Sundhed januar 2017 by Magasinet Sundhed

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

NYTÅRSFORSÆT

er en god idé?

10 ØVELSER

der får dig i

SKI-GO’ FORM

nemme opskrifter

der mætter alle sanser

”FORÆLDRE SKAL VISE VEJEN” TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING

TINA TEGLGAARD VENTEDE LÆNGE PÅ ØNSKEBARNET

”...Jeg følte, at jeg

spildte min tid, når jeg ikke var i behandling…”

INDHOLD Januar 2017 SUND FAMILIE

41 MÅNEDENS GRØNNE Rosenkål med fornøjelse

5 INTERVIEW Tina Teglgaard ventede længe på ønskebarnet: ”Andre har svært ved at forstå, hvor hårdt det er...”

56 OPSKRIFTER Mæt og tilfreds uden at overspise med neurogastronomi.

TEMA: NYTÅRSFORSÆT

22 NATUREN KALDER Vildt, vildere, vildest

Derfor er nytårsforsætter en god idé

28 TANDLÆGEN Sutten kan gøre tænderne skæve

24 Sådan booster nytåret dine nye sunde vaner

Få hjælp til rygestoppet

34 TÆT PÅ Tv-læge Charlotte Bøving: “Hellere have kvalitetstid med familien end et pænt og ryddeligt hjem.”

Når nytårsforsættet mislykkes fra starten

46 FAMILIEVEJLEDEREN Otte veje til hyggelige måltider

I HVERT NUMMER

49 SEXOLOGEN Karriere spænder ben for familieforøgelse

4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 14 SUNDT&GODT 20 FIND DET PÅ APOTEKET 21 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 55 NYT OM DIABETES 65 SUND SHOPPING 60 BØGER 64 NYT FRA REGIONERNE 66 KRYDSORD & SUDOKU

51 SUNDHEDSPLEJERSKEN Forældres vold skader børn 53 HOS KIROPRAKTOREN Gode rygvaner for livet

FOTO COLOURBOX

De fem mest populære nytårsforsætter

11 AKTUELT Otte ud af ti danskere føler sig sunde

12 DET SKER I KROPPEN når du hikker

I form til skiferien med ti effektive øvelser

16 DIN KROP At trække vejret rigtigt, giver ro indeni 30 MOTION De ti bedste øvelser inden skiferien 42 PSYKOLOGI Lysets og farvernes betydning for dit humør 63 BAGOM MEDICIN Effektive midler mod bumser

SUND MAD 9 KOST Sådan styrkes fertiliteten

42 Boligindretning påvirker dit humør

FOTO PEXELS

KROP OG VELVÆRE

LEDER

GODT NYTÅR

ak for året der er gået. Så blev det nytår igen. Med Dronningens nytårstale, fyrværkeri og alt, hvad vi kender til. Jeg håber, at I har nydt julen, den gode julemad og frem for alt gode venners og familiens selskab. Selv må jeg erkende, at jeg godt kan mærke, at bukserne er krøbet lidt i vask. Det har jeg hørt, at mange andre også oplever på denne årstid. Så det er måske ikke så slemt. Livet skal leves. Man skal nyde det og helst også have det sjovt. Som en af mine venner siger, så er det bedre at være lidt for tyk, glad og fysisk aktiv end sur og tyndfed. Det bedste er, at man jo selv kan gøre noget ved det. Man kan købe nye bukser eller finde andre løsninger. Rent faktisk, så er det måske ikke uden grund, at en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at langt de flestes nytårsforsæt drejer sig om sundhed. Skal det lykkes, så er det helt afgørende, at vi sætter os nogle realistiske mål i en travl hverdag. Derfor vil Sundhed også i år inspirere med øvelser, opskrifter og artikler om, hvordan vi får et sundt liv i alle døgnets 24 timer.

Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kirkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836

Kost, motion og drikkevares betydning bliver yderligere understreget i artiklen om, hvordan en sund livsstil øger muligheden for at få børn. Enkelte justeringer kan betyde meget. Sundhed er et spørgsmål om et tilvalg eller fravalg.

Jeg har med stor fornøjelse set det populære program ”Lægen flytter ind”. Det kommer nu i en ny udgave. I en række tv-programmer sætter lægen Charlotte Bøving fokus på de mange børnefamilier, som har brug for hjælp til at ændre livsstil. I et eksklusivt interview her i magasinet præciserer hun, at det kræver en god nattesøvn at træffe de sunde valg Det er glædeligt, når Danmarks i løbet af dagen. En sund livsstil Statistik kan oplyse, at 85 pct. af bygger på overskud til at vælge alle danskere eller 17 ud af 20 den sunde mad og motion. De mener, at deres helbred er godt. Særlig glædeligt er det, fordi ople- første spor til et godt helbred velsen af et godt helbred hænger bliver sat i barndommen. sammen med stor livskvalitet. Det Der er ingen grund til at blive hænger ikke sammen med BMI, men med en oplevelse af, at man fanatisk. Skal vi derfor kunne holde vores nytårsfortsæt, så er lever sundt og selv har mulighed det lettere at gøre det, når vi har for at spise, drikke og bevæge konkrete mål, og når de bliver sig, som man ønsker. udført i fællesskab med andre. Jeg håber, at du ligesom jeg kan blive Tankevækkende er det også, at inspireret af de mange artikler, rigtig mange danskere synes, at øvelser og opskrifter, som du kan deres helbred er så ringe, at de læse her i magasinet. vil karakterisere det som dårligt. Det er alt fra ondt i ryggen, Rigtig godt nytår og god læselyst. stress eller mere livstruende sygdomme, som slår igennem. Det er derfor nogle af de temaer, som vi Nils Sjøberg også vil sætte fokus på i det kom- Chefredaktør mende år. Målet er at inspirere til, hvordan vi kan undgå eller lever med de skavanker, som vi alle får med årene.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

Sundhed Nr. 01, januar 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding

Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 2 februar SUNDHED arbejder sammen med:

SUNDT & GODT

ENSOMME MÆND LEVER KORTEST 30 pct. så meget højere er den tidlige dødelighed blandt ugifte mænd sammenlignet med gifte mænd. Og hver 10. singlemand har ingen at tale fortroligt med. Det viser en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, der igen slår fast, at relationer er afgørende for sundheden og at ensomhed og dårligt helbred har social slagside. Næsten halvdelen af alle ufaglærte mænd er singler, og de 25 pct dårligst stillede mænd lever i dag 10 år kortere end de 25 pct bedst stillede. Den forskel vokser i øvrigt. Kilde: Forum for Mænds Sundhed

KVINDER GLEMMER SCREENING HOS LÆGEN

Viljen er god nok, men det kniber stadig flere kvinder mellem 23 og 64 at huske undersøgelsen for livmoderhalskræft hos egen læge hvert tredje eller femte år. I 2012 lykkedes det for 68,5 pct af de indkaldte kvinder, og nu nærmer andelen sig de 60 pct. Kvinderne forklarer selv, at de egentlig gerne vil til undersøgelse, men glemmer at bestille tid hos lægen. Kræftens Bekæmpelse prøver nu med en postkort- og facebook-kampagne at få huskeprocenten op på 75. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

FLERE LÆGEMIDLER TIL BØRN

Børn er ikke små voksne, der uden videre kan behandles med lægemidler beregnet til voksne. I 2007 vedtog EU-kommissionen derfor, at lægemidler skal udvikles, testes og godkendes specielt til børn, og nu viser en ny rapport fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, at der fra 2012 til 2014 blev der udviklet og godkendt mere end dobbelt så mange produkter til børn som i de foregående tre år. I alt er der de seneste ti år udviklet næsten 100 produkter specielt til børn. Det svarer til hvert fjerde godkendte lægemiddel. Og 180 produkter til voksne er nu også testet og godkendt til de yngste. Resultatet af indsatsen er bedre behandling og reducerede bivirkninger. Kilde:

Ni ud af ti spritbilister er mænd. Er en kvinde i tvivl om sin promille, lader hun typisk bilen stå.

Kilde: Trygfonden

BLÆREBETÆNDELSE SKAL TESTES AF LÆGEN

Især kvinder under 30 og kvinder over 70 år kan være plaget af urinvejsinfektioner. Men selv om det er fristende, skal man ikke lige nappe rester af en antibiotikakur for at få hurtigt bugt med svien, advarer Sundhedsstyrelsen. Korte og sporadiske antibiotika-kure kan nemlig være med til at udvikle resistente bakterier, og antibiotika hjælper kun, hvis generne skyldes bakterier i urinen, hvilket langt fra altid er tilfældet. Derfor lyder Sundhedsstyrelsens råd: Gå til læge. Også selv om det er tredje gang på en måned, du har symptomer. Kun lægen kan afgøre, hvilken behandling, der virker. Kilde: sundhedsstyrelsen

Lægemiddelindustriforeningen Illustrations designed by Rosapuchalt - Freepik.com

KETCHERSPORT FORLÆNGER LIVET MEST

Badminton, tennis og squash forlænger dit liv mest sammenlignet med bl.a. cykling og svømning. Det viser resultater fra et internationalt forskerteam, der over en 14-årig periode har sammenlignet en befolkningsgruppe, der ikke dyrker sport, med udøverne af ketsjersport, svømning, aerobic og cykling. Ketchersvingerne vandt suverænt på sundheden.

Så meget er risikoen for tidlig dødelighed LAVERE for motionister sammenlignet med personer, der ikke dyrker sport:

Ketcherspillere: 47 procent Svømmere: 28 procent Aerobicudøvere: 27 procent Cyklister: 15 procent

Kilde: DGI

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

DET SKER I KROPPEN

HIKKER

NÅR DU

“Diafragma” kaldes mellemgulvets kuppelformede vejrtrækningsmuskel, som giver dig hikke, når den pludselig begynder at trække sig sammen i rytmiske kramper. Den ligger tæt på spiserøret, så du kan blandt andet få hikke af noget, du spiser eller drikker. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DESIGNED BY YANALYA - FREEPIK.COM

UNDERTRYK I BRYSTHULEN

Det, der sker, når du hikker, er egentlig, at vejrtrækningsmusklen diafragma, som du normalt skubber nedad, når du skal trække vejret ned i maven, går i krampe dernede. Der bliver for god plads i brysthulen. Undertrykket kan godt nappe lidt, og kroppen prøver at udligne trykket ved at lukke små mundfulde luft ind.

SVÆRERE AT TALE

Den karakteristiske hik-lyd skyldes, at stemmelæberne lukker sig, når en krampetrækning lukker for tilførslen af luft. Hikke kan høres, selvom du ikke var i gang med at sige noget.

EKSPERTENS BEDSTE RÅD MOD HIKKE:

1. Drik et glas vand langsomt. Du kan ikke trække luften ind imens. Derfor trækker diafragma sig heller ikke sammen. Det er lige meget, om du står på hovedet eller holder dig for ørerne imens. 2. Lad nogen forskrække dig. Forskrækkelsen får alle musklerne til at spænde op. Hos nogle er det nok til at bryde de rytmiske kramper, som forårsager hikken.

ANDRE RÅD MOD HIKKE

1. Spis noget sødt. Eller bare spis noget. Så mærker sensorerne i spiserøret, at der alligevel ikke sidder noget på tværs. 2. Niv eller kild dén, der hikker. Måske kan det distrahere nervesystemet til at stoppe hikken. 3. Stå på hovedet. Måske kan det få diafragma op på plads igen. Kilder: BT, sundhed.dk, krop-fysik.dk

HURTIGSPISERE FÅR LET HIKKE

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

råd mod ukontrollabel

VREDE

”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

NÅR DU FRYSER

I Magasinet Sundhed+ kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du FRYSER

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“…inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’”

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

Kropsfunktionen hikke er egentlig designet til at løsne mad, der har sat sig på tværs i spiserøret. Og den skelner ikke mellem mad, luft og andet, der irriterer. Alkohol eller sodavand med brus kan fx påvirke sensorerne i spiserøret, så de sender besked til diafragma om at trække sig sammen. Krydret mad eller kulde kan også udløse hikke. Hvis du er én af dem, der hikker, når du fryser, skyldes det sandsynligvis, at kulden får dig til at spænde musklerne i mellemgulvet.

DET SKER I KROPPEN

VIDSTE DU: En gennemsnitlig omgang hikke varer ca. en halv time. Kilde: “100 myter - Om sundhed og sygdom” af Andreas Hoff og Kim Bartholdy.

VILDE HIKKE-HISTORIER til trøst næste gang… Hikke er en småubehagelig, ufrivillig, men også ret harmløs reaktion, man sagtens kan leve godt med. Som nu Charles Osborne, der i en alder af 22 kom i klemme under en gris og herefter hikkede i 68 år. Ca. 40 gange i minuttet. Charles Osborne fik otte børn og døde først som 97-årig. Han oplevede ikke hikkeriet, som et særligt stort problem og blev aldrig kureret. Det gjorde til gengæld Chris Sands, der på tre år nåede at hikke omkring 20 millioner gange. Hans hikke holdt op efter en hjerneoperation. Kilder: Ripley’s Beliewe it or not og Guiness Book of Records.

OM EKSPERTEN Lektor hos VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen, Gorm Bennedsen er uddannet biolog og har en Ph.d. i medicin.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

1 0 S U N D H E D â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 1 / 2 0 17

I N T E RV I E W

”Andre har svært ved at forstå, hvor hårdt det er ikke at kunne få born” Behandling mod barnløshed var meget belastende for Tina Teglgaard, der blev gravid efter fem mislykkede forsøg med mikroinsemination (ICSI). Hun har nu omskolet sig til psykoterapeut og hjælper i dag ufrivilligt barnløse gennem fertilitetsbehandlingens følelsesmæssige rucheture, som hun selv savnede forståelse for. TEKST ANNETTE AGGERBECK, WWW.AGGERBECK-KOMMUNIKATION.DK FOTO JOHN EHBRECHT

At det er vigtigt at bevare håbet, når man er i fertilitetsbehandling, kan Tina Teglgaard skrive under på. Hun kæmpede sig igennem fem mislykkede forsøg, før det lykkedes hende at blive mor. I en alder af 27 år fik hun konstateret livmoderhalskræft og var, som hun selv siger ”så heldig” kun at få fjernet sin livmoderhals og kunne bevare sin livmoder. Det betød, at hun ville kunne få børn, selvom det ifølge lægerne ville blive svært. ”Det var hårdt at få konstateret livmoderhalskræft, men da jeg efter operationen fandt ud af, at jeg stadig havde en lille chance for at kunne få børn, fordi jeg ikke havde fået fjernet min livmoder, blev jeg meget glad. For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn,” siger Tina Teglgaard, 39 år. Fra hun som 30-årig mødte sin nuværende mand, gik der kun et lille års tid, før parret besluttede sig for at prøve at få børn. De vidste, at det ville blive svært, så allerede et halvt år uden P-piller henvendte de sig til Rigshospitalet for at få hjælp.

På Rigshospitalet gik de i gang med mikroinsemination (ICSI), som foregår på den måde, at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget. Tina Teglgaard fik først næsespray for at nulstille hendes hormonproduktion, før hun efterfølgende fik hormoner, der skulle stimulere modningen af hendes æg. FRA ZOMBIE TIL OVERFØLSOM Hormonbehandlingen var mere belastende, end hun havde forestillet sig. ”Næsesprayen bragte mig kunstigt i overgangsalderen, og jeg kunne nærmest ikke tænke eller føle. Jeg gik rundt som en zombie, og min mand kunne slet ikke kende mig,” fortæller Tina Teglgaard. Da hun efter denne behandling gik over til at tage injektioner med hormoner, forandrede hun sig igen. ”I starten havde jeg det godt, fordi jeg var i underskud af hormoner, men så blev det for meget. Jeg blev følelsesladet og ked af det. Reagerede på de mindste ting. Jeg ved, at det er forskelligt, hvordan man reagerer på hormonbehandling, og at nogle ikke har det så slemt, men jeg blev meget påvirket. Min mand havde svært ved at genkende mig, fordi jeg næsten ændrede personlighed,” siger Tina Teglgaard.

”Det er vigtigt at have et liv ved siden af, og jeg tror, at en del af grunden til, at det lykkedes mig at blive gravid, er, at jeg begyndte at slappe mere af efter, at jeg skiftede til et mindre krævende job”

BESAT AF DRØM OM GRAVIDITET Efter fire forsøg, hvor hormoner hver gang først nulstillede kroppen og sidenhen overstimulerede den, var det stadig ikke lykkedes Tina Teglgaard at blive gravid. Hele hendes liv handlede om det ene mål. ”Jeg følte, at jeg spildte min tid, når jeg ikke var i fertilitetsbehandling, så jeg holdt ingen pauser imellem behandlingerne, selvom jeg blev rådet til det, fordi det er så fysisk og psykisk krævende. Jeg kørte mig selv helt ned,” fortæller Tina Teglgaard.

SSUUNNDD HHEEDD + NR. 0 1 1 / 2 0 16 17

I N T E RV I E W

”For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn” Tina Teglgaard, psykoterapeut og tidligere barnløs

Hun var blevet chef et halvt år, før hun startede i reagensglasbehandling, men det blev hurtigt for krævende at skulle være chef og være i behandling samtidig. Alligevel forsatte hun med at presse sig selv, da hun og manden også var afhængige af den ekstra indtægt, fordi manden var ved at starte en restaurant. Først sent i forløbet, da hun var meget udslidt, fik hun kendskab til, at kommunen kan betale de arbejdstimer, man er væk fra jobbet i forbindelse med fertilitetsbehandling. Hun valgte derfor at søge en mindre krævende stilling uden medarbejderansvar. Allerede ved jobsamtalen betingede Tina Teglgaard sig, at hun kunne have nedsat tid, når hun var i fertilitetsbehandling. Hun fik jobbet og fik lidt mere ro på i sit arbejdsliv. ENSOM OG ISOLERET Tina Teglgaard isolerede sig fra sine veninder, fordi hun ikke oplevede, at andre kunne forstå, hvordan det var at være hende og skulle kæmpe så hårdt for at få et barn. ”Jeg følte mig meget alene. Alle mine veninder fik børn uden problemer. Jeg var gået i gang før dem, men fik ikke barn. Mine veninder var søde over for mig, men havde svært ved at sætte sig ind i, hvor ensomt det var ikke at kunne blive mor. Så jeg trak mig mere og mere ind i mig selv. Jeg isolerede mig fra mine veninder, også fordi det var svært for mig at se dem med børn. Jeg så kun de allernærmeste veninder, og hver gang de fortalte, at en fælles bekendt var blevet gravid, brød jeg helt sammen og følte, at det var uretfærdigt. Nu er det min tur, tænkte jeg ofte. Jeg fik skyldfølelse over at føle misundelse over, at andre fik børn. Den misundelse var tabu, og det gjorde kun min skyldfølelse værre,” siger Tina Teglgaard, der tænker tilbage på tiden med reagensglasbehandling som en meget

vanskelig periode i sit liv. ”Jeg havde det også svært med min mand. Jeg havde ikke lyst til sex og var hele tiden frustreret og ked af det. Det var svært at leve sammen med mig. Min mands familie syntes, jeg skulle stoppe behandlingerne, fordi de så, hvad det gjorde ved mig. De kendte mig ikke så godt som min mor, der vidste, at jeg er en fighter, der aldrig giver op. Hun støttede mig meget,” fortæller Tina Teglgaard, der også var nødt til at ændre sin livsstil. ”Jeg elskede at ryge, men fik dårlig samvittighed, så jeg holdt op, når jeg fik sat befrugtede æg op, og så startede jeg igen, når det ikke lykkedes mig at blive gravid. Jeg måtte ikke ryge, og der var også madvarer, jeg ikke måtte spise. Jeg holdt op med at løbe, fordi jeg ikke turde løbe, når jeg havde fået sat æg op. Jeg turde ingenting og sad nærmest helt stille, for jeg ville ikke være skyld i, at det gik galt.”

“Jeg bad ham tænke over, om han ville være sammen med mig fremover, hvis ikke han kunne få sine egne biologiske børn”

1 2 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

UTILSTRÆKKELIG OG MAGTESLØS Efter fire mislykkede forsøg på at blive gravid med reagensglasmetoden ville Tina Teglgaard stadig ikke give op. Derfor fortsatte hun i privat regi, da Rigshospitalet ikke kunne tilbyde flere forsøg. Efter fem forsøg i alt, blev hun og manden indkaldt til samtale hos lægen. Lægen fortalte parret, at der skulle et mirakel til, for at Tina Teglgaard kunne blive gravid efter så mange forsøg. ”Jeg kan huske, at vi sad i bilen efter samtalen og var helt knuste. Hvor ville det have været dejligt, hvis lægen kunne have henvist os til en psykolog eller en psykoterapeut med speciale i ufrivilligt barnløse. Vi havde brug for at få talt om alt det svære. I stedet sad vi for os selv i bilen og græd. Selvom der var så meget andet at være lykkelig over, betød det intet, når vi ikke kunne blive forældre. Alle mine drømme blev knust,” fortæller Tina Teglgaard.

I N T E RV I E W Drømmen om børn gik til sidst i opfyldelse for Tina og Rasmus Teglgaard. I dag bruger Tina Teglgaard sine erfaringer til at hjælpe ufrivilligt barnløse med at tackle sorgen og smerten.

”Vi talte meget om det. Jeg følte, at det var rigtigst til at give min mand et valg. Jeg bad ham tænke over, om han ville være sammen med mig fremover, hvis ikke han kunne få sine egne biologiske børn. Jeg sagde, at jeg forstod, hvis han hellere ville have børn med en anden kvinde. Tanken om at det aldrig ville lykkes mig at blive mor, fik mig samtidig til at føle mig utilstrækkelig og magtesløs.” Manden fortalte hende, at han ønskede at være sammen med hende, uanset om de selv kunne få børn eller ej. Sammen blev de enige om at søge om adoption og blev hurtigt godkendt. Tina Teglgaard bad alligevel om at få MERE OM TINA et sjette forsøg, selvom manden TEGLGAARD: helst så, at de stoppede, fordi det var så hårdt for hende. De blev enige om et sidste forsøg – Født den 18. september og denne gang lykkedes det at 1977 blive gravid. Gift med Rasmus Teglgaard ”Det var helt fantastisk. Jeg kan i seks år. Sammen har parret huske, at jeg skreg af lykke, da sønnerne Elliot på to år og jeg fik telefonbeskeden, om at jeg var gravid. Jeg var overbevist Villads på fire år om, at når jeg først var gravid, Oprindelig uddannet Akaville graviditeten gå godt. Jeg løb demiøkonom og har arbejdet ned ad trappen og var ved at 15 år i mediebranchen. falde, da jeg skulle sige det til min mand. Han var mere forbeArbejder som psykoteraholden og ville føle sig helt sikker, peut i Skovshoved og Købenmens jeg bare glædede mig,” havn med kvinder, mænd og fortæller Tina Teglgaard. par, som har svært ved at få Gravidteten gik fint, og parret børn fik en søn. Da han var 11 må”Vi kom igennem det, til trods for at undersøneder, fik hun sat det sidste af gelser viser, at barnløse par oftere bliver skilt. I de æg op, som fertilitetsklinikken dag har vi et styrket forhold, fordi vi klarede de havde frosset ned. Hun var så mange udfordringer, og vi endte med at få de heldig at blive gravid og har i dag to børn på henholdsvis to og børn, vi så inderligt har ønsket os,” siger Tina Teglgaard. fire år. HJÆLP TIL ANDRE Hvis Tina Teglgaard skulle have gjort noget anderledes, ville hun have passet mere på sig selv i forløbet. ”Jeg kan i dag se, at jeg var for besat af at blive gravid. Det er vigtigt at have et liv ved siden af, og jeg tror, at en del af grunden til, at det lykkedes mig at blive gravid, er, at jeg begyndte at slappe mere af, efter at jeg skiftede til et mindre krævende job og indstillede mig på, at jeg nok skulle adoptere. Jeg skulle have skabt mere ro i min hverdag, have gået lange ture og mediteret. Det havde været bedre for mig,” siger Tina Teglgaard. Selvom hun en kort periode gik hos en psykolog for at få det bedre undervejs i reagensglasbehandlingen, hjalp det hende ikke. ”Psykologen viste ingen interesse for, hvor svært det var for mig ikke at kunne blive mor. Jeg følte mig ramt på min kvindelighed og savnede at blive mødt i min magtesløshed og utilstrækkelighed over ikke at kunne blive mor. Det var meget ensomt, så jeg besluttede mig under min første søns barsel for at blive psykoterapeut og tilbyde ufrivilligt barnløse terapi. Jeg ved, hvordan det kan føles, når alt andet i livet sættes på stand-by på grund af behandling mod barnløshed, og det vil jeg hjælpe andre med,” siger Tina Teglgaard, der nu er fast tilknyttet de private fertilitetsklinikker Trianglen og STORK som terapeut. Hun har også ansvar for brevkassen i Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse. Hun er i dag lykkelig for, at hun ikke gav op, men bevarede håbet. Også selvom det var en meget hård periode, der også var krævende for parforholdet.

3 SUNDE FRA TINA TEGLGAARD RO PÅ DIT ARBEJDSLIV Benyt paragraf 56 i Sygedagpengeloven, hvor din arbejdsgivers udgifter efter aftale med arbejdsgiveren og kommunen kan nedsættes under dit fravær, så du kan skabe mere ro i din hverdag, når du er midt i en behandling. ZONETERAPI OG AKUPUNKTUR Forkæl dig selv med zoneterapi f.eks. op til behandlingerne for at få slappet af og renset kroppen ud. Hvis du vil øge dine chancer for at blive gravid, kan du også prøve akupunktur, når du får sat æg op. GOD VED DIG SELV Hav et liv ved siden af, hvor du mærker efter, hvad du har brug for, så hele dit liv ikke kun drejer sig om fertilitetsbehandlinger.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

SUND LIVSSTIL KAN STYRKE FERTILITETEN Livsstilen kan nedsætte fertiliteten hos både kvinder og mænd. Fysisk aktivitet øger evnen til at få børn, men bør ikke overdrives. TEKST NILS SJØBERG FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Cirka 10 til 15 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever, at de uden held forsøger at opnå graviditet i en periode på mere end 12 måneder. Ny forskning peger nu på, at en sund og varieret kost er afgørende vigtig, hvis man vil øge muligheden for at kunne få børn. ”Hyppigheden af nedsat frugtbarhed overstiger dermed hyppigheden af andre kroniske sygdomme så som astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme i samme aldersgruppe”, siger Preben Christensen, direktør ved SPZ Lab i København. Af den nye rapport, ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, som blev fremlagt kort før jul, fremgår det, at fysisk aktivitet kan forbedre fertiliteten hos både mænd og kvinder. Rapporten fra Vidensråd for Forebygge viser dog også, at den fysiske aktivitet ikke bør overdrives. Den bør derimod reduceres, hvis kvinden har menstruationsforstyrrelser eller lavt BMI. Rygning bør undlades, hvis der er problemer med fertiliteten. Desuden er en særlig faktor for fertiliteten tidligere infektioner med klamydia og gonorré, som kan give varig skade på æggeledere, bitestikler og øvrige reproduktionsorganer. VARIERET KOST Der har de senere år været meget fokus på hormonforstyrrende stoffers effekt på menneskers frugtbarhed. ”Det er uomtvisteligt, at hormonforstyrrende stoffer via madvarer, emballage, beklædning og kosmetik mv. kan have en betydelig effekt, mener Preben Christensen. Rapporten ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” peger også på, at vi bør komme i gang med at få vores børn, før vi er 30 år, og at det ikke er et projekt, som man skal

1 4 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

udskyde til uddannelsen er gennemført og karrieren er godt i gang. ”Den seneste forskning peger på, at en sund og varieret kost er vigtig, siger han og henviser til Fødevarestyrelsens anbefalinger. SODAVAND SKADER Rapporten viser, at indsatsen for øget sundhed i befolkningen ikke blot drejer sig om den nedsatte fertilitet, men også de forskellige sygdomme, som den barnløse har øget risiko for senere i livet. Således har et dansk studium af mere end 40.000 mænd med nedsat sædkvalitet vist, at de pågældende mænd har øget risiko for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme. ”Behandling af den nedsatte fertilitet skal derfor også rettes imod at undgå de alvorlige sygdomme senere i livet”, påpeger Preben Christensen og tilføjer. ”Umiddelbart kan det jo komme til at lyde, som et meget kompliceret problem vi står over for. Virkeligheden kan dog vise sig at være langt mere simpel”. Preben Christensen henviser til en undersøgelse blandt flere end 2.500 unge mænd på session. Her blev sædkvaliteten undersøgt samtidig med at mændene udfyldte et omfattende spørgeskema. Studiets resultat viste, at unge mænd, som drikker mere end én liter sodavand om dagen også har øget risiko for nedsat sædkvalitet. ”Her er tale om et stort problem for vores unge generationer, når vi husker, at produkter som juice, ice-tea, Red Bull mv. også skal tælles med. Et andet dansk studium har vist, at indtagelse af mere end én liter sodavand om dagen øger risikoen for diabetes type 2 markant”.

Mænd, som drikker mere end én liter sodavand, juice, ice-tea og Red Bull om dagen har øget risiko for nedsat sædkvalitet.

Over 10 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever en periode på mere end 12 måneder uden at blive gravide

Sund og varieret kost er afgørende, hvis man vil øge muligheden for at få børn. Ny rapport viser, at vi bør få vores børn, før vi er 30 år.

OM EKSPERTEN Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

F AKNT EUBELLA A TD

ET SUNDT HELBRED GIVER LIVSKVALITET Danmarks Statistik har spurgt den voksne danske befolkning om, hvordan de oplever deres egen sundhed. Vurderet ud fra denne undersøgelse har danskerne det gennemgående ret godt. TEKST PREBEN ETWIL, CHEFKONSULENT I DANMARKS STATISTIK & NILS SJØBERG FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

Kvinder vurderer helt generelt deres helbred som lidt dårlige17 ud af 20 voksne danskere eller næsten 85 pct. af den re end mændene. Det gælder for alle aldersgrupper. voksne befolkning siger selv, at deres helbred er godt eller ”Dette er jo en interessant observation set i lyset af, at endog meget godt. kvinderne har en længere levealder end mændene. Men det ”Kun lidt over 15 pct. angiver, at deres helbred er dårligt dækker nok over det faktum, at mænd generelt er dårligere eller meget dårligt”, siger Preben Etwil, chefkonsulent i Danend kvinderne til at erkende, når de bliver syge. De opmarks Statistik. dager det for sent, går senere til lægen, og kommer dermed Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik er der ingen senere i behandling med øget risiko for, tvivl om, at den enkelte danskers opfattelse at sygdommen ikke kan helbredes”, mener af egen sundhed og helbred spiller en helt chefkonsulent i Danmarks Statistik. central rolle for oplevelsen af livskvaliteten. FAKTA Undersøgelsen viser, at den andel af be”Helbredet påvirker en persons livskvalitet på Danmarks Statistik har folkningen, der oplyser, at de har et godt flere måder. For det første er sygdom forbunspurgt borgere over 18 eller meget godt helbred, er under 40 år. det med smerte år i hele landet, men Herefter falder antallet af personer, som og ubehag, der i sig selv sænker en persons primært i 38 kommuner, oplever, at de er sunde og raske. livskvalitet. Derudover kan dårligt helbred hvordan de oplever deres ”Måske er det lidt overraskende at se, være med til at begrænse en persons liv og hverdag. at det er aldersgruppen af 50 til 59-årige, udfoldelsesmuligheder på andre områder”, 42.500 personer har der angiver, at det er dem, der oplever fortæller chefkonsulenten i Danmarks Statideltaget i undersøgelsen, det ringeste helbred. Dette strider lidt i stik. der er den første af sin art i Danmark. mod de faktuelle forhold, når der ses på de opdagede og udredte diagnoser. KVINDER HAR DET VÆRST Igen spiller forventningsdannelsen ind i Preben Etwil oplyser, at et dårligt helbred kan dette resultat. betyde, at folk ikke kan arbejde eller deltage Ældre mennesker forventer i langt højere grad end midi sociale aktiviteter. Omvendt kan et godt helbred betragtes som aldrende at leve med forskellige sygdomme og skavanker. en ressource, der øger folks mulighed for at leve det liv, som de De tilpasser sig så at sige deres egen helbredssituation og gerne vil. ”Set i et generelt perspektiv er et dårligt helbred med til at for- angiver i en undersøgelse som vores, at de alt i alt har et godt, eller meget godt helbred”, påpeger Preben Etwil. korte levetiden, mens et godt helbred forlænger det”, siger han.

1 6 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

SUNDT & GODT

Danskernes oplevelse af livskvalitet og deres egen sundhed afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer, der typisk hænger sammen. ”Ikke sjældent ser man, at hvis man vurderer en faktor positivt, for eksempel ens helbred, så vurderer man også andre faktorer positivt. Det gælder for eksempel om man føler sig hæmmet i sin hverdag af et dårligt helbred. Omvendt hvis man befinder sig i en negativ fase af livet, er der sjældent tale om, at det er en enkelt faktor, der spiller ind. Så opleves en lang række livsforhold negativt”, siger chefkonsulenten. STRESSNIVEAU ER OGSÅ AFHÆNGIG AF HELBREDET Danmarks Statistiks undersøgelse viser, at næsten 90 pct. af de personer der angiver, at de har et meget godt helbred, på ingen måde føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter. Modsat ser man, at næsten 80 pct. af de mennesker der angiver, at de har et meget dårligt helbred føler deres daglige

aktiviteter begrænset i høj grad. Over 50 pct. af de personer der angiver, at de har et meget godt helbred, føler sig aldrig eller meget sjældent ramt af stress. I den anden ende af skalaen kan det konstateres, at mere end 60 pct. af de mennesker der angiver, at de har et meget dårligt helbred, føler samtidig, at de dagligt eller mindst en gang om ugen er ramt af stress. ”Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en sammenhæng, men ikke i hvilken retning påvirkningen er – om det er stress, der giver dårligt helbred, eller om det er det dårlige helbred, der udløser stressen. Uanset årsagerne til det gode eller dårlige helbred, er der en meget klar indikation i undersøgelsen på, at helbred spiller en helt afgørende rolle for folks egen oplevelse”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Preben Etwil.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

DIN KROP

1 8 S U N D H E D â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 1 / 2 0 17

DIN KROP

ÅNDEDRÆTTET ER DIN KILDE TIL RO, FOKUS OG ENERGI Cirka 20.000 gange om dagen trækker du vejret. Det er en livsnødvendig proces, som flyder konstant. Med et dybere åndedræt kan du øge din ro, energi og overskud i pressede situationer. TEKST HANNE DAMGAARD MOGENSEN FOTO COLOURBOX

kaldes mellemgulvet eller åndedrætsmusklen, er vigtig, når Du kan overleve mere end en måned uden mad, nogle man ser på processerne omkring vejrtrækningen. Diafragdage uden vand, men kun minutter uden ilt. Men sandsynma er formet som en paraply og ligger lige under lunligheden for, at du ikke trækker vejret optimalt er stor. gerne, hvor den deler overkroppen i to. Når vi trækker “Langt de fleste får ikke det ud af åndedrættet, som de potentielt set kunne. Mange reagerer nemlig på hverdagens vejret ind, spænder diafragma musklen op, og presser ned på de indre organer, mens lungerne bliver udvidet, fordi de travlhed og stress ved ubevidst at forkorte åndedrættet. sidder fast oven på diafragma. Men det er at snyde sig selv, for åndedrættet er en Når indåndingen er færdig, slapper muskler af, og elalettilgængelig og virkelig stor kilde til øget energi, mere ro stikeffekten i lunger og brystkasse får dem til at trække sig og skarpere fokus,” forklarer Aske Rask, som er personlig sammen igen, så luften presses ud. træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus. En god udånding er basis for en “Ilt er energi, og det er takket god indånding og vigtig for balanvære den energi, vi lever. Jo mere cen mellem ilt- og kuldioxidforholdilt, vi kan få ned i lungerne, des ET FULDT OG et i kroppen. bedre. Så simpelt kan det stilles op.” DYBT ÅNDEDRÆT DIT ÅNDEDRÆT GÅR Aske Rask har udviklet træningsDIG PÅ NERVERNE formen NSP, som står for NervesysSkaber ro og velbehag Det autonome nervesystem, som tem Programmering, og han bruger Giver dig mere energi. Mere end 90 styrer åndedrættet, kan opdeles i i sit arbejde ånde-drættet som et procent af vores energi kommer fra åndeto dele: Det sympatiske nervesyscentralt element til at kontrollere drættet tem og Det parasympatiske og programmere nervesystemet. Forbedrer iltningen af dine muskler nervesystem. De to dele har vidt Virker smertestillende forskellige funktioner og påvirker SÅDAN FUNGERER Sænker dit blodtryk og din puls vejrtrækningen på forskellig vis. DIN VEJRTRÆKNING “Når det sympatiske nervesystem Åndedrættets formål er kort fortalt er dominant, bliver åndedragene at tilføre livsnødvendig ilt til hver kortere, hurtigere og mere overeneste celle i kroppen. fladiske, mens det parasympatiske nervesystem bevirker Både ind- og udåndinger styres af det autonome dybere og roligere åndedrag,” forklarer Aske Rask. nervesystem, som også kaldes det ubevidste nervesystem. Det sympatiske nervesystem står for ”kæmp eller flyDet autonome nervesystem sørger for, at du trækker vejret gt”-responsen og iværksætter nogle indbyggede overlevautomatisk, uden at tænke ret meget over det. Hver gang du trækker vejret, foldes lungerne ud, mens en elsesreflekser, som sikrer, at du kan præstere, når det er række muskler aktiveres. Især musklen diafragma, som også nødvendigt. Blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

DIN KROP stiger, når dette nervesystem aktiveres. Samtidig lukkes der af for eksempelvis fordøjelsen, så al energi kan kanaliseres over i musklerne. “Det kan være en fordel i kortere perioder, hvis man eksempelvis er sprinter. Det problematiske er dog, at det sympatiske nervesystem aktiveres på rigtig mange dumme, ubrugbare tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være, når man presses på jobbet, børnene græder eller man irriteres over at stå i kø i Netto. Når vi styres af ”kæmp eller flygt”-impulser for længe ad gangen, slider det på krop og sind,” siger han. Det parasympatiske nervesystem er det sympatiske nervesystems modsætning og står for ”hvile og fordøje”-responsen. Det er, som navnet indikerer, i aktion, når du hviler og restituerer. Når det parasysmpatiske nervesystem dominerer, sænkes blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen, samtidig med at fordøjelsen styrkes. “Vores åndedræt påvirkes af hvilket nervesystem, der er dominant. Men det interessante er, at det også fungerer omvendt. At vi med åndedrættet kan påvirke nervesystemet og dermed vores sind,” siger Aske Rask. SINDSTILSTAND KAN STYRES MED ÅNDEDRÆTTET Fokus på åndedrættet og dets effekter udnyttes f.eks. i yoga,

fridykning og kampsporten Systema. Og ifølge Aske Rask kunne langt flere drage fordel af at øge bevidstheden om den ilt, der konstant trækkes ind i kroppen. De seneste år har han hjulpet topatleter, ledere og mennesker med angst og depressioner til at finde større ro og overskud ved bevidst brug af åndedrættet. Han har udviklet træningsformen NSP, Nervesystem Programmering, som tager udgangspunkt i at kontrollere og træne nervesystemet, når man befinder sig i en presset situation. “Ved at øve det dybe åndedræt, mens man er et sted, hvor åndedrættet typisk ville blive forkortet, kan man opøve evnen til at kontrollere stress, finde ro og præstere bedre. Samtidig har det den bivirkning, at man bliver mindre aggressiv og mere nærværende til stede i det, man gør,” siger Aske Rask. Herunder giver han instruktioner på, hvordan du selv kommer i gang med at træne din ro, fokus og energi 20.000 gange om dagen. ”Effekten måles efter kort tid, og alle kan lære at bruge åndedrættet optimalt og dermed øge deres overskud,” siger åndedrætseksperten.

FIND RO PÅ FEM MINUTTER

Åndedrætsekspert Aske Rask giver her en øvelse, som lærer dig at trække vejret på en måde, der øger din energi, dit fokus og din ro: 1. Læg dig på ryggen og placér noget tungt på din mave. Det kan eksempelvis en bog eller en vægt.

2. Træk vejret ind via næsen og send luften hele vejen ned i maven. Med indåndingen presser du vægten op ved hjælp af ilten (ikke musklerne)

3. På udåndingen sænkes vægten igen og luften siver ud gennem enten næse eller mund.

2 0 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

4. Når du har styr på den øvelse, skal du forsøge at slappe af, mens du trækker vejret. Lad åndedrættet bevæge sig ned gennem kroppen på en blød og behagelig måde.

5. Når du har styr på åndedrættet og afslapningen, skal du flytte din praksis ud i verden og udføre den i toget, på arbejde, i Netto og andre steder.

6. Øvelsen udføres i fem minutter. Uanset niveau.

OM EKSPERTEN Performance coach, personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus, Aske Rask, har udviklet NSP, Nervesystem Programmering, og hjælper eliteatleter, ledere, sygeplejersker, politifolk og andre, der arbejder under højt stressniveau.

KRÆFTENS BEKÆMPELSE FOR FÅ KRÆFTPATIENTER FÅR GENOPTRÆNING

Omkring 30 pct. af de ca. 36.000 danskere, der hvert år får kræft, skønnes at have behov for genoptræning, når de udskrives fra hospitalet. Men færre end hver femte af dem får rent faktisk en genoptræningsplan med sig. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Her opfordrer analyse- og dokumentationskonsulent Ib Lindstrøm regionerne til at sørge for, at alle kræftpatienter får en samtale om deres behov for genoptræning. Og at de, som skønnes at have et behov, får en plan. “Der er nu så megen viden og dokumentation om værdien af fysisk genoptræning, at det bør være helt naturligt, at man får en samtale og en plan, inden man bliver udskrevet. Og der er heller intet, der taler for, at hospitalerne skal holde igen med at udskrive genoptræningsplaner, for alle kommuner har i dag rigtig gode rehabiliteringstilbud,” siger Ib Lindstrøm. Får patienterne ikke den nødvendige fysiske genoptræning til f.eks. at kunne blive på arbejdsmarkedet, kan det i sidste ende koste både patienten og samfundet dyrt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre

liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

KENDTE VACCINER KAN MÅSKE BESKYTTE MOD MODERMÆRKEKRÆFT

Vacciner mod kopper og tuberkulose kan have en uventet positiv sideeffekt. Tyske forskere har nemlig set, at vaccinerne tilsyneladende kan halvere risikoen for, at man udvikler modermærkekræft senere i livet. Det resultat vil forskere fra Statens Serum Institut nu efterprøve i et nyt forskningsprojekt støttet af Kræftens Bekæmpelse. Forskerne vil dykke ned i et dansk journalregister for skolelæger for at se, om de børn, der engang blev vaccineret mod kopper og tuberkulose, har en mindre risiko for at udvikle modermærkekræft senere i livet. Man stoppede med at vaccinere mod kopper i 1977, og i 1980’erne blev også tuberkulosevaccinen udfaset, da sygdommene stort set var udryddet.

KNÆK CANCER-PENGE TIL IMMUNTERAPI

Immunterapi har givet fantastiske resultater for nogle kræftpatienter og giver håb om nye effektive kræftbehandlinger. Derfor er der afsat 15 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen til forskning i immunforsvarets rolle ved kræftbehandling. Pengene fordeles på otte forskningsprojekter, der nu kan gå i gang. Immunterapi er blot én af de puljer, som pengene fra Knæk Cancer-indsamlingen er øremærket til. Eksempler på andre puljer er forskning i senfølger efter kræftbehandling og forskning i, hvordan kræft forhindres i at sprede sig. Der blev indsamlet 163 mio. kr. ved Knæk Cancer-indsamlingen 2016. Se alle de støttede forskningsprojekter på hjemmesiden detgårpengenetil.dk

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt ﬁberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige ﬁbre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

! r o l ylliF P Å :

S VER Ø v R P ø Pr R AT I S VA R E

5 777 5 5 5 m 7 T l f . : danepharma.co · k d I L G p h a r m a . o g p å w w w. b i o T S E B d a n e sekostbutikker o i b . w w w poteket, i hel å a Køb p

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R

Mini-midi-maxi

UDENDØRSLIV I TRE TRIN Jagtsæsonen slutter i januar, så nu skal der vildt i gryden. Uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Og med under tre pct fedt. Her får du tre nemme og børnevenlige opskrifter. TEKST LOTTE LARZEN FOTO THOMAS RASMUSSEN

Mini

Midi

DUS MED HIMLENS FUGLE

RUB PICNIC FOR DE SEJE

Her i januar er de fleste fugle fløjet sydpå, og derfor er det en optimal mulighed for at lære musvitter og mejser at kende. Fyld foderbrættet, hæng foderkugler op, find en fuglebog og hjælp hinanden med at identificere blåmejser, spætmejser og musvitter. I kan tegne fuglene eller tage fotos af de små akrobater. TIP: På fuglestemmer.dk kan I lære at genkende fuglenes sang.

Tag på udflugt i haven eller en anden grøn plet i nærheden. Bare et sted med lidt ro. I vintertøj på et varmt tæppe kan både børn og voksne sagtens sidde 10 minutter og lytte til naturen. Efter en larmende uge på job, i børnehave eller skole er naturen dejligt beroligende. Snak bagefter om, hvad I har hørt. Mens I får lidt varm saft fra thermoen og en kebabberhapper.

KOK I WOK

KEBABBERHAPPER

Til 2 PERSONER

DU SKAL BRUGE • 2 stk. filet af fasanbryst • 1 løg • 1 gulerod • 1 bakke svampe • 1 frisk chili • 1/4 dl soya • Fiskesovs • Frisk koriander • Limesaft • Nudler • Olie til stegning. SÅDAN GØR DU Fasanbrysterne skæres i strimler. Løget, guleroden og chilien snittes fint. Svampene halveres. Wokmad laves altid på kort tid over høj varme. Når wokken er rigtig varm, hældes en lille smule olie i den. Når olien begynder at ryge, svitses fasanbrysterne, løget, guleroden, svampene og chilien. Efter ca. 2 min. hældes soyaen i, og retten er færdig efter ½ min. Dryp lidt limesaft og fiskesovs over og drys frisk koriander over retten inden servering. Serveres med nudler.

2 2 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

DU SKAL BRUGE • Kebabkrydderiblanding • 200 g hjortekød • Olivenolie Yoghurtdressing: • 1 dl yoghurt • 1 fed hvidløg (knust) • Salt og peber Salat: • 1/8 rødkål • 8 cherrytomater • En håndfuld persille • Saften af ½ citron • 2-3 spsk. olivenolie • Salt og peber • Flad- eller pitabrød

Opskrifterne er fra ”Vild mad i skolen” Jægerforbundets madhæfte til folkeskolen.

SÅDAN GØR DU Kødet skæres ud i tynde strimler og marineres i lidt af krydderiblandin-

gen, salt og lidt olivenolie. Imens kan du lave resten af tilbehøret. Til yoghurtdressingen rører du ingredienserne sammen og smager til med salt og peber. Til salaten snitter du rødkålen fint og skærer tomaterne i kvarte. Hak persillen og kom det hele i en skål. Pres saften af en halv citron ud over salaten sammen med 3 spiseskefulde olivenolie. Smag til med salt og peber. Kom kødstrimlerne på en tør pande ved medium varme og steg, til de får en gylden farve. Dernæst tager du et fladbrød eller et pitabrød og fylder det med lidt af kødet, lidt salat og lidt yoghurtdressing.

N AT U R E N K A L D E R

Maxi

KRAM ET TRÆ

Ud i skoven. Få frisk luft under vingerne og vend tilbage med røde kinder og brændte kalorier. Find fire træer i skoven. Her er to opskrifter til lege, som lærer børnene og de voksne at kende forskel på træerne:

Bladbingo: Hvert hold har et stykke papir med konturen af et bøge-, ege- og birkeblad samt nogle nåle fra lærken. Så gælder det om at få fyldt pladen hurtigst muligt. Alle mod alle eller i hold.

Trætagfat: En er den og skal fange de andre. Der er helle på en udvalgt træsort. F.eks: alle har helle på bøg. Når der er gået et minut eller to må fangeren ændre helletræet til en anden træsort. Hvis det forkerte træ vælges, må man blive fanget.

AND ALA APPELSIN Til 2 PERSONER

DU SKAL BRUGE • 2 stk. filet af andebryst • Lidt smør til stegning • Blandet salat • Timian • 50 gr hasselnødder • Tranebær • 1 dusk persille • 100 gr parmesan Dressing: • Saften fra en appelsin • Soya • Olie • Æbleeddike • Salt og peber SÅDAN GØR DU Salaten skylles godt og slynges for vand. Fileterne steges i smør på en varm pande med timian, til de er let rosa i midten. Når anden er færdig, tages den af panden, og hasselnødderne ristes i det resterende smør. Blend parmesan og persille fint. Når hasselnødderne har fået en lille smule farve, vendes de i parmesan- og persilleblandingen. Til dressingen presses appelsinen, blandes med lidt olie og smages til med soya og peber. Soyaen er salt, så derfor er det ikke nødvendigt at bruge salt. Salaten arrangeres på tallerkenen. Andebrysterne skæres i fine skiver og lægges ovenpå. Hasselnødderne og tranebærrene drysses over retten, og til sidst hældes dressingen over.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 2 3

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du ondt i halsen, eller har du brug for en fugtgivende shampoo til din tørre hovedbund? Her er fire produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundt legeme.

APOTEKETS Carbamid SHAMPOO UDEN PARFUME

En shampoo til tør, irriteret hovedbund modvirker tørhed, irritation, drys og kløe. Shampooen fugter, plejer og blødgør håret samtidig med, at hovedbundens naturlige fugtighed opretholdes. Carbamid fugter hår- og hovedbunden, Aloe Vera blødgør og plejer hår- og hovedbund, Glycerin fugter hår- og hovedbund og Panthenol tilfører fugt og gør håret blødt. Kombinationen af glycerin, carbamid og panthenol opretholder den naturlige fugtighed i hovedbunden. Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

NYHED: SPECIAL HÅRSHAMPOO FRA APOTEKET

Der er netop kommet 3 nye problemløsende hårshampooer specielt udviklet til forskellige behov fra apotekernes eget mærke Apotekets. Apotekets Skæl Shampoo uden parfume forebygger og bekæmper effektivt og skånsomt dannelsen af skæl i hovedbunden. De aktive ingredienser lindrer desuden kløe, mens glycerin tilfører fugt og havalgeekstrakt plejer og blødgør hår- og hovedbund. Astma- Allergi mærket. Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

24 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

APOTEKETS pH SHAMPOO UDEN PARFUME

En mild og skånsom shampoo til sart hovedbund. Shampooen fugter og plejer håret, genopretter hovedbundens naturlige pH-værdi og rengør håret blidt uden at vaske hårets naturlige olier af. Indeholder panthenol der plejer og tilfører fugt samt betaine, der virker fugtbevarende. Kombinationen af mælkesyre og mælkesyresalt stabiliserer pH-værdien. pH-værdi 4,3. Svane- og Astma- Allergi mærket. Vejledende pris 250 ml Kr. 39,95

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse. Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet. Hvorfor får man topmave? For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op. Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven. Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs. Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af

planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven. Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoﬀer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoﬀer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Bestil Macoform til halv pris

Macoform kan bestilles på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: fra kr. 99,- for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

DERFOR ER

NYTÅRSFORSÆTTER EN GOD IDÉ

Selvom en stor del af danskerne aldrig får gennemført deres intentioner om slankekure, eksotiske rejser og mere motion i det nye år, er der stadig gode grunde til at gøre et forsøg. For nytåret er et oplagt tidspunkt til selvudvikling. TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

Strutkjolen og jakkesættet er tilbage på deres pladser i skabet, dansemusikken er klinget af, og raketterne er for længst brændt ud. Nytårsaften er forbi, og dermed er der en god sandsynlighed for, at du nu er blandt dem, der forsøger at efterleve den livsstil, som dine nye nytårsforsætter foreskriver. Hvert år laver over to millioner danskere nemlig et nytårsforsæt, og det er der gode grunde til, mener livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau, der blandt andet er kendt fra DR-programmet ’Kender du typen?’. ”Det er naturligt at bruge nytåret til at kigge både tilbage og frem i tiden. Selvom det dybest set bare er en dato, er det ofte det tidspunkt, hvor den lille papegøje, der sidder på vores skulder og pikker til vores dårlige samvittighed, får mest taletid,” siger han. Jacob Mosgaard, der er psykolog, tilføjer, at den højtidelige stund, som nytårsaften bliver for mange, også giver anledning til refleksion over, hvad vi gerne vil ændre i vores liv: ”Ritualer virker rent psykologisk meningsskabende og beroligende for os, så selvom nytårsforsætterne egentlig bare er nogle ord, vi siger til os selv, kan de være gavnlige,” siger han. NYTÅRSFORSÆTTER GIVER ANLEDNING TIL SELVUDVIKLNING Christian Grau er en af dem, der gør meget ud af selv at

UN ND DH HE ED D+ NNRR. .001 1/ /220017 2266 SSU 17

sætte mål for det nye år. ”Jeg synes, det er en god mulighed for at gennemføre et ønske om selvudvikling. Man behøver selvfølgelig ikke vente på, at det bliver nytår, men ikke desto mindre er det et logisk tidspunkt at gøre det på. Jeg er selv en stor fortaler for nytårsforsætter og blandt nogle af dem, der rent faktisk gennemfører dem,” fortæller han. Hans forsætter har blandt andet været at opleve noget kulturelt og at møde nye mennesker i alle de uger, hvor hans børn er hos hans ekskone. En tendens, han ser, vinder mere og mere frem, er forsætter om at tilbringe mere tid med sin familie. Jacob Mosgaard peger også på nytårsforsættet som en god anledning til at tænke på sine nære. Men uanset forsætternes indhold gælder det om at sikre sig, at de bliver succesoplevelser, mener han. Også når de handler om sundhed. ”Generelt skal nytårsforsætter være lavet sådan, at man kan se sine små fremskrift, fremfor at man fokuserer på det, der ikke lykkes. Hvis planen er at gennemføre en maraton for at nå sin bagvedliggende drøm om at få mere energi og overskud, skal man måske sigte efter eremitageløbet først. Er man fast besluttet på, at morgenmaden skal bestå af rugbrød hver dag, kunne man måske give sig selv lov til at spise noget andet i weekenden,” forklarer han.

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

FÅ HJÆLP TIL

RYGESTOPPET Januar er højsæson for rygestop. Nytårsforsættet skal realiseres, og smøgerne skal slukkes. Heldigvis er der god hjælp at hente, når rygetrangen melder sig. TEKST METTE SCHMIDT ILLUSTARTION DESIGNED BY FREEPIK

Vil du gerne kvitte smøgerne? Så er du ikke alene. Faktisk vil 62 pct. af de danske rygere gerne skodde cigaretterne for altid, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Men tallene afslører også, hvor svært det kan være: I 2014 forsøgte næsten 200.000 rygere at stoppe, og omkring 50.000 havde held med det, mens tre ud af fire måtte opgive. Vil man have held med sit rygestop, er der god hjælp at få. rygestopkurser, nikotinprodukter og telefonrådgivning er nogle

af de tilbud, der findes. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den ”mest effektive metode til at opnå langvarigt eller varigt rygestop at kombinere rygestoprådgivning og rygestopmedicin”. Det er således dokumenteret, at rygeafvænning, der består af både rådgivning og rygestopmedicin kan fordoble eller tredoble chancerne for endegyldigt at kvitte smøgerne.

RÅDGIVNING

Der findes en lang række gratis tilbud om rygestoprådgivning. Her er et par eksempler: - Stoplinien tilbyder gratis telefonrådgivning på tlf. 80 31 31 31. Her kan man komme til at tale med en erfaren rygestoprådgiver. Stoplinien har åbent mandag til torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-16. - E-kvit er en gratis app, hvor man kan få råd og støtte via e-mails, sms’er, et online-forum og videoer med andres rygestopperes erfaringer. - Rygestopkurser: De fleste kommuner tilbyder ry-

gestopkurser. Find det nærmeste rygestopkursus på www.stoplinien.dk.

RYGESTOPMIDLER

Der findes to typer rygestopmidler: - Nikotinerstatning fås bl.a. som tyggegummi, plastre og inhalator. Nikotinprodukterne kan købes i håndkøb på apoteker og i mange supermarkeder. Man kan få råd om nikotinerstatning hos sin læge, på apoteket og hos Stoplinien. - Receptpligtig rygestopmedicin fås kun i samråd med din praktiserende læge. - Rygestopmedicinen virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop.

ANDRE RÅD

Støtte fra familie, venner og kolleger øger chancen for et succesfuldt rygestop. Find mere information på www.stoplinien.dk

FAKTA OM RYGNING

- Der er omkring 200 sundhedsskadelige stoffer i tobaksrøg, heraf er omkring 70 kræftfremkaldende - Rygere har større risiko for: - kræft i mund og hals, spiserør, mave, nyrer, blære, bugspytkirtel og blod - Rygerlunger (KOL) - Hjerte-kar-sygdomme - Paradentose (tandkødsbetændelse) - Ryglidelser - Knogleskørhed - 14.000 danskere dør hvert år af rygning - 38 danskere dør hver dag pga. rygning.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 2 7

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

S U N D H E D +N RR . .0 1 1/ /2 2001716 28 N

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

NÅR NYTÅRSFORSÆTTET MISLYKKES FRA STARTEN Rigtig mange nytårsforsæt går i vasken næsten før, de er begyndt. Det skyldes, at vi sætter alt for abstrakte mål og glemmer at lægge en plan, viser resultatet fra flere undersøgelser TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

I januar måned vil mange danskerne opleve, at træningstøjet atter samler støv i tøjskabet, slikskålen er fyldt op, og smøgerne endnu en gang har sneget sig ned i håndtasken. Og det selvom vi nytårsaften lovede os selv noget helt andet. Adskillige undersøgelser fra både Danmark, England og USA viser nemlig, at det kun lykkes for mellem fem og 12 procent at overholde deres nytårsforsætter. I Danmark er det kun hver tyvende, der formår at komme i mål. Men hvorfor? Det burde vel ikke være den største sag at få tabt de overflødige kilo, generelt leve sundere eller være mere nærværende over for børnene? Problemet er, at vi stiller for abstrakte mål og fokuserer på dem frem for på, hvordan vi vil nå dem, forklarer sundhedscoach Morten Elsøe. ”Eksempler på abstrakte mål er at ville leve sundere eller at ville være mere nærværende, for hvad vil det sige? Man skal vide, hvad man konkret vil gøre anderledes, hvornår og i hvilke situationer, det kan gå galt. Ellers har man ingen redskaber. I den første tid er viljestyrken måske stærk, men så falder man tilbage i de gamle vaner,” siger han. SÆT REGLER FOR DIG SELV Morten Elsøe anbefaler, at man finder frem til dén lille ting, man hver dag gerne vil gøre anderledes. ”Det kan være, at man hver aften snacker foran fjernsynet, og det vil man gerne lade være med. Så må man finde ud

af hvilket behov, det udfylder. Er det hyggeligt, beskæftiger det hænderne, skal det knase i munden? De behov kan stilles på andre måder,” siger han og fortæller, at nogle kan have glæde af at hækle og drikke te om aftenen frem for at beskæftige hænderne med at fiske vingummier op ad slikskålen. ”Vil man gerne være mere nærværende, skal man måske lave konkrete regler om et tidsrum, hvor telefonen og iPad’en lægges helt væk,” tilføjer han og fortsætter: ”Lige så stille – imens alle andre starter i fitnesscentret og stopper igen – bygger du en plan op fra bunden, som du kan tage hul på i februar. Det ville være en god og anderledes måde at lave nytårsforsæt på,” siger han. NEJ TAK TIL NYTÅRSFORSÆT! I hundredevis af år har det været en fast nytårstradition at lave nytårsforsæt. Men en gruppe danskere går bevidst i den modsatte retning. Får sætninger som ”tab 10 kilo” eller ”løb en halvmaraton til sommer” dig til at se rødt? Og klinger ”mere nærvær” og ”mindre tid på Facebook” hult i dine ører? Så er du måske blandt dem, der siger nej tak til nytårsforsæt. Og så er du formentlig også blandt dem, der tidligere har lavet et nytårsforsæt og fejlet. Det forklarer livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau. ”Dem, der vælger at gå uden om den nytårstradition, er dem, der har slået sig på den tidligere – det vil sige har haft nytårsforsæt, de ikke kunne gennemføre, hvilket har betydet, at januar blev endnu mere mørk og kold,” siger han. Der findes selvfølgelig også den type danskere, som generelt ikke gider jule- og nytårstraditioner, og som synes, at den tid på året bliver hypet for meget, tilføjer Christian Grau. Men ofte ligger der en nytårsfiasko bag fravalget af nytårsforsæt. LIVSÆNDRINGER SKAL KOMME INDEFRA Ifølge sundhedscoach Morten Elsøe findes der en gruppe danskere, der går imod de etablerede og – set med deres øjne – fjollede traditioner såsom nytårsforsætter. Men ligesom Christian Grau mener han, at hovedparten siger nej til nytårsforsættet som endnu en fiaskooplevelse. ”Det er det samme, der sker, når man tilstrækkelig mange gange har prøvet at gå på slankekur uden at nå sit mål. Så hellere spare den energi, er tankegangen. Og det forstår jeg godt. Men der er faktisk andre måder at opnå et vægttab på end hård træning og smagløse retter,” siger han og fortsætter: ”Det er ikke motiverende for de her mennesker at følge andres regler og ignorere deres egen lyst og sult, imens de stiler mod et kropsideal, andre også har dikteret. Så bliver det noget, der kommer udefra frem for indefra, og det er ikke motiverende.”

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 2 9

TEMA N Y T Å R S F O R S Æ T

DE FEM MEST POPULÆRE

NYTÅRSFORSÆTTER TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK.COM

DE FEM MEST POPULÆRE LØFTER

I Danmark er nogle af de mest populære nytårsforsæt at stoppe med at ryge, at dyrke mere motion, at tabe sig samt at nedbringe negative tanker og stress. På University of Scranton i USA har det psykologiske fakultet kortlagt de ti mest populære nytårsforsætter blandt amerikanerne. Her er top fem: 1. Tab vægt

GODE RÅD

Tag ikke munden for fuld. Overvej at sætte ambitionerne ned og gå efter et mål, der ligger tættere på dig. Ellers risikerer du at blive skuffet over dig selv.

2. Rod mindre 3: Brug færre penge og spar flere op 4: Nyd livet så meget som muligt 5: Forbliv sund og i god form

VÆR FLERE OM ET NYTÅRSFORSÆT

Hvis du involverer andre i dine nytårsforsætter, øger du sandsynligheden for at overholde dem, fordi du rent faktisk føler dig forpligtet til at gennemføre dem.

SÆT KONKRETE MÅL NYTÅRSFORSÆTTER HISTORISK SET

Traditionen med nytårsforsæt opstod for 4000 år siden i Babylonien. Dengang handlede de om at levere lånte redskaber tilbage. I oldtidens Rom lovede folk ofte at være gode ved andre mennesker. Da kristendommen vandt indpas, blev løfterne udskiftet med bønner og faste. I dag handler mange nytårsforsæt om at forbedre sig personligt. Kilde: Illustreret Videnskab

Det er ikke nok at formulere nytårsforsætterne i overordnede træk. I stedet skal du lægge en detaljeret plan.

EVALUER NYTÅRSFORSÆTTET

Evaluer, hvor langt du er nået i årets løb. Kan du se, at du ikke overholder det, du har lovet dig selv, er det måske tid til at sætte et nyt mål.

3 0 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

H O S T AFNADNLEÆ BG L AE D N

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

BØRNEHAVEBØRN KAN FÅ SKÆVE TÆNDER AF SUTTEN Der findes stadig narresutter, som udskiller hormonforstyrrende stoffer, men grunden til at børn helst skal stoppe med sutten inden børnehaven er deres tandstilling. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY FREEPIK.COM

Mange nybagte eller vordende forældre er bekymrede for, om de plastprodukter, deres småbørn sutter på eller drikker af, kan frigive stoffet Bisphenol A (BPA). BPA er et syntetisk hormonforstyrrende stof, som indgår i en lang række plastprodukter. I en ny canadisk undersøgelse omtalt i Tandlægebladet målte man frigivelsen af BPA i et spytlignende miljø. Målingerne blev lavet over 14 dage på 10 forskellige produkter, som man har i munden i længere tid: Tandbeskyttere, blegeskinner, sutter og sutteflasker. Undersøgelsen viste, at kun ét af produkterne, en flaskesut af silikone, frigav BPA, men det lå under den fastsatte faregrænse. Forskerne bag anbefaler dog børneforældre kun at købe sutter og sutteflasker, der er mærket BPA-fri. STOP I TIDE Det er bedst, at barnet stopper med at bruge sut, inden det er fyldt tre år. Ellers risikerer man, at tandstillingen ændrer sig, så barnet for eksempel får overbid, krydsbid eller åbent bid, som også kaldes “suttebid”. Dette kan påvirke barnets tygge- eller bideevne, og det kan få konsekvenser for barnets kæbeled og dets udseende. Det kan i sidste ende betyde, at barnet skal have reguleret tænderne ved hjælp af en ganebøjle eller fastsiddende bøjle. Men hvis barnet stopper inden 3-års-alderen, retter mælketænderne sig som regel af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder vil ikke blive påvirket. Hvis det ikke er muligt at vænne barnet af med suttevanen inden tre-års-alderen, så forsøg at få barnet til at sutte så lidt som muligt (mindre end seks timer dagligt) og med den mindst mulige intensitet.

GODE RÅD

At slippe sutten er en stor ting for de fleste børn. Her er nogle gode råd til, hvordan man som forælder kan gribe det an.

Vælg et tidspunkt, hvor barnet er i en stabil og rolig fase i sin udvikling. Hvis der sker andre store ting i barnets liv; familieforøgelse, flytning, skift af dagpasning, eller hvis barnet er ved at blive vænnet af med at gå med ble, kan det vanskeliggøre sutteafvænning. Vælg et tidspunkt, hvor forældrene har overskud, da de første suttefrie døgn kan være svære. Start evt. med at vænne barnet af med sutten i de vågne timer, så barnet gradvist vænner sig til ikke at have sutten hele tiden. Lov barnet en gave, når sutten smides væk. Fortæl barnet på en enkel måde, at sutten kan give skæve tænder, og at store piger og drenge ikke bruger sut. Aftal evt. et tidspunkt for, hvornår sutten skal væk, men ikke mere end et par dage før. Giv sutten væk, fx til et familiemedlem, tandlægen, send den til julemanden, hæng den på juletræet eller på et ”suttetræ” i nærheden. Ros barnet for at lægge sutten fra sig og husk, at de første par suttefrie dage kan være svære for barnet. Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

F AVNEELBS LEARD Ø

SÅDAN BLIVER DU KLAR TIL

SKIFERIEN Det er nu, du skal begynde træningen, hvis du vil have mest muligt ud af din skiferie og forebygge skader. Vi har samlet de bedste øvelser her. TEKST BO B. CHRISTENSEN, DANSKE FYSIOTERAPEUTER. FOTO MADS FRYDENKJÆR

Det er en fornøjelse at suse ned ad pisten, mens solskinnet spe- målrettet på at styrke de muskler, man især bruger på ski og på at styrke stabiliteten i knæ og hofteled. jler sig i sneen. Men den gode skiferie starter længe før, man forlader Danmark. Da de færreste af os har et liv, der byder på Særligt en ting er ny i forhold til, hvordan de to fysioterapeuter har arbejdet tidligere. Halvdelen af øvelserne handler mange uger årligt på ski, så kræver det målrettet træning hjemom at aktivere nervesystemet mefra at gøre musklerne klar. og musklerne, inden selve ”Det er sund fornuft at være i god form hjemmefra, men det ”Det er sund fornuft at være i god form træningsøvelserne. kræver noget planlægning. For ”Det er en teknik, vi bruhjemmefra, men det kræver noget at have fuld effekt af træningen, ger, både når vi træner med idrætsfolk og med almindelige bør du minimum starte otte planlægning. For at have fuld effekt af mennesker. Ved at aktivere uger, før du tager på ferie – og træningen, bør du minimum starte otte nervesystemet får man bedre du må meget gerne starte før,” siger idrætsfysioterapeut Annbrit kontakt med sin krop, inden uger, før du tager på ferie – og du må Olsen. den skal yde og man gør det meget gerne starte før” lettere at bruge musklerne AKTIVERE NERVESYSTEM rigtigt,” siger Annbrit Olsen. Disse aktiveringsøvelser laver OG MUSKLER man altid lige før træning eller skiløb. Sammen med idrætsfysioterapeut Gitte Vestergaard har hun sammensat øvelsesprogrammet på de følgende sider. Det går De er også gode at lave ude på pisten, eller mens du venter

3 2 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

ØVELSER

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

råd mod ukontrollabel

VREDE

”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

NÅR DU FRYSER

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“…inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’”

på ski-liften. God forberedelse og træning handler både om at få så meget ud af ferien som muligt – og om at undgå at få en skade med hjem. Hvert år kommer cirka 5.000 danskere til skade på ski. Det kan være alt fra en forstuvet ankel til ødelagte korsbånd eller det, der er værre. ALVORLIG BAGGRUND ”Det er sund fornuft at være i god form hjemmefra, men det er også vigtigt at vælge det rigtige udstyr. Det handler for eksempel om at teste de bindinger, der holder skiene på plads. Ud over træning og udstyr, så skal man huske færdselsreglerne på pisterne, for overtrædelse af dem er skyld i mange ulykker,” siger Annbrit Olsen. Selv om man skal træne og passe på sig selv, så understreger hun, at det ikke bør holde folk fra skiferier. ”Der er masser af god aktivitet i en skiferie for både børn og voksne. Så det er absolut ikke, fordi man skal lade være med at stå på ski. Men det er en rigtig god ide at træne hjemmefra og samtidig huske at tage hjernen med på skiferie.”

I denne måned i Magasinet Sundhed+ kan du læse om HIIT øvelser, som er en af de mest effektive metoder til at forbrænde fedt.

OM EKSPERTERNE Gitte Vestergaard er cand. pæd. idræt og fysioterapeut ved Healthpartners i Kastrup. Hun har speciale i idrætsskader, specialiseret genoptræning og træningsvejledning. Annbrit Olsen, Idrætsfysioterapeut og coach ved Parkens Fysioterapi. Hun har speciale i ortopædkirurgiske patienter og idrætsmedicin.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 3 3

ØVELSER

10 ØVELSER DER

GØR DIG KLAR TIL PISTEN 5 aktiveringsøvelser

Disse fem korte øvelser gør muskler og nervesystem klar til træningsøvelserne. Det betyder, at man bruger musklerne bedre. Disse aktiveringsøvelser laves lige før træningen og igen lige inden, man skal ud at løbe på ski.

AKTIVERING AF VEJRTRÆKNINGSMUSKLEN 1. Brystbenet – Massér op og ned på brystbenet med hånden knyttet 30 sekunder.

2. Ribbenskant - Massér langs med ribbenskanten (underkanten af det nederste ribben) – hvor vejrtrækningsmusklen hæfter. Del hver side op i to halvdele. Hver halvdel masseres 30 sekunder.

4 3

1 2

AKTIVERING AF HOFTEBØJERNE 3. Massér ind i maven på et punkt, der ligger midt imellem navlen og hoftens knoglespids.

5 AKTIVERING AF BALLEMUSKLERNE 4. Massér langt kraniekanten i nakken i 30 sekunder. Det er lige der, hvor nakke og kranie mødes. 5. Massér på bagkanten af kæben lige under øret i 30 sekunder

3 4 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

ØVELSER 5 TRÆNINGSØVELSER

For at skabe stabilitet i kroppen er det vigtigt, at du kan trække vejret dybt ned i maven – og at du har god funktion af dine hoftebøjere (de muskler, der bøjer hoften) og dine ballemuskler. For at være klar til at stå på ski bør du samtidig træne de store muskler i lår og baglår samt stabiliteten over knæ og hofteled. Til nogle af øvelserne skal du bruge en træningselastik. Den kan købes på nettet, i en sportsbutik eller hos en fysioterapeut.

2. STÅENDE HOFTEBØJNING MED ELASTIK

Stå med en elastik omkring den ene ankel (skridtstående). Før benet med elastikken frem til en høj knæløftning på over 90 grader (højere end vandret). Sørg for, at det andet ben er helt strakt og at du spænder i ballemusklen. Træk vejret ned i maven og pust ud igen, mens knæet holdes oppe. Før benet tilbage igen. Gentag 3x10 gange for hvert ben.

3. SQUAT MED VEJRTRÆKNING Stå i squat-position med fødder og knæ lige frem. Gå dybt ned i knæ. Træk vejret dybt ned i maven og pust ud igen mens du bliver nede. Gentag 3x10 gange.

1. LUNGES MED ROTATION AF OVER KROPPEN

Stå i lunges-position. Hold fødder og knæ lige frem på begge ben. Hold armene i ”hurra”-stilling, som, vist på billedet. Drej overkroppen kontrolleret fra side til side. Lad synes følge rummet. Træk vejret ned i maven. Lav så mange rotationer du kan, hvor du stadig har kontrol og balance. Dog max 10 rotationer. Gentag øvelsen med det andet ben fremme.

4. BUTT-SQUAT Stå med elastik rundt om hofterne. Hold armene fremme. Skub bagdelen bagud, så du ”knækker” i hoften. Træk bagdelen ind under dig – spænd i ballemusklerne og træk vejret ned i maven. Sørg for, at elastikken er stram under hele øvelsen. Gentag 3x10 gange.

5. STÅENDE BAGLÅRS-ØVELSE

Stå med vægten på det ene ben – hold benet helt strakt. Bevæg overkroppen fremover og det andet ben bagover til vandret. Bevæg kontrolleret overkroppen og det frie ben tilbage til udgangsstillingen igen. Øvelsen kan eventuelt laves med en bold eller vægt. Gentag 3x10 gange med hvert ben.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 3 5

TÆ T P Å

3 6 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

TÆ T P Å

Forældre skal vise vejen Forældre har glemt at være rollemodeller for deres børn. Det nytter ikke at ligge på sofaen og sige til børnene, at de skal gå ud at røre sig, lyder det fra Læge Charlotte Bøving, der selv som barn havde et stort forbillede i sin aktive far. I en ny udgave af ‘Lægen flytter ind’ tager hun rundt til børnefamilier og hjælper dem til at ændre livsstil. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO JOHN EHBRECHT

SSUUNNDDHHEEDDNNRR. .001 1/ /220017 17 3377

TÆ T P Å

“Forældre er dem, børn ser allermest op til. Det er dem, der viser vejen.” er en misforstået forkælelse. Forældrene har selv skabt de dårlige vaner. Hellere sige nej og stå fast ved det sunde valg og have ufred i lejren for en stund, end i sidste ende at stå med overvægtige og syge børn”.

HOP PÅ CYKLEN OG GÅ TUR I SKOVEN Man kan altså ikke tale sundhed med børn uden at inddrage resten familien, understreger Charlotte Bøving: “Det er ikke børnene, der har valgt at være overvægtige og blivet drillet i skolen. Det er forældrenes ansvar. Derfor er det hele familien, der skal indrette sig anderledes. Holder man af sit barn, laver man aktive ting med det frem for at lade barnet sidde med en computer,” fastslår Charlotte og remser mulige aktiviteter op som fælles madlavning, cykelture, tage i skoven og lege i haven. “Jeg var ude at vejlede en inaktiv familie og fik dem til at lege dåseskjul i haven. Og de havde det SÅ sjovt. Ungerne skreg af grin. Børn elsker jo at se deres forældre gøre noget fjollet. Vi skal tilbage til de gamle familietraditioner om at gøre ting sammen”, siger Charlotte Bøving og opfordrer i stedet til at droppe ambitionen om det perfekte hjem. “Hellere have kvalitetstid med familien end en pænt og ryddeligt hjem. Skidt med om det roder lidt, så længe I har det sjovt sammen.” I en travl hverdag med arbejde, tøjvask og madlavning kan det lyde lettere sagt end gjort også at skulle cykle ture og spille foldbold i haven. Men energi avler energi, påpeger Charlotte Bøving, det handler blot om at få taget hul på det aktive liv. Hun har ikke selv børn, men har haft kærester med mindreårige børn, så hun kender alt til en presset hverdag: “Men vi havde altid tid til fysiske aktiviteter også”, lyder det overbevisende.

n forpustet Charlotte Bøving kæmper sig på cykel op ad bjergene på Lanzarote. Det er en varm sommerdag i 1981, Charlotte er 14 år gammel. Det er ikke kun klippeskråningerne hun kigger op mod, mest af alt ser hun op til sin far, som ligger foran hende. Han var en stor sportsmand og havde overtalt sin teenage-datter til en 45 kilometer lang racercykeltur i deres sommerferie. “Jeg var så stolt, da jeg havde gennemført den tur. Det var min første store sportslige sejr. Og det var så fedt at gøre min far stolt”, VOKSNE SKAL TURDE SIGE SANDHEDEN siger Charlotte Bøving og fortæller, at hendes aktive far var Ikke alle familier er så heldige at få besøg af en motivator som hendes store forbillede som barn og ung. Charlotte Bøving som hjælp til at omlægge sin livsstil. Derfor er Og det er lige præcis dette forbillede for sine børn, som lægen det vigtigt, at omgivelserne tager teten og er opmærksomme på Charlotte Bøving vil have danske forældre til at tage alvorligt. I en usunde børn: ny udgave af programserien ‘Lægen flytter ind’, tager Charlotte ud “Det er vigtigt, at fx lærere og pædagoger tør italesætte overvægt til en række børnefamilier med ondt i sundheden. som et problem. Vi er kropsforskrækkede og tør ikke sige tingene, “Forældre er dem, børn ser allermest op til. Det er dem, der viser som de er. Få det frem til forældremøder på skolerne. Det behøver vejen. Så hvis man selv sidder i lænestolen med sin computer og ikke, at være et uoverskueligt spiser slik, så gør dit barn det projekt, man kan komme langt med samme. Du kan ikke bare sige til enkle håndgreb”, påpeger Charlotte, børnene, at de skal gå ud i haven og “Du kan ikke bare sige til som mener, at der kunne gøres røre sig, mens du selv ligger på børnene, at de skal gå ud i haven meget mere for at opsnappe og sofaen”. hjælpe usunde børn. at røre sig, mens du selv ligger En gang om året børnene får børn FORÆLDRE SKABER BØRNS på sofaen.” et sundhedstjek af skolesundhedspleUSUNDE VANER jersken. Men ifølge Charlotte Bøving På trods af de seneste års voksende bliver der ikke sat nok ind. fokus på at leve sundt, så går det “Personalet er bange for at gøre børnene kede af det ved at sige, fortsat ned ad bakke for børns sundhed. Undersøgelser viser, at at de er overvægtige og usunde. Det tabu skal nedbrydes. Og så ca. 10 pct af alle børn i førskolealderen er overvægtige. Og i skal der sættes flere resourcer af til de børn, der har behov for slutningen af skolealderen gælder det for en fjerdedel. Børnenes hjælp. Her er det ikke nok med ét tjek om året,” siger Charlotte sundhed stiger i takt med forældrenes uddannelsesniveau, men og tilføjer, at det dog er forskelligt fra kommune til kommune, det gælder over hele linjen, at sundhedstilstanden bliver stadig hvor meget, der bliver gjort. ringere. “Mange børn er inaktive. De sidder med Ipad og spiller spil og CHARLOTTES AKTIVE BARNDOM drikker cola. For så er de stille, og forældrene har ro, fortæller I Charlotte Bøvings egen barndom havde familien kostvaner, som Charlotte Bøving. de fleste på den tid. “Det er ikke noget børnene selv vælger. Måske bliver de “Vi fik brun sovs og kartofler, og jeg elskede det. Og det sunde afhængige af computerspil og slik og beder selv om det, men det

TÆ T P Å

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

råd mod ukontrollabel

VREDE

”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

NÅR DU FRYSER

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“…inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’”

I Magasinet Sundhed+ går vi tæt på sexologen Esther Perel, som tager debatten op om UTROSKAB

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 3 9

TÆ T P Å

“…det kan være, at min sygdom havde været endnu værre og påvirket min krop mere, hvis jeg ikke havde haft min fysik.“ båret mig rigtig langt. Det har været overvældende og gør det hele værd.” KRÆFTDIAGNOSEN Ingen har dog helle her i livet. For nylig fik Charlotte Bøving konstateret tarmkræft, som også har spredt sig til at par lymfekirtler. Tumoreren sidder et sted, hvor det ikke er muligt at behandle hverken med kemoterapi eller strålebehandling. MERE OM Derfor ser udsigten til helbredelse ikke CHARLOTTE BØVING for god ud. - Den kræftknude, jeg har, vokser 49 år heldigvis meget langsomt. Og jeg er blevet opereret et par gange for at Bor i Varde, hver anden uge sammindske den. På den måde køber jeg men med sin kæreste mig noget tid, måske 5-7 år, før det bliver kritisk igen. Men erfaringen med Hun har egen lægeprakis i det denne kræftform er, at den altid flotte ‘Jugendhuset’, som er en fredet herskabsvilla fra år 1900. kommer igen, fortæller Charlotte, som indtil videre ikke fysisk har været Er vært i programserien ‘Lægen mærket af sygdommen. flytter ind’ og holder desuden mange Hvad kræften skyldes, ved man ikke. foredrag om sundhed. Men Charlotte vil stadig til enhver tid bestod som regel af kinakål”, smiler tale for en sund livsstil. Charlotte og fortæller, at hun til gengæld Har et par bøger, bl.a. en biografi, i pipelinen til næste år. - Når det kommer til cancer, er der elskede at bevæge sig: ingen rimelighed til. Og det kan være, “Jeg var sindssygt aktiv som barn. Jeg at min sygdom havde været endnu skulle råbes ind. Vi legede dåseskjul, værre og påvirket min krop mere, hvis kridtede tennisbaner op, byggede huler og jeg ikke havde haft min fysik. Jeg vil altid holde fast i, at en lavede racerbaner. Det er den form for aktiviteter, jeg så gerne vil sund livsstil betaler sig. have, at børn i dag finder tilbage til.” Motion og en lille last Som ung og voksen dyrkede Charlotte Bøving sport på højt På trods af sygdom og travlhed holder den 49-årige niveau. Hun spillede bl.a. håndbold på topplan i 17 år, var i en sportskvinde stadig et højt niveau af daglig motion. årrække på landsholdet i triathlon og har to gange vundet titlen “Jeg løber en time til halvanden hver dag. Motion har altid som dansk mester i ironman. Hos Charlottes forbillede, hendes været vigtig for mig til at kunne holde fokus og præstere.” far, var der ellers i begyndelsen ikke den store tiltro til datterens Charlotte Bøvings sunde livsstil kan virke næsten overmennestyrke. skelig. Men heldigvis har hun i hvert fald én last: “Da jeg skulle gennemføre min første ironman, sagde han, ‘det “Jeg spiser slik. Jeg elsker det. Men jeg sørger også for at har du ikke psyke til’. Jeg tænkte ’jeg skal give dig psyke’ og endte brænde det af igen. Og inden jeg spiser noget usundt, spørger med at slå hans tid med to timer”, fortæller Charlotte med en jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’. På den måde får jeg stolthed i stemmen den dag i dag. aldrig dårlig samvittighed.” SÅ LIDT SKAL DER TIL Charlotte Bøving løb ikke blot i sin fars fodspor, hvad angik de fysiske udfoldelser, hun uddannede sig også til læge, som begge sine forældre. I dag har hun overtaget forældrenes 30 MINUTTER OM DAGEN lægepraksis i Varde. I offentligheden er hun kendt som Som voksen bør du dyrke en tv-lægen, der tager rundt i Danmark og rådgiver familier til en halv times daglig motion, og sundere livsstil. En udfordring, der er blevet en mission. en time for børn. “Jeg er læge med hjertet og vil gerne hjælpe folk. Og så har jeg fundet af ud, hvor lidt der skal til for at optimere sin egen SLIP DE USUNDE VANER sundhed. Min erfaring er, at når det går op for folk, at de kan Slip af med de usunde madundgå at tage medicin, hvis de istedet gør noget ved deres vaner ved at overveje, om livsstil, så vil de hellere det. Man skal bare klæde folk på med det er det værd, inden du en tilstrækkelig viden,” siger Charlotte og funderer over, hvor sætter tænderne i det. meget, vi kunne spare på statens budgetter, hvis vi selv gjorde en smule for at undgå at blive alvorligt syge. EN GOD NATS SØVN Det enorme drive Charlotte Bøving har, bunder i et oprigtigt En god nattesøvn er vigtig. engagement i at hjælpe andre til en sundere livsstil. Men det er Skru ned for lyset i sovevæogså den feedback, hun får fra mennekser, hun har hjulpet, relset og sluk det blå lys fra skærmene. Hvis vi ikke sover som driver hende: ordentligt, er det sværere at “Den payback og taknemmelighed jeg har fået fra folk, har træffe sunde valg om dagen.

3 sunde råd

4 0 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme

Følg Medela Danmark på sociale medier

FORHØJET BLODTRYK KAN GIVE BLODPROPPER Dit blodtryk skal ligge omkring 120/80 mmHg, og du har et forhøjet blodtryk, hvis det ligger over 140/90 mmHg i hvile. Flere end to ud af 10 danskere over 20 år har et forhøjet blodtryk, og heraf har flere end 250.000 danskere et forhøjet blodtryk uden at vide det, bekræfter Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi. Tim Herbst understreger, at et forhøjet blodtryk blandt andet medfører en markant forøget risiko for at udvikle pulsåreforsnævringer og åreforkalkninger, som kan føre til blodpropper og hjertesvigt. De fleste personer har fået et forhøjet blodtryk i en kombination mellem arv og miljø, hvor de har en livsstil med stress og mangel på næringsrig kost og regelmæssig motion. Det forhøjede blodtryk kan blive behandlet med medicin. Videnskabelige studier viser samtidig, at kredsløbstræning for eksempel løb, cykling og svømning også kan sænke blodtrykket. Målet er fysisk aktivitet i 30 minutter hver dag med en moderat intensitet, forklarer eksperten. Forhøjet blodtryk er den vigtigste risikofaktor for hjerte-kredsløbssygdomme, mener Hans Ibsen, overlæge, professor, dr.med., speciallæge i intern medicin og kardiologi. Når blodtrykket kræver medicinsk behandling, vil det ofte være nødvendigt at tage medicinen resten af livet. Hans Ibsen anbefaler, at personer med risiko for at have et forhøjet blodtryk blandt andet får målt blodtrykket, motionerer regelmæssigt, undgår at ryge, spiser varieret og fedtfattigt og holder sig normalvægtig. Kilde: netdoktor.dk

Harmony Pump & Feed Set & Swing

HAR DU FOR HØJT BLODTRYK? gt i l u r fr a t na ud % lsk 0 A i 10 stt US ko Forhandlet i Danmark i 7 år og omtalt i ﬂere medier.

Virksomme urter: DAIKON RADISE KRISTJØRN HVIDTJØRN . HVIDLØG LÆS MERE OG BESTIL ALISTROL PÅ EHNHUUS.DK

HOS KIROPRAKTOREN

NYTÅRETS NYE RYGVANER FOR LIVET Bevægelse er trylleordet, når ondt i nederste del af ryggen skal lindres eller forebygges. Det gælder om at komme tidligt i gang, blive ved og lege med. Øvelserne her er for hele familien. TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO DESIGNED BY PHOTODUET - FREEPIK.COM

Knap en million danskere er registreret for at lide af lænderygsmerter. Det viser de nyeste opgørelser fra Sundhedsstyrelsen, hvor lænderygsmerter sammen med slidgigt og nakkesmerter topper listen over årsager til, at danskere går til læge og må tage sygedage fra jobbet. Det er også den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje. Og derfor er det vigtigt at starte tidligt med forebyggelse. Forskning, som bl.a. kiropraktorer har været med til at lave, viser, at rygsmerter starter tidligere og er mere udbredte blandt danske børn, end forventet. Det er også påvist, at børn, som har rygsmerter, ofte fortsætter med at få ondt i ryggen i deres voksne liv. Derfor skal smerterne tages alvorligt og hverdagen så vidt muligt tilrettelægges med en aktiv og sund hverdag, som kan forebygge smerter hos voksne og børn. Til det formål har kiropraktorforeningen udarbejdet en række tips og gode øvelser som hele familien kan få glæde af.

DET SKAL VIRKE I HVERDAGEN

Skab en hverdag med fysisk aktivitet. Skab rutiner,

som fx at gå en tur efter aftensmaden, gå eller cykle i børnehave eller skole eller gør øvelserne til et lille fællesprojekt hver dag.

NÆSTE STILLING ER DEN BEDSTE Strengt taget findes der ikke stillinger eller bevægelser, der er dårlige for ryggen. Ryggens værste fjende er få bevægelser eller mange gentagelse af de samme hårde bevægelser. Få dit barn til at skifte stilling, mens han eller hun f.eks. sidder med en tablet eller ved fjernsynet. Husk også, at børn ikke altid behøver sidde stille, når de laver lektier, men gerne må bevæge sig på stolen og bordet eller lægge sig ned i stedet for at sidde. SKOLETASKEN PÅ RYGGEN Skoletasken skal bæres på ryggen og sidde på begge skuldre, så der er ligevægt. Sørg for, at barnet kun har de nødvendige bøger med. Tommelfingerreglen er, at tasken højst må veje 10-15 % af barnets kropsvægt. SMERTER SKAL ARBEJDES VÆK Langvarige smerter i ryg eller nakke skal undersøges. Før i tiden troede man, at man først og fremmest skulle hvile ryggen, hvis den gjorde ondt. Nu ved man, at det er vigtigere at holde ryggen i gang. Har dit barn ondt i ryggen, er det faktisk bedre at være med til idræt på nedsat kraft, hvis det kan lade sig gøre, end at bede om fritagelse.

4 2 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

HOS KIROPRAKTOREN FIRE GODE ØVELSER FOR BØRN (OG VOKSNE)

TWIST SOM EN STJERNE

Stå med spredte ben og ræk hænderne op. Løft venstre knæ og sænk højre albue, så de mødes foran maven. Gentag med højre knæ og venstre albue. Lav øvelsen 15 gange.

SVÆV SOM EN SOMMERFUGL

Stå oprejst og fold hænderne bag nakken. Pres forsigtigt albuerne ud til siden, så du får sommerfuglevinger. Pres hovedet tilbage, så det strammer mellem skulderbladene. Tæl til to. Lav øvelsen fem gange.

OG SÅ RYSTER VI LIDT …

FLYV SOM EN ØRN

Stå oprejst med let spredte ben og armene løst ned langs kroppen.

Stå oprejst med hænderne strakt ned langs siden. Før langsomt hænderne ud til siden som vinger og helt op, til de mødes over dit hoved. Lav øvelsen fem gange.

Løft hænderne og ryst dem, mens du tæller til 15. Løft højre fod og ryst den, mens du tæller til 15. Løft venstre fod og ryst den, mens du tæller til 15.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på

danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 4 3

P SY KO LO G I

MØRKETS LYSE SIDER Den mørke årstid kan for nogen være svær at komme igennem. Men du kan faktisk bruge mørket positivt. Ligesom vi har behov for lys, har vi også brug for mørke. Det beroliger, afstresser og restituerer kroppen. Så sænk skuldrene og luk mørket ind. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATIONER DESIGNED BY VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM

Vintertid. Allerede ud på eftermiddagen begynder tusmørket at lægge en dyne over landet. Og måske er du en af de mange, der har det svært med de mørke vintermåneder. Bliver nedtrykt og energiforladt. Men du kan også vælge at bruge den mørke dyne positivt. Til at putte dig i og skærme af for dagslysets mange impulser. Vi søger i forvejen mørket, når vi skal hygge os og slappe af. Vi dæmper lyset, tænder et par stearinlys og putter os i sofaen. Når biograflyset slukkes, synker vi med velbehag dybere ned i sædet. Og en middag med dæmpet belysning er lig med intimitet og nærhed. Kort sagt; vi slapper af i mørket. “Når det bliver mørkt, skærmer vi af for dagen og de mange stimuli. Mørket gør, at vi bedre kan rette fokus indad. Hvor lys signalerer aktivitet og bevægelse, så er mørke til restitution og refleksion,” siger psykolog Per Hulstrøm. RO OG FORDYBELSE “I gamle dage i landbrugssamfundet delte man dagen op i lys og mørke. I dagslyset var folk i marken og lavede udeaktiviteter, og når mørket faldt på, sad de og sleb værktøjer og ladede op til næste dags arbejde,” fortæller Per Hulstrøm. Og den tilgang

4 4 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

kan vi lære noget af. Brug mørket til dét, det kan; til ro og fordybelse. “Vi stimler sammen og hygger os i mørket. Et klassisk eksempel er, når vi samles om et bål. Her er vores fokus klart, og vi er bedre til at lytte,” siger Per Hulstrøm og påpeger, at skuldrene sænker sig, når mørket falder på: “I mørket er der ikke de samme krav til én, som i løbet af dagen. Vi kan bedre gemme os. I dagslyset er der større bevågenhed. Det er også lettere at fokusere i mørke. Derfor er der mange - bl.a. studerende - som vælger at arbejde om natten. Her er der ro til fordybelse, og de kan være nogenlunde sikre på ikke at blive forstyrret af telefon osv.” MØRKE OG NEDTRYKTHED En del af os bliver nedtrykte i de mørke måneder, nogle endda decideret deprimerede. Men ofte skyldes det faktisk ikke mørket i sig selv. Mørke lægger op til eftertanke, og derfor er vinteren det tidspunkt på året, hvor vi retter blikket indad, siger Per Hulstrøm: “Vi bliver ikke triste pga. årstiden, men vi bliver mere tænksomme på dette tidspunkt af året. Det er vigtigt at forholde sig til, hvad

P SY KO LO G I

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

råd mod ukontrollabel

VREDE

”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

NÅR DU FRYSER

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

“…inden jeg spiser noget usundt, spørger jeg altid mig selv, ‘er det det værd?’”

der faktuelt er på spil. Ofte er det ting, der har ligget og ulmet i én, som kommer op til overfladen. Man kan sige, at mørket er et wake-up call. Undersøg, hvad det er, der gør dig trist, i stedet for automatisk at give mørket skylden,” siger Per Hulstrøm og fortæller, at han for nylig havde en klient, som klagede over, at den mørke årstid igen gjorde ham nedtrykt. “Men så fandt vi frem til, at sidst han fik det skidt var i marts, netop hvor lyset var begyndt at komme tilbage.” Mørket får altså ofte uberettiget skylden. Mange er også bekymrede for, om de nu bliver vinterdeprimerede. Og det kan i sig selv udløse en nedstemthed. “Gå med de følelser, der er. Gå ukritisk med mørket og undersøg, hvad der sker”, råder psykologen.

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned kan du læse om hvordan du kan bruge din vrede til noget posetivt

mørket’. Ordene er filosof Søren Kierkegaards. Der fandtes altså ikke mørke, hvis der ikke var lys, og omvendt. Og vi har brug for begge dele. “Søg lyset, når det er der. Når du har fået tilstrækkelig dagslys, vil du kunne omfavne det gavnlige af mørket,” siger Per Hulstrøm og opfordrer til ikke at ødelægge mørkets positive egenskaber med blålys fra computer og tvskærme. “Lyset fra skærmene gør os urolige, så vi sover dårligere. En bog på sengebordet er meget bedre. En gåtur med hunden i mørket, inden man skal sove, er også godt. Mørke fremkalder de sunde processer i vores hormoner, som er vigtige, når vi skal restituere,” siger Per Hulstrøm og siger med et smil, at mørket har en dårlig PR-agent: “Mørke bliver altid betragtet som modsætning til lyset. Lyset er forbundet med glæde og lykke, mens mørket er tristhed og sorg. Men faktisk ser vi mere klart i mørket.”

“Hvor lys signalerer aktivitet og bevægelse, så er mørke til restitution og refleksion.”

KROPPEN HAR BRUG FOR MØRKE ‘Mørket eksisterer på baggrund af lyset og lyset på baggrund af

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 4 5

P SY KO LO G I

KULØR PÅ VINTEREN Hvilke farver vi omgiver os med i hjemmet, kan vi selv bestemme. Og her er det en fordel at vælge farver, der passer bedst til vores sindsstemning. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATIONER DESIGNED BY VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM

Blå, rød, grå? Ifølge psykolog Per Hulstrøm kan farvevalgene være vigtige for vores sindstilstand. “Man skal være omhyggelig med, hvordan man indretter sit hjem farvemæssigt. Da mange af os har en travl hverdag med mange indtryk, skal farverne i hjemmet ikke skabe for meget uro.” Per Hulstrøm fortæller, at man skal passe på med rød, lilla og gul, da det er meget energiske farver. “Vi skal heller ikke blande for mange farver sammen og bruge for mange mønstre på væggene. Jo mere konservative farver, jo mere ro.” Der er lavet mange undersøgelser om, hvordan farver påvirker os. Grundlæggende giver lyse farver energi og mørke farver ro. Røde og gule nuancer får vores blodtryk til at stige, mens grålige nuancer får det til at falde. Mange af os har

hvide vægge, men det kan være værd at overveje at male et rum eller en enkelt væg mørkeblå, grå eller brun. “Det kan være godt at have en mørk rolig farve i soveværelset og evt. en lysere farve i stuen, for vi har jo også brug for lyset,” siger Per Hulstrøm. Det kan være nærliggende at tro, at det gavner at omgive sig med lyse energiske farver, hvis man eksempelvis lider af vintertristhed. Men sådan hænger tingene ikke sammen, forklarer psykologen: “Vi skal vælge farver, der passer til vores sindstilstand. Hvis man er nedtrykt, kan det være stressende at kigge på hidsige farver og mønstre. Det er vigtigere at vælge farver, der giver én ro. Men hvis du omvendt har brug for innovation og stimuli kan gul og rød være inspirerende”.

“Da mange af os har en travl hverdag med mange indtryk, skal farverne i hjemmet ikke skabe for meget uro.”

Rød øger din entusiasme. Stimulerer energi og kan øge blodtrykket, give hjertebanken og forhøjet puls. Opfordrer til handling og øger din selvtillid. Giver en følelse af sikkerhed og beskyttelse mod frygt og angst. Blå opfordrer til ro. Den reducerer stress og skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Kan åbne op for kommunikation og udvide dit perspektiv. Visse nuancer af blå kan give en følelse af kølighed. Brun forbindes med det naturlige. Brun giver en følelse af sundhed, stabiliserer og jordforbinder dig og signalerer orden. Grå udstråler viden og visdom. Grå er en kontrolleret, pålidelig og praktisk farve og skaber forventninger. Grå er også en rolig farve, der kan hjælpe i vanskelige livssituationer. For meget grå kan dog blive trist og kedeligt.

4 6 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

Grøn lindrer og giver både mental og fysisk afslapning. Hjælper mod depression, nervøsitet og angst. Giver en følelse af fornyelse, frihed, selvkontrol og harmoni. Gul Solens farve, som skinner med optimisme, oplysning og lykke. Gør det lettere at tage beslutninger og tænke klart. Stimulerer nervesystemet og giver skarpere hukommelse og koncentration. Opfordrer til kommunikation og kreativitet. Hvid signalerer renlighed og neutralitet. Skaber mental klarhed. Opfordrer til at rydde op eller fjerne forhindringer. Renser tankerne. Lader dig starte på en frisk. Sort signalerer magt og kontrol. Giver en afslappende tomhedsfornemmelse. Kan få dig til at føle dig skjult og ubemærket. Åbner også døren for mystik og det ukendte. Kilde: farvernesbetydning.dk

OM EKSPERTEN Per Hulstrøm, autoriseret klinisk psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Han har blandt andet arbejdet med psykologisk testning tidligere i sin karriere og brugt farvepsykologi som værktøj til at vurdere kandidaters psykologiske kompetencer. Arbejder i dag med både virksomheder og menneskers stress-udfordringer. Behandler især mange med stressrelaterede depressioner og angst i forskellige former.

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

NÅR DET ER REN LYKKE AT SKOVLE SNE!

Træn din krop - og få overskud i hverdagen Det er ikke sjovt, når smerter påvirker hverdagens aktiviteter. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

VI SKABER RESULTATER

INDIVIDUEL BEHANDLING OG HOLDTRÆNING

REHABILITERINGSOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

På Sano tilbyder vi ergoterapi, fysioterapi og holdtræning til dig, som ønsker professionel behandling, men som ikke har tid til eller brug for et længerevarende ophold.

Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, skovle sne, spille petangue eller tilberede måltider i køkkenet?

Vi sammensætter dit forløb ud fra dine behov og sikrer, at du når de mål, vi i fællesskab har opsat. Du får ligeledes effektive redskaber, som du kan bruge i din dagligdag og træning efter dit forløb.

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder. Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov. Du aftaler varighed og indhold ved at ringe til os.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

Lej Kildens skønne lokaler

Healingsmassage

- kurser & RAB godk. uddannelse

Det er nu, du har chancen! Grundkursus: 1. - 5. marts.

Kurser og godk. uddannelse. Til et meningsfuldt liv, hvor du gør en forskel. Læs mere på www.kilden.dk - bestil brochure: 70 400 600

FA M I L I E V E J L E D E R E N

FRED VED AFTENSBORDET

1 23 4 5 67 8

Otte tips. Lige til at hænge op på køleskabet. TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO PEXELS

Hav altid en skål med vand og klud eller køkkenrulle på bordet, så ingen bliver nødt til at rejse sig under måltidet, hvis der skulle blive spildt. Det skaber altid uro, hvis nogen rejser sig i utide.

Dæk bordet HELT dækket færdigt, før I sætter jer. Eller lad børnene gøre det. De voksne kan med fordel sætte sig først og øse op på deres egne tallerkener og tale om den lækre mad. Det flytter fokus fra børnene og deres mad.

Tal gerne om mad med dine børn. Især om den mad, de godt kan lide. Så mad bliver forbundet med positiv snak. Og giv dem fred og ro til at smage sig frem. Børn er ikke født kræsne, men måske med selektive smagsløg, der har brug for ro og tid til at tage nyt til sig. De er små forskere, der skal gøre sig deres egne erfaringer med mad, og de har brug for at blive taget alvorligt, når der for eksempel er noget, de ikke bryder sig om.

Hvis børnene har favoritretter, kan man som forældre have tendens til at lave den mad igen og igen. For så spiser børnene rigtig meget, og måltidet bliver en succes. Men læg den tankegang fra dig. Man er også en succes som forælder, hvis man får præsenteret sit barn for mange forskellige madvarer.

Server maden adskilt i små skåle som en slags mini-børnebuffet, hvor børnene selv kan vælge og øse op på deres egen tallerken. De kan også selv hælde fra små kander med vand.

Sørg for, at der altid er noget på bordet, som du ved, de godt kan lide. Det kan være agurk, rugbrød med smør, gulerødder. For hvis de kan se, at de kan få noget, de godt kan lide, så tør de også kaste sig ud i ny og usikker mad. Men sørg for, at måltiderne generelt er varierede, så børnene lagrer i hukommelsen, hvordan et aftensmåltid ser ud med varieret mad og god stemning.

Lav sammen med børnene en liste over den mad, de godt kan lide. Enten skrevet med ord eller klippet ud som billeder fra reklamer eller blade. Hæng listen synligt på køleskabet og arbejd så sammen på at udvide listen. Tag børnene med hen i supermarkedet for at vælge en grøntsag eller en frugt, der IKKE er på listen og tag den med hjem, skær den ud og smag på den. Først derefter diskuterer I, om den skal over på listen eller ej.

Børn, der bliver mødt med fleksibilitet, bliver selv fleksible.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneop-

dagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 4 9

ANNONCE

BedreKOLindeklima hjalp patient etårig ud blev af konstant fri for sygdom hosteanfald og medicin Mads var ti måneder gammel, da han blev ramt

ende på hverdagens konstante sygeperioder, voldsomme hosteanfald og store doser medicin.

Jonna Nielsen ryger forsat, selv om hun har diagnosen KOL. Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men hendes kraftige hosteanfald og aﬂedte muskelsmerter er nemlig gradvist forsvundet i løbet af et halvt års tid. Et besøg hos frisøren blev vendepunktet.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC500 Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brænde ovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning Skaber et bedre indeklima og forbygger smitte

l -

ne ei rier i ler

lig mærker jeg ikke længere blev udsat for dårligt indeun har en luftrennoget til, at jeg har KOL, for klima pga. passiv rygning og ser stående, som Mads på 2 år har tæller koldingenseren, der i skimmelsvamp i hjemmet. forhindrer de astmatisk bronkitis. Før hans forældre fik dag er fuldstændig medicin Det gjorde udslaget, at forskrappe hårproen MAC 500, havde Mads kunhun energi fri – bortset fra, når ertil- at handleren gav mig mulighedukter i at skabe et dårligt ligge i sengen. væk hjemmefra i længere tid. den for at få en luftrenser indeklima i salonen. Ifølge – Når jeg er væk i �lere dage,uforbindende på prøve i 14 hende havde samme maer det stadig nødvendigt at dage. skine hjulpet andre af med lyst til at lege. På bruge trods af en høj dosis ppe på skabet i Mads’ værel inhalator. Jeg bliver i forbindelse med en forkølelse eller vejrtrækningsproblemer medicin både morgen og aften blev han se ligger en metalkasse på Luften føles tung i hovedet og hoster, samt astmatiske reaktioner, stadig syg igen og igen. Det trættede i lungerne, indsnævrer størrelse med en skotøjsæmere frisk men slet ikke så voldsomt på bronkierne og hun mente, at luftrenseIfølge Marlene Olsen fra ham virkelig meget, mor, kanluftvejene ogAIR-TECH, resulterer i vejrtræknings som forhandler somfortæller tidligere.Mads’ Problemet Efter at have anskaffet ren også kunne hjælpe mig, luftrenserene, eliminerer Maria Thomsen. løses ved at medbringe en af problemer, hoste og feber. ser ikke af meget, dem luftrenserne kunne Jonna siger JonnaudNielsen, dermen dog under de bl.a. bakterier, skimmel bag de glaluftrenserne. Nielsen hurtigt mærke en fragemmer starten sig varhemmeligheden skeptisk. og pollen og forebygger MAKSIMAL DOSIS LIVSGLÆDEN VENDTE de lyde børneleg, i dag breder sig bedring. – Jeg turdeafikke tro på,der at det således også smitteTILBAGE med eksempelvis influenza. kom, i hele huset. For bare siden I Mads’ enkelte gode perioder forsøgte Vendepunktet i sygdomsforløbet Dræber mikro – Indeklimaet blev mærklille apparat kunne gørefåsåmåneder – Teknologien, havde den nu toårige Mads ikke fysisk Maria Thomsen iorganismer samråd med lægen da Maria Thomsen hørtesom om er luftren og at bart bedre. Hosteanfaldene stor nytte, beretter koldinpatenteret af danske overskud til meget andet end at ligge i skære ned på medicinen. Hver gang blus seren Jimco MAC 500, der skulle have forbedre indeklimaet aftog i styrke, og de a�ledte genseren, der ikke desto JIMCO A/S, har modtaget EU’s miljøpris anvendes sengen. Mads var sygdommen en gavnlig virkning på enoglang række Jonnasede Nielsen glæder sig muskelsmermindre af mange tusinde private,bronki end ikke op og sygdomme, herunder astmatisk over, at luftrenserene ter fortog sig. også øjeblikkeligt valgte at fyldt et virksomheder og institutioner år, da han vække blev meget værre. tis. Efter at have anskaffet har forbedret indeklimaet Alt i alt følte anskaffe over hele verden.en MAC 500 sine forældre – Heltrøggenerne rask blev . oplevede hunUdover på fåpersoner dage enmed markant og reduceret jeg mig langt tode luftrenKOL, vejrtrækningsproblemed langvarige han aldrig, men vi forandring i Mads’ helbred, humør og – Luften føles mere ren og bedre tilpas sere af mer,astma og allergi hosteanfald holde syg - læn energi. frisk,kunne og vi mærker ikke og �ik mere typen Jimco så benyttes de bl.a. til at fjerne voldsomme, at dommen hvis – Han blevlugtgener mere glad og havde fra mados og lyst til gere en kraftig nede, røglugt, når overskud i MAC500, brændeovne, kælder samt deer ofte vi gavind ham maksi vi træder i huset eller hverdagen. der på endte i campingvogne, både og opkast. Lægerne mal bedre. Det er fantastisk, snuser tildosis voresmedicin. tøj. Ikkery - pelthen meget I løbet af størrelse sommerhuse, oplyser hun. konstaterede Det kommer bekymrede os, at der ikke skulle andet til end en lille gere der på besøg, et halvt års med en astmatisk bronkitis og medicinerede den for kan ikke være sundtikke for lugte, sådanatether kan heller tid det ophørte skotøjsæ- kasse, vi sætter i stikkontakten. Vi kunne lille dreng. lille barn at få så ryges. meget Allermest medicin, mener vigtigt er simpelthen mærke, at luften var renere i hosteanfalske. – Det var først og fremmest – Det var hårdt at håndtere den Maria Thomsen. det, at børnene ikke generes hjemmet. Med luften renset for bakterier dene helt, og det var ikke af røgen på diagnose, samme måde at brugebronkitis i håb om, atfra delægen. ville gøre enhavdelængere melding Mads jo altid nødvendigt Astmatisk er en og virus kunne vi trappe ned for medici som tidligere, siger inhalationsmedicin. Til dag- giver forskel børn, der væretfor en mine glad dreng, men sygdommen man primært børn i alderen nulhun. nen, uden det gjorde Mads syg, fortæller gjorde ham meget træt og �jernede hans Maria Thomsen.

“ViDet mærker er fantastisk, at der ikke længere en andet til end ikke skulle kraftig røglugt, når vi træder i stikkontakten. ” ind i huset ”

AIR-TECH har i over 19 år været forhandler af dansk producents Jimcos A/S kompakte luftrensningsprodukter i Danmark. De avancerede og miljøvenlige luftrensere hjælper til bedre indeklima helt uden brug af kemikalier. Har du brug for mere information se www.air-tech.dk eller kontakt Marlene Olsen på telefon 4051 9933 S U N D H E D

40 SU N DH E D

S EXO LO G E N S K LU M M E

FAMILIEDRØMME DRUKNER I AMBITIONER Fordi karrieren skal på skinner først, venter nogle par for længe med at få børn og må gennem opslidende fertilitetsbehandlinger. Men med planlægning kan job og familieliv faktisk fint fungere. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO DESIGNED BY SOLOMINPHOTO - FREEPIK.COM

Jeg har i flere år siddet med mange kvinder i midt/slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne, der rigtig gerne ville have børn. De fleste har haft en partner, men nogle er kommet alene. Lige nu sidder jeg med fire dejlige par, der på grund af alder må kæmpe for at få børn. For mange af disse kvinder og mænd er det en smertefuld proces, fordi det ikke går så let, som de måske forventede. De kommer hos mig, fordi det er hårdt for parforholdet og ofte påvirker sexlivet at skulle gennemgå denne proces. MANGE GRUNDE TIL BARNLØSHED For ikke at blive beskyldt for at generalisere vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan være mange årsager til, at kvinder ikke bare lige bliver gravide på den ”naturlige” måde. Kvindelige årsager til barnløshed skyldes ofte: Alder, manglende ægløsning, PCO – polycystiske ovarier, Endometriose. Og en del kommer, fordi de er homoseksuelle eller ikke har mødt den rigtige og så skal finde en løsning. Mandlige årsager kan skyldes: Manglende hormoner til sæddannelse, manglende produktion af sædceller i selve testiklen, ikke nedfaldne testikler, infektion, testikelkræft. BØRN KAN BREMSE KARRIEREN Samfundet har ændret sig. Før var der status i at have mange børn, nu er der status i at have en karriere, og så skal man helst være kandidat i et eller andet, når man søger en stilling. Men det vigtige spørgsmål for mig er, om vi kvinder har mistet os selv i vores stræben efter uddannelse, karriere og

anerkendelse. Om vi har glemt at mærke efter, hvad vi egentlig ønsker i livet. Vel kan man have karriere og børn samtidig. Men måske er nogle kvinder bange for at blive overhalet undervejs eller glemt på karrierevejen, når de stempler ud og går hjemme på barsel. DER SKAL INVESTERES TID Jeg kender mange, hvor parforholdet, jobs og børn fungerer. Forhold, hvor begge investerer i det og tager ansvar. Nogle har en ugentlig fridag eller går ned i tid en periode. De skiftes til at bringe og hente, arrangerer sig f.eks. med en bedste en dag om ugen. Hvis man virkelig vil og prioriterer det, kan det fungere godt. Hvis vi kvinder tør, kan og vil mærke efter, tror jeg, at flere kvinder ville vælge at få børn tidligere og dermed undgå den hårde og smertefulde proces, det kan være at gå igennem et fertilitetsforløb.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

SUNDHEDSPLEJERSKEN

I HJEMMETS ”VARME” FAVN

At straffe børn som en del af opdragelsen er stadig vidt udbredt i Danmark. Og det sker, selvom forældres ret til at revse deres børn blev ophævet ved lov for næsten 20 år siden. TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

En undersøgelse fra børnerådet blandt godt 4.000 børn i 7. klasse (12 – 14 år) viser, at 9% har været udsat for grov fysisk vold som slag og spark inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med en uenighed med en voksen derhjemme. Sammenlagt har mere end hvert fjerde barn været udsat for grov eller mindre grov fysisk vold. 17% har været udsat for psykisk vold. Børn, som har været udsat for fysisk eller psykisk vold, har lavere livstilfredhed end børn, der lever med forældre, som ikke straffer med vold, viser undersøgelsen. De psykiske former for mistrivsel kommer til udtryk ved, at børnene er kede af det eller nervøse. De fysiske former for mistrivsel resulterer i børn med hovedpine, mavepine, eller i at det er svært for barnet at falde i søvn. Næsten halvdelen af børnene, 44%, der oplever vold, har ikke fortalt om

volden til andre. At blive udsat for vold er forbundet med tabu, hvilket begrænser børn i at søge hjælp. Lea på 12 år fortæller, hvordan hun frygter, at venner og veninder ville holde sig fra hendes hjem, hvis de kendte til volden: ”Jeg ville have det som om, der ikke var nogen, der ville komme med hjem til mig, fordi de ville være bange for at blive slået. Så ville jeg på en måde skamme mig over det og blive flov,” forklarer hun. OPDRAGELSEN HAR EN STOR BETYDNING Børn fra økonomisk trængte familier ud-

sættes markant oftere for vold i hjemmet, men også børn fra økonomisk velstillede familier udsættes oftere for både fysisk og psykisk vold end børn fra middelklassen. Lidt flere børn med etnisk dansk baggrund udsættes for mildere former for vold end børn fra en etnisk minoritet. Med hensyn til den grovere og gentagne vold er der lidt flere børn fra en etnisk minoritet, der oplever det, sammenlignet med etnisk danske børn. En ny undersøgelse fra SFI om baggrunden for kriminalitet hos unge viser, at positiv og anerkendende opdragelse forebygger kriminalitet. Lidt flere mødre (21 %) end fædre (18 %) var den, som straffede barnet i tilfældene med den mildere vold. Og når det kommer til grov vold, var der lige så mange mødre som fædre, der udøvede volden.

Kilder:

Børneindblik: Fysisk og psykisk vold er stadig en del af mange børns hverdag. Analysenotat fra Børnerådet nr. 7/2016. Børneindblik: Alt for få børn er klar over, at vold mod børn er forbudt. Analysenotat fra Børnerådet nr. 8/2016. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af den landsdækkende kampagne #stopvoldmodbørn, som Børnerådet, Red Barnet, Børns Vilkår og Danmarks Radio har indgået samarbejde om. Det fælles projekt er støttet af TrygFonden. Rikke Fuglsang Olsen, Karen Margrethe Dahl og Maria Hedemark Poulsen: På vej mod ungdomskriminalitet – Hvilke faktorer gør en forskel i ungdommen? 2016:31. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om forældrerollen og det lille barns udvikling.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 5 3

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

K AN DU HØRE DIT BARNEBARN? |

Jylland

k købstad

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin 2 overnatninger et 2 x morgenbuff nu/buffet 2 x 2-retters me ehal* mm Adgang til svø ss og bowling* Adgang til fitne 4

De bro gamle byder hygge charm Ringk byen

KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX2 APPARATER - et godt rejseti FRA DANSKE GN HEARING. Så billigt, at du ikke har råd til at til 19.12.1

dag - torsdag ind

Ankomst: Søn

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på wellne floden gamle by Sze roman

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet

PRØV GRATIS I 3 UGER

Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,-

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

Med ReSound LiNX² vil du nemt kunne følge samtaler og Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere. Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, at du har det på.

Miljøtillæg 2 Eur / døgn

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

HØRECENTER D I N H Ø R E LS E - VO R ES O M SO R G

MÅNEDENS GRØNNE

KUNSTEN AT ELSKE

ROSENKÅL

Flere og flere vil gerne spise efter sæsonen og bruge autentiske grøntsager, som er dyrket gennem århundreder. Rosenkål er dog en lidt speciel kål, som mange er kommet til at elske at hade. Nok mest fordi den tidligere blev skamkogt med en kedelig duft til følge. TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

SPIRER FRA BRUXELLES

Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener, at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet. I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.

TIPS TIL TILBEREDNING

NÆRING PÅ STOK

NEM OG HOLDBAR

Rosenkål er lette at dyrke og vokser på tykke stokke. Ved hvert blad bærer planten en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse sideknopper bliver til små, faste hoveder opbygget af grønne blade, som høstes, når de er ca. 3 cm i diameter.

Rosenkål klargøres ved at skære den nederste del af stokken, hvorefter visne og/eller grove blade fjernes og kålene skylles. Opbevar rosenkål i en pose i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til to uger.

KOGT: Variationen af rosenkål er mangfoldig, da de små grønne kålhoveder både kan koges, dampes, svitses eller spises rå. Hvis du vælger den kogte udgave, er det alfa omega ikke at koge kålene for længe. De skal stadig have bid, så blot 3 minutter er nok, før de vendes i lidt smør eller olie og krydres med salt, peber og citronsaft. Rosenkål kan også med fordel blot dampes for at holde på vitaminer og smag. STEGT: En anden måde at blive gode venner med rosenkålen er at skille bladene fra hinanden og bruge dem i wokretter sammen med ”søde” grøntsager for at give modspil til rosenkålens bitterhed. RÅ: I fintsnittet samspil med andre grøntsager, kombineret med en fed eller sød dressing, vil rosenkål uden tvivl overraske de fleste positivt. Riv eller snit rosenkål i tynde skiver, bland sammen med fx æbler og gulerødder, nødder, rosiner og en dressing med citron og honning. Find flere opskrifter med rosenkål på www.sæson.dk

EN LILLE BOMBE AF SUNDHED

Rosenkål har et stort indhold af antioxidanter og vitaminerne B, C og E. Indeholder også gode mineraler i særlig grad magnesium og kalium. De er rige på kostfibre og stoffet glucosinolat, som begge er med til at holde fordøjelsen i orden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

UDNHDEHDE+DNNRR. .1 0 20 S USN 1 1/ /2 0 1617 5 5 5

MBT – Ganske enkelt sund fornuft Motion kan sagtens integreres i hverdagens sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen samt træner foden og kroppen uanset om du står eller går.

Med MBT under fødderne: •

Forbedres kropsholdning

•

Forbedres balance og stillingssans

•

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

•

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

•

Øges muskelaktiviteten og blodcirkulationen til gavn for hjertet

•

Styrkes foden i den optimale fodstilling, hvilket reducerer risiko for fejlstillinger

•

Aflastes hælen så evt. gener kan få ro til at heles

•

Reduceres trykket på forfoden, og aflaster ved forfodsfald, gigt i tæerne osv.

MBT Danmark – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – mbt.com

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

TAG TESTEN PÅ DIABETES.DK

Har du mistanke om, at du kunne have type 2-diabetes? Eller har du blot lyst til at vide mere om din risiko for den kroniske sygdom? Så tag selv testen på www. diabetes.dk/testdigselv

FIRE UD AF TI TESTEDE HAR HØJ

DIABETESRISIKO I forbindelse med Verdens Diabetesdag den 14. november tog over 11.000 danskere Diabetesforeningens risikotest. TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO DIABETESFORENINGEN

Hver eneste dag året rundt får 79 danskere konstateret diabetes, og hvert år sætter Diabetesforeningen 14. november af til at oplyse og teste alle, som gerne vil have styr på deres diabetesrisiko. I 2016 skete det ved omkring 200 arrangementer over hele landet, på apoteker og sundhedscentre. Samtidig benyttede rigtig mange muligheden for selv at tage risikotesten på diabetes.dk. Resultaterne fra de i alt over 11.400 test viste, at 41 procent af testene ender med en høj eller meget høj risiko for type 2-diabetes. TESTEDE HAR ALLEREDE MISTANKE “Det er formentlig de, som har flest ressourcer, som selv lader sig teste. For at komme noget af uligheden i sundET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

hed til livs, er det vigtigt, at kommuner, og gerne de praktiserende læger, laver opsøgende arbejde, så også mindre ressourcestærke danskere får tilbud om at lade sig teste,” siger Torsten Lauritzen, lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen. Han vurderer, at det store antal testede med høj risiko for diabetes formentlig skyldes, at de som lader sig teste i høj grad selv har mistanke om, at de kunne have diabetes, enten på grund af diabetes i familien, tidligere diabetes under graviditeten, for lidt motion, usund mad og drikke samt eventuel overvægt. TEST KAN REDDE LIV Omkring 200.000 danskere formodes at have type 2-diabetes uden at vide

FAKTA OM VERDENS DIABETESDAG Den canadiske forsker, Frederick Grant Banting, som var med til at opfinde insulinen i 1923, havde fødselsdag den 14. november, som FN i 2006 vedtog at gøre til Verdens Diabetesdag. Logoet for Verdens Diabetesdag er blåt, og rundt om i verden markeres dagen ved at oplyse bygninger i blåt. I Danmark støtter Diabetesforeningen Verdens Diabetesdag landsdækkende. Det sker blandt andet ved arrangementer i samarbejde med apoteker, fodterapeuter og sundhedscentre.

det. Det er farligt, fordi de så ikke er opmærksomme på de ting, de selv kan gøre i forhold til deres livsstil, og heller ikke får den nødvendige motivation og behandling, der kan forebygge alvorlige følgesygdomme som amputationer, nyresvigt og hjertekarsygdom. “Det er afgørende, at man får stillet diagnosen i tide. En ubehandlet type 2-diabetes kan nedsætte livskvaliteten og føre til for tidlig død, og derfor håber vi i Diabetesforeningen, at mange flere vil benytte deres resultat i risikotesten til at gå til lægen for at blive udredt for diabetes og risikoen for hjertekarsygdom. Det kan bedre livskvaliteten og i sidste ende redde deres liv,” siger Torsten Lauritzen.

FAKTA OM DIABETES: 320.545 danskere har en diabetesdiagnose. Mindst 80% af dem har type 2-diabetes. 200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Diabetes koster hvert år Danmark mindst 31,5 milliarder kroner I 2025 vil mindst 600.000 danskere have en diabetesdiagnose, lyder et skøn.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 5 7

O I FDTTEERR A P E U T E N FP RS AK FRO

FEM NEMME, der mætter ALLE SANSER At komponere perfekte måltider, som tilfredsstiller dine urinstinkter og samtlige sanser optimalt, er målet med NEUROGASTRONOMI. For et velafbalanceret måltid, der sætter hele sanseapparatet på arbejde, gør dig mæt og tilfreds uden at overspise. Og det behøver ikke engang være svært. TEKST RASMUS BREDAHL & NIKOLAJ BUCHARDT FOTO LENIKE SUNDSTRÖM

Salat med perlebyg, krebsehaler og dild-mynte-vinaigrette

Denne salat har en god balance mellem det syrligt friske fra lime, det let bitre fra mynten, det salte fra salturten og fedmen fra avocadoen. Sammen med den friske dild og krebsehalerne står alle disse ingredienser godt til hinanden. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE 100 g perlebyg 200 g krebsehaler eller rejer 2 modne avocado 10 stængler salturt 1 portion dild-mynte-vinaigrette fra side 17 7 Salt Peber fra kværn Dild til pynt SÅDAN GØR DU Skyl perlebyg i koldt vand i en sigte og kog det ca. 10 minutter i letsaltet vand. Lad trække 5 minutter, og si overskydende vand fra. Kom perlebyggen i en skål og lad det køle af. Skær avocado i skiver (gem lidt til pynt), snit salturt og sigt væden fra krebsehalerne. Vend perlebyggen med krebsehaler, salturt og dild-mynte-vinaigretten og kom avocadoskiver og dild på toppen.

5588 SSUUNNDDHHEEDD +N R / 2/0217 N.R0.1 10 0 16

R H O S F O D TOE PRSAKPREIUF TT EE N

“farver kan være afgørende for, hvordan vi afkoder smagen af den mad, der ligger på tallerkenen…”

Citat fra bogen “Neurogastronomi. Hemmeligheden bag det perfekte måltid”.

Grønt-sticks med ærte-mynte-dip

Det her er en lynhurtig og sund snack, som smager rigtig godt. Noget sprødt og blødt passer godt sammen – tænk bare på chips med dip og tortilla-chips med guacamole. Det her er lidt sundere, men smager mindst lige så godt. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE Grønt-sticks 2 gulerødder, gerne violet, hvide, gule etc. 1 lille bdt. nye rødbeder med top ½ agurk Dip 250 g frosne ærter 1 bdt. frisk mynte 2½ dl drænet yoghurt 1 spsk. citronsaft 1 tsk. flormelis

1 tsk. dijonsennep Groft salt Peber fra kværn SÅDAN GØR DU Skræl gulerødder og rødbeder og skær dem i tynde mundrette stænger eller både. Halvér agurken, skrab kernerne ud, og skær i stænger. Kom i iskoldt vand i 10 minutter, for så bliver de super sprøde (hvilket i øvrigt gælder de fleste grøntsager). Blanchér ærterne ½ minut i letsaltet vand, sigt dem, og køl af i isvand. Kom ærter, mynte, dijonsennep, citronsaft og halvdelen af yoghurten i en foodprocessor og kør ca. 30 sekunder. Vend massen med det resterende drænede yoghurt og smag til med flormelis, salt og peber. Servér straks med grønt-sticksene.

UN ND DH HEED D+NNRR. .010 1 / /220017 SSU 16 5599

F APNS EKBRLI A O FT DE R

Salat med lune gedeost-croutoner, valnødder og senneps-vinaigrette

Dette er en skøn, fransk klassiker, som bare fungerer. Den sprøde og bitre frisésalat passer perfekt til den bløde og lune gedeost. Sødmen fra honningen og syren fra vinaigretten gør det sidste. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE Salat 1 hoved frisésalat 8 skiver frisk gedeost i olie 4 skiver daggammelt fuldkornsbrød 50 g valnødder Vinaigrette 1 spsk. dijonsennep 1 tsk. lynghonning

2 spsk. sherryeddike 4-5 spsk. jomfruolivenolie Groft salt Friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 180 grader. Halvér brødskiverne, læg en skive gedeost på hver, og kom lidt valnødder på toppen. Lun brødskiverne i ovnen i ca. 10 minutter. Skyl salaten og afdryp i en sigte eller kør i en salatslynge. Pisk sennep, honning og eddike sammen og tilsæt olivenolien lidt ad gangen. Krydr med salt og peber. Anret salaten på fire tallerkener og fordel vinaigretten over dem. Kom to gedeost-croutoner på hver salat og servér straks.

“...blå og sorte tallerkener kan give en illusion af, at maden har en kraftigere og mere salt smag.”

Citat fra bogen “Neurogastronomi. Hemmeligheden bag det perfekte måltid”.

Karryristet blomkål med sort sesam, forårsløg og tamari-mandler

Blomkål og karry er et super match, som kun bliver endnu bedre af, at blomkålen ristes i smør. Sort sesam giver lidt parfumeret bitterhed, mens forårsløget bidrager med sødme og friskhed. Tamari-mandlerne tilføjer umami og knas, så retten fuldendes. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE 1 lille blomkålshoved Smør til stegning 1-1½ spsk. jomfruolivenolie 1 spsk. sort sesam 1 spsk. karry Saft fra 1 citron Flagesalt Friskkværnet peber 1 håndfuld mandler 3 spsk. tamari

6 0 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

1 bdt. forårsløg Frisk koriander til pynt SÅDAN GØR DU Skær blomkålen i buketter. Smelt smør og olivenolie på en pande, og rist blomkålen et par minutter sammen med sort sesam ved god varme. Drys karry ud over, og rist videre ca. 1 minut. Kom citronsaft over, og vend hurtigt rundt. Krydr med salt og peber, tag fra varmen og kom det i en skål. Rist mandler på en tør pande et par minutter. Kom derefter tamari på og lad det bruse op, til det klæber til mandlerne. Tag fra varmen, og læg mandlerne på et stykke bagepapir. Skyl forårsløgene, og snit dem fint. Vend blomkålen med forårsløg, og top med mandler og grofthakket koriander.

O PFSAKNREI BF LT A ED R

Spidskål ”mojito-style” med røget laks Denne opskrift er den mest funky måde at servere spidskål på. Den er frisk og sprød og får et godt syrligt-sødt modspil fra lime og mynte. Den røgede laks tilfører fedme og umami til salaten. Nok til fire pers. DET SKAL DU BRUGE 1 lille hoved spidskål Saft og skal af 2 lime 1 bdt. frisk mynte 1½ spsk. flormelis 2-3 spsk. koldpresset nøddeolie 1 tsk. dijonsennep Evt. lidt vand Groft salt Peber fra kværn 200 g røget laks i god kvalitet 1 lime til pynt

SÅDAN GØR DU Halvér spidskålen, skær stokken ud, og kassér den. Snit kålen meget fint med en skarp kniv. Riv limeskallen, og kom den i en blender sammen med limesaft, nøddeolie, sennep, flormelis, salt og peber. Tilsæt de skyllede mynteblade lidt ad gangen, juster evt. med lidt vand, så blenderen får fat i mynten. Gem lidt mynteblade til pynt. Vend mojito-vinaigretten grundigt med spidskålen. Skær røget laks i mundrette stykker, og vend med kålen. Anret i glas eller en skål med grofthakkede mynteblade på toppen og en skive lime.

Vind

Se h på vordan side 59

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen “Neurogastronomi. Hemmeligheden bag det perfekte måltid” af Rasmus Bredahl og Nikolaj Buchardt. Et 264 siders værk om, hvad der skal til for at skabe den perfekte smagsoplevelse, der gør dig rigtig mæt. Bogen er netop udkommet på FADL’s Forlag, som har stillet fem eksemplarer på højkant

til læserne af Magasinet Sundhed.

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

BØGER

SUND LÆSNING

Januar byder på masser af inspirerende sundhedslæsning. TEKST KARIN SVENNEVIG

DETOX FOR KROP OG SIND

Stress og negative tanker er lige så giftige for din sundhed som ophobede toxiner i kroppen. Sådan lyder pointen bag denne håndbog, der viser vejen til et renere sind og en renere krop på bare 21 dage. Læge, forsker og helseekspert Deanna Minich sætter fokus på livsglæde, vægttab og relationspleje. Ikke bare ved at skære det dårlige væk, men også ved at tilføre nye gode vaner. “Detox dit liv”, Deanna Minich, oversat af Lene Støvring, HarperCollins Nordic, 368 sider, kr 199,95,-

PLUSALDERENS FØLSOMHED OG STYRKE

Bestsellerforfatteren Susanne Møbergs tolvte bog, “Sensitive kvinder i plusalderen”, beskriver de følelsesmæssige forandringer, der sker i en kvindes liv, når hun bliver ældre. Susanne Møberg giver bud på, hvad kvinder kan gøre for at imødekomme plusalderens sensitivitet med vitalitet og glæde, i overensstemmelse med den enkeltes unikke personlighed. Samtidig ser forfatteren på de store forandringer, som sker i hendes egen krop og egne tanker i plusalderen. Hun konstaterer, at livet er baseret på en universel lov, som betyder, at der i alt levende er indbygget en tilstand af forfald. Det gælder dog ikke sjælen, som kan fortsætte med at udvikle sig hele livet i retning af et mere autentisk liv med modenhed og visdom. ”Sensitive kvinder i plusalderen”, Distribution NBC, 120 sider, vejledende pris kr. 259,-

SLANKEMYTER FÅR KNIVEN

Tre store måltider feder ikke mere end seks små, og du bliver hverken sundere eller slankere af at have det alt for varmt og tapsvede. Overlæge, professor og fast klummeskriver i Politiken, Bente Klarlund Pedersen, går sammen med idrætsfysiolog og projektleder på Center for Aktiv Sundhed, Morten Zacho, i clinch med en række af de bedst kendte tommelfingerregler om motion og vægttab. Og de finder masser af myter, halve sandheder og decideret sludder og vrøvl på deres jagt. En del af de af undersøgte myter er i øvrigt blevet til en søndagsserie på videnskab.dk. “100 myter om motion og vægttab” af Bente Klarlund Pedersen og Morten Zacho, udkommet på FADL’s Forlag, 210 sider, vejledende pris kr. 229.95,-

ÉN TIL HAM OG ÉN TIL HENDE

Vel er hemmeligheden bag en veltrænet, sund krop nogenlunde den samme for mænd og kvinder. Men motivationen til at holde fast i en sund livsstil kan være ret forskellig for de to køn. Det er der taget højde for i fitness-ekspert Anne Bechs nye bøger, ”Kom i form på 6 uger” til ham og “Sund og slank på 6 uger” til hende. Begge bøger indeholder både træningsprogrammer og nemme opskrifter, der booster vægttab. ”Kom i form på 6 uger” til ham og “Sund og slank på 6 uger” af Anne Bech, Forlaget Gyldendal, 2x96 sider, vejledende pris kr. 99,95,- pr stk.

6 2 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

BØGER

SUND PÅ DEN NEMME MÅDE

Ernærings- og husholdningsøkonom, Gitte Heidi Rasmussen, trækker på mange års erfaring bag gryderne i denne mursten af en kogebog, der lover et solidt overblik over genvejene til hele viften af gode og sunde måltider. Et overblik, du ikke lige kan google dig til. Der er gæstemad og morgenmad, weekendmad og middagsretter, som tilberedes på under et kvarter. Kort sagt, alt hvad den travle familie har sukket efter. Ingredienserne kan naturligvis købes i almindelige dagligvarebutikker. ”1000 sunde opskrifter. Alt du behøver for at holde vægten”, Gitte Heidi Rasmussen, Gyldendal 573 sider, vejledende pris kr 199,-

TEKNOLOGIENS TESTPILOTER

11-13-årige danske drenge har europarekord i antallet af daglige timer med computerspil. Danske skoleelever bruger generelt mindre tid sammen med vennerne efter skoletid end børn i andre lande. Og digital mobning, nøgenbilleder på nettet og fysisk passivitet er blot nogle af de synlige konsekvenser af, at de voksne ikke følger nok med i børns digitale liv, siger direktør for research- og medievirksomheden Mehlsen Media, Camilla Mehlsen, der med denne bog prøver at vise 10 veje til mere digitalt kompetente børn. ”Teknologiens testpiloter – 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid”, Forlaget Mindspace, 212 sider, vejledende pris kr 250,-

DIN GENIALE DYREHJERNE

Velkommen til paradoksernes grå ursuppe. Velkommen til hjernen. Den mystiske substans, der udtænker det hele, men ikke begriber en pind om sig selv. Gennem underholdende sammenligninger med dyr deler forfatter Thomas Thaulov Raab sin undren over menneskets paradoksale uvidenhed om sin egen viden. F.eks. kan det dokumenteres, at kaskelothvalens hjerne er 100.000 gange så stor som pygmæspidsmusens, men ikke 100.000 gange så effektiv. Eller fem gange så effektiv som menneskets for den sags skyld. Dermed er bolden givet op til en længere udredning om størrelse og gørelse. Og det er bestemt ikke forbudt at tænke lidt selv undervejs. “Din geniale dyrehjerne”, Thomas Thaulov Raab, FADL’s Forlag, 125 sider, vejledende pris kr 199,95,-

KØD SOM KRYDDERI

”Spis varieret” er og bliver det sundeste kostråd på hylden. For langt de fleste fødevarer er sunde. I passende mængder. Flexitar er en forkortelse for fleksibel vegetar og betegner en person, der kombinerer store mængder frugt og grønt med animalske fødevarer. I princippet er en flexitar altså en person, der lever, som de fleste. Men i denne bog, ”Supersund flexitar” SUPERSUND består den antiinflammatoriske kostplan af opskrifter på, hvordan Den optimale balance mellem du gør det til en fest kød og grønt af velsmag at få et helt kilo grøntsager indenbords pr. dag. ”Supersund flexitar – den optimale balance mellem kød og grønt”, Martin Kreutzer og Sandra Pugliese, Muusmann’forlag, 200 sider, vejledende pris kr 249,-

FLEXITAR

Sandra Pugliese & Martin Kreutzer

muusmann sundhed

Foto: Thomas Hergaard

MOORJANIS MIRAKELMEDICIN

En nærdødsoplevelse, der ændrede alt, mens hun lå dødeligt syg af lymfekræft, danner bagtæppe for den amerikanske forfatter Anita Moorjanis bog, “Du er nok!”, der netop er blevet oversat til dansk. Ikke alene overvandt Moorjani døden. Hun lærte også at elske sig selv, mens hun kæmpede. I bogen deler hun ud af sine erfaringer med at slippe frygt og offerroller, tro på mirakler og kærlighedens helbredende kræfter. ”Du er nok!” af Anita Moorjani, Borgen/Gyldendal, 254 sider, vejledende pris kr. 299,95,-

PÅ JAGT EFTER NUETS MAGI

Der er både fjollede, seriøst gråd-fremkaldende og øjenåbnende spirituelle øvelser i denne kreative mindfulness-guide og dagbog, der sender læseren på nysgerrig opdagelse i sin egen indre verden. Bogen åbner mulighed for at finde berigelse i en ganske almindelig hverdag, uanset om man er erfaren mediterende eller novice indenfor meditation og mindfulness. ”Jeg er her nu”, The Mindfulness Project, Lindhardt og Ringhof, 192 sider, vejledende pris kr 99,95,-

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 6 3

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

SUNDT & GODT FÆRREST SPRØJTERESTER I DANSK FRUGT OG GRØNT

Foto: pexels

For femte år i træk blev der i 2015 ikke fundet sprøjterester over de tilladte grænseværdier i prøver af dansk produceret frugt. I dansk producerede grøntsager var grænseværdierne kun overskredet i 0,7 pct af stikprøverne. Grænseværdierne i frugt fra lande udenfor EU var overskredet i 4 pct af prøverne. I grøntsager fra lande udenfor EU var grænseværdierne overskredet i 6,3 pct. og i 31 pct af samtlige prøver fra udlandet blev der fundet mere end ét pesticid. Over halvdelen af de konventionelt dyrkede stikprøverne indeholdt pesticider under grænseværdierne. Ofte flere slags. Helt fri for pesticidrester kan kun økologiske varer forventes at være. Ikke desto mindre blev der i 2015 faktisk fundet enkelte økovarer (2,7 pct) med spor af sprøjtemidler under grænseværdierne. I samtlige tilfælde var der dog tale om lovlige eller utilsigtede pestcidrester. Kilde: DTU Fødevareinstituttet

ÆRTER OG BØNNER MÆTTER MERE END KØD

Et studie, hvor 43 unge mænd indtog tre forskellige måltider med krebinetter fremstillet af enten bønner & ærter eller kalv & svin, viser, hvad kødelskere ellers traditionelt har afvist: Man bliver mest mæt af bælgfrugter. Studiet viste desuden, at når deltagerne havde spist et proteinrigt måltid bestående af ærter og bønner, spiste de 12-13 procent færre kalorier i det næste måltid sammenlignet med. når de havde indtaget kød. Professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet er hovedforfatter på studiet, og hun gætter på, at forklaringen på den langvarige mæthedsfølelse er bælgfrugternes høje fiberindhold.

Kilde: Købehavns Universitet

FORÆLDRE OPDAGER AF BØRNS LØGNE

47 PCT

Mindre end halvdelen af de gange, et barn bevidst lyver for sine forældre, bliver løgnen opdaget. Det viser et amerikansk metastudie basseret på i alt 45 eksperimenter med i alt 7.893 voksne og 1.858 børn. Far og mor kan altså lige så godt på forhånd gætte sig til, om det, lille Olivia skal til at fortælle, passer eller ej. Om de rammer plet er statistisk set tilfældigt. Børn begynder typisk at lyve, når de er omkring to år. Som regel for at benægte, at de har gjort noget forkert. I treårsalderen lærer børnene at fortælle ”hvide løgne” af høflighed eller for at skåne andre. Denne form for løgn er en vigtig social egenskab. Men børn, der lyver meget, er ofte mindre socialt og kognitivt udviklede end deres jævnaldrende, og de er mere tilbøjelige til at blive aggressive eller kriminelle. Kilde: Videnskab.dk

GÅGRUPPER GØR ÆLDRE GLADERE OG MERE AKTIVE

Det er både sundt og hyggeligt at gå en rask tur og bagefter nyde en kop kaffe eller et måltid sammen. Det viser en undersøgelse, SFI har foretaget blandt ældre i Aarhus og Frederiksberg Kommuner. Gågrupper fik andelen af ældre, der følte sig fulde af energi hele tiden til at stige med syv procenten, mens andelen, der på intet tidspunkt følte sig fulde af energi, faldt med ni pct. Færre føler sig triste, gåhastigheden øges og funktionsevner styrkes, viser undersøgelsen. Kilde: SFI-rapporten “Forebyggelse på ældreområdet 2016”

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 6 5

NYT FRA REGIONERNE TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

REGIONERNE I DANMARK FÅR TOPKARAKTER I EU

Danmark er et godt land at bo i. Forhold som miljø, sundhed, uddannelse og tillid til politikere og myndigheder er blevet målt i hver af de 272 regioner i EU. Alle fem danske regioner er flot placeret, når det gælder velfærd, viser EU Regional Social Index, som EU-Kommissionen har fået lavet. Tre af de fem ligger helt fremme i førerfeltet: Region Midtjylland får en andenplads, Region Hovedstaden ligger som nummer tre og Region Nordjylland kommer ind på en sjetteplads i hele EU. Kilde: Danske Regioner

PERSONLIG MEDICIN ER HER ALLEREDE

Personlig medicin bliver ofte nævnt som et fremtidsscenarie malet med bred pensel, men den målrettede behandling er allerede virkelighed for mange danskere. Kræftpatienter har stor gavn af personlig medicin, hvor deres gener viser vej til, hvilken behandling der er bedst for hver enkelt patient. Med vævs- eller blodprøver undersøger lægerne en del af patienternes gener, og patienterne får så den medicin, der virker bedst ud fra deres genetiske profil. Kilde: Danske Regioner

MERE SIKRE BOSTEDER

Fire drab på fem år, voldelige episoder mod medarbejdere og overgreb mod medbeboere. En ny løsning til en lille gruppe borgere med særlige udfordringer er forhandlet på plads af partierne bag satspuljen, og dermed er forventningen, at medarbejderne og beboere på landets bosteder vil få en mere tryg og sikker hverdag. Den nye løsning har fokus på forebyggende sikring i forhold til eksempelvis forekomsten af våben. Tilbuddet er målrettet en lille gruppe borgere, der er kendetegnet ved flere diagnoser, et voldsomt stofmisbrug og en udadreagerende og til tider farlig adfærd.

PATIENTER UDREDES HURTIGERE I ALLE REGIONER

På et år har alle fem regioner udredt flere patienter inden for 30 dage. Det er godt nyt for patienterne. Jo hurtigere man udredes, des hurtigere kan der sættes ind med den rette behandling. Regionerne har blandt andet udvidede åbningstider i ambulatorierne og øget den generelle kapacitet for at tilse flere patienter. Når sygehusene i alle regioner bevæger sig i den rigtige retning, skyldes det en styrket indsats fra sundhedspersonalet, som er med til at omstille sundhedsvæsenet til at handle mere efter, hvad der har værdi for den enkelte patient. Det kan for eksempel bestå i at inddrage patienten bedre, informationer til pårørende og/eller en læge, der påtager sig et udvidet patientansvar. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

NYT SITE SKAL BIDRAGE TIL AT INVOLVERE ALLE PATIENTER

Den nye hjemmeside PROMpartner.dk kan inspirere til, hvordan sundhedspersonalet involverer patienter mere og på en bedre måde. Det kan nemlig være afgørende for, hvad de synes om dén behandling, de får. Allerede i dag bruger mange sygehusafdelinger metoden ”patientrapporterede oplysninger”, og i fremtiden vil langt flere patienter blive spurgt før og efter deres behandling, så personalet bedst muligt imødekommer den enkeltes ønsker. Partnerskabet er et fælles projekt mellem bl.a. regionerne og Kræftens Bekæmpelse. Kilde: Danske Regioner

Indsatsen mod kræft bliver styrket de kommende fire år. Det sker med hjælp fra satspuljemidlerne og efter en bred politisk aftale mellem partierne på Christiansborg. Som en del af Kræftplan fire afsættes ekstra midler til rehabilitering, palliative indsatser og unge med kræft. Kilde: Danske Regioner

6 6 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

STYRKET INDSATS MOD KRÆFT

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i januar

MAC500 LUFTRENSER

MAC500 er en luftrenser, som kan forbedre indeklimaet i private hjem, kontorer og offentlige institutioner m.v. og passer til et rum på 30-60 m2. Luftrenseren må køre alle 24 timer i døgnet og kan reducere mængden af bakterier, vira og svampesporer. MAC500 kan fjerne lugtgener i luften, tæpper, gardiner og vægge permanent uden at bruge kemikalier. Luftrenseren skal blot stå på en hylde, reol eller lignende. Den har et strømforbrug på 0,9 øre pr. døgn, og dimensionerne er 30 x 9 x 9 cm. MAC500 kan forbedre din livskvalitet og sundhed. Prisen er 4.495,- inkl. moms og fragt. Du kan læse mere om produktet på Air-Tech.dk. AIR-TECH ApS Mjølbyvej 7 5900 Rudkøbing

Air-Tech.dk +45 4051 9933

Air-Tech@Air-Tech.dk

GIV MAVEN EN GOD START Fibre er vigtige for fordøjelsen og for den slanke linje. De bidrager til øget mæthed og stabilt blodsukker. Samtidig får maven noget at arbejde med, hvilket fremmer transporten i tarmen. Oplever du mavekneb, oppustethed eller ildelugtende prutter, kan det være tegn på langsom transport gennem fordøjelsessystemet. SylliFlor er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller (Psyllium husks) til at drysse på morgenmaden. To teskefulde om dagen hjælper til en regelmæssig fordøjelse. Fås med Vanilje, Malt, Naturel eller Æble og kanel. 135 kr for 250 g. Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com

VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at hvis en overvægtig person kan opretholde et vægttab i et år, så vil kroppen have accepteret den nye vægt og derfor ikke længere kæmpe imod, hvilket ellers er normalt, når man er i kalorieunderskud. Kosttilskuddet Fibramin er en effektiv hjælp til at opnå dette mål. Når du tager Fibramin, fyldes en del af maven med fibre, så der bliver mindre plads til mad. Derved opnår du en naturlig mæthedsfornemmelse, som sætter lysten til at spise på standby. Derved bliver det meget lettere både at gennemføre, og også at overholde, vægttabet – indtil kroppen har accepteret din nye vægt. Læs mere om Fibramin på www.wellvita.dk

S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17 67

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Med bogen ”Neurogastronomi. Hemmelighederne bag det perfekte måltid” er sensorisk madkunst ikke længere blot forbeholdt gæster på Michelin-restauranter. De 100 sider med opskrifter, der nok skal imponere selv de mest svigermoderlige gæster er suppleret med over 100 siders underholdende indsigt i hjernens og sansernes leg med smagsoplevelsen. Fem af Magasinet Sundheds læsere og krydsordsløsere har nu mulighed for at vinde bogen, der udkom på FADL’s Forlag i november og normalt koster 379,95 kr.

. 11

E // D

M OT

ION

/ KO

3 9,

SIN

FLERE

/ VE

LVÆ

E SUND MIER PRÆ

MAD JUdLeEn køtedn

e At v

u glu og

N IFERIE ed tilnSesKikker mer R A L Kmere s els

RKE STÆOGLliEgRindsats Nver tid Kræ

v 10 ø

r n fo RE E æso Højs -JÆG

SUDOKU

RAV

N R . 0 1 // J A N U A R 2 0 1 7

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MOTION:

15minutter er nok

VREDE

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 31. januar 2017.Så deltager du i konkurrencen om i alt fem eksemplarer af ”Neurogastronomi, Hemmelighederne bag det perfekte måltid” fra FADL’s Forlag. På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag. Løsningen på krydsordsopgaven i december var: ØNSKESEDLER 6 8 S U N D H E D N R . 0 1 / 2 0 17

e om angDU NÅR 11 gFRYSER året i din asse for “…inden jeg spiser postk ”GÅSEHUD” eller ”MYREPATTER”:

DET SKER I KROPPEN

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL:

GRØN TE

SÅDAN DELTAGER DU

REN

3 9, 9 5 K R O N E R

råd mod ukontrollabel

SVÆR

: AUG

UTH

r lt en a len e “...mop til junde…” det tresse så s ER

RETE SATI

MAGASINET

10 LET

å es p

v rgæ NET BAR

fo nte

KE ØNS

TV-LÆGE CHARLOTTE BØVING:

399

noget usundt, spørger jeg altid mig selv,K ‘erR, det det værd?’”

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Den originale halstablet

Team Island – en del af KulturRetur A/S

- UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

KulturRetur

VÆK I MORGEN

ISLAND rundt på 11 dage

Tre næsten identiske rejser, inkl. Vestmannaøerne. Bliv klogere på både det gamle Island og det helt moderne. Vi besøger Tingvallasletten, hvor Altinget blev stiftet i år 930, hører & ser vandfaldet Gullfoss og gejseren Strokkur, som sender sin kogende vandsøjle højt til vejrs. Vulkaner, vandfald, varme kilder og udsigter over hav og fjeld spiller sine roller i disse store ture. Vor kompetente dansk-talende rejseleder vil fortælle om baggrunden for det hele – geologi, folk, økonomi og sprog. Vi prioriterer de gode oplevelser og sparer i stedet lidt på indkvarteringen, derfor er Hvalsafari og sejltur mellem isbjerge inkluderet i program og pris. 19.-29. juni 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 3.-13. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 22.750 14.- 24. juli 2017 / fra Billund / kr. 22.750

ISLAND – inkl. Vestmannaøerne

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

To næsten identiske rejser. Her får du en rigtig god fornemmelse af den utroligt varierede islandske natur: snedækkede vulkaner, spruttende gejsere og vilde vandfald, sydlandets store landbrugsområde med en af landets mest barske og øde fjeldveje og god tid til traveture langs Atlanterhavets store dønninger, med fugle som selskab. Endelig er der et af turens højdepunkter: Et besøg på Vestmannaøerne, som mange husker for det voldsomme vulkanudbrud i 1973, der betød, at store dele af byen blev ødelagt af lava og aske. Vi bor tre nætter på en hyggelig bondegård, meget tæt på vulkanen og gletsjeren Eyjafjallajökull, der i foråret 2010 gjorde sig verdensberømt pga. sin voldsomme askesky. 21.-26. maj 2017 / fra Kastrup / kr. 12.950 11.-16. juli 2017 / fra Kastrup / kr. 13.450

2962 8077 � info@team-island.dk

team-island.dk Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt. Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.