i akutte sår • Behandling af inficerede sår samt heling af kroniske sår • Aktiv overfor multiresistente bakterier, bl.a. MRSA • Er også velegnet til første-, anden og 3. gradsforbrændinger, mundsvamp og blæner, samt øjenbetændelse (også kronisk)

Microdacyn®: • Er et klar-til-brug produkt og pH-neutralt • Microdacyn® er en hypotonisk opløsning • Skaber ikke resistens • Er allergivenlig • Har ingen kendte bivirkninger på humane celler Microdacyn® fås som Wound Care sårskyllevæske, samt Hydrogel til sår, skrammer og rifter. Microdacyn® kan købes i alle landets apoteker.

Få mere information på: www.diasence.dk

DIASENCE Tlf: 20 22 36 45 on@diasence.dk www.diasence.dk

MÅNEDENS GRØNNE

ÆRTER - ÅRSTIDENS KRÆS TEKST: JULIE ERTMANN KARLSEN

De små, friske, grønne ærter har en sød, sprød og saftig smag, og så er de rige på protein og kostfibre. Når vi spiser ærterne, er det i virkeligheden de umodne frø, som vi spiser. TIPS TIL TILBEREDNING AF ÆRTER ○ Kom friskpillede ærter i persillesauce til en stegt rødspætte eller stegt flæsk. Det giver både god smag og knas. ○ Blend ærter med cremefraiche, hvidløg, salt og peber til den skønneste, hjemmelavede dip. ○ Gør børnene glade ved at tilføje nogle friske ærter i madpakken - det er altid et sikkert hit.

VIDSTE DU AT... Ærter er en af de ældste afgrøder, der findes? Verdens ældste ært blevet fundet i Thailand. Den var over 3000 år gammel. Ærter stammer formentlig oprindeligt fra Mellemøsten og Asien. Dog er vores danske klima ideelt til dyrkning af ærter på grund af det kølige sommerklima.

OPBEVARING Ærter holder sig bedst i temperaturer på 4-6 grader. Friske ærter kan holde i 3-4 dage, men smager dog bedst lige efter de er blevet plukket.

I SÆSON Ærter er i sæson i Danmark fra juni til august. Ærter skal høstes på det helt rigtige tidspunkt, så de hverken er for små, for hårde eller for melede. Ærteavleren har et vindue på kun 2-3 dage til at få høstet.

OPSKRIFTER MED ÆRTER Få inspiration til friske, velsmagende opskrifter med ærter og andet frugt og grønt på www.sæson.dk. Det kan være en god idé at gemme siden som et bogmærke på din mobil. På den måde har du altid inspiration lige ved hånden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSONkampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk. juni nr. 05/2018 | 43

OPSKRIFTER

GRIB ÅRSTIDEN Viden om sæsoner har været en truet indsigt, men den nordiske bølge har fået os til igen at registre det nære og reflektere over, hvornår de enkelte råvarer er bedst og til at få fat på. Det handler om at bevare jordforbindelsen. For det første er der langt mere smag i råvarer, der er i sæson, for det andet er de til at købe for en rimelig pris, og for det tredje er de ofte mere bæredygtige at producere. Som små skud, der spirer op af jorden, finder vi rabarber, asparges, radiser og andre forårsbebudere, som følges op ad sommerens skønne bær og frugter. Grib årstiden, og tag den med i køkkenet. TEKST: HELLE BRØNNUM CARLSEN OG LOUISE BECK BRØNNUM

FOTO: LINE KLEIN STUDIO

TARTE TATIN MED GULERØDDER (2 PERSONER) Tarte tatin 5 gulerødder 1 skalotteløg 20 g smør 1 spsk. olivenolie 1 spsk. honning 1 spsk. æbleeddike salt og peber 2 plader butterdej, optøet Pynt 100 g rygeost skal fra 1 ubehandlet citron ½ bdt. purløg salt peber

44 | SUNDHED+

Tænd ovnen på 200 grader. Rens gulerødder, og flæk dem på langs. Skær skalotteløg i både. Varm en lille jernpande med smør og olie. Kom gulerødder og skalotteløg på, og steg i 2 min. Tilføj honning og æbleeddike, og lad det karamellisere let. Sluk efter 2 min., og kom salt og peber ved. Pres derefter pladerne af butterdejsskiverne sammen, så sammenføjningen mellem pladerne overlapper hinanden og bliver til én stor plade. Rul og pres så hele pladen ned over panden med gulerødder og løg. Luk godt til, og skær overskydende butterdej fra. Bag i 15-20 min., til butterdejen er blevet lysebrun. Lad den efterfølgende stå i 2 min., og vend forsigtigt tærten ud ved hjælp af et skærebræt eller en tallerken. Smuldr rygeost, riv citronskal, hak purløg, og bland det sammen. Smag til med salt og peber, og drys det over tærten.

OPSKRIFTER

GRILLEDE HVIDE ASPARGES MED LUFTIG TAHIN OG CITRON (2 PERSONER)

Tahindressing 1 spsk. tahin 1 spsk. citronsaft 1 spsk. olie, sesam- eller olivenolie 1 dl tyk yoghurt, eller skyr salt og peber Grillede asparges 1 bdt. hvide asparges lidt olie ½ citron evt. ærteskud

Bland alle ingredienser til tahindressing sammen, smag til med salt og peber, og sæt det til side. Skræl de hvide asparges. Tag en stor grillpande. Smør de hele hvide asparges ind i olie. Grill dem i 3 min. på hver side. Grill citronen ligeså. Pres citronsaft ud over aspargesene lige inden servering. Anret med tahindressing til, og pynt evt. med ærteskud. juni nr. 05/2018 | 45

OPSKRIFTER

KARTOFFELPIZZA MED SOLTØRREDE TOMATER (4 SMÅ PIZZAER)

Pizzadej 10 g gær 2,5 dl vand 2 tsk. salt 1 spsk. olivenolie 100 g durummel ca. 350 g pizzamel Topping 8-10 kartofler 4 spsk. olivenolie 150 g mozzarella 6 kviste rosmarin havsalt i store flager friskkværnet peber 2-3 spsk. soltørrede tomater i olie

Rør gær ud i vand, og tilsæt salt og olie. Kom durummel i, og tilsæt pizzamelet lidt ad gangen, mens du rører - dette kan med fordel gøres på maskine. Ælt dejen glat og smidig, hvilket tager ca. 10 min. Lad dejen hæve på køl i 2-4 timer med plastfilm over, så den ikke tørrer ud. Slå dejen ned, og del den i 2 lige store stykker, der formes til store boller, som kan rulles ud til 2 pizzabunde hver. Skræl eller skyl kartoflerne, og skær dem i meget tynde skiver. Læg dem i koldt vand - så misfarves de ikke, og lidt af stivelsen skylles ud af dem. Dup dem tørre i et viskestykke før brug. Rul dej ud til fire pizzaer, og smør lidt af olien på. Læg kartoffelskiver på pizzabunden, og fordel skiver af mozzarella og hakket rosmarin over. Hæld den resterende olie over, og drys med havsalt og peber. Bag pizzaerne i en forvarmet ovn ved 235 grader i 10 min. Skær soltørrede tomater i mindre stykker. Fordel dem på pizzaerne, og giv dem 3 min. mere i ovnen. 46 | SUNDHED+

OPSKRIFTER

SMÅ GULERØDDER OG RADISER I AVOCADOEMULSION (2-4 PERSONER)

1 bdt. radiser, med top 1 bdt. små gulerødder, med top Avocadoemulsion 1 avocado 1 spsk. olivenolie 2 spsk. yoghurt 1 forårsløg 3 kviste dild saft og skal fra ½ ubehandlet citron evt. røget paprika, merkén (chilensk blandingskrydderi) eller lignende Skyl og rens radiser og gulerødder, men behold toppene på. Blend alle ingredienser til emulsion, så den bliver til en tyk og ensartet creme. Anret emulsionen i en skål, og servér med de spæde grøntsager. Drys evt. med lidt røget paprika eller merkén. Det smager skønt som en lille snack til aftensolen.

VIND BOGEN Opskrifterne her stammer fra bogen SÆSON, som er udgivet af forlaget Fadl’s Forlag. Hvis du løser kryds- og tværsen i magasinet, har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant. juni nr. 05/2018 | 47

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

HALVDELEN AF DANSKERNE MISFORSTÅR TYPE 1-DIABETES Mens kun få ved, at mobning øger risikoen for type 2-diabetes ved over halvdelen nu, at fuldkorn reducerer den samme sygdom. Nye undersøgelser viser desuden, at kendskabet til type 1-diabetes er begrænset. TEKST: SARA HARTMANN SIVERSTEN, DIABETESFORENINGEN

FLERE KENDER FULDKORNSEFFEKTEN

GODT ARBEJDSMILJØ MEDVIRKER TIL KAMP MOD DIABETES Medarbejdere, der føler sig udsat for mobning, har 46 procent højere risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af ti år sammenlignet med dem, der ikke har følt sig mobbet. Det viser et studie med svar fra 45.000 danskere, svenskere og finner. Studiet, som er udført af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, viser også, at vold eller trusler om vold på jobbet øger diabetesrisikoen med 26 procent. Resultaterne peger på, at erhvervslivet også har en rolle at spille i kampen mod type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen. ”Hvis vi skal vinde kampen mod diabetes i morgen, skal vi handle allerede i dag og alle aktører i samfundet spiller en rolle, også virksomhederne. Studiet viser, hvor vigtigt det er, at den enkelte virksomhed tager ansvar for sine medarbejderes sundhed og sørger for, at vold, trusler og mobning ikke forekommer,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. Studiet har ikke undersøgt årsagerne til, at trusler, vold og mobning ser ud til at øge diabetesrisikoen hos de ramte, men forskerne peger på blandt andet stresspåvirkninger, negative følelsesmæssige lidelser som depression og angst og adfærdsændringer for at håndtere stress som for eksempel trøstespisning som mulige forklaringer på den øgede risiko. HYLDEST TIL EN AF HVERDAGENS DIABETESHELTE Diabetessygeplejerske Jane Hoffmann fra Nykøbing Falster Sygehus er en af hverdagens diabeteshelte, der gør en kæmpe forskel for sine unge patienter og deres familier. Derfor er hun modtager af Diabetesforeningens Behandlerpris 2018. Den 47-årige sygeplejerske modtog prisen efter indstilling fra Diabetesforeningens medlemmer, som havde fremhævet Jane Hoffmanns engagement, store faglige viden og særlige evne til at finde den bedste løsning for det enkelte barn med type 1-diabetes. ”Som behandler skal man huske at tage kitlen af ind i mellem og møde 48 | SUNDHED+

Næsten 6 ud af 10 danskere ved, at fuldkorn bidrager til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Det er en betydelig stigning i forhold til 2017, hvor samme undersøgelse viste, at halvdelen af danskerne vidste, at fuldkorn er med til at mindske risikoen for type 2-diabetes og faktisk også hjerte-kar-sygdom og flere kræftformer. Det er positivt, at viden om fuldkorn bliver mere udbredt, mener klinisk diætist Lisa Heidi Witt, der er Diabetesforeningens repræsentant i det såkaldte Fuldkornspartnerskab. ”Når du vælger fuldkornsmærkede produkter, gør du så at sige din mad sundere. Udover at mindske risikoen for type 2-diabetes og andre sygdomme, giver fuldkorn

sine patienter, hvor de er. Jeg har masser af gange mødtes udenfor almindelig arbejdstid med mine diabetesbørn på for eksempel biblioteket eller en café. På den måde viser børnene mig en tillid, som er altafgørende for mig i mit arbejde med dem,” fortæller Jane Hoffmann som eksempel på hendes særlige måde at arbejde på. Diabetesforeningens Behandlerpris er en nystiftet pris, som fremover vil blive uddelt årligt til en person, en gruppe, en afdeling eller andre, som har gjort en særlig indsats for mennesker med diabetes og deres pårørende. Med prisen, som består af 25.000 kroner, vil Diabetesforeningen inspirere ved at

også større mæthed og en bedre fordøjelse,” fortæller Lisa Heidi Witt. Fuldkornspartnerskabet, der står bag den nye undersøgelse, arbejder for at udbrede kendskabet til fuldkorn og for at flere produkter med fuldkorn skal være tilgængelige for forbrugerne.

fremhæve det enestående eksempel på fremragende diabetesbehandling.

Sygeplejerske Jane Hoffmann får Diabetesforeningens Behandlerpris 2018 overrakt af administrerende direktør Henrik Nedergaard. Foto: Claus Bjørn Larsen.

NYT FRA DIABETESFORENINGEN HALVDELEN TAGER FEJL OM TYPE 1-DIABETES Type 1-diabetes rammer tilfældigt. Sygdommen er uhelbredelig og kan ikke forebygges. Alligevel tror 50 procent af danskerne, at den kroniske sygdom skyldes usund livsstil. Det viser en ny spørgeundersøgelse. Den 10. juni samler Diabetesforeningen ind over hele landet til fordel for børn og unge med type 1-diabetes. Formålet med den årlige landsindsamling er at skaffe midler til at hjælpe børn og unge med type 1-diabetes og deres familier, men også at oplyse om type 1-diabetes. Det er der brug for, viser undersøgelsen fra YouGov, der blandt andet afslører, at hver anden dansker tror, at livsstil manglende motion og usund mad - er skyld i type 1-diabetes: ”Det er et problem, at så mange danskere tager fejl om type

1-diabetes. Det gør det bare endnu sværere at have en god hverdag med sygdommen, når børn med type 1-diabetes og deres familier ofte mødes af fordomme. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi i forbindelse med landsindsamlingen får oplyst om type 1-diabetes både i medier og når vores indsamlere taler med de mange, der vælger at støtte sagen,” siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard. Undersøgelsen viser også, at mere end hver fjerde dansker tror, at man kan få type 1-diabetes af at spise for meget sukker - og at man kan blive kureret for type 1-diabetes ved at spise sundt. Sådan hænger det dog ikke sammen. Tværtimod. Type 1-diabetes er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet. Type 1-diabetes rammer tilfældigt, er uhelbredelig og kan ikke forebygges. I alt lever mere end 25.000 danskere med type 1-diabetes, og tallet er stigende.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

D RILLE R M A V EN ?

r: eprøve r a v s i grat m Bestil epharma.co a.com n m a r · biod iodanepha b 7 · info@ 55 77 5 ller 5 7 efrøska · tlf. s af lopp ry aglig dt ﬁberd ise på d ® er et sprø r mt at sp lo e n . r e SylliF r ls de rdøje e husks), æssig fo lm e g (Psyllium re å en r at opn basis fo

Anvendes i kosmetik, fødevarer og aromaterapi. Find inspiration og læs mere om egenskaber og anvendelsesmuligheder på www.urtegaarden.dk.

juni nr. 05/2018 | 49

HUD - EKSEM

EKSEM PÅVIRKER SELVVÆRDET OG HELE FAMILIEN

Mange børn og unge plages af eksem. De fleste slipper af med deres eksem efter puberteten. Men nogle mennesker lider af eksem hele livet - og det går ud over selvværdet. TEKST: ANNE VASTRUP, FORMAND FOR ATOPISK EKSEM FORENING

Atopisk eksem er en træls sygdom - først og fremmest fordi det klør så skrækkeligt, når man har eksemudbrud, at det i perioder næsten ikke er til at holde ud. Dernæst fordi sygdommen ikke kun sidder i huden, men påvirker den ramte meget, og for børns vedkommende også resten af familien. Mange danskere plages af eksem i huset, da eksembørn uundgåeligt får påvirket hele husstanden, fordi de sover dårligt, får infektion i deres eksem og fordi man som

forældre får det så dårligt over ikke rigtig at kunne hjælpe - sygdommen kan jo ikke helbredes. Børneeksem, som atopisk eksem også ofte kaldes, rammer cirka hvert femte barn i Danmark. Børnene klør og klør og sover dårligt. Forældre føler sig ofte magtesløse, fordi sygdommen ikke kan helbredes, men kun lindres ved at smøre og smøre med fede cremer og binyrebarkhormoncremer. I svære tilfælde kan der være behov for behandling med skrappe midler, som har lange opremsninger med bivirk-

Heldigvis vokser de fleste fra deres børneeksem, så det kun er omkring 1 procent af befolkningen, som har atopisk eksem efter puberteten. Denne gruppe må dog indstille sig på nok at skulle leve med atopisk eksem resten af livet. Hos voksne er atopisk eksem oftest placeret på hænder, hals og ansigt, hvilket er meget synlige steder. Det gavner ikke selvværdet forud for jobsamtalen eller den store fest, at eksemet fylder så meget, at man kan føle, det er det eneste andre ser. Samtidig kan man være så uheldig at have eksem af den 'tørre type', så man klør tørre hudflager af alle vegne og efterlader små bunker død hud. På

Atopisk eksem kaldes meget ofte for børneeksem, fordi det primært rammer børn, som ofte vokser fra sygdommen. Der er altså tale om den samme sygdom, selvom en del mennesker tror, at der er tale om to forskellige. ninger, der skal overvejes.

Atopisk Eksem Forening er en patientforening for personer med atopisk eksem og deres pårørende. Foreningen arrangerer foredrag og udgiver medlemsblade om bl.a. den nyeste forskning, behandlingsmetoder og forholdsregler. Læs mere om foreningen på atopiskeksemforening.dk. 50 | SUNDHED+

Når børnene bliver lidt ældre, begynder de også at blive kede af deres eksem, fordi det ser grimt ud og måske oplever de også drillende kammerater, der ikke vil sidde ved siden af dem. Unge med eksem har det næsten endnu værre, fordi udseende er en vigtig del for mange. Man vil gerne se pæn ud og gå i det samme tøj som alle kammeraterne - unge har bestemt ikke brug for at skulle kæmpe med rød og skællende hud, hvilket let påvirker selvværdet negativt.

den anden side er det heller ikke rart at have væskende eksem, der ofte går infektion i. Hvis bare eksem var en sygdom, der kunne holde sig til huden, men det er næsten uundgåeligt, at en eksemsygdom påvirker selvværdet hos den ramte. Eksemramte må stå sammen og hjælpe hinanden. Det hjælper at tale med ligesindede og udveksle erfaringer. Alle omkring kan hjælpe ved ikke at komme med sårende bemærkninger om udseendet.

GODE RÅD Det absolut vigtigste råd for personer med atopisk eksem er at smøre gentagne gange med fede cremer. Flere gange hver dag, så huden, der er blevet tør og skrøbelig som følge af sygdommen, hele tiden får tilført fedt. Man bør undgå uldtøj, tage kølige bade, spare på sæben og passe godt på sin hud og ikke udsætte den for 'våde erhverv' som bager, mekaniker eller frisør.

HUD - MÅNEDENS PATIENTFORENING

AT GØRE EN USYNLIG SYGDOM SYNLIG ”Skleroder-hvaffor-noget?” ”Du ser jo ikke syg ud”. Det kan være svært at leve med en usynlig sygdom. Det er meget nemmere at forklare et brækket ben til familie og pårørende. TEKST: MARIANNE KRYGER OLSEN, SKLERODERMIFORENINGEN

Der er ikke ret mange i Danmark, som har Sklerodermi. Derfor er spørgsmålet ”Skleroder-hvaffor-noget?” det første, man støder på, når man som patient skal prøve at forklare sin sygdom. Kun 1.200-1.400 danskere lider af sygdommen. ”Du ser jo ikke syg ud”, lyder det. Det kan nemlig være svært for andre at se, at man har fået Sklerodermi. For sklerodermi-patienten er det derfor så meget vanskeligere at forklare. Til at begynde med kan symptomerne måske kun lige anes eller man får problemer med mange ting hurtigt

ter får svært ved at bruge hænderne. På grund af den hårde og uelastiske hud bliver det for eksempel svært at åbne ting eller udføre håndarbejde. Hvis de har Raynauds syndrom får de ubehag og prikken i hænderne og fingerspidserne kan blive blå. Nogle er gangbesværet enten på grund af hudforandringer eller nedsat lungefunktion. Rigtig mange har refluks (halsbrand, brystsmerter og sure opstød). En del følger diæter eller undgår specifikke madvarer, som kan påvirke for eksempel nyrerne, som også kan blive ramt.

Gennem samarbejde med danske og udenlandske foreninger forsøger Sklerodermiforeningen at lære af andre og sammen være med til at ændre og udvikle kendskabet til sygdommen og de eksisterende behandlingsmuligheder. Et øget kendskab til sygdommen og symptomerne hos de praktiserende læger kan betyde, at patienter kommer tidligere i behandling. og på én gang. Sygdommen gør, at kroppen producerer for meget bindevæv - og bindevæv findes overalt i kroppen, så alt kan potentielt blive ramt af sygdommen. Typisk er det huden, der fortyknes og bliver stiv og umedgørlig, men der kan også ses forandringer i mund, spiserør, hjerte, lunger, mave/tarm og nyrer, med alle de gener det kan medføre. Hvad sygdommen kommer til at betyde i den enkelte patients hverdag afhænger af hvor og hvordan, at sygdommen har angrebet. En del patien-

Det værste for mange er kronisk træthed, som er i kroppen og som ikke kan soves væk. Den alt overvældende træthed kan virke invaliderende. Hvordan det kommer til at påvirke arbejdslivet afhænger af hvilke områder, der er omfattet. Nogle forsætter i deres arbejdsfunktion. En del forsætter på nedsat tid og endelig må de værst ramte søge om førtidspension. Sygdommen er vanskelig at diagnosticere tidligt i forløbet. Dels fordi symptomerne ikke er entydige og dels fordi de praktiserende læger kun møder få patienter med Sk-

lerodermi. Det kan blive til et langt undersøgelsesforløb hos reumatologer, hudlæger eller gastroskopisk afdeling. Diagnosen stilles på baggrund af hudforandringer og eventuelle røngtenfotos af de indre organer. Patienten sendes som oftest videre af sin egen læge til speciallæge og speciallægen stiller så diagnosen. Ved en tidlig diagnose kan man stoppe fremskridelsen af sygdommen. Det er derfor nødvendigt at gøre denne usynlige sygdom synlig.

OM SKLERODERMIFORENINGEN Når diagnosen er stillet, kan det være en god idé at kontakte Sklerodermiforeningen. Du kan tale med foreningens uafhængige rådgivere eller lære andre med samme sygdom at kende. Læs mere på hjemmesiden www.sklerodermi.dk eller søg på sklerodermi på Facebook. juni nr. 05/2018 | 51

HUD - ARBEJDSBETINGET

HÅNDEKSEM ØGER Halvdelen af alle med arbejdsbetinget eksem må forlade deres job - og en tredjedel forlader arbejdsmarkedet helt. Det er vigtigt med hurtig indgriben, fortæller læge bag ny forskning, der også viser, at ændrede arbejdsrutiner kan hjælpe. TEKST: METHA LOUMANN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ

Over halvdelen af alle, der har fået anerkendt håndeksem som arbejdsskade, har måttet forlade deres oprindelige job. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der har under52 | SUNDHED+

søgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget eksem og jobskifte, og som offentliggøres i Magasinet Arbejdsmiljø. Både denne og tidligere undersø-

gelser viser, at eksem forringer livskvaliteten, og at det ofte fører til jobskifte og førtidspension. Ph.d.-afhandlingen viser imidlertid også, at ændrede arbejdsrutiner

HUD - ARBEJDSBETINGET

RISIKO FOR JOBSKIFTE kan hjælpe mange eksemramte med at blive i deres job. Det handler om hurtigst muligt at finde årsagen til eksemen og sætte ind, inden tilstanden bliver kronisk. Det fortæller læge Tanja Korfitsen Carøe, der står bag afhandlingen: ”Man skal gå til lægen med det samme. Her kan en test fastslå, om man har allergi over for nogle bestemte stoffer, og man kan påbegynde en behandling. Og så er det vigtigt at få kortlagt sit arbejdsmiljø, så man kan se, om der

HVAD KAN GIVE EKSEM? Arbejdsbetinget eksem kan skyldes påvirkninger gennem kortere eller længere tid fra allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer, som for eksempel: ○ Vådt arbejde som ved hyppig håndvask ○ Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier med mere ○ Arbejde med allergifremkaldende stoffer som gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarver, planter, metaller med mere KILDE: VIDENSCENTER FOR ALLERGI

”Ændrede arbejdsrutiner kan hjælpe mange eksemramte med at blive i deres job, hvis der sættes hurtigt ind” er nogle arbejdsrutiner, der kan ændres.” ÆNDREDE RUTINER Arbejdsbetinget eksem opstår, når huden udsættes for påvirkninger, der kan irritere den. Huden

“Eksem forringer livskvaliteten og fører ofte til jobskifte eller førtidspension”

udsættes for en større belastning, end den kan tåle. Man kalder det derfor også kontakteksem, og det opstår oftest på hænderne. Den hyppigste årsag til eksemen er såkaldt ’vådt arbejde’ - dvs. arbejde med hyppig håndvask eller våde hænder i længere tid eller handskebrug. Det er netop det våde arbejde, som afhandlingen har sat særligt fokus på. Tanja Korfitsen Carøes undersøgelse viser, at selv små ændringer kan have stor betydning for de eksemramte. Ved at reducere antallet af daglige håndvaske fra 11-15 til 6-10 fandt hun, at chancen for at komme af med eksemen, var

steget med knap 20 procent. Ved at nedsætte den tid, man har våde hænder, fra 2 timer til 1/2-2 timer øger man chancen med over 30 procent. ”Men hvis det ikke hjælper at ændre arbejdsrutinerne, kan man blive nødt til at skifte job. Ellers risikerer man, at tilstanden bliver kronisk, og man slet ikke kan arbejde,” siger Tanja Korfitsen Carøe, der arbejder på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. RAMMER UNGE KVINDER Arbejdsbetinget håndeksem er den største enkeltgruppe af erjuni nr. 05/2018 | 53

HUD - ARBEJDSBETINGET

” Arbejdsbetinget håndeksem er den største enkeltgruppe af erhvervssygdomme i Danmark. Lidelsen kan have store personlige og samfundsmæssige omkostninger”

hvervssygdomme i Danmark med omkring 1.500 anerkendte tilfælde om året og dobbelt så mange anmeldelser. Tanja Korfitsen Carøe vurderer dog, at det faktiske tal er langt større. Lidelsen kan have store personlige og samfundsmæssige omkostnin-

ger, og ifølge Videncenter for Allergi skønnes det, at de øgede sundhedsudgifter, revalideringer og førtidspensioner koster samfundet omkring 1 milliard kroner kroner årligt. Det er især unge kvinder i midten af 30’erne, som får eksem. Det skyldes formentlig, at de fag, hvor

der ofte forekommer vådt arbejde, er typiske kvindefag. UDSATTE BRANCHER: • Frisørarbejde • Rengøring • Kokke og køkkenmedhjælpere • Sundhedspersonale

10 GODE RÅD OM HÅNDEKSEM 1.Brug beskyttelseshandsker ved vådt arbejde: brug dem, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt. 2.Brug varme handsker udendørs om vinteren. 3.Beskyttelseshandsker skal være intakte og rene og tørre indvendigt. 4.Brug bomuldshandsker inden i beskyttelseshandsker for at beskytte og for at undgå fugt. 5.Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt. 6.Brug håndsprit i stedet for sæbevask, når hænderne ikke er synligt snavsede. 7.Undgå fingerringe ved arbejde med handsker. 8.Brug en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume. 9.Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inklusiv mellem fingre og på håndryggen. 10.Pas godt på hænderne i fritiden. KILDE: VIDENSCENTER FOR ALLERGI

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarglige i offentlige og private virksomheder

54 | SUNDHED+

Den rene lyd oplevelse

tale fugle

trafik

fodtrin

scooter

ReSound LiNX 3DTM lader dig høre det hele Vores ører er skabt til at opfange lyd fra verden omkring os. Vi kan fokusere på en lyd, - men også hurtigt skifte fokus til en anden. Også en, der kommer fra en helt anden retning. Alligevel vil de fleste høreapparater kun lade dig høre den lyd, der kommer forfra. ReSound LiNX 3D efterligner den måde, det normalt hørende øre behandler lyd på, hvilket betyder, at du ikke bare kan høre de lyde, der kommer forfra, - men også fra siderne og bagfra.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

Vitaminer til dine øjne Ophtamin20 er veldokumenteret vitamintilskud. Køb på apoteket eller bestil på www.eyecare.dk eller ring 8698 6540. Vi sender portofrit.

Pris pr. tablet:

kr. 1,-

Næringsinformation pr. tablet: Vitamin C Vitamin E Zink

125 mg 75 mg 20 mg

156% RI 625% RI 200% RI

Lutein Zeaxanthin Kobber

2,5 mg 0,5 mg 0,50 mg

RI = referenceindtag

• • • •

Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. Zink bidrager til normal omsætning af A-vitamin i øjet. C- og E-vitamin beskytter cellerne mod oxidativt stress. Ophtamin20 er et kosttilskud.

Ophtamin - for dit syns skyld. DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A, 8382 Hinnerup · 8698 6540

50% RI

HJERNEGYMNASTIK sektion

DyreStrøm gruppe

Jeg

Atom- Bildel Kende- Røvede Den grønne ø tegn ord

Område i Afrika

Kulørt Kæmpe

Ung hest

Sikret

Drik Legemsdel

Partibogstav

Stirre

Vækst 2 ens

Apparat

Båd

Vene Familiemedlem

HVILKEN KROATISK KYSTBY, SOM AF UNESCO ER UDPEGET SOM SÆRLIG BEVARINGSVÆRDIG, KALDER ITALIENERNE FOR RAGUSA?

Guddom Sport

Biord

Sprint Tør

USA-by

Hælde Cirkel

Bolig I dårlig form

Ildsted

Foretagende

I afdrag

Rest Indkøbstur

Havneby

Tone

Nordpolen Art

Medlyd

Stavær Sløv

Ædelsten Chips

Lyst Fugtighed

Charmere Avisstof

Øve Centrum Hvis

Fæstne

Skært Hot

Digtning

Kurs

Chef

Prygl

Overset

Visne

Fabeldyr LEXI.DK

Førhen fik søfolk ofte Rom C-vitaminmangel. Hvad | hedder denne sygdom?

Pig

Fjernede

Tør

Viet Dumstolt

Atomtegn

Regnskab Ø

Kvælerslange

Tone

Nation

Tidligt

Fugl

Lag

Zooudstyr Slags

Udråb Vred Stil

Mildt Mærkat

Fedtpude Ryge Optrædende

Uredt Sømand

Konstatere

Plante Løfte God Forbedre

Tidsmålere Viser

Elvis

Opgave

Gal

Risle

Verdens løn

Kirsebær

Parktræer

Kurs

Bushal Arabisk navn

Snyde

Skodel

Trist Tøj Nummer

Grevskab Tone

Pil Bibelnavn

smertefuld stivhed i lænden

Drik

Fugle 2 ens

Et andet ord TilStat i Derfor gænIagtbrugt om USA tager gelige lumbago - en

Gå ned

Krydderi

Måleenhed

Hvad fejlede trick man i gamle dage, hvis man havde | svindsot?

Stedord

Oplysninger

Har lov til

Salve LEXI.DK

56 | SUNDHED+

HJERNEGYMNASTIK

Find 12 sportsgrene M G T O B H U N I L O A U H R

C B I U G M A S H L V T Ø A K

C I F E M K A M P A Ø J R L V

E C R Ø W O I P M B D M M W D

R H J C V D Ø T S E L G U K A

BADMINTON BASEBALL BORDTENNIS CURLING

G H J U L A A F S S R O Ø Y S

N C G R A U V P I A P K R N K

A O N L G U R K N B N G A G Ø

G U T I O I T F N N D M K S J

P M A N N S P E E D W A Y B T

FEMKAMP GYMNASTIK HAMMERKAST HØJDESPRING

Dyr ï Høst

Efter r

Begivenheden

A O P G I R F F T J D A T G E

K A B P I M B W D O V F S M L

Ø U C W G W D B R H W Ø Ø V Ø

N J A P U R L A O I M T F B B

KAPGANG KUGLESTØD SKØJTELØB SPEEDWAY

Fik

Plantedel

Gram

Punkt Stedord

Udråb

Endestation Metal

Falster

Ilt

Hælde

Glose

Prygl

Stedord Placeret Umberto

Forfaderen Film

Musikkilde Farvede

Kastepil Foder

Pigenavn

Stift

Dansk ø

Strøm

Før l

Straf Frugt

Rovdyr ï

Før s

Svindel

før c

ÿ Trop-

per

-? de Maupassant Ø

2 ens Forstørrelsesglas

Hylster

Romertal 1

5 6

Tungsind Moderne

Uklar ï

Engelsk afslag

Synes Panorama

Ilt

Træblæsere

Grinte

Varmegiver

T L I V O Y Ø W B J N D A C B

Cirkel

1) Hvilket dansk firma er en af verdens største insulin-producenter? 2) Hvad er lægeordet for kvalme? 3) Hvad kaldes en sygelig angst for åbne pladser? 4) Hvilken akut virussygdom kaldtes tidligere børnelammelse? 5) Hvad kaldes anfaldsvis optrædende indsovning flere gange om dagen, hvilket skyldes en fejlfunktion i de hjernecentre, der styrer søvnen? 6) Hvilken legemsdel hedder tonsil på lægesprog? juni nr. 05/2018 | 57

HUD - DIN KROP

PAS PÅ FLÅTEN Frygten for at få borrelia efter bid fra skovflåt vokser i den danske befolkning, efter at antallet af flåter og flåtbid bliver mere udbredt. Eksperter maner til besindelse og oplyser om forholdsreglerne. Der er grund til at være særlig opmærksom på flåten på en varm sommerdag. TEKST: JAKOB THOMAS

Bekymringen for at få borrelia, hjernehindebetændelse, lammelser og psykiske lidelser efter bid fra skovflåt vokser. Bekymringen er ikke blevet mindre efter omtalen af, at den danske bokser Mikkel Kessler har måtte indstille sin karriere som en direkte følge af bid af en skovflåt. Det er derfor ikke uden grund, at Patienthåndbogen og en række eksperter i infektionssygdomme øger informationen om borrelia. I den officielle guide på Patienthåndbogen gør blandt andre overlæge Nina Weis fra Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital opmærksom på, at der ikke er nogen smitteoverførsel ved mere end 98 procent af alle flåtbid og at man ikke bliver syg. Overlægen gør opmærksom på, at det kun er meget sjældent, at man kan

58 | SUNDHED+

blive syg på grund af et flåtbid - og at det som regel kræver, at flåten sidder fast i mere end 24 timer. I den officielle guide oplyser Patienthåndbogen på borger.dk og sundhed.dk: Hvis man er blevet smittet ved et flåtbid, kan der komme et udslæt på huden rundt om bidstedet. Det kommer som regel fra 2 til 4 uger efter, at man er blevet bidt Hvis der kommer et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet, skal man kontakte sin læge Hvis det sker, vil lægen skrive en recept på en antibiotikakur, som vil helbrede tilstanden EN VARM DAG Når der alligevel er øget fokus på den lille blodsugende mide skyldes det, at antallet af flåter er steget

markant i de seneste år. Ifølge Solveig Jore ved Norges veterinærhøjskole hænger det sammen med klimaforandringerne, som er årsag til, at flåter breder sig over større geografiske områder end tidligere. Dette indebærer blandt andet, at flåten for 50 år siden kun fandtes på Bornholm, men nu er udbredt i hele Danmark. Frygten for flåter hænger også sammen med, at stadig flere oplever at blive bidt af en flåt. Bekymringerne er heller ikke blevet mindre af, at en stor del af pressen omtaler flåten som Danmarks farligste dyr. Kendte personer er således blevet sat ud af spillet i kortere eller længere perioder på grund af den lille blodsugende mide, der ikke er større end et knappenålshoved, før det begynder at suge blod.

HUD - DIN KROP

Dette gælder som nævnt bokseren Mikkel Kessler, som måtte indstille sin internationale karriere efter et bid af en flåt. SF’s rets- og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen kom i behandling for en infektion med borrelia-bakterien, efter hun blev bidt af en skovflåt under sin sommerferie. Den tidligere minister og partiformand Mimi Jakobsen måtte stoppe som politiker efter lammelser som en følge af skovflåt. Det er derfor en god idé at tjekke kroppen for bid efter en tur i skoven eller i højt græs, krat eller

des det, at det kun er to procent af dem, der er inficerede. Den inficerede flåt bliver smittet allerede i larvestadiet, når larven suger blod fra et inficeret dyr. Det bliver opformeret i skovflåtens tarm, hvor smitten spredes til mennesker, hunde og katte, når skovflåten bider. Der er en række forhold, som øger chancen for at undgå smitte: Undlad at færdes i skoven i månederne maj-september. Følg de banede stier uden græs eller lave urter. Brug gummistøvler med bukserne trukket udenpå og sikret med en elastik. Undersøg kroppen især på

nogle vil mærke skovflåten giver. Det er dog langt fra altid, at man kan mærke biddet. I langt de fleste tilfælde vil man først opdage det, når der kommer en rød plet, der hvor skovflåten bed. Den røde plet kan vokse i størrelse i løbet af 1 til 4 uger. Generne kan dog også optræde andre steder på kroppen end der, hvor skovflåten bed. I nogle tilfælde kan man også opleve symptomer, som minder om influenza. Det vil sige træthed, hovedpine, let feber, muskel- og/eller ledsmerter og hævelse af lymfeknuder. Samtidig med biddet overfører

SÅDAN FJERNES FLÅTEN Ved flåtbid bør flåten fjernes så hurtig som muligt. Man kan for eksempel bruge en pincet. Træk den direkte ud eller vrid den langsomt ud af huden. Skulle der blive noget tilbage, vil det falde ud af sig i løbet af nogle dage. Det stykke, der bliver tilbage, giver ikke smitte. Det er ikke nødvendigt at bruge antibiotikaholdig sårsalve på bidstedet. BEMÆRK: Gamle råd med at smøre flåten ind i olie, fedt, smør, vaseline og lignende for at få den til at slippe taget kan ikke anbefales. Det skyldes, at det som regel forsinker fjernelsen af flåten - og derved stiger risikoen for, at den når at overføre sygdomme. KILDE: PATIENTHÅNDBOGEN - Nina Weis, speciallæge

moser, hvor der er konstant fugtighed. Det gælder ikke mindst, hvis man færdes steder, hvor der kan have været råvildt, som er typiske bærere af skovflåt. Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Problemet er, at flåten kan overføre smitte fra for eksempel rådyr til mennesker. Når overlæge Nina Weis gør opmærksom på, at det er de færreste flåter, som er smittefarlige, så skyl-

de varme, fugtige steder grundigt efter turen. Skovflåten reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det forklarer også, hvorfor man får flere flåter på en varm sommerdag og at nogle mennesker får massevis af flåter, mens andre aldrig bliver bidt. VÆR HURTIG Det første symptom efter et bid af en skovflåt kan være det bid, som

flåten stoffer, der forhindrer blodet i at koagulere (størkne) og i at man mærker smerte. Spyttet virker nemlig som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre eventuelle bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages. Derfor er det vigtigt at fjerne skovflåten så hurtigt som muligt, uden at den afgiver bakterier til blodet.

juni nr. 05/2018 | 59

HUD - SOLSKOLDNING

DANSKERNE BESKYTTER

SIG IKKE NOK MOD SOLEN En ny undersøgelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen viser, at danskerne er for nærige med solcremen, når de lægger sig på stranden og soler sig på en sommerdag i Danmark. TEKST: CHRISTIAN DITLEV LUND

Kun en femtedel af danskerne bruger den anbefalede mængde på 40 milliliter solcreme, når de smører solcreme på kroppen, viser undersøgelsen, hvor danskerne er blevet spurgt til, hvor meget solcreme de anvender på stranden på en solskinsdag i Danmark. ”Det overrasker mange, hvor meget solcreme det faktisk er nødvendigt at bruge, hvis man ikke vil risikere en solskoldning. En god tommelfingerregel er, at man skal bruge en god håndfuld solcreme til en voksen person, hver gang man smører sig ind. Ellers opnår man ikke det faktortal, som solcremen angiver, og så beskytter den ikke nær så godt”, siger konsulent i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Lise Skjødt Sørensen, og fortsætter: ”Og det er heller ikke tilstrækkeligt bare at smøre sig ind en enkelt gang i løbet af en hel dag på stranden. Solens stråler nedbryder solcremen over tid, og det er derfor vigtigt at bruge solcreme cirka hver anden

60 | SUNDHED+

GODE RÅD OM SOLBESKYTTELSE Søg skygge mellem 12 og 15: Solens stråler er stærkest i dette tidsrum. Det er derfor en god idé at søge skygge. Husk en solhat: Brug en solhat med en bred skygge, der også dækker nakken. Brug solcreme når UV-indekset er over tre: Brug minimum faktor 15 i Danmark og faktor 30 i udlandet. Appen UV-INDEKS kan downloades til din smartphone og du kan se uv-indekset for både ind- og udland. Disse råd er udarbejdet med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses solråd. time eller oftere, hvis man sveder eller har været en tur i vandet”. Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at antallet af danskere, der de sidste 30 år har fået konstateret kræft i huden er mere end tredoblet. Det betyder, at Danmark indtager en kedelig femteplads på listen over lande med flest tilfælde af modermærkekræft i verden, når man tager højde for befolkningens størrelse og aldersfordelingen. ”Det er paradoksalt, at vi i et land som Danmark med så få solskins-

timer har så mange tilfælde af hudkræft. Det siger noget om, hvor dårlige vi er til at beskytte os. Både når vi drager på solferie i udlandet og når vi lægger os på stranden i Danmark”, fortæller Lise Skjødt Sørensen og tilføjer: ”Vores undersøgelse viser desuden, at det er mændene, som er dårligst til at bruge solcreme. En femtedel svarer, at de slet ikke bruger solcreme, når de soler sig på stranden på en sommerdag i Danmark”.

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa

Jylland, Ebeltoft

Nyd smukke Ebeltoft Vig

Ebeltoft Park Hotel Feriebyen Ebeltoft 3 dage inkl.

Spar op til

Fra

319,-

779,Wellnesshote l centralt i Ängelholm

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet 1 x eftermiddagskaffe og kage 1 x velkomstdrink

Perfekt beliggenhed ved Limfjorden

Miniophold ved Østersøen

Spar op til

Fra

729,Fra

679,-

Vestkysten, Ängelholm

716,-

Østersøkysten, Kiel

Best Western Plus Hus 57

Hotel Dänischer Hof

Miniferie i Ängelholm

15 min. nord for Kiel

3 dage inkl.

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu Adgang til relax afdeling Gratis internet

3 dage inkl.

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu 1 x velkomstdrink Gratis parkering

Vi tilbyder både SPA, WELLNESS og FORKÆLELSE, så tag et kig på Risskov Bilferies mange gode tilbud! risskov-bilferie.dk

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 Husk bestillingskoden:

sundhed

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 75,Spar ift. hotellets egen pris

Spar op til

909,• • • • •

• • • • •

Fra

361,-

729,Jylland, Thisted

Hotel Limfjorden Ferie ved Limfjorden 3 dage inkl.

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis internet og parkering Inklusiv miljøtillæg

Vitaminer og mineraler for dit syn

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne Lutein og Zeaxanthin, vitaminerne E, C og Zink der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin er med til at styrke dit nattesyn, forbedre evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys der blænder. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

SUNDT OG GODT

NYE REGLER FOR FEDE Fedme er for nogen et så stort problem, at det kan være nødvendigt at blive opereret. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet nye retningslinjer for hvem, der kan få en kirurgisk behandling ved svær fedme. Et konkret tilbud om fedmekirurgi forudsætter blandt andet, at der er gennemført et grundigt individuelt medicinsk behandlingsprogram, og at patienten er vurderet af et tværfagligt multidisciplinært team. Det vil sige, at der er foretaget en nøje individuel vurdering af patienten i forhold til, om der er forhold, som kan øge faren for komplikationer ved operationen, eller som på anden vis kan bidrage til den samlede vurdering af, om fedmekirurgi vil være det bedste tilbud til den pågældende person. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

NYT SITE FOR GIGT 1 ud af 100 danskere lider af leddegigt. En kronisk sygdom, som griber ind i kroppens immunforsvar og angriber kroppens egne, sunde celler. En ny site om leddegigt er netop udviklet i samarbejde med en række specialister samt mennesker med leddegigt og deres pårørende. På sitet kan man finde information om sygdommen og dens behandling, om hjælpemidler, om kost, motion og træthed, om sex og samliv samt om vejen til et godt studie- eller arbejdsliv og meget mere. KILDE: GIGTFORENINGEN

NY VIDEN OM BLODPROPPER ”Risikoen for at udvikle kræft er mere end tredoblet det første halve år efter akut blodprop i benet, og den viden skal vi reagere på”, siger forskeren bag et nyt studie, læge og ph.d. Jens Sundbøll fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet. ”Det er især de rygningsrelaterede kræftformer, der viser sig i tiden efter en blodprop i benet,” siger Jens Sundbøll og tilføjer: ”Risikoen er højst for lunge- og bugspytkirtelkræft, som begge har sammenhæng med rygning. Dog er andre former som tyktarmskræft, brystkræft og leukæmi også overrepræsenteret.” I studiet konstaterer Jens Sundbøll, at den forøgede kræftrisiko er vedvarende, men klinger af med tiden. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

juni nr. 05/2018 | 63

SEXOLOGENS KLUMME

FLERE OG FLERE UNGE KVINDER FØLER

SIG PRESSEDE OG ENDER MED STRESS Vi har i flere år hørt, at de unge piger/kvinder har det skidt og i de sidste år er de unge drenge også begyndt at stå frem. De unge kvinder får det værre og værre de føler sig pressede og stressede. Hvad er det der sker? Hvem har ’skylden’? TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Mange unge kvinder (det begynder, når de er piger) har høje forventninger og store ambitioner på egne vegne - og det er i alle facetter af deres liv. De vil være perfekte. De vil være dygtige i skolen, en 12-tals-pige, de vil være smukke og se perfekte ud - som trenden foreskriver de vil være den bedste på deres arbejde samt være en god datter, veninde og kæreste. De vil være gode til sport.

man er populær og får mange ’likes’ og har mange ’følgere’ på de sociale medier. Den unge kvinde skal være ’på’ og tilgængelig 24/7, skille sig ud, præstere, vinde og være den bedste - OG oveni alt dette være den gode, søde, pæne og omsorgsfulde pige. PUHA! Det er jo umuligt og det er faktisk lige det, de oplever og føler på deres krop efter noget tid.

deres præstationspres blive til stress. De er ikke inde og rigtig mærke, hvad de egentlig har lyst til. De er identitetssøgende og fællesskabet er vigtigt for denne proces. Men hvis man ikke kan mærke sig selv og mærke, hvad man egentlig har lyst til i dette ræs, kan man flyde med strømmen og gøre alt for at være den bedste og ikke forholde sig til det, man har gang i.

Samtidig kræver ungdomskulturen, at

De kan for eksempel have svært ved at koncentrere sig og sove. De føler, at de ikke kan overkomme det hele og begynder at skubbe opgaverne foran sig. Det kan ende med, at de får en depression, stress eller angst. De kan begynde at skære i sig selv eller i værste fald prøve at begå selvmord.

Forventningerne kommer fra de unge selv deres omgivelser og samfundets høje karakterkrav til videregående uddannelser.

Sundhedsstyrelsens nyeste undersøgelse viser, at de unge kvinder ikke trives. Næsten hver fjerde 16 til 24-årige kvinde har dårligt mentalt helbred. Center for Ungdomsstudiers seneste undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de unge kvinder på de danske ungdomsuddannelser ofte føler sig stressede. Det samme gælder for hver femte dreng. I kampen efter det perfekte, kan

Hvor kan man skrue for at ændre på dette? Samfundsændringer er jo en større mekanisme lige at ændre - men man kunne måske se på kravene og tidsperspektivet i forbindelse med uddannelserne? Hvor er forældrene i dette? De kunne måske se op fra deres iPhone og tale med deres unge om de høje krav og ambitioner og lære dem at prioritere. Ungdomsårene er så vigtige på mange måder - selvfølgelig uddannelsesmæssigt men først og fremmest skal unge piger og drenge have et godt selvværd, trives og være glade for deres liv, kunne navigere i det og samtidig mærke sig selv.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 64 | SUNDHED+

ADVOKATEN

HVAD KAN JEG GØRE, HVIS JEG ER UTILFREDS MED EN BEHANDLING? Hvis du har oplevet en sundhedsfaglig behandling, som du ikke har været tilfreds med, har du flere forskellige muligheder for at klage over behandlingen. Du kan enten vælge at klage over behandlingsstedet eller over én eller flere sundhedspersoner. TEKST: MONICA KROMANN, ADVOKAT

til klagen. Du skal dog senest klage 5 Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, Patienterstatningen. Det er ikke en år efter den dag, hvor det forhold, du der behandler klager over sundhedsbetingelse, at du først har klaget til klager over, fandt sted. faglig behandling. Sundhedsfaglig Styrelsen for Patientsikkerhed. Pabehandling omfatter blandt andet tienterstatningen tager udelukkende Når du har indbragt en klage for undersøgelser, diagnoser, behandling, stilling til, om du er påført en skade Styrelsen for Patientsikkerhed, vil du pleje, information om og samtykke som følge af behandlingen, og om du blive tilbudt at indgå i en dialog. Ofte vil til behandling samt tavshedspligten. efter loven kan tilkendes erstatning for dialogen foregå med de sundhedsperHvis du klager over behandlingsstedenne skade. soner, der har behandlet dig. Dialogen det, er det en juridisk sagsbehandler, kan være med til at give dig som patient Hvis din klage ikke omfatter sundder behandler din klage. hedsfaglig behandling, men Hvis du derimod retter derimod brud på dine rettigklagen mod en eller flere heder som patient, kan du sundhedspersoner, er det også klage til Styrelsen for Sundhedsvæsenets DiPatientsikkerhed. Klager over sciplinærnævn, der afgør brud på patientrettigheder klagen. Sundhedsvæsekan omfatte afgørelser fra nets Disciplinærnævn kommunen, regionen eller hører ind under Styrelsen Udbetaling Danmark om for for Patientsikkerhed, men eksempel lægevalg, frit sygeforskellen ligger i, at discihusvalg, transportgodtgørelse, plinærsager behandles udredningsretten og tilskud til på et nævnsmøde. På et sygehusbehandling i udlandet. Klager over sundhedsfaglig behandling eller brud på nævnsmøde vil der typisk En klage over brud på patienpatientrettigheder kan indgives på www.borger.dk. deltage to patientreprætrettigheder skal indbringes for Gå til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, sentanter og to sundStyrelsen for Patientsikkerhed www.stps.dk, for at læse mere om dine klagemuhedsfaglige personer, og senest 4 uger efter, at du har ligheder. Du kan læse mere om erstatningssager på der er en dommer som modtaget afgørelsen. Patienterstatningens hjemmeside, www.pebl.dk. formand. Det kan være, at du i forbinHvis du ønsker at klage delse med sundhedsfaglig over en sundhedsfaglig behandling, er svar på nogle uafklarede spørgsmål, og behandling har oplevet problemer eller det vigtigt at være opmærksom på, at sundhedspersonerne får mulighed for fejl, som du ikke ønsker at klage over. forældelsesfristen for denne type klaat forklare den behandling, du har modDet kan være fejl i medicinering eller forger er 2 år med en længstetid på 5 år. taget. Efter dialogen har du mulighed veksling af patienter. En sådan episode Det betyder, at klagen skal være indfor at fastholde din klage, og dialogen kan anmeldes som en utilsigtet hændelsendt inden 2 år efter, at du er blevet påvirker ikke udfaldet af klagen. se til Styrelsen for Patientsikkerhed. bekendt med eller burde være bekendt For at blive tilkendt erstatning skal med de forhold, der giver anledning du indgive en skadesanmeldelse til

OM EKSPERTEN Monica Kromann, indehaver af Kromann advokatfirma i Århus, har speciale inden for de familieretlige områder. På www.advokatkromann.dk kan du læse hendes ugentlige brevkasse og få svar på spørgsmål. juni nr. 05/2018 | 65

ØVELSER

YIN YOGA FOR NAKKE & SKULDRE Netop dette program er godt for dig, der dagligt sidder ved et skrivebord. Gennem sine blide bevægelser og dybe stræk vil stillingerne i programmet øge blodgennemstrømningen i skulder- og nakkeområdet. Se videoen med øvelserne på www.magasinet-sundhed.dk. TEKST: YVONNE HANSEN, YOGAINSTRUKTØR

I programmet for ’Nakke & Skuldre’ guides du gennem stillinger, der strækker og presser netop de områder så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive væskefyldt og hermed stærkere og mere fleksibelt. Overgiv dig til tyngdekraften og lad den gøre arbejdet for dig. Men husk at lytte til kroppen, så du ikke overgør strækkene ved at blive for længe i stillingerne. Programmet varer cirka 20 minutter.

ABEN Stående på alle fire bøjer du venstre arm, så du kan føre højre arm ind under kroppen. Med højre side af hovedet i underlaget, fører du venstre ben ud til siden for balance. Træk nu hagen ind, så du kan trille længere om mod nakken og hvile på skulderen. Det er ikke så svært, som det ser ud.

HUNDEHVALPEN Stå på alle fire med underarmene i underlaget. Lad så sædet glide lidt tilbage. Tilpas stillingen til du står i balance. Bøj armene og hold om albuerne hvis presset i skuldrene bliver for stort. Du strækker den øverste og mellemste del af rygsøjlen. Der hvor vi nemt får en ’tantepukkel’.

66 | SUNDHED+

ØVELSER KATTEN – RUNDE OG SVAJE Ryggen vil takke dig, hver gang du laver Katten. Stående på alle fire og startende fra halespidsen runder du ryggen langsomt med hovedet til sidst. Nu svajer du, mens du igen begynder ved halespidsen og lader hovedet komme op til sidst. Kast ikke hovedet bagover, men tænk på at strække nakken lang.

SOMMERFUGLEN LIGGENDE Liggende på ryggen med et sammenrullet håndklæde under den mellemste del af ryggen (bag brystkassen), der hjælper med at åbne brystkassen og giver et dejligt stræk i ryggen. Saml fodsålerne og tilpas føddernes afstand til kroppen. Du kan også ligge med strakte ben.

STRANDVASKER

En anderledes måde at få et stræk hen over, mellem og under skulderbladene. Lig på ryggen, sæt højre fod i underlaget. Venstre arm vinkelret ud fra kroppen med håndfladen opad. Sæt fra med højre fod, og tril hele vejen om på maven og hvil panden på højre håndryg.

5 ÅBN LÅGET Stå på alle fire. Sæt toppen af hovedet i underlaget. Støt på hænderne eller kom ned på underarmene. Rul nu roligt frem og tilbage hen over hovedet med fokus på, at det er nakken, der skal varmes op. At hovedbunden også får massage med øget blodgennemstrømning til følge, er en sidegevinst.

OM YVONNE HANSEN Yvonne Hansen er uddannet yoga- og pilatesinstruktør og har haft Yin Yoga som sit speciale siden 2007. Yvonne har et inderligt ønske om at inspirere alle til at komme ned på gulvet og få motioneret bindevævet uden at gøre det sværere, end det er. Hun har udgivet bøgerne ’YIN YOGA - stræk dig til velvære Vol. 1’ og ’YIN YOGA - stræk dig til velvære Vol. 2’, som er en fortsættelse af den første bog. juni nr. 05/2018 | 67

Sund shopping ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

SOMMER OG BARE FØDDER Eksfoliér, blødgør og genfugt tør, sprukken og hård hud på dine fødder, knæ og albuer med NeoStrata Problem Dry Skin Cream. Indeholder en eksklusiv blanding af AHA/PHA i en i en specialudviklet formel, som på en mild, men effektiv måde eksfolierer og reparerer tør, sprukken og hård hud på fødderne. Pris 100 g, 299,Resultat efter 3 ugers brug HBS - Health & Beauty of Scandinavia https://www.neostrata.dk/, tlf.: 33 91 91 48

NYHED TIL MÆND!! Man Power med ginseng, aminosyrer og zink. Nyheden MAN POWER fra Mezina, indeholder en kombination af ginseng, aminosyrer og zink, der bidrager til vedligehold af et normalt testosteronniveau i blodet. Ginseng har været kendt i mange år og kan bidrage til sexlyst og potens (erektion). Man anser ginsenosider, som er de aktive stoffer i roden, for at frigøre det mandlige hormon testosteron - og dermed bidrage til kønsdriften. Man Power er perfekt til mænd som ønsker en generelt, styrkende effekt - specielt på det seksuelle område. Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/man-power-90-327p.html

NYHED: Luksus anti-age-behandling med 24K GULD Drømmer du om en fast og glat hud, vil du elske den nye serie Golden Ceramides. Serien er lækker og luksuriøs med sit indhold af 24 karat guld. Golden Ceramides er en prisvindende hudplejeserie, inspireret af de antiage-virkninger du opnår fra kosmetisk ultralydsbehandling. 24K guld penetrerer huden i de dybere lag og et intelligent fiberskade trackingsystem (INTGC3) frigiver sekvenser af aktiver tilpasset de individuelle behov i netop din hud. Aktive ingredienser trækkes med ned i de dybere lag i 68 | SUNDHED+

huden for at genoprette kollagen fibre og hæmme yderligere nedbrydning. 24K guld fungerer desuden som en kraftig antioxidant, beskytter NDA og øger blodcirkulationen. Golden Ceramides er guf for den modne hud, da indholdet af guld sikrer at aktiverne i serien optages 10 gange mere effektivt, hvilket gør hudplejeserien ekstrem effektiv i genoprettelsen af din hud som efterlades glat, fast og med en ungdommelig glød. Selv om det lyder avanceret og bekosteligt koster det dyreste produkt i serien kun 349 kr. Find mere information på golden-ceramides.dk eller 7070 7337.

MEGA B-STRESS høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress magnesium til energistofskiftet biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår Varianter: 120 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 199,95 kr. 250 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 349.95 kr. Dosering: 2 kapsler dagligt Giver energi: Vitamin C og magnesium er tilsat for

at understøtte B-vitaminernes virkning på bl.a. energistofskiftet. Vitamin C og B2 bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vitamin B1, B2, B3, B5, B6 samt vitamin C og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte. Vitamin B2, B3, folsyre, B5, B12 samt vitamin C og magnesium mindsker træthed og udmattelse. Vitamin B1, B12, vitamin C og magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion. edligeholder hud og hår: V Mega B-Stress har desuden fokus på at styrke hud og hår. Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår, mens

GRAPENOL SKINTONER MED VITAMIN C Beriger huden og de små blodkar indefra Kollagen - Hud - Blodkar Unik kombination af: • Vindruekerneekstrakt, citronfrugtekstrakt og vitamin C der bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for normal fungerende hud og blodkar. Kollagen er en naturlig bestanddel af hudens elastiske støttevæv. Citronfrugtekstraktet indeholder flavonoider og vindruekernekstraktet er rigt på polyphenoler, særligt de oligomere proanthocyanidiner (OPC), der styrker kredsløbet og dermed transporten af ilt og næringsstoffer til underforsynet væv i kroppen – ikke mindst huden. Vindruekerneekstrakt (fra vindrueplanten Vitis Vinifera) samt

vitamin B2, B3 og biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud. Endelig bidrager folat, vitamin B6 og B12 til en normal omsætning af homocystein. Produktet indeholder flere urteingredienser, bl.a. hyben og acerola. Mega B-Stress er på kapselform, hvilket sikrer hurtig optagelse. (B1=thiamin, B2=riboflavin, B3=niacin, B5=pantothensyre). Natur Energi ApS, http://www.naturenergi.dk/, tlf.: 4816 1213

C-vitamin beskytter celler og væv imod oxidativt stress, som man f.eks. kan få ved påvirkning af solens UV stråler. Grapenol SkinToner kan derfor også bruges som et indvortes supplement til solcremen. Som kickstart til solsæsonen kan man tage 1 kapsel daglig i 1-2 måneder. Grapenol SkinToner er på kapselform for hurtig optagelse. Kapslen er vegetabilsk. Indhold: 220 mg citronfrugtekstrakt, 105 mg vindruekerneekstrakt, 80 mg C-vitamin. Kan kombineres med fedtsyrer fra All Omega, Ultra Omega eller Krillivita, så huden får tilført ekstra næring og fugt indefra. Vejl. udsalgspris 30 kapsler kr. 239,95 Nettopris 30 kapsler kr. 126,25 Natur Energi ApS, http://www.naturenergi.dk/, tlf.: 4816 1213

CALMA FLASKESUT

Med Calma:

Medela Calma er designet med det formål at barnet kan bruge samme sugeteknik som det bruger når det ammes. Skal barnet have udpumpet brystmælk med flaske, kan det med Calma vende tilbage til brystet uden sugeforvirring.

kan dit barn drikke, holde pause og trække vejret i en naturlig rytme og får derved en rolig spisning. skal dit barn skabe et vakuum for at starte mælkestrømmen, ligesom det gør når du ammer.

bevarer dit barn sin naturlige dieadfærd og sugeteknik, hvilket sikrer en nem overgang tilbage til brystet. Mere information om Calma finder du på www.medela.dk/calma Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder

VELSMURT Spis dig fra gigt, skader og andre plager i dine led Er du træt af smertende led, er kosten et af de vigtigste områder at fokusere på. Rigtigt grebet an kan du ved at skrue op for bestemte madvarer – og ned for andre – få kroppen til at fungere som den velsmurte maskine, den fra naturens side er skabt til at være. Denne bog er derfor godt nyt for 1,5 millioner danskere, der hver dag står med valget: smerter eller medicin. Nemlig de 700.000 danskere, der plages af gigt, og de ca. 800.000, der døjer med skader i deres led. Med bogen Velsmurt får du Danmarks første antiinflammatoriske manual til, hvordan du holder dine led velsmurte og smertefri med helt naturlige midler. Derudover får du 57 nemme opskrifter med ekstra antiinflammatorisk effekt. Bag bogen står kost- og livstilsvejleder Martin Kreutzer, der tidligere har skrevet to bestsellere om antiinflammatorisk kost. Læs mere på: https://www.politikensforlag.dk/

JP/Politikens Forlag, Tlf.: 3347 0707 juni nr. 05/2018 | 69

HOS TANDLÆGEN

DINE TÆNDER

PÅVIRKER KROPPEN Betændelse i tænder og mund kan forværre sygdomme andre steder i kroppen. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Sunde tænder kan have betydning for resten af kroppen, og tænder og mund kan være afgørende for, hvordan kroniske livsstilssygdomme udvikler sig. Mens de fleste ved, at jævnlige besøg hos tandlægen er afgørende for at holde tænderne hvide og fri for caries, er langt færre klar over, at sunde tænder også er vigtige for blandt andet at undgå forværring af kroniske livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Op mod halvdelen af danskerne - 49 procent - kender ikke til den direkte sammenhæng mellem sunde tænder og et godt helbred. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Tandlægeforeningen. Hvis man for eksempel har diabetes og ikke har været hos tandlægen for at få nødvendig behandling mod parodontitis, risikerer man, at diabetes-sygdommen udvikler sig i

negativ retning. Desuden kan parodontitis forværre forløbet af andre sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme. Ifølge Voxmeter-undersøgelsen mener 9 ud af 10, at sunde og hvide tænder giver dem øget livskvalitet. Alligevel ved halvdelen af befolkningen altså ikke, at forværring af alvorlige kroniske livsstilssygdomme kan undgås ved at have tjek på tænderne.

HOVED OG SKULDRE

INDRE ORGANER

Hvis man har et skævt sammenbid eller skærer tænder, kan dette være årsagen til hovedpine og smerter i kæbeleddene. Muskelspændinger og smerter herfra kan sprede sig til nakken og skuldrene.

Betændelse i munden kan have negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og reumatoid artrit (leddegigt). Parodontitis kan for eksempel forværre forløbet af diabetes.

TANDSUNDHED OG ALMEN SUNDHED

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”. 70 | SUNDHED+

Betændelse i tænder og mund kan påvirke resten af kroppen og menes at kunne forværre betændelsessygdomme andre steder i kroppen. Betændelse i munden udgør en særlig risiko for mennesker, der har nedsat modstandskraft på grund af sygdom eller medicin. Almindelige bakterier i mundhulen kan blive farlige for mennesker med parodontitis, fordi bakterierne føres med blodet rundt i kroppen. KOSTINDTAG Manglende tænder gør det sværere at tygge maden. Kosten kan blive for ensidig, eller det kan tage for lang tid at tygge maden.

Samtidig kan diabetes også forværre forløbet af parodontitis. Det er derfor vigtigt for diabetespatienter at gå regelmæssigt til tandlægen for at undgå udvikling af parodontitis og for at forbedre den diabetiske status.

HJERTE OG BLODOMLØB Parodontitis-bakterier kan blive ført fra mundhulen med blodet til hjertet, hvor de kan være årsag til den betændelse i hjerteklapperne (endocarditis), der kan være livstruende. Bakterier i mundhulen kan også være farlige for personer med nedsat lungefunktion.

✓ Høreapparater fra 0,- ved offentligt tilskud ✓ Konsultation hvor du bor ✓ Høreapparater uden ventetid ✓ Professionel rådgivning ✓ Markedets bedste høreapparater ✓ Uforpligtende høreprøve ✓ 1 måneds returret ✓ 4 års garanti

52 800 888

Ring og aftal et besøg!

www.denmobilehøreklinik.dk

Privat sygepleje Hovedstaden/Sjælland Midt- og Nordjylland

+45 70 20 30 00 +45 70 20 86 00

Syddanmark

+45 70 21 05 00

www.activcare.dk

SUNDT OG GODT

FOREBYGGELSE SPARER PENGE Hvis diabetes opdages og behandles tidligt, kan alvorlige komplikationer som hjerte-kar-sygdom og for tidlig død forebygges mere effektivt. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet. Det peger på, at det er en fordel for både patienter og samfundsøkonomien, at en diabetes-diagnose bliver stillet så tidligt som muligt. Allerhelst før symptomerne viser sig, ligesom forebyggelse har betydning. Samtidig sparer sundhedsvæsenet millionudgifter på færre indlæggelser, lægebesøg og medicin. Resultaterne bygger på et dansk registerstudie med 157.107 borgere i alderen 40 til 69 år. KILDE: TIDSSKRIFTET DIABETOLOGIA

DANMARKS SUNDESTE ARBEJDSPLADS ”Vi har indkøbt stepbræt, sjippetov, elastikker med mere til fri afbenyttelse. Sundhed er også med på dagsorden til alle møder, hvor der deles gode oplevelser og tips.” Sådan fortæller direktør for grossistvirksomheden Tridan/Quickparts fra Sønderborg, der netop har vundet Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018. ”Vi har alle fået mere energi og fået det sjovere ved at bevæge os.

Derfor fortsætter vi med at motionere fremover”, siger Willy Lorenzen, der fortæller, at de synlige resultater er, at 17 medarbejderne i alt har tabt 56,5 kilo vægt og 58 cm i taljemål. Bag Initiativprisen står Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare. Sønderborg Kommune har bakket op. KILDE: FORSIKRING & PENSION

FÆRRE DYREFORSØG Det er ikke mus og rotter, der fylder i laboratoriet hos tre forskere på Det Sundhedsfaglige Fakultet på Aarhus Universitet. Forskerne har hver fået 100.000 kroner af Frøknerne Anna og Dagny Hjerrilds fond for at begrænse antallet af forsøgsdyr eller slet ikke bruge dyr i den videnskabelige forskning. De tre forskere bruger alle væv fra afdøde personer i stedet for fra dyr. KILDE: AARHUS UNIVERSITET

72 | SUNDHED+

Kender du Slut med ømme fødder

Model L15

Model Liz

Model Leta

Model L32

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se katalog på www.arcopedico.dk

VÆLG LIVET PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI ophold med indhold Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer. Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi. Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister. Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart

12. august, 23. september og 4. november i 2018. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre. linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden forskellige linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner. Vi veksler mellem linjerne: - Motion og natur - Yoga og mindfulness

- Tæt på vægten - Tæt på Diabetes Ring og hør, hvornår de linjefag du ønsker er på programmet. Sund Livsstil - 2 uger

Vi har flere 2 ugers kurser i Sund Livsstil i løbet af året. Se på vores hjemmeside hvornår de starter eller ring til os, for at høre nærmere.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

Synstest med sundhedstjek

195

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

Mindst 50% af alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. Sammen med Dansk Blindeforbund arbejder vi for bedre øjensundhed gennem forebyggelse af blindhed, svagsyn og øjensygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Støt øjenforskning på blind.dk

Fremtidens øjensundhed Læs mere i State of the nation 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt.

NATUREN KALDER I JUNI

NYD DE LYSE TIMER Juni er vores første sommermåned. Der er grønt overalt i naturen og skoven dufter lige nu af varm skovbund og blomster. Der er godt gang i insekter, fugle, pattedyr, ja, i hele naturen. Fuglene yngler stadig, rådyrene kan sætte sene lam, hylden blomstrer og temperaturen har nu nået et niveau, hvor stranden kalder. I juni er det midsommer og det betyder, at dagslængden allerede igen vender og bliver kortere. TEKST: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDER

SCT. HANS Midsommer er tiden med de lange lyse nætter. Solen går sent ned og står tidligt op og det giver os masser af lyse timer i døgnet. Men omkring Sct. Hans vender det og det betyder, at dagslængden igen vil begynde at aftage. Begivenheden fejres med Sct. Hans aften og det kan være en farlig tid for nogle af dyrene. Mange mennesker samler nemlig kviste og grene til bålet gennem længere tid og sådan en bunke er det perfekte gemmested for masser af dyr, der vil indtage det som bolig, lave rede eller blot skjule sig. Specielt pindsvin, mus, frøer, solsorte, gærdesmutter og sågar kattekillinger kan søge beskyttende skjul i bålstakkene. Derfor er det vigtigt, at man flytter bålet i timerne, inden det skal tændes. Det er nok at flytte det et par meter væk. De fleste af dyrene vil selv tage flugten, men check alligevel lige inden du tænder bålet, at der ikke sidder en killing eller et pindsvin og gemmer sig derinde.

76 | SUNDHED+

STRANDTID I juni har havvandet efterhånden nået en temperatur, så også andre end vinterbaderne, kan finde fornøjelse ved en dukkert. Der er nok af strande at vælge imellem, for Danmark har en kystlinje på 8750 kilometer. Næsten alle områder af landet ligger nær kysten og ingen steder er mere end 52 kilometer fra havet. Der er masser af aktiviteter at lave ved stranden. Ud over at bade og slikke solskin kan man gå en skøn tur og samle sten og strandskaller, eller man kan lade børnene prøve at fange krabber med en hjemmelavet krabbefanger. Var du så heldig at finde flotte strandsten på din gåtur langs stranden, kan du male dem med posca-farver. Det er en tusch-pen, der kan male direkte på sten og farven tørrer hurtigt. Det er en god aktivitet at sidde og lave med børnene på stranden og de får deres egen hjemmelavede strandsouvenir med sig hjem.

NATUREN KALDER I JUNI HYLDEN BLOMSTRER

SKOVSNEGLE Hvis du går tur i skoven i juni måned, støder du ofte på skovsnegle. De elsker den fugtighed og skygge, der er i skove og skyggefulde haver. Skovsnegle forekommer i mange forskellige farver: sorte, brune, rød-orange og hvide. Flertallet af snegle er nyttedyr, idet de æder visne planterester, døde dyr, ekskrementer og svampe og dermed er med til at omsætte dette til nærringsstoffer til havejorden eller skovbunden. Snegle er samtidig føde for mange dyr i naturens økosystem, såsom pindsvin, tudser, større fugle, grævlinger og ræve. Der er dog en ildeset skovsnegl i flokken og det er den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersneglen. Det kan, selv for kendere, være svært at kende forskel på de almindelige brune skovsnegle og dræbersnegle. Men i første omgang kan man lade antallet bestemme. Er der mange snegle i hobetal i et område, så er det muligvis dræbersnegle. Er der få, enkeltvis, er det sikkert almindelige skovsnegle. Når du går på sneglejagt i din have, så husk derfor at mange af sneglearterne er en vigtig brik i havens- og naturens økosystem.

LAV EN SIMPEL KRABBEFANGER

Der er ikke noget smukkere end en dejlig varm juni-dag i skoven, hvor hylden og caprifolierne blomstrer side om side. Den duft der står rundt om sådan et skue er ubeskrivelig. Sød og liflig. Blomsterne tiltrækker et mylder af insekter, der gerne vil nyde godt af blomsternes blomsterpollen og nektar. Sidst i juni begynder de første skovjordbær og hindbær at blive modne og det giver os en unik mulighed for at lave en ret lækker sommerdrik af skovens gaver: en hyldeblomstsaft med skovjordbær og vilde hindbær. Hyldeblomstsaft med skovjordbær og hindbær: 20 hyldeblomstklaser ½ kg skovjordbær og vilde hindbær Saften af 2 citroner ½ kg sukker 1 ½ liter vand Mos bærrene og kom den, blomsterklaserne og citronsaften i en skål. Kog vand og sukker op og hæld den varme lage over blandingen i skålen. Dæk den til og lad den trække koldt i 3 dage. Hæld derefter saften gennem et klæde og fyld det på flasker. Kan fryses.

På en almindelig tøjklemme bindes en 2 meter lang snor. Find noget krabbemadding, for eksempel en blåmusling. Åbn muslingen så kødet er tilgængeligt og sæt nu tøjklemmen fast i muslingeskallen. Smid den ud i vandet: husk at holde godt fast i snorens anden ende. Nu er det bare om at vente på, at en krabbe bider sig fast. Hvis du fanger en krabbe, er den ikke et legetøj, men et levende væsen. Hav derfor en lille spand med rigeligt havvand i, så du kan kigge på den. Lad ikke spanden stå og koge i solen. Smid så krabben ud i havet igen når du er færdig med at beundre den.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk. juni nr. 05/2018 | 77

ANNONCE

SUNDE BØGER

SUNDHED FOR ENHVER SMAG Er du nybagt mor. Har du lyst til at blive inspireret til at bruge naturen. Er du til en alvorsfuld roman eller slet og ret til køkkenmagi, så er de seneste bogudgivelser inspirerende. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

VOLD UDEN MÆRKER Det er blevet mere acceptabelt at tale om vold i familien. Sundhed+ gik tæt på temaet i april. Alligevel synes særligt psykisk vold - den ikke-synlige vold - fortsat tabubelagt i en stor del af det danske samfund. I romanen 'Vold uden mærker' følger vi Birgit og hendes veninde, Gitte, der kender hinanden fra skoletiden. Gitte er vidne til, hvordan mødet med en tyrannisk mand gradvist får den gamle skolekammerats personlighed til at smuldre. Birgitte, der er udsat for psykisk vold, forsvinder langsomt, og hendes personlighed går i opløsning for øjnene af hendes nærmeste - børn familie og venner. Finder hun nogensinde tilbage til sig selv igen? I bogen sætter Grit Niklasson fokus på den psykiske vold, som Sundhed+ blandt andet omtalte i artiklen om narcissisme. Det er en hurtigt læst bog om et emne, som netop nu er til debat i Folketinget. Grit Niklasson, VOLD UDEN MÆRKER, 146 s., kr. 199, PowerPress

KØKKENMAGI Det bliver stadig mere in at gå i køkkenet. Ikke alene for at lave mad, men også for at udfolde sin kreativitet og slappe af. I sidste nummer af Sundhed+ fortalte Nikolaj Hübbe om sin passion for at gå i køkkenet og for at lave mad. På det område adskiller balletmesteren sig ikke fra så mange andre. I bogen 'Køkkenmagi' fortæller forfatteren Anne-Sophie Lahme, hvordan farver, kreativitet og humor får mere plads i hendes køkkenet. Hun introducerer læserne for spirulina, gurkemeje, baobab og byggræs. Superfoods. Et emne, som du i øvrigt kan høre mere om på www.magasinet-sundhed. dk, hvor kostvejleder Christina Bjørn fra Magasinet Sundhed og Sundhed+ går tæt på tidens trends. Anne-Sophie Lahme, KØKKENMAGI, 139 s., kr. 249,95, Gyldendal

VI VIL UD Naturvejlederne inspirerer i hvert nummer af Sundhed+ til aktiviteter i naturen. I denne måned går vi tæt på oplevelserne i naturen i juni. I Jannie Schjødt Kolds nye bog 'Vi vil ud' supplerer hun med 50 sjove ideer til, hvordan vi kan bruge naturen. Bogen indeholder en stribe illustrationer og gode håndgribelige beskrivelser på, hvordan vi kan lave bål, undersøge søens liv, se på stjerner og skærpe sanserne. 'Vi vil ud' er udarbejdet i samarbejde med Det Danske Spejderkorps, som også anbefaler bogen. Hvad man godt forstår. Jannie Schjødt Kold, VI VIL UD, 108 s., kr. 199,95, Gyldendal

FIT EFTER BABY Anne Bech er instruktør og aktiv i fitnessbranchen. Hun er nu også blevet mor og i bogen ’Fit efter baby - slank og stærk mor på 12 uger’ kommer hun med forslag til, hvordan den nybagte mor kan kombinere søvn, træning, sundhed og et liv som travl mor med hinanden. Det er fysisk og mentalt krævende at være mor til et lille barn og selvom Anne Bech siger, at hun tager højde for, at graviditet, fødsel og krop er forskellig, så er bogen præget af, at den er skrevet af en kvinde, som var mere end almindeligt veltrimmet før fødslen. Man kan desuden spørge sig selv, om den ’perfekte krop’ skal fylde så meget i en tid, hvor der er nok andet i både morens og barnets liv. Eller om det måske er bedre at reducere forventningerne og fokusere på nærheden mellem mor og barn. Læs i denne sammenhæng sexologens klumme, hvor Marianne Egense understreger, at mange unge kvinder har uoverskuelige forventninger til sig selv og får det psykisk dårligt. Brug derfor bogen som inspiration og sæt ikke forventningerne for højt. Anne Bech, FIT EFTER BABY - SLANK OG STÆRK MOR PÅ 12 UGER, 217 s., kr. 249,95, Gyldendal juni nr. 05/2018 | 79

NYT FRA REGIONERNE

STOR TILFREDSHED BLANDT FØDENDE Samtidig med at regionerne arbejder for gratis psykologhjælp til alle, iværksætter de et nyt behandlingstilbud til børn og unge med psykiske udfordringer. TEKST: SIGNE BUCHHOLTZ ANDERSEN & MATHILDE BUGGE

BORGERE SKAL KUNNE FÅ GRATIS PSYKOLOGISK HJÆLP På Danske Regioners generalforsamling forslog den nye formand, Stephanie Lose, en ny ordning med gratis samtaleterapi og psykologisk hjælp til alle borgere over 16 år, der kæmper med for eksempel angst, depression og tvangstanker. I dag kan man få en del af psykologregningen betalt af sin region, hvis man lider af depression eller har psykiske problemer som følge af for eksempel

vold. Hvis man lider af angst, er det kun de 18-39-årige, der får økonomisk støtte. Forslaget om hjælp uden brugerbetaling er baseret på gode erfaringer fra England, der viser, at hver gang der bruges én krone til gratis psykologisk hjælp, sparer samfundet to kroner, som følge af færre udgifter i forbindelse med blandt andet kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Kilde: regioner.dk

TILTAG FOR BENAMPUTEREDE PATIENTER VINDER DANSKE REGIONERS PRIS ’Et ben foran - peerboard med benamputerede patienter’ har vundet dette års pris som ’Årets Borgerinddragende Initiativ’. Overrækkelsen af prisen fandt sted på Danske Regioners generalforsamling i marts. Projektet har hjulpet benamputerede patienter til at få et bedre forløb ved at inddrage patienterne og deres pårørende i en gruppe, hvor de kan dele deres erfaringer. Det har givet personalet en bedre forståelse for de udfordringer, der tegner sig, når man får amputeret et ben. For eksempel fandt de ansatte ud af, at en stor del af de benamputerede borgere føler sig ensomme, efter at de var blevet udskrevet fra hospitalet. Projektet er udviklet af Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring, der hører under Aalborg Universitetshospital. Kilde: regioner.dk

9 UD AF 10 KVINDER HAR EN GOD FØDSELSOPLEVELSE Langt de fleste nybagte mødre er Kvinderne vurderer især selve fødslen i høj grad tilfredse med deres fødgodt, mens graviditeten og tiden efter selsforløb, viser ny undersøgelse. 87 fødslen er mindre god for nogle kvinprocent af kvinderne svarer, at de i der. Blandt andet efterlyser kvinderne meget høj eller i høj grad er tilfredse bedre rådgivning om amning både i med deres samlede fødselsforløb. fødselsforberedelsen, på hospitalet

og når de kommer hjem og får besøg af den kommunale sundhedsplejerske. 7.459 kvinder har denne gang deltaget i den årlige undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende. Kilde: regioner.dk

NYE TEKNOLOGISKE MULIGHEDER TIL DEBAT Anvendelsen af nye teknologiske muligheder i sundhedsvæsenet er i rivende udvikling. På Danske Regioners generalforsamling kunne gæsterne debattere de nye teknologiske muligheder i sundhedsvæsenet. Patienter kan for eksempel allerede nu få virtuel konsultation og tale med egen læge over en tablet eller smartphone uden at skulle hele vejen til hospitalet. Gæsterne havde også mulighed for selv at prøve den nye teknologi: På generalforsamlingen var der blandt andet udstillet virtual-reality-briller. De tre-dimensionelle film, som vises på brilleskærmen, er ved at blive udbredt som behandlingsmetode i forbindelse med angst. Kilde: Facebook.com/Danske Regioner & regioner.dk 80 | SUNDHED+

NYT FRA REGIONERNE

BØRN OG UNGE MED PSYKISKE LIDELSER SKAL HAVE NYT BEHANDLINGSTILBUD Et nyt behandlingstilbud skal hjælpe det stigende antal af børn og unge med psykiske udfordringer. Tilbuddet skal supplere kommunernes nuværende tilbud, der primært har fokus på at inkludere børn i folkeskolen og derfor ikke altid spotter børn, som mistrives på grund af mentale problemer. Bag forslaget står Danske Regioner,

Dansk Psykolog Forening, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri. Tilbuddet skal træde i kraft senest 1. januar 2019 og vil ifølge parterne årligt koste et trecifret millionbeløb. Pengene skal findes ved de økonomiforhandlinger, som regioner og kommuner indleder med Finansministeriet i løbet af foråret. Kilde: regioner.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 juni nr. 05/2018 | 81

KRYDSORD KR Y D S O R D OG O GSUDOKU SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Der er stillet fem eksemplarer af af bogen bogen SÆSON, SÆSON, udgivet udgivet af af FADL’S FADL’S forlag. I SÆSON viser Helle Brønnum Brønnum Carlsen Carlsen og og Louise Louise Beck Beck Brønnum, Brønnum, hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens naturens cyklus cyklus og og spise spise efter efter sæson. sæson. Ikke Ikke alene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de sanser af fantastiske smage og dufte af de frifriMÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: ske råvarer, men sæsonråvarer sæsonråvarer er er også også ofte ofte billigere billigere og og mere mere bæredygbæredygKRYDSORDSGEVINST: DerMÅNEDENS er stillettige. fem eksemplarer af bogen SÆSON, af kr. FADL’S Bogen har en værdi af udgivet 299,95 299,95 kr. forlag. I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen Der er stillet eksemplarer af bogen af FADL’S cyklus og spise efter sæson. Ikke alene og Louise Beckfem Brønnum, hvorfor vi skalSÆSON, dyrke ogudgivet nyde naturens forlag. I SÆSON viser Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum, overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af de friske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte hvorfor vi skal dyrke og nyde naturens cyklus og spise efter sæson. Ikke billigere og mere bæredygtige. Bogen har en værdi af 299,95 kr.de frialene overrumples vores sanser af fantastiske smage og dufte af ske råvarer, men sæsonråvarer er også ofte billigere og mere bæredygtige. Bogen har en værdi af 299,95 kr.

SUDOKU

SUDOKU LET SVÆR

S U D O K U LET LET

SÅDAN DELTAGER DU

SVÆR SVÆR

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 28. juni i 2018. Dermed SÅDAN DELTAGER DU deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/ På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af konkurrencer 28.enjuni i 2018.hverdag. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). bonus-inspiration til sundere De inden nummererede felter i krydsordsopgaven danner krydsordsopgaven danner et et kodeord, kodeord, som som du du kan kan PåLøsning magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. på maj måneds krydsordsopgave var NATUROPLEVELSE indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 28. juni i 2018. Dermed

SÅDAN DELTAGER DU

indtaste påkrydsordsopgave magasinet-sundhed.dk/konkurrencer Løsning på maj måneds var NATUROPLEVELSE

82 | SUNDHED+

inden 28. juni i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens månedens krydsordsgevinst krydsordsgevinst (se (se ovenfor). ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du du også også andre andre konkurrencer konkurrencer og og masser masser af af bonus-inspiration til en sundere hverdag. hverdag.

BALANCE ER IKKE KUN AT STÅ PÅ ÉT BEN, ® FEMARELLE GIVER DIG BALANCEN INDEFRA Femarelle® er et hormonfrit kosttilskud, som er specielt udviklet til de forandringer, vi kvinder går igennem. Femarelle® – livskvalitet i en kapsel. Forhandles i Matas og udvalgte apoteker og helsekostbutikker

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

Femarelle® er veldokumenteret og anbefalet af Foreningen af Europæiske Gynækologer som førstevalg til kvinder i overgangsalderen.

For information om Femarelle® produkterne og deres egenskaber besøg www.femarelleline.dk og find os på

DEL DIN INTERESSE FOR SUNDHED+ MED EN VEN ELLER VENINDE Som abonnent på Sundhed+ giver Magasinet Sundhed dig nu mulighed for at give én ven eller veninde Sundhed+ juli/august. Skriv en e-mail til Magasinet Sundhed på administration@magasinet-sundhed.dk eller skriv til: Magasinet Sundhed, Rytterknægten 6 - 6000 Kolding, så vi hører fra dig senest den 14. juni. - Oplys dit navn. Din adresse og så vidt muligt abonnementsnummer - Oplys navn og adresse på den person, som du ønsker at glæde med et gratis eksemplar af Sundhed+. Vi ser frem til at høre fra dig. Med venlige hilsner Redaktionen, Magasinet Sundhed

Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic