Sundhedplus November 2017

N R . 1 0 // N O V E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

5

øvelser

der styrker

FØDDERNE

MOVEMBER En skæg idé

BLODPROPPEN

rammer mandag

JA TAK til flere kilo TEMA:

Din hjerne forebygger

SYGDOM

CHRISTINNA PEDERSEN & MATHIAS CHRISTANSEN:

Vi var ikke fødte talenter

Til SOSU-assistenter hjemmeplejere sygeplejere køkkenpersonale madudbringningsfirmaer m.m.

Arbejder du med alvorligt syge? Laver du mad til – eller kommer du hjemme hos – alvorligt syge og svækkede ældre? Så vær opmærksom på, at alvorligt syge nemmere bliver syge af mad bakterien listeria. Hvert år bliver op mod 50 indlagt på grund af listeria, og ca. hver fjerde dør.

SÅDAN U N D GÅR MAN LI STE R IA :

Stil den udbragte mad i køleskab ved levering, så maden ikke står fremme ved stuetemperatur, indtil den bliver spist.

Tjek også, at køleskabet er koldt og højst 5 ºC. Varm mad bør være rygende og gennemvarm.

Høj varme dræber bakterier.

Den syge bør spise pålæg så friskt, som muligt. Hjælp med at rydde ud i køleskabet. Tjek datoen og smid gammelt pålæg, gamle færdigretter og gamle madrester ud.

LÆS MERE OM:

“Sådan undgår du listeria, hvis du er syg” på www.fvst.dk.

INDHOLD November 2017

10

8

14

54 46 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Hvordan lever man som international elitesportsudøver, når den parallelle verden bevæger sig i et helt andet tempo, og hvordan planlægger man et liv efter badminton?

66 NATUREN KALDER I NOVEMBER Det sene efterår i november er tid til at tage vejrvarsler, finde ravskatte og høste strandens hårdføre c-vitaminer.

68 FAMILIEBREVKASSEN Mobning er de voksnes ansvar. Familierådgiveren kommer med løsninger, som også kan bruges af andre senere i livet.

KROP OG VELVÆRE

54 PSYKOLOGI Stress kan spores i binyrerne. To små hormonproducerende kirtler på toppen af nyrerne hjælper dig ved at sende en ekstra portion stresshormoner ud i kroppen, når du skal præstere.

60 ØVELSER Styrk dine fødder, balanceevnen og forebyg smerter i ryg, hofte og knæ.

63 MÅNEDENS PATIENTFORENING Danske fodterapeuter. Man har ikke været opmærksom nok på fødderne, selvom de jo bærer på os det meste af vores liv.

65 SUNDT SIND Borderline er hidtil blevet betragtet som kronisk. Adfærdsterapi med klare mål og accept kan give balance i tilværelsen.

14 DET SKER NÅR...

Du ikke passer på dine fødder.

71 HOS KIROPRAKTOREN Der er ingen mirakelkur, men yoga kan have positiv effekt på kroniske rygsmerter.

16 BAGOM MEDICIN Fra nytår indføres en 4-årig forsøgsordning, som gør det tilladt at producere medicinsk cannabis i Danmark.

76 SUNDT TILTAG I Frankrig danser de for patienterne.

30 SEXOLOGENS KLUMME De unge føler selv at de er eksperter i seksuelle udskejelser, og er samtidig blevet mere blufærdige end tidligere.

34 JOB & SUNDHED Forskerne har regnet sig frem til, at mandag er langt den farligste ugedag, når det drejer sig om blodprop i hjertet.

36 DIN KROP MOVEMBER. Millioner af mænd lader overskægget stå i november. Skægget skal få mænd til at tale om deres sundhed, og sætte fokus på prostata og testikelkræft.

SUND ERNÆRING 42 KOST Om at holde normalvægten. Der findes en stor gruppe mennesker, for hvem dét at holde normalvægten er en daglig kamp.

45 MÅNEDENS GRØNNE Jordskokker. Den lille ujævne knold kan være en udfordring i køkkenet, fordi mange ikke helt ved, hvordan den skal bruges.

46 OPSKRIFTER Hver højtid og festlige dag har en helt speciel stemning, som mad i høj grad er med til at fastholde. Men hvordan laver man god mad, der også kan nydes af veganere?

36 TEMA: MENTALTRÆNING 22 NÅR HJERNEN FOREBYGGER SYGDOM 23 NÅR KULDEN GØR STÆRK 24 NYD DIN MOTION 29 FORSTÅ FØLELSERNE OG PRÆSTÉR BEDRE

LEDER

SUNDHED I NOVEMBER N ovember står i sundhedens tegn. Måneden begynder med, at millioner af mænd lader skægget stå. Ifølge ophavsmændene en tilfældig idé, som i løbet af få år er vokset til et verdensomspændende fokus på forebyggelse og helbredelse af prostata- og testikelkræft.

Movember – en sammentrækning af november og moustache – har som formål at have en varig effekt på mænds sundhed generelt. Med overskægget som diskussionsemne får mænd hele måneden en mulighed for at tale mere åbent om deres sundhed.

Vi går tæt på Movember, på Kræftens Bekæmpelses nye guide til unge med en kræftsygdom og på Verdens Diabetesdag. Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse og Ung Kræft lancerer guiden ”Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?”.

Den indeholder en blanding af råd, ekspertviden og fortællinger fra unge kræftpatienter. Guiden er gratis og udkommer både som fysisk bog og som digitalt opslagsværk.

Den 14. november opfordrer Diabetesforeningen og lignende organisationer på samtlige kontinenter alle til at lade sig tjekke for diabetes. Årsagen er, at type 2-diabetes er en sygdom, som man ikke nødvendigvis selv kan se eller mærke.

Danskerne er flittige brugere af sundhedsvæsenet. Ifølge Danske Regioner havde over 5 mio. eller 9 ud af 10 danskere kontakt med det danske sundhedsvæsen i 2015.

Det er afgørende, at folk kommer hurtigt til. At vi forebygger og udskyder skavanker i det omfang det er muligt. Derfor står vi overfor et vigtigt valg den 21. november, når vi skal stemme til regionsrådsvalget. Det er et valg, som drejer sig om vores sundhed. Om sammenhængen mellem forebyggelse, helbredelse og forløbet bagefter. Om forståelse af samarbejdet mellem

6

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Sundhed+ Nr. 10, november 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909

regioner og kommuner for patienternes skyld, og hvordan vi tilrettelægger vores sundhedsvæsen.

November er også måneden, hvor vinterbaderne skal holde ud. Kroppen kan lære at tolerere kulde og samtidig styrke immunsystemet.

Kombineret med en særlig vejrtrækningsteknik kan man påvirke både immunsystemet og det autonome nervesystem, der kontrollerer indre organer, blodkar og hjerte.

Mental sundhed er månedens tema i Sundhed+.

Er man ikke til en svømmetur, så er der mulighed for en tur ved de danske strande. Her kan man plukke havtorn til syltetøj og gå på jagt efter små stykker rav.

November kommer af det latinske “novem”, der betyder ni. Det er den niende måned efter den gamle romerske kalender, hvor året begyndte i marts.

God læselyst Nils Sjøberg Chefredaktør

Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Renee Song Næste nummer 30. november SUNDHED arbejder sammen med:

M I N E S U N D E VA L G

s på til o agav i r Sk ion@m d.dk kt he e reda t-sund spirer e n i e n l i i n s du v d Di hvis dre me Valg. an nd e Su

HELLE WÜRTZ Alder: 57 år Job: Sundhedsplejerske – udover hjemmebesøg, undervisning af kommende forældre og skolearbejde har jeg speciale inden for Vækststopperne (efter Holbækmodellen). Her prøver vi at hjælpe unge med at tabe sig, så de får det bedre med sig selv. Desuden underviser jeg og vejleder sundheds- og sygeplejestuderende.

Bor: I Skærbæk DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg har løbet mine ture og badet ved stranden.

Det har jeg i mange år gjort 3-4 gange om ugen hele året rundt. Jeg løber ca. seks kilometer hver gang. Længden på svømmeturen i fjorden afhænger af vejret. Jeg kan rigtig godt lide begge dele. Jeg har det godt med det og stresser af på den måde. Jeg løber og svømmer oftest alene, da jeg nyder roen.

Fredag og lørdag bruges der masser af hvidløg i madlavningen, da jeg rigtig godt kan lide hvidløg, men gerne vil beskytte mine omgivelser for lugten i hverdagen.

Jeg prøver også at leve sundt, men er ikke fanatisk. Jeg kan godt lide et godt glas rødvin og chokolade, men prøver at finde balancen med at spise sundere dagen efter, at jeg har været usund.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Det er vigtigt at gøre noget af det, som man godt kan lide, så man får det godt med sig selv og dermed får mere overskud i hverdagen. Man kan dyrke motion eller andre fritidsinteresser. Det er ikke afgørende, hvad man vælger. Man skal gøre det, som man har lyst til og det der giver en velvære. Det handler om at finde noget, som man kan stresse af med, hvis man har en presset arbejdsdag. Man skal huske at sætte tid af til det, som man brænder for.

Hvis man ikke synes, at motion er det mest fantastiske, kan man måske lære at holde af det ved at starte i det små og mærke, at ens fysik og psyke får det bedre, hvilket jo har betydning for helbredet på mange måder.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL AT LÆSE: Der er mange ting, som jeg glæder mig til at læse. Jeg vil bl.a. lade mig inspirere af øvelserne for fødderne og læse artiklen NÅR KULDEN GØR STÆRK. Det er lidt spændende, når jeg selv er vinterbader.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

7

KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas Synsfeltscreening

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen.

Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret.

Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen”

LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mig” Ekstra tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.

VIGTIG INFORMATION TIL ABONNENTER NR. 09 // O K T OB N R . 1 0 // N O V E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

E R 201 7

MAGAS

MAGASINET

3 9, 95 K RONE

R

I NNERT

. 08 // S E PT

EMB

ER 2 0 17

MAG M OT IO N M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

5

/ KO ST / VE LVÆ RE M O TI

9

ASIN

ON / KO S T

/ VE LV

3 9, 9

5 KR O

NER

ET

ÆRE

øvelser:

STYRK HØR ELSEN

10

FERMENT

øvelser

der styrker

FØDDERNE

på den suSTEYRRKINGøvelser: LÆåNDE em Un de N Nd DG

Å SMER TER

Regnbu SCLERO

JA TAK til flere kilo

e ad SE-RA MOVEMBER FORFØR ”Jm M eg le T TEMA: A v tr tT: atFføFAlebRV En skæg idé ahjerne forebygger f Din mEiRg sæ yg”

SYGDOM

D TRÆN IN KROP DIT D NA TEMA :

E SØG Få et beTdErM MaEN A: vesyfre:RF ER HJÆ BLODPROPP o LP r v dein k FERIE o li d r t in k a dekGliim a dag rammer man n give suretofpå org rop et a stød EN as&m MATHIAS CHRISTANSEN: U-T CHRISTINNA PEDERS FLE

URN

e

r ikke Vi ”va Min”eEsnvaggo terh fegørlen fødteata r mende deddiearlog

CECIL IE FRØ JAK CO JÆBRHA & UG AA MIC RD: HA EL ME YERH EIM:

ine fsotrysrukne dr”

er

heden ”

KIG IKKE FORGÆVES I POSTKASSEN I STARTEN AF JANUAR 2018 JANUAR/FEBRUAR UDGIVELSEN UDKOMMER D. 24 JANUAR 2018.

ABONNEMENTET FORLÆNGES I DEN FORBINDELSE EN MÅNED HAR DU BETALT FOR 11 MAGASINER FÅR DU FORTSAT 11 MAGASINER HAR DU BETALT FOR 6 MAGASINER FÅR DU FORTSAT 6 MAGASINER MAGASINET

I N T E RV I E W

1 0 S U N D H E D +   N R . 10 / 2 0 17

I N T E RV I E W

Christinna Pedersen og Mathias Christiansen

Livet som elitesportsudøver er en uddannelse i sig selv Da hun vandt sit første danmarksmesterskab i slutningen af 90’erne, var han slet ikke begyndt til badminton endnu. Med tiden er Mathias Christiansen dog kommet efter det og udgør i dag den ene halvdel af Danmarks nye medalje-håb ved legene i Tokyo i 2020. Men hvordan lever man som international elitesportsudøver, når den parallelle verden bevæger sig i et helt andet tempo, og hvordan planlægger man et liv efter badminton?

”

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS RENEE SONG

D

et er nok de færreste, der kan kalde sig veteran som 31-årig. Men for badmintonspilleren Christinna Pedersen er det noget andet. Det er knap 20 år siden, at hun vandt sit første danmarksmesterskab. Siden da er det blevet til adskillige sejre både i ind- og udland, OL-bronze i London i 2012 med sin tidligere mixdouble-makker, Joachim Fischer Nielsen, OL-sølv ved sidste års lege i Rio og senest VM-bronze i Skotland i år med doublemakkeren Kamilla Rytter Juhl, som hun også danner par med privat.

PAR PÅ BØLGELÆNGDE For Christinna Pedersens nye mixdouble-makker, Mathias Christiansen, er badminton-cv’et endnu ikke så medalje-spækket. Med sine 23 år er han otte år yngre end sin nye makker, men også tilsvarende mindre erfaren på den internationale

badmintonscene. Alligevel er det allerede blevet til ædelmetal en del gange, senest ved dette års EM i Kolding, hvor det blev til bronze i både double og mix.

Nu venter der det nyetablerede badmintonpar mange træningstimer og kulhydratspækkede måltider sammen, før OL i Japan venter i 2020. Men hvordan er det så at starte helt forfra som par? Christinna Pedersen fremhæver kommunikationen på banen som det første udfordrende element, de har skullet have på plads, for overhovedet at kunne træne sammen for fuld damp. ”Vi nørder meget og snakker små detaljer. Jeg skal for eksempel vide, hvad Mathias mener, når han siger, at han ’trykker’. Trykker han så lige ud eller over i sin egen side”, forklarer hun og bliver allerede mere abstrakt, end hvad gennemsnittet forstår sig på. ”Det er ret badminton-nørdet, men alle de ting skal cleares af, så vi ikke render forkert af hinanden”, pointerer hun og

”Hvis der er lige så mange plusser som minusser, så er du et lykkeligt menneske.”

suppleres af Mathias Christiansen, som også har været vant til et indforstået sprog med sin herredoublemakker gennem otte år, David Daugaard.

Heldigvis er badminton-sproget nogenlunde det samme over hele landet, så at Christinna Pedersen er vokset op med badminton i Aalborg og Mathias Christiansen i Rønne på Bornholm giver ingen udfordringer.

RESTITUTION OG FÆRDIGRETTER Til gengæld kan Christinna Pedersen godt mærke forskel på fysikken. Hvor S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

11

”

I N T E RV I E W

Der er heller ikke mange dage, hvor jeg ikke er stiv i kroppen, når jeg vågner, eller min akillessene lige mangler et par centimeter” - Christinna Pedersen

Med den konstatering bliver der kastet et misundeligt blik fra Christinna Pedersen, som ville ønske, hun kunne indtage mere af den slags lækkerier, uden at det gav udslag på vægten og dermed præstationen.

Mathias Christiansen er nærmest utrættelig, kan hun godt mærke ømheden i kroppen og vigtigheden af at prioritere restitutionen. ”Restitutionen tager helt klart længere tid, end den gjorde engang”, siger hun og har gennem årene lært, at hun skal være i rigtig god form, for at kunne holde niveauet. ”Det nytter ikke noget, at jeg slækker på min styrketræning, for hvis jeg tager bare et par kilo fedt på, så mister jeg min hurtighed på banen og så kan mine 31 år godt mærkes”, siger Christinna Pedersen, som dog selv føler, at hun har mange gode år endnu. ”Det er også meget sjældent, at jeg går i seng efter klokken 22, for jeg skal have kørt nogle timers søvn ind for at kunne træne optimalt”, siger hun om den livsstil, det kræver for at kunne yde optimalt.

Mathias Christiansen giver sin medspiller helt ret

1 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

i, at søvn er noget af det, der påvirker evnen til at yde sit optimale mest. ”Når jeg står på banen, så kan jeg mærke med det samme, om jeg har fået under otte timers søvn eller ej”, siger han og fortæller, at planlægningen af alle døgnets 24 timer er afgørende for præstationen.

Mængden af planlægning kan også virke uoverskuelig, men det er noget, man lærer med årene, mener Christinna Pedersen: ”Ofte handler det om at få købt ind til fire dage frem og så i øvrigt få det koordineret med sin kalender. Nu som i dag, hvor jeg har siddet i en bil det meste af tiden mellem vores to træninger, så skal jeg have tanket min motor op med nogle gode ting, såsom proteinbarer og en bøtte med fyldig salat og pasta, og det er altså ikke altid, at man kan få det på en tankstation.

Jeg kunne sikkert godt

have købt en sandwich i 7-Eleven og klaret træningen fint i dag, men på den lange bane går det bare ikke”, siger hun.

SMERTER OG OVERTRÆNING Mathias Christiansen kender alt til kostproblematikken og har tidligere kæmpet meget med at få mad nok efter sine træninger: ”Da jeg flyttede fra Bornholm for godt fire år siden og intensiverede min træning, begyndte jeg at få meget ondt i venstre side af maven og begyndte at gå hos en diætist, som kunne konstatere, at jeg havde tarmkramper og ikke fik nok energi. Derfor blev jeg ret skemalagt i en periode for at sikre, at jeg fik nok at spise”, fortæller han og erkender, at han i dag er nødt til at indtage rigtig mange hurtige kalorier i form af kakao, juice og saft for at holde motoren i gang.

INGEN TID TIL SKADER Modsat mange andre sportsgrene, så er badminton en helårssæson og det giver spillerne nogle udfordringer. ”Vi kører på hele året, så der er ikke tid til pauser, men i julen bruger jeg lige et par dage på at slappe af og se familien på Bornholm”, fortæller Mathias Christiansen og får medhold fra sin makker i, at det er en fysisk, men også mental udfordring at opretholde et topniveau året rundt uden at få skader eller miste momentum. Det kræver meget disciplin at gentage de samme rutiner og træningspas måned efter måned. Men omvendt er det også en livsstil, de begge har fundet sig til rette i i en meget tidlig alder. De er dog begge enige om, at det generelt er en udfordring som ung spiller ikke at få overbelastningsskader, fordi man hele tiden gerne vil yde sit

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

13

”

I N T E RV I E W

Jeg kan sagtens spise et stykke kage til en fødselsdag, så længe jeg får mine proteiner, kulhydrater og salater til daglig” - Christinna Pedersen bedste og ikke vise svaghed over for trænere og modstandere.

Mathias Christiansen husker tilbage på en tid i ungdomsårene, hvor han et par gange måtte smide syge-kortet, som han selv kalder det, fordi han var så slidt fysisk, men ikke ville vise svaghed. ”Der er heller ikke mange dage, hvor jeg ikke er stiv i kroppen, når jeg vågner, eller min akillessene lige mangler et par centimeter”, griner Christinna Pedersen, som kun ser det som en helt naturlig konsekvens af at have levet et meget aktivt liv.

INTET UDPRÆGET TALENT ”Mine forældre spillede badminton”, fortæller Christinna Pedersen, ”så jeg startede allerede, da jeg var seks år. Men jeg spillede også fodbold og det tog meget af min fritid.

Så da træningerne begyndte at ligge oven i hinanden, måtte jeg til at vælge, og jeg var aldrig i tvivl om, at det var badminton, jeg skulle fortsætte med”, siger hun og pointerer, at hun faktisk ikke var specielt talentfuld til at starte med. ”Når jeg har set hjemmevideoer fra min barndom, har jeg tit tænkt, hvordan

1 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

til. Det var dér, det var sjovest at komme, og trænerne fik os til at elske at dukke op, og på et tidspunkt må man sortere de andre sportsgrene fra”, siger han og er ret overbevist om, at det i starten af en sportskarriere har stor betydning, hvordan sammenholdet er med klubkammeraterne, for det er dét, der skal drive de unge til gentagne træninger og holde dem i sporet, når ungdomsfester og andre hobbyer trækker i en anden retning.

MERE OM CHRISTINNA PEDERSEN Født i 1986 i Aalborg Uddannet skolelærer med linjefagene matematik, historie og madkundskab Begyndte at spille badminton som 6-årig og debuterede på landsholdet som 22-årig Vandt sin første store sejr i 2009, da hun tog bronze ved VM Bor sammen med sin kæreste Kamilla Rytter Juhl, som også er hendes doublemakker Deltager i China Open den 14.-19. november og Hong Kong Open den 21.-26. november CHRISTINNA PEDERSENS TRE SUNDE RÅD: • Sund mad og motion er godt, men du må ikke underkende mange timers søvn.

• Usunde sager er ikke kriminelle, så længe du kun indtager det i mindre omfang.

• Brug tid sammen med dem, du holder af.

jeg nogensinde kunne lære det, men efter nogle år, sådan i 10-12 årsalderen, blev jeg flyttet sammen med drengespillerne i badmintonklubben i Gug, og jagten for hele tiden at skulle hænge på, var rigtig god for mig”, siger Christinna Pedersen som hurtigt fandt ud af, at det at have én at spille sammen med, var det rigtige for hende. ”Jeg kan godt lide at få et samarbejde til at køre.

Og så er doublen også dér, hvor jeg har de bedste vinderchancer”, siger hun ærligt og Mathias Christiansen uddyber: ”Chris har sikkert, ligesom

jeg, fået nogle røvfulde i single og fundet ud at, at man må tage et valg, og så er det klart, at man forfølger den vej, hvor man gør det bedst”.

Modsat Christinna Pedersens barndom, så lå det ikke i kortene, at Mathias Christiansen skulle interessere sig for badminton.

SAMMENHOLDET LEDER VEJEN ”Min far var totalt håndbold-håndbold og min mor dyrkede volleyball, så jeg var både omkring fodbold, håndbold og golf, før jeg for alvor valgte badminton

FOKUS OG AFSAVN Som elitesportsudøver møder spillerne tit spørgsmålet, om ikke de savner at leve et liv som deres jævnaldrende med fester, junkfood og mangel på søvn, men for Mathias Christiansen står det meget klart, at når fokusset og dedikationen er så stærk, så træder de andre ting i baggrunden. Det er en drøm for dem begge at være en del af verdenseliten, så at de misser en julefrokost med vennerne, en familieferie sydpå eller noget helt tredje, er bare en del af livet som professionel badmintonspiller. ”Vi har i mange år været så vant til at tænke, at det skal give mening i forhold til badminton”, siger Christinna Pedersen, ”så når der en sjælden gang imellem er mulighed for at deltage i et festligt arrangement, så sætter man også ekstra meget pris på det.

Min omgangskreds fra Aalborg har tradition for at mødes første juledag i Jomfru Ane Gade, og jeg kan sagtens deltage uden at skulle drikke mig fuld”, siger hun og elsker en gang imellem at slå sig lidt løs og hygge med vennerne. ”Vi går glip af meget, men vi får til gengæld så meget andet, at jeg ikke føler, jeg giver afkald”, fortæller Christinna Pedersen, som samtidig ved, at hun kommer til at tage revanche på alle de ting,

”

I N T E RV I E W

når hun en dag stopper som professionel badmintonspiller. Men lige nu er det alt afsavn værd, hvis hun til gengæld kan stå øverst på sejrsskamlen.

SUNDHEDEN KOMMER FØRST Allerede som ungdomsspiller blev Christinna Pedersen præsenteret for en diætist, som skulle lære hende at spise nok og rigtigt. Det betød, at hun meget hurtigt lærte sin krop at kende, og hvad den kunne tåle og ikke tåle. ”Da jeg flyttede til hovedstaden som 20-årig seniorspiller og boede på kollegium, var det hele meget flyvsk i en periode, så planlægning af simple ting som vasketøj og indkøb gik sommetider ud over standhaftigheden”, fortæller Christinna Pedersen og husker tilbage på, at hun dengang kunne vælge de hurtige retter fra frysedisken, fordi dagene rendte fra hende.

Derfor har hun med årene lært at mærke efter, for kroppen signalerer gerne, om den får den optimale kost og søvn eller ej. ”Jeg kan sagtens spise et stykke kage til en fødselsdag, så længe jeg får mine proteiner, kulhydrater og salater til daglig”, siger hun og fortsætter: ”Jeg har også fundet ud af, at jeg sagtens kan spille en badmintonkamp på ren adrenalin efter kun to timers søvn, hvis jeg for eksempel har ligget vågen op til en vigtig finale eller er jetlagged. Jeg skal bare sove godt generelt”, siger hun og konstaterer, at for lidt søvn giver en regning med det samme, hvorimod den forkerte kost giver dårligere præstation på den lange bane.

ASIATISKE UDFORDRINGER Jetlag er efterhånden blevet fast inventar for spillerne, som flere gange om året er til turneringer i Østen. ”Den bedste søvn er

MERE OM MATHIAS CHRISTIANSEN Født i 1994 i Rønne Blev student i 2013

Vi kører på hele året, så der er ikke tid til pauser, men i julen bruger jeg lige et par dage på at slappe af og se familien på Bornholm” - Mathias Christiansen

Debuterede på landsholdet i 2015 Bor sammen med sin kæreste Mie Deltager i China Open den 14.-19. november og Hong Kong Open den 21.-26. november MATHIAS CHRISTIANSENS TRE SUNDE RÅD: • Lad vær med at snooze din morgenalarm, stå op med det samme.

• Slet Facebook-app’en på din iPhone.

• Spis en skefuld Møllers Tran hver morgen.

jetlag-søvnen”, griner Christinna Pedersen og Mathias Christiansen giver hende medhold. ”Men den er forbudt, for man bliver helt omtumlet. Så mit bedste råd til jetlag er egentlig at lave noget.

Tage ud at handle. Se nogle ting. Du må ikke ligge og se film på hotelværelset”, understreger hun om det døgns tid, man ofte har i turneringsbyen inden første kamp. ”Op til kampene kan det også være en udfordring at få timet sin opvarmning rigtigt”, siger Mathias Christiansen og forklarer, at man ofte må køle af for at varme op på ny, hvis kampen udskydes eller den igangværende kamp på banen trækker ud. Her er det faktisk væskebalancen og saltbalancen, på grund

af varmen i hallen, som kan være den største udfordring, for man er allerede på hælene inden kampstart, hvis væskebalancen ikke er optimal.

Christinna Pedersen har med årene også lært at pakke kufferten med rugbrød, gryn og dåseleverpostej, når hun skal opholde sig længe i udlandet, simpelthen for at undgå at skulle eksperimentere med de lokale råvarer, når hun står midt i en vigtig turnering.

som badmintonspiller som et selvstændigt kapitel i sit liv, men føler at elitesporten har været en uddannelse i sig selv, som hun kan kombinere med skolelærerfaget. ”Du kan ikke læse til ’professionel atlet’ nogen steder, så det er alligevel også lidt unikt, det vi kan”, mener Christinna Pedersen, som bakkes op af Mathias Christiansen, der også tænker, at erhvervslivet kan nyde godt af deres drive, fokus og almene viden om de fysiske og mentale udfordringer, når tiden kommer til at sadle om en dag. ”Det er svært at sige, hvad det lige præcis er, vi kan”, siger Christinna Pedersen med tanke på hvor meget andet, der følger med livet som elitesportsudøver end bare dét at slå til en fjerbold.

ELITESPORT SOM UDDANNELSE Christinna Pedersen har i årevis brugt pauserne fra træningen på at restituere med en skolebog i hånden og har sideløbende uddannet sig til skolelærer. Hun ser på ingen måde tiden S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

15

DET SKER I KROPPEN

Det sker, når du ikke passer på dine

FØDDER

I det lange løb er det en god investering at passe på sine fødder. Ifølge Danske Fodterapeuter har 3 ud 10 ondt i fødderne inden for en måned. Det skyldes ofte, at mange ikke er klar over, hvordan man plejer sine fødder. Læs mere under øvelserne længere inde i magasinet.

TEKST WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK FOTO COLOURBOX

FODSVAMP

Svampeinfektioner er meget almindelige. 1-2% af alle henvendelser til praktiserende læger omhandler svamp. Fodsvamp er den almindeligste svampeinfektion i Danmark. Svamp vokser hvor der er fugtigt. Dine fødder skal derfor tørres grundigt, når de har været våde, især mellem tæerne. På den måde kan du forebygge hudsvamp, der trives i varme, fugtige og mørke omgivelser.

HOLD ØJE MED DINE FØDDER

En sund fod er en fod uden nogen former for problemer. En hvor neglene er klippet korrekt og huden er blød og smidig. Du bør derfor dagligt se grundigt på dine fødder og undersøge, hvordan huden og neglene har det. Mærk efter om der er områder af huden der gør ondt, om neglenes kulør er i orden og om huden ser frisk og sund ud. Opdager du revner, sår, vabler, hård hud og ligtorne er det tegn på, at dine fødder har brug for hjælp, og du bør derfor overveje, om ikke det var på tide, at kontakte en fodterapeut og aftale en tid.

MOTIONER FØDDERNE

PAS PÅ NEDSUNKEN FORFOD

Fra naturens hånd er vi udstyret med en lille bue på tværs af forfoden. Denne bue medvirker til, at vi kan have et fjedrende afsæt, når vi går og løber.

Hvis denne bue ikke er tilstede, bliver afsættet mere hårdt og går direkte hen over ledhovederne på mellemfodsknoglerne. Derved bliver trykket fra knoglerne ned på huden og underlaget, voldsomt meget større.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den sidder som en hård plade under hvert ledhoved.

Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af et tyndt lag væv, dannes der ligtorne.

Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller en nål og kan være yderst smertefuldt.

16 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Dine fødder har rigtig godt af at bevæge sig hver dag. Det styrker fodens muskler og bevægelighed. Du kan f.eks. krumme og sprede dine bare tæer og vippe fødderne op og ned.

UNDGÅ KEMIKALIER

Klorin, saltsyre, Rodalon, tandpasta, salmiakspiritus og fodmasker i engangsstrømper egner sig ikke til at fjerne fodsvamp, sure tæer, beskidte eller fugtige fødder, eller misfarvede negle. Det siger sig selv, at disse midler ikke er beregnede til hud og negle. Heller ikke på fødderne. I værste fald kan du ødelægge huden og neglene med disse kradse midler.

DET SKER I KROPPEN OVERVEJ INDLÆG

Hvis dine fødder har fejlstillinger, kan du gå på en uhensigtsmæssig måde, hvilket kan give dig smerter helt op i ryggen. Du kan derfor have glæde af et indlæg, der kompenserer for fejlstillingerne og giver dig en bedre gang.

Hvis indlæg skal virke, skal de fremstilles individuelt til dine fødder og behov. Det kan du få gjort hos en fodterapeut på baggrund af en gang- og fodanalyse.

VÆLG SKO ALT EFTER GØREMÅL

Dine fødder har det faktisk bedst i sko, der passer til det, du er i gang med. Derfor skal du vælge forskelligt fodtøj, alt efter om du skal på arbejde, til fest, dyrke sport eller slappe af.

TJEK DINE SKO

Du kan tjekke, om dine sko passer til dine fødder ved at tage sålen ud og stille dig oven på den. Stikker dine fødder ud over sålen, går du i for små sko. Det kan påvirke dine fødder og ændre din naturlige fodform.

9 TEGN PÅ AT DINE FØDDER LIDER • • Hård hud oven på tæerne eller under fødderne, der bliver ved med at opstå, kan for eksempel være tegn på fejlstillinger eller fodskadende fodtøj.

• Negle, der er tykke, misfarvede eller let går i stykker, kan for eksempel være tegn på neglesvamp.

• Ligtorne kan være tegn på fejlstillinger eller fodskadende fodtøj og må ikke forveksles med vorter, fordi de skal behandles på hver sin måde.

• Vorter kan gøre ondt og påvirke din måde at gå på, hvilket kan forplante sig til resten af kroppen.

Smerter i foden og underbenet, når du går, løber eller hopper er tegn på en fejlstilling.

• Hæle der revner og gør ondt, når du går, kan være tegn på, at du har brug for mere end fodcreme.

• Vabler eller sår, der kontinuerligt opstår, når du eksempelvis har været ude at løbe, kan for eksempel være tegn på sko, der ikke passer.

• Smerter fra negle kan for eksempel stamme fra, at de gror ned i siderne og har brug for at blive rettet op.

• Smerter i knæ, hofter og ryg kan i nogle tilfælde stamme fra fejlstillinger i fødderne.

• Tæer der drejer indad eller ligger oven på hinanden kan for eksempel give dig en dårligere balance og et ringe afsæt.

INDLÆG AFHJÆLPER FORKERT FODSTILLING Det gælder både den kvarte million diabetespatienter, der supplerer hyppige konsultationer hos fodterapeuter med indlæg i skoene, og de tusindvis af motionsløbere, der har behov for at kende deres løbestil, så de kan købe løbesko, der afdæmper de hårde stød, hvert løbeskridt sender op gennem hele kroppen.

Hvis dine fødder har fejlstillinger, kan du gå på en uhensigtsmæssig måde, hvilket kan give dig smerter helt op i ryggen. Du kan derfor have glæde af et indlæg, der kompenserer for fejlstillingerne og giver dig en bedre gang. Hvis indlæg skal virke, skal de fremstilles individuelt til dine fødder og behov. Det kan du få gjort hos en fodterapeut på baggrund af en gang- og fodanalyse.

BRUG IKKE FODFIL

Hvis du bruger en fodfil til at mindske hård hud, danner du friktion og varme, som får huden til at danne ny hård hud.

Derfor skal den hårde hud skæres væk.

Men du er også nødt til at finde ind til kernen af problemet, da den opstår, fordi kroppen forsøger at beskytte huden mod tryk.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

17

BAG O M M E D I C I N E N

PRODUKTION AF CANNABIS TILLADT 1. januar bliver det tilladt at producere medicinsk cannabis i Danmark. Sundhedsstyrelsen har gjort det muligt for virksomheder at ansøge om tilladelse til at dyrke og håndtere cannabis til medicinsk brug.

TEKST EVA NIELSEN FOTO FREEPIK.COM Fra nytår indføres en 4-årig forsøgsordning, som gør det tilladt at producere medicinsk cannabis i Danmark. For at få tilladelse til at producere medicinsk cannabis skal Sundhedsstyrelsen kunne inspicere den ansøgende virksomhed. Hele produktionen skal ske i overensstemmelse med reglerne om import af cannabis. Forsøgsordningen vil blive fulgt nøje og evalueret for at man fra politisk side kan tage stilling til, om ordningen skal gøres permanent. Her vil der også blive taget stilling til de fremadrettede muligheder for dyrkning af cannabis til medicinsk brug i Danmark. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse svaret på en række spørgsmål om medicinsk cannabis.

HVILKE TYPER CANNABISBASERET MEDICIN KAN MAN FÅ I DANMARK? Lægerne har i dag tre muligheder for at udskrive medicin baseret på cannabis: Lægemidlet Sativex som er en mundhulespray til behandling af spasmer ved multipel sklerose. Sativex indeholder cannabisekstrakter og er et godkendt lægemiddel i Danmark. Det kan udskrives af speciallæger i neurologi til patienter med multipel sklerose.

Lægemidlerne Marinol og Nabilone, som indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider.

Producenterne af Marinol og Nabilone har ikke søgt om godkendelse i Danmark. Læger kan dog ansøge om udleveringstilladelse til medicin, som ikke er godkendt i Danmark eller som ikke sælges i Danmark. Marinol og Nabilone kan importeres fra bl.a. USA, hvis Lægemiddelstyrelsen imødekommer en dansk læges ansøgning om tilladelse til at udskrive det til konkrete patienter.

Læger kan ordinere magistrelle lægemidler eksempelvis som kapsler eller olier med indholdsstoffer fra cannabis. Magistrelle lægemidler er lægemidler, der tilberedes på et apotek til den enkelte patient efter recept fra en læge.

Den 8. november 2016 blev der indgået en politisk aftale om etablering af en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der åbner en 4. mulighed for, at læger kan udskrive andre typer cannabisprodukter til medicinsk brug. Forsøgsordningen skal fungere fra 2018 og forløbe over 4 år.

18 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

HVORFOR HAR LÆGEMIDDELSTYRELSEN IKKE GODKENDT NOGLE FLERE CANNABISBASEREDE LÆGEMIDLER? Lægemiddelstyrelsen har godkendt et lægemiddel med cannabis. Ansøgningen kom fra firmaet GW Pharmaceuticals, der ønskede godkendelse af lægemidlet Sativex til behandling af multipel sklerose. Lægemiddelstyrelsen har ikke givet afslag på nogen ansøgninger om godkendelse af lægemidler med cannabis, men vi har orienteret flere virksomheder om godkendelsesproceduren.

HVORFOR KAN GLOSTRUP APOTEK LOVLIGT SÆLGE MEDICIN MED CANNABIS, SOM IKKE ER GODKENDT AF LÆGEMIDDELSTYRELSEN? Visse apoteker, herunder Glostrup Apotek, fremstiller magistrelle lægemidler. Magistrelle lægemidler er lægemidler, der tilberedes på et apotek til den enkelte patient efter recept fra en læge. Lægen, der ordinerer, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen er derfor ikke testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.

HVORDAN KAN MAN LOVLIGT FÅ MARINOL ELLER NABILONE? Læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse til lægemidlerne Marinol eller Nabilone. Udleveringstilladelse er en ordning, som gør det muligt for læger at udskrive medicin, som ikke sælges i Danmark. Producenterne bag lægemidlerne Marinol og Nabilone har ikke søgt Lægemiddelstyrelsen om godkendelse til at sælge deres produkter i Danmark. Hvis læger ønsker at ordinere Marinol eller Nabilone til konkrete patienter, skal de derfor søge Lægemiddelstyrelsen om en udleveringstilladelse, så det kan skaffes fra udlandet.

BAG O M M E D I C I N E N ER DET LOVLIGT AT SÆLGE CANNABIS-OLIE I BUTIKKER ELLER WEBBUTIKKER, SOM IKKE ER ET APOTEK?

ER DET LOVLIGT AT KØBE ELLER SÆLGE THC-OLIE I BUTIKKER ELLER WEBBUTIKKER, SOM IKKE ER ET APOTEK?

Nej. Det er kun apoteker, der har lov til at sælge medicin baseret på cannabis. Og de må kun sælge til personer, der har en recept på medicinen fra en læge.

Der er desværre webbutikker, der skriver på deres hjemmeside, at de har tilladelse til at sælge cannabisolie i Danmark. Dette er ikke korrekt. Der er ikke givet nogen tilladelser til salg af cannabisolier til almindelige butikker eller webbutikker.

THC er et virksomt stof, som er udvundet af cannabisplanten. Stoffet er klassificeret som euforiserende og omfattet af narkotikalovgivningen. Det er ikke lovligt at købe eller sælge THC i almindelige danske butikker og webbutikker.

Kun apoteker må sælge medicin med THC – og de må kun sælge til patienter, der har en recept på medicinen fra en læge.

Det er også ulovligt at købe eller besidde medicin med THC, med mindre man personligt har en recept på den pågældende medicin, og det er købt på apoteket.

MANGE STEDER PÅ INTERNETTET STÅR DER, AT DET ER LOVLIGT AT KØBE ELLER SÆLGE CANNABIS-OLIE, HVIS INDHOLDET AF THC ER UNDER 0,2%. ER DET RIGTIGT? Nej. Oplysningen om de 0,2% er forkert, selv om det står mange steder på internettet. Det er ikke lovligt at købe eller sælge cannabis-olie, der indeholder THC i almindelige butikker eller webbutikker. Kun apoteker må sælge medicin med THC – og de må kun sælges til patienter, der har en personlig recept på det fra en læge.

ER DET LOVLIGT AT KØBE ELLER SÆLGE CBDOLIE I BUTIKKER ELLER WEBBUTIKKER, SOM IKKE ER ET APOTEK? CBD er et aktivt stof udvundet af cannabisplanten. Produkter, som indeholder CBD, kan være medicin, hvis det har en virkning på kroppen. Det er ikke lovligt at sælge medicin uden en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det er Lægemiddelstyrelsens umiddelbare vurdering, at mange CBD-olier er medicin, og det er derfor ikke lovligt at sælge dem i almindelige butikker eller webbutikker.

Kun apoteker må sælge medicin med CBD – og de må kun sælges til patienter, der har en personlig recept på det fra lægen. Derudover er det vores erfaring, at de ulovlige CBD-olier indeholder THC - selvom der tydeligt står på flasken, at det er uden THC. Hvis olien indeholder THC, er den ulovlig at købe eller besidde.

HAR UDLANDET MERE EVIDENS FOR CANNABIS’ GAVNLIGE EFFEKTER? Nej. Evidens hører ikke til i enkelte lande.

Resultaterne af videnskabelige undersøgelser offentliggøres i internationale tidsskrifter på engelsk og deles i de videnskabelige miljøer og mellem myndigheder på tværs af grænser.

Der er ikke på verdensplan lavet ret mange videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet i mennesker, som har undersøgt effekten eller bivirkningerne ved cannabis. Så den evidensbaserede viden, der er om medicinsk brug af cannabis, er meget begrænset. Det gælder både i Danmark og udlandet.

ANSES CBD-OLIER FOR AT VÆRE KOSTTILSKUD I ANDRE EU-LANDE? Lægemiddelstyrelsen kender ikke til, at andre EU-lande skulle anse olier med CBD for at være kosttilskud. Vores vurdering er, at langt de fleste af de produkter, som importeres som cannabisolier, THC-olier eller CBD-olier, højst sandsynligt er ulovlige i de lande, hvor de sælges fra. De er fremstillet og forhandlet uden nogen form for kontrol – og det er derfor meget usikkert, hvad der egentlig er i disse produkter.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

19

BAG O M M E D I C I N E N

ER DET FARLIGT AT GIVE BØRN MED EPILEPSI ULOVLIG CBD-OLIE? Ja. Børn bør under ingen omstændigheder udsættes for ukontrolleret medicin. Konkret i forhold til CBD er der lavet forskning, der har undersøgt, hvordan lovligt fremstillet medicin med CBD påvirker børn og unge med det sjældne epilepsisyndrom ”Dravet syndrom”.

Forskningen viste, at der måske kunne være en moderat positiv effekt på antallet af anfald, men viste også alvorlige bivirkninger i form af udtalt søvnighed, diarré og forhøjede levertal, hvilket kan være tegn på en giftig påvirkning af leveren hos en femtedel af de børn, der fik CBD. Lægemiddelstyrelsen fraråder derfor på det kraftigste behandling af børn med CBD-olie uden lægelig overvågning.

KAN MAN FÅ TILSKUD TIL MEDICINSK CANNABIS? Hvis en læge udskriver cannabisbaseret medicin, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til den specifikke patient. Lægemiddelstyrelsen kan bevilge enkelttilskud til patienter med sygdomme, hvor det kan sandsynliggøres at cannabisbaseret medicin virker. Som ved andre ikke markedsførte lægemidler kræves desuden, at al anden behandling med godkendte lægemidler til den pågældende sygdom har været afprøvet uden tilstrækkelig effekt.

Ansøgningerne behandles individuelt efter behandlingsvejledninger fra relevante videnskabelige selskaber. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt der skal være tilskud til de cannabisprodukter, som kommer til at indgå i forsøgsordningen fra 2018.

Lægemiddelstyrelsen fraråder derfor altid, at man køber medicin ulovligt.

MÅ MAN KØRE BIL, HVIS MAN HAR INDTAGET MEDICIN MED THC? Hvis man føler sig søvnig, sløv eller svimmel bør man aldrig køre bil, betjene maskiner eller deltage i farlige aktiviteter. Hvis din læge ordinerer THC-holdig medicin til dig, skal lægen tale med dig om trafikfarlighed, og i den forbindelse kan lægen beslutte at nedlægge et såkaldt kørselsforbud. Dette skyldes, at det er meget individuelt, hvordan patienter bliver påvirket af denne type medicin. Selv om du ikke har kørselsforbud, bør du altid rådføre dig med din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at køre bil.

I færdselsloven er der fastsat regler for bilkørsel. Der er bl.a. fastsat regler om, hvornår kørsel i påvirket tilstand, fx med THC i blodet, er ulovligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en vejledning om helbredskrav til kørekort til lægerne, der trådte i kraft 1. august 2017.

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL TIL MEDICINSK CANNABIS? Du er velkommen til at ringe til Lægemiddelstyrelsens informationscenter på tlf. 44 88 95 95 eller skrive til dkma@dkma.dk, hvis du har spørgsmål om medicinsk cannabis.

Du kan også stille dine spørgsmål på Lægemiddelstyrelsens Facebook-side: https://www.facebook.com/laegemiddel/

2 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

HVILKE RISICI ER DER VED AT MEDICINERE SIG SELV ELLER SIT BARN MED THCOLIE ELLER CBD-OLIE, SOM MAN HAR KØBT ULOVLIGT? Det kan være farligt af tre grunde: For det første kan man ikke være sikker på indholdet af stofferne THC og CBD. Styrken kan måske være alt for høj og dermed kan der være risiko for alvorlige bivirkninger.

For det andet kan der selv ved ‘rigtige’ doser være bivirkninger, der kræver lægelig overvågning og evt. indgriben.

For det tredje er der ingen kontrol med ulovlig medicin, og der er mange eksempler på, at ulovlig medicin bliver lavet under uhygiejniske forhold og indeholder andet end det, der står på etiketten. Det er farligt især for syge personer at indtage ukendte stoffer, da hverken lægen eller patienten har mulighed for at forudse, hvordan de ukendte stoffer vil påvirke sygdommen og den øvrige medicin, man får. I sidste ende risikerer man at blive mere syg.

HVAD SKAL DER TIL FOR, AT CANNABISPRODUKTER KAN BLIVE GODKENDT SOM LÆGEMIDLER? Kort fortalt, så skal der først og fremmest være nogen, der ansøger om at få deres cannabisprodukt godkendt som et lægemiddel. Det vil sige en virksomhed, som har tilladelse til at producere lægemidler, skal udvikle et cannabisprodukt og derefter søge om at få produkterne godkendt til det danske marked.

Virksomheden skal indsende dokumentation for lægemidlets virkning og bivirkninger samt kunne dokumentere, at lægemidlet bliver produceret under godkendte forhold. Formålet med godkendelsesprocedurerne er at sikre, at patienterne ikke får uvirksom eller farlig medicin.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er lavet i et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, der bidrager til udvikling af politik og regulering på lægemiddelområdet, både i Danmark og i dialog med EU’s øvrige lægemiddelmyndigheder. Læge-

middelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet, og understøtter ministeriets departement med lovforberedende arbejde og ministerbetjening.

NATURLIG

VELVÆRE

NATURLIGVIS MULTISPORT MED OMEGA-3 OG 6 AMINOSYRER, GIVER DIG MENTALT OVERSKUD OG MINDSKER TRÆTHED

MED

BCAA

NYHED

Berthelsen MultiSport® er et komplet tilskud designet til sportsudøvere og motionister, men kan med fordel benyttes af alle.

De 13 vitaminer og 11 mineraler sørger for, at din krop har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt selv i pressede situationer. Berthelsen MultiSport® er desuden tilsat omega-3 fedtsyrer samt 6 aminosyrer.

dkpharma.dk @berthelsennaturprodukter #berthelsen_naturprodukter

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

29/08/2017 14.20

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

STYRK DEN MENTALE SUNDHED I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: 22. NÅR HJERNEN FOREBYGGER SYGDOM Fysisk aktivitet giver energi, gør dig sundere og styrker din hjerne. Det ved de fleste. Men næste skridt for at have det godt og forebygge sygdom er at træne hjernen.

23. NÅR KULDEN GØR STÆRK Vi kan lære at tolerere kulde og samtidig styrke vores immunsystem, hvilket man ellers ikke troede var muligt.

24. NYD DIN MOTION Spørgsmålet er, hvordan man kommer i gang med at motionere regelmæssigt og bevarer motivationen?

29. FORSTÅ FØLELSERNE OG PRÆSTÉR BEDRE Selv elitesportsudøvere oplever blokeringer under konkurrencer, som en dårlig start, skuffende afsæt, bekymringer om at miste points eller går i sort.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 2 3

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

Når hjernen forebygger

SYGDOM

Fysisk aktivitet giver energi, gør dig sundere og styrker din hjerne. Det ved de fleste. Men næste skridt for at have det godt og forebygge sygdom er at træne hjernen, hvilket også kan give et bedre fokus, større fysisk robusthed og samtidig også et bedre psykisk velvære og overskud.

TEKST PETRINE FOGTDAL FOTO KJPARGETER - FREEPIK.COM Betegnelsen mentaltræning bruges oftest i forbindelse med sportsudøvelse. Men mentaltræning kan også forstås kognitivt - det vil sige som træning af hjernen, så den kan yde mere. Ydermere bruges betegnelsen i forhold til selvudvikling, når målet er et stærkere sind. Man kan anskue mentaltræning som en styrkelse af hjernens indre netværk og samtidig som en mulig behandling af uhensigtsmæssige mønstre.

STIMULERING AF HJERNEN ”For at styrke hjernen gælder det om at stimulere den.

Det ved man har stor betydning i forhold til forebyggelse af en række sygdomme. Hjernens netværk sørger for kommunikation mellem hjernens neuroner og kroppen.

Netop dette vigtige netværk kan man træne ved at gøre nye ting, der er krævende på forskellige måder. Det giver et veludviklet netværk,” forklarer læge og lektor Ellen Garde, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Gør vi det samme, som at løse kryds og tværs eller sudoku, igen og igen, skaber vi ”motorveje” i hjernen og det er fint. Men det er varierede beskæftigelser, der udvikler netværket, som gør hjernen mere robust. Når vi eksempelvis udfordres i en diskussion med andre mennesker, studerer eller lærer et nyt sprog, skaber vi nye forbindelser. Og des flere forskelligartede og krævende ting, des bedre. ”Lær noget nyt, så danner du noget nyt i hjernen. Vi elsker rutiner i hverdagen, men det optimale er, når vi bryder rygrads-rutiner. Så vi udfordrer hjernen mentalt mest muligt,” forklarer lektoren.

Start småt, byt eksempelvis plads ved spisebordet, flyt rundt på bunkerne på dit skrivebord (fysisk og digitalt) og ikke mindst husk at lege uanset alder, gør noget anderledes end vanligt. Også selvom det måske er lidt grænseoverskridende. Så trækker du på nye forbindelser i hjernen og styrker den.

HJERNENS TIMEOUT Hjernen arbejder hele tiden, også når vi sover. Derfor har den nogle gange brug for at lukke ned, så den kan arkivere og systematisere al den info og de stimuli, den har modtaget i løbet af en dag. Meditation er en måde at give hjernen en pause på. Men 30 sekunder hvor man lukker af for al input fra omgivelserne, evt. stirrer på noget uden at se det, kan faktisk være nok.

Visualisering er også en måde at give hjernen en time-

24 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

out, fordi man vender sig indad og ikke bliver udfordret af ydre stimuli. Det kan eksempelvis være, at man forestiller sig en indre naturoplevelse som at gå i bjergene, sidde ved en skovsø eller havet. ”Studier viser, at hvis man tillader sig selv at tage en timeout, øges kreativiteten og produktiviteten. Det ene fungerer ikke uden det andet. Vi har brug for at bombardere hjernen og den har også brug for at fordøje, sætte i kontekst og arkivere. Begge dele er vigtigt, men 30 sekunder kan være nok til at styrke dit personlige helt basale netværk i hjernen,” betoner Ellen Garde.

POSITIV HJERNEVASK Mange mennesker rammes af stress, føler sig utilstrækkelige og mangler fokus. At træne hjernen til at ændre tankemønstre betegnes også ofte som mentaltræning.

Man kan beskrive det som en form for positiv hjernevask, netop fordi det handler om at erstatte de gamle ikke brugbare overbevisninger med nye, som støtter os og hjælper os til at blive sunde og stærke mennesker. Her er timeouten også nødvendig. Når kroppen er afspændt, og hjernens kritiske bevidste stemme ikke blokerer, kan sindet lettere åbne sig, så vi kan ændre måden at se os selv på.

Denne form for selvudvikling centrerer sig om, at du skal udtrykke, hvad du vil opnå, sige gode ting til dig selv og give dig selv en pause. Når du har et bevidst fokus på de ting, du vil have, kan du skabe en stor forandring. Første trin er at få afspændt kroppen, så du er nede i gear. Når kroppen og hjernen har ro, så kan der skabes forandringer. Dernæst skal du være bevidst om din uønskede adfærd, for ellers kan du ikke ændre den. Du skal vælge at fokusere på det positive og det, du vil fremelske, frem for det negative.

OM EKSPERTEN ”Ellen Garde, læge og lektor ved Københavns Universitet og afdelingslæge på MR-Forskningssektionen på Hvidovre Hospital. Ellen Garde lagde med sin Ph.d.-afhandling fra 2001, om ar i aldrende hjerner, linien for sit fremtidige forskningsvirke.”

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

Billedet er ikke Wim Hoff, men et eksempel på hvordan man ved isbadning kan udsætte kroppen for kraftig kulde

Når kulden gør stærk Vi kan lære at tolerere kulde og samtidig styrke vores immunsystem, hvilket man ellers ikke troede var muligt. Men forskning tyder på, at udsættelse for kulde kombineret med en særlig vejrtrækningsteknik muliggør, at mennesker i positiv retning selv kan påvirke både immunsystemet og det autonome nervesystem, der eksempelvis kontrollerer indre organer, blodkar og hjerte.

TEKST PETRINE FOGTDAL FOTO COLOURBOX At netop det skulle være muligt, viser forsøg lavet med hollænderen Wim Hoff, der har talrige verdensrekorder bag sig, der alle involverer ekstrem kulde. Han har eksempelvis besteget Kilimanjaro kun iført shorts, opholdt sig i halvanden time i en beholder fyldt med isterninger uden at få nedsat kropstemperatur, og løbet maraton på bare fødder i arktiske egne. Hans mange anderledes bedrifter, der alle cirkulerer omkring det at udholde ekstrem kulde uden at få ændret kropstemperatur, har fået forskere verden over til at interessere sig for hans metode.

EN MAND AF IS Han kombinerer udsættelse for kulde med en særlig form for meditativ vejrtrækning, der er inspireret af Tummometoden, som er udviklet af tibetanske budister. Metoden styrker oxygenniveauet gennem en slags kontrolleret hyperventilation, som tillader kroppen en øget stresskontrol, mens der skabes indre ild. Dette muliggør, at kroppen bedre kan udholde kolde temperaturer, imens kropsvarmen opretholdes.

STYRK IMMUNFORSVARET Forskere fra Stanford University er nogle blandt mange, der har studeret Wim Hoff for at undersøge, hvordan han kan bevare en almindelig kropstemperatur selv efter han i timer har opholdt sig i en beholder med is. Under forsøg lavet af The National Academy of Science of The United States ledet af Peter Pikkers og Johannes Van der Hoeven, blev først Wim Hoff selv, og siden desuden en gruppe af hans kursister under to studier fulgt. Her blev det desuden påvist, at de var i stand til bekæmpe bakterier ved hjælp af den særlige form for vejrtrækning i kombination med kulde. Det lykkedes dem at danne en øget produktion af antiinflammatoriske media-

torer og bekæmpe en form for bakterie, som immunsystemet vurderer som en trussel, der blev indsprøjtet i deres blodårer og som almindeligvis ville udløse influenza. I modsætning til kontrolgruppen lykkes det Wim Hoff og de som havde fulgt hans træning at bekæmpe sygdommen. Dette forskningsresultat har rykket ved den faste overbevisning om, at mennesket ikke selv kan påvirke sit immunsystem, hvilket har betydning for behandlingen af autoimmune sygdomme som eksempelvis leddegigt og diabetes.

MEDITATIV VEJRTRÆKNING Ifølge Wim Hoff og de mange nu certificerede instruktører, så kan hans metode desuden hjælpe folk med at bryde ud af negative mønstre og højne det fysiske og mentale velbefindende, ligesom den egner sig til stresshåndtering og giver øget selvsikkerhed igennem oplevelsen af, at kroppen kan klare mere end forventet som eksempelvis udsættelse for ekstrem kulde.

I vores samfund er vi konstant udsat for et højt stressniveau, og når kroppen udsættes for ekstrem kulde i en kontrolleret ramme, reagerer den med den naturlige stressreaktion kæmp/frys/flygt. Kulden styrker samtidig det fedtvæv, der er meget lig det brune fedt, som er rigt på mitokondrier, hvilket hjælper med at holde kroppen varm og styrke metabolismen.

Du kan selv øge din tolerance overfor kulde ved at erstatte de varme brusebade med kolde bade. Gør dem langsomt koldere og kolde og længere og længere. Træk vejret dybt og roligt imens. Fortæl dig selv, at det ikke er farligt.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 2 5

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

26 S U N DH E D+ N R . 0 108 // 220017 17

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

Nyd din motion Spørgsmålet er, hvordan man kommer i gang med at motionere regelmæssigt og bevarer motivationen? Og, det er ganske vist: Motion kan faktisk godt være noget, man nyder og glæder sig til. Sundhed Plus har talt med én, som har løst gåden.

Her er hans beretning.

TEKST PREBEN CHRISTENSEN FOTO CYRIL CHIQUET ”Man kan da ikke nyde motion!”, tænker du skeptisk.

Du tænker straks på naboen i sommerhuset, som stadig træner til marathon. Når han om søndagen kommer hjem fra den lange løbetur, så ser han ret smadret ud og ligner mest af alt en kogt reje. ”Det gælder om at komme ud af komfortzonen”, siger han stakåndet, ”det bliver først rigtigt hårdt efter 32 km, så man skal være forberedt på at de sidste 10 km kan blive en prøvelse af de helt store!”.

Mens du lytter til naboen, tænker du, at man efterhånden skal bestige Mount Everest eller gennemføre en Ironman, før der er nogen, som tager notits af ens bedrifter.

Det tæller slet ikke, hvis man bare har gået en lang tur med hunden!

Sundhed Plus møder Morten Kristiansen ved Symbion Forskerparken, som ligger i Emdrup lidt nord for København. Det er en mandag morgen, hvor Morten netop er ankommet til arbejdet på cyklen. Morten er 44 år. Det er lidt over et år siden, at han regelmæssigt begyndte at cykle til og fra arbejde.

form og langsomt tabte mig i vægt.

Jeg havde med andre ord ‘ryggen mod muren’. Tanken om livslang medicinsk behandling var ikke rar. Jeg var derfor nødt til at kigge på min livsstil og komme i gang med motionen”.

TID TIL MOTION Men det var ikke sådan bare lige at komme i gang, forklarer Morten og fortsætter: “Hverdagen var travl og det var nærmest umuligt at finde tiden. Derfor besluttede jeg mig for at begynde at cykle til og fra arbejde. Transporttiden med toget og bussen var mest af alt spildtid, som kunne udnyttes på cyklen. Det ville naturligvis tage lidt længere tid, men i virkeligheden ville det være at ‘slå to fluer med et smæk’.

Det var dog en stor udfordring, at turen til mit arbejde faktisk er ret bakket. Den første gang jeg cyklede hele turen, var jeg helt udkørt, da jeg kom frem. Langt oppe ad formiddagen følte jeg mig stadig helt omtåget. Det passede jo ikke sammen med, at der skulle arbejdes. Nogle gange tog jeg derfor toget det første stykke, så turen ikke var så lang. Andre gange nøjedes jeg med at cykle tilbage fra arbejdet”.

“På det tidspunkt vejede jeg cirka 130 kilo og de seneste mange år havde jeg slet ikke dyrket nogen form for motion.

Lysten til motionen var der sådan set, men det var helt umuligt at få til at passe med mit travle arbejde som ingeniør.”

RYGGEN MOD MUREN Sundhed Plus: Hvorfor begyndte du at træne? ”Da jeg var 43 år, fik jeg pludselig meget ømme led og smerter i kroppen”, fortæller Morten. “På det tidspunkt vejede jeg cirka 130 kilo og de seneste mange år havde jeg slet ikke dyrket nogen form for motion. Lysten til motionen var der sådan set, men det var helt umuligt at få til at passe med mit travle arbejde som ingeniør. Når jeg endelig var kommet hjem om aftenen, var det helt umuligt at komme ud af døren igen til en eller anden sportsaktivitet. Jeg var selvfølgelig også i dårlig form og erfaringen var, at det faktisk var hårdt at tage til spinning i fitness centeret.

Efter en del undersøgelser hos lægen fik jeg konstateret Podegra eller Urinsyregigt. Det er en kronisk, inflammatorisk gigtsygdom. Lægen gav mig to muligheder: Den ene mulighed bestod i, at jeg kunne fortsætte med mit hidtidige liv, men så skulle jeg på livslang behandling med bl.a. smertestillende. Den anden mulighed bestod i, at jeg lagde min livsstil om, ændrede på min kost, kom i bedre

GEELS BAKKE “De første par måneder blev min kondition gradvist lidt bedre. Den store udfordring var dog Geels Bakke, som ligger ved Holte, cirka halvvejs på turen. Hver gang jeg kom til Geels Bakke, var oplevelsen i store træk den samme: Uanset hvor frisk jeg havde været i starten, var det som om denne bakke kunne sætte en helt anden dagsorden. Halvvejs oppe ad bakken pustede jeg som en træt galophest og tempoet faldt. Jeg oplevede, at andre susede ubesværet uden om – tilsyneladende upåvirket af stigningen.

Efter at have holdt frihjul ned ad bakken var det som om, noget var forandret. Før bakken gik det forholdsvis let på de lige strækninger. Nu følte jeg mig udmattet og træt, cyklede langsommere og jeg glædede mig til at

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 2 7

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

være fremme. Det der havde været forholdsvis behageligt før bakken, var nu blevet ret hårdt”.

CHRIS FROOME “Mine oplevelser på bakken forstod jeg ikke helt, men en dag skete der noget, som betød, at jeg fik løst gåden. Det var i slutningen af juli, hvor jeg fortalte en ven om mine strabadser med Geels Bakke.

‘Du skal bare gøre som Chris Froome gør i Touren’, sagde vennen og fortsatte: ‘Du skal have en Wattmåler på cyklen! Så du undgår at køre over evne, når du er på vej op ad stigningen! Det er, fordi du kører over evne, at du går død og slet ikke kan få det til at fungere efter bakken’.

Det viste sig, at min ven kunne låne mig en Wattmåler. Den fik jeg monteret på cyklen i den følgende uge. Den første tur over Geels Bakke er en af de fedeste oplevelser, jeg har prøvet – det der havde været hårdt, var lige pludseligt blevet sjovt”.

BLIV I KOMFORTZONEN “Inden jeg første gang skulle over Geels Bakke, havde jeg testet wattmåleren på nogle korte flade ture.

2 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Wattmåleren viser, hvor hårdt man tramper i pedalerne – mængden af energi man afsætter måles i Watt (Joule/sekund). Hvis man træder hårdere, viser det sig straks. Når jeg kørte nogenlunde almindeligt tempo på lige vej, viste den ca. 200 til 220 W. Hvis jeg gav den gas og fik tempoet op, så viste den med det samme 250 til 275 W. Dette høje tempo vidste jeg, at jeg ikke kunne holde på hele turen til mit arbejde.

Opskriften på at besejre Geels Bakke var i virkeligheden ganske simpel, når Wattmåleren hjalp til. Med blikket rettet mod Wattmåleren sørgede jeg bare for, at jeg ikke trådte hårdere i pedalerne, end at den stadig stod på 200 til 220 W. Det gik langsommere end før, men forskellen var markant! Jeg nåede faktisk toppen frisk som en havørn og trådte også i pedalerne ned ad bakke. På det flade stykke bagefter følte jeg mig også frisk og jeg var ikke udmattet, da jeg ankom til arbejdet.

Jeg har senere prøvet flere gange at køre over bakken uden at kigge på Wattmåleren for at se, hvad det egentlig var, der skete tidligere.

Problemet er, at man op ad bakke forsøger at holde samme tem-

“De første par måneder blev min kondition gradvist lidt bedre. Den store udfordring var dog Geels Bakke, som ligger ved Holte, cirka halvvejs på turen.” po. Men da der skal bruges en del energi på at komme op, så skal der også trædes væsentligt hårdere i pedalerne. Jeg har formentlig trådt mere end 300 Watt uden at vide det.

Jeg har kørt over evne. Konsekvensen var, at jeg bagefter var udmattet og at det så tog lang tid at komme mig.

Samtidig gik det udover lysten til at tage turen igen!

Jeg er glad for at kunne fortælle denne historie til Sundhed Plus. Det jeg har gjort, kan alle og enhver gøre med en Wattmåler. Den kan hjælpe dig til at blive i komfortzonen og nyde din motion”.

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

“Hverdagen var travl og det var nærmest umuligt at finde tiden. Derfor besluttede jeg mig for at begynde at cykle til og fra arbejde.”

VIDENSKABELIGT SET Mortens historie kan forklares videnskabeligt. Når vi cykler i et tempo, som vi kan klare i en time eller længere, er det arbejde, der udføres aerobt. Energien som produceres i muskelcellerne laves ved, at cellerne benytter ilt til forbrænding af fedt og kulhydrater. Mængden af ilt, som er til rådighed, afhænger af vores kondition. Ilten skal indåndes i lungerne og skal transporteres til muskelcellerne.

Hvis arbejdet øges i intensitet og konditionen ikke slår til, vil der ikke være ilt nok til forbrændingen af fedt og kulhydrat. Muskelcellerne begynder i stedet at lave energi ved at spalte kulhydrat til mælkesyre. Denne proces betegnes som anaerob – dvs. uden ilt. Mælkesyren øger surheden i musklerne og vil gradvist nedsætte muskelfunktionen. Det føles derfor som om, benene bliver tunge. Kroppen vil samtidig forsøge at modvirke surheden ved, at vi udånder kuldioxid. Samtidig med at man oplever de tunge ben, vil man opleve, at vejrtrækningen bliver dybere og hurtigere. Man bliver med andre ord stakåndet.

Når kroppen først har dannet mælkesyre, er den ikke sådan at slippe af med. Det kan tage flere timer for kroppen at få omsat mælkesyren.

Når man først har præsteret over evne, kan resten af turen, hvad enten den foregår i løb eller på cykel, blive i lavere tempo og med tunge ben.

SÆT TEMPOET NED Når vi træner, har vi alle en tendens til at give den lidt for meget gas. Vi sætter tempoet op, så vi kan mærke, at vi trækker efter vejret. Ofte gør den høje intensitet, at det i virkeligheden ikke er noget, vi nyder.

Hvis ønsket med træningen er at tabe et par kilo, medfører den høje intensitet samtidig, at der faktisk ikke forbrændes noget fedt! Med stigende intensitet sker der nemlig det, at musklerne gradvist forbrænder mindre og mindre fedt. Hvis ønsket er at forbrænde fedt, skal intensiteten

derfor sættes ned! Du kan med andre ord sagtens nyde din træning og samtidig slippe af med nogle af de overflødige kilo.

Hvis du cykler, er Wattmåleren en stor hjælp til at sørge for, at du ikke går for hårdt til værks. Hvis du derimod løber, kan du benytte en pulsmåler. For de fleste personer vil motion med en puls mellem 120 og 150 føles behageligt. Uden en pulsmåler er det vigtigt, at du lægger godt mærke til tempoet og din vejrtrækning. Hvis træningen ikke føles anstrengende, og vejrtrækningen er ubesværet, er du på rette vej.

mål for træningen hen over vinteren.

At have noget du stiler imod, kan give den ekstra motivation, som holder dig i gang.

Du kunne eksempelvis udfordre dig selv med at deltage i et af de mange 5 km løb, som Kronprins Frederik inviterer til i slutningen af maj 2018. Hvis du i flere år ikke har trænet regelmæssigt, er 5 km en fin udfordring, som kan gennemføres på omkring en halv time. Husk at det ikke behøver at gå hurtigt! Det vigtigste er, at du nyder din motion!

MOTIVATIONEN Den mørke tid står for døren, så det er en god idé, at du sætter dig et

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 2 9

Naturlig balance

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

 ch

Active ingredie

nt 2015

ie

is

013

og

lo

t

d ermato

he

tic

gy

t

he



Produkt 2 Äst

aes



013

Pr

Product 2

des Jahr es ukt od

13 20



13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 Ann_helse-spirularin_180x115.indd 1

16/05/17 14:39

TEMA M E N T A L T R Æ N I N G

Forstå følelserne og præstér bedre

Selv elitesportsudøvere oplever blokeringer under konkurrencer, som en dårlig start, skuffende afsæt, bekymringer om at miste points eller går i sort.

TEKST PETRINE FOGTDAL Bekymringerne er typisk negative tanker, der bliver til negative følelser, som sætter sig i kroppen, fordi krop og hjerne hænger sammen. Men når vi kan kontrollere vores reaktioner og tanker, kan vi give de positive plads, mens de negative bliver skubbet i baggrunden. Og her kan mentaltræning hjælpe.

Der tages udgangspunkt i bevidsthedstræning, som handler om at registrere kroppens første signaler på, at man er ved at blive kapret af sine følelser. Det kan eksempelvis være ved at føle en urolig spænding i kroppen, ondt i maven, trykken for brystet og lignende.

AT OVERVINDE PRESSET På trods af at det er kroppen, der gør arbejdet, når man udøver sport, så har hjernen en virkelig afgørende indflydelse på, hvordan den fysiske opgave eller udfordring bliver løst. For når hjernen er med, kan man opnå helt nye resultater.

Når vi skal præstere - holde tale, optræde eller vinde en konkurrence - er svedige håndflader, bankende hjerte, søvnløshed, mangel på appetit eller vanskeligheder ved at koncentrere sig, almindelige. Det skyldes typisk de negative tanker, der tager over, som for eksempel bekymringer omkring ikke at kunne leve op til andres eller egne forventninger. Netop de negative tanker sætter sig via følelserne i kroppen, hvor de ender med at få betydning for sportspræstationerne. ”Måske mærker du en knude i maven og så kommer tankerne, ‘jeg klarer den ikke’. Det er den negative spiral, der begynder at køre, og det er den, du skal være opmærksom på,” forklarer sportspsykolog Nina Thysk.

HØJ ELLER LAV SPÆNDING Hvis du har for store forventninger til dig selv og præstationsangst, har du for høj spænding. Det er ikke godt, når du skal præstere. Her er det rigtig godt at lave afspændingsøvelser for skuldre og nakke. Tag dybe vejrtrækninger og let presset på dig selv, ved desuden at udarbejde realistiske målsætninger.

Du kan også være en af dem, der har for lav spænding. Det skyldes oftest, at du ikke har et klart formål med din træning.

Her er det så nødvendigt, at du sætter dig nogle klare mål eller indfører nogle konkurrencemomenter i træningen.

Faste ritualer kan også være en god idé inden en konkurrence, f.eks. særlige opvarmningsøvelser, bestemte musiknumre eller andet. Fordi det er en rutine, fortæller det kroppen og hjernen, at den nu skal til at præstere.

UDVIKLINGSPUNKTERNE Ofte er det netop det, det handler om. At blive opmærksom på, hvornår vores følelser påvirker vores potentiale og proces. ”Vores følelser overtrumfer altid tankerne, så hvis vi ikke er opmærksomme på at holde fokus på vores mål, risikerer vi at blive kapret af uhensigtsmæssige følelser. For eksempel ved at give efter for følelsen af ikke at kunne løbe/cykle mere, ende med at udgå af et løb, og dermed misse vores mål. Derfor handler det i første omgang om at blive bevidste om, hvornår følelserne er på spil, så vi kan håndtere dem samtidig med, at vi holder fokus på målet,” siger Nina Thysk.

For i sidste ende kan det føre til manglende motivation, nedsatte koncentrationsevner og dårligere præstation. Men man kan lære at håndtere forventningspresset særligt, hvis man lægger mange kræfter i sin mentaltræning.

Det optimale er at tage udgangspunkt i udviklingspunkter.

Som for eksempel i hvilken atlet og menneske man gerne vil være. Og hvilke situationer man som atlet gerne vil optimere. ”Vi er nødt til at få bevidsthed omkring vores mønstre og en kognitiv forståelse af, hvad det er der sker. Det vil sige, hvornår de uhensigtsmæssige følelser er på spil, om det føles som en knude i maven, når man bliver nervøs eller noget andet. Det er de uhensigtsmæssige følelser som angst, nervøsitet, der bevirker, at vores tanker får karakter af katastrofetanker. Som ‘åh nej, jeg klarer det aldrig’, hvilket igen giver mere ubehag i kroppen - og altså igangsætter en negativ spiral, som skal bevidsthedsgøres for den enkelte. Når vi har fået øje på vores negative spiral, kan vi arbejde med andre og mere hensigtsmæssige måder at handle på i en given situation,” forklarer psykologen.

KOM I GANG MED MENTALTRÆNING: I nogle situationer kan det være nødvendigt med professionel hjælp fra en sportspsykolog. Eksempelvis hvis du gentagne gange oplever ikke at kunne kontrollere dine følelser i bestemte situationer og dermed ender med at handle uhensigtsmæssigt i forhold til dit mål.

Men med visualisering kan du selv lave en form for mentaltræning, inden en konkurrence eller det tidspunkt hvor du skal yde din præstation.

Læg dig ned og luk øjnene.

Sørg for, at der er ro omkring dig. Sluk telefonen.

Forestil dig, hvordan du træner, følg dine bevægelser inde i hovedet, mærk hvordan du sveder, hvilke lyde der er, hvordan det føles. Inkluder så mange detaljer og sanser som muligt.

Jo mere levende du forestiller dig træningen eller konkurrencesituationen, jo bedre virker visualiseringen.

Afspil situationen, du vil øve på, som en indre film inde i dit hoved. Prøv at se situationen udefra som tilskuer og bagefter at opleve den indefra, sådan som det føles, når du er aktiv.

OM EKSPERTEN Nina Thysk Sørensen, uddannet Cand. Psych. fra Aarhus universitet 2011 og autoriseret psykolog. Har igennem en årrække arbejdet som klinisk psykolog og også specifikt som sportspsykolog – i en periode hos Team Danmark.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

31

S EXO LO G E N S K LU M M E

HVORFOR ER UNGE MERE BLUFÆRDIGE END TIDLIGERE Den seneste tid har der været en del debat om unge og deres blufærdighed i medierne. Samtidig har der været fokus på små børns seksualitet – og hvordan man håndterer deres seksuelle udvikling.

TEKST MARIANNE EGENSE FOTO ASIER_RELAMPAGOESTUDIO - FREEPIK.COM

Er der sammenhæng mellem de to områder?

Min erfaring siger ”ja” og de unges udmeldinger om deres blufærdighed, kropsideal og problematiske tilgang til deres krop understøtter det.

Jeg har i mange år undervist vuggestuepersonale og børnehavepersonale i børns normale seksuelle udvikling og håndtering af denne. Samtidig har jeg givet seksualundervisning i skolerne.

Personalet, der har med børn at gøre fra de er helt små, mangler indsigt og redskaber til at håndtere og støtte børnenes normale og sunde seksuelle udvikling.

Kunne og turde gå ind i det og ikke være skræmte af den fokus der har været og er på pædofili.

De unge mennesker ved en masse om de mere ”avancerede” seksuelle udskejelser, de henter på nettet.

Der er intet i vejen med dét, men de mangler den basale viden. Det viser de ved deres spørgsmål og usikkerhed.

Der er også rigtig mange, der har det svært med nøgenhed - de har ikke lyst til at vise sig nøgen i svømmehallen eller bade efter gymnastik.

Det er som regel unge kvinder, der står frem i medierne, men nu står unge mænd også frem.

Ifølge nyheder.tv2.dk er unge 17-årige mænd utilfredse med deres krop og vil gerne have emnet ”Sunde kropsidealer” på skemaet. I en rundspørge foretaget af TV2 blandt landets gymnasieelever svarer her fjerde mand, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop.

Christoffer Korsskov siger bl.a.: ”Jeg har det ikke godt med min krop. Jeg føler, at jeg er for lille og tyk i forhold til alle andre”. Han ved godt, som han selv siger – at der logisk set ikke er noget i vejen med hans krop, men han ser noget andet. Noget der ikke lever op til de tanker, han har om en rigtig mandekrop. Han fortsætter: ”Det er blevet et relativt urealistisk ideal”. Han synes, at forældrene skal på banen og tale med deres børn om krop, kropsideal og at de skal have det godt, som de er.

Han foreslår også, at det kommer på skemaet.

3 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Er dette en modreaktion på 1968 og dens frigjorthed?

Ikke kun, men måske et mix af den megen nøgenhed og så nu det pres der er på den nøgne naturlige krop fra de sociale medier – Facebook, Snapshot, Instagram osv.

Vi skal alle have en ”fittet” og perfekt krop. Børn bliver præget meget tidligt via bl.a. de sociale medier – vejet og vurderet og måske fundet for lette = ingen likes.

FORÆLDRENE HAR ET STORT ANSVAR Ved dette års modemesse gik Nicholas Nybroe selv nøgen på scenen efter sit show. I selve showet gik flere af modellerne også nøgne på catwalken. De nøgne modeller var udvalgt blandt ”almindelige” mennesker.

Designeren ville hylde den nøgne krop og vise, at alle er smukke under tøjet.

Som forældre har vi ansvar for, at vores børn har det godt med deres krop, har et godt selvværd og et godt seksuelt selvværd. De skal kunne sige fra, hvis noget føles forkert og hvis vi som forældre gør en indsats fra børnene er små, bliver de bedre til at sortere i alt det, de ser på de mange sociale medier. Jeg ved godt, det er en kæmpe opgave, men hvis de som teenagere og voksne på den måde kan stå ved sig selv, deres krop, deres seksualitet og ikke slås med en hæmmende blufærdighed, er det arbejdet værd.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

Den originale halstablet

VÆK I MORGEN

&

Vitaminer Mineraler

- UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

Med højere mængder vitaminer og mineraler (Energi, immunsystem)

Vedligeholder normale knogler, tænder og muskler

Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

God hårpleje starter indefra

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

Afhjælper træthed. Øger udholdenhed ved sportsudøvelse

Knogler, Muskler, Immunsystem i en base af ekstra jomfru olivenolie

Aminosyrerne Cystein og methionin bidrager til normal hårvækst og glansfyldt hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

www.naturenergi.dk

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket SLIP AF MED IRRITERENDE BUMSER

DICOFLOR DRÅBER

Dicoflor Dråber uden kunstigt sødestof!

Mælkesyrebakterier til babyer og børn fra 0 år samt voksne der har nemmere ved at indtage dråber.

Indeholder højeste tilgængelige mængde pr. dråbe - 1 milliard Lactobacillus Rhamnosus GG (LGG) mælkesyrebakterier.

Dicoflor Dråber er klar til brug, men kan blandes i kolde eller varme drikke som har en temperatur på maksimalt 37 grader C. Skal opbevares i køleskab efter åbning.

Dosis 0 -12 år: 5 dråber pr. dag.

Dosis over 12 år: 10 dråber pr. dag.

Indeholder 5 ml. (12-24 doser). Ryst flasken godt før brug.

Dicoflor Dråber kan købes hos Helsam og på apoteket. Vejl. udsalgspris kr. 119,00.

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser.

Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar.

Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på.

De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet.

Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

Pharmaforce ApS Phone +45 70272747 www.pharmaforce.dk

SKÅNSOM BEHANDLING AF VORTER

Vorter er en meget smitsom virus som mange af os generes af. Særligt diabetikere og små børn kan have gavn af den skånsomme og naturlige behandling med Spirularin® VS. Takket være en optimal udnyttelse af beskyttende stoffer i mikroalgen, Spirulina Platensis, er Spirularin® VS et effektivt og skånsomt middel mod vorter. Cremen påføres huden og forhindrer spredning af vorte virus og sikrer, at nye hudceller skubber de ramte celler ud.

Et hurtigere resultat fås ved at kombinere Spirularin® VS cremen med fryseterapi eller skalpel.

Spirularin® VS kan købes i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og på pharmovital.dk Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 3961 7618

3 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

A DV E RTO R I A L VÆK IMORGEN GIVER HURTIGT LINDRING I HALS OG SVÆLG

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00 Pedersen Medical A/S Jens Grøns Vej 15-17 DK-7100 Vejle Tel: +45 7585 9044 Website: http://www.pedlab.net

LOPPEFRØSKALLER MED SMAG AF KAKAO

Med SylliFlor er det nemt at spise loppefrøskaller på daglig basis. To teskefulde af det sprøde fiberdrys holder maven i gang og hjælper til en regelmæssig fordøjelse.

Nu fås SylliFlor med smag af kakao. Den nye variant henvender sig til alle med behov for ekstra fibre. Derudover bidrager kakao med god smag og gavnlige polyphenoler.

Prøv SylliFlor som drys på havregryn, på chiagrød eller i din skyr topping.

Fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Æble/kanel. 135 kr for 250 g.

Spørg efter vareprøver på apoteket – eller bestil dem på www.biodanepharma.com.

PROTEFIX FASTHOLDELSES CREME

Det er næsten halvdelen af alle folkepensionister der bruger tandprotese. Ønsker man at ens tandprotese skal sidder sikkert, er der flere løsninger. Den bedste løsning er at bruge Protefix Fastholdelses Creme.

Det er en moderne og brugervenlig creme. Selv ved svære klæbeforhold er Protefix Fastholdelses Creme effektiv, ligesom i tilfælde af tør mund. Den er let at påføre, er smagsneutral, og den medfører ikke smagsforandring af mad og drikke. I modsætning til mange andre fastholdelsescremer kan Protefix Fastholdelses Creme påføres direkte på den våde protese, umiddelbart efter at man har taget protesen op af vandglasset efter nattens rensning. Protefix Fastholdelses Creme klæber endda også på tør protese.

Protefix Fastholdelses Creme kan købes på apoteket.

MaxiPharma, Søren Nymarks Vej 25 8270 Højbjerg Tlf.: 8629 2955 www. maxipharma.dk

Parodol

MED FLUOR

Mere end blot en tandpasta

- Dansk Produkt - produceres i Danmark - Lindrende for tænder og tandkød - Udviklet af Dansk paradentose Tandlæge

Køb her eller find forhandlere på www.parodol.dk DK - Badstuegade 7 4760 Vordingborg

parodol@parodol.dk www.parodol.dk

DRILLER MAVEN?

Tlf.: + 45 2758 0000 Tlf.: + 45 2757 0000

kao YHED - Ka

annonce-90x50.indd 1

17/10/2017 12.15

N

Køb på biodanepharma.com på apoteket, i helsekostbutikker og Matas

i

SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 3 5

JOB & SUNDHED

BLODPROPPER RAMMER TYPISK OM MANDAGEN Svenske forskere har opdaget, at vi er mere udsatte for blodpropper nogle ugedage end andre. Også den søde juletid øger risikoen for hjertetilfælde ligesom særlige begivenheder såsom VM og jordskælv kan have indflydelse, viser svensk forskning.

TEKST NIELS-ERIK KARKOV FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM

Hos nogle vækker det gamle mundheld om at ”julen er hjerternes fest” ubehagelige minder. For julen er også højsæson for blodpropper i hjertet. Det har forskere fra universiteterne i Umeå og Uppsala påvist, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Forskerne har også regnet sig frem til, at mandag er langt den farligste ugedag, når det drejer sig om blodprop i hjertet.

Dog supplerer de med det mere opløftende budskab, at risikoen er mindst i ferietiden om sommeren.

KRITISK ANALYSE Til analyserne har forskerne anvendt data fra 156.690 hjertetilfælde, der blev registreret over otte år fra 2006 til 2013. Registreringen er sket i det nationale kvalitetsregister Swedeheart. For at komme så tæt som muligt på brugbare svar delte de data op i undergrupper; mænd, kvinder, pensionister, personer i arbejde, første hjertetilfælde, tilbagevendende tilfælde og særlige former for hjerteinfarkter med betegnelsen STEMI og NSTEMI. Forskningsleder John Wallert, Uppsala Universitet, fremhæver, at både symptomstart og indlæggelse på sygehuset er med i undersøgelsen. Derved afkræftes tidligere hypoteser om fejlregistrering og kvien sig ved at køre til behandling i fritiden som forklaring på variationer i antallet af hjertetilfælde.

Samtidig kunne forskerne udelukke andre forklaringer som for eksempel temperatur eller udlandsrejser. Tidligere studier har desuden peget på, at jordskælv og VM i fodbold kunne trigge hjerteanfald. Men selv når man tager disse og andre forhold i betragtning, viser tallene, at de fleste hjerteinfarkter sker om mandagen, og at der sker færrest i juli, hvor det meste af Sverige holder ferie.

3 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

MANDAG-MORGENSTRESS Forskerne understreger, at selv om man altid bør være forsigtig med at tilkendegive årsag-virkning, er der ikke så mange andre mulige årsager tilbage end mandag-morgenstres, julestress og sidst på måneden-stress til at forklare udsvingene.

John Wallert mener, at balancen mellem arbejde og hvile i det store og hele fungerer i overensstemmelse med det biologiske ur hos mennesker med almindelige arbejdstider. Men timingen er ikke helt perfekt. Hvorfor eksempelvis stå tidligt op om mandagen, når det er ok at sove længe om søndagen, spørger han og underbygger sin pointe med, at gruppen af patienter, der fortsat var i arbejde, havde den største risiko i hjerteinfarkter på netop mandage, sammenlignet med andre grupper.

REFERENCE:

Wallert J, Held C, Madison G, Olsson E: “Temporal changes in myocardial infarction incidence rates are associated with periods of perceived psychosocial stress: A SWEDEHEART national registry study”, American Heart Journal 2017.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til

arbejdsmiljø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

Ny e Mere nergi glæd e

I Behandlerkollektivet er vi en gruppe erfarne behandlere, der har slået os sammen i et klinikfællesskab, med fokus på gode behandlinger med dig i centrum. Om det er smerter, sygdomme eller stress der tynger dig, eller nye mål i dit liv du søger,

er du sikker på, at du kan komme til en behandler/ coach, der er ekspert i sit fag, og vil gøre sit yderste for at opfylde dine behov.

Vælg en behandler, eller et hold, og besøg vores lækre lyse lokaler på Frederiksberg.

LENE KVIST 23 11 60 36

CHARLOTTE BARTHOLIN 21 63 46 05

KIRSTEN STEINIG 20 96 74 14

EVA LARSEN 20 62 48 04

STINE ABELL 60 71 67 05

LARS HENRIK 22 15 16 31

STINA BAVNHØJ 61 70 31 73

PIA BJAALAND 61 16 57 05

MINNA HOLM 40 31 07 10

CHARLOTTE TROLLE 22 88 31 80

MARIANNE SCHAADT 24 45 27 20

SIGNE HOLM 20 22 15 15

Massage, Japansk Lifting, ThetaHealing, Kranio-Sakral Terapi.

Mindfulness, Body Mind Træning, Coach, Skyggecoaching.

Følg os

Akupunktur, Øreakupunktur.

Healingmassage, Reiki Healing, Japansk Lifting.

Fysioteapi, Kranio-sakral-terapi, Rosenmetoden, Chok traume.

Kostvejleder.

23 11 60 36 / info@behandlerkollektivet.dk Holger Danskes Vej 3B - Frederiksberg

Lær selv at give en skøn ansigtsbehandling, der løfter og forynger uden brug af kunstige hjælpemidler.

Ingen knive, nåle eller Botox. 100% naturligt!

Læs mere på: kvist-strand-kurser.dk

Styrkebaseret Coaching.

Speciale inde for styrker og positiv psykologi.

Øreakupunktur, Kropsterapi, Astanga yoga.

fb.com/behandlerkollektivet

Eller kontakt os

JAPANSK LIFTING

Klassisk homøopat, Tysk lægeeksamineret Heilpraktiker.

Yin yoga, Vinyasa Yoga.

Kropsbehandling, Holistisk integreret terapi, spirituel vejledning og Qigong.

Triyoga.

HOLD TRÆNING Triyoga Yin Yoga Vinyasa Yoga

Astanga Yoga Body SDS Træning Body Mind træning Mindfulness Ældregymnastik Qigong

Læs mere om holdtræning på: Behandlerkollektivet.dk

DIN KROP

EN SKÆG IDÉ

Millioner af mænd lader overskægget stå i november. Skægget skal få mænd til at tale om deres sundhed. Movember begyndte for sjov, men omfatter i dag millioner af mænd i mere end 25 lande og indsamler milliarder til forskning i mænds helbred.

TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX

De seneste år har flere og flere mænd fået overskæg i november. Tendensen hedder Movember. En sammentrækning af ordene moustache og november. Movember er en årlig, måned-lang event, der involverer at gro et moustache i november måned. The Movember Movement kører Movember charity event, på Movember.com. Målet med Movember er at ændre synet på mænds helbred. “Change the face of men’s health”. ”Vi sad og drak nogle øl en stille søndag eftermiddag og talte om, at overskægget aldrig blev moderne igen”, fortæller Adam Garone, der er ophavsmand til trenden. ”Derfor besluttede vi os for, at vi ville have overskægget tilbage ved at omdøbe november til movember, da et overskæg i Australien kaldes for mo”, siger han.

Sammen med sine to venner fik Adam Garone masser af opmærksomhed på grund af sit nye overskæg. ”Derfor blev vi enige om, at vi i 2004 ville bruge den op-

mærksomhed til noget mere end bare skæg.”

Siden begyndelsen har gruppen bag Movember samlet over fem milliarder danske kroner ind til forskning i mænds sundhed. Pengene går blandt andet til forskning i prostatakræft og testikelkræft.

I Danmark støtter 12.000 mænd officielt Movember. Dertil kommer alle dem, der blot lader overskægget stå fra 1. november til den 30. november. ”Når din far, ven eller kollega spørger, hvorfor du lader dit overskæg gro, kommer samtalen om mænds sundhed helt naturligt. Dermed får vi sat fokus på et normalt meget lukket emne, da mænd ofte lukker ned, når nogen spørger dem om deres helbred”.

Movember opfordrer ikke kun mænd til at lade overskægget gro. Mændene skal også opføre sig rigtig pænt i hele november og have fokus på at gøre gode ting for andre.

FORMÅL OG EFFEKT

Movembers vision er at have en varig effekt på mænds sundhed generelt. Med overskægget som katalysator ønsker man at skabe forandring og give mænd mulighed for og selvtillid til at lære og tale om deres sundhed mere åbent og tage kontakt til sundhedsvæsenet, når det er nødvendigt.

De indsamlede midler bliver brugt til at redde og forbedre livet hos de mange tusinde mænd, der lever med prostata- eller testikelkræft.

6 HURTIGE OM MOVEMBER

OPRET EN PROFIL, BLIV EN MO BRO ELLER SIS OG REJS MIDLER TIL MOVEMBER

• Prostatakræft er den næstmest udbredte kræftform hos mænd på verdensplan.

1. ”Enough talk – let’s walk!” For at rejse midler til Movember, skal du registrere dig.

• Prostatakræft er den femte største dødsårsag inden for kræftsygdomme hos mænd.

2. Overskæg er en holdsport, så husk at opfordre din familie og venner til at gøre det samme.

• To tredjedele af prostatakræft-tilfældene diagnosticeres i mere udviklede regioner i verden.

3. Når du har oprettet en profil, kan du med fordel benytte dig af de tips til indsamling, som Movember selv har forfattet.

• Der er indtil videre indsamlet over 5 milliarder danske kroner via tidligere års Movember kampagner verden over.

• I Danmark har man de seneste fem år indsamlet omkring 2 mio. kroner pr. år gennem Movember kampagnen.

• Movember støtter over 1.200 forskningsprogrammer fordelt på mere end 25 lande.

38 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

RÅD TIL MÆND

Lad skægget stå i november og benyt den ekstra opmærksomhed Movember-skægget hjælper til at begynde samtaler om mænds sundhed.

DIN KROP

FAKTA OM HÅR OG SKÆG

Hår er omdannede hornplader – skæl. Det består af lange naturlige polymerer, hvoraf 90 pct. af tørvægten er et protein, kaldet keratin. Polymeren dannes som lange kæder af keratin, der bliver holdt sammen med disulfidbindinger, som er meget stærke. Vandindholdet i håret svinger, men indeholder almindeligvis 10 pct.

FAKTA OM SKÆGHÅR Vokser 0,3-0,4 mm om dagen Vokser i 3-7 år og så falder det af Vokser i en cyklus, som består af 3 faser: Vækstfasen, Regressionsfasen og Afstødelsesfasen Vækstfasen. Selvom mænd klipper deres skæg, er det ikke alt skægget, som vokser hele tiden.

Omkring 90 pct. af skægget er i vækstfasen på et givent tidspunkt.

• Regressionsfasen varer 2-3 uger. I denne periode stopper skægget med at gro og cellerne dør.

Omkring 3 pct. af skægget er i denne fase.

• Afstødelsesfasen varer ca. 3 måneder. I denne periode vil skægget løsne sig og falde af, når skægget vaskes. Hårstrå i afstødelsesfasen er nemme at hive af.

• Hvilefasen er en del af afstødelsefasen. Det nye skæg begynder ikke at gro med det samme, for hårsækken skal hvile sig. Hårsækken står tom, før den ”vågner” og starter dannelsen af et nyt hårstrå.

FOR INFORMATION: Dansk Frisør & Kosmetikerforbund Vermundsgade 1 2100 København Ø

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 3 9

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

STORE FREMSKRIDT Bedre kemoterapi, flere stamcelletransplantationer og kræftstamceller, som måske kan rammes med samme behandling som Zika-virus. Der er store fremskridt indenfor kræftforskningen.

TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE ILLUSTRATION JANNOON028 - FREEPIK.COM

ZIKA-VIRUS KAN MÅSKE VISE VEJ TIL NY BEHANDLING AF KRÆFT I HJERNEN

Zika-virus er frygtet, fordi infektionen hos gravide kan forårsage misdannelser hos fostre og nyfødte.

Men nu viser ny amerikansk forskning, at Zika-virus måske også kan bruges til noget godt – nemlig til at behandle gliobastomer, som er en aggressiv form for hjernekræft. En af udfordringerne med gliobastomer er, at selv om man ofte kan fjerne de synlige kræfttumorer med kemoterapi og operation, risikerer der at være enkelte kræftstamceller tilbage, som kan være årsag til, at kræften vender tilbage. Nu har de amerikanske forskere imidlertid vist, at kræftstamcellerne i laboratorieforsøg kan rammes med behandling med Zika-virus. Målet er at afprøve behandlingen i kliniske forsøg med patienter, men først skal forskerne lave flere forsøg i laboratoriet.

NY GUIDE SKAL HJÆLPE UNGE KRÆFTPATIENTER

KUN HØJTUDDANNEDE LEUKÆMIPATIENTER HAR GAVN AF FREMSKRIDT Bedre kemoterapi og flere stamcelletransplantationer med stamceller fra en fremmed donor. Det er nogle af årsagerne til, at flere patienter i dag har udsigt til at overleve akut leukæmi (blodkræft). Men nu viser en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, og som er støttet af Kræftens Bekæmpelse, at det først og fremmest gælder højtuddannede patienter.

For patienter med høj uddannelse, der får intensiv kemoterapi, og som er under 60 år, er femårsoverlevelsen således steget fra 39 pct. til 58 pct. i perioden 2000-2014. For patienter med kort og mellemlang uddannelse er femårsoverlevelsen uændret mellem 30 og 40 pct. Og højtuddannede patienter får dobbelt så ofte en stamcelletransplantation som patienter med lavere uddannelsesniveau.

Undersøgelsen er med til at dokumentere problemet med ulighed i sundhed, og det skal bl.a. løses ved, at de sundhedsprofessionelle sikrer, at alle patienter får de samme tilbud og en lige så god behandling som de stærkeste patienter, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

4 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Hvert år bliver 1.400 unge i alderen 15-39 år diagnosticeret med en kræftsygdom, og de gennemlever en utrolig svær tid. Som en hjælp til dem har Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse og Ung kræft lanceret en guide ”Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?”, som indeholder en god blanding af gode råd, ekspertviden og fortællinger fra unge kræftpatienter. Samtidig viser guiden vej til mere viden, rådgivning og fællesskaber med andre unge med kræft. Ønsket er, at så mange unge med kræft som muligt, får glæde af bogen, og at de unge får guiden med hjem, når de får diagnosen på hospitalet. Ung kræft er derfor i gang med at kontakte de forskellige afdelinger på sygehusene, der møder og behandler de unge. Guiden udkommer både som fysisk bog og som digitalt opslagsværk. Den kan downloades på ungkraeft.dk og bestilles gratis i Kræftens Bekæmpelses webshop.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere

om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

ANNONCE

FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.

FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….

Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks.

Floradix® Kräuterblut®.

”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages.

Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

Hvorfor Floradix® Kräuterblut®?

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud

i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form.

Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.

✔ ✔ ✔ ✔

Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger!

Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.

Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion

Prøv Floradix® Kräuterblut®

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk.

SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795

SUNDT & GODT

MÆND GLEMMER MEDICINEN

Risikoen for at glemme at tage sin medicin efter udskrivelse fra hospitalet er stor især for borgere i den erhvervsaktive alder og for mænd uanset alder.

Det viser en ny undersøgelse af adfærden hos borgere, der har været patienter i Herning, Holstebro og Horsens.

“Risikoen er ikke blot manglende effekt af medicinen, men også en forværring af den sygdom, man er i behandling for”, fortæller lægefaglig direktør, Jens Friis Bak, på Hospitalsenheden Vest. Undersøgelsen bygger på kontakt til 632 tidligere indlagte patienter på de medicinske afdelinger på tre sygehuse.

36 pct. af deltagerne har svaret, at de ikke tager deres medicin som aftalt med lægen. Størst er risikoen for borgere under 65 år.

De adspurgte mænd var generelt dårligere til at huske at tage deres medicin end kvinder i undersøgelsen. Det samme gjaldt for borgere af begge køn, som kun tager 1–4 forskellige medicinpræparater dagligt.

Borgere, som har svaret, at de selv stod for at tage al deres medicin uden hjælp fra hverken pårørende eller hjemmepleje, var generelt bedre til at overholde lægens anbefaling om medicin.

KILDE SUNDHEDSSTYRELSEN Foto: Kues1 - Freepik.com

UHØRT MADSPILD

”Vi ved slet ikke nok om, hvor meget mad vi smider ud og hvilke initiativer, som hjælper med at mindske madspild”, siger lektor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter.

Sammen med kollegaer fra universiteter i Europa, USA og Kina har han endevendt alle tilgængelige data om madaffald i litteraturen fra 1933 til 2015 fra 84 lande. Resultatet er samlet i rapporten “Missing Food, Missing Data”, som er udkommet i tidsskriftet Environmental Science & Technology. ”Vi fandt ud af, at dataindsamling koncentrerer sig på en håndfuld lande, især USA, Storbritannien og Norden. Mange forskningsartikler bruger gamle tal, og over halvdelen af artiklerne baserer sig udelukkende på sekundære kilder. Det signalerer høj usikkerhed i den eksisterende globale database om madspild”, påpeger Gang Liu. I gennemgangen af data fra hele verden er Gang Liu stødt på en dansk rapport fra Copenhagen Resource Institute, som viser, at eksisterende danske data om madaffald er mellem 15-25 år gamle, mens data for madspild i de forskellige led af forsyningskæden, især hos grossister, er endnu ældre og mere sjældne.

KILDE SYDDANSK UNIVERSITET Foto: Onlyyouqj - Freepik.com

ETISKE OVERVEJELSER

Et usædvanligt forskningsprojekt mellem en overlæge og to filosoffer skal sætte fokus på de etiske spørgsmål, som ambulancelæger bør stille sig, når de er rykket ud til en livløs person.

“I sådan en situation er lægen helt alene om at træffe sin beslutning. Det er markant anderledes end på et hospital, hvor man altid har kolleger omkring sig. Der har man også efterfølgende mulighed for at evaluere forløbet og diskutere, hvilke overvejelser man gjorde sig undervejs”, fortæller Søren Mikkelsen, der er overlæge på Odense Universitetshospital, OUH, ansvarlig for lægeambulancen og klinisk lektor på Syddansk Universitet, SDU. Søren Mikkelsen peger på det paradoksale i, at en ambulancelæge ikke efterfølgende skal redegøre for sine overvejelser på trods af, at vedkommende netop ikke kan sparre med fagfæller på stedet. ”Dybest set ved vi ikke, om landets ambulancelæger lægger vægt på det samme og beslutter sig ud fra de samme kriterier, når de står ved ulykken og skal tage stilling til genoplivning”, siger Søren Mikkelsen.

Derfor er han sammen med to filosoffer gået i gang med et forskningsprojekt, som undersøger hvilke etiske overvejelser lægen gør sig.

KILDE SYDDANSK UNIVERSITET

4 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Illustration: Iconicbestiary - Freepik.com

ANNONCE MIMI JAKOBSEN HAVDE PROBLEMER MED HUMØRET

SÅDAN FIK JEG DET GODT IGEN Mimi Jakobsen fik hjælp til humøret med indholdsstofferne i Safrosan. ”Jeg kan kun sige til alle dem, der står i samme situation, som jeg stod i: Prøv det! Det kan ikke skade dig, højst hjælpe,” siger Mimi Jakobsen. som en selvsikker kvinde med sine meningers mod - både som formand og folketingskvinde for Centrum-Demokraterne og som generalsekretær for organisationen Red Barnet gennem 15 år.

EN DAGLIG KAMP Mange er klar over, at Mimi Jakobhvilket medførste lammelser i ansigtet. De færreste er klar over, at det blev startskudet til en lang periode i Mimi Jakobsens liv, hvor hun havde problemer med humøret. En periode, der varede i mange år.

NU HAR JEG DET GODT Mimi Jakobsen kæmper stadig med humøret, men har fået det meget bedre.

– Jeg er absolut tilhænger af at klare både fysiske og psykiske udfordringer på naturlig vis, så det var en hurtig beslutning, der resulterede i, at jeg bestilte Safrosan, da jeg så, at Wellvita tilbød dette produkt til at vedligeholde et godt humør. Det, der blev skrevet omkring produktet, passer 100% på mig, siger den tidligere politiker, der bl.a. har været kulturminister, socialminister og erhvervsminister i

og mit liv ændrer sig, kæmper jeg ganske vist for at blive rask igen, men jeg kæmper også med den manglende selvtillid, siger Mimi Jakobsen.

– Det går ud over mit psykiske

virker rigtig godt. Jeg har det godt humørmæssigt og sover også godt om natten. Jeg mærker

må ty til krasse, men nødvendige midler, for at komme ovenpå igen.

Jeg føler mig træt og sover dårligt, men jeg får gjort de ting, jeg skal - alene ved hjælp af min stærke vilje. Jeg lever et normalt liv ud ad til, men indeni ser det ganske anderledes ud, fortæller , fortæller Mimi Jakobsen åbenhjertigt.

MIMI JAKOBSEN: PRØV DET! At stille sig frem og fortælle om sine humørmæssige udfordringer var noget, som Mimi Jakobsen lige skulle overveje en ekstra gang.

– Var det noget, jeg ville fortælle om, velvidende at jeg ville være nødt til at komme med nogle indrømmelser omkring mig selv?

Min trang til at gøre noget godt

frosan, uddyber Mimi Jakobsen.

bare fortælle andre om produktet. Tænk, hvis andre kunne få samme hjælp, som jeg – ad helt naturlig vej – så har jeg da gjort noget godt for andre, hvilket altid har ligget mig meget på sinde, fortæller Mimi Jakobsen.

– Jeg kan kun sige til alle dem, der står i samme situation, som jeg stod i: Prøv det! Det kan ikke skade dig, højst hjælpe.

I 2008 blev Mimi Jakobsen gift med Mogens Lund Jensen.

– Jeg har det atter godt humørmæssigt. Jeg mærker en stor jeg er startet på Safrosan, fortæller Mimi Jakobsen.

✔ Et positivt sind balance ✔ Følelsesmæssig esystemets ✔ Bidrager til nerv normale funktion

Humør og følelsesmæssig balance Safrosan er tabletter, der er baseret på safran, der hjælper med at opretholde et positivt humør og give følelsesmæssig balance.

naturligt udbredt i Middelhavsområdet. Safrankrokus er i familie med den krokus, som vi kender herhjemme som en tidlig forårsbudbringer.

Derudover indeholder Safrosan også biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion.

Safran udvindes af Safrankrokus (Crocus sativus), der er en urt, som er

synes, så er der altid liv nedenunder.

Med foråret kommer håbet tilbage.

Det sker altid. Før eller siden. Med safran kan du hjælpe det positive sind på vej.

Prøv Safrosan til halv pris • Safrosan indeholder safran, der bidrager til et positivt sind og følelsesmæssig balance.

Safrosan indeholder desuden biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion.

• Safrosan kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug.

• Safrosan kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40.

Hverdage kl. 8-16.

KO S T

Sådan holder du

NORMALVÆGTEN

De fleste, som har et problem med badevægten, er ofte overvægtige eller på vej til at blive det. De prøver at tabe sig og indtage færre kalorier. Men der findes en stor gruppe mennesker, for hvem dét at holde normalvægten er en daglig kamp. Enten på grund af sygdom, højt stofskifte eller nedsat appetit. En stor del har et forkert fokus på kosten og kan føle madlede, eller også bliver de vildledt af alskens gode råd om sund og ”rigtig” ernæring. Her er en række gode råd til dig, som kæmper for at holde på kiloene og den gode energi.

TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS COLOURBOX, MRSIRAPHOL/ ONLYYOUQJ - FREEPIK.COM, SHUTTERSTOCK I sundhedsdebatten bliver de undervægtige ofte negligeret, fordi der er så stort et fokus på overvægt og vægttab. Det er uheldigt, for undervægt kan i nogle tilfælde udgøre en lige så stor sygdomsrisiko som overvægt. Især som ældre er det vigtigt at have noget at stå imod med. Men livet som undervægtig kan være en daglig kamp for at få fyldt tilstrækkelige mængder næring indenbords, så behovet for vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og proteiner samtidig tilgodeses.

Der er mange gode grunde til at opretholde en normalvægt. Én ting er, at man føler sig uoplagt og træt, når man er i energiunderskud, men den manglende næring tærer også på kro-

ppens muskler. Er man vant til kun at spise små måltider et par gange om dagen, vænnes mavesækken til, at der ikke kommer megen føde, og den skrumper ind og kan ikke indeholde de ønskede mængder mad. Får kroppen ikke næring og især fedtstoffer nok, går det også ud over humøret og overskuddet, fordi den hormonelle balance bliver skæv.

Derfor må du ikke lytte for meget til de mange velmenende sundhedsråd om at spise groft, grønt og fedtfattigt.

Du skal nærmest gøre lige det modsatte og gerne 6-8 gange om dagen.

VÆK MED VAND, THE OG KAFFE

De fleste ved at vand er sundt. The til dels også. Kaffe i mindre mængder. Men hvis du er småtspisende eller generelt har nedsat appetit, skal du passe på med at fylde maven op med kalorieløse drikke. Drikker du kaffe eller the, så tilsæt fløde eller honning, så det tæller lidt i energiregnskabet, eller erstat de kaloriefattige drikke med kakaomælk, drikkeyoghurt, sødmælk eller juice.

TILSKUD OG FRISK LUFT

Fælles for alle småtspisende er, at behovet for vitaminer og mineraler sjældent er opfyldt. Er du i risikogruppen for at være i mangel af især D-vitamin og kalcium, anbefales det, at du tager et tilskud på 20 μg D-vitamin og 800 mg kalcium foruden den daglige vitaminpille. Tal eventuelt med din læge, som kan sammensætte et tilskud tilpasset dine behov. Og så er det en god appetitvækker at komme ud i den friske luft og få rørt sig minimum en halv time om dagen. Det vækker sanserne, styrker musklerne og giver mere appetit.

PÅ MED PÅLÆG

Der findes et hav af varianter at lægge på brødet, men måske har du vænnet dig til altid at købe den samme slags pålæg.

Prøv noget nyt næste gang du handler ind, så du udfordrer smagsløgene og vanerne. Men hold dig fra de fedtfattige produkter fra fjerkræ. Prøv en ny variant af kødpølse, spegepølse, skæreost, paté eller fedtholdig fiskepålæg som laks, sild og makrel, og hav derudover som hovedregel at få noget fedtstof under og oven på pålægget, i form af smør, dressing, mayonnaise eller italiensk salat. Drys eventuelt med lidt karse, purløg eller dild for at gøre maden festlig og smagfuld, for det handler også om at spise med øjnene og at få nye smagsindtryk.

44 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

KO S T

SNACK SNACK SNACK

Er du undervægtig, så er mellemmåltiderne meget vigtige.

Drop de usunde chokoladebarer og bland-selv slikket, som indeholde mange tilsætningsstoffer og sender dit blodsukker på en ubehagelig rutchetur, men sørg altid for at have nødder, mandler, dadler, figner og kiks på lager. De er nemme at have med i tasken og glider lettere ned end andre kalorierige fødevarer. Ofte så kan en flødeis også være mere appetitlig end eksempelvis kage, da kulden fra isen ikke er så kvalmende.

GODT SELSKAB

Måske kender du følelsen af at sidde til bords ved et selskab og pludseligt have spist for meget, fordi den ene mundfuld tager den anden og snakken går. Det kan være skidt for den person, som gerne vil tabe sig, og rigtig godt for den småtspisende. Er du ofte alene om dine måltider, så prøv alligevel at lade det være et højdepunkt at få noget mad.

Hør noget dejlig musik til måltidet, se et interessant program i fjernsynet eller tal med en ven i telefonen, mens du spiser. Gør det pænt og indbydende. Måske kender du andre, som sidder alene og som kunne have lyst til at danne en lille madklub på distancen, så I er fælles om at foreslå lækre retter, I hver især kan nyde, velvidende at de andre spiser det samme måltid. Bor I tæt på hinanden, kan I måske skiftes til at tilberede et dejligt måltid til hinanden.

FÅ FEDT NOK

Fedt er appetitregulerende og essentielt, for at vores organer og celler fungerer optimalt. Gør det derfor til en vane at tilsætte lidt olie i eksempelvis din kartoffelmos. Er du ikke vild med smagen af olie, kan du vælge en neutral variant som rapsolie. Ønsker du mere smag, så findes der et hav af lækre koldpressede olier udvundet af oliven, hørfrø, sesam, kokos og valnød. Husk på at de koldpressede olier ikke egner sig til at blive varmet op, så de skal tilsættes, når retten er max. 50 grader varm, altså lige før servering eller i en dressing.

SØDT OG SURT

Ligesom kulden fra en is kan give lidt mere plads i maven end en lun og cremet kage, så kan syrlige fødevarer have samme effekt. Føles frikadellen eller laksebøffen tung og fed, så spis lidt syltede asier eller rødbeder til eller tilsæt et skvæt citronsaft, så løfter det måltidet en smule og øger appetitten. Smager du en sød dessert, eksempelvis et stykke æbletærte eller en brownie, så tilsæt lidt 38% cremefraiche for at give det et syrligt pift. Prøv en gang imellem at spise dig lidt ekstra mæt. Det hjælper mavesækken til at få lidt bedre plads til næste måltid.

HOLD IGEN MED GRØNTSAGER

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at vi får masser af grøntsager i alle regnbuens farver, men fylder du mavesækken op med agurk, tomat og salat, så optager det pladsen for de vigtige kalorier. Nok er grøntsager sunde og fulde af vitaminer, mineraler og fibre, men når du indtager dem, så skal det være med tanke på indholdet af gode fedtsyrer og energi. Gør det til en vane altid at have spiseklare avocadoer og bananer i grøntsagsskuffen, søde kartofler, ferskner og ananas, som alle indeholder flere kalorier end meget andet grønt.

OM EKSPERTEN Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og hvordan vi kommunikerer sundhed. Samtidig er hun certificeret personlig træner hos FISAF International.

Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 4 5

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULEBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebetændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse.

Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket.

Næsehornet er udviklet over 25 år.

Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier).

Rhino Horn Junior fås på apoteket.

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet.

Køb den i dag på snorban.dk.

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! snorban.dk

Garanteret effekt eller pengene retur!

Godkendt af e-mærket · SnorBan DK ApS · Dalgas Avenue 40 · 8000 Aarhus C www.snorban.dk

MÅNEDENS GRØNNE

EN LILLE KNOLD MED GODE EGENSKABER Jordskokker kan være en udfordring i køkkenet, fordi mange ikke helt ved, hvordan de skal bruges. Hvad mange ikke ved, er at der faktisk er rigtig gode måder at bruge de uregelmæssige, faste knolde.

TEKST KATRI FRANCK JUSTESEN FOTO SÆSON

TILBEREDNING OG SMAG

Jordskokker har en let sødlig og nøddeagtig smag. De bruges både rå i salater og råkost og kan også bruges i supper, mos og varme retter. Inden spisning eller tilberedning børstes og skylles jordskokkerne godt. Nogle vælger at skrælle dem. Det er en smagssag, om man vil gøre det. De kan skæres ud i tynde skiver og bruges i salat eller de kan koges, hvis man vil bruge dem i en suppe eller til mos, hvor de kan supplere kartofler og andre rodfrugter. Jordskokkens nøddeagtige smag kommer rigtig fint frem, hvis man bager dem hele i ovnen med skrællen på.

SÆSON, HØST OG OPBEVARING

Jordskokker er i sæson fra september til april. Jordskokker er ikke kun lette at dyrke, de behøver heller ingen særlig opmærksomhed omkring opbevaring indtil brug, da de kan blive i jorden vinteren igennem. De er fuldt vinterhårdføre.

Som med andre rodfrugter, der står i jorden vinteren igennem, er det en god ide ved udsigt til en frostperiode at tage nogle op til brug i denne periode. De opbevares bedst i fugtig sand, så de bevarer den knasende sprødhed. Eller en mindre portion kan lægges i en plastpose i køleskabet. De kan holde sig i ca.

2 måneder i køleskab, hvis de opbevares i en plastikpose.

SÅDAN KAN DU OGSÅ BRUGE JORDSKOKKER

I takt med at der er færre friske grøntsager i sæson om vinteren, kan glæden ved at lave og spise mad være lidt større, hvis man er kreativ med de grøntsager, der findes. I Danmark er vi så heldige at have en masse rodfrugter i sæson hele vinteren, som giver en god mæthed og som har meget brede anvendelsesmuligheder.

Prøv f.eks. at lægge tynde skiver af jordskok på en pizza, inden du sætter den i ovnen eller prøv rodfrugtchips som en hyggeaktivitet for familien. Hvis I f.eks. blander jordskokker, rødbeder, og gulerødder, kan I nemt lave en superflot råkostsalat som tilbehør til aftensmaden.

TIPS OG OPSKRIFTER

Find flere opskrifter med jordskokker og andet frugt og grønt på www.sæson.dk.

OPRINDELSE

Jordskokken er en meget robust plante, som er let at dyrke. Planten er flerårig og kan blive ca. 2 meter høj.

Jordskokken stammer oprindeligt fra Mexico, men passer ligesom mange andre rodfrugter, godt til dyrkning i det mere kølige danske klima.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

10/ /220017 17 47 47 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .10

OPSKRIFTER

VEGANSK TIL HØJTIDER OG FEST Hver højtid og festlige dag har en helt speciel stemning, som mad i høj grad er med til at fastholde.

TEKST & FOTO DITTE GAD OLSEN

BORSCHT 4 personer

DET SKAL DU BRUGE 1 kg rødbeder 2 spsk olivenolie 3 stilke selleri – tern 3 rødløg – tern 300 g kartofler – tern 2 laurbærblade 1-1,5 l vand 1 spsk balsamicoeddike 1 spsk grøntsagsbouillon-pulver salt og peber Umami-kerner 75 g solsikkekerner 1-2 spsk sojasauce Topping cashew-fraiche, se nedenfor purløg – finthakket SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 200 °C. Skræl rødbederne og skær dem i 1 cm tykke skiver – du vil ende med omkring 800 g. Kom dem på en bageplade med bagepapir og vend dem i 1 spsk olivenolie. Bag midt i ovnen i 30 minutter.

Imens laves umami-kernerne. Rist solsikkekernerne på en pande, til de bliver gyldne. Rør sojasaucen i og sluk straks for varmen. Rør rundt i solsikkerkernerne på den varme pande i ca. 30 sekunder. Hæld umami- kernerne i en skål og stil til side.

Steg rødbeder, selleri, løg og kartofler i en gryde i 1 spsk olivenolie. Steg i 5 minutter.

Tilføj de resterende ingredienser og lad det simre, indtil kartofler og rødbeder er møre. Det vil tage omkring 25-30 minutter.

Blend suppen og smag til.

Server suppen i skåle. Kom 1 spsk cashew-fraiche ovenpå og drys 1-2 spsk umami-kerner og lidt purløg over.

48 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

OPSKRIFTER

g da je , a z ed piz dste alzone m så e b n De ar c vs – ille, v tomatso avet l r a l i v r jeg hetti n spag lgelig ha ig versio ø t f r v sel og hu n. m e n en af de

MINI CALZONER 10 stks.

DET SKAL DU BRUGE Dej 25 g gær 5 dl lunt vand 1 spsk sukker 300 g groft mel 1⁄2 spsk salt 1 spsk olivenolie 350 g hvedemel Tomatsovs 1 rødløg – finthakket 2 fed hvidløg – presset/ finthakket 1 spsk olivenolie 1-2 tsk sukker 1 dåse flåede tomater 140 g koncentreret tomatpuré salt og peber Fyld 1 portion tomatsovs, se nedenfor 130 g spaghetti 2-3 basilikumblade pr. calzone SÅDAN GØR DU Rør gæren ud i vandet. Rør derefter sukker i – når det er opløst, røres det grove mel, salt og olivenolie i. Rør hvedemelet i lidt ad gangen. Ælt, til dejen er blød og glat. Lad den hæve i 1 time. Imens laves tomatsovsen, og spaghettien koges efter anvisning.

Steg løg og hvidløg i olivenolien ved lav varme i 5 minutter.

Tilføj de resterende ingredienser. Lad det simre ved middelhøj varme i 10 minutter.

Blend derefter tomatsovsen, til den er cremet. Smag til med salt og peber.

Rør derefter spaghettien sammen med tomatsovsen.

Tænd ovnen på 200 °C. Gør to bageplader med bagepapir klar. Del dejen i 10 stykker. Rul dem ud til minipizzaer, ca. 20 cm i diameter. Fordel 1-2 spsk af spaghetti-tomatsovsen på midten af hver pizza.

Fold den ene ende over, så du ender med en halvmåne. Pres enderne sammen.

Kom 5 mini-calzoner på hver bageplade.

De skal efterhæve i 30 minutter. Pensl med vand og drys eventuelt sesamfrø ovenpå.

Bag en plade ad gangen midt i ovnen i 25 minutter.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 4 9

OPSKRIFTER

en ke til d k i r e e rimod mouss Denne e, men har de – dog a d søde si f match ade a g a m s kol en skøn en hvide cho med giver d ødeskummet det n fl og soja n blød og afru knas r e vanilje tet kokos give e afr s i e R n lidt m tch smag. e d å p a ld og kna de mousse. M e ! p en dæm n heav made i

MATCHA-MOUSSE MED RISTET KOKOS 4 personer DET SKAL DU BRUGE 100 g hvid chokolade 1⁄2 spsk matchapulver 1⁄2 tsk vaniljesukker 2,5 dl sojapiskefløde 1 dl kikærtelage 1 tsk limesaft 4 tsk sukker 25 g kokosflager – ristet SÅDAN GØR DU Smelt den hvide chokolade og pisk derefter matchapulver og vaniljesukker i. Stil til side og afkøl til stuetemperatur. Pisk soja piskefløden til flødeskum. Pisk derefter chokoladen i flødeskummet. Stil på køl.

Pisk kikærtelage og limesaft i en skål med en elpisker, det vil hurtigt skumme op. Når der ikke længere er lage i bunden, tilføjes sukkeret 1 tsk ad gangen.

Tilføj 1 tsk sukker hvert 2-3 minut – på den måde sørger du for, at skummet ikke falder sammen.

Bliv ved med at piske skummet, til du kan vende det på hovedet, og skummet ikke rykker sig, når du ryster skålen. Det vil tage omkring 10-15 minutter.

Vend chokoladeflødeskummet forsigtigt i. Kikærteskummet vil falde sammen. Bliv ved med at vende chokoladen rundt, til skummet har fået en ensartet farve og konsistens. Sørg for at komme godt ned i bunden.

Fordel i glas og læg husholdningsfilm over. Stil på køl i mindst 6 timer. Ved servering pyntes moussen med den ristede kokos.

5 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

GENVIND LIVSKVALITETEN! Dynamisk kompresionsterapi er din genvej til et sundere og mere effektivt lymfesystem. Samtidig opretholder man et godt og velfungerende kredsløb.

TIL EFFEKTIV BEHANDLING AF:

Lymfødem, diabetes, gigt, kræft & kroniske smerter

NYHED!

OPTI-FLOW+

DAN UDV SK IKLE T

Læs mere og bestil på: www.recover4you.dk

F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN

VEGANSK HVIDLØGSOST 1 hel ost DET SKAL DU BRUGE 250 g cashewnødder – iblødsat i 2 timer 1,5-2 dl vand 2 fed hvidløg saft af 1,5 citron 4 spsk gærflager 2 tsk salt 2 tsk stødt timian (stød tørret timian i en morter eller kaffekværn) 2 tsk stødt rosmarin (som med timian) 3 spsk olivenolie dild – finthakket SÅDAN GØR DU Blend cashewnødder og 11⁄2 dl vand i en blender, til cashewnødderne er cremede. Tilføj de resterende ingredienser og blend, indtil de er godt inkorporerede.

Gør en si klar med et bomuldsklæde lagt over. Læg sien oven på en skål.

Fordel osten i sien og lad den stå på køl i 12 timer.

Når de 12 timer er gået, tages osten forsigtigt ud af bomuldsklædet. Læg osten på et serveringsfad og fordel den finthakkede dild på toppen. Server med ristet rugbrød.

Ost er nok noget af det, som jeg har hørt flest veganere drømme om.

Heldigvis er der efterhånden rigtig mange opskrifter, der kan få drømmene til at gå i opfyldelse – og jeg har i dette kapitel sammensat hele tre osteopskrifter, så længslen efter ost forløses. Den første opskrift er en cremet, krydret smøreost, der får ethvert brød til at smage underskønt. Så hvis du har et bomuldsklæde, er du klar!

52 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R

Hvi T s du IP: h met ar e e sker r, og i s t termo ska blød ka tedet øn lk r omk arame amel så ring llen v ær 13 varm5-140 °C e

KARAMELLISREDE ÆBLER 4 stks.

DET SKAL DU BRUGE 4 æbler 4 pinde 250 g sukker 125 g glukosesirup 1 dåse kokosmælk 1,5 tsk salt SÅDAN GØR DU Hav et glas iskoldt vand klar samt en rugbrødsform dækket med bagepapir penslet med solsikkeolie.

Stik pindene op i æblerne fra bunden. Stil dem på et stykke bagepapir.

Kom alle de resterende ingredienser i en gryde og varm det op på fuldt blus. Pisk alle ingredienserne sammen. Når det begynder at koge, skrues varmen ned, så karamellen akkurat stadig bobler og ikke koger over. Rør jævnligt i det.

Efter ca. 30 minutter vil karamellem begynde at tykne. Det er nu, du skal holde øje og teste karamellen regelmæssigt.

Du teste karamellen ved at komme en smule ned i glasset med det kolde vand. Hvis karamellen yder ud i vandet, er den ikke klar. Hvis den bliver hård med det samme, så er den klar til æblerne.

Vend æblerne i karamellen og stil dem på bagepapi- ret, til karamellen er størknet. Æblerne kan sagtens holde til dagen efter. Pak dem blot ind i bagepapir.

Hvis du har karamel til overs, så fordel resten af karamellen i en rugbrødsform og lad den køle af i stuetemperatur og kom den derefter på køl til næste dag.

Skær karamellen ud i mundrette bidder og pak ind i cellofan eller bagepapir og kom karamellerne i en lufttæt beholder, der opbevares på køl. Tag dem eventuelt ud et par minutter før servering, så de bliver lidt mere bløde – men de er også gode direkte fra køleskabet.

Vind

!

Se h på vorda side n 82

VIND BOGEN

Disse lækre opskrifter her stammer fra bogen ”VEGANSK til højtider og fest”, som er udgivet af forlaget Muusmann. Hvis du løser kryds og tværsen bagerst i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 5 3

D FA IA NBEEBTLEASDF O R E N I N G E N

FÅ STYR PÅ DIN DIABETES Type 2-diabetes er ikke nødvendigvis en sygdom, man selv kan se eller mærke.

Det kan være livsfarligt at gå rundt med type 2-diabetes uden at vide det. På Verdens Diabetesdag den 14. november kan du få styr på din diabetesrisiko.

TEKST MICHAEL KORSGÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO XB100 - FREEPIK.COM

Alt for mange danskere har type 2-diabetes uden at vide det.

De nyeste fremskrivninger fra danske forskere viser, at omkring 60.000 danskere har type 2-diabetes, men uden at have fået stillet diagnosen. Det er alvorligt, fordi de så heller ikke får hjælp og behandling og dermed risikerer at blive ramt af alvorlige følgesygdomme som blodpropper, potensproblemer, nedsat nyrefunktion, øjensygdom og fodsår.

Vi ved, at hver tredje, der får konstateret type 2-diabetes, allerede har en eller flere følgesygdomme. Det viser med stor tydelighed, at de har fået stillet diagnosen alt for sent. Derfor er det vigtigt, at mange flere får viden om deres diabetesrisiko, så sygdommen opdages i tide, siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

OPDAG TYPE 2-DIABETES I TIDE Risikoen for at udvikle følgesygdomme uden mulighed for den rette behandling er blot en af grundene til, at det er vigtigt at få viden om sin diabetesrisiko og især blive klar over, om man er blandt dem, der allerede har sygdommen uden at vide det.

En anden meget væsentlig grund til at lade sig teste er, at

FAKTA OM RISIKOTESTEN

Testen består af blot syv spørgsmål om blandt andet køn, taljemål og alder. Den er udviklet på baggrund af en engelsk test fra Leicester Diabetes Centre og oversat til dansk i 2015. Viser testen ”høj” eller ”meget høj” risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes er anbefalingen, at din egen læge undersøger dig for diabetes ved hjælp af en blodprøve.

5 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

TEST DIG SELV

Har du mistanke om, at du kunne have type 2-diabetes? Eller har du blot lyst til at vide mere om din risiko for den kroniske sygdom? Så tag selv testen på www. diabetes.dk/testdigselv der er mange ting, man selv kan gøre for at forbedre sin situation, hvis man allerede har type 2-diabetes. Det gælder især, hvis man har haft type 2-diabetes i under ti år og ikke får insulin. Dansk forskning dokumenterer, at de såkaldte livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet og sund mad kan gøre en enorm forskel: Et studie fra Københavns Universitet viste nemlig, at over halvdelen af ny-diagnosticerede, yngre danskere med type 2-diabetes efter et års intensiv fysisk aktivitet og sund kost var i stand til helt at undvære deres diabetesmedicin.

STORE PERSPEKTIVER Forsøgspersonerne i det lille studie, som var en udløber af det kendte tv-koncept U-Turn med Chris McDonald, fik over et år hjælp til at dyrke motion op til seks gange en time om ugen samt lagt en kostplan af en diætist. Efter et år kunne et flertal af deltagerne helt undvære deres diabetesmedicin.

“Det viser, det er muligt at opnå resultater, selv om man har fået type 2-diabetes, hvis man altså finder folk tidligt nok og hurtigt sætter ind med den rette hjælp. Tænk, hvis vi kunne bruge resultaterne til et paradigmeskifte, hvor vi investerer lige så meget i at hjælpe og støtte mennesker med deres livsstil, kost og træning som i udvikling og brug af medicin,” siger Henrik Nedergaard, som ser frem til, at studiet følger op på deltagerne om fem og ti år og eventuelt gentager studiet med

DIABETESFORENINGEN mennesker, der har haft diabetes i længere tid.

Men de gode resultater fra den danske forskning kræver stadig, at flere får viden om deres diabetesrisiko og stillet en diagnose så tidligt som muligt. Derfor arbejder Diabetesforeningen for, at så mange som muligt skal blive bevidst om deres diabetesrisiko, for eksempel i forbindelse med Verdens Diabetesdag.

Af de flere end 11.000 danskere, der tog testen i forbindelse med Verdens Diabetesdag i 2016, blev fire ud af ti anbefalet at gå til lægen, fordi de havde ”høj” eller ”meget høj” diabetesrisiko.

FAKTA OM VERDENS DIABETESDAG

Den canadiske forsker Frederick Grant Banting, som var med til at opfinde insulinen i 1923, havde fødselsdag den 14. november. I 2006 vedtog FN, at den 14. november skulle være Verdens Diabetesdag.

Logoet for Verdens Diabetesdag er blåt, og rundt om i verden markeres dagen ved at oplyse kendte bygninger i blåt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen

arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

HEMMELIG DIABETES Ny forskning: En fjerdedel fortæller ikke chefen om diabetes. En undersøgelse fra Steno Diabetes Center Copenhagen med godt 700 deltagere afslører, at mange holder deres type 2-diabetes hemmelig for deres arbejdsgiver. Det gælder næsten hver fjerde af deltagerne i undersøgelsen. Til gengæld har 87 procent af dem fortalt om deres type 2-diabetes til mindst én kollega. Undersøgelsen, som er foretaget af sociolog Kasper Olesen viser også, at det oftest er de mest veluddannede, der ikke fortæller deres arbejdsgiver om deres kroniske sygdom.

MED PÅ RÅD Undersøgelse: Mange vil inddrages mere i behandling. Næsten halvdelen af personer med diabetes uanset type vil gerne inddrages mere af lægen i deres egen diabetesbehandling. Det viser en undersøgelse, som Diabetesforeningen har foretaget med godt 900 deltagere blandt medlemmerne. Her svarer 48 procent, at de ønsker at blive inddraget mere.

Heldigvis føler næsten 9 ud af 10, at de bliver taget alvorligt og bliver lyttet til af deres diabetesbehandler. Kun 13 procent oplever ikke, at de får talt med behandleren om det, der er vigtigt for dem. Få gode råd til en god konsultation på Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk

Homøopatisk antroposofisk medicin Allergica er i dag en moderne dansk lægemiddelvirksomhed, med et stort antal homøopati­ ske lægemidler.

Allergica fremstiller medicin, hvor mennesket er i centrum.

Det betyder blandt andet, at de vigtigste processer foreta­ ges i hånden af mennesker og ikke af maskiner.

I Allergica mener vi, at pro­ duktion af lægemidler er en almenmenneskelig opgave, og at de økonomiske interesser må vige for dette formål.

Allergicas økonomiske over­ skud går derfor til nødvendig konsolidering, udvikling og støtte til andre almennyttige homøopatiske og antropo­ sofiske initiativer.

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne hos Matas.

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

Hagemannsvej 11, 8600 Silkeborg, Tlf. 70 26 17 77 www.allergica.dk

P SY KO LO G I

56 S U N D H E D +  N R . 10 / 2 0 17

P SY KO LO G I

STRESS kan spores i BINYRERNE

To små hormonproducerende kirtler på toppen af nyrerne hjælper dig ved at sende en ekstra portion stresshormoner ud i kroppen, når du skal præstere. Særdeles effektivt, hvis bare du husker at slappe af og give binyrerne en pause indimellem.

TEKST TINA VARDE FOTO BENZOIX - FREEPIK.COM ILLUSTRATIONER COLOURBOX ”Binyretræthed er formentlig den største enkelte årsag Hvad vil jeg? 20 procent har en plan. 80 procent er en til stress. Efter min vurdering lider ca. 80 procent af alle del af andres planer. For eksempel hvis de har en domidanskere i større eller mindre grad af binyretræthed,” annerende partner eller er i et forkert parforhold. Eller de slår terapeut og underviser i metasundhed, Lars Mygind. føler ikke, at de har den optimale bolig, de rette venner Han forklarer, at trætte binyrer ikke samarbejder med eller det rigtige arbejde,” siger han. kroppen og bevidstheden. Enten producerer de for meget eller for lidt stresshormon. En sund binyre harmonerer MODSTAND BEARBEJDES sin produktion til situationen. Den stiger ved aktivitet og Binyretræthed opstår som følge af længere tids ræs efter falder, når du hviler. Men hos nogle viser trætheden sig tilfredsstillelse. Er man kun lidt utilfreds og ubalanceret, ved, at hormonproduktionen ikke længere varierer, men er går det langsomt. Er man meget eller ekstremt utilfreds, den samme uanset situakan det gå stærkt. tion.

Hvis man har haft den Og årsagen kan f.eks. samme partner i tyve år, ÅRSAGERNE være en lyststyret livsstil, kan man ligefrem blive for Binyretræthed skyldes ofte, at du ikke går i den rigforklarer Lars Mygind: træt til at forlade vedkomtige retning. En anden måde at sige det på er, at du ”Hvis vi udelukkende mende, selvom man ikke ikke følger dit hjerte. er styret af vores begær, fungerer sammen, forklarer Lider du af binyretræthed, kører du mere på viljestyroverhaler vi nogle gange Lars Mygind. os selv. Fordi binyrerne, Han understreger, at det ke end på aktivitetshormoner, (kaldet stresshormoner). som er kroppens apoher er vigtigt at tage sit Det er de hormoner, som frigives, når tanker, følelser tek, producerer så meget eget velbefindende alvorog krop spiller sammen; altså når du er i flow. stresshormon, at vi bliver i ligt.

Aktivitetshormoner skal du dog huske at holde pause stand til at gøre så meget, ”Når du gør det, du fra, helst hver dag, for ikke at brænde ud. Er du at vi brænder ud.” elsker og har det godt udsat for stort pres over længere tid, kan hormonUbalance i binyrerne med, bliver du ikke niveauet sætte sig fast i et for højt eller for lavt niveau. kan f.eks. give sig udslag i binyretræt. Hvis min kone søvnløshed. vil have mig til at gøre Binyretræthed kendetegnes ved fysisk udmattelse ”Hver anden sover dårligt. noget, jeg ikke rigtig gider, kombineret med høj tankeaktivitet.

Det skyldes i mange tilslå græs for eksempel, så En spyttest af dine stresshormoner i munden kan fælde binyretræthed, som lader jeg hendes behov afsløre, om du kan producere de stresshormoner, der opdages ved, at man ikke modne lidt inden i mig. Jeg er nødvendige for at have et godt liv. ubesværet gør det, man venter måske fem minutter Når du er binyretræt, sidder du fast i den første af har lyst til. At man skal med at udføre en praktisk de to faser i en biologisk proces… i den aktive fase, bruge viljestyrke. Det startopgave, fordi jeg arbejder hvor stressmassen i kroppen vokser. Det er meget er f.eks. med, at man har med min modstand. Så kan forskelligt, hvor stor en stressmasse vi kan håndtere. svært ved at stå op om jeg gøre det med større Når bægeret er fyldt, knækker filmen. morgenen,” fortæller han. lethed, når jeg er klar,” Du bliver kronisk træt eller syg. forklarer terapeuten.

MANI OG DEPRESSION Også mange depressioner FORANDRING FORLØSER udløses helt eller delvist af Et menneske, der ikke orker binyretræthed, påpeger Lars Mygind. at forlade sit dårlige parforhold, må bygge sig selv op ”Hos maniodepressive ligger binyretræthed i slutningen med god kost, motion og følelsesforløsning. Der skal araf den maniske fase, hvor man lettere irriteres over andres bejdes med det, der har fastlåst én i forholdet. adfærd og derfor havner i det depressive. Det kan være ”Ofte ligger der jo nogle gamle glemte og gemte oplevdin partner, der er din trigger (udløser) til at blive manisk, elser og følelser bag. For at forstå årsagen og forebygog en kollega kan være din trigger til at blive depressiv.” ge gentagelse kan man lave selvterapi på de øjeblikke, Og binyretræthed skal overvindes på flere planer. hvor man kunne have truffet nogle andre og bedre valg,” ”Man skal spørge sig selv: Hvad er det rigtige for mig? foreslår terapeuten.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 5 7

P SY KO LO G I

BINYREN Det kan også være gavnligt at ændre i det fysiske miljø: For eksempel gøre rent i hjem, bil og på kontor, flytte rundt på møbler, skille sig af med alt overflødigt, ændre den vej man kører til og fra arbejde...

AT LEVE MED SMERTEN ”En del, som får forløst følelserne, vælger at blive i parforholdet. De vælger nemlig at ændre alt det, der har skabt situationen. Når det er gjort, ved man, om det rigtige vil være at blive sammen eller forlade hinanden,” siger Lars Mygind. ”Mange mennesker vælger partner ud fra, at de er i en læreproces. Nogle gange har vi lært lektien og bliver nødt til at forlade vores partner for at få det bedre. Men for at få overblik til at vide det, er det godt at arbejde på at forløse de følelser, der har holdt én fast i de forkerte valg,” siger terapeuten og pointerer: ”Hvis man tror, at man får et let liv ved at prøve at undgå smerte, bliver man nok overrasket på et tidspunkt.” ”Det gælder om at lære at rumme alle følelser uden at blive negativt påvirket af dem. Man kan lære at gå ind i alle følelser og vælge at føle dem eller holde op med at mærke dem.”

GODE SPØRGSMÅL OG BØN Lars Mygind anbefaler, at man stiller sig selv nogle gode spørgsmål med jævne mellemrum: ”Livet handler jo også altid om at gå i den rigtige retning. Hvad skal jeg gøre for at føle mig tro mod mig selv? Hvordan kan jeg blive eller være tro mod mig selv på alle planer: Fysisk, kemisk, åndeligt, følelsesmæssigt og socialt. Er jeg tro mod mig selv med det, jeg spiser? Og den måde jeg bevæger mig på? Hvad kan jeg gøre lige nu for at forbedre mig og mit liv? Hvorfor har jeg ikke gjort noget endnu?” ”Som terapeut kan jeg finde på at spørge klienten:

5 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Hvordan kan jeg hjælpe dig til at forestille dig, at det kan blive endnu bedre, end det er nu? Det er så vigtigt at have gode forestillinger. Hvis du ikke har gjort nok, er det måske fordi, det ikke har gjort ondt nok endnu? Nogle er bange for forandring. Hvordan kan man slippe frygten for forandring? Det kan man for eksempel gøre med tankefeltterapi-arbejde eller andre former for følelsesforløsende behandling,” foreslår han.

Bøn er også godt. Især taknemmelighedsbøn er effektiv: ”At være taknemmelig for alt det gode, der er i ens liv.

Og nogle gange bliver man nødt til at sætte sig og vente ved et træ. Vente på at der dukker en afklaring op,” siger Lars Mygind.

TIP:

På Youtube finder du en række tankefeltterapeutiske øvelser med Lars Mygind; bl.a. mod angst, eksamenstraumer og dårligt selvværd.

OM EKSPERTEN Lars Mygind formidler METAsundhed, tankefeltterapi og EFT gennem foredrag og undervisning. Han er medforfatter til bøgerne ”Tankefeltterapi & EFT”, ”METAsundhed - afkod kroppens intelligens”, ”Secret of symptoms”, ”Din intelligente krop” og “Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden” samt vært på flere DVD’ere fra Frog & Toad Publishing om tankefeltterapi

og METAsundhed.

STARTEN PÅ DIN SUNDHEDSREJSE

SUND LIVSSTIL MED FOKUS PÅ MOTION, KOST OG PSYKOLOGI Vi har 10 års erfaring Livsstilshøjskolen Gudum

Vi har succes med motion, sund kost, trivsel, stresshåndtering, øget selvværd, vanebrydning og livssglæde. Vi har livsstilskurser af forskellig varighed og med flere linjer.

2 ugers kursus i Sund livsstil

2 ugers kursus, med fokus på sund livsstil og god trivsel. Du får her mulighed for at snuse til højskolelivet og arbejde med din livsstil uden at skulle hive mange uger ud af kalenderen.

Holdstart 5. november 2017 og 7. januar 2018.

Lange højskoleophold

tæt på diabetes

Ophold på 6 - 44 uger, med fokus på kost, motion, trivsel og psykologi.

Individuelle kostsamtaler, træningsfaciliteter, personlig træningsrådgivning, tilbud om ugentlig vejning og øreakupunktur til alle kursister.

Livsstilshøjskolen tilbyder en linje, som går tæt på præ diabetes og type 2 diabetes. Det er en linje, som er oplysende og støttende og kan derfor være nyttig for alle uanset om man har fået konstateret type 2 diabetes, er i risikogruppen eller blot gerne vil vide mere om, hvordan en sund livsstil kan afhjælpe og forebygge.

Lær bl.a. om at: - finde motionsglæde - håndtere stress - finde livsglæde - opnå god trivsel - opnå vægttab ved behov Holdstart 5. november 2017 og 7. januar 2018. Kontakt skolen, hvis der er et andet tidspunkt, der passer dig bedre.

Linjen Tæt på diabetes er på 12 uger. Den er en del af vores Livsstilskursus, og har derudover to særligt tilrettelagte fag på linjen om ugen.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

Balance i livsstilen

DEN SMUKKESTE GLØD Ikke alene er vores nye Sunless Tan kollektion fyldt med gode og hudvenlige ingredienser, der giver den smukkeste gyldne glød du nogensinde har oplevet, den er også vegansk, fri for GMO, parabener og parfume og som den første af sin slags: Ecocert COSMOS certificeret.

Find nærmeste forhandler på coolasuncare.dk

”Her på Højskolen er alle former for motion en fest ” Zanne, skolens fitness-guru

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

E KST RA K RY D S O R D

6 0 S U N D H E D +   N R . 10 / 2 0 17

e – eller?

BAKKE AMME

OMMER FORE TILLING

E KST RA K RY D S O R D

Find ord

Krydsord

diagonalt, og nogle ord vil være stavet bagfra. Bogstaver, som ikke indgår i nogen af ordlistens ord, danner et eller flere kodeord. Opgavens tema ses nedenfor:

3 hurtige

BETÆN KELIGE

BYGNIN GER TIL FLY FRANSK Ø

PLANTEN

GEORGE BETÆN BYGNIN CLOONEY PLANTEN KELIGE GER TIL FLY FRANSK TAGE Ø UDBRUD

KURVE UDBRUD KURVE

BARNES

DIALOG

TRANGE

DOUG

MATERIALE

MCCARTHYISME FORU RENING

MEDSPILLER

FORU LIVFULD RENING

TIDSSVA RENDE

DRAMA

TÆPPE FILMSELSKAB

KOBBER

GECKO

TITEL

LAG PÅ RØVERBANDE KOBBER LEBEN

GRÅHÅRET

SCENE

LEBEN

HELTBERG

SOFISTIKERET

RENOMMÉ

IDOL MINERAL MINERAL AM. NYHEDS BUREAU AM. NYHEDS BUREAU PRÆMIE SPIL PRÆMIE SPIL TAMP TAMP STYRE HJUL STYRE HJUL

SPÆNDINGSFILM ORDENS

IKKE PÅ

ORDENS MAGT

IKKE PÅ MODE OVRE

VISE GLÆDE

MAGT MODE IMPROVISATION

INSTRUKTØR KAMERA

STUDIEVÆRT VISE FELT GLÆDE

SUPERSTJERNE FELT

PIGEBARN OVRE

ULYSSES

PIGEBARN

ARBEJDS RUM

KENTUCKY

UNDERSPILLET ARBEJDS RUM

MILLI AMPERE

KLIP

UNGKARL

MILLI FRAGTEN AMPERE

INDSLAG LOCATION

HAR I SINDE

TRUT

TILFANGE ARTIKEL TAGEN OUT

ARTIKEL

GUD

SØMIL OUT FOLK FRA TALLINN

GUD

SØMIL

FOLK FRA LOKKEMAD TALLINN

Krydsord

LOKKEMAD

GØGLER

GØGLER

LYSE

KAUTION

TIL PÅ BREVE

GAMMEL KARAKTER

ÆRA

GNAVNE

RETNING

INDÅNDE

AFTALE

STEN BIORD BERIGEL SESFOR BRYDELSE

KNUSTE KNOGLER

PLAN LÆGGER MÅLE ENHED

GED

EGYPTISK GUD

MØR BANKET

S Æ

E

K

E

RETNING

L

L

D

T

V

Y

S

EFTER SOL EFTER SOL

S

E KNUSTE KNOGLER

B

T

E

E

R

F

R

S

PLAN LÆGGER

S

M

E

D

O

U

G

V

I

S

A

T

I

O

N

K

U

C

K

Y

O

M

N

T

D

B

E

N R UDBRUD

A

B

N

R

L

O

I

E

A

L

STROP D UDBRUD O

I

O

E

O

I

N

N

R

K

T

S

I

F

O

S

S

S

C

S

S

S

I

T

P

L

E

P

U

G

T

R

I

E

RETNING ÆRA

STEN

STROP

R

E

K

I

BIORD

S

T

T

C

T

A

A

P

A

R

R

O

E

G

P

N

A

U

L

S

V

G

BIORD STEN

BERIGEL SESFOR BRYDELSE BERIGEL SESFOR BRYDELSE

S

MÅLE PLAN ENHED LÆGGER

G

U

T

T

E

MÅLE ENHED

M

S

U

EGYPTISK GUD

A

E

E

E

I

C

K

L

M

I

EGYPTISK GUD

KNUSTE KNOGLER GED

N

MØR BANKET

E

D

M

E

D

C

O

D

T

R

D

O

T

E

L

BOET

F

U

N BOETN

D

E

I

E

I

T

S

N

L

Ø

T

I

R

I

D

M

S

L

E

E

B

T

Æ

I

R

S

F

E

E

LINDSKYA

V

G

J

P

G

L

C

L

R

D

K

M

O

Æ

E

S

E

A

E

T

P

E

R

B

KRADSE KRADSE RIMPE LARVE RIMPE LARVE

A DELSE

INDSKY DELSE

B

L

P OVERNA R TURLIG

FURER

SPORTS UDSTYR HANE

I

R

Å

OVERNA TURLIG

I

FURER

TYRANNI HANE

H

H

E

L

L

L

R

A

K

G

N

U

O

A

V

H

L

N

T

E

R

E

H

I

L

J

Ø

B

E

V

I

D

S

T

GERERE KLASSE

D

D

S

R

A

R

E

M

A

K

SPORTS UDSTYR

R

I

R

A

TYRANNI

E

Æ

L

R

M

GOLF UDSTYR

A

G

K

LOKALE

TIDSRUM LOKALE

Å

D

KLASSE

A

GERERE

BARNES TIDSRUM BIOGRAF DIALOG MYT. PERSON TROEDE DOUG ENERGI MYT. ENHED PERSON TROEDE DRAMA ENERGI ENHED FILMHOLD FILMSELSKAB FORFALDET GECKO INTENTION FORFALDET GRÅHÅRET INTENTION VÆRE TRYKT GÆSTEOPTRÆDEN VÆRE TRYKT HELTBERG IDOL

IMPROVISATION UDRETTE INSTRUKTØR KAMERA UDRETTE ANTAL KENTUCKY SAMMEN ANTAL FALDENDE KLIP SAMMEN FALDENDE NUMMER LOCATION NUMMER MCCARTHYISME MEDSPILLER MILJØBEVIDST NÆRBILLEDE OSCARVINDER PEACEMAKER

RUMSTATION RØVERBANDE SCENE SKADESTUEN SOFISTIKERET SPÆNDINGSFILM STUDIEVÆRT SUPERSTJERNE ULYSSES UNDERSPILLET UNGKARL

let

6 9 7

STROP EFTER SOL

T

I

TIL PÅ BREVE ÆRA

Sudoku UDBRUD

DANSK Ø

N

U

GNAVNE

BEDEHUS

STAM TRUT FADER TILFANGE TAGEN

O

M

N

STAM FADER

R

I

BEDEHUS

HAR I INDSLAG SINDE

P

H

GAMMEL GNAVNE KARAKTER

GOLF UDSTYR

FRAGTEN

AFTALE

N

GAMMEL KARAKTER

MØR GED BANKET

GÆSTEOPTRÆDENRENOMMÉSKADESTUEN

AFTALE

H INDÅNDE Y

CKAUTIONA

DANSK Ø

RUMSTATION LAG PÅ

INDÅNDE

T

C

NÆRBILLEDE

PEACEMAKER

TIL PÅ BREVE

R

KAUTION

M LYSE

DANSK Ø

OSCARVINDER

SØMME

LYSE

MILJØBEVIDST SOMMER FORE STILLING SOMMER FORE STILLING

TIDSSVA SØMME RENDE

RUMÆNIEN TÆPPE KNUDER TONEN D RUMÆNIEN TITEL D TONEN

BAKKE KAMME

LIVFULD

FILMHOLD KNUDER

DOS

BIOGRAF

TRANGE

MATERIALE

SKINDET AF TAGE DOS SKINDET AF

BAKKE KAMME

Find ord

9

svær

5 6 9 78

9

15 8 4 5 8 4 3 1 6 8 5 3 3 61 86 18 55 2 3 24 3 4 1 7 1 7 4 6 5 4 6 52 24 72 1 5 3 1 4 2 5 3 91 28 59 9 15 2 8 9 4 5 2 4 2 4 5 3 9 2 4 5 3 96 7 8 37 56 7 6

BOET

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

61

F AVNE EL B Ø SE LA RD

FÅ BEDRE FØDDER OG BEDRE HOLDNING

Forebyg smerter i ryg, hofte og knæ. Styrk balanceevnen. Lav øvelserne hver anden eller tredje dag for de bedste resultater.

TEKST & FOTO NILS SJØBERG

62 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

ØVELSER

Fødderne er væsentlige for den generelle sundhed. De holder os i bevægelse og bærer os igennem hele livet. De er skabt til at kunne gå på de stejleste bakker og til at styrke og støtte resten af kroppen.

Når musklerne i svangen arbejder tæt sammen med taljemusklerne, giver det mulighed for at stabilisere musklerne i fødderne og for at få opstrammet maven, samtidig med at knæ, hofte, bækken og ryg bliver justeret på plads.

Musklerne bliver derimod stive og svage, når fødderne opholder sig i et par sko. Der opstår negative kædereaktioner gennem resten af kroppen. Kropsholdningen bliver dårligere, når musklerne i fødderne bliver svage. Balancen bliver forringet.

Blodet kan ikke cirkulere optimalt og

smerter i ryg og nakke bider sig fast.

Der er næsten ikke grænser for, hvor meget ravage der kan opstå i alle kroge af kroppen, når en eller flere af fodens 26 knogler, 33 led og 24 muskler skranter. Omvendt kan gode fødder give flad mave, en bedre holdning og sundere udstråling, en god stødabsorbering, en bedre balance og en stærk krop.

Fungerer fødderne, forbedres kropsholdningen og maven bliver mindre.

Alligevel er det de færreste, som er bevidste om det tætte samspil, der er mellem særligt svangens muskler og muskelkorsettet omkring taljen.

Det hele starter nedefra og op. Derfor er det nyttigt at pleje fødderne godt.

VIDSTE DU AT

Musklerne i din svang arbejder tæt sammen med dine taljemuskler – og at fodøvelser derfor kan give slankere mave?

Der er også mange andre sunde bonusvirkninger at hente.

PÅ DISSE SIDER FÅR DU 5 FODØVELSER, DER GIVER: Bedre holdning/sundere udstråling God stødabsorbering En stærk krop gennem stærke fødder Bedre balance

1

FODMASSAGE Læg venstre fod på det højre knæ, smør den ind i lidt creme og massér hele foden med bløde, faste tryk. Tag fat på oversiden af forfoden med venstre hånd, og stræk oversiden af foden. Tag derefter fat med samme sides hånd under forfod og tæer, og stræk fodsålen ud.

Tag så fat i tæerne, og træk dem lidt fra hinanden, så der kommer luft mellem alle tæerne. Gentag øvelsen med modsatte fod og hver gang du har været i bad.

2

KNYTTE - SPREDE

Knyt alle tæerne, og se om du kan få tæernes grundled (føddernes knoer) til at træde frem på oversiden af forfoden. Spred tæerne, og se om du kan skabe mellemrum mellem alle tæerne.

10 gange af hver, og gerne dagligt.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 6 3

ØVELSER

3

TÅGANG

Tågang hjælper med at styrke musklerne i dine tæer, samt dine ledbånd og muskler omkring fodballerne.

Stå på tæerne og gå fremad i 20 sekunder. Stil dig herefter normalt og hold en pause på 10-15 sekunder. Gentag øvelsen fem gange i alt. Lav tågang et par gange om dagen for det bedste resultat.

SØANEMONEN:

4

Bøj foden op imod dig selv, og spred tæerne.

Stræk så langsomt ud i fodleddet, mens du knytter tæerne. Bøj derefter langsomt foden op imod dig igen. Spred så tæerne og start forfra. Se om du kan få det til at blive en rolig glidende bevægelse, som kan ligne en søanemones bevægelser under vandet.

Lad søanemonen bølge 10 gange frem og tilbage hver dag.

KUGLEPENNEN

5

Denne øvelse er en sjov og nem øvelse, som kan laves næsten alle steder – så der er ingen undskyldning! Det eneste du har brug for er en kuglepen, tusch eller blyant.

Stil dig foran kuglepennen. Brug nu din ene fod til at samle kuglepennen op med og hold kuglepennen i 10 sekunder. Gentag denne øvelser fem gange med hver fod.

6 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G

PÅ FOD MED TILVÆRELSEN

Magasinet Sundhed sætter spot på månedens patientorganisation i forbindelse med øvelserne. I oktober var det hørelsen og Høreforeningen. I denne måned har vi valgt fodøvelser. Fødderne har ingen patientorganisation. Sundhed har derfor talt med Danske Fodterapeuter.

TEKST NILS SJØBERG FOTO SHUTTERSTOCK ”Det er mærkelig nok noget af det sidste, som mange gør, når de har haft ondt i ryg, knæ og nakke i et godt stykke tid”. Sådan siger fodterapeut Tina Christensen, som er formand for Danske Fodterapeuter.

Tina Christensen taler i den sammenhæng om at gå til fodterapeut. ”Folk har ofte prøvet alt mulig andet end fodterapi. De har ikke været opmærksomme på fødderne, selvom de jo bærer det hele rundt”, fortæller formand for Danske Fodterapeuter.

Hun gør opmærksom på, at man med enkle fodøvelser kan genvinde hele fodens naturlige form eller en del af den. Er udfordringerne større end som så, så kan man gå til en ekspert.

Fodterapi handler om at behandle forskellige fodlidelser.

Derfor skal man have uddannelsen og autorisationen i fodterapi for at være medlem af Danske Fodterapeuter. ”Vores patienter skal vide, at de både kan få oplysning om

forebyggelse og behandling af fødderne hos os.”

For at blive autoriseret som fodterapeut skal man have praktisk erfaring og teoretisk indsigt inden for bl.a. anatomi, fysiologi, infektionspatologi, sygdomslære, ortopædi og dermatologi. ”Vi kan som fodterapeuter hjælpe folk godt på vej, men de må selv være indstillet på at tage skridtet. Det kan de bl.a. gøre med de øvelser, som Magasinet Sundhed og Danske Fodterapeuter præsenterer i dette nummer. ”

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er bragt i samarbejde med Danske Fodterapeuter, der er samlingspunkt for alle statsautoriserede fodterapeuter i Danmark. Stort set alle landets fodterapeuter er organiserede i Danske

Fodterapeuter, og langt størstedelen af de godt 1800 medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 6 5

fakta

ANNONCE

4 % af danskerne lider af hyperhidrose, som viser sig ved, at man sveder ekstremt meget på forskellige dele af kroppen. Det er en tabubelagt lidelse, som mange danskere lever med i skjul, de ikke kender til behandlingsmulighederne.

Endelig er jeg svedfri Tanja Kamp har lidt af øget tendens til armsved, siden hun var teenager.

Efter en miraDry® behandling på Aleris-Hamlet i Parken, København, kan hun nu se frem til at blive svedfri resten af livet. ”Jeg har prøvet alt. Intet har rigtig virket.”

Sådan siger Tanja Kamp, der siden hun var teenager har haft problemer med øget tendens til armsved også kaldet aksillær hyperhidrose. Derfor har Tanja i mange år været vant til altid at medbringe skiftetøj, parfume eller deodorant, når hun gik ud.

Hun vidste aldrig, hvornår hun ville få brug for at skifte tøj, fordi det var gennemblødt af sved. Det har sat en voldsom begrænsning på Tanjas påklædning. ”Jeg har aldrig helt selv kunne vælge mit tøj, for jeg har altid skulle overveje om, og hvornår, sveden ville kunne ses. Det har betydet, at jeg ofte har klædt mig i enten helt mørke eller lyse bluser, hvor sveden ses mindre. Og så har det betydet rigtig meget ekstra vasketøj,” siger Tanja.

Prøvede alt

Tanja har prøvet mange gode råd og produkter af, men ingen af dem bremsede sveden. Derfor besluttede hun sig for at blive behandlet med miraDry®. ”Jeg valgte at blive behandlet med miraDry®, fordi man efter kun 1- 2 forklarer Tanja

MiraDry®-systemet udsender kontrolleret elektromagnetisk energi, der ødelægger svedkirtlerne i armhulen. Det reducerer svedlugt og svedproduktion under armene markant, fordi de ødelagte svedkirtler ikke kan gendanne sig. Så når de er væk, er de væk for altid.

Det gjorde ikke ondt

”Behandlingen gjorde ikke ondt, men selvfølgelig var det en underlig følelse, fordi man først lokalbedøves under armene. Søren (Søren Kamp, speciallæge i dermato-venerologi hos Aleris-Hamlet i Parken), der udførte behandlingen var rigtig god til at forklare og svare på spørgsmål under behandlingen, og det gjorde oplevelsen god” fortæller hun.

De første par dage efter behandlingen med miraDry®-systemet, var Tanja hævet under armene.

Prøv miraDry behandling og slip af med din armsved for altid ®

Behandlingen tilbydes hos Aleris-Hamlet Hospitaler i Parken, København.

Læs mere på www.svedbehandling.dk. eller kontakt os på telefon 3817 0700.

”Mine armhuler var blå-røde og ømme, men kort tid efter blev det meget bedre og gik væk”.

Nu kan jeg frit vælge tøj

På spørgsmålet om, hvad Tanja glæder sig mest over, er svaret åbenlyst og kommer hurtigt. ”Jeg nyder bare at kunne have det tøj på, som jeg har lyst til, uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg lugter eller bliver helt våd under armene” siger Tanja med et smil og fortsætter; ”Det betyder alt. At jeg ikke hele tiden skal rende rundt med en parfume eller deodorant i tasken, fordi jeg er bange for at lugte. At jeg ikke behøver at skifte t-shirts/ bluser hele tiden, men bare kan slappe af og vide, at det er slut med at bekymre mig om armsved” slutter hun.

SUNDT SIND

VI KAN LÆRE AF BORDERLINE Borderline er hidtil blevet betragtet som kronisk. Adfærdsterapi med klare mål og accept kan give balance i tilværelsen.

TEKST & FOTO PIA FRYDENSBERG

”Selv jeg, som var så uendelig svært ramt og havde døden som min bedste ven, kom ud på den anden side efter halvandet år i dialektisk adfærdsterapi”. Sådan siger formanden for Borderlinenetværket, Pia Frydensberg. ”Jeg stoppede med at skære i mig selv, når alting blev svært, jeg mærkede lyst til tilværelsen, jeg involverede mig med andre mennesker og blev en meget bedre mor og partner.”

Formanden for og stifteren af Borderlinenetværket, Pia Frydensberg, fortæller om sine erfaringer med dialektisk terapi, som bragte hende tilbage til et liv i balance ved hjælp af klare strukturer og en gensidig forståelse mellem terapeut og bruger. ”Borderline er én af de mest stigmatiserede og misforståede sindslidelser til dato. Den opfattes af mange som kronisk, men det er en misforståelse. Tager man udgangspunkt i en terapi med en positiv grundantagelse om, at mennesket med Borderline gør sit bedste, gerne vil have et bedre liv, gerne vil arbejde med sig selv og møde frem til terapiforløbet, så er det muligt at skabe et liv i balance”, siger Pia Frydensberg, der gør opmærksom på, at meget få har lyst til at stille sig frem og fortælle om sit liv med diagnosen.

UD AF HELVEDET Udover dialektisk adfærdsterapi, som Pia Frydensberg har anvendt, bliver der primært arbejdet med to terapiformer i

TRE TERAPIFORMER: DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI (DAT) Dette er en intensiv behandlingsform, hvor der arbejdes individuelt og i grupper, og hvor der altid er mulighed for at komme i kontakt med en terapeut. Formålet med DAT er at støtte klienten i at regulere ekstreme følelser og reducere uhensigtsmæssig følelsesafhængig adfærd (som f.eks. selvskadende adfærd) og stole på og validere egne følelser, tanker og aktiviteter. KILDE: Socialstyrelsen.

Danmark. Det er mentaliseringsbaseret terapi og skemafokuseret terapi. Dertil kommer overføringsbaseret terapi, som ikke er landet i Danmark endnu. ”De har alle det tilfælles, at de lægger op til en klar struktur, en klar retning på indsatsen og en positiv grundantagelse om, at mennesket med Borderline gør sit bedste”. ”Grundantagelsen i alle terapiformerne og hos terapeuterne er, at vi forstår, hvad du bokser med. Vi kender diagnosen og symptomernes mekanismer – herunder forsvarsmekanismer. Vi vil hjælpe dig – både på de gode dage og de dårlige dage.”

Den dialektiske adfærdsterapi kan bringe op mod 80 pct. ud af diagnosen, hvis den enkelte deltager formår at følge forløbet nogenlunde. Mentaliseringsbaseret terapi og skemafokuseret terapi viser også gode resultater gang på gang ved tests. Desuden er den kognitive terapi godt på vej. ”Terapiformerne tager ligeledes alle udgangspunkt i en validerende og ligeværdig relation mellem behandler og Borderline-ramt. Behandleren er ikke eksperten, men samarbejdspartneren, som bidrager til vejen ud af følelseshelvedet”, siger formanden for Borderlinenetværket, Pia Frydensberg, der med afsæt i sine egne erfaringer kan gøre det klart, at Borderline ikke er en kronisk tilstand.

Pia Frydensberg formand for Borderlinenetværket

MENTALISERINGSBASERET TERAPI Denne terapiform søger at øge individets mentaliseringsevne, dvs. evnen til at forstå egne og andres udtalelser og handlinger som meningsfulde. Terapiformen er udviklet i en udgave, der er målrettet børn og unge under 18 år (Mentalization Therapy for Adolescents, MBT-A). Metoden indebærer, at den nærmeste familie inddrages i behandlingen. KILDE: Socialstyrelsen.

SKEMAFOKUSERET TERAPI (SFT) Dette er er en retning indenfor kognitiv terapi. Den fokuserer på individets fundamentale holdninger og følelser i forhold til sig selv og sin omverden. Disse opfattelser etableres tidligt i livet og kan være vanskelige at ændre på. Man opererer med en række skematyper - bl.a. følelsesmæssige afsavn, forladthed og manglende stabilitet, mistillid og misbrug, social isolation og fremmedgjorthed. KILDE: Psychologytoday.com.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 67

N AT U R E N K A L D E R I N O V E M B E R

VINTEREN ER PÅ VEJ Det sene efterår i november er tid til at tage vejrvarsler, finde ravskatte og høste strandens hårdføre c-vitaminer.

TEKST ANITA SØHOLM, NATURVEJLEDERFORENINGEN FOTOS ANITA SØHOLM, PIXABAY, COLOURBOX

November kommer af det latinske “novem”, der betyder ni. Det er den niende måned efter den gamle romerske kalender, hvor året begyndte i marts. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, og det var almindeligt kendt, at det slagtede svins milt i denne tid kunne fortælle særdeles meget om den kommende vinters vejr.

Vejrvarsler er der flere af i november: Hvis der på Alle Helgens Dag 1. november er kulde og sne, varsler det en lang og kold vinter. Og vinteren bliver streng, hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens Dag. En mild Mortens Aften varsler ifølge gammel folketro en hvid jul.

HAVTORN, RAV OG BLÆST Ved kysten står havtornen og stråler smukt med de orange bær, der også kaldes Nordens citroner. Ét en-

kelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en hel appelsin. I øvrigt er bærrene fine at bruge til at lave marmelade og kryddersnaps af.

Busken er hårdfør og var en af de første planter, der voksede her i Norden efter istiden. Bærrets navn stammer fra plantens vækst ved kyster og på grund af dens skarpe torne, der gør det svært at plukke bærrene fra grenene. Et godt tip er at fryse bærrene på grenene, så kan de nemt pilles af. Når bærret fryses forsvinder lidt af syrligheden, så det bliver mildere i smagen.

HAVETS GULD Efterårsstorme skyller rav frem på stranden, og netop nu er det bedste tidspunkt at gå tur langs stranden og finde rav. Her er havet koldest og har den bedste opdrift til at bære ravet ind på stranden. Rav er hærdet harpiks og en hilsen fra urtidens fyrreskove. Holder man rav op i lyset, kan man ofte se et flot mønster eller måske et insekt, der blev fanget af den klistrede harpiks for millioner af år siden. Rav er lettere end sten og har en mere hul lyd, når man slår det let mod tænderne. Det bliver skyllet op på stranden sammen med det øvrige opskyl af tang og skaller. Det er i dette opskyl, man skal lede. Rav kan have forskellige farver fra gult til orangerødt. En stor del af det rav, der findes herhjemme, er gulligt og har altså ikke nødvendigvis den rødbrune farve, de fleste forbinder med rav.

EN VANDRETUR HOLDER VÆGTEN NEDE Det er altid rart med en god travetur ved havet. Blot en halv times gåtur dagligt i et raskt tempo nedsætter risikoen for stress og bremser overvægt.

Gåture er en motionsform, der sjældent giver skader og overbelastninger, og det er især fedtet omkring de indre organer (også kaldet det farlige fedt), der reduceres, når du går.

6 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

N AT U R E N K A L D E R I N O V E M B E R

HAVTORN SYLTETØJ

Du kan finde modne bær på havtorn fra slutningen af august og til langt hen på vinteren. Men hvis du bare plukker et gult bær og spiser det, smager det meget surt og snerper munden sammen.

Havtorn-bær skal som nævnt have frost, før de er gode, så husk at putte bærrene en tur i fryseren først.

DET SKAL DU BRUGE 500 g havtorne-bær, 200 g sukker, 1/2 stang vanilje, saft og revet skal af en økologisk appelsin, 1 tsk Atamon.

SÅDAN GØR DU Varm appelsinsaft, skal, sukker og vanilje i en gryde til alt er smeltet. Hæld dine havtorn-bær i kasserollen. Lad det hele simre i fem minutter. Hæld det varme syltetøj på Atamon-skyllede glas og skru låget på.

GRATIS JULEPYNT

Foto af Annie Spratt on Unsplash

VIDSTE DU…

En tommelfingerregel siger, at du taber din vægt i kalorier, per kilometer du går.

Vejer du f.eks. 70 kilo, vil du derfor forbrænde 70 kalorier per kilometer.

Går du fem kilometer hver dag i en måned, vil det betyde et vægttab på to kilo, hvis du samtidig spiser det, du plejer.

November er også måneden, hvor mange tager i skoven for at indsamle materialer til juledekorationer. Det er gratis at indsamle mos, kogler, bær m.v. til eget forbrug på de kommunale og statsejede arealer. I gamle dage sagde man, at man måtte tage det med hjem, man kunne have i sin høje hat.

I dag er der ikke så mange, der går med hat, så hatten er erstattet af, at du må tage det med hjem, du kan have i en pose eller en kurv. Det er ikke lovligt at klippe hverken gran eller grene af træerne. Men ofte holder naturvejlederne arrangementer i november/december måned, hvor deltagerne får mulighed for at lave dekorationer med gran.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 6 9

FA M I L I E B R E V KA S S E N

MOBNING ER DE

VOKSNES ANSVAR

Mobning finder sted i alle aldre.

Familierådgiveren kommer med løsninger, som også kan bruges af andre senere i livet.

TEKST INGE TEMPLE FOTO BRGFX - FREEPIK.COM

Spørgsmål 1: ”Kære Inge, min søn Marius på 13 år er blevet mobbet gennem flere år efterhånden, og jeg aner ikke mine levende råd! Han bliver holdt udenfor af de andre i klassen, de kalder ham øgenavne som Fede, fordi han er lidt buttet. Der er ingen af de andre drenge, der vil lege med ham og han går ofte rundt alene i frikvartererne. Han modtager rigtig trælse beskeder fra især to drenge fra klassen på Instagram og Snapchat. Han er meget ked af at gå i skole, selvom han faktisk godt kan lide at lære - han er også dygtig til flere fag. Faktisk er det så slemt nu, at han flere gange har sagt, at han ikke gider at være her mere, hvis det skal være så svært at gå i skole …

Vi har forsøgt alt: vi har ringet til forældrene til de drenge, der mobber, men de siger bare, at deres børn siger, at Marius også driller dem. Vi har talt med lærerne, som siger, at de ikke ser mobningen foregå, at det nok bare er godmodige drillerier og at Marius skal lære at sige pyt. Vi har endda talt med skoleinspektøren, som bare siger til os, at lærerne er dem, der nok skal tage affære, hvis de vurderer, at der foregår noget. Det er som om, ingen på skolen tror på, at Marius bliver mobbet!

Der er en pige fra parallelklassen, som han nogle gange er sammen med i skolen – hun bliver også mobbet og hun har flere gange været vidne til, hvordan det går til i skolen.

Det har nu stået på siden 4. klasse, og vi kan ikke holde ud at se vores søn så ked at det mere. Vi bor et sted, hvor det ikke er så let at skifte skole pga. afstand. Kan det virkelig passe, at det er Marius, der skal skifte skole, når det er de andre, der gør livet surt for ham? Hvad kan du råde os til at gøre, vi har virkelig brug for hjælp!”

Hilsen Desperate forældre til Marius Svar: Tak for jeres spørgsmål.

Mobning er et tema, der fylder meget – både i den offentlige debat, i forældre og ikke mindst i de børn og unge, der

7 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

kommer i berøring med det. I min praktik møder jeg på daglig basis børn og unge, der bliver mobbet.

Og jeg møder deres forældre, der ligesom jer ikke ved, hvad de kan gøre.

Der er stadig et relativt stort antal børn på de danske skoler, der oplever mobning. Lad os kaste et blik på tallene: På f.eks. mellemtrinnet, altså blandt de 10-13 årige, oplever 20% af eleverne at blive mobbet i løbet af skoleåret. De hårdest mobberamte oplever at blive mobbet hver dag eller hver uge.

Det svarer til, at godt én elev i hver klasse bliver mobbet hver dag. Et tal der ligger markant højere end vores nordiske naboer (DCUM, 2014, Fakta link). Mobbeforbyggende indsatser/kampagner har gennem årene haft en effekt, men for de hårdest mobberamte elever er statistikken stort set uforandret.

Forskning viser, at 20% af alle klasser er mobberamte klasser.

Det betyder, at flytter en mobberamt elev skole, kan der være sandsynlighed for at komme i en ny klasse med mobning.

Mobning, især hvis den står på gennem længere tid, har negative og ofte langvarige konsekvenser for den mobbede.

Oplevelsen af at være uønsket gør skade på selvværdet og de sociale kompetencer kan få et knæk.

DET ER VIGTIGT AT TAGE MOBNING ALVORLIGT Selvom Marius’ lærere og skoleledelsen ikke oplever mobningen med deres egne øjne, er jeres søns mistrivsel et tegn på, at skolens fagprofessionelle må kigge nøje på hele klassen, klassens sociale miljø og også læringsmiljøet.

Når jeg siger hele klassen, så er det fordi, at der i dag er så meget forskning på området, der viser os, at mobning er et fænomen, der handler om sociale processer på afveje. Det er et usundt fællesskabsmønster, der er skabt; et mønster der ikke kun handler om Marius og hans mobber(e).

I mobberamte klasser lider alle elever under de usunde mønstre: udover at den mobbede og mobberen tydeligvis ikke trives, er der ofte elever, der er tilskuere til mobning. Tilskuerne bliver utrygge og der opstår en slags vogterkultur, hvor man hver dag skal passe på, at man ikke er den næste, der står for skud.

FA M I L I E B R E V KA S S E N Tilskuerne kæmper også ofte med skam og skyldfølelser over ikke at være i stand til at sige fra og hjælpe. Så kan der med tiden ske det, at empatien i mobberamte klasser nærmest forsvinder. Eleverne holder simpelthen op med at synes, det er synd for den mobbede, fordi det ellers ville være for svært at være en del af fællesskabet.

Det er også derfor vigtigt at få stoppet mobningen og de usunde mønstre så hurtigt som muligt.

En ting er sikkert: i alle tilfælde af mistrivsel og mobning er det de voksnes ansvar at tage affære.

Skolens fagprofessionelle er ikke altid klædt på til at kunne håndtere mobning – og de kan have svært ved at opdage, at det foregår. På mange skoler anvendes der stadig de samme strategier som for 20 år siden, på trods af at forskning fra nyere tid viser os i en ny og bedre retning.

I forældregruppen kan det også være svært at komme til enighed om, hvad der skal til for at forbedre klassens miljø, men det fremmer processen, hvis der holdes fokus på klassen som helhed og ikke på en eller to individer. Det kan også være en god ide at lade en uvildig person styre møderne, især hvis bølgerne går højt og det er svært at blive enige. Det kan være en af skolens andre lærere eller en anden ressourceperson.

Start med at finde hjælp og støtte til processen. Flere skoler råder over en AKT medarbejder, som står for Adfærd Kontakt og Trivsel. En AKT er en ressourceperson, som kan sættes ind i udfordrede klasser. På www.bornetelefonen.dk/mobning kan I finde masser af information, og det er muligt at få en bisidder til samtalerne med skolen, hvis Marius føler, at der ikke bliver lyttet til ham. I mange kommuner tilbydes der også forældrerådgivning i PPR afdelingen, som står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Kommunens pædagogiske psykologer har mulighed for at komme ud og observere elevgruppen og lærerteamet, og derefter komme med anbefalinger. Derudover findes der på internettet et hav af gratis tilgængelige trivselsmaterialer, som lærerteamet kan arbejde med i klassen, men det kræver, at de er enige i, at der skal gøres en indsats for trivslen i klassen.

Desværre er det ofte sådan, at den mobbede ender med at skifte skole, selvom det virker urimeligt.

I skal som Marius’ forældre sammen med Marius finde ud af, om han ønsker at blive på den nuværende skole, hvor I vil forsøge at skabe et bedre klassemiljø i et samarbejde mellem skoleledelse, lærerteam og forældregruppe, eller om Marius ønsker at skifte skole.

Det vigtigste er, at I handler på det. Lad der ikke gå lang tid, hvor Marius føler, at ingen gør noget. Det er vigtigt, at han føler, at nogen lytter og hjælper.

Uanset hvad I ender med at vælge, kan I altid kontakte en

@

unge coach eller lignende som støtte til Marius, så han kan komme styrket videre. Åbne kommunikationslinjer og gode relationer kommer man langt med. Nogle klasser vælger, ligesom ryste sammen aktiviteter for børnene ved skolestart, f.eks. at arrangere en ryste sammen aktivitet for forældregruppen uden børn. Jeg kan anbefale at bruge Forældrefiduser til sådan en lejlighed og på andre forældremøder i øvrigt. Du finder masser af inspiration på www.foraeldrefiduser.dk Kh. Inge Temple

SÅDAN GRIBER DU DET AN HVIS DIT BARN BLIVER MOBBET I SKOLEN Lyt til dit barn – tag det alvorligt når dit barn fortæller om mobning i klassen. Slå det ikke hen før du med sikkerhed kan sige, at det ikke foregår.

Tag kontakt til klassens lærere og spørg ind til deres observationer – hvis de ikke mener, mobning foregår, så bed dem forholde sig til dit barns mistrivsel og plads i klassens sociale hierarki samt til klassens sociale miljø generelt.

Hvis lærerteamet vil arbejde sammen med dig for et bedre klassemiljø, så kan I sætte et forældremøde op med hele forældregruppen. Fokus skal være på miljøet i hele klassen og skal indeholde konkrete anvisninger til, hvad der forventes af forældregruppen. Læreren er proceslederen, der styrer mødet.

Hvis lærerteamet ikke forholder sig til mobningen, så tag et møde med skoleledelsen – du kan evt. bede om, at AKT eller PPR er tilstede ved mødet. På mødet kan I tale om årsager, klassemiljø og de pædagogiske tiltag, skolen kan sætte ind.

Hvis skoleledelsen ikke forholder sig til mobningen, så er det sidste stop kommunens skoleforvaltning, nærmere bestemt skolechefen, som er ansvarlig for kommunens skoler.

Læg sammen med dit barn en plan for, hvad der skal ske, hvis han/hun bliver udsat for mobning: hvilken voksen er der for at hjælpe, hvilke venner kan støtte, kan der ringes hjem osv.

HUSK – at det er vigtigt at handle relativt hurtigt. Der skal ikke gå uger og måneder, inden der sættes ind.

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser.

Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

71

FIND JULEGAVEN HER

www.kcpedersen.dk Annonce - sundhed okt 2017.indd 1

12/10/2017 08.14

BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING GRATIS PRØVE

CE-mærket Medical Device

Ring 8654 0058

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1

12/01/17 12.14

PARODOL, UNIK TANDPASTA – LINDRENDE FOR TÆNDER OG TANDKØD ”Det er fantastisk at være med til at producere en tandpasta, der lindrer øjeblikkeligt mod tandkødslidelser som tandkødsbetændelse, paradentose, følsomme tandhalse, blister samt mundsvamp (Candida). Tandpastaen er også til stor hjælp for mange cancerpatienter samt andre - unge som ældre, der ønsker en så god mundhygiejne som muligt”, siger direktør Liselu Neble Nielsen, der har en fortid i tandplejen og på det forebyggende område.

Parodol er udviklet af et par danske paradentosetandlæger i 1995. Målet er at hjælpe alle på en naturlig måde. Tandpastaen Rød og Blå Parodol indeholder æteriske planteolier og fik tildelt “grøn kolbe” fra Forbrugerrådet Tænk - Kemiluppen, i januar 2017.

Timian - virker kraftigt bakteriehæmmende uden at skade slimhinden og samtidig hæmmende for Candida svamp.

Eucalypsus - virker antiseptisk og lettere smertestillende på tandkødet. Mynte - virker smertestillende og stimulerende på kredsløbet. Ericaceae - virker antiseptisk og rensende.

Rød Parodol indeholder også kaolin, der har en poleringseffekt til hvidere tænder.

Desuden indeholder Parodol Fluor. ”Vi leverer bl.a. til apoteksgrossisterne, tandlæger, tandteknikkere, tandplejere og specialforretninger.”

Tiden er kommet til at kræve landets politikere til ansvar og handling.

Derfor har Osteoporoseforeningen iværksat en underskriftsindsamling, som skal hjælpe os med at få knogleskørhed på den politiske dagsorden, så vi kan få en national handlingsplan.

Læs mere og giv din underskrift på

www.kæmpforknoglerne.dk Jeg har skrevet under – hvad med dig?

Hvad betyder en National Handlingsplan?

• Øget opsporing og diagnosticering • Hurtig og effektivbehandling

Flere webshops har Parodol Tandpasta til salg. Bl.a. på www.med24. dk, www.apotekeren.dk www. webapoteket.dk og www.liselu.dk.

For yderligere oplysninger og køb www.parodol.dk, tlf. 27580000

Knogleskørhed er en folkesygdom

• Flere bevarer trivsel og førlighed livet igennem ANNONCE

Anne Laxholm Ambassadør for Osteoporoseforeningen

HOS KIROPRAKTOREN

YOGA HJÆLPER PÅ RYGSMERTER Der er ingen mirakelkur, men yoga kan have positiv effekt på kroniske rygsmerter.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO CREATED BY FREEPIK

Lider du af ondt i ryggen? Så er du bestemt ikke alene. Langt de fleste klarer den med lidt øvelser og håndkøbsmedicin, mange går til kiropraktor og atter andre læner sig tilbage og håber, det går over af sig selv.

Har dine rygsmerter varet i mere end tre måneder, karakteriserer man dem som kroniske – og så kan du godt regne med, at de ikke går over af sig selv eller vender tilbage.

Til gengæld er der meget, du kan gøre, som hjælper.

En ny undersøgelse fra Cochrane-instituttet viser nemlig, at yoga kan have en positiv effekt på kroni-

ske rygsmerter, i hvert fald på kort sigt.

Træerne vokser ikke ind i himlen, men studiet, der sammenlignede udøvelse af yoga på hold med slet ikke at træne sin ryg, kom frem til, at yoga kan forbedre rygrelaterede funktioner og reducere symptomer på lændesmerter en smule på kort sigt - det vil sige 3 eller 6 måneder.

Derimod er det svært at sige noget om langtidseffekten af yoga på rygsmerter, fordi der mangler dokumentation i form af forskning i effekten af yoga over 12 måneder, påpeger forskerne i studiet.

Alle de yogaøvelser,

der lå til grund for konklusionerne, var udviklet specifikt til at lindre kroniske lændesmerter, og øvelsesholdene blev ledet af erfarne yogainstruktører.

Det er også værd at huske på, at yoga ikke nødvendigvis er bedre end andre former for træning og motion. Hvis der er noget, alle eksperterne er enige om, så er det, at der ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

ikke findes mirakeløvelser og at alle former for motion er bedre end ingen, når det handler om at forebygge, at rygsmerter kommer eller vender tilbage. Det bedste, man kan gøre for ryggen, er at kombinere generel styrketræning med en all-around træning, der får pulsen op, lyder det generelle råd.

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 7 3

HAR DU AMD/ØJENFORKALKNING ?

DU FÅET DIAGNOSEN FORKALKNING (AMD)?

UFORPLIGTENDE OG GRATIS KONSULTATION I AARHUS PÅ HOTEL SABRO KRO: 20/10, 17/11 og 15/12

Få gratis tilsendt vores 68 siders katalog om øjenbehandlinger, samt det kliniske studie fra Schweiz (oversat til dansk).

R DER LYS FORUDE !

NYHED!

TINNITUS BEHANDLING

Vi introducerer Acustic Mask – en helt ny behandling for tinnitus i DK. Få tilsendt en gratis folder: www.akuhuset.dk

- 102 danske AMD patienter blev behandlet med infrarødt lys i 1. halvår 2017 - 66 % opnåede forbedring af synsevnen, se studiet på vores hjemmeside

Et schweizisk forsøg fra 2016 viste at 56% af tør AMD EE ENESTE SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING Behandling med infrarødt lys.

ENESTE IIpatienterne SKANDINAVIEN EFFEKTIV BEHANDLING fik opløst ellerEN mærkbart reduceret Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) med affaldsstoffer i nethinden ved behanARØDT LYSdruserne MOD ØJENFORKALKNING (AMD) 8 x Medlouxx Phototherapy behandlinger

dlingen med infrarødt lys.

% af tør AMD % af tør AMD duceret druserne duceret druserne

handling med handling med tikler. tikler. ed afsæt i DK´s ed afsæt i DK´s g tør AMD, som vi g tør AMD, som vi

x Medlouxx Phototherapy behandling Vi er88 også kendtPhototherapy for vores behandling AMD behandling med x Medlouxx med infrarødt lys. Samlet pakkepris kun kr. 4.000,med infrarødt Samlet pakkepris kun kr. 4.000,akupunktur fralys. bl.a.

Familejournalens artikler.

Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt i DK’s eneste 12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur 12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur i kombination 2 anbefaledeog kosttilskud. kliniske studie inklusiv om akupunktur tør AMD, som vi i kombination inklusiv 2 anbefalede kosttilskud. kun kr. 9.500,Samlet pakkepris gennemførte i 2014. kun kr. 9.500,Samlet pakkepris .......... ..........

..................................... .....................................

@aku-huset.dk @aku-huset.dk

kun kr. 4.000,-

12 x Medlouxx Phototherapy og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inklusiv 2 anbefalede kosttilskud.

Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Bor du langt væk? Vælg Langdistancepakken: 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med akupunktur og infrarødt lys samt kosttilskud: . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 8.000,Vi tilbyder overnatning i vores patientværelser over klinikken

Thomas Borgå Thomas Borgå Thomas BorgåIndehaver af AkupunkturHuset & Akupunktør AkupunktørRAB. RAB.Indehaver Indehaver af AkupunkturHuset Akupunktør RAB. af AkupunkturHuset & distributør for Medlouxx i Danmark og distributør for Medlouxx i Danmark distributør for Medlouxx i Danmark

ÅLBARE RESULTATER ÅLBARE RESULTATER www.aku-huset.dk

MÅLBARE RESULTATER

www.aku-huset.dk

www.akuhuset.dk

800 Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk 800 Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk 01-05-2017 12:20:17

Kielgastvej 3 · 7800 Skive · Telefon 01-05-2017 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www.aku-huset.dk 12:20:17 ANN_Aeldresagen_205x280mm_AMD_K5.indd 1

30/06/17 09:53

H O S TA N D L Æ G E N

HVILKEN TANDPASTA SKAL DU VÆLGE

Der findes i dag et hav af tandpastaer på markedet, som lover alt fra hvidere tænder til færre isninger i tænderne. Tandlægeforeningen har sine anbefalinger.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO COLOURBOX

Brug tandpasta med fluor og undgå tandpasta, der indeholder stoffet triclosan. Sådan siger Tandlægeforeningen, der derudover ikke anbefaler tandpasta fra bestemte producenter frem for andre. Der kan være forskellige grunde til, at en bestemt tandpasta er velegnet til dig - spørg eventuelt din tandlæge til råds.

BRUG FLOURTANDPASTA Vælg en fluortandpasta, da fluor i tandpasta hæmmer udviklingen af caries. Mængden af fluor i din tandpasta fremgår af indholdsfortegnelsen (ppm F). Voksne bør børste tænder med 1.450-1500 ppm fluortandpasta. Brug 2 cm (ca. 1 g) tandpasta hver gang.

UNDGÅ TRICLOSAN Stoffet triclosan findes i nogle typer tandpasta. Triclosan hæmmer bakterier og anvendes også i rengøringsartikler. Triclosan har en forlænget virkningstid (12 timer), som væsentligt overstiger den tid, en tandpasta normalt hæmmer bakterierne. Alligevel frarådes det, at du bruger tandpasta med triclosan, idet stoffet er hormonforstyrrende, og bakterierne kan udvikle modstandskraft overfor triclosan. Denne modstandskraft kan overføres til også at gælde bakteriernes modstandskraft overfor antibiotika (fx penicillin). EU kategoriserer triclosan som en miljøgift.

UNDGÅ SLS VED TENDENS TIL BLISTER Hvis du har sarte mundslimhinder og har tendens til at få blister i munden, er det en god idé at undgå tandpasta, der indeholder stoffet Sodium Lauryl Sulfat (SLS). Stoffet får tandpastaen til at skumme, men det giver ikke renere tænder.

TANDPASTA OG PARABENER Nogle tandpastaer indeholder konserveringsmidler i form

af parabener, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Informationscenter for Miljø og Sundhed lavede en undersøgelse i 2012, hvor de testede 57 tandpastaer og fandt, at hver femte tandpasta indeholder parabener. Tandlægeforeningen lægger sig op af Miljøstyrelsens anbefalinger i forhold til parabener i tandpasta. På nuværende tidspunkt fraråder Miljøstyrelsen ikke tandpastaer med parabener.

NATURTANDPASTA Der findes adskillige såkaldte natur- og økotandpastaer på markedet. De indeholder sjældent triclosan, men mange af dem indeholder heller ikke fluor og må derfor frarådes.

ALLERGI OG TANDPASTA Hvis du får eksem omkring munden og på læberne, kan det være allergi fra indholdet i din tandpasta. Stop med at bruge tandpastaen og kontakt din læge.

Få flere gode råd til god mundhygiejne på Tandlaegeforeningen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 75

SUNDT & GODT

PRØVE HJÆLPER KRÆFTRAMTE

En blodprøve kan vise, hvor stor sandsynligheden er for, at en kvinde, der er behandlet for brystkræft, får tilbagefald. Det viser et studie, som Henrik Ditzel, professor i molekylær kræftforskning på SDU og hans kolleger netop har offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.

Blodet testes for mængden af et stykke af arvematerialet (DNA) på kromosom 1, der stammer fra kræftknuden, og som vandrer over i blodet.

I nogle kræftknuder findes mange kopier af dette stykke arvemateriale på kromosom 1.

“Hvis en kvinde, der tidligere har haft brystkræft, har en mangedobling af dette stykke af arvematerialet fra kræftceller, er der stor sandsynlighed for, at brystkræften vender tilbage”, fortæller Henrik Ditzel.

“Derfor kan vi med denne metode i første omgang finde ud af, hvilke kvinder vi skal følge ekstra tæt i årene efter operationen.”

KILDE SYDDANSK UNIVERSITET

Foto: Created by Freepik

ENIGHED OM MISTRIVSEL

Mistrivsel i den helt tidlige barndom kan skyldes både medfødte problemer hos barnet og faktorer i barnets omsorgsmiljø. Skal tilknytningsproblemer undgås, skal familien have hjælp tidligst muligt. Med baggrund i dette er foreløbig 200 sundhedsplejersker nu oplært i at bruge den forskningsbaserede screenings-metode ADBB (Alarm Distress Baby Scale) til at vurdere spæd- og småbørns trivsel.

“Sundhedsplejersken er ofte den eneste professionelle, der ser det 0-1- årige barn, som er langt mere ‘usynligt’ for samfundet end de ældre børn, som går i daginstitution. Så hendes bedømmelse er afgørende for, om tegn på mistrivsel bliver fanget i tide”, siger underviseren.

Mette Skovgaard Væver oplyser, at det er helt afgørende, at alle sundhedsplejersker arbejder efter ADBB-metoden, som giver et systematisk indblik i målingen af børns trivsel.

“Det er vigtigt, at vi alle er enige om, hvordan vi måler trivsel og tryg tilknytning. Skal tilknytningsproblemer undgås, skal familien have hjælp tidligst muligt. Trivsel og tryg tilknytning i barndommen er et vigtigt fundament for et psykisk sundt voksenliv.”

I 2000 fik den amerikanske økonom James Heckmann Nobelprisen for at påvise, at tidlige forebyggende social-indsatser betaler sig økonomisk for samfundet. Det er det arbejde, der nu følges op.

KILDE KØBENHAVNS UNIVERSITET

Foto: Yanalya - Freepik.com

76 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

BØGER

SUND LÆSNING

Det kan være svært at rydde op – og nogen kan måske føle sig fristet til at brænde det hele af. Andre vil måske bruge de små grå en ekstra gang, før de futter det hele af. November åbner gode muligheder for en god oplevelse indendøre.

TEKST BIRTE JØRGENSEN

”SOM PESTEN” HØJDRAMATISK SPÆNDNINGSROMAN

Hanne-Vibeke Holst har gjort det igen. Hun har skrevet en ualmindelig spændende murstensroman.

Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Geneve med sin familie for at tiltræde en stilling som koordinator i WHO’s afdeling for pandemier og epidemier, før en frygtet, dødelig influenza bryder ud. Ikke blot må Karoline prøve at stoppe sygdommens rædselsvækkende fremmarch. Det viser sig, at hun også er nødt til at kæmpe imod stærke politiske og økonomiske kræfter, der alle har deres egen aganda. Bogen beskriver en dansk læges eksistentielle krise som ansvarlig for WHOs pandemi-bekæmpele. Den idealistiske læge sættes på sit livs prøve.

100 MYTER OM HJERNEN

Bruger vi kun 10 pct. af vores hjerne? Spørgsmålet er et blandt mange i bogen ”100 Myter om hjernen”, som hjerneforsker Thomas Thaulov Raab stiller i en ganske fornøjelig bog om hjernen. Vi tror på mange af de her myter, selvom de måske ikke har noget på sig. Bliver vi klogere af at lytte til musik? Har vi egentlig fotografisk hukommelse? Hvad er forskellen på psykisk smerte og fysisk smerte?.

Thomas Thaulov Raab giver svar på spørgsmålene, og nogen af dem kan være ganske overraskende. Det er altid sundt med en nysgerrig skepsis over for videnskabelige emner, og 100 myter om hjernen formidler en stor viden om hjernen til nysgerrige læsere på en spændende og fordøjelig måde. ”100 Myter om hjernen”, Thomas Thaulov Raab, 292 s., kr. 229,95, FADLs Forlag.

”SOM PESTEN”, Hanne-Vibeke Holst, 686 s., kr.

299,95, Gyldendal.

KUNSTEN AF FÅ ORDEN I ET HELT LIVS TING

Hvad stiller man op med ting og sager fra et helt liv?

Hvordan griber man det an, hvis man skal flytte sent i livet eller gerne vil rydde grundigt op i sit hus? ”Fru Magnusson rydder op” er en livsklog, varm og usentimental håndbog om at rydde op i alle de ting, vi samler sammen gennem livet. Hvad gør man ved tøj, køkkengrej og de tusinde nips-genstande. Bogen er skrevet af Margareta Magnusson. Den er skrevet ud fra personlige erfaringer, som en håndsrækning til en ofte lettere uoverskuelig situation – og så er den på en gang sjov, filosofisk og iderig. ”Fru Magnusson rydder op – kunsten at få orden i et helt livs ting”, Margareta Magnusson, 141 s., kr. 169,95, C K Forlag.

STEMNINGSFYLDT BOG OM AT OPTÆNDE ET BÅL

Thomas Svardal er en ægte norsk friluftsentutiast.

Han er opvokset med skov og fjeld som nærmeste naboer og han har fået friluftsinteressen ind med modermælken. Bogen er fascinerende, praktisk og stemningsskabende. Den er brugbar, fuld af inspiration, viden til at tænde bålet og gennemillustreret. Her er tips til, hvordan man finder optændingsmateriale, hvordan forskellige træsorter brænder, hvordan man tænder op – og hvor man skal placere bålet. ”Bål”, Thomas Svardal, oversat af Julie Top-Nørgaard, 160 s., kr. 249,95, Rosinante.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 7 7

S U N D T T I LTA G

I FRANKRIG DANSER DE FOR PATIENTERNE Dansen kan nå ind til os, der hvor ordene ikke længere slår til. Magasinet Sundhed har mødt det franske dansekompagni ACM Ballet, der bringer danseforestillinger ud til isolerede hospitalspatienter, der på grund af deres sygdom ikke længere har adgang til at gå i teatret eller i operaen.

”

TEKST & FOTO DYVEKE VESTERGAARD JOHANSEN, FREELANCEJOURNALIST

”Kroppen er ikke kun en sygdom eller en genstand, der er kommet til skade.

Danseforestillingerne giver patienterne mulighed for at genfinde deres kroppe. Patienterne kan forny kontakten til deres familier, ved at deres fokus flyttes over på noget andet end sygdommen”, forklarer chefsygeplejerske Marina Benouaich, der arbejder på det palliative afsnit på hospitalet Jean Jaurès i Paris.

En gang om måneden er fire dansere en del af personalet på hospitalsafsnittet, der arbejder for at øge livskvaliteten, nedsætte og lindre smerterne for patienterne, der er ramt af livstruende sygdomme. ”Danseforestillingerne er en del af patienternes velvære. De er en del af behandlingen og danserne er en del af personalet, når de er hos os”, forklarer hospitalsdirektør Frédéric Lemonnier.

EN FYSISK KRAFTPRÆSENTATION Det startede for over 10 år siden med en gruppe dansere, der fik lov til at bruge et lokale på et hospital til at øve i. ”Vi lod døren stå åben. Lyden tiltrak nysgerrige patienter og personale, hvilket gav os idéen til, at hospitalsværelset også kunne være en scene, hvor vi kunne optræde. Siden har vi kun fået positive reaktioner, der har givet os lyst til at fortsætte”, fortæller Valérie Martel, der er hovedpersonen bag dansekompagniet ACM Ballet.

Jeg møder de fire dansere på arbejde den dag i det improviserede forberedelseslokale, der normalt fungerer som hospitalsafdelingens besøgsrum. En af de mandlige dansere, David Maccarinelli, står i bar overkrop. Danserinden

78 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

Claire Seigle-Goujon lægger make-up, mens hun ser på sin telefon. Danserne bruger en time sammen for at gøre klar, spise lidt og øve et par af de sidste dansetrin, inden de går i gang med at turnere på afsnittet.

En typisk arbejdsdag for dansekompagniet består af omkring 20 danseforestillinger, der hver varer cirka 10 minutter. Efter hver forestilling, der foregår på de individuelle værelser, tager danserne sig tid til at snakke med patienten. Og hver opførelse indebærer også to kostumeskifte, diskret på hospitalsgangen mellem værelserne, per danser.

Det er hårdt fysisk arbejde at være hospitalsdanser. Hvor en danseforestilling i teatret varer cirka halvanden time, så kommer de på hospitalerne ofte op på over tre timers dansetid.

Dertil skal medregnes de usædvanligt mange kostumeskifte, der også kræver kræfter.

Da jeg spørger Valérie Martel, om ikke dansekompagniet kunne sætte det fysiske anstrengelsesniveau ned ved at bruge de samme kostumer igennem hele forestillingen, svarer hun: ”Ja, så kunne vi jo også lige så godt danse forkert eller sjuske med dansepositionerne og fremtoningen.”

SCENEN ER ET HOSPITALSVÆRELSE På hvert enkelt hospitalsværelse udspiller danseforestillingerne sig, som danserne, der også er erfarne koreografer, har skabt til de specielle lejligheder. Formålet er ikke at nå ind til ”den syge”, ”den hospitalsindlagte” eller ”patienten”, men blot at få et normalt publikum i tale.

Første akt er en duo i den klassiske genre. I anden akt danser en ny duo ind på værelset til Coldplays Going

Kroppen er ikke kun en sygdom eller en genstand, der er kommet til skade.

Danseforestillingerne giver patienterne mulighed for at genfinde deres kroppe.”

back to the start. Den dans er i den moderne genre. Derefter spilles et stykke musik fra soundtracket med Mozart fra filmen Mit Afrika om Karen Blixen for at udfylde en kort pause, så alle fire dansere kan nå at skifte til orange kostumer og danse tredje og sidste akt alle sammen til Ray Charles’ Hit The Road Jack. Derefter bruger de lidt tid til at snakke med patienten. Og så forfra på det næste værelse.

Hver opførelse har en ny scenografi, fordi det er et nyt værelse, hver gang.

Hvis det er småt med pladsen, rykker danserne rundt med nogle af de lettere møbler, som for eksempel borde og stole, for at skabe bedre plads. ”Hvert værelse er en ny scene.

Det første man skal gøre, når man kommer ind er hurtigt at skabe sig et overblik over rummets opbygning, for ikke at komme til skade under opførelsen. Ventilatorer på fødder er noget af det værste, fordi formen er ugenkendelig, når man er i bevægelse”, forklarer danseren Rodolphe Fouillot.

Den lille dansetrup har en hospitalsvogn, i tre etager, der fungerer som loge, med sig rundt på

S U N D T T I LTA G

Danserne Nicolas Godefroy, Claire Seigle-Goujon, Rodolphe Fouillot og Valérie Martel fra ACM Ballet mellem to forestillinger hos Groupe Hospitalier Diaconesses Croix Saint-Simon i Paris.

”Danseforestillingerne er en del af patienternes velvære. De er en del af behandlingen og danserne er en del af personalet, når de er hos os”, forklarer hospitalsdirektør Frédéric Lemonnier.

gangene. Der står frugtslik, vand og en forfriskende spray, så energiniveauet kan holdes oppe hele eftermiddagen. Det er også på vognen, kostumerne, der ikke er i brug, ligger. Papir og kuglepen er klar til at notere informationer, der eventuelt bør gives videre til det sundhedsfaglige personale. ”Danserne interagerer og taler med patienterne og kan give os informationer, som ikke kan blive opfanget af det lægefaglige personale”, forklarer hospitalsdirektør Frédéric Lemonnier.

NÆSTEN ALLE PATIENTER TAGER IMOD DANSERNE Inden de går i gang, banker en af danserne forsigtigt på døren til hospitalsværelset for at høre, om patienten ønsker at se danseforestillingen. Få patienter føler sig for trætte og udmattede. Selv de meget dårlige

patienter tager imod tilbuddet.

På værelse 523 ligger en dame, de allerede har danset for tre gange før.

Patienten er meget svagelig og ligger i sengen med lukkede øjne, imens ACM Ballet danser for hende. Men patientens hånd kører op og ned i takt til musikkens rytmer. Danseren, Nicolas Godefroy, udbryder spontant bagefter ”Madame, De er en perfekt metronom” (red.: en metronom er et apparat, der tikkende angiver tempoet for musik).

Andre patienter vil gerne have ekstra publikum og inviterer personalet med til forestillingen på deres værelse.

Og på et andet værelse, længere

nede af gangen, er det en pårørende, der fuldkommen overtager dialogen med danserne og forklarer, at hendes mand, der ikke siger et ord, var meget lykkelig for at se forestillingen. ”Jeg synes ikke om, når de pårørende taler på patientens vegne.

Det er som om, at patienten allerede er væk og det er de jo ikke”, siger Valérie Martel.

ACM Ballet opfører deres danseforestillinger på primært parisiske hospitaler cirka 100 dage om året. Dansekompagniets arbejde finansieres af hospitalerne og private fonde.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17 7 9

SUNDT & GODT

NY FORSKNING I ORMS DNA Videnskabsfolk har længe været bevidste om, at der er en række gavnlige effekter forbundet med at faste.

I nogle sammenhænge kan faste bremse aldring og forbedre både hukommelse og indlæring. Derfor har de sat sig for at optrevle de molekylære mekanismer, der er på spil, når en organisme ikke optager næring i en periode. ”Vi har opdaget en særlig mekanisme, der styrer, hvordan celler håndterer fedt under faste”, siger en af forskerne bag studierne, Eva Bang Harvald, der er ph.d.-studerende på SDUs Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

I forsøg med orme har forskerne undersøgt omkring 5.000 proteiner og 20.000 gener på én gang for at

KRÆFTFORM FUNDET

Det ser nu ud til, at forskere har fundet ud af, hvordan en næsten uhelbredelig kræft hos børn og unge opstår.

Kræftformen hedder fibrolamellært hepatocellulært carcinom. Den rammer først og fremmest børn og unge i leveren.

“Vi kan nu dokumentere, at kræften bliver skabt af en mutation af gener i arvematerialet”, siger Morten Frödin, lektor på Biotech Research & Innovation Centre, BRIC. Forskerne har benyttet sig af den revolutionerende teknologi CRISPR/Cas9, der kan ”redigere” i vores genetiske arvemateriale. De har fremstillet CRISPR/Cas9.

Reagenserne blev sprøjtet ind i forsøgsmus, hvorefter de blev transporteret med blodbanen til leveren. I leveren dannede de så nøjagtig den menneskelige kræftsygdom.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

TILLID TIL FORSKNINGEN

Det er tillid, der afgør, om vi vil deltage i medicinsk forskning. Det viser ny undersøgelse fra Københavns Universitet. ”Vi tror, at folk kan tage beslutninger, hvis bare de får de rigtige informationer. Men det har vist sig – både i min egen undersøgelse, men også i en lang række internationale undersøgelser – at det i en medicinsk sammenhæng er mindre vigtigt for forskningsdeltagerne, om de føler sig fuldt oplyste”, forklarer postdoc Nana Cecilie Halmsted Kongsholm. Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om bl.a. tillid og samtykke inden for medicinsk forskning. ”Patienterne har i højere grad brug for at føle tillid til og at stole på de mennesker, som står for forskningen.”

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

8 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

måle, hvordan de hver især reagerer på at faste.

Da de under forsøgene ”slukkede” for bestemte gener i ormene, kunne de ikke længere overleve. ”Det viser sig, at når disse organismer bliver udsat for færre kalorier, bliver fedtet omorganiseret på en særlig måde, der er af betydning for, at de kan overleve at blive udsat for sult.”

Resultaterne er opnået ved forsøg på ormen C. elegans, en cirka en millimeter lang rundorm, der uden for laboratoriet lever i tempererede jordmiljøer. Det særlige ved netop den orm er, at dens DNA har en række fællestræk med menneskets DNA, hvilket gør den specielt velegnet til videnskabelige forsøg.

KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

FUGLESKRÆMSEL-NÅLEN ER EN STØTTENÅL TIL FORDEL FOR FOLK INDLAGT I PSYKIATRIEN

Ideen til fugleskræmsel-nålen voksede ud af en samtale mellem nogle psykiatriske patienter.

Initiativtager til fugleskræmsel-nålen hedder Mikael Franck.

Forskellige fonde og private donationer har gjort det muligt at få ideen ført ud i livet. Guldsmed Andersen & Enig har lavet den originale model.

Pengene fra salget af nålen går til sociale aktiviteter blandt patienter indlagt i psykiatrien, f.eks. roning, koncerter, foredrag, underholdning med dans m.v. Du kan bidrage til det gode projekt ved at indbetale på Arbejdernes Landsbank konto. nr. 5396-05 51 118, eller ved køb af fugleskræmslet hos bl.a. Andersen & Enig, Karen Olsdatterstræde 7, 4000 Roskilde. Se nærmere på vores hjemmeside: www.fugleskraemsel.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i november

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Grunden til, at man sidder fast i en negativ spiral, kan findes i den måde, hjernen fungerer på. Lidt forsimplet sker der det, at de signalstoffer, der styrer vores humør, begynder at opføre sig unormalt ved forskellige ydre påvirkninger. Signalstofferne er pludselig ikke længere til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og derfor påvirkes humøret.

Safran en naturlig hjælp, der ikke er afhængighedsskabende. og som heller ikke har de bivirkninger, som mange gerne vil undgå.

Safrosan indeholder ud over safran også riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion.

Med safrosan kan du hjælpe det positive sind på vej.

NYHED TIL MUSKLER - MAG CITRAT

Berthelsen Mag-Citrat er et vegetabilsk letoptageligt magnesiumtilskud med en optimal kombination af magnesium-citrat og aminocheleret magnesium-bisglycinat samt vitamin B6. De to magnesiumkilder bidrager til normal funktion af muskler, nervesystem, psyke, elektrolytbalance, celledeling og energistofskifte. Magnesium modvirker samtidig træthed og udmattelse, og vedligeholder samtidig tænder og knogler.

Vitamin B6 bidrager til omsætning af protein og glykogen, regulerer hormonaktiviteten, dannelse af røde blodlegemer samt vedligeholder normal funktion af immunsystem og nervesystem.

Indeholder: 120 kapsler Anbefalet daglig dosis: 3 kapsler Vejl. Udsalg: 154 kr.

Fås hos Matas, i helsekostbutikker og netshops.

Dansk farmaceutisk industri a/s Dam Enge 4, 3660 Stenløse Tlf. 4486 0550

Læs mere på www.wellvita.dk

Calma

Bevarer naturlig sugeteknik

Følg Medela Danmark på sociale medier

NOVO TTO LOTION

Tea Tree Oil (Melalauca Alternifolia) kommer fra Australien, hvor oliens egenskaber har været kendt og anvendt i århundrede. Nova TTO Tea Tree Oil stammer fra træer, sm høstes i plantager dyrket efter økologiske principper.

Nova TTO Lotion er med til at genopbygge hudens fugtighed, så den bliver blød og smidig og mere modstandsdygtig. Tea Tree Oil virker kølende og kløestillende. Lotion trænger hurtigt ind i huden og fedter ikke.

Effektiv ved fx tør hud og mindre hudafskrabninger.

250ml Nova TTO Lotion 99,00dkr Yderligere info: www.novasel.dk eller kontakt novasel: 6323 0002

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

81

NYT FRA REGIONERNE

DET STEMMER DU OM Regionerne afviser gebyrer til patienter, der ikke møder op til behandling. Psykiatriske patienter venter kortere på behandling. Nye hospitaler skaber 5.706 enestuer samtidig med, at flere bliver opereret uden at blive indlagt.

TEKST SIGNE BUCHOLTZ ANDERSEN, DANSKE REGIONER ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK.COM

PSYKIATRISKE PATIENTER VENTER KORTERE PÅ BEHANDLING

År for år falder ventetiden til psykiatrisk behandling for børn, unge og voksne. Siden 2011 er ventetiden faldet med 49 pct. for voksne og med 74 pct. for børn/unge frem mod 2017. I alle fem regioner venter patienterne i kortere tid. ”Hurtig behandling er med til at sikre, at psykisk sygdom ikke forværres,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Ventetiden svarer til den tid, der går, fra patienten henvises til psykiatrien, til patienten møder op i psykiatrien første gang. Tallene er en del af Danske Regioners kvartalsmæssige opgørelse ”Status for nationale mål”.

Kilde: regioner.dk

NYE HOSPITALER SKABER 5.706 ENESTUER

Når 1.592.277 kvadratmeter nye hospitaler står færdige frem mod 2025, vil langt flere patienter få mulighed for at ligge på enestuer under deres indlæggelse. Vi bygger nye hospitaler i alle fem regioner og skaber 5.706 enestuer fordelt over hele landet. Det betyder, at 97 pct. af sengestuerne i de nye hospitalsbyggerier vil være enestuer.

Enestuer giver patienterne mere ro til at komme sig og plads til pårørende. Det mindsker også risikoen for smitte og infektioner, samtidig med at det giver personale og patienter rum til at tale om diagnose og behandling, uden at andre lytter med.

Foto: Peoplecreations - Freepik.com

FLERE BLIVER OPERERET UDEN AT BLIVE INDLAGT

I 2015 var der flere ambulante operationer på hospitalerne end operationer af sengeliggende patienter, 624.024 fik foretaget ambulante operationer, mens antallet af sengeliggende, der fik en operation udgjorde 488.547. Det skyldes, at vi hele tiden bliver bedre til at behandle og gøre indgreb mindre komplicerede, så patienterne undgår lange indlæggelser og hurtigere kan komme hjem i trygge rammer.

F.eks. blev patienter førhen indlagt, hvis de skulle have foretaget en hofteoperation, men med en ny behandlingsform tager langt de fleste i dag hjem samme dag. De seneste år er antallet af ambulante behandlinger steget støt, og udviklingen forventes at fortsætte i fremtiden.

Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin

Kilde: regioner.dk

GEBYR TIL PATIENTER, DER IKKE MØDER OP, HAR INGEN EFFEKT En del patienter udebliver fra deres aftaler med hospitalerne. Derfor har man på hospitalsafdelinger i Silkeborg og Viborg i et forsøg udstedt gebyr ved udeblivelser. Truslen om et gebyr på 250 kroner har dog ikke fået flere til at overholde aftaler, viser evalueringen af forsøget. I nogle tilfælde har borgere haft problemer med f.eks e-boks og i andre tilfælde skyldtes udeblivelserne glemsomhed. Hos regionerne vil man hellere motivere end at straffe. En sms med beskeden ”Husk aftalen på hospitalet i morgen” og booking-systemer, hvor patienterne selv vælger den tid, der passer dem bedst, har vist sig at virke bedre.

Kilde: regioner.dk Illustration: Photoroyalty - Freepik.com

8 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

NYT FRA REGIONERNE

STE M

Foto: Skadyfernix - Freepik.com & shutterstock

UNGE DANSKERE ER SLANKERE END TEENAGERE I ANDRE LANDE

TÆNK DIG OM, FØR DU IKKE STEMMER

90 pct. af alle danskere var i kontakt med det danske sundhedsvæsen i 2015. Det betyder, at 5.126.000 danskere mødte regionen, for eksempel i form af en praktiserende læge, en lægevagt, en medarbejder på et hospital eller i psykiatrien. Vil du have indflydelse på, hvem der skal lede udviklingen af din kommune eller region de næste fire år? Så husk at stemme den 21. november 2017, når der er kommunal- og regionsvalg i Danmark. Bliv klogere på kampagnen ”Tænk dig om før du ikke stemmer” og se eksempler på, hvad der stemmes om på stem.dk

En ny OECD-rapport viser, at Danmark er den nation, hvor færrest unge er overvægtige. Kun hver tiende af de 15-årige danskere, der har oplyst om deres højde og vægt, er overvægtige. Og det er den absolut laveste andel i de 31 lande, der er sammenlignet i OECD-rapporten ”Obesity Update 2017”. I USA lider næsten hver tredje af de unge af overvægt, mens andelen af overvægtige 15-årige herhjemme er faldet i løbet af godt ti år fra 12 pct. til 9,5 pct. I de andre OECD-lande er det gået den modsatte vej med stigninger i antallet af overvægtige teenagere.

Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin

Super stift individuelt stel i krom molybdæn stål og aluminium

Telefon: 29 43 37 67

www.by-conniehansen.com

mail@by-conniehansen.com

FENUCURE, EN NY UNIK OG DANSK TANDPASTA “Resultaterne er rigtig gode”, siger tandlæge og klinikejer, Majken Wahl, fra Himmelev Tandlægehus.

Hun har testet Fenucure på 30 patienter og kan se samme gode effekt som forskerne på University of New Haven dokumenterer i deres kliniske dobbelt blind placebo-test.

“Jeg har allerede rigtig gode erfaringer”, siger tandlægen fra Himmelev Tandlægehus.

Den amerikanske forskning viser, at Fenucure forebygger blødende tandkød, tandsten, tandkødsbetændelse og blister i mundhulen. Dertil kommer, at Fenucure i modsætning til andre tandpastaer på markedet ikke indeholder triclosan, parabener, phtalater, klorhexidin eller mikroplast. Tandpastaen indeholder fluor og et

patenteret ekstrakt af frø fra bukkehornsplanten.

Selvom Fenucure Tandpasta er godkendt i hele EU, er den først nu begyndt at få fodfæste på det danske marked.

“Det kan godt virke mærkeligt, men ting tager tid”, siger tandlæge Majken Wahl.

Udover fluor og et patenteret ekstrakt af frø fra bukkehornsplanten indeholder Fenucure vand, hydreret silica, Sorbitol, Propylen Glycol, Sodium C 14-16, Olefin Sulfonat.Aroma, Trigonella Foenum Graecum (Bukkehorn) ekstrakt, Cellulose gum, Sodium flour, Sodium saccharin, CI 77891. Natriumfluorid (1400 ppm F). For yderligere oplysninger eller forhandlerliste, se ANNONCE www.fenucure.com eller ring på tlf. 2260 1080.

Foto John Clark Russ

Kilde: regioner.dk

K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Muusman’s forlag har stillet fem eksemplarer af bogen VEGANSK til højtider og fest af Ditte Gad Olsen. Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem. Bogen koster normalt 249,95 kr..

NR

8 . 0

E // S

PT

M OT

EM

BE

0 R 2

MA

ION

17

GA

/ KO

ST

3 9,

SIN

/ VE

95

KR

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 9 // O KT

OBER

M OT I O

10

N / KO ST

NDE R K LÆ ERTE STYR GÅ SM MT: UND -RA

SUDOKU SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. november i 2017.

Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor).

På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag.

Løsning på september måneds krydsordsopgave var INTERVALTRÆNING

8 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 17

KRON

ER

OP KR DIN IT DNA ND TRÆ ERIEt e A: F TEMin krop d Giv RN ET

RE

U U-T

f SE ræt a t ERO SCL blev g syg”

9gasme få or

: EIM ERH MEY HAEL MIC

r og e dial eden” d o h øvelse d ng STYRK r: ” E or sun

”Jegføle mi at

P JÆL ER H ØG RE S FLE

t for a

3 9, 9 5

ASIN

/ V E LVÆ

er: øvels N

LET

2 0 17

MAG

R& KJÆ FRØ ILIE CEC

HØRELSEde f ren N

fgø

FERMENa på den TERING sund

N R . 1 0 // N O V E M B E R 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

e måde

Regnbu emad FORF

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

ØRT AF

FARVER

Mavesyr e: For kan give sure oplistdt ød

TEM Få et be A:

dre indeklim a

” Mine s er minevagheder styrker ”

JACOB HAUGAA RD:

5

øvelser

der styrker

FØDDERNE

MOVEMBER En skæg idé

BLODPROPPEN

rammer mandag

11 gange om t i din åre SYGDOM r postkasse fo JA TAK til flere kilo TEMA:

Din hjerne forebygger

Vi KR,99ikke 3var fødte talenter

CHRISTINNA PEDERSEN & MATHIAS CHRISTANSEN:

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

BLIV GODT HØRENDE INDEN JUL

KOM OG PRØV DE SMARTE RESOUND LINX 3D HØRE APPAR ATER FR A DANSKE GN HE ARING OG GL ÆD HELE FAMILIEN

KOM IND OG FÅ EN GRATIS HØRETEST

Med ReSound LiNX 3D vil du nemt kunne følge samtaler og få en klar fornemmelse af dine omgivelser. Du kan streame lyd direkte fra din smartphone, dit tv og meget mere.

Og så er det så lille, at ingen vil bemærke, du har det på.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter

Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter

Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter

ØNSKER DU AT VIDE MERE OM HJERTEFORENINGEN, ARV OG TESTAMENTE? Du er altid velkommen til at kontakte vores medarbejdere – vi står klar med råd og vejledning og kan sende dig vores testamentemappe. Hvis du testamenterer til Hjerteforeningen kan vi hjælpe dig med at dække udgifterne til advokaten. Kontakt os uforpligtende og hør mere om ordningen.

Chefjurist Ann Marie Panduro apanduro@hjerteforeningen.dk 33 67 00 56

Arv og gaver kan få flere hjerter til at slå Når du giver Hjerteforeningen en gave, eller betænker Hjerteforeningen i dit testamente, er du med til at støtte den livsvigtige hjerte-kar-forskning på danske universiteter og hospitaler.

Gennem årene har Hjerteforeningens forskningsstøtte været med til at danne grundlag for nye og bedre behandlingsformer, som redder liv.

Denne positive udvikling skal gerne fortsætte, men vi kan ikke bekæmpe hjerte-kar-sygdomme alene. Derfor er vi meget taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Vi håber også, du vil støtte op om hjertesagen. Det gælder livet, så fra hjertet tak!

Advokatsekretær Helle Christensen hchristensen@hjerteforeningen.dk 33 67 00 24

WWW.HJERTEFORENINGEN.DK

Maksimer hudens udstråling med højteknologisk hudpleje

Vores julegave til dig!

Her til jul får du NeoStratas intensivt fugtgivende, helende og beroligende natcreme Bionic Face Cream med i prisen (værdi kr. 399), når du køber Bionic Face Serum hos en af vores forhandlere.

Vi tager forbehold for, at produktet udgår fra lager.

Bionic Face Serum – en virkelig effektiv antiaging-serum til alle.

Tilfører fugt til huden, har værdifuld antioxiderende effekt og styrker huden.

En serum, som forebygger og reparerer og giver huden ny udstråling.

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk