Sundhedplus | Marts 2018 by Magasinet Sundhed

N R . 0 2 // M A R T S 2 0 1 8

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

øvelser

UDSKYDER DEMENS

STORT TEMA

SMIL & GLÆDE

er den bedste

MEDICIN

OM MOBNING

STAMCELLER ny hjertemedicin

SPIS DAGEN

Godt i gang TINA MÜLLER OG ADAM AAMANN, MADMAGASINET:

”Giv dig frihed til at lade dig inspirere”

VI HJÆLPER DIG TIL EN BEDRE HØRELSE! KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX 3D HØREAPPARATER FRA DANSKE GN HEARING OG BLIV GODT HØRENDE Med ReSound LiNX 3D vil du nemt kunne følge samtaler og få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere. Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, at du har det på.

VINTERTILBUD

e og få 1000 kr. rabat Medbring denne annonc HØRETEST. Kom ind og få en GRATIS

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

INDHOLD

INTERVIEW

Marts 2018

TEMA: MOBNING 16 INTERNETTET ØGER MOBNING Det er et supplement til mobning i skolegården og arbejdspladsen

17 MOBNING ER ET INTERNATIONALT PROBLEM Mindst 13 mio. europæiske lønmodtagere mobbes

6 Passionen blev en levevej 20 VOKSENMOBNING og dens katastrofale konsekvenser

22 RÅD TIL AT BEKÆMPE MOBNING To forskere giver råd til, hvordan mobning kan stoppes

24 MOBNING BEGYNDER TIDLIGT Trivselskonsulent får spørgsmål og giver svar

26 FLERE SELVSKADENDE BØRN Antallet af henvendelser til BørneTelefonen stiger

28 MOBNING FØRER VIDT En personlig fortælling om erfaringer med mobning

FORHØJET BLODTRYK - VORES ALVORLIGSTE SUNDHEDSPROBLEM

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

STRØM PÅ CYKLEN GIVER OK MOTION

MYSTERIET OM KOLESTEROL

47 DIABETES ER ARVELIG

FLERE UNGE SIGER FRA OVER FOR ALKOHOL

SMIL OG GLÆDE ER DEN BEDSTE MEDICIN

SVED OG SAMMENHOLD SKAL ØGE TRIVSLEN PÅ ERHVERVSSKOLER

LØBER YOU RUN OG STØTTER ARBEJDET FOR BØRN OG VOKSNE MED CYSTISK FIBROSE

HALVDELEN AF ALLE SKOLEBØRN OPLEVER BENSMERTER

MEDICIN KAN GIVE MUNDTØRHED OG TANDPROBLEMER

DANMARKS GLEMTE BØRN

HJERNEGYMNASTIK

DER ER FORÅR I LUFTEN!

AT LEVE MED BLÆRESMERTER

55 STAMCELLER NY HJERTEMEDICIN

SAMTYKKEERKLÆRING I FORBINDELSE MED SEX?

MYTERNES TID

GANG I REGIONEN

13, 30, 78

SUNDT OG GODT

OPSKRIFTER

DEMENS SÆTTER SPOR I HJERNEN

61 KAMP FOR DE DEMENTE

SUND LIVSSTIL NEDSÆTTER RISIKOEN FOR DEMENS

DYRK MOTION MENS DU STØTTER PSORIASIS

41 AGURK 42 SPIS DAGEN GODT I GANG 44 BANANVAFLER OG BLÅBÆRPANDEKAGER

MAD, MOTION OG SUNDE LEVEREGLER Selvom tv-værten Tina Müller og kokken Adam Aamann i dag står i spidsen for programmet ’Madmagasinet’, så er ingen af dem vokset op med et særligt fokus på ernæring. Sund mad som godt må smage godt er kommet mere i fokus. I denne måneds Sundhed+ opskrifter sætter vi derfor fokus på morgenmad og går tæt på Tina Müller og kokken Adam Aamann. Forhøjet blodtryk er vores alvorligste sundhedsproblem og kan i høj grad forebygges ved at spise sundt, fremgår det af en artikel om Østerbroprojektet. Uenigheden er stor og bølgerne går højt, når forskerne diskuterer: Skal vi spise mere kulhydrat og mindre fedt for at undgå sygdom i hjerte og kar? Vi går også tæt på mysteriet om kolesterol. Skal fedtet skæres fra, når vi spiser bøffen? Eller er det sukkeret i sodavand, som udgør den største trussel? Motion har også betydning, når det gælder om at undgå forhøjet blodtryk. Vi kan glæde de mange, som har følt sig fristet til at anskaffe en el-cykel med, at norsk forskning viser, at el-cyklen er sundere end sit rygte. Det er derfor en rigtig god idé SUNDHED arbejder sammen med:

at anskaffe sig en el-cykel frem for ikke at cykle. Vi skal spise sundt og dyrke motion. Alligevel har psykisk sundhed en altafgørende betydning for vores sundhed. Dette gælder ikke mindst i forholdet til hinanden. Derfor går vi tæt på mobning i denne måneds tema. I en tid hvor mobning på internettet er blevet et supplement til mobning i skolegården og arbejdspladsen. At Danmark er et af de lande i Europa, som har mindst mobning på arbejdspladsen, det er vel nok så tankevækkende, når 1 ud af 12 føler sig mobbet. Et stærkt element i det forebyggende arbejde er at svede og grine sammen, hvilket vi skriver om. At mad, motion og psykisk sundhed har betydning, det ved vi godt. Men at det også er helt afgørende, når vi vil forsøge at udskyde tidspunktet for demens, det synes mere og mere klart for eksperterne. Vi har derfor fulgt tråden op og har samlet råd fra en stribe eksperter i 9 sunde leveregler – eller øvelser – som alle synes værd at være opmærksomme på, hvis vi vil udskyde tidspunktet for den demens, som kan ramme os alle. God læselyst Nils Sjøberg

MAGASINET

Sundhed+ Marts 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Andrei Tandfir Næste nummer 30 marts

✓ Høreapparater fra 0,- ved offentligt tilskud ✓ Konsultation hvor du bor ✓ Høreapparater uden ventetid

Find læsevenlige indlægssedler på indlægssedler.dk

✓ Professionel rådgivning ✓ Markedets bedste høreapparater

Hent også den gratis app - og gem dine indlægssedler på mobilen! App Store |Google Play

✓ Uforpligtende høreprøve ✓ 1 måneds returret ✓ 4 års garanti

52 800 888

Ring og aftal et besøg!

www.denmobilehøreklinik.dk

STARTEN PÅ DIN SUNDHEDSREJSE

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI Vi har 10 års erfaring Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer. Lange højskoleophold

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi. Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister. Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress

Balance i livsstilen

- finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart 18. februar, 8. april, 21. maj, 12. august, 23. september og 4. november i 2018. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre. 4 linjefag

Livsstilshøjskolen tilbyder mange spændende valgfag, som du kan sammensætte efter dit behov. Vi har desuden 4 linjefag, som går mere i dybden med de enkelte emner. Vælg mellem linjerne: Motion og natur Velegnet for alle, der

gerne vil mere ud i naturen eller allerede holder af at være i den. Yoga og mindfulness Velegnet for alle, der gerne vil lære om at finde indre ro og balance. Tæt på vægten Velegnet for alle, der gerne vil lære om at blive bedre til at styre vægten.

”Ring til os, så finder vi den løsning, som passer til dig” Sussie, skolens blæksprutte

Tæt på Diabetes Velegnet for alle, der gerne vil lære om, hvordan sygdommen påvirkes af livsstilen og om, hvordan livsstilen kan omlægges.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

INTERVIEW

6 | SUNDHED+

INTERVIEW

PA S S I O N E N bl ev e n l e ve ve j Selvom tv-værten Tina Müller og kokken Adam Aamann i dag står i spidsen for programmet ’Madmagasinet’, så er ingen af dem vokset op med et særligt fokus på ernæring. Tina Müller husker tilbage på en barndom med gule ærter og uinspirerende farver på tallerknen, mens Adam Aamann heller ikke havde forudset, at han skulle ende med at drive fire restauranter og en kantinevirksomhed sideløbende med kokketjansen på skærmen. TEKST: CHRISTINA BJØRN FOTO: ANDREI TRANDAFIR

Tina Müller og Adam Aamann kendte ikke hinanden, før de blev værtspar på ’Madmagasinet’. Men efter et lille års tid på tv-programmet er de blevet sammentømret i en grad, der kaster mange fnis og kække bemærkninger af sig. ”Lagde du slet ikke mærke til det spejl, der var i studiet, da du blev castet?”, spøger Adam Aamann og hentyder til, at han i al hemmelighed var med til at bedømme Tina Müller, da hun blev valgt som ny værtinde på programmet. SVÆRT AT OPTAGE Tina Müller kommer fra en baggrund med sport, og hun er stadig en fast del af DR Sporten, hvor hun har været i årevis. ”Jeg har lavet live-tv i over 10 år, så jeg har virkelig skullet vænne mig til, at vi nu kan tage tingene om igen og igen. Man er ikke ’på’ på samme måde, så i udsendelser, der optages på forhånd, skal man somme tider anstrenge sig for at opretholde nerven”, nævner Tina Müller om en af de nye udfordringer ved båndet fjernsyn. ”Og man kan tage ting om 30 og 40 gange”, påpeger Adam Aamann og med-

giver, at det kan være svært ikke at tabe energien, når man altid kan tage det om. ”Så står man der med sine kålhoveder, og kan ikke huske tre små sætninger med tre ord i hver”, siger han lidt hovedrystende og fortæller, at hvis man laver en bommert på direkte tv, så redder man den som regel og får noget godt og nærværende ud af det alligevel. FRA SPORT TIL SPINAT At supplere sportudsendelserne med ’Madmagasinet’ har Tina Müller til gengæld ikke haft så svært ved, for en af de store ligheder er, at hun har med mennesker at gøre, som er passioneret omkring det, de laver: ”Om det er sport eller grøntsager eller kaffe, så er

det stadig den samme begejstring, jeg møder, så det er bare emnet, der er lidt anderledes”, fortæller hun om jobbet, som faldt hende naturligt fra starten på trods af, at hun ikke har den store interesse for madlavning. ”Tinas begreb om madlavning ligner meget det begreb, jeg har omkring sport, så der er vi lidt yin-yang”, udbryder Adam Aamann og er tydeligt glad for, at han har kunnet lære sin nye medværtinde lidt om sin passion for madlavningen og råvarerne. INDGROEDE VANER ”Det har været interessant at opleve Adam i et køkken, for jeg laver altid kun de klassiske retter som spaghetti bolognese, lasagne, laks og salater,

”Folk læser en opskrift slavisk og følger den til punkt og prikke. Men de ville måske få mere ud af den, hvis de tog sig den frihed bare at lade sig inspirere af den” - Adam Aamann marts nr. 02/2018 | 7

INTERVIEW og jeg vælger altid det nemme, når jeg står nede i supermarkedet og skal købe ind”, siger Tina Müller og tror, at mange har det sådan, at de har nogle indgroede vaner, når det gælder dagligdagens madlavning og indkøb, og Adam Aamann er enig: ”Folk laver jo ofte kun 10 retter, som de veksler mellem. Så læser de måske lidt i et blad og prøver en ny ret i en periode, men generelt så er det et par håndfulde forskellige retter, som folk kan have i hukommelsen, fordi de simpelthen ikke har de husmoderlige værktøjer, som man havde engang”, pointerer han og fortsætter: ”Folk læser en opskrift slavisk og følger den til punkt og prikke, men de ville måske få mere ud af det, hvis de tog sig den frihed bare at lade sig inspirere af den.” ”Jeg tror også, at folk ikke har modet til at prøve noget nyt,” supplerer Tina Müller, som ville finde det meget problematisk at komme hjem med en ny og uprøvet råvare uden en plan. Adam Aamann kan sagtens forså, hvis folk mister modet i køkkenet, fordi de har en urealistisk forestilling om opgaven: ”Jeg har efterprøvet nogle af de der opskrifter, man skulle kunne lave på 30 minutter, og selvom jeg har skyndt mig helt vildt, så har det hver gang taget mig mellem 45 og 50 minutter, og jeg er endda professionel. Så det er ikke så sært, at folk mister tilliden til deres egne evner i køkkenet.” INDSTILLINGEN TIL MADEN Kokken er dog ikke i tvivl om, at det handler om at skelne mellem madlavning som en sur pligt og afslapning: ”For mange er afslapning noget, der foregår på sofaen. Men hvis man slapper af ved at være kreativ i et køkken, så er der jo ingen problemer i at bruge flere timer på et godt måltid”, forklarer

MERE OM ADAM AAMANN Født i 1974 i Hørsholm

Født i 1977 i Ringsted

Opvokset på Djursland

Bachelor i Dansk og Kulturjournalistik fra Københavns Universitet

Uddannet kok i 1995 Åbnede sin første restaurant i 2006 Ejer fem Aamanns-restauranter Blev ansat på Danmarks Radio i 2014 Bor i København med hustruen Sara, som er læge, og deres tre piger på 12, 15 og 17 Aktuel som vært på Madmagasinet på DR1 han. Tina Müller tror, at madlavningen for mange prioriteres forskelligt, om det er hverdag eller weekend: ”Hvis man samtidig kan stå og hygge sig med et glas rødvin og ikke absolut skal have noget klar til kl. 18, så bliver det automatisk sjovere at eksperimentere, og så er det måske hér, man skal prøve nogle nye ting af, som man så kan vænne sig til at bruge i hverdagen”, mener hun.

”Det var en ubehagelig oplevelse, hvor jeg lige før en live-udsendelse pludselig ikke kunne få vejret. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, så jeg blev taget af udsendelsen og kørt på hospitalet, hvor jeg fik at vide, at det var stress” – Tina Müller 8 | SUNDHED+

MERE OM TINA MÜLLER

Var med til at starte TV2 Sport i 2007 Blev ansat på Danmarks Radio i 2014 Bor alene i Århus Aktuel som vært på Madmagasinet på DR1 ”Som kok kan man for eksempel braisere, koge og stege, og med de forskelige ingredienser giver det pludselig hundredevis af muligheder”, fortæller Adam Aamann, om den tilgang han selv har til madlavningen, som gør, at han hver dag prøver at lave en ny ret, når hustruen og de tre døtre skal have aftensmad i hjemmet på Østerbro i København. ”Det er nok lidt ligesom med musik. Hvis du sætter dig ved klaveret og kun kan 10 numre og aldrig prøver at ramme nye tangenter, så udvikler du ikke din musiske sans, og det samme gælder for mad”, påpeger han. INSPIRERENDE RÅVARER ”Mit udgangspunkt er altid de råvarer, som er i sæson, for det er sjovest, hvis man kan være kreativ inden for en begrænsning, så man ikke bare plukker fra alle hylder”, fortæller Adam Aamann og fremhæver marts og april som de sværeste måneder for en kok, for her er alting ved at være i bund. ”De sidste måneder inden vi igen kan høste forårets spæde grøntsager er

INTERVIEW den periode, hvor kokkene på landets restauranter skal have den bedste fantasi, for jordskokkerne og æblerne er helt runkne, og der er næsten ikke mere at komme efter”, fortæller han og slår fast, at kål er løsningen: ”Jeg elsker kål, der er så mange varianter, og du kan gøre meget med dem.” For kollegaen har det ikke kun været mødet med Adam Aamann, som har inspireret hende til større madlavningslyst. Selve researcharbejdet og kenskabet til procedurerne fra jord til bord har givet Tina Müller større madforståelse. ”Nu nævner Adam kålen, som vi lavede en hel udsendelse om sidste år, hvor jeg var med ude at høste spidskål med håndkraft, og vi fulgte en kvinde, som spiste meget kål i en periode, hvilket havde en enorm sundhedsmæssig effekt, og så bliver man jo inspireret af det”, fortæller hun.

mesiske hængebugsvin på markerne. ”Jeg er vokset op med meget hjemmelavet mad. Vi samlede svampe og spiste hestekød, og der en ret stor gastronomisk interesse”, fortæller han og fortsætter: ”Som barn var jeg med til at slagte og har også hugget hoveder af høns, men egentlig så var min største interesse bagning. Og det var faktisk min mor, som foreslog kokkeuddannelsen, for jeg kunne slet ikke sidde stille i skolen”, nævner han. BØRN I KØKKENET Selvom Adam Aamann egentlig har et ønske om, at hans egne børn skal få et godt forhold til madlavning, så indrømmer han, at han selv har været

fået oparbejdet en sund kræsenhed for kvalitet”, fortæller Adam Aamann om sine døtre på henholdsvis 12, 15 og 17 år, som også joker med, at hvis far blev kørt ned, hvad skulle de så have til aftensmad. KOKKENS VEJ TIL TV Adam Aamann er en anerkendt kok med en lang erfaring. ”Efter kokkeuddannelsen arbejdede jeg i Italien og Frankrig, før jeg kom tilbage til Danmark og var hos blandt andre Claus Meyer, før jeg startede mit eget i 2006. Jeg gik fra selv at stå i køkkenet til at sidde bag en computer på kontoret helt gift-svedig og drikke kaffe og være stresset og bleg og tvær. Jeg havde

GAMLE TRADITIONER Tina Müller er faktisk vokset op med de traditionelle retter som brunkål, lever og gule ærter. ”Min stedfar var jæger, så jeg bliver sådan helt ’puhh’, når jeg tænker på indmad. Det er gråt, trist og brunt, så for mig er lækker mad grønt, frisk og farverigt”, siger hun og tilføjer, at når de fik gule ærter på tredjedagen, var det i det mindste med pandekager, hvilket man så frem til. Tina Müller deltog heller ikke i madlavningen som barn, og hun er lidt firkantet sagt vokset op med, at man spiste dét, der blev serveret: ”Hvis ikke du kan lide det, der bliver serveret, så spiser du det alligevel. Og hvis du selv øser op, så spiser du også op, for du skal tænke på de sultne børn i Afrika”, siger hun om reglerne i barndomshjemmet. ”Min mor har sikkert opdraget os i den bedste mening, men jeg husker, hvordan min bror og jeg blev efterladt ved spisebordet efter måltidet, fordi det var ikke noget med at rejse sig, før der var spist op. Så jeg kan få helt kvalme, hvis jeg i dag skal spise brunkål eller gule ærter”, fortæller hun. Adam Aamann husker også, at han som barn blev bedt om at spise op: ”Vi skulle dæleme spise op, så der sad vi børn så, til der kunne støbes beton af kartoffelmosen”, husker han om sin opvækst i et biodynamisk kollektiv på Djursland, hvor der gik får og vietna-

dårlig til at tage dem med i køkkenet: ”Jeg er nok lidt utålmodig, og jeg bliver hurtig lidt stram i betrækket, og det gider børn ikke rigtigt”, indrømmer han og bakkes op af sin kollega: ”Du er jo også professionelt, så du har en forventning om, at andre skal kunne det også”, nævner Tina Müller og hentyder til, at han også kan finde på at hundse lidt med hende i køkkenet, når de er ude på optagelse. ”Hvis man skal give madlavningen videre til børn, skal de med fra starten, hvor de bare skal vaske et salatblad. Men jeg åbnede den første restaurant, da de var helt små og tiden var ikke til det. Men jeg har fyldt dem med god mad og gode råvarer helt fra barnsben. Så de har

arbejdet mig ind i en administrativ stilling med godt 20 medarbejdere under mig, da de en dag ringede fra Danmarks Radio og spurgte, om jeg ville komme til casting på ’Madmagasinet’”, fortæller han om opbygningen af sit eget brand ’Aamanns’, som i dag består af fire restauranter og en kantinevirksonhed i hovedstadsområdet, og opringningen som fik ham tilbage til kødgryderne. PASSION FOR SPORT For Tina Müllers vedkommende har sport altid været en høj prioritet. Ikke fordi hun skulle, men fordi hun havde lyst til at være i det sociale frirum. Hun har spillet fodbold i 14 år, gået til marts nr. 02/2018 | 9

INTERVIEW

”Jeg dyrker sport, fordi jeg har brug for det, og det er et mentalt pusterum, som jeg ikke vil undvære. Det er ikke, fordi jeg skal være slank eller sund” – Tina Müller

TRE SUNDE RÅD

sad chefen for Viasat i vognen lige den dag”, fortæller hun om mødet, der først kastede en mailadresse og senere en ansættelse af sig. ”I ansøgningen sendte jeg faktisk en stor tot hår med og gjorde dem opmærksom på, at jeg ville ofre alt, og at det ikke skulle komme an på mit lyse hår, om de ville bruge mig. Heldigvis fik jeg praktikpladsen og blev derefter ansat. Der var jeg så i et års tid, før jeg i 2007 var med til at starte TV2 Sport op sammen med Claus Elming, en kanal som senere blev opkøbt af TV3”, fortæller Tina Müller om tiden, før hun blev kontaktet af Danmarks Radio, som gerne ville have hende til en samtale. ”Holdsporten har altid været mit foretrukne, men det holdt jeg op med, da jeg blev ansat som sportsjournalist,

1: Mærk efter! Det lyder som en gammel kliché, men det fungerer. Find ud af, hvad der gør DIG glad i hverdagen. Hvad der kan bringe et smil frem på dine læber og hvad, der har en værdi for dig. 2: Bevæg dig og dyrk sport, når du har lyst. Ikke når kalenderen fortæller dig, at du bør og skal. 3: Brug naturen. Den har så meget at byde på, og det er uanset om man skal lufte hunden, løbe en tur eller om man har brug for at få renset ud i ens tankeunivers. badminton og svømning og været på idrætsefterskole og senere idrætshøjskole. I ungdomsårene anså hun ikke sporten som en levevej, men det blev journalistikken, som banede vejen til skærmen, og mens hun læste dansk og kulturjournalistik på Københavns Universitet, blev hun overbevist om, at hun derigennem skulle have noget med sport at gøre: ”På overbygningen fik vi udleveret et hæfte med mulige praktikpladser, men jeg valgte at se bort fra hæftet og sendte i stedet en ansøgning til Viasat. Forinden havde jeg været på Brøndby Stadion og se fodbold, og så gik jeg forbi OB-vognen, som er den bil, hvorfra de transmitterede kampen på TV, og tilfældigvis 10 | SUNDHED+

for træningen er ofte om aftenen og alle kampe ligger som regel i weekenden, og jeg er altid på arbejde på de tidspunkter. Nu dyrker jeg løb og reformer, når det passer ind i mit liv, og jeg har lyst”, fortæller hun. TVANG OG LYST Det med at have lysten til at dyrke sport er for Tina Müller den altafgørende indstilling til at holde sig i form. ”Jeg dyrker sport, fordi jeg har brug for det, og det er et mentalt pusterum, som jeg ikke vil undvære. Det er ikke, fordi jeg skal være slank eller sund, og uden at skulle lyde som en løftet pegefinger, så tror jeg lige netop, at det er indstillingen til sport, som mange slår fejl med.

Ligesom med nytårsforsætter, hvor den dårlige samvittighed får dig i gang, og det er ikke holdbart”, mener hun om tilgangen til dét at motionere og holde sig i form. ”Og så skal man lave noget, som man synes er sjovt. Så hvis du synes, det er sjovt at gå til bowling eller spille golf, så er det de sportsgrene, du skal bruge energi på”, pointerer hun. Adam Aamann stikker dog lidt til kollegaens forslag, som måske ikke nødvendigvis er sportsgrene, der får pulsen op: ”Man får nok ikke den bedste kondition af at gå til bowling, men jeg giver Tina ret i, at du skal finde noget at lave, som du har en glæde ved. Og bare det at komme op af sofaen eller kontorstolen giver fornyet energi, og så skal man lige over den første periode, hvor det er virkelig hårdt at komme i gang”, fortæller han og beskriver selv, hvordan løbeture for ham er en bittersød cocktail, hvor det kan være hårdt og surt, mens det står på, men hvor man på alle måder mentalt og fysisk får belønningen bagefter. ”Uden at det skal lyde fanatisk, så får man nærmest et afhængighedsforhold til dét at bevæge sig. Og man får jo endorfin-belønningen, når turen er slut, og det er nok den, mange løbere er afhængig af”, mener han. KOMMET MED ÅRENE Tina Müller er i de senere år begyndt at se på naturen med helt andre øjne, og hun mener selv, at det er alderen, der spiller ind. ”Jeg er flyttet til Århus for nyligt, i forbindelse med at Danmarks Radio har rykket DR Sporten dertil, og det er virkelig et naturskønt område. Når jeg løber, så værdsætter jeg naturen, eller hvis jeg går ned til vandet, kan jeg mærke, hvordan jeg higer efter det”, fortæller hun og pointerer, at hun tager sig tid til at mærke efter, og så løber hun, når trangen er der.

INTERVIEW Adam Aamann har heller ikke faste rutiner, når det angår motion, men han løber et par gange om ugen, når det kan passes ind i forhold til arbejdet. ”Jeg er ikke én af de der ’jeg skal kraftedeme ud at løbe NU’-fædre, hvor det går ud over familien, at far skal have sit løbefix. Det går aldrig ud over familien, så det er arbejdet, jeg tilsidesætter for at pleje mig selv”, slår han fast og medgiver samtidig, at der er mange andre former for fængsel end en afhængighed af løb: ”Det kan også være et fængsel at have en surdej stående. Jeg kan godt udsætte et møde, fordi jeg skal nå at kigge til min surdej.

helbred på den hårde måde. ”Førhen var jeg simpelthen for dårlig til at mærke efter og forstå mine egne behov og mærke, hvad jeg havde lyst til og brug for”, fortæller hun og nævner samtidig, at hun ikke ville have været perioden foruden: ”Jeg ved godt, at det lyder åndssvagt, for det var en ubehagelig oplevelse, hvor jeg lige før en live-udsendelse pludselig ikke kunne få vejret. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, så jeg blev taget af udsendelsen og kørt på hospitalet, hvor jeg fik at vide, at det var stress. Dengang var stress slet ikke noget, jeg forholdt mig til, og sådan er det jo med stress. Jeg

et liv, hvor de hver især elsker at gå på arbejde. For Adam Aamanns vedkommende var kærligheden til sit fag ved at slide ham op, da driften af fire restauranter og en kantinevirksomhed rent administrativt tog overhånd. Tina Müllers arbejdsomhed, for at blive anerkendt som blond sportsjournalist i en mandsdomineret verden, var også ved at få det bedste af hende. Derfor er de enige om, at det er passionen, der driver værket, men kontakten med sig selv og relationerne til de nære, der har førsteprioritet.

”Mit udgangspunkt er altid de råvarer, som er i sæson, for det er sjovest, hvis man kan være kreativ inden for en begrænsning, så man ikke bare plukker fra alle hylder” – Adam Aamann

Jeg fortæller selvfølgelig, at jeg skal nå noget i forhold til børnene, men i virkeligheden er det, fordi min surdej har stået på køkkenbordet siden i morges, og den er ved at hæve over”, griner han. SØVN OG STRESS Hvor Adam Aamann prioriterer familien, aftensmåltidet, motionen og sin surdej, så halter det med søvnen, og han er udmærket klar over, hvor vigtig den er for helbredet. ”Jeg er faktisk meget opmærksom på min søvn, som jeg ved, jeg får for lidt af”, fortæller han og uddyber: ”Når jeg en gang imellem får mine otte timer, så kan jeg mærke, at der er en kæmpe forskel på mit humør, mit overskud og min evne til at tænke. Og det er så langt ude, at jeg ikke prioriterer det mere, når jeg ved, hvor meget det giver. Men jeg kan ikke falde til ro. Når jeg slukker lyset og lægger hovedet på puden, så sover jeg med det samme, men det er svært at komme dertil, fordi der er en masse, jeg lige skal inden.” Tina Müller kan sagtens relatere til følelsen af, at der er en masse, man lige skal nå. For godt 10 år siden gik hun uden varsel ned med stress og var sat helt ud af spillet i to måneder, så hun har lært at prioritere sin søvn og sit

får stress på én måde, og andre får det på en anden måde. Det er ikke til at forudsige, hvilke symptomer der er på det”, fortæller hun om perioden, hvor hun syntes, at hendes hjerte opførte sig mærkeligt, og hvor hendes vejrtrækning blev påvirket, når der kom det mindste pres på. ”Oplevelsen lærte mig virkelig at lytte til mig selv. Ikke bare at gøre som der står i et blad, eller hvad andre synes, jeg skal. Men virkelig finde ud af, hvad der er godt og sundt for mig”, slår hun fast og fortæller, at hun i dag sætter pris på de små øjeblikke, f.eks. at nyde en god cappuccino. PRIORITETERNE I ORDEN Fælles for dem begge er, at de udlever en drøm og har tilrettelagt

TRE SUNDE RÅD

1. Smag mætter... både i mave og hjerne. Smag din mad ordenligt til inden du serverer den. Når du nu har brugt tid på at lave mad, så brug lige de to minutter ekstra på at smage din mad til med salt, syre, måske lidt sødme og glem ikke at bruge masser af krydderier til dine retter. 2. Spis masser af grønt - vi producerer og har adgang til fantastiske grøntsager i Danmark. Spis mindre, men til gengæld bedre kød af ordenligt behandlede dyr - glem supermarkedet og gå til en god slagter eller køb det på nettet direkte fra gårdene. 3. Motion er godt, men det er vigtigt at tænke det sociale aspekt ind i kropsudfoldelserne. Det må ikke blive noget, der kan minde om et misbrug, og som går ud over samværet med dine nærmeste. marts nr. 02/2018 | 11

Ferie i Sydspanien med stok, rollator og kørestol Vi giver dig al den hjælp og støtte du har brug for lige fra bestilling af flybillet, indkvartering, kørsel til og fra Malaga lufthavn samt pleje og omsorg under hele opholdet. Har du brug for hjælpemidler klarer vi også det. Du skal bare ned og nyde det solrige Sydspanien, komme på de ture og se de seværdigheder, som du har lyst til og nyde den gode spanske mad og ro måske med et glas vin og Sangria, mens du nyder udsigten over Middelhavet. Alle værelser er med bruseniche - nem adgang for rollator og kørestol og med udgang direkte til flade gangområder. Der er kun danskuddannet personale, som hjælper og støtter dig hele vejen. Vi har flere muligheder for indkvartering afhængigt af, hvad du gerne vil. Ring og få en snak Hvad kunne du tænke dig? Det koster ingenting at høre om mulighederne, men ring snart, da de bedste muligheder forsvinder hurtigt i 2018. Kontakt os på tlf. 3693 4340 og se mere på Facebook eller www.nordisk-senior-service.dk.

Kære Finn. Tusind tak for, at du og Jette gjorde det muligt for os at holde alle tiders ferie. I en dejlig lejlighed med en skøn udsigt, og med de handikap venlige ting, vi havde brug for, samt trygheden og den store hjælp I ydede os blandt andet med de smukke ture med hyggelige frokoster sammen med jer. Ann og Jørgen

SUNDT OG GODT

MINDFULNESS HJÆLPER KOL-PATIENTER Otte ugers mindfulness-træning hjælper patienter med KOL, så de bedre kan håndtere angst og depression. Det viser en ny forskning, som har betydning for de 430.000 danskere, som har KOL. Af disse oplever cirka en tredjedel af dem, der er i rehabilitering, angst og depression med åndenød og nedsat aktivitetsniveau og social isolation til følge. ”Resultaterne viser, at de patienter, der får mindfulness-træning som tillæg til deres fysiske rehabiliteringsprogram oplever væsentligt færre angst- og depressive symptomer efter behandlingen, i forhold til de patienter, der kun modtager fysisk rehabilitering”, siger psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard, der står bag forskningen på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Projektet har omfattet 84 KOL-patienter. ”Det er især den øgede selv-omsorg, som er en del af mindfulness-træningen, der lindrede symptomerne på angst og depression. Det giver god mening, da vi har at gøre med en patientgruppe, som desværre ofte oplever bebrejdelse fra sig selv og andre på grund af tobaksrygningens rolle i udviklingen af KOL. Disse patienter har brug for en ordentlig portion selvværd for at få det bedre.” KILDE: Aarhus Universitet

ENESTÅENDE MEDICIN For første gang får man nu 100 pct. mulighed for at skræddersy medicinering korrekt til en og kun en person. Det er forskere fra Københavns Universitet, som har udviklet metoden. ”Det er virkelig lovende, fordi man kan dosere det medicinske stof præcist, som man ønsker,” siger Natalja Genina, adjunkt på

Institut for Farmaci, som står bag metoden. Sammen med kolleger fra Åbo Akademi University i Finland har hun udviklet en ny metode til at producere medicin. Metoden går ud på, at de producerer et hvidt spiseligt materiale. Herpå printer de en QR-kode, der består af et medicinsk stof. Det giver også muligheden for

at opbevare data i selve ’pillen’. ”Ved en hurtig scanning vil man kunne få alt at vide om det medicinske præparat med det samme. På den måde kan det potentielt reducere mængden af fejlmedicinering og være en sikring mod falsk medicin,” siger Natalja Genina. KILDE: Københavns Universitet

ALKOHOL KAN RENSE HJERNEN Et begrænset alkoholindtag kan være med til at nedbringe betændelsestilstande i hjernen og hjælper med at fjerne affaldsstoffer - også dem, der er forbundet med Alzheimers sygdom. Det viser et nyt studie, der er udført på mus og som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports. ”Vi ved, at indtag af større mængder ethanol over længere tid påvirker centralnervesystemet negativt. Men i dette studie har vi for første gang vist, at små mængder alkohol faktisk kan gavne hjernens helbredstilstand, fordi det øger hjernens evne til at fjerne affaldsstoffer,” siger professor Maiken Nedergaard, Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet og meddirektør for Center for Translational Neuromedicine ved University of Rochester Medical Center (URMC) i USA. Det er fortsat uvist, hvor stor en mængde alkohol der er tale om hos mennsker. Umådeholden indtagelse af alkohol er en veldokumenteret sundhedsrisiko. KILDE: Københavns Universitet

marts nr. 02/2018 | 13

DIN KROP

FORHØJET BLODTRYK -

vores alvorligste sundhedsproblem Forhøjet blodtryk er det alvorligste sundhedsmæssige problem i verden. Det gælder specielt for de ældre. Østerbroundersøgelsen har i over 40 år kortlagt 26.000 danskeres sundhed. TEKST: PETER SCHNOHR, SPECIALLÆGE, DR.MED, ØSTERBROUNDERSØGELSEN

”Vi er blevet betydeligt dygtigere til at behandle blodprop i hjertet i den vestlige verden i de seneste år, men vi er ikke dygtige nok til at behandle blodprop i hjernen.” Sådan siger speciallæge dr. med, Peter Schnohr, som er initiativtager til og med i styregruppen bag Østerbroundersøgelsen. Han er desuden chef for Hjerteklinikken, Amaliegade. I over 40 år er der forsket i over 26.000 danskeres sundhed. ”Be14 | SUNDHED+

handlingen er forbedret og antallet af døde er halveret siden 1980, men vi må sætte ekstra ind på at forebygge blodpropper”, siger speciallægen. Verdens Sundheds Organisationen (WHO) har erklæret forhøjet blodtryk som det største sundhedsmæssige problem i verden. I Danmark får 12.500 mænd og kvinder årligt hjerneblødning, apopleksi eller slagtilfælde. 12.000 rammes

af en blodprop og 5.000-7.500 får hjertesvigt årligt. ”Det forhøjede blodtryk øger risikoen for blodprop i hjertet, og en meget stor risiko for blodprop i hjernen.” RINGE LIVSKVALITET Af 12.500 årlige slagtilfælde dør omkring 2.000 akut, mens de øvrige lever videre mere eller mindre handikappede med: Nedsat kraft i arm

DIN KROP

og ben, talebesvær, nedsat følsomhed i kroppen, ansigtsskævhed, nedsat orienteringssans, balanceog koordinationsforstyrrelser, kognitive forstyrrelser, delvist eller helt tab af synet, nedsat nyrefunktion, demens, kroniske smerter, depression og grådtendens. ”Livskvaliteten er derfor betydelig forringet for de alt for mange ramte”, påpeger Peter Schnohr. Speciallægen oplyser, at apopleksi er den sygdomsgruppe, som kræver flest plejedøgn i vores sundhedssystem. TÆT PÅ SLAGTILFÆLDE Data viser, at omkring 600.000 danskere har forhøjet blodtryk. Det vil sige mere end en ud af 10. Halvdelen véd det dog ikke. ”Man mærker nemlig kun sjældent et forhøjet blodtryk”, fortæller Peter Schnohr. For nogle år siden gjorde Hjerteforeningen opmærksom på blodtrykkets alvorlige betydning. I løbet af Hjerteugen blev der målt 30.000 blodtryk i supermarkeder rundt om i Danmark. 23 pct. af personerne måtte henvises til praktiserende læger, da deres blodtryk var for højt. De fleste personer på 60 år og ældre havde et systolisk tryk ≥ 160 mm Hg, mens 4 pct. gik rundt og handlede med et blodtryk på ≥ 200 mm Hg. ”De havde ingen symptomer, selvom de havde et livsfarligt forhøjet blodtryk. De var tæt på et slagtilfælde”, fortæller Peter Schnohr og tilføjer: ”Man kunne ønske sig, at et forhøjet blodtryk medførte symptomer.

ET SUNDT SAMARBEJDE Speciallæge, dr.med. Peter Schnohr, initiativtager til og i ledelsen af Østerbroundersøgelsen. Chef for Hjerteklinikken, Amaliegade.

Østerbroundersøgelsen er en befolkningsundersøgelse af 26.000 mænd og kvinder i alderen 20 til 100 år. I begyndelsen var hovedformålet at forebygge hjertesygdomme. Senere blev en række andre sygdomme medtaget: Slagtilfælde, lungesygdomme, slidgigt, øjensygdomme, stress, demens og genetik. Indtil videre er der publiceret 1.050 artikler, heraf 76 Ph.d. afhandlinger og 24 doktordisputatser. Årligt publiceres 50-60 artikler under ledelse af Styringsgruppen, der består af 10 læger, som alle arbejder vederlagsfrit med Østerbroundersøgelsen F.eks. en dundrende hovedpine. Men det gør det kun sjældent, hvorfor det første symptom på forhøjet blodtryk er en blodprop i hjernen.” Peter Schnohr gør opmærksom på, at blodtryksbehandlingen i Danmark og mange andre lande stadig er for ringe. ”I flere studier herhjemme finder man, at kun 20 pct. af de der behandles, bliver behandlet godt nok, ned til det anbefalede: 140/90 mm Hg, uanset køn og alder.” PAS PÅ SALTET En effektiv blodtryksbehandling vil efter Peter Schnohrs opfattelse medføre en stor nedgang i antallet af blodpropper i hjernen, i hjertet og i hjertesvigt. Samtidig viser Østerbroprojektet, at for hver 10 mm Hg fald i systolisk tryk, mindskes risikoen for blodprop i hjernen med 40 pct. ”Der er således en meget stor effekt af den forebyggende behandling. Specielt de ældre borgere får meget ud af blodtryksbehandligen, da deres risiko er større. Derfor gælder det om at behandle de ældre hurtigt og bedst muligt.” For 50-59-årige er risikoen hos den gruppe med 160 mm Hg. 10 gange større, end hvis trykket er 120. For 60-69-årige er risikoen tilsvarende 15 gange større, for 70-79 år 50 gange større og for de 80-89-årige 120 gange større.

”I næsten 50 år har vi vidst, at for meget salt øger blodtrykket uden, at vi egentlig har gjort noget ved det. Omkring 1969 indtog hver japaner omkring 30 gram salt daglig, og 40 pct. havde forhøjet blodtryk. Japanerne havde verdens største forekomst af blodprop i hjernen. Herefter satte den japanske regering ind med saltreduktion i fødevarerne. Saltet dalede fra 30 gram til 10 gram. Blodtrykket dalede og hjerneblødningerne faldt fra 350 tilfælde til 50 tilfælde per 100.000 per år.” Alligevel gør Peter Schnohr opmærksom på, at et saltforbrug på 10 g dagligt fortsat er for højt i forhold til WHO’s anbefalinger. ”Mange af de fødemidler vi køber i butikkerne er meget saltholdige. Her kunne en lovgivning være af stor betydning for folkesundheden. Derfor bør alle få målt deres blodtryk senest, når de er fyldt 30-40 år. Tidligere hvis deres far eller mor har forhøjet blodtryk”, siger Peter Schnohr, der gør opmærksom på, at hvis alle med forhøjet blodtryk blev behandlet ned til 140/90, så ville hovedparten af de 12.500 årlige slagtilfælde herhjemme kunne undgås. ”Den medicinske behandling er langt den vigtigste, men rygestop, motion og saltreduktion er også af betydning. Så husk at få målt blodtrykket.” marts nr. 02/2018 | 15

Find det på apoteket FLORADIX® KRÄUTERBLUT® - 250 ML. FLYDENDE JERNTILSKUD MED VITAMINER Føler du dig træt* og mangler energi i hverdagen, kan forklaringen være, at din krop mangler jern. Jern bidrager bl.a. til: at mindske træthed og udmattelse, en normal kognitiv funktion, til et normalt energistofskifte, normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin, normal ilttransport i kroppen og immunsystemets normale funktion. Herudover spiller Jern en vigtig rolle i celledelingsprocessen. Vitamin B6 og B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer. Vitamin-C øger optagelsen af jern (også fra kosten). *Hvis unormal træthed varer ved og jerntilskud ikke hjælper, kan der være god grund til at søge læge for at finde årsagen. Kräuterblut® Floradix® findes også i tabletform med indehold af folsyre. Læs mere på: http://www.mezina.dk/shop/frontpage.html Mezina A/S, tlf.: 7518 1611

GIV MAVEN EN GOD START Trænger din fordøjelse til en hovedrengøring? Så kan det være en god idé at øge dit indtag af fibre, da det fremmer transporten i tarmen. Fibre bidrager også til øget mæthed og et stabilt blodsukker. Du får især fibre fra fuldkorn og grove grøntsager. Har du brug for et ekstra tilskud, er loppefrøskaller (Psyllium husks) en koncentrerede kilde til kostfibre. To teskefulde sammen med et glas vand danner en blød gelé i tarmen, der giver fylde og mæthed og sætter gang i tarmens bevægelser. Prøv SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller. Drys det på morgenmaden, rør det i en drik, eller snup en skefuld og skyl den ned med vand. Fibrene er sprøde og klistrer ikke i munden. SylliFlor fås Naturel og med Vanilje, Kakao, Malt og Æble og kanel. 135 kr for 250 g. Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem gratis på www. biodanepharma.com Kan købes på apoteket Biodane Pharma A/S Tlf.: 7555 5777

Få din naturlige nattesøvn tilbage 526… 527… Det er ikke for alle, at det virker

eye q

Omega-3 fiskeolie indeholder to gavnlige fedtsyrer – EPA og DHA som er vigtige for vores krop gennem hele livet. Man kan ikke selv danne omega-3 men skal have det tilført via sin kost. Hvis man ikke er den store fiske-spiser kan man evt. supplerer med et kosttilskud med EPA og DHA. Equazen eye q indeholder kirunalolie som er en unik sammensætning af EPA & DHA samt GLA fra kæmpenatlysolie. Netop den sammensætning har i flere undersøgelser vist sit værd. Equazen eye q fås både som små synkevenlige kapsler, tyggekapsler med jordbærsmag samt flydende med citrussmag. Kan købes på apoteket, Matas og helsekostforretninger. Novasel EU ApS Tlf.: 6323 0002

at tælle får, når man har svært ved at sove. Hvis du er på udkig efter et naturligt middel, der virker dejligt afslappende, så er der hjælp at hente med indholdsstofferne i Sedaforte. Årsager til søvnbesvær Der kan være tusind årsager til, at man har svært ved at falde i søvn. Uanset om man har for mange ting at tænke på, har for travlt på jobbet, eller er inde i en svær periode i livet, kan man selv gøre noget aktivt for at få en bedre nattesøvn. Sov bedre Sedaforte er et plantebaseret middel baseret på 4 udvalgte planter, der fremmer en dyb og dejlig nattesøvn: kamille, melissa, humle og schizandra. Læs mere på: https://www.wellvita.dk/shop/cms-sedaforte.html Wellvita ApS, tlf.: 8230 30 40

I say: URINVEJSINFEKTION

Behandl og test dig selv skånsomt, naturligt og nemt. Du kan forebygge og behandle blærebetændelse helt naturligt med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 vegetabilske kapsler til at sluge. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt og kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan bruges af både mænd og kvinder. Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar på 2 minutter. Begge produkter købes på apoteket. i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse vejl. udsalgspris kr. 129,00 og i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST vejl. udsalgspris kr. 51,00. i say: er en innovativ produktlinje af medicinsk udstyr, som tilbyder naturlige løsninger til kvinders intime behov. Læs mere på: www.pharmaforce.dk 16 | SUNDHED+

TEMA: MOBNING

INTERNETTET ØGER MOBNING

Mobning på internettet er blevet et supplement til mobning i skolegården og arbejdspladsen. Dette gælder ikke kun i de tilfælde, hvor unge udsættes for krænkende billeder. TEKST: EGON JENSEN

”Om jeg har prøvet det. Ja. Det kan man roligt sige. Så jeg er faktisk taknemmelig for, at jeg sidder her med livet i behold.” Sådan sagde Bente Klarlund, da hun for tre år siden selv erkendte, at hun var blevet mobbet på arbejdspladsen. Dengang blev hver tolvte dansker udsat for mobning. Hvor stort problemet er i dag vides ikke med sikkerhed. Regering og Folketing har iværksat en mobbepolitik. EU har også udsendt forordninger. ”Problemet med mobning synes at være øget de seneste år, samtidig med at den digitale mobning er øget, men ingen ved med sikkerhed, hvor alvorligt det er”, siger Bente Klarlund, der er overlæge og professor på Rigshospitalet i København. Udbuddet af sociale netværk og fællesskaber har aldrig været større. Det samme gælder tilsyneladende mobning på nettet. Over tre millioner danskere har f.eks. en profil på Facebook. SKJULT MOBNING Det er svært at finde nogen, som

har lyst til at stille sig offentligt frem og erkende, at de føler sig udsat for mobning. Forskning viser, at oplevelsen af mobning udløser depression ni gange oftere end hos den almindelige befolkning. Svær depression øger risikoen for livsstilssygdomme og selvmord. ”Vi kan konkludere, at det er dødsensfarligt at blive mobbet”, påpeger Bente Klarlund. De sociale netværk Facebook, Instagram, Formspring, Ask.fm, Arto, Go Supermodel og andre netværk er i kraft af de sociale fællesskabers opståen blevet mere personlige end tidligere. I mange tilfælde er mobning på nettet blevet et supplement til den mobning, som mange oplever i skolen, idrætsklubben eller på arbejdspladsen. I andre tilfælde gemmer mobberen sig bag en skjult facade og mobber den mobbede på nettet. Mobningen stopper således ikke, når mobbeofret har fri. Den fortsætter i fritiden i form af hadegrupper på Nettet, SMS sendt om natten osv. Net-mobning optræder også på fag- og hobby-fora, private blogs og hjemmesider.

ALVORLIGE KONSEKVENSER Som med mobning i den fysiske verden, kan der opstå alvorlige følger af net-mobning. Især det faktum, at net-mobning kan være anonymt betyder, at den kan skabe endnu større utryghed for den ramte. Antallet af gruppens medlemmer, delinger, kommentarer, billedtags og lignende kan gøre stort indtryk på den forurettede. ”Jeg oplever, at alle ser på mig. At jeg er helt uden venner. At de har ret, når de kritiserer mig for mit tøj, mit hår og det jeg siger. Det gør det svært, at tale med andre om det”, siger en af de unge, som i øjeblikket er udsat for digital mobning og som ønsker at være anonym. Navnet er kendt af Magasinet Sundhed. ”Mobning øger risikoen for alvorlig sygdom og minimerer selvværdet hos den mobbede”, fortæller Bente Klarlund. I værste fald kan det også medføre selvmordstanker eller føre til selvmordsforsøg eller fuldbyrdelsen af selvmord. marts nr. 02/2018 | 17

TEMA: MOBNING

MOBNING ER ET INTERNATIONALT

PROBLEM

Mindst 13 mio. europæiske lønmodtagere mobbes. Dertil kommer antallet af skoleelever. UNESCO og EU forsøger at begrænse mobningen. TEKST: NILS SJØBERG

Mobning er ikke kun en udfordring i Danmark. Det er også en udfordring på internatonalt plan, selvom en stor europæisk undersøgelse viser, at danske børn mellem ni og 16 år topper statistikken i EU, når det kommer til mobning på nettet. I en britisk undersøgelse fra 2017 indrømmer 70 pct. af de unge, at de har mobbet en anden person på et af de sociale medier, mens 17 pct. siger, at de har været udsat for mobning. I undersøgelsen fremgår det, at Instagram ligger på toppen over det sociale medie, hvor der sker mest mobning, mens Twitter og YouTube er der, hvor færrest bliver mobbet. ”Digital mobning fortsætter med at være en af de største udfordringer for de unge”, siger Liam Hacket, direktør for Ditch the Label, til BBC, der har foretaget undersøgelsen. En ud af tre siger i undersøgelsen, at de frygter digital mobning og at de særligt frygter at blive mobbet for deres udseende. Ditch the Labels undersøgelse omfatter i alt 10.000 unge mellem 12 og 20 år.

18 | SUNDHED+

”Det er helt tydeligt, at mobning påvirker de unges identitet, opførsel og personlighed”, fortæller Liam Hacket fra Ditch the Labels. FÆLLES TILTAG At mobning er et internationalt problem fremgår også af, at UNESCO og Institute of School Violence and Prevention på Ewha Womans University i januar 2017 i fællesskab arrangerede Det Internationale Symposium om Vold og Mobning i Skolen. Arrangementet fandt sted i Seoul i Korea. Målet med Symposiet var at sætte fokus på mobning og at få skabt en forståelse og åbenhed om emnet. Det Internationale Symposium om Vold og Mobning i Skolen skulle medvirke til at få etableret foranstaltninger, som kan få uddannelsesinstitutioner til at forebygge og reagere på problemet i hele verden. I Danmark har det resulteret i, at blandt andre organisationen Danske Skoleelever i samarbejde med TDC Group forsøger sig med et projekt, der vil sætte digital mobning på skoleskemaet. Desuden har Roskilde

TEMA: MOBNING

Erhvervsskole forsøgt sig med fælles aktiviteter, som omtales her i magasinet. PLIGT TIL AT FOREBYGGE At mobning ikke alene finder sted blandt børn og unge er velkendt. Derfor har EU også arbejdet med emnet med stadig større fokus. Den europæiske faglige sammenslutning (ETUC) og arbejdsgivernes europæiske organisation (Business Europe) har indgået en frivillig EU-rammeaftale, som sætter fokus på mobning på arbejdspladsen.

Dublin-instituttet viser, at bestemte forhold øger risikoen for at blive udsat for mobning og chikane: • Arbejdspladser med skæv kønsfordeling. Især på arbejdspladser med mange mænd og få kvinder forekommer der mobning. • Store magtforskelle mellem medarbejderne. Jo mere hierarki og jo mere status, der er knyttet til bestemte funktioner på arbejdspladsen eller i organisationen, desto mere tilbøjelige er medarbejderne til at mobbe nedad. • Job-usikkerhed. Konkurrence, opskruet tempo og stress øger arbejdspresset og dermed også risikoen for at mobbe. • Arbejdspladser med stor kundekontakt. Efterhånden som der lægges større vægt på kundetilfredshed og ’kunden har altid ret’, er flere lønmodtagere udsat for forfølgelse og ondsindede drillerier fra kunderne. • Omstruktureringer, indførelse af ny teknologi og ejerskifte gør medarbejdere mere utrygge og skaber et stresset arbejdsmiljø, hvor der mobbes mere end i perioder med stabilitet.

”Det er mobning, når en medarbejder systematisk og over længere tid udsættes for nedværdigende eller sårende behandling på arbejdspladsen. F.eks. ved at man uberettiget får frataget arbejdsopgaver eller ansvarsområder, at nogen tilbageholder information, som er vigtig for ens arbejde, eller ved at der spredes rygter om en. Mobning er også udstødning fra det sociale fællesskab og konsekvent ignorering af ens meninger og vurderinger. Sårende drillerier og overfusninger hører ligeledes ofte med i billedet af mobning.” Eva Gemzøe Mikkelsen, arbejdspsykolog, ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Alle virksomheder og institutioner, som tilslutter sig aftalen, forpligter sig til at have en tydelig erklæring om, at mobning og chikane ikke tolereres på arbejdspladsen. I Danmark blev EU aftalen i 2008 indarbejdet i forbindelse med overenskomsterne på det offentlige område. Alle offentlige arbejdspladser har derfor i dag retningslinjer for at identificere, håndtere og forebygge vold, mobning og chikane. På flere af de private overenskomstområder blev implementeringen af EU aftalen en del af forhandlingerne i 2010. Aftalen betyder, at samarbejdsudvalgene på de enkelte virksomheder har pligt til at gennemføre aktiviteter, der kan forebygge mobning og chikane. MOBNING ER ALMINDELIGT Alligevel dokumenterer en rapport fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår - det såkaldte Dublin-institut - at der overalt i Europa er voksende problemer med mobning blandt lønmodtagere. Mindst 13 mio. europæiske lønmodtagere bliver udsat for mobning hvert år. Samtidig viser studier, at psykisk vold og mobning udgør en større fare for de fleste lønmodtagere end fysisk vold. Forskere fra flere lande advarer om, at problemet vil vokse i takt med globaliseringen. Finland er det europæiske land, der har flest mobbeofre. 15 pct. af finske lønmodtagere har været udsat for mobning af en eller anden art på arbejdspladsen. I Holland og England har 14 pct. af lønmodtagerne oplevet, at de er blevet mobbet af enten en kollega eller en overordnet. I Danmark har otte procent af lønmodtagerne ifølge Dublin-instituttet været udsat for mobning, mens gennemsnittet i EU er ni pct.

marts nr. 02/2018 | 19

TEMA: MOBNING TEMA

VOKSENMOBNING OG DENS KATASTROFALE KONSEKVENSER

Antallet af personer, der har følt sig mobbet på deres arbejdsplads, er steget de seneste år. Noget, der skal laves om på, da mobning har en stor negativ effekt på dem, der bliver udsat for mobning. TEKST: KASPER JENSEN

Mobning er ikke blot noget, der finder sted i skolegården, når elever på landets folkeskoler og gymnasier har pause fra undervisningen. Mobning påvirker alle, og især voksne oplever i stigende grad, at deres psykiske velvære sættes på spil på deres arbejdsplads. Ifølge en rapport om mobning udarbejdet af Videncenter for Arbejdsmiljø oplyses det, at 11,8 pct. af de arbejdende har følt sig mobbet indenfor de seneste 12 måneder i 20 | SUNDHED+

2016. Dette er en stigning på 1,8 pct. siden 2005. ”Mobning har langt større konsekvenser, end man vidste tidligere. Menneskers arbejde fylder meget i

livet. Det er her, man henter opbakning og anerkendelse. Her man henter troen på, at man er god nok og at man virker ude i verden på en god nok måde”, fortæller Helle

”Mobning har langt større konsekvenser, end man vidste tidligere. Menneskers arbejde fylder meget i livet. Det er her, man henter opbakning og anerkendelse”

TEMA: MOBNING

”Hvis man får at vide, at man ikke er god nok, er det meget alvorligt for et menneskes selvtillid. Man kommer til at tvivle på sig selv, hvilket kraftigt reducerer ens selvtillid og selvværd” Rabøl Hansen, der er mobbeforsker og beskæftiger sig med oversættelser fra børnemobning til voksenmobning. ”Hvis man får at vide, at man ikke er god nok, er det meget alvorligt for et menneskes selvtillid. Over tid gør det en usikker. Man kommer til at tvivle på sig selv, hvilket kraftigt reducerer ens selvtillid og selvværd. Over tid reducerer det også ens mentale trivsel,” fortæller hun. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø er mobning, ”når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den eller de personer, det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem”. Og dette kan have alvorlige konsekvenser: ”I de meget alvorlige sager, der har varet længe, kan offeret udvikle posttraumatisk stress, som vi kender hos veteraner, der har været i krig,” oplyser Helle Rabøl Hansen. FLEST KOLLEGAER MOBBER Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljøs rapport om mobning oplever 67 pct., at de har været mobbet af deres kollegaer, 37 pct. oplever at de har været mobbet af deres leder, mens 13 pct. oplever mobning fra patienter, klienter og elever. ”Der hvor mobningen har gode vækstbetingelser er på arbejdspladser, hvor man mangler samhørighed om selve arbejdets formål. Jo mere diffus opgaven på arbejdspladsen er, og jo mere meningsløs opgaven og målet ser ud, jo mere grobund er der for mobning”, fortæller mobbeforskeren.

I dag er det slagterier, restauranter, barer, døgninstitutioner og hjemmeplejen, der oplever mest mobning. EN ØKONOMISK BELASTNING Udover at der kommer syge mennesker ud af mobning, kan det også have konsekvenser for den arbejdsplads, hvor mobningen finder sted. Helle Rabøl Hansen fortæller, at der som konsekvens af mobning kan forekomme langtidssygdom og ineffektivitet, hvortil det også hæmmer den mobbede medarbejders kreativitet. Selv rent økonomisk har mobning store konsekvenser for arbejdspladserne rundt omkring i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra FTF og LO fra 2015 koster et dårligt psykisk arbejdsmiljø nemlig mellem 60 og 80 milliarder kroner årligt. Blandt andet på grund af udbetaling af sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste. POLITIKERNE SKAL GØRE MERE Gitte Strandgaard er formand for foreningen Voksenmobning Nej Tak!, og er en af dem, der mener, at politikerne i Danmark ikke gør nok for at stoppe mobning på de danske arbejdspladser. En forening hun selv grundlagde efter at have været udsat for voksenmobning i årene 2003 og 2004 og senere lå syg i to år med posttraumatisk stress, angst og depression som konsekvens heraf.

”Jeg bliver vred og frustreret, fordi det ikke handler om, hvorvidt det foregår eller at folk, der siger, at de bliver mobbet, bliver mobbet. Det, der er forfærdeligt, er at dem, der egentlig har pligt til at gøre noget, gør det modsatte, og det er blandt andet vores folkevalgte politikere og ledere”, fortæller hun og fortsætter: ”At de kan komme afsted med at tørre det af på det enkelte menneske, der har været udsat for psykisk terror, som mobning jo er, er jo rystende”. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Dog kan hans pressechef Jens Jacob Lerche Pedersen henvise til Arbejdstilsynets hotline, hvor man kan ringe ind, hvis man har problemer. Desuden gør han opmærksom på, at man har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan man forbedrer arbejdsmiljøindsatsen, da det er gået den forkerte vej de seneste år. ”Vi kan ikke gå igennem livet uden at såre og krænke andre mennesker, men vi kan da for himlens skyld blive bedre til at gøre noget ved det. Du kan ikke fjerne mobning, du kan ikke fjerne chikane, men du kan vedholdende italesætte det og sørge for at have en handleplan, der bliver sat i gang, hvis det forekommer”, fortæller Gitte Strandgaard afsluttende.

”I de meget alvorlige sager, der har varet længe, kan offeret udvikle posttraumatisk stress, som vi kender hos veteraner, der har været i krig” marts nr. 02/2018 | 21

TEMA: MOBNING

RÅD TIL AT BEKÆMPE

MOBNING

Helle Rabøl Hansen og Gitte Strandgaard, der begge forsker i mobning, har følgende råd til, hvordan man kan stoppe mobning, hvis man udsættes for det. TEKST: KASPER JENSEN

GÅ IKKE ALENE MED DET

TAL MED TILLIDSMÆND

Det er farligt at gå alene med mobningen. Det nedbryder en mentalt. Det første skridt i en bedre retning er derfor altid at begynde at tale om det. Der er altid nogle, du kan tale med. Det kan være din partner, dine søskende, din gamle ven eller en af dem som du dyrker sport med.

Er der nogle, du kan tale med på din arbejdsplads om mobningen, skal du det. Prøv at tage fat i tillidsmænd eller arbejdsmiljørepræsentanter og også gerne din fagforening, hvis den mobning du udsættes for, skulle ende ud i en sag.

DET ER IKKE DIG DER ER NOGET GALT MED Den mobning du udsættes for har ikke noget med dig at gøre. Det kan Helle Rabøl Hansen skrive under på med forskningen på hendes side. Mobning er et socialt mønster, der skabes grundet mange andre faktorer end din væremåde. Det kan skyldes en konflikt, der har fundet sted på arbejdspladsen. 22 | SUNDHED+

LAV IKKE OM PÅ DIG SELV Begynd aldrig at klæde dig anderledes. Det hjælper ikke at lave en personforandring. Du har nok at se til, hvis du i forvejen udsættes for mobning og desuden er det ikke engang sikkert, at det ville hjælpe noget. Mobningen har jo ikke noget med dig som person at gøre. FIND ET ANDET JOB Hvis ikke du kan få den hjælp, som du har brug for, skal du kigge dig om

efter en anden arbejdsplads. Man skal ikke byde sig selv at være i et selskab, hvor man bliver psykisk belastet. Giv din nuværende arbejdsplads et halvt år, hvis du har overskuddet til det. Hvis ikke det er blevet bedre efter et halvt år, skal du finde et andet arbejde. Man skal ikke byde sig selv at bruge størstedelen af ens vågne timer i et psykisk tærende miljø. ET SUNDT SAMARBEJDE

Helle Rabøl Hansen, Gitte Strandgaard, Adjunkt, ph.d. og jurist. Forskning i mobning

Arbejdsmiljøkonsulent, foredragsholder og socialpædagog

Har du svært ved at sove? Undersøgelser viser, at netop pres og stress i hverdagen er skyld i helt op mod 90% af vores søvnproblemer. Det er der nogen ret naturlige årsager til. Har du haft en dag med fuld fart på, med mange opgaver, mange spekulationer og mange bekymringer, er det svært for kroppen at slippe den tilstand og falde til ro og falde i søvn.

Pia kan i dag se tilbage på en årrække, hvor hendes tilværelse blev ødelagt af søvnløse nætter. Hun var konstant træt og irritabel, og ligemeget hvad hun forsøgte, hjalp intet, før hun en dag læste om naturmidlet Sedaforte. Det blev et vendepunkt i hendes liv.

SET PÅ

Nu sover jeg Naturlige indholdsstoffer afhjælper søvnbesvær Sedaforte er et mildt, naturligt middel, der hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn. Søvnen bliver mere stabil og du vågner udhvilet. Sedaforte indeholder: • Kamille, der får kroppen til at slappe af, så du falder til ro. • Humle, der i tabletform virker godt på søvnproblemer. • Citronmelisse, der virker afslappende • Schizandra, der sørger for en langtidseffekt. Planten får kroppen til at tilpasse sig, således at du også sover bedre på sigt. Sedaforte er 100% naturlig.

godt hver nat Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren, og ingen ville tro at hun for kort tid siden konstant var træt og irritabel som følge af søvnbesvær. For et par år siden var 45 årige Pia plaget af store problemer i livet. Fik problemer med at sove Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekymrede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette

spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkende op: Hun fik svært ved at sove - og det er et problem, der rammer mange danskere hvert år. For mange ødelægger det humøret og livsmodet. Naturmiddel blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at præparatet virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve, og bestilte en pakke hjem.

Vil du også prøve Sedaforte? Sedaforte indeholder planterne citronmelisse, kamille, schisandra og humle. Sedaforte regulerer søvnmønsteret og virker afslappende. Sedaforte kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

”Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter”, fortæller Pia. ”Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt, og jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg, takket være Sedaforte, nu atter får min gode nattesøvn”.

LIVS

KVALITET

TEMA: MOBNING

MOBNING

STARTER TIDLIGT Mobning er et velkendt problem blandt børn og unge, hvor den mobbede ofte må leve med at omgivelserne omtaler det som uskyldige drillerier. Heldigvis kan man gøre noget. TEKST: INGE TEMPLE, FAMILIETERAPEUT

SPØRGSMÅL Kære Inge, vi aner ikke vores levende råd og håber du kan hjælpe os. Da vores søn Mikkel startede i 3. klasse, efter klassesammenlægning, begyndte de andre drenge ret hurtigt at mobbe ham. De kaldte ham fx for spasser, skubbede til ham på gangen, prikkede ham i siden når læreren kiggede den anden vej, hældte mælk i hans skoletaske - mange gange. Det blev en sport for dem - og de blev ved. Mikkel er en følsom, stille dreng og en stor del af drengene i den nye klasse var ”seje” og larmende. I starten græd han når de gjorde noget, men det gjorde faktisk mobningen værre! Så blev han kaldt for tudefjæs og hånet for at lade sig gå på af det. Vi forsøgte at lære Mikkel, at det var bedst ikke at lade sig mærke med, at han blev ked af det, men det stoppede ikke mobningen. Vi havde flere samtaler med lærerne og skoleledelsen men ingenting blev gjort. I hvert fald ikke noget der 24 | SUNDHED+

hjalp. Vi fik mere eller mindre at vide, at Mikkel var for følsom og at han skulle lære at sige fra. Og mobningen fortsatte gennem flere år mens vi forsøgte at hjælpe Mikkel det bedste vi kunne. Vi besluttede os endelig for at flytte Mikkel til en ny skole i starten af 6. klasse - og alt gik godt til at begynde med. Men nu er vi kommet 6 måneder ind i skoleåret og for et par uger siden fortalte Mikkel os, at han igen blev mobbet, nu af sine nye klassekammerater! Han har igen ikke lyst til at komme i skole og trækker sig mere og mere ind i sig selv - ligesom vi har set ham gøre det før. Mikkels lærer har foreslået, at holde nogle drengemøder hvor de andre drenge skal sige positive ting om Mikkel så de kan se ham i et nyt lys - men det har Mikkel slet ikke lyst til. Hvad er det dog der går galt for ham og hvad skal vi gøre - vi kan jo ikke blive ved med at flytte ham? Venlig hilsen, Bettina og Ulrik J.

SVAR Kære Bettina og Ulrik, Hvor er det godt, at I skriver og hvor er det hårdt for Mikkel (og jer) igen at stå i denne situation. Nogle gange sker det, at lærere og forældre kommer til at have fokus på, om en situation er mobning eller noget andet. Samspilsproblematikker er et bedre ord, fordi der er flere niveauer, lige fra sociale misforståelser som er helt almindelige i alle fællesskaber til mobning. Når vi vælger at anvende ordet mobning om en situation, kan det være med til at besværliggøre processen med at finde ud af, hvor der skal sættes ind. Ordet mobning er et værdiladet ord, der taler ind i nogle dybe følelser som skyld og skam og ikke mindst til en gammel forståelse af mobning og af mobberollerne. Det er langt fra usædvanligt, at mobningen fortsætter på den nye skole. Og jeg vil gætte på, at Mik-

TEMA: MOBNING LÆS MERE Foreningen Ung Uden Mobning: for hjælp og støtte i konkrete mobbesituationer. uum.dk Børns Vilkår: viden om mobning og redskaber til forældregruppen. bornsvilkar.dk DCUM: Dansk Center for Undervisningsmiljø for viden om mobning. dcum.dk kels gamle klasse har fundet en ny modtager for mobningen. Det er nemlig det, der sker, når der ikke bliver taget hånd om det usunde mønster, der er blevet skabt i fællesskabet, hvor mobning er blevet til det fællesskabende. Gruppedynamikker er følsomme overfor ydre påvirkninger - især gamle elever der forlader klassen og nye elever der kommer til, men også lærerskift er faktorer der skaber uro i den sociale balance. Den slags bevægelser er med til at rokke ved klassens sociale hierarki og kan, uden guidende støtte fra en voksen, vokse sig til mobning og eksklusion - altså til et fællesskab hvor der ikke er plads til alle og hvor tolerancen er lav. Det allerførste I skal gøre, er at tale med Mikkel. Det er vigtigt, at I lytter med et åbent sind og ikke virker alt for fortvivlede - han skal mærke, at I kan bære jer selv og situationen. Lad ham vide, at I vil hjælpe ham og vær sikker på, at han er med i planlægningen. Det er Mikkel, der bestemmer farten. For at stoppe mobning skal der sættes ind i fællesskabet som det første. Ikke ved at fremhæve Mikkel som en, de andre skal sige positive

Skriv til

ting til - den slags metoder kan have en omvendt effekt, iflg. ph.d. fra 2016 af Stine Kaplan Jørgensen. Det handler om, at få skabt nogle sunde værdier, som fællesskabet kan stå inde for og som de vil arbejde for.

ikke er plads til alle. Det er en god idé at lade læreren være tovholder på sådant et møde.

Læreren har en vigtig rolle, da denne er den centrale figur i skolen - og dermed også en del af fællesskabet. Lærerens overvejelser ift. didaktik, altså måden der undervises på, f.eks. mht. dannelsen af grupper til gruppearbejde, med inddragelse af relaterede temaer i det faglige og fokus på relationskompetence, er meget vigtig. I kunne planlægge et møde med Mikkels lærer og evt. sammen kigge nærmere på fænomenet mobning, så I taler ud fra samme forståelse. Der er stor forskel på at se mobning som noget, der foregår mellem to eller fle-

Det er også vigtigt at sikre, at Mikkel får den hjælp han har brug for, for at komme styrket videre. Det kan være, at han har gavn af nogle støttende samtaler med f.eks. skolens AKT-lærer eller med en voksen uden for skolesystemet. Mange børn og unge har stor gavn af træning af deres modstandsdygtighed i situationer, der sagtens kan trænes på forhånd, f.eks. hvad de kan gøre, når en anden siger noget grimt eller skubber. Ikke fordi de er mere følsomme end andre, men fordi det er helt normalt at blive overrumplet i situationen. Som mobbet har selv-

re børn og er styret af deres personlige egenskaber eller se det som, hvad det er: en fællesskabskultur på afveje.

værdet ofte lidt overlast, og det kan man også have brug for hjælp til at få styrket.

Forældrene spiller også en stor rolle. Det er ikke nødvendigt at holde møder, der handler specielt om Mikkel, men derimod mere konstruktivt at mødes om, at fællesskabet har taget en uheldig retning, hvor der

Jeg håber, at I sammen med lærerne og de andre forældre kan give klassens fællesskab den hjælp, det har brug for.

Eleverne i mobbende fællesskaber har brug for voksne, der guider og støtter dem i den rigtige retning.

Stor hilsen Inge

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer. Formand for den frivillige landsforening Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk. marts nr. 02/2018 | 25

TEMA: MOBNING

FLERE SELVSKADENDE BØRN SØGER

Antallet af henvendelser om selvskade er stigende. De frivillige rådgivere på BørneTelefonen hjælper børn og unge med at sætte ord på de svære tanker. TEKST: CATHRINE HAVEN, BØRNETELEFONEN

Antallet af samtaler på BørneTelefonen hos Børns Vilkår om selvHENVENDELSER OM SELVSKADENDE ADFÆRD FORDELT PÅ ALDER, 2017 6-9 år: 1 10-12 år: 317 13-15 år: 1323 16-17 år: 500 18 år +: 295 26 | SUNDHED+

skade er støt stigende: I 2015 var der således 1757 henvendelser og på bare to år er antallet af samtaler om emnet steget til 2746.

”Noget af det skyldes muligvis, at de unge ligger under for flere krav om at præstere på alle mulige fronter.”

”Udviklingen på BørneTelefonen afspejler udviklingen i resten af samfundet, hvor psykosociale problemer som selvskade, angst og ensomhed fylder stadig mere hos unge. Det er en trist udvikling, og der findes ingen entydige forklaringer,” fortæller psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl:

Selvskade er ikke en sygdom i sig selv, men er oftest et forsøg på at distrahere sig selv fra psykiske og følelsesmæssige problemer eller som en måde at straffe sig selv på. ”Derfor er det vigtig at finde årsagen bag den smerte, de påfører sig, så de kan få den rette hjælp,” forklarer psykologen.

TEMA: MOBNING

HJÆLP PÅ BØRNETELEFONEN Samtalerne på BørneTelefonen bevidner, at der ikke findes én klar årsag til, hvorfor børn og unge skader sig selv, da det kan være en blanding af flere forskellige problemer som mobning, ensomhed og svære skilsmisser. Problemerne, og de følelser der følger med, kan være svære at tale med andre om, og derfor udtrykker børnene og de unge sig igennem selvskadende adfærd. For de frivillige rådgivere på BørneTelefonen gælder det derfor om at hjælpe børnene og de unge med at sætte ord på deres svære tanker ofte for første gang. ”Vi støtter dem i at undersøge baggrunden for selvskaden og ser, om der kan findes støtte og hjælp i ANTAL HENVENDELSER OM SELVSKADE 2015: 1757 2016: 1919 2017: 2746 deres eget netværk,” forklarer Trine Natasja Sindahl. LIGE SÅ VANEDANNENDE SOM STOFFER Den selvskadende adfærd ses oftest blandt unge, særligt hos piger, der skærer i sig selv. Men selvom færre drenge end piger skader sig selv, gør de selvskadende drenge det oftere og bruger metoder som at brænde og bide sig selv. Det viser en undersøgelse fra 2016, som Børnerådet står bag. ”For nogle unge starter selvskade som et eksperiment, de vil prøve af én gang. Men mange bliver hurtigt afhængige af den hjælp, de mener smerten giver dem,” fortæller senioranalytiker hos Børns Vilkår,

“Udviklingen på BørneTelefonen afspejler udviklingen i resten af samfundet, hvor psykosociale problemer som selvskade, angst og ensomhed fylder stadig mere hos unge” Winnie Alim, der tidligere har været ansat i Børnerådet og bl.a. står bag undersøgelsen om selvskade. ”Selvskade er lige så vanedannende som stoffer, og det kan derfor være rigtigt svært for de unge at stoppe, hvis de ikke får den rette hjælp. Fortsætter selvskaden øger det risikoen for at blive deprimeret, og samtidig er der 12 gange større risiko for selvmord.” Selvom det er vigtigt at adskille selvskadende adfærd og selvmordsadfærd, er det tydeligt, at de børn og unge, der kontakter BørneTelefonen i forbindelse med selvmordtanker, ofte også fortæller om selvskade. ”Vi ser altså et overlap, der er vigtigt at have fokus på,” fortæller psykolog Trine Natasja Sindahl.

DU MÅ IKKE BLIVE FORSKRÆKKET Det er en udbredt misforståelse, at børn og unge skader sig selv, fordi de vil have opmærksomhed. Sandheden er, at selvskade ofte er forbundet med stor skam, og derfor forsøger de at skjule det. ”Da selvskade ofte er tabubelagt, giver det god mening at forsøge at nå dem gennem anonym rådgivning, såsom BørneTelefonen,” forklarer Trine Natasja Sindahl. Opdager du, eller har du mistanke om, at et barn skader sig selv, er det vigtigt ikke at virke chokeret eller vred. Du skal i stedet spørge ind til, hvordan barnet har det og give barnet rigtig god tid til at fortælle om sine svære tanker.

OM BØRNETELEFONEN OG FORÆLDRETELEFONEN Sidste år havde BørneTelefonen mere end 50.000 samtaler med børn og unge, der fik hjælp til alt fra kærestesorger til vold og overgreb. BørneTelefonen er åben hver dag året rundt på telefon 116 111. Har du spørgsmål til, hvordan du bedst muligt kan hjælpe et barn, der selvskader, kan du kontakte ForældreTelefonen på tlf. 35 55 55 57. marts nr. 02/2018 | 27

TEMA: MOBNING

MOBNING FØRER VIDT

”Jeg blev mobbet næsten lige fra dag et i skolen,” fortæller Trine Petersen, for hvem mobningen har sat skelsættende spor i livet. TEKST: NILS SJØBERG

Efter 42 år ser Trine Petersen nu mulighederne i livet og kvaliteterne i sig selv. ”Jeg var meget stille og tilbagetrukken i skolen og et let offer for mobning. Jeg havde ikke nogen venner. Jeg var meget afhængig af min mor og havde et symbiotisk forhold til hende. Jeg ved ikke, om det var derfor, at de andre holdt mig uden for og fortalte mig, at jeg ikke duede til noget,” siger Trine Petersen, som tilføjer, at hun rent faktisk heller ikke følte, at hun havde noget at byde på. ”Jeg var dårlig rent motorisk til at bruge mine hænder og til fysisk leg som boldspil. Jeg følte mig virkelig umulig til alt. Måske var det derfor, at det lykkedes en lille gruppe piger at presse de andre i klassen til at mobbe mig, selvom de egentlig ikke havde lyst. De havde det heller ikke godt, men vi havde forskellige måder at vise det på.” ALLE ER GODE TIL NOGET Trine Petersen har haft et langt liv på institutioner. Med spiseværing og selvmordsforsøg. I dag har hun fundet ud af, at hun rent faktisk duer til noget. Hun er blevet bedre til at acceptere sig selv, for den hun er. 28 | SUNDHED+

for at overvinde det selvhad og den manglende accept, som også opstår af at blive mobbet,” fortæller Trine Petersen, som i dag nægter at tro, at der er nogen, som ikke er gode til noget. ”Et eller andet duer man helt sikkert til. Man skal granske sig selv og gå dybt ind i sig selv for at finde det, man er god til,” siger Trine Petersen, som mener, at det er individuelt, hvordan man kommer dertil. ”Jeg tror, at det er vigtigt at gøre sig selv synlig. Det er derfor, at jeg både skriver og maler i dag,” fortæller Trine Petersen, der har skrevet og udgivet to bøger om sit liv. Desuden har hun bl.a. lavet det maleri, som danner omslag til den første af bøgerne. Hun har dog fortsat brug for faste rammer og for at få opmærksomhed. Så meget, at hun ikke kan forestille sig tanken om ikke at være på retspsykiatrisk afdeling. ”Det er en hård kamp at komme til at elske sig selv og at acceptere sig selv. Men det kan godt lykkes at lære at elske sig selv for den, man er. Det kræver dog øvelse og en hård indsats

”Allerede som ung sad jeg i flere timer og skrev og skrev. Det var den eneste måde, jeg kunne abstrahere fra min anoreksi. Jeg gemte mig på mit værelse og fandt ud af, at det hjalp mig at skrive,” fortæller Trine Petersen, der altid har drømt om at få udgivet en bog. ”Jeg fandt meget tidligt ud af, at det var det eneste potentiale, som jeg havde. Derfor var det meget meget

TEMA: MOBNING stort for mig, da det lykkedes at få udgivet en bog.” OPLEVELSEN AF KÆRLIGHED For Trine Petersen har negativ kontakt været bedre end ingen kontakt i størstedelen af hendes liv. ”Jeg synes, at det var sjovt, når folk blev vrede på mig.” ”Første gang jeg slugte noget, havde jeg fortalt nogle frygtelige løgnehistorier om min far. Min mave skulle bløde og jeg skulle fjerne opmærksomheden, så jeg slugte et glasskår. Så fik jeg fokus fjernet fra det aktuelle problem.” Trine Petersen ved godt, at hun dør af sine selvskadende aktiviteter, næste gang hun sluger noget. ”Nu er det alvor. De har åbnet mig de første 20 gange. Jeg har et kæmpe brok, som jeg har levet med i 8-9 år. Jeg har ønsket at opleve en fysisk smerte frem for en psykisk smerte. Jeg har ønsket et andet liv. Det var mit krampagtige forsøg på at få et andet liv og så synes jeg, at det var spændende at få det lappet sammen, men nu er det slut, hvis jeg ikke skal dø af det.”

”Målet var opmærksomhed og et råb om hjælp. Jeg var total desperat og følte mig presset til at gøre noget, for at omgivelserne kunne forstå mig,” siger Trine Petersen, der ikke lægger skjul på, at ildspåsættelsen skulle fungere som et presionsmiddel.

god støtte i personalet på afdelingen og jeg har brug for nogen, der tager sig af mig. De skal lytte og give mig feedback. Bekræfte mig i, at jeg er god nok. De skal gøre alt andet end at mobbe mig og skal acceptere mig for den jeg er.”

”Jeg mente ikke, at jeg havde andet at gøre end at sætte ild på noget og sluge glasskår for at få lov til at blive spærret inde,” fortæller Trine Petersen, der i dag er en af de i alt 14 kvinder, som alle er forsvarligt lukket inde bag lås og slå på retspsykiatrisk afdeling i Slagelse. Afdelingen dækker domsanbragte kvinder fra hele Sjælland.

”Jeg er nødt til at holde op med at selvskade, hvis jeg vil have et ordentligt liv. Jeg har kun haft et tilbagefald, da min kæreste og jeg var uenige. Derfor skal jeg passe på ikke at blive for afhængig ham. Det kan jeg ved at finde mig selv og finde lykken i mig selv. Derfor er det vigtigste af alt at have kærligheden til sig selv. Det finder man ud af, når man har været igennem så meget lort, som jeg har været - tæt på at dø. Så må det komme indefra. Man skal gøre nogle ting for sig selv, som man ved, at man er god til. Det gør det også nemmere at elske andre”, afslutter Trine Petersen.

NEMMERE AT ELSKE ANDRE Trine Petersens anbringelsesdom giver hende ro. ”Folk har taget afstand fra mig. Kræfterne slap op, når de så på mig. Min kæreste fik skyldfølelse, når jeg var selvskadende og begyndte at drikke.” ”I dag har jeg fundet ud af, at jeg har

Hun nyder trygheden på hospitalet og at være afskåret fra hele verden. ”Det bliver svært at komme ud derfra og det giver menneskelig omsorg og kontakt til andre mennesker at være indlagt. Derfor har jeg ønsket at blive det igen og igen,” fortæller Trine Petersen, der oplyser, at kontakten til hendes kæreste, der bor i bofællesskab i Nykøbing Sjælland, har lært hende, hvad kærlighed er. ØNSKER ACCEPT ”Jeg ville knække, hvis jeg fik at vide, at jeg skulle ud i verden i morgen,” siger Trine Petersen. ”Jeg lavede ildspåsættelse i to omgange, så jeg var helt sikker på, at de forstod, at jeg mente, at jeg ikke ville ud i et bofællesskab. Den ene gang i nogle håndklæder. Den anden gang i nogle gardiner, da jeg forsøgte at sige fra, men ikke blev hørt,” siger Trine Petersen, der har været indlagt på Retspsykiatrihospitalet i Slagelse, siden hun blev dømt for ildspåsættelse i marts 2012. marts nr. 02/2018 | 29

SUNDT OG GODT

NYT FOKUS PÅ ALKOHOLSKADER Spontan abort, tidlig fødsel og lav fødselsvægt hos barnet. Det er blot nogle af konsekvenserne af alkoholindtag hos moderen. Man ved dog kun lidt om, hvor dårlig en cocktail alkohol og graviditet faktisk er. ”Vi har brug for mere viden for at kunne tilrettelægge behandlingen af og hjælpen til gravide med et problematisk alkoholforbrug og deres børn”, siger ledende overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Thomas Larsen. Han står i spidsen for en forskergruppe, der over de næste tre år vil undersøge omfanget af de problemer, som følger i kølvandet på et alkoholmisbrug hos moderen. Målet er at skabe et bedre udgangspunkt for at kunne hjælpe kvinder og børn. I projektet sammenkøres data fra en række danske registre. Det er første gang på verdensplan, at der laves en så systematisk opgørelse over, hvilke skader børnene får, både mentalt og fysisk - og ikke mindst hvordan det går dem, når de vokser op. KILDE: Aalborg Universitet

BEDRE FORLØB FOR HJERNESKADEDE Genoptræning og rehabilitering er helt afgørende efter en hjerneskade. Men hvordan opleves forløbet - og kan det gøres bedre. Et nyt forskningsprojekt sætter nu fokus på at måle brugertilfredsheden for borgere med hjerneskade. Bag projektet står forskere på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet og

Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Det inddrager også kommuner, regioner, videnscentre og patientforeninger. Projektet tager sit udgangspunkt i 12 nationale anbefalinger til at løfte og ensarte kvaliteten på hjerneskadeområdet.

DIGITALT FOKUS PÅ UNGE MED KOGNITIVE HANDICAP

med kognitive handicap begår sig i den digitale verden. Målet er give de unge flere og bedre sociale relationer på nettet.

Trods et skarpt spotlys på børn og unges net-adfærd er unge med kognitive handicap som f.eks. ADHD, autisme og udviklinghæmning hidtil blevet overset. Det bliver der rådet bod på i et nyt forskningsprojekt, hvor unge og deres støttepersoner deltager aktivt sammen med forskere fra Aalborg Universitet (AAU). Projektet sætter fokus på, hvordan unge

KILDE: Aalborg Universitet

”Vi vil ikke bare vide, hvad de unge gør i dag, men også, hvad de har behov for og godt kunne tænke sig fremadrettet”, siger Anne Marie Kanstrup, forskningsleder, professor på Institut for Planlægning, der står bag projektet. I projektet indgår Kollegievejens Skole, Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation og Ungetilbuddet Sofiebo alle sammen fra Aalborg. KILDE: Aalborg Universitet

30 | SUNDHED+

NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs® Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform

Nutrient Delivery System

r støt te n u Dit imm r a forsv

IC TIL HE T O LE BI

MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr. Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Kræftceller reagerer på antabus. Stadig flere lever med kræft. Afprøvning af ny test for prostatakræft. Og en håndsrækning til dem, der gerne vil stoppe med at ryge. TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

ANTABUS KAN SLÅ KRÆFTCELLER IHJEL Forskere i Kræftens Bekæmpelse har vist, at Antabus, som i 60 år er blevet brugt som medicin mod alkoholmisbrug, har en direkte effekt i kræftceller - og kan slå kræftceller ihjel. Samtidig viser forskerne, at kræftpatienter, der tager Antabus, har lavere dødelighed end kræftpatienter, der stoppede med at tage Antabus før eller på det tidspunkt, da de fik en kræftdiagnose. De nye resultater bygger på laboratorieforsøg, hvor forskerne har kigget på, hvordan kræftceller reagerer på Antabus. Samt på forskning i registre og databaser med oplysninger om danskernes medicinforbrug, sygdomme og død. Næste skridt er at afprøve behandlingen på kræftpatienter. Både virkning og eventuelle bivirkninger skal dokumenteres nøje, før et lægemiddel kan godkendes som ny behandling. FLERE LEVER MED KRÆFT Tal fra Cancerregistrets nye årsrapport viser, at stadig flere lever med kræft - faktisk er antallet steget med over 100.000 på ti år. Det er der flere årsager til: Dels den negative - at der over årene har været en stigning i antallet af nye kræfttilfælde. Men især den positive - at flere overlever deres kræftsygdom. Udviklingen forstærker behovet for at fokusere på mere end kun kræftbehandlingen - der skal mere fokus på livet efter kræft, mener Kræftens Bekæmpelse.

Omkring halvdelen af kræftpatienter får en eller flere senfølger efter deres kræftforløb og de har brug for bedre hjælp, end de får i dag. Derfor går 36 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2017 til forskning i senfølger og ikke mindst bliver der oprettet tre senfølgeklinikker i København og Aarhus. Ifølge Cancerregistrets Årsrapport 2016 var der i alt 138.784 mænd og 172.710 kvinder, der var diagnosticeret med en eller flere kræftsygdomme, og som var i live 31. december 2016.

som hvert år rammes af prostatakræft. Og det er der brug for. Der findes i dag ingen sikker metode til at afgøre, om en mand lider af en fredelig form for prostatakræft eller om sygdommen er aggressiv og skal behandles. Konsekvensen er, at mange mænd bliver opereret unødvendigt og må leve med senfølger som impotens og inkontinens. EN HÅNDSRÆKNING TIL RYGERNE

Et nyt hæfte ’Når rygning trækker i forskellige retninger’ er ment som en håndsrækning til dem, der ryger og som NY TEST FOR PROSTATAKRÆFT har tanker om måske at stoppe. Her er AFPRØVES I DANMARK der fokus på rygeren selv og dennes liv - frem for på rygning og rygestop, Mænd i Region Midtjylland bliver de forklarer psykolog i Kræftens Bekæmførste i Danmark til at afprøve en ny pelse Merete Mærsk. ”Mange rygere er svensk udviklet test for prostatakræft. ambivalente. De vil både gerne ryge og Det sker i et pilotprojekt, hvor mændevære stoppet på samme tid. Dem vil vi ne - hvis der er mistanke om prostatagerne hjælpe til at udforske deres rygkræft, tilbydes testen hos deres egen ning, herunder deres grunde til at ryge. læge. Hvis svaret viser Rygning | Kr æf tens Bekæ I sidste ende håber tegn på prostatakræft, mpelse vi, at rygerne bliver i bliver mændene NÅR RYG stand til at træffe en sendt videre til en såT RÆKKERNING bevidst beslutning om kaldt MRI-skanning. I FORSKE rygningen, hvad enten Testen hedder sthR ETNINGELLIGE de vil fortsætte eller lm3 (en forkortelse R Udforsk din omgivelser. rygning som på en stoppe, ” forklarer hun. for Stokholm 3) og uanset om Opdag nye sider cykeltur i nye og du ønske r at stopp nye betydninger, e eller ej. Hæftet er udgivet med benyttes allerede i støtte fra Sundheds- og Sverige, Norge og Ældreministeriet. Det er Finland. Den giver gratis og kan bestilles elhåb om et mere ler downloades i Kræftens præcist tilbud til Bekæmpelses webshop de godt 4.400 på cancer.dk. danske mænd, Til dig, de r vil udfor ske og for stå din ryg etrang

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk 32 | SUNDHED+

MAGNESIUM ED H M Ø R E R D N I L Y SPRA D E L G O R E L K S U M I Jeg er 33 år og arbejder som grafiker. Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.

E, HURTIGTVIRKEND LØSNER BL.A. MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN

TUKU MØLLER, 33 år

Husk!

Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er. Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.

ARBEJDSMILJØ

STRØM PÅ CYKLEN GIVER OK MOTION

El-cyklen er sundere end sit rygte, viser norsk forskning. Det er derfor en rigtig god idé at anskaffe sig en el-cykel frem for ikke at cykle. TEKST: METHA LAUMANN

Enhver ved, at det er sundt at cykle til og fra arbejde. Hvad hvis man sætter sig op på en el-cykel? Har det så også samme gode effekt? Den er i hvert fald betydelig bedre end den norske forsker Elling Tufte Bere egentlig havde troet. Han er professor i Folkehelsevidenskab ved universitetet i Agder i Norge. Elling Tufte Bere og hans kolleger satte sig for at undersøge sagen. I eksperimentet deltog seks mænd og to kvinder. Alle skulle cykle to ture på almindelig cykel og samme ture på el-cykel - den ene tur i fladt terræn, den anden i kuperet. Begge strækninger skulle repræsentere en typisk vej til jobbet.

EN KLAR VINDER Deltagerne cyklede med maske på, fordi deres iltoptag skulle måles kontinuerligt. I tillæg blev hvilestofskiftet og det maksimale iltoptag målt. Forskerne skulle blandt andet måle, i hvor høj grad deltagerne var moderat og intensivt fysisk aktive. Elling Tufte Bere oplyser, at myndighederne anbefaler, at man skal være i moderat eller intensiv aktivitet i mindst 150 minutter om ugen. Moderat aktivitet bliver defineret som tre gange forbruget af ilt i forhold til, når man ligger stille. Alle deltagere var i moderat eller intensiv fysisk aktivitet 95 pct. af tiden. På el-cyklen var de i gennemsnit 8,5 gange mere aktive end ved hvile, mens de på cyklen med brødmotor var 10,9 gange mere aktive. På sidstnævnte brugte de 58 pct. af lungekapaciteten, på el-cyklen var gennemsnittet 51 pct. Forsøget viste også, at el-cykling er tidsbesparende, specielt på den kuperede rute. Her var el-cyklen 29 pct. hurtigere. Elling Tufte Bere understreger, at selv om el-cyklen altså slet ikke er ueffen i pendler- og motionssammenhæng, så er den gammeldags cykel bedre. Man skal altså ikke gå fra denne til en el-cykel, med mindre alternativet da er at tage bilen. Hvis man ikke cykler, men kører bil, så er det en god investering i sundheden at lade bilen stå og tage el-cyklen. Han pointerer, at en svaghed ved undersøgelsen kan være, at alle vidste, at de deltog i et eksperiment. Alle var instrueret grundigt om, at de skulle cykle på samme måde, som de ville cykle til jobbet. Kilde: ‘Physical activity when riding an electric assisted bicycle’, Sveinung Berntsen, Lena Malnes, Aleksander Langåker, Elling Bere, International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 2017

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarglige i offentlige og private virksomheder

34 | SUNDHED+

ANNONCE

BLODPROCENTEN KOM OP IGEN

ENERGI DER KAN MÆRKES – Jeg kendte godt Floradix® Kräuterblut® fra min studietid, hvor vores underviser ofte omtalte produktet som et godt jerntilskud.

Allerede inden hun skulle føde, vidste Lærke, at hun var i underskud af jern. En kur med urte-eliksiren Floradix® Kräuterblut®, der indeholder letoptagelig jern, gav hende energien tilbage.

Lærke er igen fyldt med ny energi og overskud.

Og det i en grad at selv hendes mand bemærkede det. Jern har nemlig bl.a. den egenskab, at det bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

– Hold op hvor har du meget energi, udbrød Lærkes mand Stefan, spontant. Lærke boblede nemlig atter af vitalitet og overskud. Men sådan har det ikke altid været. I forbindelse med sin tredje graviditet døjede Lærke, som så mange andre, med kvalme i de første 20 uger. Problemer med at holde maden i sig gjorde sit til, at Lærke kom i underskud af jern. – Jeg fik vist ikke næring nok, fortæller Lærke. – Jeg havde planlagt at skulle føde hjemme, men fødestedet frarådede det i første omgang - min blodprocent var ikke tilfredsstillende. Fødslen af datteren Maja blev dog vel gennemført derhjemme, og dermed blev familien med far, mor og to drenge på 2 og 4 år forøget med en lillesøster. LÆRKE BLEV TRÆT OG UDKØRT – Med tre små børn i huset er der nok at se til, og jeg kunne mærke, at jeg var meget træt, siger Lærke. – Energiniveauet var simpelthen lavt. Jeg fik igen målt indholdet af jern i blodet. Prøverne viste ganske rigtigt, at jeg var i underskud. Derfor følte jeg mig udkørt. Pludselig havde jeg f.eks. brug for en middagslur midt på dagen, for ellers var jeg ikke sikker på, at jeg ville have overskud

til at være den mor jeg ønskede for mine drenge, når de kom hjem fra vuggestue og børnehave, uddyber Lærke, der til daglig arbejder på fødegangen på byens sygehus. FLORADIX® KRÄUTERBLUT® GAV ENERGI OG OVERSKUD – Jeg kendte godt Floradix® Kräuterblut® fra min studietid, hvor vores underviser ofte omtalte produktet som et rigtig godt jerntilskud. Så da jeg selv havde brug for at få genopbygget mit energidepot, var jeg ikke i tvivl om, hvilket jerntilskud, jeg skulle vælge. Efter et par uger med Floradix® Kräuterblut® mærkede jeg tydeligt, hvordan energien og overskuddet kom tilbage. – Nu er det pludselig mig, i stedet for min mand, der tager initiativ til f.eks at se en film, når børnene er puttet. Jeg har også genoptaget min løbetræning tre gange om ugen, uddyber Lærke begejstret. – Floradix® Kräuterblut®

med indhold af jern har virkelig givet mig energien tilbage. Og det er energi, der kan mærkes! FLORADIX® KRÄUTERBLUT® Floradix® Kräuterblut® er en velsmagende urte eliksir med indhold af jern, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Årsagen til eliksiren virker så godt skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven og indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Jern bidrager til: ✔ Mindsker udmattelse og træthed ✔ Normal dannelse af røde blodlegemer ✔ Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

NY FORSKNING

MYSTERIET OM

KOLESTEROL

Uenigheden er stor og bølgerne går højt, når forskerne diskuterer: Skal vi spise mere kulhydrat og mindre fedt for at undgå sygdom i hjerte og kar? Skal fedtet skæres fra, når vi spiser bøffen? Eller er det sukkeret i sodavand og cornflakes, som udgør den største trussel for en blodprop? TEKST: PREBEN CHRISTENSEN, PH.D.

Sygdomme i hjerte og kar er meget hyppige. Helt nye tal fra Hjerteforeningen viser, at flere end 466.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Mere end halvdelen over 55 år rammes af hjerte-kar-sygdom. Fra 2006 til 2014 steg antallet af nye tilfælde med 15% og forbruget af medicin steg i samme periode med 20%. Hjerte-kar-sygdom har altid været en hyppig årsag til sygdom og død. Forskningen indenfor dette område starter i midten af 1930’erne, hvor åreforkalkning blev sat i forbindelse med blodpropper og pludselig dødsfald. Flere projekter de følgende årtier antydede en sammenhæng til høj LDL-kolesterol og/eller høj total kolesterol. Oftest var det overvægtige personer, som fik en blodprop. Det er nærliggende at tænke, at en overvægtig person bør indtage mindre fedt i maden. Hvis overvægtige personer har øget risiko for åreforkalkning og blodpropper, kunne det jo forstås sådan, at fedt er farligt? Men er det rigtigt? KOSTPYRAMIDEN Matpyramiden blev foreslået i 1974 af Anna-Britt Agnsälter, som var chef for det svenske Kooperativa Förbundets prøvekøkken. Matpyramiden var et forslag til en billig kost, som tilmed var fedtfattig. FDB blev inspireret og i 1978 kom den danske kostpyramide. Den gik landet rundt og blev anvendt flittigt, når eleverne lærte at lave mad i skolekøkkenet. Kostpyramiden blev udgivet som en lille 36 | SUNDHED+

plakat og hos de flittigste elever hang den formentlig på børneværelset. Nederst havde kostpyramiden en masse brød og kulhydrater, i det næste lag var alle grøntsagerne og toppen blev udgjort af kødet. Begejstringen var stor nu skulle vi være rigtigt sunde! Det er nemt at være bagklog. Når man i dag ser tilbage på kostpyramiden, så var alle danskerne i virkeligheden bare ’forsøgskaniner’ i et kæmpe nationalt eksperiment. Det der siden skete, var selvfølgelig ikke kostpyramidens skyld alt sammen. I 70’erne var en sodavand kun på en kvart liter. Siden blev standardstørrelsen sat op til en halv liter. Og til storindkøb kunne man vælge den på 1½ liter. Ingen var tilsyneladende bange for sukkeret og det hed sig endda, ’at sukker ikke feder’. EN HELT NY RETNING I slutningen af 80’erne startede man en stor dansk undersøgelse, hvor man fulgte 2.910 raske mænd i en periode på 8 år. Man fulgte nøje, hvem der udviklede hjerte-kar-sygdom. Deltagerne fik samtidig undersøgt deres kolesteroltal flere gange undervejs. Studiet, som blev kendt som ’The Copenhagen Male Study’, gav nogle overraskende konklusioner. Bortset fra ekstremt høje eller lave værdier, viste det sig, at hverken total kolesterol eller LDL-kolesterol var i stand til at forudsige risiko for hjerte-kar-sygdom. Den

NY FORSKNING nye resultater viste, at den store indtagelse af kulhydrater (sukker) var med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdom. Der var derfor behov for et nyt studium af danskernes kostvaner og sygdom. Forskere ved Århus Universitet satte sig for at få besvaret spørgsmålet om fedt eller sukker. De sendte en invitation ud til 160.725 danskere mellem 50 og 64 år, som boede i København eller Århus. En del deltagere blev sorteret fra på grund af sygdom eller faldt fra undervejs, og til sidst var man nede på 53.664 deltagere. Kosten for disse deltagere blev analyseret i detaljer. Så blev de fulgt i en periode på 12 år, hvor det blev registreret, hvem der udviklede en blodprop og fik hjerte-kar-sygdom. Resultatet blev offentliggort i 2010 i det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. Resultatet var så overraskende, at det gav genlyd verden rundt og redaktøren skrev i lederen, at nu burde forskningen omkring kolesterol og hjerte-kar-sygdom revurderes.

bedste forudsigelse blev opnået, når man så på forholdet imellem TG og HDL. Høj TG og lav HDL gav øget risiko for hjerte-kar-sygdom, mens lav TG og høj HDL gav en mindre risiko. Resultaterne pegede i en helt ny retning for kolesterolforskerene. Høj TG og lav HDL ses typisk hos personer med insulinresistens, som er på vej til at udvikle sukkersyge. FEDT ELLER SUKKER Siden indførelse af kostpyramiden i slutningen af 70’erne havde danskene i stigende grad spist mere brød og flere kulhydrater end tidligere. Raffinerede kulhydrater, som vi kan optage hurtigt via tarmen, kalder vi almindeligvis sukker. Den nye forskning tydede på, at det måske ikke var så god en idé at droppe fedtet til fordel for kulhydraterne. De

Resultatet af det store danske forsøg viste, at der ikke rigtigt var nogen sammenhæng imellem indtagelse af mættet fedt og risiko for hjerte-kar-sygdom. Derimod var der en klar sammenhæng imellem indtagelse af hurtige kulhydrater (sukker) og risiko for hjerte-kar-sygdom. Kostpyramiden fra 70’erne havde med andre ord været et stort skridt i den forkerte retning. Ikke blot var antallet af hjerte-kar-sygdomme steget, men der var samtidig kommet en epidemi af nye tilfælde af diabetes type 2. INFLAMMATION I den traditionelle beskrivelse af åreforkalkning, mente man, at LDL-kolesterolen kunne trænge ind i karvæggen og aflejre fedt. Dette ville så medføre, at blodkarret blev forsnævret og at der lettere kunne opstå en blodprop. Med den nye viden om kulhydraternes effekt blev forskerne klar over, at åreforkalkningen i mange tilfælde skyldes en inflammation i blodkarret. Høj indtagelse af kulhydrater øger kroppens produktion af insulin. Insulinen øger bl.a. immunsystemets produktion af signalstoffet TNF-alfa.

Kolesterol er et voksagtigt fedtstof, som overvejende produceres i leveren. Det findes også i flere animalske fødevarer som bl.a. æggeblomme, ost, oksekød, fjerkræ, fisk og rejer.

Kolesterol hører til gruppen af lipoproteiner og de særligt interessante er: LDL-kolesterol (LDL). Dette kolesterol har igennem flere år været anset for at være ansvarlig for øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Opfattelsen er, at det kan trænge ind i blodkarvæggen og aflejre fedt. LDL-kolesterolet har derfor fået tilnavnet ’Den Lede kolesterol’. HDL-kolesterol (HDL). Højt niveau af dette kolesterol er beskyttende mod hjerte-kar-sygdom, mens et lavt niveau af HDL øger risikoen. Tilnavnet er ’Det Herlige kolesterol’. Triglycerid (TG) er bygget lidt anderledes op og består af 3 fedtsyrer og 1 glycerid molekyle. TG er det frie fedt i blodet og et højt niveau øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Under normale omstændigheder er opgaven for TNF-alfa at dræbe uønskede celler og bakterier i kroppen. Men et højt niveau af insulin får immunsystemet i ubalance og det høje niveau af TNF-alfa gør, at det nu er blodkarrets celler, som dræbes. TNF-alfa ødelægger DNA’et i cellerne og de døde celler i blod-

NY FORSKNING

HOS LÆGEN

nedsætte mængden af hurtige kulhydrater (sukker) i kosten og dyrke 30 minutters motion dagligt. Med hensyn til de hurtige kulhydrater er det vigtigt at huske på, at de sukkersøde læskedrikke ofte er den værste skurk i forhold til insulinresistens.

Den nye forskning om kolesterol er af stor betydning for mange mennesker, men i nogle tilfælde er der stadig uafklarede spørgsmål. Undersøgelsen hos lægen kan vise, at en person har en meget høj værdi af LDL-kolesterol - dette er en genetisk lidelse og kaldes også ’familiær hyperkolesterolæmi’.

De hurtige kulhydrater øger kroppens produktion af insulin, og påvirker leverens produktion af TG og HDL. Leveren kan lave væsentligt mere kolesterol, end du kan nå at indtage via maden. Hvis du eksempelvis har lyst til et blødkogt æg, så er det faktisk bedre end en skive lyst brød med marmelade!

Disse personer har meget høj risiko for åreforkalkning i hjertet tidligt i livet, og behandling med kolesterolsænkende medicin er nødvendigt livslangt.

Færre kulhydrater og mere motion vil have en hurtig effekt på dit TG/HDL forhold. En ny test hos lægen allerede efter 3 måneder kan vise, om du har fået styr på insulinresistensen eller er på rette vej.

karrets væg fremkalder en betændelse (inflammation). Resultatet er åreforkalkning og øget risiko for blodpropper.

Målet er at kontrollere niveauet af kolesterol og undgå komplikationer som hjertekrampe, dårligt kredsløb i benene eller hovedet samt blodprop i hjertet eller hjernen. Hvis undersøgelsen derimod viser, at forholdet imellem TG og HDL er over 1, så gælder det om at sætte ind med kostændringer og motion. Årsagen hos disse patienter er ikke længere et mysterium og det må betegnes som en sejlivet myte, at kolesterol-sænkende medicin hjælper på deres situation. Lægens undersøgelse skal afsløre, om patienten allerede har for højt blodtryk og eventuelt også diabetes type 2. Medicin kan måske være indikeret i en periode, men det afgørende er at få ændret livsstilen. GØR NOGET SELV Hvis du har en høj TG og lav HDL, er det vigtigt, at du selv gør en aktiv indsats. For at ændre disse tal skal du

38 | SUNDHED+

Forebyggelse af åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom er imidlertid ikke bare et spørgsmål om fedt eller sukker samt motion. Du bør også spise varieret med mere fuldkorn, fisk, grøntsager og frugt. Umættet fedt fra fisk, nødder, frø, kerner samt planteolier ser ud til at mindske inflammation. Dette gælder specielt fedtsyrer fra fede fisk, som har et højt indhold af Omega-3 fedtsyrer. Uanset sammensætningen af kosten er det vigtigt ikke at spise for meget. Hvis der er overskud i kalorie-regnskabet, ender det som fedt på kroppen. Hjerte-kar-sygdom skyldes også faktorer som bl.a. rygning og optimal forsyning af vigtige vitaminer som bl.a. D-vitamin. Rygning øger beskadigelsen af DNA og kan dermed påvirke inflammationen i cellerne i blodkarrets væg. D-vitamin er vigtig, for at cellerne kan reparere det beskadiget DNA og dermed mindske inflammationen.

Coesam Økologisk Maquipulver for et sundt kredsløb s Fry

Tag hånd om egen

sundhed

rre

etø

Vælg blandt mere end 20 forskellige CE mærkede og godkendte hjemmetest til hele kroppen:

Maqui (Aristotelia chilensis)

Maqui udtales [mah-kee]

• Kolesterol • C Reaktivt Protein

• Polyphenoler i naturlig koncentreret • Stærkeste antioxidant • Understøtter et sundt kredsløb • Styrker den almene sundhed

• Cannabis • Stofskifte • Prostata • Ægløsning • Helicobacter Pylori ...og meget mere…

Svar indenfor max

d e h

form

ORAC (Oxygen Radical Absorbent Capacity) er en måling af antioxidanter

10 min.

Maquibær

27600

Acai

16700

Granatæble

10500 6520

Blåbær Rød vindrue umole/100g 0

Fås på apoteket eller læs mere på www.prima-test.dk

PRIMA-TEST.DK

Nem og sikker sundhedstest

0483

Hjemmetestene er alle CE-mærkede og godkendt af Europæiske sundhedsmyndigheder til hjemmebrug. Læs brugsanvisningen før brug og konsultér læge for evt. behandling.

1260

5000

10000

15000

De chilenske Mapuche indianere har i århundreder brugt maqui til at give dem styrke og kraft EN SUPERFRUGT AF DE STÆRKESTE

20000

25000

30000

Fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas eller online på www.helsam.dk www.webapoteket.dk www.matas.dk

Kontakt os: Coesam Scandinavia ApS • Tlf.: 22 54 58 07 info@coesam.dk • www.coesam.dk

Foto: Karin og Jan Kronvold med hunden Sorte

Lavere blodtryk og hår, der begyndte at gro For at sige det lige ud – Jan Kronvold var utrolig negativ over for ioniseret, basisk vand og dets positive effekt på helbredet. ”Jeg tror simpelthen ikke på det!” Efter et par måneder havde han tabt sig fire kilo. Begyndende hudproblemer var forsvundet, og det vildeste var næsten, at hans hår på issens bare pletter begyndte at gro. Ja, selv boldtrykket og de høje kolesteroltal var i bedring...

Chanson Danmarks viden og produkter hjælper hver dag kunderne til en sundere livsstil, hvor kroppen ikke er en begrænsning. Med eget forskerteam og ioniseret, basisk vand fyldt med antioxidanter, gør vi det muligt for dig at opnå høj kropsglæde – det er ren videnskab!

Så klar var hans melding, da Mette-Marie Linding, indehaver af Chanson Danmark spurgte igen-igen, om han ikke vil prøve et Chanson-produkt og skrive om det. Jan Kronvold er journalist på Midtjysk Ugeavis i Grindsted, og til sidst gav han sig med ordene: ”Men du skal vide, at jeg skriver nøjagtig, hvad jeg oplever”. Det havde Mette-Marie Linding slet ingen problemer med, for som hun sagde: ”Jeg ved det virker”. Ioniseringsmaskinen blev nu installeret hjemme hos Karin og Jan Kronvold. Den første

måned kunne de ikke mærke noget, men derefter begyndte ændringerne så småt at komme snigende. Karin Kronvold døjer med slidgigt i nakke og skuldre efter år som sygehjælper, og hun syntes, at smerterne var ved at gå væk. Jan havde for højt blodtryk og kolesteroltal, inden han gik i gang med ioniseret vand. Efter en måned med ioniseret vand var han til tjek hos lægen, og blodtrykket var normalt - selv kolesteroltallet var faldet. Efter et par måneder havde han tabt sig fire kilo. Begyndende

For køb og vejledning: Chanson Danmark • Tlf. 7672 7270 • kontakt@chanson.dk • www.chanson.dk

hudproblemer var forsvundet, og det vildeste var næsten, at håret begyndte at gro. - Jeg testede også vandet på hunden. Man siger jo, at tro kan flytte bjerge, men en hund kan jo ikke tro. Efter den havde drukket vores ioniserede vand i tre uger, blev dens pels markant blødere. En dag vores søn kom hjem, sagde han: ”Har Sorte lige været i bad?” Næh, den havde bare drukket ioniseret vand, fortæller Jan Kronvold. Hans skepsis er ændret til ren forundring, for som han siger: ”Der er jo nok noget om det”...

shop.curaprox.dk

HomeOptik’s

Brillebus Stand 22optiker, Anja Højager, • C2-0 Autoriseret besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel

• Synsprøve i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift på Kører alster, F / d Lollan ø, Møn, em Fejø/F nd og Sjælla avn nh i Købe

CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5 DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaprox.com

Tandbørster 90x135_2018.indd 1

NYT

SUNDHEDSUNDERSØGELSE AF NETHINDEN

Ring og bestil tid på 70 111 444 Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

15-01-2018 21:52:42

DOKUMENTERET SE L E G A T P O G I T R U H I NORDIC HEALTH™ prisbelønnede vitaminsprayer absorberes vitaminerne direkte op via mundslimhinden og kommer hurtigt ud i blodbanerne, som får vitamin niveauerne til at stige. Jeg føler jeg har mere energi i kroppen, lidt mindre hovedpine og ikke bliver så let svimmel. Det tænkte jeg faktisk allerede efter 3 uger. Om det er sprayen eller noget andet, det kan jeg jo ikke sige med 100% sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at den virker. Det viser mine tal jo, sort på hvidt. LINE SOFIE GYLDHOLM, MICONFESION.DK

St D-vitamærk inspray DLUX3000 D-VITAMINSPRAY → vores stærkeste D-vitaminspray → 1 spray om dagen indeholder 75 mcg D-vitamin

Egnet for veganere BOOST B12-VITAMINSPRAY → bidrager til at mindske træthed og udmattelse → god for hukommelsen → 1–4 spray om dagen indeholder 300–1200 mcg B12-vitamin

Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

AGURK

MÅNEDENS GRØNNE

TEKST: KATRI FRANCK JUSTESEN

Agurken stammer oprindeligt fra Asien, nærmere betegnet det nordøstlige Indien. Den dyrkes i væksthuse i Danmark. Agurken består hovedsageligt af vand. Den indeholder blandt andet C-vitamin, folacin og kostfibre og den er meget kalorielet og læskende. VIDSTE DU AT...

Brug agurken helt frisk som snack, i salat eller lav en klassisk syltet agurkesalat som tilbehør til kylling eller til en god hotdog. Ligesom en frisk skive agurk på leverpostejsmaden går det aldrig af mode.

I virkeligheden er agurken en frugt, og bliver betegnet som et bær med mange frø. Den er i familie med squash, græskar og melon.

OPBEVARING Du opbevarer agurker bedst i køleskabet. Holdbarheden forlænges ved opbevaring i plastfilm i køleskabets grøntsagsskuffe. Agurken bliver dog blød, hvis den opbevares alt for koldt.

TIPS TIL AT BRUGE AGURK I MADLAVNING

Husk bare at tage den ud af køleskabet i god tid, før du skal bruge den. Så smager den nemlig af mere.

• Hvis man vil undgå væden fra agurken i diverse retter, kan man halvere den og fjerne kernerne med en ske

I SÆSON

• Skær agurken i tykke skiver eller stave, og brug den som et sundt og kalorielet mellemmåltid. Prøv f.eks at servere den sammen med en god creme fraiche dip eller hummus

Agurken er i sæson fra marts til oktober.

• Lav en nem og frisk salat af agurker, tomater, salatløg og basilikum. Det er simpelt og lækkert • Agurk bruges oftest som snack eller i salater, men du kan også prøve at udfordre vanen med en kold agurkesuppe eller en engelsk agurkesandwich med dild, som typisk er en fast del af den engelske tradition for ’afternoon tea’ • Lav lækker græsk tzatziki med græsk yoghurt, revet drænet agurk og en smule hvidløg.

OPSKRIFT MED AGURK Find flere opskrifter med frugt og grønt og inspirerende idéer på www.sæson.dk. Gem siden som et bogmærke på din mobil eller tablet, så du altid har nemme og sunde opskrifter ved hånden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSONkampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk. marts nr. 02/2018 | 41

OPSKRIFTER - MORGENMAD

SPIS DAGEN GODT I GANG I min verden skal der være tid til morgenmad - hver dag - uanset om den spises ved køkkenbordskanten, susende ud ad døren, eller om vi sætter os ned og nyder måltidet i ro og mag; morgenmad skal der altid være tid til. En god morgenmad kan kickstarte dagen, og den kan sætte hele sanseapparatet i gang og give forventninger om en dejlig dag. Det er det bedste måltid på dagen, og den kan spises hele dagen igennem. TEKST: MARIE MELCHIOR

FOTOGRAF: BETINA HASTOFT

BIRCHERMYSLI EN SCHWEIZISK KLASSIKER 6 personer

3 dl havregryn 2½ dl æblemost 2½ dl yoghurt naturel 3 æbler 1 citron, usprøjtet 2 spsk flydende honning

TIL SERVERING Hasselnødder Druer Æble Ristede hampefrø Ristede græskarkerner

Kom havregryn i en skål sammen med æblemost og yoghurt. Rør godt sammen. Skyl og riv æblerne. Skyl citronen og riv skallen. Rør revet æble, citronskal og saft i skålen sammen med honning. Lad den trække i mindst ½ time. Smager endnu bedre, hvis den kan trække til dagen efter. Anret birchermysli med frugt, nødder og kerner, som du foretrækker. Kan holde sig i 3 dage på køl, så det er en god idé at lave en større portion, så man har til flere dage. 42 | SUNDHED+

OPSKRIFTER - MORGENMAD

AVOCADO-TOAST MED DUKKAH 2 personer

2 stykker ristet brød

2 spsk olivenolie

2 spsk græsk yoghurt

Citronsaft

1 avocado

Salt og peber

2 spsk dukkah

Mikro-spirer eller karse

Smør det ristede brød med yoghurt. Skær avocado i skiver og læg ovenpå. Drys med dukkah og dryp med olivenolie og citronsaft. Krydr med salt og peber. Pynt med spirer af den ene og den anden slags.

BAGTE ÆG I SKÅLE 2 personer

2 æg 100 g babyspinat 2 spsk cremefraiche 38%

50 g revet cheddar 2 tsk sesamfrø 2 tsk chiliflager

Tænd ovnen på 200°C. Skyl spinat. Kom spinat i skålene. Slå æg ud oveni. Tilsæt cremefraiche. Drys med ost og krydderier. Sæt skålene i et fad og hæld vand i, til skålene er dækket ca. halvvejs. Bag i ovnen i 10-12 minutter. Servér ristet rugbrød til. Egner sig også til, hvis man er flere. Det er hurtige æg med grønt. Drys også med ristede hampefrø eller ristede boghvedekerner. Altid lækkert med noget sprødt på toppen. marts nr. 02/2018 | 43

OPSKRIFTER - MORGENMAD

BANANVAFLER OG BLÅBÆRPANDEKAGER

Julen er forbi og det er måske på tide, at du skal tilbage på den sunde kurs. Det behøver dog ikke at betyde, at du skal undgå alt det søde. Du kan faktisk lave mange lækre sager med simple og sunde ingredienser. TEKST: MAYA LÜTZHØFT FOTO: ET SUNDT ÅR – TRÆNING ÅRET RUNDT

BANANVAFLER Disse vafler er sunde og kan spises med ekstra fin samvittighed. De indeholder primært bananer og æg. Du kan nyde dem som morgenmad, ligesom jeg gør, fordi de giver god energi og næring til dagen. At starte dagen med en lækker morgenmad er hverdagsforkælelse i min optik. Jeg laver som regel en stor portion, så jeg bare kan lune en vaffel om morgenen. Jeg laver altid mine opskrifter uden raffineret sukker, for der findes så mange sundere alternativer, som kan søde. Bananer giver naturlig sødme. De bidrager med energi, mæthed og vitaminer. Udover gode kostfibre har de et højt indhold af bl.a. B-vitamin, kalium og magnesium. Æg har et højt indhold af protein og det gode fedt. Æg indeholder desuden A, B, D og E vitamin og mineralerne kalium, fosfor, jern, zink og selen.

BANANVAFLER TIL TO PERSONER 2 bananer (180 g)

50 g fuldkornsmajsmel

4 æg

½ tsk. vaniljepulver

1 dl mælk

½ tsk. bagepulver

Naturligt sødemiddel (f.eks. 15 g sukrin)

30 g havregryn

40 g rismel

Topping

Fedtstof til stegning

2 spsk. skyr 1 nektarin 20 g blåbær 15 mandler

Blend bananer, æg, mælk, naturligt sødemiddel, rismel, majsmel, vaniljepulver, bagepulver og havregryn sammen. Fordel fedstof i vaffeljernet, både på den øvre og nedre del. Brug en lille suppeske til at placere dejen i vaffeljernet og bag dem i 3-5 minutter eller indtil vaffeljernet lyser. Top med skyr, nektarin, blåbær og hakkede mandler.

44 | SUNDHED+

OPSKRIFTER - MORGENMAD

BLÅBÆRPANDEKAGER Hvem elsker ikke pandekager? Det gør jeg i hvert fald! Denne opskrift er min basisopskrift, som kan varieres i det uendelige ved f.eks. at tilsætte kanel, kardemomme eller citronskal. Disse pandekager er lavet med en skøn blåbærcreme. Blåbær er rige på bl.a. C-vitamin, som har betydning for kroppens immunforsvar. De indeholder også kalium, som opbygger proteiner i kroppen og regulerer væskebalance og blodtryk og har betydning for nerve- og muskelceller. Endelig indeholder de calcium og magnesium, som er vigtige for knogler og tænder og er aktive i mange af kroppens processer.

BLÅBÆRPANDEKAGER TIL 2 PERSONER 2 bananer 3 æg 30 g havregryn 1 tsk. bagepulver

Skallen og saften af ½ økologisk appelsin 25 g mel, f.eks. rismel Kokosolie til stegning

Blend banan, æg, havregryn, bagepulver, saft og skal fra appelsin og rismel sammen ved hjælp af en køkkenmaskine. Smelt lidt kokosolie på en pande. Fordel en lille grydeskefuld dej på panden. Lad pandekagen blive fast, vend den forsigtigt og steg den gylden på den anden side. Sådan laver du resten af pandekagerne, til der ikke er mere dej. Lav blåbærcremen ved at blende blåbær, yoghurt og appelsinsaft. Servér cremen til pandekagerne og pynt med friske blåbær og appelsinskal.

Opskrifterne stammer fra bogen ’Et sundt år - træning året rundt’. Bogen giver en lang og holdbar guide til, hvordan man kan få et sundt liv. Bogen kommer med inspiration til, hvordan man kan gøre hverdagen sundere og optimere sin træning. Skrevet af Maya Lützhøft, som er uddannet sygeplejerske og som driver bloggen Mayadroem.dk, hvor hun inspirerer og motiverer andre til en sund livsstil. marts nr. 02/2018 | 45

BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

CE-mærket Medical Device

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

KØ B E S PÅ DI T LO K A L E A P OT E K E L L E R NÆ R M E S T E H E L S E KO S T F O R R E T N I N G · H E N T O G S Å H E R E N G R AT I S B I O FR E E Z E PR Ø V E 2018-118_Sundhed_185x55_Biofreeze.indd 1

14/01/2018 12.46

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

DIABETES ER ARVELIG 1 ud af 4 har aldrig hørt om en sammenhæng mellem diabetes og hjertesygdom. 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. Diabetesforeningen opfordrer til test via nettet. TEKST: MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN

FAMILIEN ER EN MEDSPILLER I BEHANDLINGEN

PAS PÅ HJERTESYGDOMME OG DIABETES

300.000 danskere har såkaldte forstadier til type 2-diabetes.

For mennesker med type 2-diabetes giver det god mening at involvere familie og pårørende i dagligdagen med diabetes og forebyggelsen af nye tilfælde. Det er nogle af erfaringerne fra et tre-årigt udviklingsprojekt, som Diabetesforeningen har gennemført i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. Projektet, der sigtede på at udvikle værktøjer til at inddrage familien til mennesker med type 2-diabetes, blev afsluttet ved årsskiftet.

Mange ved ikke, at hjertesygdom er en af de mest alvorlige følgesygdomme til diabetes. Det viser de foreløbige resultater fra en ny international undersøgelse med deltagelse af flere end 700 danskere med type 2-diabetes. Her angiver 1 ud af 3, at de har lav risiko for hjertesygdom, og 26 pct. fortæller, at de aldrig har hørt om en sammenhæng mellem diabetes og hjertesygdom.

”Det understreger hvor vigtigt, det er, at udbrede viden om sygdommen, så der bliver skabt opmærksomhed om tidlig opsporing og forebyggelse”, siger Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard.

Seniorprojektleder Tue Helms Andersen fra Diabetesforeningen forventer, at den familieorienterede tilgang til patientuddannelse og forebyggelse af type 2-diabetes vil brede sig i fremtiden: ”De deltagende familier og sygeplejersker, der har brugt tilgangen, har oplevet en positiv forskel”, siger han. Type 2-diabetes er meget arvelig: Har en af dine forældre sygdommen, har du 40 pct. risiko for at få den. Har begge forældre type 2-diabetes, er børnenes risiko hele 80 pct.

Det er alvorligt og peger på behovet for langt mere oplysning og mere fokus på hjertesygdom hos mennesker med diabetes, mener Diabetesforeningen. Hjertesygdom er nemlig den hyppigste dødsårsag hos mennesker med diabetes. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Novo Nordisk og den internationale diabetesforening, IDF. Har du type 2-diabetes og ønsker at deltage, så klik ind på idf.org og find undersøgelsen ’Taking diabetes to heart’. TJEK DIN DIABETES Omkring 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og

Diabetesforeningen har gjort det muligt at teste, om man har diabetes, på diabetes.dk/testdigselv.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk. marts nr. 02/2018 | 47

SUNDT SAMARBEJDE

FLERE UNGE SIGER FRA OVER FOR ALKOHOL Mange unge vil gerne ændre alkoholkulturen og forældre må gerne blande sig og sætte rammer. TEKST: ANETT WIINGAARD, SEKRETARIATSCHEF FOR GODA

Befinder man sig i byens natteliv en fredag eller lørdag aften kan man umiddelbart få indtryk af, at unge drikker sig fulde uden tanke for sig selv eller andre. Går man ned i statistikkerne og også taler med de unge selv, er billedet dog et andet. En ny alkoholkultur er på vej. Danske unge drikker markant mindre i dag end for bare få år siden, og hvor alkohol og druk tidligere var noget, de unge pralede med, er det i visse kredse direkte kikset at være fuld. I dag er de fleste 15-16 år, når de begynder

GODA arbejder for at reducere alkoholforbruget blandt unge. På www. alkoholdialog.dk findes gode råd til forældre om at tage dialogen om alkohol, undervisningsmateriale til lærere, fagartikler til gymnasier og gode råd til unge. GODA blev stiftet i 1993 og er finansieret af Vin & Spiritus Organisationen i Danmark. GODA kan desuden kontaktes på info@goda.dk og tlf. 20251753. 48 | SUNDHED+

at drikke jævnligt, hvilket er ca. et år senere end deres ældre kammerater var. Når de unge begynder at drikke, drikker de også sjældnere end tidligere og bliver ikke så tit fulde. Parallelt med drukkulturen, hvor unge bruger alkoholen som et frikvarter, er der nemlig flere og flere unge, der vil have kontrol over sig selv og har respekt over for dem, der ikke drikker. HVORFOR DRIKKER UNGE MINDRE? Der har været peget på flere forklaringer på, hvorfor unge drikker mindre. Én forklaring kan være, at forældre er blevet bedre til at forme børnene til selvstændige unge, der er i stand til at sige fra og til. Samfundsudviklingen betyder desuden, at vi i dag fokuserer på sundhed og kontrol over vores krop, ligesom der er et større pres på de unge til at opnå gode karakterer, være aktiv i fritiden og arbejde sig frem mod et mål som en god uddannelse og et spændende arbejde. Endelig har de skærpede forebyggelsesindsatser hjulpet forældre til at sætte grænser og fået flere unge til at reflektere over, om de overhovedet har lyst til at drikke. DE UNGE VIL GERNE SELV ÆNDRE ALKOHOLKULTUREN De unge selv vil gerne ændre alkoholkulturen. I en undersøgelse har over halvdelen af de 16-20-årige svaret, at de synes unge i Danmark drikker for meget, og hver tredje foretrækker fester, hvor der ikke er nogen, der bliver fulde. De fleste forsøger at kontrollere hvor meget, de drikker, og de sørger også for at passe på deres kammera-

HVAD MENER UNGE (16-20 ÅR) OM ALKOHOLKULTUREN? • 57 pct. af de unge synes, at unge i Danmark drikker for meget. • 32 pct. af de unge synes, der bliver drukket for meget i deres egen vennekreds. • 35 pct. af de unge synes, at man får en bedre social oplevelse til fester, hvor folk ikke drikker sig fulde. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2017

ter. Forældre må også gerne blande sig i deres alkoholforbrug, for de opfatter det som ligegyldighed, hvis forældre ikke sætter rammer. FORÆLDRE HAR STOR INDFLYDELSE PÅ DE UNGES ALKOHOLFORBRUG Teenagere har brug for forældre, der er varme og anerkendende, men samtidig sætter rammer op for alkoholforbruget. De unge, hvis forældre ved, hvor og hvem de fester med og i det hele taget følger med i deres liv, drikker mindre end unge uden forældremonitorering. For at fortsætte den positive udvikling skal vi støtte de unge i at sige fra og have kontrol over sig selv - en indsats, de unge også selv efterlyser. VIGTIGSTE KILDER Skolebørnsundersøgelsen 2014. Statens Institut for Folkesundhed Ungeprofilundersøgelsen 2015. Komiteen for Sundhedsoplysning Unges alkoholvaner i Danmark 2014. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Forældres betydning for deres børns alkoholforbrug 2016. Kræftens Bekæmpelse

SUNDT SAMARBEJDE

SMIL OG GLÆDE ER DEN BEDSTE MEDICIN

Når børn smiler og griner kan det fjerne fokus fra sygdom og det, der gør ondt. Det kan reducere børns oplevelse af angst og smerte. TEKST: JOSEFINE FISCHER HÜTTEL, DANSKE HOSPITALSKLOVNE

I snart 15 år har Danske Hospitalsklovne spredt smil og glæde hos indlagte børn og deres familier på landets børneafdelinger. Hospitalsklovnenes besøg har en positiv indvirkning på børn og pårørende samt på fagpersonalet, der arbejder tæt sammen med hospitalsklovnene. En virkelighed, som overlæge på Børneog Ungdomsafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, Lise Bjerglund, kender til: ”Vi ved af erfaring, at en positiv stemning af varme og glæde, gør børn hurtigere raske. At komme sig kræver overskud hos børn, og det er det, hospitalsklovnene kan give dem,” siger hun.

FORSKNING I HOSPITALSKLOVNE Udenlandsk forskning i hospitalsklovne viser, at klovnene får indlagte børn til at glemme stress og sygdom, gør dem bedre i stand til at håndtere frygt og bekymringer og endda kan hjælpe til at føle færre smerter. Kemiske processer opstår i hjernen, når man har det sjovt. Det drejer sig særligt om produktionen af endorfiner, men også den dæmpende effekt på kortisol-niveauet.

FOTO: DANSKE HOSPITALSKLOVNES ARKIV

Lise Bjerglund arbejder i sin hverdag tæt sammen med hospitalsklovne, der alle har gennemgået en uddannelse på halvandet år. ”De smil, som hospitalsklovnene fremkalder, er afsindig vigtige, fordi de giver overskud til alle. Med overskud får personalet også nemmere ved at tage sig af de problemer og udfordringer, der er hos et barn. På den måde spiller klovnen også positivt ind overfor sygdommen,” erfarer Lise Bjerglund. EN VEN, NÅR DER ER ALLERMEST BRUG FOR DET Hospitalsklovnenes fornemmeste opgave er at skabe en tryg og positiv oplevelse, når børn og familier er på hospitalet. Det indlagte barn får en farverig og fortrolig ven i hospitalsklovnen, som kan åbne op for barnets lyst til lege, men også for en snak om tanker og bekymringer, der kan opstå i forbindelse med en indlæggelse. Et af de børn, der har mærket dette på egen krop, er 14-årige Cille Højbjerg Christensen. Hun har været indlagt, da hun har gennemgået en knoglemarvstransplantation: ”Når man er syg, er det hele meget alvorligt, men når jeg er sammen med hospitalsklovnene, kan jeg tænke på noget andet, hygge

Oscar og hospitalsklovnen Pablo på H.C. Andersen Børnehospital, Odense.

mig og have det sjovt,” fortæller hun. Også Cilles mor, Karin Højbjerg, er taknemmelig for hospitalsklovnenes besøg ved Cilles indlæggelser: ”Som forælder har det en meget stor betydning. Det giver et vigtigt afbræk i en trist og ensformigt hverdag,” siger hun og påpeger, at det særligt er grin og humør, der gør en forskel: ”Humør er en kæmpe del af det at være syg, for ellers er det ikke til at holde ud. Med hospitalsklovnene sker der noget andet, og der kommer grin og et smil frem, selvom man har ondt og synes, det hele er hårdt,” afslutter hun. I dag besøger Danske Hospitalsklovne alle landets 22 børneafdelinger og 8 børnepsykiatriske dagog døgnafsnit. Et arbejde der kun er muligt i kraft af private bidrag, sponsorer og fonde.

OM DANSKE HOSPITALSKLOVNE Danske Hospitalsklovne har tilknyttet 45 professionelt uddannede hospitalsklovne og har 8 hospitalsklovnelærlinge under uddannelse. Det tager halvandet år at uddanne sig til hospitalsklovn i et forløb, der kombinerer workshops og praktik. Danske Hospitalsklovnes arbejde eksisterer i kraft af private bidrag, sponsorer og fonde. Man kan støtte Danske Hospitalsklovne med 20 kr. ved at sende en sms med beskeden ’klovn20’ til 1919. marts nr. 02/2018 | 49

MOTION OG TRIVSEL

SVED OG SAMMENHOLD SKAL ØGE TRIVSLEN PÅ ERHVERVSSKOLER Sådan lyder formålet til et nyt projekt, der er skudt i gang i Roskilde Kommune. Erhvervsuddannelser har de seneste år haft flest frafald sammenlignet med andre typer af uddannelser. I kampen mod frafald er bevægelse sat på skoleskemaet på flere af landets erhvervsskoler. TEKST: JULIE ROSENLUND PEDERSEN

Evidensen for, at bevægelse har en positiv påvirkning på sundheden, er tydelig. Ofte associeres bevægelse med fysiske gevinster, men også mentalt spiller bevægelse en stor rolle. I forsøget på at forbedre koncentration og indlæringsevne er bevægelse blevet sat på skoleskemaet landet over. Skolereformen fra år 2015 inkluderer et krav om 45 minutters bevægelse dagligt. Samme krav om bevægelse har ramt erhvervsuddannelserne, hvor idræt og fysisk aktivitet ikke tidligere har været der, hvor energien er blevet brugt - hverken hos eleverne eller ledelsen. FRAFALD SKAL HAVE ET ’KICK’ NEDAD Roskilde Kommune, Roskilde Tekniske Skole og DGI er frontløbere 50 | SUNDHED+

i et nyt projekt ’KICK’, hvor bevægelse forsøges integreret i dagligdagen for eleverne på Roskilde Tekniske Skole. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt fysisk aktivitet kan øge trivslen og sammenholdet og derved være en betydende faktor for at mindske frafaldet blandt eleverne på Roskilde Tekniske Skole. Aktiviteterne består af to ugentlige idrætstimer udført af lokale idrætsforeninger. De lokale foreninger faciliterer idrætstimerne, så de unge gøres opmærksomme på dem. Hvis de unge finder aktiviteterne sjove, er ønsket, at de fortsætter med aktiviteterne i deres fritid, hvilket både vil gavne det lokale foreningsliv og de unges sundhed. Udover idrætstimerne vil der være fokus på aktive

pauser i undervisningen gennem walk-and-talks og brain breaks. Fælles for aktiviteterne er, at alle skal kunne være med. ROSKILDE GIVER STAFETTEN VIDERE Projektet på Roskilde Tekniske Skole er efterfølgeren til et tidligere projekt på Roskilde Handelsskole, hvor frafaldet blev reduceret med 29% efter indførelsen af fysiske aktiviteter i hverdagen. Den høje succesrate har resulteret i, at andre kommuner nu har rettet blikket mod Roskilde. De foreløbige resultater fra kommuner, der har fået inspiration fra erhvervsskoleprojekterne i Roskilde indikerer, at fysisk aktivitet kan fører til færre frafald på erhvervsuddannelserne.

DRILLER MAVEN? Prøv Sylliflor - det smager bedre, end du tror

D E H Y

o a k Ka

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf.: 75 555 777 Køb hos: Biodanepharma.com Helsekostbutikker Apoteket og Matas

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

KNAS MED NAKKEN? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi ¬ 100% økotex bomuld ¬ Allergivenlig ¬ 5 varianter der dækker de fleste behov ¬ Udviklet i samarbejde professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

L Æ S M E R E O G F I N D NÆ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.YO U R C A R E . D K 2018-118_Sundhed_185x65_Silvana.indd 1

14/01/2018 12.35

STOP SNORKEN! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner? Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden

Garanteret effekt eller pengene tilbage! SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

HJERNEGYMNASTIK Bedraget

Sports- Områ- Vækst Bibel- Atommand de navn tegn

Samling (2 ord)

Dans

line

Forkert

Ordre Vækst Område

medlyd Stang

Forfatter Vækstdel

Uromager

Tiltale oPHAV Direkte

Forhøre Komme Udlænding

Erklæring

Tegn Skabe Vredladen Slået

Mål

Plage

Medlyd Bagkrop Tegn

Pattedyr 2 ens

Vare Ny Plads Parvenu

Ende

Parti

Fisk Entrede

Spise Værk Føle lede

Selvlyd

Dyr Penge

Vokal

Titel

Lavt Plante Kontrol

Fødevare

Kurs

Lovkyndig

Tone

I HVILKEN MALERISAMLING Navn KAN MAN BL.A. FINDE DETTE DOBBELTPORTRÆT AF MARIE OG P.S. KRØYER, OpHVOR DE HAR MALET træHINANDEN? dende

Plante Triste

Majestæt

Trods dette

Ansat

LEXI.DK

Bilskilt

2 ens

Kunstgødning

Fra

Baksede

Golfpløk

FængKurs Afkøle Atomtegn sel

Splid Dyrkede marker

Stang

Fransk sang

Findes

Ord

Anvisning Blegt

Varm

Normale Imponerende

Projektere

Brudt

Skibsdel

Tøj Romertal

Bindeord Gal

Prisafslag

Spids

Fødevare

Vandområde Antikvitet

Antal

Elskelig Desværre

Ælling Puls Prinsesse

Efter s

Bejlet

Spaltet Jod

Græsk gud Kropsdel

Vel

Tiltale

Udlænding Kurs Mængde

Jævnede HVAD HEDDER DENNE PRYDPLANTE, SOM OGSÅ SES I DANSKE HAVER?

Viser

Nye

Baron LEXI.DK

52 | SUNDHED+

HJERNEGYMNASTIK ï

FØDEVARE

ELSDYR SMINKE

TUSINDE

PØBEL

DYREBARN SKIMTE ARBEJDE

MIDT I HAVET

EFTER M GRIBE DEL AF SKJORTE

MOTIV FRANKRIG MÅLER

TIL GENGÆLD

ALFABETISK FØLGE

SPINDEREDSKAB HAGESKÆG IDET

SILKE SLED

GRØNTSAG

AFKØLET INDEN FOR

BETRAGTER

VINTERLAG

INSTRUMENT

ANTAL RUBIN VANDLØB

EGENS FRUGT

BAJADS

FLÆNSE

KURSTED

BIORD

LØVTRÆER REDSKAB

GILDET HALVTREDS

BETALING

2 ENS KROPSDEL LEXI.DK

Christie

plan ï

Formodning Mén Angriber

Kvæï ler- Brugte slange

Ens Overgang

Fisk

Beskyt- ï telse Ens

Periode

Måler

Det 5. bogstav

Be- Checksiddes tal

Bynavn Styret Løfte

Strøm Selvagtelsen

Følgelig

Smykkesten Korn

Sverige

Aktion

Husdyr

Meryl

Born- Kold holmsk periby ode

Uskadt Tæve

Skimte

Hundrede

Lindring Gang

Spejde

Ens

Kammertonen

Popgruppe Revyforfatter

britisk ï prinsesse

Svar I vejret

I løbet af

1) Hvad er det danske ord for lidelsen myopi? 2) Hvad kaldes krampagtige smerteanfald i hjerteregionen, hvilket skyldes en forsnævring af hjertets kransarterier, ofte som følge af forkalkning? 3) Hvad kaldes en konstant susen for ørerne? 4) Hvad kaldes en tilbøjelighed til at tro, at man er syg, selv om man intet fejler? 5) Hvad kaldes en sygelig forstørrelse af skjoldbruskkirtlen? 6) Dostojevskij led af samme sygdom som titelpersonen i hans roman "Idioten". Hvilken sygdom drejer det sig om? marts nr. 02/2018 | 53

MÅNEDENS PATIENTFORENING

AT LEVE MED BLÆRESMERTER Det kan være en stor udfordring at få hverdagen til at fungere med en smertefuld, kronisk sygdom. TEKST OG FOTO: PETER RASMUSSEN, IC FORENINGEN

Hver morgen stiger Lene på sin liggecykel for at cykle de cirka 10 km til arbejde. Ikke blot fordi hun holder meget af den friske luft og motionen, men også fordi det er en af vejene til at leve med den blærelidelse, hun har haft i cirka 20 år. Interstitiel Cystitis (IC), også betegnet Bladder Pain Syndrome eller Blæresmerter, er en kronisk sygdom, hvor der opstår inflammation og hos nogle også med læsioner i urinblærens slimhinde. Herved ødelægges blærens smidighed og dermed også dens rummelighed, som bevirker voldsomme smerter i underlivet og kræver hyppige toiletbesøg. For Lene er det nu mindst 23 gange pr. døgn. Når Lene får sin daglige motion på cyklen og efterfølgende får hvilet sig, når hun kommer hjem, kan det mindske smerterne og forbrug af medicin og derved hjælpe med at opretholde en hverdag. Ved at ligge ned på cyklen mindskes trykket på den smertefulde

blæreregion. Lene har været heldig at få tilkendt fleksjob, så hun trods sin lidelse kan arbejde som sygeplejerske 4 gange 4 timer ugentlig. FORKERT KOST GIVER OMGÅENDE SMERTER Også på andre områder må dagligdagen tilpasses sygdommen. Blandt andet er det nødvendigt at fokusere på kosten. Syreholdig og stærk mad, mad med tilsætningsstoffer, de fleste alkoholtyper og meget andet kan fremkalde smerter, men Lene har omvendt erfaret, at hun med fordel kan vælge f.eks. økologiske madvarer, rødløg frem for hvide løg og koffeinfri kaffe. Der er desværre ikke en klar linje i, hvad ic-patienter kan tåle at spise, så det er et puslespil for den enkelte, at finde frem til den bedste kostplan. Stress og kulde fremprovokerer også smerter hos næsten alle ic-patienter. For at reducere de mange toiletbesøg fristes Lene ofte til at drikke mindre væske, men herved øges urinkoncentrationen og dermed smerterne.

ind omkring rastepladsernes offentlige toiletter, og sommetider må buskadser udgøre toiletter. Mange ic-patienter er så plagede af deres smerter og toiletbehov, at det umuliggør længere ture og rejser. Nogle finder en løsning i anvendelse af bleer eller sindrige beholdere. MANGE BEHANDLINGER KORTVARIGE VIRKNINGER Der findes en lang række af behandlingsmuligheder både medicinsk og operationelt, men desværre er det meget individuelt, hvad der hjælper. Lene har fået foretaget brændinger af læsionerne inde i blæren, blæreudvidelse i narkose, blæreskylning samt en lang række alternative behandlinger. Nogle behandlinger har hjulpet i kortere eller længere tid. I sidste ende kan urostomi blive løsningen. En del ic-patienter har været så plaget af lidelsen, at urostomi for dem har været en stor lettelse.

ALTID YDERPLADSER

Der knytter sig ofte andre lidelser til IC. Nogle har f.eks. også tarmproblemer, vulvodyni eller blærebetændelse, og oftest går det også ud over seksuallivet.

Lene kan godt gå i biografen, i teatret, til koncert eller tage med fly og andre offentlige transportmidler, men hver gang er det vigtigt, at hun kan få en yderplads, hvor der er let adgang til toilet. Når hun er ude at køre bil, må hun ofte

I en årrække har Lene været aktiv i bestyrelsen for patientforeningen, IC foreningen. Hvor mange ic-patienter der findes i Danmark, vides ikke, men IC foreningen har over tid haft kontakt med 300-400 personer med lidelsen. Langt de fleste, der rammes af IC, er kvinder.

OM IC FORENINGEN IC foreningen er en landsdækkende forening for personer med IC samt deres pårørende. Foreningens formål er bl.a. at udbrede kendskabet til sygdommen, at hjælpe de sygdomsramte medlemmer samt at skabe bedre kontakt til sundhedspersonale. Foreningen kan kontaktes på www.icforeningen.dk eller ved henvendelse til formand Lis Poulsen på 98385692 eller mail lis.poulsen@icforeningen.dk 54 | SUNDHED+

STAMCELLER

NY FORSKNING

ny hjertemedicin To forsøg med stamceller tyder på, at de er vejen til en bedre behandling af hjertepatienter.

TEKST: EGON HANSEN

81 danske hjertepatienter er netop nu med i et større europæisk forsøg med stamceller som hjertemedicin. 92 bliver behandlet med stamceller, mens 46 får saltvandsindsprøjtninger. Om et år åbnes der for koden, der afslører, hvilke patienter, der har fået hvilken behandling. Derefter kan det ses, om stamcellebehandlingen har virket og fået hjertets størrelse til at mindskes og pumpeeffekten til at stige. Målet med behandlingen er via et lægemiddel at få hjertets størrelse til at mindskes og pumpeeffekten til at stige. Projektet følges med stor interesse af alle fagfolk inden for branchen. Således mener formand for Dansk Cardiologisk Selskab, Mikael Kjær Poulsen, der også er afdelingslæge på Odense Universitetshospitals Hjertemedicinske Afdeling, at

det vil skaffe den nødvendige dokumentation for, at stamcellebehandling kan benyttes til udvikling af lægemidler mod hjertesvigt. STAMCELLER RYKKER Den danske del af forskningen i stamcellebehandling mod hjertesvigt bliver ledt af professor, overlæge Jens Kastrup fra Hjertecentret, Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Det er målet, at indholdet af en ampul på 5 ml. indeholdende 110 millioner stamceller kan sprøjtes ind i hjertet på en patient med hjertesvigt og bedre patientens tilstand. Indholdet af ampullen kommer fra fedtvævet på maven af en rask donor. Herfra er stamcellerne blevet udvundet og dyrket i en bioreaktor. Resultatet er 50

ampuller, når en patient har brug for en af disse. Arbejdet med stamceller som behandling til hjertepatienter går dog endnu videre. Et amerikansk forskningsstudie tyder på, at patienter med hjertesvigt kan have gavn af stamceller, der er hentet fra nyfødtes navlesnor. De patienter, der fik aktiv behandling med stamceller, oplevede en forbedret evne til at pumpe blod rundt i årerne, en generelt forbedret funktionsevne og livskvalitet. Af det videnskabelige tidsskrift Circulation Research fremgår det, at stamcellebehandlingen ikke var forbundet med bivirkninger eller komplikationer. Følg udviklingen i Sundhed+.

ET SUNDT SAMARBEJDE Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 143.200 medlemmer. Foreningen arbejder med forskning i hjertekar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte. marts nr. 02/2018 | 55

SEXOLOGENS KLUMME

SAMTYKKEERKLÆRING I FORBINDELSE MED SEX? Den svenske regering fremlagde kort før nytår et lovforslag, hvor sex uden tydeligt samtykke fra begge parter kan straffes som voldtægt. Skal vi følge det svenske eksempel og indføre samtykke i den danske straffelov?

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Den svenske regering ønsker lovgivning, ”som forbyder sex med en person, som ikke udtrykkeligt har sagt ja. Hvis en person ikke udtrykkeligt har sagt ja eller aktivt udtrykt ønske om at have sex, er det voldtægt”. Med et sådant lovforslag vil bl.a. frivilligheden i forbindelse med samleje blive mere tydelig. Megafon har foretaget en undersøgelse og spurgt, om vi herhjemme skal følge det svenske eksempel og indføre samtykke i den danske straffelov. 28% siger ”ja”, mens 54% siger ”nej”, endelig siger 18% ”ved ikke”. Som det er nu i Danmark, skal kvinden klart have sagt ”nej” til sex for at have retten på sin side. Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb mener, at en lovændring vil sende et vigtigt signal til befolkningen. Lige nu undlader 40% af kvinderne på centret at anmelde voldtægt. Den kvindepolitiske forening, Joan-Søstrene, mener at den danske voldtægtslovgivning stiller ofrene for svagt. Det kunne ifølge foreningen ændres, hvis voldtægt blev defineret som sex uden samtykke frem for brugen af vold eller tvang. Derimod mener Bjørn Elmquist, formand for retspolitisk forening, ikke at man skal indføre en sådan lovændring i Danmark.

Formanden for dommerforeningen, Mikael Sjöberg, mener ligeledes ikke, at det vil ændre noget at indføre samtykke-begrebet i dansk lov.

vi hjælpe hinanden - det gør man ved at tale sammen. Fortælle hvad man har lyst til og ikke har lyst til, så der ikke opstår tvivl. Vi er forskellige. Vær tydelig!

I forbindelse med dette lovforslag blev jeg spurgt, om jeg ville komme i News og give min vinkel. Selvfølgelig skal man være enig om at have sex: to mennesker med gensidig respekt, der tydeligt giver udtryk for, at de har lyst til sex med hinanden. Det er et vigtigt signal at sende på et godt tidspunkt. Det kommer i efterdønningerne af bl.a. #Metoo - så signalværdien er stor. Jeg er imidlertid ikke så sikker på, at et lovforslag vil have den store betydning i de situationer, hvor der er begået overgreb. Det vil stadig være den enes ord mod den andens - to parter med hver sin opfattelse af situationen. Man vil stadig kunne påstå, at den anden var enig.

Det går ud på at hjælpe og beskytte hinanden mod henholdsvis overgreb og eventuelle beskyldninger senere. Situationer i byen og til fester hvor man har flirtet, drukket og kysset en hel aften giver ikke carte blanche til sex. Mange vil sige, at sex skal opstå naturligt, det skal ikke snakkes ihjel. Men det er netop i de situationer, at overgreb og misforståelser kan opstå, når man ikke kender hinanden godt. Et ”nej” er altid et ”nej”. Det er så vigtigt at respektere. Nogle mænd tror, de er uimodståelige, så når kvinden siger ”nej”, mener hun faktisk ”ja”. Når de har drukket, tror de, at de er dobbelt så uimodståelige. Og så er det netop, at problemer kan opstå.

Heldigvis er de fleste enige om, når de har lyst til at gå i seng med hinanden. Men hvor er det tvivlssituationerne opstår og kan vi hjælpe hinanden med at ændre på det? I parforhold kender man hinanden, ved hvad den anden kan lide, man er tryg og kan forhåbentlig lettere sige fra. Når man ikke kender hinanden eller ikke kender hinanden så godt, må

Men mænd er ikke udyr. Kvinder skal være tydelige og sige fra og mænd skal lytte og respektere et ”nej”. Som sagt er jeg ikke sikker på, at en lov vil ændre så meget. Men måske vil signalværdien og debatten gøre, at vi alle tænker os mere om.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 56 | SUNDHED+

• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t. NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

W W W. C L I M A C A R . D K

Kender du Slut med ømme fødder

? Model L18

Model Tavia

Model N29

Model Liz

Model Lesley

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

KEND DIN KROP

DEMENS SÆTTER

Demens er en række symptomer, som udløses af over 200 forskellige sygdomme. I Kend Din Krop sætter vi denne gang fokus på de mest almindelige demenssygdomme og hvor i hjernen forandringerne sker. TEKST: NILS SJØBERG

ALZHEIMER skyldes forandringer i hjernen. Det begynder typisk dybt inde i tindelappen i hukommelsescententeret, hvor der sker nogle mikroskopiske forandringer i hjernen. Man kan derfor kun stille diagnosen, hvis man tager vævsprøver fra hjernen. Desuden er Alzheimer arveligt. De to karakteristiske forandringer i hjernen kaldes plagues og tangles. Plagues er ophobning af et særligt beta-amyloid-protein - mellem hjernens celler. Dette skyldes enten en øget dannelse af beta-amyloid eller en ubalance mellem forskellige enzymer i hjernen, som nedbryder beta-amyloid. Beta-amyloid er skadeligt for nervecellerne og medfører betændelsesagtige forandringer i hjernevævet. Tangles er sammenfiltrede tråde af et protein - tau - som ophobes i nervecellerne. Tau-ophobningen er tegn på skade af nervecellerne, som først mister deres evne til at kommunikere med andre nerveceller og til sidst går til grunde. Sygdommen begynder almindeligvis dybt inde i tindelappen i hukommelsescenteret hippocampus og i områderne omkring denne lille struktur, som har betydning for indlæring og hukommelse. Senere spreder sygdommen sig fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og til isselappen. Syn, hørelse, bevægelse og følesanser rammes oftest i sidste faser af sygdommen, hvor den syge typisk er ude af stand til at bevæge sig.

Frontotemporal demens begynder fortil i hjernen

FRONTOTEMPORAL DEMENS er ikke en enkelt men mange forskellige sygdomme med hver deres særlige kendetegn. Fælles for sygdommene er, at de alle begynder fortil i hjernen og alene derfor medfører de samme slags symptomer. Knap halvdelen af patienterne har ophobning af tau-protein i nervecellerne, som fremkalder sammenbrud i nervecellernes indre miljø ligesom ved Alzheimers sygdom. Sygdommen begynder fortil i hjernens pande- og tindingelapper. Patienten har ophobning af proteinstoffet - TDP-43 - i hjernens nerveceller. Denne form for proteinophobning ses også ved sygdommen ALS. Det forklarer, at den samme person ofte har både frontotemporal demens og ALS.

58 | SUNDHED+

Alzheimer sygdom begynder ofte her i hippocampus.

KEND DIN KROP

SPOR I HJERNEN Alzheimer sygdom breder sig ofte fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og isselappen

LEWY BODY DEMENS rammer både områder dybt i hjernen, som regulerer vores bevægelser, og i selve storhjernens områder for forskellige intellektuelle funktioner. Årsagen er en ophobning af alfa-synuclein-proteinet inde i nerveceller. Det rammer dybt nede i et område af hjernestammen, som er med til at aktivere vores motorik og bevægelser. Det giver stive bevægelser, rysten på hænderne, nedsat mimik, monoton tale og trippende, foroverbøjet gang. Sygdommen kan også påvirke de intellektuelle funktioner. Da sygdommen også kan ramme områder i nakkelappen, som bearbejder synsindtryk, er det almindeligt med synsforstyrrelser.

Lewy body demens begynder i hjernestammen. Derefter spredes sygdommen op ad og ud til hjernebarken.

VASKULÆR DEMENS skyldes blodpropper i hjernens blodkar. Sygdommen kan opstå i alle dele af hjernen. Er skaden tilstrækkelig stor eller rammes et kritisk område, kan det medføre demens. Får patienten eventuelt flere blodpropper i andre blodkar i hjernen, vil skaderne blive mere udbredte (multiinfarkt-demens). I andre tilfælde sker der en gradvis tillukning af de små, fine blodkar, der forsyner hjernens centrale områder (den hvide substans). Her skyldes tillukningen som regel ikke blodpropper, men forandringer i blodkarrenes væg, der fortykkes som følge af forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Åreforkalkning og blodpropper kan ramme alle blodkar i hjernen.

marts nr. 02/2018 | 59

SUNDT LEGETØJ ”Det er sundt at lege. Det er udfordrende og sætter gang i bevægelse og kreativitet”, siger Poul Erik Pedersen fra AM Leg i Skjern. I 21 år har familien Pedersen med Poul Erik som direktør, hustruen Anette som designer og sønnerne Morten som ansvarlig for salg i Jylland, Fyn og Vesteuropa, samt Mads som leder af lageret, stået for Danmarks mest unikke trælegetøj med legemad. ”Vi tager udgangspunkt i børnenes hverdag.” Anette Pedersen bruger sin baggrund som pædagog, når hun tegner alt fra tomater, agurker og flødeboller til kagemænd, opvaskemaskine og det sidste nye, en værkstedsbænk. Alt sammen i træ efter EU’s miljøstandarder. ”Det er fantastisk at få lov til at lave underholdende legetøj med et pædagogisk fokus til børn i alle aldre”, fortæller Poul Erik og Anette Pedersen. AM Leg står bag mærket MaMaMeMo. Det er opkaldt efter Anette og Poul Eriks fire børn MAds, MArie, MEtte og MOrten. ”Det er vores eget brand. Vi arbejder for at udvikle legetøj i høj kvalitet og unikt design til glæde og gavn for alle legebørn”, siger Poul Erik Pedersen, der fortæller, at det går godt, selv om teknikken har overtaget meget af større børns leg.

KRILL STYRKER SYNET Ny dansk forskning fra Optiker Skolen i København viser, at krill-olie har styrket synet hos en gruppe forsøgspersoner.

Bag forsøget står optiker Sabine Nie mann Lillesø, der har udført et forskning sprojekt med fokus på forkalkningspletter på nethinden, AMD. En hyppig årsag til svær synsnedsættelse hos personer over 50 år. ”Der et statistisk signifikant belæg for, at krill-olie øger optaget af lutein og zea xanthin”, siger Sabine Niemann Lillesø, som oplyser, at det er vanskeligt at hjælpe personer med tør AMD. Sabine Niemann Lillesø har foretaget sin undersøgelse ved at gennemføre et klinisk, kvantitativt follow-up studie af fiskeolie og krill-olies indvirkning på optagelsen af lutein og zeaxanthin i nethinden. 60 personer over 54 år blev tilfældigt fordelt i to grupper med 30 testpersoner i hver.

”Efter fire måneders tilskud var optaget af lutein og zeaxanthin steget med 20,5 pct. i testgruppe 2, som fik tilskud med krill-olie og 7 pct. i testgruppe 1, som fik tilskud med fiskeolie. Det viser, at krill-olie Svar at gener tre gange mere effektivt, mht. inden opbygge lutein og zeaxanthin indhol for max 10 det i minutter nethinden”. Der blev i forsøget taget udgangspunkt i et eksisterende kosttilskud, ophtamin. Det indeholder traditionel fiskeolie, lutein, zeaxanthin, vitaminer og mineraler. Ud fra dette tilskud er der produceret et lignende kosttilskud, men hvor den traditionelle fiskeolie er erstattet med krill-olie. Det skønnes, at cirka 80.000 danskere har synsnedsættelse som følge af syg dommen forkalkning i øjet, AMD.

TAG HÅND OM DIT HELBRED ”Er du i tvivl om din egen eller din partners prostatas sundhedstilstand. Om kolesteroltallet er for højt. Om overgangsalderen er indtruffet, eller om du er blevet smittet af borrelia fra et Svar flåtbid. Så vil vi gerne hjælpe dig med at opnå større indsigt i dit eget helbred”. Sådan siger inden René Bang Hansen, direktør for Prima-Test. for max 10

minutter Med hjemmetest fra Prima-Test er der mulighed for at teste sig selv, før man eventuelt kontakter egen læge.

En test kan med en nøjagtighed på 98 pct. måle det totale kolesteroltal. En anden kan med 99 pct. sikkerhed teste FSH-hormon i urin og dermed give indikation på, om overgangsalderen er indtruffet. ”Vi har 20 forskellige test, som giver svar mellem 40 sekunder og 10 minutter efter, at du har foretaget testen. Samtidig er testene alle internationalt anerkendte, CE mærket som hjemmetest og forhandles af mange apoteker og på nettet”, siger René Bang Hansen. Han oplyser, at mange sætter pris på at kunne tjekke sundhed og helbred, når der er behov, og inden at man eventuelt besøger sin læge. ”Generelt er kvinder bedre til at købe Prima hjemmetest. De vil gerne helt privat teste, om de er gravide eller i overgangsalder, men de vil også gerne hjælpe deres ægtefælle til at få styr på et højt kolesteroltal eller på f.eks. prostata.” 60 | SUNDHED+

Svar inden Svar inden for max 10 for max 10 minutter minutter

KAMP FOR DE

NYT FRA ALZHEIMERFORENINGEN

DEMENTE

Antallet af danskere med demens stiger. Alzheimerforeningen kæmper derfor for at skabe indsigt i sygdommen. Foreløbig har 50.000 meldt sig som Demensvenner. TEKST: NILS SJØBERG

”Mennesker med demens mister andet end hukommelsen”. Sådan lyder et af hovedbudskaberne i Alzheimerforeningens Demensven-kampagne. Kampagnen har i løbet af blot to år samlet godt 50.000 Demensvenner, der gerne vil hjælpe og støtte demente. ”Det er vores mål at komme op på 100.000 Demensvenner”, siger direktør

ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver f.eks. vanskeligere at huske navne - selv på personer, man kender godt. ”Men demens rammer ikke kun hukommelsen. Faktisk er de første tegn på demens ofte en lang række adfærdsændringer”, siger Nis Peter Nissen, der

DEMENS ER EN FOLKESYGDOM I Danmark lever 70-85.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 alzheimers sygdom. Der er ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år. Kun ca. 50 pct. af alle demente får stillet en demensdiagnose. Læs om de typiske advarselstegn på demens på hjemmesiden www. magasinet-sundhed.dk. Genkender du flere af symptomerne, anbefaler Alzheimerforeningen, at du kontakter din læge. Det er vigtigt at få afklaret årsagen til symptomerne og at en eventuel behandling igangsættes hurtigt. for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Målet med de 100.000 Demensvenner er at få en Demensven for hver dansker med demens og at klæde dem på til at hjælpe og forstå det stadig stigende antal demente. ”Vi er til for at skabe indsigt, hjælp og øget forskning om de godt 200 forskellige sygdomme, som alle giver sig symptomer i form af demens”, fortæller Nis Peter Nissen. BRUG FOR STØTTE Alzheimerforeningen har taget navn efter den hyppigst forekommende demenssygdom, alzheimer. Den viser sig

direktøren for Alzheimerforeningen, der gør opmærksom på, at der netop i dette tilfælde er behov for en Demensven. Modsat alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet hos personer med frontallap demens. Sygdommen kan også ses hos yngre. Ligesom vaskulær demens, der kan opstå som en følge af sygdom i hjernens blodkar og lewy body demens, der er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, kan frontallap demens og alzheimer ikke helbredes. Der er ingen lægemidler, der bremser sygdomsforløbet. ”Vi ved meget lidt om sygdommene. Derfor har vi ekstra brug for turbo på forskning og på at folk melder sig ind og bakker os op - også før de får en dement i familien”, siger direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

oplyser, at det bliver vanskeligere for den demente at gøre helt dagligdags ting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen. ”Blandt de mange forskellige sygdomme er frontallap demens den type, som er karakteriseret ved, at man gradvist mister sin indre Emma Gad. Over-jeget, hæmningerne, situationsfornemmelsen og evnen til at opføre sig passende forsvinder. Der sker også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret svinger ofte meget. Det er meget pinefuldt både for den syge og for omgivelserne”, siger

Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Foreningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme. marts nr. 02/2018 | 61

KEND DIN KROP

SUND LIVSSTIL nedsætter risikoen for demens

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at udvikle demens. Det gælder, både hvis man lever sundt og hvis man lever mindre sundt. Nogle tilfælde af demens skyldes arvelighed. Det kan selv den sundeste livsstil ikke ændre på. Men en sund livsstil kan i nogle tilfælde udskyde det tidspunkt, hvor man begynder at opleve de første symptomer på demens.

STOP RYGNING

Rygning øger risikoen for demens. Det skyldes bl.a., at rygning øger risikoen for åreforkalkning, mindsker ilt-tilførslen til hjernen og øger risikoen for hjertekarsygdomme. Risikoen for demens af enhver slags er øget med 30 pct. for rygere sammenlignet med ikke-rygere. Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte rygers risiko for demens. Nogle år efter rygestop har eks-rygere tilsyneladende ingen forøget demensrisiko sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Så selv om man har røget i mange år, er der god grund til at lægge tobakken på hylden.

DRIK MINDRE Der er sammenhæng mellem alkohol og demens. Langvarigt alkoholmisbrug øger risikoen for alkoholrelateret demens, da personer med et massivt alkoholmisbrug risikerer at udvikle svære hukommelsesproblemer. Alkohol er dog ikke entydigt dårligt for helbredet. Det afhænger bl.a. af mængden. Et beskedent alkoholforbrug - svarende til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser - er forbundet med et fald i dødelighed, hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, blodpropper og demens. Tal fra Nationalt Videncenter for Demens viser, at personer, der drikker alkohol i beskedne mængder - sammenlignet med personer, der ikke drikker alkohol - har ca. 34 pct. nedsat risiko for Alzheimers sygdom og ca. 32 pct. nedsat risiko for demens af enhver slags. Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens. Fordel alkoholforbruget jævnt ud over ugens dage. Lad være med at drikke det hele på én gang. 62 | SUNDHED+

KEND DIN KROP

SPIS MINDRE SUKKER Risikoen for at udvikle demens af enhver type er øget med ca. 50 pct. ved type 2 diabetes. Det viser både danske og internationale befolkningsundersøgelser. Tallene er gennemsnitberegninger og siger altså ikke noget om den enkelte persons risiko for demens. Mange kan holde type 2 diabetes i ro ved blandt andet at holde vægten nede, være fysisk aktiv i hverdagen samt spise en kost med et højt indhold af fuldkorn, frugt og grønt. Du kan få inspiration på Diabetesforeningens hjemmeside.

PAS PÅ BLODTRYKKET Forhøjet blodtryk midt i livet (ca. 35-65-års alderen) øger risikoen for vaskulær demens med ca. 60 pct. Forhøjet blodtryk kan forebygges ved at spise sundt, spare på saltet, holde vægten nede og være fysisk aktiv. Det kan behandles med blodtryksregulerende medicin.

VÆR SOCIAL Dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie. Sociale aktiviteter er en stimulerende og ofte fornøjelig aktivitet for din hjerne og dine intellektuelle funktioner. Bor du alene, så opsøg foreninger og arrangementer, hvor du kan komme i kontakt med andre mennesker.

DYRK FYSISK AKTIVITET

Motion og fysisk aktivitet beskytter mod demens. Både intensiv træning (f.eks. løbeture) et par gange om ugen og let til moderat træning (f.eks. gåture, cykelture) dagligt ser ud til at have en beskyttende virkning mod demens. Der er flere mulige forklaringer på, hvordan fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på hjernens funktion: normalisering af blodtryk; bedre blod- og iltforsyning; dannelse af nye hjerneceller i hukommelsescentret m.v. Når du bevæger dig, stimulerer du hjernen, og det er samtidig nemmere at holde normalvægten. Dansk forskning har desuden påvist, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på psykiske symptomer hos mennesker med Alzheimer.

KEND DIN KROP

SPIS SUNDT 'Middelhavskost' og beslægtede kostsammensætninger kan nedsætte risikoen for demens. Omvendt ser det ud til, at mangel på B- og D-vitamin kan øge risikoen for demens. Meget tyder også på, at en kost med et højt indhold af bl.a. grøntsager (især af den grønne, bladrige slags), bælgfrugter, olivenolie, fisk og skaldyr nedsætter risikoen for demens.

HOLD HJERNEN I GANG Meget tyder på, at man ved at holde hjernen aktiv livet igennem, kan opnå en beskyttende virkning mod udvikling af demens senere i livet. Hjernen styrkes med arbejdsmæssige udfordringer, uddannelse og mentalt stimulerende fritidsaktiviteter. Man kan ikke sige, at bestemte fritidsaktiviteter - som f.eks. kryds og tværs - er bedre til at forebygge demens end andre aktiviteter. Der er snarere tale om en slags masse-effekt, så jo flere forskellige udfordringer, du giver din hjerne, desto bedre. Bemærk, at sociale aktiviteter og samvær med andre mennesker stimulerer hjernen på en bred og alsidig måde. Gå på kursus, lav frivilligt arbejde, hold dig beskæftiget - også efter, at du har forladt arbejdsmarkedet.

STYRK SØVNEN

9 64 | SUNDHED+

De fleste befolkningsundersøgelser viser en klar sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og demens. Det er dog uklart, om søvnforstyrrelser er årsag til demens - eller om søvnforstyrrelser i nogle tilfælde er forårsaget af begyndende demens og de forandringer i hjernen, som sygdommen medfører. Prøv at få en så god søvnrytme som muligt. Du kan få gode input på Psykiatrifondens hjemmeside.

NYT FRA PSORIASISFORENINGEN

DYRK MOTION MENS DU STØTTER PSORIASIS Psoriasisforeningen er gået med i et samarbejde med YOU RUN. TEKST: PSORIASISFORENINGEN

SEX OG SAMLIV Nyeste tiltag i Psoriasisforeningen er et fokus på sex og samliv. Foreningens sexolog kan spørges til råds på telefon 92 15 16 26 eller sexolog@ psoriasis.dk. Det handler om at lære at leve med sygdommen - også i intime relationer. Nøglen er åbenhed og accept - i dit tempo. Sygdommen skal ikke have lov til at styre, om man skal have sex, gå til frisøren eller have en omgang massage. YOU RUN er et velgørenhedsløb, hvor du som enkeltperson, hold eller virksomhed starter en onlineindsamling for din sag og deltager enten i 5 km Walk eller løber enten 5 km, 10 km eller halvmaraton på en rundstrækning omkring Københavns Inderhavn den 29. april 2018.

ren. Næsten halvdelen med psoriasis i huden udvikler psoriasis i leddene. Og halvdelen udvikler mindst en følgesygdom. Som f.eks. diabetes, hjerte/karsygdomme eller depression. Psoriasis kan gøre ondt - rigtig ondt. I form af smerter, men også pga. fordomme og dårligt selvværd. Vi ønsker, at psoriasis ikke skal være en forhindring, som det er for mange i dag. Derfor er der brug for en højere politisk prioritering, sundhedsfagligt fokus, oplysning til hr og fru Danmark, samt åbenhed og accept. Psoriasisforeningen løber hver dag stærkt for at støtte forskning, udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt og gøre livet bedre med psoriasis. Din støtte vil være en massivt skridt i den rigtige retning for at forbedre livsvilkårene for de mere end 165.000 psoriasisramte og deres pårørende. Ved at støtte Psoriasisforeningen ved YOU RUN hjælper du foreningen til at gøre en forskel. Tilmeld dig og læs mere på http://youruncopenhagen.dk/ ngo/psoreasisforeningen.

Der er brug for mere fokus på psoriasis i Danmark, da mange ikke ved nok om sygdommen og hvilke konsekvenser, den kan have, hvis ikke den rette behandling gives. Psoriasis kan være alt fra en tør plet i hovedbunden til en invaliderende sygdom, der både kan vise sig i leddene, huden og have en masse følgesygdomme med sig. Sygdommen rammer store som små og debuterer oftest i teenagealde-

ET SUNDT SAMARBEJDE Psoriasisforeningen arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte og forbedre forholdene for de mere end 165.000 danske psoriasispatienter og deres pårørende. marts nr. 02/2018 | 65

NYHED

Nedsæt dine smerter m

Med ProMax cirkulationstræneren kan du nedsætte stivhed og smerter i dine led, og forbedre skader og sundhed i dine fødder og ben. ProMax cirkulationstræner giver fysisk velvære, og den • øger din blodcirkulation • afhjælper hævede og kolde fødder • afhjælper ledsmerter og hævede led • nedsætter stivheden og øger førligheden • afhjælper betændelsestilstande i benene. Cirkulationstræneren kan bruges af alle* ProMax cirkulationstræneren er nem at bruge, og den kan nemt betjenes med medfølgende fjernbetjening og danske brugsanvisning. Placer dine bare fødder på de to fodplader og sæt dig tilrette, så du sidder godt og slapper af i hele kroppen.

sig farvel til et liv med smerter Cirkulation ProMax kan give dig livet og glæden tilbage. Ledsmerter, træthed og ømme led er med til at gøre livet besværligt og smertefuldt. Sådan behøver det ikke være.

Cirkulationstræneren ProMax er klinisk testet og godkendt medicinsk ProMax cirkulationstræneren bruger både Ems og udstyr (MDD certification Tens elektroniske impulser nr:1110CE ) og teknologien til at stimulere dine nerver er kendt og brugt på og muskler, så de trækker sig hospitaler og behandlere sammen og slapper af. Det de sidste 30 år. giver en bedre blodtilførsel, iltning og cirkulation, samt Særlig velegnet til fjerner affaldstoffer i benene. gangbesværede, mindre Du vil hurtigt opdage, at aktive og skadede sportsfolk blodet strømmer ud i fødderne og blodcirkulationen og for folk generelt, som har problemer med blodomløb vil efter vedvarende brug og smerter i ben. have gavnlig effekt i hele kroppen også ift sportskader www.promax-dk.com som heler hurtigere.

Bestil her

*Bruger du pacemaker eller er du gravid bør du konsultere din læge inden brug

”

Udtalelser fra to brugere: ”Takket være min cirkulationstræner har jeg i dag et langt mere aktivt liv. Cirkulationstræneren har nedsat mine smerter og givet mig livslysten tilbage.” - Elena 76 år

Pakken indeholder ALT du har brug for at få gang i blodomløbet: 1 Cirkulationstræner 4 Gratis elektrodepuder til kroppen 1 fjernbetjening + batterier Stik til 220V 1 Gratis fod gel 1 dansk brugervejledning EMS-impulser sendes gennem dine fødder for at øge din blodcirkulation og nedsætte dine smerter. Tens elektroderne målretter smertelindringen ved ryg, skuldre, nakke, albuer, hofter og knæ. De sættes blot på det ømme sted og kan derefter fjernstyres. Intensitetsniveauet kan indstilles fra 0-99 og begyndere starter gerne ved niveau omkring 20. LCD skærmen viser dig niveauet og tiden - og enheden stopper automatisk efter 25. min. Husk at drikke rigeligt med vand.

”Min ProMax cirkulationstræner er blevet en fast del af mit aftenritual, hvor jeg bruger den en halv time, mens jeg læser eller ser tv. Jeg vil anbefale den til alle.” - Greta 82 år

med et bedre blodomløb Køb nu spar

tiLBUDspris:

kr. 1.299,I begrænset periode

ProMax cirkulationstræner giver

fysisk velvære

1000 kr. Hvis du køber Cirkulationstræner ProMax inden 14 dage, får du en Ledsmerte gel til en værdi af 300 kr. gratis med i købet. (Gelen er yderst velegnet til at smøre på fødderne inden brug af cirkulationstræneren for øget effekt)

- få gang i dit blodomløb ved at sidde behageligt hjemme i lænestolen.

Du sparer derfor 1.000 kr. i forhold til normalprisen på 1.999,- + 300 kr. Normalpris: 2299 inkl. Ledsmerte gel

tilbudspris: kr. 1.299,-

inkL gratis 150 ml Ledsmerte gel

Bestil på www.promax-dk.com

UDVIDET GARANTI:

Vi giver udvidet 3 års garanti og 90 dages fuld returret på vores ProMax Cirkulationstræner, da vores produkt er meget effektivt, af høj kvalitet og med dokumenteret effekt og vi ønsker at du bliver 100% tilfreds med dit apparat.

spar 1.000,Så længe lager haves

✂

Bestil på tlf. 88 82 03 56 eller www.promax-dk.com eller send nedenstående kupon:

Ja!

send mig ProMax Cirkulationstræner til 1.299,- inkl. gratis Ledsmerte gel. JEg Har 3 års garaNti og 90 DagEs fuLD rEturrEt. 99 kr. i porto/eksgebyr tilkommer på medsendte faktura

Skynd dig at bestille ProMax Cirkulationstræneren.

kører kun i en begrænset periode på 3 uger, derefter er prisen 2.299,-

40014

Navn:_______________________________________________________________________________________ Adresse:_____________________________________________________________________________________ Postnr.:________________ By:___________________________________________________________________

✂

Den lave introduktionspris på 1.299,- inkl. 4 gratis puder og Ledsmerte gel

BEstiLLingskUpOn

E-mail:____________________________________

@________________________________________________

Telefon:_____________________________________________________________________________________

HealthZone SVARSPOST 20589510 208 00 Malmø Sverige

NYT FRA CYSTISK FIBROSE FORENINGEN

LØBER YOU RUN OG STØTTER ARBEJDET FOR BØRN OG VOKSNE MED CYSTISK FIBROSE Svanna Jacobsen er 26 år og lever med sygdommen cystisk fibrose samt følgesygdommen diabetes. Cystisk fibrose er en alvorlig og behandlingskrævende sygdom, der påvirker flere af kroppens organer. TEKST: TANYA MØLLER CHRISTIANSEN

Svanna bor på Amager sammen med sin kæreste og deres snart 4-årige datter. Søndag den 29. april skal hun deltage i velgørenhedsløbet YOU RUN COPENHAGEN, hvor hun samler ind til Cystisk Fibrose Foreningen. Hun håber, at hun med sin deltagelse kan være med til at skabe mere opmærksomhed omkring sygdommen.

”Det kan være svært at leve med en sygdom, som så få kender og som ikke kan ses udenpå”

”Cystisk fibrose er en tidskrævende sygdom at passe. Men det ved de fleste ikke. Man kan heller ikke se, at vi er syge. Det kan være svært at leve med en sygdom, som så få kender, og som ikke kan ses udenpå,” fortæller Svanna og forstætter:

OM CYSTISK FIBROSE • Den største komplikation ved cystisk fibrose er i lungerne, hvor sejt slim danner grobund for bakterier, som kan føre til kroniske infektioner, der gradvist ødelægger lungerne. • Cystisk fibrose påvirker også mave- og tarmfunktionen og det er nødvendigt med enzymer til hvert måltid for at nedbryde maden. • Sygdommen kan også medføre diabetes og give problemer med leverfunktionen, nyrefunktionen og knogleudviklingen. • Flere med cystisk fibrose får på et tidspunkt brug for en organtransplantation.

”Jeg oplever derfor tit, at jeg bliver nødt til at forklare om min sygdom. Det er ikke, fordi folk skal synes, det er synd for mig, eller fordi sygdommen definerer mig, men det er

blot for at få dem til at forstå min hverdag, eller hvis der pludselig opstår et længere sygdomsforløb.”

OM CYSTISK FIBROSE FORENINGEN

Cystisk Fibrose Foreningen arbejder for et bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose. Foreningen tilbyder støtte og rådgivning om sygdommen, støtter forskning og kæmper for, at alle med cystisk fibrose tilbydes den bedst mulige behandling og de bedst mulige vilkår. Du kan læse mere om cystisk fibrose og Cystisk Fibrose Foreningens arbejde på cystiskfibrose.dk. 68 | SUNDHED+

På nuværende tidspunkt døjer Svanna ikke med så slemme bakterier i lungerne og det er hun taknemmelig for. Hun kender mange andre med cystisk fibrose, som må kæmpe for at trække vejret, som ikke kan klare at gå på trapper og hvor hoste og slim er en stor del af hverdagen. Det er også hårdt at se andre med cystisk fibrose, der dør i en alt for tidlig alder pga. sygdommen. I dag er det kun halvdelen af alle med cystisk fibrose, som bliver mere end 42 år. Derfor betyder det meget for Svanna at deltage i YOU RUN og at være med til at støtte arbejdet for børn og voksne med cystisk fibrose. Udover at sætte fokus på sagen har løbet også den fordel, at det er godt for Svanna at være fysisk aktiv. Motion er nemlig en vigtig del af behandlingen af cystisk fibrose: det kan bidrage til at stabilisere lungefunktionen og kan hjælpe med at få løsnet sejt slim i luftvejene. Du kan støtte Svannas indsamling på cystiskfibrose.dk/ yourun-svanna.

REDDET AF ARONIA Hør læge Jerk W. Langer fortælle om et af verdens sundeste bær på Aronia festivalen den 4. og 5. august. ”Jeg troede aldrig, at jeg kom igen”. Sådan fortæller Hanne Rasmussen, der indtager aronia hver dag. Som kun 54-årig blev hun ramt af en blodprop i hjernen. ”Jeg kunne ingenting. Jeg var 13 uger på sygehuset og gik til genoptræning i et halvt år, hvorefter jeg kom hjem med tale-, førlighed- og balanceproblemer. Et liv med rollator og tinnitus som følge af blodproppen”. Som planteskoleejer på Staudeengen i Nibe kendte Hanne Rasmussen og hendes mand Carsten godt til aronia, før hun blev syg. Det var en fin busk med sorte bær og orange blade om efteråret. ”Først da jeg blev syg, begyndte jeg at undersøge, hvad aronia er. Jeg fik at vide, at aronia p.g.a. det ekstremt høje indhold af antioxidanter genopbygger de celler, som er blevet ødelagte. Samtidig er aroniaen medvirkende til

Gunderstedvej 24

•

efterfølgende, at holde blodtryk og kolesterolniveau stabilt. I løbet af et halvt år begyndte trætheden at aftage og førligheden blev bedre”, fortæller Hanne Rasmussen. Staudeengen importerer i dag usødet 100% økologisk aronia saft, te og bær, der distribueres via dagligvarebutikker. Læge, Jerk W. Langer er lige så begejstret for aronia. Som en af Danmarks mest benyttede eksperter indenfor sundhed, motion og kost anbefaler han at bruge aronia hver dag. ”Vejen til det gode liv går gennem den rigtige kost”, fortæller lægen, som holder oplæg om aronia på Aronia festivalen, som bliver holdt i weekenden den 4. og 5. august. ”På Aronia festivalen kan du også høre andre eksperter fortælle om aronia, gå en oplevelses tur i vores 3 tdl. store terapihave, smag aroniakage og køb aronia med hjem”, opfordrer Hanne Rasmussen, som lægger vægt på, at det skal være en god oplevelse at bruge aronia hver dag.

Produkter kan købes i Kvickly, Super Brugsen og Meny m.fl. Se forhandlere på: http://www. staudeengen.dk/ Forhandlere.html

100 % ØKOLOGISK

Aronia er fyldt med antioxidanter. Den 4. og 5. august holdes Aronia festivalen på Staudeengen i Gundersted v. Nibe. Læge Jerk W. Langer anbefaler at indtage aronia hver dag og er en blandt flere oplægsholdere. Læs mere på www.staudeengen.dk

STAUDEENGEN Gundersted - 9240 Nibe

•

Tlf. 61 54 84 85

•

www.staudeengen.dk

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULEBETÆNDELSE Har dit barn problemer med forkølelse, bihulebetændelse eller allergi, kan Rhino Horn Junior (for børn på 4-12 år) være til stor hjælp. Rhino Horn kaldes også Næsehorn. Ved bihulebetændelse vil brugen af Rhino Horn kunne erstatte en penicillinkur. Ved forkølelse får man fjernet slim, og man får åbnet næsen, så man kan trække vejret. Plagerne ved pollenallergi reduceres kraftig ved at man skyller pollen ud af slimhinderne. Gør som 23.000 andre voksne og børn gør i år: skaf dig et Rhino Horn. Næsehorn er testet gennem en REACH 168-analyse. EU har defineret 168 farlige kemikalier (blandt andre ftalater og Bisphenol A), og ikke et eneste af disse findes der spor af i Næsehorn. Rhino Horn – et sikkert produkt som du får på apoteket. Findes i blå og rød for voksne og i turkis for børn. Vejl. pris kr. 70,Se mere på www.rhinohorn.dk

HOS KIROPRAKTOREN

HALVDELEN AF ALLE SKOLEBØRN OPLEVER

BENSMERTER

Tusindvis af børn lider af smerter i knæ, ankler og fødder. Smerterne kommer snigende og reducerer livskvaliteten. TEKST: CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Et nyt studie fra Syddansk Universitet, SDU, viser, at børn i alderen 8-14 år lider af smerter i benene, primært

hvert fjerde barn. Her skyldes smerterne oftest en specifik hændelse som f.eks. en forstuvning eller et slag.

KAN KIROPRAKTOREN HJÆLPE BØRN OG UNGE MED BENSMERTER? Kiropraktorer er særligt uddannede til at undersøge, rådgive og behandle personer med smerter i muskler og led - også børn. Bl.a. derfor er mange kiropraktorer tilknyttet sportshold. Lider dit barn af tilbagevendende bensmerter, opfordres du til at besøge en autoriseret sundhedsperson, en læge eller en kiropraktor og komme videre med problemet i stedet for at håbe, at det blot går over af sig selv. i knæ, ankler og fødder. Smerterne kommer og går, og i de fleste tilfælde kan man ikke relatere smerten til en specifik hændelse. Smerten kommer snigende og er eksempelvis forårsaget af overbelastning. Smerter i arme er mindre normalt og omfattende, men rammer omtrent

”Vi ser, at smerterne fylder meget for de børn, der rammes. I gennemsnit varer smerterne otte uger om året - fordelt over 2-3 episoder. Vi bør derfor fokusere mere på forebyggelse og effektiv behandling”, siger Signe Fuglkjær, kiropraktor og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet.

”Når man går rundt med smerter i så lang tid, reduceres livskvaliteten - og børnene skruer ned for mængden af fysisk aktivitet. Netop fysisk aktivitet i barndommen er vigtig for at undgå overvægt og livsstilssygdomme senere i livet”, forklarer Signe Fuglkjær om konsekvenserne. Tidligere undersøgelser har vist, at mange børn lider af rygsmerter, men at så mange også har bensmerter, er en overraskelse for forskerne. ”Vi ved allerede, at mange børn lider af rygsmerter, og at den tilstand ofte fortsætter ind i deres voksenliv. Vi ved ikke om samme mønster gælder for bensmerter. I denne undersøgelse ønskede vi at undersøge, hvor og hvor ofte børnene var smerteramte”, siger Signe Fuglkjær. I alt 1.465 skolebørn i alderen 8-14 i Svendborg Kommune deltog i undersøgelsen, der strakte sig fra 2011-2014.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk 70 | SUNDHED+

Find det på apoteket STAUDEENGENS ARONIAPRODUKTER Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker, eller andre tilsætningsstoffer. Bemærk også, at Staudeengen afholder Aronia Festivallen d. 4-5. august på Staudeengen i Gundersted v. Nibe. Bl.a. læge Jerk W. Langer er foredragsholder. Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 61 54 84 85

ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

CALMA Calma er en innovativ løsning designet til ammende babyer. Medela Calma er udelukkende designet som et alternativ til amning for mødre, der ønsker at give deres babyer modermælk. Den blev udviklet i samarbejde med ammende eksperter fra Hartmann Human Lactation Research Group ved University of Western Australia. Calma tillader din baby at suge, sluge og ånde lige, som de har lært ved brystet. Din baby kan drikke, pause og trække vejret i en naturlig rytme. Din baby skal skabe et vakuum for at starte mælkeflowet, ligesom de gør, mens man ammer.

MAGNESIUM SPRAY FOR LEDSMERTE Magnesium spray med tilsat glucosamin, vintergrønolie og menthol. Optages direkte i kroppen. Lindrer ømhed i leddene og musklerne. Løsner hurtigt kramper på få minutter. Spray på dér hvor du ønsker bedring og massér ind i huden. Egner sig godt for dem som har følgende: gigt, slidgigt, reumatisme, iskias smerter, smerte i skuldrene og nakken og rastløse ben. En bruger af produktet har udtalt følgende: Det hjælper at massere de ømme steder med "Magnesium spray ledsmerte" med få pust, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer". Tuku Møller, 34 år. NordicHealth, tlf.: +45 3172 0379 Læs mere på: www.nordichealthsprays.dk

HOS TANDLÆGEN

MEDICIN KAN GIVE

MUNDTØRHED

OG TANDPROBLEMER Medicin mod alt fra hjertekarsygdomme til psykiske lidelser kan medføre mundtørhed, som kan give tandsygdomme. Ny undersøgelse afslører, hvilke lægemidler du skal være særlig obs på. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Antidepressiv medicin, hjertemedicin, astmamedicin. Der langes meget medicin over disken i Danmark, og med en stigende ældrebefolkning der har et stort og sammensat medicinforbrug, er der ikke udsigt til, at det falder. En del af den medicin, der ordineres, giver mundtørhed som bivirkning, og det kan medføre tandproblemer. Spyt indeholder

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”. 72 | SUNDHED+

nemlig stoffer, som beskytter tænder og slimhinder, så når man producerer mindre spyt, øges risikoen for caries, mundhulesvamp og andre sygdomme i munden. Nu har forskere afdækket, hvilke lægemidler der er videnskabeligt grundlag for kan give mundtørhed. Det skriver Tandlægebladet. Undersøgelsen viser, at især præparater der tages mod f.eks. psykiske lidelser, nerve- og hjertekarsygdomme, luftvejslidelser og lidelse i fordøjelsessystemet har udtalt mundtørhed som bivirkning. Det er også nogle af de lægemidler, der bliver ordineret flest af. TAL MED DIN TANDLÆGE Man skal ikke droppe sin medicin, fordi den kan give mundtørhed og deraf tandproblemer. ”Men det er vigtigt at fokusere på at forebygge mundtørhed, da tandproblemer kan forfølge en resten af livet”, siger Anne Marie Lynge Pedersen, lektor og institutleder på Tandlægeskolen i København. Hvis man tager medicin, bør man fortælle tandlægen, hvilke lægemidler man tager, og hvis man har

mundtørhed, vil man sandsynligvis blive indkaldt lidt oftere til kontrol og forebyggende tandbehandling. Anne Marie Lynge Pedersen anbefaler også, at man tager en snak med sin læge om eventuelle bivirkninger af sin medicin. Hvis medicinen giver udtalt mundtørhed, kan det i nogle tilfælde afhjælpes ved at ændre medicindosis eller det tidspunkt, som medicinen tages på - eller ved at skifte til et andet lægemiddel. GODE RÅD MOD MUNDTØRHED Oprethold en god mundhygiejne: Børst tænder med fluortandpasta morgen og aften og hold rent mellem tænderne. Få din tandlæge til at vise dig med hvad og hvordan. Dæk dit væskebehov med vand - undgå syre- og sukkerholdige drikke, f.eks. sodavand og saft. Begræns forbruget af tobak, alkohol, kaffe og koffeinholdig te. Tyg evt. sukkerfrit tyggegummi eller sut på sukkerfrie pastiller og sugetabletter. Fugt tænder og mund ved hjælp af spyterstatningsmidler (mundspray, mundgel, mundskyllevæske). Gå regelmæssigt til tandlæge.

KILDE: ’Medicin-induceret spytkirteldysfunktion og subjektiv sialoré: Et systematisk review sponsoreret af the World Workshop on Oral Medicine VI’, Tandlægebladet 2017, nummer 10.

HOS TANDLÆGEN DENNE MEDICIN KAN GIVE UDTALT MUNDTØRHED*

MEDICIN MOD DEPRESSION (ANTIDEPRESSIVA)

Amitriptylin Bupropion Citalopram Duloxetin Escitalopram

Fluoxetin Imipramin Nortriptylin Paroxetin Reboxetin

MEDICIN MOD ANGST OG PSYKOSER (ANTIPSYKOTIKA)

Klorpromazin Litium Loxapin Perphenazin Risperidon

Aripiprazol (anden generation) Clozapin (anden generation) Olanzapin (anden generation) Paliperidon (anden generation) Quetiapin (anden generation) Ziprasidon (anden generation)

MEDICIN MOD HYPPIG VANDLADNING/INKONTINENS

Oxybutynin Propiverin

Tolterodin Solifenacin

Imidafenacin

MEDICIN MOD ADHD

Dexmethylphenidat

Methylphenidat

Lisdexamfetamin

MUSKELAFSLAPPENDE MEDICIN

Baclofen

Cyclobenzaprin

SMERTESTILLENE MEDICIN

Buprenorphin

Butorphanol

MEDICIN MOD SØVNLØSHED

Doxylamin

Zolpidem

MEDICIN MOD MAVE-TARM PROBLEMER, HERUNDER KVALME

Propanthelin

Atropin

Skopolamin

APPETITDÆMPENDE MEDICIN

Fentermin

Tesofensin

Sibutramin

MEDICIN MOD GRØN STÆR

Brimonidin

Timolol

ØJENDRÅBER MOD REGNBUEBETÆNDELSE OG HORNHINDEBETÆNDELSE

Skopolamin

MEDICIN MOD FORHØJET BLODTRYK

Verapamil

MEDICIN TIL CANCERBEHANDLING (IMMUNTERAPI)

Bevacizumab

MEDICIN TIL BEHANDLING AF DEMENS

Dimebon

MEDICIN MOD PARKINSONS SYGDOM

Rotigotin

MEDICIN MOD ASTMA OG KOL

Tiotropium

VANDDRIVENDE MEDICIN

Thiazid

MEDICIN MOD EPILEPSI

Gabapentin

MEDICIN MOD SVEDPROBLEMER

Propanthelin

Clonidin

Sibutramin Venlafaxin Vortioxetin Sertralin

Timolol

Furosemid

* Der er høj grad af evidens for, at disse lægemidler kan give udtalt mundtørhed. Listen er ikke udtømmende, da der findes en lang række andre lægemidler, der kan give mundtørhed som bivirkning. Spørg evt. din læge/tandlæge til råds. marts nr. 02/2018 | 73

BØRN OG TRIVSEL

DANMARKS

GLEMTE BØRN I Danmark hører vi ofte om fattige og udsatte børn i U-landene. Men hvad med vores egne børn. Har vi glemt dem? Danske børn, der lider alvorlige psykiske og fysiske omsorgssvigt, og som i dag lever et liv på et børnehjem. TEKST OG FOTO: MENTORBARN

I 2014 var lige godt 11.000 danske børn og unge anbragt uden for hjemmet. Størstedelen i plejefamilier, der som udgangspunkt giver udsatte børn og unge mulighed for en opvækst, der med familie, venner, fritidsbeskæftigelser og skolegang ligner andre børn og unges. Men cirka 4.000 børn og unge er anbragt på forskellige typer af døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. De børn er typisk så påvirket psykisk og fysisk af forhold i deres opvækst, at det er vanskeligt for dem at håndtere og fungere i nære familierelationer. Det betyder dog ikke, at behovet for nære relationer ikke er der. Tværtimod er det af afgørende betydning for børnenes personlige, sociale og faglige udvikling. BARN PÅ BØRNEHJEM Det er yderst sjældent, at vi som danskere hører om de børn, der er anbragt i Danmark. Man foranlediges næsten til at stille spørgsmålstegn ved, om vi bevist har revet netop dén side ud af den fiktive bog ’Det danske samfund’. I hvert fald er det tydeligt, 74 | SUNDHED+

at vi danskere ikke er særligt oplyste om det triste faktum, at en hel del danske børn lever på børnehjem. Vi ved heller ikke meget om, hvordan hverdagen ser ud for et barn eller en ung person, der bor på et børnehjem i Danmark. Måske vil vi ikke vide det. Måske kommer det for tæt på, fordi det netop er ’vores egne børn’, der er tale om. Men vi er nødt til at åbne øjnene for de børn, vi har en tendens til at glemme. Børn der allerede tidligt i deres liv er blevet glemt og forsømt, og som ligesom ethvert andet barn eller ungt menneske har brug for støtte, omsorg, nærhed og tryghed fra voksenrelationer. HVOR HAR JEG HJEMME? Undersøgelser viser, at anbragte børn og unge på døgninstitutioner i højere grad end børn og unge i plejefamilier, mangler følelsen af at føle sig ’hjemme’ i hverdagen. Mennesker har generelt brug for et holdepunkt, der defineres af både fysiske og sociale forhold - der giver følelsen af stabilitet. Og lige netop følelsen af stabilitet mangler i højere grad blandt anbragte børn og unge

end hos børn i familiepleje. Ligesom også oplevelsen af ensomhed og manglende social støtte viser sig blandt børnene. Følelsen af at kunne søge social støtte hos en betydningsfuld voksen er en helt central del af børn og unges oplevelse af stabilitet og nærhed i deres hverdag. Ditte Reedtz, der i dag er 40 år og har stiftet organisationen MENTORBARN, har på egen krop oplevet, hvad det vil sige at opleve psykisk omsorgssvigt og at skulle etablere en hverdag på et børnehjem. DER KOMMER INGEN TIL MIN FØDSELSDAG Dittes egne børn går på en skole, hvor der også går børn fra et nærtliggende børnehjem, og flere gange har hun været i kontakt med en lille dreng. En dag fortalte han Ditte, at han havde fødselsdag, men at der ikke kom nogen til hans fødselsdag. Måske bagte børnehjemmet en kage til ham, men det var ikke dét, der betød noget. Han var alene. Alene på sin fødselsdag. Efter det rørende møde satte hun MENTORBARN i verden. MENTORBARN arbejder for at få danske

BØRN OG TRIVSEL

børnehjemsbørn ud til frivillige mentorfamilier - familier der af lyst og uden økonomisk incitament vil åbne deres hjem for et anbragt barn. Formålet er at etablere langsigtede, stabile og nære relationer, der kan få børnehjemsbørn til at føle sig ønsket og støttet. Det store arbejde, som personalet på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder udfører skal anerkendes. Men de anbragte børn og unge ved desværre godt, at pædagogerne er lønansat og at de har en familie, de glæder sig til at tage hjem til, når deres arbejdsdag er omme. Det er ikke svært at forestille sig, at den erkendelse alene kan få et skrøbeligt, anbragt barn til at føle sig ensom og efterladt. Derfor er det vanskeligt og sjældent, at der etableres stærke, sociale relationer mellem personalet og børnene på et børnehjem. Men de anbragte børn og unge har stadig et behov for de socialfaglige indsatser, der tilbydes på de danske børnehjem. FRIVILLIG MENTORFAMILIE Med en frivillig mentorfamilie, der et par gange om ugen åbner deres hjem

og inddrager et anbragt barn i deres normale hverdag, forenes barnets behov for de specialiserede tilbud, samt behovet for tætte relationer og social støtte. MENTORBARN skaber på den måde langsigtede løsninger, hvor familier kan gøre en afgørende forskel i et barns person-

lige, faglige og sociale udvikling. Vigtigst af alt giver det et anbragt barn følelsen af samhørighed og ’hjem’. De danske børnehjemsbørn må og skal ikke glemmes - og den bedste måde, at sikre dét på er ved at skabe relationer for livet.

OM MENTORBARN MENTORBARN er sat i verden for at styrke fremtiden for danske børn, der bor på børnehjem. Dette gøres ved at bringe dem sammen med frivillige mentorfamilier uden for børnehjemmet. I 2017 modtog MENTORBARN Børnesundhedsprisen af Dansk Selskab for Børnesundhed. MENTORBARN har netop indgået et 3-årigt samarbejde med Århus Kommune og søger lige nu mentorfamilier i Århus Kommune. Læs mere om MENTORBARN på www.mentorbarn.dk, hvor du og din familie ligeledes kan melde jer som frivillig mentorfamilie. Følg desuden med på Instagram @mentorbarn, Facebook @mentorbarn eller LinkedIn @mentorbarn. marts nr. 02/2018 | 75

NATUREN KALDER I MARTS

DER ER FORÅR I

LUFTEN!

Der er masser af tidlige forårstegn i naturen i marts, som det er herligt at komme ud og opleve. Sanglærken er begyndt at synge. I haven er vintergækker og erantis for længst fremme, men også de første krokus begynder at give farvespil i den endnu vintergrå have. TEKST: ANITA SØHOLM, NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK

Viben flyver henover engen med sin karakteristiske lyd og flere andre fugle følger trop blandt andet musvitten, der glad og energisk synger “mu-svit, mu-svit, mus-vit“.

På himlen er der mange trækkende gæs - og der er allerede meldinger om de første traner.

nogle steder allerede født det første hold harekillinger og flere fugle er allerede begyndt at lægge æg.

Skovduerne er begyndt at kurre og i skoven trommer spætten. Haren har

Det varer ikke længe, før de første citronsommerfugle dukker frem.

FORÅRSLEGE HVEM SKAL VÆRE DEN? Læg tørklædet ud på jorden. Find først ud af hvem der skal være Kim. Den der er Kim skal nu finde 5-10 ting i skovbunden og lægge dem under tørklædet. De andre må ikke kigge. DEN KLOGE SKOVMAND En leg, der skal få børn og voksne til at bemærke detaljer og kendetegn ved træer. Der udvælges en ’klog skovmand’, som skal finde ud af, hvordan det valgte træ ser ud. Han må kun stille ét spørgsmål ad gangen til den forreste i rækken, hvorefter denne løber hen til træet for at finde svaret, løber tilbage og siger dette til skovmanden, som så stiller næste spørgsmål til den næste osv. Spørgsmålene kan f.eks. lyde på, hvordan barken ser ud, hvor højt træet er eller hvordan bladene ser ud. Efter et stykke tid skal skovmanden gå ud og finde træet, mens gruppen bliver tilbage for ikke at påvirke skovmanden. LEG KIMSLEG OM FORÅRET I skovbunden kan I finde alle mulige ting, såsom frø, frugter, blade, dyr, fjer, æggeskaller, blomster, svampe, kogler og meget andet. Tag et tørklæde med ud i skoven - og leg kimsleg. 76 | SUNDHED+

KIMSLEG MED DUFTE I kan også lege Kimsleg med næsen. Den der er Kim finder en ting i skoven, der har en lugt. Kim stiller sig bag et træ. Nu skal de andre, én efter én, komme hen bag træet, lukke øjnene og lugte det, som Kim holder i sin hånd. Når de andre har lugtet, løber de ud i skoven. Den der først kommer tilbage med det, der har lugten, har vundet.

NATUREN KALDER I MARTS

Man kan kende ramsløg fra f.eks. den giftige liljekonval på den skarpe lugt af hvidløg. Ramsløg er forrygende at bruge til vild pesto. De har overlevet vinterens kulde og snedække ved at sidde stille mellem stedsegrønne blade eller i huller og revner i gamle træer. Og vi ser også både de smukke sommerfugle nældens takvinge og dagpåfugleøje. Snart vågner også humlebi-dronningen, og nu skal der grundlægges et nyt samfund. Humlebien er en af de allerførste bestøvere af havens frugttræer. Så den er meget velkommen. Hasselbuskens blomster er også en af de første forårstegn. Hasselbuskens han- og hun-blomster sidder på samme træ. Frøæg. Sidst i marts, først i april kan man finde frøæg i småsøer og vandhuller. Æggene er små, gen-

nemsigtige klumper med en lille sort prik i midten. Og det går hurtigt. Inden længe ses de første små haletudser fare rundt i søen. SKOVBUNDENS HVIDLØG Ramsløg, som også kaldes ’skovbundens hvidløg’, skyder op overalt i skovbunden i marts måned. Ramsløg vokser primært i kystnære løvskove, lunde og småkrat. De trives bedst på en fugtighedsbevarende jord. Man kan kende ramsløg fra f.eks. den giftige liljekonval på den skarpe lugt af hvidløg. Ramsløg er forrygende at bruge til vild pesto. Man plukker ca. 30-40 friske skud af ramsløg i skoven, der hakkes

fint. 100 g hasselnødder hakkes og 100 g parmesan ost og rapsolie tilsættes, til pestoen får en tilpas sammenhængende konsistens. Der smages til med salt og friskpresset citronsaft. Og når marts måned er ved at ebbe ud, kan vi glæde os til april med denne lille historie: EN LILLE HISTORIE OM APRILVEJR Engang i tidernes morgen, blev alle månederne kaldt ind for at få udleveret det vejr, der tilkom dem. Og alle mødte de op, og alle stillede de sig pænt i kø. Undtagen lille april, som løb omkring i græsset, legede med sommerfuglene og soppede i bækken. Pludselig var sceancen slut og alle havde fået deres vejr. Undtagen jo lille april, og nu var der ikke mere vejr tilbage. Lille april blev frygtelig ked af det, for hvad skulle han nu gøre? Ikke noget vejr? Han var så ked af det og græd så hjerteskærende, at de andre måneder fik ondt af ham. Så de blev alle enige om at dele en lille smule af deres vejr med april, så han ikke skulle gå tomhændet hjem. Og det er derfor, at man aldrig ved, hvilket vejr man står op til i april måned. Det kan være junis varme, novembers regn eller januars sne. For lille april glemte at stå i kø og fik derfor ikke sit helt eget vejr.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk. marts nr. 02/2018 | 77

SUNDT OG GODT

BAKTERIER KORTLÆGGES PÅ REKORDTID Det er nu muligt at identificere bakterier mange tusind gange hurtigere end tidligere. Gennem ét enkelt studie på Aalborg Universitet (AAU) er det lykkedes forskerne at registrere ligeså mange bakterier, som man har registreret gennem de sidste 25 år. Studiet, der har lektor Mads Albertsen i spidsen, er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Biotechnology. Det er et kæmpe gennembrud i bakterieforskningen og et vigtigt bidrag til fremtidens forskning inden for sundhed, miljø og bioteknologi. KILDE: Aalborg Universitet

ULIGHEDEN SKAL VÆK For 25 år siden var der fem års forskel i middellevetiden mellem de mindst velstillede og de mest velstillede i Danmark. I dag er den ulighed fordoblet til ti år. Et nyt toårigt projekt, som skal skabe grundlag for større lighed, er netop sat i gang. ”Vi vil bl.a. sætte fokus på sårbare gravide, udviklingen i de første leveår, børns og unges mentale helbred, overvægt og inaktivitet blandt børn og unge og unges brug af rusmidler”, fortæller Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse. ”For nogle starter uligheden allerede inden, barnet er født. Gravide kvinder med kortere uddannelse er hyppigere rygere og de er mindre tilbøjelige til at amme deres børn. Uligheden fortsætter videre i barndom og ungdomsliv, hvor børn og unge fra familier med lavt uddannelsesniveau og få ressourcer har forhøjet risiko for at være overvægtige, inaktive, spise usundt, være rygere, mistrives og bruge rusmidler,” siger Morten Grønbæk. Der er afsat 2,5 mio. til projektet fra satspuljen. KILDE: Vidensråd for Forebyggelse

MINDRE MEDICIN EFTER OPERATION Forskerne har undersøgt 175 kvinder med den smertefulde lidelse endometriose, som rammer 10 procent af alle fertile kvinder. Sygdommen opstår, når slimhinde fra livmoderen forekommer andre steder i kroppen - f.eks. i bughinden, i endetarmen eller i den øverste del af skeden. Symptomerne er smerter i underlivet, smerter ved sex, smerter ved afføring og ofte problemer med at blive gravide. De 175 kvinder er blevet opereret med kikkertkirurgi i endetarmen, fordi hormonbehandling ikke var tilstrækkeligt for dem. Både før operationen og et år efter blev de bedt om at svare på et spørgeskema om graden af smerter samt deres livskvalitet. Før operationen tog 81 pct. af kvinderne hormonpræparater - efter operationen var det 56 pct. 94 pct. af kvinderne tog smertestillende medicin før operationen - efter operationen var det 62 pct. Operationen er ikke uproblematisk, da 20 pct. af patienterne får en midlertidig stomi bagefter. KILDE: ‘Diseases of the Colon & Rectum’, Aarhus Universitet

78 | SUNDHED+

MYTERNES TID

SUNDE BØGER

Hvad er sandt og hvad er usandt. Hvad er realistisk og hvad er urealistisk. Hvad er myter og hvad er holdbar viden. I denne måned har vi udvalgt fire bøger, som bl.a. sætter fokus på myterne om alt fra graviditeter til sukker. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

100 MYTER OM GRAVIDITET OG FØDSEL Gravide har mere kvalme, hvis de venter en pige. Det er arveligt at få tvillinger. Sex ved termin sætter fødslen i gang. Der er mange myter i spil om det at få et barn. Ofte ved man ikke, hvad der er til at tro på. I denne bog sætter forfatteren Agnete Nørrelund-Madsen, der er uddannet jordemoder og tidligere har været medansvarlig for Mission Baby på DR1, fokus på flere hundrede af dem. Hun mener, at myterne er nogle af jordemødrenes største fjender i sundhedsoplysningen om graviditet og gennemgår dem seriøst et for et. Det er en både sjov og interessant bog. 100 Myter om graviditet og fødsel, Agnete Nørrelund-Madsen, 250 s., kr. 229,95, FADL’s Forlag.

MORGENMAD Chiagrød med æble og pistacienødder. Bagt havregrød med blåbær. Blødkogt æg med dukkah, blancheret grønkål og ristet rugbrød. Godmorgenboller med forskellig topping. Ærtetoast med hårdkogt æg. Mulighederne er mange for en varieret morgenmad, som også indeholder noget så almindeligt som toast med hurtig chokoladecreme og havregrød. Måltidet først på dagen er vores vigtigste. Bogen ’MORGENMAD - Spis dagen godt i gang’, er en af de kogebøger, som vi længe har savnet. Opskrifterne er opdelt i afsnit med Frø & gryn, Æg, Brød & boller, Toast, Bowls, Morgendrinks samt Vafler & pandekager. MORGENMAD - Spis dagen godt i gang, Marie Melchior og Betina Hastoft, 169 s., kr. 199,95, Muusmann.

SANDHEDEN OM SUKKER Jeg er ikke interesseret i at give folk instruktioner. Jeg vil hellere give dem inspiration og de rigtige færdigheder. Sådan skriver farmaceut og ph.d. Anette Sams, der netop har udgivet bogen ’Sandheden om sukker går i køkkenet’ sammen med ernæringseksperten Majbritt Louring Engell, der har suppleret bogen med 60 opskrifter. I bogen deler Anette Sams ud af sin biologiske ekspertviden om alle aspekter af sukker. Hun gør op med en række myter og dokumenterer at kulhydrater ikke er skadelige, og sukker ikke er farligt. Din sundhed handler ikke om, hvor meget sukker du spiser, men om hvor meget sukker du har i blodet. Bogen viser vejen til stabilt blodsukker med konkrete opskrifter. Sandheden om sukker, Anette Sams og Majbritt Louring Engell, 252 s., kr. 269,95, Gyldendal.

REALISTISK VÆGTTAB Bøger om vægttab indeholder ofte et hav af urealistiske forslag, som er vanskelige at efterleve i længere tid. Bernadette Fishers ’Den lille bog om stort vægttab’ adskiller sig imidlertid på mange områder fra andre bøger om dette emne. Den sætter fokus på det hele menneske og samler en række helt konkrete og i høj grad gennemførlige forslag. Den lille bog om stort vægttab, Bernadette Fisher, 136 s., kr. 149,95, Gyldendal.

marts nr. 02/2018 | 79

NYT FRA REGIONERNE

GANG I REGIONEN Ny udstilling sætter fokus på arkitekturen på Danmarks nye hospitaler. Ventetiden på planlagte operationer falder. Apotekernes åbningstider ændres og hospitalerne sparer på energien. TEKST: SIGNE BUCHOLTZ ANDERSEN, DANSKE REGIONER

OPLEV FREMTIDENS HOSPITALER HOS DANSK ARKITEKTUR CENTER Sansestimulerende fødestuer i Herning, verdens bedste børnehospital i København og prisbelønnet psykiatrisk hospital i Slagelse. En ny udstilling skal sætte fokus på arkitekturen på Danmarks nye hospitaler, som åbner frem mod 2025. Regionerne bygger og ombygger 43 steder fordelt på 1.592.277 kvadratmeter i hele landet. På udstillingen kan du få indblik i visionerne for byggeriet og høre om de ti designprincipper, der understøtter helingsprocessen. Udstillingen ‘Fremtidens Hospitaler – Helende arkitektur’ er produceret af Dansk Arkitektur Center, hvor du kan opleve den til den 29. april. Fra den 2. februar til den 15. marts vises den i Utzon Centret i Aalborg, hvorefter udstillingen rejser rundt i resten af landet.

Kilde: www.regioner.dk og dac.dk

KORTERE VENTETID PÅ AT KOMME UNDER KNIVEN Det går hurtigere, når et ledbånd skal lappes, eller nyresten skal knuses. På landsplan er ventetiden til planlagte operationer på et år faldet med tre dage, viser nye tal. I tredje kvartal 2016 var ventetiden til en planlagt operation 44,3 dage, mens det i tredje kvartal 2017 var faldet til 41,7 dage. Siden 2010 har regionerne skåret markant ned på ventetiden, som dengang var 58 dage på landsplan. I Region Nordjylland har ventetiden længe ligget et stykke over landsgennemsnittet, men på et enkelt år har regionen nedbragt ventetiden fra 65 til 50 dage. Tallene er fra Danske Regioners kvartalsmæssige opgørelse ’Status for nationale mål’.

Kilde: www.regioner.dk

KOL-PATIENTER KAN FÅ HJÆLP AF TABLETS En tablet, en vægt og en blodtryks- og iltmåler i eget hjem kan føre til færre og kortere indlæggelser for KOL-patienter. Det viser et nyt ph.d. projekt, der har samlet erfaringer fra KOL-patienter, som har deltaget i et telemedicinsk projekt i Region Nordjylland. Når patienten svarer på spørgsmål om sin tilstand overføres resultaterne automatisk til tabletten, der overvåges af en kommunal sygeplejerske. Omkring 50.000 danskere lider af svær KOL, hvilket bliver til ca. 25.000 indlæggelser hvert år. Alle 98 kommuner og fem regioner har besluttet at rulle et lignende projekt ud i hele landet i løbet af 2019. Kilde: www.regioner.dk

GENETISKE ANALYSER KAN MÅLRETTE BEHANDLING Flere og flere patienter får hjælp i sundhedsvæsenet i kraft af analyser af deres DNA. Tre ud af fire lægelige specialer undersøger i dag patienters genetiske sammensætning, viser en kortlægning fra Danske Regioner. Det er gået stærkt de seneste årtier, så flertallet af de lægelige specialer i dag kan hjælpe patienterne bedre på grund af eksperternes viden om genetik. Det betyder, at vi i fremtiden kan hjælpe langt flere patienter med hurtig og målrettet behandling. På kræftområdet har patienter med leukæmi eller cancer i bryst, tarme, æggestokke eller modermærker allerede i dag gavn af genetiske analyser. I visse tilfælde redder de liv, og i andre tilfælde er behandlingen livsforlængende. Kilde: www.regioner.dk

80 | SUNDHED+

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig

FRA

6.00 0,-

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye BRU og brugte elscootere på lager. GTE Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som ing betal d u passer til netop dine behov. n e ng ud nsieri ned. a n fi Fuld r. må 0 kr. p fra 20

PR Ø V IS I GRAT E 8 DAG

Lokal service og gratis FR A

7.995,OTIUM STOL

k levering i hele Danmar

URB A

49.995 ,K ABIN

Kabinescooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t. Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr. Må køres uden kørekort

SCOO

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted - Vandmanden 10H, 9200 Aalborg SV

ÆNDRINGER I APOTEKERNES ÅBNINGSTIDER Steno Apotek i København er nu landets eneste apotek, der har åbent om natten. Ændringerne i apotekernes vagtordning betyder, at regionerne og landets akutafdelinger tager over, når der fremover er akut behov for medicin. Borgere skal henvende sig telefonisk og henvises af 1813 eller vagtlægen, før de kan få udleveret medicin fra akutafdelingerne. Ændringen trådte i kraft ved årsskiftet og sker som følge af en folketingsbeslutning. Flere apoteker har fået udvidet deres åbningstider med vagt frem til klokken 19, 21 eller 24 på hverdage og med længere åbningstider i weekenderne. Man kan se sit lokale apoteks åbningstid i regionernes app ’Akuthjælp’ eller på www.apoteket.dk. Kilde: www.regioner.dk

HOSPITALER SPARER PÅ ENERGIEN Solceller på taget af hospitalets parkeringshus, isolering af ydermure og genbrug af varme fra spildevand. Det er nogle af de tiltag, der har fået regionerne til at spare på energiforbruget på hospitalerne. Det har blandt andet medført, at forbruget af vand er faldet med 20 procent, og at varmeforbruget er faldet med 11 procent. Den samlede besparelse for de fem regioner var i 2016 på 97 mio. kroner i forhold til 2009. Der er håb om flere besparelser i fremtiden, da flere af de nye store hospitalsbyggerier lever op til fremtidens skærpede 2020-energistandarder, selvom de kun behøver at leve op til 2015-standarderne. Opgørelsen over besparelserne er fra energiselskabet Niras. Kilde: www.regioner.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk marts nr. 02/2018 | 81

E TER

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST Der er stillet fem eksemplarer af bogen MORGENMAD - Spis dagen godt i gang. Er du kørt fast med den samme flade ostemad eller de tørre havregryn morgen efter morgen? Fortvivl ikke, for med Marie Melchiors nye bog, Morgenmad, løber du ikke tør for ideer, der matcher dit liv – uanset om det er en hektisk mandag morgen eller en stille søndag. Bogen indeholder 69 nemme, lækre og sunde opskrifter. Bogen har en værdi af 249,95 kr.

S U D O K U

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 30. marts i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på januar & februar måneds krydsordsopgave var FYSIOTERAPEUT 82 | SUNDHED+

11 gange n i di om året for e postkass ,399 kr Magasinet SUNDHED+ med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.

Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultater. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.