SundhedPlus Maj 2017 by Magasinet Sundhed

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Øvelser:

TRÆN DINE

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

ENERGIdepoterne LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Vi er kommet i reparationsalderen”

ADVERTORIAL

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

INDHOLD Maj 2017

19 48 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Lisbet Dahl & Henrik Lykkegaard – Humoren har de til fælles, og det holder dem oppe, når livet er svært, men de er overhovedet ikke enige om, hvor meget motion der skal til for at holde til det hårde sceneliv. 28 TÆT PÅ Posttraumatisk stress rammer ikke kun veteraner og krigsofre. Det er Morten Larsen bevis på.

52 ØVELSER Osteoporose (knogleskørhed) kan forebygges gennem simpel træning.

67 HOS KIROPRAKTOREN Let aktivitet ved hjernerystelse, er bedre end hvile.

KROP OG VELVÆRE

79 LÆGEMIDDELINDUSTRIEN Gå til egen læge, hvis du oplever bivirkninger ved brug af medicin.

16 BAGOM MEDICIN Risikoen ved HPV-vaccinen er langt lavere end risikoen ved den kræftsygdom, som vaccinen beskytter imod.

På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

61 PSYKIATRI Livskrise. Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være?

70 JOB & SUNDHED Når vi bliver afbrudt, udskiller kroppen usunde hormoner. Og jo flere afbrydelser, jo værre.

14 DIN KROP Nogle ting skal nedbrydes. Andre skal optages i kroppen. Leveren kan det hele.

magasinet-sundhed.dk

63 HOS TANDLÆGEN Gode råd til at bekæmpe mundtørhed.

58 FAMILIEBREVKASSEN Når børnene ikke vil snakke om deres dag med forældrene.

6 DET SKER I KROPPEN Når du får et hold i nakken. AV! Vi kender alle sammen følelsen af stivhed i nakken eller besværet med at kigge til den ene eller den anden side.

MEGET MERE SUNDHED

SUND ERNÆRING 35 KOST Insekter på menuen. 37 MÅNEDENS GRØNNE Tomater. Røde, runde, søde og fulde af vitaminer. 42 OPSKRIFTER RAWFOOD pasta er in. 4 lækre opskrifter, som er lette, friske og sprøde.

38 KEJSERINDERNE En fødsel er en rejse ind i forældreskabet, ikke en præstation.

TEMA: ENERGIDEPOTER

48 PSYKOLOGI Forældre skal give klar besked til deres børn, hvis de er overvægtige.

20 VITAMINDEPOTERNE 22 MENTALE OG FYSISKE DEPOTER 24 ENERGIDRIKKE KAN ØDELÆGGE DNA’ET

I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 17 FIND DET PÅ APOTEKET 40 SUNDT&GODT 60 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 65 SUNDT&GODT 68 SUND SHOPPING 69 SEXOLOGENS KLUMME 72 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 73 BØGER 76 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD & SUDOKU

LEDER

TANKEVÆKKENDE

i er kommet i reparationsalderen konstaterer Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard i denne måneds interview i Sundhed+. Uskarpt syn og andre tiltagende småskavanker følger med. De fleste kender sikkert til det selv. Det kan være svært at få gjort noget ved udfordringerne, før de er der. Sundhed+ har derfor bedt Osteoporose Foreningens eksperter give læserne råd om, hvordan man kan forebygge knogleskørhed med en række øvelser, som kan inddrages i hverdagen. De ni øvelser i dette nummer kan inspirere til at forebygge en af vor tids største folkesygdomme. Knoglerne trænes, når musklerne hiver i dem, eller når de får stød fra underlaget. Det er bedre at være aktiv end passiv. Dansk Kiropraktor Foreningen gør det også klart i en artikel om hjernerystelse. Hver måned videregiver foreningen blandt mange andre ekspertviden i Sundhed+. Fysisk aktivitet må ikke følges op med energidrikke, oplyser Preben Christensen. Som ekspert indenfor arvelighed anbefaler han at drikke vand. ”Energidrikke kan ødelægge DNA’et”, påpeger han i temaet, som sætter fokus på genopfyldning af depoterne.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Østdanmark Mikkel Pedersen Tlf 5332 0319 Salgschef Vestdanmark Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909

de effekt i forhold til parkinson. Parkinson er også temaet i artiklen Dans med Mr. Parkinson. Den enkeltes erfaringer er vigtige. Dette gælder som altid i artikelserien ”Tæt på”. Denne gang med fokus på en mand – en som os alle – som kommer ind på, hvordan posttraumatisk stress rammer ikke kun veteraner og krigsofre. Han fortæller om, hvordan han kom videre. Kost og ernæring er altid centrale emner i Sundhed+. Overlæge Jens-Christian Holm argumenterer med afsæt i sine data fra Holbæk-modellen, at svær overvægt er en sygdom. Det er en ny måde at anskue overvægt på. Der er delte meninger blandt eksperterne.

Ny viden om allerede kendt medicin kan have stor betydning for God læselyst mange. Syddansk Universitet har undersøgt flere tusinde gammelNils Sjøberg kendte lægemidlers bivirkninger og Chefredaktør nye anvendelsesmuligheder. Det gælder blandt andet en type blodtryksmedicin. Den kan have effekt mod rejsningsproblemer – og et præparat udviklet mod inflammationssygdomme, som har loven-

Sundhed+ Nr. 05, maj 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604

Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 24264643 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 1 juni SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

Skri redak v til os på ti sinet- on@magas hvis d undhed.dk uv andre il inspirere m Sund ed Dine e Valg .

ELINOR INGFRED Alder: 85 år Job: Selvstændig – egen kjolebutik gennem 53 år. Bor: Mimersgade, Nørrebro DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Hver morgen har jeg begyndt dagen på min træningscykel, som jeg har stående i min lejlighed. Derefter har jeg spist to skiver rugbrød med magerost og et stykke knækbrød med økologisk blåbærmarmelade, før jeg er gået på arbejde. Jeg har gået tre kilometer gennem Fælledparken og haven i De Gamles By ind til min forretning på Nørrebro. Her har jeg arbejdet alle ugens dage fra 09.00-15.00. Om formiddagen har jeg taget mig en leverpostejmad, og klokken 13 har jeg spist kunstigt sødet havregrød med et kæmpe drys kanel. Om aftenen har jeg spist en appelsin, et æble, en kiwi og en banan, så jeg undgår at overspise. I weekenden har jeg desuden spist kylling, linser og bønner for at fylde mine proteindepoter op. Hjemme i min lejlighed har jeg fået

monteret ribber i alle dørene mellem rummene, som jeg kan hænge mig op i – som en abe i en lian – når jeg har gået fra det ene rum til det andet. Desuden har brugt min søndag formiddag inde på Rigshospitalet, hvor jeg har gået på trapperne fra stueetagen og op til 16. sal for at styrke knoglerne og åndedrættet. Det er fast program, som jeg gennemfører uge efter uge. MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Er at gøre som jeg gør. Arbejde så længe man kan, passe på ikke at overspise, træne og bevæge sig så meget som muligt. Lad være med at blive afhængig af mobilen og alle de digitale muligheder, som stresser folk alt for meget. At drikke godt med vand og sove otte timer hver dag. Det er også vigtigt at have gode venner – dem får jeg gennem mit arbejde. I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL: Temaet om opfyldning af depoter. Artiklen om stress. Den nye indsats for at hjælpe mennesker med parkinson og boganmeldelserne, som giver mig et indblik i, hvad der kommer af nye bøger inden for sundhedsområdet.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

DET SKER I KROPPEN

N HOLD I KE K A N

NÅR DU FÅR

AV! Vi kender alle sammen følelsen af stivhed i nakken eller besværet med at kigge til den ene eller den anden side. Ofte opstår et hold i nakken, mens vi sover, fordi vi har ligget forkert på puden. Men et hold i nakken kan komme af mange ting. Hér kan du blive klogere på, hvad et hold i nakken egentlig er, hvad der kan udløse et, og hvad du selv kan gøre, når først det er opstået. TEKST CHRISTINA BJØRN ILLUSTRATION COLOURBOX

HVAD ER ET HOLD I NAKKEN?

Et hold i nakken kaldes på fagsprog ”akut torticollis”. Det er en tilstand, hvor du har smerter i nakke- og skulderområdet og føler dig ubevægelig og låst i en skæv vinkel. De fleste har prøvet at vågne med et hold i nakken efter tung søvn, hvor man har ligget forkert på puden, haft en for stor pude eller for blød en madras. Men et nakkehold kan også opstå efter kuldepåvirkning og træk. Især i forårsmånederne, hvor vi sidder i solen eller cykler, er vi ikke påpasselige med at være tilstrækkeligt påklædt på kroppens skyggeside. Er der oven i købet en kølig brise, kan der let opstå et hold i nakken efterfølgende. Børn og unge under 30 år har oftere nakkehold end andre, og hos nogle kan det opstå i forbindelse med infektioner med hævede lymfekirtler. Årsagerne til et nakkehold kan også skyldes en bukning af en af de fjedrende skiver, som ligger mellem halshvirvlerne og medfører en krampetilstand med tilhørende låsning af muskulaturen. Stråler det ud i armene, og har du føleforstyrrelser, bør du opsøge en læge, men ellers er tilstanden harmløs, og du må forvente, at generne først er helt aftaget efter 3-10 dage. Har du slidgigt, fået piskesmæld eller døjer du med en sensitiv nakke på grund af tidligere skader, skal du selvfølgelig være ekstra opmærksom på kroppens signaler.

8 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

DET SKER I KROPPEN

HER ER EN RÆKKE FORHOLDSREGLER, DER KAN TAGES, FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT FÅ ET HOLD I NAKKEN: • Undgå træk og kulde på ryggen og i nakken. • Brug et halstørklæde eller en hætte når du cykler eller sidder med fronten til solen på en kølig dag. • Vægttræner du nakke- og rygmuskulaturen, så vær altid godt opvarmet først. • Sørg for en god arbejdsstilling, så du ikke hænger med hovedet fremover og belaster de nederste halshvirvler. • Vær bevidst om at du jævnligt får trukket hagen ind, så du har en lang nakke og laver dobbelthage. • Bliv også bevidst om at få skuldrene tilbage, så de ikke

falder frem.

• Sid ikke i anspændte og statiske stillinger når du kører bil, taler i telefon eller ser tv. • Kroppen er lavet til bevægelse, så kom ud og brug den hver dag, så du kan få gang i blodomløbet.

A LITTLE TOO LATE

GODE ØVELSER VED HOLD I NAKKEN

Det er en god idé at forsøge at få varmet muskulaturen op omkring nakken og ryggen, så spændingerne løsnes. Musklerne skal aktiveres, men kun på 50-70 pct. intensitet. Skyggeboksning på middelsvær intensitet kan hurtigt varme skulder- og nakkemuskulaturen op og give lindring. Stå med let forskudte fødder og bøj dig en smule forover. Hæv armene op, som om du vil beskytte dit ansigt. Overarmene peger vandret frem og albuerne er bøjet. Slå nu skiftevis med armene mod den usynlige boksepude foran dig. Lav små intervaller af 20-60 sekunder efterfulgt af en lille pause mellem hvert sæt. Gentag 4-12 gange afhængigt af, hvad der føles overkommeligt. Det er vigtigt, at man ikke overbelaster nakken, så gå ikke for hårdt til den. Gentag eventuelt øvelsen flere gange om dagen, så området bliver stimuleret.

Er skaden allerede sket og nakken er blevet stiv, krampagtig og smertende, er der forskellige muligheder. De fleste tyr til et par smertestillende eller en stiv whisky og så af sted, og hvis du er én af dem, så vær påpasselig med ikke at få nakken ud i positioner, hvor du overbelaster vævet yderligere. Medikamenter og alkohol kan virke smertelindrende, men de slører imidlertid kroppens signaler, så vær varsom.

Rolige yogabevægelser kan også lindre dit nakkehold. Sid på et tæppe eller en måtte og foretag nogle forsigtige stræk af nakke- og rygmuskulaturen. Stræk også overarme og brystkasse, så du bliver mere bevægelig i hele overkroppen. Ofte har man tendens til at spænde op i andre kropsdele for at kompensere, og derfor bør man ikke kun fokusere på nakkeregionen. Du kan også lave nogle forskellige strækøvelser i stående position, så længe du er forsigtig og giver kroppen tid til at afspænde mellem strækkene.

DER ER I STEDET NOGLE TING, DER KAN GØRES FOR AT MINDSKE UBEHAGET, HVIS DU FØRST HAR FÅET ET HOLD I NAKKEN

Har du en gymnastikbold ved hånden, kan den også være god at støtte sig til, så du opnår rullende bevægelser. Læn dig ind over bolden i forskellige stillinger for at opnå et behageligt stræk og mærk, hvordan det gavner at strække både ryg, mave, arme og brystkasse.

• Sørg så vidt muligt for at aflaste nakke- og skulderregionen. Lig på ryggen og giv nakken god støtte, så du kan være helt afspændt. • Er din partner eller nære relation til rådighed, så lad vedkommende nusse dig i nakken. Det kan virke fjollet, men det er med til at få muskulaturen til at slappe af.

Slut af med at ligge fladt på ryggen med god støtte i nakken og brug nogle minutter på at trække vejret dybt. Mærk efter om ikke du føler en smule lindring og fremgang. Vær opmærksom på, at du godt kan føle lidt tilbagegang, når kroppen igen bliver afkølet, men det er helt naturligt. Husk så samtidig på, at hold i nakken sagtens kan opstå, selvom du er sund, rask og veltrænet. Det kan ske for selv den bedste, og det går over igen!

• Er du forpligtet til at arbejde, så ty til de forebyggende råd; hold nakken i en sund positur og hold området varmt. • Lås ikke nakken i statiske positioner og monotone bevægelser, men prøv så vidt muligt at få gang i blodomløbet med jævne mellemrum. • Har du mulighed for det, så kan dybdegående massage eller triggerpunktsmassage være gavnligt. Det kan løsne op i den muskulatur, som klemmer på nerverne, og fjerne affaldsophobninger. • Påføring af gammeldags tigerbalsam eller heat lotion uden hormonforstyrrende stoffer kan give midlertidig lindring og sætte gang i blodcirkulationen.

OM EKSPERTEN Rasmus Ramskov er sportsmassør og registreret alternativ behandler. Han har drevet Klinik God Krop i København siden 2009, hvor der fokuseres på det hele menneske og balancen mellem krop og sind. Læs mere på godkrop.dk.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

IFN ATNEERBVLIAE D W

1 0 S U N DH E D+â&#x20AC;&#x201A; N R . 05 4 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Lisbet Dahl & Henrik Lykkegaard

”Vi er kommet i reparationsalderen” Kunstige hofter er ingen hindring, når Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard hver aften optræder for publikum i Cirkusrevyen. De er overhovedet ikke enige om, hvor meget motion der skal til for at holde til det hårde sceneliv, men humoren har de til fælles, og det holder dem oppe, når livet er svært. TEKST MARIA STOVE FOTO JOHN EHBRECHT

isbet Dahl kommer stormende ind ad døren. Med sig har hun hunden Alma, en kæmpestor Broholmer. Hun er sent på den, og håret stritter i alle retninger, men gensynsglæden med skuespillerkollegaen Henrik Lykkegaard er stor. ”Gode kolleger betyder sindssygt meget. Det er vigtigt, at man føler sig tryg sammen med de mennesker, man arbejder med,” siger hun. Det gælder især, når der er noget, der trykker. ”Henrik er ikke så talende om den slags ting, mens jeg fortæller det til alt og alle, hvis jeg er ked af noget, og nogle gange kan det også være lidt meget,” siger Lisbet. ”Jeg er jo fra Jylland,” siger Henrik med et glimt i øjet: ”Ej, det er nok en mandeting ikke at snakke så meget om noget, der er træls. Hvis en kammerat siger: ”Jeg skal skilles”, så vil mit svar være: ”Vil du med ud at cykle en tur?”. Begge bryder ud i latter. De er samlet på Dyrehavsbakken for at få de sidste numre på plads, inden

en ny sæson af Cirkusrevyen skydes i gang 18. maj. Gennem tiden er det blevet til mange mindeværdige parodier - eksempelvis Lisbet som Lars Løkke Rasmussen og Henrik i rollen som Kristian Thulesen Dahl. Men det er krævende for fysikken at danse og springe omkring, mens publikum griner, og det har de to folkekære skuespillere gennem tiden fået lov at mærke. Garantien er udløbet For otte år siden blev Henrik Lykkegaard overvældet af smerter. Det var især slemt, da han i Cirkusrevyen skulle lave en parodi på en balletdanser og svinge benene i kunstfærdige positurer, eller når han skulle bevæge sig omkring med tung bamsedragt forklædt som børnenes yndlingsven. Det var arvelig slidgigt, der havde fået tag i hoften på Henrik Lykkegaard, der dengang var i begyndelsen af 40’erne. I dag er han 52 år. En ny hofte blev løsningen, og efter blot tre måneder med genoptræning

Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik. var han tilbage på scenen. ”Det var rigtig rart at komme så hurtigt tilbage. Men det betød også, at jeg begyndte at blive bedre til at passe på mig selv. Det var en reminder om, at jeg var ved at være halvgammel og skulle til at tage ansvar for min krop, for garantien var ligesom udløbet, og jeg var pludselig kommet i reparationsalderen,” fortæller Henrik. S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Han mener ikke, der er nogen grund til at frygte en hofteoperation. ”Selvfølgelig er det et stort indgreb. De skærer hul i røven på en og banker en ny knogle i, men man er oppe at gå igen allerede dagen efter, så det er faktisk rimelig ukompliceret at få en ny hofte,” siger Henrik. ”Altså han har kun én kunstig hofte. Jeg har to! Og jeg har også fået en ny hjerteklap,” udbryder Lisbet, der fyldte 71 år i april. ”Nå ja, så er jeg jo langt bagefter,” siger Henrik og blinker. Kollegaen ryster på hovedet. Hun er stort set lige sprunget ud af sengen og kæmper med makeup og pudderkvast. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg

”Jeg er blevet til en af de her plus50-årige lycra-fjolser i neonfarvet cykeltøj, som jeg selv har parodieret på scenen,” indskyder Henrik med et bredt smil. putter det her sminke på. Det hjælper ikke en døjt,” siger Lisbet og slår en skraldende latter op. SVÆRT AT LEVE SUNDT Lisbet Dahl har i flere år haft forhøjet kolesterol i blodet, og hun har også taget piller for det. Men for to år siden stoppede hun med pillerne, fordi de gjorde hende svimmel. Hun ville i stedet prøve at

1 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

MERE OM LISBET DAHL Født i 1946 i København Uddannet på Aalborg Teater i 1967 Fik sin filmdebut som Tine i ’Pigen og drømmeslottet’ Fra 1974 har hun i flere perioder været skuespiller, kunstnerisk leder og instruktør for Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken I 2017 medvirker Lisbet i Cirkusrevyen for 31. gang Bor i Vangede med hunden Alma. Har været gift fire gange og har fem voksne børn.

lægge sine spisevaner om med hjælp fra en klinisk diætist. Hun tabte 12 kilo, men kolesteroltallet forblev højt. ”Ekstra Bladet skrev, at jeg havde sænket mit kolesterol med en kostomlægning, og det er altså ikke rigtigt. Det er sindssygt svært gennem kosten alene,” siger Lisbet, der nu bliver nødt til at ty til pillerne igen. Hun tør ikke lade være, selvom hun mener, det er omdiskuteret, hvor stor en forskel de gør. Selvom hun altid er til fals for god mad, så sørger hun for at spise ordentligt. Lisbet elsker at lave mad,

og det bliver lavet fra bunden af gode råvarer, som regel økologisk, understreger hun. Det er ikke Henriks stærke side. ”Lisbet spiser helt klart sundere og mere varieret end mig. Jeg prøver virkelig at leve sundt og ikke spise mere, end jeg har brug for, og hvis jeg kan mærke, bukserne begynder at stramme, retter jeg ind. Men jeg kunne grundlæggende godt leve af kage, og jeg elsker ost og rødvin. Desuden er jeg gift med en kok, så jeg laver ikke ret meget mad selv. Når jeg er alene hjemme, bliver det bare til tre dåser

makrel og nogle rosiner,” siger Henrik. ”Til gengæld kunne Lisbet godt røre sig mere,” påpeger han og kigger skævt på Danmarks revydronning. ”Årh ja, jeg går da tur med hunden en halv time til tre kvarter hver dag,” protesterer Lisbet. Men indrømmer bagefter, at motion ganske rigtigt er hendes akilleshæl. Det bliver ligesom aldrig til noget. ”Nu har jeg jo ikke ligefrem et stillesiddende arbejde, men hvis jeg i min fritid kunne sidde med en fjernbetjening i hånden hele dagen, så ville jeg gøre det. Jeg kan godt se nogle flotte øvelser i et blad og tænke, at dem vil jeg også lave, og jeg har en veninde, der underviser i yoga og gerne vil have mig med, men nej, jeg er virkelig ikke god til det, selvom jeg hele tiden siger til mig selv, at nu må jeg også komme i gang. Det er hele tiden noget med: ”Efter jul så gør jeg det”,” siger Lisbet. ”For eksempel det der diva-dans. Det kunne være, at jeg skulle prøve det. Er det ikke det Penille Schrøder går til?”, siger Lisbet henvendt til Henrik, der nikker bekræftende. ”Når jeg ser på Henrik, så beundrer jeg ham for, at han dyrker så meget motion, som han gør. Jeg er dybt imponeret over, at han cykler til og fra arbejde hver dag. Jeg tager altid en taxa hjem, når vi slutter sent”. ”Jeg er blevet til en af de her plus-50-årige lycra-fjolser i neonfarvet cykeltøj, som jeg selv har parodieret på scenen,” indskyder Henrik med et bredt smil. ”Der var også en gang, hvor du lige cyklede til Aalborg og tog færgen over fra Odden,” fortsætter Lisbet. HUMOR ER ALT AFGØRENDE De mange års samspil gør,

I N T E RV I E W

3 SUNDE RÅD LISBET:

HENRIK:

Min hund Alma. Hun sørger for, at jeg kommer ud at gå mindst en halv time hver dag.

At cykle er en slags meditation for mig. Det får mig til at koble af.

Familiemiddage. Jeg bliver simpelthen så glad af at tromle 34 mennesker sammen. Det betyder meget for min mentale sundhed at være sammen med mennesker, jeg holder af.

Træningscenter. Mit mål er at komme derhen to-tre gange om ugen, da jeg har en idé om, at det er godt at få aktiveret alle muskeldele.

Hjemmelavet mad er bare sundere. Al min mad bliver lavet fra bunden. Ikke noget halvfabrikata til mig.

Sund mad. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, og prøver at undgå at spise for meget.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

I N T E RV I E W

at Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard både kender hinandens gode og dårlige vaner. Ifølge Lisbet ligger det i Henriks natur at bekymre sig. ”Han kan bekymre sig meget mere, end han bør,” siger hun og kigger på sin scenemakker. ”Du tvivler nogle gange. Hvis du for eksempel har skrevet en tekst, så er du ikke sikker på, at den er god nok. Så siger vi andre: ”Hold nu op, og lad os høre den!”, siger Lisbet. Henrik Lykkegaard forklarer, at han tidligere kunne være meget stresset op til en premiere. Specielt på Cirkusrevyen, hvor der er mange bolde i luften. Den kreative proces, der går forud for en sæson, kan være meget uforudsigelig og lidt af en rodebutik, og når det hele først er faldet på plads, er det altid spændende at se, hvordan publikum modtager det. ”Når der er 100.000 mennesker, der glæder sig til at se showet, så har man et ansvar. Folk er måske kørt helt fra Nordjylland og har betalt for et hotel,” siger Henrik og forklarer, at han skam respekterer anmeldere, men det er ikke dem, der er vigtige. Publikum betyder alt. I de senere år har han lært at holde stressen på afstand. Det hjælper ham at dyrke motion og tænke over, hvad han spiser. 14 dage før en premiere forsøger han at leve ekstra sundt, så han har kræfter til, hvad der end måtte komme. ”Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik. Der skal meget til, før de to revyveteraner aflyser en forestilling. Sorg og smerter er en del af livet - også

1 4 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Når jeg ser på Henrik, så beundrer jeg ham for, at han cykler til og fra arbejde hver dag. Jeg tager altid en taxa hjem, når vi slutter sent”.

MERE OM HENRIK LYKKEGAARD Født i 1965 i Juelsminde Uddannet på Statens Teaterskole i 1994 Fik sin filmdebut som betjent i ’Frække Frida og de frygtløse spioner’ og har medvirket i succeserne ’Bornholms stemme’ og ’ Frygtelig lykkelig’ samt været inde i Bamse fra ’Bamses Billedbog’ Blev landskendt for replikken ”Hva’ ska’ jeg si’? Boller fra Kohberg” i en reklamefilm I 2017 er det 17. gang, Henrik medvirker i Cirkusrevyen Gift med Anita Dietz Lykkegaard. Sammen har de tre børn og bor i Værløse.

for skuespillere. ”Jeg har kun prøvet at aflyse en enkelt gang. Samme dag som Preben Kaas døde stod jeg på scenen som Edith Piaf. Det var fordi, ingen stoppede mig. Derefter aflyste jeg i tre dage. Men det er faktisk sådan, at når man går på scenen, så er det ligesom en flugt for sorgen. Det er et helle i de to timer, man

er på scenen. Det er ikke så glorværdigt, det er mere: ”Pyha, jeg har et lille helle her”. På scenen mærker du det ikke på samme måde. Du mærker det først, når du kommer ud,” siger Lisbet. Henrik forklarer, at det kun er feber og maveonde, der sætter en stopper for, at man rent kropsligt kan være med i en forestilling.

”Jeg havde engang forstuvet min fod og måtte spille med krykker, så måtte de sprætte alle mine kostumer op, for at jeg kunne få dem af og på,” fortæller han. I de situationer hjælper det at have humor. ”Humor afmonterer ting, hvis man går og grubler, og det er rigtig rart,” siger Henrik. Lisbet Dahl er enig i, at det er vigtigt at kunne grine af livet. ”Jeg kan ikke lade være med at grine generelt. Hvis jeg for eksempel står ved pølsevognen, og en fin dame beder om en pølse med ”sennåårp og ketchååårp” på den her nordsjællandske facon, så sprutter jeg altså af grin,” siger hun. Det giver hende energi til at håndtere vanskelige situationer. ”Selv i de mest alvorlige stunder kan man vende og dreje den med lidt sort humor og grine lidt af sig selv og situationen, så de mennesker, der er sammen med én, begynder at grine i stedet for at græde,” siger Lisbet.

DIN KROP

LEVEREN kroppens kemiske fabrik

Nogle ting skal nedbrydes. Andre skal optages i kroppen. Leveren kan det hele. TEKST BIRTHE JØRGENSEN ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK & COLOURBOX

Når man spiser, bliver næringsstofferne fra kosten optaget i kroppen hovedsageligt gennem tyndtarmens væg. Næringsstofferne kommer over i blodet, som fører dem gennem milten og leveren. Leveren beholder en del af vitaminerne, mineralerne, fedtet, proteinerne og kulhydraterne for at lægge dem på lager. Leveren lader også en del af vitaminerne, mineralerne og næringsstofferne passere videre ud i kroppen ved hjælp af blodet, hvor kroppens celler har mulighed for at optage dem ved hjælp af receptorer. Betacellerne i bugspytkirtlen bliver stimuleret af glukose fra kosten til at frigive insulin, som får leveren til at omdanne glukose til depotmidlet glykogen. Samtidig bliver kroppens muskelceller og fedtceller stimuleret til at optage og deponere eller bruge glukosen. Når glukosen bliver omdannet til glykogen, falder blodsukkerniveauet igen til ligevægt og fører til velbehag i kroppen. Blodsukkerkoncentrationen skal ligge omkring 4 mmol/l, og insulin er med til at regulere koncentration. Om morgenen er niveauet lavere, og efter et måltid er niveauet højere. Glukagon har den modsatte effekt af insulin, og hormonet signalerer til muskel- og levercellerne, at de skal frigive glukose til blodet fra deres depoter. Oplevelsen af, at blodsukkeret stiger efter et måltid, og derefter falder til ligevægt, kan skabe en følelse af træthed. Mellem måltiderne bruger kroppens celler deres energidepoter, og efter nogle timer har de opbrugt deres ressourcer. Det fører til et fald i blodsukkerniveauet, og bugspytkirtlens alfaceller frigiver glukagon, som stimulerer leveren til at frigive nogle af de deponerede næringsstoffer, som kroppens celler kan optage og bruge til energi, cellevedligeholdelse og cellefornyelse. Leveren er også i stand til at danne glukose ud fra mælkesyre, fedtsyrer og aminosyrer. Den kan omvendt også danne fedtsyrer ud fra glukose, hvilket kan føre til fedme på trods af et lavt fedtindhold i kosten. Efter yderligere et antal timer har kroppen brug for mere energi og byggeklodser, men leveren er løbet tør for ressourcer, og blodsukkerniveauet daler. Glukose er hjernens foretrukne energikilde, men ved lang tids faste kan den danne energiressourcer til hjernen ud fra restprodukter fra fedtsyrer.

1 6 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

FAKTA: Stofskifte er betegnelsen for de processer i kroppen, som bygger og nedbryder energidepoterne i kroppens celler. Spiser man mere, end man forbruger, opstår der fedtdepoter. • Leveren er en kirtel, da den danner hormoner. Den ligger øverst i højre side lige under mellemgulvet og er næsten dækket af ribbenene. Den vejer 1,5-2 kg og er 15-20 cm lang og tilsvarende i diameter. Leveren består af 2 lapper (lobuli), som har forskellige størrelser. • Leveren kan sortere, forarbejde og nedbryde bl.a. slidte blodlegemer, bakterier, vira, lægemidler, alkoholer og giftstoffer, som derefter bliver udskilt gennem urin eller galde i afføringen. • Den danner også koagulering til sårheling og galde, som ligger i galdeblæren og bliver brugt i optagelsen af fedtsyrer fra fordøjelsessystemet. Leveren er også et depot for bl.a. glukose, jern og A-, D-, K- og B12-vitaminer. • Personer med type 1 diabetes har problemer med deres immunforsvar, som ødelægger bugspytkirtlens beta-celler, som står for at producere insulin. Manglen på beta-celler forårsager, at kroppen kun kan danne 10 % af den nødvendige insulin. • Mange personer med type 2 diabetes har problemer med, at deres celler ikke vil reagere på insulin, og leverog muskelcellerne får derfor ikke bragt blodsukkerkoncentrationen ned på ligevægt. Med tiden kan personer med type 2 diabetes risikere at udvikle type 1 diabetes. Det er dog ofte muligt for personer med type 2 diabetes at styrke kroppens insulinrespons og nedsætte behovet for ekstra beta-celler ved at dyrke mere motion. Kilder: • sundfordøjelse.dk • http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/ Stamceller/Teori/Blodsukkerregulering-og-diabetes

DIN KROP

Muskelceller, fedtceller og andre celler optager glukose, der anvendes som energikilde eller omdannes til glykogen

INSULIN

BUGSPYTKIRTEL LEVER

ß-cellerne frigiver insulin til blodet I leveren omdannes glukose til glykogen

Blodglukoseniveau falder til ligevægt STIMULUS: Glukose optaget efter et måltid.

Hø

jb lod

glu

ko se

Homeostase Normalt blodglukoseniveau (90mg/100ml) La v

blo

STIMULUS: Cellerne bruger glukose mellem måltiderne.

luk os e

Blodglukoseniveau stiger til ligevægt

GLUKAGON I leveren omdannes glukagon til glukose

A-cellerne frigiver glukagon til blodet

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

BAG O M M E D I C I N

HUSK AT FÅ HPVVACCINERET DIN DATTER Der har været meget negativ omtale af HPV-vaccinen, så mange forældre har valgt at se tiden lidt an. Men der er en grund til, at Sundhedsstyrelsen har startet en ja-kampagne til HPV-vaccinen: Risikoen ved at blive vaccineret er nemlig langt lavere end risikoen ved den kræftsygdom, som vaccinen beskytter imod. TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

LIVMODERHALSKRÆFT ER EN FARLIG SYGDON Livmoderhalskræft er en sygdom, man kan dø af. Det gør ca. 100 danske kvinder om året. 50 af dem er endda under 45 år. Man hører tit folk sige, at det ville være fantastisk, hvis man kunne vaccinere mod kræft. Det kan man jo faktisk i dette tilfælde! HPV-vaccinen er ovenikøbet meget effektiv og giver op til 90 pct. beskyttelse mod HPV-infektion. ER DER BIVIRKNINGER VED VACCINEN? Men hvad er det så med de bivirkninger, man hele tiden hører om? Er de virkelige? Og hvordan skal man turde få sin datter vaccineret med alle de rygter? Det er der tre gode grunde til: 1. Det er svært at kende bivirkningerne af helt ny medicin. Godt nok bliver medicin altid testet på mennesker gennem en række forsøg, men der kan stadig ske meget, når vaccinen kommer ud i den brede befolkning. HPV-vaccinen er ikke ny. Den har været på markedet siden 2006. Efter 11 år på markedet kender vi de mulige bivirkninger.

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver inden for medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

1 8 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

2. HPV-vaccinen bliver anvendt i 64 lande i verden. Ingen af de lande har oplevet det niveau af bivirkninger, som vi har set i Danmark. 3. Den europæiske lægemiddelmyndighed EMA har, pga. bivirkningsdiskussionen i Danmark, gennemgået al tilgængelig litteratur på området og har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne. Den bivirkning som især er blevet set i Danmark er POTS- syndrom. POTS er kendetegnet ved en drastisk stigning i puls og hjertebanken, så man bliver svimmel, når man rejser sig. Der er ingen, som afviser, at de piger, der er blevet indlagt med POTS, lider stærkt under det. Men mængden af piger med POTS syndrom, der har fået HPV-vaccine, er ikke større end mængden af piger med POTS i resten af befolkningen. RISIKO VED IKKE AT GØRE NOGET Der er risiko ved alt, hvad vi gør i livet. Der er også en risiko ved at blive HPV-vaccineret. Men den er langt lavere, end risikoen for at få livmoderhalskræft og dø af det. Risikoen for livmoderhalskræft ligger bare længere ude i fremtiden og virker derfor ikke helt så truende. Men den er reel. Så rådet er helt klart: Hvis du gerne vil passe på din datter, så giv hende en HPV-vaccination. Eneste lille ’men’ er måske, at meget sportsaktive piger lader til at have en større risiko for POTS. Så tag en snak med din læge før vaccinationen, hvis din datter dyrker meget intensiv sport.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket QUIS ØREPROPPER SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser. Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på. De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet. Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Ørepropper fra Quies er så behagelige at du glemmer du har dem på! I snart 100 år har Quies leveret kvalitets ørepropper til alle formål. Vi er alle udsat for høje lyde, der kan beskadige vores hørelse, for eksempel på arbejde, til koncerter, eller ved højlydt snorken. Voks eller skum øreproppernes anatomisk venlige design passer til øret og tilbyder dermed en perfekt pasform. Quies ørepropper kan købes på apoteket. Vejl. udsalgspris kr. 49,- for 8 par voksørepropper og kr. 39,for 3 par skum ørepropper.

SÆT SKUB I TARMENE

På et voksent menneske skal maden igennem et otte meter langt tarmsystem, før det kommer ud igen. Tiden, som maden tager om at køre igennem fordøjelsessystemet, er vigtig for vores sundhed. Tager det for lang tid, kan der produceres skadelige stoffer i tarmen, mens kortere tid fremmer en sund tarm. Har du brug for ekstra fibre til at sætte skub i tarmen? SylliFlor er et koncentreret fiberdrys til din morgenmad. To teskefulde om dagen hjælper til en blød og regelmæssig afføring. Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com. SylliFlor findes i 4 smagsvarianter. 250 gram, 135 kr. Kan købes på apoteket.

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING CE-mærket Medical Device

GRATIS PRØVE Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬ ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt ﬁberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige ﬁbre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Prøv Syll i F lor! BESTIL G R AT I S VA R

w w w. b i o d

anepharm

Køb på ap o te k e t,

i h e ls e k o s tb

EPRØVER

PÅ: a.dk · Tlf . : 7 5 555 777 u ti k k e r o g p å w w w .b io d

a n e p h a rm

a .c o m

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Genopfyld dine

DEPOTER TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX

I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: • Vitamindepoterne Tips til hvordan du kan få genopfyldt depoterne gennem en sund og varieret kost. • Mentale og fysiske depoter Lad være med at stresse over alt det ”man bør gøre” så snart, det er forår, men start på en frisk og udnyt de små muligheder, som hele tiden opstår. • Energidrikke kan ødelægge DNA’et Man skal tænke sig godt om, når sukkerdepoterne skal fyldes op. Typen af kulhydrat har betydning. Det er også vigtigt ikke at overfylde depoterne.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Vitamindepoterne Foråret er for alvor i gang. Alting blomstrer, fuglene fløjter og motorcyklerne snurrer på de danske landeveje. Plæneklipperne kører om kap i villakvartererne og vasketøjet hænger ude. Men er du én af dem, som stadig ikke har fundet overskuddet frem og ikke helt kan finde energien, så er du langt fra alene. Ifølge en svensk undersøgelse lider cirka 25 pct. af den nordiske befolkning af forårstræthed. Så her er nogle tips til, hvordan du kan få genopfyldt depoterne. Både de mentale, fysiske og fedtopløselige af slagsen.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK Et af de vitaminer, som er vigtigt at få nok, når de første skarpe solstråler rammer den lyse vinterhud, er A-vitamin. Det styrker både hud, hår, negle og slimhinder og danner et skjold, som sammen med hudens naturlige pigmentering – og de rette mængder solbeskyttelse – beskytter mod de kraftige UV-stråler fra forårssolen. Samtidig booster vitamin A dit immunsystem og hjælper med at få bugt med infektioner og betændelse. Er du plaget af uren hud og eksem, er det også vigtigt at få opfyldt dine depoter af dette vitamin. Samtidig styrker vitamin A dit nattesyn og dine øjne i det hele taget. Vitamin A findes i to former – den animalske variant “retinol” og som provitaminet “betacaroten” fra planteriget. Overvejer du at tilføre kroppen vitamin A i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først. Kroppen kan blive forgiftet, hvis du indtager for høje doser og i øvrigt have indvirkning på dit indtag af medicin. SPIS I STEDET: • Æg – især æggeblommen • Lever fra fisk eller firbenede dyr • Smør og ost • Mørkegrønne grøntsager som broccoli, spinat og grønkål • Orange og røde frugter og grøntsager som melon, abrikoser, appelsin, banan, tomater, gulerødder og rød peber

Det fjerde og sidste fedtopløselige vitamin hedder K og står i virkeligheden for ”koagulation”. Det er nemlig altafgørende for dit blods evne til at størkne. Døjer du eksempelvis med en lang og kraftig menstruation, kan det skyldes, at du er i underskud af K-vitamin. Ligesom vitamin D er vitamin K også vigtigt for knoglerne. For uden den vegetabilske variant af K-vitaminet, K1, kan kalken ikke binde sig til knoglerne. Vores tarmbakterier står for dannelsen af cirka halvdelen af den mængde K-vitamin, vi behøver, mens resten skal komme fra kosten. Overvejer du at indtage vitamin K i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge. SPIS I STEDET: • Alle kålsorter, salater og svampe • Grønne grøntsager og krydderurter som spinat, broccoli, ærter, persille og avocado • Mælkeprodukter • Fuldkorn og kartofler • Kikærter og bønner • Vegetabilske olier • Frugter og bær • Indmad som lever og nyre

2 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Et andet fedtopløseligt vitamin, som er essentielt for vores krop er D-vitamin. Kort fortalt er det egentligt ikke et rigtigt vitamin, men hormonstoffet kalciferol, som også dannes naturligt i huden, når vi påvirkes af solens stråler. Op imod 80 pct. af de ældre i Norden er i lavstatus af D-vitamin, tegnende til decideret mangel, især i vinterhalvåret, og derfor er det vigtigt at indtage D-vitaminet gennem kosten. Vitamin D er vigtigt for vores evne til at optage kalk og fosfor og dermed styrkelsen af tænder og knogler. Vitaminet er også vigtigt for vores muskelfunktion, som altså også inkluderer hjertemusklen. Det påvirker også vores energiniveau og nedsætter risikoen for at blive ramt af depression og stress. Ligesom A-vitamin booster det immunsystemet og skærmer mod en lang række sygdomme, såsom influenza, sukkersyge, sklerose, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Vitamin D deponeres, ligesom A-, K- og E-vitamin, i leveren og i vores fedtvæv, og det er derfor ikke nødvendigt at indtage det dagligt, men niveauet skal være inden for normalen, for at vi ikke oplever mangelsymptomer eller forgiftning. Vegetarer bør overveje et vitamintilskud, i det D-vitamin - foruden nogle svampearter - kun findes i animalske produkter. Overvejer du at indtage vitamin D i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først.

SPIS I STEDET: • Fede fisk som makrel, laks, sardiner og sild • Lammekød og kalvekød • Økologiske mælkeprodukter, smør og oste • Æg – især æggeblommen

Det tredje fedtopløselige vitamin, som også er vigtigt at få fyldt på kroppens depoter, er den kraftige antioxidant vitamin E. Nogle forskere har benævnt det ”et biologisk konserveringsmiddel” fordi det udsætter ældning og forkalkning og har vist sig at have en forebyggende effekt mod kræft, dels fordi E-vitaminet hindrer dannelsen af giftstoffet nitrosamin i tarmsystemet. Vitaminet beskytter vores celler mod skadelig iltning og dermed harskning af fedtet i vores cellevægge. De såkaldte leverpletter, som ofte ses på hænderne når vi bliver ældre, er forharsket fedt, kaldet lipofuscin. Det aflejres i huden, men også i hjernen, lungene, nyrerne og musklerne, hvilket vitamin E kan være med til at bremse. Samtidig øger vitamin E vores befrugtningsevne og evne til at have en normal graviditet. Modsat mange andre vitaminer kan E-vitamin ikke lide at blive frosset ned. Omvendt taber det ikke sin effekt af at blive varmepåvirket. Det er med andre ord varme- og ikke kuldestabilt. Overvejer du at indtage vitamin E i form af kosttilskud, så rådfør dig med en læge først. SPIS I STEDET: • Fuldkornsprodukter, hvedekimolie og hvedeklid • Broccoli og rosenkål • Nødder og mandler • Fede mælkeprodukter og ost • Æg • Skaldyr og fede fisk • Hvedegræs-juice

OM EKSPERTEN Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Hun er specialiseret inden for sundhedskommunikation. Hun er desuden FISAF-uddannet fitnessinstruktør. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

DRILLER MAVEN? lor! Prøv Ss yvallreiF p rø v e r F å r g ra ti et og M at as på ap ot ek

ph ar m a. co m w w w.b io da ne 77 7 55 tlf . 75 5

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 2 3

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Mentale og fysiske depoter At genopfylde depoterne handler også om at få fyldt op på den mentale og fysiske konto, som måske har ligget lidt i dvale over vinteren. Så hvordan får man energien og lysten til bevægelse op på et sommerligt niveau, og hvordan får man taget de første skridt mod mere fysisk aktivitet, glæde og mental styrkelse i hverdagen? Det handler for det første ikke om at gøre alting på én gang. Lav realistiske forventninger til dig selv. Lad være med at stresse over alt det ”man bør gøre” så snart, det er forår, men start på en frisk og udnyt de små muligheder, som hele tiden opstår. TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK

Luft

Vi kender alle sammen det velbehag, det medfører at indånde en stor mængde frisk morgenluft ud gennem soveværelsevinduet eller køkkendøren. Det er vigtigt at få taget nogle gode, dybe indåndinger frisk luft flere gange om dagen, så du ikke går og trækker vejret overfladisk og genbruger den gamle luft. Det sætter gang i en række negative processer i kroppen, hvorimod dybe, rolige vejrtrækninger, hvor du puster godt ud og får tømt lungerne helt, gavner dig både her og nu og på længere sigt. At forårsluften så oven i købet dufter himmelsk en kølig forårsmorgen er absolut balsam for sjælen. Foto: Jcomp - Freepik.com

Latter

Det kan virke skørt at foreslå dig at grine. Især hvis du ikke umiddelbart har noget at grine af. Men glædeshormonerne serotonin og endorfin har svært ved at regne ud, om du griner, fordi der virkelig er noget at grine af, eller om du griner kunstigt for at tvinge det gode humør frem fra gemmerne. Slå derfor en god latter op og lur mig, om ikke du smitter dig selv og dine omgivelser. Udskillelsen af glædeshormonerne i hjernen får dig med garanti til at føle mere lykke og fortæller samtidig kroppen, at den kan slappe af og stresse ned, hvilket i sig selv kickstarter en lang række andre positive processer, bl.a. bedre søvn og nedsat kortisolniveau, som ellers stresser og tærer på kroppen.

24 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Puls

Ligesom når du griner, så udløses der også endorfiner, når vi er i bevægelse. Glædeshormonet har faktisk en morfinlignende effekt, som giver øget velbehag. Hvad end du finder på at foretage dig, om det er en rask gåtur, en løbetur, boldspil eller havearbejde, så forsøg at få pulsen godt op, så hjertet og kredsløbet bliver pumpet godt igennem. En høj puls giver friske kinder og smil på læben, og så skal du øve dig i at se sved på panden som din gode ven. Den er tegn på, at du gør det rigtige. Faktisk stimulerer du samtidig hjernen til bedre hukommelse og hurtigere indlæring. Prøv at få minimum en halv times intensiv bevægelse om dagen, hvor du bliver forpustet. Børn bør bevæge sig det dobbelte, altså en time dagligt.

Tanker

Hvis tanker får frit løb, løber de hurtigt løbsk. Det kan være en fordel, hvis du gennemgår en kreativ proces, men hvis tankerne er af negativ eller tyngende karakter, er det vigtigt at få dem tøjlet. Det kan være negative tanker om dig selv, der dræner dit selvværd og får frit spil til at vokse sig ud af proportioner, hvis du lader dem. Tanker om dine nærmeste eller en bekendt, du er kommet på kant med. Det er vigtigt at gøre en aktiv indsats for at rydde ud i dem, før de gror fast og bliver til meninger, der ikke kan rokkes ved. Måske sidder du og venter på, at nogen ringer eller opsøger dig. Sker dette ikke, kan det let give en følelse af, at andre er ligeglade med dig eller ikke ønsker dit selskab. Grib selv telefonen og ring. Måske har de det på samme måde, eller måske er de travlt optaget med gøremål, som ikke giver så meget tid til at være opsøgende. Væn dig til at tænke gode tanker om dig selv og andre.

Lys

De lyse dage og aftener er ren helse for sjælen, og dagslys i det hele taget er med til at styrke det gode humør og produktionen af melatonin. Netop melatoninen er en vigtig faktor for vores døgnrytme og søvnkvalitet, så sørg for at kom ud i vejret hver dag, så du opbygger en naturlig træthed. Alene det at komme ud af huset eller lejligheden, hvor du dagligt opholder dig, har en positiv effekt, og man ser anderledes på tingene, når man har været hjemmefra. Også selvom det kun er i 20 minutter.

Lyde

Foråret er en sansefest for øregangene, hvis man ellers lytter efter. Det er forskelligt fra person til person hvilke lyder, der vækker glæde, men opsøg det, der gør dig i godt humør. Måske er det fuglenes henrykte kommunikeren med hinanden. Bådsmasternes tovværk og snore som spiller i vinden på en havn. Glade børn på rulleskøjter. Kåde motorcykler, der suser forbi eller en plæneklipper i det fjerne. Måske er det noget bestemt musik, som genopfylder dine depoter og bringer gode minder.

SØVN

Restitution i form af god søvn er en af de vigtigste parametre for vores velbefindende og helbred i øvrigt. Uden tilstrækkelig søvn bliver vi trætte, gnavne og uoplagte og samtidig dårligere til en lang række basale ting, såsom at koncentrere os, lære nyt, kommunikere og tolke andre. Vores organer sættes også under pres, fordi søvnfasen ellers bruges på udrensning, genopbygning og udskillelse af vigtige vækst- og kønshormoner. Får man ikke den dybe søvn i en længere periode, kan nogle af kroppens funktioner blive nedsat. Søvnen bruges også til at bearbejde og lagre dagens oplevelser og indtryk, så vi kan huske dem og give dem en plads i livets større sammenhæng. Uden tilstrækkelig søvn over en længere periode kan du således få en følelse af at leve i en osteklokke, hvor du ikke kan huske dagen i går eller overskue dagen i morgen. Så selvom vi går de lange lyse aftener i møde, så sørg for at få minimum syv til otte timer på langs inden vækkeuret ringer. Og sov så vidt muligt i et mørkt og afkølet rum uden elektroniske apparater som computere, mobiltelefoner og fjernsyn. Afprøv også om ikke du sover bedre, hvis du holder dig fra store portioner mad i 2-3 timer inden sengetid.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 2 5

TEMA E N E R G I D E P O T E R

2 6 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 5 / 2 0 17

TEMA E N E R G I D E P O T E R

Energidrikke kan ødelægge DNA’et

Ny forskning peger på, at man skal tænke sig godt om, når sukkerdepoterne skal fyldes op. Typen af kulhydrat har betydning. Det er også vigtigt ikke at overfylde depoterne. TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO KUES - FREEPIK.COM & COLOURBOX De sukkersøde energidrikke giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Dermed udgør de et særligt problem. Et overraskende nyt forskningsresultat viser, at DNA’et kan blive beskadiget, selv om man ikke allerede har sukkersyge. ”Når du har været ude og motionere, er det en god idé at få fyldt sukkerdepoterne i musklerne op så hurtigt som muligt”, siger Ph.D. Preben Christensen. Det sukker, som er blevet brugt under træningen, erstattes, så musklerne kan restituere hurtigt og igen er klar til arbejde. ”En energidrik med 6-10 pct. sukker er ideelt efter motion, men saftevand, juice og andre typer af læskedrikke giver en tilsvarende hurtig stigning i blodsukkeret.” NÅR DEPOTERNE ER FYLDT ”Når du drikker energidrik, vil blodsukkeret stige hurtigt”. Cellerne i både muskler og leveren vil tage imod det overskydende blodsukker. De kan tilsammen rumme op til ½ kg sukker og udgør kroppens sukkerdepoter. Depoterne bruges af cellerne for at udføre deres funktion, og depotet i leveren fungerer som et backup. Det kan frigives til blodet, når blodsukkeret falder under en lang træningstur, hvor muskelcellerne har behov for yderligere sukker. ”Sukkerdepoterne fyldes også op i det daglige, når du spiser forskellige typer af mad med kulhydrater, eksempelvis brød, pasta eller kartofler. Hvis du til dagligt spiser flere kulhydrater, end der er behov for, bliver der tilført mere sukker til depoterne, end der er brug for. Til sidst er depoterne proppet”. INSULINRESISTENS Blodsukkeret reguleres af hormonet insulin, som bliver dannet af bugspytkirtlen. Insulin flytter sukker fra blodet og ind i kroppens celler. Kroppen overvåger hele tiden blodsukkeret, og når det begynder at stige, producerer bugspytkirtlen mere insulin. ”Når depoterne i muskler og lever er fyldt med sukker, kommer insulinet på en umulig opgave. Det svarer til, at du

forsøger at proppe mere i den kuffert, du skal have med på ferien. Jo mere fyldt den er, jo sværere er det at lukke den. For at få sukkeret ind i cellerne, må kroppen bruge meget mere insulin. Cellerne orker ikke mere sukker og gør modstand mod insulinen. Denne tilstand kaldes insulinresistens. Blodsukkeret er stadig normalt, men kroppen bruger for meget insulin. Hvis behovet for insulin overstiger den maksimale mængde, som bugspytkirtlen kan producere, vil blodsukkeret ikke længere kunne holdes på det normale niveau. Når det sker, er der tale om type-2 diabetes.” DYNAMISK DNA Forskning inden for DNA har gennem de seneste 10 år bidraget med ny information. Det ser nu ud til, at beskadigelse af cellernes DNA er involveret i mange forskellige typer af sygdomme, bl.a. kræft, hjerte-kar-sygdomme og sygdomme som Alzheimers. ”Beskadigelse af DNA er imidlertid en helt naturlig proces, som bl.a. opstår fordi cellerne har behov for ilt til at producere energi. På en måde kan man sige, at det er dødsens farligt for os at trække vejret, men det er naturligvis endnu farligere at lade være.” Kroppens celler har heldigvis et veludviklet enzymatisk reparationssystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Så længe der er balance i mængden af beskadigelser og reparation, er alt fint. Der sker faktisk milioner af skader på vores DNA hver dag, og stort set alle skaderne repareres. I nogle få tilfælde sker der ændringer i DNA’et. Disse ændringer kaldes for mutationer, som er en del af aldringsprocessen. Mutationerne kan dog også betyde, at cellefunktionen påvirkes, og nogle celler ender med at dø. MARKØR FOR DNA-SUNDHED Indtil for ganske få år siden var det en stor udfordring for forskerne at undersøge skader på DNA’et. Problemet var, at

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 2 7

TEMA E N E R G I D E P O T E R

cellerne når at reparere skaderne så hurtigt, at det er vanskeligt at påvise dem. Og hvis en celle dør som følge af en DNA skade, bliver den fjernet fra kroppen i løbet af få timer. Det forskningsmæssige gennembrud skyldes i høj grad, at der er én celletype, som skiller sig ud, da den ikke kan reparere DNA’et. Det er sædcellen. Da sædceller heller ikke dør som følge af DNA skaderne, er der god tid til at nå at påvise skaderne! Sædcellerne er derfor en god markør for DNA-sundhed. BESKADIGELSE AF DNA’et Det nye opsigtsvækkende forskningsresultat viser, at DNA’et beskadiges i mandens sædceller, når han har insulinresistens. Resultatet er overraskende, fordi det viser, at DNA’et beskadiges i cellerne selvom blodsukkeret er normalt. Det ser med andre ord ud til, at det er det høje insulin, som øger beskadigelsen af DNA’et. Beskadigelse af sædcellens DNA medfører, at mandens fertilitet er nedsat. Samtidig er det også sandsynligt, at balance mellem beskadigelse og reparation i de almindelige celler i kroppen er forskudt, således at flere celler får mutationer og eventuelt ender med at dø. Det er derfor forventeligt, at mænd som har nedsat fertilitet også har en dårligere sundhed. ”Dette forklarer faktisk en tidligere dansk undersøgelse, hvor man havde fulgt flere end 40.000 mænd, som havde nedsat fertilitet. Disse mænd havde en overdødlighed af en lang række

2 8 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

forskellige sygdomme – bl.a. kræft og hjerte-kar-sygdomme.” UNDGÅ NEDSAT FERTILITET Overfyldning af depoterne sker især fordi vi indtager såkaldt ”hurtige kulhydrater”, altså fødeemner, som giver en hurtig stigning i blodsukkeret. Bugspytkirtlen reagerer med en høj frigørelse af insulin, og resultatet kan være, at blodsukkeret efter noget tid faktisk ender med at blive for lavt, da al sukkeret optages i depoterne. Det er et problem, som hyppigt opstår med de sukkersøde læskedrikke: efter noget tid får man lavt blodsukker og tager endnu et glas saftevand eller juice. Mængden af de sukkersøde drikke bør derfor begrænses – et enkelt glas er måske ok, men så heller ikke mere. Resultaterne af to danske forskningsprojekter understreger, at man skal passe på med de sukkersøde drikke. På Rigshospitalet udførte man for nogle år siden en undersøgelse af flere end 2.500 unge mænds livsstil og sædkvalitet. Undersøgelsens klare svar var, at de unge mænd, som drak mere end 1 liter Cola om dagen også havde forøget risiko for nedsat sædkvalitet! En anden undersøgelse fra Århus Universitet viste, at 1 liter sodavand dagligt øger risikoen for, at man får insulinresistens og type-2 diabetes. Samtidig øges risikoen for for højt blodtryk og overvægt. Undersøgelsen viste, at vand, mælk eller diet sodavand er et mere sundt alternativ. Mange af os har stillesidende arbejde og motionerer for lidt. Dette bør ikke

kombineres med en energi-holdig drik. Rigelig motion, gerne i lav intensitet, er velegnet til at få forbrændt noget af sukkeret i musklerne. Husk derfor at gå en tur, benyt trapperne og tag cyklen. Undgå det raffinerede sukker i madlavningen og spis alsidigt og groft. Jo grovere maden er, jo længere tid tager det for kulhydraterne at blive optaget i tyndtarmen. Langsommere optagelse af kulhydraterne bidrager til et mere stabilt blodsukker og mindre frigivelse af insulin. ”Selvfølgelig skal der være plads til at falde i med Matadormix og en sodavand, men husk at små mængder kun giver små udsving i blodsukkeret”, siger Preben Christensen.

OM EKSPERTEN Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især

arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

H A R D U SVÆ R T V E D AT H Ø R E I S E LS K A B E R? Med ReSound Multi Mic kan du høre din elskede i en støjende restaurant, en foredragsholder på afstand eller et familiemedlem fra bagsædet af din bil.

d LiNX2 Kom ind og prøv de smarte ReSoun apparater og ReSound Multi Mic fra danske GN Hearing

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 - Borupvang 3C - 2750 Ballerup Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Solrød Hørecenter - Solrød Center 75 - 2680 Solrød Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

Ligesom du kan bruge den som en bordmikrofon eller få lyd streamet fra næsten enhver lydkilde direkte til dine høreapparater.

3 0 S U N D H E D + â&#x20AC;&#x201A; N R . 0 5 / 2 0 17

TÆ T P Å

PTSD-RAMT: “…det skabte lys og glæde at kunne begynde at drømme lidt igen”

Posttraumatisk stress rammer ikke kun veteraner og krigsofre. Det er Morten Larsen bevis på. Som nyansat på et bosted for unge kriminelle var han udsat for en oplevelse, der udløste PTSD. Der gik tre år, før han fik sin diagnose. Det, der hjalp Morten allermest, var at komme væk. Langt væk. Derfor vil han nu tage andre PTSDramte med ud på verdenshavene. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO TIM KILDEBORG JENSEN

nder episoden på bostedet, hvor Morten Larsen arbejder, er han professionel og handlekraftig - som han er det normalt. Han synes ganske vist, at situationen er ubehagelig, og hjertet slår måske lidt hurtigere end normalt, men han bevarer fatning og overblik. Ved hjælp af tilkommende kolleger falder der ro på situationen. Morten går ud i køkkenet for at styrke sig på en kop kaffe, og lige dér roterer hans liv. “Da jeg kommer derud, er det ligesom at vende en hånd. Der sker noget inden i mig, og jeg får ondt i maven. Ubeskriveligt ondt, som jeg aldrig har haft det før.” Morten får sagt til en kollega, at han har meget ondt i maven, og at han bare skal hjem! Få timer forinden er Morten mødt ind på vagt. Der er i juni 2009. Han er pædagogisk medhjælper på et åbent bosted for kriminelle unge. På hjemmet er fire drenge i alderen 13 til 18 år, som er kommet fra en lukket institution. Det er hårde drenge med volds- og drabsdomme på cv’et, og flere af dem bruger euforiserende stoffer. Morten har arbejdet med utilpassede unge før, men har kun været ansat på institutionen i få uger. Derfor bliver Morten utryg, da hans kollega denne dag viser sig at være en helt ny medarbejder på sin første vagt.

“Jeg har det ikke godt med, at jeg skal forstille at være den erfarne, for det er jeg jo ikke. Drengene prøver altid nye medarbejdere af. Og de har ikke nået at opbygge et respektfuldt forhold til mig,” fortæller Morten. Der går da heller ikke længe, før en af drengene begynder at røre på sig. “Han går rundt i opholdsstuen og sparker til tingene. Jeg siger, at det kan han godt droppe. Men han bliver vildere og begynder at smadre ting.” Da drengen, der er omkring 15 år, vil rive et fladskærms-tv ud af væggen, siger Morten stop og presser ham ned i en sofa for at lave en fastholdelse. Drengen forsøger at vriste sig fri og spytter Morten i ansigtet. DØDSTRUSLER BAG JERNDØREN Efter nogle minutter falder drengen til ro, men kort efter ulmer der igen en optrappende stemning. Samme dreng går igen i gang med at smadre ting, og de resterende tre unge begynder også at blive urolige. “De kravler på væggene og råber, og jeg tænker, at det her kan godt udvikle sig til noget rigtigt lort,” fortæller Morten. Han foreslår derfor kollegaen, at de går ind på kontoret og ringer til bagvagten. Der er en jerndør til kontoret, som de låser. Drengene kommer hen til døren og begynder at sparke på den og råbe dødstrusler.

“Jeg ser to muligheder, enten at tage mit eget liv eller finde kræfter og få ro i hovedet” “De råber, at den eneste måde vi kommer ud derfra igen, er i en kiste. Vi ringer til politiet for at få dem ud, men de har ikke tid.” Drengene går også rundt om bygnin- gen og råber ubehageligheder ind gennem vinduet til kontoret. Morten er bange for, de vil smadre ruden. Det sker heldigvis ikke. Langt om længe lykkes det at få fat i chefen og bagvagten. Der er gået to en halv time, da de kommer til stedet. “Drengene får en skideballe og bliver sendt op på deres værelser. De har en helt anden respekt for den erfarne medarbejder,” fortæller Morten. Derefter falder der hurtigt ro i huset. Til gengæld er en voldsom uro eksploderet i Morten. En uro, som viser sig ikke at gå væk og som bliver afgørende for hans liv i flere år efter, måske for resten af livet. SAMMENBRUDDET Da Morten Larsen kommer hjem efter vagten, er børnene netop lagt i seng, S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

”

TÆ T P Å og han bryder sammen over for sin hustru. Han fortæller hende kort om episoden, men græder mest og har forfærdeligt ondt i maven. Morten kan ikke huske, om han sover den nat. Dagen efter er intet forandret. “Der er bare sket noget inden i mig. Jeg kan ikke kende mig selv. Jeg kan ikke holde styr på mine tanker. Jeg har stadig ondt i maven og føler mig ekstremt presset,” fortæller Morten, som aldrig tidligere har været berørt af psykisk sygdom eller følt sig psykisk sårbar. “Jeg har både været dørmand og arbejdet med unge kriminelle, hvor jeg også har fået trusler, blandt andet med knive, men jeg har altid kunne ryste det af mig,” siger Morten, som fortæller, at han har været god til at nedtrappe konflikter på grund af sin evne til dialog og til at møde mennesker, hvor de er. Morten er i dag 43 år og på førtidspension. Tidligere var han selvstændig og havde sit eget event-bureau. For at få økonomien til at hænge sammen havde han jævnligt vikarjob som pædagogmedhjælper. Han beskriver desuden sit gamle ‘jeg’ som hjælpsom, idérig og meget social. FLASHBACK OG VREDE Efter episoden får Morten tildelt en psykolog, som besøger ham i hjemmet. De har 15 samtaler. Mortens praktiserende læge har diagnostiseret ham som deprimeret, så Morten bliver behandlet med udgangspunkt i depression. Han synes godt om psykologen, men har det stadig dårligt. “Jeg sover dårligt, er ked af det, har myldertanker og føler mig presset hele tiden. Og jeg er frustreret over ikke at få det bedre,” siger Morten og fortæller, at det ofte er om natten, de negative tanker hjemsøger ham. “Jeg har flashback til episoden på bostedet og en indre vrede mod de unge, som stod bag. Jeg føler jo, at de har ødelagt mit liv. Jeg

3 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

De råber, at den eneste måde vi kommer ud derfra igen, er i en kiste.”

MERE OM MORTEN LARSEN: 43 år, førtidspensionist og bosat i Svendborg. Gift og har en søn på tre år og to piger på 15 og 17 fra et tidligere ægteskab. Tidligere beskæftiget som selvstændig med eget event-bureau. Derudover kontrollør og pædagogmedhjælper. Har stiftet foreningen Syg i Danmark, som skal hjælpe andre PTSD-ramte.

ligger og tænker på alle unge kriminelle på samme niveau og ønsker, at de allesammen skal dø.” Tankespindet betyder, at Morten ikke får sovet ordentligt, og det gør hans korte lunte kort. Og tilstanden går også ud over familien. “Der skal igenting til, før jeg bliver sur. Det kan være, jeg vil se noget i fjernsynet, hvor min kone begynder at tale til mig eller larme med tallerkener. Så bliver jeg vred og skælder ud. Jeg er bestemt ikke rar at være sammen med.” Efter nogle måneder kan hans hustru ikke holde det ud længere. Hun vil skilles. Det er lige efter nytår. Morten får ret hurtigt fat i en lejlighed og

flytter. Eks-konen og deres to døtre på otte og ti år bliver boende i huset. DE TO MULIGHEDER I mellemtiden er Morten kommet på sygedagpenge. Og han er blevet sendt videre til en speciallæge, som udskriver noget antidepressiv medicin. Morten synes dog ikke, det hjælper. Den eneste kur, han selv kan komme i tanke om, er at komme væk. Langt væk. Væk fra frustrationerne og minderne, væk fra forventninger fra familie og myndigheder. “Jeg ser to muligheder, enten at tage mit eget liv eller finde kræfter og få ro i hovedet,” fortæller Morten, som i foråret 2010 sætter sig i

et fly mod Thailand. “Lige i det sekund, vi lander, begynder presset inden i mig at lette. I den smalle tunnel fra flyet til lufthavnen bliver presset i mit hoved mindre for hvert skridt, jeg tager. Det er som, hvis du har stået på hovedet og stiller dig op igen. Et fysisk pres, der bliver fjernet,” fortæller Morten og har selv en teori om hvorfor: “Jeg tror, det skyldes, at jeg er så langt væk, at ingen kan nå mig. Det hele faldt til ro indeni, det var så befriende,” siger Morten, som er væk i halvanden måned. “Jeg er helt tanketom i forhold til det derhjemme. Jeg tænker bare på, hvad jeg skal spise næste gang, og hvor jeg skal tage hen.” Derhjemme ånder dog ikke samme fred og ro. Morten har løbende kontakt med børnene og sin ekskone. En dag ringer hun og fortæller, at deres ældste pige har det meget svært. Hun er frustreret, savner sin far og er utrøstelig. Morten bestiller en flybillet hjem med afgang fire-fem dage efter. “Da jeg lander i Danmark, sker det præcist omvendte, end da jeg landede i Thailand. Så snart jeg går ud af flyet, begynder presset i hovedet at vende tilbage. Som hvis man fylder et glas op med vand. Da jeg nåede frem til bagagen, var jeg fuldstændig tilbage til før. Jeg havde kun lige kræfter til at holde selvmordstankerne tilbage.” DIAGNOSEN En tid går, hvor Morten i en boble af stress og psykisk

”

TÆ T P Å

TRE RÅD FRA MORTEN LARSEN TIL ANDRE PTSD-RAMTE • Sørg for at komme væk fra pres, dårlige minder og forventninger. • Bed om hjælp til det praktiske arbejde omkring økonomi og kontakt til myndigheder. • Find et nyt livsprojekt. Find noget, der tænder en gnist og gør dig godt.

dårligdom forsøger at sælge huset, som hans eks-kone og børn er flyttet fra. Det lykkes tre dage før, huset kommer på tvangsauktion. Derefter kaster han sig forgæves ud i et arbejde som lastbilchauffør i Flensborg. Han ender i stedet på tysk kontakthjælp og isolerer sig i en lejlighed. “Jeg er totalt inaktiv. Når jeg går udenfor, er det bare ned på hjørnet for at købe smøger eller kebab.” Morten flytter tilbage til Danmark, hvor han også kommer på kontanthjælp. Året er nu 2012 og da der

ingen bedring er i Mortens psykiske tilstand, sender lægen ham til lokalpsykiatrisk afdeling i Svendborg. Det skal vise sig at være første skridt på vejen til en bedre tilværelse. Her skal Morten udfylde nogle spørgeskemaer og får diagnosen PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Tre år efter mavepinen fældede ham. Morten får også diagnosen ‘permanent personlighedsændring’. “Jeg har ændret min personlighed til noget helt andet end før. Tidligere var jeg helt vildt social, kendte alle og talte med folk på gaden. Nu vil helst have hættetrøje på og gå langs muren. Jeg kommer kun ud, hvis det er nødvendigt,” siger Morten og fortæller, at han også er blevet meget mere følelsesladet end tidligere. “Jeg kan få tårer i øjnene over en scene i en actionfilm. Sådan har jeg aldrig haft det før.” Mortens reaktion på diagnoserne er blandet: “Det er svært at acceptere, at jeg er sådan én, der går rundt med en psykiatrisk diagnose. Men det er også en lettelse, for det er jo rigtigt - det er sådan, jeg har det.” I lokalpsykiatrien får Morten tilkoblet en psykolog, som

bliver en stor hjælp. Morten formår at åbne helt op for sit indre kaos, og med hjælp får han sat nogle ting på plads i sit indre. EN NY CHANCE I dag, otte år efter hændelsen på bostedet, har Morten gjort væsentlige fremskridt. “Jeg har det meget bedre. Jeg har meget mere kontrol over PTSD’en. Jeg er blevet god til at sige fra, når jeg er presset og blevet bedre til at mærke, inden jeg bliver presset.” Mortens to døtre, som i dag er 15 og 17 år, har siden PTSD’en begyndte haft svært ved at vide i hvilket lune, deres far var i. Når han blev presset, har han skældt dem ud, og de har ikke kunne forstå hvorfor. Morten er klar over, at pigerne er blevet påvirket af hans situation. “De har fået nogle ting at slås med omkring selvtillid og usikkerhed, som de nok skal have hjælp til.” Til spørgsmålet om, hvordan Morten har det med det, bliver han stille. Det er svært. “Det har jeg det da ad helvede til med. Jeg føler skyld, bliver frustreret og ked af det. Jeg er som person bundærlig, så jeg har nok

Der sker noget inden i mig, og jeg får ondt i maven. Ubeskriveligt ondt, som jeg aldrig har haft det før.” været for ærlig over for dem, når jeg har haft det skidt. Der er jo ting, børn ikke skal vide,” siger Morten og uddyber, at han bl.a. har fortalt dem om sine selvmordstanker. Men Morten har fået en ny chance som far. Han er nemlig blevet gift igen og har en lille dreng på tre år. “Det betyder, at jeg ikke er alene, ikke er ensom. Jeg er enormt glad for lille søn, han er virkelig et livsstykke. Det kan også være hårdt, men samtidig er han med til at fjerne fokus fra mig selv.” Morten har stadig ondt i maven, men han er blevet god til at stoppe med at foretage sig det, som giver ham ondt i maven. Så går

OM SYG I DANMARK • Foreningen har til mål at hjælpe mennesker med forskellige sygdomme, til en start fokuseres der på PTSD-ramte. • Med hjælpen bliver der spændt et sikkerhedsnet ud under hele familien. Der er både psykologisk bistand og hjælp til at håndtere økonomi og kontakt til myndigheder. • Et led i behandlingen består i at tage PTSD-ramte med på et skib på halvanden måned, hvor de ikke skal forholde sig til andet end sig selv. Det er behandlere ombord og sejladsen foregår i eksotiske terapeutiske omgivelser. Samtidig får familien hjælp derhjemme til at ruste sig til et liv med en PTSD-ramt. • Målet er at få flere ud på arbejdsmarkedet. Udover at hjælpe den enkelte, skal det vise myndigheder og politikere, at det kan være en økonomisk gevinst at sætte ind med den nødvendige hjælp fra start. Læs mere www.sygidk.dk

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 3 3

TÆ T P Å OM PTSD • Posttraumatisk stressforstyrrelse er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme katastrofeagtige psykiske belastninger. • Lidelsen kendetegnes ved stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen. • Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger.

”

Min tilstand blev ikke undersøgt godt nok. Derfor fik den lov til at blive stationær.” han væk. Det natlige tankemylder dukker også op, men i mindre grad. Derudover er han begyndt at kæmpe med nogle livsstilssygdomme, som ofte følger med længerevarende psykisk lidelse. MANGLENDE HJÆLP Der går altså tre år, før Morten får den rette diagnose og syv år før han får tilkendt førtidspension. Han mener ganske enkelt ikke, han har fået den hjælp, han har haft brug for. “På ingen måde. Der er stort set ikke noget hjælp at hente. Min tilstand blev ikke undersøgt godt nok. Derfor fik den lov til at blive stationær. Hvis der var blevet handlet fra starten, kunne jeg være blevet helbredt”, siger Morten og deler sin undren over, at der stort set kun

3 4 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Kilde: sundhed.dk

bliver iværksat tiltag for veteraner med PTSD. “Der er rigtig mange derude, brandmænd, politifolk, socialpædagoger og voldtægtsofre, som har brug for samme hjælp.” Det Morten ville have haft gavn af, var at nogen tog over for ham, bl.a. ifht økonomien, jobcenter, arbejdsskadeerstatning osv. “Samtidig med at du har det rigtig skidt, skal du tage stilling til din dårlige økonomi og kæmpe med et jobcenter, som kører hetz på dig med arbejdsprøvninger osv. Ikke fordi de er onde, men fordi de har fået besked oppefra. Det er jo billigere at fastholde én på kontanthjælp end at tildele førtidspension. Derudover skal du forholde dig til børn, ægtefælle og muligvis skilsmisse. Der er så mange bjerge, der tynger ens skuldre, at det gør folk endnu mere syge.” DET NYE LIVSPROJEKT Måske er det for sent for Morten nogensinde at blive hel igen. Men han har alligevel fundet en mission med livet. “I tv ser jeg ‘Kurs mod fjerne kyster’, hvor Mikkel Beha er på jordomsejling med sin familie. Jeg bliver fanget rigtig meget af det og ligger og forestiller mig at være på havet, langt væk fra det hele,” fortæller Morten, som begynder at researche

på sejladser og kigge på skibe. “Jeg er ikke i tvivl om, at det er dét jeg skal. Det vil give mig SÅ meget at komme væk fra konflikter og forventninger.” Det er tre år siden, Morten begyndte at se programmerne, og han har siden taget duelighedsbevis og VHF-certifikat. Og så har ambitionen udvidet sig til ikke blot at gælde ham selv. Han vil nemlig hjælpe andre PTSD-ramte til at få bugt med lidelsen i tide. Han vil tage dem med ud at sejle i halvanden måned, langt væk fra deres situation. “Den fred og ro, jeg oplevede, da jeg var i Thailand, dén kan man også få her. En pause, hvor man får energi ind i kroppen og begynder at tænke positivt,” fortæller Morten, der som led i projektet har oprettet foreningen Syg i Danmark. Planen er, at der skal sættes ind på alle områder omkring den syge: “Der skal være behandlere med ombord på skibet. Samtidig skal der være nogen, der tager sig af den syges økonomi og sagsforløb derhjemme. Og så skal der være hjælp og støtte til familien imens. Begge parter skal blive rustet til at kunne leve sammen på trods af lidelsen, fortæller Morten og påpeger, at rigtig mange PTSD-ramte bliver skilt, og at

det ofte gør deres situation værre. DEN HELBREDENDE EFFEKT Forventningen er at kunne begynde transportsejlads i begyndelsen af næste år. Turene vil bl.a. gå til Caribien og muligvis Østen, hvor de PTSD-ramte bliver fløjet over for derefter at sejle rundt. “Der skal være smukt og fred og ro. Og der skal være sol, varme og lys. Præcis den helbredende effekt, som Morten selv oplevede i Thailand.” Planen er, at han selv langsomt kan trække sig ud af projektet og lade andre tage over. For selv om, engagementet driver ham, så bliver han hurtigt træt og han skal passe på ikke at blive for presset. Mortens mål er, at han skal være kaptajn på skibet. Men uanset hans egen rolle i det, er det et projekt, der har givet ham en livsmotivation tilbage. Da drømmen om at tage ud på de åbne oceaner, tegnede sig for ham, forsvandt selvmordstankerne. “Alt var sort, så det skabte lys og glæde at kunne begynde at drømme lidt igen. At begynde at se de positive ting i livet.”

Calma

Lad dig inspirere på www.lykke-r.dk. Nærmeste forhandler oplyses på 9785 2211.

Bevarer naturlig sugeteknik

Badetøj med topklasse pasform & funktion

Følg Medela Danmark på sociale medier

Vi har tænkt på detaljen så du kan bade og svømme løs:

FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed+, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet. Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencerog opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.

MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK

· Slankende design · Elastik der sidder til uden at stramme · Lækre metervarer · Stropper der bliver på plads

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage! - Snorker du? - Er du træt og uoplagt? - Snorker din partner?

SnorBan - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på www.snorban.dk Løs dine snorkeproblemer med en SnorBan anti-snorkeskinne. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken!

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-handelsfonden SnorBan.dk Dalgas Avenue 40, 8000 Aarhus C Tlf. 50 56 42 12

NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.

KO S T

’ 15 en ig på c i sju er r tahed ger’ 12-vi dud n Su kyllin det B r pro ekt e s e an r få andt ikken aet In lder bl . Dr firm deho ger n mi ret af en in kyllin og in ce H. D fåre saft KB over æble . ud ogisk efær g l øko

Insekter

I KØLEDISKEN Aminosyrer, vitamin B1, B2 og B12, jern, kalk og magnesium. Insekter indeholder det hele. Det er nu et spørgsmål om, hvornår de ender i gryden. TEKST NICOLINE NOE FOTO COLOURBOX

Melorme, myrer og græshopper på tallerknen. Hvis tanken om at spise insekter ikke vækker en kriblen i nakken, er der store point at hente på sundhedskontoen. De små kryb er rige på vitaminer, mineraler og protein. Desuden er de lækre og fedtfattige. ”Fårekyllinger har en nøddeagtig smag med masser af umami, og så har de alle essentielle aminosyrer, vitamin B1, B2 og B12 samt jern, kalk og magnesium. De er rige på omega-3-fedtsyrer og kostfibre og indeholder 70 pct. protein i tørvægt. Det er væsentligt højere end både oksekød og fjerkræ”, forklarer fårekyllingeavler, Jakob Rukov, om de mange helsegevinster ved at spise insekter. KROP OG KLIMA ”Mit engagement er halvt kærlighed og halvt historisk nødvendighed. Sådan er det tit med kærlighedshistorier i det hele taget”, siger Jakob Rukov, der med sin insektfarm Bugging Denmark har sat fårekyllinger på Danmarkskortet. Jakob Rukov gør opmærksom på, at insekter er god kost for kroppen, men også for klimaet er der noget at hente. Produktionen er nemlig mere miljøven-

lig end nogen anden animalsk kilde til protein. I 2050 vil der være 70 pct. mere behov for proteinkilder til klodens voksende middelklasse, og allerede i dag er kødproduktion en voldsom belastning for klimaet. ”Det kræver mere end 15.000 liter vand at lave et kilo oksekød for ikke at tale om udledning af drivhusgasser. Et kilo fårekyllinger kræver til sammenligning otte liter vand og udleder 100 gange mindre Co2”, oplyser insektavleren. Fårekyllingerne i Jakob Rukovs farm får deres væske gennem mad. Som et ekstra indspark til helsekontoen bliver der blandt andet brugt økologisk æblepulp, der er en rest fra produktionen af sundhedsjuicen ’15 fårekyllinger’, som foder. ORM I KØLEDISKEN Selv de fleste vil være betænkelige ved at sætte tænderne i en menu med leddyr, er de ifølge insektentusiaster ikke alene sunde, de er også delikate. ”Der går ikke en dag uden, at jeg smager på et insekt. Jeg har for eksempel lige spist lækre muffins med tang og insektmel af tørret fårekylling”, siger

Jakob Rukov, der ligesom to mia. mennesker verden over spiser insekter som en del af den daglige kost. Ideen om en sund livsstil, der inddrager insekter, er ved at have bidt sig fast i Danmark, hvor kokke, restauranter og helseeksperter for alvor har fået øjnene op for de mange gevinster ved fødekilden. Har man mod på at eksperimentere i sit eget køkken, er der danske kogebøger på markedet, og insekter kan købes i netbutikker eller helsekostforretninger. I Irma og Salling kan man finde leddyr og orme i køledisken.

OM EKSPERTEN Jakob Rukov er indehaver af Bugging Denmark, fårekyllingeavler og foredragsholder. Han er uddannet biolog og ph.d. i molekylærbiologi, samt postdoc på Københavns Universitet. Jakob Rukov beskæf-

tiger sig med spiselige insekter. Interesserede kan læse mere på buggingdenmark.dk.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 3 7

Når indholdet er vigtigt ...

til bladets læsere T A B A R % 0 2 k www.maxipharma.d ND. Bestil Kyolic på SU n ode atk rab n. g ode Bru brug af rabatk tilbudsperioden, ved 17 kl. 12. Gratis forsendelse i . maj 20 19 den dag fre til Gælder ind

Når indholdet er vigtigt ... Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgsekstrakt af meget høj kvalitet. Kyolic fås som tablet, kapsel og i flydende form på apotek, hos matas og i helsekostbutikker.

Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brosten gamle køb byder jer hyggelig m

MÅNEDENS GRØNNE

TOMATER runde, røde og lækre

Røde sundhedsbomber. Tomater indeholder vigtige antioxidanter som fenolsyrer og lycopen, der giver dem den røde farve. De er rige på K- og C-vitamin samt kalium. TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO TOOKAPIC

FLÅEDE TOMATER

Du kan hurtigt lave dine egne flåede tomater, hvis du skærer et lille kryds i toppen, lægger dem i en skål og hælder kogende vand over. Herefter kan du let flå skindet af og bruge dem i supper eller sammenkogte retter.

TOMATERS OPRINDELSE

Tomaten kommer oprindeligt fra Sydamerika. Den kom til Europa i 1400-tallet med de opdagelsesrejsende. Tomaten er i virkeligheden et bær, men opfattes af de fleste som en grøntsag. Der findes mange forskellige varianter og størrelser. Tomaten er grøn i umoden tilstand og bliver rød ved modning. Den findes dog også i mange andre farver end rød, blandt andet gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet.

EN GOD SALAT

Tomater findes i mange andre farver end rød, blandt andet gul, grøn, lilla, mørkebrun og stribet. Prøv at lave en tomatsalat med forskellige farvede tomater, lidt mozzarella, olivenolie og salt og peber.

OPBEVARING

For at få den bedste smagsoplevelse skal tomater opbevares ved stuetemperatur. Tomater kan let få et rynket, mat skind og en flad smag af at blive opbevaret på køl.

SÆSON OG NÆRINGSINDHOLD

Tomater har sæson fra april til november. De indeholder meget A, C, E og K-vitamin.

OPSKRIFTER OG TIPS

TILBEREDNING OG SMAG

Tomater kan spises rå, og de kan tilberedes på et væld af måder. Tomatens smag kan fremhæves ved at drysse sukker eller salt på. Det kan fremhæve smagen både på rå tomater f.eks. i en tomatsalat eller i en tomatsauce eller -suppe, hvor tomaterne er tilberedte.

Find flere opskrifter med frugt og grønt, madplan-app til download og inspirerende idéer på www.sæson.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

17 3399 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0055/ /220017

Drop den perfekte fødsel. Gå i stedet efter en god oplevelse, hvor du forbereder dig på, at noget kan gå anderledes end forventet, siger privatpraktiserende jordmoder Anne Ruby. Hun har sine klare synspunkter om fødsler på hospitalet og i hjemmet og om det øgede antal kejsersnit. TEKST BIRTHE JØRGENSEN FOTO COLOURBOX

”En fødsel er en rejse ind i forældreskabet, ikke en præstation. Med den rette støtte og viden om processen, kan du selv gøre meget for, at det bliver en god én. For et er sikkert; du glemmer det aldrig”, siger privatpraktiserende jordmoder, Anne Ruby, som har 10 års erfaring med hjemmefødsler fra sin egen klinik. Når en kvinde bliver gravid, går en masse hormonelle og fysiologiske processer i gang i hendes krop. Selvom man de første mange uger ikke kan se graviditeten ”udenpå”, er det noget, der som regel fylder hele den gravides bevidsthed. De fysiologiske forandringer, som nogle oplever som kvalme, træthed og murren i underlivet, skyldes et ændret hormonspejl, samt at kroppen er i gang med at tilpasse sig den nye ”indflytter” med øget blodmængde, flere hjerteslag i minuttet og tusindvis af celledelinger hvert minut. ”Udover de fysiske udfordringer, føler mange nygravide sig følsomme og påvirkede af den nye situation. Tanker og følelser som ”er jeg overhovedet klar til at blive mor”, ”hvordan skal jeg få et morliv til at gå op med mit arbejdsliv” og ”hvad hvis noget går galt undervejs” blander sig med lykkerus og spændt forventning. OM EKSPERTEN Anne Ruby er privatpraktiserende jordemoder, uddannet i obstetrisk akupunktur, øreakupunktur og som hypnoseterapeut. Driver virksomheden Kejserinderne sammen med fysioterapeut Heidi Holm.

Eksperter i at hjælpe kvinder, der har født ved kejsersnit i egne klinikker og ved online forløb.

4 0 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Det er helt normalt at have disse tanker i begyndelsen af graviditeten, faktisk er det en sund reflektionsproces, som på smarteste vis er sneget ind af evolutionen, for at gøre os parate til forældreskabet. Jo bedre du kan rumme, at følelserne er modsatrettede, jo før vil de balancere sig. Sørg derfor for at tale med en jordemoder, så hurtigt som muligt i graviditeten, hun kan hjælpe dig med at få vendt din sårbarhed til styrke”, siger Anne Ruby. ”De fleste par forestiller sig en hospitalsstue fuld af læger og jordemødre og bippende apparater, som det tryggeste sted at befinde sig, når junior melder sin ankomst. Det er en illusion”, siger Anne Ruby og tilføjer: ”Et metastudie fra Cochrane instituttet fastslår, at de fleste gravide trygt kan vælge at føde hjemme. Målt på sikkerhed for mor og barn, ændres denne ikke af, hvorvidt fødslen foregår i hjemmet eller på hospitalet. Til gengæld stiger andelen af komplikationer under fødslen med 10-30 pct. hvis den finder sted på et hospital. Antallet af medicinske og instrumentelle indgreb stiger ligeledes med 20-60 pct. ”Der er generelt ikke grund til at tilråde hospitalsfødsel, så længe graviditeten udvikler sig normalt og den fødende følges af en jordemoder”, konkluderer de to seniorforskere bag analysen.” Anne Ruby gør opmærksom på, at kvindens fødehormon, oxytocin, er et meget følsomt hormon. Oxytocin står for at trække den glatte livmodermuskulatur sammen under fødslen – det vi kalder veer - og skubbe barnet ud. Men oxytocin kan mere end det”, forklarer hun. ”Oxytocin er vores kærlighedshormon, det der peaker under kys, elskov, massage og berøring generelt. Oxytocin har alt med tilknytning til det lille barn at gøre,

og også kaldet ”yngelplejehormonet” står det for alle pattedyr for bonding mellem mor og barn. Det er jo helt poetisk, som naturen har orkestreret det, at det er en nødvendighed med kærlighed under en fødsel, for at kvinden kan udskille sit fødehormon og presse sit barn ud, men det er altså lidt upraktisk at man så har puttet fødslerne ind på en stresset fødegang og dermed givet oxytocinens trange kår.” ET NÆRT FORHOLD ”Når fødslerne i dag lider så meget, og det f.eks. er hvert femte barn, der ser dagens lys ved et kejsersnit, har det at gøre med dels det store stressniveau, og det deraf manglende oxytocinflow, dels den omsorgsmodel, der ligger til grund for fødselshjælpen i Danmark.” Ifølge Ugeskrift for læger (2005) viser metaanalyser, at tilstedeværelsen af den samme fagperson gennem hele fødslen, medfører kortere fødselsforløb, mindre behov for smertelindring og færre indgreb i fødslerne. I nogle undersøgelser er ”effekten” af en gennemgående jordemoder målt til at reducere antallet af kejsersnit med op til 45 pct., forkorte længden af fødslen med 25 pct., mindske forbruget af smertelindring med 31 pct. og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 50 pct. Samtlige landets fødeafdelinger tilbyder hjemmefødsler via ”Kendt Jordmoderordning”, som tager ud til hjemmefødsler. Det er typisk et mindre team på nogle få jordmødre, hvor hospitalet tilstræber, at den gravide har mødt dem alle før fødslen. ”Mange kvinder vil ikke have klippet deres hår af en tilfældig frisør. Men når vi skal føde vores børn, lægger vi tilfældigheder til grund for, om der er god kemi mellem jordemoderen og den fødende, og hvis der er, skal jordemoderen gå efter otte

HJEMMEFØDSEL FOR ALLE

Alle har ret til at føde hjemme med assistance fra en jordemoder. De fleste fødsler forløber normalt, således også i hjemmet. Landets fødeafdelinger anbefaler dog, at den gravide har haft en normal fødsel, venter et barn, der ligger i hovedstilling, har planlagt fødsel til termin – dvs. graviditetsuge 37+0 til 41+6. Den gravide må ikke lide af væsentlige sygdomme, der kan risikere at komplicere fødslen, må ikke tidligere have haft vanskelige fødsler – hvor der er risiko for at det gentager sig eller vente mere end et barn. Det er jordemødre fra ”Kendt Jordemoderordning”, der varetager hjemmefødslen. Det vil sige, at den gravide har mødt jordemoderen før fødslen i hjemmet. Jordemoderen medbringer det nødvendige udstyr til fødslen, og hun er hos den gravide gennem fødselsforløbet og de første timer efter fødslen. Opstår der komplikationer følger jordemoderen med til sygehuset, hvor hun assisterer under fødslen.

timer, når hendes vagt slutter. De fleste kvinder tænker at ”sådan er det jo bare”, men det har altså alvorlige konsekvenser, fordi tryghed er grundstenen i enhver god fødsel”, siger Anne Ruby. I min drømmeverden, siger Anne Ruby, vidste alle kvinder, hvem de skulle føde med. ”Det er sådan, jeg selv har arbejdet i ti år, og det giver tryghed, større arbejdsglæde og bedre fødsler. Med bedre fødsler, mener jeg sunde fødsler med et godt udkomme, men uden unødvendige medicinske indgreb. Den store stigning i f.eks. antallet af kejsersnit over de sidste 30 år, bekymrer mig, og det bekymrer mig, hvor dårligt vi som system, tager os af de kvinder, der føder ved kejsersnit”, siger Anne Ruby. KEJSERINDERNE Uanset om fødslen er startet hjemme vil et kejsersnit altid foregå på sygehuset. Er der derfor brug for et kejsersnit vil den fødende blive overført til hospitalet i forbindelse med eller under fødslen. ”Mange mødre der har født ved kejsersnit, føler sig ”andenrangs”, de kan bebrejde sig selv at de ikke har ”født selv”, være vrede på en krop eller et system, som de oplevede svigtede dem. ”Mit jordemoderhjerte bløder, når jeg hører kvinder tale reducerende om sig selv på den måde”, siger Anne Ruby, der kalder de kvinder, der har født ved kejsersnit for ”Kejserinder. ”De trænger til at rette ryggen og være

stolte af deres fantastiske krops formåen, for det er ligeså vigtigt at kroppen siger fra og at veerne f.eks. går i stå, hvis nu det er uhensigtigsmæssigt for barnet at blive født vaginalt. Men i beskrivelsen af fødslen, er kvindens oplevelse ofte, at hun var utilstrækkelig og ikke duede. Det er synd, og det vil vi gerne hjælpe dem til en større forståelse af”, fortæller hun. ”Når vi er blevet opereret i et indre organ, er hjernen i højeste alarmberedskab og mange kejserinder har efterfølgende kløe, svie og smerte omkring arret, som egentlig bare er nervesystemet, der ikke kan falde til ro. Problemet er, at mange læger og jordemødre ikke kender til disse mekanismer, og kvinderne sendes hjem fra hospitalet med besked om at holde sig lidt i ro, ikke bære for meget og så ellers langsomt bare genoptage hverdagen, og træne sig op efter fødsel, som alle andre kvinder. Men det er simpelthen katastrofalt”, siger Anne Ruby. ”En kejserinde, som ikke får genstartet neurologien efter den store maveoperation, kan 20-30 år efter kejsersnittet fortsat have gener, som kroniske smerter, rygproblemer og rectus diastase – en tilstand hvor de lige mavemuskler ikke kan trænes op og fortsat ”gaber” midt på. Kvinden føler, at det er umuligt at træne sine mavemuskler op igen, men i virkeligheden er problemet, at hjernen ikke vil genkende området omkring arvævet. Det kan vi gøre noget ved, for disse kvinder har lidt nok, og det er urimeligt at de igen tror, at det er dem, der er noget galt med, når det egentlig er mangel på den rette information, der er problemet”, fortæller den privatpraktiserende. ”Kvinder er så gode til at præstere og vant til at gøre sig sindsygt umage. Når deres fødsel så går anderledes, end de har planlagt, tænker de, at de har gjort noget forkert. Men en fødsel er ikke en præstation, en fødsel er en rejse, plejer jeg at sige. Man kan forberede sig godt, man kan sørge for at have den bedst mulige guide med sig undervejs, og man kan være tilstede og positiv. Men om det regner, sner eller solen skinner, det er og bliver ikke din skyld. Somme tider er et kejsersnit den bedste løsning for mor og barn og med den rette forberedelse og støtte un-

dervejs, kan selv et akut kejsersnit være en kærlighedsfødsel fuld af oxytocin, slutter jordemoderen. Og sådan fortjener alle børn at komme til verden.”

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

SUNDT & GODT

VÆR OPMÆRKSOM PÅ CT-SCANNING

Sygdommen Alzheimers er en af de væsentligste grunde til, at ældre bliver demente, og i 2040 vurderes det, at 80 mio. mennesker i verden vil lide af sygdommen. Ny forskning fra blandt andet Syddansk Universitet, SDU, viser, at CT-scannerens stråler måske kan øge risikoen for at få Alzheimers. Den ioniserende stråling sker også under flyrejser og fra sygehus-udstyr. Stefan J. Kempf, postdoc, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU, konkluderer, at selv lave doser fører til molekylære ændringer i hjernen, som minder om de ændringer, der ses hos en Alzheimers-patient. Studiet er publiceret

i tidsskriftet Oncotarget. Øvrige forfattere er fra German Research Center for Environmental Health og Institute for Environmental Sciences i Japan. Alene i USA bliver der foretaget mere end 62 mio. scanninger om året – heraf er en tredjedel hovedscanninger. ”Så længe man kun bliver eksponeret få gange i sit liv, er der ingen grund til bekymring. Men jeg bliver bekymret, når jeg ser, hvordan moderne mennesker kan blive eksponeret mange gange i deres levetid”, siger Stefan J. Kempf. Kilde: Syddansk Universitet ©shutterstock

MEDICIN PÅ NYE MÅDER

At gammelkendt medicin kan virke på nye måder, det er almindelig kendt. Et af dem der bliver brugt mod skizofreni, kan også bruges mod tuberkulose. Et andet udviklet mod epilepsi, kan også bruges mod smerter. Men at tusindvis af medicinske stoffer har potentiale til at være effektive mod andre sygdomme end dem, de oprindeligt blev udviklet til, det er nyt. Ny forskning har fundet over 31.731 potentielt genanvendelige stoffer. Det gælder blandt andet sildenafil, der oprindeligt er udviklet mod forhøjet blodtryk, men også er nyttigt mod rejsningsproblemer. ”Med vores forskning kan vi forudsige, at mange stoffer må forventes at kunne bruges mod andre sygdomme, end de oprindeligt er udviklet til. Det er af enorm værdi, både for patienter og for farmaindustrien – især fordi man kan undgå kostbare kliniske undersøgelser af et stofs mulige skadelige bivirkninger”, siger lektor Jan Baumbach fra Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet, SDU. Et eksempel på et genanvendeligt stof er prednisone, der oprindeligt er udviklet mod inflammationssygdomme. Dette stof har også vist sig at være lovende mod Parkinson. Et andet eksempel er chlorpromazine, oprindeligt udviklet mod skizofreni; nu viser det sig, at det sandsynligvis også er effektivt mod tuberkulose. ”Genanvendte stoffer giver bedre sikkerhed for patienter, da de får medicin, der er baseret på allerede registrerede og grundigt undersøgte stoffer”, påpeger Jan Baumbach. Den totale liste kan fås ved henvendelse til forskerne eller hentes som supplerende materiale i online-udgaven af den videnskabelige artikel. På listen er der blandt andet et stof, som bruges mod forhøjet blodtryk eller betændelse efter organtransplantation, og som har vist sig interessant til også at behandle visse kræfttyper. Kilde: Syddansk Universitet ©Mrsiraphol - Freepik.com

Diarre-fremkaldende bakterier kan vise sig at være geniale. Det mener lektor John Hjort Ipsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, SDU. John Hjort Ipsen bakkes op i dette synspunkt af sine kolleger fra Institut Curie i Frankrig og Ecole Polytechnique Fédérale. Baggrunden for synspunktet er forskning i den diarre-fremkaldende bakterie, shigella, som kan snyde sig ind i menneskers celler, uden at blive opdaget af cellens forsvarssystem. ”Nu hvor det er lykkedes at identificere den vej, hvor shigella trænger ind i organismen, kan vi forsøge at sende medicinske stoffer ad den samme vej. Lykkes det, kan vi helbrede mange ”, siger John Hjort Ipsen, som gør opmærksom på, at der fortsat er et stykke vej endnu. Kilde: Syddansk Universitet

4 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

By Asier_relampagoestudio - Freepik.com

DIARRE KAN VÆRE GENIAL

Honeyguide Kruger Mantobeni ✘ National-

park

Johannesburg

SYDAFRIKA

Zebra Country Lodge LESOTHO

Oudtshoorn Cape Town

✘

Det Indiske Ocean

Port Elizabeth Tsitsikamma Nationalpark

Plettenberg Bay

Oplev hele Sydafrika fra kr. 18.498,-

Mandelas Afrika Den komplette rejse til Sydafrika med Big Five-safari, storslået natur ved Panoramaruten og Garden Route samt storbyliv i Cape Town Med dansk rejseleder, 14 dage Afrejse 16/9, 1/10, 13/10, 28/10, 9/11 og 21/11 2017 samt 10/1, 22/1, 3/2, 15/2 og 11/3 2018 Fra kr.

18.498,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

PRISEN INKLUDERER: Dansk rejseleder. Fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Delt dobbeltværelse. Se alle detaljer på albatros-travel.dk

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

36 98 98 98

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Det umulige blev muligt, da Nelson Mandela samlede det komplekse Sydafrika til en nation. Vi møder kontrasterne i Soweto, Pretoria og Cape Town. Naturens mangfoldighed ser vi i Panoramarutens bjerge, ved Garden Routes fotogene klippekyster og på Krugers savanne. Dyrelivets diversitet spænder fra løver, elefanter og giraffer i bushen til sæler og pingviner i Kaplandet. Og du oplever det hele, når vi bl.a. kører på safari fra vores egen lækre camp Mantobeni i Greater Kruger, vandrer i Tsitsikamma Nationalpark, sejler ved Kaplandet og smager på vin i Stellenbosch. DAGSPROGRAM: 1 Fly Kbh. – Johannesburg. 2 Ankomst Johannesburg – Manyeleti Vildtreservat i Kruger. 3-4 Safarioplevelser i Manyeleti Vildtreservat. 5 Manyeleti Vildtreservat – Zebra Country Lodge. Panoramaruten. 6 Udflugt til Soweto og Pretoria. 7 Zebra Country Lodge – Port Elizabeth – Tsitsikamma Nationalpark – Plettenberg Bay. 8 Plettenberg Bay. Sejltur på Keurboomsfloden. 9 Plettenberg Bay – Oudtshoorn. Cango Caves og strudsefarm. 10 Oudtshoorn – Montagu – Cape Town. Vingårde med vinsmagning. 11 Cape Town på egen hånd. 12 Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen. 13-14 Cape Town. Fly til Kbh.

OPSKRIFTER

RAWFOOD pasta er in Rawfood-bølgen har givet mig en åbenbaring. Kombinationen af de spiralizerede grøntsager og den traditionelle pastasauce er et ’match made in heaven’. Faktisk vil jeg vove at påstå, at denne kombination ofte smager bedre end den traditionelle udgave, da den har en lethed, friskhed og sprødhed, som mange af de originale og traditionelle opskrifter ikke har. TEKST SANDRA PUGLIESE FOTO TINA BROK HANSEN

SPAGHETTI MED RÅ TOMATSAUCE

2 personer 30 minutters tilberedning DET SKAL DU BRUGE Spaghetti : 150 g squash, spiralizeret vægt 100 g persillerod og/ eller gulerod, spiralizeret vægt 100 g fuldkornsspaghetti Sauce : 6-7 tomater, ca. 600 g 2 håndfulde persille 1 spsk. timianblade 1 stort fed hvidløg 1½ spsk. ekstra jomfruolivenolie salt, gerne himalayasalt peperoncino pecorino SÅDAN GØR DU Spaghetti : Skyl squashen grundigt, kør den igennem spiralizeren og kom den i en sigte. Skræl persilleroden og kør ligeledes den igennem spiralizeren. Lav saucen som

44 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

nedenfor beskrevet, inden du koger pastaen. Kog pastaen al dente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken og tilsæt persillerodsstrimlerne 1 minut før endt kogetid, så både pasta og persillerod forbliver al dente. Hæld pastavandet fra i sigten med squashen, så den varme pasta blander sig med squash. Lad det dryppe godt af. Sauce : Skyl tomaterne og fjern stilkene. Skær dem i små tern. Skyl og slyng persillen og finthak den. Finthak også hvidløgsfeddet. Bland tomater med persille, hvidløg, timianblade, olie og smag til med salt og peperoncino. Bland den varme pasta med saucen og server med rigeligt friskrevet pecorino. Retten smager i øvrigt også skønt kold – bare ikke køleskabskold.

OPSKRIFTER Tip : D ten ud u kan godt la e nen, b n for aspar ve retgessæ rug da soder i s skozon te de grø det, dvs. ers errødges me nne og hvid tat både e mere t d disse. Afs asparæt da id til r li lidt ge e nstrid tten, idet d dt e er ige at f å rene skræl og le.

SPAGHETTI MED FLØDE-CITRONSAUCE OG ASPARGES 2 personer Tilberedning: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE Spaghetti : 300 g squash, spiralizeret vægt 100 g fuldkornsspaghetti Asparges : 1 stort bundt grønne asparges, 175-200 g renset vægt 1 stort bundt hvide asparges, 175-200 g renset vægt Sauce : 25 g smør 3 spsk. piskefløde 1 usprøjtet citron pecorino 1 stor håndfuld kruspersille salt, gerne himalayasalt friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Spaghetti : Skyl squashen, kør den gennem spiralizeren og kom den i en sigte. Vent med at koge pastaen, til dine asparges er ordnet og skåret. Kog pastaen al dente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken, og tilsæt asparges til sidst i kogetiden som anvist nedenfor. Hæld pastavandet

fra i sigten med squashen, så den varme pasta og asparges blander sig med squash. Asparges : Skyl de grønne asparges, bræk de træede ender af og kassér dem. Skræl de hvide asparges og bræk også her enderne af. Skær begge typer asparges i mindre stykker på skrå og hold dem hver for sig. Tilsæt de hvide asparges 3 minutter før endt kogetid af pastaen og de grønne 1 minut før. Det vigtigste er, at pastaen er al dente, aspargesene tager ikke skade af at få et halvt minut for meget eller for lidt i denne ret. Sauce : Smelt smørret i en lille kasserolle uden at branke det. Mens smørret smelter, fintriv da citronskallen og sæt den til side. Skær skallen af citronen inklusive den hvide del, og skær fileterne fri af de hvide hinder indeni. Skær fileterne i mindre stykker. Tilsæt fløden til smørret, lad det koge op, tilsæt citronfileter og citronskal. Smag til med salt og bland med den varme pasta. Skyl og slyng persillen og finthak den. Server pastaen med persille, masser af friskkværnet sort peber og friskrevet pecorino.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 4 5

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

SQUASHSPAGHETTI MED PEBERFRUGTSAUCE 2 person Tilberedning: 45 minutter DET SKAL DU BRUGE Spaghetti 7-800 g squash, spiralizeret vægt Sauce: 2 store røde peberfrugter 30 g pecorino, alternativt parmesan 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie lidt røget chili, f.eks. chipotle, alternativt ikke-røget 1 nip salt, gerne himalayasalt Fyld: 1 lille håndfuld mandler 2 store håndfulde små tomater, ca. 200 g 2 store fed hvidløg ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 lille håndfuld basilikumblade SÅDAN GØR DU Spiralizer og bag de skyllede squash. Vent dog med at bage dem til du har sauce og fyld næsten klar. Sauce: Skyl peberfrugterne, halver dem og fjern kernerne. Læg dem med skindsiden opad og grill dem i ovnen helt oppe under grillelementet for højeste varme i 5-8 minutter. Skindet skal være sort, men endelig ikke indtørret. Grilltiden afhænger en del af, hvor saftige peberfrugterne er. Lad dem køle af under et viskestykke og husk at skrue ned for ovnen, så du kan bage squashstrimlerne om lidt. Pil peberfrugterne og blend dem med pecorino, olie, chili og et nip salt. Fyld: Grofthak mandlerne og tørrist dem på en mellemvarm pande nogle minutter. Skyl tomaterne og halver dem. Skær hvidløget i tynde skiver. Steg hvidløgsskiverne i olien, til de netop begynder at brune, tilsæt tomaterne og steg dem med et par minutter. De skal kun blive lidt bløde og godt varme. Aftør basilikumbladene med et fugtigt klæde, hvis nødvendigt. Bland squash-spaghetti med saucen og anret med tomater, mandler og basilikumblade.

46 S U N DH E D+ N R . 0 4 5/ /2 0 20 1717

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R SPAGHETTI MED GRILLET TUN Selvom man normalt ikke spiser en fiskepastaret med ost i Italien, synes jeg nu også, det smager skønt med lidt friskrevet pecorino henover. Du kan i øvrigt sagtens lave retten med en anden fisk end tun. Jeg synes også, den smager dejligt med f.eks. grillet laks. 2 personer Tilberedning: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE Spaghetti : 150 g squash, strimlet vægt 150 g gulerod og/eller pastinak, strimlet vægt 100 g fuldkornslinguine Sauce : 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie 2 zittauerløg, ca. 200 g skrællet vægt ½ dl koldt vand 2 håndfulde persille salt, gerne himalayasalt 1 usprøjtet citron Tun : 1 stor, helt frisk tunbøf, ca. 250 g Lidt ekstra jomfruolivenolie Salt, gerne himalayasalt Friskkværnet sort peber SÅDAN GØR DU Spaghetti: Skrub eller skræl guleroden, skyl squashen og kør dem begge gennem spiralizeren. Hold dem hver for sig, idet guleroden skal koges med, det skal squashen ikke. Vent med at koge pastaen, til saucen er næsten færdig, og du skal til at grille tunen. Kog pastaen aldente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken og tilsæt gulerodsstrimlerne 1 minut før endt kogetid, så både pasta og gulerod forbliver al dente. Hæld pastavandet fra i en sigte og bland den varme pasta med den rå squash. Sauce: Skær løgene i meget tynde skiver. Salt dem og svits dem 5 minutter i olien på en pande for lav varme, uden at de bruner. Hæld vandet over. Lad det simre for svag varme i 5 minutter. Tilsæt en smule mere vand undervejs, hvis det koger for meget ind. Mens løgene simrer, skylles, slynges og finthakkes persillen. Tilsæt den efter endt simretid, kværn godt med peber over, bland godt og tag panden af varmen. Tun: Pensl tun med olie, drys med lidt salt og peber og grill den på en varm grill/ grillpande et par minutter på hver side. Grilltiden afhænger af, hvor tyk bøffen er, den skal endelig forblive rød indeni. Bland pasta med løgsauce, smag til medfintrevet citronskal og anret med tun i tynde skiver.

Vind

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra Sandra Pugliese kogebog Grønsagspasta fra Forlaget Muusmann. Muusmann har udloddet tre eksemplarer som krydsordsgevinst i dette nummer.

SU N DH E D+ N R. 4 5 / 2 0 17 47

Dansen

MED MR. PARKINSON Flere end 7.000 danskere lider af den neurologiske sygdom parkinson. Langt flere lider med på sidelinien som pårørende. Gennemsnitsalderen er godt 60 år, når diagnosen stilles, men unge helt ned til sidst i 20’erne rammes af sygdommen. Dans kan ikke kurere parkinson, men en svingom i godt selskab og til god musik kan mindske symptomerne, give smil på læben og frembringe en tiltrængt samhørighed og gnist hos både patienter og pårørende. TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO SWINGTIME.DK Det er ikke til at tage fejl af, at danseinstruktøren gennem mange år, Elisabeth Dalsgaard, gør en forskel for de parkinsonpatienter, hun møder i sit daglige arbejde. Siden januar 2014 er hun og ambassadøren for Parkinsonforeningen, Anne-Mette Rasmussen, flere gange årligt rejst med en gruppe patienter, pårørende og instruktører til sportsressortet Club La Santa på den kanariske ø Lanzarote for at danse. Et projekt, som kvinderne i starten troede ville blive en udfordring at få stablet på benene, men som nu tre år senere har lange ventelister. Faktisk har de netop udvidet tilbuddet med en tur til en ny dansedestination syd for Barcelona. Der er rift om pladserne og gengangerne flokkes.

og fremmest en dopamin-mangel. Og i dag ved man fra forskellige videnskabelige undersøgelser, at musikken og motionen stimulerer mange af de signalstoffer, som patienten mangler,” siger hun. Og hun ved, hvad hun taler om, for hun har forsket inden for området i mere end 30 år.

”flere af de patienter, som er med nede at danse, kan faktisk skære ned på medicinen, for de bliver nærmest dopet af dansen og musikken”

DANS OG DOPAMIN Spørger man speciallæge i neuromedicin, Anne Gersdorff Korsgaard, hvordan dans kan have en relevans for parkinsonpatienter, så er svaret klart: ”Parkinson er først

4 8 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

”Vi kan se det på smilet, vi kan se det på motorikken og flere af de patienter, som er med nede at danse, kan faktisk skære ned på medicinen, for de bliver nærmest dopet af dansen og musikken”, tilføjer Elisabeth Dalsgaard, som slet ikke er i tvivl om, at speciallægens påstand virker i praksis.

”Folk der har parkinson siger tit, at de dagligt kæmper med mr. Parkinson, men når de danser rundt, finder de ud af, at de kan danse med mr. Parkinson, og han er faktisk okay at danse med”, siger Elisabeth og tilføjer, at alle er velkommen til at skråle med på de gode numre,

P S Y KRI A ET J SREI R

”...når de danser rundt, finder de ud af, at de kan danse med mr. Parkinson, og han er faktisk okay at danse med” som strækker sig fra Nik & Jay og Justin Timberlake til Liva Weel, for stemmen har også godt af at blive trænet, når man lider af parkinson. PAUSE FRA PATIENTLIGGØRELSEN Mange parkinsonramte har for længst afskrevet håbet om nogensinde at komme ud at rejse igen. Eller ud at danse igen for den sags skyld. De har måske ikke været uden for Danmarks grænser i 10-15 år, men pludselig opstår der en mulighed for at komme af sted med deres nærmeste under ordnede forhold, hvor de ikke patientliggøres, men selvfølgelig tages hensyn til og passes godt på. ”Det er ikke et behandlingsprogram, vi tilbyder”, pointerer Anne-Mette Rasmussen. ”Der er ikke fokus på sygdommen, og mange af dem, vi er af sted med, finder tilbage til den, de var engang, fordi de får en pause fra patientliggørelsen, som de lever med til daglig. Man må jo også bare se på, hvad der logisk giver mening,” påpeger hun om det tilbud, der bringer glæden tilbage hos de ægtepar, far-datter-forhold eller venskaber, der ellers er præget af sygdommen, som også tærer på de pårørende, der konstant står til rådighed for deres kære, hvis krop bare ikke gør det, hjernen beder dem om. DANS TIL ALLE Elisabeth Dalsgaard og Anne-Mette Rasmussen underviser ikke kun på de spanske breddegrader og på Elisabeths danseskole Swingtime i Farum. Planen er at udbrede tilbuddet om at danse med mr. Parkinson til hele landet, så alle sygdomsramte kan få en naturlig dopaminindsprøjtning og i øvrigt have muligheden for at bibeholde de gode takter efter en dansetur sydpå. Elisabeth oplever, at folk kører til danseskolen i Farum helt fra Ringsted og Nykøbing Sjælland for at danse med, så interessen, lysten og viljen til at danse er til at få øje på. Med støtte fra Trygfonden er målet for i år at starte workshops og dansecentre op i alle landets regioner, så det er muligt for alle at komme ud og danse lidt tættere på hjemmet. Elisabeth skal stå for at uddanne danseinstruktører, mens speciallæge Anne Gersdorff Korsgaard skal klæde instruktørerne fagligt godt på, så de har et solidt fundament for at kunne tage sig godt af danserne. Interessen for Anne-Mette Rasmussen og Elisabeth Dalsgaards projekt er støt stigende, Parkinsonforeningerne i Sverige, Norge og på Færøerne forespørger på danseturene, og Danmarks Radio har tidligere på foråret fulgt kvindernes arbejde med parkinsonpatienter og dans. Programmet vises i Sundhedsmagasinet på DR1 den 16. maj. Du kan i øvrigt læse mere om parkinsondans, danseskolerne og danseturene til Spanien på www.swingtime.dk.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 4 9

P SY KO LO G I

STOP SØDSUPPEPÆDAGOGIKKEN Forældre, pædagoger og fagfolk skal droppe deres opstillede medfølende og sleske tale og give ordentlig besked til børn, der er overvægtige. Det mener Jens-Christian Holm, der vil have autoriteten tilbage. TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK ”Du skal høre, hvad jeg siger. Du skal gøre, hvad jeg siger.” Sådan siger overlæge Jens-Christian Holm om filosofien bag den nu også internationalt omtalte Holbæk-model. I efteråret kommer han med en ny bog, som efter JensChristian Holms opfattelse vil markere et pædagogisk paradigmeskift. ”Forældre, pædagoger og fagfolk har givet afkald på autoriteten. Nu vil jeg give dem autoriteten igen. Det er det eneste, som vi kan være bekendt over for børnene. Vi skal ikke spørge dem, om hvad de synes, men fortælle dem, hvad de skal gøre. Det er moderne empati at kommunikere klart.” STØRRE FORSTÅELSE Jens-Christian Holm mener, at det er de voksnes ansvar at sørge for ordentlig morgenmad, ordentlig frokost og ordentlig aftensmad til børnene. Det er også de voksnes ansvar, at børnene ikke sidder for meget bag computeren og bliver bragt i en situation, hvor de bliver overvægtige.

5 0 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

”Jeg lever i patientens verden og giver dem en forståelse, der duer. Jeg er autentisk, når jeg forklarer, hvad der skal til for at tabe sig”, siger Jens-Christian Holm, der mener, at mange læger ikke forstår den nye pædagogik. ”Jeg oplever overvægtige børn, der sidder og græder, når jeg spørger, om de er ensomme. De er overladt til sig selv. Det drejer sig om, at de voksne skal give sig mere tid til barnet. Det drejer sig også om, at man skal forstå kræfterne i samfundet, og at fødevareindustrien tjener penge på produkter, som smager ekstremt godt og er fyldt med sukker. Det kræver, at vi hjælper vores børn til at spise, drikke og motionere rigtigt”. Overlægen fra Holbæk glædes over, at han har oplevet en større forståelse hos forældrene de seneste 10 år. ”Der er ingen forældre, der vil have deres barn til at græde og være ulykkeligt. Jeg kan se, at det betyder noget for både barnet og forældrene. Det er den rigtige empati at give børnene nogle klare retningslinier. Det er den rette behandling. Det er rettidig omhu.”

P SY KO LO G I

OVERVÆGT ER EN SYGDOM

Overvægt er folks egen skyld. De kan bare tage sig sammen. Det mener 82 pct. af den danske befolkning i en Megafon-undersøgelse fra april. Overlæge Jens-Christian Holm er af en anden opfattelse: Det er en sygdom. TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX & SHUTTERSTOCK Mens de fleste mener, at det er en sygdom at være for tynd. Så er det de færreste, der mener, at det er en sygdom at være svært overvægtig. Det er folks egen skyld. De fleste vil påstå, at det er de færreste, der har et for lavt BMI, hvis de ikke er syge eller motionerer mere end de fleste. I overlæge Jens-Christian Holms forståelse er man også syg, hvis man er svært overvægtig. ”De fleste mennesker på gaden og desværre også mange såkaldte eksperter vil sige, at fedtophobning og energibalancen er en passiv proces, hvor man tager på, hvis man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Helt naivt anskues det som et passiv forhold mellem input og output. Det er helt forkert”, siger overlæge Jens-Christian Holm og fortsætter: »Havde kroppen haft en neutral energibalance, som folk tror, så havde vi jo ikke set eksplosionen i svært overvægtige. Så havde alle de overvægtige bare tabt sig 5-10 kilo uden problemer, hvis de spiste lidt mindre og bevægede sig lidt mere. Men kroppens hormonsystem styrer vores regulation af fedtmassen, og det tilstræber en bevarelse eller udbygning af fedtmassen. Det er meget, meget grundlæggende vigtigt at forstå for de fleste mennesker, at svært overvægtige er oppe mod ekstremt stærke biologiske kræfter i kroppen, som de færreste aner eksisterer”, siger Jens-Christian Holm. KUR VIRKER IKKE Jens-Christian Holm forklarer, at energibalancen er styret af leptin-systemet, og at systemet har en asymmetri, der betyder, at det vil gøre alt for at sikre, at den fedtmasse, som kroppen nu engang har fået opbygget, forbliver der. Eller ligefrem øges i fremtiden. ”Når et menneske har tabt et par kilo, vil kroppens hormonsystem gøre alt for at få folk til at spise mere, så de tabte kilo kommer på igen”. Årsagen til dette er ifølge Jens-Christian Holm, at mennesker ikke er biologisk bygget til at bo i et samfund med så let og rigelig adgang til kalorieholdig mad – primært sukker og fedt kombineret med få krav om fysisk aktivitet i modsætning til i gamle dage. ”Vi kæmper derfor med kræfter i os selv, som de færreste forstår, men som er årsagen til, at vægttab er så svært. Spiser vi sundere, i mindre mængder og bevæger os mere mister vi noget af fedtmassen, da fedtet bliver omdannet og brugt til energi. Men hormonsystemet vil samtidig begynde at modregulere det ønskede vægttab ved at skrue ned på kroppens energiforbrug, så de tabte kilo kommer på igen.” ”Det sker ved at bruge mindre energi på kroppens naturlige temperaturaktivering, evnen til at få børn, evnen til at bekæmpe infektioner i kroppen. Netop den nedsatte evne til at bekæmpe infektioner er altså et reduceret immunberedskab, og

det er angiveligt også årsagen til, at svært overvægtige mennesker er mere modtagelige for infektionssygdomme herunder influenza og i øvrigt udvikler mere kræft.” Derfor virker slankekure ikke på længere sigt. Og derfor skal man gøre alt, hvad man kan for at bevare en normalvægt uanset alder. Er man først blevet svært overvægtigt, er kampen mod kroppens alt for mange kilo meget vanskelig”, siger overlægen, der står bag den efterhånden verdenskendte Holbæk-model. AUTENCITET Når Jens-Christian Holm selv skal sige det, så er han autentisk. ”Jeg siger ikke noget, som jeg ikke kan stå 100 pct. ved. Det har været min styrke hele livet – og det har selvfølgelig givet en del modstand”, fortæller han. Søndag den 9. april satte Jens-Christian Holm den samlede medieverden på plads i TV2’s Presselogen, da han gjorde det klart for den tilstedeværende presse, at deres forståelse af svær overvægt er ”oldnordisk” og ”uoplyst.” Jens-Christian Holms synspunkter var ikke til at tage fejl af: ”En stor del af pressen formidler en helt ukritisk lægmandsopfattelse af svær overvægt.” ”Jeg ved, hvad der er fagligt rigtigt, og jeg ved, hvad der er bedst for de børn, som jeg har dedikeret hele mit liv til. Jeg arbejder efter WHO’s mål og siger, hvordan det er, selvom nogen undervejs har syntes, at det jeg sagde, ikke kunne være rigtigt”, siger overlægen fra Holbæk Sygehus.

OM EKSPERTEN Jens-Christian Holm er forskningsansvarlig overlæge i pædiatri (børnesygdomme), klinisk ekstern og forskningslektor ved Københavns Universitet. Jens-Christian Holm er leder af Enheden for overvægtige børn og unge og Den danske biobank for overvægtige børn og unge begge Børneafdelingen på Holbæk Universitets Hospital i Region Sjælland

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

GIV FATTIGE

SUNDHED

Sundhed er også et spørgsmål om mental hygiejne og om at sikre andre mulighed for at få sund mad. TEKST BIRTE JØRGENSEN FOTO KENNET HAVGAARD ”Vi skal insistere på at betale den pris, som det reelt koster at producere en vare på en bæredygtig måde. Det er fair trade.” Opfordringen er klar: Spis eller drik et Fairtrade-produkt i perioden 8.-14. maj og giv andre mulighed for at få sund mad på bordet, når de betales ordentligt. Budskabet er afsendt fra en af deltagerne i World Fairtrade Challenge, Hella Joof. Hun lægger ikke skjul på, at sundhed også er et spørgsmål om mental hygiejne og om at sikre andre mulighed for at få sund mad. Det er sundhed på en anden måde. Det er et spørgsmål om at gøre noget, for at andre får det bedre. ”Når du skal være bevidst om produkter, der bærer Fairtrade-mærket, er det et spørgsmål om at sikre de bønder og arbejdere, der producerer produkterne, fair betaling og bedre arbejdsvilkår. Jo flere Fairtrade-varer, der bliver solgt, des flere mennesker får gavn af Fairtrade”, siger Hella Joof og tilføjer: ”Den globale handel er unfair, og fattige bønder og arbejdere er de store tabere. Når man er fattig, er man nem at presse på prisen, fordi man står og mangler penge til mad og tøj til sine børn.” Udover Hella Joof deltager forbrugere, virksomheder, bønder og arbejdere fra hele verden i kampagnen. Målet er at fejre fair handel ved at holde verdens største Fairtrade-fest. Det er muligt at deltage i World Fairtrade Challenge sammen med familien, venner eller kollegaer, og registrere din indsats på www.fairtradechallenge.org senest den 15. maj. Formålet med kampagnen er at fejre fair handel.

5 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Regis senes trer din in www.t den 15. m dsats aj på fairt lenge radechal.org Spred gerne ka m p ne n p agå medie sociale r med #fairt radec hall e n ge

”Takket være Fairtrade købte jeg et stykke land og byggede et lille hus. Det blev også muligt for mig at få tilskud til mine børns skolegang og deres medicin,” fortæller Robinson Raimrez Segura, som er et af de mennesker, der passer, høster og bærer Fairtrade-bananer. Foto: Stefan Lechner

Sund og effektiv detox PSO til hår og hårbund PROBLEM Eksempler på brugernes anvendelse og erfaring med PSO Kur-Shampoo No 4 plus + og PSO Shampoo No 4

LØSER SERIEN

“De er guld værd når man har psoriasis i hovedbunden” by_sachse via Instagram "Jeg blev anbefalet PSO Kur-Shampoo No 4 plus + af min søster, som også har psoriasis i hovedbunden. Hun fortalte, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + havde hjulpet hende, men man skulle have tålmodighed. Min hovedbund var meget angrebet med store plamager og skorper. Jeg startede kuren og vaskede ca. 14 dage med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Efterhånden kunne jeg mærke en forandring. Plamager og skorper blev mindre og tørheden/skæl blevet forbedret. Min datter er frisør, og hun undersøgte gerne min hovedbund. Hun kunne efter de 14 dage se en tydelig forbedring. Jeg købte nu PSO Shampoo No 4 og vaskede derefter hver anden dag med PSO Kur-Shampoo No 4 plus +. Nu er det blevet så meget bedre, at PSO Kur-Shampoo No 4 plus + kun bliver brugt, når jeg kan mærke, at der er gang i psoriasissen." Ulla Hasselby ”Har haft problemer med min hovedbund. Sår og kløe i flere år, men efter jeg nu kun bruger denne shampoo, er der aldrig problemer. Verdens bedste shampoo. Kunne ikke finde bedre til min meget sarte hovedbund. Og jeg har absolut prøvet meget forskelligt.” C. Jensen via Instagram

PSO Kur-Shampoo No4 plus+

Anvendes som kur og særlig rensning efter behov ved ARP, KRAFTIG SKÆL eller SKORPEDANNELSE i hårbunden.

PSO-serien fremstilles med udgangspunkt i Jørgen Juhldals originale recepter, hvor de vigtigste ingredienser udgør:

PSO Shampoo No4

Til daglig brug for opretholdelse af hårbundens naturlige balance. Fås i både 200 ml og 100 ml praktisk rejsestørrelse.

BROMELIN Naturligt enzymkompleks, der udvindes fra ananas. Opbygger og normaliserer hårbundens biologiske systemer.

GENTIAN Anti-inflammatorisk, antibakteriel og helende.

YUCCA Ekstrakt fra palmeliljen Yucca, der er usædvanligt rig på saponier – naturens egen sæbe.

ROSMARIN Frisker op, stimulerer og opliver hår og hårbund. Let duftende. Antioxidant.

LÆGEKULSUKKER Sårhelende, regenererende og anti-inflammatorisk. Indeholder allantoin (stimulerer væksten af nye hudceller) og vitamin B12.

TIMIAN Antibakteriel - øger og forbedrer blodcirkulationen.

GLAT BURRE Hæmmer talgproduktion. Lindrer, genopbygger og styrker huden (håret).

LAKRIDSROD Anti-inflammatorisk og helende. Lindrer hudirritation.

Juhldal.dk

F AVNE EL B Ø SE LA RD

Vi an b serne efaler at ø l om ug aves 2-3 ga velen n af 10 . Lav 3 ru ge Det er -14 gentage nder l i lave a kke nødven ser. lle øve dig at gang, l vælg f serne hver .e øvelse r du sy ks. de 3-4 nes om .

TRÆN DINE

KNOGLER Osteoporose (knogleskørhed) kan forebygges gennem træning. Knoglerne har nemlig den egenskab, at de tilpasser sig hverdagens belastninger. Træning af knoglerne handler derfor om at påvirke knoglerne udover de daglige belastninger. Knoglerne trænes når musklerne hiver i dem, eller når de får stød fra underlaget. Øvelserne kan lægges ind som en del dagligdagen eller som supplement til din nuværende træning. Øvelserne påvirker lårbensknoglerne, lændehvirvlerne og underarmsknoglerne samt musklerne omkring. TEKST & FOTO MAGNUS BENDTSEN, KNOGLE STÆRK

ET SUNDT SAMARBEJDE Osteoporose Foreningen og Knogle Stærk, som bl.a. hjælper med forebyggelse mod knogleskørhed, har udarbejdet denne måneds øvelser til Sundhed+ læsere.

54 S U N DH E D+ N R . 05 4 / 2 0 17

ØVELSER

ØVELSER OG AKTIVITETER TIL HVERDAGEN

TAG TRAPPEN

Tag to trin ad gangen på vej op. Hop med samlede fødder ned af de sidste tre trin. Hold evt. fast i gelænderet for at holde balancen.

GANG OG LØB

Løb og gang er en nem måde at give knoglerne stød fra underlaget. Løb er mere effektivt end gang.

SPORT OG SPIL Vægtbærende sport og spil med hurtige retningsskift er gode til at påvirke knoglerne.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 5 5

ØVELSER

ØVELSER TIL TRÆNING

SQUAT MED STOL

Rejs dig så hurtigt du kan. Prøv om du kan rejse dig så kraftfuldt, at du letter fra gulvet.

HOP EN FIRKANT

Hoppene kan laves både hurtigt og langsomt, men husk at lave kontrollerede landinger.

SQUAT OG LUNGES

• Squat: I squat skal du lade som om, du sætter dig i en stol. • Lunges: I lunges skal du træde langt frem med den forreste fod. Hold ryggen ret i begge øvelser.

5 6 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

ØVELSER

KRYDSRYG OG HOFTEPRES

• Krydsryg: Modsatte arm og ben løftes samtidig i en rolig og kontrolleret bevægelse. Tænk på at gøre dig lang fra hånd til tå. • Hoftepres: Pres hoften så højt du kan. Øvelsen styrker balleog lændemusklerne.

FALD MOD VÆG OG HÅNDGANG

• Fald mod væg: Fald ind mod væggen på strakte arme, og spænd i maven og ballerne. • Håndgang: Hold armene spændte og flyt hænderne rundt i en vilkårlig rækkefølge. Husk hele tiden at være spændt i maven.

HØJE HOP

Lav et højt hop eller hink, og land på en fod. Hop kun så højt, at du kan lave en kontrolleret landing.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 5 7

N AT U R E N K A L D E R I M A J

TA´MED TIL KRIBLE KRABLE LAND Maj er Krible Krable-måned, og du kan være med! Tag med på et spændende Krible Krable-arrangement med din lokale naturvejleder, eller lav din egen spændende Krible Krable-ekspedition i haven eller i den nære natur. TEKST RIKKE LAUSTSEN, NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK FOTOS MICHAEL PODGER & TAYLOR JACOBS - UNSPLASH ILLUSTRATION CREATED BY FREEPIK

Maj er måneden, hvor naturen eksploderer; uanset hvor du kigger hen, blomstrer bellis og mælkebøtte, syrenen dufter lifligt og det summer af liv alle vegne. Lytter man godt efter, kan man høre billerne pusle mellem græs og blade, mens man kan se bier, der ivrigt bestøver forårets første blomster, og smukke sommerfugle der flyver rundt på jagt efter nektar. Naturen bobler af liv, og det er lige nu det begynder at blive rigtig sjovt at gå på Krible Krable-jagt! PÅ JAGT MED NATURVEJLEDEREN Det kribler og krabler til vands, til lands og i luften, når landets naturvejledere inviterer børnefamilier med på Krible Krable-arrangementer. Sammen med din lokale naturvejleder er der rig mulighed for at få fede naturoplevelser, når I går på Krible Krable-jagt efter naturens små beboere; på engen, i skoven, ved vandhullet eller stranden. Du kan fange massevis af smådyr, udforske fangsten og lære en hel masse spændende facts om alt lige fra haletudser til bænke-

bidere og rejer. Og hvem ved – måske bliver I tilmed tilbudt en krible krablende smagsprøve! Se hvor du kan komme på Krible Krable-arrangement med naturvejleder nær dig: www.natur-vejleder.dk/projekter/krible-krable/krible-krable-arrangementer. SMÅDYRS-JÆGER FOR EN DAG Haven vrimler med smådyr i alle afskygninger, og du kan fange dem med seje fælder og fede fiduser. I løbet af kort tid kan du fange massevis af smådyr – nok til dit eget lille smådyrs-zoo! Du behøver ikke en masse fancy grej; tag et par bægere og bøtter fra køkkenet, et hvidt lagen fra soveværelset og så er du klar til Krible Krablejagt! Naturvejlederforeningen kommer her med fire bud på små Krible Krable-aktiviteter, som du kan afprøve hjemme i haven eller på tur i naturen. Du kan finde yderligere 21 små Krible Krable-ideer med naturvejleder-videoguide, på www.kriblekrable.nu.

SUG SMÅDYR

Du kan lave dig en nem insektsuger inden du går på Krible Krable-jagt. Insektsugeren kan hjælpe dig med at fange de smådyr, der er små og skrøbelige og svære at fange med fingrene. Alt du skal bruge er to stykker gennemsigtig slange i forskellige tykkelser og et lille stykke stof. Sæt stoffet for enden af den tynde slange og pres slange og stof op i den tykke slange. Vupti – nu har du din egen insektsuger! Sug i den tykke ende og ”støvsug” insekter op med den tynde ende.

RYST OG FANG

Vil du fange massevis af smådyr i en fart? Så fold et hvidt lagen ud under træer og buske og ryst nu grenene hen over lagenet. Når du ryster grenene, drysser det ned med massevis af forskelligartede smådyr! Fang dem med din insektsuger eller helt forsigtig med fingrene. Du kan putte dyrene ned i et glas med låg og studere din fangst. Husk at slippe dyrene fri igen, når du har kigget på dem.

5 8 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I M A J HVOR STÆRK ER SNEGLEN Nu kan du lege forsker og lave dit eget lille dyreforsøg. Men før forsøget kan gå i gang, skal du på snegle-jagt! Du skal finde dig en stor flot vinbjergsnegl. Du kan lade vinbjergsnegle indgå i et lille forsøg, hvor du kan undersøge, hvor stærk sneglen er. Du kan på forhånd gætte på hvor mange små sten, eller andre ting, du tror, sneglen kan trække, og så afprøve om din teori holder stik! For at afprøve forsøget skal du bruge: • En eller flere vinbjergsnegle • Snor • Tændstikæsker • Tape • Små sten eller andre ting • Evt. en vandforstøver Lav en lille slæde af en tændstikæske, ved at sætte snor i tændstikæsken med tape. Sæt nu slæden fast på sneglehuset med tape. Sæt snegl med slæde på en glat overflade og forstøv evt. lidt vand ud på overfladen. Snegle kan bedst lide, når deres omgivelser er fugtige. Lad sneglen begynde at vandre og fyld langsomt lidt vægt i slæden. Hvor mange små sten kan din snegl trække? Gættede du rigtig eller var sneglen stærkere end du troede? Husk at befri sneglen for slæden og slip sneglen fri, når du er færdig med forsøget!

SMÅDYR I FÆLDEN

Med en sej faldfælde kan du fange de smådyr, der løber hen over jorden. Når biller, edderkopper og andre smådyr kommer løbende hen over jorden, dumper de lige ned i din fælde! Når dyrene er fanget, kan du let hælde dem over i et glas, så du kan betragte og studere dem. For at lave en faldfælde skal du bruge: • Et bæger eller glas • En lille skovl til at grave med • Et stykke bark eller træ til tag • Fire pinde eller sten, der kan løfte taget • Evt. et lille stykke frugt eller kød til madding

HAR DU KRIBLE KRABLE I BLODET?

Har du lyst til at blive endnu klogere på Krible Krable-dyrenes fantastiske verden? Så kan du finde massevis af inspiration til ekspeditioner, aktiviteter og små forsøg, du selv kan afprøve, på vores hjemmeside www.natur-vejleder.dk/krible-krable. På www.dr.dk/kriblekrable kan du finde Krible Krable-spil, videoklip og meget mere.

• Grav bægeret ned, så det flugter helt med jorden. Put evt. lidt madding i bægeret og lav et lille tag over bægeret, så det ikke kan regne ned. Bliver bægeret fyldt med vand, dør de dyr, du har fanget. • Lad fælden stå til næste dag og tjek så din fangst! • Man kan sagtens lade fælden stå over længere tid, hvis blot man husker at røgte fælden hver dag.

OM KRIBLE KRABLE:

• Krible Krable er et landsdækkende naturprojekt, målrettet børn i alderen 0-8 år. • Krible Krable-projektet ønsker, at børn og voksne, gennem små naturundersøgelser, leg og læring får øjnene op for, at den bynære natur er fuld af liv – naturen er lige uden for døren, uanset hvor du bor! • Landets naturvejledere står hvert år bag hundredvis af Krible Krable-arrangementer, målrettet daginstitutioner, indskoling, SFO og børnefamilier. • DR Ramasjang viser Krible Krable på tv og web i hele uge 21. • Mere end 40.000 børn og voksne deltager årligt i Krible Krable-måneden. • Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang står bag projektet, der støttes af Nordea-fonden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 5 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

Created by Alekksall - Freepik.com

VORES SØN FORTÆLLER INTET OM SIG SELV... Spørgsmål: ”Kære Inge, vi er forældre til Matthias, som går i 7. klasse, og vi er den type forældre, der rigtig gerne vil være en del af vores børns skole og hverdag – både hvad angår lektier og hans sociale liv. Matthias har en storesøster på 16 år, som helt af sig selv fortæller os om, hvad der sker i skolen, både det gode og det, der trykker hende. Vores udfordring med Matthias er, at han ikke rigtigt lukker os ind i sin verden. Han fortæller stort set aldrig noget af sig selv og svarer kun begrænset på vores mange spørgsmål. Har du nogle gode tips til hvordan vi kan få vores søn til at tale mere med os? Hilsen Berit og Søren Ø. Jensen” Svar: Kære Berit og Søren Tak for jeres brev først og fremmest, og tak for at I tager fat på et emne, der ligger lige under overfladen i mange hjem, men som mange ikke rigtigt tager fat på at tackle, fordi den manglende dialog hurtigt tilskrives: ”Sådan er de unge i dag” – og det gælder især drengene. Dialogen med vores børn er vigtig af mange årsager, ikke mindst fordi det ofte er via den vej, at vi får indblik i, hvad der foregår i vores børns ydre og indre liv. Der kan være flere grunde til at vores børn ikke lukker os ind i deres hverdag. Når børn og unge ikke af sig selv fortæller os om deres liv, så opfatter vi det ofte som et tegn på, at alt er vel. Intet nyt

6 0 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

er godt nyt som man siger. Og det kan være sandt i mange tilfælde. Det er den ene ting. Den anden er, at vi som forældre kan reflektere over vores reaktioner, når vores børn fortæller os om noget, de har gjort eller oplevet, som strider imod vores egen opfattelser af, hvordan vi gerne vil have, vores børn opfører sig. Hvis mit barn en dag fortalte, at han pjækkede fra Tysk, fordi en ven havde foreslået, at de i stedet skulle smutte ned til bageren og købe kager, vil måden jeg reagerede på være vigtig for, om mit barn næste gang ville have lyst til at fortælle mig om noget, han har gjort. Bestod min reaktion af skæld ud og løftede pegefingre? Eller forholdt jeg mig undrende og spørgende til, hvorfor han havde truffet netop det valg, og hjalp ham til at få øje på de mulige konsekvenser? Løsrivelsen fra forældrene er en naturlig og central del af det at være teenager. Dertil hører også, at vi ikke længere er selvskrevne til at vide alt. En (præ)teenager har ofte behov for at udvikle et personligt, indre liv som vi ikke er en del af, eller kun i begrænset omfang. Det er okay langt hen ad vejen, men når vi ikke gør den åbne dialog til en fast del af vores familieliv, når tingene går godt, så kan det være svært lige pludselig at være super god til dialog, når der virkelig er noget på færde. Som med det meste andet kan åben dialog trænes og blive en naturlig del af vores hverdag. ”Hvordan er det gået i skolen i dag”? De fleste af os kender svaret på forhånd, for i de fleste tilfælde med et barn, der ikke er særskilt fortællende, vil svaret

FA M I L I E B R E V KA S S E N være: ”Fint.”. Børn har også en tendens til gerne at ville samarbejde, og frem for alt ikke bekymre deres forældre. Derfor vil de fleste børn til sådan et spørgsmål give det svar de tror, vi forældre helst vil høre, nemlig at det går dem godt, og at der ikke er noget at bekymre sig om. Spørgeformen er desuden lukket, bærer præg af at være et rutinespørgsmål og lægger op til et kort svar. Så vi kan med fordel kigge på andre måder at stille spørgs- mål på, som viser vores oprigtige interesse og ønske om åben dialog. Tips til mere dialog og inviterende spørgsmål Stil spørgsmålet i en åben form der kræver mere end et enstavelses-svar. Du er på den sikre side, hvis dit spørgsmål starter med HV- f.eks. Hvad, Hvem, Hvordan, Hvorfor-spørgsmål. Vær nærværende og opmærksom når du stiller dit spørgsmål. Tænk på timingen og dit kropssprog. Hvis du stiller spørgsmål lige når dit barn er i gang med noget andet, eller hvis du stiller det, mens du selv er midt i noget eller har din opmærksomhed på computer eller mobil, får du helt sikkert ikke den ønskede effekt. Start evt. jeres samtaler op med ufarlige emner, der ikke går for tæt på, for først at skabe adgang. Vær oprigtigt interesseret og nysgerrig - gør det ikke til et ”pædagogisk projekt” for dit barn kan mærke dine intentioner. Husk - den åbne dialog gælder alle familiens medlemmer. Det er muligt, at det i starten vil føles lidt underligt. Det gør ikke noget, så længe I alle deltager på lige fod. Det er helt fint at fortælle jeres børn, at I har lyst til at tale mere sammen som familie og på den måde sætte gang i processen. I kan også selv lave jeres spørgsmål til hinanden. Lad hvert familiemedlem stille 10 spørgsmål skrevet ned på 10 stykker papir. Så lægger I alle papirerne med spørgsmål ned i en krukke, og når I f.eks. spiser aftensmad, kan I skiftes til at trække et spørgsmål, som I alle så skal svare på på skift. I stedet for spørgsmål kan I vælge at lade familiens medlemmer skrive emner op, som I så trækker op af krukken og taler om. Dette er en god måde at få indsigt I, hvad der rører sig inde i dit barn. Relationen til vores barn styrkes af god dialog og forbereder os på de svære samtaler, når der virkelig er noget på spil.

17 ALTERNATIVER TIL “HVORDAN ER DET GÅET I SKOLEN I DAG?” • Hvis jeg om lidt talte med din lærer, hvad ville han så fortælle mig over dig og din dag i dag? • Fortæl mig en ting som du har lært i skolen i dag? • Hvad er det bedste der er sket i skolen i dag? • Hvor legede du i dag i det store frikvarter og med hvem? • Hvem er den sjoveste person i din klasse og hvorfor er han/hun sjov? • Hvordan har nogen hjulpet dig i dag? • Hvornår har du kedet dig i dag og hvorfor? • Hvem kunne godt bruge lidt hjælp fra dig i klassen? • Fortæl mig om tre gange fra i dag hvor du sagde noget højt i klassen. • Hvilket ord har læreren brugt mest i dag? • Fortæl mig om noget der fik dig til at grine i dag? • Hvem i din klasse kunne du have været lidt sødere ved i dag? • Fortæl mig tre ord som bedst beskriver din dag? • Fortæl mig noget godt/rart som skete i dag i skolen? • Hvis din klasse kunne få to ønsker opfyldt, som ville gøre alle børnene glade, hvad skulle det så være? • Hvis du kunne gøre noget godt for en af dine klassekammerater, hvem ville du så vælge og hvad ville du gøre? • Hvad gør I i den klasse for at gøre din klasse til et rart sted at være for alle?

God fornøjelse!

Kh. Inge Temple

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

NY VIDEN OM TYPE 2-DIABETES Britiske helbredsundersøgelser finder type 2-diabetes tidligere, mindsker hjertekarsygdom og redder liv. TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO PHOTOROYALTY - FREEPIK.COM

Fokus på type 2-diabetes MANGE MED PARADENTOSE ER I FARE FOR AT FÅ TYPE 2-DIABETES Har du tandkødsbetændelse eller paradentose, som det også kaldes, bør du få testet din diabetesrisiko. Det anbefaler Diabetesforeningen på baggrund af en hollandsk undersøgelse, der viser, at op imod halvdelen af personer med svær paradentose har forstadier til type 2-diabetes. Undersøgelsen fra Amsterdams universitet viser også, at hele 18 pct. af de paradentose-ramte allerede har type 2-diabetes. STÅ OP OG FOREBYG TYPE 2-DIABETES Dit kontorjob kan være med til at give dig type 2-diabetes. Derfor er det vigtigt, at du er aktiv, selv når du er på arbejde, og dansk forskning afslører, at det betaler sig at stå mere op. Få minutter med bagen væk fra stolen hver dag kan gøre en forskel for din diabetesrisiko. Et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital viste, at blot 15 minutters reduktion i den tid, de 166 forsøgspersoner sad ned, havde signifikant effekt på risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Diabetesforeningen anbefaler, at vokET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

62 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

sne med et stillesiddende job indlægger korte afbrydelser med bevægelse hver halve time i løbet af dagen. Det danske studie bekræfter tidligere resultater om, at det formindsker risikoen for type 2-diabetes, hvis man står mere op i løbet af arbejdsdagen, så det er klart en vane, man bør stræbe efter at få, mener Diabetesforeningen. Find øvelser, du kan lave på kontoret, på diabetes.dk. OPDAG TYPE 2-DIABETES I TIDE Britisk forskning viser, at helbredsundersøgelser finder type 2-diabetes tidligere og samtidig mindsker hjertekarsygdom. Hvis man med målrettede helbredsundersøgelser kan finde de mennesker, som har høj risiko for type 2-diabetes og hjertekarsygdom, kan man redde liv. Det tyder et meget stort britisk studie på. Studiet har kigget på effekten af et initiativ fra myndighederne, som i løbet af fem år frem til 2014 gennemførte 1,5 millioner helbredsundersøgelser blandt raske briter i alderen 40-74 år. Initiativet gik ud på at bruge et spørgeskema til at finde de mennesker med højest risiko for hjertekarsygdom, og evalueringen viste, at man forebyggede i alt 8.400 hjertetilfælde over de fem år. Som sidegevinst fandt man langt flere personer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og nyresygdom. Det får lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, professor ved Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen til at slå fast, at det redder liv at finde mennesker med hjertekarsygdom og type 2-diabetes tidligere: Der er rigtig store fordele ved at finde og behandle mennesker med type 2-diabetes i tide. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at man nedsætter risikoen for

OP IMOD 200.000 HAR TYPE 2-DIABETES UDEN AT VIDE DET • Op imod 200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. • Op til 750.000 danskere har såkaldte forstadier til sygdommen. Det betyder, at de allerede har et let forhøjet blodsukker og er på vej til at få type 2-diabetes, hvis ikke der gøres noget. • Type 2-diabetes udvikler sig langsomt og uden, man mærker det, og derfor går mange rundt med diabetes uden at vide det. Det forøger væsentligt deres risiko for alvorlige følgesygdomme som for eksempel nyresvigt, hjertesygdom og amputationer. • Tæt på hver anden, der får diagnosen type 2-diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme. Se flere fakta på diabetes.dk

hjertekarsygdom med 30 pct. og risikoen for tidlig død med 20 pct.., hvis man finder folk med type 2-diabetes tre-seks år tidligere og giver dem råd om livsstil og tilbyder dem forebyggende medicinsk behandling, siger Torsten Lauritzen. Få styr på din diabetesrisiko ved at tage testen på www.diabetes.dk/testdigselv

Livskrisen Du kommer ikke udenom, men du kan komme styrket igennem.

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle? TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO FREESTOCKPRO.COM - PEXELS

Der er mange grunde til en livskrise: Man går fra barn til voksen. Har skift i karrieren. Oplever et forhold gå i stykker. Går på pension eller mister et nært familiemedlem. Det er altid afgørende for den enkelte. LÆS BL.A: Som forælder kan du lige såvel som alle andre få en livskrise. For livskriser er en naturlig del af livet og noget, alle kæmper med fra tid til anden. Men det er vigtigt, at du ikke lader dine børn blive unødigt påvirket af din livskrise, for ellers kan de lide psykisk overlast. Mange ældre oplever livskrisen banke på, når et langt liv på arbejdsmarkedet med kolleger og faste opgaver pludselig bliver afløst af livet som pensionist og en tom kalender. For den store frihed til at gøre, hvad man vil, og fylde kalenderen ud med nye gøremål, kræver en indsats og gåpåmod. Livskriser er en naturlig del af livet. Alligevel ender mange med at henvende sig på landets psykiatriske skadestuer for at få professionel hjælp til at komme videre. Det er en stigende tendens, men sjældent den bedste løsning for den enkelte eller samfundet, mener psykiater og professor Poul Videbech. ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden.

Alle mennesker oplever livskriser. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise. For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en del af livets værktøjskasse. Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst og depression. Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, efter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet. ”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser som f.eks. en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen. Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære bøger om livskriser. Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. ”Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det,

der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskrisen.” NÅR LIVET IKKE GIVER MENING I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler. Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igennem. Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre. ”Det projekt, der f.eks. hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som handler om at leve det gode liv – hvad end det er for dig. Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen. Livskrise handler om håndtering. Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde at undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal tænke, forklarer Jørn Laursen.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 6 3

Vitaminer Mineraler

Vitaminer og mineraler, i unik kombination med urter

4 vigtige byggesten Cal- Mag- D3- K2 til at vedligeholde normale knogler

Høje doser B vitaminer. Giver energi. Vedligeholder hud og hår. Frigives i to tempi

Sig farvel til uren hud og bumser! Vil du af med uren hud og bumser, så er der

Hjerte-Kar Funktion

hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste patenterede hudpleje sytem med dokumenteret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc

Komb 4 aktive ination af ing – en 4-d redienser obb virkning elt

udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.

Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne

Ny forbedret Krill. Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

Prinoc Ansigts & Body Vask Bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet – Rød gæret ris m. 10 mg monacolin K

rengør i dybden og forbereder huden til behandling med gel

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Pedersen Medical Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

se mere på www.prinoc.dk

H O S TA N D L Æ G E N

TØR MUND? DETTE KAN DU GØRE Omkring 20 pct. af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed. Det kan give alvorlige tandproblemer. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO FREEIMAGES- BY FREEPIK

Har du ofte en tør, klæbende og sviende fornemmelse i munden? Tørre og sprukne læber? Behov for vand om natten? Mundtørhed og lav spytproduktion er ikke bare generende, men øger også risikoen for huller i tænderne, svampeinfektioner i munden, syreskader og tandkødsbetændelse. Alle oplever mundtørhed engang imellem, f.eks. hvis man er nervøs, men hvis du ofte eller konstant er generet af mundtørhed, er det vigtigt, at du fortæller det til din tandlæge. Både fordi mundtørhed kan skade dine tænder og mundslimhinder, og fordi mundtørhed kan være et symptom på anden sygdom. BIVIRKNING TIL MEDICIN Den hyppigste årsag til mundtørhed er medicin, blandt andet mod depression og angst, astma og allergi eller forhøjet blodtryk. Strålebehandling i hoved- og halsområdet og kemoterapi kan også give mundtørhed og nedsat spytproduktion. Men mundtørhed kan også være et symptom på en tilstand eller en sygdom, for eksempel diabetes og visse gigtsygdomme, især Sjøgrens syndrom. Hvis du tager medicin og lider af mundtørhed, vil din tandlæge derfor sandsynligvis henvise dig til din læge. TILSKUD TIL TANDBEHANDLING Du kan ansøge om et særligt tilskud til tandbehandling efter Sundhedsstyrelsens paragraf 166, hvis din mundtørhed skyldes, at du har fået kemoterapi for en kræftsygdom eller strålebehandling i hoved- og halsområdet som følge af kræft, og du har fået betydelige tandproblemer som følge af dette. Det gælder også, hvis du har fået konstateret Sjøgrens syndrom eller har en medfødt sjælden sygdom. Du ansøger gennem din bopælsregion. Læs mere om tilskudsordningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk eller Tandlaegeforeningen.dk.

GODE RÅD MOD MUNDTØRHED • Vær grundig med mundhygiejnen. Børst tænderne med fluortandpasta morgen og aften i to minutter hver gang og brug tandstikker eller tandtråd. Børst evt. også tænder efter måltider. • Undgå søde sager og syre- og sukkerholdige drikke, f.eks. sodavand, juice og saft. • Drik rigeligt og ofte vand. Skyl også gerne munden i vand, efter du har spist eller drukket noget sødt/surt. • Hold igen med tobak, alkohol, kaffe og koffeinholdig te, som kan forværre mundtørheden. • Tyg sukkerfrit tyggegummi eller sut på sukkerfrie pastiller og sugetabletter, da det kan stimulere spytproduktionen i munden. Pas på med syrlige bolsjer og lignende, selvom de er sukkerfrie, for de indeholder syre, der kan ætse emaljen på dine tænder. • Fugt tænder og mund ved hjælp af spyterstatningsmidler, der fås som mundspray, mundgel eller mundskyllevæske. Spørg evt. din tandlæge til råds. • Plej læberne med fx læbepomade for at undgå sarte, tørre og sprukne læber som følge af mundtørhed.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 6 5

Det aktive kul opsuger fugt- og lugt på en naturlig måde og gør det svært for bakterier at leve i dine sko, hundekurv og frakke m.v. Aktivt kul er 100 % organisk og kemikaliefrit. UNDGÅ GROBUND FOR FUGT, SVAMP, MØL OG BAKTERIEVÆKST

Kokoro-Hundekurv Som den eneste i Danmark gør Kokoro-Hundekurven sig særegen ved, at den absorberer hundens fugt og lugt på en naturlig måde, så hunden kan sove i et tørt og sundt miljø. I siderne er den nemlig forsynet med Kokoro kul, og den kan derfor placeres i stuen uden at afgive dårlig lugt til familien. Din hun sover dejligt blødt med absolut mindste risiko for svamp, møl og bakterievækst.

Historie om Zen Company – med en miljøvenlig profil Zen Company er spiret frem i takt med velgørenhedsprojektet ”Green Bamboo”, som blev oprettet af den franske organisation ”Gret”, der kæmper mod fattigdom og ulighed i verden.

Kokoro-Hundekurv er stilren med elegante sider, så den kan falde i harmoni med dit hjem. Betrækket er af slidstærkt og 100 % bomuld. Betrækket kan blive taget af, så det kan blive vasket.

KOKORO-SHOEBAG - FRISKE SKO UDEN LUGT - JA TAK!

Kokoro-Shoebags skaber en bedre hygiejne og vedligeholder fodtøjets holdbarhed i alle slags fodtøj fra de fine lædersko og stiletstøvler til trænings- og sikkerhedssko. De er afprøvet med en stor tilfredshed. Når dit fodtøj hurtigt ophober fugt og lugt frisker Kokoro-Skoebags dem op med en tydelig forbedret hygiejne uden lugtgener. Oplev effekten af aktivt kul Vi giver de første 20 personer, der kontakter os 1 stk. Kokoro-Shoebag, så I kan mærke effekten af det aktive kul.

Green Bamboo-projektet går ud på at skabe arbejde til bønder i Vietnam. Bønderne er blevet undervist i en brændingsteknik, hvor de kan omsætte rester fra bambusindustrien til aktivt kul. Resterne fra bambusindustrien består af bambustræernes top og rod, som ikke bliver brugt. Passionen og visionen bag Zen Company er at skabe unikke produkter i en høj kvalitet, dansk design og høj bæredygtighed – med hjerte for sundhed og velvære.

Zen Company donerer penge til fattige børn i Vietnam ved at levere pengene direkte i hånden til familier, børnehjem og gadebørn. Kokoro, miljøvenlige og allergivenlige produkter Aktivt kul har været brugt i mere end 1.000 år af japanere. Bambusmaterialet bliver brændt i 12-15 dage, hvor temperaturen langsomt stiger op til 800-1000 grader. Under brændingen bliver der dannet små huller i kullet, også KokoroHundekurv: kaldet mikroporer. De er effektive til 499,- Grå/Sort at opsuge fugt. Zen Company bruger Kokoro-Shoedet aktive kul i sin bag: 185,- Sort produktserie Kokoro, som Læs mere og se er japansk flere produkter og betyder på: zencompany.dk ”Det der gøres, gøres med Hjertet.”

ZenCompany ApS, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, tlf.: +45 5016 4333, e-mail: info@zencompany.dk

hår, hud & negle

Dr. Dehn‘ s™

original

HÅRET – din pryd HUDEN – din glød NEGLENE – dit visitkort

Dr. Dehn‘ s™ Silicea 60 kapsler indeholder: Kisel

Biotin Zink

Selen Mangan

– 1 kapsel dagligt bidrager til at styrke og nære hår, hud & negle Importør i Skandinavien: Lime Pharma ApS (+45) 39563626 www.limepharma.dk

SUNDT & GODT

HJÆLP TIL SEX-OFRE

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, SFI, baseret på antallet af domme i sager om seksuelle overgreb viser, at 12 pct. af danske børn mellem syv og 17 år har været udsat for uønsket seksuel berøring. Desuden har 6 pct. haft uønsket samleje eller forsøg på samleje med jævnaldrende eller voksne. Børnepsykolog Katrine Zeuthen Københavns Universitets, KU, og Børnerådet har derfor udarbejdet 15 korte film og undervisningsmateriale til sundhedsprofessionelle, lærere, pædagoger, politi og socialrådgivere om, hvordan man som fagperson bør håndtere mistanke, udredning og afklaring af seksuelle overgreb mod børn og unge. Filmene og undervisningsmaterialet ligger på hjemmesiden ”Når mistanken opstår.” Kilde: Københavns Universitet

©PEXELS

FASTE FORLÆNGER LIVET

Det kan være en fordel at faste, hvis man vil blive gammel. En dansk-amerikansk forskergruppe har fundet den genetiske kobling mellem faste og et langt liv. Opdagelsen giver en helt ny indsigt i kroppens aldringsprocesser. ”Der er ingen tvivl om, at faste og et langt liv hænger sammen”, siger professor Brage Storstein Andresen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU.

©Pixabay-PublicDomainPictures

FEJL I SPLEJSNING

Cellernes evne til splejsning kan have betydning for en lang række sygdomme. Herunder muskelsvind. Faste kan have betydning for splejsningen. ”Det drejer sig om den proces, hvori kroppens celler klipper og klistrer i arvematerialets proteinopskrift for at få præcis de ønskede proteiner”, påpeger lektor John Hjort Ipsen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, SDU og tilføjer: ”Fejl i splejsningen kan lede til forskellige sygdomme, eksempelvis muskelsvind, da fejl i splejsningsprocessen gør, at DNA ikke kan blive oversat til de nødvendige proteiner. Faste kan derimod bevare splejsningens effektivitet over tid.” Kilde: Syddansk Universitet

Kilde: Syddansk Universitet

HOLD HJERNEN FRISK

Al forskning viser, at seniorer kan gøre meget for at forebygge demens. Det oplyser lektor Ellen Garde fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. ”Det er afgørende, at seniorerne holder sig i gang – fysisk, mentalt og socialt”, siger hun og tilføjer: ”Som senior er man i en vigtig periode i livet, hvor man skal tage stilling til ændringer i vaner og i livsvilkår. Al forskning viser, at det for eksempel er sundt for hjernen at diskutere med vennerne og træffe valg, helst mens hjertet slår hurtigere.” Baggrunden for forskningen er, at antallet af ældre over 80 år i 2050 vil være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. ”Men hvordan holder man sin hjerne frisk så længe som muligt?” Den allerede kendte forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer i at holde sig på toppen. Et nyt 2-årigt pilotprojekt, Hold hjernen frisk, vil nu se nærmere på krydsfeltet mellem motion, kultur og innovation. ”Hold hjernen frisk”-projektet er et innovativt samarbejde mellem foreningslivet, biblioteker og forskning. Vi ser meget frem til samarbejdet og mener, at det har stort potentiale til at udvikle nye, sjove og interessante aktiviteter for seniorer”, siger Annette Vilhelmsen, medlem af DGI’s hovedbestyrelse. Udover DGI og Københavns Universitet deltager Slots- og Kulturstyrelsen og forskningscentret Center for Sund Aldring på Københavns Universitet i projektet. Kilde: Københavns Universitet ©Katemangostar - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 67

ANNONCE

Jeg slap af med min oppustede mave Nej, Daniella er ikke gravid, selvom det måske nok kunne se sådan ud på billedet på telefonen. Hun blev til gengæld så oppustet i løbet af dagene, at hun kom til at se gravid ud. Hun fandt en løsning med produktet Macoform. Daniella på 20 år er født i England og flyttede til Århus som 4-årig. Her har hun boet lige siden. Hun arbejder i erhvervsafdelingen i Danske Bank, og er lige påbegyndt en videregående uddannelse til management økonom. Blev oppustet i løbet af dagen Daniella har haft problemer med, at hendes mave blev oppustet i løbet af dagene. – Det startede sidst på sommeren 2016, og jeg forstår stadig ikke hvorfor, siger Daniella.

jeg bestilt produktet. Efter kun ganske få dage kunne jeg både se og mærke en tydelig forskel. Nu tager jeg 1 tablet hver dag, cirka en time før mit aftensmåltid – det virker bare. Jeg nyder, at jeg kan tage ud med veninderne og min dejlige kæreste, og i dag er det absolut ikke mig, der tager først hjem. Så tak for Macoform, siger Daniella med et smil.

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed.

Maveproblemer begrænsede livet – Jeg begyndte at lade være med at gå ud med veninderne, fordi jeg vidste, at jeg nok ville få problemer med maven. Det er lidt besværligt at skulle knappe bukserne op under bordet, når man er ude, siger Daniella med et grin. – Når jeg endelig tog med ud, måtte jeg tit tage hjem, inden aftenen rigtigt var begyndt pga. min oppustede mave. Der hjemme måtte jeg altid en tur på sofaen efter et måltid, igen med bukserne knappet op. Det var ikke længere en nydelse at spise. Jeg vidste jo, hvordan det ville ende. Alt i alt var det bare en træls tid. Bedring efter få dage Daniellas mor, der bor i København, var bekymret for datteren. Daniella sendte hende jævnligt billeder, så hun kunne følge med. – Min mor sagde til mig, at jeg jo nærmest så gravid ud, beretter Daniella. – Det var min mor, der så annoncen for Macoform i en avis, og efter et opkald fra hende, fik

Daniellas mave blev hver dag meget oppustet. Når hun sendte billeder af maven til sin mor, så hun nærmest gravid ud på billederne.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse. Daniella har nu en sund mave i balance, der ikke bliver oppustet i løbet af dagen.

Prøv Macoform til halv pris Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40.. Hverdage kl. 8-16.

HOS KIROPRAKTOREN

Hjernerystelse:

AKTIVITET ER BEDRE END HVILE FOR DE FLESTE Hvert år rammes cirka 30.000 danskere af hjernerystelse. Ofte har man anbefalet længerevarende hvile i forbindelse med behandlingen. I mange tilfælde er det bedre med aktivitet. TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING ILLUSTRATION KJPARGETER - FREEPIK.COM

Hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter er hyppige symptomer efter hjernerystelse. Kiropraktorer bliver ofte involveret i håndteringen af disse patienter, og nyere undersøgelser tyder på, at det kan være en god idé. Hos langt de fleste får dette ikke nævneværdige konsekvenser, men hos nogle medfører det længerevarende symptomer - hyppigst hovedpine, svimmelhed, nakke- og rygsmerter med varierende grader af problemer, som f.eks. hukommelses- og koncentrationsbesvær. ”I befolkningen er der en stigende bekymring for at få følger af en hjernerystelse, og nogle skadestuer har oplevet en fordobling af antallet af henvendelser fra danskere, som har været udsat for et traume til hovedet, fx i forbindelse med fald”, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Paradoksalt nok er der ikke noget, der tyder på, at vi er udsat for flere hovedtraumer end tidligere, og antallet af egentlige diagnoser af hjernerystelse er faktisk faldende på skadestuerne. Meget tyder på, at den stigende bekymring for at få mén efter hjernerystelse er forårsaget af mediernes interesse

for enkeltsager, hvor f.eks. berømte sportsfolk har oplevet at have langvarige symptomer. Mange tror, at de skal hvile sig efter hjernerystelse, men længerevarende hvile er ikke så virksom, som mange tror. ”Der foreligger to nye undersøgelser af sportsfolk, som samstemmende tyder på, at kiropraktorer kan have meget at tilbyde, hvis man oplever symptomer efter hjernerystelse. Resultaterne af undersøgelsen viser nemlig, at en mere aktiv tilgang, hvor man træner og får manuel behandling til eksempelvis nakken, gør, at de kommer meget hurtigere tilbage til deres sport og har færre symptomer”, siger Jan Hartvigsen, der har deltaget i en international task force om hjernerystelser. ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 6 9

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i MAJ BIOFREEZE

BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt. BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.

KRILLIVITA

En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine. Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge. KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie. 60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance.

ROSERAIN BODYCREAM - Luksuriøs og eksklusiv kropspleje

RoseRain BodyCream No 22 dufter mildt og naturligt af rose, der kommer fra indholdet af 100 % naturligt rosenvand. Udover at dufte godt fungerer rosenvandet som antioxidant, det stimulerer blodcirkulationen og har antiage-effekt. Indholdet af Centella Asiatica Extrakt forstærker antiage-effekten. Huden efterlades opstrammet og collagenproduktionen stimuleres. RoseRain BodyCream fåes i størrelserne 180 ml. til 500 ml.

Læs mere på www.wellvita.dk

PERSKINDOL ACTIVE GEL-EFFEKTIV SMERTELINDRING TIL MUSKLER OG LED

Perskindol Active Gel – effektiv smertelindring til muskler og led. Perskindol er en kølende gel som indeholder menthol og andre æteriske olier. Den har unikke dobbeltvirkende egenskaber – køler straks på huden, virker opfriskende og ved at massere huden let, stimuleres blodcirkulationen og musklerne slapper af. For yderligere information kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

7 0 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

S EXO LO G E N S K LU M M E

TIPS TIL AT HOLDE PARFORHOLDET I LIVE Vi skal arbejde for at holde gnisten, intimiteten, samhørigheden, venskabet, seksualiteten og kærligheden ved lige. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO KATEMANGOSTAR - FREEPIK.COM

Jeg sidder med mange par, der har det svært i deres forhold. Parforhold vil altid blive udfordret i perioder. Det er ganske naturligt, det er en del af det at være sammen med et andet menneske – og det bliver ikke lettere, når der kommer børn. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting, men der er nu noget, der går igen. De fleste familier i dag er pressede. Der er meget, der skal gå op i en højere enhed. Logistikken omkring job, børn og dagligdagens mange gøremål skal fungere. Samtidig skal vi give hinanden tid til at træne, se venner, løbe en halvmaraton og tage diverse selvudviklingskurser. I weekenden er der så børnefødselsdage, fodboldkampe, fælles venner der skal ses og måske familie der skal besøges. PUHA – hvad med voksentid, læs: kærestetid? Det er vigtigt, ja meget vigtigt at vi vælger hinanden til, så vi ikke ender med at leve parallelle liv og kun mødes i døren på vej ind og ud.

om partnerens behov! Hvis ikke det er tilfældet - så lyt, vær åben, vis tillid og vær nysgerrig. Gå over broen og prøv at forstå. Måske ved du ikke bedst – måske er din måde ikke den rigtige. Respekter og accepter – selvom du ikke altid forstår. Prøv ikke at lave din elskede om. Lad være med at bebrejde ham/hende. Accepter jeres forskelligheder.

TID Vi skal prioritere tid sammen, både hjemme, men også ude uden børn. Tid til at tale og opleve sammen. Når vi forelsker os, bruger vi ”masser” af tid sammen. Vi taler om alt lige fra drømme over job, til hvad vi egentlig vil med vores liv. Med tiden kan denne del godt glide lidt i baggrunden, fordi der er så meget andet, der skal passes. Men det er stadig utrolig vigtigt, vi får talt sammen - at vi har/ prioriterer tiden til gode lange snakke, hvor vi undersøger, hvad det er, vores elskede drømmer om nu 6 år senere – hvor vi er nysgerrige på hinanden, taler fremtid og fælles drømme, sætter ord på behov – man dyrker hinanden. Det er hér, man nærmer sig hinanden blidt, man holder sit forhold i live. Man føler samhørigheden. Det er ren gødning for forholdet og denne nærhed kan ”booste” sexlivet.

Det er forelskelsen og kærligheden, der gør, at vi vælger hinanden og danner par. Det er respekt og ligeværd, der skal til for at holde liv i kærligheden og parforholdet. Vi skal arbejde for at holde gnisten, intimiteten, samhørigheden, venskabet, seksualiteten og kærligheden ved lige.

VÆR RUMMELIG De fleste mener selv, at de er ret rummende, når det drejer sig

SEXEN Sexlivet kører af sig selv, det behøver vi ikke tage os af! Farlig antagelse! I forelskelsesperioden er der masser af sex, og vi behøver ikke tale så meget om det. Men med tiden kan lysten falme lidt og sexlivet blive lidt ensformigt pga. livets mange udfordringer. Sexlivet skal vandes, gødes, plejes og måske skal det udvikles/ændres lidt. Dyrk hinanden – dyrk lysten. Vælg sexen til og vær tilstede i den, giv dig hen og nyd det. Tal om jeres behov – selvom det er svært.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

JOB & SUNDHED

AFBRYDELSER STRESSER ...MERE END DU MÅSKE TROR

Bliver du afbrudt i dit arbejde, tager det 15-25 minutter at komme tilbage på samme koncentrationsniveau som før. Og bliver du forstyrret mange gange i løbet af dagen, går det på sigt hårdt ud over dit nervesystem. Skab pauser med gåture og find arbejdsro i mindre lokaler på arbejdspladsen, lyder rådet. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

Når vi kører bil, kan vi som regel godt fortsætte kørslen HJERNEN SKAL STARTE FORFRA og skifte gear selv om en passager taler til os. Og bliver Når vi bliver afbrudt af en kollega eller støj i lokalet, komvi afbrudt i opvasken, kan vi uden problemer genoptage mer vi væk fra den tankerække, vi er i gang med. Og det opvasken bagefter. betyder at hjernen, nærmere bestemt de neurale netværFor handlingerne sidder på rygraden; vi skal ikke koncenker, skal starte forfra, når du vender tilbage til opgaven. trere os om dem. “Det afhænger naturligvis både af Noget helt andet er det med en arbejdets og afbrydelsens karakter, opgave på arbejdet. Sidder du med men helt overordnet viser forsk“…helt overordnet viser en projektbeskrivelse eller et regning, at det tager mellem 15 og 25 forskning, at det tager neark, kan du ikke fokusere på andet minutter at komme tilbage i konend dét, forklarer Kim Steen Nielsen, centrationen og fordybelsen, selv mellem 15 og 25 minutter direktør i Corporate Care, som hjælom afbrydelsen kun varer i et halvt at komme tilbage i koncen- minut,” siger Kim Steen Nielsen og per virksomheder med at løse mentale udfordringer. påpeger, at en typisk arbejdsdag i trationen og fordybelsen, “Groft sagt bruger vi to mentale et storrumskontor, hvor man bliselv om afbrydelsen kun systemer, et hurtigt og et langsomt. ver afbrudt flere gange, har store Det hurtige system bygger på intuomkostninger for arbejdspladsen. varer i et halvt minut.” ition og følelser og er et langt stykke Kvaliteten af arbejdet bliver ikke lige hen ad vejen ubevidst, f.eks. kan vi så høj, og man når ikke at lave lige gå uden at tænke over det, køre bil når trafikken flyder osv. så meget, som hvis man havde arbejdsro. I dette system kan vi sagtens multitaske. I det langsomme system skal vi til gengæld bruge vores koncentration og KILDE TIL STRESS evne til at ræsonnere. Her kan vi ikke fokusere på andet. Og Men ét er, at mange forstyrrelser går ud over arbejdet, det går også ud over den enkeltes mentale og fysiske sundhed. systemet er meget sårbart over for afbrydelser.”

7 2 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

JOB & SUNDHED “Når vi taler om stress, hører vi ofte om psykologiske årsager, som dårlig ledelse, høje præstationskrav og mange deadlines, og det er store stresskilder. Men forklaringen ligger også i omgivelserne og alle de indirekte faktorer. Her har afbrydelser og forstyrrelser stor effekt på stress”, forklarer Kim Steen Nielsen. Mennesket har to nervesystemer, det parasympatiske og det sympatiske nervesystem, hvor sidstnævnte er vores stresssystem. Det aktiveres bl.a. af støj og andre forstyrrelser med den konsekvens, at vi kommer i en spændingstilstand med øgede stresshormoner i kroppen. “Når vi er kronisk for længe i kamp-flugt-systemet, mister vi overblikket, får kortere lunte, vores immunforsvar bliver nedsat osv. Jo længere tid i sådan et rum, jo sværere er det at finde hvile”. Ifølge Kim Steen Nielsen er problemet i vores verden i dag, inklusiv det moderne arbejdsliv, at stresssystemet stimuleres meget mere, end det er tilsigtet. “Det er smart i naturen at reagere med øget beredskab på en raslen i en busk på savannen, for det kan jo være en slange. Men stresssystemet kan ikke kende forskel på denne raslen og støj i et storrumskontor. Og problemet er, at mens stresssystemet i naturen kun aktiveres ind i mellem ved potentiel fare, så sker det hele tiden i storrumskontoret. Og med vor tids talrige afbrydelser og forstyrrelser vil det over tid medføre en kronisk tilstand af stress” fortæller han.

ønskede at arbejde under, men gjorde det for effektiviteten og økonomiens skyld. Men der er intet effektivt med storrum. Snakkende kolleger og ringende telefoner går ud over vores koncentration, hvad enten vi er bevidste om det eller ej. “Støjen forhindrer os i at komme ind i en koncentrationszone. Selv om vi ikke er bevidste om støjen, sniger den sig ind ad bagvejen. Støj forstyrrer en masse processer i vores nervesystem og vores krop, som dræner os,” forklarer Kim Steen Nielsen. Han fortæller, at forskere har set på omgivelsernes effekt på helbredet. Eksempelvis har hospitalspatienter, som befandt sig på en støjende afdeling, sværere ved at komme sig oven på deres sygdom og fik flere infektioner, end patienter på rolige afdelinger med udsigt til noget grønt.

FLOW

I psykologien taler man om begrebet flow som kort fortalt er en tilstand, hvor vi beskæftiger os med noget, der udfordrer os, hvor vi oplever at komme videre, hvor vi kan lukke alt andet ude, og hvor vi ikke forstyrres eller bliver afbrudt. Dette opleves som en berigende tilstand.

ALLE BLIVER FORSTYRRET Man siger, at de chefer, som opfandt storrumskontorer, selv sad i en-mandskontorer. Det var altså ikke forhold, de selv

ARBEJDSRO - HVAD KAN DU SELV GØRE? SLUK FOR TELEFONEN OG DE SOCIALE MEDIER

Det er ikke kun kollegerne, der står for forstyrrelser. Vi afbryder også os selv. Med mobiltelefonen liggende på bordet og let adgang til mail og sociale medier, har mange tendens til jævnligt lige at tjekke, om der er sket noget. Men kun sjældent går vi glip af noget vigtigt. Dét du går glip af er fokus og flow. Så læg telefonen væk og luk ned for de sociale fristelser, hvis du skal koncentrere dig.

ARBEJDSRO - HVAD KAN LEDELSEN GØRE?

Er man leder på en arbejdsplads med storrumskontor, kan man sørge for at indrette nogle rum, hvor medarbejdere, der søger arbejdsro kan sætte sig ind. Det er også en idé at lave rum, hvor man kan tale uforstyrret i telefon - og ikke forstyrrer kolleger med sin samtale. Og så skal det være klart for ledelsen, at jo bedre arbejdsmiljø, jo bedre resultater yder medarbejderne.

DE USUNDE AFBRYDELSER

Når vi bliver afbrudt, udskiller kroppen usunde hormoner. Og jo flere afbrydelser, jo værre. Med tiden bliver man træt og orker ikke at arbejde mere. Længere tid i et forstyrrende miljø kan forårsage stress, hjertekarsygdomme, søvnforstyrrelser etc.

• Få indrettet en rytme, så du kan holde nogle pauser og komme lidt væk fra arbejdet i løbet af dagen. Gå en tur, gerne i noget grønt. Det vil hjælpe dig til at falde til ro og bedre kunne klare eventuelle forstyrrelser, når du vender tilbage. • Tilrettelæg nogle faste tidspunkter til fordybelse uden afbrydelser. Meld f.eks. ud til kollegerne, at hver morgen frem til klokken 10, vil du ikke forstyrres. På den måde kan du komme godt i gang med dagen. • Hvis indretningen er til det, så træk dig tilbage i et rum, hvor du kan lukke døren. • Hvis det er muligt, kan man ind imellem tage en hel eller halv hjemmearbejdsdag, hvor man kan komme i bund med tingene - uden afbrydelser.

OM EKSPERTEN Kim Steen Nielsen er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet og Master i Positiv Psykologi fra Århus Universitet. Kim Steen Nielsen har mange års ledelseserfaring, bl.a. som underdirektør i BRFkredit og vicedirektør i Center for Ledelse. Han stiftede i 2002 Corporate Care sammen med lægen og stress-forskeren Jørgen Lund. Virksomheden rådgiver virksomheder til at løse psykologiske og mentale udfordringer.

Han holder foredrag, workshops og kurser og yder individuel sparring, rådgivning og coaching.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 7 3

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NATIONALT KRÆFTCENTER SKAL GIVE BEDRE KRÆFTBEHANDLING Et nyt landsdækkende kræftcenter skal samle alt, hvad der kan krybe og gå af fagfolk inden for kræftområdet og bidrage til, at kræftpatienter i Danmark får den samme gode behandling, uanset hvor de bor, og hvilken social baggrund de har. ’Danish Comprehensive Cancer Center’ er navnet på det landsdækkende kræftcenter, som er blevet til i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Danske Regioner, universiteterne og kræftlægerne. Det nationale kræftcenter skal styrke forskningen på tværs af landet og udbrede gode lokale forskningsprojekter til at være landsdækkende. På den måde får man flere patienter med i de enkelte forskningsprojekter, og det giver stærkere resultater. Kræftcenteret er ikke en fysisk bygning, men et samarbejde på tværs af landsdele og institutioner. Centret skal finansieres med fem mio. kr. årligt af staten. Derudover har Kræftens Bekæmpelse afsat to mio. kr. årligt de næste fem år til at drive centret. TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

FORSKERE FINDER GENETISKE FORANDRINGER BAG KRÆFT I HJERNEN

Hjernetumorer af typen gliom er en sjælden, men livstruende sygdom. Man ved endnu kun lidt om årsagerne, men ny international forskning, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i, har nu opsporet 13 nye gen-ændringer, som ser ud til at øge risikoen for sygdommen. Derudover har forskerne bekræftet 13 andre gen-ændringer, som tidligere forskning har forbundet med sygdommen. Forskerne håber, at kendskabet til genetikken bag gliomer kan bruges både til at udvikle nye behandlinger til patienter med gliom – og til teknikker, der kan bruges til at opdage sygdommen tidligt. Cirka en fjerdedel af de godt 1.500 danskere, der hvert år rammes af kræft i hjernen, har kræft af typen gliom. ©Kaboompics // Karolina - pexels

LEG OG LÆR OM SOLBESKYTTELSE MED NY APP

’Solsmart’ er en ny app, som gennem leg og spil skal lære de mindste, at for meget sol er skadeligt – og hvordan man beskytter sig mod solens stråler. Appen henvender sig primært til de 5-10-årige og er oplagt underholdning på bagsædet af bilen på vej til sommerhuset, i skyggen mellem kl. 12 og 15 i sommerferien eller på en gråvejrsdag indenfor. Her kan de gå på skyggejagt, smøre vennerne ind i solcreme, give dem solbeskyttende tøj på og kæmpe mod uv-stråler som en ægte ninja. I appen er der indbygget en Global Highscore, så man kan dyste med sine venner om at være super solsmart. Solbeskyttelse er især vigtig for børn, fordi de har en ung og sart hud, der tåler mindre uv-stråling end voksnes. Appen er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Den er gratis, reklamefri og kan hentes i App Store og Google Play.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

74 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

KRÆFTRAMTE VIL GERNE HAVE KONTAKT PÅ INTERNETTET

Hvor længe havde I kemohjerne? Fik I kirurgisk eller medicinsk kastration ved prostatakræft? Hvordan hjælper jeg min kræftsyge mor med at tage på i vægt? Hver anden kræftramte i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel svarer, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at kunne komme nemt i kontakt med andre kræftramte på internettet. Nogle vil gerne bruge nettet til at hente erfaringer og gode råd om sygdom og behandling, mens andre kan lide at dele tanker og følelser. Brugerpanelet nævner også, at fordelene ved at kommunikere på nettet er, at de selv kan vælge, hvornår de er ‘på’, at det er uforpligtende, og at de kan sidde derhjemme. Hos Kræftens Bekæmpelse kan kræftramte oprette en profil og kommunikere på det sociale onlineforum cancerforum.dk.

BØGER

SUND LÆSNING

Maj måned byder på masser af inspirerende sundhedslæsning. TEKST BIRTE JØRGENSEN

LEV LIVET SOM GAMMEL

Det er de færreste, der ikke har lyst til at leve længere, men ingen ønsker at være gamle. Selve ordet ”gammel” er nærmest skrevet ud af det danske sprog og erstattet af det mere politisk korrekte ”ældre”, og det er en skam, mener Bente Martinsen, der står bag den hudløst ærlige bog ”Lange Liv”. I ti åbenhjertige portrætter skildres lange liv med forandringer, glæder, tab og tanker om den sidste del af livet, som vi hører for lidt om. Bente Madsen gør i denne enestående bog om alderdom opmærksom på, at vi taler om ældrehjælp, ældreboliger og ældreråd, men når vi hører og læser om det at blive gammel, handler det ofte om, hvordan vi holder alderdommen på afstand – ikke hvordan livet som gammel faktisk leves. I ”Lange liv” fortæller ti danskere om alderen 77 til 101 år og om deres liv.

LEG OG BALANCE

Medde Lykke Vogensens bog ”Leg og balance” giver gode ideer til at være nysgerrig og nærværende med sit barn. Bogen sætter fokus på, hvordan man bliver klogere på, hvordan barnet støttes motorisk. Den er skrevet til den, der gerne vil forstå sit eget eller andre børns motoriske udvikling og lære, hvordan man med målrettede bevægelseslege kan støtte barnet gennem de første 18 måneder. Læseren bliver klogere på barnets udvikling måned for måned, og bogen inviterer til meningsfuldt samvær med barnet, som styrker forbindelsen mellem krop og sind. Leg og Balance, Medde Lykke Vogensen, s. 190, kr. 299,95,Gyldendal

Lange liv, Bente Martinsen s. 178, kr. 299,95,- Gyldendal

EKSAMENSPOWER HOLD DA KRÆFT MAND

I tidligere generationer vidste man det, der i dag er gået I ”Hold da kræft mand – en sorgmunter beretning om livet med prostatakræft” fortæller Hans Jakob Helms sin egen historie. Om diagnoser, behandling, små mirakler, sort samvittighed og om, hvordan man lever – godt – med sygdommen, når angsten for at miste potensen og siden livet er landet et sted i virkeligheden. Om tabet af libido, syndige planer med konen før ”lukketid”, livskraft, om at fortælle sine børn om sygdommen på en forkert måde. Og om stadigvæk – at føle sig maskulin. På en anden måde. Alvor og humor går hånd i hånd i Hans Jakob Helms skriverier om alt det mænd ikke siger.

I bogen, “Eksamenspower - Spis dig til mindre stress og bedre karakterer” får læseren et par bud på ernæringsmæssige redskaber til at takle den stressede eksamenstid med et hidtil ukendt overskud. Martin Kreutzer fortæller, hvad han synes, at man skal spise af styrkende sager i hele forberedelsesperioden. Han giver bud på en koststrategi til en eksamensdag og forslag til gennem ernæring og motion at mindske den belastning, som eksamensstress skaber i hele kroppen. Bogen er overskuelig, humoristisk og velillustreret. Eksamenspower, Martin Kreutzer, s. 104, kr. 99,95,- Muusmann

Hold da kræft mand, Hans Jakob Helms, s. 128, kr. 199,95,- Gyldendal

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 75

STRESS KAN LØSES I FÆLLESSKAB Stress kan ofte være årsag til sygefravær fra arbejdspladsen. Men hvad er stress, og hvordan kan vi forebygge det? Det har BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration fokus på og har derfor udviklet en række værktøjer til at forebygge stress. TEKST TRINE WICHMAND LARSEN FOTO THOMAS SØNDERGAARD

Stress er en af de store udfordringer i forhold til et godt og sundt arbejdsmiljø. Men det er vigtigt at skelne mellem stress og dét at have travlt. At have travlt indebærer, at man er aktiv og har overskud. Man får udrettet resultater, er engageret og oplever en generel god energi. Når travlheden får karakter af at være vedvarende, kan det så småt begynde at gå ud over kvaliteten. Det kan være svært at bevare overblikket, og den enkelte kan opleve at have lidt kort lunte. Det er her de begyndende faresignaler skal opfanges, og det er tid til en fælles indsats for at forebygge stress. Enighed om at gøre noget Stress er meget individuelt. Man taler om forskellige stress-niveauer, der blandt andet kommer til udtryk ved, at nogle medarbejdere stortrives i ét tempo, mens andre bukker under, når de skal præstere i det samme tempo. Det betyder, at man ofte

76 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

anser stress som et individuelt problem. Men stress og forebyggelse af stress er et fælles ansvar, også selvom det er den enkelte, der påvirkes af stress. ”I vores arbejde med stress ser vi ofte, at når man er presset, så ryger solidariteten. For eksempel hvis der skal indføres nye it-systemer, så skal drøftelsen tages hele vejen i systemet – ”hvordan prioriterer vi nu vores opgaver, når dette også skal løses?”, forklarer Pia Ryom ledende psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Ålborg Univeritetshospital. ”I takt med, at produktivitetskravene stiger, så skal vi drøfte, hvordan vi kan leve med det. Det er drøftelserne, der gør os i stand til at håndtere det”. Lederens indsats er afgørende Den enkelte leder er ansvarlig for at sikre, at der er en åben dialog om ressourcer og kravene til opgaveløsningen. Den åbne dialog medvirker til

en oplevelse af retfærdighed og tillid, hvilket giver tryghed og har positiv afsmitning på arbejdsmiljøet. På tilsvarende vis er det lederens ansvar at sikre, at der er et velfungerende samarbejde i og på tværs af teams. Men trods de gode intentioner fra lederens side, kan der opstå situationer, hvor der forekommer stress. Og det skal naturligvis håndteres. ”Jeg ser i dag en efterspørgsel efter ”retro-ledelse”. Der er behov for, at lederen udstikker nogle skarpere rammer for, hvad der er kanog skal-opgaver, ” siger

Pia Ryom. ”Nogle ledere tror måske ikke, de har de rette værktøjer til at håndtere stress, men der er masser til rådighed både om forebyggelse og om håndtering af konkrete situationer”. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø har udviklet værktøjer for ledere, der kan hjælpe til både at forebygge og håndtere stress. Værktøjerne beskriver, om og hvordan en leder bør agere, når en medarbejder virker stresset. Hvordan lederen kan afveje hensynet til den stressede og hensynet til de øvrige medarbejdere,

BRANCHEFÆLLESSKAB FOR ARBEJDSMILJØ BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om aktiviteter til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det sker bl.a. ved at udarbejde vejledninger, værktøjer, træf og seminarer. BFA er sammensat af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for velfærd og offentlig administration, der omfatter godt 860.000 ledere og medarbejdere. Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk

og hvordan man som leder kan agere, når årsagen til en medarbejders stress ikke udelukkende skyldes forhold på arbejdspladsen. ”Det vigtigeste er at lederen handler rettidigt”, understreger Pia Ryom, der også er forfatter til BrancheFællesskabets værktøj ”Lederens opgaver med stress”. Fokus på opgaverne De fleste organisationer befinder sig i en situation, hvor produktivitetskravene øges. Derfor er første led i arbejdet med at forebygge stress at afdække og enes om – hvad er vores kerneopgaver? Arbejdet består bl.a. i sammen at prioritere opgaverne. Når medarbejderne er helt bevidste om deres kerneopgaver og kan se meningen med deres job, giver det arbejdsglæde og trivsel – to helt centrale parametre i forhold til at forebygge stress. Opgaver relateret til vores kerneopgave er skal-opgaver. Men vi løser allesammen opgaver i løbet af en arbejdsuge, der måske ikke lige relaterer sig specifikt til den kerneydelse, vi er sat til at løfte, og når disse opgaver opleves som krav, stiger stressniveauet. ”Behovet for den enkeltes ydelser kan være uendelige, men ens ressourcer er endelige. Vi skal derfor fokusere på at bruge tiden rigtigt gennem prioritering og strukturering. Ved at opdele i kanog skal-opgaver får vi en fælles prioritering af vores opgaveportefølje. Skal-opgaver er de opgaver, der indgår i vores kerneleverancer. Det er opgaver, som skal løses af hensyn til resten af organisationen, og det er opgaver, som omverdenen har forventning til, at vi leverer”, forklarer Lise Keller, konsulent i BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, og fortsætter, ”til gengæld er kan-opgaverne, opgaver der kan løftes, hvis og når vi har tid til det.” En systematisk opdeling i kanog skal-opgaver skaber større tilfredshed. Systematikken gør, at den enkelte medarbejder ved, at det der er nået i dag, var noget, der skulle nås. Opdelingen giver også mulighed for at tage stilling til, hvilke opgaver, der ikke skal løses, når der kommer nye til.

”Processen med at tale kanog skal-opgaver kan være en øjenåbner i sig selv. Man bliver indbyrdes opmærksom på, hvor forskellige opfattelser, der kan være i teamet af hvilke opgaver, der er vigtigst, og hvad der kan nedprioriteres eller vente. At kunne gå fra et møde med et fælles blik er et vigtigt skridt for at kunne agere trygt, når man står med opgaverne”, siger Lise Keller. På hjemmesiden www.arbejdsmiljøweb. dk ligger værktøjer fra Branche- Fællesskabet for Arbejdsmiljø, som kan hentes og bruges i forbindelse med forebyggelsesindsatser. Værktøjerne, der er gratis, er udviklet af eksperter og er enkle at bruge.

”Der er i dag en efterspørgsel efter “retro-ledelse”. Der er behov for, at lederen udstikker nogle skarpere rammer for, hvad der er kanog skal-opgaver ” 4 STÆRKE MOD STRESS Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har identificeret fire centrale faktorer, som har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen: 1. Følelsen af at have kontrol over situationen 2. Følelsen af forudsigelighed 3. Social opbakning fra kollegaer og ledelse 4. Følelsen af at tingene går i den rigtige retning Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

CASE:

Prioritering af opgaver har givet bedre trivsel FAKTA Stress er et fysiologisk, kognitivt og socialt fænomen. • Fysiologisk ved at kroppen mobiliserer ekstra kræfter i en akut krævende eller truende situation. • Kognitivt ved at vores stressrespons er afhængig af, hvordan vi oplever situationen: Er den ufarlig eller truende? Vurderer vi, at vi mestrer situationen, eller er den svær at håndtere? • Socialt fordi vi kan udvikle stress, hvis vi oplever utryghed, og/eller manglende respekt og accept gennem længere tid, fx i vores arbejdsfællesskab. Kilde: BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø – ´Hvad er stress?` Værktøj nr. 1 i serien ´ Vi forebygger stress sammen`.

På Psykiatrisk Center i Gentofte var specielt de yngre medarbejdere pressede af en for stor mængde opgaver og for lidt tid til at løse dem. Det gav en dårlig trivsel, og arbejdsmiljøgruppen var klar over, at noget måtte gøres. ”Vi var meget bevidste om, at hverdagen føltes presset og hektisk for nogle, mens andre måske havde lidt mere luft. Derfor var det vigtigt for os, at vi i fællesskab fik prioriteret kanog skal-opgaver, ligesom vi skulle lægge et niveau for vores leverancer”, fortæller afdelingssygeplejerske Anne Jelle. Som på alle andre arbejdspladser har Psykiatrisk Center medarbejdere, der er perfektionistiske i forhold til deres leverancer, mens andre tager det lidt mere nøgternt og fokuserer på selve kerneopgaven. Derfor var det første skridt i projektet at fastlægge kerneopgaver og prioritere dem i forhold til hinanden. Den øvelse gav mulighed for at flytte nogle opgaver mellem medarbejdere og teams, ligesom det gav mulighed for at nedprioritere nogle andre opgaver.

Kontant afregning i forhold til bedre trivsel ”Vi havde brug for at arbejde med et redskab, der tydeliggjorde den enkeltes trivsel. Der kan godt være medarbejdere, der udadtil virker rolige, men som inderst inde mistrives, fordi de ikke føler, de når det, der forventes. Derfor var det vigtigt for at os at sikre en subjektiv måling på individniveau,” forklarer Anne. Så afdelingen indførte en daglig individuel trivselsmåling, hvor den enkelte hver dag skulle angive, om dagen havde været en grøn, gul eller rød dag i forhold til trivsel. ”Ved brug af dette simple signal-system begyndte alle at tale om dagene på en anden måde, og vi fik syn for, hvem der var pressede, så vi kunne fordele opgaverne bedre”, siger Anne. Og tiltagene har hjulpet markant. Før projektet blev søsat viste målinger, at det var cirka 62 procent af de ansatte. der oplevede, at de trivedes godt på jobbet, men efter at have arbejdet med projektet i ca. halvandet år er dette tal steget til 95 procent.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 7 7

NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

MULTISYGE PATIENTER SKAL HJÆLPES BEDRE

Patienter med flere sygdomme, såkaldte multisyge, må ofte møde op til talrige kontroller og behandlinger på forskellige hospitalsafdelinger og på forskellige tidspunkter. Det stiller store krav til patienten og er ikke altid til patientens bedste. Det viser en ny rapport om multisygdom, der sætter fokus på sundhedsvæsenets indsats over for multisyge. Derfor skal der gøres op med den silotænkning, der til tider præger det danske sundhedsvæsen. Det mener formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, der uddyber: ”Sundhedsvæsenet skal indrettes efter, at borgerne kan have mange sygdomme på én gang”. Allerede nu er man i gang med at hjælpe de multisyge. Blandt andet har der de senere år været forsøg med en ordning, hvor en patient tilknyttes én fast læge – en patientansvarlig læge. Kilde: Danske Regioner

Som patient har man ret til hurtig udredning i sundhedsvæsenet. Det betyder, at man skal kunne få afklaret, hvad man fejler inden for 30 dage. De seneste tal for fjerde kvartal af 2016 viser, at man i otte ud af ti tilfælde opnår dette. I psykiatrien overholdes udredningsretten i ni ud af ti tilfælde. Tallene skal dog tages med forbehold, da de er baseret på en ny monitoreringsmodel, som stadig kan være behæftet med usikkerhed. Kilde: Danske Regioner

DEN BEDSTE UDDANNELSESAFDELING ER I ODENSE

Hvilken afdeling er den bedste i landet til at videreuddanne deres læger? Det forsøger Sundhedsstyrelsen hvert år at finde svaret på, når de uddeler uddannelsespriser til to hospitalsafdelinger, der gør mest for at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen af yngre læger. I år fik Anæstesiologisk-intensiv Afdeling, Odense Universitetshospital hovedprisen, dog skarpt forfulgt ©Created by Freepik af to andre afdelinger, der ligesom afdelingen i Odense fik det maksimale antal point. Afdelingen i Odense får dog prisen foran de andre to afdelinger, fordi det er en meget stor og travl uddannelsesafdeling. Den anden pris går under navnet Højdespringerprisen, og uddeles til den afdeling, der på kort tid har forbedret sig mest. Den pris gik i år til Urologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. Kilde: Danske Regioner

8 UD AF 10 BLIVER UDREDT I TIDE

COMPUTERKURSER SKAL FORBEDRE SUNDHEDSVÆSENET

Hvilke mål har I? Hvilke målinger siger noget om situationen nu, og hvilke forandringer kan bruges? Det er overskrifterne for et nyt e-læringsprogram, som de ansatte på sygehusene rundt i landet snart kan deltage i foran computeren. Det nye e-læringsprogram skal hjælpe de ansatte med at blive bedre klædt på til at arbejde med forbedringsmodeller, så de nemmere kan finde frem til løsninger, der passer i lige præcis deres afdeling. Kilde: Danske Regioner

NY NATIONAL KRÆFTPLAN

Regeringen, Danske Regioner og KL har indgået en aftale om en ny kræftplan – Kræftplan IV -, som indeholder 16 nye initiativer, der skal forbedre vilkårene for kræftpatienter. Målet med den nye kræftplan er, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge, at 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der sikrer sammenhæng og tryghed og at kræftoverlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande. Kilde: Danske Regioner

NORDEUROPAS STØRSTE HOSPITAL ER INDVIET Det Nye Universitetshospital i Aarhus blev officielt indviet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen klippede snoren sammen med formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. Trods den officielle indvielse er byggeriet ikke overstået endnu. Når sygehuset står helt færdigt i 2019, er det på størrelse med en dansk provinsby som Ribe eller Skagen. Med cirka 10.000 arbejdspladser bliver det samtidigt den største arbejdsplads i Aarhus Kommune.

78 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Velvære med fokus på livets ÅNDEDRÆT Terapiformen Kranio-sakral terapi, også kaldet KST, beskæftiger sig med blokeringer, som påvirker gennemstrømningen af væske i rygsøjlen og kraniet. Denne væske pumpes rundt med en puls på 6 – 12 gange i minuttet. Rytmen kaldes også livets åndedræt. Terapien kan bruges til at øge det generelle velvære og livskvaliteten, samt behandle visse psykiske og fysiske lidelser. Slag, chok og sygdomme kan skabe ubalance i gennemstrømningen og påvirke centralnervesystemet, hvilket kan mindske vores velbefindende og i værste instans gøre os syge. Filosofien er, at kroppen kan helbrede sig selv, hvis den er i balance. Gennem terapien fjernes blokeringer og spændinger gennem umærkelige tryk på korsbenet, rygsøjlen eller hovedet. Kroppen genfinder derved sin balance.

Kranio-sakral terapi kan øge velværet og livskvaliteten og kan bl.a. afhjælpe: • Led- & muskelsmerter • Kronisk stress og muskelspænding • Bækkenløsning • Hovedpine og migræne • Rygsmerter • Piskesmæld • Træthed og ringe livskvalitet • Angst eller depression • Eksem og allergi

Foto: Katemangostar - Freepik.com

Slap af under

Stjernerne

Man kan ikke andet end at slappe af på de danske øer. 200.000 Ø-pas er nu trykt. TEKST NILS SJØEBERG FOTO AXEL ANTAS-BERGKVIST - UNSPLASH

”Det er en helt speciel fornemmelse kun at kunne høre naturens lyde, og at opleve, at det kun er stjernerne og månen, som lyser op om natten. Det giver en oplevelse af fred og ro. En ren magi”, siger initiativtageren til Ø-passet, Britta Leth. For andet år i træk lancerer Foreningen Sammenslutningen af Danske Småøer i samarbejde med Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark det gratis Ø-pas til alle, som har lyst til at besøge en af de 37 danske øer, som indgår i passet. ”Det er en fantastisk oplevelse, at man ikke bare kan komme fra en ø. Du kan kun slappe af indtil færgen sejler igen. Det giver en fred, når du bevæger sig rundt på øen, hvor det særligt på de mindste øer er almindeligt, at øboerne hilser på gæsterne.” Hver ø har deres charme. Hver deres oplevelser. Vidt forskellige attraktioner og vidt forskellig historie. ”Der er det autentiske du ser og oplever. Der er nogle af øerne, som har deres egne lokale fødevarer. Det giver også

mulighed for at man kan få nogle helt specielle oplevelser på øernes spisesteder”, fortæller Britta Leth, der også har titel som ø-ambassadør for sammenslutningen af Danske Småøer. ”Når vi overhovedet laver et Ø-pas, så er det for at give de besøgende på den ene ø inspiration til også at besøge andre øer. Desuden prøver vi på at få de besøgende til at indgå i en konkurrence med familie og venner om, hvem der har været på flest øer.”

BONUS INFO:

Ø-passet kan typisk fås på færgerne mellem fastladet og øerne. Sidste år blev de 47.000 Ø-pas revet væk. I år er der 200.000. Der findes også en tysk og engelsk version.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17 7 9

Skær ned på

SUKKERET Ny forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem blodsukker- og hjerteregulering. TEKST BIRGITTE NIELSEN FOTO SHUTTERSTOCK

”Hvis du har problemer med hjerterytmen, bør du ikke indtage I det nye studie viser forskerne, at kalium-kanalen, kaldet HERG, ikke blot har forbindelse til niveauet af insulin, men store mængder sukker på én gang”. Sådan lyder opfordrinogså til to andre hormoner, GLP-1 og GIP, som bliver gen fra Signe Sørensen Torekov, der er lektor og leder af en forskergruppe ved Biomedicinsk Institut og Metabolismecentret overaktive og sender signaler til kroppen om at udskille endnu mere insulin. Samtidig er fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet det hormon, der skal beskytte mod på Københavns Universitet. Hun har netlavt blodsukker, sat ud af spil hos op fået publiceret sin gennembrydende LQTS-patienter. forskning i det prestigefyldte tidsskrift Når raske personer spiser ”Når en rask person får for lavt inden for hjerteforskning, Circulation. sukker, udsender bugspytblodsukker, går hormonet glukagon ”For meget sukker på én gang kan kirtlen insulin. Insulin er det ind og signalerer, at der skal sendes give et farligt lavt blodsukker og påhormon, der sørger for, at mere sukker ud i blodet. Men det virke hjerterytmen”, siger Signe Sørensen blodsukkeret bliver sænket til her hormon er for lavt hos folk med Torekov. Hun gør samtidig opmærksom et stabilt niveau igen, når vi LQTS. Så ikke nok med at patienpå, at forskningen har vist, at der er spiser sukker. ternes insulinniveau stiger til det endnu stærkere sammenhæng mellem dobbelte som hos en rask person, hjerterytme og blodsukker end først så virker det hormon, som skal hæve antaget. blodsukkeret fra et farligt lavt niveau ”Er hjerteslaget (QT intervallet) forlænheller ikke,” siger Signe Sørensen Torekov. get eller lider du af langt QT syndrom, så har du også større Den nye danske forskning viser for første gang, at der risiko for meget lavt blodsukker.” er en sammenhæng mellem blodsukker- og hjerteregulering, som indtil nu har været totalt adskilt. Samtidig EN SODAVAND ER NOK resulterer det i et råd til LQTS-patienter: undgå at indtage 1 ud af 2.000 lider af det, som i fagsprog kaldes for langt store mængder sukker på én gang, hvis du vil minimere QT syndrom (LQTS). Det er dette syndrom, som kan give risikoen for lavt blodsukker og dermed yderligere forlænhjertestop. Når raske personer spiser sukker, udsender bugspytkirtlen insulin, men for personer med udfordringerne med gelse af QT intervallet. hjerterytmen er det anderledes. ”Faktisk er en mellemstørrelse sodavand nok til at give risiko for farligt lavt blodsukker, som så igen går ind og OM EKSPERTEN forlænger dit QT interval. Det kan i allerværste fald give Signe Sørensen Torekov er rytmeforstyrrelser og hjertestop,” forklarer lektoren fra Biolektor og leder af en formedicinsk Institut og Metabolismecentret. skergruppe ved Biomedicinsk Forskere fra Københavns Universitet har tidligere påvist, Institut og Metabolismecentret fra Det Sundhedsvidenskabeat det blandt andet er kalium-kanaler, der regulerer, hvor lige Fakultet på Københavns meget insulin bugspytkirtlen sender ud. Når kalium-kanalen Universitet. Hun har netop ikke virker, bliver der sendt for meget insulin ud, og blodfået publiceret sin gennemsukkeret falder til et lavt niveau. Det er disse kalium-kanabrydende forskning i det ler, der ikke virker hos LQTS-patienter. prestigefyldte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation. ”Det kan vise sig at blive farlig lavt”, siger Signe Sørensen Torekov.

8 0 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

GÅ TIL LÆGEN MED BIVIRKNINGER Hvad skal man gøre, hvis man oplever en bivirkning ved et lægemiddel, som ikke står på indlægssedlen? Gå til lægen. På den måde kan sikkerheden ved brug af lægemidlet blive skærpet. TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

Lægemiddelindustriforeningen opfordrer nu alle til at gå til egen læge, hvis de oplever bivirkninger ved brug af medicin. ”Gør det for din egen og andre patienters skyld. Så sørger lægen for at justere din medicin og indberette bivirkningen”, siger Mikkel Møller Rasmussen, der er konsulent i Lægemiddelindustriforeningen, LIF. Før Lægemiddelstyrelsen godkender et nyt lægemiddel, er det blevet undersøgt grundigt i en lang række prækliniske og kliniske forsøg, hvor midlets virkninger og eventuelle bivirkninger er blevet kortlagt. Ofte medvirker op mod 10.000 patienter fra forskellige lande i disse undersøgelser. Når lægemidlet er blevet godkendt og sendt ud på de danske apoteker, fortsætter undersøgelserne af midlets effekt og sikkerhed. ”Producenten og Lægemiddelstyrelsen indsamler løbende data om virkninger og bivirkninger ved lægemidlerne. Dataene bruges til at forbedre sikkerheden ved anvendelsen af lægemidlet”, forklarer konsulenten fra LIF. GÅ TIL LÆGEN Mikkel Møller Rasmussen opfordrer til, at man henvender sig til sin læge, hvis man oplever bivirkninger ved et lægemiddel. ”Det er først og fremmest vigtigt for din egen skyld, at lægen vurderer, om du skal have justeret dosis, eller måske skal skifte til en anden behandling. Men det er også vigtigt, at lægen indberetter uventede symptomer, der ikke allerede er beskrevet i indlægssedlen, til Lægemiddelstyrelsen”, forklarer konsulenten og understreger, at det er vigtigt at give lægen så detaljerede og nøjagtige oplysninger som muligt. ”Hvornår begyndte du at tage lægemidlet? Hvornår opstod generne? Lider du af andre sygdomme, og tager du anden medicin? På den måde kan lægen vurdere, om det er en mulig bivirkning ved lægemidlet, eller om der kan være andre forklaringer på symptomet – for eksempel, om symptomet er en del af den sygdom, som du tager medicinen mod.” PATIENTERNES SIKKERHED Den praktiserende læge indberetter symptomerne til Lægemiddelstyrelsen, som vurderer bivirkningen og sender

oplysningerne videre til virksomheden, der har produceret lægemidlet. På baggrund af indberetningerne vurderer Lægemiddelstyrelsen og lægemiddelproducenten løbende, om der skal tilføjes nye informationer i indlægssedlen. ”Informationerne om bivirkninger, især hidtil ukendte bivirkninger, er ekstremt vigtige for lægemiddelvirksomhederne, som bruger oplysningerne i deres arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden for patienterne.” Lægemiddelvirksomhederne tager arbejdet med bivirkninger og lægemiddelsikkerhed meget alvorligt, forklarer Mikkel Møller Rasmussen. ”Men de kan kun forbedre sikkerheden af lægemidlet, hvis de får oplysninger ind fra patienterne. Derfor er det så vigtigt, at man fortæller sin læge eller en anden sundhedsperson om gener og symptomer ved lægemidlet”, oplyser Mikkel Møller Rasmussen. Mistanker om bivirkninger kan indberettes til lægen, på apotekerne og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.meldenbivirkning.dk

INFO

Læs mere om bivirkninger på hjemmesiderne: • www.medicinmedfornuft.dk • min.medicin.dk (under menupunktet ”Rundt om medicin”)

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne sider er lavet i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen, LIF. Lifs formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion,

afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

Gemmeleg med dyrene “ V ores ranger bremser langsomt op og slukker for motoren. Lyt, hvisker han, uden at fjerne blikket fra det høje græs længere nede ad de røde hjulspor. Den rungende kvidren, der omgiver os, er honninggøgens alarmkald. Måske er der et kattedyr, der gør fuglene nervøse. Vi holder vejret og strækker hals, prøver at fange bevægelser i græsset. Det er tidligt om morgenen, og solens stråler begynder langsomt at

varme. Ud over fuglenes kvidren er der helt stille. Sådan sidder vi i nogen tid, indtil en skratten afbryder stilheden. Over radioen fortæller en af de andre rangers, at han er på sporet af en flok elefanter, og at de ikke kan være langt væk fra vores position. Kattedyret må vente til en anden gang. Måske finder vi ham senere, siger vores ranger, og løsner håndbremsen. Om aftenen hører vi dyrene pusle uden for vores kanvastelt. Det er blevet vores tur til at gemme os.

Vi holder vejret og strækker hals, prøver at fange bevægelser i græsset

”

Vælg en bæredygtig rejseudbyder Albatros Travel har en ambition om at være førende inden for safarirejser. Men vi vil også gå forrest, når det kommer til social og miljømæssig bæredygtighed. Derfor arbejder vi med beskyttelse af truede dyrearter, naturbevaringsprojekter samt humanitære projekter rundt om i verden. For eksempel har vi fået opført en skolebygning i landsbyen Welverdiend, som ligger tæt på vores safaricamps i Sydafrika, og vi beskytter bestanden af næsehorn mod krybskytter, ved at lade en patruljeringsvogn holde øje med dyrene.

De bedste rammer for din Big Five safari En safarirejse handler om dyrene – og dem kan vi ikke tage æren for. Til gengæld kan vi skabe de bedst mulige rammer for din Big Five safari. Det inkluderer blandt andet indkvartering i komfortable kanvastelte, daglige game drives med veluddannede rangers og en dansktalende vildtguide i campen. Vores camps ligger midt i et Big Fiveområde uden hegn, hvilket betyder daglige besøg af nysgerrigt storvildt som eksempelvis elefanter. Når ikke der er dyr på besøg, kan man nyde freden, studere det rige fugleliv eller tage en dukkert i poolen.

Albatros’ Big Five Camp i Kruger Med skandinavisk vært, 10 dage Bo helt tæt på dyrene på Albatros’ egen camp, Khoka Moya, uden hegn i Manyeleti Vildtreservat – Krugers vilde og uopdagede hjørne. Campen er delvist opført i kanvas (teltstil) og murede fundamenter med store og private telte midt i den afrikanske bush, hvorfra du har lyden af savannens dyr tæt inde på livet. En skandinavisk vært tager imod på denne eneste danske camp i et Big Five-område.

Afrejse fx 3/4, 7/6, 11/9, 25/9, 23/10, samt 6/11 og 20/11 2017 samt 29/1, 12/2 og 19/2 2018 Vi har flere datoer – se dem alle på vores hjemmeside

Fra kr.

12.998,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

Big Five-safari, Rovos Rail og Cape Town Med dansk rejseleder, 13 dage Den ultimative Sydafrikarejse! Fra Albatros’ Ranger Camp tager vi på safari i Entabeni Vildtreservat – med de berømte Big Five. Herefter kører vi med Rovos Rail fra Pretoria til Cape Town med udsøgt, 5-stjernet service. Helpension og drikkevarer på toget er inkluderet. Vi slutter i Cape Town med spændende udflugter

Afrejse 13/10 2017 og 11/2 2018 Fra kr.

29.998,-

(Oplys rejsekode Sundhed)

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

Med forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

36 98 98 98

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Forlaget Muusmann. Muusmann har stillet fem eksemplarer af Sandra Puglieses kogebog Grøntsagspasta på højkant til tre læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Kombinationen af nordisk lethed og italiensk velsmag løfter retterne til et helt nyt niveau. Bogen byder på mere end 35 smagfulde, familievenlige pastaretter med spaghetti af fx squash, rødbede, gulerod og butternutgræskar. Bogen koster normalt 149,95 kr.

3 . 0

A // M

TI O

0 S 2

3 9,

KO N /

SIN

/ VE

LVÆ

NR. 0 4 // A PR

M OT I O

E M MMAENRDEHØR

SUDOKU

ION en ITAT hjern

MEaDndrer for

N R . 0 5 // M A J 2 0 1 7

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. maj 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på aprilmåneds krydsordsopgave var ENERGIDEPOTER

8 4 S U N D H E D + N R . 0 5 / 2 0 17

TEMA:

KRON

TEM

es ygg reb an fo Såd

I ERG ALL ELV

S DIG f i l m STÅ FOR n nem P:

ERU

rke l stylt” a t n ”Meinder a v v o er SEN

GEN JØR

OLL

ALI

HUDEN 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

den pa ss skal og er på os, men så pass e på de vi n M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Sexlive skal pi t ftes op

FARVE L Hvilken TIL KØD tar er du ?

SUND OG

HVERDA LÆKKER GSMAD

MED ÆG

”D ikke atet er vigtigt gro fast ...” LISE MÜ

HLHAUS

TRÆN DINE

SÅDAN DELTAGER DU

/ V E LVÆ

Øvelser:

SVÆR

N / KO ST

3 9, 9 5

ASIN

BOD

9 LET

IL 20 17

MAG

KNOGLER

Overvægt

er en sygdom AFBRYDELSER

STRESSER

EN OG

PETER

MYGIN D

11 gange om i din åretENERGIr depoterne postkasse fo

...mere end du måske tror

TEMA:

tid til at fylde

399

KRi , ” Vi er kommet reparationsalderen” LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Ren natur kokosolie • rapsolie • bivoks

Svaneke Cremen En enkel og sund creme – som naturen har skabt den FRU BRUUN'S SÆBESYDERI, SVANEKE • SVANEKE-CREMEN.DK • NAVA HELSEKOST, HELLERUP • BORNHOLMERBUTIKKEN, TORVEHALLERNE • HELSEKOSTEN, RØNNE • KORNBLOMSTEN, HELSINGE FORHANDLERE

Svaneke Cremen • Svanekevej 26, Østermarie • Bornholm • Svaneke-cremen.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt. Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.