Sundhed Marts 2017 by Magasinet Sundhed

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

fiberrige

opskrifter

DYRK YOGA med børnene

BOOST din træning

sunde

opskrifter med KÅL

MÆLKESYRE-

BAKTERIER

hindrer caries ?

DR1 PROGRAM ”RIGTIGE MÆND”:

”...Løb med rigtige mænd …”

INDHOLD Marts 2017

44 20 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Hvad er en rigtig mand? En ny programserie og et motionsløb er på vej 14 SUNDHEDSPLEJERSKEN Den naturlige del af børns udvikling, når de på forskellig måder udforsker deres krop. 37 FAMILIERÅDGIVEREN Når hverdagen i familien føles mere som en krigszone end et frirum. 38 FAMILIEBREVKASSEN Alene bag skærmen 40 NATUREN KALDER Den første forårsmåned, hvor naturen vågner for alvor. 51 HOS TANDLÆGEN Mejeriprodukter kan muligvis forebygge den udbredte tandsygdom; CARIES.

50 HOS KIROPRAKTOREN Undgå skader på den voksende krop. 53 SEXOLOGENS KLUMME Rummeligheden har svære kår

SUND ERNÆRING 12 KOST Slankekure gør os fede 26 OPSKRIFTER Opskrifter specielt udviklet til de gavnlige tarmbakterier og vores immunforsvar. 31 MÅNEDENS GRØNNE Pastinak på menuen.

TEMA: BÆLGFRUGTER 16 Bælgfrugter er super sunde

KROP OG VELVÆRE

I HVERT NUMMER

6 DET SKER I KROPPEN Når du tager smertestillende

4 LEDER 25 SUNDT&GODT 34 FIND DET PÅ APOTEKET 35 SUNDT&GODT 42 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 54 SUND SHOPPING 57 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 56 NYT FRA REGIONERNE 58 KRYDSORD & SUDOKU

20 ØVELSER Dyrk yoga med dit barn. Større ro, bedre koncentration og gladere børn. 32 PSYKOLOGI Mange af os er nogle rodehoveder. Forklaringen ligger i vores barneliv. 44 PSYKIATRI Hjernen. Der hvor den syge psyke sidder. 46 FIRMAIDRÆT Fælles træning betaler sig

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

LEDER

FIND HOLDÅNDEN FREM

”

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding

Det er lettere at få bevæget sig, når man er en del af et hold, og der står en flok drenge og venter på én”. Citatet er Søren Holms. Af mange også kendt som Søren Smed fra tv-serien Rigtige Mænd. Sammen med Lindy, Hammer, Jonas og Palle viste han holdånd på DR1 for snart to år siden. Oplevelsen af at være en del af et hold var vigtigere, end de aktiviteter der fulgte med, fortæller han i artiklen Alle kan blive Rigtige Mænd i dette nummer af Magasinet Sundhed. Nu gentages succesen med Rigtige Mænd. Denne gang med et nyt hold, som seerne kan følge i seks programmer her i foråret. Samtidig inviterer Dansk Firmaidræt alle danske mænd til at finde sammen med naboer, kollegaer og familiemedlemmer for i fællesskab at få rørt sig. Tilmeldingen til Rigtige Mænd hold og over hundrede Rigtige Mænd Løb er i gang. Personligt overvejer jeg derfor at melde mig til et Rigtige Mænd hold, da jeg føler mig ramt, når Mia Lyhne på sin helt finurlige måde konstaterer, at ”Far til 14” er blevet lidt af et bløddyr. Det er en god idé, at der nu er mulighed for mere end blot at følge med i Rigtige Mænd hjemme fra sofaen. Man kan selv blive en af dem, der kan dyrke mandehørm under dække af, at ville fjerne ølmaven og de dårlige vaner med et par effektive træningsøvelser og et par nyttige kosttips.

Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909

Magasinet-Sundhed.dk. Det drejer sig også om at være opmærksom på, at man kan andet end at arbejde. Samtidig viser ny forskning, at fællesskabet er med til at træne nærvær gennem fuld opmærksomhed på sine tanker, følelser og kropsfornemmelser, og at det har afgørende betydning for et menneskes trivsel og sundhed. Fællesskabet med jævnaldrende er også med til at give det overskud, som har betydning, når man skal sikre vejen til våbenhvile med det viljestærke barn og i stedet vælge de sociale aktiviteter, som er afgørende for også at finde et fællesskab i hjemmet. Begge dele er omtalt i artikler i Sundhed. Det er derfor nok så væsentligt, at træningsfællesskabet i Rigtige Mænd drejer sig om mere end at motionere og kunne være i badebukserne til sommer. Det handler også om at have det sjovt, opleve fællesskaber og at mærke sig selv.

At vi så også kan gå alt for højt op i, hvilke madvarer der er usunde og fedende, fremgår af dette maRigtig god læselyst. gasins artikel ”Regler og forbud gør os usunde og fede.” Restriktioner Nils Sjøberg og forbud imod junkfood er ikke Chefredaktør. vejen til et sundere liv, skriver forfatterne til livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt,” Morten Svane og Morten Elsøe. Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik modsatte effekt. Helt afgørende er det at blive en del af et team, hvis man ikke allerede er en del af et hold. Fællesskabet har betydning i alle aldre, som det fremgår af forskning på Aarhus Universitet, som vi kommer nærmere ind på i nyhedsbrevet på

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

Sundhed Nr. 03, marts 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401

Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto Lars Rese Næste nummer 30 marts SUNDHED arbejder sammen med:

Vælg Plus udgaven og sæt mere fokus på din SUNDHED! SUNDHED+ er den udvidede udgave af magasinet, som du kan abonnere på. Her kan du få mere information om den seneste forskning indenfor SUNDHED. Vi beskriver også, hvordan du kan udnytte disse resultater konkret i din hverdag og opnå en bedre SUNDHED. SUNDHED handler om at forebygge sygdom. I 2017 sætter Magasinet Sundhed+ fokus på forebyggelse af sygdomme, bl.a. for højt kolesterol, cancer og mentale lidelser hos børn og unge. Desuden viser vi nye lette veje til at stoppe rygning, spændende opskrifter og øvelser, som styrker dig fysisk og psykisk.

11 U DG 399, IVELSER 00 D KK 6 UD GI 247,7 VELSER 5 DK K Inkl. forse n eksp delse og editio n

I marts-udgaven af Magasinet Sundhed+ kan du læse om: Bodil Jørgensen og Amalie Dollerup: “Mental styrke overvinder alt” • Test dig selv - er du mentalt sund? • Forstå dig selv gennem film • Den sensitive mand • Tema: Sådan forebygges allergi

•

11 numre af SUNDHED+ koster kun 399 kroner! Bestil et abonnement i dag på: www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement/ Eller skriv til os på: abonnement@magasinet-sundhed.dk Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED! Du har sikkert nogle i familien eller et par venner, som også kunne have gavn af at sætte mere fokus på sundheden. Til dig og dine venner har vi lavet et special tilbud: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Hvis du ønsker at benytte dette tilbud, kan du skrive til os på: ADMINISTRATION@MAGASINET-SUNDHED.DK eller ringe på 56 50 40 50 MAGASINET

DET SKER I KROPPEN

NÅR DU TAGER SMERTESTILLENDE Panodil, Ipren, Pinex, Treo. Hvad virker nu mod hvad, og hvordan får pillerne smerten til at forsvinde? TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD ILLUSTRATION DESIGNED BY KJPARGETER - FREEPIK.COM

MEDICINENS FASCINERENDE VEJ GENNEM KROPPEN

Når du tager smertestillende piller, føres medicinen ned i mavesækken og videre til tyndtarmen og tyktarmen. Tabletterne eller kapslerne går i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof optages i et blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg. Stoffet er nu opløst i blodet og føres igennem lever og hjertet og ud til alle organer og kropsdele. Via blodkarrene cirkulerer stoffet nu i blodbanen.

DERFOR VIRKER MEDICINEN

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, kommer i kontakt med flere af kroppens celler. Mange celler har specielle “modtagere” (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Og hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen - som nøglen til en lås - udøver stoffet sin smertelindrende virkning. Stoffet vil altså ikke kun finde vej til hovedet, hvis du har hovedpine, men arbejde i hele kroppen.

DEN DALENDE VIRKNING

Efter indtagelse af det smertestillende stiger koncentrationen af stoffet kraftigt i blodet inden for de første en til to timer. Herefter vil det bl.a. udskilles i urinen, og mængden af stoffet i kroppen falder med tiden. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (der fx indeholder paracetamol) 3-4 timer. Derfor vil du ved langvarig hovedpine ofte tage tabletter flere gange om dagen.

SYMPTOMBEHANDLING

Smertestillende lægemidler fjerner ikke årsagen til smerten, men dæmper blot symptomerne. Det kan derfor være en god idé først at overveje, om man kan fjerne årsagen til smerten - fx ved lidt hovedbundsmassage, hvis du har spændingshovedpine eller at drikke et glas vand, hvis årsagen er væskemangel.

MAKSIMAL EFFEKT

Virkningens effekt og varighed kan i nogle tilfælde optimeres, hvis du indtager pillerne med et måltid mad. Og så spiller dosis naturligvis ind. To tabletter smertestillende vil som regel virke kraftigere end én. Men med en større dosis end den anbefalede vil du i de fleste tilfælde ikke mærke en øget virkning, men kun flere bivirkninger.

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA:

Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om, hvad der sker i kroppen, når du MEDITERER

DET SKER I KROPPEN

PARACETAMOL - DEN MILDESTE SMERTEBEHANDLING Sælges hovedsageligt som Panodil, Pinex og Pamol. Paracetamol er den mildeste og mest brugte form for smertestillende i Danmark. Det virker mod svage smerter i kroppen, fx hovedpine, og er febernedsættende. Gravide, ammende og børn over to år kan som udgangspunkt tage paracetamol i små doser, evt. efter aftale med lægen. Normalt indeholder hver pille 500 mg paracetamol. Normal dosis er 1-2 tabletter, og voksne bør ikke tage flere end otte piller i døgnet. Bivirkninger: Hvis paracetamol indtages efter anbefalingerne, er der ikke mærkbare bivirkninger.

IBUPROFEN - GOD MOD MUSKEL OG LEDSMERTER Bedst kendt som Ipren. Hjælper ligesom paracetamol mod svage smerter i kroppen, men ibuprofen har derudover en anti-inflammatorisk virkning. Dvs. at det kan dæmpe reaktioner i vævet (inflammation), som hævelse, rødme og ømhed efter et slag eller en forstuvning. Kan også bruges ved gigtlidelser. Ibuprofen er mere krads mod maven end paracetamol. Så man skal være varsom med længere tids brug. Der er sædvanligvis 200 mg ibuprofen i én pille Ipren. Almindelig dosis er en-to piller ad gangen, og de bør ikke indtages mere end tre-fire gange over et døgn. Der kan forekomme bivirkninger. De mest almindelige er træthed, mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Gravide og ammende bør tale med lægen inden brug af ibuprofen. Børn under 15 bør ikke indtage ibuprofen.

ACETYLSALICYLSYRE Stof i de smertestillende piller Kodymagnyl og Treo. Acetylsalicylsyre er febernedsættende og smertelindrende. Kodymagnyl er dog et kombinationsmiddel, som også indeholder det milde morfinstof codein. Codein kan give en stærkere smertestillende virkning. Men kan give afhængighed, hvis det tages gennem længere tid. Treo indtages som brusetablet og er et kombinationsmiddel af acetylsalicylsyre og caffein. Dvs. at Treo har en opkvikkende effekt, modsat flere af de andre smertestillende midler. De hyppigste bivirkninger ved anbefalet indtagelse af acetylsalicylsyre er halsbrand og mavesmerter. Gravide, ammende og børn under 15 bør ikke tage acetylsalicylsyre.

OBS! Denne vejledning er målrettet raske personer. Hvis du lider af fysiske lidelser eller sygdomme, som fx hjerte-, kar-, leversygdomme, skal du kontakte lægen før brug af smertestillende. Kilder: medicin.dk (Lægemiddelinformationen), samvirke.dk

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

1 0 S U N D H E D â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Alle kan blive Rigitge Mænd Der er åbnet for tilmeldingen til ”Rigtige Mænd Sjakket”. På hold kan alle mænd deltage i træningsfællesskabet. En ny programserie og et motionsløb er på vej.

”

TEKST NILS SJØBERG FOTO LARS RESE

Når man er en del af et fællesskab, der har et mål om at røre sig og have det sjovt sammen, så er det nemmere at komme ud af døren og af med ølmaven. ”Sådan siger Søren Holm, der af en del danskere måske huskes bedst som Søren Smed fra programserien ”Rigtige Mænd” på DR1. Sammen med Lindy, Hammer, Jonas og Palle deltog Søren Holm i 2015 i programserien Rigtige Mænd. Netop nu kan alle mænd tilmelde sig succesen. ”Der er mange flere, der kan få de fede oplevelser ved at blive en del af et fællesskab”, fortæller den 46-årige smed fra Østjylland. Han erkender, at han har haft vanskeligt ved

at træne for sig selv. Det har stort set kun været et ønske om at beholde den kæreste, som han mødte efter programserien, som har fået ham af sted. ”Jeg har svært ved at finde formålet med at bevæge mig, hvis jeg ikke er med i et fællesskab eller har en rigtig god grund til det. Der er altid noget, som er vigtigere. Jeg skal også have udfordringer. Derfor svømmer jeg kun på en 50 meter bane eller når jeg kan tage en svømmetur med gutterne på Gudenåen, hvor vandet godt nok smager lidt mærkeligt.” I seks programmer på DR1 kunne seerne for nu snart to år siden følge, hvordan Søren Holm og de fire øvrige mænd fra

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

I N T E RV I E W

”Rigtige Mænd Sjakket” fik forvandlet deres kroppe. Søren Holm lægger dog ikke skjul på, at han godt kan se på sig selv, at han trænger til at røre sig lidt mere igen. NYE HOLD Tilmeldingen til Rigtige Mænd er i gang. Alle danske mænd er budt velkommen til et nyt træningsfællesskab for mænd, som har lyst til at blive mere sporty og have et fællesskab. ”Det er nemmere at holde fast i at få rørt sig, når der er en flok gutter, som venter på en og forventer, at man dukker op. Det forpligter og gør det sjovt”, siger Søren Holm. Selvom den nye programserie først bliver sendt fra begyndelsen af april, kan alle mænd nu tilmelde sig til en række sideløbende hold. I grupper på 3-7 får de samme træningsøvelser og de samme kosttips, som de fem nye mænd, som kan følges på tv. Som tilrettelægger på udsendelsen fortæller Marianne Albeck, at udgangspunktet er, at alle mænd skal kunne være med - også dem, der ikke er vant til at bruge kroppen. Derfor begynder træningen i et roligt tempo med fokus på

at forebygge skader. I de lokale Rigtige Mænd Sjak ude i landet deltager man som et hold ligesom de Rigtige Mænd på DR1. ”Det gælder om at finde sammen med et par kammerater, naboer eller kolleger, som også har lyst til at komme i gang og give den gas”, påpeger Marianne Albeck. ”Kender man ikke nogen, der er friske på sådan en udfordring, så kan man finde nye ligestillede kammerater og lave et hold med dem ved hjælp af det digitale træningsfællesskab Sjakket.”. Det er dog en fordel at finde holdkammerater i nærheden af, hvor man bor, for hver uge kommer der en ny udfordring fra Rigtige Mænd Sjakket, som skal løses af holdet i fællesskab. Trænings- øvelserne undervejs kan derimod godt udføres på egen hånd.

”Det gælder om at finde sammen med et par kammerater, naboer eller kolleger, som også har lyst til at komme i gang og give den gas.”

1 2 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

ET FORMÅL Både det nye og det gamle hold ”Rigtige Mænd” fra tv skal også finde en ny håndfuld kammerater for at lave deres egne hold, så de kan konkurrere både mod hinanden og øvrige hold.

”Det er nemmere at holde fast i at få rørt sig, når der er en flok gutter, som venter på én og forventer, at man dukker op. Det forpligter og gør det sjovt.” Det fælles mål for alle holdene er Rigtige Mænd Løbet. Det er et nyudviklet forhindringsløb, der bliver afviklet op imod 100 steder rundt om i landet den 24. maj. I Rigtige Mænd Løbet bliver alle hold udfordret på fysikken og på samarbejdsevnerne for at løse opgaverne undervejs. Når mændene har tilmeldt sig og oprettet deres hold, kommer første udfordring: Holdet skal tage en fysisk test – Kraftkarl- testen – som afslører, hvordan det står til med blandt andet udholdenhed, styrke og kropskontrol. ”Testen er simpel at udføre for holdene, og undervejs i perioden frem til løbet har holdene i Rigtige Mænd Sjakket mulighed for at tage Kraftkarl-testen igen, så de kan måle, hvordan det går med deres fysiske udvikling. Hvem har rykket sig mest?” fortæller tilrettelægger Marianne Albeck. Første forløb i Sjakket varer små to måneder – fra Rigtige Mænd sæson 2 går i luften frem til Rigtige Mænd Løbet i slutningen af maj. Rigtige Mænd Løbet er et delmål. Efter løbet fortsætter udfordringerne hver uge med nye, sjove udfordringer. I foråret

ALLE KAN TILMELDE SIG Koner, kærester og børn kan tilmelde sig Rigtige Mænd Sjakket som supporter, der kan følge med i, hvordan det går med de nye livsvaner og uddele skulderklap. Der er åbent for tilmeldingen til Rigtige Mænd Sjakket. Tilmeldingen er gratis og foregår via www.rigtigemænd.dk. Deltagere kan melde sig sammen med kammerater og kollegaer i hold á min. 3 og max 7. Samtidig er tilmeldingen til Rigtige Mænd Løbet åbnet. Løbene bliver afviklet af Dansk Firmaidrætsforbund i samarbejde med kommuner og lokale idrætsforeninger. Prisen for at deltage i Rigtige Mænd Løbet er 500 kr. pr. hold. ”Rigtige Mænd” sæson 2 kommer på DR1 i seks programmer fra april. Alle danske mænd kan deltage sideløbende med programrækken på DR1 i et gratis digitalt community. Syddansk Universitet investerer i forskning i projektet. Det sker primært i forbindelse med det digitale community, der skal binde projektet sammen og holde motivationen oppe hos de deltagende mænd.

2018 er det fælles mål igen Rigtige Mænd Løbet landet over. ”Ved at være en del af et hold kan jeg se et formål ved at bevæge mig”, siger Søren Holm, der har sat sig for at gennemføre Rigtige Mænd Løbet uanset, om han så skal gå det sidste stykke vej.

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker du? Snorker din partner? Er du træt og uoplagt? Har du søvn Apnøe? Snorker din partner? Har du søvn Apnøe? Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken! Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet. Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

KO S T

REGLER OG FORBUD GØR OS USUNDE OG FEDE Forfattere bag ny bog giver gældende sundhedsråd baghjul og gør op med “sundhedsdiktaturet.” TEKST MAJBRITT AUGUSTINUS ILLUSTRATIONER DESIGNED BY FREEPIK

blev ødelagt, hvis hun spiste en croissant om morgenen. I henAlt for mange går alt for højt op i, hvilke madvarer der er des øjne var croissanten så usund, at der ikke var noget formål usunde og fedende. med at prøve at spise sundt resten af dagen. Skaden var sket, Restriktioner og forbud imod junkfood, kager og ris er nemlig og allerede mens hun spiste den, fik hun dårlig samvittighed,” ikke vejen til et sundere og slankere liv, skriver forfatterne til fortæller Morten Elsøe. livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt”, Morten Svane og Et enkelt usundt stykke morgenbrød kom altså til at sætte en Morten Elsøe. usund dagsorden for hele kvindens dag. Ingen vej tilbage. Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik Men, som Morten Elsøe siger: modsatte effekt; folk spiser mere af det forbudte. “Croissanten blev jo først rigtig usund, Dårlig samvittighed, skyld og skam i det øjeblik hun besluttede, at den var plager mange mennesker, som ellers det.” bestræber sig på at leve sundt, oplever 6 SKRIDT TIL OPGØR MED Ingen madvarer er nemlig i sig selv Morten Elsøe. Han er kandidat i erSUNDHEDSDIKTATURET farlige eller fedende, pointerer han. Det næring, har i de sidste fire år arbejdet er tankerne om dem, der fører til oversom livsstilscoach, sundhedsdebattør, Slut med usunde sundhedsamvægt og spiseforstyrrelser. foredragsholder og gæsteunderviser på bitioner Han peger på, at depression og Aarhus Universitetet. Slut med fordømmende blikke i angst stiger i takt med samfundets “De fleste, der stræber efter et sundere spejlet fokus på sundhedsmæssig selvrealiseliv, kender til det at falde i. Man har f.eks. Slut med slankekure, diæter og ring. At sige fra over for den udvikling indgået en nul-sukker-kontrakt med sig detox kan f.eks. begynde med en oprydning selv, men allerede på tredjedagen kaster Slut med madstress i et Instagram-feed, hvor man kan man sig så alligevel over en nybagt choSlut med sundhedsforvirring sammenligne sig selv med perfekte eller koladekage,” forklarer han og peger på, Slut med dårlig samvittighed, photoshoppede idealer, ingen kan leve at ambitiøse mål om at træne meget og skyld og skam op til. spise meget sundere samt de ukonstrukKilde: “Slut med forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe tive selvbebrejdelser, der hører med, helt Sukker med måde kan knække viljestyrken og selvtilliden. Bogens anden forfatter, Morten Svane, der er kandidat i digitalt design og Alt eller intet kommunikation fra IT-Universitetet, blogger og idemageren bag Morten Elsøe forklarer, at skrappe forbud ofte fører til en bogprojektet, har også på egen krop mærket, hvad restriktioner alt-eller-intet-mentalitet. Det bliver så forbudt at spise noget og forbud kan betyde for sundheden. I bestræbelserne på at usundt, at en overtrædelse fører til en modsat overreaktion; leve sundt begyndte han at undgå sociale arrangementer og man mister kontrollen og ender med at overspise, for “nu er bestemte feriemål, fordi han ikke vidste, om han kunne få den kuren jo alligevel brudt.” mad, som han havde tilladt sig selv at indtage. “For nylig fortalte en ung kvinde mig, at hele hendes dag

1 4 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

KO S T “Når mad bliver forbudt, forringes livskvaliteten. Frem for at være en nydelse bliver maden en synd. Det spænder ben for et afbalanceret forhold til at spise og giver følelser som skyld, skam og dårlig samvittighed. Følelser, der i mange tilfælde dulmes ved at indtage mere mad,” forklarer Morten Svane. Han bruger hvidt sukker som eksempel på, at rigide forbud i sig selv er problematiske. “Indtager du hver dag store mængder sukker, belaster du kroppen, mens mindre mængder ikke har nogen betydning. Den pointe er vigtig at forstå,” siger han. Om en madvare er sund eller usund, afhænger nemlig udelukkende af, hvor meget man spiser af den og i hvilken sammenhæng, lyder én af bogens hovedpointer. Det paradoksale er, at strikse regler, der typisk har til formål at øge kontrollen, i sidste ende øger sandsynligheden for, at man mister kontrollen. Vil du for alvor have kontrol, gælder det om at give slip på forestillingen om, at sundhed kan opnås gennem tvang, forklarer Morten Svane. “I virkeligheden er det jo kalorieoverskuddet, som giver en bredere bagdel. Altså, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder,” siger han. Madglæde er sundt Ifølge de to forfattere handler det i bund og grund om at have et positivt og afslappet forhold til mad og til sin krop. En chokoladekage, som ikke er forbudt, er bare en kage, der måske ligefrem stiller trangen til søde sager i stedet for at føre til overspisning. Ingen bør heller tvinge sig selv til at følge (endnu et) demotiverende træningsprogram. I stedet kan man med fordel overveje, hvordan man kan komme til at bevæge sig ved at inddrage aktiviteter, som man holder af. Forfatternes motto og bogens titel, ”Slut med forbudt”, er udtryk for en tro på, at det, der virkelig er værd at stræbe efter, er hverdagens glæder og det gode liv. At den dårlige samvittighed står i vejen for målet. Budskabet er klart: Du skal gøre op med de klassiske misforståelser i jagten på sundhed, sige ”slut med forbudt” og skabe din egen individuelle livsstil med plads til lejlighedsvise udskejelser. “I modsætning til den igangværende sundhedskonkurrence kan det nemlig medføre ægte velvære. Og det er, hvad sundhed handler om,” lyder det fra Morten Svane og Morten Elsøe.

HVAD VILLE DU OFRE FOR AT UNDGÅ OVERVÆGT? Forskere fra Arizona State University har har samlet disse svar blandt universitetsstuderende: 40 procent var parate til at opgive et leveår, hvis de dermed kunne undgå overvægt. 15 procent ville hellere miste synet end at blive fed. Mere end 25 procent ville hellere være svært deprimerede end svært overvægtige. De ville altså hellere være slanke og ulykkelige end veje for meget. Kilde: “Slut med forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe

OM EKSPERTERNE Morten Svane er kandidat i digital design og kommunikation fra IT Universitetet, København. Han er manden bag den populære blog Proteinopskrifter.dk og har udgivet bestselleren ‘Proteinopskrifter’. Han står også bag den virale billedserie ‘fitwithoutabs’ og har stor personlig og professionel erfaring fra det danske fitnessmiljø. Morten Elsøe er 29 år og kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknolog fra Aarhus Universitet. Som ekspert i sundhed og vægttab arbejder han til daglig både som sundhedsdebattør, klummeskribent, underviser og foredragsholder, sideløbende med at han coacher enkeltpersoner til et sundere og slankere liv.

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA:

Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om fordelene ved at spise HAVREGRYN

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

SUNDHEDSPLEJERSKEN

BØRNEHAVEBARNETS UMODNE SEKSUALITET

”Hun klør sig meget i skridtet, er det onani?” spørger en mormor til en fireårig pige på sundhedsplejersken.dk. Hun vil gerne vide, hvordan familien griber det an. TEKST VIBEKE SAMBERG. SUNDHEDSPLEJERSKE CAND. SCIENT. SOC. FOTO PIXABAY

Det er en helt naturlig ting, at børn på et tidspunkt i 3-6-års alderen finder velbehag ved at klø sig ved kønsdelene. Men oplever du, at dit barn konstant klør sig, så tjek lige at hun ikke har udslæt..

VIDSTE DU...

Både drenge og piger har en medfødt evne til at få orgasme. Det skønnes, at 5 til 10 pct af børn i en børnehave kan stimulere sig selv til en orgasme.

KILDER:

Anna Louise Stevnhøj og Mini Strange: Børn og seksualitet. Hans Retizels forlag 2016.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er lavet i samarbejde med sundhedsplejersken.dk, hvor du kan læse mere om forældrerollen og det lille barns udvikling.

1 6 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

Den voldsomme kløe kan skyldes, at dit barn har fået en svampeinfektion. Har hun det, så vil huden være rød og irriteret. Og så skal hun behandles med et svampemiddel. Din læge kan hjælpe dig med at afgøre, om det er svamp og kan samtidig ordinere den rette behandling. LILLE FORSKER Men langt de fleste gange børn klør sig i skridtet, så skyldes det, at de stimulerer sig selv til velvære. Det er en naturlig del af deres udvikling, at de på forskellig måde udforsker deres krop. Det er i den samme alder, at de bliver opmærksomme på, at der er forskel på, hvordan drenge og piger ser ud. De undersøger deres egen tissemand/tissekone og er nysgerrigt interesseret i, hvordan andres ser ud. Der er tale om en meget objektiv nysgerrighed, der intet har til fælles med den voksnes seksuelle nysgerrighed. For børnene drejer udforskningen sig om udseendet, hvordan organerne virker, osv. De er kort sagt ude på at blive klogere på kroppen og dens mange funktioner. Nogle forældre oplever, at deres barn sidder og rokker frem og tilbage hen over sofaens armlæn eller ligger på gulvet med en bamse mellem benene, alt imens de laver samlejelig-

nende bevægelser. Barnet kan få et lidt fjernt og indadvendt udtryk i ansigtet, og nogle børn bliver helt svedige af anstrengelserne. OK, MEN PRIVAT SAG Som forældre kan man blive i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til det, som barnet gør. For børn har jo ikke en medfødt fornemmelse af, at man ikke stimulerer sig selv i fuld offentlighed. Så du må fortælle dit barn, at det er helt ok at røre ved sin egen krop, men at det er noget, man gør alene. Uden at andre ser på det. Men som med anden udvikling, gælder det også for den seksuelle, at det er en overgang. Barnet er nysgerrigt omkring sin egen krop i en periode, og så går det lidt i ”glemmebogen” igen. Barnet bevæger sig videre i andre opdagelser, som kommer til at fylde. Først når de nærmer sig puberteten, bliver det seksuelle igen interessant, og det er en helt anden historie.

VIDSTE DU...

Børn i børnehavealderen leger ”doktorleg” og udforsker på den måde deres egen og andres krop.

KompletSyn

Kun hos Louis Nielsen

■

Udmåling af styrker

■

Test for bygningsfejl

■

Trykmåling af øjnene

■

Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas

Gratis synstest med sundhedstjek Spar 195 kr.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special- og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. Gratis synstest indtil 15. april 2017. ©2017 Specsavers.

TEMA B Æ L G F R U G T E R

BÆLGFRUGTER ER SUPER SUNDE Ærter og bønner slanker, forebygger sygdomme og er oven i købet gode for miljøet. Alle verdens køkkener burde være inspireret til at bruge endnu flere bælgfrugter. Friske såvel som tørrede. TEKST NILS SJØBERG FOTO JOHN EHBRECHT

”Det behøver man ikke et forskningsstudium for at regne Professor Arne Astrup og iværksætterkok Claus Meyer er det ud. enige: Det har mennesker vidst i årtusinder”. Sund kost bygger på årstiden lokale råvarer. Begge fremhæver fordelen ved bælgfrugter. BØNNER KRÆVER EKSPERIMENTER ”Linser, bønner og kikærter er fyldt Bælgfrugter kan spises på mange med proteiner og på alle måder helt måder. Kogte bønner kan tilsættes en fantastisk nærende”. fond, løg, hvidløg, krydderurter, laurSelv kritikere af deres stort anProjektet med Ny Nordisk Hverbær, chili eller ingefær afhængig af, lagte forskningsprojekt, Ny Nordisk dagskost undersøgte 181 overhvilken ret de skal indgå i. Hverdagsmad, som blev lanceret af vægtige danskere, der dagligt Kogte bønner egner sig godt som forskningscenter OPUS for to år siden, spiste enten dansk hverdagsmad fyld i supper og postejer eller i grypeger på bælgfrugternes fordele: eller ny nordisk hverdagsmad deretter som for eksempel chili con ”Det virker som om, at konklusionerover et halvt år. Resultaterne carne og andecassoulet. ne på forskningsprojekt Ny Nordisk viste, at den nye nordiske hver”Efter kogningen kan du også vælge Hverdagsmad var nedskrevet, før dagsmad med rigeligt af bælgat marinere bønnerne og bruge dem forskningen begyndte, men der kan frugter forbedrede sundheden på i salater eller som tilbehør til frokosten ikke være tvivl om, at bælgfrugter er en række områder for deltagerne. eller middagsmaden”, fortæller Camilla vigtige i kosten”, mener professor i Plum. viden-kommunikation ved ForschungsHun beregner cirka 40 gram tørrede zentrum Jülich, Hans Peter Peters, der bønner pr. person til en salat. også er adjungeret professor ved ”Bælgfrugterne fylder meget, når de er blødt op og Freie Universität Berlin.

1 8 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

TEMA B Æ L G F R U G T E R

PAS PÅ LEKTINEN

Der er en grundregel, når du spiser bælgfrugter. Tørrede bønner og kikærter skal sættes i blød før de koges - ellers risikerer du at få lektinforgiftning, som giver mavepine og opkast. Du skal derfor altid sætte tørrede bønner i blød i mindst 10-12 timer i køleskabet og bagefter koge dem i frisk vand i 30-45 minutter, før de er klar til at blive serveret. Se den præcise kogetid på emballagen. Husk desuden, at du aldrig må drikke iblødsætningsvand og kogevand fra bælgfrugter på grund af giftstoffer.

FORDELE VED BÆLGFRUGTER: 1. Bælgfrugter er fedtfattige. Energien fra fedt er helt nede på seks til otte procent. 2. Bælgfrugter indeholder sunde fedtsyrer og kostfibre.

SÅDAN GØR DU:

3. Bælgfrugter fylder godt op i maven. Tørrede bælgfrugter suger 2,5 gange deres vægt i vand, når de ligger i blød eller under kogning. Det giver stor volumen.

Mos dem med kikærter, mel og kværnede sesamfrø. Smag til med salt og karry.

4. Bælgfrugter har lav energitæthed. De er fedtfattige og indeholder forholdsvis få kalorier i forhold til, hvor meget de fylder og mætter.

Smør en bradepande med kokosolie. Form frikadellefarsen med olie på fingrene til små frikadeller. Vend dem i sesamfrø. De fylder omtrent en bradepande.

5. Bælgfrugter indeholder mange vandopløselige fibre, som danner en slags gelé i mave-tarm-kanalen. Det er med til at give et stabilt blodsukker og langvarig mæthed.

OPSKRIFT KIKÆRTEFRIKADELLER Tekst: Lise Faurschou Hastrup, rådgiver for Dansk Vegetarforening.

DU SKAL BRUGE: 500g kogte kartofler (evt. blandet med kogt selleri) 500g kogte kikærter 200g speltmel 125g friskkværnede/malede Sesamfrø Salt Karry Jomfrukokosolie Sesamfrø til panering

Blend de kogte kartofler.

Bag ved 250 grader og vend, når de er gyldne og sprøde på undersiden. Kilder: http://leksikon.arla.dk/Guides/Balgfrugtguide/

6. Bælgfrugter har et højt proteinindhold og er sundere end de animalske proteiner fra kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

TEMA B Æ L G F R U G T E R TAB DIG MED BÆLGFRUGTER

Friske bælgfrugter som grønne ærter og bønner og tørrede bælgfrugter som linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner og kikærter er den bedste kilde til protein, når man vil tabe sig. Det skyldes, at de er rige på proteiner, indeholder mange vigtige næringsstoffer, er fedtfattige og mætter godt.

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA:

Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

kogt”, siger hun og tilføjer: ”Retter med bønner smager bedst og bliver mere lette, hvis blandingen af grøntsager og kogte bønner er i forholdet 1:1 eller gerne flere grøntsager end bønner”. EN TAKNEMMELIG RÅVARE Ifølge Camilla Plum og flere andre madeksperter skal man ikke være bange for at eksperimentere med marinaderne. I bogen: ”Grønt” skriver Camilla Plum således: ”Tørrede bønner skal der ske noget med. Citron, eddike, gerne begge dele, fordi de syrner på forskellig måde. Salt som saltede ansjoser, kapers, saltede citroner eller godt salt. Og fedt som god olivenolie, fordi bønner er ufordøjelige uden fedt. Der skal noget stærkt til; chili, peberrod og sort peber og måske noget sødt, friske krydderurter, mynte, koriander og basilikum alt sammen på én gang. Persille, purløg, dild og estragon. Marinaden skal på, mens de er varme, så suger de bedst og bliver cremede og saftige i stedet for melede”. ”En tredje mulighed er at koge bønnerne helt møre og så purere dem og tilsætte lidt mælk eller cremefraiche og krydderier. Det minder om hummus. I en klassisk hummus er hovedingrediensen kogte kikærter. Det er det, som får det til at smage så godt”, siger Camilla Plum.

2 0 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måneds tema læse om ALLERGI og hvordan du kan forebygge og afhjælpe allergisymptomer

Bælgfrugter har et højt indhold af vandopløselige kostfibre, som er rigtig gode til at forbedre blodsukkerreguleringen. Læs mere om mad og diabetes på www.diabetes.dk

HVAD ER BÆLGFRUGTER? Bælgfrugter er frugter af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae). Bælgen bliver dannet fra et frugtblad og åbner sig for at slippe frø ved at sprække op både i bugsømmen og rygsømmen. De mest almindelige friske bælgfrugter er grønne ærter og grønne bønner, mens de mest almindelige tørrede bælgfrugter er linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner, kikærter og jordnødder. Bælgplanter er den plantegruppe, hvis frø indeholder mest protein – helt op til 30 procent. Bælgfrugternes historie er stærkt knyttet til menneskets historie. De blev først høstet af mennesker i Asien i stenalderen og bredte sig til Amerika og Europa omkring år 6000 f.Kr., hvor de var af afgørende betydning i kosten, da det var ét af menneskets primære proteinkilder.

Det høje kostfiberindhold, det lave fedtindhold samt det høje indhold af antioxidanter og andre biologisk aktive stoffer er med til at modvirke forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og åreforsnævring. Læs mere om mad og hjertekarsygdom på www.hjerteforeningen.dk

OM EKSPERTEN Camilla Plum. Gastronom. Har siden 1997 drevet den økologiske gård Fuglebjerggaard i Nordsjælland.

OM EKSPERTEN Claus Meyer, kogebogsforfatter og iværksætter. Har lanceret Ny Nordisk Hverdagskost.

OM EKSPERTEN Professor Arne Astrup, professor, overlæge, institutleder for Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Har du ubehag i underlivet, ondt i halsen, eller har du brug for en fugtgivende creme til dine tørre hænder? Her er nogle produkter, som kan hjælpe dig på vej til et sundere legeme.

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m. Vejl. udsalgspris 25,00 kr.

SORT SOL

Sort Sol smager bare bedre! Tyggetablet med D-vitamin og lakrids smag. D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion, immunforsvarets normale funktion, vedligeholde normale knogler, et normalt kalcium indhold i blodet og til at vedligeholde normale tænder. Sort Sol med 90 tyggetabletter fås i to varianter enten med 10 μg eller med 50 μg D3-vitamin. Sort Sol kan købes på apoteket og hos Matas. Læs mere på www.pharmaforce.dk Vejl. pris er 89,50 kr. for 90 stk. med 10 μg og 99,50 kr. for 90 stk. med 50 μg.

SMUKKE OG VELPLEJEDE FØDDER

Start med at nyde et velduftende og afslappende fodbad, som blødgør hud og negle. Fodbadeolien frisker op og gør fødderne bløde, så det er lettere at sliber den hårde hud. Pimpsten skal bruges på våde fødder. Giv derefter negle og neglebånd et serviceeftersyn med en negleklipper – eller eventuelt en negletang til kraftige negle. Husk at tånegle ikke må klippes ned i siderne, hvis du vil undgå nedgroede negle. Slut af med at massere dine fødder og neglebånd med en lækker fodcreme, så huden bliver blød og smidig. Til hælene kan du supplere med en hælstift, så du får bløde hæle, der ikke kradser i strømperne. Apotekets Fodbadeolie - 100 ml. Vejl. pris kr. 59,95. Apotekets 24 timers Fodcreme - 100 ml. Vejl. pris kr. 59,95. Apotekets Hælstift – 50 ml. Vejl. pris kr. 59,95.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

FØAVNEEL B S LE A RD

BØRNEVENLIGE YOGAØVELSER Større ro, bedre koncentration og gladere børn er blot nogle af gevinsterne ved at lave yoga med de små. Øvelserne her er primært henvendt til de fire-otte årige og deres voksne, men store og små søskende må gerne lege med. TEKST MARIE LIND FINSTERBACH ILLUSTRATIONER CHRISTIANA STAUSHOLM JOHANSEN

2222 SSU UN ND DH HE ED D+ NNRR. .0033/ /2 2001717

ØVELSER FOTO DESIGNED BY TEKSOMOLIKA - FREEPIK.COM

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA:

Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned lære øvelser som kan hjælpe dig til en bedre koncentration og hukommelse

SSUUNNDDHHEEDDNNRR. .0033/ /220017 17 2 233

ØVELSER

OPVARMNING

Inden jeres fælles fantasirejse kan begynde, skal flyvemaskinen gøres klar, så den kan klare den lange rejse. • Sæt dig på numsen. Stræk benene ud foran dig. • Gentag øvelserne fem gange til hver side. Du kan tælle sammen med en voksen. • Først lægger du din højre fod over det venstre lår. Bevæg nu dit højre knæ op og ned med hånden. • Skift ben. Gør nu det samme med dit andet knæ. • Stræk benene ud foran dig igen. • Tegn cirkler med hænderne i luften. Prøv om du kan gøre det med begge hænder på én gang. • Tegn cirkler med fødderne i luften, så du bevæger dit fodled. • Det sidste du mangler, er at køre hovedet langsomt rundt i cirkler – ligesom på billedet.

FLYVEMASKINEN

• Stil dig på dit højre ben. • Hold armene ud til siden. • Hvis du vil, kan du strække det venstre ben bagud og læne dig forover. • Bliv stående og tæl fem ind- og udåndinger. • Kan du blive stående til vi lander?

KATTESTRÆKKET

I kattestrækket masseres hele rygsøjlen, så eventuelle spændinger løsnes. Denne øvelse er særlig god efter en lang dag i skolen, hvor man har siddet stille i længere tid. SÅDAN GØR DU Stå på alle fire. Placer knæene i hofteafstand, og hænderne i skulderafstand. På en indånding svajer du i ryggen og kigger op, på en udånding krummer du ryggen og kigger ind mod navlen. Husk at bevæge dig så langsomt du kan.

DEN BRØLENDE LØVE

Den brølende løve er rigtig god til at komme af med emotionelle spændinger, idet barnet får lov til at brøle igennem. Øvelsen er desuden god til børn, der har tendens til at stamme, da brølet træner barnet i at bruge stemmen. SÅDAN GØR DU Sæt dig som på billedet, med fingrene pegende ind mod kroppen. Træk nu vejret dybt ind – helt ned i maven. Åbn nu munden, ræk tungen ud, og brøl alt det du kan.

24 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

ØVELSER

LIGGENDE TVIST

Giver et godt stræk af maveregionens muskler, hvilket hjælper fordøjelsen. Derudover bliver rygsøjlens og lændens muskler strakt, hvilket er godt, hvis barnet har siddet længe. SÅDAN GØR DU Læg dig på ryggen med hænderne bag hovedet. Lad først knæene falde ud mod gulvet til den højre side, og kig mod venstre. Lig her mens du trækker vejret tre gange. Lad nu knæene falde mod gulvet til den venstre side, og kig mod højre. Lig her mens du trækker vejret tre gange.

DEN SOVENDE MAND (shavasana) Denne øvelse øger barnets opmærksomhed på hele kroppen, både fysisk og mentalt. Er god at bruge, hvis barnet er træt, men har svært ved at falde til ro. Kombineres eventuelt med en guidet meditation, eller hjælp til at holde fokus på åndedrættet. Sådan gør du: Læg dig på ryggen med lidt spredte ben og armene ned langs siden. Håndfladerne vender op mod loftet. Du vil måske have et tæppe over dig, så du ikke fryser.

ALLERFØRST ÅNDEDRÆTTET

Fokus på at åndedrættet er med til at skabe en øget kropsbevidsthed og er et redskab, der aktivt kan bruges til at styre kroppens reaktioner. Der findes et hav af åndedrætsøvelser, der har hver deres virkning på kroppens mentale tilstand; at skabe ro, give energi, give en følelse af mod etc. DENNE ØVELSE GIVER RO: Træk vejret langsomt ind og ud gennem næsen. Mærk hvordan luften føles kølig, idet du trækker vejret ind og helt ned i maven. Læg nu mærke til hvordan luften føles bare en smule varmere, når du puster den ud igen.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 2 5

SUNDT & GODT

NY TURISME

Flere og flere turister ønsker at opleve steder, hvor naturen og ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde. Det kan f.eks. være spisesteder, der primært bruger lokale råvarer. De næste tre år vil Institut for Geovidenskab, Naturforvaltning, Københavns og Roskilde Universiteter og arkitektvirksomheden Norrøn udvikle en model for økoturisme i bynære områder. Det drejer sig bl.a. om Naturpark Amager. Målet med projektet er en ’værktøjskasse’, som turistvirksomheder og planlæggere kan bruge til at etablere et nyt slags turisttilbud. Den skal både kunne bruges i lille og stor skala i alle slags naturområder. Kilde. Københavns Universitet, KU.

STYRK ØKOLOGIEN

Forskere anbefaler brug af økologisk landbrugspraksis af hensyn til menneskers sundhed. Eksperterne fra Syddansk Universitet, SDU, opremser flere fordele ved de metoder, der anvendes i økologisk landbrug, som gavner folkesundheden. Det drejer sig bl.a. om de forebyggende metoder til at beskytte planterne og begrænse pesticidanvendelse i økologisk landbrug. Samtidig giver det en nedsat risiko for udvikling af antibiotika-resistente bakterier, som er en trussel mod folkesundheden. De danske forskere anbefaler Europa-Parlamentet at prioritere økologiske produktionsmetoder og brugen af disse i konventionelt landbrug. Denne anbefaling fremgår af rapporten “Menneskelige sundhedsmæssige konsekvenser af økologiske fødevarer og økologisk landbrug” (“Human health implications of organic food and organic agriculture”). Rapporten er tilgængelig på: www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/ STUD/2016/581922/EPRS_STU (2016)581922_EN.pdf Kilde: Syddansk Universitet, SDU.

By Asier_relampagoestudio - Freepik.com

FOKUS PÅ SUNDHED

Et nyt studie, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet af Aarhus Universitet, viser, at især sociale aktiviteter kan få ældre til at trives bedre. Undersøgelsen viser, at hver ottende over 74 år har en dårlig mental sundhed. Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på det sociale element i de aktiviteter, man tilbyder. Det er en af konklusionerne i et nyt litteraturstudie, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Ud over at livskvaliteten er bedre hos ældre, der trives, kan en god mental sundhed også være med til at beskytte mod fysisk og psykisk sygdom. Derfor er der behov for at sætte fokus på ældre borgeres trivsel. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene. Andelen af uønskede alene er større end i alle de andre aldersgrupper. 12 procent af ældre over 74 år har dårlig mental sundhed. Blandt ældre mennesker, der modtager personlig pleje, føler 25 procent sig ofte eller en gang i mellem alene blandt andre, mens 50 procent ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 2 7

OPSKRIFTER

FIBERRIG FORKÆLELSE din mave vil elske

Sund mad kan sagtens være både lækker og festlig. Disse opskrifter er speciel udviklet til det, de gavnlige tarmbakterier, dit immunforsvar og din generelle sundhed er helt afhængig af. Og så smager de oven i købet godt. TEKST ANNE W RAVN & METTE BORRE FOTO KATRINE TUBORGH

GRØN MORGENSKÅL

Grøntsager om morgenen er en skøn måde at begynde dagen på. Med denne opskrift får du vitaminer og fibre på en hurtig, nem og meget velsmagende måde. 2 portioner DET SKAL DU BRUGE 1 avocado ½ fennikel eller ½ agurk i store stykker 1-3 store håndfulde bladgrønt eller kål (fx babyspinat, blomkål, grønkål, hvidkål eller romainesalat) 1-2 søde frugter i stykker (fx æble, pære, ananas, druer eller melon) ½ skrællet citron saft af en halv citron 1-2 dl vand lidt kanel og vaniljepulver. Bær, nødder, bipollen eller frø SÅDAN GØR DU Blend alle ingredienser til en tyktflydende grød med glat konsistens. Smag til med kanel og vanilje og pynt med bær, nødder, bipollen og frø.

2 8 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

OPSKRIFTER

TIP: Grønne mælkebøtteblade eller skvalderkål kan bruges i stedet for spinat i det tidlige forår.

OVNBAGTE SPINATPANDEKAGER til sprødt og grønt At bage pandekager tager tid og kræver ofte meget fedtstof. Men disse pandekager kan bages i ovnen. Fyld i, hvad du har af sprøde, friske grøntsager, rød peberfrugt i strimler, forårsløg i skiver, hakkede rødløg, tomater, hytteost eller feta. Og foretrækker du pandestegte pandekager, kan du også bare stege dem på panden. 8 stks. DET SKAL DU BRUGE 250 g friske spinatblade 100 g rugmel 100 g havregryn

en kvart liter mælk 4 æg 1 tsk groft salt 1 tsk fintrevet muskatnød SÅDAN GØR DU Blend alle ingredienser til en tyk, grøn masse. Hæld den ud i otte klatter på to bageplader med bagepapir. Fire på hver. Og fordel dejen med en ske, så pandekagerne bliver pandekagetynde. Bag en plade ad gangen ved 200 grader i 15 minutter. Vend pandekagerne midtvejs. TIP: Disse pandekager smager også godt kolde i madpakken.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 2 9

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

RUGSAKA Musaka er en græsk ret, der normalt laves med lam. Her er kødet udskiftet med fuldkorn; rugkerner, så retten bliver til en rugsaka. 3-4 portioner DET SKAL DU BRUGE 1 løg i tynde skiver 3 fed hvidløg i tynde skiver olivenolie til stegning 1 aubergine i ultratynde lange skiver 200 g kogte rugkerner (80 g ukogte) 1 rød peber i skiver 20 g bløde soltørrede tomater 1 dåse hakkede tomater salt, peber, oregano Til bechamelsauce 1 stor tsk smør 1 stor tsk mel halvanden dl mælk 1 æggeblomme lidt revet muskatnød 1 dl revet parmesanost

3 0 S U N D H E D +N N RR . .0 3 / 2 0 17

SÅDAN GØR DU Steg løg og hvidløg i lidt olie på en pande. Læg aubergineskiver, løg og hvidløg, rugkerner, peberfrugt og soltørrede tomater i lag med hakkede tomater i et ovnfast fad. Drys med salt, peber og oregano mellem lagene. Gem et par skiver aubergine til pynt på toppen. Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Bag op med mælk. Rør æggeblommen i den afkølede bechamelsauce sammen med lidt salt, peber, muskat og revet ost. Hæld saucen over de øvrige ingredienser i det ildfaste fad og sæt det hele i ovnen ved 200 grader i 35-40 min. Server rugsakaen med lidt frisk, sprød spidskålsalat eller en salat af grønne bønner.

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

RUGMARENGSLAGKAGE MED HINDBÆR-CHIACREME Alt med måde, men der skal også være plads til lidt af det søde i en sund kost. Fordelingsnøglen ”én af de sjove til fire af de grove” giver en god ernæringsmæssig sammensætning, uden at du behøver tælle kalorier, veje ingredienser eller følge opskrifter. ca. 8 portioner Til bundene: DET SKAL DU BRUGE 150 gram rugbrød i skiver. Gerne med frø og kerner. 3 æggehvider 100 gram sukker 2 tsk lakridspulver (kan udelades) SÅDAN GØR DU Rist rugbrødet let og lad det køle lidt af. Hak det meget fint i en foodprocessor eller hurtighakker. Pisk hviderne stive. Tilsæt sukker til hviderne og pisk et par minutter, til du får en sej marengs. Vend rugbrødet i marengsen og tilsæt lakridspulver. Lav to bunde på to bageplader med bagepapir og bag bundene i ovnen ca. en time ved 110 grader.

Til hindbær-chia-cremen: DET SKAL DU BRUGE 3 æggeblommer 3 spsk sukker korn af en vaniljestang eller 2 tsk vaniljesukker halvanden dl græsk yoghurt 2 pct 200 g hindbær halvanden dl piskefløde 1 dl chiafrø friske bær til pynt SÅDAN GØR DU Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker og vend massen i yoghurten. Bring hindbærrene lige til kogepunktet i en gryde, tag bærrene af varmen og mos dem. Pisk fløden til skum og bland med hindbærmosen. Rør den afkølede masse med chiafrøene, og vend det i yoghurtblandingen. Smag til med sukker, hvis du ønsker cremen mere sød. Stil cremen i køleskabet en god times tid eller mere, til den er stivnet. Læg de afkølede bunde sammen med hindbærcremen, pynt med friske bær og server straks. TIP: I stedet for én stor kage kan du vælge at lave 16 bunde og 8 små kager.

Vind

Se h på vorda side n 58

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra bogen ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi,” som er skrevet af to diætister, Anne W. Ravn og Mette Borre. Her gør de op med sundhedshysteriet og stiller skarpt på det gode liv med god samvittighed, skønne smagsoplevelser og sund fornuft. Hvis du løser denne måneds krydsord, kan du vinde et eksemplar.

SS UU NN DD HH EE DD + N R . 3 / 2 0 17

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

MÅNEDENS GRØNNE

PASTINAK får du aldrig nok af Vinterens rodfrugter kan holde sig imponerende længe, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan de tilberedes. Pastinakker er én af de sikre, som kan købes hele vinteren. Pastinaksæsonen strækker sig fra august til april. TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

UDSEENDE OG SMAG

Pastinakken er lysebrun, har hvidt ”kød” med en mild og sødlig smag af urt og selleri.

DEN LILLE FORSKEL ER EN BULE

Pastinak og persillerod forveksles ofte med hinanden, men forskellen på de to rødder kan ses på rodens brede ende. Pastinakkens ende buer nedad og har heraf fået huskereglen ”pastinak skal ned med nakken”. Omvendt buer persillerodens ende opad.

SNITTES, HAKKES ELLER RIVES

Der er mange måder at tilberede pastinakker på. De kan skæres i tern til biksemad, rives til en råkost sammen med fx æbler og hasselnødder, koges og blendes til en suppe eller steges på panden sammen med persille eller i ovnen sammen med andre rodfrugter.

OGSÅ TIL DET SØDE

OPBEVARES BEDST I KØLESKAB I en plastpose i køleskabets grøntsagsskuffe kan pastinakker fint holde sig i op til 14 dage.

Hvis du aldrig har prøvet at bruge grøntsager til bagværk, er pastinakker et godt sted at begynde. Pastinak gør kagen eller brødet saftigt, så det kan holde sig længere og bidrager med en karakteristisk nøddeagtig smag.

VITAMINER OG MINERALER Pastinakker er rige på kostfibre og indeholder blandt andet vitaminerne A, B, C og E samt mineralet kalium.

FLØDEPASTINAKKER

Er du vild med de klassiske flødekartofler, så prøv opskriften med pastinakker i stedet. Skær rødderne i tynde skiver og tilsæt derefter fløde, krydderier, ost eller hvad du ellers plejer.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

SSUUNNDDHHEEDDNNRR. .0033/ /2 2001717 3 3 3

P SY KO LO G I

DERFOR RODER DU Ubehaget ved et rodet hjem kan være nok så stort. Alligevel er mange af os nogle rodehoveder. Forklaringen ligger i vores barneliv. TEKST LEA HOLTZE OG LOUISE GRAA CHRISTENSEN FOTO COLOURBOX

Hvem husker ikke ordene: “Du kommer ikke ud at lege, før være mere selvstændige, selvom de ikke altid gider. På andre områder vil børnene gerne være en stor dreng eller en dygtig du har ryddet op”. Det gør de fleste af os tilsyneladende. pige, men når det kommer til oprydning, er det pludselig ikke I hvert fald alle os, der har en tendens til at rode – også i vores voksne liv. For den følelse, mors eller fars ord sjovt længere. Barnet skal tage ansvar for områder og pligter i huset, fremkaldte, har bidt sig fast. Det mener oprydningsekspert og det er ikke lige nemt for alle,” siger han og understreog indehaver af hjemmesiden farvelrod.dk, Lena Bentsen. ger, at selvom mange af os godt ”For mange føles oprydning på kan ryste barndomsminderne af et ubevidst plan som en frihedsos, kan oprydning stadig være berøvelse. Det er en opgave, vi ...For mange føles oprydning på forbundet med ubehag. er blevet pålagt, som vi aldrig I den internationale bestseller har lært at magte. Ingen er født et ubevidst plan som en friheds”Magisk oprydning” slår Japans med evnen til at kunne organberøvelse. Det er en opgave, vi er mest efterspurgte oprydningisere, og hvis vores forældre var skonsulent, Marie Kondo, et slag dårlige læremestre, kan det få en blevet pålagt, som vi aldrig har for, at vores problemer med negativ betydning på et senere oprydning skyldes noget ganske tidspunkt i vores liv. Selvom årene lært at magte... simpelt: Vi har aldrig lært at er gået, er følelsen lagret i os, rydde op. Bogen er blevet en så hver gang vi skal til at rydde international bestseller solgt i op, mærker vi den straf, vi følte mere end to millioner eksemplarer, så hjælp til at undgå os udsat for dengang. Mor er sur. Det er farligt. Hold dig rod er åbenbart en vare i høj kurs. væk,” forklarer Lena Bentsen. Der er dog desværre ikke nogen nem vej til en ryddeOgså psykolog Eivind Johansen mener, at man skal finde en stor del af forklaringen på vores modvilje mod at rydde lig hverdag. Skal vi ændre på vores dårlige vaner, er der nogle tricks, men de første mange gange vil det for de op og manglende organisatoriske evner i barndommen. fleste være forbundet med noget irriterende, kedeligt eller ”I den alder, hvor de fleste børn bliver sat til at rydde ligefrem ubehageligt, mener Eivind Johansen. op efter sig selv, bliver de mange gange tvunget til at

3 4 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

P SY KO LO G I

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

MERE MANDEHØRM MEDITATION

forandrer hjernen

TEMA:

Sådan forebygges

ALLERGI FORSTÅ DIG SELV

gennem film

BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

”Mental styrke overvinder alt”

”Hvis vi gentagende gange lader være med at rydde op og dermed forsøger at undgå de negative følelser, der er forbundet med oprydning, bliver det en rigtig stor opgave at komme i gang med. Man kan i stedet forsøge at dele oprydningen op i mindre portioner eller sætte god musik på, som man forbinder med noget positivt. Over tid vil man få nogle succesoplevelser, som begynder at smitte af og overtage de negative følelser,” siger han.

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måneds psykologi artikel læse om hvordan du kan forstå dig selv gennem FILM

menfoldet tøj. Spørgsmålet er så, hvad i alverden logikken bag er. Ifølge psykolog Eivind Johansen skyldes det primært to ting: Enten går vi op i det visuelle aspekt, og hvad andre vil tænke om os, hvis vores hjem roder. Eller også er vi foku- serede på, om tingene er funktionelle.

DOVENSKABEN LÆNGE LEVE Er man typen, der har fokus på det visuelle, vil man typisk holde ...I den alder, hvor de fleste børn orden i de dele af hjemmet, der er synlige, uddyber Eivind ET HELLIGT, RYDDELIGT STED bliver sat til at rydde op efter sig Johansen. Den anden type vil Hvorfor er værkstedet cleanet, selv, bliver de mange gange tvun- være optaget af at holde orden mens resten af hjemmet sejler? Selhvor det er højest nødvenvom det kan lyde ulogisk, er der get til at være mere selvstændige, der, digt. Værkstedet, køkkenet eller faktisk flere gode forklaringer. klædeskabet for eksempel. Måske har du undret dig over selvom de ikke altid gider... Hvis man har tendens til kun det. Måske har du aldrig skænat holde orden enkelte steder ket det en tanke. Men tænki hjemmet, kan det også være, er du godt efter, gælder det fordi der netop hér er ting med affektionsværdi eller økonmåske også for dig, at lige meget hvor meget der roder omisk værdi. Eller det kan skyldes, at man ser det som sit derhjemme, er der et eller flere steder, du altid sørger primære domæne i hjemmet, tilføjer Eivind Johansen. for at holde ryddeligt. Så mens bunker af tøj flyder på Ifølge oprydningsekspert Lena Bentsen er der dog også badeværelsesgulvet, vasken er fyldt med beskidt service fra morgenmaden, og dit barns legetøj ligger spredt over- den helt simple grund, at de fleste mennesker har tendens til at være dovne. alt i stuen, kan dit værksted være præget af pinlig orden ”Mennesket er til lette løsninger og fastfood. Når der er og dit klædeskab være fyldt med strøget og sirligt sam-

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 3 5

P SY KO LO G I alt for meget, vi skal forholde os til, vælger vi noget af det fra. Hvis det er 100 gange nemmere at overskue at rydde op i værk- stedet end i kælderen, vælger vi værkstedet,” siger Lena Bentsen. NÅR ROD ELLER RENGØRING BLIVER SYGELIGT Det er hverken udtryk for mental sundhed, hvis hjemmet bliver gjort pinligt rent fem gange om dagen, eller bunker af rod hober sig op. Det gælder om at finde en god balance. For nogle mennesker begrænser rodet sig ikke bare til en bunke vasketøj, nogle gamle aviser og en opvask, der ikke er taget. I takt med, at rodet hober sig op, bliver det i stedet tydeligt, at der er tale om en decideret lidelse. ”Disse mennesker kan ikke overskue at rydde op, fordi de ikke formår at overholde de planer, de lægger for sig selv,” fortæller psykolog Eivind Johansen. De mennesker, der får alvorlige problemer med rod, kan være mennesker, der har en hjerneskade, som har ødelagt hjernens frontallapsfunktion – det er den, der blandt andet styrer vores evne til at organisere og huske. Det kan også skyldes psykiske lidelser som angst eller depression, forklarer Eivind Johansen. ”Det er ofte ikke det med at lave lange lister over alle de ting, der skal gøres, der er problemet. Men de har svært ved at dokumentere over for sig selv, hvad de laver, og holde øje med, hvor langt de er nået. Det skyldes ofte, at de er meget mere styret af deres impulser end os andre,” siger han. NÅR OPRYDNING OVERSKYGGER HVERDAGE For andre mennesker kan det gå den stik modsatte vej. Her bliver det ikke rod, men behovet for snorlige rækker og skinnende rene overflader, der tager overhånd og overskygger en normal hverdag. ”I sidste ende kan det behov frarøve disse mennesker muligheden for at have et arbejde og bruge tid med deres familie og venner. Det sundeste for alle er en gylden middelvej mellem de to ekstremer,” pointerer Eivind Johansen.

FAKTA: GODE BØGER OM OPRYDNING MAGISK OPRYDNING - en simpel, effektiv metode, der skaber plads til det, du elsker af Marie Kondo RYD OP I DIT LIV - på det fysiske, mentale og spirituelle plan af Alexandra Chauran FARVEL ROD - HEJ FRIHED - kom rodet til livs af Lena Bentsen SÆT DIT ROD PÅ PLADS - og brug din tid på det, som giver værdi af Charlotte Wieth-Klitgaard & Stine Marie Nielsen

FAKTA: OPRYDNINGSEKSPERTENS BEDSTE RÅD Alle ting skal have en fast plads. Alle genstande har en udløbsdato på , og når den er nået, skal de ud af dit liv. Alle de ting, du beholder, skal have en værdi for dig. Enten en brugsværdi eller en glædesværdi. Begræns, begræns, begræns. Der er så mange ting vi kan bruge, men så lidt vi virkelig har brug for. Skift fokus fra ‘kan måske bruge’ til ‘kan godt undvære’.  Ryd op med det samme. Tidspunktet bliver aldrig bedre end nu.

KNAS MED NAKKEN? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi SILVANA SUPPORT® HOVEDPUDEKONCEPT

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.YO U R C A R E . D K 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Silvana.indd 1

3 6 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

12/01/17 11.57

SUNDT & GODT

TRYGGE PATIENTER

Aalborg Universitet, AaU, og Hjerteforeningen har udviklet en online-platform, som kan følge patienter med hjertesvigt. Hjerteportalen.dk er grundstenen i projektet Future Patient, som er et tele-rehabiliteringsprojekt til borgere med hjertesvigt. Som hjertepatient kan man med et personligt log-in gå ind på sin egen side og følge med i forskellige tal om sin fysiske tilstand. Man kan eksempelvis se de antal skridt, man har gået, vurdere sin søvn, se tal for blodtryk og puls og få et indblik i udvikling af symptomer. Derudover kan man finde informationer om sin sygdom fra Hjerteforeningen. Patientens fysiske tilstand måles med digital teknologi som eksempelvis skridttællere og søvnsensorer. Platformen, der kan bruges i et samarbejde mellem patient, sygehus og kommune, er med til at gøre patienterne mere trygge. Kilde: Aalborg Universitet, AaU.

FODBOLD SOM MEDICIN

Fodbold er sagen for kvinder med forhøjet blodtryk. Det viser et nyt projekt fra Syddansk Universitet, SDU, Centre of Health Sciences på Færøerne og forskere fra Rigshospitalet. Det danske koncept Fodbold Fitness har vist sig at være lige så effektivt som piller mod for højt blodtryk. De 31 kvinder i alderen 35-50 år har deltaget i 128 træninger og har alle fået bedre fysisk form, lavere fedtprocent og stærkere knogler. Professor Peter Krustrup, der står bag projektet, kalder det ”en sundhedssejr på 4-0 til Fodbold Fitness, med scoringer i alle målhjørner”. Årsagen til den store begejstring er, at det er første gang, det er påvist, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af Fodbold Fitness, når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form. Fodbold Fitness indeholder høj-pulstræning, udholdenhedstræning og styrketræning. Det er ifølge forskerne forklaringen på, at kvinderne har opnået så markante og bredspektrede effekter på fysisk form og sundhed ved at spille fodbold i et år. Samtidig giver oplevelsen af fællesskab kvinderne lyst til at møde op til træningen. Kilde: Syddansk Universitet, SDU.

HJÆLP TIL DEPRIMEREDE

En ud af fem danskere oplever i løbet af deres liv en depression. 50 pct. får tilbagefald, og efter tre depressionsperioder er risikoen for tilbagefald helt oppe på 80 pct. Videnskabelige resultater viser, at Mindfulness er en effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression. Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet rekrutterer nu patienter med tilbagevendende depression til de første videnskabelige forsøg. Her skal patienterne lægge hjerne til scanninger og andre videnskabelige studier. Det er Anne Maj van der Velden, der undersøger, hvordan og hos hvem Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) gør en forskel i forhold til den alvorlige sygdom. ”Vi vil undersøge, hvilke aktivitetsmønstre og netværk i hjernen, der kan være med til at forudsige, hvem der får tilbagefald, og hvem der bliver hjulpet af MBKT. Det kan vi bl.a. gøre ved at følge, hvad der sker i hjernen, når forsøgspersonerne bliver triste, og når de laver mindfulness-øvelser fra MBKT-programmet,” siger hun. Kilde: Aarhus Universitet. FOTO: Gerd Altmann PEXELS

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 3 7

V I HJÆL PER D I G T I L EN B ED R E H Ø R ELS E! KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX2 APPARATER FRA DANSKE GN HEARING.

VINTERTILBUD

m til 1. marts 2017. Spar op til kr. 2.300,- fre få en GRATIS høretest. Kom ind og hør mere og

Med ReSound LiNX² vil du nemt kunne følge samtaler og få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere. Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, at du har det på.

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 - Borupvang 3C - 2750 Ballerup Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Solrød Hørecenter - Solrød Center 75 - 2680 Solrød Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

Normalpris:

SLAP AF VED LILLEBÆLT Tag en pause fra hverdagen på et af de smukkeste steder i Danmark. Nyd at blive serviceret og forkælet. Du har fortjent det. Et Lillebæltsophold er forkælelse, hvor der er tænkt på det meste: Dejligt, stort værelse, tre-retters middag, stor morgenmadsbuffet med friskbagt brød fra eget bageri. Trinity ligger i første parket til en af de smukkeste pletter i Danmark. Vi har udsigt over Lillebælt, der indbyder til marsvin-hvalsafari og dejlige sejlture. En kort gå- eller cykeltur over

den gamle bro bringer dig til den flotte dyrepark Hindsgavl Dyrehave med et væld af rådyr.

ALT DETTE FÅR DU • Overnatning i stort, lyst dobbeltværelse • 3-retters menu med årstidens bedste råvarer • Stor morgenbuffet med brød fra eget bageri • Gratis fitness, wifi og parkering

BOOK PÅ: 82 27 17 17 ELLER REC@TRINITY.DK CONFERENCE HOTEL CELEBRATIONS EVENTS GL. FÆRGEVEJ 30 · SNOGHØJ · DK-7000 FREDERICIA

TRINITY.DK

kr. 695,pr. person

Tilbud til Sundhed’s-læsere, kun:

kr.

595,pr. person.

DET MED SMÅT * Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse * Værelses check in kl. 14.00 – check ud kl. 10.00 * Enkeltværelsestillæg kr. 200,- pr. nat * Børn under 12 år halv pris (max 2 børn pr. værelse)

OPLYS ”SUNDHED” VED RESERVATIONEN

FA M I L I E R Å D G I V E R E N

Læs mere om gSmilla Lyn bog gaards nye rke ”Dit viljestæ en. gsid bo å p ” rn ba

VEJEN TIL VÅBENHVILE I KRIGEN MED DIT VILJESTÆRKE BARN Måske oplever du dagligt kampe, og måske føles livet i familien mere som en krigszone end et frirum til afslapning og oplevelser. Men dit viljestærke barn skal ikke overvindes. Det skal rummes. TEKST FAMILIEVEJLEDER SMILLA LYNGGAARD FOTO COLOURBOX

Et viljestærkt barn, er et barn, der går rigtig langt for det, der føles vigtigt, og som gør det med en beslutsomhed, der overgår de fleste forældres. Barnet kan holde fast ved sin beslutning meget længere end forældrene. Livet med et viljestærkt barn kan føles udfordrende, fordi barnet stiller spørgsmålstegn ved regler og gerne vil ændre og være med til at bestemme over livet i familien. Alle beslutninger bliver vendt og drejet. Men det er faktisk muligt at få et viljestærkt barn til at droppe krigen med sine omgivelser. Metoden tager udgangspunkt i medbestemmelse og indflydelse. Jo mere dit barn føler, at det har indflydelse på eget liv, des mere vil krigeren falde til ro. Forældrestyrede regler og rammer er der stadig brug for. Men barnet får mulighed for at være med til at definere, hvad der skal

ind i rammen. Det betyder også, at du skal vælge dine ”kampe” med omhu. Gå kun ind i en diskussion med dit barn, hvis det er vigtigt for dig. Lad barnet have oplevelsen af at få indflydelse, der hvor det er vigtigt for barnet, og der hvor det er muligt i jeres familie.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familievejleder på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach inden for konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdragelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 3 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

Created by Alekksall - Freepik.com

ALENE BAG SKÆRMEN ”Kære Inge, jeg er meget bekymret for min søn på 12 år. Han bruger rigtig meget tid på sit værelse, hvor han sidder med sin computer. Han er næsten aldrig sammen med nogen efter skole, ikke engang os herhjemme. Jeg kan huske, at jeg altid var sammen med mine venner efter skole og er bange for, at han bliver ensom og står uden for fællesskabet, når han bruger al sin tid på værelset. Han går til badminton en gang om ugen, men ud over det har han faktisk ingen interesser. Han siger bare ”fint”, når jeg spørger ham, hvordan det går i skolen og med vennerne. Men hvordan kan jeg være sikker på, at han er ok? Og er der en risiko ved al den skærmtid? KH Bettina

study” viser også, at kun mellem syv og tretten pct af de danske 15-årige er fysisk sammen med venner efter skole. Samværet med jævnaldrende online har dermed overtaget meget af det fysiske samvær. Vi kender endnu ikke til fulde følgerne af et liv præget af overdreven brug af skærm og manglende fysisk samvær med andre. Men forskning giver os et praj om mulige konsekvenser. Der menes at være en mulig negativ sammenhæng mellem unges trivsel og skærmtid. Det stillesiddende skærmliv er næppe godt for den fysiske sundhed, ligesom de sociale kompetencer ikke trænes i samme omfang. Computerspil fører til ”instant gratification”, altså en øjeblikkelige tilfredsstillelse, der frigør dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof i hjernen, der bl.a. forbindes med motivation og velvære, og det virker forstærkende på vanedannende aktiviteter, som fx spil. Andre aktiviteter, som fx det faglige arbejde i skolen opleves som ”kedelige” sammenlignet med denne hurtige tilfredsstillelse. Teknologien fylder mere end nogensinde før. Børn og unge kan i dag være sammen online både dag og nat. Det digitale liv er for mange unge mindst ligeså vigtigt som livet offline. De unge er dermed ikke nødvendigvis alene ved skærmen, om end online-samvær ikke kan sidestilles med fysisk samvær. Vi har med en ny ungdomskultur at gøre, og her gælder det om at finde en balance. Det kan for de unge være svært at nå frem til på egen hånd. Her må vi voksne hjælpe. Et godt sted at begynde er at tage en snak med din søn om de risici, der er forbundet med for meget skærmtid. Ofte kender de unge ikke konsekvenserne og mangler viden om emnet. Lav sammen nogle regler for, hvor lang tid der bruges hver dag foran skærmen, og hjælp ham med at sætte gang i andre aktiviteter: En biograftur med en ven, en brætspilsaften med venner, fælles madlavning m.m. Det er vigtigt at kommunikationen ikke bliver præget af bebrejdelser, og at drivkraften bag det er ønsket om at ville tilbringe mere tid sammen. Udvis også gerne interesse i hans online liv og for det, der optager ham. På den måde undgår du, at den nedsatte spilletid opfattes som en straf.

Kære Bettina, Bekymrede forældre stiller mig dette spørgsmål næsten dagligt, så din problemstilling er velkendt for mange familier. Danske børn har Europarekord i tid tilbragt foran computeren og tv’et. Især de 11-13-årige drenge trækker snittet op. WHO-rapporten ”Health behaviour in School-aged children

GUIDE TIL BØRNS SKÆRMBRUG

Selvom det er vanskeligt at give en enkelt anbefaling om børns tidsforbrug foran skærmen, findes der guidelines; vær opmærksom på, at med skærmtid menes både TV, computerspil/internet, smartphone, tablets m.m.

5 ALTERNATIVER TIL “HVORDAN ER DET GÅET I SKOLEN?”

Hvis du ønsker et større indblik i dit barns skoleliv og et andet svar end “Fint”, når du spørger ind til det, så kan du bruge disse alternative spørgsmål: Fortæl mig en ting du har lært i skolen idag Hvis jeg spurgte din lærer, hvad ville han/hun kunne fortælle mig om dig og din dag? Hvad er det bedste der er sket i skolen idag? Hvornår var det mest interessant i skolen idag? Og mest kedeligt? Hvis du imorgen måtte være læreren, hvad ville du så gøre for at lære de andre noget på en god måde? Find listen med 30 gode alternative spørgsmål på www.herocoaching.dk

4 0 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

1. Hav et bevidst forhold til dit barns søvn. Afslut skærmtid 30-60 minutter før sengetid da kroppens adrenalinniveau har brug for at sænkes inden barnet sover. 2. Hold pauser i skærmtiden. I stedet for en time uafbrudt foran skærmen, så indlæg en pause på 10-15 minutter med frisk luft eller anden aktivitet. 3. Inddrag børnene i aftalerne om skærmbrug. Det er lettere at slukke for skærmen, når I på forhånd sammen har aftalt 30 minutter, end når du siger: ”Sluk nu” midt i et spændende spil. 4. Lad ikke skærmen være ”barnepige”, selvom det kan være fristende. Vær bevidst om skærmtiden, det gør det lettere at styre for alle.

FA M I L I E B R E V KA S S E N

AFSLØRER SKÆRMTID

ANBEFALINGER Småbørn 0 -3 år: Bør ikke se TV alene, da de ikke kan bearbejde det, de ser, uden en voksen at tale med. Tiden foran skærmen bør begrænses til max 35 minutter for en treårig i hverdagen (f.eks. børne-tv og evt. lidt tablet) og lidt mere i weekenderne/ferien.

Kære Jette, Det kan være svært at fastsætte et nøjagtigt timeantal, da vi mennesker jo har forskellige vaner og behov. Som tommelfingerregel mener jeg, at tiden brugt på skærm, ikke bør overstige den tid vi bruger på fysisk samvær, ikke medtalt tvungen samvær som timerne i skolen m.m. Det vil sige, at hvis vi bruger en time på at spise et måltid, mens vi taler sammen, så er det fint at bruge en time online efterfølgende. Hvis din datter har brugt to timer i håndboldhallen, så er en times online samvær bagefter okay. Det kan også være en god ide at klarlægge, præcis hvor meget tid der bruges på fx mobiltelefonen med diverse apps. Til dette kan du hente appen Quality time (til Google play) og Moment (til iPhone). De fleste unge er chokerede over hvor mange gange, de faktisk tjekker deres telefon, hvor mange timer de bruger online i procent i forhold til deres vågne liv! Du kan læse mere om det på www.spine. dk – her har Thomas Pape, stressrådgiver og indehaver af Spine, stressklinik for studerende, skrevet en artikel om emnet.

Børn 4-7 år: Forældrene bør være tilgængelige, når børn i denne aldersgruppe ser TV. Lad dem ikke se fx voldsscener eller andet, der ikke er specifikt lavet til aldersgruppen. Indfør evt. en skærmfri dag om ugen. Det er i denne aldersgruppe, at de stillesiddende vaner etableres. I denne alder udsættes børn for mange digitale fristelser, hvilket gør klare og tydelige voksenpersoner endnu vigtigere, både i ”samspil” og ”modspil”. Tiden foran skærmen bør begrænses til børne-tv og lidt pc-aktiviteter, maks. 45-60 min og lidt mere i weekenderne/ferien.

Created by Alekksall - Freepik.com

”Kære Inge, hvad er et passende antal timer foran skærmen for min 14-årige datter? Som det er nu, synes jeg, hun sidder med hovedet i skærmen hele dagen lang!” VH Jette Madsen

Børn 8 – 12 år: Børnene begynder ofte at arbejde med computer som en del af skolearbejdet, og deres digitale verden udvider sig yderligere. De voksnes opgave er at lære barnet god medieadfærd fra begyndelsen. Begræns den indlæringsorienterede tid til ca. en time samt en time til den mere underholdnings-/legeprægede tid på enten computer, tablet eller mobiltelefon. Unge 13 – 15 år: Børn i denne aldersgruppe har i dag en udpræget digital livsstil, som ofte tager overhånd og forstyrrer balancen mellem fysisk aktivitet og den stillesiddende livsstil. På trods af at denne aldersgruppe er hjemmevante på de sociale medier, er de samtidig meget sårbare over for udnyttelse og det negative digitale liv. Forældrene har ansvar for at sikre, at barnet ikke bliver udsat for fare og for at være opmærksomme på tegn på netafhængighed, så de kan være med til at skabe balance. Der skal være plads til ca. 90 minutters underholdningstid og 90 minutter til indlæring (tilpasset klassetrin og behov). Det er tilrådeligt, at man som forældre er med på sidelinjen og viser interesse, når de unge færdes i det virtuelle rum. Kilder: Elisabeth Staksrud, medieforsker, Børnepsykolog Willy-Tore Mørch, Rune Johan Krumsvik, professor i pædagogik ved Universitetet i Bergen.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20 årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på 8 år og Samuel på 13 år, og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I M A R T S

FORÅR I LUFTEN Marts er den første forårsmåned, hvor naturen atter vågner for alvor. Fugle på træk vender hjem fra varmere himmelstrøg, planter spirer og der kommer liv i fiskene i søen. Her får du tre forslag til forårsaktiviteter i det fri for hele familien. TEKST & FOTO NATURVEJLEDER THOMAS NIELSEN

Den nemme:

FRA FRØ TIL FLORA

Det er selve livet, der opstår helt tæt på, når du udfører et spiringsforsøg i vindueskarmen. Her kan du lave din egen karse til at komme på æggemaden til påske. Du skal bruge karsefrø, sollys, varme, vand og din mors vatrodeller eller køkkenrulle samt en vandtæt bakke. 1. Køb en pose karsefrø der hvor du handler eller på nettet. 2. Find en vandtæt bakke eller skål, læg lidt vat eller køkkenrulle i bunden, fugt det hele med vand indtil det er godt fugtigt. 3. Så dine karsefrø tæt så de dækker hele underlaget. 4. Placer din mini-karsemark i en lys og varm vindueskarm, hold altid vat og papir fugtigt, brug gerne en vand forstøver ca. en gang dagligt. Efter otte dage er du klar til høst.

Den virkelig naturnørdede

UD MED MEDESTANGEN I marts kommer der mere liv i to fiskearter nemlig skaller og aborrer. De er begge ret almindelige i søer overalt i landet og lader sig overliste af den gamle og primitive fiskemetode, at ”mede”. Du kan lave din egen medestang for 25 kr. og opleve dit første eventyr som lystfisker uden linekludder og dyre investeringer. 1. Find en to-tre meter lang hasselkæp, eller pilestok, hvis den er to-tre cm i diameter i den tykke ende (ved håndtaget) og en halv til en hel cm i spidsen, ligger den perfekt i hånden. 2. Bind to meter nylonline fast i toppen af den tynde ende. 3. Lav et flåd, der ”flyder” og indikerer bid ved at bevæge sig eller gå under, når fisken hugger. Du skal bruge en korkprop fra en vinflaske. 4. Bor et hul der passer med en ca. ti cm lang pind, du har snittet til, så den kan gå igennem med en tredjedel i toppen, mens to tredjedele stikker ud af bunden. Find noget hegnstråd eller anden ståltråd, der skal vikles om pindens nederste del. Det danner et vægtlod, der får dit flåd til at stå oprejst i vandet. Prøv dig frem i en balje med vand, hvor mange beviklinger der skal til for at finde balancen. Ved den sidste bevikling skabes et øje, linen kan føres igennem.

4 2 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

5. Bind dit flåd på linen gennem øjet og fastgør med en enkelt knude, så der er ca. 20 cm line under flåddet. 6. Bind en lille krog fast for enden. Nu mangler du bare madding. Dåsemajs fra dit supermarked er glimrende til skaller, sammen med melklister der blot er mel og vand, der æltes til en dej. Men er det aborre det gælder, skal der regnorm på krogen. Prøv lidt af hvert og se, hvad der sker.

N AT U R E N K A L D E R I M A R T S Den nysgerrige:

MED NÆSEN I SKY

Ekspeditionen går ud på at finde tre arter fugle, der nemt lader sig se i marts. Rygsækken pakkes med lidt varmt at drikke i termoen, en tæpperest at sidde på, en kikkert og en god fugleguide eller app på mobilen, så du kan kende de tre fugle, du skal kigge efter. Vi skal have spottet en sangfugl med en smuk stemme, en gås med god appetit og en skrigende rovfugl. Vi skal nemlig prøve at registrere sanglærken, grågåsen og musvågen.

Grågåsen overvintrer faktisk i Danmark, men mange kommer retur i marts fra Holland og Spanien, hvor de i store flokke kan findes på marker, der er sået til i efteråret, og nu er et kæmpe spisekammer. Du kan spotte dem på jorden, hvor de nu er begyndt at gå parvis to og to. Og tjekke efter her: www.naturguide.dk/graagaasen-den-eneste-ene © Linda Hartley (flickr)

Musvågen trækker tidligt i marts, det er en højdeflyver, der ofte kan ses, som en svævende fugl med brede vinger på 100-130 cm. Den er brun med hvide tegninger. Den udstøder ofte et jamrende kald, der kan høres langt omkring. Se mere om den her www.luontoportti.com/suomi/da/linnut/ musvage Størst succes får du nok på en mark, men en eng eller bare et større grønt område der hvor du bor, kan også bruges. Sæt dig et sted med gode oversigtsforhold og kig og lyt gerne en halv time ad gangen. Hvis der ikke er fugle i luften eller på jorden, er det en god ide at flytte sig med jævne mellemrum.

Sanglærken kan du ofte se stå stille i luften, mens den synger 10-18 meter over en mark eller eng. Du kan også se og høre den her www.naturguide. dk/jeg-ved-en-laerkerede

©postmanpetecoluk (flickr)

©carnagevisors (flickr)

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 4 3

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

BRUG FOR MERE RÅDGIVNING Flere end 320.000 danskere har en diabetesdiagnose, og antallet er fordoblet på ti år. Udviklingen sætter sundhedssystemet under pres og får samtidig mennesker med diabetes og deres pårørende til i stigende grad at søge hjælp hos Diabetesforeningen. TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO CLAUS BJØRN LARSEN

Med aktuelt 87.000 medlemmer er Diabetesforeningen en af landets største patientforeninger og interesseorganisationer. Ikke på noget tidspunkt siden foreningen blev stiftet i 1941 har så mange danskere valgt at slutte op om diabetessagen. Det er med blandede følelser, at chef for marketing og fundraising i Diabetesforeningen, Søren Biune, ser på den støt stigende tilslutning: ”Vi har oplevet et boom i interessen for at støtte os de seneste ti år. Jeg ville elske at kunne sige, at der ikke længere var brug for os, at antallet af mennesker med diabetes var for nedadgående, men det er der desværre intet, der tyder på. Vi oplever tværtimod en stadigt stigende efterspørgsel på vores rådgivning, kurser og støtte til et godt liv med diabetes,” siger Søren Biune. VOKSENDE BEHOV FOR VIDEN Forskere anslår, at der vil være omkring 650.000 danskere med diabetes i 2025. Til dem har Diabetesforeningen bl.a. kurser for børnefamilier, unge og voksne, som skal lære at leve med diabetes. ”Behovet for information og netværk og erfaringsudveksling er en kerneydelse. Noget af det, vi ved, gør en kæmpe forskel for folk,” fortæller Diabetesforeningens chef for rådgivning og frivillighed, Anne Sander. Direkte rådgivning og hjælp på telefon og mail er samtidig blevet et mere og mere efterspurgt område for Diabetes-

4 4 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

foreningen, hvis fagpersoner som sygeplejersker, diætister, jurister og socialrådgivere har telefontid og svarer på tusindvis af henvendelser hvert eneste år. DIABETIKERE HJÆLPER HINANDEN ”Vi har en stor opgave med at hjælpe folk med at få styr på deres rettigheder, guide dem i forhold til sundhedssystemet og de kommunale forvaltninger, hvis de skal søge om støtte, for eksempel til at give et barn med diabetes en god skolestart eller en ældre, der har brug for særligt udstyr til at måle blodsukker med. Vi oplever desværre, at det bliver mere og mere nødvendigt med vores hjælp i takt med de mange reformer og stramninger som folkeskolereformen eller ændringer af reglerne for sygedagpenge og førtidspension,” siger socialfaglig chefrådgiver Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen. En del formidles medlemmerne imellem via regionale netværksgrupper for unge og for børnefamilier, i de mange såkaldte motivationsgrupper for voksne med type 2-diabetes og i de lokalforeninger, som findes i næsten samtlige kommuner. Derudover kan medlemmer kontakte DiabetesLinjen og få vejledning over telefonen af en af de 13 frivillige, som selv har diabetes eller er pårørende, og derfor kender til de udfordringer, mange støder på.

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

Diabetesforeningen har mange såkaldte motivationsgrupper rundt om i landet, hvor mennesker med type 2-diabetes mødes og er sammen om at få viden om diabetes, dyrke motion og få ny inspiration til sund madlavning. Her er det instruktører til motivationsgrupperne, der er under uddannelse i København. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Antallet af henvendelser til Diabetesforeningen om støtte og gode råd har været stærkt stigende de seneste år. Langt størstedelen af dem, der henvender sig, er enten diabetikere eller pårørende.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger.

Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 4 5

P S Y K I AT R I

FORSKNING I PSYKISK SYGDOM HANDLER MERE OM HJERNEN Målet for psykiatrisk forskning må være at forstå årsagen til, at psykiske sygdomme opstår, og hvordan sygdommene udvikler sig. Det er vigtigt, at psykiatrien sætter samme høje mål, som hvis det drejede sig om behandling af f.eks. cancer. Det mener Anders Fink-Jensen, professor i psykiatri. TEKST SARAH CECILIE BOSS, JOURNALIST OG PRESSECHEF, PSYKIATRIFONDEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

Selvom forskerne i dag ved fantastisk meget om den sindrige indretning i vores hoveder, der styrer vores liv, vores tanker og vores følelser, er der stadig et stykke vej til, at vi forstår de grundlæggende mekanismer og præcist kan pege på de områder i hjernen, hvor den syge psyke sidder. Men det er heller ikke nødvendigvis målet, siger Anders Fink-Jensen. ”Din blodprøve viser klare tegn på paranoid skizofreni.” Eller: ”Scanningen viser aktivitet i din hjerne, der tyder på, at du har en depression.” Hvis det lød sådan i undersøgelsesrummene på psykiatriske behandlingssteder, kunne det være, at livet var lettere for patienter og deres behandlere. Og for medicinalindustrien, der så kunne forske i at målrette behandlingen mod lige præcis det center i hjernen, der har betydning for psykisk sygdom. ”Så langt er vi ikke nået endnu, men jeg tror godt, det kunne blive tilfældet i fremtiden,” siger professor i psykiatri, overlæge på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden Psykiatri, Anders Fink-Jensen. ”Samtidig må vi have øget viden om, hvad der fører til

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

4 6 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

psykisk sygdom,” siger han. SKAL STILLE SKARPE DIAGNOSER Han peger blandt andet på, at psykopatologien (beskrivelsen af symptomer på psykisk sygdom, red.) skal være meget skarpere. ”Vi skal blive væsentligt bedre til at diagnosticere psykiske sygdomme, end vi er i dag. Men samtidig med, at vi skal være bedre til at diagnosticere, skal vi også være bedre til at se hele patienten for at forstå årsag og virkning. Vi kan have en tendens til at putte folk i kasser, der er for snævre,” siger han. FØRENDE FORSKERE SAMARBEJDER Vejen frem er blandt andet internationale samarbejder mellem store forskningsinstitutioner og universiteter, mener han. Et eksempel på det er iPSYCH. Det danskledede forskningsprojekt har netop fået penge til at fortsætte tre år mere. iPSYCH koncentrerer sig om fem sygdomme: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression. Det er sygdomme, der over hele verden er forbundet med meget store menneskelige og økonomiske omkostninger. Projektet har foreløbig bidraget til genetiske undersøgelser af skizofreni, som har resulteret i, at man for første gang har identificeret et stort antal genetiske varianter, der er relevante for årsagerne til skizofreni. Omkring 140 forskere i Aarhus og København er involveret i projektet, og de samarbejder med fremtrædende forskere i Europa, USA og Australien. SAMARBEJDE ER VEJEN FREM ”iPSYCH er et godt initiativ. Fokuseret forskning, som gerne skulle føre til bedre behandling og forebyggelse,” siger Anders Fink-Jensen. Og desuden er det vigtigt, at somatikken – den del af sundhedsvæsenet, der har med de fysiske sygdomme at gøre - samarbejder med psykiatrien og omvendt, mener han. ”Vi skal løfte niveauet, fx ved at styrke samarbejdet. Vi er godt i gang, men vi kan lære endnu mere af hinanden, end vi gør i dag,” siger han, blandt andet med henvisning til, at der i dag er et godt samarbejde mellem psykiatrien og hjertelæger om at overvåge hjertesymptomer hos mennesker, der får medicin for psykiske sygdomme, og mellem psykiatere og endokrinologer om at overvåge og behandle vægtøgning, forstadier til sukkersyge og egentlig sukkersyge.

P S Y K I AT R I

TEST DIG SELV - ER DU MENTALT SUND?

Der er endnu ikke nogen danske tal for befolkningsgennemsnittet, men udenlandske undersøgelser peger på nedenstående: EN SCORE PÅ 14-49 Cirka 25 % af befolkningen scorer i dette lag. Du kan styrke din mentale sundhed ved at finde aktiviteter, som du kan engagere dig i, og som du vil nyde. Hvis du føler dig meget nedtrykt eller trist, bør du tale med din praktiserende læge. du kan også få information om, hvordan du håndterer negative tanker, følelser, depression og lignende, på psykiatrifonden.dk, tænkdigstærk.dk, sind.dk eller livslinjen.dk. EN SCORE PÅ 50-59 Cirka 50 % af befolkningen scorer i dette lag. Du kan sigte mod at bevare, eller måske endda styrke, din mentale sundhed ved at finde nye aktiviteter og fællesskaber, som du har lyst til at involvere dig i. EN SCORE PÅ 60 OG OVER Cirka 25 % af befolkningen scorer i dette lag. Du har en god mental sundhed, som du kan bevare ved at fortsætte med de aktiviteter, du allerede er involveret i, eller måske afprøve nye aktiviteter. HVAD SÅ NU? Når du har afsluttet skemaet og evt. startet på nogen af dine planer, kan du efter en måned svare på spørgsmålene igen og udregne din score. Gør det eventuelt igen efter 3 og 6 måneder.

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 47

I RNMEA FA B ILDARDÆ T

BOOST DIN TRÆNING SAMMEN MED KOLLEGERNE

Det kan godt betale sig at troppe op til fællestræning på arbejdspladsen frem for at lave sine sædvanlige gymnastikøvelser hjemme på stuegulvet. Det viser en undersøgelse fra sidste år. TEKST ANNA EGERIS KARSTOFT FOTO COLOURBOX

i gennemsnit havde trænet en gang om ugen, hvor de, der Er du blandt de mange danskere, der får tilbudt motion på havde trænet i arbejdstiden, i gennemsnit havde trænet det arbejdspladsen, er der flere gode grunde til at takke ja til dobbelte. Det viste sig også, at gruppen, der trænede med ordningen. deres kollegaer havde øget deres Det er nemlig mere effektivt at muskelstyrke i ryggen med ni træne sammen med kollegerne på procent, hvor gruppen, der havde arbejdspladsen, end at træne alene trænet derhjemme, kun havde øget derhjemme. Og så er motion på SÅ UDBREDT ER FIRMAIDRÆT den med fem procent. arbejdspladsen med til at styrke Fire ud af ti får tilbudt motion via arbejdsSelvom mange arbejdspladser medarbejderes evne til at samarpladsen. tilbyder motion i medarbejdernes bejde. fritid, opfordrer Markus Due JacobDet viser et studie foretaget Hver tredje af dem, der får tilbud om sen til, at træningen lægges i selve blandt 200 medarbejdere på danmotion via arbejdspladsen, bruger det arbejdstiden. ske hospitaler fra sidste år. mindst en gang om ugen. Det er vigtigt, at ledelsen accepNår man træner sammen i en De ansatte fremhæver det sociale, det terer, at motionen foregår i argruppe, giver det noget motivation at træne sammen med kollegerne, som bejdstiden, og at der bliver bakket og noget psykologisk velvære, formotivationen til at træne i arbejdstiden. op om ordningen, for folk får det klarer forsker på Det Nationale nemmere gjort, når tilbuddet indgår Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Når arbejdsgivere tilbyder medarsom en fast del af arbejdsdagen, Markus Due Jacobsen, der også har bejderne motion, er der i hvert andet forklarer forskeren. været daglig leder på projektet. tilfælde tale om en rabat til fitness eller I løbet af den ti uger lange lignende. Fire ud af ti gange er der tale BEDRE ARBEJDSRELATIONER projektperiode blev de 200 medarom arrangeret træning uden for arbejdsGruppen af medarbejdere, der havbejdere inddelt i to grupper, hvor tiden, og hver tredje gang er tilbuddet de trænet i arbejdstiden oplevede den ene gruppe blev opfordret arrangeret træning i arbejdstiden. også, at deres sociale kapital var til at træne fem gange ti minutter Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens blevet bedre. For eksempel gik det om ugen på arbejdspladsen under Analyseinstitut (idan) bedre med at hjælpe hinanden og vejledning af en instruktør. Denne løse konflikter, og sygeplejerne følte gruppe blev også coachet i blandt i højere grad, at de blev anerkendt andet målsætninger, motivation og på arbejdet. sund livsstil. Den anden gruppe blev Det kan være rigtig godt at få nogle afbræk i arbejdsdaopfordret til at træne lige så meget, men derhjemme i fritiden gen, hvor man oplever sine kollegaer i nogle andre situationer, ved hjælp af manualer og anbefalinger fra forskerne. end dem man er vant til fra arbejdstiden. For eksempel kan Efter de ti uger viste det sig, at de, der trænede derhjemme,

4 8 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

F I RF M AE ID ÆD T AN BR LA

FIRMAIDRÆT STYRKER DET SOCIALE FÆLLESSKAB 78 procent af firmaidrætsudøverne træner typisk sammen med én eller flere andre. den relation, man normalt ville have til en afdelingsleder blive opløst, når man træner sammen og griner ad hinanden. Der bliver skabt en munter atmosfære, som man kan føre videre til arbejdslivet, hvor det kan være nemmere at tale til hinanden i stressende situationer, fordi man netop har brudt nogle barrierer under træningen, forklarer Markus Due Jacobsen. Han mener også, at ens velvære og arbejdsglæde kan øges, ved at man træner sammen med nogle mennesker, man ser hver dag, men som man ikke har så nære relationer til i udgangspunktet.

DET MENER DANSKERNE OM IDRÆT PÅ ARBEJDSPLADSEN Fire ud af ti får tilbudt motion via arbejdspladsen. 58 procent mener, at alle arbejdspladser burde tilbyde sine medarbejdere gratis motion. 66 procent mener, at motion via arbejdspladsen styrker relationerne til kollegerne. 46 procent mener, at de ville føle det upassende, hvis deres arbejdsplads opfordrede dem til at dyrke motion. 40 procent mener, at hvis man kan dyrke motion via arbejdspladsen, behøver man ikke gøre det i andre sammenhænge er tilbuddet arrangeret træning i arbejdstiden. Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut (idan)

For 81 procent af firmaidrætsudøverne bliver træningsfællesskaberne kombineret med andre sociale sammenhænge flere gange om året. I 60 procent af tilfældene sker det oftere end 12 gange om året. 47 procent af firmaidrætsudøverne oplever at få nye venner gennem firmaidræt. Kun otte procent af danskerne dyrker normalt motion med kollegerne. 59 procent dyrker motion alene og 60 procent med venner eller bekendte.) Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2016, Idrættens Analyseinstitut (idan)

OM EKSPERTEN Markus Due Jacobsen er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har været daglig projektleder på forsøget. I sin Ph.d. har han undersøgt, om fysisk træning kan implementeres og give et effektfuldt tillæg til den eksisterende arbejdsmiljøindsats hos hospitalets plejepersonale.

S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17 4 9

FA I RNMEA B ILDARDÆ T

DE SMIDER

KILOENE I FÆLLESSKAB Fælles træningsaftaler og Facebook-grupper, hvor der bliver delt billeder af lækker slankemad. Når vægttab bliver et fælles projekt blandt kolleger, er det nemmere at komme af med de overflødige kilo. TEKST ANNA EGERIS KARSTOFT FOTO BY FREEPIK

Fredag morgen inden dagens busrute, stiger elleve af buschaufførerne i busselskabet Keolis op på vægten. De skal nemlig se, hvor meget kropsmasse de har skilt sig af med i løbet af den forgangne uge. Sidste gang den 39-årige buschauffør Lars Bo Christensen vejede sig, viste vægten 102 kilo. Præcis otte kilo færre, end før han kom med i “vægttabsgruppen” for godt et halvt år siden. “Jeg har altid i baghovedet, at fredag skal vi op på vægten. Så jeg tænker altid på, hvad jeg kan nå at træne inden da,” fortæller Lars Bo Christensen, der er initiativtageren bag vægttabsgruppen. Buschaufførerne deler også madtips og billeder i en Face-

FAKTA Busselskabet Keolis A/S fik sundhedscertifikat i oktober 2016 for at inspirere deres medarbejdere til at få sundere kostvaner og dyrke mere motion i hverdagen. Formålet var også at få gladere og mere engagerede medarbejdere og på den lange bane færre sygedage. Det vurderes, at cirka 15 procent af medarbejderne er fysisk aktive i dag. I de fleste af selskabets 11 afdelinger er der etableret gratis cykelhold, løbehold eller gåhold enten i arbejdstiden eller fritiden. I Odense har de som de første startet en vægttabsgruppe. Tilbuddene er støttet af firmaets medarbejderforeninger samt et særskilt sundhedsbudget. Kilde: Bjarne K. Larsen, projektchef i Busselskabet Keolis Danmark A/S

5 0 S U N D H E D + N R . 0 3 / 2 0 17

book-gruppe, og nogle mødes efter arbejde for at cykle, løbe eller gå tur langs Odense Å eller rundt om Langesøen. STARTEDE SOM ET VÆDDEMÅL Inden vægttabsgruppen blev oprettet, kunne Lars Bo Christensen dårligt nok bøje sig ned for at binde sine sko uden at skulle sætte sig på en stol. Med sine 110 kilo var han begyndt at få problemer med helbredet. “Når jeg gik tur i skoven, gik jeg som en gammel mand, selvom jeg ikke er mere end 39 år. Benene sov mere, end de plejede at gøre, og jeg var nødt til at holde flere pauser undervejs,” fortæller Lars Bo Christensen, der som buschauffør sidder stille mange timer om dagen. Så en dag efter arbejde kom han til at vædde med to kolleger om, hvem der kunne tabe sig mest. Og det var startskuddet til det, der kom til at hedde vægttabsgruppen. DE ANDRES SUCCES MOTIVERER For nyligt så Lars Bo Christensen et gammelt billede af en af sine kolleger fra et tidspunkt, hvor kollegaen vejede 150 kilo. Billedet var tydeligvis forældet, for kollegaen var på vej til lægen for at få fjernet noget af sit maveskind, som der i mellemtiden var kommet for meget af. Han havde nemlig tabt sig kolossalt meget siden. “Det er jo fantastisk. Man kan ikke andet end at have beundring for ham, og det motiverer helt vildt i forhold til selv at komme i gang med at lave noget,” fortæller Lars Bo Christensen, der sætter pris på, at buschaufførerne, der alle er udfordrede af det stillesiddende job, er gode til at støtte hinanden. Lars Bo Christensen har også fået flere nye venner gennem vægttabsgruppen. Nogle mødes og laver mad sammen, andre går tur med hunden eller tager på cykeltur. “Vi har et fælles mål, og det gør, at vi er kommet tættere på hinanden. Jeg ved, at vi er flere, der oftere ses privat, end vi gjorde før,” fortæller Lars Bo Christensen, der har en drøm om en dag at nå ned på de 80 kilo.

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

MAGASINET

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet. Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencerog opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

HOS KIROPRAKTOREN

OVERBELASTINGSSKADER HOS BØRN Foråret betyder mere udeleg og sport. Desværre også flere skader. Fysisk aktivitet er rigtig sundt for børn, men for at undgå skader må der tages hensyn til den voksende krop. TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO DESIGNED BY PHOTODUET - FREEPIK.COM

Der har igennem længere tid været stigende fokus på aktivitet og sportsudøvelse hos børn og unge, og der er mange plusser ved øget aktivitet og deltagelse i sport. Men stigningen i sportsudøvelse medfører også en stigning i sportsskader. Nu har forskere undersøgt, hvilken slags sportsskader, der er de hyppigste inden for en række sportsgrene, og hvor de opstår. Forskerne er kommet frem til, at skader oftere forekommer i underkroppen end i overkroppen, uanset hvilken sportsgren, det drejer sig om. Det er især knæ og underben, det går ud over med to bemærkelsesværdige undtagelser: unge håndboldspillere oplever oftest overbelastningsskader i albuen og underbenet, og hos dansere går det hårdest ud over knæ og fødder. Begrundelsen for de mange skader på forskellige områder af underkroppen kan være, at den underste del af kroppen bærer kroppens samlede vægt, og derfor bliver belastet hele tiden. FLEST SKADER OPSTÅR OVER TID Desuden er der mange flere overbelastningsskader end akutte skader. Overbelastningsskader opstår ved overbelastning af muskler og led , ikke i forbindelse med fald eller slag. Det betyder ikke, at sport og fysisk aktivitet

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

5 2 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

praktik på danskkiropraktor forening.dk og nikkb.dk

er usundt, det er det slet ikke, men det betyder, at alle skal være opmærksomme på tilbagevendende smerter i muskler og led. ”De mange overbelastningsskader peger på, at der skal tænkes anderledes i fremtiden både i trænings- og behandlingssammenhænge,” siger Signe Fuglkjær Møller, kiropraktor, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. ”I fremtiden bør der arbejdes endnu mere på at sikre, at skader undgås på alle ansvarlige niveauer lige fra børnene selv, deres forældre, trænere og til beslutningstagere i sportsorganisationer og politik,” siger hun.

HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE SPORTSSKADER HOS DIT BARN • Variation i og tilvænning til træningen er vigtig. • Hvis dit barn som lille dyrker flere forskellige typer sport i stedet for kun en type, forebygger det ikke kun skader, men også at barnet helt mister lysten til sport senere som ung. • En eller to ugentlige fridage fra sportstræning er nødvendige. Sport seks dage om ugen er for meget. (Her tænkes ikke på fri leg, men decideret træning.) • Søg evt. rådgivning om overbelastningsskader hos kiropraktor eller læge. • Gradvis tilbagevenden efter skade er afgørende. • Tal med sportsklubben, træneren eller andre forældre om, hvordan de arbejder med at forebygge skader. Du kan fx spørge, om de følger et skadesforebyggende program i træningen. Kilde: Ph.d.-studerende, kiropraktor Signe Fuglkjær, Syddansk Universitet

H O S TA N D L Æ G E N

MÆLK KAN MÅSKE FOREBYGGE CARIES Mælk og andre mejeriprodukter kan muligvis være med til at forebygge en af de mest udbredte tandsygdomme; caries. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK

De fleste ved, at calcium fra blandt andet mælk gavner børns tænder, mens de dannes, og det er en af grundene til, at man anbefaler børn at drikke mælk. Nu er der noget, der tyder på, at mælk også kan beskytte tænderne mod caries. Et studie blandt 9-årige og 15-årige danske børn og unge viser, at en større del af de børn og unge, der indtog meget mælk og andre mejeriprodukter, var cariesfrie, sammenlignet med dem, der havde et lavt indtag af mælk og andre mejeriprodukter. LANGTIDSEFFEKTER ”Nyere undersøgelser peger på, at mælk og andre mejeriprodukter har nogle særlige egenskaber, som kan have en gavnlig effekt på caries. Men dette er, så vidt vi ved, det første studie, som viser denne sammenhæng over tid, fordi man har fulgt børnene i flere år,” fortæller Susanne Lempert, som er ledende tandlæge ved tandplejeruddannelsen på Københavns Universitet, og som står bag studiet.. Forskerne bag undersøgelsen brugte dels tal fra den danske del af en europæisk undersøgelse, hvor man har spurgt til børn og unges kostvaner og dels de såkaldte SCOR-tal, der viser, hvor meget caries danske børn og unge har.

BRUG FOR FLERE UNDERSØGELSER Ifølge Susanne Lempert kan forskerne på baggrund af studiets resultater ikke fastslå, at mælk og andre mejeriprodukter beskytter mod caries, da forskellene var små. Men studiet giver et fingerpeg om, at mælk og andre mejeriprodukter kan spille en rolle i forhold til at forebygge caries. ”Vi ved reelt ikke, om resultaterne kun skyldes mælkens beskyttende egenskaber, eller om de også er et udtryk for, at de børn og unge, der drikker meget mælk og spiser mange mejeriprodukter, har en bedre mundhygiejne,” siger Berit Heitmann, professor og forskningsleder på Bispebjerg og Frederiksberg hospital, som også står bag det danske studie. Hun håber derfor, at studiet giver anledning til flere undersøgelser på området. FØLG DE GENERELLE KOSTRÅD Det kan dog være usundt at få for meget fedt fra mælk og andre mejeriprodukter, peger de begge på. ”Så følg de generelle kostråd og pas på sukkeret, for sukker er den primære årsag til caries,” lyder anbefalingen fra både Berit Heitmann og Susanne Lempert.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om

tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17 5 3

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Nej, Daniella er ikke gravid, selvom det måske nok kunne se sådan ud på billedet på telefonen. Hun blev til gengæld så oppustet hver dag, at hun kom til at se gravid ud i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med produktet Macoform. Daniella på 20 år er født i England og flyttede til Århus som 4-årig. Her har hun boet lige siden. Hun arbejder i erhvervsafdelingen i Danske Bank, og er lige påbegyndt en videregående uddannelse til management økonom. Blev oppustet i løbet af dagen Daniella har haft problemer med, at hendes mave blev oppustet i løbet af dagene. – Det startede sidst på sommeren 2016, og jeg forstår stadig ikke hvorfor, siger Daniella.

jeg bestilt produktet. Efter kun ganske få dage kunne jeg både se og mærke en tydelig forskel. Nu tager jeg 1 tablet hver dag, cirka en time før mit aftensmåltid – det virker bare. Jeg nyder, at jeg kan tage ud med veninderne og min dejlige kæreste, og i dag er det absolut ikke mig, der tager først hjem. Så tak for Macoform, siger Daniella med et smil.

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Maveproblemer begrænsede livet – Jeg begyndte at lade være med at gå ud med veninderne, fordi jeg vidste, at jeg nok ville få problemer med maven. Det er lidt besværligt at skulle knappe bukserne op under bordet, når man er ude, siger Daniella med et grin. – Når jeg endelig tog med ud, måtte jeg tit tage hjem, inden aftenen rigtigt var begyndt pga. min oppustede mave. Der hjemme måtte jeg altid en tur på sofaen efter et måltid, igen med bukserne knappet op. Det var ikke længere en nydelse at spise. Jeg vidste jo, hvordan det ville ende. Alt i alt var det bare en træls tid. Bedring efter få dage Daniellas mor, der bor i København, var bekymret for datteren. Daniella sendte hende jævnligt billeder, så hun kunne følge med. – Min mor sagde til mig, at jeg jo nærmest så gravid ud, beretter Daniella. – Det var min mor, der så annoncen for Macoform i en avis, og efter et opkald fra hende, fik

Daniellas mave blev hver dag meget oppustet. Når hun sendte billeder af maven til sin mor, så hun nærmest gravid ud på billederne.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Daniella har nu en sund mave i balance, der ikke bliver oppustet i løbet af dagen.

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

OG DET N ER EN SHEOXSO LFO S AKPLEUUMT M E

RUMMELIGHEDEN HAR SVÆRE KÅR

Mennesker, der vælger en livsstil eller en vej til kærligheden, der ikke lige ligner alle de andres, møder stadig mange fordomme. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO PEXELS

I kraft af mit arbejde og i min konsultation møder jeg mange forskellige mennesker. Desværre oplever jeg, at der stadig rynkes på næsen af ”kærlighed på en anden måde” eller ”måden vi vælger at leve vores liv på”. Det kan være måden at leve sammen på; to steder, nogle dage sammen resten alene eller i kollektiver af forskellig art. Det kan være måden to af samme køn indretter deres liv og får børn på, måden andre finder kærligheden på, kvinder der finder mænd på nettet fra et andet land, kærester, der aldrig har mødt hinanden, udlevelse af seksualitet, mænd og kvinder der vælger at få børn på utraditionel vis, folk der vælger et liv uden alkohol eller et liv som vegetar eller kvinder, der forelsker sig i en yngre mand. Jeg kunne blive ved. KVINDER, DER FØLER SIG FORKERTE De seneste måneder er jeg stødt på flere kvinder, der har valgt en anden måde at leve på. Kvinder, der oplever, at folk ”rynker på næsen” af dem. De føler et udtalt eller uudtalt pres fra omgivelserne. De bliver usikre og føler sig ”forkerte”. De har brug for bekræftelse på, at deres valg er ok, og at de selv er ok. Tit bliver jeg overrasket over, hvordan vi tilsyneladende stadig ligger under for religiøse, moralske, tudsegamle, forstokkede og snæversynede forestillinger og normer. At rummelighed og medmenneskelighed kan ligge på et meget lille sted. At det, der er anderledes, kan opfattes som en trussel eller skabe misundelse, der gør mange af os dømmende og fordømmende. UNGE MÆND VÆKKER SKEPSIS Særligt to kvinder, som har mødt kærligheden hos en yngre mand og slås med omverdenens fordømmelse, har gjort indtryk og mindet mig om, da min mand for et par år tilbage kom hjem og fortalte, at en af gutterne på reklamebureauet havde fundet en 16 år yngre sild, og at hun var gravid. Så han tog anden runde. Bare en konstatering.

Samtidig ringede en nær veninde til mig, lige hjemvendt fra ferie, og fortalte, at hun havde mødt en dejlig fyr. Det glædede mig enormt, for hun er alletiders pige. Hendes ”eventyr” var godt nok 14 år yngre, og hun vidste da heller ikke helt, hvad det skulle blive til. I perioden efter kom fælles venner og bekendte med mange kommentarer: ”Er de stadig sammen?” ”Er det hendes søn, hun har med?” ”Hvor længe mon det holder?” ”Han finder da en yngre.” ”Søger han en mor?” Tænk hvis vi med et åbent sind, nysgerrig for at forstå og med et kærligt rummende hjerte i stedet kunne sige: ”Hvor er det dejligt, du har fundet en mand.” ”Det lyder som en god ide at være vegetar.” ”Fornuftigt ikke at drikke alkohol – bare det var mig.” ”God idé med at bo sammen og hver for sig indimellem.” ”Lyder spændende, at I har fundet en måde at få et barn på.” At være rummelig og accepterende er ikke det samme som at fornægte sin egen måde at leve på. Men vi er nødt til at begynde med os selv.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 3 / 2 0 17 5 5

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i marts Fjern skadelige bakterier uden at udtørre dine hænder eller få styr på dit høje blodtryk. Gå foråret i møde med overskud.

HAR DU HUSKET AT VASKE HÆNDER?

Der tales meget om bakterier i forbindelse med madlavning. For at bekæmpe disse anbefaler både Levnedsmiddelstyrelsen og Forbrugerstyrelsen hyppig håndvask - og altid efter kontakt med f.eks. råt kød og rå æg. Flere undersøgelser viser, at bakterierne stortrives på steder som indkøbsvogne, håndtag i busser og på toiletter samt knapper i elevatoren m.m. Både før og efter Nova TTO Sæbefri vask, som indeholder 5 % Tea Tree Oil og E-vitamin, er et godt valg, når hænderne skal vaskes både før og efter madlavningen. Den fugtighedsbevarende sulfatfri ”sæbe” fjerner alle de skadelige bakterier uden at udtørre eller genere huden. Tea Tree Oil stammer fra Australien, hvor man har kendt dens antiseptiske virkning i århundreder. Olien, som bl.a. findes i den sæbefri vask, fremstilles efter økologiske principper og testes for pesticider og tungmetaller.

VEJEN TIL ET VARIGT VÆGTTAB

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at hvis en overvægtig person kan opretholde et vægttab i et år, så vil kroppen have accepteret den nye vægt og derfor ikke længere kæmpe imod, hvilket ellers er normalt, når man er i kalorieunderskud. Kosttilskuddet Fibramin er en effektiv hjælp til at opnå dette mål. Når du tager Fibramin, fyldes en del af maven med fibre, så der bliver mindre plads til mad. Derved opnår du en naturlig mæthedsfornemmelse, som sætter lysten til at spise på stand-by. Derved bliver det meget lettere både at gennemføre, og også at overholde, vægttabet – indtil kroppen har accepteret din nye vægt. Læs mere om Fibramin på www.wellvita.dk

Læs mere om Nova TTO Sæbefri vask på: www.novasel.dk/shop/nova-tto-saebefri-vask-250ml/

KOMBI KOSTTILSKUD TIL BLODTRYKKET

Amerikansk kombi-kosttilskud mod forhøjet blodtryk – i Danmark på syvende år. Et forskningsstudie fra USA viser, at kosttilskuddet ALISTROL kan nedsætte blodtrykket. ALISTROL er udviklet af den amerikanske biopat dr. Stacey Miller, der forsker i traditionel kinesisk medicin og plantemedicin. De virksomme urter i ALISTROL er hvidtjørn, hvidløg, kristtjørn og diakon radise. Hvidtjørnens bær sænker blodtrykket, og kristtjørn har en mild blodkarudvidende effekt og øger blodcirkulationen, hvilket også nedsætter blodtrykket. Ehnhuus ApS Hjemmeside: Ehnhuus.dk Tlf.: +45 4032 2236

5 6 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

LINDRE DINE MUSKELSMERTER MED BIOFREEZE

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt. BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

A DV E RTO R I A L

DESTINATION: ET LIV UDEN BLODPROPPER

80% af alle blodpropper kan undgås, hvis man forebygger i tide. Derfor tager en gruppe buschauffører nu kampen op mod fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og skæve arbejdstider på vejen mod på et sundere liv. TEKST PERNILLE BRUGGELING, CARDIOLAB FOTO CARDIOLAB Over 466.000 danskere har en hjerte-kar-sygdom. Samtidigt er åreforkalkning i hjertet den enkeltsygdom flest danskere dør af. Heldigvis kan mange tilfælde forebygges. Opdager man risikoen for blodpropper som følge af åreforkalkning i tide, kan man sætte ind ift. kost- og motion og eventuel medicinsk behandling. Chaufførerne er i risikozonen. Deres job er præget af mange stillesiddende timer, korte spisepauser og skæve arbejdstider. Busselskabet Lokalbus vil gøre op med den usunde levevis. Derfor har de startet projekt “Sund Lokalbus” i januar 2017. Alle 280 ansatte er blevet tilbudt et sundhedstjek. Sund Lokalbus er kommet godt fra start, og flere chauffører melder allerede en måned efter om ændrede kostvaner og vægttab. Ultralyd giver syn for sagen Sund Lokalbus gennemføres i samarbejde med speciallægeklinikken CardioLab. Direktør i Lokalbus John Vestergård ser god grund til at investere i medarbejdernes helbred: “Det betyder meget for mig, at mine medarbejdere har det godt. Desuden har buschaufføren ansvar for, at passagererne kommer sikkert frem. Så skal helbredet være i orden”. Forud for de individuelle sundhedstjek har de ansatte deltaget i workshops om hjerte-kar-sygdomme, åreforkalkning og sundhedstjekkets ultralydsskanning. På skanningen kan man se, om der er åreforkalkning og dermed risiko for blodpropper. Ses aflejringer i halspulsåren, er der risiko for samme tilstand i de øvrige blodårer f.eks. omkring hjertet. Skanningen har også stor betydning for behandlingen. Overlæge i CardioLab Marie-Louise Grønholdt påpeger at: “nøjagtig diagnostik af åreforkalkning giver bedre mulighed for at tilpasse den enkeltes behandling. I stedet for at basere behandlingen udelukkende på risikofaktorer såsom livsstil, arv og kolesteroltal, får man med ultralydsskanningen et præcist billede af, hvordan patientens årer ser ud. I praksis betyder det, at lægen kan intensivere behandlingen hos nogle patienter og ”neddrosle” eller måske helt ophøre behandling hos andre”. Arbejdspladsen som sundhedshus Sundhedstjekket blev afholdt i Lokalbus’ egne lokaler. Ifølge Marie-Louise Grønholdt har det stor effekt, at undersøgelsen finder sted på arbejdspladsen: “Mange danskere kommer ikke afsted til egen læge, selvom de er i risikozonen for blodpropper. Med en forebyggende undersøgelse på arbejdspladsen, får vi mulighed for at hjælpe de personer, der ellers ikke var gået til lægen.” Undersøgelsen består af målinger af f.eks. vægt og blodtryk, en blodprøve for kolesteroltal og blodsukker samt ultralydsskanning. Der følges op med midtvejskonsultation og et afsluttende sundhedstjek. CardioLab har etableret en lukket Facebook-gruppe, hvor chaufførerne deler erfaringer, opskrifter og succeshistorier. Gruppen er bindeled mellem Lokalbus og CardioLab, så chaufførerne løbende kan få hjælp og input i hverdagen. Tiden vil vise, om Lokalbus kan holde fast i de nye vaner - det tegner positivt.

OM EKSPERTEN

Overlæge i CardioLab og klinisk lektor ved AAU Marie-Louise Grønholdt er speciallæge i karkirurgi og har en Ph.d. og doktordisputats i medicin.

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

OTTE

UD AF TI VIL GERNE HAVE DERES DNA UNDERSØGT

Hvad er personlig medicin?

Peter får taget en blodprøve

Peter

- så man kan undersøge hans DNA

Alle

Et stort flertal af danskerne vil gerne have tilbud om genetisk undersøgelse for at få den bedst mulige behandling, hvis de bliver syge. Det viser en ny repræsentativ måling fra Epinion, hvor 83 % svarer, at de ville takke ja til en genetiske undersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen er mere uenige om, hvor meget de vil vide om deres risiko for at udvikle fremtidige sygdomme, hvis de fik foretaget en gentest. 45 procent vil vide alt om risiko for fremtidige sygdomme, mens 30 procent kun vil have svar, hvis der findes en forebyggelses- eller behandlingsmulighed. Undersøgelsen er lavet for Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet med det formål at få en større indsigt i danskernes holdninger og tanker om Personlig Medicin og gentest. Kilde: Danske Regioner

FÆRRE DANSKERE DØR AF KRÆFT

Peters DNA sammenlignes med resten af befolkningens DNA. Man kan se hvor han adskiller sig fra andre

Med den viden kan man give Peter nøjagtig den medicin, der passer bedst til ham

MERE PERSONLIG MEDICIN TIL PATIENTERNE

En del af den medicin, som patienter tilbydes i løbet af en behandling, virker ikke som forventet. Men med Personlig Medicin er det allerede nu muligt at diagnosticere og behandle mere præcist med afsæt i patientens gener og arvemasse. Danske Regioner og Regeringen har derfor i fællesskab lavet en ny national strategi for Personlig Medicin. Regeringen har afsat 100 millioner kroner på Finansloven 2017, over de næste fire år, til projektet. Pengene skal blandt andet bruges på opbygning af et Nationalt Genom Center og opbygning af et sikkert informationsfællesskab til klinisk brug og forskning. Kilde: Danske Regioner

Ud af de 127.000 kræftpakkeforløb, der årligt gennemføres, er det knap 32.000, der ender med en kræftdiagnose.

De seneste ti år er kræftdødeligheden faldet hvert eneste år. I 2015 døde 241 ud af 100.000 danskere af en kræftsygdom, og det er det laveste antal nogensinde. Til sammenligning døde 274 ud af 100.000 af kræft i 2005, hvilket betyder, at 12 procent færre dør af kræft på bare ti år, viser nye tal fra Dødsårsagsregisteret. Nedgangen i kræftdødeligheden kan blandt andet ses som et resultat af kræftpakkerne, der siden 2007 har forkortet ventetiden markant og øget prognoserne for de kræftramte. Kilde: Danske Regioner

BORGERINDDRAGENDE INITIATIV HÆDRET

Nu er jagten igen gået ind på årets borgerinddragende initiativ. Danske Regioner ønsker at belønne initiativer i sundhedsvæsenet, der sikrer patienter indflydelse på deres egen behandling. Prisen, der skal belønne sådanne initiativer, blev indstiftet sidste år, hvor projektet ”Patienten for bordenden” fra Region Nordjylland vandt prisen; æren og et gavekort på 10.000 kroner til forbedring af de fysiske rammer på afdelingen. Årets pris har fokus på børn, unge og familier. Vinderen kåres ved Danske Regioners generalforsamling 6. april. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Dansk Regioner

MEDICIN VURDERES PÅ BAGGRUND AF PRIS

2,2 milliarder kroner afsættes til kræftområdet frem mod 2020. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2017. At sundhedsområdet prioriteres er godt nyt for de hundredtusindvis af patienter og pårørende. Kræftplan IV har et stort potentiale til at rykke kræftbehandlingen endnu et stort skridt, så flere fortsat kan blive hjulpet. Det tekniske udstyr på landets kræftafdelinger har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Her kan midlerne i Kræftplan IV være med til at dække behovet. Kilde: Danske Regioner

For 20 år siden blev kombinationsbehandling mod AIDS indført. Medicinen er effektiv og har reddet mange liv. Hvor der i Danmark for godt 20 år siden døde 200 om året af sygdommen, var tallet sidste år reduceret til tre registrerede dødsfald. Også når det gælder antallet af registrerede nye smittede her i landet, er tallet faldende. 107 nye tilfælde blev der registreret sidste år, og det er det næstlaveste antal i 20 år. I dag får patienter, der er konstateret smittet, kombinationsmedicinen med det samme. Dermed undgår de både symptomer og at smitte flere. Kilde: Statens Serum Institut

5 8 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

FÆRRE DØR AF AIDS

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE FLERE DANSKERE FÅR TYKTARMSKRÆFT

TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

I 2015 fik 3.897 mennesker tyktarmskræft, og det er 303 flere end året før. Det skyldes med al sandsynlighed screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft, der blev sat i gang i foråret 2014. Med det får alle personer i alderen 50-74 år i løbet af programmets første fire år tilbudt en undersøgelse for de to sygdomme. Det får antallet af nye kræfttilfælde til at stige i en periode, til gengæld bliver kræften opdaget tidligere, og det gør behandlingsmulighederne bedre.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

FÆRRE MÆND RYGER. KVINDERNE FORTSÆTTER For første gang i fem år er andelen af dagligrygere faldet; fra 17 pct til 16 pct af alle voksne. Det er mændene, der står for nedgangen, mens kvinderne ryger videre som før, viser en undersøgelse foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Undersøgelsen viser også, at der hverken er sket et fald i andelen af kvinder, der ryger dagligt, eller i andelen af dem, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Forskellen mellem daglig rygende mænd og kvinder er nu på to procentpoint. Hvor der historisk har været flere mænd, der røg, er der nu flest kvinder. Selv om flere kvinder end mænd forsøger at blive røgfri, viser undersøgelsen, at kvinder i højere grad end mænd oplever at være meget afhængige af nikotin.

KRÆFT KAN PÅVIRKE HUKOMMELSEN

Mange kræftpatienter klager over, at de har svært ved at huske og koncentrere sig efter kræftbehandling. Nu viser forskning fra Aarhus Universitetshospital, at der hos nogle patienter rent faktisk sker ændringer i hjernen. Ændringerne kan både måles i test og ses på en scanning. Som led i forskningsprojektet har 65 mænd med testikelkræft gennemgået en række forskellige test, som evaluerer deltagernes mentale evner; en MR-scanning af hjernen, blodprøver og et spørgeskema. Testene er foretaget lige efter operationen og igen seks måneder senere, hvor de 22 havde fået kemoterapi. Der blev målt flest problemer efter kemoterapi. Designed by Ibrandify - Freepik.com

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Forlaget Gyldendal stiller fem eksemplarer af den nye sundhedsguide ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” på højkant til læsere af Magasinet Sundhed. Bogens forfattere Anne W. Ravn og Mette Borre, der begge er diætister på Aarhus Universitetshospital, gør op med sundhedshysteriet og viser veje til et sjovt og sundt liv. Uden for mange dikkedarer og besvær, men med en glad mave og dermed også et stærkt immunforsvar. Bogen er på 166 sider og sælges normalt for kr 249,95,-.

SUDOKU LET SVÆR

1 . 0

A // J

TI O

KO N /

3 9,

SIN

/ VE

LVÆ

: ON OTI nok

M tter er u 15min NR. 0 2 // F EBR

M OT I O

od el råd mntrollab uko

VRE

ØN GR

CHRIS

N R . 0 3 // M A R T S 2 0 1 7

6 0 S U N D H E D N R . 0 3 / 2 0 17

N / KO ST

3 9, 9 5 KRON ”: ER TTER ASIN ET REPA r ”MY PEN ” elle HUD ROP ”GÅSE ER I K

U RD R NÅYSE R F

SK DET

/ V E LVÆ

Æ TV-L

TTE RLO

ING

BØV

CHA

MACD

”Jeg blevONNALD mobbet” 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

DYRK med bøYrnOGA ene

TEM

Når FE A: RIEN skal forb eredes

”Vi hver sintræner på måde” MARIA

MERE MANDEHØRM forandrer hjernen

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 31. marts 2017. Så deltager du i konkurrencen om i alt fem eksemplarer af ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” fra forlaget Gyldendal. På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag. Løsningen på februars krydsordsopgave var VITAMINTILSKUD.

2 0 17

er spis r n jegspørge r e d tips og n , ‘e “…iusundtig selv, ?’” tricks om OLIEnRogegt altidtmdet værd je de

TIVE IMA ULT DEN E TIL: TE GUID

MEDITATION

SÅDAN DELTAGER DU

UA R

MAG

LUCIA

OG JUL

e om gTEMA: 11 gan ALLERGI i dSELVin et DIG årFORSTÅ r gennem film postkasse fo Sådan forebygges

KR,”Mental styrke 399 overvinder alt” BODIL JØRGENSEN OG AMALIE DOLLERUP:

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

ØNSKER DU AT VIDE MERE OM HJERTEFORENINGEN, ARV OG TESTAMENTE? Du er altid velkommen til at kontakte vores medarbejdere – vi står klar med råd og vejledning og kan sende dig vores testamentemappe. Hvis du testamenterer til Hjerteforeningen kan vi hjælpe dig med at dække udgifterne til advokaten. Kontakt os uforpligtende og hør mere om ordningen.

Chefjurist Ann Marie Panduro apanduro@hjerteforeningen.dk 33 67 00 56

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler. Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv. Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

Gyngehesten er gennemført ned til mindste detalje og er med sin kompromisløshed et både sjovt, sikkert og sundt legetøj for dit barn eller barnebarn. Gyngehesten er tegnet ud fra visionen om at skabe et ergonomisk og børnevenligt siddemøbel, der i sit udtryk harmonerer med velkendte skandinaviske møbeltyper, som fint kan indgå i enhver boligs møblement. En gyngehest er et velkendt legetøj som udfordrer og stimulerer børns sanser og evner, og den er således velegnet til at udvikle børns motorik og balanceevne allerede fra 6 måneders alderen. Gyngehesten er lakeret med ugiftig lak uden farlige kemikalier. Gyngehesten er desuden optaget i Hjælpemiddelinstituttets Hjælpemiddelbase, som henvender sig til mennesker med funktionsnedsættelser. Besøg www.hmibasen.dk for yderligere info. Børnestolen og kravlegården udgør sammen med gyngehesten en serie arkitekttegnede, gennemarbejdede, klassiske børnemøbler, med barnet, dets sikkerhed, sundhed og trivsel i centrum. Trappestigen er designet med sikkerheden vægtet højt. Et gelænder giver god støtte og høj sikkerhed, selv når man står øverst på den.

Advokatsekretær Helle Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk 33 67 00 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK

www.hindevadgaard.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt. Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.