N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
PSYKOLOGI
6
Undgå angst ved at lytte til dig selv Øvelser:
TEMA:
Fulde energidepoter styrker livskvaliteten
TRÆN DINE KNOGLER FOREBYG OSTEPOROSE
TAG SUNDHED MED HJEM FOR 20 SUNDHED DONERER 3.000 KR. TIL UNGDOMMENS RØDE KORS
KR.
MOBILEPAY 61099
DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POVLSEN
”Vi skal nyde livet
og dyrke motion af lyst”
SUNDHED FÅS KUN GRATIS PÅ APOTEKET
LIVET / LYST / LATTER
FÅ NY ENERGI Sund kost * Nem træning * Mere velvære
KOMPLETSYN
KUN HOS LOUIS NIELSEN
Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas
Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen. Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen” LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG
”Synstest med sundhedstjek reddede mig” 360° tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.
Bestil synstest på louisnielsen.dk
Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.
INDHOLD Juli & August 2017 30
10
52 38 SUND FAMILIE 6 INTERVIEW Dorte Fals & Klaus Bundgård Povlsen: Vi skal fejre os selv - og spiser gulerødder til! Til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio. Privat har de dannet par siden 1986. 42 NATUREN KALDER Havet er altid et hit, der indbyder til leg og udforskning af det våde element. 44 FAMILIEBREVKASSEN Hvordan håndterer man udfordringen med andre forældre, når deres værdier adskiller sig fra ens egne?
KROP OG VELVÆRE 16 DIN KROP -TARMEN IRRITABEL TYKTARM – Antallet af patienter som kommer på sygehuset med irritabel tyktarm stiger. 36 ØVELSER TRÆN DINE KNOGLER: Osteoporose (knogleskørhed) kan forebygges gennem træning. 46 PSYKOLOGI Angst har mange former og stadig flere lider af angst. Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet. 50 HOS TANDLÆGEN Flere unge bruger snus, og det kan det give skader i mundhulen og misfarvninger på tænderne. 51 HOS KIROPRAKTOREN Stolen er din krops værste fjende. Men heldigvis skal der kun få afbry-
delser til for at gøre en stillesiddende dag sundere 52 SEXOLOGEN KLUMME De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med.
MEGET MERE SUNDHED
magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!
SUND ERNÆRING 22 OPSKRIFTER En skøn salat kan få de fleste af os til at spise flere grøntsager og dermed opnå lidt sundhed i hverdagen. 27 MÅNEDENS GRØNNE Broccolien er en sprød og mættende grøntsag med mange mulige anvendelser.
TEMA: ENERGIDEPOTER 30 VITAMINDEPOTERNE 32 ENERGIDRIKKE KAN ØDELÆGGE DNA’ET
I HVERT NUMMER 4 LEDER 19 FIND DET PÅ APOTEKET 20 SUNDT&GODT 18 DIABETESFORENINGEN 34 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 52 SEXOLOGENS KLUMME 54 NYT FRA REGIONERNE 57 SUND SHOPPING 58 KRYDSORD & SUDOKU
40
LEDER
GOD SOMMER
S
ommeren er over os med skønne solskinsdage, lange sommeraftener og lyse nætter, og mange føler sikkert også, at livet er både lettere og smukkere end ellers. Vi kan takke solens stråler for, at vi føler os mere optimistiske og fyldt med energi om sommeren. Stadig flere danskere får knogleskørhed i en stadig tidligere alder. Magasinet Sundhed har derfor i dette nummer bedt Osteoporose Foreningens eksperter give læserne et par lette og hurtige øvelser til, hvordan man på en forholdsvis enkel måde kan forebygge knogleskørhed. Det bedste ved det hele er, at disse øvelser med fordel kan udføres udendørs, så man kan nyde vejret samtidig med at træne.
frister os til at lave lettere og simplere sommermad. Og hvad passer bedre til grillpølserne end en skøn salat, som kan få de fleste af os til at spise flere grøntsager og dermed opnå lidt sundhed i hverdagen. God mad Knoglerne trænes, når musklerne hiver og inspiration har også betydning for i dem, eller når de får stød fra under- vores sundhed. Det skal både være laget. Det er bedre at være aktiv end let og give kroppen det, som det har passiv. Det er også det synspunkt, behov for. Vi bringer derfor fire lækre som Dorte Fals og Klaus Bundgård opskrifter på gode og fyldig salater. Povlsen giver udtryk for i denne måneds interview. ”Vi skal fejre os selv Vi sætter i dette nummer også fokus - og spise gulerødder til” konstaterer på den irritable tyktarm. Maveproblede to journalister fra tv, der begge mer kan give sig udtryk på mange glæder sig over et liv med god og måder og have mange årsager. sund mad og drikke, gode koncerter Irritabel tyktarm er et af de hyppigste og passende motion og venner, musik tilfælde af maveproblemer, som ikke og rejser. Som alle andre har de dog skyldes alvorlige ting, og som oftest også deres udfordringer. kan hjælpes på vej med den rette Angst har mange former og stadig kostomlægning. flere lider af angst. Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til Knogleskørhed er blevet en folkesygat tage sig selv alvorligt og foretage dom. Det samme er kampen med ændringer i livet. den dårlige ryg også for mange. Vi stiller derfor i samarbejde med I temaet sætter vi fokus på genopDansk Kiropraktor Foreningen skarpt fyldning af depoterne. Det sker med på de usunde sidestillinger. Stolen er tips til genopfyldning af depoterne kroppens værste fjende. Heldigvis skal gennem en sund og varieret kost. der kun få afbrydelser til for at gøre Med et øje på de mentale og fysiske en stillesiddende dag sundere – og depoter – og hvordan vi bør lade muskler og led mindre ømme. være med at stresse over alt det ”man bør gøre” så snart solen skinner. Sommeren byder på mange fordele I sommermånederne, hvor solen står for din krop og dit sind. Rejs dig fra højt på himlen og temperaturen når sofaen, og bevæg dig ud i vores sit højeste, har man nemmere ved at skønne danske natur, som ikke ses lade sig friste til at drikke de kolde smukkere end i juli og august. Nyd liog læskende energidrikke. For meget vet og alle dets glæder. Husk at være energi – særligt når det er tilsat ved god ved dig selv og din krop. energidrikke kan ødelægge DNA’et. Man skal tænke sig godt om, når suk- Rigtig god sommer og god læselyst kerdepoterne skal fyldes op. Typen af kulhydrat har betydning. Det er også vigtigt ikke at overfylde depoterne. Nils Sjøberg Chefredaktør De varme dage og lyse aftener
6
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Sundhed Nr. 07, juli/august 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 31 august SUNDHED arbejder sammen med:
Vil du gøre mere for sundheden? ABONNER PÅ NR. 06 // J U N I
S T 2 0 17 L I & AUGU N R . 0 7 // J U
Få alt det stof, som du læser i Sundhed (gratis) - med endnu mere inspiration, flere øvelser og dybdeborende artikler i Magasinet Sundhed+.
ER 3 9, 9 5 K R O N
2 0 17
MAGA
3 9, 9 5 K RON
ER
S I N E TN R .
T MAGASINE
MAG M OT I O
N / KO ST / VE LVÆ
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
3 9, 9
ASI
5 KR O
NER
NET
RE MOT
E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO
Få 24 sider ekstra Sundhed. Med andre ord få SUNDHED+ direkte i til døren en gang om måneden eller glæd andre med magasinet.
0 5 // MAJ 2 0 17
ION
/ KO ST
/ VE LV
ÆRE
9
Øvelse r:
TRÆN
D
KNOG INE LER
6
GLA FOREBYG :D Øvelser: SLIDGIGT
IrrA etaN 11 U Overv bG elST 1 ud af 200 tyktarm - eFO DGIV le n BY tå e foGG æ ikk N r eRE lkeES n e KA ka sygdom r g e t n HE ELSE IDI ASTR s y 399, UP g N dom R GLUT”JE eg forsøge 00 D r at leve TEMTA: så norma AF KK EgMA: r ayg YD baksr t hnin ToLæ med slidg lt soBmRm åndtere uE li g t L S 6 UD E ig R S t” d N in PE T i n OP gn KR ry R Fars livskrgise E DET SKER I GIVE ...er mere eSSER ad lb ader barnet tid til aTEMA: so L sk nd du 247,7 S når du måsk 5 DK ER e tror ENERt fylde DORTE FA LS & KLAU K GIS BUNDGÅ d RD EDY ep ULST: ” Vi skVa RE BAGPO Inkl. SE N oter ÆRT PÅ DEN STO ne l TIMM VLADIMIR, forse f e j r L og spise g ogISnBeETyDoAdHsLel s ndels se l v & He ENRIK ”leV er eksp lsu LYKKE røided ” Oplerve GAAR ek r rh editio e og D e t i p l” ” o a ed d m n r su l a ti j n m ve t in i m e on er ti
salder en”
Få SUNDHED+ til nuværende abonnementspris: 11 numre af SUNDHED+ koster
kun 399 kroner!
Bestil et abonnement i dag.
Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Glæd andre: Vis, at du holder af et andet menneske. Giv dem et abonnement på Sundhed+ Ønsker du at benytte dig af dette tilbud, kan du: • Gå ind på www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement • Skrive til os på abonnement@m MAGASINET • Ringe til os på 56 50 40 50
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
7
IFN ATNEERBVLIAE D W
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
1 ud af 200 kan ikke tåle
ANGST
GLUTEN
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
” Oplevelser og nydelse
er min vej til sundhed”
8
I Sundhed+ kan du læse om Timm Vladimir, den travle kok og TV-vært der ikke er i tvivl om, at oplevelser og mad holder ham oven vande i hans hektiske hverdag.
S U N D H E D +N RR . .0 7 N 0 6/ /2 0 2 17 0 17
I N T E RV I E W
Dorte Fals & Klaus Bundgård Povlsen
Vi skal fejre os selv - og spise gulerødder til! Til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio. Privat har de dannet par siden 1986. Dorte Fals holder af løbeture og vinterbadning, mens Klaus Bundgård Povlsen ikke kunne drømme om noget værre. Men de deler kærligheden til tv-mediet, den gode økologiske mad og lysten til at fejre alle livets store og små sejre.
”
TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO JOHN EHBRECHT
N
år de toner frem på skærmen, er de veltalende og professionelle. Knap så korrekte er de, når kameraerne slukkes. Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen larmer en del, bander alt for meget og elsker at have det festligt, og så kunne ingen af dem undvære de daglige 20 kilometer på cykel til og fra deres fælles arbejdsplads. Man kunne også fristes til at tro, at TV-AVISENS Klaus Bundgård Povlsen og Penge’s Dorte Fals har fundet kærligheden på arbejdspladsen, som det er sket for så mange andre kendte par. Men det kunne ikke være mere forkert. Faktisk var det nogle fælles venner, som førte dem sammen under det københavnske karneval for godt 30 år siden, længe før de blev kollegaer på Danmarks Radio. Klaus Bundgård Povlsen var dengang på BT, og Dorte Fals sad i Sparekassen SDS, og ved første øjekast var det nok ham, som bedst kunne mærke kemien forplante sig i de brasilianske sambarytmer. Den lune majaften i 1986 endte positivt, Dorte gav ham den nye fyr en chance, og siden da har de været nærmest uadskillelige. DRØMTE BEGGE OM TV Der skulle dog lige et par forskellige arbejdspladser til, før de havnede i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio sidst i 90’erne. Klaus Bundgård Povlsen havde forinden 10 år på Politiken, før han kom til DR, hvor han først var reporter og siden vært på Indefra, Debatten, Kontant og til sidst
TV-AVISEN, som var en drengedrøm for ham at blive. I lejlighedskomplekset i Lyngby, hvor han voksede op i 60’erne, var der to små ruder i en dør i opgangen, og der blev ivrigt leget ”fjernsyn” med vennerne, da de var helt små. Dorte Fals’ vej til DR var lidt mere snørklet. Hun måtte i øvrigt toppe sin uddannelse som jurist op med et halvt års journalistik på Journalisthøjskolen i Århus, før hun kunne bevæge sig fra pressejob i banksektoren over i medieverdenen, som hun brændte for at arbejde i. Og hun ville bare ind og lave TV. Det vidste hun. Det blev stillingen som sportsjournalist på Kanal 2, der endte med at bane vejen for hendes videre TV-karriere, på trods af, at hun ingen særlig interesse havde i sport. ”Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua, som dengang styrede Kanal 2 sammen med Stig Hasner, syntes det var interessant, at der var en cand. jur., der gad at sidde og læse sportsnyheder op tidligt om morgenen. Hende måtte han se, så jeg blev kaldt til en skærmtest og fik jobbet,” fortæller Dorte Fals. KØRTE SUR I LEDERJOB Efter en periode på Kanal 2 blev hun ansat på det dengang nystartede TV2 Lorry, hvor hun både fik afprøvet sig selv som reporter, chef og studievært, før hun fik tilbudt en stilling som chef for DR’s tv-kulturprogrammer i 1999. Den udfordring sagde hun ja til, og det endte i bogstaveligste forstand med at blive lidt af en udfordring for Dorte Fals og Klaus Bundgård Poulsen, som i mellemtiden også havde fået de to
Jeg kan bare ikke undvære motion, og jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik.”
døtre, Katinka og Emma. ”Det var en periode med ups and downs. Det var spændende at være chef for personligheder som Ole Mikkelsen og Piet van Deurs, men det der med at sidde i møder, have styr på budgetterne og finde ud af, hvad alle de andre skulle lave af sjove programmer, det var ikke så fedt”, fortæller Dorte Fals ærligt om de fire år i chefstolen for kulturstoffet. ”At have lederansvar i så stor en organisation som DR er virkelig benhårdt,” tilføjer Klaus Bundgård Povlsen med respekt i stemmen, ”for det er svært at følge med i, hvad de ansatte laver.” ”Som chef er noget af det vigtigste at have overblikket over, hvad medarbejderne laver, og give dem feedback, og det var lige før, det ikke var muligt dengang på grund af alt for mange andre opgaver”, fortsætter Dorte Fals, som slet ikke tør tænke på, hvor S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
9
I N T E RV I E W
pressede ledere og mellemledere i landets større organisationer må være i dag. Det blev en af døtrene, som i starten af 00’erne fik sat en stopper for Dortes karriere som chef, og set i bakspejlet ved Dorte Fals godt, at hun var enormt ophængt. ”En af mine døtre kom hen til mig en dag, jeg sad ved computeren, og sagde: ”Mor. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er hjemme, så er du smadder sur””. ”- Ja, eller skide sur,” udbryder Klaus Bundgård Povlsen i et grin, og tilføjer: ”Dorte er fra Amager, så jeg har måttet vænne mig til, at vi bander meget herhjemme”, indrømmer han om tonen i familiens hjem nordvest for København.
”
ALT SKAL FEJRES Men det er også et hjem med meget liv i, og når der
En af mine døtre kom hen til mig en dag, jeg sad ved computeren, og sagde: ”Mor. Du er aldrig hjemme, og når du endelig er hjemme, så er du smadder sur””. er det mindste at fejre, så gør de det. Med god mad og masser af bobler. Klaus mener helt grundlæggende, at det er vigtigt at fejre sig selv og hinanden. Sådan er han vokset op. ”Du har også ry for at larme meget,” udbryder Dorte Fals, om sin mand, hun til daglig deler nyhedsbygning med i DR Byen. ”Godt nok sidder han på 2. sal og jeg sidder på 3. sal, men jeg kan sagtens høre, når Klaus er på arbejde,” griner hun og
1 0 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
MERE OM DORTE FALS Født i 1960 i København Uddannet jurist ( cand. jur på Københavns Universitet 1985 ) Fik sin TV-debut i 1988 på Kanal 2 Har været vært på Penge siden 2007 Gift med TV-vært Klaus Bundgård Povlsen siden 1993 Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år pointerer, at de begge elsker at være omgivet af sjove og inspirerende venner og kollegaer. Så det blev også fejret med bobler og jubel, da Dorte, efter datterens opsang tilbage i 2003, sagde nej tak til yderligere forfremmelse og mere ansvar, for i stedet at komme tilbage på skærmen. Det bliver jobbet som vært på DR2’s Temalørdag, som falder ned i hendes turban. ”Verdens fedeste job”, som hun selv kalder det. Blandt andet bliver hun i 2006 kastet ud i at skulle løbe New York City Marathon med sendeudstyr på, for at seerne kan følge strabadserne. Fire måneders intens træning op til selve maratonet bliver også fulgt tæt. Selve udfordringen kom sig af, at Dorte Fals arbejdede sammen med journalisten
Anders Stahlschmidt, som på daværende tidspunkt var helt bidt af en gal maratonløber, og processen med ham var ekstremt spændende. ”Godt nok har jeg løbet, siden jeg var en 18-19 år,” fortæller Dorte Fals, ”men aldrig decideret langt. Så at prøve at repræsentere almindelige motionister i en Temalørdag og dokumentere, hvordan det er at træne sig op til et maraton, det var enormt interessant, fordi det ikke kun er personen, som løbetræner, der er dybt involveret i projektet, det er hele familien, som bliver påvirket af den megen træning.” SKADER OG SKAVANKER Til spørgsmålet om Klaus Bundgård Povlsen ikke på noget tidspunkt i processen fik lyst til at løbe med, er svaret klart: ”Nej, puha. For mig har løb altid været
nødvendig træning, for at få en grundkondition til at kunne lave det, jeg synes er sjovt. Eksempelvis tennis og fodbold, som jeg har dyrket meget,” siger han. Fodbolden har han dog lagt på hylden efter en omfattende knæskade, som krævede en operation, men tennis har knæet formået at holde til trods lægernes anbefalinger om at holde sig til svømning og cykling. Dorte Fals har til gengæld holdt løbetræningen ved lige og deltager hvert år i Eremitageløbet i Dyrehaven, som er godt 13 kilometer langt. Hun synes dog, at maratonløb er for belastende: ”Når du når ud på de godt 30 kilometer, får du en fornemmelse af, at det tærer på knoglerne. Jeg fik også en skade i min fod under maratontræningen, så jeg har ikke kunnet løbe de meget lange løb”. Klaus Bundgård Povlsen kender også Eremitageruten, som han i teenageårene ofte fulgte, når konditionen skulle pudses af eller hvalpefedtet udfordres. Men allerede dengang kunne knæene mærkes, og efter et lægetjek fik han da også at vide, at de flade og udtrådte gummisko, som han altid tog ruten i, nok ikke var så hensigtsmæssige for leddene. MOTION UDEN FANATISME Familien har altid – uden egentligt at føle, at de dyrker det – haft idræt inde på livet. Deres yngste datter Emma på 22 år går da også på en idrætshøjskole i øjeblikket, selvom familien har et afslappet forhold til motion. Det aktive liv er noget, Dorte Fals har bragt ind i familien. Hendes far var atletikudøver som ung og blev senere idrætslæge for OL-holdet og var med dem rundt fra ’68 og 30 år frem. Omvendt er Klaus Bundgård Povlsen opvokset hos forfatter-forældre med et intellektuelt fokus, hvor motion
”
I N T E RV I E W
Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.”
var mindre vigtigt, på trods af at faderen som ung dyrkede landevejscykling på eliteplan. ”Vi er absolut ikke fanatiske,” pointerer Dorte Fals, som godt kan fornemme, at de virker meget aktive. ”Jeg kan bare ikke undvære motion, og jeg svømmer og vinterbader også. Det er blevet en slags helle for mig, hvor jeg kan være alene med mig selv et øjeblik. Men det at bevæge sig i det hele taget, det giver noget livskvalitet. Vi cykler begge to på arbejde, selvom vi har en bil, men den kunne vi ikke drømme om at tage,” siger hun. ”I morgentrafikken, som Dorte tit er ude i, tror jeg også, det er hurtigere at tage cyklen gennem København,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som selv ofte møder lidt op ad formiddagen. De har dog begge varierende arbejdstider, hvilket også gør det svært at gå til holdtræning på bestemte tidspunkter. Sommetider spiller han lidt formiddagstennis med nogle venner, mens hun hopper med på et udendørs gymnastikhold i Fælledparken, som hedder Friskis og Svettis, hvor man træner med, når det lige passer ind. Klaus Bundgård Povlsen indskyder lige, at TV-fodbold er hans foretrukne sportsgren, og navnligt bliver der råbt og gestikuleret foran skærmen hjemme i stuen, når favoritklubben Tottenham går på grønsværen, hvis han og den øvrige fanklub fra nyhedsredaktionen ikke er rejst til England for at heppe på tæt hold, som de kan finde på et par gange om året. AFSTAND TIL NYHEDER At der er god stemning på redaktionen og i hjemmet står i skarp kontrast til meget af det indhold, Klaus Bundgård Povlsen og hans kollegaer til dagligt sidder med. Men fordi graden af
seriøsitet er så høj, kræver det også, at der kan grines, bandes og larmes ind imellem. ”Det journalistiske produkt skabes jo af et stort team, hvor vi alle har et fælles ejerskab for det, der bringes i TV-AVISEN,” fortæller Klaus Bundgård Povlsen og fortsætter:” I England har jeg besøgt tv-stationer og oplevet, at nyhedsværten får stukket et manuskript i hånden kort før udsendelsen, og så kunne man jo lige så godt hyre en skuespiller.” Klaus Bundgård Povlsen kan dog sagtens blive påvirket af al den terror og elendighed, han skal servere for seerne på mest spiselig vis, og som han siger: ”Det kan jo blive et helt katalog over verdens fejl og mangler, vi serverer for seerne, men vi arbejder bevidst med at have nogle positive historier med også.” Det har især været terroraktionen i Nice, som har bidt sig fast i hans erindring, den lille krølhårede dreng fra Aleppo, som er reddet ud af ruinerne, et druknet flygtningebarn på en græsk strand eller senest vandscooter-ulykken i Københavns Havn for nylig. ”Man opbygger et skjold, men det bliver altså perforeret af nogle historier, og det har nok at gøre med, at det er så tilfældigt, at det ikke er ens egne børn, det går ud over” fortæller han med seriøsitet i stemmen. ”Man er jo nødt til at være profes-
sionel,” pointerer Dorte Fals, ”for det nytter ikke at sidde dér og føle med. Når man er på vagt, skal der være en distance og et filter.” Men det er ikke, fordi han undgår nyheder, når han har fri. Tværtimod har Klaus Bundgård Povlsen siden barnsben interesseret sig meget for verdenshistorie, politik og verdensbilledet i det hele taget, så fritiden går meget med at holde sig opdateret. DORTES PENGE I år har Dorte Fals haft 10 års jubilæum som studievært på Penge, og derfor er hun naturligvis også blevet konfronteret med spørgsmål om sin egen privatøkonomi et hav af gange. Selv er hun ikke storforbruger, men prædiker hverken for det ene eller det andet. ”Programmet Penge handler om at klæde seerne på og give dem gode råd, men det er aldrig noget med, at ”du SKAL gøre sådan og sådan”,” siger Dorte Fals om det populære program, hun også sidder lidt på nåle for at nå ud at filme til i dag. ”Men Klaus er faktisk ret god til at prutte,” indskyder hun og fortæller, at når der skal købes bobler hos vinhandleren, så er det ikke uden, at der er givet en god mængderabat. ”Jeg kom på Penge ved et tilfælde,” fortsætter hun: ”De manglede en vært, og jeg var lige færdig med at lave Temalørdag, og værten på Penge blev syg, så hun droppede en
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
11
I N T E RV I E W
planlagt skiferie med familien og trådte til. Èn udsendelse blev til to, tre og fire, og før hun så sig om, var hun fast inventar på programmet. For hende er det ikke kun privatøkonomien, og hvad man kan spare på f.eks. sin elregning, der er interessant, men det samfundsøkonomiske aspekt er også utrolig relevant og en af årsagerne til, at hun har holdt ved programmet, som ellers oprindeligt var et bredere erhvervsmagasin, end det er nu. Selvom hun startede sin karriere i finanssektoren, er økonomi ikke hendes eneste interessefelt: ”Jeg kunne også godt lave noget om sundhed, kunst og kultur og samfundet i det hele taget,” fortæller Dorte Fals. DE FÆLLES INTERESSER Selvom parret hver især lægger meget energi i deres arbejdsopgaver, så holder de også af at lave ting sammen. De elsker at rejse og var fornylig i Berlin, som Dorte Fals nyder at tage til. Det var en rejse, Klaus Bundgård Povlsen havde foræret sin hustru i fødselsdagsgave. Senere på sommeren drager de også på en længere tur til Australien og Tasmanien, hvor deres ældste datter, Katinka, er udvekslingsstuderende på University of Tasmania i Hobart, hvor hun læser international journalistik. ”Vi har altså ikke påduttet hende at blive journalist”, fastslår Dorte Fals. Når parret rejser sammen, går det meste af tiden med at snakke om det, de ser, og være nysgerrige på bylivet og menneskerne. En gang imellem tager de til koncerter med ”de gode gamle”, og Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen har både oplevet Billy Joel i Madison Square Garden,
1 2 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
”
Vi plejer at grine lidt af, at jeg spiser kødet, og Dorte spiser alt tilbehøret...”
MERE OM KLAUS BUNDGAARD POVLSEN Født i 1958 i Lyngby Uddannet journalist Har været journalist på Politiken i 10 år Fik sin TV-debut i 1997 som reporter på TV-AVISEN Har været vært på Indefra, Debatten, Kontant og TV-AVISEN Gift med TV-vært Dorte Fals siden 1993 Sammen har de døtrene Katinka på 24 år og Emma på 22 år
Paul McCartney på Roskilde Festival og Elton John et hav af gange. De har også besøgt Elvis’ Graceland i USA, som var en kæmpe oplevelse. ”Selv hvis man ikke har et forhold til ham i forvejen, så går man alligevel på røven, når man ser det sted!” udbryder Klaus Bundgård Povlsen og henviser især til den endeløse samling af guldog platinplader, som stedet blandt andet gemmer på. GÅTUR TIL DESSERT Når aftensmaden skal på bordet er Dorte Fals og Klaus Bundgård Povlsen ikke hellige. I det hele taget synder de jævnligt med flødeboller og champagnebobler. Mens Klaus Bundgård Povlsen
elsker at få et godt stykke økologisk kød og så vidt muligt springe over det grønne tilbehør, så er Dorte Fals vild med grønt. ”Vi plejer at grine lidt af, at jeg spiser kødet, og Dorte spiser alt tilbehøret,” siger Klaus Bundgård Povlsen, som prøver at få mere grønt. ”Det er nok en mandeting, og jeg kan faktisk godt lide grøntsager, men jeg får det ikke spist. Men jeg tror inderligt på ”lidt af det hele”,” siger han. ”Vi har heldigvis råd til at købe økologisk, så det gør vi så vidt muligt, og det er også blevet billigere,” siger Dorte Fals, som gør det af hensyn til dyrene, miljøet og familiens eget ve og vel. ”Men vi er ikke vegeta-
rer. Til gengæld er jeg brød-narkoman og så elsker jeg i øvrigt gulerødder,” griner Dorte Fals, som mener, de økologiske er blevet meget mere lækre inden for de seneste år. Familien slutter så vidt muligt aftenmåltidet af med en gåtur. Ikke nødvendigvis en lang en. ”Den behøver ikke at vare mere end ti minutter, men så får man lige energien op igen,” siger Dorte Fals og rejser sig fra stolen i spisestuen, for nu skal hun altså på arbejde.
DERES TRE SUNDE RÅD: DORTE FALS: Spis gulerødder hver dag Få masser af frisk luft Skab dit eget helle KLAUS BUNDGÅRD POVLSEN: Spis varieret Drop hellighed, det stresser også mentalt. Rør dig, nyd dig selv og fejr dig selv. Som de siger i Sverige: Du skal tygge på karamellen!
MAGASINET
FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet. Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencerog opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.
BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING GRATIS MELD DIG ¬TIL PÅ Ømme muskler PRØVE MAGASINET-SUNDHED.DK
CE-mærket Medical Device
Ring 8654 0058
Koldterapi til lindring af fysiske smerter
Overbelastede muskler Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬ ¬
KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1
12/01/17 12.14
STOP SNORKEN
Luksus, velvære og den bedste nattesøvn Jeg har selv fornøjelsen af at sove med en silkedyne og silkesengetøj fra Silkedyne Import, og må konstatere at silken er et fantastisk materiale, som danner en perfekt ramme omkring søvnen. Mikael Rasmussen, søvnekspert og forfatter til bogen “Sov godt hele natten”
Garanteret effekt eller pengene tilbage! - Snorker du? - Er du træt og uoplagt? - Snorker din partner?
Derfor vælger man en silkedyne Temperaturregulerende - sval om sommeren og lun om vinteren
Særdeles velegnet til folk med astma eller allergi, da silke er antibakteriel
Silkedynen ånder langt bedre end andre dyner. Man sveder ikke i en silkedyne
Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, sengelinned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke.
Sikrer et tørt sovemiljø, hvor husstøvmider og skimmelsvampe ikke trives
SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!
Ring 29 25 92 70 eller mail og få yderligere oplysninger og et godt tilbud.
Silkedyner
Stop din partners snorken!
Silkedyne-import.dk
Silkesengetøj
www.silkedyne-import.dk • e-mail: silkedyneimport@mail.dk • tlf.: 29 25 92 70
Garanteret effekt eller pengene retur!
Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12
M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
1 ud af 200 kan ikke tåle
ANGST
GLUTEN
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
” Oplevelser og nydelse
er min vej til sundhed”
I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om tæt på PACThvor kræftramte kommer i gennem deres sygdom ved hjælp af motion og en mini-triatlon
SØVNAPNØ - EN GENE FOR MANGE
Hver nat oplever personer med søvnapnø, at deres lufttilførsel stopper i flere korte perioder under søvnen. Det kan ødelægge både deres eget og omgivelsernes liv. TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX
Godt 250.000 danskere har søvnapnø. Alligevel er kun 60.000 i behandling. Det betyder, at rigtig mange går rundt med uopdaget søvnapnø. En lidelse, som er med til at forhindre en tilfredsstillende nattesøvn, når lufttilførslen stopper i flere korte perioder under søvnen. ”Det er klart, at søvnapnø påvirker folk hele døgnet rundt”, siger Ellinor Wolff, der er formand for Dansk Søvnapnø Forening. ”Om natten er symptomerne snorken, vejrtrækningspauser, hyppig vandladning, urolig søvn med spjættende arme og ben. Om dagen er personer med søvnapnø konstant trætte, har dårlig koncentrationsevne, hukommelsesproblemer og morgenhovedpine”, fortæller Ellinor Wolff. FLERE SYGDOMME Formanden for Dansk Søvnapnø Forening henviser til forskningsresultater over ubehandlede søvnapnøpatienter. Af beregninger fremgår det, at hver patient koster samfundet
1 4 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
30.000 kr. årligt. På årsbasis bliver det en samlet udgift på mindst 6 mia. kr. ”Desuden er det vigtigt at huske på, at søvnapnø også går ud over partneren, der sover ved siden af”, siger Ellinor Wolff. Undersøgelser viser desuden, at partnere til søvnapnøpatienter har et højere medicinforbrug, højere arbejds- løshed og et lavere indkomstniveau end gennemsnittet af danskerne. Der er også en række langsigtede påvirkninger ved søvnapnø. Patienter med ubehandlet søvnapnø har øget risiko for forhøjet blodtryk, overvægt, hjertekarsygdomme samt type 1- og 2-diabetes. Formand for Dansk Søvnapnø Forening, Ellinor Wolff, støttes i sine synspunkter af professor og forskningschef dr. med. Lise Tarnow. Professoren, som forsker i søvnapnø, oplyser, at den typiske person, som bliver diagnosticeret med søvnapnø er en lidt overvægtig mand.
M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G
PÅVIRKNINGER PÅ KORT SIGT
Søvnapnø forårsager umiddelbart en alvorlig fare, da kroppen ikke får tilført ilt nok (og samtidigt heller ikke kommer af med den giftige kuldioxid). Det faktum, at kroppen konstant vækkes på grund af søvnapnø, betyder også, at den ikke får tilstrækkeligt med søvn. Dette kan betyde et lavere energiniveau og uopmærksomhed næste dag og have en negativ effekt på humøret og kontakten med andre mennesker. Der er også en øget risiko for hukommelsestab og humørsvingninger.
”Af den gruppe, som vi har undersøgt med søvnapnø har en stor del af gruppen også hjertesygdom og diabetes”, fortæller professor Lise Tarnow, som gør opmærksom på, at normal søvn er med til at sænke blodtrykket, hjerterytmen og slagvolumen. SØVN ER ABSTRAKT Antallet af danskere med søvnapnø kan reelt være højere end de anslåede 250.000. En af de personer, som er i behandling er skuespilleren Tommy Kenter. Han har sovet med et C-PAP-apparat og en maske i snart 20 år. Løsningen sikrer ham ilt, når han sover. ”Jeg vidste ikke, at jeg havde søvnapnø. Jeg var bare altid træt, og kunne falde i søvn de mærkeligste ste-der. Derfor ændrede det hele mit liv til det bedre, da jeg begyndte at sove med C-PAP-masken”, fortæller skuespilleren. ”Når jeg en sjælden gang har sovet uden masken, finder jeg ud af, at jeg ikke kan undvære den”, siger Tommy Kenter. At søvn er den vigtigste faktor for vores sundhed, konstaterer Chris MacDonalds, der satte fokus på problematikken med dårlig søvn og diabetes i sit seneste tv-program i det tidlige forår. ”Vi prioriterer bare ikke søvn lige så højt som kost og motion”, påpeger Chris MacDonald. Chris MacDonald henviser ligesom professor Lise Tarnow til forskningsresultater som dokumenterer, at for lidt søvn nedsætter hjernens funktioner. ”Efter seks dage med kun seks timers søvn nedsættes hjernens eksekutive funktion til et niveau, man refererer til som ”mild præfrontal dysfunktion”. Selv efter tre nætter med 10 timers søvn er hjernens funktionsevne ikke kommet sig”, fortæller Chris MacDonald, der sammenligner søvnmangel med alkoholindtag. ”Vi får nedsat reaktionsevne og mangler dømmekraft, når vi ikke får søvn nok. Vi kan ikke længere vurdere, hvornår vi er dysfunktionelle, og hvornår vi fungerer optimalt. Vi er nemlig så robuste, at vi sagtens kan befinde os i et mellemstadie mellem optimal og dysfunktionel funktion i lang tid, uden at vi føler, vi er nødt til at gøre noget ved det. Det betyder, at det kan være helt galt, uden at vi ved det og gør noget ved det”, påpeger Chris MacDonald, som gør opmærksom på, at søvn er så abstrakt for os, at vi lettere kan forholde os til motion og sund mad.
PÅVIRKNINGER PÅ LANG SIGT
Ubehandlet søvnapnø er blevet forbundet med en øget risiko for andre kroniske og livstruende sygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme, ligesom en dårlig søvn gør det sværere for personer med type 2-diabetes at kontrollere deres glukose. Første skridt mod behandling af søvnapnø og et sundere liv er at kende tegnene og symptomerne på sygdommen og bede lægen om at blive screenet og testet. Omkring 80 procent af mennesker med søvnapnø ved ikke, at de lider af det. Det skyldes til dels, at de aldrig selv er vidner til de natlige symptomer.
HVAD ER SØVNAPNØ? Søvnapnø er en forstyrrelse af luftvejene, som indtræffer, når man sover. Søvnapnø rammer cirka fire pct. af den danske befolkning. HVAD ER ÅRSAGEN TIL SØVNAPNØ? Der findes tre typer af søvnapnø: • Obstruktiv Søvnapnø (OSA), er den type søvnapnø over 80 procent af søvnapnøpatienterne lider af. Den opstår på grund af et kollaps i de øvre luftveje, som blokerer den øverste del af luftrøret og forhindrer luften i at passere frit til og fra lungerne. • Central Søvnapnø (CSA), har fået sit navn, fordi denne type søvnapnø har forbindelse til centralnervesystemet og opstår, når hjernen holder op med at sende signaler til kroppen om at trække vejret. Vejrtrækningen sætter først i gang igen, når kroppen mærker tegn på iltmangel og/eller et forhøjet niveau af kuldioxid, der skal udåndes. • Kompleks Søvnapnø (CompSA) er en kombination af OSA og CSA. Når hjernen registrerer, at man er holdt op med at trække vejret, vil den vække dig i præcis den tid, det tager at tage en mundfuld luft og begynde at trække vejret igen. Herefter falder du i søvn igen, og cyklussen begynder forfra. Dette kan ske over 120 gange i timen, uden at du kan huske noget om det, når du vågner. Tidligere mente man ikke, at snorken havde akutte effekter på hjernefunktionerne, men nu viser det sig, at selv en mindre grad af manglende iltmætning i løbet af patienternes søvn er skadelig for hjernen. Nylige undersøgelser viser, at ca. 60 pct. af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af overset og ubehandlet søvnapnø.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
15
M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G ©Katemangostar - Freepik.com
ALMINDELIGE SYMPTOMER PÅ SØVNAPNØ
Snorken er den tydeligste indikator på søvnapnø for både mænd og kvinder, men ikke alle, der snorker, har søvnapnø. Men det er endnu vigtigere at bemærke, at ikke alle, der har søvnapnø, snorker. Herunder er en liste over de mest almindelige symptomer på søvnapnø: • Dagtræthed • Hyppig vandladning om natten • Dårlig koncentrationsevne • Natlige hedeture • Vægtforøgelse • Manglende energi • Glemsomhed • Sexuel dysfunktion Kvinder udviser desuden ofte tegn på symptomer som søvnløshed, morgenhovedpine, depression og angst. Disse symptomer fører ofte til fejldiagnoser som depression, søvnløshed og overgangsalder. Ved ovennævnte symptomer bør lægen undersøge for søvnapnø. Desuden har personer med søvnapnø syv gange så stor risiko for at blive involveret i biluheld.
HVAD KOSTER BEHANDLINGEN?
Cpap-behandling koster ca. 12.500 kr. det første år og ca. 2.000 kroner om året efterfølgende – pr. patient. Det ville koste 680 mio. pr. år over en fem års periode at behandle alle med søvnapnø.
OM EKSPERTEN Ellinor Wolff, formand for Dansk Søvnapnø Forening. Patientforeningen varetager de godt 60.000 patienters interesse. Foreningens primære mål er at arbejde for at udbrede kendskabet til søvnapnø, samt at arbejde for optimale behandlingsmuligheder.
1 6 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
HVAD KOSTER SØVNAPNØ SAMFUNDET?
Ubehandlede søvnapnøpatienter koster ifølge Jennum & Kjellberg, 2011 det danske samfund 4,8 mia. kroner om året.
HVORDAN BEHANDLES SØVNAPNØ?
CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerlig overtryksbehandling). Behandlingen indebærer, at man sover med en maske eller næsepude, der er tilkoblet en slange og en kompressor, som skaber et lille overtryk, der holder de øvre luftveje åbne. CPAP er i dag den behandling som først og fremmest anbefales til behandling af moderat eller svær søvnapnø. Metoden anbefales også for personer med kraftig overvægt og/eller hjertekarsygdom. Behandlingen er meget effektiv. Der sker ofte en hurtig forbedring af både søvn- og livskvalitet. CPAP-behandling kræver en grundig søvnundersøgelse og tilpasning af korrekt maske og lufttryk. En del personer kan også få det bedre ved hjælp af en specialudformet tandbøjle, en såkaldt snorkeskinne eller apnøskinne. Hvis luftvejene er forsnævrede på grund af unormale anatomiske forhold, kan der også blive tale om operation.
KAN BØRN FÅ SØVNAPNØ?
Børn rammes af søvnapnø i nogenlunde samme omfang som voksne. Årsagerne kan være store mandler eller en stor polyp bag næsen. Konsekvenserne er dårlig søvn, dagtræthed, dårligere performance og dårligere social tilpasning. Problemet løser ofte sig selv, når børnene bliver ældre, men for nogle forsvinder sygdommen aldrig.
VERDENSNYHED
FANTASTISK LYDKVALITET
Kom ind og prøv det revolutionerende nye høreapparat - ReSound LiNX 3D - fra danske GN Hearing
Med ReSound LiNX 3D kan du forstå 40% mere tale i støj og høre 80% mere af de lyde, der er omkring dig sammenlignet med andre high-end apparater*.
FÅ FINJUSTERET DINE HØREAPPARATER, UANSET HVOR DU ER Med ReSound LiNX 3D behøver du ikke komme ind til os for at få finjusteret dine høre-apparater, hvis du har en travl hverdag. Det kan vi klare uanset hvor du befinder dig, så du kan fortsætte med at gøre alt det, som giver dit liv værdi, - fritidsaktiviteter, middag med familien, rejser mm. Du er naturligvis også altid velkommen i klinikken for personlig betjening! *Jespersen et al. (2016)
RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK - MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK
Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter
Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter
Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter
D I N K R O P - TA R M E N
IRRITABEL TYKTARM
– en folkesygdom
Antallet af patienter som kommer på sygehuset med irritabel tyktarm stiger. Alligevel kan man ikke gøre meget andet end at udelukke alvorlige sygdomme. Kun forebyggelse er en mulighed. TEKST BIRTHE JØRGENSEN FOTO COLOURBOX Der er ofte stor forskel på, hvordan to personer reagerer på deres kost. Den stillesiddende, som ikke alene undlader at motionere, vil have lettere ved at få en irritabel tyktarm, hvis personen også drikker for lidt vand i løbet af dagen og undlader at spise morgenmad. Det er derfor en god ide at motionere, spise morgenmad og drikke tilstrækkeligt med vand, hvis man vil undgå irritabel tyktarm. Det er dog sjældent så enkelt, som det er sagt. Stærke mavesmerter, diarré og forstoppelse er hverdag for omkring 200.000 danskere. Samtidig er antallet af patienter, som kommer på sygehuset med irritabel tyktarm ifølge statistik fra Sundhedsstyrelsen tredoblet siden 1999. Fra godt 5.000 til knapt 15.000. Overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer, er dog ikke overbevist om at antallet af personer med irritabel tyktarm er steget så voldsomt. ”Det er derimod blevet mere acceptabelt at tale om mave og tarm i kølvandet på bøger som “Tarme med charme”, “Sunde tarme” og “Elsk din tarm”. 70 og 80 pct. af dem, der får irritabel tyktarm, er kvinder, og omkring syv-ti pct. af alle voksne kvinder har symptomer på sygdommen. ”Det er en kronisk lidelse hos mange af dem, og den ses hyppigere hos yngre end hos midaldrende. Det gode budskab for de patienter, som man har svært ved at hjælpe, er, at det ofte går over med tiden”, oplyser Peter Bytzer. STORE KONSEKVENSER Peter Bytzer, der er en af landets førende forskere i mave-tarm-sygdomme, gør det samtidig klart, at størstedelen af dem der har irritabel tyktarm aldrig får stillet diagnosen. ”Irritabel tyktarm er indtil videre en diagnose,
1 8 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
som kun kan stilles ud fra symptomerne. Det vil sige, at når man laver forskellige undersøgelser i tarmen og maven, såsom røntgen- eller kikkertundersøgelser, så ser det helt normalt ud. Irritabel tyktarm er det, man kalder en eksklusionsdiagnose. Det betyder, at diagnosen stilles ved at udelukke andre sygdomme som kræft i tyktarmen, galdesten eller mavesår”, fortæller han. Sygdommen er ikke livstruende, og den udvikler sig ikke til andre sygdomme som f.eks. kræft. Til gengæld griber sygdommen afgørende ind i den enkeltes liv. ”Det betyder først og fremmest, at patienten med irritabel tyktarm har en dårligere livskvalitet end de fleste andre. Nogle har så ondt, at de må ligge på gulvet eller sofaen uden at kunne hverken det ene eller det andet. De har også et ringere socialt liv”, påpeger Peter Bytzer. Som et eksempel fremhæver han, at mange af patienterne er så generet af ukontrolleret diarré, så det typiske er, at de altid lige scanner et rum for, hvor det nærmeste toilet er. Når de skal på toilettet, skal det være nu og her, og det kan gøre det svært at tage en tur i byen. Irritabel tyktarm går også ud over patientens arbejdsliv, for de har typisk flere sygedage. Produktiviteten er også dårligere, for patienterne udretter mindre på arbejdet de dage, hvor de har det skidt. LYT TIL PATIENTEN Til trods for, at irritabel tyktarm er den mest almindelige mave-tarmsygdom, der findes, ved forskerne meget lidt om sygdommen. ”Der er mange forskellige teorier, men dybest set ved vi ikke, hvad irritabel tyktarm skyldes. Vi ved, at patienterne har en sænket smertetærskel i mave-tarm-systemet, så der er altså et eller andet galt derinde, men vi ved ikke hvad,” siger Peter Bytzer, Af samme grund findes der heller ingen kur, der kan helbrede patienterne med irritabel tyktarm. ”Medicin hjælper desværre ret dårligt, og det er også patienternes vurdering. Det eneste, man kan gøre, er at give nogle midler mod forstoppelse og diarré, og så handler det om at lytte til patienterne og tage dem alvorligt. Det gælder om at berolige dem og forklare dem, hvad deres symptomer er udtryk for”, siger overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer.
D I N K R O P - TA R M E N
SYMPTOMER PÅ IRRITABEL TYKTARM: Ubehag og smerter i maven, som går over, når man har haft afføring eller luftafgang Oppustethed/øget luftafgang Forstoppelse/’hård mave’ Diarré
HJÆLP TARMEN PÅ GLED
Maveproblemer kan give sig udtryk på mange måder og have mange årsager. Irritabel tyktarm er et af de hyppigste tilfælde af maveproblemer, som ikke skyldes alvorlige ting. Symptomerne er dog så forskellige. Det kan f.eks. være som luft i maven eller hård mave. Det kommer bl.a. an på, hvordan mavefloraen er, hvad man spiser, om man dyrker motion, har drukket for lidt vand i løbet af dagen og er stresset. Heldigvis kan man selv gøre noget for at få en mave i balance: 1. Drik rigeligt med vand. Drik gerne 1 ½ liter om dagen. Stil en kande vand i køleskabet, og gør det ekstra indbydende ved at komme friske frugter, krydderurter eller citrusfrugter i vandet. 2. Gå på toilettet med det samme. Det er ikke godt for mavens balance at gå og holde sig.
IRRITABEL TYKTARM KALDES OGSÅ IBS (IRRITABLE BOWEL SYNDROME). DER ER TRE FORMER FOR IRRITABEL TYKTARM: IBS-C er irritabel tyktarm med forstoppelse IBS-D er irritabel tyktarm med diarré IBS-A er irritabel tyktarm med skiftende symptomer mellem diarré og forstoppelse
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
3. Få motion ind i hverdagen. Det forbedrer kroppens evne til at optage og udnytte næringsstoffer. 4. Undgå stress - planlæg din hverdag. Faste rutiner er en god del af hverdagen. 5. Prioriter søvnen. Vær realistisk med hensyn til hvor meget det er muligt at nå på en dag. 6. Spis altid en fornuftig morgenmad. Om morgenen er blodsukkeret lavt. Kroppen har brug for energi og noget at arbejde med. 7. Undgå sukker. Maven er ikke glad for alt for meget sukker. Sukker binder væske. Ufordøjet sukker kan få maven til at gære. 8. Få groft og grønt. Frugt og grønt skal indgå i alle måltider. 9. Tyg maden godt. Det er vigtigt at give sig tid til at nyde maden og tygge den godt. Tag kontakt til lægen hvis maveproblemerne forsætter for at få afklaret om symptomerne kan skyldes mere alvorlige sygdomme.
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
1 ud af 200 kan ikke tåle
ANGST
GLUTEN
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
” Oplevelser og nydelse
er min vej til sundhed”
I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om hvad der sker i kroppen når du solbader
OM EKSPERTEN Overlæge og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus, Peter Bytzer, ekspert i mave-tarmsygdomme. Professor i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi siden 2007 og specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved Medicinsk afdeling, Køge Sygehus.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
19
N RA ORENINGEN F RYAT F O D TDE IRAABPEETUE TSEF N
GADGETS GØR DET SJOVT AT VÆRE SUND Motionsur med skridttæller og GPS-tracker, apps til mobilen og alle mulige andre teknologiske gadgets kan være med til at gøre det sjovere at være sund og højne motivationen for at gøre det lidt bedre næste gang. TEKST HELGE COROLI FRANDSEN FOTO FREEPIK.COM
Flere og flere danskere bruger deres smartphone til at måle på deres hverdag, træning, søvn og mad. Der findes et hav af hjælpeprogrammer – applikationer – som kan hjælpe den enkelte med at nå sine mål. Her er nogle af dem, som Diabetesforeningens fagpersoner anbefaler. Diabetesforeningens rådgivning om kost, livsstil og fysisk aktivitet er utrolig populær. De næsten 90.000 medlemmer af foreningen ringer, skriver og mailer for at få gode råd til et liv i balance. Hvert år stiger antallet af henvendelser til rådgiverne, og det er både mennesker med diabetes, pårørende og fagpersoner, der henvender sig for at få tips, vejledning og gode råd. DIABETESFORENINGEN ANBEFALER Motionskonsulent Kirsti Pedersen: INTERWALK APP En app, som guider dig til at gå i et tempo, der passer til dit fysiske niveau. I app’en er der en starttest, som måler din ganghastighed ved forskellige former for gang, og ud ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen
2 0 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.
fra dette guider dig igennem tre minutters intervaller. Motionsformen er testet på folk med type 2-diabetes og har vist sig at forbedre konditionen, blodsukker og mindske skadeligt fedt omkring organerne. Henvender sig primært til folk, der gerne vil i gang med at træne, og som kan lide at gå ude i naturen. Appen er gratis og kræver ikke noget andet udstyr end gode sko. Forskningsmedarbejder Mikala Dømgaard DIA+APP Dia+ kan holde styr på blodsukker, kolesterol, blodtryk og BMI. Indtast værdierne på mobiltelefonen, og følg med i udviklingen i din sundhedstilstand over tid. Det er også muligt at se, hvordan dine tal ligger i forhold til de anbefalede værdier, og de kan synliggøres med grafer. App´en indeholder også en påmindelsesfunktion, så mobiltelefonen giver et bip, når du eksempelvis skal tage din medicin eller måle dit blodsukker. Klinisk diætist Susanne Elman Pedersen DIABETES & KULHYDRATTÆLLING Med app’en kan du beregne det samlede indhold af kulhydrat i dit måltid og dit personlige insulinbehov. App’en indeholder en stor mængde billedkort med mad- og drikkevarer, fastfood, kage og slik, som gør det nemt at udregne kulhydratmængder for hvert eneste måltid, du spiser. Du kan også selv tilføje billedkort med mad, du spiser tit.
A DV E RTO R I A L
Find det på apoteket SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER
Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser. Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet. Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50
i say: URINVEJSINFEKTION
Behandl og test dig selv skånsomt, naturligt og nemt. I gangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™, som danner en fysisk barriere omkring bakterierne, så de hverken kan formere sig eller klæbe til blærevæggen. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at sluge. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne (til at sluge) er fremstillet af gelatine fra planter og de kan bruges af både mænd og kvinder.
Calma
Bevarer naturlig sugeteknik
Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/ blærebetændelse kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter. Begge kan købes på apoteket. i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse vejl. udsalgspris kr. 129,00 og i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST vejl. udsalgspris kr. 51,00.
Følg Medela Danmark på sociale medier
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
21
JOB & SUNDHED
HJÆLP TIL PATIENTER MED FUNKTIONELLE LIDELSER
Der har længe været arbejdet med at finde en behandlingsform til patienter, der er plaget af fysiske symptomer, men hvor der ikke findes målbare sygelige forandringer i kroppen, som forklarer patientens symptomer og nedsatte funktionsniveau. Ny dansk forskning viser nu, at nogle patienter med funktionelle lidelser kan behandles med medicin imipramin. Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry. Undersøgelsen, der er gennemført på afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital, kan have afgørende betydning for de talrige patienter, der lever med invaliderende symptomer fra mange forskellige dele
af kroppen. Det kan være fra muskler og led, mave-tarmkanalen, hjerte og lunger samt generelle symptomer som svimmelhed, træthed eller følelsesmæssige forstyrrelser. I undersøgelsen indgik 125 patienter i alderen 20-50 år, som er plaget af symptomer fra forskellige organsystemer som f.eks. smerter, træthed, symptomer fra maven og muskelømhed. Patienterne havde alle været syge i mere end to år og havde multiple symptomer fra mindst tre forskellige organsystemer. Sygdommen medfører stor lidelse for patienten og har store omkostninger både for den enkelte og for samfundet som helhed. Undersøgelsen viste, at der er en klar effekt af behandling med imipramin. Kilde: Aarhus Universitet.
©Pressfoto - Freepik.com
©Topntp26 - Freepik.com
15 MIO. KR. TIL FORSKNING I VEGETABILISKE PROTEINER
University College Sjælland skal stå i spidsen for et stort EU-projekt støttet af ”interreg South Baltic”. Projektet skal blandt andet arbejde med udvikling af vegetabilske proteiner og undersøge, hvordan det offentlige kan understøtte fødevareerhvervet ift. innovation og udvikling. Kilde: University College Sjælland.
ANTIDEPRESSIV MEDICIN HJÆLPER MOD BLODPROPPER
Den antidepressive medicin Citalopram ser ud til at kunne hjælpe patienter, der har fået en blodprop i hjernen. Ny forskning fra Aarhus Universitetshospital er netop præsenteret på European Stroke Organisation Conference 2017 i Prag. Knap 650 patienter har deltaget i forskningsprojektet TALOS, som inkluderede patienter i perioden 2013 til 2017. Alle patienterne fik efter lodtrækning placebo-behandling eller medicinen Citalopram, som tilhører gruppen af antidepressiv medicin, der kaldes SSRI. Men patienterne måtte ikke selv have en depression, hvis de skulle deltage. ”Resultaterne viste, at patienterne opnåede en ekstra forbedring efter blodproppen, hvis de fik medicinen, selvom de ikke var deprimerede. Der var også en lavere dødelighed af blodpropsygdom – muligvis p.g.a. en mild blodfortyndende effekt ved medicinen”, siger Grethe Andersen, professor og overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Samlet set er Aarhus-forskerne ikke i tvivl om, at der er et klart positivt signal fra undersøgelsen, som taler for at anvende den antidepressive medicin af SSRI-typen til udvalgte ikke-deprimerede patienter. ”Vi er endnu ikke klar til at anbefale antidepressiv medicin som standardbehandling til alle blodproppatienter, der ikke har en depression. Men nu ved vi, at det i hvert fald er sikkert at bruge denne behandling til patienter kort tid efter, at de har haft en blodprop i hjernen.” Kilde: Aarhus Universitet. ©Peoplecreations - Freepik.com
2 2 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Kosttilskud af hvidløg ...
KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER
Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.
MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk
Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• • • • • • • • • • • • • • • •
Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed
www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04
Risskov Bilferie
70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1
De broste gamle kø byder jer
OPSKRIFTER
SALATER GIVER GLADE TARME
En skøn salat kan få de fleste af os til at spise flere grøntsager og dermed opnå lidt sundhed i hverdagen. Det har derfor også været mit mål, at salaterne så vidt muligt laves ud fra sæsonens råvarer, og hvad vi kan finde i dagligvarebutikker, for at være forenelige med den travle hverdag, som de fleste af os lever med. TEKST & FOTO REBECCA LETH-NISSEN JOHANSEN, SALATFABRIKKEN
JORDBÆRSALAT MED BLÅSKIMMELOST
1 portion Energi pr. portion: 300 kcal DET SKAL DU BRUGE 1/3 pakke mixsalat 3-4 store jordbær 12 g mandler, evt. saltmandler 10 g tørrede tranebær 15 g valnødder ca. 15 g blåskimmelost Dressing 1 tsk hindbæreddike salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Skyl salat og jordbær og lad begge dele dryppe af. Skær jordbærrene i skiver. Hak mandlerne groft. Anret salaten på et fladt salatfad. Ovenpå fordeles jordbær, tranebær, hakkede mandler, valnødder og tern af blåskimmelost. Du kan også vælge at smuldre osten henover. Dressingen dryp-fordeles med en ske hen over salaten. FODMAPs Justerer du i mængderne, skal du i denne opskrift være særligt opmærksom på: Mandler – brug højst 12 g pr. portion Tørrede tranebær – brug højst 15 g pr. portion Valnødder – brug højst 135 g pr. portion Tip: Bryder du dig ikke om blåskimmelost, kan du sagtens udelade den.
24 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
OPSKRIFTER
Lav ev TIP: t. tion, s dobbeltpor å du h a dage. Salat r til to en sig rig tig god egner ts behør til båd om tilek fjerkr æ og fi ød, sk.
SOMMERLIG KARTOFFELSALAT 1 portion Energi pr. portion: 160 kcal DET SKAL DU BRUGE 2 mellemstore kartofler 4 radiser 100 g agurk 1 spsk purløg Dressing 1½ spsk laktosefri cremefraiche 1 tsk dijonsennep 1 tsk sirup (IKKE agavesirup) salt og peber SÅDAN GØR DU Kog kartoflerne med rengjort skræl eller skræl dem, hvis du foretrækker det. Kartoflerne koges i letsaltet vand, til de er møre, men stadig faste. De må ikke blive for udkogte. Afkøl de kogte kartofler og skær dem i skiver. Radiserne skæres i skiver og agurken i små tern, hvorefter de blandes med kartoflerne. Snit purløg og vend det hele i en skål. Bland dressingen og vend den i salaten. FODMAPs Brug IKKE agavesirup – men i stedet en anden sirup som fx ahornsirup.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 2 5
OPSKRIFTER
: TIP allouh e r et fo u brug d e t . Is nd st ka zzarella o i m k mo fris
SALAT MED GRILLET FYLD 1 portion Energi pr. portion: 245 kcal DET SKAL DU BRUGE 1 tyk skive ananas 1½ skive halloumi-ost olivenolie 1/3 bakke mixsalat 3 spsk bredbladet persille 6-8 cherrytomater Dressing 1 spsk friskpresset citronsaft 1 spsk sirup (IKKE agavesirup) salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Skær en tyk skive ananas og fjern skrællen. Skær også halloumi i skiver. Ananas- og osteskiverne steges på en grillpande med en lille smule olie, til de er let gyldne. Lad dem afkøle og afdryppe på et stykke køkkenrulle og skær den afkølede ananas og osteskiverne i tern. Rengør salat og persille og lad tørre. Cherrytomaterne skylles og halveres. Salat og grovdelt persille arrangeres i en skål sammen med tomater og afkølede ananas- og ostetern. Rør dressingen sammen og dryp den over i en tynd stråle. FODMAPs Justerer du i mængderne, skal du i denne opskrift være særligt opmærksom på: Halloumi-ost – brug højst 100 g pr. portion
2 6 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
OPSKRIFTER
RAW CITRONKAGE Ingen ingredienserne må opvarmes, og derfor er kagerne altid veganske og fyldt med masser af nødder og frugt. 8 stykker DET SKAL DU BRUGE Bund 150 g mandler 15 bløde dadler 1 knsp. salt Fyld 200 g cashewnødder 1 dl mandelmælk ½ tsk. salt 1 lille tsk. vaniljepulver 2 spsk. loppefrøskaller ½ dl agavesirup skal og saft af 1 økologisk citron Pynt 100 g mørk chokolade (kan undlades) 50 g hindbær SÅDAN GØR DU Bund Lav først bunden. Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål. Blend mandler, så de bliver til mandelmel, og tilsæt det til daddelmosen sammen med salt. Mos skålens indhold godt sammen. Pres massen ud i en springform med en diameter på 20 cm. Du kan nu vælge at bage bunden i 10 minutter ved 200 grader for at fremhæve nøddernes smag, men du kan også undlade det, så kagen forbliver raw. Fyld Lav fyldet ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender, så du opnår en helt cremet og glat konsistens. Fordel det over bunden, og sæt derefter kagen i fryseren i 4 timer, så den sætter sig. Pynt Smelt den mørke chokolade over et vandbad, og fordel den over kagen. Pynt med hindbær.
Vind
!
Se h på vorda side n 58
VIND BOGEN
Opskrifterne her stammer fra bogen ”GLADE TARME MED LOW FODMAP DIET SALATER”, som er udgivet af forlaget Muusmann. Hvis du løser kryds og tværsen i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 2 7
Go’ og nem VEGANERMAD
Ernæringsvejleder og blodtype/genotypevejleder, Signe Lykke, giver en grundig introduktion til veganerkøkkenet og basisvarer i et sundt og klimavenligt køkken i kogebogen ”Go’ og nem VEGANERMAD – Inspiration til kødfrie dage”. Hun giver inspiration til nogle opskrifter, hvor det er muligt at undgå kød, mejeriprodukter, sukker og hvede. Flere af opskrifterne bygger på traditionelle retter, som er tilpasset til glutenallergikere og veganere. Ingredienserne er tilgængelige i de fleste dagligvarebutikker, og opskrifterne er egnede til hverdagens måltider. De egner sig også til børn. Kogebogen indeholder opskrifter til dips og dressinger, lette retter og tilbehør, brød, supper, middagsretter og søde fristelser m.m. Vejl. pris: 249,00 kr. Sideantal: 125 Udgivet: 20.11.2016
Syg, udmattet eller bare oppe i årene? TROLLE CARE
Omsorg og tryghed gennem hele livet Læs mere på trollecare.dk Telefon 20 54 20 34
MÅNEDENS GRØNNE
TID TIL BROCCOLI
Broccolien er en sprød og mættende grøntsag med mange mulige anvendelser. Efter en kort blanchering er den meget velegnet til blandt andet salater, tærter, wokretter og æggekage – Og faktisk, så kan man spise hele broccolien, også stokken. TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO ANNIE SPRATT - UNSPLASH
BROCCOLIENS OPRINDELSE
Broccolien stammer oprindeligt fra Lilleasien og er beslægtet med blomkål. Den er udviklet fra vilde kål i Middelhavsområdet og er især blevet dyrket i Italien. I Danmark dyrkes Broccoli også, og dyrkes på frilandsgartnerier.
TILBEREDNING OG SMAG
Broccoli har en mild kålsmag og er tidligere blevet kaldt aspargeskål, fordi smagen kan minde lidt om asparges. Den er mættende, rig på kostfibre og indeholder desuden en masse vitaminer og mineraler. Du kan hurtigt tilberede broccoli og dette gør den derfor god at bruge i det travle køkken. Når du tilbereder broccolien, skæres stokken af så tæt på hovedet som muligt. Skær det nederste af stokken af og fjern blade og yderskindet på stokken med en lille kniv. Stokken skæres i tynde skive, mens hovedet deles i buketter, og koges sammen med stokken i 3-5 minutter i letsaltet vand.
TIPS TIL BROCCOLI
• Blancher broccolien og hak den til små stykker. Bland med ærter, tørrede tranebær, lidt løg og en yoghurtdressing. Så har du en super salat til madpakken eller som tilbehør. • Mos kogte broccolibuketter groft sammen med et par fed presset hvidløg, lidt olivenolie, salt og peber. Vend det i kogt pasta. Server med revet parmesan og tomatsalat.
SÆSON OG OPBEVARING
Broccolien har sæson fra juli til november og opbevares bedst i en plastikpose i køleskabet, hvor den kan holde sig i 6-8 dage. Broccoli er velegnet til frysning, men skal blancheres i 2-3 minutter først.
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise
mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.
OPSKRIFTER OG TIPS TIL MAD MED BROCCOLI
Find flere opskrifter med frugt og grønt, madplan-app til download og inspirerende idéer på www.sæson.dk
SSUUNNDDHHEEDDNNRR. .0077/ /220017 17 2299
KONKURRENCE Vind kogebogen: Go’ og nem VEGANERMAD
»Go’ & nem VEGANERMAD Inspiration til kødfrie dage« er til veganere, begyndere med veganermad og til interesserede, der vil have sund mad uden kød. Den kendte kogebogsforfatter Signe Lykke er nu aktuel med en guide til lette og lækre veganske retter. Det er traditionelle retter, tilpasset til gluten-allergikere, desserter uden hvede og hvidt sukker og proteinrig kost uden kød, der er på Signe Lykkes menukort. ”Med denne kogebog får du opskrifter og introduktion til de basisfødevarer, som gør det både enkelt, billigt og lækkert, at leve som veganer. Forfatter: Signe Lykke Sideantal: 125 Udgivet: 20.11.2016 Heldige læsere har nu muligheden for at vinde bogen Go’ og nem VEGANERMAD. Se hvordan du kan deltage i konkurrencen nederst
Vind bogen: SLUK
Hvert 10. sekund bliver der sendt 8 millioner mails, 2 millioner sms’er og 309.375 facebook likes. I sin fremragende og letforståelige bog, “SLUK”, præsenterer speciallæge og innovationschef Imran Rashid hvilken effekt de kollosale datamængder har på vores hjerne og krop. Rashid har undersøgt hvilke effekter det digitale liv har på vores fysiske og psykiske helbred, og hvor overvældende det er for hjernen at skulle filtrere de enorme mængder data. Forfatter: Imran Rashid Sideantal: 249 Udgivet: 26.04.2017 Heldige læsere har nu muligheden for at vinde bogen SLUK. Se hvordan du kan deltage i konkurrencen nederst
FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN OM AT VINDE EN AF DE TO SPÆNDENDE BØGER SKAL DU GÅ IND PÅ VORES HJEMMESIDE: MAGASINET-SUNDHED.DK/KONKURRENCER/NUVAERENDE-KONKURRENCER/ OG SVARE PÅ SPØRGSMÅLET:
HVAD VIL DU GERNE LÆSE OM I NÆSTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED+
TEMA E N E R G I D E P O T E R
Genopfyld dine
DEPOTER TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX
I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: • Vitamindepoterne Tips til hvordan du kan få genopfyldt depoterne gennem en sund og varieret kost. • Energidrikke kan ødelægge DNA’et Man skal tænke sig godt om, når sukkerdepoterne skal fyldes op. Typen af kulhydrat har betydning. Det er også vigtigt ikke at overfylde depoterne.
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
1 ud af 200 kan ikke tåle
ANGST
GLUTEN
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
” Oplevelser og nydelse
er min vej til sundhed”
Temaet i Sundhed+ handler i denne måned om tobaksrygning og de konsekvenser det kan have for din krop og sundhed
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
31
TEMA E N E R G I D E P O T E R
Vitamindepoterne Sommeren er for alvor i gang. Temperaturen stiger, fuglene fløjter og motorcyklerne snurrer på de danske landeveje. Plæneklipperne kører om kap i villakvartererne og vasketøjet hænger ude. Men er du én af dem, som stadig ikke har fundet overskuddet frem og ikke helt kan finde energien, så er du langt fra alene. Ifølge en svensk undersøgelse lider cirka 25 pct. af den nordiske befolkning af træthed. Så her er nogle tips til, hvordan du kan få genopfyldt depoterne. Både de mentale, fysiske og fedtopløselige af slagsen.
A
TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK Et af de vitaminer, som er vigtigt at få nok, når de første skarpe solstråler rammer den lyse hud, er A-vitamin. Det styrker både hud, hår, negle og slimhinder og danner et skjold, som sammen med hudens naturlige pigmentering – og de rette mængder solbeskyttelse – beskytter mod de kraftige UV-stråler fra forårssolen. Samtidig booster vitamin A dit immunsystem og hjælper med at få bugt med infektioner og betændelse. Er du plaget af uren hud og eksem, er det også vigtigt at få opfyldt dine depoter af dette vitamin. Samtidig styrker vitamin A dit nattesyn og dine øjne i det hele taget. Vitamin A findes i to former – den animalske variant “retinol” og som provitaminet “betacaroten” fra planteriget. Overvejer du at tilføre kroppen vitamin A i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først. Kroppen kan blive forgiftet, hvis du indtager for høje doser og i øvrigt have indvirkning på dit indtag af medicin. SPIS I STEDET: • Æg – især æggeblommen • Lever fra fisk eller firbenede dyr • Smør og ost • Mørkegrønne grøntsager som broccoli, spinat og grønkål • Orange og røde frugter og grøntsager som melon, abrikoser, appelsin, banan, tomater, gulerødder og rød peber
K
Det andet fedtopløselige vitamin hedder K og står i virkeligheden for ”koagulation”. Det er nemlig altafgørende for dit blods evne til at størkne. Døjer du eksempelvis med en lang og kraftig menstruation, kan det skyldes, at du er i underskud af K-vitamin. Ligesom vitamin D er vitamin K også vigtigt for knoglerne. For uden den vegetabilske variant af K-vitaminet, K1, kan kalken ikke binde sig til knoglerne. Vores tarmbakterier står for dannelsen af cirka halvdelen af den mængde K-vitamin, vi behøver, mens resten skal komme fra kosten. Overvejer du at indtage vitamin K i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge. SPIS I STEDET: • Alle kålsorter, salater og svampe • Grønne grøntsager og krydderurter som spinat, broccoli, ærter, persille og avocado • Mælkeprodukter • Fuldkorn og kartofler • Kikærter og bønner • Vegetabilske olier • Frugter og bær • Indmad som lever og nyre
3 2 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
D
TEMA E N E R G I D E P O T E R
Et tredje fedtopløseligt vitamin, som er essentielt for vores krop er D-vitamin. Kort fortalt er det egentligt ikke et rigtigt vitamin, men hormonstoffet kalciferol, som også dannes naturligt i huden, når vi påvirkes af solens stråler. Op imod 80 pct. af de ældre i Norden er i lavstatus af D-vitamin, tegnende til decideret mangel, især i vinterhalvåret, og derfor er det vigtigt at indtage D-vitaminet gennem kosten. Vitamin D er vigtigt for vores evne til at optage kalk og fosfor og dermed styrkelsen af tænder og knogler. Vitaminet er også vigtigt for vores muskelfunktion, som altså også inkluderer hjertemusklen. Det påvirker også vores energiniveau og nedsætter risikoen for at blive ramt af depression og stress. Ligesom A-vitamin booster det immunsystemet og skærmer mod en lang række sygdomme, såsom influenza, sukkersyge, sklerose, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Vitamin D deponeres, ligesom A-, K- og E-vitamin, i leveren og i vores fedtvæv, og det er derfor ikke nødvendigt at indtage det dagligt, men niveauet skal være inden for normalen, for at vi ikke oplever mangelsymptomer eller forgiftning. Vegetarer bør overveje et vitamintilskud, i det D-vitamin - foruden nogle svampearter - kun findes i animalske produkter. Overvejer du at indtage vitamin D i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først.
E
SPIS I STEDET: • Fede fisk som makrel, laks, sardiner og sild • Lammekød og kalvekød • Økologiske mælkeprodukter, smør og oste • Æg – især æggeblommen
Det fjerde fedtopløselige vitamin, som også er vigtigt at få fyldt på kroppens depoter, er den kraftige antioxidant vitamin E. Nogle forskere har benævnt det ”et biologisk konserveringsmiddel” fordi det udsætter ældning og forkalkning og har vist sig at have en forebyggende effekt mod kræft, dels fordi E-vitaminet hindrer dannelsen af giftstoffet nitrosamin i tarmsystemet. Vitaminet beskytter vores celler mod skadelig iltning og dermed harskning af fedtet i vores cellevægge. De såkaldte leverpletter, som ofte ses på hænderne når vi bliver ældre, er forharsket fedt, kaldet lipofuscin. Det aflejres i huden, men også i hjernen, lungene, nyrerne og musklerne, hvilket vitamin E kan være med til at bremse. Samtidig øger vitamin E vores befrugtningsevne og evne til at have en normal graviditet. Modsat mange andre vitaminer kan E-vitamin ikke lide at blive frosset ned. Omvendt taber det ikke sin effekt af at blive varmepåvirket. Det er med andre ord varme- og ikke kuldestabilt. Overvejer du at indtage vitamin E i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først. SPIS I STEDET: • Fuldkornsprodukter, hvedekimolie og hvedeklid • Broccoli og rosenkål • Nødder og mandler • Fede mælkeprodukter og ost • Æg • Skaldyr og fede fisk • Hvedegræs-juice
OM EKSPERTEN Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Hun er specialiseret inden for sundhedskommunikation. Hun er desuden FISAF-uddannet fitnessinstruktør. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.
DRILLER MAVEN? lor! Prøv Ss yvallreiF p rø v e r F å r g ra ti et og M at as på ap ot ek
ph ar m a. co m w w w.b io da ne 77 7 55 tlf . 75 5
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 3 3
TEMA E N E R G I D E P O T E R
Energidrikke kan ødelægge DNA’et
Ny forskning peger på, at man skal tænke sig godt om, når sukkerdepoterne skal fyldes op. Typen af kulhydrat har betydning. Det er også vigtigt ikke at overfylde depoterne. TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO KUES - FREEPIK.COM & COLOURBOX
De sukkersøde energidrikke giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Dermed udgør de et særligt problem. Et overraskende nyt forskningsresultat viser, at DNA’et kan blive beskadiget, selv om man ikke allerede har sukkersyge. ”Når du har været ude og motionere, er det en god idé at få fyldt sukkerdepoterne i musklerne op så hurtigt som muligt”, siger Ph.D. Preben Christensen. Det sukker, som er blevet brugt under træningen, erstattes, så musklerne kan restituere hurtigt og igen er klar til arbejde. ”En energidrik med 6-10 pct. sukker er ideelt efter motion, men saftevand, juice og andre typer af læskedrikke giver en tilsvarende hurtig stigning i blodsukkeret.” NÅR DEPOTERNE ER FYLDT ”Når du drikker energidrik, vil blodsukkeret stige hurtigt”. Cellerne i både muskler og leveren vil tage imod det overskydende blodsukker. De kan tilsammen rumme op til ½ kg sukker og udgør kroppens sukkerdepoter. Depoterne bruges af cellerne for at udføre deres funktion, og depotet i leveren fungerer som et backup. Det kan frigives til blodet, når blodsukkeret falder under en lang træningstur, hvor muskelcellerne har behov for yderligere sukker. ”Sukkerdepoterne fyldes også op i det daglige, når du spiser forskellige typer af mad med kulhydrater, eksempelvis brød, pasta eller kartofler. Hvis du til dagligt spiser flere kulhydrater, end der er behov for, bliver der tilført mere sukker til depoterne, end der er brug for. Til sidst er depoterne proppet”. INSULINRESISTENS Blodsukkeret reguleres af hormonet insulin, som bliver dannet af bugspytkirtlen. Insulin flytter sukker fra blodet og ind i kroppens celler. Kroppen overvåger hele tiden blodsukkeret, og når det begynder at stige, producerer bugspytkirtlen mere insulin. ”Når depoterne i muskler og lever er fyldt med sukker, kommer insulinet på en umulig opgave. Det svarer til, at du forsøger at proppe mere i den kuffert, du skal have med på ferien. Jo mere fyldt den er, jo sværere er det at lukke den. For
3 4 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
at få sukkeret ind i cellerne, må kroppen bruge meget mere insulin. Cellerne orker ikke mere sukker og gør modstand mod insulinen. Denne tilstand kaldes insulinresistens. Blodsukkeret er stadig normalt, men kroppen bruger for meget insulin. Hvis behovet for insulin overstiger den maksimale mængde, som bugspytkirtlen kan producere, vil blodsukkeret ikke længere kunne holdes på det normale niveau. Når det sker, er der tale om type-2 diabetes.” DYNAMISK DNA Forskning inden for DNA har gennem de seneste 10 år bidraget med ny information. Det ser nu ud til, at beskadigelse af cellernes DNA er involveret i mange forskellige typer af sygdomme, bl.a. kræft, hjerte-kar-sygdomme og sygdomme som Alzheimers. ”Beskadigelse af DNA er imidlertid en helt naturlig proces, som bl.a. opstår fordi cellerne har behov for ilt til at producere energi. På en måde kan man sige, at det er dødsens farligt for os at trække vejret, men det er naturligvis endnu farligere at lade være.” Kroppens celler har heldigvis et veludviklet enzymatisk reparationssystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Så længe der er balance i mængden af beskadigelser og reparation, er alt fint. Der sker faktisk milioner af skader på vores DNA hver dag, og stort set alle skaderne repareres. I nogle få tilfælde sker der ændringer i DNA’et. Disse ændringer kaldes for mutationer, som er en del af aldringsprocessen. Mutationerne kan dog også betyde, at cellefunktionen påvirkes, og nogle celler ender med at dø. MARKØR FOR DNA-SUNDHED Indtil for ganske få år siden var det en stor udfordring for forskerne at undersøge skader på DNA’et. Problemet var, at cellerne når at reparere skaderne så hurtigt, at det er vanskeligt at påvise dem. Og hvis en celle dør som følge af en DNA skade, bliver den fjernet fra kroppen i løbet af få timer. Det forskningsmæssige gennembrud skyldes i høj grad, at der er
TEMA E N E R G I D E P O T E R
én celletype, som skiller sig ud, da den ikke kan reparere DNA’et. Det er sædcellen. Da sædceller heller ikke dør som følge af DNA skaderne, er der god tid til at nå at påvise skaderne! Sædcellerne er derfor en god markør for DNA-sundhed. BESKADIGELSE AF DNA’et Det nye opsigtsvækkende forskningsresultat viser, at DNA’et beskadiges i mandens sædceller, når han har insulinresistens. Resultatet er overraskende, fordi det viser, at DNA’et beskadiges i cellerne selvom blodsukkeret er normalt. Det ser med andre ord ud til, at det er det høje insulin, som øger beskadigelsen af DNA’et. Beskadigelse af sædcellens DNA medfører, at mandens fertilitet er nedsat. Samtidig er det også sandsynligt, at balance mellem beskadigelse og reparation i de almindelige celler i kroppen er forskudt, således at flere celler får mutationer og eventuelt ender med at dø. Det er derfor forventeligt, at mænd som har nedsat fertilitet også har en dårligere sundhed. ”Dette forklarer faktisk en tidligere dansk undersøgelse, hvor man havde fulgt flere end 40.000 mænd, som havde nedsat fertilitet. Disse mænd havde en overdødlighed af en lang række forskellige sygdomme – bl.a. kræft og hjerte-kar-sygdomme.” UNDGÅ NEDSAT FERTILITET Overfyldning af depoterne sker især fordi vi indtager såkaldt ”hurtige kulhydrater”, altså fødeemner, som giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Bugspytkirtlen reagerer med en høj frigørelse af insulin, og resultatet kan være, at blodsukkeret efter noget tid faktisk ender med at blive for lavt, da al sukkeret optages i depoterne. Det er et problem, som hyppigt opstår med de sukkersøde læskedrikke: efter noget tid får man lavt blodsukker og tager endnu et glas saftevand eller juice. Mængden af de sukkersøde drikke bør derfor begrænses – et enkelt glas er måske ok, men så heller ikke mere. Resultaterne af to danske forskningsprojekter understreger, at
man skal passe på med de sukkersøde drikke. På Rigshospitalet udførte man for nogle år siden en undersøgelse af flere end 2.500 unge mænds livsstil og sædkvalitet. Undersøgelsens klare svar var, at de unge mænd, som drak mere end 1 liter Cola om dagen også havde forøget risiko for nedsat sædkvalitet! En anden undersøgelse fra Århus Universitet viste, at 1 liter sodavand dagligt øger risikoen for, at man får insulinresistens og type-2 diabetes. Samtidig øges risikoen for for højt blodtryk og overvægt. Undersøgelsen viste, at vand, mælk eller diet sodavand er et mere sundt alternativ. Mange af os har stillesidende arbejde og motionerer for lidt. Dette bør ikke kombineres med en energi-holdig drik. Rigelig motion, gerne i lav intensitet, er velegnet til at få forbrændt noget af sukkeret i musklerne. Husk derfor at gå en tur, benyt trapperne og tag cyklen. Undgå det raffinerede sukker i madlavningen og spis alsidigt og groft. Jo grovere maden er, jo længere tid tager det for kulhydraterne at blive optaget i tyndtarmen. Langsommere optagelse af kulhydraterne bidrager til et mere stabilt blodsukker og mindre frigivelse af insulin. ”Selvfølgelig skal der være plads til at falde i med Matadormix og en sodavand, men husk at små mængder kun giver små udsving i blodsukkeret”, siger Preben Christensen.
OM EKSPERTEN Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 3 5
NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE
RYGNING OG HELBRED
Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Foruden kræft er rygning også skyld i mange andre sygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning. Uanset hvor gammel man er, så er det aldrig for sent at stoppe med at ryge. Jo hurtigere man stopper, jo hurtigere kan kroppen begynde at reparere de skader, som røgen har medført. TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE
SKAL VORES BØRN VIRKELIG LÆRE AT RYGE?
DANMARK DUMPER I RYGEFOREBYGGELSE
Danmark sakker bagud, når det gælder om at forebygge rygning og er således rutsjet fra en 15. plads ned til en sølle placering som nummer 23 ud af 35 europæiske lande. Det viser en opgørelse fra ’Association of European Cancer Leagues’, der løbende rangordner de europæiske lande ud fra deres indsats mod tobak. Topscorerne er lande som England, Irland, Island, Frankrig, Finland og Norge, der bruger lovgivning for at blive rygningen kvit. Modsat disse foregangslande er der i Danmark ikke indført nye tiltag, der kan dæmme op for rygning, selv om det er tiltrængt: Ifølge Statens Institut for Folkesundhed starter 40 børn og unge hver dag med at ryge og antallet af unge rygere stiger.
Hver dag lærer 40 børn og unge at ryge. Ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen vil næsten hver tiende af de børn og unge, der i dag er mellem 11 og 17 år gamle, dø som følge af rygning, hvis ikke vi gør noget. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har lanceret partnerskabet ’Røgfri Fremtid’. Målet for Røgfri Fremtid er, at ingen børn og unge ryger i 2030. Det handler ikke om at genere dem, der allerede ryger, men om ikke at give tobakken videre til vores børn. En lang liste af kommuner, skoler, butikskæder, sundhedsfaglige organisationer og mange andre er allerede partnere i Røgfri Fremtid. Fælles for dem alle er ønsket om ikke at give tobakken videre til deres børn og børnebørn. Røgfri Fremtid vil inspirere alle til at gøre en indsats, der hvor de kan. Ryg ikke, når der er børn tilstede. Gør skolerne røgfri. Sælg ikke tobak til unge under 18 år. Tiltagene kan være små eller store, men alle er de skridt på vejen mod den første røgfri generation. Se mere på www.røgfrifremtid.dk og www.facebook.com/RoegfriFremtid
©skeeze-pixabay
FORSKERE SLÅR FAST: SVEJSNING ER KRÆFTFREMKALDENDE ©Created by Freepik
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter
3 6 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk
Det er ikke kun personer som ryger, der har en markant øget risiko for udvikle lungekræft. Det gælder også personer, der udsættes for svejserøg på jobbet. Det fastslår en gruppe af forskere under verdenssundhedsorganisationen WHO. – Svejsning foregår ofte i mindre rum, og det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, men alle de mennesker, der befinder sig i rummet. Og de er tilmed ofte ikke lige så godt beskyttet som svejseren selv, der normalt bærer maske og har udsugning, forklarer Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og formand for gruppen af 17 forskere fra 10 lande, der har vurderet kræftrisikoen ved svejsning. Han mener, at der med den nye konklusion bør være grundlag for at få lungekræft anerkendt som en erhvervssygdom, og dermed få tilkendt erstatning. Forskerne har også vurderet, at svejsning øger risikoen for modermærkekræft i øjet, der dog er en ekstremt sjælden kræftform, med kun få tilfælde i hele Norden om året.
NATURLIG
SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.
Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.
Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk
Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.
ØVELSER
Vi an b serne efaler at ø l om ug aves 2-3 ga velen n af 10 . Lav 3 ru ge Det er -14 gentage nder l i lave a kke nødven ser. lle øve dig at gang, l vælg f serne hver .e øvelse r du sy ks. de 3-4 nes om .
TRÆN DINE
KNOGLER Osteoporose (knogleskørhed) kan forebygges gennem træning. Knoglerne har nemlig den egenskab, at de tilpasser sig hverdagens belastninger. Træning af knoglerne handler derfor om at påvirke knoglerne udover de daglige belastninger. Knoglerne trænes når musklerne hiver i dem, eller når de får stød fra underlaget. Øvelserne kan lægges ind som en del dagligdagen eller som supplement til din nuværende træning. Øvelserne påvirker lårbensknoglerne, lændehvirvlerne og underarmsknoglerne samt musklerne omkring. TEKST & FOTO MAGNUS BENDTSEN, KNOGLE STÆRK
ET SUNDT SAMARBEJDE Osteoporose Foreningen og Knogle Stærk, som bl.a. hjælper med forebyggelse mod knogleskørhed, har udarbejdet denne måneds øvelser til Sundhed+ læsere.
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
6
Nemme øvelser:
SLIP FOR HOVEDPINE
1 ud af 200 kan ikke tåle
ANGST
GLUTEN
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
” Oplevelser og nydelse
er min vej til sundhed”
3388 SSU UN NDDH HEEDD N NRR.. 0077 // 220017 17
Magasinet Sundhed+ giver inspiration til øvelser som kan hjælpe dig af med din migræne og hovedpine
ØVELSER
ØVELSER OG AKTIVITETER TIL HVERDAGEN
1
TAG TRAPPEN
Tag to trin ad gangen på vej op. Hop med samlede fødder ned af de sidste tre trin. Hold evt. fast i gelænderet for at holde balancen.
2
GANG OG LØB
Løb og gang er en nem måde at give knoglerne stød fra underlaget. Løb er mere effektivt end gang.
3
SPORT OG SPIL Vægtbærende sport og spil med hurtige retningsskift er gode til at påvirke knoglerne.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 3 9
ØVELSER
ØVELSER TIL TRÆNING
4
SQUAT MED STOL
Rejs dig så hurtigt du kan. Prøv om du kan rejse dig så kraftfuldt, at du letter fra gulvet.
5
HOP EN FIRKANT
Hoppene kan laves både hurtigt og langsomt, men husk at lave kontrollerede landinger.
6
SQUAT OG LUNGES
• Squat: I squat skal du lade som om, du sætter dig i en stol. • Lunges: I lunges skal du træde langt frem med den forreste fod. Hold ryggen ret i begge øvelser.
4 0 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
7
ØVELSER
KRYDSRYG OG HOFTEPRES
• Krydsryg: Modsatte arm og ben løftes samtidig i en rolig og kontrolleret bevægelse. Tænk på at gøre dig lang fra hånd til tå. • Hoftepres: Pres hoften så højt du kan. Øvelsen styrker balleog lændemusklerne.
8
FALD MOD VÆG OG HÅNDGANG
• Fald mod væg: Fald ind mod væggen på strakte arme, og spænd i maven og ballerne. • Håndgang: Hold armene spændte og flyt hænderne rundt i en vilkårlig rækkefølge. Husk hele tiden at være spændt i maven.
9
HØJE HOP
Lav et højt hop eller hink, og land på en fod. Hop kun så højt, at du kan lave en kontrolleret landing.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
41
MAGNESIUM D E H M Ø R E R D N I SPRAY L D I MUSKLER OG LE Jeg er 33 år og arbejder som grafiker. Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.
CE certificeret produkter
E, HURTIGTVIRKEND LØSNER BL.A. MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN
MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN
TUKU MØLLER, 33 år
Husk! Magnesium Original → stærk magnesium
Magnesium Recovery → god før, under og efter træning
Magnesium Sensitive → for følsom hud
Magnesium Goodnight → beroligende
Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er. Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.
Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.
®
Kollektionerne af badetøj til stomiopererede og brystopererede forhandles i webshoppen www.sporty-living.dk ®
Badetøj med topklasse pasform & funktion En bedre tur…
uden køresyge og uden brug af medicin Glade børn er altid at foretrække på rejsen. Sea-Band virker allerede efter få minutter og er derfor det første valg mod transportsyge og kvalme - en hjælp familien ikke vil undvære. Bliv tilfreds med dit Sea-Band eller få pengene tilbage. KLINISK TESTET
voksne på Sea-Band fås til børn og i Helsam Apoteket hos Matas og .seaband.dk www på il best eller Læs mere
Stomi eller brystprotese? Vi har tænkt på detaljen så du kan bade eller svømme løs: · Lomme i begge sider til brystprotesen · Lomme til stomiposen i alle modeller (herre, dame, barn) · Udviklet i samarbejde med stomi- og brystopererede
Fremstillet under EU-kvalitetskontrol
Produceret i Danmark www.lykke-r.dk | lykke-r@lykke-r.dk | A/S Lykke Refsgaard Kjeldsmarkvej 11 | DK-7600 Struer | www.sporty-living.dk | 9785 2211
ANNONCE
Jeg slap af med min oppustede mave Vivi har gemt maven hele livet. Selvom hun er en slank pige, blev maven altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med mavemidlet Macoform. »Jeg havde prøvet alt, uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der endeligt noget. Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Heldigvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsaget til at bruge tidligere. Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet, for til sidst at ligne en dobbelt gravid,« fortæller Vivi Madsen, der kommer fra Ribe.
gere oppustet og kan derfor bare tage jeg kjole på, når jeg har lyst. Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere. Det er blot en naturlig del af min påklædning. Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet,« siger Vivi glad. »I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.
»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu«.
✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔
Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen
FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed. AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.
»Nu tager jeg bare kjole på«
SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.
»Det tog 3 uger fra jeg startede på Macoform til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fantastisk godt i min mave nu. Jeg bliver ikke læn»I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne op,« griner Vivi.
Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.
Prøv Macoform til halv pris
Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.
N A T U R E N K A L D E R I J U L I /A U G U S T
PÅ JAGT EFTER HAVETS MYSTERIER Akkurat nu er det højsæson for dejlige dasedage ved stranden, hvor familien er samlet og nyder at have god tid til samvær og fælles oplevelser. Havet er altid et hit, der indbyder til leg og udforskning af det våde element. Er man lidt modig og tør stikke hovedet under overfladen, kan man se en ny og forunderlig verden, der bare venter på at blive opdaget. Naturvejlederforeningen kommer her med ideer til skønne strandaktiviteter for børn og voksne i alle aldre – rigtig god sommer! TEKST RIKKE LAUSTSEN BAGGRUNDSFOTO TOOKAPIC -PEXELS
TÆT PÅ DYRERNE
Dyrene på det lave vand er spændende at udforske, og du kan let fange massevis af dyr med simpelt udstyr. Den bedste metode er ved hjælp af et rejehov, der skubbes hen over havbunden. Med rejehovet fanger du let alt lige fra rejer, krabber, snegle, småfisk, muslinger m.m. Du kan også bruge et almindeligt fiskenet, men det er ikke helt så effektivt. Din fangst kan du studere i en balje eller spand – husk rigeligt med vand. Efterlad ikke dyrene alt for længe i solen og husk at slippe dem fri igen. Rejehovet kan du enten købe eller bygge selv. Hvis du selv vil bygge det, skal du bruge et kosteskaft, en tyk bøjelig pile-gren, et bræt og et net, der omhyggeligt fastgøres langs gren og bræt. ©Westfale - pixabay
NEMME REJE-SNACKS
Fanger du mange rejer med dit rejehov, kan du let lave en lækker snack.
Vidste du at....
DET SKAL DU BRUGE En masse små rejer Olie En stegepande eller et Trangia-sæt Fint salt.
søstjernens mange sugekopper er så stærke, at de ved hjælp af sugekopperne kan åbne en musling? Og at søstjernen kan danne en ny arm, hvis den mister en?
SÅDAN GØR DU Varm olien op og kom de hele friske levende rejer direkte på panden. Steg dem kortvarigt i olien, til de sprøde og drys med salt – nu har du en lækker, sprød reje-snack. TIP: Du kan også koge rejerne i to minutter og se dem skifte farve. Pil rejerne og nyd dem som de er, eller lav en lille rejemad med hjemmerørt mayo.
4 4 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Foto: colourbox
N A T U R E N K A L D E R I J U L I /A U G U S T
VIDUNDERLIG VANDKIKKERT
Med en vandkikkert kan du se under overfladen og få øje på mange forskellige dyr og tang, helt uden at få hovedet under vand! Det er super spændende at iagttage livet under overfladen, mens man sopper og solen varmer på ryggen. Du kan ret let bygge din egen vandkikkert af simple materialer. DU SKAL BRUGE: • 40 cm nedløbsrør eller et andet plastikrør • Fryseposer eller husholdningsfilm (i flere lag) • Elastikker • Gaffatape • Saks SÅDAN GØR DU: Læg fryseposen rundt om rørets ene ende Sæt posen fast med elastikker og sørg for at plastikken sidder stramt og glat Slut af med gaffatape Nu er din vandkikkert klar til at blive afprøvet på det lave vand ved kysten. Smid sko og strømper, smøg bukserne op og gå ud i vandet. Find et godt sted som du vil studere nærmere – der er oftest mest liv der, hvor der er tang. Når du stikker din vandkikkert ned i vandet, skal enden med plastikposen vende nedad. Hvad kan du få øje på?
Vidste du at....
krabben skifter skjold mange gange i løbet af sit liv? Når krabben vokser og ikke længere kan være i sit skjold, afstøder den skjoldet og et nyt og større skjold er klar til at hærde op. Det nye skjold er helt blødt og indtil skjoldet er hærdet op, er krabben meget sårbar. Bløde krabber kaldes for smør-krabber. ©djhixson - pixabay
SNORKEL-SAFARI
Det myldrer med liv under havets overflade – og vil du gerne se dyrene i deres naturlige miljø, kan vi varmt anbefale at finde dykkerbriller og snorkel frem! Tag ud på din egen lille snorkel-safari langs stranden og lad dig forbløffe og forundres over det leben, der er. Her kan du opleve krabber der slås, fladfisk-yngel der camouflerer sig i sandet, rejer der piler hen over havbunden og søstjerne, der bevæger sig rundt på tangen. Det er vildt spændende og lidt ligesom at snorkle i et stort akvarium! ©dimitrisvetsikas - pixabay
Vidste du at....
blåmuslingens skal på indersiden er beklædt med et fint lag perlemor; akkurat det samme som ægte perler er lavet af?
ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 4 5
FA M I L I E B R E V KA S S E N
JEG MÅ ALDRIG NOGET
HVORDAN STÅR JEG FAST PÅ MINE BESLUTNINGER…. Hvordan håndterer man udfordringen med andre forældre, når deres værdier adskiller sig fra ens egne, og hvordan står jeg fast på mine beslutninger? TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH
Spørgsmål 1: ”Hej Inge, jeg er alenemor til et barn, Matilde på 9 år. Vi har ofte diskussioner om, hvad hun må og hvad hun ikke må. Jeg synes, det er svært at holde fast, når jeg kan se, at andre forældre giver lov til nogle af de ting, som jeg ikke vil have at Matilde gør. F.eks. er der nogle af pigerne i klassen, der allerede går med mascara og lipgloss – det synes jeg er alt for tidligt og noget, som Matilde slet ikke er klar til! Der er også nogle, der får lov til at være rigtigt sent oppe på hverdage, mens jeg putter Matilde kl. 20, fordi jeg kan se, at hun er træt. Vi har mange sammenstød, og hun synes, jeg er rigtig træls, som hun siger. Hvordan kan jeg holde fast i det, som jeg tror på, uden at Matilde synes, jeg er verdens mest trælse mor”? Hilsen Træls Mor Spørgsmål 2: ”Kære brevkasse, vi har et stort problem hjemme hos os, som vi håber, du kan hjælpe os med. Vores søn på 11 år, Svend, synes at være omgivet af venner, der kommer fra familier med helt andre regler og værdier, end vi har. Vi er tilflyttere til området, og Svends nye omgangskreds er vi mildt sagt ikke begejstrede for. Den lokale skole har også helt andre udfordringer end dem, vi er vant til. Vi har mest af alt lyst til at sige, at der er visse børn, vi ikke vil have, at han er sammen med – men tvivler på den anden side på, om det er det rette signal at sende til ham, og om der så er fare for, at han ”hænger ud” med dem i det skjulte, så de bliver endnu mere interessante bekendtskaber for ham. Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan håndtere situationen”? Hilsen P.A.
4 6 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Svar: Tak for jeres spørgsmål. Jeg har udvalgt netop jeres spørgsmål ,fordi de begge omhandler en problematik, jeg ved, mange forældre støder på. Derfor vælger jeg også at svare på dem samlet, da de kan samles under et centralt spørgsmål: Hvordan står jeg fast i mine beslutninger, truffet ud fra mine/ familiens værdier, uden at krænke mit barn eller andre. Først og fremmest handler det om at være os bevidste om vores egne værdier, og hvor de befinder sig på prioriteringslisten af værdier. Nogle værdier er deciderede ”deal breakers” – altså ufravigelige værdier, som vi under ingen omstændigheder vil vige fra. Mens andre værdier kan være mere fleksible, noget som vi under de mest gunstige forhold opretholder, men som vi kan lade fare, hvis det er, det tjener situationen bedst. Gør også op med dig selv, om dine værdier er familiens værdier. Altså om det er værdier, I er enige om allesammen, eller om det er værdier, du eller I som voksne har besluttet skal være en del af familiens værdisæt. Dernæst er det godt at være os bevidste om, at andre mennesker og familier har andre værdier. Det ved vi godt, men kan alligevel glemme det og komme til at reagere dømmende eller helt uforstående, når vi støder ind i værdier, der er meget forskellige fra vores egne. Et værdisæt er en liste af de ting, der betyder mest for jer/ familien, og de ”regler” I har indført i jeres familieliv og i jeres opdragelse. For nogle familier, vægtes det f.eks. højt at børnene er høflige, siger tak og bliver siddende ved bordet indtil alle er færdige med at spise. Mens det i andre familier er mere vigtigt, at børnene overholder sengetiden og giver plads til ”voksentid” om aftenen. Nogle har det, der kunne kaldes en mere fri opdragelsesstil
FA M I L I E B R E V KA S S E N med lang snor, hvor børnene får meget plads og råderum, mens andre har mere faste rammer, forudsigelighed og struktur. Det er helt op til den enkelte familie. Det kan være godt at lave en værdiliste, eller et værdiregelsæt hvor I som familie sidder sammen og bliver kloge på, hvad det er, I vægter højest i familien: Kærlighed, ærlighed, samvær, nærvær, frihed og plads til individet, fokus på og ansvar for fællesskabet osv. Til værdierne tilknytter der sig jeres families spilleregler. Det er en god ide at lade alle byde ind, men lige så vigtigt, at det er de voksne, der tager det endegyldige ansvar. Det er den voksne, der har bevidstheden og overblikket til at kunne tyde, hvad de forskellige værdier og regler kan have af konsekvenser. Den voksne sætter de overordnede rammer. Der skal være plads til, at børnene må argumentere for deres perspektiv og sandhed i processen, men at det ikke betyder at børnene må bestemme alt. Kig også på hvor på prioriteringslisten værdierne skal stå: Er det f.eks. kærlighed over ærlighed? Er det fællesskabet over individet eller omvendt. Denne proces giver plads til en masse dilemmaer som kan afføde gode debatter, hvor både forældre- og børneperspektivet får plads. De voksne beslutter hvilke værdier og regler, der er ufravigelige og hvilke, der er mere fleksible. Hjemme hos os er det de voksne, der enerådigt beslutter, hvornår børnene f.eks. må få en Facebook-konto eller en You Tube-kanal, og om de må spille visse spil på computer/playstation. Mens børnene har mere medbestemmelse, om de laver lektier lige efter skole eller senere, hvornår de udfører deres huslige pligter, og om de vil sige nej eller ja til legeaftaler osv. Når I har overblik over jeres egne værdier, er det mindst ligeså vigtigt at blive bevidst om, at andre familier har andre værdier. Et barn der rejser sig fra bordet uden at sige tak for mad er ikke nødvendigvis dårligt opdraget, men måske blot opdraget efter et prioriteret værdi- og regelsæt, der er anderledes end jeres. Og ingen af os kender andres udfordringer og anstrengelser – det skal vi altid huske på. Med en værdiliste er det lettere at bringe på tale, hvorfor du som den voksne beslutter, som du gør. Og hvorfor du har sat rammerne, som du har gjort. Matilde kan med sine 9 år godt forstå, når du forklarer hende, at du i jobbet som hendes mor, har som fornemste opgave at passe på hende og beskytte hende ud fra jeres værdier, og at det indebærer, at du nogle gange træffer upopulære beslutninger, der ikke er magen til
@
det, andre forældre beslutter for deres børn. Det er OK, at hun synes, det er nogle trælse beslutninger, men at det er noget, du som den ansvarlige bestemmer. Når Svend er med på, at I har nogle værdier som familie, som er forskellige fra hans nye venners, så vil det være lettere for ham at forstå jeres beslutninger. Husk på, at i jeres hus er det jeres værdier, der gælder – også for besøgende venner. Tydelige familieværdier gør det lettere for børn at træne sig i at træffe de rigtige beslutninger, fordi de er sig mere bevidste om hvilke værdier, de styrer ud fra. Fortæl ham, at det ikke er fordi, at I gør det rigtige, og at de andre gør det forkerte, men at I gør det, der er rigtigt for jeres familie. Husk at lytte til jeres børn og mærk efter på hvilke områder, I kan udvise mere fleksibilitet og give børnene mere medbestemmelse. Er det OK at Matilde skubber sin sengetid til kl. 20:30 en dag om ugen? Er det OK at Svend møder børn, der har en anderledes baggrund, når han er sig bevidst om sine egne værdier? Kh. Inge Temple
VÆRDIER OG REGLER - FAMILIEØVELSE
Tag en aften hvor alle familiens medlemmer får lov til at sige/skrive, hvad de mener, er vigtigst for jer som familie. Og hvad de synes, er vigtigst for dem selv. Husk at du som den voksne sætter rammen! Det kan være en god ide at skrive hver værdi på en lap papir, og lægge dem alle i en bunke. Sorter derefter alle duplikater væk, altså de værdier der dækker over det samme. Derefter kan de voksne udvælge deres ufravigelige krav og fortælle, hvorfor de har valgt dem. Derefter kan I i fællesskab prioritere familiens værdier, og de spilleregler der hører til. Hvis børnene/teenagerne vægter værdien FRIHED meget højt, så vær sammen om at definere hvad FRIHED går ud på, så de er med på, at det ikke betyder at man selv må bestemme alt. God fornøjelse!
Skriv til
INGE TEMPLE
Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 47
PR SA Y KFOOLD OTGEI R A P E U T E N F
4 8 S U N D H E D   N R . 0 7 / 2 0 17
G TI E N H O S F OP DSTYE K RO A LP O EU
Angst kan forebygges Angst har mange former og stadig flere lider af angst. Angsten er en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet. TEKST HELLE SMEDEGAARD FOTO SHUTTERSTOCK
”Hvis angsten først sætter ind, kan den komme til at virke truende, uforståelig og svær at håndtere, men med den rigtige forståelse for hvad angst er, og hvordan man behandler den, kan man komme ud af det skjulte helvede og tilbage til et liv fuld af liv”, siger psykolog Trine Moll, som hver dag er i kontakt med mennesker, der har angst. ”Jeg er for længst holdt op med at forbavses over, hvor forskellig angsten kan vise sig – og hvor skjult for omverden den kan være. Man kan ikke nødvendigvis se på andre, at de har angst. Derfor kan den angstramte gå længe og meget isoleret med sin lidelse.” UNDGÅ ANGST VED AT LYTTE Psykologen fra Silkeborg gør opmærksom på, at det enkelte menneske og dets pårørende kan tage nogle vigtige skridt for at undgå eller begrænse angstens hårde greb. “Angsten kan komme glimtvis. Den kan indeholde vigtige budskaber, som kan være vejviser mod trivsel. Måske har man ikke fået sagt fra og arbejder for meget, forkert eller mod ens inderste værdier? Måske er man i et dårligt forhold, er for hård ved sig selv eller undertrykker livsvigtige følelser,” fortæller hun. ”Angst kan derfor være en vigtig budbringer om, at det er tid til at tage sig selv alvorligt og foretage ændringer i livet. At lytte til sine følelser og følge sine værdier, så livskvaliteten igen kan bringes i top. Man kan desuden gøre meget for forebyggelse af angsten ved at opbygge en sund livsstil, hvor både den fysiske og mentale sundhed spiller ind”. • Søvnen er det allervigtigste at have på plads! Tilstrækkelig og god søvn giver hjernen mulighed for at tænke klart og handle rationelt, mens træthed sætter kroppens alarmberedskab hurtigere i gang. • Kost i regelmæssig og varieret form giver kroppen den rette næring, og det har betydning for nervesystemet,
”Det handler om at bryde angstens mønstre. At forstå angstens onde cirkel og konfrontere både de tanker, angsten sætter i gang, og den uhensigtsmæssige adfærd mange ofte havner i...” som styrer angsten. For meget og for lidt påvirker vores system i negativ retning. • Alkohol giver oplevelsen af en afslappende effekt, men på længere sigt giver det forstyrrelser i kroppen og andre problemer, så derfor bliver det en kortsigtet løsning på oplevet uro. • Motion giver kroppen balance og opnås på flere måder. En rask gåtur eller aktiv leg med børnene giver bevægelse, som også hjælper på tankemylder, reducerer stresshormoner og udløser gode stoffer. • Glæde og mening er vigtige faktorer for at undgå angstudløseren stress. Det er derfor væsentligt at have mening med i hverdagen, som kan hentes ved dagligt at gøre en ting, der giver glæde og energi. • Åbenhed om sin tilstand, hvis man er i en sårbar situation eller angsten nærmer sig, giver andre mulighed for at vise forståelse og omsorg, samt gør det nemmere at være social og komme væk fra plagsomme tanker. • Tag dig alvorlig og læg mærke til din egen trivsel. Herfra er det nemmere at forebygge med opmærksomhed ind i, hvornår du ikke trives, eks. ved søvnmangel.
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 4 9
F R AP SFYOKDOTLEO RG A IP E U T E N 350.000 DANSKERE LIDER AF ANGST Ifølge Angstforeningen lider 350.000 danskere mellem 16 og 65 år af angst. Hertil kommer alle dem, der oplever angst som en del af stress, depression eller andet.
ANGST KAN DIAGNOSTISK INDDELES I FLERE FORMER: Socialfobisk angst optræder i samvær med andre. Det kan være for om de tænker negativt om én eller pinlige situationer, og kan gå ud over skolegang, at spise sammen og andre situationer.
MØDET MED ANGSTEN Trine Moll gør opmærksom på, at det første skridt på vej ud af angsten er at se den i øjnene og søge hjælp. ”Hvis angsten alligevel dukker op, så husk, at du stadig er normal, og at angsten går over igen. Tag det alvorligt og kig efter, om du har haft for travlt i en periode? Har glemt at sige fra? Har sovet for lidt?”, siger Trine Moll og tilføjer. ”Ved at blive klog på, hvad der udløser netop din angst, kan du langt bedre forebygge den. Opsøg læge eller psykolog, hvis du oplever længere tid med angst, så du hurtigt får den rette hjælp og får hjælp til at lære selv at forebygge angsten.” ”Det handler om at bryde angstens mønstre. At forstå angstens onde cirkel og konfrontere både de tanker, angsten sætter i gang, og den uhensigtsmæssige adfærd mange ofte havner i. Det handler om at have de rette værktøjer og arbejde med det struktureret og grundigt,” forklarer Trine Moll. ANGST FOR ANGSTEN Angst er en medfødt overlevelsesmekanisme, der er gavnlig, når den er rettet mod noget reelt farligt. Når hjernen registrerer faren, tager angst-kontrol-centeret over, og instinktet til at kæmpe eller flygte sætter i gang med kropslige symptomer: Pulsen stiger, hjertet banker, kroppen er urolig, maven gør kvaler, adrenalinen suser rundt i kroppen, og det er svært at trække vejret ordentligt. ”Det er i og for sig smart, men det bliver uhensigtsmæssigt, når der ikke er noget at frygte, som det ofte er tilfældet ved angstlidelser. Hjernen skelner her ikke mellem reel fare og oplevet fare”, siger Trine Moll og gør opmærksom på, at angst bliver en lidelse, når truslen ikke er reel, og angsten bliver svær at forstå. ”Ofte udvikler man i tillæg til angsten også angst-forangsten. Mange beskriver det som at være i et fængsel i egen krop, hvor man ikke føler, at man har nogen kontrol. Det kan munde ud i undgåelse af situationer, hvor man får andres opmærksomhed eller hverdagsemner, som bliver til frygtede situationer, og som man derfor enten undgår eller gennemfører i en høj grad af angst.”
5 0 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Generaliseret angst eller bekymringsangst er en overdreven bekymring for hverdagen og problemer i forhold til nære pårørende. Angsten opleves som en vedvarende nervøs tilstand. Panikangst er voldsomme, pludselige angstanfald med tanker om at dø, miste kontrollen, lide af en alvorlig lidelse eller være sindssyg. Man kan opsøge lægen ud fra tanker om eks. hjerteanfald. Enkeltfobisk angst kender de fleste af os som noget, der er knyttet til specifikke ting eller situationer, som edderkopper, højdeskræk, blod mm., og kan få store konsekvenser for hverdagen med tiltagende isolation. OCD er også en angstlidelse, og her opstår der tvangstanker og -handlinger. Tvangstankerne bliver ved og giver ubehag og angst i en grad, så den ramte udfører tvangshandlinger for at neutralisere ubehaget. PTSD opstår efter en voldsom og traumatisk oplevelse, eks. røveri, overfald, voldtægt, bilulykke eller andet. Der kan opstå flash-backs om den voldsomme oplevelse, og man kan leve i konstant alarmberedskab.
OM EKSPERTEN Psykolog Trine Moll er autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening. Trine Moll har meget erfaring hendes arbejdsår i regionens tilbud til mennesker med svær OCD, PTSD og angstlidelser, og hun har en særlig og personlig interesse i ADHD. Trine Moll har arbejdet som privatpraktiserende psykolog siden 2014 og har her arbejdet med en lang række meget forskellige psykologiske problemstillinger som for
eksempel stress, angst, depression, livskriser, lavt selvværd og sorgbearbejdning. Jeg har arbejdet terapeutisk både med unge mennesker, voksne og par.
ADVERTORIAL
FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.
FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….
Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.
”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år
Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud
i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.
✔ ✔ ✔ ✔
Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.
Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion
Prøv Floradix® Kräuterblut®
Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795
H O S TA N D L Æ G E N
SNUS KAN GIVE MISFARVNING OG SKADER I MUNDHULEN Flere unge bruger snus, og det kan det give skader i mundhulen og misfarvninger på tænderne. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO KSTUDIO - FREEPIK.COM
Snus er blevet et hit blandt mange danske unge. Den røgfri tobak, som unge placerer i en lille pose under overlæben, indeholder nikotin og kræftfremkaldende stoffer ligesom cigaretter. Men snus kan også medføre skader i munden. En ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt 527 tandlæger, viser, at fire ud af ti tandlæger har patienter med skader i mundhulen, der er relateret til brugen af snus. Slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, er de mest udbredte skader. Dertil kommer, at en tredjedel af tandlægerne også ser patienter med misfarvninger på tænderne. ”Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen lægges. Disse slimhindeforandringer forsvinder, når man holder op med at bruge snus. Det er værre med selve tandkødet. Tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper med snus – og det er ikke særlig pænt,” fortæller lektor på Tandlægeskolen i København Camilla Kragelund, som blandt andet forsker i forandringer i mundslimhinden. FLERE UNGE BRUGER SNUS Flere unge danskere bruger snus – primært unge mænd. I en repræsentativ undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i 2016, svarer fire pct. af de 16-25-årige, at de bruger snus dagligt eller ugentligt, fire pct. svarer, at de bruger det sjældnere, mens 17 pct. svarer, at de har prøvet det. Tandlægeforeningens rundspørge bekræfter tendensen. Knap hver tredje tandlæge oplever, at der inden for de seneste to år er blevet flere teenagere eller
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.
5 2 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.
unge voksne, der bruger snus. SNUS ER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE Snus kan ligesom cigaretter skabe en stærk afhængighed på grund af nikotinen, hvilket mange unge nok undervurderer, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Hans største bekymring er, at de unge, ved at stifte bekendtskab med snus, får en fortrolighed med tobak, der gør, at de også begynder at ryge. ”Ironisk nok bruges snus også under sport, f.eks. fodbold, ishockey, håndbold og sågar svømning. Hvor man kan bruge det, imens man dyrker sin sport og uden at tage en rygepause,” fortæller Camilla Kragelund og understreger, at snus ikke er foreneligt med en sund livsstil og kan give varige skader i munden. Hun tilføjer, at det sikkert overrasker mange unge, at de kan blive afhængige af snus. Hvis man ikke vil holde sig helt væk fra snus, råder hun til, at man minimerer forbruget og ikke placerer posen med snus det samme sted i munden hver gang.
FAKTA OM SNUS • Snus er en form for røgfri tobak. • Snus anbringes typisk i munden, og ved kontakt med mundens slimhinder bliver der frigivet nikotin til blodbanen, hvilket giver en stimulerende påvirkning af hjerne og centralnervesystemet. • Svensk snus indeholder nikotin, som er afhængighedsskabende, og nitrosaminer, som kan give kræft i bugspytkirtlen og spiserøret. • Snus kan give slimhindeforandringer i munden, tandkød der trækker sig tilbage og misfarvninger på tænderne. • Snus er forbudt i EU, herunder Danmark. Siden 1. januar 2016 har det været forbudt at sælge snus i Danmark. Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Tandlægebladet.
HOS KIROPRAKTOREN
AFBRYD DEN USUNDE SIDDESTILLING
Stolen er din krops værste fjende. Men heldigvis skal der kun få afbrydelser til for at gøre en stillesiddende en dag sundere og dine muskler og led mindre ømme. TEKST TANJA SKOV CARLSEN, KIROPRAKTOR FORENINGEN FOTO SHUTTERSTOCK
Afbrydelser af siddetiden er sundt og mindsker ikke bare risiko for f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes, men også problemer i muskler og led. Danske forskere fra Statens Institut for Folkesundhed og Center for Interventionsforskning har gennemført et forsøg med 317 kontoransatte, som blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik blandt andet at vide, hvordan de kunne få nye vaner, der skabte flere skift mellem at sidde og stå. Den anden gruppe fik ikke nogle instrukser, men skulle gøre, som de plejede. I begge grupper havde godt halvdelen
ondt i nakke og skuldre ved forsøgets start. Men efter tre måneder var der sket noget. De kontorfolk, der havde fået besked på at afbryde deres siddetid, havde færre nakke- og skuldersmerter end de andre. Faktisk havde hele 30 pct. af dem færre smerter. Forsøget viser, at smerter i skuldre og nakke, der skyldes stillesiddende arbejde, nemt kan undgås, og Center for Interventionsforskning og Statens Institut for Folkesundhed har brugt resultaterne i kampagnen ‘Take a stand!’, som skal få kontorfolk til at sidde mindre ned.
SÅDAN DROPPER DU STOLEN Ti tips til siddende folk 1. Sæt en alarm til f.eks. hvert 20. minut, hvor du skal skifte stilling, f.eks. rejse dig op, hente vand, gå rundt 2. Lav mikroøvelser: stræk dig, rul med skuldrene, ryst armene, stræk haser eller lår 3. Stå og gå, hver gang du taler i telefon eller der kommer en kollega hen til dig 4. Hæv dit bord, når en kollega gør eller aftal en fælles plan med nye rutiner 5. Drop mail til kolleger – gå hen og tal med dem 6. Vælg aldrig nærmeste printer, skraldespand, toilet eller kaffemaskine, men gør det til en sport at finde nye eller vælge nogle langt væk 7. Møder er en stor stillesiddende synder. Tag initiativ til gående og stående møder – eller bare gå- og ståpauser. Indfør f.eks. ståpauser under bestemte punkter. Skriv det i indkaldelsen.
Få tips, plakater, foldere, postkort – og viden her: • www.kropogkontor.dk – Branchefællesskabet for arbejdsmiljø • www.interventionsforskning.dk/ takeastand - Center for Interventionsforskning og Statens Institut For Sundhedsforskning
8. Dyrk mailmotion: få en ny 2-minutters øvelse hver dag i indbakken fra f.eks. firmaidraet.dk/mailmotion 9. Gå sammen med kolleger. Det er nemmere at få nye vaner, hvis man er flere om det. Udnævn en ambassadør, der styrer, at I sætter fælles mål og når dem. 10. Find, køb eller print motiverende plakater, postkort og foldere. Hæng dem op, del dem ud, læg dem - så du og andre ser dem på kontoret, ved håndvasken, i kopirummet.
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-
praktik på danskkiropraktor forening.dk og nikkb.dk
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 5 3
S EXO LO G E N S K LU M M E
DEN SATANS KROP De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX
Jeg har lige haft den dejligste unge kvinde i terapi. Hun kom til mig, fordi hun bøvler lidt med sit selvværd og gerne vil være perfekt. Hun er 25 år, studerer og er en smuk pige med former. Hun havde fået en øvelse, hun skulle lave til i dag – spejløvelsen. Man stiller sig nøgen foran spejlet og ser på sig selv. Hun kunne slet ikke lave øvelsen. Hun kunne ikke lide at se på sig selv. Hun har det svært med sin krop – og det er hun bestemt ikke alene om. De fleste kvinder har et eller flere steder på deres krop, de er uvenner med eller de ikke er tilfredse med. ”Hvis jeg tabte mig, ville jeg helt sikkert blive lykkelig” ”Hvis jeg havde pænere bryster, ville jeg føle mig lækker” ”Mine veninder ser yngre ud – de holder sig bedre” ”Min mave buler ud, så jeg kan ikke vise mig for min kæreste” ”Jeg tænker over, hvordan jeg ser ud, når vi har sex” ”Jeg vil ikke på ferie, for jeg kan ikke have bikini på” ”Jeg vil ikke ud og spise, for så får jeg for mange kalorier” Disse udsagn hører jeg fra kvinder, når jeg er ude og holde foredrag eller møder dem i min konsultation. Kvinderne har en oplevelse af, at de vil blive gladere, hvis de får styr på kroppen. Der har de sidste måneder været en serie på DR3 ”Petra elsker sig selv” om en ung kvinde Petra, der hele livet har haft det svært med sin krop. Hun har altid syntes, at hendes krop var forkert, for tyk og for grim. Hun hader synet af sin nøgne krop i spejlet. Men nu er hun blevet træt af, at det skal fylde så meget i hendes hoved – og samtidig begrænse hende. Vi følger Petras proces i forsøget på at ændre synet på sin krop. Det er en rigtig fin serie. CIRKA EN TREDJE DEL ER UTILFREDSE MED DERES KROP En ny undersøgelse, blandt mere end 1.000 modne danske kvinder, lavet af analysefirmaet YouGov, viser at mellem en tredjedel og halvdelen er mere eller mindre utilfredse med
5 4 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
deres krop. ”Blandt kvinderne i 40’erne er 45% utilfredse med deres krop men utilfredsheden aftager med alderen”. Kvinderne har lettere ved at påpege hvilken del de er utilfredse med end hvilken de er tilfredse med. Ofte har krop, vægt og slankekure fyldt det meste af kvindernes liv. (Tjek YouGov Danmark A/S for flere detaljer). Hvem er det egentlig, der bestemmer tidens kvindelige kropsideal? Det er en blanding af flere ting. Vi påvirkes af medierne – film, reklamefilm, pornofilm, reality-tv, serier samt modens mange ansigter i magasiner, på catwalks og alle digitale platforme. Medierne viser sjældent et realistisk billede af virkeligheden. Samfundet er med til at skabe et unaturligt kropsbillede, når det støtter reklamesøjler med meget tynde piger. Sidst men ikke mindst er vi kvinder selv medansvarlige, fordi vi køber magasinerne, hopper på de forskellige trends og på den måde er med til at fodre det unaturlige kropsideal. Vi er måske ikke gode nok til at sætte spørgsmålstegn ved idealet? Kvinder konkurrerer indbyrdes på udseende, status, bolig, børn, job, oplevelser og materielle goder osv. Vi konkurrerer mere ufint end mænd. De holder sig til sport, bilmærker og ure – de er ikke helt så kritiske, når de ser sig i spejlet. Det er kun godt at leve sundt og dyrke motion! Selvfølgelig er udseendet vigtigt – men en kvinde der hviler i sig selv, som har en indre gnist/glød og udstråler at hun har det godt med sig selv – uanset alder – er tiltrækkende og smuk – selvom der er et par kilo for meget. ET TILBAGEBLIK I KVINDENS KROPSIDEAL Kort og hurtigt rids: Kvindens kropsideal (og rolle) har ændret sig gennem tiderne fra renæssancens (1400-1600) frodige, sanselige og velnærede kvinder med røde læber over Victoriatidens (1800-tallet) indsnørede, dydige og puritanske kvinder uden makeup. Sidst i 1800-tallet er der større fokus på kvinders stilling. I 1915 får kvinderne valgret. I 1920’erne klipper kvinderne korsettet op og håret af, viser knæ og spænder brystet
S EXO LO G E N S K LU M M E ind – det androgyne look opstår. Efter krigen i 50’erne skal kvinderne være feminine, moderlige og attraktive. Håret skal være halvlangt og krøllet. I 60’ernes peace, love, harmony og understanding kan kvinderne enten være tynde hipppier i trompetbukser med løst hår og uden makeup eller blege Twiggy’er i lårkort med kort hår og kunstige øjenvipper. I 70’erne er der fri sex, fest, farver og stoffer. Kvinderne er stadig tynde – men nu skal man være solbrændt. I 80’erne begynder aerobicbølgen. Kvinder skal være slanke, muskuløse signalere power – skulderpuder, heftig makeup og have vilde bryn. Yuppie-begrebet opstår. Karrieren er i fokus. I 90’erne er kommer der flere kvinder på chefgangene. Kropsidealet er en minimal fedtprocent og markerede muskler. Plastikkirurgien (der så småt begyndte i 70’erne) får et stort opsving – kvinder kan nu blive perfekte. 00’erne handler om sundhed og overskud. Den nye helsetrend siger, at vi skal ligne 25-årige, fedme er tabu og at vi kan og skal være perfekte. I 10’erne er der økonomisk krise og nogle har opdaget at designertøj, -sko og –møbler ikke var det, der gjorde dem lykkelige. Selvudviklings-trenden vokser og mange kvinder ønsker indsigt – de går på kursus, modtager coaching og går i terapi. Sideløbende bliver botox og restylane mere almindeligt. Det velplejede sunde look er stadig i fokus. Der er ved at komme en opblødning i forhold til vægt – former er mere acceptabelt. De fleste vil dog stadig gerne være fit. Marianne Egense www.6ogsamkliv.nu
SPEJLØVELSE: Stil dig nøgen foran spejlet og lad langsomt dine øjne – kærligt, anerkendende og positivt – glide fra top til tå. Først ansigtet, halsen, skuldre, arme og hænder, bryster, mave, hofter, skød, ben og fødder samt ryg og endelig balderne. For nogle kan det hjælpe f.eks. at sige: ”Du er smuk. Du har en dejlig krop. Du er sej” mens de ser sig selv i spejlet. Målet/ideen med øvelsen er en accept af det man ser. Ikke kun en accept på det tankemæssige plan, men også en følelsesmæssig og sansende accept. Følelser og sansning er lige så vigtige som tanker i denne selvforståelsesproces. Det kan godt tage sin tid, men det er ok! Det er også ok at ville tabe 5 kg – men stadig en accept af som du ser ud nu.
OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu
Personer med bipolar sygdom (depression og mani) og raske førstegradsslægtninge til personer med bipolar sygdom søges til undersøgelse af psykologisk gruppebehandling for hukommelsesog koncentrationsbesvær Du kan deltage, hvis du: • Er mellem 18 og 55 år • Er diagnosticeret med bipolar sygdom (depression og mani) eller er rask (aldrig har haft diagnosticeret psykisk sygdom) og har en førstegradsslægtning (søskende, forælder eller barn) med bipolar sygdom • Har danskkundskaber på modersmålsniveau • Har hukommelses- og koncentrationsproblemer Hvad indebærer undersøgelsen? • Et 10-ugers gruppebehandlingsforløb med to ugentlige træningssessioner eller ugentlig kontrolbehandling • Neuropsykologiske undersøgelser og MR-skanning af hjernen Behandlingen foregår på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Kontakt psykolog, ph.d.-studerende Caroline V. Ott på telefon +45 27283909/caroline.vintergaard.ott@regionh.dk for mere information.
NYT FRA REGIONERNE
ÅBENT HUS 3. SEPTEMBER
Vi er godt i gang med at reformere Danmarks sundhedsvæsen. Vi samler specialisterne på de mest effektive og moderne faciliteter. Der bliver bygget, ombygget og renoveret for at borgerne, også i fremtiden, kan få den nødvendige behandling med kvalitet af et dygtigt sundhedspersonale. Danmarks nye hospitaler åbner ét efter ét frem mod 2025 på tværs af alle regioner. Vi bygger for livet. Søndag den 3. september 2017 slår regionerne dørene op på mange af landets nye og kommende hospitaler. Både hvor byggeriet er færdigt, men også steder, hvor man knapt har taget det første spadestik. Se mere om hvor der afholdes åbent hospital i din region på: www.vibyggerforlivet.dk. TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSE, DANSKE REGIONER
Mere information samlet på ét sted og én fælles indgang via en ny hjemmeside. Det er strategien for regionernes Bio- og Genom Bank, RBGB, som skal give forskere nemmere og hurtigere adgang til materialet fra regionernes biobanker. Målet er, at den nye adgang skal bidrage til hurtigere at få udviklet nye og bedre lægemidler. Hvor forskere tidligere har skulle henvende sig til flere steder for at få biologiske prøver, kan de nu nøjes med at henvende sig ét sted. I Regionernes Bio- og Genom bank opbevares biologisk materiale såsom blodprøver, som kan anvendes til forskning og som har stor betydning for udvikling af både ny diagnostik og behandlingsmuligheder. Kilde: Danske Regioner
FORSKERE HAR GODT NYT TIL DANSKERE MED KNOGLESKØRHED
I mange år har man frygtet, at medicinen mod knogleskørhed har haft en skadende og dermed modsat effekt på knoglevæv, hvis behandlingen er foregået over en længere årrække. Men nu har forskere fra Holbæk Sygehus og Syddansk Universitet gode nyheder til de 90.000 danskere, der behandles med medicin for deres knogleskørhed. Resultaterne fra forskningen viser nemlig, at patienterne roligt kan fortsætte behandlingen i mere end ti år, hvis der er lægelig god grund til at gøre det. Resultaterne af forskningen er blevet trykt i det ansete tidsskrift British Medical Journal. Kilde: Region Sjælland
©energepic.com - pxels
FORSKERE FÅR BEDRE ADGANG TIL BIOBANKER
VI MOTIONERER PÅ LIVET LØS
Lidt over halvdelen af den voksne danske befolkning bruger hver uge minimum 2,5 time af deres fritid på at være fysisk aktive. Det gør, at danskerne placerer sig som nummer fire på Eurostats liste over motionsniveauet hos de europæiske landes befolkninger. 2,5 time ugentligt fysisk aktivitet er det, som Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler voksne som minimum at røre sig. Førstepladsen på listen går til Island, hvor knap 60 pct. af befolkningen lever op til anbefalingen. Gennemsnittet for alle europæiske lande er 30 pct., som danskerne med 53 pct. ligger en del over. Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin
SUNDHEDSROBOTTERNE KOMMER Big data, apps, robotter og kunstig intelligens ser ud til at kunne forandre den verden, vi kender. Det gælder ikke mindst sundhedsvæsenet, hvor de teknologiske landvindinger kan ændre både behandlingsmetoder og arbejdsgange. I Danmark kører selvkørende robotter rundt med varer i kælderen på Herlev Hospital, mens IBM’s supercomputer Watson er blevet testet i et pilotprogram på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet. Watson kan i løbet af millisekunder genkende sygdomme ved hjælp af kunstig intelligens og big data, og derved hjælpe lægen til en bedre diagnosticering. Potentialet for en digital transformation i sundhedsvæsenet er stort. En rapport om det svenske sundhedsvæsen anslår, at vores naboer kan spare op mod 180 milliarder kroner frem mod 2025. Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin
5 6 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
© Created by Freepik
ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk
Det aktive kul opsuger fugt- og lugt på en naturlig måde og gør det svært for bakterier at leve i dine sko, hundekurv og frakke m.v. Aktivt kul er 100 % organisk og kemikaliefrit. UNDGÅ GROBUND FOR FUGT, SVAMP, MØL OG BAKTERIEVÆKST
Kokoro-Hundekurv Som den eneste i Danmark gør Kokoro-Hundekurven sig særegen ved, at den absorberer hundens fugt og lugt på en naturlig måde, så hunden kan sove i et tørt og sundt miljø. I siderne er den nemlig forsynet med Kokoro kul, og den kan derfor placeres i stuen uden at afgive dårlig lugt til familien. Din hun sover dejligt blødt med absolut mindste risiko for svamp, møl og bakterievækst.
Historie om Zen Company – med en miljøvenlig profil Zen Company er spiret frem i takt med velgørenhedsprojektet ”Green Bamboo”, som blev oprettet af den franske organisation ”Gret”, der kæmper mod fattigdom og ulighed i verden.
Kokoro-Hundekurv er stilren med elegante sider, så den kan falde i harmoni med dit hjem. Betrækket er af slidstærkt og 100 % bomuld. Betrækket kan blive taget af, så det kan blive vasket.
KOKORO-SHOEBAG - FRISKE SKO UDEN LUGT - JA TAK!
Kokoro-Shoebags skaber en bedre hygiejne og vedligeholder fodtøjets holdbarhed i alle slags fodtøj fra de fine lædersko og stiletstøvler til trænings- og sikkerhedssko. De er afprøvet med en stor tilfredshed. Når dit fodtøj hurtigt ophober fugt og lugt frisker Kokoro-Skoebags dem op med en tydelig forbedret hygiejne uden lugtgener. Oplev effekten af aktivt kul Vi giver de første 20 personer, der kontakter os 1 stk. Kokoro-Shoebag, så I kan mærke effekten af det aktive kul.
Green Bamboo-projektet går ud på at skabe arbejde til bønder i Vietnam. Bønderne er blevet undervist i en brændingsteknik, hvor de kan omsætte rester fra bambusindustrien til aktivt kul. Resterne fra bambusindustrien består af bambustræernes top og rod, som ikke bliver brugt. Passionen og visionen bag Zen Company er at skabe unikke produkter i en høj kvalitet, dansk design og høj bæredygtighed – med hjerte for sundhed og velvære.
Zen Company donerer penge til fattige børn i Vietnam ved at levere pengene direkte i hånden til familier, børnehjem og gadebørn. Kokoro, miljøvenlige og allergivenlige produkter Aktivt kul har været brugt i mere end 1.000 år af japanere. Bambusmaterialet bliver brændt i 12-15 dage, hvor temperaturen langsomt stiger op til 800-1000 grader. Under brændingen bliver der dannet små huller i kullet, også KokoroHundekurv: kaldet mikroporer. De er effektive til 399,- Grå/Sort at opsuge fugt. Zen Company bruger Kokoro-Shoedet aktive kul i sin bag: 185,- Sort produktserie Kokoro, som Læs mere og se er japansk flere produkter og betyder på: zencompany.dk ”Det der gøres, gøres med Hjertet.”
ZenCompany ApS, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, tlf.: +45 5016 4333, e-mail: info@zencompany.dk
hår, hud & negle
Dr. Dehn‘ s™
original
HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort
Dr. Dehn‘ s™ Silicea 60 kapsler indeholder: Kisel
Biotin Zink
Selen Mangan
– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 www.limepharma.dk
Specialiseret behandlingscenter Sano tilbyder højt specialiseret rehabilitering og genoptræning til alle med behov for at styrke ryg, led og muskler. Sano har afdeling i Aarhus, Skælskør og Middelfart og er ejet og drevet af Gigtforeningen.
Tværfaglig indsats Hos os har du et team af læge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske tilknyttet, og i fællesskab når vi hele vejen rundt om dine aktivitetsproblematikker.
Få styr på smerten og overskud i hverdagen
Vi skaber resultater med fokus på dit gode liv! Ud fra dine problematikker udformer vi en målrettet plan for din behandling og træning, individuelt og på hold, og sammen sørger vi for at skabe resultater, der varer ved.
Book dit ophold på
78 79 00 00
eller læs mere på
sanocenter.dk
A DV E RTO R I A L
Sund shopping Wellness til din krop i juli og august
EYE Q CHEWS - Et tilskud af EPA-rig omega-3
Det er blevet nemmere at få børnene til at spise deres fiskeolie. Eye Q er tyggekapsler med jordbærsmag. En anderledes fiskeolie med et højere indhold af EPA i forhold til DHA (omega-3-fedtsyrer). eye q® er uden lugt og smag af fisk. Et indtag af et EPA-rigt kosttilskud (eye q) i 30 dage (6 kaps pr dag /3 morgen og 3 aften) forbedrede hjernens effektivitet væsentlig hos forsøgspersoner som også blev bedre til at bearbejde meget information uden at føle sig stresset. For yderligere information om produktet kontakt:
KRILLIVITA
En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine. Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge. KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie. 60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.
Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002
BIOFREEZE
BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt. BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.
BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN
Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance. Læs mere på www.wellvita.dk
S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17 5 9
K RY D S O R D O G S U D O KU
MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Muusmann’s forlag har stillet fem eksemplarer af Rebecca Leth-Nissen Johansen kogebog GLADE TARME MED LOW FLOW FODMAP DIET SALATER på højkant til fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til. Bogen her giver dig al den inspiration, du har brug for. Bogen koster normalt 149,95 kr..
NR
5 . 0
A // M
MO
0 J 2
TI O
17
MA
3 9,
95
GA
KO N /
ST
KR
ON
SIN
/ VE
ER
ET
LVÆ
RE
NR. 0 6 // J UN
I 201 7
MAG
9
M OT I O
N / KO ST
lser: Øve N DINE
3 9, 9 5
ASIN
/ V E LVÆ
ER
ET
RE
R GLE KNO
TRÆ
A: TEM lde fy
at IERG ENpoterne de l tid ti
gt rvæ m Ove sygdo
SUDOKU
n er e
D AAR KEG LYK RIK HEN
et i n” omm k r r e de e ” Vitionsal ra repa GLA:D Øv els FO
ER r ELS R ske tro RYD AFB ESSEdu må
STRere end ...m
N R . 0 7 // J U L I & A U G U S T 2 0 1 7
KRON
& AHL ET D LISB
REBYG SL
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
6 er:
IDGIGT
Irretabe - er en l tyktarm folke
HEIDI AS TRUP
sygdom
”Jeg fors så norm øger at leve med slid alt som mulig t gigt”
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
Lær at TEMA: håndte re
din livsk rise DORTE FALS
” Vi og spiseskal fejre os se lv gulerød der til”
6
Nemme øvelser:
& KLAU S BUND GÅRD POULSE N
SLIP FOR HOVEDPINE
LET SVÆR
1 ud af 200 kan ikke tåle
KAN FOREBYGGES
DET SKER I KROPPEN
SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. august 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på juni måneds krydsordsopgave var MINDFULNESS
6 0 S U N D H E D N R . 0 7 / 2 0 17
11 gange om året i din r postkasse fo ANGST
GLUTEN
når du solbader
TEMA:
Tobaksrygning
Fars rygning skader barnet
399
-
KR, ” Oplevelser og nydelse TIMM VLADIMIR, VÆRT PÅ DEN STORE BAGEDYST:
er min vej til sundhed”
+
Magasinet SUNDHED
med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.
&
Vitaminer Mineraler
Energi giver overskud m. 4 velkendte adaptogene urter, L-Carnitin og vitaminer & mineraler
Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse
Ny forbedret Krill. Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer
Sig farvel til uren hud og bumser! Vil du af med uren hud og bumser, så er der hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste
Led & bevægelighed
patenterede hudpleje sytem med dokumenteret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.
Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne
Prinoc Ansigts & Body Vask rengør i dybden og forbereder huden til behandling med gel
Ren aktivt Curcumin hjælper med at holde dine led smidige. CurcuminGold er en høj biologisk tilgængelig form af curcumin
Afspændende, afstressende. Leddenes bevægelighed. Afhjælper morgenstivhed
Djævleklo øger leddenes bevægelighed & flexibilitet
– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker
Pedersen Medical
se mere på www.prinoc.dk
Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler
www.naturenergi.dk
Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.
Du bliver lykkelig over resultatet!
NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.
Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.
www.neostrata.dk