Sundhedplus | Oktober 2019

NR. 7 // oktober 2019

MAGASINET

SÅDAN SKAL DU SIDDE

3

TIPS MOD STRESS

Få STYR PÅ SUKKERTRANGEN

TEMA OM VACCINATION SØVN GODT MOD SMERTE

YOGA

FOR HJERNEN

FIND MENING I HVERDAGEN

Sigurd Barrett:

”Jeg havde glemt min krop”

350.000 DANSKERE lever med uopdaget knogleskørhed – er DU én af dem?

Medicin med på rejsen?

Tjek hvad du må - på min.medicin.dk!

Vær opmærksom på risikofaktorerne for knogleskørhed: • Knogleskørhed i nærmeste familien • Håndleds-, hofte- eller rygbrud efter

mindre fald.

• Behandling med binyrebarkhormon • Overgangsalder før 45 år • Spinkel kropsbygning (BMI under 19) • Rygning og stort alkoholindtag • Alder over 80 år

Få viden på www.osteoporose-f.dk tlf. 8613911 man-tors 10-15

FAKTA: 50% arver sygdommen efter nærmeste famlie!

Videnskabelig information på almindeligt dansk.

Ingen reklamer. Altid opdateret.

Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

DU BEHØVER IKKE KØREKORT APE 50

Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad.

Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ive-car er det moderne el-køretøj, der lever op til alle krav om miljøvenlighed, og den er fuldstændig ukompliceret at køre – du skal ikke spekulere på gearskifte, rækkevidden er god, og den skal bare sættes i en helt almindelig stikkontakt, når den skal oplades. Det kan ikke blive nemmere at komme omkring. Ive-car kan ses, prøves og serviceres hos vores 32 Ive-car forhandlere. Leveres både som en 25 km/t og en 45 km/t version.

Vejledende pris inkl. levering kr. 41.498,-

T: VIUGFØTDTIFGØR 199E5KORT

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Vejledende pris inkl. levering fra kr. 55.498,-

• 2000 W motor • 45 Ah Lithium batteri • 60-90 km rækkevidde • Tyverialarm

• El rudehejs • Bakkamera • Radio / MP3 • Varmeapparat

ØR ER D IKKE K 25 KM/T ER DU BEHØV E EN APE 50 M/T. 5K KØR FOR AT EN IVE-CAR 2 ELLER

BESTIL BROCHURER HOS: TMP . THOMAS MØLLER PEDERSEN APS . ELMEVEJ 8 . 7870 ROSLEV . TLF: 9774 0733 . E-MAIL: INFO@TMP.DK . WWW.TMP.DK

INDHOLD Oktober 2019

14

7 6 Interview med Sigurd Barrett

14 Tema om vaccination 20 Årsager til graviditetstab 24 Sundt og godt 26 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

28 Unge skader hjernen 32 Årstid for mindfulness

44

34 Når vi føler os små 35 To timer i naturen 36 Hjernegymnastik 38 Den gode siDdestilling 40 Træn fokus på det positive 44 Månedens grønne: Kvæde 45 Sundt og godt 46 Mad til en velsmurt hjerne 50 Tre tips mod stress 52 Går din tid for hurtigt?

53 Søvn og smerte 54 Hvorfor sover vi?

55 Sådan får du bedre søvn 56 Gå dig til en større hjerne 57 Ond cirkel med fedme og dovenskab

58 Motion hjælper hjernen 59 Livsstil til gavn for hjernen

60 Yoga for hjernen 64 Afgørende nyt om parkinson

66 Mod angst og depression 67 Mindful bevægelse

46 68 Fantasier i parforholdet 70 Hovedet og maven taler sammen

71 Forarbejdede fødevarer 72 Pas på det skjulte sukker 78 Hundes lyde påvirker os 80 Hjælp til kronikere på vej 81 Plads til overvejelser 82 Krydsord og sudoku Oktober nr.7 // 2019

| 3

LEDER

Vi skal passe på hinanden Vi skal passe på os selv og hinanden.

Ellers har livet ingen mening. Så klart udtrykker Sigurd Barrett det i denne måneds interview.

Hver aften før han lægger sig til at sove, gør han status over den dag, som nu tager sin ende. Han tænker på, om han har opført sig ordentligt over for andre mennesker i løbet af dagen.

Kun ved at passe på andre, passer man på sig selv, siger musikeren, entertaineren og forfatteren i interviewet.

Hans tanker går primært på familien og det nære. Det er også tilfældet i denne måneds Familierådgiveren og Sexologens klumme.

Uden det nære har livet ingen mening. Men uden det store fællesskab kan vi ikke fungere i det nære. Det drejer sig således også om at passe på sig selv og hinanden i et globalt sundhedsmæssigt perspektiv.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slår et slag for vaccinationer som en afgørende forudsætning for at passe på os selv og hinanden.

Sundhed+ tager derfor vaccinationer op som Tema og går især tæt på mæslinger. Uden vaccinationer er mæslinger nemlig ved at udvikle sig til en verdensomspændende katastrofe.

Således oplyser WHO, at kun hvis mindst 95 procent er vaccinerede, kan vi passe på de svageste. WHO betragter derfor fejlinformation på sociale medier for en af de største udfordringer.

SUNDHED arbejder sammen med:

MAGASINET

Sundhed+ Oktober 2019, 5. årgang ISSN 2445–7604

Du kan også læse om, hvordan det er lykkedes Kræftens Bekæmpelse at sikre HPV-vaccination til drenge. For kun hvis både drenge og piger er vaccinerede, kan vi passe på os selv og hinanden.

En god søvn er helt afgørende for at passe på os selv og hinanden, fastslår Sigurd Barrett. Forskningen giver ham ret: en god søvn er den bedste måde at forhindre stress og styrke hjernen.

Men det er svært at sove, hvis man er stresset. Sundhed+ går derfor også tæt på ny international forskning indenfor de tre områder: søvn, hjerne og stress i denne måned.

Vi supplerer med nogle lette yogaøvelser, som kan styrke det mentale helbred og giver fornyet energi til hjernen. Månedens opskrifter kommer fra en helt ny bog med delikatesser, som er tilegnet hjernen.

Skal vi passe på os selv, skal vi også ud i naturen. Her kan vi opleve både fællesskab med andre og mindfulness. Det giver ligeledes grundlag for bevægelse, en god søvn og styrkelse af hjernen.

Læs naturvejledernes forslag til udetid.

I en af de fire udvalgte bøger i denne måned har Sundhed+ valgt en bog med 26 kendte danskere, som fortæller, hvad de tænker på, inden de falder i søvn. Fælles for dem alle er behovet for at være en del af et fællesskab. Det mener de kun, at de kan opnå, ved at være noget for hinanden og udhvilede.

God læselyst.

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6

6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Tlf.: 2424 0557 Tema ansvarlig Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 2721 6909 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Omnimin®

KOMPROMISLØS KVALITET

Alsidig multivitamin med hele 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.

Omni INI

OmniVegan 100 % vegansk multivitamin med 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.

M

Multivitaminer til hele familien.

Børne-multivitamin af høj kvalitet med 22 vigtige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer.

Uden sødestoffer.

Omni ® Multivitamin uden Jern og Vitamin K.

Forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger, Matas samt udvalgte apoteker.

BIOSYM A/S

I

T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K

interview

6 |

sundhed+

interview

”Jeg havde glemt min krop” I 40 år har Sigurd Barrett underholdt og beriget både voksne og børn i Danmark med sine koncerter, teateropsætninger og foredrag. Til dato har han solgt mere end en halv million bøger og spillet over 5.000 koncerter.

Med 200 rejsedage om året kan det være svært at opretholde de gode intentioner om en sund livsstil, men Sigurd har fundet sine metoder. Det er nemlig vigtigt for den 52-årige entertainer at holde sig i god form - ikke mindst fordi han for nylig er blevet far for sjette gang.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: LÆRKE POSSELT

For enden af en smal vej på grænsen mellem Frederiksberg og Valby i København bor entertainer, pianist, forfatter og foredragsholder Sigurd Barrett i et træhus med masser af værelser og græs på taget. Her er plads til familie, venner, børnenes kammerater og Sigurds første hund, golden retrieveren Laika, som han anskaffede sig for to år siden.

I godt 40 år har han underholdt og beriget børn og voksne, siden han som 12-årig den 17. marts 1979 første gang fik løn for at spille el-orgel til en fest og samtidig fandt ud af, at det var her, i musikken, hans fremtid lå. ”Folk begyndte at ringe til mig og spørge, om jeg ville komme og spille

til deres fest. Jeg blev bidt af at optræde og så har jeg spillet lige siden,” fortæller han. ”Jeg havde spillet, siden jeg var to år.

Men det, at nogen ville høre og oven i købet betale lidt penge for det, oplevede jeg første gang til den fest. Så det var på lige fod med at gå med aviser for eksempel, noget der havde en værdi.”

Med årene udvidede Sigurd repertoiret fra festsange på el-orgel til pianoshows med høj cigarføring og swingtime jazz som del af en trio.

Det er også blevet til børneudsendelser i tv og samspil med symfoniorkestre, historiske fortællinger i børnehøjde og senest foredrag om livets store emner.

”Jeg holdt et af mine foredrag - Tro, tvivl og taknemlighed - i en kirke i Tørring, tidligere på året. Her fortalte jeg om, hvordan jeg kom til verden, min opvækst som adoptivbarn, at jeg har mødt kærligheden og i det hele taget er meget taknemlig over at være til.

Blandt andet fordi jeg har været meget tæt på at dø i et trafikuheld og efterfølgende har fundet ud af, at det faktisk er vigtigt at være taknemlig for hvert eneste øjeblik i stedet for at tænke, at lykken nok kommer senere.”

“Lykken behøver ikke at være dér hele tiden. For lykken er ikke en tilstand - lykken er i stedet en gæst, der kommer en gang imellem. Man skal være glad, når den er dér. Man skal Oktober nr.7 // 2019

| 7

interview

MERE OM SIGURD BARRETT • Født 20. januar 1967 i Rødovre

• Tilbragte det første halve år af sit liv blandt søstrene på Sct. Lucas Stiftelsen i Hellerup, inden han blev adopteret af et lærerpar i Viborg, der gav ham navnet Søren Barrett

• Blev kaldt Sigurd Skallesmækker i skolen. Navnet Sigurd hang ved og i dag står der Søren Sigurd Barrett på hans sygesikringsbevis

• I 1990 fik han kontakt til sin biologiske mor, Lisbeth, der mod sin vilje måtte bortadoptere ham. Han har to halvsøskende, Thomas, 44 og Karoline, 42

• Var gift med operasanger Winnie Merete Duholm fra 1994 til 2012, som han har en søn og fire døtre med i alderen 13 til 24 år

• Har lavet mere end 300 tv-programmer, skrevet 47 bøger, udsendt 32 cd’er, som har solgt mere end en halv million eksemplarer, og spillet 5.000 koncerter i 17 lande

• Har vundet en Danish Music Award for årets danske børneudgivelse

• Er aktuel med teaterkoncerten ’Sigurds Danmarkshistorie’ på Det Kgl. Teater første uge i juli og ’Sigurd fortæller om de græske guder’ på Østre Gasværk til efteråret

8 |

sundhed+

interview ikke forvente at være lykkelig hele tiden. For det kan ikke lade sig gøre og jeg tror heller ikke, det er meningen med livet.”

Sigurd skænker en af dagens mange kopper kaffe og fortsætter: ”Alle den slags ting talte jeg om i foredraget og da det var færdigt, kom der en dame hen til mig og sagde, at hun ville have haft guldbryllup netop den dag. Men hun havde mistet sin mand for ti måneder siden. Så hun havde tænkt, det blev en svær dag at komme igennem. Hvordan skulle hun tilbringe den? Så havde hun set, at jeg skulle holde foredrag og tænkt, at hun ville gå i kirken og høre Sigurd.”

“Hun fortalte, det havde været noget af det mest meningsfulde, hun længe havde oplevet. Jeg bliver rørt over overhovedet at tænke på det. Sammen med sin mand havde hun adopteret to børn fra Asien, så hele min adoptionshistorie var vedkommende for hende.

Dernæst gav det ekstrem mening for hende at være taknemlig for det, man har fået i livet, i stedet for at være utaknemmelig over det, man ikke får. Så hun ville af hjertet sige tak.”

Sigurd bemærker, at det er en af de ting, vi alle sammen bliver nødt til at håndtere. Hver gang vi mister nogen, synes vi, det er for tidligt - og det er ligegyldigt hvornår. Vi må lære i stedet at glæde os over tiden, som vi fik sammen. Samtidig erkender han, at der naturligvis er nogen, som dør meget tidligt og hvor det kan være umuligt at se meningen.

Så tager han tråden på historien om foredraget i Tørring op igen. ”Da jeg kørte hjem derovrefra, tænkte jeg, det ikke handlede om, at jeg havde været på arbejde den dag. Det gav så meget mening at køre den tur tværs gennem landet, fordi den kvinde var dér og sagde sådan. Jeg tænkte, at det er jo det, vi kan give hinanden som mennesker. Jeg forsøger at implementere den slags medmenneskelighed i alt det, jeg laver.”

Sigurd trives godt med alle de mange forskellige ingredienser i sin karriere. Kalenderen er fuld. Når han ikke er på landevejen, har han gang i et bog-

projekt, udvikler brætspil og undervisningsmateriale eller skriver på et teaterstykke. Han er far til fire piger og en dreng mellem 13 og 24 år. De tre ældste er flyttet hjemmefra, mens de to yngste bor skiftevis hos deres mor, operasangeren Winnie Merete Duholm, og Sigurd en uges tid ad gangen.

Sigurd og Winnie blev skilt i 2012 efter 18 års ægteskab og mere end 20 år som par. Men for fire år siden mødte Sigurd den færøske violinist Heidrun

min familie? Hvordan går det med min evne til at holde liv i mine venskaber, være en god ven? Hvordan går det med mit parforhold, min karriere, økonomi og spiritualitet? På et tidspunkt nåede jeg frem til kroppen, og tænkte, at den var jeg også nødt til at have en snak med mig selv om. Det gik op for mig, at den altid bare havde været stærk og sej og kunnet alt muligt. Jeg har altid kunnet flytte alle skabe og løfte alle sofaer. Jeg kunne også løbe langt. Jeg var

”Lykken behøver ikke at være tilstede hele tiden. For lykken er ikke en tilstand: Lykken er en gæst, der kommer en gang i mellem og man skal være glad, når den er dér” – Sigurd Barrett

Petersen, der er 24 år yngre end ham og i begyndelsen af juni fik han sin femte datter. Det er endnu en ting, han er taknemlig for. ”Jeg glæder mig over at bygge en endnu større og endnu mere mangfoldig familie,” siger Sigurd, der frem til den 20. oktober opfører en forestilling om de græske guder på Østre Gasværk i København.

ET BJERG I BULGARIEN ”Jeg tænker rigtig meget over at passe på kroppen og sørger for at leve så sundt, som jeg nu kan. Det er noget, jeg er begyndt på inden for de senere år. Det er også noget, der sker i perioder. For 15 år siden, da jeg havde 25 års jubilæum, var jeg på ferie i Bulgarien.

Jeg gik en lang tur i bjergene og prøvede at gøre status over mit liv. Hvordan det var gået hidtil. Jeg tog alle de forskellige parametre op, jeg kunne komme i tanke om. Hvordan går det med

stærk og derfor havde jeg bare budt min krop, hvad jeg havde lyst til. Jeg havde ikke tænkt specielt meget på at spise vitaminpiller eller holde igen med fede sager og alkohol. Jeg havde bare taget det ind, som jeg ville.”

På bjerget i Bulgarien gik det op for Sigurd, at han havde fået en begyndende mave, hvilket han ikke havde haft før. Det gad han ikke have, så han besluttede, at noget måtte gøres og begyndte at løbetræne en time om dagen, fem dage om ugen. ”Det var helt forfærdeligt i begyndelsen! Men det kunne min krop altså også godt holde til. Så jeg fik købt nogle gode sko og kom stille og roligt i form.

Det blev en livsstil, som jeg blev helt vildt glad for. Jeg tog mine sko med, uanset hvor jeg spillede henne. Mens mine folk stillede udstyr op på scenen, løb jeg en tur. Så på den måde har jeg løbet rundt i stort set alle danske byer.”

Sigurd opdagede, at han pludselig fik lyst til at spise bedre. Efter løbeturene ville han hellere have en gulerod Oktober nr.7 // 2019

| 9

interview end en Marsbar og han fandt ud af, at man kan være i en dårlig cirkel eller i en god cirkel. ”Lige der var jeg i en god cirkel og jeg opnåede en vægt, som jeg var tilfreds med. Det lykkedes faktisk at holde den i en hel del år. Men så skete der nogle svære ting i mit liv. Jeg blev skilt, det hele ramlede for mig og jeg havde en periode, hvor jeg ikke vidste, hvad der var op og ned. Jeg fik en ny kæreste, det var helt vildt dejligt. Men samtidig var det også et granatchok af rang, at alt pludselig var på en ny måde. Så samtidig med, at noget var rigtig dejligt, var der også noget, der var virkelig svært.”

Sigurds adoptivforældre blev skilt, da han var 18 år og han havde lovet sig selv, at han aldrig ville udsætte sine børn for det samme. Men langsomt fandt han ud af, at de der absolutter aldrig og altid - sjældent holder. ”Pludselig sker der nogle ting, man ikke havde forudset og som man hverken kan eller vil kæmpe imod.”

Kort sagt var Sigurd inde i en periode, hvor alt var ustabilt. Hele hans “sundhedstrip”, som han kalder det, røg i vasken, ligesom det nye parforhold. Nu handlede det om overlevelse, om at være til stede for dem, han skulle være der for. Og ikke mindst at forsøge at tilgive sig selv, når han ikke kunne leve op til alting.

Oven i alt det følelsesmæssige kaos blev Sigurd i 2016 opereret i højre fod og pludselig måtte han ikke løbe mere på grund af belastningen af foden. ”Det var en stor værdi i mit liv, jeg mistede, for jeg havde været så glad for at løbe. Det betød, at alt det med sundhed blev endnu sværere i en periode og jeg kom ind i en dårlig cirkel.”

I træhusets kælder har Sigurd indrettet et motionsrum med romaskine, cross trainer og kondicykel, selvom han i bund og grund synes, det er kedeligt at køre rundt på sådan én. Men det er en god erstatning for løbeturene og han tager ti minutter på hver maskine stort set hver dag. ”En halv times motion dagligt med pulsen oppe er godt, især med høj musik kørende samtidig,” siger Sigurd.

10 |

sundhed+

Udover motionen har han også løbende justeret sin kost. Et liv på landevejene gør det ikke nemt at spise sundt. Han har valget mellem tankstationer og grillbarer, når han kører fra A til B, men heldigvis tilbyder fastfood stederne efterhånden sundere alternativer til hotdogs og burgere, fortæller Sigurd.

Hjemme har han af flere omgange lagt kosten om, men er også faldet tilbage i gamle, dårlige vaner ind i mellem. ”I 2017 besluttede jeg mig for, at nu måtte det være slut med undtagelsestilstanden, nu måtte jeg igang igen. Så jeg kontaktede en kostvejleder og tog et møde med hende. Jeg

kickstartede han sit vægttab med en suppekur og han tabte ti kilo i løbet af et par måneder. Det er en vægt, han stadig holder, selvom vedligeholdelse kan være svært.

GANG I GRYDEN Uanset hvor svært livet indimellem har været, har Sigurd aldrig holdt pauser i sit job. Det skyldes, at han holder meget af at arbejde og på sin vis oplever det som en pause fra hverdagen.

Men det skyldes også, at der er mange mennesker involveret i forretningen Sigurd Barrett.

”På et tidspunkt nåede jeg frem til kroppen og tænkte, at den var jeg også nødt til at have en snak med mig selv om” – Sigurd Barrett

var blufærdig omkring det... sådan noget med vægt… Jeg vil bare gerne have det godt og ikke være alt for stor.

Det var svært for mig at tage hen til hende. Men jeg gjorde det og hun var rigtig sød og sagde: Hør nu her, det er ikke særlig svært. Du må ikke få stivelse, sukker og alkohol.”

“Så fortalte hun mig, hvad stivelse er, altså ris, pasta, kartofler og brød.

Det var sådan set hovedbestanddelen af, hvad jeg spiste. Så hvad skulle jeg spise nu?”

Sigurd tog imidlertid Ja-hatten på, som han siger, og fandt ud af at tilberede grøntsager og tilsætte laks, rejer, nødder, avokado eller hvad han nu har ved hånden. Han laver selv humus eller køber det med forskellig smag i supermarkedet. I det hele taget er livsstilen ved at komme ind under huden på ham. Inden kostomlægningen

”Jeg oplever det som et frirum, når jeg går ind på scenen. Uanset om jeg optræder for børn eller voksne. Uanset om det er i en kirke, et kulturhus, på et hestemarked eller for dronningen på Det kgl. Teater. Det er ekstremt meningsfuldt at spille og fortælle og give noget videre til nogle mennesker, der bliver glade for at modtage det.

Når jeg står dér på scenen, føler jeg, at det netop er det, jeg er blevet skabt til - altså det jeg er god til.”

“Men det er også meningsfuldt, fordi det er et arbejde. Det er jo det, vi lever af alle sammen. Jeg har en lydmand, min manager og en række musikere, som jeg har arbejdet sammen med i mange år. Hvis jeg holder op med at tage ud og spille, er der en masse folk omkring mig, der vil være tvunget til at søge andre steder hen.

Hvis jeg så vil begynde igen, kan jeg jo

interview

3

SIGURD BARRETTS SUNDE RÅD

•• Jeg tilstræber, at alle mine interaktioner med andre mennesker i løbet af en dag foregår godt og respektfuldt, så jeg med sindsro kan lægge mig til at sove om aftenen.

•• Det er vigtigt for mig at være taknemlig for alt det, jeg får, frem for at være fornærmet over det, jeg ikke får. Taknemlighed er den korteste vej til lykke.

•• Jeg gør mig umage for at tage hensyn til min krop og dens sundhed. For jeg vil gerne leve længe og undgå livsstilssygdomme.

ikke få dem tilbage så nemt. Den situation har jeg ikke lyst til at stå i, jeg vil gerne holde gang i gryden.”

Sigurd sover næsten altid hjemme, også selv om han har været på job i Skagen eller Ribe. ”Punkt et har jeg en sød kæreste, jeg gerne vil hjem til, og hver anden uge har jeg mine to yngste piger hjemme. Punkt to så har jeg set de hotelværelser, jeg skal se. Og punkt tre bruger jeg ofte rejsetiden på at arbejde. Så jeg synes ikke, rejsetid er spildtid.”

Han tager fly, tog eller kører i sin bil.

Det er blevet til 1,2 millioner kilometer i løbet af karrieren, fortæller han.

En dag i januar 2015, hvor Sigurd var på vej hjem fra job i Vestjylland, skred bilen ud, fordi vejen var glat efter et haglvejr. ”Ulykken gav min visheden om, at intet er givet. Hver eneste dag, man vågner op, er en gave. Jeg tror på Gud, så jeg tænker, det er en gave Oktober nr.7 // 2019

| 11

interview fra Gud. Jeg ser det som en gave, at I gider komme her og høre alt det, jeg har at sige. Jeg ser det som en gave, at jeg kan bo her og har min kæreste og mine børn. At jeg får lov til at tage ud at spille.”

“Før havde jeg nok mere fokus på, hvordan jeg kunne nå alt det, jeg skulle nå i livet. En slags stressoplevelse af at skulle nå at forløse en masse ting, som jeg gerne ville. Nu tænker jeg, at jeg forløser det, jeg kan. Det betyder faktisk, at jeg hviler meget bedre i det.

Så det er noget af det vigtigste, der kom ud af den bilulykke.”

Men ulykken havde også nogle negative konsekvenser for Sigurd. ”Jeg kan ikke se en biljagt på film, uden at

velsen og tale om det, kan man bringe det fra at være et traume til at være en erfaring. Et traume er, når man er ved at dø af skræk over, om det sker igen.

En erfaring er at være opmærksom på, at sådan nogle ting kan ske, men at man ikke behøver gå rundt og være bange hele tiden, for sandsynligheden er meget lille.”

MENTALE PAUSER Kosten og motionen er ved at være på plads for Sigurd. Men hvad med den mentale sundhed, tager han sig også af den? Sigurd tænker over spørgsmålet, inden han svarer:

”Jeg går i seng hver aften og spørger mig selv: Har jeg nu også behandlet alle mennesker ordentligt? Vi skal nemlig have respekt for hinanden” – Sigurd Barrett

mit hjerte begynder at slå hurtigt og jeg bliver bange. Det er bare ikke fedt, det syntes jeg ellers før, når James Bond ræsede gennem Hong Kong. En psykolog forklarede mig, at alle mennesker gerne vil føle sig trygge, vi søger instinktivt hele tiden tryghed. Når man så er i en situation, man troede var tryg, men som pludselig viser sig at være noget ganske andet, så er det, vi går i chok. Jeg har altid tænkt, at bilen var et trygt sted, og jeg er god til at køre, jeg har gjort det hver dag, siden jeg var 18 år.”

Efter ulykken gik Sigurd til psykolog. ”Jeg har altid gået meget til psykologer, når jeg har haft brug for det. Jeg synes, det er rart at tale om ting, se forskellige vinkler og få hjælp. Psykologen sagde, at ved at bearbejde ople-

12 |

sundhed+

”Jeg mangler løbeturene, der fungerede som mentalt optankningssted.

Mine bilture har også haft den funktion. Men nu har jeg fået en assistent, så jeg er ikke alene i bilen længere og det gør en forskel, selvom vi godt kan være stille hele vejen til Vejle. Jeg er næsten aldrig alene og når jeg er, har jeg en lang liste over ting, jeg skal nå.

Så Nej, det er nok så som så med at dyrke den mentale sundhed.”

Når Sigurd har svært ved at sove, står han op og får noget arbejde fra hånden. Han er konstant i gang, fornemmer man. Han er dog godt klar over, at jo mere han siger Ja til de “fjerne relationer”, desto mindre kan han være til stede for de “nære relationer”, som han udtrykker det. Så han arbejder konstant på at finde en balance.

Efter lidt mere betænkningstid kommer Sigurd i tanke om, at praktisk arbejde faktisk giver ham mentale pauser i hverdagen. ”Jeg kan godt lide at kaste mig over noget, der bare er slavejob. Feje blade væk for eksempel. Jeg tager en kost og fem minutter efter ser der pænere ud, end der gjorde før. Forleden pudsede jeg alle vinduerne. Jeg fandt en video på YouTube, som beskrev, hvordan man får det bedste resultat og så gik jeg i gang. For nylig malede Heidrun og jeg vinduesskodderne udenfor og jeg kan godt lide at slå græsplænen. Jeg får også en mental pause, når jeg rydder op i min bil og når jeg sorterer og ordner vasketøj. Så finder jeg en podcast på radioen og lytter til noget meningsfuldt imens.”

Sigurd tilføjer, at han laver most af æbler fra træet i haven, som han hælder på små flasker. ”Det skal jeg heller ikke tænke specielt meget over, så det giver også en mental pause.”

Fritid er der ikke så meget af, men han har fundet et fristed på Heidruns fødeø, Færøerne. De har for nylig købt et hus i Thorshavn og her slapper Sigurd af i den spektakulære natur.

Det er sjældent, han er et sted, hvor han ikke bliver genkendt og det generer ham ikke. For det har været et livsvilkår i 20 år og han har vænnet sig til det. Han har dog en sjælden gang prøvet ikke at blive genkendt og det har ikke altid været en god oplevelse. ”Jeg har været ude for at blive dårligt behandlet af folk, der ikke vidste, hvem jeg var, fordi de er vokset op i et andet land eller ikke lige har set børnefjernsyn. Og det er helt okay! Men jeg har tænkt: Gud, er det sådan her, andre bliver behandlet? For jeg bliver normalt godt behandlet og det har jeg vænnet mig til. Jeg giver også noget tilbage og behandler andre ordentligt og det synes jeg, vi alle sammen skal.

Jeg går i seng hver aften og spørger mig selv, om jeg nu også har behandlet alle de mennesker, jeg mødte i dag, ordentligt? Vi skal have respekt for hinanden som mennesker. Ellers giver ingenting da mening.”

interview

KOSTTILSKUD

Boswellia – den gyldne harpikskrystal Boswellia kommer fra Indien og er siden oldtiden, et ofte brugt middel. Det lille ørkentræ, hvis duftende harpiks utvilsomt er identisk med Bibelens virak eller myrrha, fik i nyere tid det latinske botaniske navn Boswellia serrata.

Velfungerende led*

Boswellia Boswellia gummiharpiks medvirker til at bevare velfungerende led og et normalt kolesterolniveau i blodet, understøtter en normal menstruationscyklus, fordøjelseskanal, hjertefunktion og den mentale funktion.

Boswellia gummiharpiks medvirker til at vedligeholde velfungerende led

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes Oktober nr.7 // 2019 | af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

oswella_ann_208x280_Sundhed.indd 1

13

13-09-2019 13:43:59

tema: VACCINATION

VERDEN ER I FARE Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger, at Europa må tackle fejlinformation og flere europæiske lande kræver nu vaccination mod mæslinger.

TEKST: JAKOB THOMAS

WHO placerer modstand over for vaccinationer på top-10 listen over verdens største sundhedsmæssige trusler. Den manglende vilje til at lade sig selv eller sine børn vaccinere er altså ifølge WHO en af verdens største udfordringer.

I 1980erne slog mæslinger årligt 2,6 millioner mennesker ihjel på verdensplan. Men så blev vaccinationsprogrammer udbredt og det globale tal faldt betydeligt. Nu frygter WHO imidlertid, at verden igen vil opleve en stor stigning i antallet af mæslingeangreb.

Alene i første halvdel af 2019 er 90.000 mennesker blevet ramt af mæslinger i 48 europæiske lande.

WHO fastslår således, at der mellem januar og juni i år har været flere tilfælde end i hele 2018, hvor tallet var 84.462.

Men også tallet for 2018 var foruroligende højt, når man sammenligner med de forgangne år. For eksempel var der i 2016 blot 5.273 registrerede tilfælde i Europa.

Det er ikke blot i Europa, at tallet er steget. På verdensplan er det nemlig tredoblet fra 2017 til 2018, så det i 2018 lå på 364.808 registrerede dødsfald som følge af mæslinger.

WHO bemærker ovenikøbet, at 9 ud af 10 tilfælde ikke bliver registreret og at det reelle tal snarere er 6,7 millioner dødsfald på verdensplan. ”Tallene er de højeste, der er blevet registreret siden 2006,” siger en bekymret Christian Lindmeier fra WHO. Hans bekymring understreges ved, at 98 af verdens lande i 2018 kunne meddele om en stigning. UNICEF er enige i bekymringen og forklarer, at mæslinger udgør en større smittefare end ebola, tuberkulose og influenza.

For et par år siden troede WHO ellers, at man havde lukket ned for truslen. ”En stor indsats for at kontrollere denne særdeles smittende sygdom har bragt os langt mod eliminering i Europa,” fortalte en talskvinde fra WHO dengang.

SÅDAN SMITTER MÆSLINGER Mæslinger smitter ved kontakt mellem mennesker. Det gælder ved indånding af den samme luft. Hoste og nys øger derfor risikoen, men det er faktisk nok at stå tæt sammen eller at røre ved de samme håndtag osv.

En person, som ikke er beskyttet,

14 |

sundhed+

har omkring 90 procent risiko for at blive smittet, hvis personen opholder sig inden for 2 meter af en ramt person.

Bakterierne kan hænge i luften eller forblive på overflader i flere timer. Det betyder, at hvis man ikke er beskyttet, så kan man få sygdommen ved at træde ind i et lokale, hvor en ramt person opholdt sig to timer forinden.

Det anslås, at hver smittet person i gennemsnit smitter 15 andre personer. Sygdommen smitter allerede inden, at der er symptomer på den.

Det vil sige, at den ramte ikke er opmærksom på, at omgivelserne kan udsættes for fare og at omgivelserne heller ikke kan se, at den pågældende er smittet.

VILDLEDT BEFOLKNING Flere europæiske lande har introduceret vaccinationsprogrammer, der skal komme mæslinger til livs. En af årsagerne er, at skeptikere ikke frivilligt vil lade sig selv eller deres børn vaccinere.

Sygdommen spredes således ofte blandt børnehave- og skolebørn, idet forældre afviser at lade deres børn vaccinere.

Det står klart, at mange europæere er forvirrede omkring vaccination.

88 procent af europæerne svarer, at vaccination er vigtigt for at beskytte mod sygdomme, men samtidig mener 48 procent af europæerne, at vaccination ofte har alvorlige bivirkninger. Undersøgelsen er en såkaldt Eurobarometer, der er foretaget i EU-medlemslandene.

tema: VACCINATION Blandt de adspurgte er det som sagt 48 procent, som svarer Ja til, at vaccination indebærer risiko for alvorlige bivirkninger, mens kun 41 procent svarer, at vaccination ikke er forbundet med en risiko.

I 16 af EU-medlemslandene er det endda over halvdelen, som tror, at vaccination indebærer stor risiko for alvorlige bivirkninger.

Vaccination indebærer imidlertid kun en lille risiko for bivirkninger. De typiske bivirkninger er eksempelvis feber.

Det er meget sjældent, at der er større bivirkninger, forklarer European Centre for Disease Prevention and Control, som understreger, at fordelene ved vaccination langt overstiger de potentielle risici.

Eurobarometer-undersøgelsen er udtryk for myndighedernes udfordringer. For mange europæere modtager fejlinformation og bliver skeptiske over for vaccination.

Samtidig er europæerne ikke tilstrækkeligt opmærksomme på den aktuelle situation. På trods af det alvorlige antal nye tilfælde er det blot

40 procent af europæerne, som er opmærksomme på, at der sker dødsfald på grund af mæslinger. Det fremgår af den samme Eurobarometer. ”Europæerne har undervurderet risikoen ved mæslinger og mange forældre tager ikke mæslinger alvorligt, fordi tallet har været faldende.

Vi er med andre ord blevet ofre for vores egen succes,” bemærker Martin Friede fra WHOs Department of Vaccination.

SOCIALE MEDIER Problemet er, at vaccinationsraten i Europa er faldet markant siden offentliggørelsen af nogle fejlagtige studier i 1990erne.

Disse studier påstod, at vaccination er forbundet med risiko for autisme.

Sundhedsmyndigheder har kæmpet en hård kamp mod myterne i de sidste 20 år.

Blandt de alvorligste eksempler på fejlinformation var et studie i det i øvrigt anerkendte tidsskrift The Lancet.

Det påstod, at vaccination indebar øget risiko for autisme. ”Fejlinformation om vaccination er lige så farligt som den sygdom, disse fejlinformationer bidrager til at sprede. Vi anser fejlinformation for en voksende trussel,” bemærker Kate O’Brien, der leder WHOs Immunization Department. ”Det er tydeligt, at vi stadigvæk lider under fuldstændig fejlagtige påstande, som blev spredt i 1990erne og nu florerer på sociale medier og andre online platforme.” ”Vi rækker derfor ud til sociale medier, politikere, ledere og andre i offentligheden og beder dem om at være sikre på, at de formidler præcis og korrekt information, der er videnskabeligt belæg for.”

WHO bemærker, at sociale medier er kilden til mange af de informationer, som folk modtager og at sociale medier med al sandsynlighed vil blive endnu vigtigere for kommende generationer af forældre.

Bevægelsen, som afviser at lade sig selv eller deres børn vaccinere, kaldes ”anti-vaxxer movement”. De-

Oktober nr.7 // 2019

| 15

tema: VACCINATION res modstand gælder ikke kun mæslinger. På den europæiske Vaccine Conference blev det slået fast, at risikoen tæller flere sygdomme, men at det mest alvorlige problem netop nu er mæslinger.

TYSK INDGREB WHO og europæiske lande undersøger i øjeblikket, hvordan problemet skal håndteres. En af mulighederne er at indføre love, der gør det obligatorisk at blive vaccineret mod mæslinger.

I Tyskland har regeringen allerede bestemt, at forældre skal idømmes en bøde på 2.500 Euro, hvis de undlader at lade deres børn vaccinere, før de starter i børnehave eller skole.

Det sker efter 400 tilfælde af mæslingeangreb i Tyskland i første halvår af 2019. Også mellem marts 2018 og februar i år stod det slemt til - med 651 registrerede tilfælde i Tyskland.

16 |

sundhed+

Hvis forældrene fortsat nægter at lade deres børn vaccinere, så må børnene ikke komme i børnehave eller skole. Det er ulovligt at hjemmeundervise i Tyskland, så reelt betyder det, at alle børn må vaccineres.

Allerede fra juli 2020 må forældre således dokumentere, at deres børn er blevet vaccineret eller at børnene lider af en sygdom, sådan at de ikke kan vaccineres.

I dag er der 166.000 børn i Tyskland, som ikke er blevet vaccineret og mindre end 90 procent af de 6-årige har fået de to stik, som er nødvendige for at sikre beskyttelse mod mæslinger. ”Vi har forsøgt os med kampagner, der skulle promovere frivillig vaccination - men de har vist sig ikke at slå til,” forklarer den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, om baggrunden for at tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere. ”Alle forældre må kunne hvile sikkert i troen på, at deres børn ikke bliver udsat for de farlige mæslinger,”

uddyber han. “Uanset om det er i børnehaven eller i skolen, så vil vi beskytte børn mod mæslinger.” ”I et frit land, så må man kunne føle sig sikker på, at ens omgivelser ikke udgør en unødvendig fare. Det er også en betingelse for frihed,” siger Jens Spahn.

“Individets frihed stopper, hvor det betyder, at andres helbred kommer i fare,” bemærker Andrea Nahles, som indtil for et par måneder siden var leder af de tyske socialdemokrater (SPD), som støtter op om loven.

Brandenburg har allerede indført tvungen vaccination, når det gælder børnehavebørn. Delstatens sundhedsminister, Andreas Büttner, forklarer: “Mæslinger er en af de farligste børnesygdomme. Beskyttelse af babyer, gravide kvinder og dem, der ikke kan lade sig vaccinere, vægter højere end hensynet til dem, der ikke vil lade deres børn vaccinere.” ”På trods af adskillige opfordringer og kampagner rettet mod at gøre befolkningen opmærksom på farer-

tema: VACCINATION ne ved mæslinger, så er der fortsat mæslingeudbrud. Det er tilfældet, selvom vaccination er meget effektiv forebyggelse.”

Behovet for strenge regler understreges af, at det kun er 73 procent af de 2-årige i Brandenburg, der har fået de to stik. Generelt så ligger tallet lavt i de sydtyske delstater, hvor flere veluddannede mennesker ikke vil lade deres børn vaccinere. Det understreger, at problemet eksisterer i alle samfundslag.

Det skyldes måske især, at de lader sig påvirke af indhold på de sociale medier. Det er indhold, som påstår, at vaccination medfører autisme og andre bivirkninger.

Det skyldes også, at nogle forældre tror, at kroppen bedst selv kan håndtere, når den bliver angrebet.

Nogle forældre går så langt, at de bevidst samler børn, for at de kan smitte hinanden med mæslinger.

Nogle familier lader deres børn vaccinere, men venter til barnet er ældre. Det gør de ud fra en opfattelse om, at barnet skal være større og mere robust, før det må vaccineres.

Frankrig og Italien har ligeledes for nyligt indført forbud mod, at børn kommer i børnehave eller skole, hvis de ikke er vaccineret. Det er sket som reaktion på, at begge lande har oplevet adskillige tilfælde af mæslinger og at mange franske og italienske børn ikke var vaccineret. Frankrig så en seksdobling i tilfælde alene mellem 2017 og 2018.

FAKTA OM mæslinger i Danmark Mæslinger skyldes mæslingevirus (morbilli virus). Sygdommen følger to faser. Det begynder med forkølelsessymptomer som hoste, løbende næse, feber og ondt i halsen. I sygdommens anden fase får man udslæt.

Sygdommen smitter ved dråbesmitte. Det vil sige, når man hoster eller nyser, spreder virusset sig med de små dråber af spyt.

Mæslinger var tidligere en hyppig børnesygdom i Danmark.

Men efter MFR-vaccinen blev indført i 1987, faldt antallet. I 2018 var der 8 registrerede tilfælde i Danmark og i de første 3 måneder af 2019 var der 11 tilfælde. Det sidste dødsfald er registreret i 1989.

Børn i Danmark får MFR-vacUKRAINSK OG BULGARSK EKSEMPEL Allerflest tilfælde er imidlertid opstået i Ukraine, Kasakhstan, Georgien og Rusland. Disse fire lande står for 78 procent af alle europæiske tilfælde i det første halvår af 2019.

Særligt i Ukraine står det slemt til, idet landet i sig selv har haft 54.000 tilfælde og 18 dødsfald i første halvår 2019. Det er mere end en tidobling i sammenligning med 2017, hvor landet lå på 5.000 tilfælde.

cination, der beskytter mod mæslinger. Den får de, når de er 15 måneder og 4 år, hvis de følger vaccinationsprogrammet.

Der kan opstå mindre bivirkninger efter vaccination. For eksempel lidt smerte, rødme eller hævelse. Det kan dog helt afvises, at vaccination medfører risiko for autisme.

Fra 2018 er der indført gratis vaccination af voksne, som

hverken er blevet vaccineret eller har haft sygdommen.

Vaccination giver livslang beskyttelse mod mæslinger. Det vil sige, at mæslinger kun ses hos personer, der ikke er blevet vaccineret.

Nogle fravælger at lade deres børn vaccinere. Derfor florerer sygdommen stadig. Hvis man ikke er beskyttet - det vil sige ikke tidligere er ramt eller er blevet vaccineret - er der lille risiko for at få mæslinger ved ophold i Danmark, men større risiko ved rejse i udlandet.

For at undgå at smitte andre skal en person med mæslinger så vidt muligt isoleres den første uge efter, at sygdommen er brudt ud. Et barn, som har haft mæslinger, kan vende tilbage i daginstitution, når barnet er raskt og er feberfri.

Når man har fået mæslinger, er der ingen egentlig behandling.

Der kan dog være behov for behandling, hvis der opstår komplikationer i form af eksempelvis lungebetændelse.

Kilder: www.apoteket.dk, www.laeger.dk, www.rigshospitalet.dk, www. ssi.dk, www.sst.dk, www.sundhed.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 17

tema: VACCINATION

Udbruddet i Ukraine må ses i lyset af en teenagers dødsfald i 2008 og at det blev påstået, at dødsfaldet var forårsaget af den vaccination, teenageren havde fået dagen forinden.

Rygterne chokerede offentligheden og vaccinationsraten faldt fra 97 procent i 2007 til 56 procent i 2010.

Tallet steg igen en smule og lå på 79 procent i 2013. Men i de seneste år har Ukraine som bekendt været hårdt plaget af politisk kaos, korruption og mangel på vacciner. Så i 2016 havde Ukraine en af de laveste vaccinationsrater i verden.

Manglende logistik og strømnedbrud er ligeledes udfordringer, som Ukraine har kæmpet med og som har betydet, at vaccinen ikke er blevet opbevaret forsvarligt.

For 10 år siden lærte Bulgarien på forfærdelig vis, hvor hurtigt et større antal mennesker kan dø af mæslinger.

En mand, som ikke var vaccineret,

18 |

sundhed+

rejste til Hamborg og blev ramt af mæslinger. Han havde ingen symptomer og rejste retur til Bulgarien uden at vide, at han var angrebet.

Hans færden betød, at vira blev transporteret fra Hamborg til Bulgarien, hvor 24.000 mennesker blev syge og mindst 24 døde.

Bulgarien havde ellers på daværende tidspunkt ikke haft ét eneste tilfælde af mæslinger i 7 år. Det understreger med andre ord, hvor slemt det kan gå, når først én person er ramt og befolkningen ikke er tilstrækkelig beskyttet.

ANDRE SYGDOMME På globalt plan anslås, at for hver 75 børn, som bliver ramt af sygdommen, vil én af dem dø. Udover risikoen der direkte er forbundet med mæslinger,

så indebærer udbrud også en øget risiko for, at barnet vil pådrage sig andre alvorlige sygdomme.

Mæslingeudbruddet ”sletter” den beskyttelse, som barnet havde opnået over for andre sygdomme. Når mæslingerne angriber kroppen, så angriber de nemlig ”hukommelsesceller” i immunforsvaret. Det resulterer i, at immunforsvaret ikke kan huske de sygdomme, det allerede har overvundet.

Når barnets immunceller mister deres ”hukommelse”, så bliver barnet først immun over for andre sygdomme, når barnet bliver udsat for dem igen eller bliver vaccineret på ny.

Det er med andre ord ikke kun mæslingerne i sig selv, der udsætter barnet for fare, men i lige så høj grad dét, at barnet bliver sårbar over for andre sygdomme.

Nogle børn er så så syge og svagelige - for eksempel hvis de har cancer - at de ikke må vaccineres. For at beskytte dem mod risikoen for mæslinger, så må 95 procent af befolkningen være immun over for mæslinger.

Grænsen på 95 procent betegnes ”herd immunity”.

Tallene på globalt plan er imidlertid langt lavere end 95 procent. Blot 85 procent af den globale befolkning har fået det første stik og 67 procent har fået det andet stik, som også er nødvendigt.

WHO anslår, at 91 procent af befolkningen i Europa er immun over for mæslinger. Men hvis tallet falder med 5 procent, så vil det indebære tre gange så mange tilfælde af mæslinger. WHO understreger, at det derfor er afgørende, at så mange som muligt bliver vaccineret.

Det samme budskab lyder fra Unicef: “Mæslinger er yderst smitsomme og vil til enhver tid kunne finde frem til ikke-vaccinerede børn.

Hvis vi vil være seriøse omkring at forebygge spredning af denne farlige sygdom, så må vi vaccinere alle børn, både i rige og fattige lande.”

ANNONCE ANNONCE

Nu fylder diabetes mindre i min hverdag

“Med appen sikrer jeg, at min diabetes er velreguleret.

Og mySugr giver mig også et stort overblik. Jeg kan se, hvordan mit blodsukker har ligget i de sidste fjorten dage, den sidste måned eller mere,” siger Thomas, der er gift, far til to og bor i Fensmark på Sydsjælland. “mySugr in-

deholder også en bolusberegner, der meget præcist fortæller mig, hvor meget insulin jeg skal tage, baseret på hvor mange kulhydrater jeg spiser. Uden den ville min diabetes slet ikke være så velreguleret, som den er i dag,” siger han.

Overblik giver overskud Det store overblik giver Thomas indsigt i, hvordan hans krop og blodsukker reagerer på situationer i hverdagen som stress, sygdom eller specifikke måltider. Og det medfører en stor frihed. “Jeg kan trygt spise lidt slik med

mine børn om fredagen, for jeg kan se, hvordan jeg vil reagere på det, og hvordan mit blodsukker vil se ud, inden jeg går i seng. Den vished har jeg aldrig haft før,” siger Thomas og fortsætter, “mySugr får min diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

Jeg har et større overskud til at være der for min familie og til at passe mit arbejde – et større overskud til at leve det liv, jeg gerne vil leve”.

39-årige Thomas Steen Róðá-Pedersen har haft type 1-diabetes halvdelen af sit liv. Accu-Chek Guide og mySugr har fået hans diabetes til at fylde mindre i hverdagen.

08201902

Thomas Steen Róðá-Pedersen på 39 år har type 1-diabetes.

Men takket være appen mySugr fylder det ikke særligt meget i hans hverdag. mySugr er forbundet med hans Accu-Chek Guide blodsukkermåler, og han logger alle sine måltider i appen.

Gør som Thomas! Få glæde af alle fordelene ved Accu-Chek og mySugr.

Læs mere og bestil gratis på www.accu-chek.dk/bestilguide ACCU-CHEK, ACCU-CHEK GUIDE og ACCU-CHEK FASTCLIX er varemærker tilhørende Roche. © 2019 Roche Diagnostics. mySugr er et varemærke tilhørende mySugr GmbH. App Store er et varemærke tilhørende Apple Inc. Google Play er et varemærke tilhørende Google LLC.

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre

Tlf.: 80 82 84 71 dk.accuchek@roche.com www.accu-chek.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 19

FAMILIELIV

ÅRSAGER TIL GRAVIDITETSTAB Når der opstår en spontan abort, samler opmærksomheden sig i reglen om kvinden. Hvorfor kan hun ikke holde på graviditeten?

Opmærksomheden rettes nu i højere grad mod manden.

TEKST: PREBEN CHRISTENSEN, PHD. OG NILS SJØBERG

Der er talrige årsager til en spontan abort, selvom parret altid bliver trøstet med, at det skyldtes, at der var noget galt med fosteret. Det kræver som regel en Sherlock Holmes at opklare mysteriet. Det er kun sjældent, at det bliver nævnt, at det også kan skyldes en ubalance i kvindens bakterieflora eller at manden kan være årsagen.

I Danmark ligger vi helt fremme internationalt indenfor forskningen i spontane aborter. Her kommer en opdatering på forklaringerne til spontan abort.

STORE UDFORDRINGER For at blive klogere på årsagerne til tabt graviditet har Sundhed+ lagt vejen forbi Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet. Her har vi talt med overlæge, Dr. Med. Henriette Svarre Nielsen.

Hun har de seneste 17 år arbejdet på at forklare, hvorfor hver fjerde ønskede graviditet ender med spontan abort. I Danmark er der således cirka 20.000 spontane aborter hvert år. Nogle par oplever mere end tre på hinanden følgende spontane aborter. Dette betegnes gentagne graviditetstab.

Til trods for at spontane aborter er hyppige, er de også belagt med tabu.

De er omgærdet af sorg over, at en drøm slutter. Der er ikke tradition for at undersøge, hvorfor en ønsket graviditet bliver tabt. Derfor ved vi meget lidt. ”Indtil for få år siden havde vi i store træk kun fokus på kvinden,” forklarer Henriette Svarre Nielsen og tilføjer: ”De klassiske årsager til spontan abort

20 |

sundhed+

er forandringer hos fosteret, der ikke er foreneligt med liv. Hos kvinden er det forandringer i livmoderen, blodstørkningen eller at kvinden under graviditeten pådrog sig en infektion. Desuden er forstyrrelser i stofskiftet også en kendt årsag til graviditetstab.”

I de senere år har lægerne også rettet deres fokus mod betydningen af kroniske infektioner i livmoderslimhinden og immunologiske forstyrrelser. ”Immunsystemet hos moderen kan nemlig reagere overfor fosteret. I fagsprog sker der det, at moderen reagerer immunologisk overfor den del af fosteret, der stammer fra faderen,” fortæller Henriette Svarre Nielsen.

I cirka 10 til 30 procent af de normale graviditeter udvikler moderen antistoffer mod disse markører. I mange tilfælde fuldføres graviditeten dog på trods af disse antistoffer.

ÆNDRET MIKROFLORA Overlægen oplyser, at når det gælder årsager til graviditetstab, så er det vigtigt at tænke ”ud af boksen”. ”Vi skal overveje muligheder, som ikke umiddelbart virker så nærliggende. Et eksempel er sammensætningen af kroppens mikroorganismer, som i de senere år har fået stor opmærksomhed. Ændringer i mikrofloraen ser ud til at kunne påvirke immunsystemet og kan bidrage til udvikling af autoimmune sygdomme.” ”Det kan for eksempel være psoriasis, lavt stofskifte og leddegigt. Des-

uden har vi en teori om, at årsagen til spontan abort kan skyldes en ændret mikroflora i tarmen, skeden og livmoderslimhinden. Dette undersøger vi nu i et samarbejde med en forskergruppe på Karolinska Instituttet i Stockholm.”

HISTORISK VILDSPOR Der er en klar tendens til, at forklaringer på fertilitetsproblemerne oftest kun tager udgangspunkt i mulige årsager hos kvinden. Det biologiske ur er et godt eksempel, hvor der i reglen kun tænkes på kvinden. Stort set alle kan give eksempler på mænd, som er blevet fædre på trods af fremskreden alder.

Men Charlie Chaplin og Mick Jagger er kun undtagelser fra den generelle regel, som sexolog Marianne Egense tidligere har omtalt i Sexologens Klumme her i magasinet. Ny forskning viser nemlig, at det biologiske ur tikker for mænd, som det gør for kvinder. ”Det vi tror, kan være en forhindring for at se og forstå virkeligheden, som den rent faktisk er. Jeg tænker ofte på hollænderen Nicolaas Hartsoeker, som var med til at bygge et af de første mikroskoper. I 1694 observerede han sædceller i mikroskopet og forsøgte at beskrive, hvad han så,” siger Henriette Svarre Nielsen og forsætter: ”På den tid var det ikke helt ufarligt at være forsker. Den katolske kirke havde stor magt og en opdagelse som var kontroversiel kunne betyde, at man

FAMILIELIV

blev anklaget af inkvisitionen og måske endte på bålet eller blev halshugget.” ”Kirkens opfattelse var, at manden var perfekt og at kvinden kom i anden række. Måske var denne tro medvirkende til, at Nicolaas beskrev, at der inde i sædcellens hoved var et lille barn, som han kaldte en Homunculus.

Det der kom fra manden var naturligvis perfekt - kvinden var blot en rugemor.”

MANDENS ROLLE Forskningen fra de seneste to årtier viser, at manden formentlig spiller en langt større rolle for spontane aborter og gentagne graviditetstab end hidtil antaget. ”Det som i første omgang var med til at bringe os på sporet var, at vi de seneste 20 år er blevet meget bedre til at lave store analyser af sundhedsdata. I en stor opgørelse af data fra flere lande fandt man en sammenhæng imellem stigende alder hos kvinden og øget risiko for spontan abort.”

”Dette var for så vidt ikke overraskende. Det overraskende var, at man også fandt, at stigende alder hos manden øgede risikoen for spontan abort.

Artiklen, som blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Human Reproduction’ i 2002, bidrog til at der efterfølgende kom meget mere fokus på manden,” oplyser Henriette Svarre Nielsen og tilføjer: ”Det var en nærliggende tanke, at den stigende alder hos kvinden og manden øgede risikoen for kromosomfejl hos fosteret. Kromosomfejl hos fosteret

Billedet viser en ’Homunculus’ tegnet af Nicolaas Hartsoeker i 1694. På den tid var troen, at alt hvad der kom fra manden var perfekt. Nu er forskningen endelig ved at bringe balance i regnskabet.

Manden spiller nemlig en langt større rolle ved nedsat fertilitet og spontane aborter end hidtil antaget.

er involveret i mindst halvdelen af alle spontane aborter. For kvindernes vedkommende er det også kendt, at stigende alder giver en øget hyppighed af kromosomfejl i æggene. For mandens vedkommende er fejl i antallet af kromosomer i sædcellerne dog forholdsvis sjælden. Der måtte derfor være en anden forklaring på sammenhængen imellem stigende alder hos manden og øget risiko for spontane aborter.”

I 2006 viste en amerikansk undersøgelse, at der med stigende alder hos manden ganske vist ses en øget tendens til lidt flere kromosomfejl. ”Det nye ved undersøgelsen var, at man også havde analyseret, om sædcellernes DNA var skrøbeligt. Hvis det er tilfældet, er det meget sandsynligt at DNA’et går i stykker, inden ægget er befrugtet. Dette bidrager til nedsat fertilitet og kan i nogle tilfælde også resultere i øget antal af nye ’stavefejl’ i fosterets DNA, som benævnes mutationer.” ”For det enkelte par kan beskadigelse af sædcellernes DNA betyde øget Oktober nr.7 // 2019

| 21

FAMILIELIV

tid til at opnå graviditet og øget risiko for spontane aborter. Helt nye tal fra vores egen forskning viser, at det også ser ud til at være en vigtig årsag for mange af de par, som har problemer med gentagne graviditetstab,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Med hensyn til denne årsag viser det sig, at det biologiske ur tikker ganske markant for manden. Gennem livet sker der en generel stigning på 0,9 procent per år i andelen af sædceller med skrøbeligt DNA. En mand, som har normal fertilitet midt i tyverne, kan have nedsat fertilitet 10 år senere.

HYPOTESE OG SYGDOM Inden for de seneste 10 år er forskerne blevet opmærksomme på, at der blandt mænd som modtager fertilitetsbehandling, på længere sigt er øget risiko for en lang række sygdomme. De hyppigste er kræft og hjerte-kar-sygdomme. Desuden har kvinder med gentagne graviditetstab en øget risiko for senere hjerte-kar-sygdomme. ”Forskningen tyder på, at mange af disse sygdomme opstår som følge af ubalance i kroppens evne til at vedligeholde DNA’et. Den nyeste forskning viser samtidig, at beskadigelse af sæd-

22 |

sundhed+

cellernes DNA i særlig grad er ansvarlig for, at der opstår mutationer hos barnet. Disse nye mutationer kan være årsagen til forskellige misdannelser hos barnet, kræft og forskellige typer af mentale handicaps,” påpeger Henriette Svarre Nielsen.

Eksempelvis kommer over 90 procent af de nye mutationer i DNA’et fra faderen, når der opstår nye tilfælde af skizofreni og autisme hos børn. ”Vi véd, at disse sygdomme er hyppigere hos fertilitetsbørn, men det er ikke fertilitetsbehandlingen, som giver den øgede risiko. Derimod ser det ud til at være faktorer hos især faderen, som vi måske kan gøre noget ved.”

NY VIDEN Henriette Svarre Nielsen gør opmærksom på, at der et stort potentiale ved den nye viden, da den i visse tilfælde

øger muligheden for forebyggelse og derved at undgå at sygdomme opstår. ”Hvis vi kan blive i stand til at forklare de faktorer, som påvirker DNA’et vil det i løbet af nogle år formentlig også være muligt at forebygge sygdomme hos kvinden, manden og barnet. Forskning indenfor området kan føre til et dramatisk skifte i den måde, som vi forstår fertilitet og senere sygdom på,” siger overlægen for Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet og tilføjer: ”Det store perspektiv er, at vi formentlig kan opnå en forbedring i den generelle sundhed og livskvalitet hos danskerne. Samtidig vil der formentlig kunne opnås en markant besparelse på sundhedsudgifterne. Det vil naturligvis være en stor gevinst, at antallet af spontane aborter kan reduceres. Det ambitiøse mål er bredest mulig forebyggelse af sygdom herunder de mentale lidelser hos børn og unge, som de seneste årtier er steget i hyppighed.”

OM EKSPERTEN Henriette Svarre Nielsen er overlæge, dr. med., Leder af Enhed for Gentagne Graviditetstab, Rigshospitalet og desuden Medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

DIT FØRSTE SKRIDT TIL BLØDE OG SMIDIGE FØDDER 1. Trin - Flexitol Heel Balm Effektiv behandling til tørre og revnede hæle

2. Trin - Flexitol Moisturising Foot Creme Holder huden glat, silkeblød og intenst næret Følg os på Facebook på Flexitol DK og få gode idéer, opdateringer, deltag i konkurrencer og meget mere..

www.flexitol.dk

Flexitol kan købes på udvalgte apoteker, www.webapoteket.dk, www.apotekeren.dk og www.apopro.dk

Ej... Skal jeg nu til at være syg igen?

Klima-/ventilationsanlæg øger spredning af bl.a. vira og skimmel, til stor gene for dig og indeklimaet. Få et UVC anlæg, mobilt eller fastmonteret, det nedsætter sygefraværet med op til 20 % samt det generelle velvære stiger betragteligt – det er dokumenteret!

Ring til os i dag på 25 94 40 00 // www.airvention.com

SUNDT OG GODT

LASER AFSLØRER BAKTERIER

BØRN FÅR PTSD Post traumatisk stresssyndrom (PTSD) er en forsinket reaktion på traume og ses ofte hos flygtninge, som er flygtet fra krig og konflikt. Nu har forskere fra Københavns Universitet konstateret, at børn til voksne med PTSD har en markant højere risiko for kontakt med psykiatrien. ”Det gælder ikke kun de børn, som er flygtet til Danmark og selv kan være traumatiseret af krig. Vi ser også en

HÅB FOR KRÆFTPATIENTER En ny form for immunterapi - foreløbig afprøvet på mus - sandsynliggør, at kræftlæger i fremtiden kan behandle nogle af de patienter, som ikke kan hjælpes af de eksisterende former for immunterapi. I stedet for at angribe kræftceller direkte, går teknikken ud på at fjerne en undertype af såkaldte makrofag-immunceller, hvorefter immunsystemet selv begynder at angribe kræften.

Det fremgår af et nyt studie, publiceret i Journal of Experimental Medicine, som er lavet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med uden-

24 |

sundhed+

øget risiko hos de børn, som er født i Danmark,” fortæller Maj Back Nielsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

PTSD kan give søvnløshed, mareridt, flashbacks og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Forskerne viser i studiet, at hvis begge forældre havde PTSD, så havde deres børn 75 procent højere risiko for at have kontakt med psykiatrien, inden de fyldte 18 år.

Der er stort behov for ny teknologi, som hurtigt kan give svar på, hvilke bakterier en patient er inficeret med. De fleste nuværende metoder kræver lang tids dyrkning af bakterierne og meget arbejdstid til analyser udført på avanceret og dyrt udstyr.

Forskere tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitets Hospital er med i en international gruppe, der skal udvikle et apparat, som kan identificere bakterier på kort tid. Det vil ske ved hjælp af laserlys og såkaldt Ramanspektroskopi. Målet er, at apparatet bliver både hurtigere og billigere i anvendelse end det udstyr, der bruges i dag.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

landske kollegaer. De har påvist, at den alvorlige modermærkehudkræft ”malignt melanom” kan nedkæmpes med den nye metode. Sygdommen er den variant af hudkræft, som er årsag til 80 procent af alle dødsfald efter hudkræft.

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

”Foreløbig er det lykkedes at nå et niveau, hvor særligt problematiske bakterier kan identificeres på rekordtid med det udstyr, der er tilgængeligt i dag. Med laserlys håber vi, at vi kan blive betydeligt bedre,” siger seniorforsker og lektor, Thomas Emil Andersen, der er ansvarlig for den danske deltagelse i projektet.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

SUNDT OG GODT

NEJ TIL E-CIGARETTER

NYE REGLER FRA SUNDHED.DK Nye regler giver personer med forældremyndighed mulighed for at få adgang til deres barns sundhedsdata indenfor vaccinationer, medicinoplysninger og hvem der har kigget på barnets data.

Adgang til barnets data ophører, når barnet fylder 15 år. Her får barnet sit eget NemID og kan selv logge ind på sundhed.dk og få adgang til sine sundhedsdata. Samtidig er det ikke alle sundhedsdata, som personer med forældremyndighed kan se. Det gælder blandt andet barnets journal fra sygehuset eller den praktiserende læge. Personer med forældremyndighed kan dog søge aktindsigt i barnets journaler på sygehuset.

”Vi kan ikke anbefale e-cigaretter som rygestopmiddel. Samtidig er vi blevet mere bekymrede for de skadelige effekter, særligt ved langvarigt forbrug af e-cigaretter,” siger Niels Sandø, forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen.

På den baggrund kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale brugen af e-cigaretter. Og e-cigaretter bør slet ikke bruges af gravide, ammende, børn og unge. ”Vi ved, at brug af nikotin medfører afhængighed, og at det kan påvirke et foster negativt, hvis mor ryger.

Desuden påvirker nikotin udviklingen af hjernen hos børn og unge. Derfor vejer vores bekymringer om skadevirkninger særligt tungt i denne gruppe,” understreger Niels Sandø.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

KILDE: SUNDHED.DK

Når livet skal leves ...

HVER dag, HELE året, RESTEN af livet

PRIVAT SYGEPLEJE

Tlf. +45 7027 2034 · trollecare.dk · trolle@trollecare.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 25

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NYT OM BRYSTKRÆFT OG HORMONBE­ HANDLING Det giver god mening at være tilbageholdende med at bruge hormoner til at lindre gener ved overgangsalderen. Det understreger en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til.

I dag anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at kvinder kun benytter hormonbehandling ved overgangsalderen, hvis de er alvorligt generet af eksempelvis hedeture, humørsvingninger eller tørre slimhinder. For selv om hormonbehandling kan afhjælpe generne, øger de samtidig risikoen for brystkræft.

Den anbefaling er der al mulig grund til at følge, viser et nyt studie, der netop er offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, The Lancet.

Risikoen for brystkræft er imidlertid ikke forhøjet hos kvinder, der får stikpiller med hormonet østrogen. Altså piller, som kun tilfører hormoner lokalt i skeden og ikke generelt øger hormon-niveauet i kroppen.

9 UD AF 10 UNGE PRESSES TIL AT DRIKKE ”Kom nu, bare én øl mere” - en sætning, som de fleste unge har hørt, når de har sagt, at de ikke har lyst til mere alkohol.

En rundspørge blandt 600 unge i alderen 20 til 25 år viser, at 86 procent har oplevet, at deres venner har forsøgt at få dem til at drikke mere alkohol, selvom de havde sagt Nej.

Det er Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne “Fuld af liv”, der står bag rundspørgen. De høje tal bekymrer projektchef, Peter Dalum.

Han siger, at der er behov for en kulturændring. Det er mange unge faktisk enige i. En tidligere rapport om unges alkoholvaner viser således, at 64 procent af de 15 til 25-årige mener, at der bør være en alkoholkultur, hvor alle accepterer et “Nej tak” til alkohol.

Med kampagnefilmen “Pølsepresser du?” sætter “Fuld af liv” med et glimt i øjet fokus på, hvor dumt det er, når man presser hinanden til at drikke alkohol - og hvor svært det kan være at takke Nej.

DANSKERE VILDE MED FULDKORN Gennem de seneste 15 år er forbruget af fuldkorn kun gået opad. Myndighederne anbefaler, at vi spiser 75 gram fuldkorn om dagen og ifølge nye tal spiser over halvdelen af danskerne i dag den anbefalede mængde. Det er især de unge under 30 år, som er gode til at vælge fuldkornsprodukter.

Her spiser 56 procent den anbefalede mængde fuldkorn. Det viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelses befolkningsundersøgelse “Kost, kræft og helbred - Næste Generationer”,

som omfatter mere end 38.000 danskere over 18 år. Det er en gevinst for helbredet at vælge fuldkorn på tallerkenen. Forskning har således vist, at fuldkorn er med til at mindske risikoen for kræft i tarmen, for sukkersyge (type 2 diabetes) og for hjerte-kar-sygdomme.

Tallene viser imidlertid også, at det ikke er alle i befolkningen, der spiser nok fuldkorn. De, der i forvejen har problemer med sundheden, spiser mindre end den anbefalede mængde.

HPV-VACCINATION GRATIS FOR DRENGE Både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes HPV - en virus, der smitter ved seksuel kontakt. Piger har fået tilbudt HPV-vaccination i 10 år og fra 1. september i år kan drenge ligeledes få gratis HPV-vaccination.

Tilbuddet gælder drenge, der fyldte 12 år den 1. juli i år eller senere. Udover at beskytte drenge mod analkræft og kønsvorter, forventes det, at vaccinen

også vil beskytte drenge mod peniskræft og mundsvælgkræft.

I Norge har drenge i 7. klasse fået tilbudt gratis HPV-vaccination siden sommeren 2018 og hele 87 procent af dem er blevet HPV-vaccineret.

Sundhedsminister, Magnus Heunicke, har meldt ud, at han vil bede Sundhedsstyrelsen se på et catch-up program til drengene. Det håber Kræf-

tens Bekæmpelse vil føre til, at drenge op til 18 år kan få vaccinen gratis - ligesom det er tilfældet for pigerne.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse 26 |

sundhed+

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

Sansestimulering - giver ro og tryghed

Pilotprojekt fra Aarhus Kommune om demens dokumenterer den beroligende virkning af Protacs produkter

Protac SenSit® Straight

Protac Granulatdynen™

Det er svært at hjælpe en person med demens. Især hvis personen ændrer karakter, mister fornemmelsen for sig selv og sine omgivelser og bliver tiltagende urolig, ængstelig og rastløs.

Protac SensOn®

Protac Granulatdynen™ kan øge den dybe nattesøvn med op til 42%

Protac MyFit®

n

Få et gratis konsulentbesøg af vores terapeuter

n

Se mere på protac.dk eller ring på 86 19 41 03

Sansestimulerende hjælpemidler kan give tryghed og omsorg til mennesker med demens. Sansestimulerende hjælpemidler med kugler kan give bedre søvn og ro til krop og sjæl, og dæmpe de symptomer, som gør det svært at bevare et aktivt og værdigt liv.

MagasinetSundhed.16.08.19.indd 1

15/08/2019 09.10

www.spirularin.dk

Herpescreme Baseret på mikroalger Spirularin® HS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Cremen udnytter mikroalgens helende og forebyggende egenskaber og regenererer sårbar hud og læber.

Spirularin® HS efterlader læberne bløde og velnærede.

• • •

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Styrker hudens genopbygning Solfaktor 15

Active ingredie

nt 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 27

FAMILIELIV

VÆRRE END MAN TROEDE Alkoholskader på hjernen fortsætter, også efter man er holdt op med at drikke. Det er desværre konklusionen i et nyt studie.

Studiet afviser med andre ord tidligere antagelser om, at hjernen normaliseres straks efter, at man er holdt op med at drikke.

Med overdrevent indtag af alkohol opstår der ændringer i den hvide substans i hjernen og særligt i kommunikationen mellem forskellige dele i hjernen.

Der ses ligeledes ændringer i hippocampus, altså i dannelse af hukommelsen. Dele der vedrører belønningssystemet og beslutningstagning bliver også påvirket.

Det er Institute of Neuroscience i Alicante og Institute of Mental Health i Mannheim, der er gået sammen om at undersøge, hvordan alkohol påvirker hjernen.

28 |

sundhed+

Disse nyheder præsenteres i tidsskriftet JAMA Psychiatry. Studiet viser imidlertid kun effekten seks uger efter, man er holdt op med at drikke - og viser altså ikke, om skaden er permanent. Den ledende forsker, Silvia de Santis, forklarer: ”Seks uger efter at man er holdt op med at drikke, ses der stadigvæk ændringer i den hvide substans. Det viser scanning på 90 frivillige, der er indlagt til rehabilitering på et tysk hospital.”

OVERRASKENDE RESULTAT ”Resultatet er overraskende,” uddyber Santiago Canals fra Institute of Neuroscience.

”Indtil nu, så var der ingen, som ville tro, at skaderne på hjernen ville fortsætte, når man var holdt op med at drikke.”

Santiago Canals forklarer, at en af studiets store styrker er, at deltagerne var til afvænning på et hospital. ”Det er et vigtigt aspekt, at gruppen af patienter var indlagt til afvænning og deres indtag derfor var under stor kontrol. Så afvænningsfasen kunne følges helt tæt på.”

Konklusionen i studiet lyder, at strukturerne i hjernen ikke vender tilbage til det normale umiddelbart efter, at man er holdt op med at drikke.

FAMILIELIV

UNGE SKADER HJERNEN Et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet eNeuro, viser, at alkohol hæmmer hjernens udvikling. Studiet har forsøgt helt konkret at måle, hvor meget udviklingen faktisk hæmmes. Det viser sig, at hjernens vækst hæmmes med 0,25 millimeter pr. år, hvis man drikker det, der svarer til fire øl om dagen.

Det understreger, hvor alvorligt det er, når unge indtager store mængder alkohol. Studiet omfattede dog ikke mennesker - men derimod aber i Oregon National Primate Research Center.

Aberne indtog alkohol og forskerne scannede abernes hjerner. Fordelen ved at bruge aberne er, at det er nemt at holde styr på, hvad de spiser, hvor meget de bevæger sig osv.

Det er faktorer, der ligeledes kan påvirke hjernens udvikling og det kan være svært at holde præcist styr på, hvis man bruger forsøgspersoner.

HJERNEVÆKST ”Studier med mennesker er baseret på selvrapportering fra unge,” siger lektor Christopher Kroenke. Studiet viser, at den normale hjernevækst er 1 millimeter pr. 1,87 leveår hos aberne i deres ungdom og tidlige voksenliv.

Det er herudfra, at forskerne kan pege på, hvor meget mindre hjernen vokser, når aberne indtager alkohol.

Det vides endnu ikke, om alkoholind-

taget har en effekt på, hvor godt hjernen fungerer i resten af livet.

Det er dog meget sandsynligt, at alkoholindtaget vil sætte sine spor, idet hjernen holder op med at vokse hos unge voksne. ”Det er i den alder, at hjernen bliver skabt til at klare voksenlivets opgaver.

Spørgsmålet er, om alkohol blandt de unge derfor ændrer deres langsigtede læringspotentiale,” konstaterer Christopher Kroenke.

Netop spørgsmålet om, hvordan unges alkoholforbrug påvirker deres indlæringspotentiale og deres voksenliv er det næste, som Christopher Kroenke og hans kolleger vil undersøge.

ALKOHOL ØGER RISIKO FOR SLAGTILFÆLDE Ifølge ny forskning er det eneste sikre helt at lade være med at drikke alkohol.

For selv moderat indtag af alkohol øger blodtrykket og risikoen for slagtilfælde.

Studiet er bragt i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Det afviser tidligere påstande om, at et moderat forbrug af alkohol er ufarligt.

Forskere fra både England og Kina fulgte en halv million kinesere i 10 år. Selvom studiet omhandler kinesere, mener forskerne, at resultaterne også er relevante for os i Vesten.

Studiet er ét i rækken af utallige studier, som forsøger at fastslå, om mindre mængder alkohol er godt eller dårligt for helbredet.

Men dette studie er som sagt offentliggjort i The Lancet og er desuden udarbejdet af University of Oxford og Peking University, der begge regnes for førende universiteter.

Drikker man en eller to genstande dagligt, øger det risikoen for slagtilfælde med 10-15 procent. Og drikker man endnu flere, øges risikoen med 35 procent. En genstand er ifølge studiet et glas vin eller en flaske øl.

Forskerne mener ikke, at man skal være bange for at indtage alkohol i moderate mængder. Men de vil gerne slå fast, at alkohol altså under ingen omstændigheder beskytter mod hjerteproblemer. ”Det peger tydeligt på, at det ikke har nogen gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet, når man drikker alkohol - og at risikoen for slagtilfælde øges selv ved moderat indtag,” mener Stephen Burgess, University of Cambridge, i en kommentar til studiet.

Han uddyber: ”Risikoen for slagtilfælde øges svarende til mængden af alkohol, der indtages. Så hvis man vælger at drikke, så bør man begrænse sit indtag.”

Oktober nr.7 // 2019

| 29

Find det på apoteket NYHED Zelactin Dråber Zelactin Dråber med dagligt tilskud af mælkesyrebakterier uden kunstigt sødestof!

Dansk producerede mælkesyrebakterier LGG fra Chr. Hansen A/S til børn fra 0 år samt voksne der foretrækker at indtage dråber.

Indeholder højeste tilgængelige mængde, nemlig 5 milliarder Lactobacillus rhamnosus (LGG) mælkesyrebakterier pr. 6 dråber.

Zelactin Dråber er kosttilskud klar til brug, men kan blandes i kolde eller varme drikke som har en temperatur på maksimalt 37C grader.

Indeholder 8 ml. Ryst flasken godt før brug.

Zelactin Dråber kan købes på apoteket og hos Helsam.

Vejl. udsalgspris kr. 99,00 Læs mere på www.Zelactin.dk

Vidste du, at du kan forebygge mellemørebetændelser?

Det er ikke sjovt at være ørebarn, men så sandelig heller ikke at være forælder til et ørebarn. Bare den følelse af magtesløshed, der griber en, når barnet – igen – får ondt. Med sugetabletten EarVärn® kan du nu forebygge gentagne mellemørebetændelser ved at styrke barnets naturlige forsvar.

Mund og øre er tæt forbundne Vidste du at dit barns første værn imod skadelige bakterier, vira og svampe er i munden?

Ny viden viser at ørebørn, som ofte har ondt i ørerne, mangler en specifik bakterie i deres mundhule.

EarVärn® kan tilføre det, dit barn mangler, styrke dit barns barriere naturligt i mundhulen og reducere antallet af mellemørebetændelser. Spørg efter EarVärn® på apoteket.

30 |

sundhed+

Forsynamin Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, og mange af os lever i dag et aktivt liv langt op i pensionsalderen. Men vi har ikke samme fokus på at styrke vores øjne som vi har på resten af kroppen, og når vi runder fyrre år, begynder vores syn at blive dårligere. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Daglig indtagelse af et kosttilskud som Forsynamin, der indeholder de rette vitaminer, mineraler og plantestoffer kan være med til at bevare og vedligeholde vores syn livet

igennem. Indeholder zink der medvirker til at bevare et normalt syn.

Læs mere på: forsynamin. dk eller ring tlf.: 2082 7166.

Skånsom behandling af vorter Vorter er en smitsom virus, som især rammer børn og unge. På grund af den skånsomme og smertefri behandling er cremen særligt velegnet til børn og diabetikere. Og med Spirularin® VS forsvinder smitterisikoen allerede fra første påsmøring.

Spirularin® VS indeholder et patenteret ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis, som udnytter algens beskyttende og helende egenskaber.

Cremen forhindrer vorten i at sprede sig og sikrer, at nye sunde hudceller hurtigt erstatter vorten.

Cremen påsmøres to gange dagligt, og anbefa-

les - på grund af indholdet af birkebarke kstrakt (salicylsyre) – ikke til børn under 3 år.

Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 39 617 618.

Råmælk til tarm og immunforsvar Råmælk fra køer – også kaldet colostrum - er et næsten glemt helsemiddel, der af vore forfædre blev brugt som en drik til børn, ældre og syge. I dag ved man, at colostrum indeholder mere end 100 bioaktive stoffer, hvoraf en stor del har en funktion, der kan relateres til tarmsundhed og immunforsvar.

Danmark er i front, når det drejer sig som om forskning i colostrum som ernæringstilskud. En netop publiceret artikel har vist, at colostrum kan lindre graden af bivirkninger på tarmens slimhinde under kemoterapi (mucositis). Læs mere om dansk forskning i colostrum på www. biodanepharma.info.

Microdacyn®

Biodane Pharma producerer dansk colostrum under navnet ColoDan®. Produktet kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf.

75 555 777. Her kan man også kan bestille en vareprøve.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede

sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

FIT Smerteplaster Knæ

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca.

10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/ nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Oktober nr.7 // 2019

| 31

NATUREN KALDER

ÅRSTID FOR MINDFULNESS I denne måned skifter bladene på træerne for alvor farve og vi kan derfor nyde en palet af grønne, gule, orange og røde farver, når vi befinder os i naturen. Prøv at benytte det skønne skue til en mindful stund i skoven eller ved stranden.

O

TEKST: TRINE SØRENSEN, SKOVLYST NATURSKOLE

ktober er måneden, hvor naturen bugner af mad til dyrene, så de kan æde sig fede til den kommende vinter.

Noget af maden er bog og nødder, som der i år er usædvanligt meget af. Efteråret er også årstiden for årets sidste svampejagte - og friske gåture langs stranden, hvor du kan lede efter rav.

MINDFULNESS I NATUREN Oktober er en af de smukkeste måneder i naturen, fordi der er et væld af farver i bladene på træer og buske. Det er altid et smukt syn at se en efterårsskov på afstand, for eksempel når man kører

Bøgetræers grene har været tynget af bog i år

32 |

sundhed+

over en af landets mange broer. Så får man et godt udsyn over alle de farver, som skoven fremviser.

Men skoven er også smuk tæt på. For når man går ind i den, har man farvespillet hele vejen rundt om sig. Mange af os går, når vi er i skoven. Men prøv for en stund at sætte dig stille et smukt sted. Find for eksempel en træstub og find dig godt til rette.

Bare sid helt stille og være til stede. Tøm hovedet for tanker og sid så og iagttag naturen - farverne, lydene, duftene. Sid gerne i hvert fald en halv time. Du bliver afstresset og får garanteret en anderledes efterårsoplevelse med hjem.

MASSER AF OLDEN Olden er bøgetræets og egetræets frugter, også kaldet bog og agern. De fleste skovtræer bærer et moderat antal frugter hvert år, da frugtsætning er en anstrengelse for træet. Men ind imellem kommer der et såkaldt oldenår, hvor bøge- og egetræerne sætter specielt mange frugter.

I år er i den grad et oldenår, i hvert fald hvad angår bøgetræets frugter.

Der er usædvanligt mange bog i år.

Det skyldes højst sandsynligt sidste års varme og tørre sommer. Godt sommervejr ses nemlig ofte året før et oldenår.

Alt afhængigt af vejret vil de mange bog falde af træerne i september eller oktober, hvorefter de ligger i skovbun-

Bog når den er faldet af træet og har åbnet sig

den. Her vil de spire til nye træer, blive spist af dyrene eller nedbrydes til muld. Bog er højt elsket af blandt andet råvildt, egern, vildsvin, mus og forskellige fugle, som lige nu æder lystigt af lækkerierne i skovbunden.

Det er meget smart, at det netop er nu, de falder ned. For dyrene står foran en potentielt kold og fødefattig vinter, hvor der er behov for et godt fedtlag på kroppen - det bruger de til at holde sig varme og tære af. Nogle af dyrene, såsom mus og egern, kan finde på at indsamle bog og gemme dem i maddepoter til vinteren.

KREATIVITET MED BOG Du kan indsamle nogle af de mange bog, der er i skovbunden i år, og bruge dem til at lave kreativt pynt til dit hjem.

Lav for eksempel en bogkrans. Det gøres ved at folde et tykt stykke hegnstråd til en cirkel i den ønskede størrelse.

Herefter bindes bog efter bog fast til den med tynd ståltråd. Bind en fin sløjfe i til sidst.

NATUREN KALDER

Du kan også lave en sød fyrfadslysestage ved at forme en klump ler til en halvcirkel. Sæt et fyrfadslys i midten og fyld resten af lerfladen ud med bog. Endelig kan du lave en bog-kugle, som kan hænge som pynt i vinduet. Det gøres ret simpelt ved at stikke bog ned i en oasiskugle. Bind til sidst en snor rundt om kuglen, så den kan hænges op.

- det er jo farvernes måned i naturen.

De fleste kender de røde fluesvampe med hvide prikker, de orange kantareller og nogle kender måske de lilla-violette ametysthatte. Jo der er meget at se og opdage i skovbunden

HØJSÆSON FOR SVAMPE September og oktober er højsæson for svampe. Alt afhængigt af vejret. Er det for tørt, kommer der kun få svampe frem og bliver der koldt for tidligt kan det også påvirke antallet af svampe. Svampene kommer i alle mulige farver, former og dufte og matcher på den måde den øvrige natur i oktober

Rav.

på denne årstid. Har man mod på at prøve at smage disse gratis gaver, kan man i oktober stadig finde forskellige spiselige rørhatte, almindelige kanta-

reller, honningsvampe, markchampignon - bare for at nævne nogle.

Det er sundt at gå en tur. Specielt nu, på de kortere dage i oktober, har vi godt af at få noget dagslys i øjnene og frisk luft i lungerne.

Det blæser ofte om efteråret og det kan få tang og rav til at skylle ind på kysterne. Rav vejer mindre end sten og flyder derfor bedre. Havvandet er koldt i efteråret og om vinteren og koldt vand har større opdrift end varmt vand og bærer derfor bedre den eftertragtede rav, som ofte ligger gemt i tang.

Prøv at gå på ravjagt lige efter en storm, hvor masser af materiale er skyllet ind på land og led så i noget af det opskyllede tang. Gå gerne i modlys så du nemmere kan se den klare rav eller prøv at gå ud om aftenen med ravlygter.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu.

At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

Oktober nr.7 // 2019

| 33

NATUREN KALDER

NÅR VI FØLER OS SMÅ Hvorfor er det egentlig, at naturen er så godt for vores mentale helbred?

Et nyt studie fra forskeren Craig Anderson peger på, at det kan være følelsen af at være til stede i noget, der er større end os selv, der fylder os med ”forundring”.

I første omgang undersøgte Craig Anderson hvilken effekt, det havde på unge med mentale problemer, hvis de deltog i river rafting. Før og efter turen fortalte de unge om deres stress, humør og livsglæde. I slutningen af turen havde de unges mentale helbred forbedret sig betydeligt.

Craig Anderson sammenlignede den positive effekt på det mentale helbred med notater, som de unge havde gjort i en dagbog under turen.

Her fandt han frem til, at de unge fik størst mentale fordele ved turen, hvis de var blevet imponeret over naturen. ”Oplevelsen af forundring i naturen er en virkningsfuld måde at påvirke folks psykologi,” siger Craig Anderson.

Men det er jo ikke altid, at man har mulighed for sejlads på en flod eller har andre naturoplevelser, der kan imponere eller forundre.

NATUR I HVERDAGEN Craig Anderson undersøgte derfor, hvordan denne viden kan bruges med de muligheder, man har for naturoplevelser i hverdagen.

I den anden del af studiet lod han derfor en gruppe studerende skrive dagbog i to uger. De kunne skrive om positive oplevelser, de havde haft i løbet af dagen. Det kunne også være naturoplevelser - men behøvede ikke at være det.

De beskrev desuden deres følelser og livsglæde og udfyldte spørgeskemaer om mentalt helbred.

Dagbøgerne viste, at de unge som tilbragte tid i naturen også følte sig mere tilfredse med livet den samme aften. ”Nogle gange er det ikke muligt for folk at investere i en lang og dyr tur i vild

34 |

sundhed+

natur,” bemærker Craig Anderson. ”Vores resultater peger på, at du ikke behøver at have dyre og ekstraordinære oplevelser i naturen for at blive imponeret eller forundret og få de ekstra fordele ved naturoplevelsen.” ”Blot ved at bruge et par minutter på at nyde blomsterne eller en solnedgang i din dagligdag, så kan du også fremme dit velbefindende.”

Men hvorfor har det så denne effekt på det mentale helbred, hvis man oplever natur, der imponerer eller forundrer?

Craig Anderson kender ikke det præcise svar, men han gætter på, at det er fordi, oplevelsen giver følelsen af, at man er til stede i noget, der er større end én selv. Det kan nemlig få dårlige minder eller nuværende bekymringer til at virke mindre betydelige. ”Studiet illustrerer vigtigheden af at forsøge at finde øjeblikke, hvor man kan nyde naturen og lade sig imponere over den. Folk må lære at sænke farten og give plads til dét i deres liv,” opfordrer han.

NATUREN KALDER

NATURO­­PLEVELSER GIVER BEDRE HUKOMMELSE 5 minutter i naturen. Det er ifølge et nyt studie nok til at forbedre din hukommelse. Studiet præsenteres i tidsskriftet Journal of Positive Psychology.

“Disse resultater er særligt interessante, idet de helbredsmæssige fordele kan opnås både nemt og hurtigt,” forklarer Kathrine Arbuthnott, Campion College. ”Vi fandt på at presse grænserne til det yderste og se hvor hurtigt effekten faktisk opnås.”

123 universitetsstuderende deltog i studiet. Studerende, der tilbragte

fem minutter i en park, kom i bedre humør end dem, som sad i et laboratorium uden vinduer.

FEM MINUTTER Fem minutter i naturlige omgivelser er således nok til at komme i bedre humør og blive mere modtagelig for ny viden. Studerende som tilbragte 15 minutter i parken oplevede de samme forbedringer, som dem der alene brugte 5 minutter.

2 TIMER I NATUREN Flere nye studier forholder sig til, hvordan naturoplevelser påvirker vores mentale helbred. Et af disse studier fastslår, at man skal opholde sig i naturen mindst to timer om ugen.

Resultatet kommer efter interviews med 20.000 personer i England.

Det fremkom, at deltagerne i gennemsnit brugte halvanden time i naturen hver uge.

Blandt dem, som brugte lidt eller ingen tid i naturen, udtrykte halvdelen, at

de ikke var tilfredse med livet. Der var større livsglæde blandt dem, som tilbragte mindst to timer om ugen i naturen. Her var det hver tredje der udtrykte manglende livsglæde.

Forskerne afprøvede resultatet på forskellige aldersgrupper, indkomstgrupper osv. ”Det der virkelig imponerede os var, at resultatet faktisk fremkommer hos alle grupper,” fortæller Mathew White, University of Exeter. Så naturen har altså en gavn-

5 minutter er altså nok - og det kan ”ikke betale sig” at opholde sig i længere tid. ”Der er to vigtige pointer,” fortæller Kathrine Arbuthnott. ”Når du har brug for at blive ladet op, så er den hurtigste og nemmeste måde at bruge et par minutter i naturen. Det er bedst at gå uden for, men det er faktisk nok bare at forestille sig et sted i naturen.” ”Den anden pointe drejer sig om, at vi skal blive bedre til at passe på vores natur.”

lig effekt for alle mennesker. ”Opholdet behøver ikke at involvere motion.

Du behøver altså ikke at løbe rundt i en park - det er nok bare at sidde på en bænk.”

REALISTISK MÅL Forskerne var også overraskede over, at den gavnlige effekt er den samme, uanset om de to timer om ugen er et langt ophold eller flere kortvarige ophold. ”To timer om ugen er forhåbentlig et realistisk mål for mange mennesker - og især når det endda kan fordeles over flere gange,” bemærker Mathew White.

Han er begejstret over, at den gavnlige effekt kan opnås nærmest hvor som helst. Man behøver ikke at tage ud i en skov - men kan finde sin naturoplevelse i byen.

Professor Terry Hartig fra Uppsala i Sverige tog del i studiet: ”Resultaterne giver vigtig information til praktiserende læger. De kan nu fortælle folk, at 2 timers ophold i naturen er gavnligt.”

Forskerne bemærker, at deres resultater er i overensstemmelse med andre studier om skovbadning - også kaldet forest bathing eller shinrin-yoku.

Du kan finde Mathew Whites artikel på denne hjemmeside: theconversation.com. Du kan i øvrigt læse mere om skovbadning i tidligere numre af magasinet.

Oktober nr.7 // 2019

| 35

HJERNEGYMNASTIK 36 |

sundhed+

1) Hvad kaldes et fartøj med to ens parallelle skrog, der er forbundet over vandlinjen?

2) Hvad kaldes et hurtigtsejlende, lettere armeret krigsskib?

Lyttere

Landmand

Vejr

1

Pigenavn

Bilskilt

Lok

2 ens

Film

Kabler

tjek Gide Børnegaveide

Trist

Biord Privilegium

Inhumant Bil Rider

Patina Atomtegn

Del af riget

Byrde

1) HVAD KALDES ET FARTØJ MED SEJL OG TO FORBUNDNE SKROG, BL.A. ANVENDT I SEJLSPORT?

Stokværk

Dydig Hofmand Dyr

Stivne

Slik

Tilfredshed

Generende

Avis- kompomand nenter

Melding

Fyrstendømme

Smart Spilde Hældte Sælge

Retning Tone

2

Bjørn Rejsefirma Ordre

cykeldel Jensen Brand Spise Dekantere Antal

Vandområde 2) HVAD KALDES ET STØRRE TREMASTET, FULDRIGGET KRIGSSKIB FRA 18.-19. ÅRHUNDREDE?

Spæde

Løvtræ

Stejl Økosystem

Grinet

blodkar LEXI.DK

DET 16.

BOG- VÆKST STAV

SÆR

6/7

ï

FORSIKRING

ï

DEL AF FILMFINGER MEDIE

|

KLEMTE STATERNE

TAVLE

ØRKENOMRÅDE

LIVSFASE

DUNKELHED

SNAKKET OMRÅDE NATION

FUGL KLUD

ANTAL

OVERGANG

SLIDE

SUR BILDEL

EMNE LIDE SKIBBRUD

BEFAHERSKE LINGSMAND

SKRIG

SPEJDE PATTEDYR

VÆLGE

|

LYSE STJÆLE GRINER MODSAT UNDER

LAND SOMMERUDSTYR MUNDDREN- FULD GENAVN SPEJDE

AFHOLDES RETNING HALVTREDS

PIGENAVN

MIDT I KORET

FISK LEXI.DK

ARBEJDSLIV

DEN GODE SIDDESTILLING 80 procent af alle danskere vil på et tidspunkt opleve, at de får ondt i ryggen. Sundhedsstyrelsen angiver, at mere end 880.000 danskere lever med ondt i ryggen.

TEKST: BIRTHE JØRGENSEN

”Vi har brugt mange år på at fortælle vores rygpatienter, at de skal passe på deres ryg og at den er svag. Men ryggen er stærk og kan holde til meget mere, end vi tror. Og hvis den ikke er så stærk, så kan man gøre den stærk,” understreger Jan Hartvigsen, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Kontorarbejde ved computeren kan let medføre rygsmerter, da arbejdet ofte er stillesiddende.

Ved en god siddestilling er ryggens muskler aktive og beskytter led og ledbånd. Når musklerne bliver trætte, vil ryggen ofte bøje sig fremover. Det fører til en belastning af led og ledbånd. Der opstår et tryk på ryghvirvlerne og diskusskiverne.

Diskusskiverne vil ved længere tids påvirkning danne udposninger bagud, hvor nerverne til ryggen og benene bliver påvirket.

Den sammenfaldende siddestilling skal undgås. Det kan ske ved at ændre siddestilling, når musklerne begynder at blive trætte, eller der kan

38 |

sundhed+

holdes en aktiv pause. Det er også muligt at forebygge muskeltræthed ved at styrke musklerne gennem træningsøvelser.

Her ser du nogle øvelser, der er nemme at udføre og som du sandsynligvis kender på forhånd. Man behøver ikke at udføre alle øvelserne.

45-60cm 15° 40°

Rygstøtte

Armlæn 90° 45-60cm

Følger ryggens naturlige kurve

90° 62-74cm Fødderne placeret på gulvet

40-52cm

Tag på ø-hop til smukke strande i

dejlige Thailand

Phuket, Phi Phi og Koh Lanta fra kr. 9.998

Sol & strand Kultur - Kør-selv Oplevelser - Storby Dansk rejseleder Krydstogter

Koh Kradan, Koh Ngai & Lanta fra kr. 11.498

Kombinér nogle af Sydthailands smukkeste strande med Phukets byliv.

Tag på ø-hop i det sydlige Thailand og oplev fantastisk snorkling fra

Oplevelser i by ved Phuket, snorkel-paradis ved Phi Phi og afslapning på

stranden på Koh Kradan, smuk natur på Koh Ngai og Koh Lantas brede,

dejlige Koh Lanta.

hvide strande.

Inkl: Fly til Phuket t/r inkl. skatter/afgifter og al forplejning ombord

Inkl: Fly til Krabi t/r inkl. skatter/afgifter og al forplejning ombord

• 4 nætter på Phuket • 3 nætter på Phi Phi • 5 nætter på Koh Lanta

• 4 nætter på Koh Ngai • 4 nætter Koh Kradan • 4 nætter på Koh Lanta

•Transporter fra/til lufthavn og mellem hoteller • Daglig morgenmad

• Morgenmad alle dage • Alle transfers med bil/båd

Abonnér på vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på toptours.dk og få alle de gode tilbud, kampagnepriser og nyheder direkte i din indbakke.

Ring 70

201 208

Se mere på toptours.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet HYGIEJENE OG VELVÆRE CareBidets vasker fortil og bagtil med tempereret vand og tørrer med behagelig tempereret luft.

Vores bidetsæde er brugertestet af Teknologisk Institut og benyttes som hjælp til nedre hygiejne over hele landet.

Vi er klar til at finde den rigtige toiletløsning til netop dine behov, så kontakt os.

Vi monterer i hele Danmark.

J. Honoré Care ApS Tlf.: 75 56 32 44 www.honorecare.dk – info@honorecare.dk Oktober nr.7 // 2019

| 39

FAMILIEBREVKASSEN

TRÆN FOKUS PÅ DET POSITIVE De fleste kender det sikkert. De er negative og har svært ved at få øje på det positive. Det kan gå helt galt, hvis man faktisk oplever noget, som går én imod. Magasinets trivselskonsulent giver i denne måned forslag til at træne de positive sider.

TEKST: INGE TEMPLE, TRIVSELSKONSULENT & COACH

Kære Inge, Jeg er træt af at være negativ! På en måde er det som om, at jeg bare altid ser glasset som halvtomt i stedet for halvt fyldt. Og det er noget, som mine omgivelser er begyndt at kommentere på og som min kæreste og mine veninder har påpeget for mig.

Det går helt galt for mig, når jeg oplever trælse ting i mit liv. Så bliver jeg virkelig negativ og har meget svært ved at få øje på det positive.

Men selv når ting går godt, synes jeg alligevel, at det negative og det, der kunne forbedres, fylder for meget. Det er faktisk sjældent, at jeg sådan helhjertet kan sige: ”Ja! Det var fedt!” uden med det sammen at komme i tanke og tale om det, der IKKE var så fedt.

40 |

sundhed+

For eksempel var min kæreste og jeg på to ugers sommerferie i Grækenland på et dejligt hotel og det var faktisk overvejende en rigtig god ferie. Men når folk spørger ind til ferien, får jeg altid lige med, at maden ikke var noget at råbe hurra for og at der var larm fra poolområdet sent om aftenen. Jeg undrer mig virkelig over, hvad det er, der gør mig så negativt indstillet, mens min kæreste er helt anderledes positiv?

Jeg har mange gange besluttet mig for at være mindre negativ og blive bedre til at se det positive - men det er ikke lykkes mig endnu. Har du nogle gode tips til mig, om hvordan jeg kan blive mere positiv?

Venlig hilsen, Den Alt For Negative

FAMILIEBREVKASSEN

Kære Negative, Tak for din mail og dit gode spørgsmål, som jeg tænker rigtig mange af os kan genkende i sig selv.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at dit ønske om at stå mere positivt i livet kan omsættes til handling gennem træning. Med den rette indsats kan du skabe mere plads til det positive i dit liv. Så det er gode nyheder!

Men lad mig starte med at fortælle lidt om, hvor negativitet kommer fra. Negativitet er dels personlighed, dels menneskelig natur og dels dårlig vane.

Med hensyn til personlighed bliver vi alle i barndommen påvirket af vores forældre og andre nære. Du kan jo prøve at reflektere lidt over dine forældres indflydelse på din negativitets tendens?

Derudover er vores egne livsoplevelser med til at påvirke, hvordan vi reagerer. Både hvilke oplevelser vi har haft og hvordan vi selv er blevet mødt, for eksempel i hjemmet og i skolen.

Børn, der mødes med negativitet, lave forventninger, skæld ud og så videre, vil komme til at forvente en vis portion negativitet og vil have sværere ved at få øje på det positive.

Nogle af os har også en mere veludviklet kritisk sans eller er måske mere perfektionistiske - hvilket også kan bidrage til, at vi altid kan finde fejl og mangler.

Derudover er det sådan, at vi mennesker har en naturlig negativitets bias - altså en tendens til at lægge mere mærke til det negative. Vi bliver simpelthen mere opmærksomme på det negative.

Dette er en slags overlevelsesstrategi designet til at sikre, at vi får øje på det potentielt farlige og dermed kan nå at reagere. Dette ligger i mere eller mindre grad iboende i alle mennesker.

Forskning viser samtidig, at der skal mellem 3 og 5 positive oplevelser til at opveje en negativ oplevelse.

Det vil sige, at vi grundet den menneskelige natur faktisk må gøre os mere umage for at få øje på det positive.

Så kommer vi til den dårlige vane.

Du har vænnet dig til at lade det negative fylde mest - det er der, du har dit fokus og her gælder det kort sagt, at det vi fokuserer på, får vi mere af.

Når vi gør, som vi plejer, fodrer vi vores autopilot - og bunden til en dårlig vane er lagt. Når vi vil ændre på vores vaner, må vi gøre noget nyt og gå ad nye veje. Heldigvis er vores hjerner plastiske og vi kan ændre både vaner og tankemønstre gennem hele livet.

TRÆN POSITIVT Spot det positive - gå aktivt på opdagelse i det positive univers. Vælg at spotte alt det gode i oplevelsen, personen eller aktiviteten. Du får helt sikkert stadig øje på de samme fejl og mangler som før, men start med at træne dig selv i ikke at dvæle ved dem eller sætte ord på dem. Selv negative oplevelser kan indeholde positive aspekter.

Hokus pokus positiviteten i fokus hold din vane med at kommentere på det negative under kontrol og skub dit fokus hen på det positive, som du har spottet. Når negativitetens stemme

Skriv til INGE TEMPLE

dukker frem så sig ”Nej tak” og vælg at vende tilbage til det positive.

Det kan hjælpe dig at give din negative stemme en form. Forestil dig hvordan stemmens ejermand ser ud og visualisér hvordan han eller hun dukker op og sidder på din skulder. Det vil gøre det lettere for dig at sige: ”Hej dér var du lige igen - og Nej tak”.

Reframing - hvis den negative stemme kommer igennem, kan du udfordre den lidt ved at reframe den negative oplevelse. Når maden på hotellet var mindre god, har det måske betydet, at du ikke fik spist så meget, at du tog på i ferien? Larmen fra poolområdet om aftenen kunne du vælge at se som et tegn på, at en masse mennesker havde en supergod ferie? Denne metode gør dig vant til at se andre sider af det, du tolker som noget negativt og er med til at træne din positivitets muskel.

Jeg kan anbefale dig at læse bogen Flip, som er skrevet af sociolog og forskningsformidler Anette Prehn.

Hun arbejder med hjernens spilleregler og bogen handler om, hvordan du kan ”flippe” din hjerne og dermed dine fortolkninger. Bogen indeholder mange gode øvelser og refleksioner, som kan hjælpe dig.

Tidsbegræns det negative - hvis du vil give det negative lidt plads, så gør det med tidsbegrænsning. Giv dig selv 5 minutter til at remse det negative op inde i dig selv og vend derefter tilbage til at spotte det positive.

God fornøjelse og husk at en positiv indstilling ikke er det samme som at være lalleglad hele tiden.

Kærlig hilsen, Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 41

42 |

sundhed+

Oil of Life®

STANDARD

Oil of Life® Standard er sammensat af økologisk hørfrø- og kæmpenatlysolie, denne optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA/gamma-linolensyre skaber den ideelle kombination af fedtsyrerne din krop har brug for, nemlig den optimale Omega 3-6-9 balance der er ca. 2,5:1:1. Oil of Life Standard indeholder meget vigtige aktive fibre, disse fibre kan synke til bunden af flasken og kan ligne bundfald, hvis flasken har stået et stykke tid, men de er en væsentlig del af olien. Derfor, når du åbner flasken for første gang, bør du vende flasken et par gange, for at sikre, at alle sunde og aktive fibre er spredt i olien.

Standard olien er et glimrende alternativ til fiskeolie og er velegnet til dem, der har brug for et tilskud af de essentielle omega-3 fedtsyrer.

facebook.com/DinSundhed/

instagram.com/oiloflife_livetsolie/

www.dinsundhed.net

DinSundhed.net ApS, Holmevej 9, 7361 Ejstrupholm, Tlf.: +45 3262 0020 Oktober nr.7 // 2019

| 43

Føres i hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.DinSundhed.Net

MÅNEDENS GRØNNE

KVÆDE HVORNÅR

Blomstringen sker i maj og juni. Frugterne modner typisk i oktober. Det sker, når frugternes farve skifter fra grøn til gul og det uldne lag begynder at falde af. Der er uenighed om, hvorvidt man skal plukke dem, før de har fået frost, eller skal vente til de har fået frost. Der er tilsyneladende opnået størst enighed om, at man skal plukke dem, inden de får frost.

OPRINDELSE

Kvæder er blevet spist i flere tusinde år.

I udlandet er de blevet dyrket i 4.000 år og de har eksisteret i Danmark i hvert fald siden 1450. Det er svært at sige, hvorfra kvæder oprindeligt stammer.

Et kvalificeret gæt lyder på, at kvæder kan stamme fra bjergskove i blandt andet Aserbajdsjan, Iran og Yemen. Selvom kvæder er blevet spist i flere tusinde år, så er de ikke længere så populære i Danmark. Kvæder dyrkes dog mange andre steder i verden.

Kvæder indeholder A-vitamin og C-vitamin samt fosfor, kalcium og kalium.

OPBEVARING

Frugterne kan opbevares i over to måneder. De opbevares ved stuetemperatur, indtil de er modne.

Når de er modne, kan de lægges i køleskabet, for at forlænge holdbarheden. Lugten har det imidlertid med at forplante sig til andre fødevarer.

Så kvæder bør ikke opbevares sammen med andre fødevarer, men kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

44 |

sundhed+

På portugisisk hedder kvæder marmelo. Det er sandsynligvis marmelo (altså kvæder), der har ført til ordet marmelade. Kvædens latinske navn, Cydonia, stammer helt tilbage fra grækeren, Hippokrates.

Cydonia var en by på Kreta.

Kvæder kaldtes æbler fra Cydonia, fordi der voksede dejlige kvæder i Cydonia (i dag Khaniá). Kvæder har blandt grækere og romere været symbol på kærlighed, frugtbarhed og troskab.

KERNEHUS

ANVENDELSE VITAMINER OG MINERALER

NAVN

Rå kvæder er både bitre og hårde. De må derfor koges eller bages. Kvæder kan eksempelvis anvendes i marmelade, gelé, kvædemos og te. Ovnbagte kvæder er velegnet til kødretter og de gør sig ligeledes godt i sammenkogte retter. Det menes faktisk, at kvædemarmelade var den allerførste type marmelade. Kvæder har højt indhold af pektin og det hjælper til, at marmelade og syltetøj nemt stivner. Før i tiden spiste danskerne kvædebrød til jul og under Anden Verdenskrig blev kvædebrød spist som ”erstatningsslik”. Kvædebrød spises fortsat i udlandet, hvor det eksempelvis kaldes ”dulce de membrillo”. I udlandet spises kvæder også rå. Kvæderne er nemlig sødere, når de vokser i varmere lande. Sydpå kan træet i øvrigt blive cirka dobbelt så højt som i Danmark.

HVOR

Kvæder vokser fint i danske haver. Det er et hårdført træ. Hvis man ikke har dem i haven, kan man nogle gange finde dem hos grønthandlere og i parker.

I midten af frugtkødet er der et kernehus. Ligesom ved æbler og pærer, så spiser man ikke kernehus, blomst og stilk på kvæderne.

SUNDT OG GODT

DRASTISK FORHØJET RISIKO ”Hvis vi vil forebygge, at folk mellem 30 og 50 år rammes af en stor blodprop i hjertet, er der lægeligt set kun én mulighed - nemlig at sørge for at de ikke begynder at ryge.” Sådan siger Michael Mæng, overlæge i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han er medforfatter på to omfattende registerstudier, der kortlægger sammenhængen mellem store blodpropper i hjertet og

rygevaner. Det ene studie er offentliggjort i European Heart Journal Acute Cardiovascular Care, mens det andet, som er præsenteret ved den europæi-

ske hjertekongres, i øjeblikket afventer publicering. Studierne dokumenterer, at tre ud af fire patienter i alderen 30 til 50 år, som behandles for en stor blodprop i hjertet, er aktive rygere. For kvindernes vedkommende er tallet højere - her ryger fire ud af fem. ”Vi har længe vidst, at rygning er en væsentlig årsag til store blodpropper, men vi vidste ikke, at risikoen for en stor blodprop i hjertet var så drastisk forhøjet ved rygning.”

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

MOTION OG DØGNRYTME

NY VIDEN OM HØJT BLODTRYK For højt og for lavt blodtryk kan have store helbredskonsekvenser og føre til henholdsvis hjerte-kar-sygdom og besvimelser. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet fundet ud af, at et særligt sukkerstof spiller en vigtig rolle i at regulere kroppens blodtryk. ”Vi håber, at den nye viden kan få betydning for de knapt 20 procent af danskerne, som har forhøjet blodtryk og at den på sigt kan bruges til at udvikle bedre medicin,” siger professor Jens Peter Gøtze, Rigshospitalet, Klinisk Biokemisk Afdeling. De nye forskningsresultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry. Ifølge Hjerteforeningen dør hver fjerde dansker som følge af hjerte-kar-sygdom.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

”Der ser ud til at være ret markante forskelle på effekten af motion om morgenen og aftenen.” Det oplyser Jonas Thue Treebak, der er en af forskerne bag det nye studie om motion. ”Motion om morgenen sætter gang i genprogrammer i muskelcellerne, der gør dem effektive og bedre i stand til at nedbryde sukker og fedt. Motion om aftenen øger til gengæld kroppens forbrænding i længere tid.” Forskerne, som alle kommer fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, har målt på en lang række effekter i muskelcellerne hos mus. Det gælder blandt andet det såkaldte metabolitrespons og responset på generne. Effekterne af morgenmotion gør, at muskelcellerne bliver mere effektive til at nedbryde sukker og fedt. Lige netop den type effekt er forskerne meget interesserede i, når det gælder patienter med svær overvægt eller type-2 diabetes. ”Vi kan ikke sige noget specifikt om, hvorvidt motion om morgenen eller aftenen er bedst. Vi kan bare konkludere, at

det ser ud som om, at det kan have forskellig effekt, som vi må arbejde videre med,” forklarer Jonas Thue Treebak. Forskningsresultat præsenteres i en kommende udgave af det internationale tidsskrift Cell Metabolism.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

Oktober nr.7 // 2019

| 45

OPSKRIFTER

VELSMURT HJERNE Martin Kreutzer er forfatter til flere bøger om ernæring og livsstil og Simon Weisdorf er kost- og livsstilsvejleder. De præsenterer i bogen ”Velsmurte hjerne” 68 opskrifter. Vi præsenterer her et par opskrifter fra bogen i månedens opskrifter.

ALT-I-ÉN MORGENMUFFIN 12 stk.

1 stor moden banan 25 g flydende honning 50 g dadler (uden sten) 2 æg 2 tsk friskrevet ingefær eller smoothiepulp 30 g mandelmel 40 g rugmel 50 g havregryn 60 g hvid fuldkornshvedemel 2 tsk bagepulver ½ tsk salt 2 spsk Cultura Naturel eller A38 (1,5 %) 60 g rapsolie 100 g blåbær (gerne frosne)

T i p: rr næ rD er e n mo e om e l r m. a o tt f finf u mes m på l et i med omp kker y genk t s id t r har et p a ikke u S nu p d is ise n, hv og sp far te ne d e d sid a d. til at enm morg

1. Tænd ovnen på 180° C (varmluft).

2. Mos bananen og bland den med honning i en stor røreskål. Fjern eventuelle sten fra dadlerne, hak dem fint eller mos dem, hvis skallen er tynd. Hæld dem i røreskålen sammen med æg og ingefær, og pisk det hele til en luftig masse i to minutters tid.

3. Bland mel, gryn, bagepulver, salt, Cultura eller A38 og rapsolie i skålen. Rør med let hånd, til det hele akkurat er blandet sammen. Vend blåbærrene i og fordel dejen i muffinforme.

Bag i 16-17 minutter.

46 |

sundhed+

LOW FODMAP Moden banan: Max 3 muffins pr. person. Honning: Max 3 muffins pr. person, ellers erstat honning med ahornsirup. Dadler: Max 2 muffins pr. person – ellers erstat med 50 g ahornsirup. Hvedemel og rugmel: Erstat med 50 g havremel, 50 g fuldkornsrismel og 1 tsk fintmalede loppefrøskaller – og læg et minut til bagetiden.

OPSKRIFTER

SPINATSALAT MED KREBSEHALER OG REVET ÆG til 2 personer

2 æg 150 g spinat 150 g blomkål 1 stor avocado (eller 2 små) 50 g valnødder 100 g kogte krebseh aler (i lage eller optøede) frisk dild DRESSING saft af ½ citron 2 spsk olivenolie salt og peber

T i p: eæ gg g Kog g læ ø f ro n de e f te n Så er ne a b et . a r i v e. k s t re a k øle i e g m m de nem e re o er m e g et k m . k y n å t pp e ogs ar s e j o su . et p r t o v e m l en Kog til S a e sig dem hold n a i k brug s ok e æg ket b Kogt n luk e i . e t ug kabe k øle s

LOW FODMAP Blomkål: Erstat med broccoli (gerne blancheret). Avocado: Max 30 g pr. person.

1. Læg forsigtigt æggene i en kasserolle med spilkogende vand og lad dem koge i 10 minutter, til de er hårdkogte. Flyt æggene over i iskoldt vand og lad dem køle helt af.

2. Skyl spinaten grundigt, skær den i brede strimler og anret i en skål eller dyb tallerken. Del blomkålen i små buketter, skær avocadoen i tern og fordel det i skålen sammen med halverede valnøddekerner.

3. Skyl krebsehalerne fri for lage og lad dem dryppe af i en sigte. Fordel dem på salaten. Pil æggene og riv dem på et fint rivejern og anret på salaten. Pynt med frisk dild.

4. Rør en dressing af citronsaft, olivenolie, lidt salt og peber, og hæld den ud over.

INGEFÆRGLACERET LAKS med fennikelsalat 2 personer 250 g laksefilet 1 spsk flydende honning 2 cm friskrevet ingefær 1 knsp cayennepeber skal af ½ lime ½ tsk tørret dild salt og peber FENNIKELSALAT 50 g fuldkornsris ½ fennikel 100 g grønkål 1 avocado 1 spsk rapsolie saft af ½ lime 1 tsk flydende honning peber

1. Kog risene efter anvisningen på pakken og lad dem køle lidt af.

2. Tænd ovnen på 200° C (varmluft).

3. Læg laksen på et stort stykke dobbelt sølvpapir. Rør honning, ingefær, cayennepeber, limeskal, dild og et drys salt og peber sammen og hæld blandingen ud over laksen. Pak den tæt ind i sølvpapir og bag den 15 minutter i ovnen. Pas på,

når du åbner – dampen er skoldhed!

4. Fjern stokken og skær resten af fenniklen i ultratynde skiver på et mandolinjern eller med en skarp kniv. Hak grønkålen helt fint, fx med en hurtig tur i en foodprocessor. Skær avocadoen i tern.

5. Bland grøntsagerne i en skål. Vend de afkølede ris i sammen med rapsolie, limesaft, honning og friskkværnet peber.

LOW FODMAP Honning: Erstat med ahornsirup. Avocado: Max 30 g pr. person. Fennikel: Max 48 g pr. person.

Oktober nr.7 // 2019

| 47

OPSKRIFTER

SALMOREJO – gazpachoens tykke fætter 2 personer

1. Læg æggene forsigtigt 2 æg i en kasserolle med spil500 g mellemstore, kogende vand og lad solmodne tomater dem koge i 10 minutter, 1 tyk skive fuldkornsbrød til de er hårdkogte. Flyt (ca. 50 g uden skorper) dem over i iskoldt vand ½ spsk æbleeddike og lad dem køle helt af.

1 tsk salt 1 fed hvidløg 1 dl olivenolie 2. Skær et kryds i skrællen salt og peber på tomaterne. Blanfrisk basilikum cher dem i spilkogen-

LOW FODMAP Fuldkornsbrød: Vælg surdejsbrød bagt på spelt eller glutenfri fuldkornsbrød.

Hvidløg: Erstat med 1 spsk hakket purløg.

T i p: aterTom ld kan ed f y ge ne m es 1-2 da t d re t blo forbe skal fade å å np før. S es i ovne t t i s ti sæ n, hv p. e g a d a er kn den

de vand i 30 sekunder og læg straks derefter tomaterne i en skål med iskoldt vand. Træk skrællen af, skær stilken ud og smid tomaterne op i en blender. Fjern skorpen fra brødet og riv resten i små stykker. Bland dem med tomaterne i blenderen

og lad dem trække i 5 minutter.

3. Tilsæt eddike, salt, hvidløg og det ene af de hårdkogte æg.

Blend, til det er helt findelt. Tilsæt olien i en tynd stråle, mens du blender. Smag evt. til med lidt mere eddike og salt.

4. Riv det andet hårdkogte æg på den grove side af et rivejern og anret på toppen af den kolde suppe. Pynt med et dryp olivenolie, et drys salt, friskkværnet peber og friske basilikumblade.

FYLDTE TIMIANTOMATER 2 personer

4 store, modne tomater 2 spsk olivenolie 150 g hakket kyllingekød 2 fed hvidløg 1 lille rødløg ½ squash 100 g savoykål 1 håndfuld persille 2 spsk frisk timian 1 tsk flydende honning ½ tsk salt friskkværnet peber

LOW FODMAP Rødløg og hvidløg: Erstat med de grønne dele af 2 forårsløg. Squash: Max 65 g pr. person. Savoykål: Max 40 g pr. person, suppler evt. med lidt hvidkål.

48 |

sundhed+

Tip: ger, B rug me lt gam g rø d a b d s rn ne o k d l et fu tør t e n. D g n i halv n, vn upp e a d la s i p ti l m dt o jler r bl ø ne f e e r b l i ve b st fi og ko e noget. ikk

1. Tænd ovnen på 175° C (varmluft).

2. Skær toppen af tomaterne og gem dem til låg. Skrab forsigtigt indholdet ud uden at skære hul i tomaterne, hak det groft og sæt det til side.

3. Varm olie op i en gryde ved svag varme og brun kyllingekødet sammen med finthakket hvidløg og rødløg. Del kødet i mindre stykker med en gaffel, mens det bruner.

4. Riv squashen på et groft rivejern og hæld det i gryden. Snit savoykålen fint og hæld den i gryden sammen med tomatindholdet, hakket persille, timian og honning.

Krydr med salt og peber, og lad det simre et par minutter, til savoykålen er faldet sammen.

5. Fordel fyldet i tomaterne, læg lågene på og bag dem i et ovnfast fad i 45 minutter.

OPSKRIFTER

MANDELTAPENADE med ærter og karse 3 spsk olivenolie 100 g mandler 100 g ærter, friske eller optøede 1 lille bakke karse ½ dl vand saft og skal fra ½ citron ½ tsk spidskommen ½ tsk salt

Blend, hak eller mos alle ingredienserne, så der stadig er lidt mandelstykker i.

Brug dippen til rå bladselleri, agurk, hvidkålsblade, rødkålsblade, gulerodsstænger, ristet kernerugbrød, eller hvad du lige har ved hånden.

LOW FODMAP Mandler: Erstat med pekannødder. Ærter: Erstat med edamamebønner uden skal. Bladselleri: Erstat med rød peberfrugt. Undgå rugbrød.

KIDNEYBØNNEBROWNIE 18-20 stk.

1 dåse kidneybønner 1 stor, moden banan 75 g flydende honning 3 æg 25 g mørk kakao ½ tsk stødt ingefær ½ tsk bagepulver et drys salt 75 g pekannødder PYNT 60 g mørk chokolade 25 g pekannødder

1. Tænd ovnen på 175° C (varmluft).

2. Skyl bønnerne og lad dem dryppe af i en sigte. Blend dem i en foodprocessor eller blender med banan og honning. Tilsæt æg, kakao, ingefær, bagepulver og salt, og blend, til dejen akkurat er blandet sammen.

3. Hak pekannødderne groft og vend dem i. Hæld dejen

i et ovnfast fad (ca. 15 x 25 cm) foret med bagepapir eller smurt med lidt rapsolie. Sæt brownien i ovnen og bag den i 20 minutter.

4. Hak den mørke chokolade fint og hæld den på den nybagte, stadig varme kage, så den smelter. Fordel chokoladen ud over kagen og drys med hakkede pekannødder.

Køl af og nyd. :

LOW FODMAP Kidneybønner: Erstat med limabønner (dog max 39 g pr. person = 3 stykker kage). Honning: Erstat med ahornsirup.

Pekannødder: Erstat med paranødder. Moden banan: Max 35 g pr. person – supplér evt. med lidt mere ahornsirup.

Tip er ni e n B r ow g t , m e n nyba e dre sk øn nu b d n e k ø l, ger t på sma a n en lder ef ter n fint ho e d d. hvor n uges ti e g i s

VIND BOGEN Opskrifterne kommer fra Velsmurt Hjerne. Bogen er skrevet af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf. Den er udgivet på Politikens Forlag. Bogen indeholder 68 opskrifter og har et omfang på 416 sider. Pris 300,00 kr. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Find krydsordene til sidst i magasinet.

Oktober nr.7 // 2019

| 49

ARBEJDSLIV

ER DU STRESSET?

DET KAN SES PÅ DIT BARN

S

tørre risiko for barnets overvægt, hvis moren er stresset.

Det et kort fortalt konklusionen i et nyt studie.

Det er velkendt, at for lidt bevægelse og for mange kalorier øger børns tendens til fedme. Men der har også været overvejelser om, at mødres stressniveau spiller ind.

Forskere fra University of Bristol, Berlin Institute of Health samt Centre for Environmental Research (UFZ) har derfor undersøgt, hvordan morens stress påvirker barnets vægt.

De fandt frem til, at det ikke blot påvirker barnets øjeblikkelige vægt, men at det også påvirker udviklingen i barnets vægt. Studiet er præsenteret i BMC Public Health. ”Når det drejer sig om barnets udvikling, så er perioden mellem graviditet og barnets første leveår særligt følsomme over for eksterne påvirknin-

ger, der kan føre til sygdom og fedme,” pointerer Kristin Junge fra UFZ. LiNA er et omfattende studie, der fokuserer på børns udvikling ud fra faktorer som livsstil og forurening, og hvordan det påvirker barnets udvikling af allergi, luftvejsproblemer og fedme.

Forskerne tog udgangspunkt i data fra LiNA-studiet og baserede deres undersøgelse på knapt 500 mor-barn par.

Mødrenes stressniveau fremkom gennem svar om frygt og bekymringer, anspændthed, livsglæde osv., som de havde udfyldt til LiNA-studiet.

FØLSOM FASE ”Vi så på data om mødrenes oplevede stress gennem graviditeten og i barnets første to leveår og sammenlignede med børnenes udvikling i BMI, indtil de fyldte 5 år.” Sammenhængen er tydelig. Hvis moren oplevede meget stress, så var der stor sandsyn-

3 TIPS MOD STRESS

“M

ed alle livets gøremål, deadlines og aftaler, så kan det være nærmest umuligt at undgå stress. Det kan komme fra øjeblikkelig frustration eller fra længerevarende problemer,” fortæller David Puder, Loma Linda University. ”Af hensyn til helbredet er det vigtigt at vide, hvordan du skal håndtere alle de stressende situationer i dit liv.”

Udover sin akademiske beskæftigelse vejleder han folk i håndtering af stress. ”Det kan føles som om, at stress overtager ens liv. Men ved at træde et skridt tilbage kan du se det større billede.” ”Det at overgeneralisere eller at tænke i alt eller intet, kan gøre en stress endnu værre. Det kan få stressen til at virke overvældende.”

“For at undgå det så prøv at fjerne dig selv fra midten af situationen. Se de

50 |

sundhed+

positive aspekter i stedet for at se alting i en situation som negativt.”

David Puder peger på, at en god måde at blive bedre til at håndtere stress faktisk er ved hjælp af styrketræning.

AKTIV LIVSSTIL ”Det er velkendt, at en inaktiv livsstil kan føre til en lang række problemer

lighed for, at barnet ville udvikle et højere BMI. ”Det første leveår er en følsom fase og er en faktor, der påvirker tendensen til overvægt,” fortæller Kristin Junge.

Samtidig bruger mor og barn typisk meget tid sammen i det første leveår. ”Der må derfor lægges særligt vægt på morens tilstand i barnets første leveår,” bemærker Saskia Trump fra Berlin Institute of Health. ”Mødres stress må tages alvorligt.

Jordemødre, læger og andre i sundhedssystemet må være særligt opmærksomme på tegn på stress i det første år efter fødslen,” bekræfter Kristin Junge. ”Vi kan fremme mødrenes velbefindende og forebygge, at deres børn bliver overvægtige.”

Studiet viser samtidig, at morens stressniveau efter at barnet er fyldt to år har mindre effekt på barnets vægt.

med helbredet. Men folk tænker ikke altid over, hvordan motion kan bidrage til det mentale helbred.” ”Jeg anbefaler ofte, at folk begynder med øvelser for hele kroppen, sådan som squats og dødløft. Så kan de gradvist øge, hvor stor belastning/ stress de lægger i øvelserne.” ”Det vil påvirke, hvordan de tolererer fremtidig stress - både mentalt og fysisk.” Kost og motion hænger typisk tæt sammen - og David Puders råd gælder da også kosten. ”Ved at kontrollere din kost, så kan du reducere den effekt, stress har på din krop.” ”Stressede mennesker har større tendens til at spise med følelserne.

Jeg anbefaler ofte, at folk inkluderer sundt fedt i deres kost. Det kan være olivenolie eller nødder.”

Han råder til at du bruger disse råd om tilgang, motion og kost. ”Ved hjælp af disse nemme tilpasninger, så vil du føle dig mere i kontrol, når livet kan virke overvældende.”

Træn imens du arbejder Det er ikke snyd, bare smartere.

Danmarks største webshop for kontorindretning

t g, og star a d i l ti s e B n. g i morge din trænin

XEROSTOM MOD MUNDTØRHED

Hjælper mod mundtørhed og øger spytsekretionen. Smører og fugter slimhinden i mund og svælg og lindrer smerter forbundet med mundtørhed.

XEROSTOM kan øge spytsekretionen efter 1 uges brug med op til 200%.

Produkterne er sukkerfri og inderholder jomfru olivenolie, xylitol og betain.

NYHED!!

TANDPASTA NU MED 1450 PPM

SUKKERFRI Bestil på tlf. 70 26 81 70 · curaprox.dk Juli-august nr.6 // 2019

| 51

SØVN

FØLER DU, AT TIDEN GÅR FOR HURTIGT? Nogle gange føles det som om, at livet glider hastigt forbi. Der er tidspunkter i livet, hvor vi kan føle, at tiden går forfærdeligt hurtigt.

Men vores oplevelse af tiden er fleksibel. Den går hurtigt i nogle situationer og langsommere i andre.

Vi er selv i stand til at sætte farten ned. Der er nemlig et par grundlæggende ”regler”, som bestemmer, hvordan vi oplever tiden.

På den ene side føles tiden typisk hurtigere, efterhånden som vi bliver ældre. På den anden side føles tiden langsommere, når vi udsættes for nye omgivelser og oplevelser.

Disse to ”regler” bygger på det samme faktum. Nemlig forholdet mellem vores oplevelse af tiden og mængden af information, som vores hjerne skal håndtere.

Jo mere information, hjernen skal tage ind, desto langsommere føles tiden.

Det forklarer, hvorfor tiden ”går hurtigere” for ældre mennesker. Ældre mennesker har sjældent så mange nye oplevelser og verden omkring dem bliver mere genkendelig.

NYE INFORMATIONER Dermed håndterer vores hjerne færre nye informationer, og det føles som om, at tiden går hurtigere. Når du bliver hjemme og følger dine normale rutiner, vil tiden forsvinde i en voldsom fart.

Med andre ord vil vores oplevelse af tiden udvides i nye omgivelser, fordi det er her, vores hjerne forholder sig til flere informationer end normalt.

Det kan være ved at rejse til nye steder. Når du tager til et fremmed land, er du meget mere følsom over for dine omgivelser. Alting er nyt og anderledes.

Så du er meget mere opmærksom og suger mange flere informationer ind.

52 |

sundhed+

Det er ikke altid muligt at rejse til nye steder. Men du kan også kaste dig ud i nye udfordringer, møde nye mennesker eller på andre måder udsætte din hjerne for ny information. Du kan for eksempel forsøge dig med en ny hobby.

I stedet for at søge nye situationer kan vi også stræbe efter at opleve de velkendte situationer på nye måder.

Mindfulness er blevet et ekstremt populært begreb. Det minder os om at putte alle vores sanser i en oplevelse.

Det kan være både små og store oplevelser i hverdagen.

Når du bruger dine sanser, vil det øge mængden af information, som din hjerne skal forholde sig til, og dermed din oplevelse af tiden. Din åbne og mere opmærksomme indstilling vil påvirke din tidsopfattelse.

Tiden er altså ikke din fjende. Det er ikke en frygtindgydende kraft, der er uden for din kontrol. Du kan lære at forstå og kontrollere din oplevelse af tiden.

Denne artikel er baseret på tanker, der er formuleret af psykolog Steve Taylor, Leeds Beckett University. Han er forfatter til bogen Making Time.

SØVN

SAMFUNDETS RYTME RAMMER B-MENNESKER

A-menneskers og B-menneskers hjerner fungerer forskelligt i løbet af dagen. Forskere har scannet hjernen hos personer, der går i seng kl.

23 og står op kl. 6:30 - og sammenlignet med personer, der først går i seng kl. 02:30 og vågner kl. 10.

Alle deltagere skulle udføre tests mellem kl. 08 og kl. 20. Helt som forventet, så klarede A-menneskene sig markant bedre i tests udført om morgenen.

B-menneskene klarede sig lidt bedre end A-menneskene i tests, der blev gennemført kl. 20. Men altså kun lidt bedre.

A-menneskene klarede sig ikke blot bedre i morgentests. De reagerede betydeligt hurtigere end B-menneskene - også senere på dagen.

Studiet har en seriøs pointe. Det påviser nemlig, at B-mennesker har mindre sammenhæng i hjerneområder, der skal bruges til at fokusere. Det indebærer, at B-mennesker har dårligere opmærksomhed og langsommere reaktion.

Det får forskerne til at konstatere, at B-mennesker lider under den typiske døgnrytme i samfundet.

Elise Facer-Childs fortæller: “Både i skole og på arbejde må B-mennesker konstant kæmpe mod deres foretrukne og deres indre rytme.” ”En typisk dag går måske fra kl. 09 til kl. 17. Men for en natugle er det lig med svækket præstation om morgenen, lavere forbindelse mellem områder i hjernen, der vedrører opmærksomhed, og øget søvnighed,” uddyber forskeren fra Birmingham University.

Forskning viser, at knapt halvdelen af befolkningen identificerer sig selv som B-mennesker. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Sleep.

SAMMENHÆNG MELLEM SØVN OG SMERTE Smerte kan gøre det svært at sove.

Og når folk i smerte sover dårligt, rapporterer de om yderligere smerte. Denne sammenhæng mellem søvn og smerte har været kendt længe - men eksperterne har ikke rigtig kunne sætte ord på, hvorfor dårlig søvn forstærker oplevelsen af smerte.

Nu forklarer et studie, hvordan søvntab giver øget smerte. Det samme studie viser, at døgnrytme og søvn kan bruges som effektive midler mod smerte. ”Der har været denne her idé om sammenhæng mellem dårlig søvn og øget smerte,” siger Adam Krause fra University of California, Berkeley.

“Her beviser vi, at søvntab påvirker hjernen til at øge smerte. Jeg håber, det vil hjælpe i behandling og til bedre forståelse af patienter med smerte.”

Det var tydeligt, at deltagerne havde lavere tolerance over for smerte, når de manglede søvn.

Forskerne brugte desuden teknologi til at måle hjernens aktivitet.

Det fulgte således, at søvnunderskud ændrer hjernen på to måder.

Manglende søvn øger signalet dér i hjernen, hvor smerten opfattes - men reducerer effekten i dele af hjernen, der tilpasser sig smerte. ”De ting tilsammen - og så får du dette temmelig alvorlige billede af den søvnmanglende hjerne,” forklarer Adam Krause. ”Det betyder, at flere smertesignaler kommer ind - og at de dele, der normalt skulle evaluere smerten og kan blokere for den, når det er nødvendigt, stadigvæk sover.”

Forskerne brugte desuden et online spørgeskema, hvor personer med smerte både rapporterede om

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Neuroscience. Studiet bestod af to forskellige eksperimenter.

I det ene blev 25 unge uden smerte anbragt i et laboratorium i to nætter. De fik lov til at sove den første nat. Men derefter blev de tvunget til at holde sig vågne i 24 timer.

Deltagernes smertetærskel over for varme blev testet i begge situationer. Altså både når de havde sovet og når de var i søvnunderskud.

deres nattesøvn og om udviklingen i deres smerter.

Ved hjælp af spørgeskemaerne stod det klart, at det ikke blot handler om antallet af timer, man får sovet. Det handler i høj grad også om kvaliteten af søvnen. ”Vi så, at det var kvaliteten i søvnen, der gjorde en forskel i forhold til smerte. Mere end det egentlig var antallet af timer.”

Ved en god søvnkvalitet forstår Adam Krause en uforstyrret søvn, hvor man sover godt igennem.

Oktober nr.7 // 2019

| 53

SØVN

Hvorfor sover vi?

Søvn er en vigtig del af livet for både mennesker og dyr. Men når man sover, så er man forsvarsløs. Rovdyr har nemt ved at kaste sig over det sovende bytte. Så hvad er det, der gør søvn så vigtigt, at både mennesker og dyr løber denne risiko?

Et nyt studie giver svar på, hvorfor vi bruger omtrent en tredjedel af vores liv på søvn. En dårlig nattesøvn kan nemlig forårsage celleskader i hjernen.

Mens vi er vågne, så opsamler vores hjerneceller DNA-skader. Men hver nat arbejder vores celler på at ordne de problemer, der er opstået i løbet af dagen. Manglende søvn betyder med andre ord, at cellerne ikke får tid til at reparere sig selv.

Det er kendt viden, at søvn er vigtigt for helbredet og at manglende søvn blandt andet øger risikoen for uheld. Det har imidlertid været svært at finde svar på, hvad der sker på celleniveau.

For at besvare spørgsmålet anvendte professor Lior Appelbaum, Bar-Ilan University, en alternativ teknik.

Han tog nemlig billeder af neuroner i hjernen på levende zebrafisk. ”Det smarte ved netop zebrafisk er, at deres hoveder er transparente, så det er som et vindue ind i hjernen,” forklarer forskeren.

Et mikroskop afslørede så, hvad der foregik i hjernen. Billederne viste, at den naturlige reparationsproces i neuro-

nerne går stærkt under søvn. ”I vågen tilstand opstår der skader på cellerne. Skaderne er prisen for at være vågen,” bemærker Lior Appelbaum. ”Men heldigvis så giver søvn en løsning på problemet, idet cellernes vedligeholdelse sætter i gang.” ”Det er ligesom huller i vejen,” bemærker Lior Appelbaum. ”Veje får slid og skader. Især i myldretiden om dagen. Det er mest bekvemt og effektivt at ordne dem om natten, når der er mindre trafik.”

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications. Selvom der naturligvis er forskelle mellem mennesker og fisk, så peger studiet på, at processerne hos fisk fortæller hvilke processer, der også foregår hos mennesker. ”En offline-periode giver os tid til at rengøre og reparere alting, så det er klart til næste dag. Søvn giver os altså chancen for at reducere de DNA-skader, der ophober sig i hjernen i vågen tilstand.” ”Det forklarer, hvorfor dyr og mennesker vil investere så meget tid i søvn og på trods af de farer det udsætter dem for i naturen.” ”På trods af risikoen ved reduceret opmærksomhed over for miljøet, så må alt fra zebrafisk til mennesker sove, for at tillade deres neuroner at udføre effekt DNA-vedligeholdelse,” afslutter forskeren.

Undgå fedme — sov i mørke Hvor mørkt er der i dit soveværelse om natten? Ifølge National Institutes of Health er det et godt spørgsmål. For det har nemlig indvirkning på din vægt.

Studiet er offentliggjort i JAMA International Medicine, og understreger, at der er sammenhæng mellem lys i soveværelset og overvægt.

Studiet er baseret på besvarelser fra 43.722 kvinder mellem 35 og 74 år. Spørgsmålene gik på, hvor meget lys kvinderne blev udsat for, når de sov om natten.

Kvindernes svar blev sammenlignet med kvindernes tendens til overvægt. Det

54 |

sundhed+

vil sige deres BMI og deres taljemål.

En lille smule lys om natten øger ifølge studiet ikke risikoen for overvægt. Derimod er mere belysning med til at øge risikoen for overvægt med 17 procent – for eksempel hvis TVet er tændt eller man har lyset tændt.

Forskeren Chandra Jackson gør opmærksom på, at belysning ikke kun kommer fra soveværelset. Det har også stor betydning med det lys, der kommer ind i værelset udefra.

Det kan for eksempel være, at man bor i byen

SØVN

Sådan får du bedre søvn Amerikanske forskere under ledelse af Rebecca Robbins, Harvard University, har søgt på nettet for at finde de mest udbredte myter om søvn - og de har offentliggjort resultatet i tidsskriftet Sleep Health.

En af myterne går på, at vi kan nøjes med 5 timers søvn. Ifølge forskerne er det den værste af alle søvnmyterne. ”Der er omfattende beviser for, at hvis man generelt sover 5 timer eller mindre, så øger det markant risikoen for dårligt helbred,” fortæller Rebecca Robbins. Man bør i stedet sigte efter mindst 7 timers søvn hver nat.

En anden af myterne handler om alkohol før sengetid. Nogle mennesker tror, at det fremmer god søvn, hvis de drikker alkohol, før de går i seng. Rebecca Robbins advarer: ”Det kan godt få dig til at falde hurtigere i søvn. Men det reducerer din søvnkvalitet markant.”

Der er desuden en udbredt myte om, at tv i sengen hjælper os med at slappe af. Rebecca Robbins bemærker, at der imidlertid er to problemer med tv før sengetid. Det ene problem drejer sig om det blå lys, der forstyrrer kroppens produktion af melatonin. Det andet problem drejer sig om, hvad vi ser i tv. Hvis vi for eksempel ser actionfilm eller nyhederne, kan det være svært at slappe af.

Derudover findes der en myte om, at vi bare skal gøre os umage og ”tælle får”. Altså at vi bare skal blive liggende, indtil det lykkes os at falde i søvn.

Men Rebecca Robbins forklarer, at det faktisk er bedre at stå op end at blive liggende og kæmpe med at falde i søvn. ”Det tager omkring 15 minutter at falde i søvn. Tager det dig meget længere, så stå op, skift dine omgivelser og foretag dig noget, der er afslappende for hjernen.”

Forskernes sidste budskab handler om, hvordan vi står op. Har du tendens til at blive liggende, selvom vækkeuret ringer? Så er dette budskab rettet mod dig. Når alarmen ringer, så stå op. ”Selvom det er fristende, så lad være med at blive liggende. Din krop går tilbage i søvn, men det er meget let søvn og lav kvalitet.” ”Søvn er en af de vigtigste ting, vi alle sammen kan gøre for at forbedre vores helbred, vores humør, vores velvære og vores levetid,” pointerer hun.

Godt nyt til natugler med stærk gadebelysning. ”Mennesket er genetisk beregnet til naturligt miljø med sollys om dagen og mørke om natten.” ”Når du udsættes for kunstigt lys om natten, kan det ændre hormonerne og andre biologiske processer på måder, der øger risikoen for dårligt helbred og fedme.”

Du kan med andre ord reducere din sandsynlighed for overvægt ved ganske enkelt at sikre, at dit soveværelse er tilstrækkelig mørkt om natten.

Studiet fokuserede kun på kvinder. Men god nattesøvn er vigtigt for både mænd og kvinder, unge og gamle.

Mennesker, der går sent i seng og står sent op, kan få problemer med helbredet. Det skyldes, at deres indre ur ikke svarer til rytmen i samfundet.

For lidt søvn og ubalance i døgnrytmen kan forstyrre processer i kroppen og øge risikoen for hjerte-kar-sygdom, kræft og diabetes.

Hvis du er B-menneske, så kommer et nyt studie dig til undsætning. Det præsenterer nemlig tips, som du nemt kan bruge i din egen hverdag.

Forskerne fra Birmingham University fastslår, at små livsstilsændringer minimerer B-menneskers risiko for dårligt helbred. ”Når du har et mønster, hvor du går sent i seng, sætter det dig ud af trit med samfundets rytme. Det kan have forskellig negativ effekt - fra søvnighed i dagtimerne til dårligere mentalt velvære.” Sådan siger den ledende forsker, Elise Facer-Childs. ”Resultaterne fremhæver muligheden for en simpel indgriben, der vil hjælpe natuglerne,” forklarer hun. Stu-

diet er præsenteret i tidsskriftet Sleep Medicine.

Deltagerne i studiet blev bedt om 1) at vågne 2-3 timer tidligere end de normalt ville gøre og at få mest muligt udendørs lys om morgenen, 2) at gå i seng 2-3 timer tidligere, end de var vant til og at undgå for meget lys om aftenen, 3) at følge de nye tider hver dag i tre uger, også i weekender, 4) at begynde hver morgen med morgenmad, spise frokost på samme tid hver dag og at undgå aftensmad efter kl. 19. ”Vi ville se, om der var simple ting, som folk kunne gøre derhjemme, for at løse problemet.”

Efter de tre uger havde deltagerne bedre reaktionstid i tests og de præsterede bedre i løbet af dagen. Deltagerne udtrykte desuden mindre stress, depression og søvnighed. ”Med simple rutiner kan natteugler altså få tilpasset deres indre ur og få bedre fysisk og mentalt helbred,” fastslår forskeren fra Birmingham University.

Oktober nr.7 // 2019

| 55

MOTION OG HJERNE

GÅ DIG TIL EN STØRRE HJERNE Stadig mere forskning peger på, at fysisk aktivitet er godt for hjernen. Studierne viser blandt andet, at motion forebygger demens.

Et bestemt spørgsmål har dog været svært at finde svar på. Nemlig, hvor meget motion der er bedst for hjernen.

Det har hverken stået klart, hvor hård træning bør være, for at det er bedst for hjernen, eller hvor lang tid den bør vare.

Forskere fra Boston University fandt derfor på at undersøge netop det spørgsmål. De valgte at fokusere på gåture i stedet for hård motion.

2.354 voksne deltagere fik målt deres daglige antal skridt og intensiteten, når de gik. Det strakte sig over 4 år. Derudover fik de scannet deres hjerner.

Formålet var som sagt at se, hvor mange skridt og ved hvilken intensitet, der skal til, for at det gavner hjernen.

”Forskningen er først lige begyndt at få indblik i sammenhængen mellem fysisk aktivitet og hjernehelbred,” fortæller lektor, Nicole Spartano.

Den positive effekt lader især til at opstå omkring 7.500 skridt pr. dag. I studiet havde deltagere, som bevægede sig 7.500 skridt om dagen, således større hjernevolumen end dem, som bevægede sig mindre.

Den menneskelige hjerne krymper typisk med 0,2 procent i volumen pr. år, efter man er fyldt 60 år. Men hvorfor er det farligt, når hjernen krymper? ”Der bør ikke være ret meget ekstra plads i kraniet, som ikke er fyldt med hjernemateriale. Hvis vi ser meget ekstra plads, så peger det på, at hjernen er blevet mindre. Det betyder, at der er

FIND BOLDEN ELLER HULAHOP RINGEN FREM Både konditionstræning og styrketræning er godt for hjernen. Men ifølge et nyt studie er det hverken konditionstræning eller styrketræning, der har den største effekt på hjernen. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Frontiers in Physiology.

Hjernen har således endnu mere gavn af motion, der øver din koordination eller balance.

Forskerne fandt frem til, at øvelser hvor man for eksempel skal lære at jonglere, styrker de kognitive færdigheder hos ældre mennesker.

Studiet understreger derfor, at hjernen har bedst af at blive udfordret, mens man dyrker motion. For hjernens skyld er det altså bedre for eksempel at løbe forhindringsløb end at løbe på et løbebånd eller sidde på en kondicykel.

Studiets resultat fremkom faktisk ved en tilfældighed. Forskerne fra University of Montreal tog udgangspunkt

56 |

sundhed+

i eksisterende forskning om konditionstræning og styrketræning.

De ville undersøge, hvor meget det gavnede hjernen, hvis ældre mennesker kombinerede konditions- og styrketræning.

Ligesom det er kendt fra talrige andre studier, så bestod studiet af forsøgspersoner og en kontrolgruppe.

Forsøgspersonerne skulle træne konditions- og styrketræning i 8 uger, mens kontrolgruppen var med i forsøget, for at forskerne kunne sammenligne forsøgspersonernes fremskridt.

Forskerne forventede, at forsøgspersonerne ville opleve kognitive fremskridt - mens kontrolgruppen ikke ville se nogen udvikling.

OVERRASKELSE ”Vi fandt egentlig bare på disse øvelser, for at kontrolgruppen blev ved

med at være interesseret i programmet,” indrømmer professor Nicolas Berryman. Det var således kontrolgruppen, som for eksempel skulle lære at jonglere. ”Hvis vi havde bedt dem om at møde op i fitnesscentret i 8 uger for at lave udstrækningsøvelser, så var det blevet for kedeligt for dem.”

Til alles store overraskelse så viste kontrolgruppen lige så store kognitive fremskridt som deltagerne, der fulgte konditions- og styrketræningen. Professor Nicolas Berryman var som sagt overrasket og gik derfor i dybden med, om andre forskere var stødt på samme fænomen.

Det viste sig, at træningsprogrammer med balancetræning, boldkast og hulahop ringe faktisk havde vist positiv effekt i flere studier.

Det står ikke helt klart, hvorfor der ses så stor en effekt. Det er oplagt, at det skyldes, at træningen engagerer

større risiko for demens,” forklarer Nicole Spartano.

Det er denne krympning, man kan bremse ved at bevæge sig. ”Vores beregninger lyder, at hver ekstra times let fysisk aktivitet er forbundet med cirka 1,1 års mindre hjernealdring,” forklarer Nicole Spartano.

Hun fremhæver, at det er positivt, at det faktisk kun kræver en times let motion om ugen at sikre sund aldring. ”Disse resultater peger på, at den positive sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sund hjerne faktisk er nemt opnåelig, både når det gælder intensitet og tid.” ”Vores studier vil ikke afvise, at moderat og hård motion er vigtigt for sund aldring. Men vi bidrager til forskningen ved at sige, at fysisk aktivitet ved let intensitet også er vigtigt for hjernen,” afslutter forskeren fra Boston University.

Studiet blev præsenteret i JAMA Network Open.

hjernen i højere grad. Hvad kan du bruge studiet til?

Det vigtigste er, at din træning bør engagere både din krop og din hjerne. Det minder om et andet studie, som magasinet for nyligt har fortalt om. Nemlig et

OND CIRKEL MED FEDME OG DOVENSKAB Kronisk betændelse gør, at man bliver mindre motiveret. Det sker, fordi betændelsen reducerer dopamin-niveauet i hjernen.

Det er konklusionen i et nyt studie, der offentliggøres i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences.

Studiet er gennemført af Emory University og forklarer altså sammenhængen inflammation i kroppen - som betyder, at dopamin-niveauet falder - hvorved man kan få en følelse af, at forskellige ting ikke er værd at bruge kræfter på.

Studiet kommer ligeledes med en forklaring på forløbet. Forskerne mener således, at det kan være kroppens forsøg på at spare energi, når man har betændelse.

Det kan altså skyldes, at kroppen har brug for mere energi til at hele et sår eller

studie, hvor ældre personer, der skulle køre på en el-cykel oplevede de samme kognitive fremskridt som deltagere, der skulle køre på en almindelig cykel.

Den positive effekt skyldtes sandsynligvis, at deltagerne på el-cykel fik

komme sig over en infektion.

For at sikre at den har nok energi, bruger den således en tilpasningsteknik og dæmper den sædvanlige lyst til at bevæge sig eller bruge energi.

I fortiden ville det give mening for kroppen at forsøge at spare på energien, når den blev udsat for betændelse.

Men i det moderne samfund skyldes betændelse især fedme, kronisk stress, metabolisk syndrom og andre livsstilssygdomme. Kroppen har imidlertid stadigvæk den samme respons.

Med lavere dopamin-niveau dæmper det lysten til at bevæge sig. Man får følelsen af, at det kræver en stor indsats og at belønningen er for lille.

Det er altså en ond cirkel, hvor fedme gør, at man bliver endnu mindre motiveret til at bevæge sig.

engageret deres hjerner ved at køre længere ture i omgivelser, de ikke var vant til og skulle lære at køre på el-cyklen. De fik altså mere ud af træningen end det, de havde fået af konditionstræning i sig selv.

Oktober nr.7 // 2019

| 57

MOTION OG HJERNE

MOTION HJÆLPER HJERNEN Ny forskning viser, at fysisk aktivitet er lig med en sundere hjerne.

Den gavnlige effekt gælder ikke kun motion. Du får også en sundere hjerne ved hjælp af let fysisk aktivitet.

Det kan for eksempel være ved at gøre rent eller bære indkøbsposer. Det kan altså betale sig at bevæge sig, for at holde sin hjerne ”sund og i form”.

Michelle Voss og hendes forskerteam fra University of Iowa har derfor sat sig for at gøre folk mere opmærksomme på, hvor meget motion gavner hjernen.

Det fortalte hun om på konferencen for Cognitive Neuroscience Society. ”Der findes en tydelig og markant sammenhæng mellem fysisk aktivitet og hvordan din hjerne fungerer,” pointerede hun på konferencen i år.

”Folk forbinder imidlertid ikke fysisk aktivitet med hjernen og kognitivt helbred. De tænker i stedet på at fitte sig ned i en bikini eller at tabe de sidste kilo. Ikke på alle de hjernesystemer, de forbedrer og styrker, hver gang de motionerer.”

Michelle Voss arbejder derfor på nye tilgange, der skal gøre folk mere opmærksomme på sammenhængen mellem motion og hjerne. ”Resultaterne viser, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv. Det vi gerne vil have igennem til folk er, at de skal tænke på, hvordan fysisk aktivi-

tet hjælper hjernen. Dag efter dag - og fordelene ved motion bliver større.”

Michelle Carlson fra Johns Hopkins University fortalte på samme konference om, hvordan man kan gøre motion mere tilgængeligt i hverdagen, for folk der ikke går til fitness. ”Vi bliver nødt til at tage højde for socioøkonomiske barrierer som pris og tilgængelighed, for at motivere ældre til at motionere regelmæssigt.

Mange mennesker er nemlig ikke opmærksomme på, hvor stor virkning motion har på hjernen,” bekræfter Michelle Carlson.

NYT HORMON VED MOTION Nyt studie afslører, hvordan motion beskytter mod Alzheimers. Det er velkendt, at hård motion kan udløse endorfiner. Altså hormoner, der løfter humøret.

Nu findes der også bevis for, at motion producerer et andet hormon, der kan forbedre hukommelsen og beskytte mod Alzheimers.

Studiet er udført af professor Ottavio Arancio fra Columbia University og er præsenteret i tidsskriftet Nature Medicine.

For et par år siden lykkedes det at fastslå, at hormonet irisin udløses i forbindelse med motion.

Den ny forskning peger på, at irisin fremmer væksten af neuroner i hippocampus, der er forbundet med indlæring og hukommelse. ”Irisin kan altså muligvis forklare, hvorfor fysisk aktivitet styrker hu-

58 |

sundhed+

kommelsen og lader til at have en beskyttende effekt mod hjernelidelser såsom Alzheimers,” siger Ottavio Arancio.

Først undersøgte professoren, om der kunne ses en sammenhæng mellem niveauet af irisin og forekomsten af Alzheimers.

Ved hjælp af vævsprøver kunne han fastslå, at der findes irisin i hippocampus og at der er mindre af hormonet hos personer med Alzheimers.

MOTION FOR HJERNEN Dernæst lavede professoren forsøg på mus. Mus der fik ”slettet” deres irisin fra hippocampus fik dårligere hukommelse. Mus der fik mere irisin fik derimod bedre hukommelse.

Efter at have påvist, at irisin beskytter mod Alzheimers undersøgte professoren, hvordan man kan få mere

irisin i hippocampus. Det kan man ved hjælp af motion, fastslog han.

Ottavio Arancio fortæller: ”Irisin udgør altså en interessant og ny tilgang rettet mod at forebygge Alzheimers hos personer, der er i farezonen.”

Men ældre mennesker kan have vanskeligt ved at bevæge sig. ”Mange patienter med Alzheimers er handikappede på grund af aldersbetingede lidelser, for eksempel gigt eller hjertesygdomme, der holder dem fra at dyrke regelmæssig motion,” bemærker professoren.

Ottavio Arancio er derfor nu i gang med at udvikle medicin, der kan hjælpe Alzheimers patienter til at få mere irisin i hjernen. ”I mellemtiden vil jeg kraftigt opfordre alle, der har mulighed for det, til at motionere for at støtte deres hjernefunktion og samlede helbred.”

MOTION OG HJERNE

LIVSSTIL TIL GAVN FOR HJERNEN Maden i det moderne samfund har ofte højt kalorieindhold og det kan medføre, at hjernen bliver svækket i en yngre alder.

Folk i dag indtager i gennemsnit 650 kalorier mere, end man gjorde for 50 år siden. 650 kalorier svarer til cirka en tredjedel af ens daglige behov for kalorier. Det fortæller professor Nicolas Cherbuin fra Australian National University.

“Folk spiser deres hjerne væk med en virkelig slem fastfood kost og lidt eller ingen motion,” understreger han. ”Vi fandt stærke beviser for, at folks usunde kostvaner og mangel på motion i længere perioder sætter dem betydeligt i farezonen for diabetes.

Det medfører desuden betydelig risiko for forværret hjernefunktion, såsom demens eller at hjernen sågar bliver mindre.”

”Der er med andre ord tydelig sammenhæng mellem hjernesvækkelse og usunde livsstilsvalg. Den store bekym-

ring er folk, der spiser for meget af den forkerte mad.”

Han bemærker, at tabet af neuroner begynder længe inden, at man selv bliver opmærksom på det.

Han understreger, at advarsler til folk, om at de må passe på hjernen, typisk henvender sig til folk, der er i 60erne - og at det er for sent. ”Når skaden er sket, så er den meget svær at rette op på hos en person, der er midaldrende. Så vi opfordrer alle til at spise sundt og komme i form så tidligt som muligt - helst i barndommen, men i hvert fald i det unge voksenliv.” ”En af de bedste chancer, man har for at forebygge hjerneproblemer er ved at spise sundt og dyrke motion fra en ung alder,” forklarer forskeren.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Neuroendocrinology.

Oktober nr.7 // 2019

| 59

ØVELSER

YOGA for hjernen a

Stå oprejst og med fødderne lige frem, ligesom i øvelse 1. Træk vejret godt ind. Træk skuldrene op imod ørerne.

Træk skulderbladene bagud og mod hinanden. Slap så af i skuldrene.

Gentag øvelsen et par gange.

e n find Du ka på id e o e n hele v d at søge: be ve YouTu n Yoga For 12 Mi Power Brain 60 |

sundhed+

b

a

Dine fødder skal pege lige frem og være omtrent skulderbredde fra hinanden. Stræk dine arme op i vejret.

Pust ud og langsomt bøj dine knæ.

Lav et åbent twist til venstre (se billedet). Træk vejret ind - og stræk igen dine arme op i vejret. Gør så det samme til højre.

Efter at du har gjort det samme til højre og står med armene rakt op i vejret, puster du ud og bøjer dig forover (se billedet).

Bare giv dig god tid, mens du har hovedet nede. Træk vejret godt ind og ud og vend så roligt tilbage til oprejst stilling.

b

ØVELSE 2

ØVELSE 1

Her får du øvelser i yoga, der er gode for hjernen. De giver dig fornyet energi og fokus. Øvelserne tager kun 10 minutter i alt.

a

ØVELSE 5

Øvelsen er en fortsættelse af øvelse 3. Efter at have ført knæet op og ned et antal gange, tager du fat omkring benet med dine hænder og klemmer let (se billedet). Forsøg så at rotere din fod den ene og den anden vej.

b

a

a

Bring håndfladerne sammen foran brystet. Pres din vægt ned over din venstre fod. Løft dit højre knæ op. Dit knæ behøver ikke at komme så højt op som på billedet. Øvelsen går herefter ud på at løfte knæet op og ned flere gange.

b

b

ØVELSE 4

ØVELSE 3

ØVELSER

Når du har udført øvelse 4, trækker du vejret dybt ind. Mens du puster ud, drejer du dit højre ben ud og stiller dig med foden mod dit venstre ben (se billedet).

Du kan også prøve en avanceret udgave, hvor din højre fod er højere oppe (se billedet). Samtidig rækker du armene i vejret og trækker vejret dybt ind. Efter at du har haft armene i vejret, kan du puste ud og slappe af.

Oktober nr.7 // 2019

| 61

ØVELSE 7

Dette er en dejligt simpel øvelse. Den minder lidt om at stå på ski. Begynd med knæene let bøjede, foroverbøjet og armene bagud (se billedet). Træk vejret ind. Før så armene frem, ræk dem op i vejret og pust ud. Gentag flere gange. Bevægelserne kan udføres hurtigt eller langsomt - det er op til dig. Bare ha’ det sjovt imens.

a

a

b

b

ØVELSE 6

ØVELSER

I den sidste øvelse skal du næsten ikke bevæge dig. Luk øjnene. Du stiller dine fødder tæt sammen og samler dine hænder foran dit bryst.

Træk vejret dybt ind og pust helt ud. Bøj hovedet let forover og fokusér på energien i din krop. Du kan vælge at placere foden som på et af billederne.

Samtidig med at du udfører øvelserne, er det godt, hvis du kan fokusere på øvelserne og ikke tænke på alt muligt andet. Forbind din hjerne og din krop omkring de bevægelser, du er i gang med.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror

RØVER på Bestil VAREP pharma.com www.biodane

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S · info@biodanepharma.com · Kundeservice Tlf.: 75 555 777 · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

62 |

sundhed+

ANNONCE

Foto: xxxx

ALKALINE WATER

Kroppen består af 70% vand, og ønsker du at forbedre din sundhed og forebygge sygdom kan du gøre det helt naturligt ved at drikke basisk ioniseret vand Chanson benytter sig af en 100 år gammel elektrolyse teknologi hvor elektriske strømninger sendes gennem vand og får vandmolekylerne til at spalte sig til ionerne H+ og OH–. Ved elektrolysekammerets positive og negative poler sker der en række naturlige processer.

Ved den positive pol dannes surt ioniseret vand, mens der ved den negative pol dannes basisk ioniseret vand med et højt indhold af H2.

Men drikkevand består ikke kun af vandmolekyler. Det indeholder også en masse mineraler og salte – Disse vil ligeledes spaltes og fordele sig ved den ene eller den anden pol afhængigt af deres ladning. Det betyder kort fortalt, at det bliver muligt at tappe basisk ioniserede vand som indeholder mineraler som calcium, magnesium m.fl., der er super gode for kroppen.

Men vigtigst af alt er at det basisk ioniserede vand også indeholder H2-molekyler, som er antioxidanter og dermed virker antiinflammatorisk (Nature Medicine volume13, pages 688–694 (2007)) H2 blev for alvor opdaget i 2007 som verdens mindste og klogeste antioxidant. H2 er en antioxidant som inde i kroppen skelner mellem de frie radikaler der skader, og dem som gavner kroppen.

Ioniseret basisk Antiinflammatorisk drikkevand

SE FLERE MODELLER PÅ CHANSON.DK Priser fra kr. 8.850,-

Oktober nr.7 // 2019

KØB HER chanson.dk

FØLG OS #chansondanmark

MØD OS Chanson Danmark

MERE VIDEN chansondanmark

| 63

Parkinson

AFGØRENDE NYT OM PARKINSON

En teori om at Parkinsons kan opstå i tarmsystemet og vandre til hjernen, er nu bekræftet. Den nye viden kan muligvis få afgørende betydning for nye tilfælde af sygdommen.

TEKST: NILS SJØBERG

Parkinson. Af nogen også kaldet rystesyge, kan muligvis diagnosticeres helt op til 20 år, før den bryder ud. Det er en af de helt afgørende konklusioner i et nyt dansk forskningsprojekt.

Forskerne bekræfter hermed en antagelse om, at sygdommen bryder ud i tarmen og spreder sig til hjernen. ”Med det her studie har vi afdækket præcist, hvordan sygdommen tænkes at sprede sig fra tarmen på mennesker,” siger professor Per Borghammer fra Aarhus Universitet, der har set sygdommen flytte sig fra tarmen til hjernen og hjertet på forsøgsrotter.

Han gør dog opmærksom på, at udviklingen er set hos rotter og ikke mennesker. Resultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Neuropathologica og vækker opsigt blandt neurovidenskabelige forskere og læger. ”Vi kan ikke udvikle medicinsk behandling mod sygdommen og stoppe den i tide uden at vide, hvordan den breder sig, så det er et vigtigt skridt for os i forskningen,” fortæller Per Borghammer og tilføjer: ”Parkinsons er en kompleks sygdom, som vi stadig forsøger at forstå.

Men med dette studie med rotter og et lignende i USA, som netop er kommet frem til samme resultat på mus, er mistanken om, at sygdommen starter i tarmen hos nogle patienter, bestyrket.”

Det århusianske forskningsprojekt vi-

ste også, at det skadelige alpha-synuclein ikke bare vandrer fra tarm til hjerne - men også til hjertet. ”Vi har i mange år kunnet se, at Parkinson-patienter har omfattende skader på nervesystemet i hjertet og at skaderne kommer tidligt. Vi har bare aldrig kunnet forstå hvorfor. Nu ved vi, at den skade også ser ud til at komme fra tarmen og det kan vi bygge videre på i den efterfølgende forskning,” fortæller Per Borghammer.

SKADELIGT PROTEIN I 2003 fremsatte en tysk neuropatolog en hypotese om, at Parkinsons sygdom, som nedbryder hjernen, i virkeligheden begynder i patientens tarmsystem.

Parkinsons sygdom er kendetegnet ved at ødelægge hjernen langsomt, for-

Per Borghammer. Professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Står bag den nye forskning om Parkinsons sygdom.

64 |

sundhed+

di den ophober proteinet alpha-synuclein, der beskadiger nervecellerne. Det får arme og ben til at ryste, musklerne til at blive stive og gør bevægelserne langsomme hos de ramte.

I det nye forskningsprojekt anvendte forskerne genmanipulerede forsøgsrotter, som producerer store mængder af proteinet alpha-synuclein. Rotterne har dermed øget tilbøjelighed til at ophobe proteinklumper og udvikle symptomer, som det ses hos Parkinson patienter.

Forskerne igangsatte processen ved at indsprøjte alpha-synuclein i tyndtarmen på rotterne. ”Efter to måneder kunne vi se, at alpha-synucleinet var vandret op til dyrenes hjerner via rygmarven og havde anrettet store skader præcis i de regioner, der også bliver ramt i forbindelse med Parkinsons sygdom hos mennesker. Og da vi kontrollerede dem igen fire måneder efter, var skaderne endnu mere udbredte. Det var faktisk ret påfaldende, hvor stærkt det gik,” siger Per Borghammer, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Har du problemer med dine tænder?

Tillykke, vi dækker fra dag ét Tandsikring 20-40-60 er en helt ny type tandforsikring som alle i Danmark kan få glæde af. Også dig.

Læs mere på dansktandforsikring.dk

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr.

Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk

Oktoober Oktober nr.7 // 2019

| 65

MENING MED LIVET

STRATEGI

MOD ANGST OG DEPRESSION ”Vi ville finde frem til hvilke konkrete coping-strategier, der hjælper mod depression, angst og panikanfald.

De er nemlig ofte forekommende lidelser. Folk med lidelserne er ofte fanget i et negativt tankemønster og adfærd, der kan gøre det endnu værre.”

Sådan fortæller den ledende forfatter, Nur Hani Zainal fra Pennsylvania State University om baggrunden for et nyt studie om livsmål. ”Når man tolererer udfordringer på vejen mod sit mål, så er der mindre risiko for sygdom. Målbevidsthed kultiverer en form for mening med livet, der kan skabe modstandsdygtighed og sænker risikoen for depression, angst og panikanfald.”

66 |

sundhed+

”Når man ser på den lyse side af en uheldig situation, så har det samme effekt, fordi folk føler, at livet giver mening og er til at få styr på,” forklarer forskeren fra Pennsylvania State University.

HOLD FAST! Studiet opfordrer derfor til, at man gør sig bevidst om sine mål og holder fast ved dem. ”Når man sigter efter personlige mål og karrieremål, kan det få folk til at opleve, at deres liv har mening. Hvis man på den anden side giver op, kan det koste dyrt på helbredet.” ”Hvis man giver op, kan det lette følelsesmæssigt på den korte bane.

Men på sigt kan det ramme hårdt, når der kommer fortrydelse og skuffelse,” slutter Nur Hani Zainal.

Studiet blev præsenteret i tidsskriftet Journal of Abnormal Psychology og omfattede 2.294 personer.

Data blev indsamlet fra deltagerne tre gange over to årtier. Spørgeskemaer forsøgte at finde frem til, hvor målbevidst hver deltager kunne siges at være.

Et af udsagnene lød ”Når jeg møder problemer, giver jeg ikke op, før jeg har løst dem”, mens et andet lød ”Jeg kan klare alt, som jeg sætter mig for.”

Deltagere, der over årene gav udtryk for vedholdenhed, oplevede som sagt mindre depression, angst og panik.

MENING MED LIVET

FIND MENING I HVERDAGEN Vores søgen efter mening er en essentiel del af livet.

Det er noget, vi gør, allerede som helt små - når vi stiller spørgsmål til verden omkring os.

Stadig mere forskning viser, at det fremmer ens velvære, når man oplever mening med sit liv. Det gør os samtidig bedre i stand til at håndtere svære situationer i livet.

Den moderne tilværelse med sine uhyre mængder af information, umådelige muligheder og hastige tempo har gjort disse eksistentielle spørgsmål endnu vigtigere.

Men meningen med livet er en uhåndgribelig størrelse. Uanset hvor længe vi søger, er der ikke ét klart og tydeligt svar.

Spørgsmålet kan imidlertid konkretiseres. Vi kan fokusere på mening i vores eget liv og lige nu. Så mening med livet kan gøres til et konkret spørgsmål, der vedrører, hvordan vi prioriterer vores tid. Ph.d. Pninit Rus-

so-Netzer har analyseret mennesker, der søger mening i hverdagen. Hun kalder det ”prioritizing meaning”.

Personer, som prioriterer mening, er enige i udsagn som ”Den måde, jeg organiserer min dag, udtrykker værdier, der er meningsfulde for mig” og ”Jeg vælger at have aktiviteter i mit liv, der er meningsfulde for mig, selvom de ofte kræver en indsats”.

Russo-Netzer fortæller: “Folk, som føler mere mening i livet, oplever mere positive følelser, taknemlighed, optimisme og glæde.” ”Hvis vi bare ønsker os et mere meningsfuldt liv, men ikke aktivt gør noget for at få det, så vil vi højst sandsynligt ikke få det.” ”I stedet for at håbe, at vi vil opdage eller finde meningen med livet på et tidspunkt i fremtiden, så er det muligt for os at tage ejerskab og opleve et meningsfuldt liv i det daglige.”

MINDFUL BEVÆGELSE Der har på det seneste været rigtig meget fokus på mindfulness. Der er efterhånden intet nyt i, at mindfulness er gavnligt og kan hjælpe mod bekymringer og stress. Men hvad hvis man synes, at mindfulness er for kedeligt?

Så prøv mindful bevægelse.

Det vil sige en kombination af mindfulness og motion. Et studie fra University of Southern California viser, at mindful bevægelse ligeledes kan hjælpe mod bekymringer og stress.

Ved mindful bevægelse fokuserer man på sin vejrtrækning og hvad man oplever med sanserne, mens man bevæger sig rundt.

NÅR DU LØBER ELLER GÅR Når du er ude at løbe, kan du for eksempel lægge mærke til, hvad du ser, hører og dufter på din løbetur. ”Man behøver ikke at ændre sin hverdag.

Det handler i stedet om at blive mere mindful i forbindelse med den bevægelse, man allerede foretager sig,” forklarer Chih-Hsiang, der er lektor i

psykologi ved University of Southern California.

Han forsker i, hvordan man kan styrke sit mentale helbred alene ved at forholde sig anderledes til sin hverdag.

Chih-Hsiangs studie tager udgangspunkt i, at cirka halvdelen af amerikanske collegestuderende oplever angst, tristhed eller udbrændthed. Chih-Hsiang ville derfor undersøge, om mindfulness kan hjælpe på problemet. ”Når man er aktiv og mindful, så får man det bedre. Det at være fysisk aktiv har i sig selv en positiv effekt. Hvis

du så også er mere mindful, giver det en øget effekt,” fastslår forskeren.

Studiet bestod udover collegestuderende også af en gruppe ældre mennesker, der deltog i ”mindful walking”, altså gåture med tanke på mindfulness. Når de deltog i gåturene, reducerede det deres tristhed, bekymringer og stress.

Det handler ikke om at anstrenge sig for at blive mere mindful. ”Du skal ikke gøre meget andet, end det du allerede foretager dig,” konkluderer studiet, som præsenteres i tidsskriftet Psychology of Sports and Exercise.

Oktober nr.7 // 2019

| 67

SEXOLOGENS KLUMME

Seksuelle fantasier i parforholdet Er det tilladt at have seksuelle fantasier i et parforhold?

Eller er det noget, som man anstændigvis bør pakke langt væk, når først man har sagt Ja til hinanden. Magasinets sexolog tager fat i tabuet.

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Fantasier tillader os at flygte fra en triviel hverdags frustrationer og begrænsninger. Fantasi er evnen til at forestille sig situationer, personer, billeder og handlinger. Den kan hjælpe os med at opleve eventyr, spænding, magt og nydelse.

I seksuelle fantasier er der ingen begrænsninger. Vi kan have sex med overboen, underboen og chefen endda på samme tid. I fantasien er alting lettere. Det vi oplever som for eksempel lidt forbudt er opnåeligt i fantasien.

68 |

sundhed+

Der kan også være uønskede og skræmmende fantasier, der dukker op igen og igen, men det betyder ikke, at de skal udleves. Det er bestemt ikke alle fantasier, der skal udleves.

Størstedelen af vores seksuelle ”aktivitet” foregår i fantasien - i vores hoved. Hjernen kan derfor siges at være vores største erogene zone.

De fleste af os har fantasier. Ifølge en amerikansk undersøgelse har cirka 90 procent af mænd og 70 procent af kvinder seksuelle fantasier. Alligevel er der mange af os, der ikke fortæller om vores fantasier.

Nogle skammer sig over deres fantasier eller kan have dårlig samvittighed over dem - hvis man for eksempel tænder på andre end partneren.

Tanken om at partneren tænker (og tænder) på andre kan også være kilde til bekymring.

For nogle er det nærmest en form for utroskab at partneren har fantasier - selvfølgelig afhængig af hvad fantasien drejer sig om. For andre bliver det først utroskab, når fantasien bliver udlevet.

Min erfaring er, at fantasier om begær af andre kan skabe problemer i parforholdet, fordi der er en forventning om, ”at hvis man elsker hinanden nok, så har man ikke lyst til andre”.

I forbindelse med onani er det helt almindeligt og normalt at bruge fantasier. Det gælder både for kvinder og mænd.

Mænd og kvinders fantasier er ikke helt ens. Det gælder for eksempel i det følelsesmæssige aspekt i fantasierne.

Undersøgelser viser, at begge køn oftere fantaserer om deres nuværende partner end om andre.

Singler fantaserer derimod ofte om tidligere partnere.

SEXOLOGENS KLUMME En af yndlingsfantasierne for begge køn er en trekant, men også her kan der være forskelle på hvordan og med hvem.

Sex med samme køn er også en fantasi, der topper hos begge køn.

Scenarier hvor der indgår magt er ligeledes en af de mest ”populære” fantasier hos både mænd og kvinder.

ET PAR RÅD Som sexolog vil jeg foreslå, at I aftaler et godt tidspunkt, hvor I begge kan sætte jer afslappet og tale sammen om jeres fantasier. Lav for eksempel

en potte te eller skænk jer et glas rødvin. Find et tidspunkt uden mobiltelefoner og tablet, så I kan koncentrere jer om hinanden.

Fortæl først hvad du har lyst til, så du får åbnet op for samtalen og viser din partner tillid. Derefter kan din partner fortælle, hvad han eller hun har lyst til.

Tal om jeres sexliv som det er og hvad I hver især kunne tænke jer at udforske - fra ganske små ønsker til de mere ”vilde” fantasier.

Få måske også talt om, hvorvidt I skal udleve fantasierne hver for sig eller sammen? Det er ikke alle fantasier, der nødvendigvis skal udleves. Tal om det. Jeg oplever, at når der bliver sat

ord på fantasierne, skaber det en nærhed. Ofte afdramatiseres det hele, fordi man har forestillet sig det værste.

Få samtidig talt om at det er okay og naturligt og at det ikke drejer sig om, at I er ved at gå fra hinanden. Dialogen kan være med til at sætte lidt gang i sexlivet og udvikle det.

Lyt til hinanden, pas på jer selv og hinanden. Vis respekt for den anden.

HUSK - fantasier er private. Du behøver ikke dele alle dine fantasier med din partner.

Det er okay at holde nogle for sig selv, ligesom det ikke kommer andre ved, hvad din partner i fuld fortrolighed og tillid har fortalt dig.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

STOP SNORKEN! Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 69

FØDEVARER

FÅ STYR PÅ DIN HULEMAND — OG DIN SUKKERTRANG

”H

ar du nogle gange grebet dig selv i en ustoppelig appetit og pludselig har tømt en hel pose slik?”

Spørgsmålet stilles af Darria Gillespie. ”Du skal ikke slå dig selv i hovedet, når du har svær ved at styre appetitten for de søde sager.” ”Din hjerne er nemlig indstillet til, at du skal spise en masse af de søde sager. Det er en automatisk respons.” ”I dag oplever du sandsynligvis en kamp mellem din viljestyrke og dine lyster. Det behøver dog ikke at være sådan en evig kamp,” uddyber forfatteren. Hun er ekspert i det såkaldte ”bliss point”, som er den videnskab, producenterne bruger til at gøre de søde sager uimodståelige.

Sukker og fedt var nødvendigt for vores forfædres overlevelse. Så vores forfædre udviklede en smag for søde og fede sager. ”Men da disse fødevarer var sjældne, så havde vores forfædre ikke brug

for viljestyrken. Det betyder, at det område i hjernen, der regulerer vores viljestyrke er yngre og nemt bliver overtrumfet af vores mere primitive lyst til det søde og fede.”

Problemet er, at vores hverdag har ændret sig markant. De sidste 200 år er der kommet betydeligt flere fødevarer med højt indhold af sukker og fedt. ”Hjernen elsker sukker og producenterne har derfor puttet det i nærmest alting. Nu indeholder 74 procent af alle fødevarer i supermarkedet tilsatte sødestoffer.”

Fødevareproducenter bruger store kræfter på at finde ”the bliss point”, som er netop dér, hvor sukker og fedt gør en fødevare uimodståelig.

”Men vores hjerne har ikke tilpasset sig så hurtigt til, at der pludselig er meget let adgang til sukker og fedt,” pointerer Darria Gillespie.

Hver gang du spiser sukker, så udløser hjernen dopamin og du føler dig i godt humør, forklarer hun.

Samtidig bliver den almindelige mæthedsfornemmelse snydt. Så du kan spise løs og stadigvæk ikke føle dig rigtig mæt. ”Med tiden bliver din krop mindre følsom for disse fødevarer. Så du skal spise mere for at få det samme skud dopamin.”

SMÅ ÆNDRINGER ”Med små ændringer kan vi imidlertid sætte en stopper for kampen mel-

HOVEDET OG MAVEN TALER SAMMEN ”I dag forstår vi i stigende grad, at kroppens forskellige systemer er tæt forbundne. De kan ikke forstås uafhængigt af hinanden. Sammenhængen mellem hjernen og maven er et godt eksempel på dette fænomen,” forklarer Michelle Dossett, Harvard Medical School.

Så hvad er sammenhængen mellem hjernen og maven? Hjernen sender signaler til fordøjelsessystemet

70 |

sundhed+

via det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Signalerne fra disse nervesystemer kan påvirke, hvor hurtigt maden bevæger sig gennem fordøjelsessystemet, hvordan vi får gavn af næringen og hvorvidt der opstår betændelsestilstande i fordøjelsessystemet.

Fordøjelsessystemet har også sit eget nervesystem, der består af omtrent 100

millioner nerveceller. Dette nervesystem modtager inputs fra det sympatiske og parasympatiske nervesystem men fungerer også selvstændigt.

Det er desuden knyttet tæt sammen med millioner af immunceller. Disse celler overvåger fordøjelsessystemet og opsporer blandt andet information om, hvorvidt der er betændelse og nok blodforsyning.

FØDEVARER

lem lyst og viljestyrke. Vi kan nemlig bruge videnskaben til at sætte skub i sund adfærd.” Darria Gillespie forklarer, at du ikke skal nægte dig selv at spise kage. For at komme sukkerafhængighed til livs er det bedre at begrænse det sukker, der gemmer sig i dine fødevarer.

Med tiden vil du nemlig blive mere følsom over for sukker - og så behøver du ikke så meget sukker for at opleve en effekt.

Problemet er imidlertid, at det kan være svært at forstå ingredienserne på fødevarer i supermarkedet.

Producenterne kalder det ikke bare ”sukker”. De bruger en masse andre ord, som reelt betyder det samme.

Så vær opmærksom på de ingredienser, der reelt er sukker, men blot er kaldt noget andet. Glukose og sirup er oplagte eksempler.

Derudover foreslår hun, at du åbner øjnene for det sure og bitre køkken. Mange har nemlig en tendens til kun at fokusere på sødt og fedt.

Som det sidste er det afgørende at begrænse sine portioner. De søde sager er som sagt designet til, at du bliver ved med at spise, indtil posen er helt tom. ”Så forstå din hulemandshjerne og sørg for at begrænse portionen til så lidt, som du faktisk gerne vil spise,” opfordrer Darria Gillespie, som i februar 2019 udkom med bogen ”Mom Hacks”, der netop nu er blandt de 25 mest solgte bøger i USA.

Disse informationer sendes til hjernen.

Hjernen og maven kommunikerer altså med hinanden i begge retninger. Både sådan at information fra hjernen påvirker maven og at information fra maven sendes op til hjernen. På grund af den tætte sammenhæng mellem maven og hjernen, så kan stress og forskellige følelser såsom angst, depression, frygt og vrede påvirke maven.

Det er påvirkninger, som kan sænke eller øge hastigheden i fordøjelsen. På-

HOLD IGEN MED FORARBEJDEDE FØDEVARER Forarbejdede fødevarer med stort indhold af sukker, fedt og salt udgør omkring 60 procent af den gennemsnitlige amerikaners kost. Et nyt studie undersøger, hvordan det påvirker helbredet, når man i stort omfang lever af forarbejdede fødevarer.

Studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism, fastslår, at når man spiser forarbejdede fødevarer, så tager man mere på i vægt.

Det er i sig selv ingen overraskelse, da forarbejdede fødevarer ofte har højt indhold af kalorier. ”Det er i sig selv ikke noget chok, at forarbejdede fødevarer er usunde. Det viser forskningen allerede. Men det overraskende er, at det ikke blot skyldes fedt, sukker og salt,” forklarer Kevin Hall, National Institutes of Health.

OVERRASKELSE Forskeren indrømmer, at resultatet faktisk kommer bag på ham. ”Jeg troede, at hvis de to kostplaner indeholdt lige meget sukker, fedt, kulhydrater, protein og salt, så ville der ikke være noget særligt ved forarbejdet mad, der fik folk til at spise mere.” ”Alligevel så indtog folk mange flere kalorier på den forarbejdede kost - og de tog derfor på i vægt og kropsfedt.”

Studiet er temmelig imponerende,

idet 20 voksne levede en måned i et laboratorium, hvor alle deres måltider blev tilberedt. De forarbejdede fødevarer bestod eksempelvis af chicken nuggets - mens de uforarbejdede bestod af salat og frugt, havregryn, nødder m.v.

På trods af den ens sammensætning så

tog deltagerne i gennemsnit 1 kilo på i de to uger, de fulgte den forarbejdede kostplan - og tabte 1 kilo på den uforarbejdede.

Kevin Hall bemærker, at deltagerne spiste hurtigere, når de spiste forarbejdet mad. Det skyldes, at forarbejdet mad typisk er blødere samt nemmere at tygge og sluge.

Så kroppen og hjernen registrerer ikke på samme måde, at man har spist og skal være mæt. ”Derimod så spiser folk automatisk mindre, når de spiser uforarbejdet kost,” forklarer forskeren fra National Institutes of Health.

virkningerne kan ligeledes gøre fordøjelsessystemet mere følsomt og gøre at der bliver større tendens til betændelse. Der er tale om en ond cirkel. For når der opstår inflammation i maven, kan det påvirke resten af kroppen og forstærke den depression osv., der i første omgang udløste problemet.

Hvis du vil læse den oprindelige artikel fra Harvard Medical School, så finder du den her: https://www.health.harvard. edu/blog/brain-gut-connection.

Oktober nr.7 // 2019

| 71

HOS TANDLÆGEN

PAS PÅ DET SKJULTE SUKKER I MADPAKKEN Tørret frugt og øko-kiks, som mange børn får med i madpakken, indeholder store mængder sukker, der kan give huller i tænderne. Vælg frugt og grønt i stedet og husk at hjælpe barnet med tandbørsten, lyder Tandlægeforeningens råd.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Det kan være fristende at give sine børn en müslibar eller figenstang med i madpakken, så de har energi til hele dagen.

Mellemmåltiderne ser ved første øjekast sunde ud. De kan være økologiske og uden tilsat sukker. Men de kan faktisk indeholde store mængder sukker. Det viser en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har foretaget. ”Vores nye undersøgelse viser, at mange mellemmåltider indeholder næsten lige så meget sukker som slik og sodavand. Tørret frugt og müslibarer er særligt slemme, fordi sukkeret klistrer til tænderne,” advarer Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.

Hun uddyber: ”Det er de sukkerholdige ting, som børn indtager mellem hovedmåltiderne, der giver størst risiko for huller i tænderne, fordi sukkeret er i munden i længere tid.”

Ifølge Fødevarestyrelsen spiser 6 ud af 10 børn og unge for meget sukker. Tandlægeforeningens nye undersøgelse tager med andre ord fat i et problem, som findes i de fleste familier.

Undersøgelsen viser for eksempel, at en flaske økologisk hyldeblomstsaft indeholder, hvad der svarer til 16 sukkerknalder og at der er 13,5 sukkerknalder i en pose økologiske speltkiks. Betegnelsen ”økologisk”

Gode råd Giv barnet frugt og grønt

frem for sukkerholdige mellemmåltider Tilbyd barnet vand frem for

sukkerholdige drikke som sodavand og saft Hjælp barnet med at bør-

ste tænder to gange om dagen (morgen og aften) Brug en blød tandbørste

med et lille børstehoved og et godt greb Brug altid tandpasta med

fluorid. Læs mere om flourid i juni-magasinet.

Børn under 6 år: Brug hvad

der svarer til dit barns lillefingernegl Børn over 6 år: Brug hvad

der svarer til 1 cm tandpasta per tandbørstning Børst alle tænder grundigt

med cirkulære bevægelser.

72 |

sundhed+

er altså ikke lig med en sund fødeeller drikkevare, som du kan indtage i umådelige mængder. Hvis du vil læse mere om hyldedrikke, så er der i øvrigt masser at læse i Sundhed og Sundhed+ fra juni 2019.

SUKKERARTER Da tallene kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra for eksempel frugt, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere.

”Alle sukkerarter undtagen kunstige sødemidler kan give huller i tænderne, men nogle sukkerarter er værre for tænderne end andre - for eksempel hvidt sukker og rørsukker, som giver mere plak på tænderne,” forklarer Susanne Kleist.

Hun anbefaler derfor, at man giver sit barn frugt og grønt med i madpakken, da det er sundere for både tænder og krop. Udover at vælge frugt og grønt er det vigtigt at have gode tandplejevaner.

Ifølge Susanne Kleist bør forældre hjælpe barnet med tandbørstningen

helt frem til, at barnet er 10-12 år. Det er nemlig først, når barnet er 10-12 år, at det motorisk er i stand til at klare tandbørstningen grundigt nok selv.

Indtil da bør en voksen derfor børste eller børste efter, så man er helt sikker på at få børstet alle tænderne ordentligt rene.

Hvis du vil vide mere, kan du læse resultaterne af undersøgelsen på hjemmesiden: www.tandlaegeforeningen.dk/patienter/ livsstil/sukker-skader-taenderne/ sukker-i-mellemmaaltider.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

Bestil en GRATIS høreprøve.

Ring nu på 70 400 200

SLUT MED AT SKIFTE BATTEIER

Nye genopladelige Oticon Opn S høreapparater holder til en hel dags brug på en fuld opladning.

Bare sæt høreapparaterne i opladeren, når du går i seng – så er de fuldt opladet og klar til brug, når du står op om morgenen.

Find din lokale Audika på Audika.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 73

Sund Shopping Symbioflor+ Mælkesyrebakterier forekommer naturligt som en del af vores tyktarmsflora. Symbioflor+ har et højt indhold af levedygtige mælkesyrebakterier.

Mælkesyrebakterierne i Symbioflor+ er nøje udvalgt på baggrund af dokumentation for effekt samt syreresistens, således at de kan modstå mavesyre og galde og dermed nå intakte frem til tyktarmen, hvor de har deres virkning.

Læs mere på: biosym.dk eller tlf.: 9725 2015.

Skin Active Dermal Replenishment

Moringa pulver - Bladene indeholder ca. 20 typer af aminosyrer, over 46 antioxidanter, 36 antiinflammatoriske forbindelser og mere end 90 næringsstoffer, som gør det til et af de bedste kosttilskud.

Det er en fremragende kilde til mineraler som jern, calcium, zink, selen, krom og vitaminer A, B, B1, B2, B3, B6, C, E, D og K samt makromineraler, spormineraler og phytonutrienter. Der skal også nævnes kobber, klorofyl, omega -3, omega-6, omega-9 og svovl, som er naturligt til stede i planten. Desuden er det en god kilde til kvalitetsprotein og kostfiber.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Q10 Ubiquinol

- NeoStrata Skin Active Dermal Replenishment giver maksimal fugt og reparerende effekt.

Intensivt genfugtende natcreme, som virker på alle alderstegn og gør huden mere fast og fyldig. Patenteret NeoGlukosamin opbygger hudens underliggende støttestruktur og skaber dermed en fastere og fyldigere hud. NeoGlukosamin har desuden en mildt eksfolierende effekt, som hjælper til med at minimere pigmentpletter. Patenteret Aminofil opbygger sammen med peptider hudens naturlige volumen og minimerer synligheden af linjer og rynker. Aminosyrer styrker huden og den milde frugtsyren PHA genfugter huden, opbygger hudens beskyttelsesbarriere og fungerer som en antioxidant. Druekerneekstrakt beskytter mod skadelig oxidering og nedbrydning. Anbefales til alle hudtyper, som har behov for ekstra fugt, også sensitiv hud.

Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Q10 er et såkaldt co-enzym, hverken vitamin eller mineral, men et hjælpestof som dannes helt naturligt i vores krop og som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier. Q10 indgår som en del af hjertecellernes omsætning af energi og er vigtig for tilførslen af energi til hjertets arbejde.

Q10 dannes naturligt i kroppen og spiller en rolle i hjertecellernes energiomsætning. Bruger man kolesterolsænkende medicin kan det anbefales at tage tilskud af Q10. Med alderen (efter 20-års alderen) nedsættes den naturlige produktion af Q10 i kroppen, hvilket kan forklare man bliver hurtigere træt med alderen. Q10 Ubiquinol kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

RØD RIS Rød Ris er den naturlige måde at regulere dit kolesterol niveau, den er naturlig og økologisk certificeret. Rød Ris er fermenteret med skimmelsvampen Monascus purpureus, der er dyrket på hvide polerede ris, Rød Ris indeholder naturlige statiner der mindsker kolesterolproduktionen og sænker kolesterolindholdet i blodet. Rød Ris hæmmer enzymet HMG-CoA reduktasen og dermed produktionen af kolesterol i kroppen. Rød Ris indeholder også

74 |

sundhed+

andre aktive plantestoffer som isoflavoner og Phytosteroler, disse stoffer er med til at hindre optagelsen af kolesterol fra tarmen og stimulerer udskillelsen af kolesterol gennem galde.

10 mg Monacolin K fra Rød Ris svarer til 20 mg Lovastatin. Rød Ris kan købes hos Helsam, alle helsekostforretninger, Matas, Helsemin og udvalgte apoteker eller direkte fra producenten www.dinsundhed.net.

Hør mere på tlf.: 3262 0020.

Ioniseringsmaskiner - OPTIMÈR DIN SUNDHED OG OPNÅ BEDRE PRÆSENTATION, VELVÆRE OG SKØNHED Chanson tilbyder en række af ioniseringsmaskiner, som bevirker, at dit vand indeholder mere energi og har et basisk PH-niveau, som hjælper til hurtig restitution. Det Ioniserede vand neutraliserer syre i kroppen og giver dig helbredsmæssige fordele, som øget energi niveau og smertelindring.

Chanson Danmark er en del af Chanson Water

Trolle Care er et firma, lidt ud over det sædvanlige!

Vi er en stor gruppe af private sygeplejersker, pædagoger og fysioterapeuter som arbejder i hele landet. Vi kommer der hvor du har brug for os; hjemme, på plejehjemmet, på hospitalet eller måske på din arbejdsplads.

Vores omdrejningspunkt er dig, din livskvalitet og din værdighed. Vi lytter, passer, plejer, bader, træner, kokkerer og støtter dig, når det passer dig og hvor det passer dig.

Vi gør det hver dag, hele året og resten af livet.

Ring på 7027 2034 og hør’ mere - for der skal ikke så meget til.

Co., Ltd - en verdensomspændende virksomhed med eget forskerteam, der konstant arbejder på at finde evidens for vandet og dets effekt på kroppen. Forskningen spænder lige vidt fra effekt på cancer celler til restitution hos sportsudøvere.

Du kan se alle Chanson modeller på www.chanson.dk. I samarbejde med SPARXPRESS tilbyder vi at få rent, sundt ioniseret vand til kun 11 kr om dagen. Skriv til os på kontakt@chanson.dk eller ring på tlf 7672 7270 for at høre mere.

Få styr på din diabetes Selvom Accu-Chek Guide blodsukkerapparat er lille, rummer det store funktionaliteter!

• Få overblik: overfører automatisk dine data til mySugr appen • Intet fumleri: ny teststrimmelbeholder sikrer, at teststrimlerne ikke falder ud og gør det let at fjerne én teststrimmel ad gangen.

• Lys i mørket: lys i teststrimmelporten, så du kan måle diskret, når det passer dig • Svær at misse: påfør en lille bloddråbe hvor som helst på den gule kant • Hygiejnisk: fjern brugte teststrimler fra apparatet med blot et enkelt tryk Læs mere og bestil gratis på www.accu-chek. dk/bestilguide eller tlf.: 8082 8471.

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen.dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Oktober nr.7 // 2019

| 75

Sund Shopping Podcast: ”Der er bare en overgang”

Få sunde og bløde fødder med Flexitol

Lyt til Lines åbenhjertige samtaler om livet i overgangsalderen.

Få gode råd og viden fra panelet bestående af gynækolog Stine Fürst, sociolog Emilia Van Hauen og forfatter Mikkel Jønsson samt tre kvinder med hver deres historie. Find podcasten på Radioplay.dk eller på podcast-appen på din telefon. Du kan også læse mere om Femarelle på www.femarelleline.dk eller på Facebook.

Værdigt toiletbesøg – hele livet.

Prøv et CareBidet og få en mere behagelig og ren toilet hygiejne. Skift dit toiletsæde ud med vores elektroniske bidetsæde som forvandler toilettet til et Vaske toilet, der skyller med behagelig varmt vand og tørrer med tempereret luft. Hvad enten du ønsker hjælp til toiletbesøg eller blot ønsker en bedre nedre hygiejne, så kan vores bidetsæde være løsningen. Vi leverer til størstedelen af landets kommuner og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Se mere på www.carebidet. dk eller kontakt os på 75 56 32 44 eller på mail info@honorecare.dk

Flexitol - dit første skridt mod sunde fødder.

Tørre og revnede hæle skyldes ofte tab af elasticitet i huden. Når huden bliver tør eller hård, fortykkes og revner den under belastning. Den bedste behandling til tørre og revnede hæle er en creme med urea, en fugtgiver, der findes naturligt i huden.

Flexitol Heel Balm består af 25 % urea og virker ved at forbedre evnen til at binde vand i hudens hornlag. Brug Flexitol Heel Balm en til to gange dagligt i en periode på op til to uger og vedligehold derefter med Flexitol Moisturising Foot Cream.

Læs mere her: flexitol.dk

Værdigt toiletbesøg – hele livet.

Prøv et CareBidet og få en mere behagelig og ren toilet hygiejne. Skift dit toiletsæde ud med vores elektroniske bidetsæde som forvandler toilettet til et Vaske toilet, der skyller med behagelig varmt vand og tørrer med tempereret luft. Hvad enten du ønsker hjælp til toiletbesøg eller blot ønsker en bedre nedre hygiejne, så kan vores bidetsæde være løsningen. Vi leverer til størstedelen af landets kommuner og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig.

Se mere på www.carebidet.dk eller kontakt os på 75 56 32 44 eller på mail info@honorecare.dk

Oticon Opn S™ Med den nyeste teknologi inden for høreapparater giver Oticon Opn S dig en naturlig høreoplevelse ved at understøtte den måde, din hjerne opfatter lyd.

Oticon Opn S åbner op for lyden og giver dig mulighed for at opnå en taleforståelse på niveau med mennesker, der ikke har nedsat hørelse. I praksis betyder det, at du med Oticon Opn S skal anstrenge dig endnu mindre for at høre og dermed kan bruge din energi på noget andet.

Som høreapparatsbruger kender du sikkert alt til feedback, som en den hyletone, du op-

76 |

sundhed+

lever, når noget eller nogen kommer for tæt på dine høreapparater. Med Oticon Opn S er det endelig fortid, hvilket betyder, at du kan tale i telefon eller kramme dine nærmeste uden at frygte den ubehagelige lyd.

Oticon Opn S har desuden bluetooth og kan nemt sluttes til din telefon og dine andre elektroniske enheder. På den måde får du langt mere end blot bedre hørelse – du får gennem bluetooth-tilslutningen også et mere bekvemt liv med håndfri telefoni og streaming af musik direkte i ørerne.

Audika har 30 hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig. Prøv Oticon Opn S gratis i 30 dage.

Læs mere på audika.dk eller ring på tlf.: 70 400 200

Protac Kugledynen™ Calm - 4 kg - Bomuld

Din fantastiske brystmælk Fra det øjeblik du bliver gravid, begynder et helt nyt lille menneske at vokse inde i din krop. Og i løbet af den første måned begynder din krop også at udvikle et fantastisk nyt madsystem.

Amning er noget helt specielt, smukt og sundt. Amning er praktisk og gratis præcis ligesom vores e-bog. Den interaktive, digitale vejledning fører dig gennem hvert eneste

af de vigtigste trin i udviklingen af din produktion af brystmælk.

Læs mere på: Medela.dk/ebook

- Velegnet til unge og voksne. Afhjælper søvnproblemer, motorisk og psykisk uro, hyperaktivitet og manglende kropsfornemmelse.

Protac Kugledynen™ er et anerkendt hjælpemiddel mod søvnforstyrrelser. Kuglerne i dynen stimulerer berøringsansen og muskel-led-sansen og

skes og søvn bliver dybere og mere uforstyrret. Elementer som er altafgørende for menneskers trivsel og læring.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker, terapeuter og forældre anbefaler Protac Kugledynen™. Dynen dæmper hyperaktivitet og stress og har gavnlig effekt på

giver ro og tryghed. Brugeren får bedre kropsfornemmelse og falder nemmere i søvn.

Calm-dynen er specielt udviklet til mennesker, som behøver sansestimulering, men er taktilt sky, ekstremt lydfølsomme eller let bliver overstimuleret.

Kuglerne i Calm-serien ligger i lange rækker og giver dybe punktvise tryk. Når personen bevæger sig under dynen, ændres trykket let og det giver nye sanseindtryk til hjernen. Sanseindtrykkene dæmper angst og utryghed og beroliger hjerne og krop. Opvågninger og natteuro mind-

brugerens sanseintegration og motorik. Den kan bruges om natten som almindelig dyne og om dagen som tiltrængt pusterum.

Dynen er specielt velegnet til unge og voksne med motorisk og psykisk uro, hyperaktivitet, manglende kropsfornemmelse og søvnproblematikker. Calm-dynen anbefales til unge og voksne med autisme og spiseforstyrrelser, men den har også gavnlig effekt ved f.eks. ADHD. Find siddepuder, knætæpper og madrasser m.m. på protac.dk eller tlf.: 8619 4103.

Active Legs™ - Bidrager til normal venefunktion - Hjælper til normalt fungerende blodkar - Kun én tablet om dagen Læs mere på: newnordic.dk eller tlf.: 4632 3344.

Dalens Olie Dalens Olie er kendt for sin langvarige blødgørende og fugtgivende virkning. Jordnødolie har ligesom Olivenolie, Lanolin, og Rosenvand (blandet af destilleret vand og aroma rose) altid været brugt som hudplejemidler. Det specielle ved Dalens Olie, er kombinationen af disse ingredienser. Dette er helt sikkert årsagen til, at Dalens Olie føles anderledes i brug, end de forskellige ingredienser enkeltvis.

Læs mere på www.dalens.dk eller tlf. 21440613.

SnorBan Det vurderes at omtrent hver fjerde af os snorker regelmæssigt.

Det er derfor glædeligt, at der er findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. SnorBan har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk.

Stop snorken med SnorBan: - Virker med det samme og har dokumenteret effekt.

- Fjerner eller mindsker snorken hos 3 af 4 brugere.

- Sikrer en god nats søvn for dig og din sengepartner.

Bestil den i dag på www. snorban.dk eller tlf.: 5056 4212 og få hurtig levering fra e-mærket butik.

Osteoporoseforeningen Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af mennesker, der lever med udiagnosticeret osteoporose – og den deraf følgende højere risiko for knoglebrud er op mod 500.000 borgere.

Der findes få mirakelmidler inden for sundhed og sygdom, men motion og kost er et af dem. Kliniske diætist Kirsten Bønløkke, Osteoporoseforeningen, anbefaler en sund og varieret kost – og så skal man have ekstra fokus på kalk og D-vitamin.

Læs om knoglesund livsstil og få gratis opskrifter på: sundeknogler.dk Oktober nr.7 // 2019

| 77

PSYKOLOGI

HUNDES LYDE PÅVIRKER OS Vi ved det alle. Det er en god idé at gå en tur med hunden. Nu viser forskning også, at vi påvirkes af hundens piben. I ny forskning sammenlignes den med et spædbarns gråd. Så vi skal nok komme ud at gå.

TEKST: NILS SJØBERG

”Der er ingen tvivl om, at hunden skaber nærhed og kontakt. Men at hundens piben opleves lige så hjertegribende, som når en baby græder, det er overraskende, selv for os som forskere.” Sådan siger lektor Christine Parsons, som netop har offentliggjort sin forskning i tidsskriftet Royal Society Open Science. ”Det er helt tydeligt, at kæledyr øger vores følsomhed, men hunde er generelt bedre end katte til at påkalde sig menneskelig opmærksomhed,” fortæller Christine Parsons, som er forsker ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Kultur og Samfund.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse holder hele 44 procent af alle husstande i Danmark et eller flere kæledyr. Hele 23 procent af husstandene har hund.

78 |

sundhed+

”De fleste kender derfor lyden af en kat eller hund, der piber eller klynker for at få opmærksomhed, og som kæledyrsejer udvikler vi en særlig modtagelighed over for den slags dyrelyde.

Dog er hundens piben ekstra sørgelig. Den lyd er, hvis vi spørger både hunde- og katteejere og voksne generelt, at sammenligne med en grædende baby.”

“Det at have et kæledyr betyder, at man udvikler større følsomhed over for dyr, som jamrer eller klager sig.

Det er formentlig en af forklaringerne på, at vi bruger megen tid og mange penge på at knytte os til dyrene. Det forklarer også, hvorfor samværet opleves så givende, og hvorfor vi bliver følelsesmæssigt påvirkede, uanset om det er positivt, og katten for eksempel spinder, eller negativt, og dy-

rene er utilpasse eller har ondt,” siger Christine Parsons.

UDTRYKKER AFHÆNGIGHED Forskningsresultatet udspringer af arbejdet med at opbygge en større database med forskellige følelseslyde. Det blev oprindeligt udviklet til at teste, hvordan forældre reagerer på lyden af deres egne børn. I den aktuelle undersøgelse har Christine Parsons samarbejdet med forskere fra University of Oxford, University of California og King’s College i London.

I forskningsprojektet testede forskerne mere end 500 voksne. Her fandt de ud af, at hunde-hvin lyder “mere negativt” for hunde- eller katteejere end for mennesker uden kæledyr, hvorimod kattens jammer kun opfattes som trist, hvis man selv har kat. Forskerne kon-

PSYKOLOGI

staterede også, at lyden af en trist hund overtrumfer lyden af en trist kat, uanset om man har kat eller hund. ”Resultatet viser altså, at hunde mere effektivt end katte er i stand til at kommunikere deres nød til mennesker. Det giver selvfølgelig god mening, at vi oplever, at vi i højere grad er nødt til at reagere på lyden fra en hund, som jo er meget afhængig af sin ejer i forhold til mad og pleje,” påpeger Christine Parsons.

11.00: Hanne Rasmussen fra Staudeengen vil fortælle om kampen tilbage til livet efter en blodprop i hjernen, og om hvordan aroniasaft havde en positiv indvirkning herpå.

Parsons tætte samarbejdspartner, Katherine Young, som er medforfatter på artiklen i tidsskriftet er ansat på King’s College. Hun fremhæver, at hundeejere generelt bruger mere tid på daglig pasning end katteejere. ”Hundeejere er nødt til at lufte deres hunde flere gange om dagen og har dermed også en tættere kontakt med deres dyr end katteejere,” siger Katherine Young og tilføjer: ”Denne forskel i afhængighed kan forklare, hvorfor hundens hvin og klynk lyder værre, selv for katteejerne. Hundens nødsignal er simpelthen mere effektivt.”

De to forskere har undersøgt, om der er forskel på katteejere, hundeejere og mennesker uden kæledyr, når man ser på deres psykiske robusthed. ”Det er der ikke. Vi fandt ingen forskelle, hvad angår symptomer på angst, depression eller selvrapporterede oplevelser i forsøgspersonernes nære relationer. Vi er derfor tilbøjelige til helt at afvise, at der skulle knytte sig særlige psykologiske karakteristika til hunde- og katteejere. I hvert fald er der ingen næring til myten om kattedamen i det aktuelle studie,” afslutter Christine Parsons.

Christine Parsons er lektor ved Aarhus Universitet og på Institut for Klinisk Medicin og Institut for Kultur og Samfund. Hun har offentliggjort sin forskning om kæledyr i tidsskriftet Royal Society Open Science: “Pawsitively sad: pet-owners are more sensitive to negative emotion in animal distress vocalizations”

ER DU KLAR TIL DEN STORE FORVANDLING?

11.30: Aroniabærret har en så naturlig helende effekt på både sundhed og velbefindende, så det er også kendt som ”superbærret”.

Når jeg således kombinerer Aronia er sprængfyldt med aroniabærrets fantastiske mange aktive stoffer og gode egenskaber med zoneterapiens vitaminer, samt forskellige måde at skabe balance i antioxidanter. Det menes at kroppen, opnås en ganske have en gunstig indvirkning på speciel effekt. De klienter, der bl.a. kolesterol, blodtryk og drikker aronia sammen med diabetes ved regelmæssig zoneterapi, får hurtigere indtagelse og samtidig styrke resultater i forhold til de immunforsvaret. Koldpres vanskeligheder de kommer aroniabær og bevar de gode med, lyder det fra egenskaber. zoneterapeuten.

Aronia-festival 22.-23. august 2020 Gunderstedvej 24 - 9240 Nibe

13.00: Kom med til et oplysende, underholdende og inspirerende foredrag med læge Jerk W. Langer.

Smid overflødige kg uden sult.

Slip for smerter. Bliv friskere i hverdagen. Modvirk grundtrætheden ved sygdom.

Få styr på blodsukker, gigt, hud, blodtryk, kolesterol, tarmflora og fordøjelse. Husk bedre. Se yngre ud. Brug måske mindre medicin. Lev længere. Og vær rask, glad og aktiv imens, lyder det fra lægen.

100% ØKOLOGISK

Sukkerfri og koldpresset.

Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen.

Staudeengen Hanne Rasmussen Staudeengen

Vibeke Bøgh-Kristensen Zoneterapeut

Jerk W. Langer Læge

tlf.: 61 54 84 85 www.staudeengen.dk

Oktober nr.7 // 2019

| 79

BAG OM MEDICIN

HJÆLP TIL KRONIKERE PÅ VEJ Danske og amerikanske forskere godt på vej til at begrænse immunreaktion. Det kan få betydning for behandling af kronisk inflammation.

KORT OM INFLAMMATION

zz Når fremmede stoffer kommer ind i kroppen, reagerer kroppen med en tilstand, som kaldes inflammation zz Som regel vil man på almindeligt dansk bruge betegnelsen betændelse - selvom der hverken er bakterier eller virus ved denne tilstand zz De karakteristiske symptomer ved inflammation er rødme, hævelse, varme og smerte zz Andre symptomer kan være feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og nedsat appetit zz Hvis inflammation er skadelig for kroppen, kan man behandle med inflammationsdæmpende behandling FAKTA: Lægemiddelstyr elsen

KORT OM KRONISK SYGDOM Begrebet kronisk sygdom kommer fra det græske ord chronikos, der betyder langvarig. Det er en sygdom eller et sygdomsforløb, som udvikler sig langsomt. I modsætning til akut sygdom har kronisk sygdom som regel et længerevarende og årelangt forløb. Et typisk eksempel er leddegigt.

Kilde: denstoredanske.dk/ krop,psykeogsundhed

80 |

sundhed+

TEKST: NILS SJØBERG

”Selvom disse resultater også rejser nye spørgsmål, så har vi formået at beskrive en ny og effektiv måde at behandle kronisk inflammation.”

Sådan siger læge ph.d., Jesper Falkesgaard Højen, der har deltaget i den dansk-amerikanske forskning om bekæmpelse af vedvarende betændelse.

Det er sket som en del af hans ph.d. på Aarhus Universitet. Resultaterne af den nye forskning er netop publiceret i tidsskriftet Nature Immunology.

Jesper Falkesgaard Højens arbejde kan derfor meget vel få betydning for de mange, som lider af kronisk inflammation.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser således, at godt hver femte voksne dansker lever med mindst én af de kroniske sygdomme.

I første omgang leder forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Colorado efter en ny måde at behandle den inflammation, der findes i kroniske sygdomme som psoriasis, astma og HIV. En gruppe af signalstoffer - også kaldet cytokiner - i immunsystemet har således vist sig at spille en afgørende rolle i mange af disse sygdomme ved at regulere kroppens immunreaktioner.

Tidligere forskning har ofte fokuseret på at blokere et enkelt signalstof ad gangen - men mange sygdomme og følgesygdomme drives af mere end et signalstof. Det har derfor rejst spørgsmålet, om man kan blokere flere signalstoffer på én gang og derved skabe mulighed for at udvikle bedre behandlinger.

Forskergruppen prøver med andre ord at finde en behandling af betændelsen, som rammer de uønskede signalstoffer, men uden at ramme så bredt, at den giver uønskede bivirkninger.

Ved at bruge et antistof til at blokere effekten af bestemte signalstoffer, var det muligt for forskerne at undersøge resultaterne af deres forskning både i cellestudier og på mus.

Dette gav forskerne mulighed for at undersøge nogle af de konsekvenser blokeringen ville have på immunsystemet.

Samtidigt undersøgte forskerne specifikt effekten af at blokere signalstoffer i mus med urinsyregigt, astma eller psoriasis. ”I forsøgene fandt vi, at det var muligt at blokere signalstoffer og begrænse sygdommen. Det viser mulighederne i vores nye forskning,” siger Jesper Falkesgaard Højen.

Den videnskabelige artikel kan findes i tidsskriftet Nature Immunology.

SUND LÆSNING

PLADS TIL OVERVEJELSER Refleksioner imens man cykler. Før man lægger sig til at sove.

På vej ind i det voksne liv - og som pårørende til én, som er ved at forvinde ud af livet. Overvejelser over livet og livets udfordringer synes at være målet i denne måneds bøger.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN Mette Bratlann, ”Kvartvejs - Om at finde vej ind i voksenlivet”, 204 s., kr.

249,95, Gyldendal.

Ramus Barud Thomsen, ”Det vi tænker på inden vi falder i søvn”, 204 s., kr.

249,95 Memoris.

ET LIV SOM UNG

FØR SOVETID

Psykolog Mette Bratlann har begået en usædvanligt stærk bog. I fire dele beskriver hun livet som ung voksen med arbejdsliv, kærlighedsliv og forholdet til forældrene. Udviklingen af personligheden er det centrale omdrejningspunkt i bogen ”Kvartvejs” med undertitlen ”Om at finde vej ind i voksenlivet”. Med konkrete eksempler og historier belyser hun nogle af de problemområder, der karakteriserer livet. Bogen bygger på samtaler med unge voksne, som har fællestrækket, at de gerne vil føle sig glade - men ikke rigtigt er det.

Thomas Alstrup, ”Turen går til: Landevejscykling i Sydeuropa”, 168 s., kr. 149,95, Politikens Forlag.

TANKER PÅ 2 HJUL

En god nattesøvn hjælpes ofte på gled af lidt bevægelse i hverdagen. Om det er derfor, at cykling er blevet stadig mere populært, det må stå hen i det uvisse. ”Turen går til: Landevejscykling i Sydeuropa”, kommer i hvert fald på et tidspunkt, hvor cykelsporten vokser. Turen går til guider til 3 fantastiske cykellande, 10 smukke og spændende landskaber og 30 hårde bjergetaper. Samtidig fortæller bogen om ruterne, eller etaperne, og om områdernes historie og de professionelle cykelslag, der er udkæmpet på landevejene. Det er fascinerende.

Den er rigt illustreret med fotos og kort. Hvor hårdt og hvor langt vi cykler - og om vi cykler - det er heldigvis op til os selv, men bogen kan læses af os alle. Bogen giver mange muligheder for refleksion og overvejelser over livet på cykelryg, på gåben og anden transport.

Jeg hører selv til den halvdel af danskere, som sover dårligt. Det kan ifølge kloge folk skyldes, at hovedet er fyldt med alt muligt. Lidt godnat læsning kan derfor helt sikkert være nyttigt. Med små korte historier - meget passende til sengetid - har forfatteren Ramus Barud Thomsen fået 26 danskere til at fortælle om, hvad de tænker på, inden de falder søvn.

I bogen ”Det vi tænker på inden vi falder i søvn” deler Puk Damsgård, Lisbeth Zornig Andersen, Asger Aamund, Peter Aalbæk og mange andre deres erfaringer om tiden før sovetid. Hvad tænker drabschefen, iværksætteren, jægersoldaten, topchefen og politikeren på, inden de falder i søvn? Og hvordan håndterer de deres bekymringer, når de skal sove?

Charlotte Helsted & Ingrid Lauridsen, ”Når hjernen visner”, 336 s., kr. 299,00, Frydenlund.

MENNESKELIG OG FAGLIG Det er en længe ventet og meget bevægende bog, som Charlotte Helsted og Ingrid Lauridsen har skrevet om pårørendes liv med sygdommen frontotemporal demens. Charlotte Helsted ved om nogen, hvordan det føles, som enke efter en mand med frontotemporal demens. Manglende viden om sygdommen og dens konsekvenser efterlader de pårørende med frustrationer og afmagt. ”Når hjernen visner” fortæller om, hvordan den, man elsker, langsomt skifter personlighed og bliver et andet menneske. Det skaber et pres på de pårørende. Cand.psych. Ingrid Lauridsen har i mere end 25 år arbejdet med pårørendegrupper og demensramte. Det gør bogen både menneskelig og faglig. Absolut læseværdig.

Oktober nr.7 // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Hvis du løser månedens krydsord, har du en mulighed for at vinde et eksemplar af Velsmurt Hjerne. Bogen er skrevet af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf. Den er udgivet på Politikens Forlag og indeholder 68 opskrifter. Den er på 416 sider. Pris 300,00 kr.

S U D O K U ?

82 |

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer inden d. 28. oktober 2019. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen på september-udgivelsens krydsordsopgave var: ÆBLEMOSTERI sundhed+

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i føresædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den postion, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

10/09/19 1:42 PM

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Vitaminer og mineraler for dit syn

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C og zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin forbedrer evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic