N R . 0 9 // O K T O B E R 2 0 1 7
3 9, 9 5 K R O N E R
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
9
øvelser:
STYRK HØRELSEN FERMENTERING
på den sunde måde
Regnbuemad
FORFØRT AF FARVER
Mavesyre: For lidt kan give sure opstød
TEMA:
Få et bedre
indeklima
JACOB HAUGAARD:
” Mine svagheder er mine styrker”
- dit sygdomsleksikon på nettet Gratis at bruge Skrevet af læger Findes på sundhed.dk 3000 artikler om sundhed og sygdom
WWW.PATIENTHÅNDBOGEN.DK
Hent vores app
INDHOLD Oktober 2017
10
8
6
58 44 SUND FAMILIE 8 TÆT PÅ Den danske komiker Jacob Haugaard har nu vænnet sig så godt som muligt til et liv uden alkohol og glædes over en god fysik, gode venner og familie 32 INTERVIEW Skuespillerinde Danica Curcic og instruktør Birgitte Stærmose tager emnet op omkring at gå på kompromis med sig selv og sin sundhed for at udleve sin passion 66 NATUREN KALDER I OKTOBER Kun fantasien sætter grænser. Få inspiration til, hvad du kan lave med de mange nedfaldne æbler i haven. 68 FAMILIEBREVKASSEN Om at have det svært ved at føle lykken, selv om man har det gode liv med hus, mand, børn og drømmejobbet.
KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN NÅR... Du krammer. Et kram er ikke kun en forbigående berøring. Det sætter spor i krop og hjerne. 14 BAGOM MEDICIN Forskere smugler medicin forbi hjernens forsvarssystemer. 16 JOB & SUNDHED Alvorlig stress i en tidlig alder kan øge risikoen for psykiske problemer.
38 SUNDT SIND Elektronisk sorgvejviser, skal rådgive og hjælpe folk igennem sorgen. 52 PSYKOLOGI Autisme. Få syv sjældent hørte sandheder om autisme.
MEGET MERE SUNDHED
magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!
58 ØVELSER Styrk hørelsen ved en række helt konkrete øvelser som kan udskyde høreapparaterne og tinnitus. 65 MÅNEDENS PATIENTFORENING Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for alle, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret.
43
71 HOS KIROPRAKTOREN Sådan får du hjælp til at takle en diskusprolaps
SUND ERNÆRING 43 MÅNEDENS GRØNNE Pærene er endelige blevet plukkemodne. 44 OPSKRIFTER Få inspiration til sund og vegetarisk mad i alle regnbuens farver 74 KOST Fermentering øger frigivelsen af vitaminer og mineraler og gør at det nemmere optages i tarmen.
TEMA: INDEKLIMA
26 DIN KROP Mavesyre For lidt og for meget er lige galt.
19 NI GODE GRUNDE TIL AT LUFTE MERE UD
28 SEXOLOGENS KLUMME Vi fødes med en seksualitet, men hvem vi retter den mod – en kvinde eller en mand – kan da være lige meget.
22 SÅDAN TJEKKER DU INDEKLIMAET I DIN BOLIG 24 NY FORSKNING I INDEKLIMA
I HVERT NUMMER 4 LEDER 5 MINE SUNDE VALG 15 SUNDT & GODT 28 SEXOLOGENS KLUMME 30 SUNDT & GODT 31 FIND DET PÅ APOTEKET 41 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 77 BØGER 78 SUND SHOPPING 80 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD & SUDOKU
LEDER
SUNDHED ER IKKE ALT
J
acob Haugaard lægger ikke skjul på det. Uden sin kone havde han næppe levet. Budskabet er klart. Vi har alle brug for et menneske at støtte os til, når vi er i krise. Det gælder Jacob Haugaard og alle andre mennesker. I dette nummer af Sundhed+ fortæller han uden omsvøb om et liv med alkohol og stoffer og om følelsen af et savn, der for Jacob Haugaard kan sammenlignes med en dyb sorg. Han priser sig lykkelig over, at han har nogen at tale med, og for at han ikke oplever den ensomhed, som mange danskere oplever i alle aldre. I artiklen ”Det Sker I Kroppen” får vi en klar oplevelse af, at ensomhed både hænger sammen med muligheden for at tale med et andet menneske og af den rent fysiske berøring. Nærkontakt har betydning for stressniveauet og den sociale forståelse. Effekten er forskellig fra person til person, men efter bare 10 sekunders tæt omfavnelse stiger niveauet af ”lykkehormonet” oxytocin. Blodet suser hurtigere rundt i kroppen og vækker alle sanser. Andre gange kan nærkontakt skabe ro i krop og sind.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00
At kosten også har en stor betydning for vores velbefindende fremgår tydeligt af Sundhed+ interview med Birgitte Stærmose og Danica Curcic, der er instruktør og hovedrolleindehaver i den nye spillefilm Darling, som vises i biograferne fra midten i oktober. For at leve op til rollen som balletdanser har Danica Curcic måtte omlægge sin kost og leve uden de søde sager. Sund kost kan ikke gøre alt, men kombineret med følelsen af at være anerkendt og respekteret som et menneske, der er værd at lytte til og måske endda at holde om, så kan man i bedste fald som Jacob Haugaard vende sine svagheder til sine styrker.
Børn og unge kan udvikle følelsesmæssige helbredsproblemer, når de har oplevet en dårlig følelsesmæssig kontakt til deres forældre i løbet af de første 18 måneder af livet. Sundhed+ fremlægger også den nye undersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016”, som påpeger, at børn og unge er den mest stressede God læselyst befolkningsgruppe i Danmark. Børn og unge har brug for nogen Nils Sjøberg, Chefredaktør at tale med, da deres problemer kan udvikle sig til psykiatriske traumer og misbrug. Det har man for længst vist forståelse for i New Zealand, hvor man vægter en tidlig indsats og giver de unge mulighed for gratis og anonyme samtaler med psykologer på deres uddannelsesinstitutioner. Forsøg af samme slags er nu i gang med succes i Danmark, men kræver regional opbakning, hvis det for alvor skal blive til noget.
6
Sundhed+ Nr. 09, oktober 2017, 3. årgang ISSN 2445-7604
Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto Pressefoto Jacob Haugaard Næste nummer 2 november SUNDHED arbejder sammen med:
M I N E S U N D E VA L G
s på til o agav i r Sk ion@m d.dk kt he e e r da t-sund spirer e n i e n l i i n s du v d Di hvis dre me Valg. an nd e Su
HENRIK ELKJÆR Alder: 52 år Job: Økologisk surdejs-brødmand, billedkunstner, tjener, iværksætter Bor: I Vejle DET BEDSTE JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg får ret meget motion i hverdagen. Både på jobbet, hvor jeg ofte har gået 10.000 skridt ved middagstid, og i fritiden, hvor jeg to gange om ugen løber en lille tur med min otte-årige søn Karl Viggo. Bare fem km. Det giver os noget sammen. Siden nytår er jeg begyndt at spise havregryn om morgenen. Og drikke lidt mindre kaffe. Det har øget min energi og har gjort mig mindre stresset, synes jeg. MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Ved ikke rigtig, om jeg har nogen… Men jeg tror meget på nærvær. Vi er en familie uden bil, bevæger os rundt på cykel eller til bens. Det giver energi og overskud. Sparer os for en del bekymringer og besvær.. I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL AT LÆSE: Interviewet med Jacob Haugaard. Fordi han er den gøgler, han er. En mand med karakter. Sej og stærk og klog af erfaring. I sine unge dage løb han hovedet gennem muren, og hans liv har været fuld af svære valg, men også af en livsglæde, der får ham til at rejse sig igen og igen.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
7
DET SKER I KROPPEN
Det sker i kroppen, når du
KRAMMER
Effekten er forskellig fra person til person, men efter bare 10 sekunders tæt omfavnelse stiger niveauet af ”lykkehormonet” oxytocin i din krop. Nogle gange føles det næsten som en rus; blodet suser hurtigere rundt i kroppen og vækker alle sanser. Andre gange kan en god krammer vise vej til dyb ro og afstressning. Oxytocin kan nemlig lidt af hvert og fysisk kontakt får hjernen til at udskille mere af det. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO SOLOMINPHOTO - FREEPIK.COM
STRESSNIVEAUET FALDER
Puls, blodtryk, muskelspændinger, angst og stresshormoner falder, mens aktiviteten i dit afslappende (det parasympatiske) nervesystem stiger. Samtidig øges kroppens tolerance over for stress, din søvn bliver bedre, og du får lettere ved at finde ro. Så hvis du bor sammen med én, der kan levere en godnatkrammer, har du gratis adgang til verdens sundeste sovemedicin.
DU BLIVER MERE SOCIAL
Fysisk berøring får din hjerne til at danne mere oxytocin og kan dermed bryde ensomhedens onde cirkel på den sunde måde. Du bliver mere modtagelig for kærlighed og omsorg, føler dig mere forbundet til andre og din lyst til at komme tæt på andre øges. Omvendt, når du mangler fysisk berøring og oxytocin-niveauet falder, bliver du mindre nysgerrighed og modig i kontakten med andre.
BOOSTER BØRNS UDVIKLING Oxytocin fremmer den generelle vækst, indlæringsevne og udvikling hos børn. En god ven, der har tid til at sidde tæt sammen, er guld værd. Det er også dejligt at kramme sine voksne goddag, farvel og godnat. Selvfølgelig med respekt for barnets grænser.
FÆRRE SYGEDAGE
Hyppige kram er forbundet med bedre immunforsvar og færre sygdomssymptomer ved infektioner. Oxytocin får desuden huden til at hele hurtigere og øger din tolerance overfor smerte. At mangel på fysisk berøring kan være livsfarlig, har man vidst længe. Nu rapporterer flere læger om gode erfaringer med at ordinere berøring, f.eks. hos en alternativ behandler, når patienter slås med uforklarlige symptomer og funktionelle lidelser.
8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
VENNER MED VÆGTEN
Får du masser af kram, kan du blive bedre venner med badevægten, for oxytocin regulerer din appetit samt fedtforbrænding og stofskifte. En stresset person, der underspiser, vil altså typisk få mere lyst til mere mad, mens én der overspiser, får lyst til mindre. Og et godt kram stimulerer flere sanser, som du måske ellers ville prøve at tilfredsstille med mad.
DET SKER I KROPPEN FIND EN KRAMMEVEN
Hvis du har brug for flere kram i din hverdag, kan du måske finde dig en krammeven i krammegruppen på Facebook.
MEN DU SKAL MENE DET …
Brug mindst ti sekunder på hvert kram. Hvis du synes, det er for længe, så lad hellere helt være. Det kan virke grænseoverskridende at kramme vildtfremmede, folk, der ikke har lyst og folk, du ikke lige har lyst til at kramme. Det virker også kun, hvis I mener det. Jo mere kropskontakt des større effekt.
KVINDER FÅR MEST UD AF KRAM
En tommelfingerregel siger, at mænd bør kramme mindst ti minutter hver dag. Kvinder kan nøjes med fem. På grund af kønshormoner danner en kvinde nemlig dobbelt så meget oxytocin som en mand, når hun krammer. Krammebehovet varierer desuden fra person til person og situation til situation. I stressede perioder har du brug for flere kram.
GRÆNSER MARKERES DISKRET
Hvis alle andre i et selskab er på krammere, kan det være svært at markere sin grænse uden at virke uhøflig. Nogle mennesker krammer næsten uden at røre; læner sig frem, så kun skuldrene har kontakt. Andre banker forsigtigt eller hårdt krammepartneren på skulderen; et internationalt kropsignal, som blandt andet kendes fra kampsport og betyder ”giv slip”.
OM EKSPERTEN Cand. Scient. I human ernæring Per Brændgaard har i flere år næret særlig interesse for berøringshormoners betydning. Især Oxitocin, som blandt andet dannes, når en mor ammer sit barn, samler han på forskningsresultater omkring. Mere om det på hjemmesiden http://perbraendgaard.dk/bevidst-beroering/.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
9
TÆ T P Å
1 0 S U N DH E D+ N R . 08 9 / 2 0 17
TÆ T P Å
Jacob Haugaard
”LIVET ER DET, SOM VI GØR DET TIL” Mine svagheder er mine styrker, siger Jacob Haugaard, der sammenligner det daglige tab af alkohol med en dyb sorg. Han har nu vænnet sig så godt som muligt til det og glædes over en god fysik, gode venner og familie.
”
Duchenne angriber kun drenge, så da min kone og jeg fik en søn,blev alt genetisk materiale undersøgt for, om der var muskelsvind i familien. Det var der heldigvis ikke. Så det må være en mutation, som gjorde, at Nicolai blev syg”. Ordene kommer fra Jacob Haugaard. ”Det er ni år siden, at Nicolai døde. Han blev 37, og han havde et fantastisk liv”, konstaterer Jacob Haugaard, som har sin egen forklaring på Nicolais skæbne her på jorden: ”Når guderne sender en handicappet dreng ned på jorden, så er det for at lære os, at livet er det, som vi gør det til. Kan vi vinde over et så voldsomt handicap som muskelsvind og få et godt liv, så kan alt lade sig gøre. Og Nicolai han havde et godt liv. Han havde besøg hver dag. Han hørte musik, og han gik op i håndbold”, siger Jacob Haugaard, som fortæller, at han har lært at leve med døden. ”Når nogen dør, så skal man tage det bedste med fra dem og lade resten være. Min far var en flink mand og gjorde verden til et bedre sted, og Nicolai han klynkede aldrig over sin skæbne. Han sad i kørestol fra han var 7 år til han døde. Jeg har lært af dem begge, at et godt liv det er, når der er nogen, der hilser på en. Nogen der siger goddag, bemærker at man er blevet klippet eller har fået sat nye implantater i munden.” TO FØDSELSDAGE ”Jeg begyndte at drikke, da jeg var 14 og ved egentlig ikke, hvorfor jeg begyndte at drikke. Jeg skyllede bare en lille lomme-
TEKST & FOTO NILS SJØBERG
lærke ned i sporvognen på vej fra Aarhus til Viby, hvor jeg skulle møde en pige, som var alene hjemme. Det var fantastisk. Så godt havde jeg aldrig haft det før, selvom jeg brækkede mig helt vildt i otte timer bagefter. Jeg følte mig lykkelig og jagtede den lykke resten af min tid som aktiv alkoholiker.” ”Alt var bare godt, når jeg drak. Jeg elskede at gå i byen i Aarhus og at vågne op i Athen”, siger Jacob Haugaard, der karakteriserer sig selv som tørlagt alkoholiker. ”Jeg var meget, meget vild. Jeg gik til fest, da jeg var 17. Så var jeg hjemme at skifte tøj, da jeg var 28 år. Jeg lavede ikke andet end at feste hele min ungdom.” Det var en gammel alkoholiker, som fik Jacob Haugaard til at stoppe med at drikke ved at anskue tabet af alkohol som en sorg. ”Det var og er som at sige farvel til sin far, da han døde. Det er en erkendelse af, at nu mister man det, som man elsker højest.” ”Jeg havde drukket og taget stoffer hele mit liv. Det var indrettet efter det. Men den 30. maj 1992 knækkede filmen. Jeg kom i behandling og har været ædru siden. Derfor fejrer jeg min fødselsdag som afholdsmand den 31. maj hvert år.” ET LYKKELIGT MENNESKE Jacob Haugaard fortæller, at han ikke havde kendt sin kone ret længe, før han lovede hende at holde op med at drikke, men narkotika havde han ikke taget med i det løfte. ”Jeg var en ivrig hashryger og helt vild med LSD, fordi det var så farligt. Men den 30. maj 1992 var det
”
”Hvis der er lige så mange plusser som minusser, så er du et lykkeligt menneske.”
ved at gå helt galt. Det var et held, at jeg overlevede.” ”Jeg har holdt mig fra stærk medicin og alkohol lige siden og har fået et ganske fortrinligt liv ud af det. På den måde har jeg haft to liv. Et ansvarsfrit liv til jeg var 40, som de fleste voksne mænd vil misunde mig, da de er godt trætte af ansvar med børn, hus og kreditforeninger. I dag er jeg 65 og på et tidspunkt i livet, hvor mange mænd er indesluttede, fordi de har smerter hele tiden og er opdraget til at fortie det”, siger Jacob Haugaard, der grundlæggende synes, at man skal holde sin mund, hvis man ikke har noget godt at sige. SOM ALLE ANDRE Han er heller ikke selv gået fri for smerter. ”Livet bliver aldrig smertefrit. Jeg havde perioder, hvor jeg var smertefri, men så skyldtes det, at jeg hældte noget andet på flødekanden. Hvis der er lige så mange plusser, som der er minusser, så er du et lykkeligt menneske”. Jacob Haugaard kan det hele. Han er komikeren, tekstforfatteren, sangskriveren, entertaineren. Han sammenligner sig S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
11
”
TÆ T P Å
Jeg havde drukket og taget stoffer hele mit liv. Det var indrettet efter det. Men den 30. maj 1992 knækkede filmen. Jeg kom i behandling og har været ædru siden...”
forfærdelig skæbne”, siger Jacob Haugaard. Han fastslår, at han som halv færing ”elsker sådan noget med skæbne” og indskyder, at han også elsker W.C. Fields: ”Det er så sjovt og så stærkt, når han siger: Jeg vågner hver morgen og ryster over hele kroppen. Det er den eneste motion, som jeg får.” selv med den grimme ælling, fordi det er gået ham så godt, selvom det så sort ud. Det lå ellers ikke i kortene, at Jacob Haugaard ville få succes: ”Jeg fik 0 i alt. De gik alle sammen rundt og kiggede på den pæne unge mand. Han er godt begavet, men dør jo snart. Jeg havde ingen uddannelse og gik kun i skole, fordi jeg skulle have et sted at være.” ”Mit liv er kendetegnet ved, at mine svagheder er blevet mine styrker. Jeg sad i mange år nede i vægrækken i klassen og var en sand mester i dumme bemærkninger. Nu sidder jeg inde hos Meyerheim, hvor det er mit største aktiv”, fortæller han om sin deltagelse i programmet Spørg Charlie. Han mener, at han havde valget mellem lukket afdeling og showbiz og forklarer, at jobbet i showbiz går ud på at være stemningsmager og at sælge et godt humør. ”Men jeg har da også minusdage ligesom alle andre. Går det. Nu sker der vel ikke noget 1 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
med børnebørnene. Jeg skubber det fra mig og siger, at jeg ikke skal tænke på det. Jeg er lige så bekymret som alle andre og alle mennesker har et privatliv”. TRO PÅ SKÆBNEN Faktisk mener han, at negative følelser kan bruges i showbiz. ”Jeg kan også være pissesur på det hele indimellem som alle andre. Det er derfor, at jeg er populær. Det er fordi, folk kan genkende sig selv. Det er spejlingen i at optræde og at være berømt”. Generelt ser han dog mest positivt på livet og fortæller, at han ikke kan med sortsyn. ”Jeg vil altid se glasset som halvfyldt. Vi mistede jo Nicolai for ni år siden. Det er man nødt til at placere et eller andet sted, og du kan ikke sørge her fra og til evighed. Derfor er jeg begyndt at tænke, at så blev han også helbredt for muskelsvind”. ”Da jeg startede ud med at ville være berømt, var det en af dødssynderne at føre sig frem. I dag er det blevet til en
af livsdyderne. Det er virkelig fint, hvis du er grådig og jaloux. Jeg har altid elsket opmærksomhed”, siger Jacob Haugaard. Men faktisk handler Jacob Haugaards definition af et godt liv hverken om rigdom eller berømmelse. Det ideelle liv er det samme, som da han drak og tog stoffer. ”Det drejer sig om, at nogen hilser på en og at man sover godt. Og jeg har altid sovet godt. Dog ikke så tungt, som da jeg havde drukket og røget hash”, fortæller han. ”Det er vigtigt at kunne sove godt og at kunne komme på toilettet hver morgen. Så har du gode muligheder for at få et godt liv, hvor du ikke skal døje med det resten af dagen.” ”Jeg har mødt mange, der ikke kan sove. Det er en af de mest udbredte lidelser i vort samfund. Alt er i orden. Du har den sødeste kone. Det smukkeste hus. Penge på bankbogen og den bedste mad – og så kan du ikke sove. Det er godt nok en
ET STRENGT PROGRAM Jacob Haugaard er ikke den store sportsmand. ”Jeg elsker tykke mennesker. De er ofte glade. Jeg havde en tante med store bryster og det hele. Hun var altid glad. Jeg elskede det. Det er naturligt at æde”. Han mener samtidig, at man ikke skal kritisere de overvægtige. ”Lad de tykke være”, siger han. ”De fleste løber med badevægten som det eneste mål. Det er i mine øjne helt galt. Det er ikke særligt sundt at løbe 10 kilometer. Som min søn siger, bare få pulsen op så er det fint”. I det hele taget mener Jacob Haugaard, at perfektionister tit har et forfærdeligt liv: ”Det bliver aldrig rigtig perfekt. Der er altid noget i vejen. Det har gjort min egen gang på jorden noget lettere, at jeg ikke er perfektionist”. Faktisk ser Jacob Haugaard et par ekstra kilo på sidebenene som et godt tegn, fordi ”folk på min alder, som er for tynde, de dør tit, når de kommer på hospitalet”.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
13
”
TÆ T P Å
Mit liv er kendetegnet ved, at mine svagheder er blevet mine styrker...”
Motion er altså ikke Jacob Haugaards største lidenskab. Alligevel føler han sig i god form og klarer et krævende arbejdsliv. ”Ved mange af mine jobs møder man ind om formiddagen og går ved midnat. Du sidder så at sige ikke ned”, fortæller han. ”Når du optræder, så er du på i 2 x 45 minutter. Hvis du ikke er i stand til at spille superliga hele tiden, så kan du ikke være med”. Jacob Haugaard er dog ikke ked af det strenge program. Han mener tværtimod, at det er godt for ham at holde sig i gang. VENNER MED DØDEN Jacob Haugaard er mest kendt som den sjove. Men han er også et filosofisk menneske. Han siger, at han har fået en åndelig opvågning: ”Jeg tror på Gud. Når jeg bliver gammel nok, kommer jeg vel i kirken. Det er lettest med Vorherre, når man står med det ene ben i graven og det andet på en bananskræl. Vi må erkende vores lidenhed over for naturen og det, der er større end os selv. Ellers er man på spanden”. ”Hvis du vil have et godt liv, så skal du blive gode venner med døden, siger Sokrates. Han siger også, at det smukkeste ved livet, det er døden. Hvis du ikke er gode venner med døden som 65-årig, får du problemer. Vi vil jo forfalde mere og mere. Alt det vi forbinder med skønhed og ungdom. Det forgår med tiden”. Han sammenligner sit job i showbiz med at være præst. ”Jeg skal stoppe op og snakke med folk. Jeg skal dele min berømthed. Sådan er jeg også opdraget af min færøske mor.
1 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
MERE OM JACOB HAUGAARD Født 12. maj 1952, i Tvøroyri, Færøerne HF Risskov Amtsgymnasium, 1974. Har arbejdet som bl.a. rengøringsassistent, murerarbejdsmand, montør, sømand, pædagog, huslærer, portør og været medlem af Folketinget. I dag er han komiker, tekstforfatter, sangskriver og musiker. Gift med Ilse Wilmot, der havde to børn, da de mødte hinanden. Har herefter fået to børn med Ilse Wilmot. Sønnen Nikolaj, som er omtalt i artiklen, var født da Jacob Hougaard mødte Ilse Wilmots. Bor på Wedellsborg Gods på Fyn Første LP: ÅRHUS BY NIGHT 1977 Spillefilm: JYDEKOMPAGNIET JACOB HAUGAARD TRE SUNDE RÅD: • Man skal holde sin mund, hvis man ikke har noget godt at sige. • Man føler sig rig, når man har mulighed for at dele ud til andre. • Man får først et godt liv, når man er gode venner med døden.
Du skal altid lave mad til den ukendte. Du skal altid rydde en plads ved bordet. Det er min kone og jeg meget enige om, så i det her hus kan vi invitere til kæmpe middag. Vi har mindst 6-7 stykker om året. Vi kan dække op til 50, og jeg hader sammenskudsgilder fra kollektivet, hvor alle sad på deres fem øl”, siger han og føler sig rig, når han har mulighed for at dele ud til andre. HUN GJORDE NOGET VED MIG Med støtte fra Ilse Wilmot fik han styr på sit liv og begyndte
at læse og forholde sig til eksistentielle spørgsmål. Jacob Haugaard var 28, da han mødte sin kone, Ilse Wilmot, som havde to børn i forvejen. ”Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvorfor man skulle tjene penge. Jeg forstod ikke, hvorfor man skulle have et borgerligt liv kørende. Det var ikke nødvendigt. Man kunne jo bare betle sig frem og smårapse”. Jacob Haugaard kalder sig et familiemenneske og Ilse Wilmot har spillet en afgørende rolle: ”Da jeg var midt i 30’erne åbnede det
hele sig for mig. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg mødte min kone. Hun gjorde noget ved mig, som gav lidt ro i knolden”. Jacob Haugaard er overbevist om, at det er kærligheden, som holdt ægteskabet sammen på trods af markante udfordringer. Parret har nu været gift i 37 år og bor på Wedellsborg Gods på Fyn. Jacob Haugaard og Ilse Wilmot deler en fælles passion for mad. Særligt mad, der er sundt og økologisk: ”Det er den ypperste kvalitet, og vi bruger mange penge på mad. Det prioriterer vi meget højt”, siger han og roser sin kones evner i køkkenet: ”Min kone er simpelthen så god til at lave mad. Velsmagende mad er en af portene ind til din lykke”. Han overlader det også til sin kone at finde rundt i, hvad der skal til for at leve sundt. ”Jeg indtager kun vitaminpiller, oliepiller, d-vitamin. Min kone er inde i alt det der”, siger han. De færøske rødder har indvirket på, hvad der spises i det Haugaardske hjem. Jacob Haugaards mor lærte ham at holde af fisk. ”Min mor var bedst til fisk. Vi fik vildt meget fisk, da min mor ikke kunne finde ud af at lave dansk mad. Så fiskemanden kom altid forbi os i Risskov ved Aarhus. Vi var på genopdragelse på Færøerne, hvor vi i tre måneder ikke fik andet end fisk, hval og fugl”, fortæller han. Selvom Jacob Haugaard foretrækker sund mad, betegner han sig selv som ”en altædende køkkenkværn” og fastslår, at han ikke sigter efter perfektion. ”Jeg kører 1.000 kilometer om ugen. Så jeg spiser gerne, hvad jeg kan få på en tankstation. Der er ikke noget sundt ude ved motorvejen. Jeg synes, at det smager helt forrygende med cola og hele svineriet. Jeg kan godt lide sukker. Det er den eneste rusgift, som jeg har tilbage”, fastslår han.
NATURLIG
SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.
Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.
Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk
Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.
BAG O M M E D I C I N E N
SNYD HJÆLPER HJERNEN Behandlingen af hjernesygdomme står foran et gennembrud. Danske forskere har udviklet en ny metode, der ventes at kunne ’smugle’ medicin forbi hjernens forsvarssystemer. Det giver håb om, at sygdomme som Alzheimer i fremtiden vil kunne helbredes. TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATION FREEPIK.COM I dag kan sygdomme som Alzheimer, Huntington, Parkinson og epilepsi ikke helbredes, men kun symptombehandles. Det skyldes at cellerne i hjernen – til forskel fra alle kroppens øvrige organer - er omsluttet af et avanceret forsvarssystem, blod-hjerne-barrieren, der holder medicinen ude. Med ny forskning fra universiteterne i Aarhus, Aalborg og København samt DTU står behandlingen af hjernesygdomme imidlertid foran et gennembrud. Forskerne har udviklet en ny metode, der ’smugler’ medicin forbi hjernens forsvarssystemer og giver håb om, at sygdomme som Alzheimer i fremtiden vil kunne helbredes. ”Ved at bruge en ny metode til at ’snyde’ biologisk medicin ind i hjernecellerne, håber vi i løbet af få år, at vi kan helbrede en lang række neurologiske sygdomme, som vi ikke kan behandle i dag”, siger professor og hjerneforsker Torben Moos fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, der oplyser, at den eksisterende medicinen ikke kan trænge gennem blod-hjerne-barrieren. VIRKER DIREKTE Hjerneforsker Torben Moos fortæller, at der stadig er et stykke vej, før metoden kan bruges på mennesker, men at der allerede er positive resultater. ”Vi prøver at udvikle nogle systemer, som gør, at hjernen ikke kan se forskel på det, vi sender ind og det, som den ellers skulle have haft fat i”, siger Torben Moos, der står som hovedmand bag metoden, som han kalder for ’færgen til hjernen’. Målet er at lave en form for transportsystem, som altid kan trænge igennem barrieren, og som kan bruges til at sende forskellige typer af lægemidler ind til hjernen. Med den nye metode kan man fragte lægemidler gennem blod-hjerne-barrieren ved at pakke dem ind i noget af det, der normalt slipper igennem. ”Hvis lægemidlet ligger gemt under en skal, der ligner aminosyre eller protein, bliver det lukket ind. Når skallen er kommet
igennem barrieren, bliver lægemidlet frigivet, så det kan virke direkte på hjernecellerne”. BRYDER BARRIEREN Hjernen er konstrueret, så den er beskyttet for påvirkninger fra resten af kroppen, og så det kun er de ting, som den har brug for, der trænger igennem. ”Man kan sammenligne det med at sidde i et lukket rum, mens der flyder ting forbi udenfor. Hvis der kommer noget forbi, som hjernen gerne vil have, kan den åbne døren og stikke en hånd ud for at gribe det, men ellers åbner den ikke. Det er sådan hjernen kommunikerer med sine omgivelser i blodbanen”, forklarer hjerneforskeren fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU. Barrieren har afgørende betydning for hjernen. Det er genialt, hvis hjernen er rask – men det fungerer som en hindring, hvis hjernen er syg. ”Vi er blevet meget dygtige til at komme gennem barrieren og ind i hjernens blodkar, men vi mangler stadig at forfine den måde, hvorpå medicinen kommer videre helt ind til hjernecellerne. Man kan sige, at vi er halvvejs i mål”, siger Torben Moos.
FAKTABOKS
Medicinsk behandling kan i store træk opdeles i to forskellige grupper: Syntetisk fremstillede molekyler, som man kan indtage i pilleform – eller biologiske lægemidler, som kan være proteiner eller kernesyrer, der påvirker den genetiske udvikling i kroppens celler. Et biologisk lægemiddel vil kunne påvirke en celle til at holde op med at producere et sygdomsfremkaldende protein eller lukke ned for en celle, der producerer muterede proteiner, som bl.a. kan være årsag til arvelige sygdomme. Indtil nu har man ikke kunnet bruge biologiske lægemidler til at behandle neurologiske sygdomme – fordi de ikke kan slippe forbi blod-hjerne-barrieren. Men metoden fra AAU viser positive resultater og skaber håb for fremtiden.
OM EKSPERTEN Torben Moose er professor og hjerneforskeren fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Han forsker med medicinsk udvikling og med blandt andet fokus på hjernens anatomi, parkinsons og alzheimers sygdom.
1 6 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
SUNDT & GODT
NY BEHANDLING AF LEUKÆMI
Et nyt forskningsprogram, har netop modtaget 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Programmet, som hører under DanStem, har et stærkt klinisk fokus og skal udvikle og teste nye behandlinger af blodkræft. ”Vi bruger patienternes kræftceller til at screene for nye medicinske stoffer, der kan slå kræften ihjel”. Sådan siger professor Kristian Helin fra Københavns Universitet, der står i spidsen for det nye forskningsprogram. Forskningsprogrammet skal tage udgangspunkt i karakteriseringen og brugen af leukæmiceller fra patienter, som over de næste år skal samles ind fra patienter. Første fase i programmet bliver at bruge materialet til at screene for den bedst mulige behandling. Målet er, at bruge information om de mutationer i patientens DNA, der har givet anledning til udviklingen af leukæmi. Det skal bruges til at forudse patientens behandlingsbehov og responstid på lægemidler, så der i højere grad kan skræddersys en behandling. Det er også en ambition, at forskerne skal lave præ-kliniske modeller for leukæmierne ved at transplantere primærceller inde i mus. Det nyoprettede forskningsprogram ”Programme for Translational Hematology” har til formål at styrke samarbejde mellem grundforskningen og den kliniske verden, udvikling af ny viden om blodkræft og en fokuseret indsats på at udvikle og teste behandlinger. Professor ved DanStem og Biotech Research & Innovation Center (BRIC), Kristian Helin, står i spidsen for programmet, hvis fokus især retter sig mod at identificere nye behandlinger mod leukæmityperne AML (Akut Myeloid Leukæmi) og MDS (Myelodysplastisk Syndrom). KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET. Foto: Kjpargeter - Freepik.com
SUKKERSØDT TEATER
Hvad sker der, når kunsten undersøger forskningen? I udstillingen Sugar Theater har kunstnere i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet skabt fire kunstværker om sukker. Oplev den usædvanlige udstilling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Blegdamsvej 3B i København frem til juni 2018. Se og hør, hvordan forskerne leger med viden om sukker og udforsker rummet mellem kunst og forskning. En luksusvare. En uundværlig ingrediens i madlavning. En af kroppens vigtigste byggesten. Sukker er et vigtigt omdrejningspunkt i vores hverdag fra det søde drys, vi putter i kaffen, til de molekylære strukturer i vores krop. Udstillingen Sugar Theater sætter fokus på sukker i form af fire utraditionelle kunstværker, der binder kunstens verden sammen med forskning i sukkers betydning for vores kroppe i sundhed og sygdom. Værkerne er opstået på baggrund af et samarbejde mellem digter og kunstner Morten Søndergaard, den kuratoriske platform Laboratoriet for Æstetik og Økologi og to forskergrupper fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET.
Foto: shutterstock
Åbningstider: mandag-fredag kl. 9.00-17.00
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
17
JOB & SUNDHED
DE YNGRE ER MEST STRESSEDE Næsten hver femte medarbejder under 35 år føler sig stresset, og det gør unge til de hårdest ramte. Alvorlig stress i en tidlig alder kan øge risikoen for psykiske problemer resten af livet, siger stressforsker. TEKST SARAH KIRKEMOE GALÁN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ FOTO CREATIVEART - FREEPIK.COM
De er unge og har deres arbejdsliv foran sig. Og samtidig udgør de beskæftigede under 35 år den gruppe, hvor flest føler sig stressede. Det viser undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016”, hvor 35.000 beskæftigede har svaret på spørgsmål om deres arbejdsmiljø og helbred. Næsten hver femte beskæftigede mellem 18 og 34 år føler sig stresset hele tiden eller ofte. Ser man på gennemsnittet af alle beskæftigede uanset alder, gælder det knap hver syvende. MEST STRESS MELLEM 25 og 34 ÅR Samtidig viser undersøgelsen, at de 25-34-årige er den aldersgruppe, hvor flest er psykisk overbelastede i deres arbejde, hvilket blandt andet giver sig udtryk i stress-symptomer. Ifølge ph.d. og autoriseret psykolog Malene Friis Andersen, der forsker i stress ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er det en bekymrende tendens, fordi
1 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
alvorlig stress kan påvirke det psykiske helbred resten af livet. ”Vi ved, at alvorlig stress kan være en risikofaktor for udvikling af depression og angst, og vi ved også, at jo tidligere du debuterer med at have depression eller angst, desto større er din risiko for at få det igen flere gange i løbet af dit liv,” siger Malene Friis Andersen til Magasinet Arbejdsmiljø. SVÆR OVERGANG FRA STUDIE TIL JOB Hun peger på overgangen fra studieliv til arbejdsliv som en faktor, der kan have betydning for de unges stressniveau: ”Mange i den aldersgruppe er måske i deres første job efter studiet, og det kan godt føles som en stor bro, man skal krydse, når man skal fra studiet og ud i et arbejdsliv, hvor der er nogle helt andre krav og forventninger til én og en helt anden afhængighed af éns indsats.”
JOB & SUNDHED ”Der ligger en sårbarhed i den overgang, og noget tyder på, at det er krævende at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig er det i denne alder, mange får børn og stifter familie, og det kan også være med til at give en samlet oplevelse af at føle sig presset,” forklarer Malene Friis Andersen. Her kan virksomhederne med fordel komme på banen og hjælpe med at lette presset på de unge ved blandt andet at se på, hvordan de tager imod nyuddannede, mener Malene Friis Andersen. BRUG FOR OPLÆRING ”Forskning har vist, at 70-80 procent af den læring, som finder sted i arbejdslivet, sker på selve arbejdspladsen, ikke på kurser eller uddannelse, og denne gruppe af yngre arbejdstagere er nye på arbejdsmarkedet og har derfor et naturligt stort behov for læring. De skal finde ud af, hvordan man løser kerneopgaven og lærer de formelle og uformelle spilleregler på arbejdspladsen. Her kan man som
arbejdsgiver arbejde strategisk med måden, man tager imod de nyansatte på,” siger forskeren. ”Man kan spørge sig selv, hvordan man sikrer en struktureret og systematisk oplæring af de nye, og om man har en arbejdskultur og et kollegafællesskab, hvor der er tilstrækkelig tid, rum og overskud til oplæringen. Fra stressforskningen ved vi, at social støtte er den vigtigste buffer i forhold til at forebygge stress. Det er selvfølgelig støtte i form af at have nogen at gå til, hvis man har det svært, men også støtte i forhold til opgaveløsning; at man for eksempel som nyansat har nogle erfarne kollegaer, man kan sparre med og få faglig støtte af.” ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.
Kender du Slut med ømme fødder
? Model L18
Model Tavia
Model N29
Model Liz
Model Lesley
ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker
en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.
-
at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.
Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk
se mere på www.arcopedico.dk
HCA Marathon mere end et løb . . .
NYT LØB 22. oktober
Efterårsløbet
Løb i skovens smukkeste efterårsfarver
FÅ SUNDHED DIREKTE I DIN INBOX Måske når du ikke altid at hente det nye Sundhed, når det udkommer. Men hvis du tilmelder dig vores elektroniske nyhedsbrev, får du ganske automatisk sendt en påmindelse om, at magasinet er udkommet. Du modtager også et uddrag af nogle af de spændende artikler, nyheder, konkurrencerog opskrifter fra magasinet direkte til din e-mail. Det koster selvfølgelig ingenting, og du kan altid framelde det igen.
Løb 5-10 km walk + børneløb
MELD DIG TIL PÅ MAGASINET-SUNDHED.DK
Start - mål Alléskolen, Odense Mere info på www.hcamarathon.dk PEDER OLSEN & SØN
Fragt- og vognmandsforretning A/S
FUGLESKRÆMSEL-NÅLEN ER EN STØTTENÅL TIL FORDEL FOR FOLK INDLAGT I PSYKIATRIEN
Ideen til fugleskræmsel-nålen voksede ud af en samtale mellem nogle psykiatriske patienter. Initiativtager til fugleskræmsel-nålen hedder Mikael Franck. Forskellige fonde og private donationer har gjort det muligt at få ideen ført ud i livet. Guldsmed Andersen & Enig har lavet den originale model. Pengene fra salget af nålen går til sociale aktiviteter blandt patienter indlagt i psykiatrien, f.eks. roning, koncerter, foredrag, underholdning med dans m.v. Du kan bidrage til det gode projekt ved at indbetale på Arbejdernes Landsbank konto. nr. 5396-05 51 118, eller ved køb af fugleskræmslet hos bl.a. Andersen & Enig, Karen Olsdatterstræde 7, 4000 Roskilde. Se nærmere på vores hjemmeside: www.fugleskraemsel.dk
Knogleskørhed er en folkesygdom Tiden er kommet til at kræve landets politikere til ansvar og handling. Derfor har Osteoporoseforeningen iværksat en underskriftsindsamling, som skal hjælpe os med at få knogleskørhed på den politiske dagsorden, så vi kan få en national handlingsplan. Læs mere og giv din underskrift på
www.kæmpforknoglerne.dk Jeg har skrevet under – hvad med dig?
Hvad betyder en National Handlingsplan? • Øget opsporing og diagnosticering • Hurtig og effektivbehandling • Flere bevarer trivsel og førlighed livet igennem Anne Laxholm Ambassadør for Osteoporoseforeningen
TEMA I N D E K L I M A
CO2 GØR DIG SLØV, MENS DU SOVER Din egen udånding får hjernen til at fungere dårligere, så nu opfordres alle til at sove med åben dør og lufte godt ud lige inden sengetid. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO BEARFOTOS - FREEPIK.COM ”Over halvdelen af de børneværelser, der er blevet målt på, har for høje koncentrationer af CO2. Det er afgjort noget, vi bliver nødt til at se nærmere på. Og da voksne udskiller mere CO2 end børn, gælder anbefalingen om at lufte ud inden sengetid og lade døren stå åben også for dem”. Sådan kommenterer professor i arbejdsmedicin Torben Sigsgaard målinger fra både Det Økologiske Råd for Realdania, der viser, at børn, der sover med åben dør, udsættes for mindre CO2 i nattens løb. BELASTET AF EGEN UDÅNDING Den meget korte forklaring er, at mennesker indånder ilt og udånder CO2 eller kuldioxid, som det også kaldes.
Efter en lang nat i et lukket rum er CO2-koncentrationen simpelthen for høj ude i landets sove- og børneværelser. ”At en ophobning af CO2 i hjernen sløver og nedsætter præstationsevnen, har vi faktisk vidst længe,” siger Torben Sigsgaard, som i mange år har forsket i forbedring af indeklima. Og det er ikke nødvendigvis en god idé at sove for åbent vindue, peger han på. ”Dels bliver rummet for koldt og fugtigt, hvilket er skidt for indeklimaet, dels er der sjældent træk nok i et mere eller mindre åbent vindue til at skifte luften effektivt ud,” lyder forklaringen.
gennemtræk i rummet i 10 minutter. Også for at slippe af med en række andre kilder til dårligt indeklima i børneog soveværelser. Elektronik, støv, fugt og kemiske dampe fra tøj og sengeinventar bl.a. ”Børneværelset er det rum i boligen, der typisk har det laveste luftskifte. Et rum, hvor børn både sover og leger, og da børn samtidig er særligt sårbare over for indeklimaproblemer, fordi de er i udvikling, har vi i Realdania særlig fokus på børnenes indeklima,” siger projektleder hos Realdania Lene Wiell Nordberg.
INVENTAR FORURENER OGSÅ Skal det batte noget, skal der skabes
I DETTE TEMA KAN DU LÆSE OM: 22. NI GODE GRUNDE TIL AT LUFTE MERE UD Masser af frisk luft og cirkulation løser de fleste indeklimaproblemer. Mennesker og husdyr indånder ilt og udånder kuldioxid, også kaldet CO2, som sløver og forringer indlæringsevne og præstationer. 24. SÅDAN TJEKKER DU INDEKLIMAET I DIN BOLIG Fugt, skimmelsvamp og radon. Jo tidligere, du opdager problemerne, des bedre. Her forklarer Bolius’ eksperter, hvad du skal holde øje med. 26. NY FORSKNING I INDEKLIMA Mange spørgsmål står stadig åbne, men forskerne arbejder på højtryk for at skaffe mere viden om indeklimaets betydning for menneskers sundhed.
Vidste du at...
gennemsnitsdanskeren opholder sig indendørs 80-90 % af sit liv.. Kilde: Miljøstyrelsen
TIP:
På www.realdania.dk kan du se en video med hjerneforsker Peter Lund Madsen. Her forklarer han, hvordan C02 påvirker hjernen. SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER: • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk • Brug emhætten i forbindelse med madlavning og luft ud efter madlavningen • Gør rent en gang om ugen • Begræns brugen af stearinlys • Kvit tobakken
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
21
TEMA I N D E K L I M A
9 GODE GRUNDE TIL AT LUFTE MERE UD Masser af frisk luft og cirkulation løser de fleste indeklimaproblemer TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO COLOURBOX
C02 Mennesker og husdyr indånder ilt og udånder kuldioxid, også kaldet CO2, som sløver og forringer indlæringsevne og præstationer. Planter kan omsætte CO2 til ilt og optager samtidig en masse andre skadelige stoffer fra luften. Men et par potteplanter er altså langt fra nok til at rense indeklimaet i et hus. Der skal rigtig mange planter til. Foto af Isabela Kronemberger on Unsplash
Skimmelsvamp Fugt 12 pct af alle danske boliger har problemer med skimmelsvamp, viser Bolius Boligejeranalyse fra 2017. Nogle er allergiske og kan udvikle astma over for svampesporer i luften. Svamp og mug frisætter desuden metabolitter, som lugter dårligt og kan genere beboerne på anden vis. OBS: Synlig skimmelsvamp på badeværelset fjerner du bare med rodalon. De mest problematiske svampeangreb er faktisk de usynlige, der gemmer sig i gulve, lofter, vægge eller bag tapetet. Typisk efter en vandskade.
11-12 pct. af alle danske boliger har problemer med fugt, anslår Velux i sit Healthy Homes Barometer. Fugt er ikke i sig selv skadeligt for helbredet, men fremmer væksten af bl.a. husstøvmider og skimmelsvampe. SÅDAN HOLDER DU LUFTFUGTIGHEDEN NEDE OG DERMED SKIMMELSVAMP OG HUSSTØVMIDER I SKAK: • Luft ud flere gange dagligt med 5-10 min. gennemtræk. Luft ud under madlavning og efter bad. • Brug emhætten, når du laver mad. • Tør tøj udenfor, anvend tørretumbler med aftræk til det fri eller en kondens-tørretumbler. • Rumtemperaturen bør ikke ligge lavere end 18 grader og skal være ens i alle boligens rum. • Hvis der opstår vandskade, skal skaden udbedres hurtigst muligt Kilde: Sundhedsstyrelsen
Bakterier og vira fra mennesker
I et dårligt ventileret indeklima er der øget risiko for at blive syg, udvikle betændelse, få problemer med luftvejene, allergi eller hovedpine. Men støvsugning og udluftning hjælper. Foto: Evening_tao - Freepik.com
2 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
TEMA I N D E K L I M A
Partikler
Koncentration af sundhedsskadelige partikler i luften er højest indendørs, hvor de primært stammer fra stegning/ristning af mad, brændeovne og stearinlys. Rygning indendørs er i dag et sjældent syn, men tobakken har tidligere været den største partikelforurener i hjemmet og på arbejdspladser. Skadelige partikler i luften udenfor stammer primært fra forbrændingsmotorer. 70 procent kommer hertil med vinden fra andre lande. Partikler irriterer luftvejene. Øger risiko for KOL, astma og hjertekarsygdomme. Nogle er så små, at de kan passere til hjernen gennem næsen, og der er faktisk målt flere tilfælde af Alzheimers i områder med høj partikelforurening. Men det er stadig usikkert, om det så også er en konsekvens af partikelforurening. Meget tør luft kan forøge risikoen, fordi partiklerne hvirvles op og lettere sætter sig fast på slimhinderne.
Vidste du at...
brændeovne, der er mere end 10 år gamle, i gennemsnit forurener tre-fem gange mere end nye ovne. 70 % af den danske partikeludledning skyldes fyring med brænde. Kilde: Miljøstyrelsen
Afgasning
Nye møbler, elektronik og vinylgulve er nogle af de ting i boligen, der kan indeholde flammehæmmere og andre kemiske forbindelser med eksempelvis hormonforstyrrende egenskaber. Hvor lang tid, denne afgasning tager, er der stor forskel på. Det kan godt vare over 10 år.
PCB
Blødgører i fugemasse, som blev brugt i byggeri af skoler og boliger fra ca. 1950 til 1977, hvor det blev forbudt. PCB mistænkes for at skade nervebaner og hormonbalance samt fremme diabetes og kræft hos mennesker. Stoffet vandrer fra fugen og ud i andre byggematerialer. Det kan også måles i beboeres urin. Men om koncentrationerne er høje nok til at gøre folk syge, er ikke påvist med sikkerhed.
Radon Støv
Almindeligt husstøv kan indeholde lidt af hvert fra bakterier og kemikalier over svampesporer til afføring fra husstøvmider, som nogle mennesker er allergiske overfor og som kun kan overleve i et fugtigt miljø. Gør huset rent en gang om ugen, luft ud og hold en jævn varme i alle rum, lyder anbefalingen.
Denne radioaktive gasart findes naturligt i undergrunden, hvorfra den trænger op gennem fundamentet i ældre byggerier. Radon menes alene i Danmark at være medvirkende årsag til 300 tilfælde af lungekræft om året. MERE VIDEN: På www.boligejer.dk finder du en guide om radon-niveauer i Danmark og særlige risikofaktorer.
OM EKSPERTEN Professor i arbejdsmedicin Torben Sigsgaard er uddannet læge og har siden 1980erne forsket i blandt andet indeklima. Han er tilknyttet Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 2 3
TEMA I N D E K L I M A
Sådan tjekker du indeklimaet derhjemme Fugt, skimmelsvamp og radon. Jo tidligere, du opdager problemerne, des bedre. Her forklarer Bolius’ eksperter, hvad du skal holde øje med. TEKST GUSTA CLASEN, JULIE TROLLE BODING, LONE F. GEYER & TINE R. SODE FOTO BOLIUS Om sommeren er luften udenfor ofte varm og fugtig, og derfor er det næsten umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs, da vi har døre og vinduer åbne og samme temperatur inde som ude. Om efteråret og vinteren er det anderledes. Den kolde luft udenfor indeholder nemlig ikke så meget fugt. Selv ikke i regnvejr. Så det er en god idé at skifte den varme, fugtige indeluft ud med kold og mere tør udeluft ved at åbne vinduerne og lufte ud. LUFTFUGTIGHED ER LET AT MÅLE Fugt er en af de ting, der ofte giver problemer med indeklimaet i boligen. Tegn på fugt i boligen er f.eks. kondens på ruderne, skimmelsvampevækst på vægge og dårlig lugt. Hvis du har mistanke om, at din bolig er for fugtig, kan
Skimmelsvamp i hjørner er et tydeligt tegn på, at der er for meget fugt i boligen. Foto: Bolius’ fageksperter
du købe en fugtmåler, også kaldet et hygrometer. Med den kan du tjekke, hvor høj den relative luftfugtighed er i din bolig. Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under 60-65 pct om sommeren, hvis det er muligt, og under 40-45 pct om vinteren. SKIMMELSVAMP FINDES OVERALT Skimmelsvamp og fugt hænger sammen. Skimmelsvampene kan nemlig kun vokse i boligen, når den er fugtig. Overflader skal normalt have en fugtighed på over 80 procent, før skimmelsvampene kan vokse der. Er der det, har skimmelsvampene frit spil i vores boliger, hvor der er masser af ting, de kan leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter, også kaldet organisk materiale. I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, papir på gipsplader og tapet. Selv i støv kan der være tilstrækkelig meget organisk materiale, til at skimmelsvampene kan gro. Hvis luftfugtigheden i boligen er for høj, er der stor sandsynlighed for at få problemer med skimmelsvamp, for svampesporerne findes alle vegne. Både udendørs og indendørs. Derfor gælder det om at holde boligen tør ved at sørge for god ventilation, udluftning og varme og ved at sørge for at reparere eventuelle vandskader hurtigt efter de er opstået. RADON VÆRST FOR RYGERE Radonstråling er værst for rygere. Radon og rygning forstærker nemlig hinandens skadelige virkninger og skaber på den måde øget risiko for at få lungekræft. Luftens indhold af radon angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis koncentrationen i din bolig er over 100 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du gør noget ved problemet. På baggrund af undersøgelser skønner myndighederne, at der i omkring 65.000 af Danmarks boliger forefindes værdier over 200 Bq/m³. Sundhedsstyrelsen estimerer på samme grundlag, at omkring 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonkoncentrationer over 100 Bq/m3, og dermed altså over de tilladte grænseværdier for nybyggeri. Hvis du bor i et område med højt niveau af radon, kan det være fornuftigt at få målt radonniveauet i din bolig, især hvis du bor i et ældre etplanshus. Måling af radonniveau kan du ikke selv klare. Det kræver specielt måleudstyr. Målingen bør foretages med et dosimeter og skal
24 S U N DH E D+ N R . 08 9 / 2 0 17
TEMA I N D E K L I M A Hyppig udluftning kan hjælpe meget på indeklimaet i dit hjem. Foto: Tommy Verting
TIP: Hvis du har svært ved at huske at få luftet ud, kan du vælge at gøre det samtidig med noget, du godt kan huske. F.eks. mens du børster tænder og/eller når du kommer hjem fra arbejde. Der skal være gennemtræk fem-ti minutter helst tre gange dagligt.
foregå over en længere periode, helst 2-3 måneder, da indholdet af radon i luften varierer i løbet af døgnet og afhænger af årstiderne. Det anbefales at måle i fyringssæsonen, da man om sommeren lufter mere ud og derved får et urealistisk lavt indhold af radon. FLERE MÅDER AT FJERNE RADON PÅ Hvis indholdet af radon i boligen viser sig at ligge over 100 Bq/m³, er der stort set kun én ting at gøre ved problemet, nemlig at ventilere og lufte ud. Det har en stor effekt. Hvis radonniveauet er meget højt, det vil sige over 200 Bq/m³, må du tage mere drastiske metoder i brug, for at komme problemet til livs. En metode er at sørge for, at revner og sprækker i gulvet bliver forseglet ved at etablere en såkaldt radonmembran. Forseglingen skal også ske de steder, hvor der er gennembrydninger i gulvet, f.eks. til afløb. Metoden er både besværlig og kostbar og vil oftest kun være en mulighed, hvis du bygger nyt eller skal have tætnet en kælder eller krybekælder. En anden mulighed er at etablere et radonsug under gulvet. Radonsuget bevirker, at der bliver skabt et undertryk, der suger den forurenede luft under gulvet væk og puster den udenfor, før den trænger ind i boligen. Et radonsug er en dyr, men effektiv løsning. BØRN MEST FØLSOMME Ikke alle er lige følsomme over for de forskellige påvirkninger i indeklimaet. Børn er f.eks. mere følsomme end
voksne, og ældre mennesker er mere følsomme end yngre. Allergikere er mest udsatte for at få symptomer, hvis der er skimmelsvampe i huset. Men du kan også få symptomer som irriterede øjne og hovedpine, selvom du ikke er allergiker. Og nogle mennesker bliver mere generet end andre af træk, støj, for høj eller for lav temperatur eller generende og ubehagelige lugte. Et dårligt indeklima kan give symptomer, som f.eks.: • Irritation i øjne, næse og hals • Udslæt, rødme og kløe i huden • Hovedpine og træthed • Kvalme og svimmelhed Da der er tale om symptomer, der kan skyldes mange andre ting end indeklimaet, kan det være svært at finde ud af, om det faktisk er indeklimaet, der er skyld i generne. Men hvis symptomerne forsvinder, når du opholder dig andre steder, f.eks. når du er på arbejde, eller når du er på ferie, er det et tegn på, at symptomerne har med indeklimaet derhjemme at gøre.
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes i samarbejde med Bolius Boligejernes Videncenter A/S, som formidler relevant og gratis viden om alt fra edderkopper til tagkonstruktioner ud til
landets boligejere. Læs mere på bolius.dk
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 2 5
TEMA I N D E K L I M A
Seneste nyt fra forskerne Mange spørgsmål står stadig åbne, men forskerne arbejder på højtryk for at skaffe mere viden om indeklimaets betydning for menneskers sundhed. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO REALDANIA
Tre små huse
I ét af husene er køkkenet afskærmet med en glasdør, så stegeos ikke trænger ud i de øvrige rum. Et andet hus reguleres med højteknologisk udsugning. Der er eksperimenteret med legerum, udebad og udekøkken. Sunde Boliger er et 1:1 demonstrationsprojekt bestående af tre rækkehuse i Tommelisekvarteret i Holstebro, opført af Realdanias datterselskab, Realdania By og Byg med henblik på at skabe det bedst mulige indeklima. Tre meget forskellige huse. Et high-tech, et low-tech og et relativt traditionelt. Nu er husene sat til salg og beboerne skal følges i to år. ”Idéen er at omsætte forskning til praksis og måle på effekten af disse løsninger. Hvor godt virker de? Vi er meget spændte på de målinger,” siger projektleder ved Realdania Lene Wiell Nordberg.
Fem metoder til frisk luft
Created by Jannoon028 - Freepik.com
2 6 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
100 familier er udvalgt til et forsøg med udluftning iværksat af Realdania By & Byg. Det store spørgsmål er, hvad der virker. Hvordan man får travle familier til at ændre praksis. 20 familier fungerer som referencegruppe og modtager ingenting. 20 familier modtager helt almindelig oplysning og anbefalinger. 20 familier får sms-service og klistermærker som skal hjælpe med at udvikle bedre udluftningsvaner. De sidste 40 familier skal på forskellig vis nudges og hjælpes til at lufte ud inden sengetid og åbne døren ind til soverum. Det kan f.eks. være ved hjælp af en lampe, der skifter farve, når et rum trænger til at blive luftet ud, eller et fuldautomatiseret ventilationsanlæg, der gør alt arbejdet for beboerne. ”Vi ved, det har en målbar effekt at få familierne til at efterleve to råd: Luft ud inden sengetid og hold døren til børneværelset åben om natten. Spørgsmålet her er, hvordan vi mest effektivt får familierne til at ændre vaner,” siger projektleder Lene Wiell Nordberg.
TEMA I N D E K L I M A
Prutter påvirker også indeklimaet
Man ved, at et højt CO2-niveau sløver hjernen. Men man ved ikke, om det er CO2 alene eller kombinationen af højt CO2 og de såkaldte ”bioeffluenter”, gasser fra sved, prutter og fugt fra udåndingsluft bl.a., der virker sløvende. Hvordan bioeffluenter spiller sammen med CO2 er lige nu et stort debatemne blandt forskere, fortæller professor i arbejdsmedicin Torben Sigsgaard: ”Det kan jo være en ret afgørende faktor, når mange mennesker opholder sig i samme rum. F.eks. i et klasselokale,” siger han. Foto: Luis_molinero - Freepik.com
CO2 kan have betydning for søvn Et nyt søvnstudie finansieret af Realdania skal nu kigge nærmere på søvnkvaliteten hos børn mellem 10 og 12 år ved forskellige koncentrationer af CO2. Børnene får desuden målt funktionen af hjernen både om morgenen og til middag. ”Vi ved, at CO2 virker sløvende på hjernen, men hvor længe effekten varer, ved vi ikke,” siger professor i arbejdsmedicin Torben Sigsgaard. ”Vi ved heller ikke, om de børn, der selv cykler eller går til skole får ”luftet” deres system godt igennem og dermed fungerer bedre end de børn, der bliver kørt. Men det er da nærliggende at antage, at motion og frisk luft udgør en positiv faktor i denne sammenhæng” siger han. Foto: Boryanam - Freepik.com
Støj kan måske føre til kræft
På dette Danmarkskort kan du se, hvilke områder, der er mest belastede af trafikstøj: www.dr.dk/ ligetil/kort-se-hvor-meget-stoejder-er-i-dit-bolig-omraade
Trafikstøj i boligen menes at kunne give søvnforstyrrelser, stress, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. Kræftens Bekæmpelse har netop indledt et tre år langt studie, som skal kaste mere lys over støjens sundhedsskadelige effekter. Ifølge Miljøstyrelsen dør 200-500 danskere hvert år for tidligt på grund af vejstøj. Og der udvikles i disse år på livet løs for at forbedre allerede eksisterende løsninger på vinduer, også kaldet russervinduer, der på én gang isolerer for støjen og kan bruges til at lufte ud. Det kan nemlig godt lade sig gøre. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk. Foto: panthermedia
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 2 7
DIN KROP
2 8 S U N D H E D +   N R . 0 9 / 2 0 17
DIN KROP
MAVESYRE
SKAL VÆRE SUR FOR AT VÆRE SUND Vitaminmangel, eksem, oppustethed, træg mave og sure opstød kan være symptomer på for lidt mavesyre. TEKST ANETTE HARBECH OLESEN FOTO COLOURBOX
Før eller siden oplever mange at få halsbrand, også kaldet sure opstød eller reflux. Det sker, når mavesyre løber op i spiserøret, og det føles temmelig ubehageligt, for mavesyre er en form for saltsyre. Tidligere blev sure opstød, halsbrand og reflux ofte forbundet med for høje mavesyreniveauer og derfor behandlet med syreneutraliserende medicin. FLERE MULIGE ÅRSAGER Men i dag er man opmærksom på, at for lave mavesyreniveauer, rygproblemer og visse fødevarer også kan få lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør til at slappe så meget af, at mavesyren løber op i spiserøret. Og hvis mavesyreniveauet er for lavt, kan syreneutraliserende medicin faktisk gøre mere skade end gavn. Sure opstød kan skyldes mange ting: De kan fremprovokeres af noget, du spiser, af rygproblemer, af en klemt vagusnerve, af gastroøsofagal refluksygdom, irritabel tyktarm eller af for høje eller lave mavesyreniveauer. Og paradoksalt nok kan et lavt niveau af mavesyre fremkalde samme symptomer som ses ved for høje mavesyreniveauer. Det er derfor væsentligt at få afdækket den underliggende årsag til problemet og behandle den. SYREHÆMMENDE MIDLER KAN GØRE ONDT VÆRRE Hvis mavesyreniveauet allerede er for lavt, kan syrehæmmende medicin ligefrem forværre symptomerne. Det
kan også være problematisk at tage syreneutraliserende lægemidler, hvis problemet f.eks. sidder i ryggen eller skyldes indtag af mad, der får lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk til at slappe lidt for meget af. Mavesyren har mange vigtige funktioner. Den indgår blandt andet i spaltningen af proteiner og i optagelsen af en række næringsstoffer, mikronutrienter, herunder det vigtige B12 vitamin. Mangel på B12 vitamin kan resultere i demens, forvirring, depression og andre psykiske lidelser samt nedsatte energiniveauer. Mangel på B12 vitamin fremkommer hyppigt ved for lave niveauer af mavesyre eller efter behandling med syreneutraliserende medicin. BITRE URTER GIVER MERE SYRE Du kan stimulere mavesyreproduktionen ved dagligt indtag af bitre urter, der evt. kan købes på nettet eller i helsekostforretninger som Bitterstern dråber eller mælkebøttesaft. Det er også værd at være opmærksom på, at rygproblemer, en klemt vagusnerve, for lave mavesyreniveauer og allergi og overfølsomhed overfor visse fødevarer kan fremkalde netop disse symptomer. Lave niveauer af mavesyre og de deraf følgende symptomer kan ramme alle, men er hyppigere blandt ældre mennesker end blandt yngre. Til denne artikel med følgende referencer: emedicine.medscape.com/article/170066-overview#showall
Symptomer på for lave mavesyreniveauer: • Reflux, halsbrand, opstød efter måltider (også symptomer ved for megen mavesyre) • Forsinket tømning af mavesækken • Træg, ofte ildelugtende afføring • Oppustethed efter måltider • Luftafgang fra tarmen • Eksem eller acne • Døsighed efter måltider • B12-vitaminmangel, jernmangel, B6-vitaminmangel samt andre vitamin- og mineralmangler
Lider du jævnligt af sure opstød eller smerter ved den øverste del af mavesækken, kan du med fordel undgå: • • • • • • •
Rødvin og anden alkohol Kaffe og sort te Chokolade Pebermynte Citrusfrugter Løg Fed mad, fast food, frituremad etc.
GODE RÅD Hvis du er meget plaget af svær halsbrand eller reflux, kan du: • Gå udenom de provokerende fødevarer, der nævnes i overstående boks. • Hæve hovedgærdet på din seng cirka 10-15 cm, så overkroppen ligger højere end underkroppen og sove på venstre side. Det vil få mavesyren til at samle sig i et depot i stedet for at løbe op i spiserøret.
OM EKSPERTEN Anette Harbech Olesen er forfatter og aktuel med bøgerne Hjernegod mad og Glutenfri mad. Anette blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com.
Alan R. Gaby; Nutritional Medicine 2011
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 2 9
S EXO LO G E N S K LU M M E
MAND-MAND, KVINDE-KVINDE eller MAND-KVINDE Skal vi ikke lade hinanden være dem vi nu er og bare acceptere og respektere det? Spørger sexologen Marianne Egense TEKST MARIANNE EGENSE FOTO TOM THE PHOTOGRAPHER ON UNSPLASH
I september-nummeret af Sundhed+ skrev jeg om et af vor tids tabuer - det stadig at være jomfru omkring 20’års alderen og op i tyverne, og at det er presset udefra – vennerne og samfundet – den manglende respekt for og accept af, at de ikke er seksuelt aktive, der er det sværeste at tackle. Jeg nævnte i den klumme blandt andet, at ”områder” som homoseksualitet og mennesker med en anden seksuel lyst eller ”identitet” ligeledes har været stærkt tabuiseret og til dels stadig er det. Der har været mere fokus på dette, fordi den årlige begivenhed Copenhagen Pride 2017 har været afholdt i den forgangne måned. (Den første Pride blev afholdt i København i 1996 og varede 1 dag). De fleste har en mening om denne populære og festlige Pride Parade med glimmer og glade mennesker, der fejrer fremskridtet for LGBT-personer (homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede). Der har været stor interesse og støtte til denne parade fra blandt andet politikere og firmaer. RET TIL LIGHED Det er samtidig meget vigtigt at slå fast, at det ikke kun er fest, glimmer, koncerter, dragshow og selve paraden gennem byen det handler om, men en uge med debatter og oplæg om menneskerettigheder. Her i Danmark har LGBT’er det ”bedre”, og der er sket større fremskridt end i mange andre lande, men ifølge talspersoner er der stadig et stykke vej igen, før vi alle har samme rettigheder. F.eks. viser en undersøgelse fra Fagbladet 3F, ”at mere end hver tredje dansker har oplevet, at der tales nedsættende om bøsser, lesbiske og transkønnede på deres arbejdsplads”. Sidste år viste en lignende undersøgelse”, at 4 ud af 10 i en eller anden grad skjuler deres seksualitet over for kollegerne”. Et andet eksempel viser ifølge research fra Amnesty at transkønnede stadig skal igennem lange psykiatriske udredninger, selvom de ikke længere er på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser. I 36 lande i Afrika er det forbudt at være homoseksuel, der er stigning i antallet af hadforbrydelser. I f.eks. Ugan-
3 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
da bliver de fængslet og udsat for tortur. Ja, der er lang vej før der er lige rettigheder for alle mennesker. Vi fødes med en seksualitet, men hvem vi retter den mod – en kvinde eller en mand – kan da være lige meget. Vi forelsker os i eller tænder på et andet menneske, om det er vores eget køn eller det modsatte burde ikke spille nogen rolle, det er jo mennesket, det drejer sig om. Min erfaring med de mennesker, der har en anden seksualitet end heteroseksualiteten, er, at de ofte har haft en kort, lang eller længere vej med tvivl, frustration, følensig-udenfor og ensomhed. De er ulykkelige og er bange for at skuffe omgivelserne, specielt familien; men kan også føle en kriblende glæde. De fleste skal igennem en længere proces for at stå ved sig selv og elske sig selv som den, de nu er. Jeg var til fødselsdag for nylig og faldt i snak med en kvinde og hendes mand. Vi kom til at tale om vores børn og havde begge drenge. Deres ene søn havde som 15årig fortalt dem, at han var bøsse. De havde slet ikke kunnet håndtere det og ”havde slået hånden af ham”. De havde ikke haft kontakt med ham i en årrække, men så ham nu igen. Hun var dybt ulykkelig over deres reaktion, men da de var i det, kunne de ikke forstå og acceptere det - kun tænke på at de ikke fik børnebørn, og hvordan omgivelsernes reaktion ville være. Skal vi ikke lade hinanden være dem, vi nu er og bare acceptere og respektere det!? OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu
Revolutionerende Produkt mod Hårtab
ANNONCE
Med CRESCINA kan du stoppe dit hårtab og genaktiver hårvæksten. Den stærke effekt kommer fra stamceller og et særligt aktiv som booster den naturlige hårvækst og korrigerer ubalance i hårvækst cyklussen. Kæmper du ligesom 1,5 millioner andre danskere med hårtab kan du hente hjælp fra produktet CRESCINA, som virker mod hårtab. Midlertidigt hårtab kan helbredes og behandles oftest inden for 2-4 måneder. Permanent hårtab derimod (oftest arveligt), kan ikke helbredes, men behandling med CRESCINA, kan udskyde hårtabs- og udtyndingsprocessen. Produktet virker mod alle hårtabslidelser; hårtab forårsaget afstress, hormoner, arvelighed, alder, graviditet, mm. Efter visse medicinske behandlinger, såsom kemoterapi, vil behandling med CRESCINA kunne aktivere hårvæksten umiddelbart efter endt behandling. Lene på 42 år og Lars på 51 år har tabt store mængder hår i forbindelse med stress.
Begge har gennemført en behandling med CRESCINA. Læs herunder om deres erfaring med produktet. De fulde historier findes på Facebook.com/crescina.dk.
Lars’s historie
Jeg var inde i en periode med megen stress og hårdt arbejde, da jeg pludselig opdagede at håret langsomt forsvandt og lavede to bare pletter i hovedbunden på mit 51 årige hoved. Jeg hørte om produktet CRESCINA og gik omgående igang med en behandling og meget hurtigt kom det første resultat og hurtigt blev det bedre. En ny plet kom et andet sted og straks påbegyndte jeg også behandling her og i dag er alt håret kommet tilbage alle steder og jeg er dybt taknemmelig for at der findes andre muligheder end behandlinger med kortison eller binyrebark hormoner.
70% af alle mænd vil opleve hårtab inden de bliver 50 (foto shutterstock)
Lenes historie
Jeg startede i behandling med CRESCINA Complete 1300 og allerede efter 2 måneder, var mine skaldede pletter begyndte at blive dækket af små hår, min hovedbund var ikke længere lige så tydelig, og min frisør var fuldstændig målløs over, hvor mange nye hår, jeg havde fået, som samtidig var både stærke og tykke. Jeg forsatte behandlingen med CRESCINA GENVÆKST i 2 måneder for at booste hårvæksten, og resultatet er fantastisk. (privat foto)
Gratis hårbundsundersøgelse
I samarbejde med CRESCINA tilbyder Glostrup og Hadsten Apotek gratis og uforpligtende hårrodsanalyse med Crescina’s specielle mikro-kamera og tilbyder samtidig kyndig vejledning i valg af variant og styrke. CRESCINA HFSC er afpasset I forskellige varianter og styrker i formler til mænd og kvinder.
Lene start
Dokumenteret effekt
Lene efter 8 måneder
CRESCINA er testet på førende laboratorier i Europa og holder 9 internationale patenter. Testresultater efter 4 måneders behandling viser at testpersonerne fik mere end 6.300 nye hår og et reduceret hårtab på 46,8%.
Produktet sælges online hos matas.dk, webapoteket.dk apotekeren.dk crescina.dk
crescina.dk og i håndkøb hos
På crescina.dk kan du finde information Matas medicare butikker omkring de fleste typer af hårtab, samt og hos udvalgte vejledning til valg af rette behandling.
apotekere.
Råd og vejledning hos DK importør Galaxa Pharma - tel. 70 70 73 37
SUNDT & GODT
SMS SKABER GANGPROBLEMER
Intensiv brug af mobiltelefon påvirker vores motorik negativt. Det er konklusionen i ny forskning fra Aalborg Universitet. Folk tager kortere skridt og bliver mere usikre til bens, når de skriver besked på en smartphone, mens de går. ”Vi udfordrer vores kognitive og motoriske evner til et punkt, hvor vi gør begge dele halvdårligt; altså både skriver beskeder og går. Så uanset hvad vi siger, kan vi ikke multitaske,” slår professor Pascal Madeleine fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, AAU, fast. Der er tidligere lavet undersøgelser af, hvordan vores mobilbrug påvirker trafiksikkerheden, når vi kører bil. ”Der har derimod kun været lavet begrænsede undersøgelser af, hvad der sker, når vi går og skriver SMS’er samtidig. Nu er det bevist, at vi kan blive så optaget af smartphonen, at vores gangmønster bliver ustabilt, og at vi eksempelvis kan glemme at se os til siderne, inden vi krydser en vej. KILDE: AALBORG UNIVERSITET.
Foto: Nensuria - Freepik.com
ENLIGE DROPPER TEST
Singler er ikke gode til at benytte det nationale tilbud om screening for tarmkræft. Det viser en undersøgelse, som Aalborg Universitet (AAU) har gennemført. Universitetet har kigget på i alt 93.500 nordjyder mellem 50 og 75 år – og sammenkørt forskellige offentlige nationale registre for at finde ud af, hvem der ikke benytter tilbuddet om at blive undersøgt for tarmkræft. Undersøgelsen viser, at det primært er enlige mænd, der er dårlige til at benytte tilbuddet om tarmscreening. ”På landsplan er der en overvægt af enlige mænd med enten kort uddannelse eller uden uddannelse blandt de, der ikke benytter tarmscreeningsprogrammet. Men blandt nordjyderne er det både enlige mænd og kvinder. Sandsynligheden for at enlige kvinder og mænd i Nordjylland ikke benytter tarmscreeningsprogrammet er 63 pct. højere, når man sammenligner med nordjyder i parforhold, forklarer kandidat i folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding. Generelt er danskerne dog bedre til at benytte sig af tarmscreeningsprogrammer end borgere i andre lande med nationale cancerscreeningsprogrammer. Deltagelsen er generelt højest i Jylland og på Fyn og lavest i Region Sjælland og Region Hovedstaden. KILDE: AALBORG UNIVERSITET. Foto: Snowing - Freepik.com
3 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
A DV E RTO R I A L
Find det på apoteket PROTEFIX FASTHOLDELSES CREME
Det er næsten halvdelen af alle folkepensionister der bruger tandprotese. Ønsker man at ens tandprotese skal sidder sikkert, er der flere løsninger. Den bedste løsning er at bruge Protefix Fastholdelses Creme. Det er en moderne og brugervenlig creme. Selv ved svære klæbeforhold er Protefix Fastholdelses Creme effektiv, ligesom i tilfælde af tør mund. Den er let at påføre, er smagsneutral, og den medfører ikke smagsforandring af mad og drikke. I modsætning til mange andre fastholdelsescremer kan Protefix Fastholdelses Creme påføres direkte på den våde protese, umiddelbart efter at man har taget protesen op af vandglasset efter nattens rensning. Protefix Fastholdelses Creme klæber endda også på tør protese. Protefix Fastholdelses Creme kan købes på apoteket. MaxiPharma, Søren Nymarks Vej 25 8270 Højbjerg Tlf.: 8629 2955 www. maxipharma.dk
GÅ VÆK IMORGEN GIVER HURTIGT LINDRING I HALS OG SVÆLG
Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier. Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.
FEMIDUR
Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance. Femidur er et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at sluge. Det er nemt og bekvemt at indtage oralt og derved undgår man brug af trusseindlæg og bind. Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, herunder vegetarer. Vejl. udsalgspris 98,00 kr. (10 stk.) og 205,00 kr. (30 stk.)
ao
DRILLER MAVEN?
ak NYHED - K
Køb på biodanepharma.com i
SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.
Vejledende udsalgspris Kr. 25,00 Pedersen Medical A/S Jens Grøns Vej 15-17 DK-7100 Vejle Tel: +45 7585 9044 Website: http://www.pedlab.net
Medela brystpumper efterligner barnets sugerytme
Følg Medela Danmark på sociale medier
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 3 3
IFN ATNEERBVLIAE D W
34 S U N DH E D+ + N R . 0 9 / 2 0 17
I N T E RV I E W
Danica Curcic og Birgitte Stærmose
Om at gå på kompromis med sig selv for at udleve sin passion
For Danica Curcic har hovedrollen som balletdanserinden Darling i Birgitte Stærmoses seneste spillefilm af samme navn vendt op og ned på hendes syn på kost og træning. For instruktøren selv har processen været endnu en fysisk udfordring, som har været skelsættende for, hvordan hun fremover vil prioritere sit helbred på lige fod med sin personlige ’darling’ – skabelsen af et filmisk værk.
S
”
TEKST CHRISTINA BJØRN FOTOS ADAM BOROWSKI
om instruktør lever og ånder man for sin film. Det kan Birgitte Stærmose skrive under på. Processen med at instruere bliver næsten som en besættelse, der har indvirkning på søvnen, parforholdet, kosten og helbredet. Birgitte Stærmose startede forberedelserne til spillefilmen ’Darling’ i efteråret 2015, og har først for nogle måneder siden lagt sidste hånd på arbejdet med filmen, som har premiere midt i oktober. ”Det er lidt som et barn, der har været på efterskole. Én man er sammen med hele tiden forsvinder væk i en periode, og så kommer den tilbage,” fortæller hun om filmen, som hun nu igen skal forholde sig til, fordi den bliver aktuel for omverdenen. ”Men det er også dejligt at mødes igen,” indskyder skuespillerinden Danica Curcic, som spiller hovedrollen i filmen, og som også har lagt blod, sved og tårer i projektet, der for hendes vedkommende har været en voldsom mental og fysisk rejse. JOKEN DER BLEV TIL VIRKELIGHED Samarbejdet mellem Danica Curcic og Birgitte Stærmose startede egentlig for flere år siden, da Birgitte Stærmose var Danica Curcics underviser på Den Danske Scenekunstskole. Allerede dengang tænkte de begge hver især,
at ”hende vil jeg arbejde sammen med en dag”, men så skulle der gå nogle år, før det blev aktuelt. ”Min caster og jeg havde talt om at få en svensk skuespillerinde med i filmen, men så mødte vi tilfældigt Danica under en premiere, hvor jeg nævnte, at jeg arbejdede på en balletfilm. Mens vi stod og talte udbrød Danica sarkastisk: ”Det er vel mig, der skal være balletdanser i filmen” og tænkte vist ikke videre over sit sjove forslag, men jeg havde hende faktisk i tankerne fra starten, selvom hun ikke umiddelbart er ballettypen”, siger Birgitte Stærmose og bliver afbrudt af Danica Curcics grin, for hun kan slet ikke huske episoden. ”Danica var ikke det oplagte valg, for hun er meget høj og har meget kvindelige former, hvilket ikke er særlig balletagtigt”. ”- Og jeg var i gang med soldatertræning til en norsk tv-serie, da jeg kom til casting,” udbryder Danica Curcic, ”så jeg havde kæmpe muller” siger hun og spænder den ene biceps. FYSISK OG MENTAL UDFORDRING Der var dog ingen tvivl fra Birgitte Stærmoses side, de skulle nok få gjort Danica Curcic klar til hovedrollen som balletdanserinden Darling. Rollen som balletdanserinde var en
Jeg tror virkelig på, at det er rigtig sundt at detoxe og faste, for at nulstille kroppen. Også fedt at mærke, hvor lidt kroppen egentlig har brug for, når jeg tænker på, hvor meget man ellers propper i sig og snacker, fordi man tror, det giver energi - Danica Curcic
pigedrøm for Danica Curcic, som aldrig før har danset andet end den brasilianske kamp-dans capoeira, og i øvrigt aldrig har opfattet sig selv som let og feminin. Pludselig skulle hun gennem en enorm transformation, som både blev en fysisk og mental udfordring. ”Jeg skulle jo tabe mig helt vildt til den her rolle, og jeg var nede på 56 kilo, da det var værst”, siger S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 3 5
I N T E RV I E W Danica Curcic om forberedelserne, der endte med at koste hende 14 kilo på vægten. Samtidig blev hun lidt skræmt af de tanker, der fulgte med det voldsomme vægttab, som foregik over en periode på bare fire måneder. ”Det var jo aldrig helt godt nok”, siger Danica Curcic eftertænksomt om perioden, hvor hun blev enormt selvkritisk og frygtede, at hun aldrig ville blive helt autentisk i rollen som ballet-
Illustration af Danica Curic Lavet af illustrator Sonya Remer
3 6 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
stjerne. ”Jeg husker tydeligt en morgen, hvor vi overværede morgentræningen inde på balletten”, siger Birgitte Stærmose, ”og du var helt besat af, hvor tynde danserinderne var.” Heldigvis er Danica Curcic meget stolt af sin egen præstation, selvom hun i dag kan se forandringen på sin krop henover filmen. ”Jeg tror ikke, der er andre end os, som kan se forskellen, men mit vægttab fortsatte under optagelserne, så jeg gik fra tynd til meget tynd”, siger Danica Curcic. Danica Curcic var i kyndige hænder under hele forløbet, hvor hun blev trænet af den tidligere kongelige balletdanserinde Rose Gad. ”Vi startede lige før jul i 2015, og jeg husker tydeligt, at jeg følte mig som en lille julegris, da jeg troppede op til træning i glassalen på Det Kongelige”, siger Danica Curcic om deres første møde, hvor hun samtidig blev konfronteret med en regn af spørgsmål, om hun var klar til den mentale og fysiske opgave, hun stod overfor. Det var hun, vel vidende at hun ikke skulle lære de umulige
”
Danica var ikke det oplagte valg, for hun er meget høj og har meget kvindelige former, hvilket ikke er særlig ballet-agtigt - Birgitte Stærmose piruetter og svære spring, men udelukkende fokusere på sin gang og holdning, idet de andre bevægelser ville blive erstattet af en body double. SURREALISTISK OG SVÆR TID At opgaven så skulle vise sig at blive en mental rejse, havde hun ikke regnet med. For netop som hun var kommet i gang med den daglige balletundervisning, kombineret med pilates og svømning, blev hendes far syg. ”Min var blev ramt af en blodprop, hvor han mistede evnen til at bevæge sig, så mens han lå der og kunne ingenting, skulle jeg være kropsbevidst og fysisk aktiv som aldrig før”, fortæller Danica Curcic, som husker tilbage på den svære tid, der på én gang var både sørgelig og absurd, men også befriende, fordi hun kunne fokusere på projektet og forsvinde ind i den hårde fysiske udfordring, hun var blevet stillet over for. ”Jeg gik 100 procent ind i min egen sundhed, og den ekstreme kontrol, jeg var nødt til at lægge på mig selv, viste sig at hjælpe mig igennem den hårde tid, hvor jeg overværede min far kæmpe sig tilbage til livet igen”. DETOX OG FASTE Ved siden af den fysiske træning, måtte Danica Curcic også vinke farvel til alle livretterne og de søde sager for at opretholde det drastiske vægttab. ”Heldigvis blev alting ikke taget fra mig fra den ene dag til den anden, men jeg fik lov at trappe ned, så det ikke blev for hårdt,” husker hun om tiden, hvor hun skulle have energi til mange timers fysisk træning dagligt. ”Ud med hvede, mælkeprodukter, sukker og alkohol. Sådan var kuren helt overordnet set. Så taber man sig meget hurtigt”, konstaterer Danica Curcic og tænker tilbage på en tid,
”
Det var virkelig healende for mig at konstatere, at træningen faktisk fik mine smerter til at forsvinde, for jeg havde frygtet, at belastningen ville gøre alting værre - Danica Curcic
hvor hun ofte ramte muren og følte, at vægttabet ikke gik hurtigt nok. Hun kom rigtig godt fra start, men oplevede så, hvordan kroppen virkelig begyndte at holde på fedtet, så der skulle arbejdes endnu hårdere for at komme ned i vægt. Danica Curcic kombinerede også den strikte kostplan med detox-dage, hvor hun levede af grøntsagsjuice eller decideret faste. - En ting, hun har taget med sig efter optagelserne. NOK SMAGE, IKKE SYNKE ”Jeg tror virkelig på, at det er rigtig sundt at detoxe og faste, for at nulstille kroppen. Også fedt at mærke, hvor lidt kroppen egentlig har brug for, når jeg tænker på, hvor meget man ellers propper i sig og snacker, fordi man tror, det giver energi”, siger Danica Curcic, som har lært en masse gode ting om kosten, hun kan tage med videre i livet. Blandt andet, at sukker er en ting, man sagtens kan undvære, når man har vænnet sig af med det. Til gengæld har hun også mærket på egen krop, hvordan den kan lukke af for de helt basale funktio-
MERE OM DANICA CURCIC Født i 1985 i Beograd, Serbien Flyttede med sine forældre til Danmark som etårig Uddannet fra The Dell’Arte International School of Physical Theatre i Californien i 2007 Videreuddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2012 Har bl.a. medvirket i filmene All Inclusive, Fasandræberne, Lev Stærkt og Stille Hjerte Modtog en Robert- og en Bodil-pris for sin rolle i Stille Hjerte i 2014 Blev i 2014 udnævnt som Shooting Star på filmfestivalen i Berlin og fik samme år tildelt Ove Sprogøe Prisen Fik sit amerikanske gennembrud i 2017 i rollen som Mia Lambert i tv-serien The Mist Aktuel i rollen som Darling i spillefilmen ’Darling’ som har premiere 19. oktober 2017
ner, når den ikke får næring nok. ”Jeg fik eksempelvis ikke menstruation i et halvt år efter optagelserne, fordi jeg var så undervægtig. Og selvom lægerne blev ved med at sige, at jeg bare skulle tage mere på, så blev det pludselig et dilemma, fordi jeg egentlig godt kunne lide at være så slank. Pludselig kunne jeg godt mærke, at jeg trivedes i den tynde krop, købte en masse nyt tøj og blev en lille smule besat af, hvad jeg puttede i munden”, fortæller Danica Curcic og taler videre om en periode, hvor hun begyndte at
smage på ting uden at synke dem: ”Jeg havde en overgang, hvor jeg nærmest levede af tyggegummi og pastiller, men så kunne jeg også finde på at tage et stykke chokolade i munden og smage på det, for så at spytte det hele ud igen. Det var lidt et skråplan”, siger hun og forsikrer, at hun aldrig fik bulimiske tendenser. ”Men det kræver virkelig en stærk psyke at føre så strikt et liv”. VITAMINER OG VELVÆRE Fiskeolien og multivitaminpillen beskriver Danica Curcic som to af de bedste ting,
hun har taget med sig videre fra den strenge diæt. ”Jeg har aldrig tænkt over kosttilskud før, men nu ved jeg, hvor vigtigt det er at få sine vitaminer og sin fiskeolie”. Træningen har hun også til dels holdt fast i, fordi den har vist sig så gavnlig. ”Jeg har altid døjet med voldsomme lændesmerte og smerter fra en gammel skulderskade, men det er nærmest væk nu, fordi især pilates-træningen har givet mig så meget styrke, så det har været en kæmpe gave,” siger Danica Curcic, som sagtens kan mærke, at smerterne banker på, hvis hun ikke får trænet nok. ”Det var virkelig healende for mig at konstatere, at træningen faktisk fik mine smerter til at forsvinde, for jeg havde frygtet at belastningen ville gøre alting værre”. CAMPINGVOGN OG SOVEPILLER Birgitte Stærmose kan til gengæld konstatere, at filmoptagelserne har haft en anden effekt på hende. ”Ja, jeg har nærmest haft den modsatte rejse”, griner hun og fortsætter: ”Når du er på optagelse som instruktør, står du op hele tiden, så jeg fik problemer med ryggen under optagelserne, så jeg næsten ikke kunne gå til sidst. Når du er på optagelse, er du så fordybet i processen, at du slet ikke får taget dig af dig selv”, siger Birgitte Stærmose og fortsætter: ”Når jeg sidder her i sofaen og snakker om det, tænker jeg ”hvorfor fanden ikke?! Herre Gud det kan man da godt!, men når man er midt i det, så kan man bare ikke” fortsætter hun og fortæller, hvordan det især går ud over søvnen, når adrenalinen bare buldrer rundt i kroppen, og man er nødt til at spise sovepiller for bare at få 4-5 timers søvn. ”Ofte er optagelserne først S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 3 7
”
I N T E RV I E W
Det er svært at blive bedre til at passe på sig selv. For når man er så engageret i et projekt, så er der bare ting, der er vigtigere end sit eget ve og vel, og så er man helt inde i processen og mærker ikke tegnene før, at det er for sent - Birgitte Stærmose
færdige ved midnat, og som instruktør er man den eneste, der er på hele tiden, så man får aldrig et break, fordi man hele tiden er på forkant med, hvad de andre skal,” påpeger Birgitte Stærmose og fortæller videre, hvor ofte man sidder og holder møder klokken tre om natten, eller står op klokken tre for at forberede sig til nogle tidlige optagelser. ”Det går ud over alt, når man har så lange arbejdsdage, hvor man slet ikke når at tage sig af sig selv.” ”De sidste to ugers optagelser var helt forfærdelige”, griner Birgitte Stærmose ironisk og tænker tilbage på de dage, hvor migrænen og rygsmerterne var så slemme, at Zentropa, for at hun kunne gennemføre den sidste optagedag, måtte leje en campingvogn, hun kunne ligge i under optagelserne, fordi hun havde kørt sig selv helt ned. Af erfaring bliver man dog rigere, så hun er blevet bedre til at skåne sig selv, og hun sørger, i de spidsbelastede perioder, for at gøre lørdagen hellig. Så
3 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
MERE OM BIRGITTE STÆRMOSE Født i 1963 i Odense Uddannet instruktør fra Temple University i Philadelphia Instruerede den prisbelønnede dokumentarfilm Ønskebørn i 2009 Debuterede som spillefilmsinstruktør i 2011 med Værelse 304 Medinstruktør på TV2’s dramaserie Norskov fra 2015 Aktuelt med spillefilmen ’Darling’ som har premiere 19. oktober 2017 Gift med Daniel Hardt og mor til en 22-årig pige og en 17-årig dreng ligger hun i sengen hele dagen og står kun op, for at køre ud og få en omgang massage. ”Det er svært at blive bedre til at passe på sig selv. For når man er så engageret i et projekt, så er der bare ting, der er vigtigere end sit eget ve og vel, og så er man helt inde i processen og mærker ikke tegnene, før det er for sent”, siger Birgitte Stærmose, som under en pause i Californien genfandt glæden ved yoga, så hun i dag dyrker iyengar-, vineyasa- og yin-yoga på daglig basis, fordi det giver hende ro og fokus.
rådighed på et filmset, er også blevet no-go for Birgitte Stærmose, som af solidariske årsager forbød sukker på settet vel vidende, at hendes hovedrolleindehaver levede af kogte grøntsager. ”Det er jo så fristende bare at køre det hele ind, når det står foran dig hele tiden”, siger hun om de snacks, der under
SLIK OG CIGARETTER Slikskålene og de sukkerholdige drikke, som altid er til
Meditér og dyrk de sysler, der inspirerer dig
indspilningen af ’Darling’ blev udskiftet med gulerødder og nødder. Holdet fik så i al hemmelighed tilbudt slik og chokolade, så alle andre ikke lod sig friste. Danica Curcic fik sig til gengæld en ny uheldig vane under optagelserne, fordi alle kalorier var forbudte. Hun begyndte at ryge. ”Når alt er så kontrolleret, og der er så meget, man ikke kan, så tyr man til de muligheder, man har, og for mig var det cigaretter”, fortæller hun, om en periode hun heldigvis er ovre, hvor hun levede af tyggegummi, cigaretter, sort kaffe og kogte grøntsager. En periode hun også husker som ret svær rent socialt, fordi hun altid var besværlig omkring sin kost og de restriktioner, hun var underlagt. ”Jeg blev én af de der typer, jeg ikke selv kan tåle, hvor alt skal være glutenfrit og laktosefrit. Det er jo blevet helt ekstremt i vores samfund at sætte restriktioner op for sig selv,” siger Danica Curcic om den tid, hvor hun hele tiden måtte undskylde og beklage, at hun var besværlig. Derfor er der én ting, instruktøren og skuespillerinden er helt enige om: Nok kan de affinde sig med manglende søvn, strenge restriktioner og natlige tilrettelæggermøder for at udleve en passion, men deres indre livsnyder kan man aldrig tage fra dem.
3 SUNDE RÅD DANICA CURCIC:
Brug tid med dem du elsker og har valgt til i dit liv Træn, brug og bevæg din krop, så du ikke altid er oppe i hovedet
BIRGITTE STÆRMOSE: Bliv bevidst om din vejrtrækning Prioritér din søvn. Alt for mange glemmer at sove nok. Dyrk yoga
Homøopatisk antroposofisk medicin Allergica er i dag en moderne dansk lægemiddelvirksomhed, med et stort antal homøopati ske lægemidler. Allergica fremstiller medicin, hvor mennesket er i centrum. Det betyder blandt andet, at de vigtigste processer foreta ges i hånden af mennesker og ikke af maskiner.
I Allergica mener vi, at pro duktion af lægemidler er en almenmenneskelig opgave, og at de økonomiske interesser må vige for dette formål. Allergicas økonomiske over skud går derfor til nødvendig konsolidering, udvikling og støtte til andre almennyttige homøopatiske og antropo sofiske initiativer.
GENVIND DIN LIVSKVALITET! Få et sundere og mere effektivt lymfesystem og oprethold et godt og velfungerende kredsløb med dynamisk kompresionsterapi.
Hagemannsvej 11, 8600 Silkeborg, Tlf. 70 26 17 77 www.allergica.dk
Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen. Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen . • En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie. Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader. Køb puderne hos Matas.
www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32
VI KAN HJÆLPE DIG DER LEVER MED:
• Lymfødem • Diabetes • Gigt • Kræft • Diabetes • Kroniske smerter
Læs mere og bestil på: www.recover4you.dk
HJÆLP TIL ALLE DER ER RAMT AF SORG Mange efterladte farer vild i livet og får brug for støtte og hjælp, når de mister en nærtstående og bliver ramt af sorg. Det Nationale Sorgcenter har lanceret en elektronisk sorgvejviser på internettet. Den samler og giver et overblik over alle gratis støtte- og hjælpetilbud til sorgramte i Danmark. TEKST CHRISTINA SJTÄRNQVIST, DET NATIONALE SORGCENTER FOTO DRAGANA_GORDIC - FREEPIK.COM
”Sorg er en naturlig reaktion på at miste – men den er smertefuld og ofte langvarig for de fleste, der mister en nærtstående.” Sådan siger Preben Engelbrekt, der er direktør i Det Nationale Sorgcenter, der står bag Sorgvejviseren. ”Det kan være en enorm hjælp for efterladte at vide, at der er gode råd, forståelse og hjælp at hente i landets mange sorgstøtte-tilbud”, siger han i forbindelse med en ny undersøgelse, foretaget af Det Nationale Sorgcenter, blandt 2.200 efterladte i Danmark. Undersøgelsen viser, at næsten ni ud af 10, der mister, søger hjælp og støtte i deres omgivelser. FLERE TILBUD ”Det er ikke kun hos venner og bekendte, at hjælpen søges. Faktisk har halvdelen af alle efterladte søgt støtte, råd og forståelse hos andre efterladte og ligesindede – i f.eks. sorgstøttegrupper. Mange andre igen har søgt hjælp og råd hos læge, psykolog eller præst.” Ifølge undersøgelsen, er der tydelige
4 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
SUNDT SIND
OM WWW.SORGVEJVISER.DK Den nye, elektroniske sorgvejviser gør det nemmere for efterladte i sorg at finde hjælp og støtte. Sorgvejviseren indeholder mere end 400 tilbud til sorgramte i hele landet, der henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre. Fælles for tilbuddene er, at de er gratis! Når sorgvejviseren ligger på internettet er det nemt og tilgængeligt for alle at benytte den, både for de efterladte, pårørende og fagprofessionelle. Tilbuddene er inddelt i regioner, kommuner og alder, så brugerne kan finde lige præcis de tilbud, der er mest relevante for dem - i kommuner, humanitære organisationer og folkekirker. Sorgvejviseren samler sorgstøtte-oversigter fra henholdsvis REHPA, Kræftens Bekæmpelse og Folkekirken.
SORGREAKTIONER Ved alle sorgreaktioner er det naturligt, at der opstår en eller flere af disse reaktioner: Følelsesmæssige reaktioner: f.eks. længsel, tomhed, vrede, hjælpeløshed, ensomhed mv. Fysiske reaktioner: kan være søvnproblemer, hovedpine, manglende energi, kvalme, mavepine, hjertebanken, åndenød mv. Adfærdsmæssige reaktioner: social isolation, gråd, irritabilitet, sårbarhed, afhængighed, opfarenhed. Kognitive reaktioner: nedsat koncentration, manglende beslutningsevne, tab af fremtidsperspektiv, undgåelse af minder mv. Eksistentielle reaktioner: meningsløshed, identitetstab, isolation, oplevelser af uretfærdighed mv.
mønstre i måden, vi søger hjælp på, når vi har mistet. Langt flere kvinder end mænd søger støtte i omgivelserne. Kun ni pct. af de efterladte kvinder har gået helt alene med deres sorg mod hele 22 pct. af de efterladte mænd. Der er ligeledes en tendens til, at flere yngre efterladte søger hjælp end ældre efterladte. Flere ældre, der søger hjælp, har tilbøjelighed til at søge en præst i forhold til de yngre efterladte, der i langt højere grad end de ældre søger støtte hos psykologer og hos ligesindede. Når det gælder typen af tab, så er tilbøjeligheden til at søge hjælp størst blandt forældre, der har mistet et barn. I dén gruppe har kun fem pct. ikke søgt hjælp mod f.eks. 13 pct. i gruppen af efterladte, der har mistet en forælder. ”Der er mange måder at sørge på. Nogle håndterer sorgens svære følelser og tanker med familie og venners hjælp, og for de mange der kan få glæde af omverdens hjælp, må det aldrig være mangel på viden om støttetilbud, der
står i vejen. Vi tror, det kan være hjælpsomt for sørgende med én indgang for at få et overblik over sorgstøttetilbud i Danmark. Derfor har vi lavet en Sorgvejviser,” siger Preben Engelbrekt. LOKAL HJÆLP I almen praksis har man mange samtaler med efterladte, der søger støtte eller hjælp i en svær tid. ”Mange kan vi gennem vores kendskab til familien hjælpe i almen praksis, men mange kan derudover få stor gavn af den støtte og hjælp, man kan finde til efterladte i sorggrupper, frivillige organisationer, kirker eller kommuner”, fortæller Niels Ulrich Holm, praktiserende læge og næstformand i Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og tilføjer: ”Det er derfor meget nyttigt for de praktiserende læger, at vi nu har en vejviser at henvise til. En vejviser der gør det nemt for både lægen og borgeren at få overblik over tilbud i nærområdet”.
Sorgvejviseren er udviklet i samarbejde med REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Kræftens Bekæmpelse og Folkekirken. De fleste efterladte får brug for støtte og hjælp, når de mister en nærtstående.
Det Nationale Sorgcenter i Danmark står på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaring med sorgarbejde og arbejder for at sorg ikke må ødelægge livet. Det Nationale Sorgcenter arbejder med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet, og sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuisering. Læs mere om Det Nationale Sorgcenter.
Hvert år dør over 50.000 danskere, der i gennemsnit efterlader sig fire mennesker i sorg. Antallet af årlige dødsfald er stigende på grund af den demografiske udvikling i Danmark. En fremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at antallet af årlige dødsfald vil stige med 25 pct. over de næste 20 år. Det betyder alt andet lige, at gruppen af efterladte vil stige.
Det Nationale Sorgcenter har i januar 2017 gennemført en temperaturmåling af sorgens konsekvenser i form af en elektronisk survey. 2200 danskere har valgt at deltage i undersøgelsen, der omfatter alle efterladte fra 18 år og opefter, der har mistet inden for de seneste 10 år - uanset om der er tale om tab af børn, forældre, ægtefælle/partner, søskende eller nærtstående familiemedlemmer eller personer.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
41
&
Vitaminer Mineraler
Den originale halstablet
VÆK I MORGEN - UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE
Med højere mængder vitaminer og mineraler (Energi, immunsystem)
Vedligeholder normale knogler, tænder og muskler
Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer
God hårpleje starter indefra
Afhjælper træthed. Øger udholdenhed ved sportsudøvelse
Knogler, Muskler, Immunsystem i en base af ekstra jomfru olivenolie
Aminosyrerne Cystein og methionin bidrager til normal hårvækst og glansfyldt hår
– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker
Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler
www.naturenergi.dk
Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer. Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år. Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.
Pedersen Medical
SUNDT & GODT
KLAR TIL FOREBYGGELSE En ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen og Trygfonden viser, at danskerne ønsker mere fokus på forebyggelse. Et Danmark uden røg vil spare samfundet for 30 milliarder kroner årligt.
TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE ILLUSTRATIONER TERDPONGVECTOR - FREEPIK.COM
LUFTENS AMBULANCER RYKKER UD TIL FLERE OG FLERE AKUTTE PATIENTER
VI ER KLAR TIL MERE FOREBYGGELSE
Regionernes akutlægehelikoptere rykker ud til patienter, der har behov for akut hjælp. Helikopterne rykker især ud til livstruende ulykker og i sager med hjertestop eller blodpropper. Sidste år var 40 procent af patienterne hjerte/kar-patienter. I 2016 fløj regionernes akutlægehelikoptere ud til borgerne flere end 3.500 gange. Det er 40 procent flere gange end året før. Helikopterne flyver fra baserne i Skive, Billund og Ringsted og kan bruges af landets fem alarmcentraler. De tre akuthelikoptere drives i fællesskab af de fem regioner.
Over 5.000 danskere er blevet spurgt om, hvem de mener har ansvaret for danskernes sundhed, hvordan de oplever sundhedsdebatten, og hvor åbne de er for politisk regulering for at sikre bedre velfærd. Undersøgelsen viser, at danskere på tværs af politiske skel er klar til at tage flere redskaber i brug for at fremme sundheden bredt. Derudover viser undersøgelsen, at danskerne mener, at et sundt liv handler om mere end om at spise sundt, det handler også om at have det godt - og det er fortrinsvis den enkeltes eget ansvar at leve et sundt liv.
Kilde: Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning
Kilde: Mandag Morgen og Trygfonden
FLERE DANSKERE OVERLEVER KRÆFT
Flere danske patienter lever i dag længere med deres kræftsygdom end de gjorde for bare få år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 81 procent af kvindelige patienter og 79 procent af mandlige er i dag i live et år efter, at de har fået deres diagnose. Samlet set er der sket en stigning på tre procentpoint i étårsoverlevelsen sammenlignet med tidligere perioder. For femårsoverlevelsen er der en stigning på en og to procentpoint for henholdsvis mænd og kvinder. Udviklingen er størst hos patienter med lungekræft og tyk- og endetarmskræft. Her er overlevelsen steget med fem procentpoint for mænd og seks procentpoint for kvinder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
DANSKE REGIONER VIL HAVE EN RØGFRI FREMTID I 2030
Hvert år dør 13.600 mennesker på grund af rygning. Det er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på vores sundhed og er medvirkende årsag til belastende sygdom og død. Beregninger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en mulig årlig besparelse på 30 milliarder kroner, hvis ingen danskere røg. Som partner i projektet ”Røgfri Fremtid” bakker Danske Regioner op om et røgfrit Danmark. Projektet ”Røgfri Fremtid” er startet af Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse. Flere regioner afprøver i samarbejde med kommuner og almen praksis effektive metoder for at tilbyde rygestop. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
NATIONALE MÅL: DET GÅR FREM FOR TO TREDJEDELE AF MÅLPUNKTERNE DANMARK FÅR ENDELIG ET SPECIALE I AKUTMEDICIN
Mere end én million gange besøgte patienter sidste år landets 21 akutmodtagelser. Nu kommer der et nyt speciale for landets læger, som har fokus på netop akutte patienter. Hvor det i dag er speciallæger fra andre områder, som står i spidsen for danske akutafdelinger, vil danske læger snart kunne specialisere sig i akutmedicin. En speciallæge i akutmedicin er en generalist med en bred kompetenceprofil, der kan håndtere de fleste typer af akutte patienter selv eller sende dem korrekt videre, hvis det er nødvendigt. Sundhedsstyrelsen forventer at kunne godkende det nye speciale omkring årsskiftet.
Flere overlever kræft, færre får infektioner på sygehusene, og flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget. Det viser den første årlige statusrapport på de nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale kvalitetsmål består af otte kvalitetsmål, som Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundhedsog Ældreministeriet er blevet enige om at offentliggøre og holde snor i. For hvert af de otte kvalitetsmål er der en række underpunkter, som rapporten måler på. Det er her, at der er 19 ud af 28 punkter, hvor der er positiv udvikling. De otte nationale mål bruges til at sørge for, at alle sundhedsvæsenets aktører arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod højere kvalitet.
© Waewkidja - Freepik.com
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 4 3
MÆND SØGES!
TIL NYT FORSKNINGSPROJEKT MED FOKUS PÅ MÆNDS SUNDHED Kan de antioxidantrige aroniabær have en positiv effekt på mænds sundhed? Det skal et nyt forskningsprojekt være med til at dokumentere - og i den forbindelse har vi brug for DIG. Er du mand og mellem 25 og 65 år, så har du mulighed for at deltage i projektet, som foregår på Hospitalsenheden Horsens. Vi søger deltagere med let til moderat forhøjet kolesteroltal. Du behøver ikke at kende dit kolesteroltal på forhånd for at ansøge om deltagelse. Forsøget skal bl.a. vise om aroniabær på pulverform har en positiv effekt på: Forhøjet kolesteroltal Oxidativt stress Sædkvalitet Hvis dette har vakt din interesse, kan du læse mere om studiet på www.aroniaforskning.dk, hvor du også kan ansøge om deltagelse i projektet.
MÅNEDENS GRØNNE
ENDELIG PLUKKEMODNE
Pæren er en af efterårets mest populære og anvendelige frugter. Der findes flere sorter, som hver har sine kvaliteter. Fælles for alle er, at de både kan spises friske som en sprød snack, bruges i salater og som smagsgiver i kager og tærter. TEKST KATRI FRANCK JUSTESEN, FOTO SÆSON
CLARA FRIIS
Clara Friis plukkes normalt fra september og har en ret kort holdbarhed. Det er en middelstor pære med en regelmæssig form og med meget tynd, glat og grøn skræl. Spisekvaliteten overgår alle andre sorter, smagen er sød og aromatisk. Den er meget sprød og saftig når den er moden, men mange foretrækker at spise den, mens den er hård.
CONFERENCE
Pæren er moden først i oktober og har form som en nissehue, er aflang, middelstor og med en mat-grøn lidt rust-agtig farve. Smagskvaliteten er i top og denne pære er saftig, let krydret, har en god aroma og er sød i en lang periode. Conference-pæren har gode egenskaber for lagring.
CONCORDE
ALEXANDER LUKAS
Pæren modner sent, sidst i oktober og er middelstor til stor. Dækfarven er grøngul og den har en glat skræl. Smagskvaliteten er rimelig, skrællen er lidt tyk, frugtkødet er fint og fast, men er typisk lidt grynet omkring kernehuset. Har rigtig gode lageregenskaber.
Concorde-pæren minder i udseende om Conference, aflang nissehueform, men den har en meget finere skræl uden rustdannelse. Smagskvaliteten er i top. Den er saftig og sød. Concorde har ligesom Conference gode lageregenskaber.
TIPS TIL MADLAVNING MED PÆRER
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise
mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.
Pære kan ofte bruges i madlavningen på samme måde som æble. Prøv at skifte æble ud med pære i en tærte eller en crumble for en sødere og let cremet fornemmelse. Prøv også at blande revet pære med en smule ahornsirup og servere med flødeskum, hakket chokolade og nødder på toppen. Pærer er desuden gode i salat, hvor de bidrager med en god sødme, specielt sammen med mere bitre salater som f.eks. hvidkål. Flere opskrifter på www.sæson.dk.
17 4455 SSUUNNDDHHEEDD++NNRR. .0099/ /220017
OPSKRIFTER
EN REGNBUE I OKTOBER
Myten siger, at der for enden af regnbuen findes en værdifuld skat. Måske er der noget om det. I kogebogen ”Regnbuemad” bliver læseren ført mod én skat bestående af sundhed, madglæde og lækre opskrifter. TEKST SIGNE MOESBY LETH FOTO WICHMANN & BENDTSEN PHOTOGRAPHY
10 MYSLIBARER DET SKAL DU BRUGE 265 g dadler, udstenede 125 g grovvalsede havregryn 125 g mandler, grofthakkede 2 spsk. kokosolie, smeltet SÅDAN GØR DU Tilsæt de udstenede dadler til en foodprocessor, og blend indtil du har en klæbrig, sammenhængende daddelmasse. Hæld dadelmassen over i en skål sammen med de øvrige ingredienser, og rør det hele grundigt sammen, til det danner en klæbrig, sammenhængende masse. Fordel myslimassen i en form foret med plastikfolieeller bagepapir (jeg brugte en form på 18 x 15 cm), så du nemt kan løfte det ud af formen igen. Det er vigtigt at trykke massen godt ned, så myslibarerne kommer til at hænge ordentlig sammen. Sæt derefter formen i fryseren i en times tid eller i køleskabet et par timer, så massen kan blive fast og sammenhængende, inden du skærer myslibarerne ud i den ønskede størrelse. Opbevar myslibarerne i køleskabet i en lufttæt beholder, de kan holde sig i en uges tid. TIP: Du kan erstatte kokosolien med et par ekstra dadler eller to spsk. peanutbutter. Havregryn og mandler kan delvist erstattes af dine foretrukne nødder, frø og kerner.
46 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
OPSKRIFTER ne Den lerod og ed gu er dejm e p sup kartofler ldt med søde ret og fy dløg, inyd vi lig kr ra bl.a. h men og om gf sma r, spidsk .Du er ga gefæ nepeber rmen ef a n v e cay ret at få ortion! p e rant ådan en s r te
KRYDRET GULERODSSUPPE MED SØDE KARTOFLER OG INGEFÆR 4 portioner DET SKAL DU BRUGE 1 tsk. kokosolie 400 g gulerødder, grofthakkede 125 g sød kartoffel, grofthakket 1 løg, skåret i tern 2 fed hvidløg, finthakkede eller knuste 1 ½-2 spsk. fintrevet ingefær 1 tsk. stødt spidskommen ½ tsk. stødt koriander 1/3-½ tsk. cayennepeber havsalt peber 1 grøntsagsbouillonterning 7 ½ dl vand 1 dåse kokosmælk saft af 1 lime SÅDAN GØR DU Smelt kokosolien i en stor gryde på medium varme, tilsæt de skrællede og grofthakkede gulerødder, sød kartoffel og løg, og svits det i 5 minutters tid. Tilsæt derefter hvidløg, ingefær og de tørrede krydderier, rør godt rundt, og giv det et par min. mere. Tilsæt vandet og bouillonterningen, og bring det i kog. Skru ned for varmen, og lad suppen simre i 25 minutters tid, til gulerødderne og den søde kartoffel er blevet møre. Tag suppen af varmen, og brug en stavblender (eller en almindelig blender, der kan tåle høje temperaturer) til at purere suppen. Sæt suppen tilbage på komfuret, og tilsæt kokosmælken og limesaften, mens du bringer suppen i kog igen. Lad den småsimre i 5 minutters tid. Smag suppen til med salt, peber og evt. lidt ekstra krydderier. TIP: Top evt. suppen med lidt cremet kokosmælk, frisk koriander og dukkah eller spicy kikærter, hvis du vil tilføre den lidt knas.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 47
OPSKRIFTER
ne ved den t er e t s d e de Det b t selvom uden a , r e e ave kag ere udg og hvidt d n u s en el vedem n smør, h så smager de , n r y e s sukk ert og k k æ l ndå s stadig lv den mest su se e digt, at forskrækked ds heds ngskre a g m o in del af m helt solgt. er
OVERDÅDIG BANANKAGE MED CHOKOLADE, DADELKARAMEL OG VANILJECREME 8 stykker DET SKAL DU BRUGE 3 store bananer, modne med brune prikker 2 æg 1 dl akaciehonning ½ dl smeltet kokosolie 4 spsk. skyr eller græsk yoghurt 1 tsk. natron ½ tsk. bagepulver 1 tsk. kanel 1 tsk. vaniljepulver 1/3 tsk. havsalt i flager 2 dl boghvedemel 50 g chokolade (gerne 70% kakao), TOPPING ½ portion dadelkaramel – se senere 1 banan, skåret i skiver 25 g chokolade, grofthakket (gerne 70% kakao) VANILJECREME 2 dl skyr 1 tsk. vaniljepulver 1 spsk. Akaciehonning DADELKARAMEL 1 dl udstenede dadler 3-4 spsk. mandelsmør 2 spsk. akaciehonning ¼ tsk. havsalt 1 dl mælk ( jeg bruger mandelmælk) SÅDAN GØR DU Forvarm ovnen til 175 grader. Mos derefter bananerne med en gaffel, hæld banan-
48 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
mosen over i en skål med de øvrige våde ingredienser, og rør det hele grundigt sammen. Tilsæt også de tørre ingredienser, og rør rundt til du har en jævn kagedej. Smør en springform med lidt kokosolie ( jeg brugte en på 20 cm i diameter), og hæld dejen over i formen. Bag kagen i 45-50 min.; bagetiden kan variere fra ovn til ovn, så sørg for at holde godt øje med kagen, så den ikke får for meget og bliver tør. Kagen er færdig, når du kan stikke en pind ned i midten, uden at der sidder dej på den, når du tager den op. Sæt kagen til side, så den kan køle af, imens du laver dadelkaramellen og vaniljecremen. Lav dadelkaramellen ved at komme alle ingredienser i en foodprocessor, og blend til du har en lækker og cremet karamel. Lav vaniljecremen ved at røre alle ingredienserne sammen. Når kagen er afkølet, så tag den ud af formen, top den med ½ portion af dadelkaramellen, og pynt den med bananskiver og grofthakket mørk chokolade. Server banankagen med vaniljecremen som et friskt tilbehør.
fakta
ANNONCE
4 % af danskerne lider af hyperhidrose, som viser sig ved, at man sveder ekstremt meget på forskellige dele af kroppen. Det er en tabubelagt lidelse, som mange danskere lever med i skjul, de ikke kender til behandlingsmulighederne.
Endelig er jeg svedfri Tanja Kamp har lidt af øget tendens til armsved, siden hun var teenager. Efter en miraDry® behandling på Aleris-Hamlet i Parken, København, kan hun nu se frem til at blive svedfri resten af livet. ”Jeg har prøvet alt. Intet har rigtig virket.” Sådan siger Tanja Kamp, der siden hun var teenager har haft problemer med øget tendens til armsved også kaldet aksillær hyperhidrose. Derfor har Tanja i mange år været vant til altid at medbringe skiftetøj, parfume eller deodorant, når hun gik ud. Hun vidste aldrig, hvornår hun ville få brug for at skifte tøj, fordi det var gennemblødt af sved. Det har sat en voldsom begrænsning på Tanjas påklædning. ”Jeg har aldrig helt selv kunne vælge mit tøj, for jeg har altid skulle overveje om, og hvornår, sveden ville kunne ses. Det har betydet, at jeg ofte har klædt mig i enten helt mørke eller lyse bluser, hvor sveden ses mindre. Og så har det betydet rigtig meget ekstra vasketøj,” siger Tanja.
Prøvede alt
Tanja har prøvet mange gode råd og produkter af, men ingen af dem bremsede sveden. Derfor besluttede hun sig for at blive behandlet med miraDry®. ”Jeg valgte at blive behandlet med miraDry®, fordi man efter kun 1- 2 forklarer Tanja
MiraDry®-systemet udsender kontrolleret elektromagnetisk energi, der ødelægger svedkirtlerne i armhulen. Det reducerer svedlugt og svedproduktion under armene markant, fordi de ødelagte svedkirtler ikke kan gendanne sig. Så når de er væk, er de væk for altid.
Det gjorde ikke ondt
”Behandlingen gjorde ikke ondt, men selvfølgelig var det en underlig følelse, fordi man først lokalbedøves under armene. Søren (Søren Kamp, speciallæge i dermato-venerologi hos Aleris-Hamlet i Parken), der udførte behandlingen var rigtig god til at forklare og svare på spørgsmål under behandlingen, og det gjorde oplevelsen god” fortæller hun. De første par dage efter behandlingen med miraDry®-systemet, var Tanja hævet under armene.
Prøv miraDry® behandling og slip af med din armsved for altid
Behandlingen tilbydes hos Aleris-Hamlet Hospitaler i Parken, København. Læs mere på www.svedbehandling.dk. eller kontakt os på telefon 3817 0700.
”Mine armhuler var blå-røde og ømme, men kort tid efter blev det meget bedre og gik væk”.
Nu kan jeg frit vælge tøj
På spørgsmålet om, hvad Tanja glæder sig mest over, er svaret åbenlyst og kommer hurtigt. ”Jeg nyder bare at kunne have det tøj på, som jeg har lyst til, uden at skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg lugter eller bliver helt våd under armene” siger Tanja med et smil og fortsætter; ”Det betyder alt. At jeg ikke hele tiden skal rende rundt med en parfume eller deodorant i tasken, fordi jeg er bange for at lugte. At jeg ikke behøver at skifte t-shirts/ bluser hele tiden, men bare kan slappe af og vide, at det er slut med at bekymre mig om armsved” slutter hun.
F ORPAS KFROI D F TT EE R RAPEUTEN
TIP Diss : e k a eller n fle ler t endda re dag o e e bare inden, n uge e l s ren tages u å skal d d af etkv e de s arters frysekal s t erve id før, res.
RAW DESSERTSNITTER MED HINDBÆR, KOKOS OG KAKAO 10 snitter DET SKAL DU BRUGE Kakaolag 200 g mandler 300 g dadler, udstenede 1 tsk. vaniljepulver 4 spsk. kakaopulver evt. 1-2 spsk. vand Hindbær-kokoslag 150 g hindbær, friske eller optøet fra frost 2 dl cashewnødder, udblødt i vand i mindst 2 timer 1 dl groft kokosmel 3 spsk. akaciehonning 1 tsk. vaniljepulver 3 spsk. smeltet kokosolie SÅDAN GØR DU Start med at lave kakaolaget; tilsæt mandlerne til en foodprocessor, og blend til de er finthakkede. Tilsæt derefter resten af ingredienserne, og blend til det hele er findelt og sammenhængende. Fordel halvdelen af blandingen i en form (jeg brugte en på 20 x 25 cm) beklædt med bagepapir, så det er nemt at få dem ud af formen. Sørg for at fordele kakaoblandingen ligeligt, og tryk den godt ned, så kakaolaget bliver tilpas fast i det. Lav derefter hindbær-kokoslaget ved at blende alle ingredienserne i en foodprocessor, til du har en jævn og cremet masse. Hæld denne oven på kakaolaget, og sæt formen i fryseren i 2 timers tid, til det pink lag er helt fast, og du kan tilføje den sidste halvdel af kakaolaget. Sæt den derefter i fryseren en times tid mere. Løft derefter kagen ud af formen, og brug en skarp kniv til at skære den ud i 10-12 snitter. Server enten straks, eller sæt dem tilbage i fryseren indtil servering.
5 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R
MEXICANSK TORTILLALASAGNE 4-6 PORTIONER DET SKAL DU BRUGE 1 stor rød peberfrugt ½ squash 1 løg 2 fed hvidløg, knuste 1 dåse kidneybønner, drænede og skyllede 1 dåse sorte bønner, drænede og skyllede 1 dåse majs (140 g løse), drænede og skyllede 2 tsk. stødt spidskommen 2 tsk. chiliflager 1 tsk. paprika 1 tsk. oregano ¼ tsk. cayennepeber salt + peber 2 brikker eller dåser hakkede tomater 4 mellemstørrelse fuldkornstortilla 200 g revet ost SÅDAN GØR DU Forvarm ovnen til 200°, og hak derefter rød peber, squash og løg fint. Svits det i en gryde i lidt olivenolie ved medium/ høj varme i 10 minutters tid, eller til de er møre. Tilsæt derefter hvidløg, de drænede bønner, majs og krydderier, og svits det hele i et par min. mere. Tilsæt de hakkede tomater, og lad det simre i 10-15 min. Anret derefter lasagnen i et ildfast fad; jeg bruger et på 34 x 25 cm med en høj kant. Start med et tyndt lag af tomatsaucen, et tortillalag bestående af 2 tortillapandekager, endnu et lag tomatsauce og et lag revet ost. Gentag processen, og bag lasagnen i 25-30 min. Lad gerne lasagnen hvile 5-10 min., men server den varm.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
51
OPSKRIFTER deokola ge har h c e Denn trøffelka olak af en e cho drøm est intens ejlig d den m mag og en nende des røffel-lig n, gt adoe blød o r fra avoc ter på l u tekst rmest sme æ der n tungen.
INTENS CHOKOLADETRØFFELKAGE MED AVOCADO 10 stykker DET SKAL DU BRUGE 100 g mørk chokolade (70% kakao), smeltet 2 avocadoer 1 dl kakaopulver 1 dl kokossukker ½ dl akaciehonning 1½ tsk. vaniljepulver 1 tsk. bagepulver 1/4 tsk. havsalt 2 æg PYNT blåbær, brombær og spiselig kløver SÅDAN GØR DU Forvarm ovnen til 175 °. Blend den smeltede chokolade og avocadoen i en foodprocessor, til du har en helt jævn og cremet blanding uden klumper. Tilsæt derefter resten af ingredienserne, og blend til du har en jævn kagedej. Smør en springform med lidt kokosolie, hæld kagedejen deri og bag kagen i cirka 35 min. Lav en tester for at tjekke, om kagen er færdig, der må gerne sidde lidt krummer på pinden, men ikke decideret dej. Lad kagen køle af, så den kan sætte sig, før du tager den ud af formen. Pynt den evt. med lidt blåbær, brombær og kløver.
5 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
Vind
!
Se h på vorda side n 82
VIND BOGEN
Disse lækre opskrifter her stammer fra bogen ”REGNBUEMAD”, som er udgivet af FADL’s forlag. Hvis du løser kryds og tværsen bagerst i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.
Annonce En sund mave i balance
SLIP AF MED DINE MAVEPROBLEMER Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse. Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet. Hvorfor får man topmave? For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op. Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.
Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven. Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs. Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.
Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.
✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔
Mindsker luft i maven Fjerner oppustethed Velvære i maven Stimulerer fordøjelsen
PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes på hjemmesiden www.wellvita.dk eller via kundeservice på telefon 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16.
P SY KO LO G I
Autisme indvirker på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation – i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker med autisme befinder sig i.
54 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
P SY KO LO G I
Fællesskab er særligt svært for 60.000 danskere Udviklingsforstyrrelser som Autisme og Aspergers kan ikke helbredes og forsvinder aldrig af sig selv. Men i rummelige og støttende omgivelser kan de blive lettere at leve med. Landsformand afliver her syv af de oftest hørte myter og misforståelser om Autisme Spektrum Forstyrrelse, ASF, som alle har en snert af, mens 60.000 danskere har diagnosen. TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO ANNIE SPRATT ON UNSPLASH ”At være autist er som at komme til en ny by hver dag. Sprog og normer ligger ikke lige på rygmarven. Du skal have hjælp til at finde ud af, hvordan man opfører sig. Hjælp til at se nuancerne og forstå, hvordan normerne ændrer sig,” forklarer landsformand i Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup, der selv har to børn med diagnosen. ”For normer ændrer sig hele tiden. Fra sted til sted. Fra situation til situation. Vi skal alle sammen omstille os. Nogle af os gør det bare mere pr. automatik end andre.” Alle mennesker har autistiske træk, men kun én ud af hundrede danskere er diagnosticeret med en Autisme Spektrum Forstyrrelse, også kaldet en ASF-diagnose. For dem er autismetrækkene så udtalte, at de bliver til et socialt handicap, der er kompliceret at diagnosticere og svært at forklare. Det myldrer derfor med myter og misforståelser omkring autisme. Her tilbageviser landsformanden syv af de oftest hørte: 1 FAKTA: LANGT FRA ALLE AUTISTER ER GENIER Autisme er et socialt handicap. Ikke en særkompetence eller en fællesbetegnelse for mennesker med særlige talenter. Vel er andelen af højtbegavede større blandt autister end i hele befolkningen. Det samme gælder andelen af såkaldt savante, personer med usædvanlige specialiserede evner. Der er masser af eksempler på, at mennesker med autisme har lært japansk på få dage, kan læse en hel bogside på få sekunder og løser it-problemer, ingen andre orker eller formår. Men langt fra alle autister er genier. Og selv de, der har særlige evner, får brug for hjælp til at forstå basale sociale spilleregler. 2 FAKTA: AUTISTER HAR BÅDE FANTASI OG FØLELSER Mennesker med autisme forstår ikke altid, at andre kan have andre interesser, end de selv har. Det kan være småt med indlevelsesevne, og typisk forstår de heller ikke uskrevne regler. Især tabuer er svære. Mange foretrækker at sige alting ligeud og kan ligefrem virke ufølsomme, fordi de ikke pakker udmeldingerne ind i høflighed. Men samtidig er mennesker med autisme lige så kærlige, sårbare og varme som alle andre. De har følelser, men udtrykker dem ofte anderledes end gennemsnittet. Nogle er meget følsomme over for stemninger og kan f.eks. mærke, når andre i rummet har det skidt. Andre er meget retfærdighedssøgende og står modigt op for mobbeofre og andre, der har det svært. 3 FAKTA: KOST OG VACCINER ER IKKE ÅRSAGEN Det er stadig et mysterium, hvorfor autisme opstår. Men man ved, at det er et medfødt og i høj grad arveligt handicap.
Har man et barn med autisme, er der 18,8 pct risiko for, at søskende til barnet også har det. Intet tyder på, at vacciner er årsag til autisme og selv den sundeste kostplan kan ikke helbrede en person med diagnosen. Dog kan livsstil have stor betydning for stressniveauet, som mennesker med en autismediagnose er ekstra følsomme overfor, forklarer Heidi Thamestrup. ”Autister bruger hele tiden energi og tankekraft på ting, vi andre registrerer automatisk. De er konstant oppe i det røde stressfelt og tåler faktisk ikke yderligere stresspåvirkning, ” som hun siger. 4 FAKTA: ASPERGERS ER IKKE EN MILDERE FORM FOR AUTISME Hans Asperger var en østrigsk børnelæge, som under 2. Verdenskrig forskede i børn med autistiske træk. Han var selv venneløs som barn og viste mange af de træk, han beskrev hos sine ”kleine professoren”, som han kaldte dem. Hans Aspergers forskning har haft stor betydning, men dels kendte han ikke Leo Kanners overordnede beskrivelse af autisme-spektret, dels var han nødt til at gå stille med sin forskning for at beskytte sine patienter imod nazisternes udrensning af handicappede. For at ære Hans Aspergers arbejde, blev en autistisk underdiagnose opkaldt efter ham. ”Aspergers Syndrom” bruges stadig om børn, som ikke er retarderede og som ikke har vist symptomer på deres autisme før treårsalderen. ”Det er en udbredt misforståelse, at mennesker med Aspergers altid er meget kloge og kan alt muligt, som ingen andre kan. Sandheden er, at nogle af dem har særlige evner. Andre har ikke. Og de lever alle med et socialt handicap, som kræver omsorg og støtte i hverdagen,” siger Heidi Thamestrup. 5 FAKTA: PIGER HAR DET OGSÅ Af forskellige årsager er piger ofte bedre end drenge til at tilpasse sig sociale normer. I mange år mente man derfor, at kvindelig autisme var sjælden og kun sås forbundet med mental retardering. I dag ved man, at normalt- og velbegavede piger også kan have autisme. De kompenserer bedre for det end drengene, men behøver hjælp til at forstå sociale spilleregler. 6 FAKTA: MAN VOKSER IKKE FRA AUTISME Autisme og Aspergers Syndrom er gennemgribende udviklingsforstyrrelser, medfødte anlæg, der fører til sociale handicap, som ikke kan helbredes. Men omgivelserne spiller en helt central rolle for, hvor svære disse handicap er
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 5 5
HAR DU AMD/ØJENFORKALKNING ?
U FÅET DIAGNOSEN ORKALKNING (AMD)?
UFORPLIGTENDE OG GRATIS KONSULTATION I AARHUS PÅ HOTEL SABRO KRO: 20/10, 17/11 og 15/12
Få gratis tilsendt vores 68 siders katalog om øjenbehandlinger, samt det kliniske studie fra Schweiz (oversat til dansk).
R DER LYS FORUDE !
NYHED!
TINNITUS BEHANDLING
Vi introducerer Acustic Mask – en helt ny behandling for tinnitus i DK. Få tilsendt en gratis folder: www.akuhuset.dk
- 102 danske AMD patienter blev behandlet med infrarødt lys i 1. halvår 2017 - 66 % opnåede forbedring af synsevnen, se studiet på vores hjemmeside
Et schweizisk forsøg fra 2016 viste at 56% af tør AMD ENESTE SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING Behandling med infrarødt lys. ENESTE IIpatienterne SKANDINAVIEN EFFEKTIV BEHANDLING fik opløst ellerEN mærkbart reduceret Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ØDT MOD (AMD) med affaldsstoffer i nethinden ved behanØDT LYS LYSdruserne MOD ØJENFORKALKNING ØJENFORKALKNING (AMD) 8 x Medlouxx Phototherapy behandlinger
dlingen med infrarødt lys.
ør AMD ør AMD ret druserne ret druserne
dling med dling med . . sæt i DK´s sæt i DK´s AMD, som vi AMD, som vi
x Medlouxx Phototherapy behandling Vi er88 også kendtPhototherapy for vores behandling AMD behandling med x Medlouxx med infrarødt lys. Samlet pakkepris kun kr. 4.000,med infrarødt lys. Samlet pakkepris kr. 4.000,akupunktur fra bl.a. Familejournalenskun artikler. Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt i DK’s eneste 12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur 12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur i kombination 2 anbefaledeog kosttilskud. kliniske studie inklusiv om akupunktur tør AMD, som vi i kombination inklusiv 2 anbefalede kosttilskud. pakkepris kun kr. 9.500,Samlet gennemførte i 2014. kun kr. 9.500,Samlet pakkepris .......... ..........
..................................... .....................................
huset.dk huset.dk
kun kr. 4.000,-
12 x Medlouxx Phototherapy og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inklusiv 2 anbefalede kosttilskud. Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Bor du langt væk? Vælg Langdistancepakken: 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med akupunktur og infrarødt lys samt kosttilskud: . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 8.000,Vi tilbyder overnatning i vores patientværelser over klinikken
Thomas Borgå Thomas Borgå Thomas BorgåIndehaver af AkupunkturHuset & Akupunktør AkupunktørRAB. RAB.Indehaver Indehaver af AkupunkturHuset Akupunktør RAB. af AkupunkturHuset & distributør for Medlouxx i Danmark og distributør for Medlouxx i Danmark distributør for Medlouxx i Danmark
LBARE RESULTATER LBARE RESULTATER www.aku-huset.dk
MÅLBARE RESULTATER
www.aku-huset.dk
www.akuhuset.dk
Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk 01-05-2017 12:20:17
Kielgastvej 3 · 7800 Skive · Telefon 01-05-2017 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www.aku-huset.dk 12:20:17 ANN_Aeldresagen_205x280mm_AMD_K5.indd 1
30/06/17 09:53
P SY KO LO G I
OM EKSPERTEN Formand for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup er uddannet pædagog og journalist og har beskæftiget sig med autisme i 28 år.
at leve med, og hvordan de udvikler sig, forklarer Heidi Thamestrup: ”Nogle får masser af anerkendelse på arbejdsmarkedet, fordi de lige finder den rigtige niche. En kærlig ægtefælle kan også gøre en kæmpe forskel,” siger hun. ”Hvis mennesker med autisme kan slippe for stress, som de er ekstra sårbare overfor, og hvis de møder forståelse, kan nogle i årevis opføre sig som om, de ikke har vanskeligheder længere. Men hvis de så bliver skilt eller mister jobbet, bliver de autistiske træk igen meget tydelige. Det varer hele livet og ude på plejehjemmene ser vi i dag en del ældre, som man tror er demente, men som ved nærmere undersøgelse viser sig at være autister, der aldrig har fået den rette behandling.” 7. FAKTA: INKLUSION ER DA EN GOD IDE ”Mange tror stadig, at vi i Landsforeningen Autisme er modstandere af inklusion. Men det er altså helt forkert,” siger Heidi Thamestrup. ”Vi er imod inklusion uden støtte. For hvis du bare sender børn med autisme ud i normale folkeskoleklasser uden at sikre dem den hjælp og omsorg, de har brug for, så vil de fleste i ét eller andet omfang blive ekskluderet, fordi de ikke af sig selv finder ud af at læse fællesskabets sociale koder.” ”Men ønskescenariet for os er et tolerant samfund, hvor mennesker med autisme bare bliver respekteret, hjulpet og holdt af, som de er. Med deres skævheder og særinteresser. Det er jo i sidste ende omgivelsernes tolerance, der afgør, om autisme er et socialt handicap eller ej,” siger hun.
ET BARN HAR SANDSYNLIGVIS IKKE EN AUTISTISK UDVIKLINGSFORSTYRRELSE, HVIS: • Han eller hun fortæller vittigheder med pointe eller bruger ordsprog korrekt og forstår ironien. • Han eller hun kan (lide at) small talke og vise interesse for andre menneskers interesser. • Han eller hun er god til at skabe relationer og bevare venskaber. Legekammeraterne er med til at bestemme legen.
FIRE NEUROLOGISKE KENDETEGN VED AUTISME: Sanseforstyrrelse. Mennesker med autisme sanser alt på en gang uden at kunne sortere det uvæsentlige fra. De kan lugte madpakkerne i klassekammeraternes tasker, høre bilerne på gaden overdøve læreren og mærke klemmelusen på fingeren samtidig med samme styrke. Sanserne stresser og forstyrrer hele tiden. Nogle tager bad i iskoldt vand, fordi varme føles ubehageligt på huden, andre kan ikke klare lyden af velcro og stort set alle voksne og børn med autisme er temmelig kræsne. Svært ved at overskue sammenhænge og valgmuligheder. Mennesker med autisme vil typisk fokusere på en detalje i et rum; en pude, en lampe, en vase. At genstandene befinder sig i en stue, hvor man forventes at opføre sig på en bestemt måde, skal de have hjælp til at se. Tydelige regler og systemer hjælper dem til at kunne forstå sammenhænge, andre mennesker aldrig spekule- rer over. Mennesker med autisme kan af samme grund blive voldsomt frustrerede, hvis der bliver lavet om på planer og regler. At skulle vælge en is på en isplakat kan være voldsomt forvirrende og stressende. Typisk har mennesker med autisme også svært ved at forudse konsekvenser af deres handlinger. Social enegang. Mennesker med autisme kan sagtens være varme og følsomme, men mange har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker. De snakker og snakker om egne interesser. Synes det er meget mere spændende end det, andre byder ind med. Overskrider andres grænser ved at gå for tæt på, støje, virke fysisk afvisende eller fyre ubehagelige sandheder af uden at pakke dem ind, såsom: ”Er du ikke blevet ret tyk?” eller ”du lugter mærkeligt”. Gider ikke small talke og forstår ikke, hvorfor man ikke bare kan sige tingene, som de er. Nogle udvikler også et atypisk sprog. Kilde: Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 5 7
E KST RA K RY D S O R D
FAVORABLE VILKÅR
SKÆB- VIN- OVERNEGUD- UDTRYK KOMINDE MET
TAL
2 ENS
JONGLØR
VÆGRING
NODE
STEL
HALVDÅRLIG MYSTIFICERE
GUD
DYRELYD
SLAG ÆSKE
SIDSTE SKRIG
TRÆSORT
BILDEL PIND
SPARE MÅL
INFAM
STILLING
VENTE
TOT
CIFFER FORÆLDER
RAMTE
BILLEDGÅDE
SKADEDYR
UDLEJET
LIDO FORSVINDE
GRØNT LAG
SPÆNE
RISIKABEL
BIORD BILSKILT
PAROSYNEDE ROMERTAL 1 DIERE STAT
ER VI MED I
HVAD HEDDER DEN NORDLIGSTE AF DE TRE BALTISKE STATER, DER VAR DEN MINDSTE REPUBLIK I DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN?
NEDFÆLDET SNAVS
ORIGINAL
MÆNGDE
ATOMTEGN
BEHERSKE
PYNTESTRIBE
UFØDT BARN ANTAL
MOTIV
IKKE
SIND UDBRUD
SUPERLIGAKLUB
INDSTILLE LEXI.DK
5 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
E KST RA K RY D S O R D
ANAGRAM : FIND 8 EVENTYR 1._______________________________________ 2.______________________________________ 3.______________________________________ 4.______________________________________ 5.______________________________________ 6.______________________________________ 7.______________________________________ 8.______________________________________
SPANIEN
BLOMST ORIGINAL
|
TONEN KØRE- ï TØJ EFTER DO STRØM
NYVASKEDE
ï
FYN
DANSK Ø
SKIMTE HÅNDDEL PSYKISK PRES
HØREORGAN
FINDES POPGRUPPE
SPANIEN
KATASTROFER
KRYDDERURT
SKIMTE
FOR BIBELNAVN
RØG
KØDMAD
GER VITAMIN GRØNTSAG
LANDVRIDER BRUGSGREJ
POTE
SPOT
I ORDEN
KÅBEN
BIBELNAVN
STIGNING
|
PLANTEDEL LEGEME
SIDDER I FLASKEN
BILSKILT
STOFSTYKKE
FILTHUE HEFTIG PÅ BENENE
DOKUMENT SPANIEN
KURSTED
LEGETØJ
TONE
DERPÅ
TAL
FROSSENT VAND
SIGTE 12 MÅNEDER
UDEN SELSKAB
MIDT I LYSET LEXI.DK
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 5 9
F AVNE EL B Ø SE LA RD
STYRK HØRELSEN
Hørelsen kan bevares bedst muligt ved at passe på den. Desuden kan man styrke hørelsen gennem en række øvelser, som blandt andet styrker blodomløbet. TEKST NILS SJØBERG ILLUSTRATIONER MERCY ROMIN
Hørelsen er optimal, når vi bliver født, og den bliver dårligere og dårligere livet igennem. Alligevel kan vi gøre rigtig meget med hørelsen gennem livet. En række helt konkrete øvelser kan udskyde høreapparaterne og tinnitus. Samtidig er det dog vigtigt at opfatte høreapparaterne som et hjælpemiddel på lige fod med briller til øjnene. Ønsker man at bevare og styrke hørelsen mest muligt, kan man gøre flere ting.
6 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
ØVELSER
1
HOLD ØREGANGEN FRI:
Skru ned for lyden i bl.a. fjernsyn og computer. Det får hjernen til at arbejde hårdere for at høre og styrker evnen til at fokusere på lyden.
2
SÆNK LYDSTYRKEN:
Skru ned for lyden i bl.a. fjernsyn og computer. Det får hjernen til at arbejde hårdere for at høre og styrker evnen til at fokusere på lyden.
3
SLUK FOR BAGGRUNDSSTØJ:
Hav kun én lydkilde. Sluk for baggrundsstøj – f.eks. fjernsyn og radio.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
61
ØVELSER
4
BRUG HØREVÆRN OG BESKYT ØRERNE:
Sænk lydniveauet ved hjælp af høreværn ved støj fra diverse maskiner, plæneklippere og elværktøjer. Brug beskyttelse i form af ørepropper i miljøer med mere end 85 decibel. Det svarer til en brandalarm eller blender. Oplever man lyd, der er for høj i en lang periode, kan der ske permanent skade på ørerne og høretab.
5
TAL STILLE OG ROLIGT:
Tal med andre på en rolig måde. Det får hjernen til at udvælge tonale ændringer i stemmen, i stedet for at fokusere på høje lyde.
VÆR TAVS:
6
Tilbring tid i tavshed. Det øger hjernens evne til at hente alle de små lyde, som vi normalt ikke ville høre på grund af baggrundsstøjen som musik eller tv.
6 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
ØVELSER
HVIL ØRERNE:
7
Giv ørene en pause efter at de er blevet udsat for støj ved at undgå ekstra høje lyde og benytte ørepropper eller høreværn.
VÆR OPMÆRKSOM:
8
Vær opmærksomme på tegn og symptomer på høretab. Det er et symptom på høretab, når man f.eks. må bede folk om at gentage eller konsekvent skruer op for lyden på en radio- eller tv.
9
REGELMÆSSIGT EFTERSYN
Et sundhedseftersyn hos den praktiserende læge bør også omfatte ørerne. Lægen kan lave en øreprøve
ØVELSER MED HØREAPPARATER
Tag dig god tid til at vænne dig til høreapparatet. Start med at bruge høreapparatet nogle få timer om dagen. Forøg træningstiden gradvist hver dag. ØVELSE 1: LYT: Læs noget højt for dig selv. Vær opmærksom på, at din stemme kan lyde mærkelig i starten. Lyt også til lyden af dine skridt og dit åndedræt. Lav bevidst svage lyde. Skriv de lyde ned, som du kan høre. Beskriv lydene med tillægsord (f.eks. klar, mørk, raslende, …) og vurder dem (behagelig, underlig, sjov, velkendt, …). ØVELSE 2: FØLG MED I EN SAMTALE: Når du er tilfreds med øvelse 1. Ring op og tal kortvarigt med en person. Tal derefter med en person i rolige og stille omgivelser. Samtalerne må ikke vare for lang tid. Tag dig god tid og tal roligt. Til sidst skal du se fjernsyn eller høre radio i stille omgivelser. ØVELSE 3: LÆR AT TOLERERE KRAFTIGE LYDE: Når du er tilfreds med øvelse 2. Før en samtale i støjende omgivelser. Det er svært, men vær tålmodig. Det skal nok lykkes efter nogle dage eller uger. Du skal bare blive ved med at øve dig. ØVELSE 4: LÆR AT FOKUSERE DIN HØRELSE: Når du er tilfreds med øvelse 3. Det næste skridt er at holde fokus og opmærksomhed, når du lytter. I situationer med kraftig støj skal selv personer uden hørenedsættelse koncentrere sig for at høre det vigtige og ignorere resten.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 6 3
HØRELSEN
Yoga styrker hørelsen
Yoga har mange fordele, når det kommer til sundhed. Yogaøvelser kan også forbedre hørelsen, når øvelserne styrker blodomløbet. TEKST NILS SJØBERG FOTO YANALYA - FREEPIK.COM & NENSURIA - FREEPIK.COM
TADASANA (MOUNTAIN POSE)
1. Stil dig på en måtte, fødderne samlet, rygsøjlen lige og hovedet oprejst. Lad dine hænder hvile ned langs kroppen. 2. Tag en dyb indånding, løft dine hænder over hovedet og placer dem mod hinanden med samlede fingre pegende opad. 3. Stræk dig så meget som muligt. Hvis du kan, så kom op at stå på tæerne. 4. Løft dit hoved og kig efter dine fingerspidser. 5. Bliv i positionen i 20 sekunder, tag så en dyb udånding, slap af og kom tilbage til startpositionen. Denne øvelse kan også laves i siddende position med benene krydset.
BHUJANGASANA (COBRA POSE)
1. Læg dig fladt på maven og hold dine ben samlet og armene strakt foran måtten, så du strækker begge veje. 2. Placer så dine hænder på måtten under skuldrene, så dine håndflader er på gulvet ved siden af din brystkasse. 3. Hold dine albuer lige og i lige linje under dine skuldre. 4. Tag en dyb indånding, skub dig op fra gulvet og løft din overkrop fra måtten. 5. Stræk bagud så meget som muligt med strakte arme og løft hovedet, så du kigger langt op. 6. Dyb udånding og langsomt slap af og kom tilbage til startpositionen.
6 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
Et dårligt blodomløb kan påvirke alle dele af vores krop. Dette gælder også hørelsen. Når sammentrækningen i venerne ikke fungerer optimalt, vil man kunne få gener, som f.eks. åreknuder eller kramper i benene. På samme måde, kan vi få gener i vores hørelse, hvis vores ører ikke får blod og ilt nok. Regelmæssige yogaøvelser sætter gang i blodcirkulationen i hele kroppen og er desuden med til at nedsætte stress, hvilket kan gøre det lettere at bearbejde en hørenedsættelse.
HØRELSEN
ANULOMA VILOMA PRANAYAMA (ALTERNATE NOSTRIL BREATHING)
UJJAYI PRANAYAMA (VICTORIOUS BREATH)
1. Sæt dig et sted med god luftcirkulation i en behagelig stilling med benene krydset. 2. Lad dine hænder hvile på dine lår med håndfladerne nedad. 3. Tag en dyb indånding gennem næsen og langsomt pust ud gennem munden, mens du laver en Aahh-lyd. 4. Gentag 5-8 gange. 5. Luk nu munden og fortsat din ind- og udånding, mens du laver en lignende lyd.
1. Sæt dig på din måtte med krydsede ben og dine hænder hvilende på dine lår. 2. Løft nu din højre hånd (Din højre tommelfinger skal bruges til at lukke højre næsebor hvorimod højre langefinger og ringefinger bruges til at lukke venstre næsebor). 3. Luk nu højre næsebor og tag en langsom og dyb indånding med venstre næsebor. 4. Luk for venstre næsebor og hold vejret i dét, der svarer til at tælle til fem. 5. Åben for højre næsebor og pust helt ud. 6. Gentag i modsat side.
Eftersom ReSound LiNX 3D er op til
Kom ind og prøv revolutionerende
50%
nyt høreapparat fra danske GN Hearing og hør mere, end du nogensinde troede, var muligt
bedre til at identificere tale i forskellige lydmiljøer*, kan du: Høre
80% flere lyde omkring dig**
Uanset hvor du er, går du ikke glip af det, der foregår omkring dig
Forstå
40%
mere tale i støjende omgivelser** Følg med din familie, venner og kolleger – selv i livlige omgivelser
Sammenlignet med førsteklasses høreapparater fra konkurrerende brands. Kilder: *Groth (2016), **Jespersen et al. (2016)
Med høreapparater, der er de bedste til at genkende stemmer og bruger avanceret teknologi, så de høres tydeligere, også selvom de kommer fra flere forskellige retninger og baggrundsstøjen varierer.
RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 Bagsværd Hørecenter Charlottenlund Hørecenter
Frederiksberg Hørecenter Greve Hørecenter Herlev Hørecenter
Odense Hørecenter Solrød Hørecenter Østerbro Hørecenter
Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?
Ekstra stærk Fastholdelses Creme
• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge.
47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50
e, at med Protefix “Jeg kan godt garanter te fundstændig, glemmer langt de fles og det giver mig at de bruger protese, Protefix til mine livskvalitet at anbefale klienter.” tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk
Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:
MINT og ALOE VERA Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk
Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.
ct of the year du
Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.
ch
Active ingredie
nt 2015
ie
is
013
og
lo
t
d ermato
he
gy
t
tic
Produkt 2 Äst
aes
he
013
Pr
Product 2
des Jahr es ukt od
13 20
13 20
Pr o
Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.
e D er m ato
l
Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.
Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618
M Å N E D E N S PAT I E N T F O R E N I N G
KAMP FOR HØRELSEN
Som omtalt i interviewet med Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim i Sundhed+ september er en god dialog afgørende for sundheden. Høreforeningen arbejder for at gøre det muligt for alle danskere. TEKST ANNE NIELSEN FOTO SHUTTERSTOCK Høreforeningen arbejder for bedre livsvilkår for alle, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Foreningen, der har 8.000 medlemmer og cirka 350 frivillige, varetager godt 800.000 hørehandicappede danskeres interesser på høreområdet. Samtidig arbejder Høreforeningen for at nedsætte eller helt forhindre risici for høreskader i forbindelse med støj på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen og i fritiden. ”Det er livsvigtigt for mennesket at kommunikere”, siger Høreforeningens landsformand Majbritt Garbul Tobberup og tilføjer: ”Vi har brug for information om alt, hvad et moderne liv kræver, og vi skal kommunikere for at kunne fungere socialt”. NÅR HØRELSEN SVIGTER, HAR KOMMUNIKATIONEN SVÆRE VILKÅR ”Det gælder ikke mindst i et informationssamfund som vores. Derfor er det nødvendigt med en velfungerende, gratis høreomsorg, med bedre tekstning af TV-udsendelser samt flere tekstede danske film i biograferne og med konstant information om høreproblemer til omverdenen”,
siger Majbritt Garbul Tobberup, der også arbejder på at informere om ørets sygdomme, høreproblemer og hjælpemidler. Høreforeningen arbejder bl.a. for, at mennesker med hørenedsættelse og døvblevne kan kommunikere på lige vilkår med andre mennesker i samfundet, ligesom de arbejder på at støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen som høreskadet og hørehandicappet. Læs mere om Høreforeningen på www.hoereforeningen.dk
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel er bragt i samarbejde med Høreforeningen. Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker med nedsat hørelse, tinnitus og menière samt for døvblevne og CI-opererede. Høreforeningen
er en handicaporganisation, der varetager over 800.000 danskeres interesser på høreområdet. De har 8.000 medlemmer og ca. 350 frivillige, der repræsenterer foreningen.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 67
N AT U R E N K A L D E R I O K T O B E R
FARVERIGT EFTERÅR MED KREATIVE AKTIVITETER Efterårsferien nærmer sig, og snart vil bladene på træer og buske stå i et rødt, brunt, orange og gult farveflor, inden den første frost får dem til at slippe taget i grenen og samles til et tykt bladtæppe under træerne. TEKST ANITA SØHOLM, NATURVEJLEDERFORENINGEN FOTOS ANITA SØHOLM, PIXABAY, VALERIA_AKSAKOVA - FREEPIK.COM
Kun fantasien sætter grænser. Efteråret rummer masser af muligheder for at opleve den lokale natur, indsamle naturmaterialer og være kreativ. Der er intet som en rask gåtur i skoven en efterårsdag med vinden susende i trætoppene, hvor man rigtigt for-
nemmer naturens kræfter. De mørke aftener og den kolde, klare luft skaber perfekte betingelser for at se stjerner og stjerneskud. Forskning viser, at ophold og færdsel i naturen er stressreducerende, øger trivslen og hjælper dig med at komme bedre over sygdom. Og lige nu er mulighederne optimale for en stille aftenstund, hvor den storslåede mørke himmel tager over og tiden går i stå. De øjeblikke kan være en mangelvare i et travlt liv. BLADENE SPARER PÅ ENERGIEN Om sommeren fordamper der rigtig meget vand gennem træernes blade. Når det bliver koldt, fryser vandet i jorden, og det bliver derfor meget svært for træerne at suge vand op gennem deres rødder. For at undgå at træerne skal dø af tørst, bliver de nødt til at skrue ned for fordampningen. DERFOR SMIDER DE BLADENE Blade indeholder flere forskellige farvestoffer: røde, gule og grønne. Den grønne farve hedder klorofyl. Det er den vigtigste farve, der koster træet mest energi at producere. Det er klorofylet, der hjælper træerne med at optage energi fra luften og vandet, så træerne kan leve og vokse. Den grønne farve er den kraftigste, det er derfor, den overskygger de andre farver. Bladene er faktisk også gule og røde hele året, man kan bare ikke se det. Om efteråret trækker træet klorofylet tilbage fra bladene ind i kviste og grene, så bladene bliver gule og røde.
DET SIGER LOVEN...
Svampe, bær, nødder og urter må indsamles i begrænset omfang til privat brug. Tommelfingerreglen siger ca. en bæreposefuld. I offentligt ejede skove må du indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Bemærk at områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op. Fredede planter må aldrig graves op.
6 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
N AT U R E N K A L D E R I O K T O B E R
ÆBLEMUFFELUFFER DET SKAL DU BRUGE 2 æg 1 dl sukker 3 dl mel, 2-3 dl mælk 1 tsk. bagepulver 1 tsk. vanilje Æbler med skræl skåret i tern
TØRREDE ÆBLER
Om efteråret kan man hygge sig med at tørre æbler. Med en æbleudhuler stikkes kernehuset ud på æblerne og de udhulede æbler skæres i tynde ringe, der sættes på en bomuldssnor. De hænges nu op et mørkt, tørt sted. Efter 2-3 dage er æbleringene tørre og kan spises som slik eller puttes i müesli. Er du utålmodig, kan du også lave sprøde ovnristede æble chips
Foto: colourbox
SÅDAN GØR DU Alle ingredienser røres sammen. Dejen skal være lidt tyk. Æblemuffelufferne steges i lidt fedtstof; gerne på en varm bålpande over bålet. Æbler med skræl i små tern hældes i, når dejen er på panden. Bages til den er lysebrun på begge sider. Skæres ud i mindre stykker og spises med kanelsukker.
ÆBLE CHIPS DET SKAL DU BRUGE 5 modne æbler 1 tsk. vaniljesukker 1 spsk. kanel Juive fra 1/2 citron Vand SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 125 grader varmluft. Æblerne skæres i meget tynde skiver, og gerne på et mandolinjern. Skiverne ligges
i en kold skål vand hvori du har presset citronjuicen. Dette gør at æblechipsne ikke bliver alt for brune. Tør æbleskiverne og fordel dem på en bageplade. Drys vaniljesukker og kanel på hver enkel skive. Bag æble skiverene i 90 minutter, men vend dem når der er gået 45 minutter.
GAMMELDAGS ÆBLESUPPE DET SKAL DU BRUGE 1 kg smagfulde gerne syrlige æbler 1 liter vand 100 g sukker eller efter smag 1 citron 1 stang vanilje
BAGTE ÆBLER MED KRYDRET FYLD Pr. person DET SKAL DU BRUGE 1 helt æble uden kernehus med kraftig smag 1 skive parmaskinke Et par timian- eller rosmarinkviste 1 skive rødløg Et par skiver smagfuld ost. SÅDAN GØR DU Læg fyldet ned i det udhulede æble, sæt æblet på en rist og steg det over bålet ca. 10 minutter eller til skinken er sprød.
SÅDAN GØR DU Skræl æblerne og skær dem i både eller tynde skiver uden kernehus. Kog dem møre med vand, sukker, tynde citronskaller og flækket vanilje. Pres suppen gennem en sigte og hæld den tilbage i gryden. Smag til med citronsaft og evt. lidt mere sukker. Serveres med flødeskum og tvebakker.
ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 6 9
FA M I L I E B R E V KA S S E N
OVERVEJELSER OVER LIVET Kan man forlange mere af livet? ”Egentlig har jeg et godt liv … men jeg har svært ved at føle lykken”. 37-årige Berit har dårlig samvittighed over at ønske mere. TEKST INGE TEMPLE FOTO COLOURBOX
Spørgsmål 1: ”Kære brevkasse, Jeg er en kvinde på 37 år, jeg er gift med en sød mand, og vi har sammen to skønne børn og bor i et dejligt hus på Sjælland. Jeg arbejder med salg i et mellemstort firma, hvor jeg har været i otte år. Egentlig har jeg et godt liv … men jeg har svært ved at føle lykken og tager mig selv i at tænke: ”Er det sådan her livet skal være? Er det virkelig dét?” Så får jeg straks dårlig samvittighed, og føler mig taknemmelig – for det er ikke, fordi der er noget i vejen som sådan. Når jeg ser på vores venner og bekendte, så ser det for mig ud til, at de har lykkefølelsen intakt, og jeg ser dem hele tiden slå billeder op af det, der ligner helt perfekte liv. Det virker som om, de har så meget overskud – og jeg føler mig ofte træt og ked af det uden grund og synes bare ikke, det kan være rigtigt, at livet bare skal være en endeløs strøm af dagligdags gøremål. Nogle gange kan jeg slet ikke huske, hvem jeg var, før jeg fik mand, børn og hus – det er lidt ligesom om, jeg har mistet mig selv undervejs. Jeg har ikke nogen diagnose, altså ingen depression eller sådan noget, det har jeg fået testet ved lægen. Men jeg kan bare ikke længere få rigtig adgang til lykken andet end i små glimt.
7 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
Jeg synes faktisk ikke, jeg er fair over for min mand og børnene. Selvom jeg forsøger at sætte smilet på plads, tror jeg godt, de kan mærke på mig, at jeg ikke er så glad, som jeg var for nogle år tilbage. Mine veninder tør jeg ikke tale med om det, for jeg er bange for, at de ikke vil kunne forstå mig og måske vil dømme mig på en eller anden måde. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan finde glæden igen … er det mon bare mig, der går rundt og har det sådan”? VH Berit Svar: Kære Berit, til dit spørgsmål kan jeg svare højt og tydeligt NEJ. Det er bestemt ikke kun dig, der har det sådan. Faktisk er følelsen af den ubestemmelige ”ked af det-hed” og mellemtilfredshed ganske almindelig blandt både mænd og kvinder. Rigtig mange af os bliver fanget i dagligdagens praktiske gøremål og får fornemmelsen af at være steget på et hamsterhjul, som det er svært at komme af igen. Den ene dag tager den anden, indtil weekenden eller ferien kommer, hvorefter vi starter forfra igen. Og skyldfølelserne
FA M I L I E B R E V KA S S E N
følger trop: ”Hvorfor kan jeg ikke bare føle mig lykkelig”? I virkeligheden er det måske fordi, vi netop glemmer at holde fast i os selv, og lader os rive med i strømmen af praktiske udfordringer, der skal løses på daglig basis: afhentning af børnene, indkøb og madlavning osv. Vi tilpasser os vores egne forventninger om, hvad livet kan forlange af os og mister lidt efter lidt fornemmelsen for os selv og vores egne behov. De lykkeligste mennesker jeg kender, er dem, der jævnligt prioriterer at skabe tid og muligheder for at vende tilbage til sig selv og tage sig af deres egne behov – de behov der giver dem glæde og velvære. Rigtig mange af os er nærmest opdraget til at føle os forkerte og egoistiske, hvis vi tager os af vores egne behov. Men når vi gennem lange perioder slet ikke har øje for de aktiviteter/mennesker, der gør os glade og lykkelige, kan vi til sidst næsten ikke huske eller mærke, hvad der skaber glæde for os. Et godt sted at starte med at genopdage lykken, kan være at tage sit liv op til et grundigt eftersyn og kigge det godt efter i sømmene: hvilke områder fungerer ikke optimalt, og kunne jeg tænke mig at gøre noget ved? Er det jobbet? Ægteskabet? Sexlivet? Det sociale liv og relationerne til andre? Forældreskabet? Egen sundhed? – eller noget helt andet. Brug også tid på at reflektere over, hvorfor det er vigtigt for dig at arbejde på de forskellige områder. Hvad vil det betyde for dig, og for de andre i familien at du træffer en beslutning om at sætte fokus på området? Tag derefter stilling til hvilke områder i dit liv du bruger mest mental energi på. Det er typisk det, der fylder mest og måske dræner dig mest for energi. Skriv ned hvilke forslag du umiddelbart har til at forbedre situationen på de forskellige områder. Nogle gange kan det hjælpe at forestille dig, hvilke råd du ville give til en god ven, hvis hun kom til dig med det samme problem. Skriv det hele ned på et stykke papir.
indflydelse på, noget der ligger inden for din magt at gøre noget ved. Lav derefter en ny liste med 50-100 ting som gør dig glad – det kan være alt fra gåture i skoven til at bage en kage, dyrke sport, gå i biografen med en veninde, alene tid med en god bog, at se en smuk solnedgang, duften af regn, en god samtale med din mand, mere tid sammen med børnene uden ”skal”-aktiviteter osv. Det kan være en god idé at gå til og fra listen hen over nogle dage, da der oftest hen ad vejen dukker ting op, som man ønsker at tilføje. Når du er færdig med begge lister, lægger du dem ved siden af hinanden og vælger mindst 10 ting fra listen af det, der gør dig glad, for dét område i dit liv du har valgt at forbedre på først. Lav en plan for, hvordan du vil gøre én ting, der gør dig glad hver eneste dag. Jeg vil anbefale, at du taler med familien om dine beslutninger om at øge din egen glæde, og om de planer du har lagt, så de andre familiemedlemmer ved, hvad der foregår. Vi kan træne lykken, som vi træner alt muligt andet – det kræver vores fokus og bevidsthed om hvorfor vi ønsker det, og hvad det vil give os. Når planen ligger klar, er det bare om at gå i gang. Din beslutning om bevidst hver dag at gøre ting, der gør dig glad vil være med til at sætte fokus på de gode ting, og når du husker at reflektere over forandringerne, f.eks. ved dagens ende, vil du lidt efter lidt mærke, at du får mere glæde i dit liv. Måske vil du igen kunne huske, hvem du var – før livet i hamsterhjulet? Mange kærlige hilsener, Inge
Husk: det er vigtigt, at alle forslagene ligger indenfor din egen kontrol, det vil sige, noget som du rent faktisk har
@ Skriv til
INGE TEMPLE
Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
71
Ny e Mere nergi glæd e
I Behandlerkollektivet er vi en gruppe erfarne behandlere, der har slået os sammen i et klinikfællesskab, med fokus på gode behandlinger med dig i centrum. Om det er smerter, sygdomme eller stress der tynger dig, eller nye mål i dit liv du søger,
er du sikker på, at du kan komme til en behandler/ coach, der er ekspert i sit fag, og vil gøre sit yderste for at opfylde dine behov. Vælg en behandler, eller et hold, og besøg vores lækre lyse lokaler på Frederiksberg.
LENE KVIST 23 11 60 36
CHARLOTTE BARTHOLIN 21 63 46 05
KIRSTEN STEINIG 20 96 74 14
EVA LARSEN 20 62 48 04
STINE ABELL 60 71 67 05
LARS HENRIK 22 15 16 31
STINA BAVNHØJ 61 70 31 73
PIA BJAALAND 61 16 57 05
MINNA HOLM 40 31 07 10
CHARLOTTE TROLLE 22 88 31 80
MARIANNE SCHAADT 24 45 27 20
SIGNE HOLM 20 22 15 15
Massage, Japansk Lifting, ThetaHealing, Kranio-Sakral Terapi.
Mindfulness, Body Mind Træning, Coach, Skyggecoaching.
Følg os
Akupunktur, Øreakupunktur.
Healingmassage, Reiki Healing, Japansk Lifting.
Fysioteapi, Kranio-sakral-terapi, Rosenmetoden, Chok traume.
Kostvejleder.
23 11 60 36 / info@behandlerkollektivet.dk Holger Danskes Vej 3B - Frederiksberg
Lær selv at give en skøn ansigtsbehandling, der løfter og forynger uden brug af kunstige hjælpemidler. Ingen knive, nåle eller Botox. 100% naturligt! Læs mere på: kvist-strand-kurser.dk
Styrkebaseret Coaching. Speciale inde for styrker og positiv psykologi.
Øreakupunktur, Kropsterapi, Astanga yoga.
fb.com/behandlerkollektivet
Eller kontakt os
JAPANSK LIFTING
Klassisk homøopat, Tysk lægeeksamineret Heilpraktiker.
Yin yoga, Vinyasa Yoga.
Kropsbehandling, Holistisk integreret terapi, spirituel vejledning og Qigong.
Triyoga.
HOLD TRÆNING Triyoga Yin Yoga Vinyasa Yoga
Astanga Yoga Body SDS Træning Body Mind træning Mindfulness Ældregymnastik Qigong
Læs mere om holdtræning på: Behandlerkollektivet.dk
HOS KIROPRAKTOREN
HJÆLP VED DISKUSPROLAPS At få en diskusprolaps kan være noget af det værste. Det gør skrækkelig ondt. Og man har mest lyst til bare at ligge helt stille i sin seng. TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO SHUTTERSTOCK
En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler. De mest almindelige symptomer på en diskusprolaps er smerter og snurrende fornemmelser i benet eller ballen. Der er ofte smerter både i lænden, ballen eller/ og i det ene ben. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give bensmerter uden overhovedet at gøre ondt i ryggen. Smerter fra en diskusprolaps kan være meget voldsomme den første tid og kan påvirke, hvor meget du kan bevæge dig, om du kan sove og selvfølgelig også dit humør. SÆRLIG UDDANNEDE TIL AT HJÆLPE Men bare rolig. Kiropraktoren står klar til at hjælpe. Og der er heldigvis ikke ventetid. Kiropraktorer er med deres seks år lange uddannelse fra Syddansk Universitet, SDU, sundhedsvæsenets specialister i muskler og led.
Kiropraktoren holder også øje med, hvordan prolapsen udvikler sig, hvilken type behandling, der er bedst for dig og vejleder dig i, hvordan du skal håndtere smerterne, hvordan de udvikler sig, og hvilke øvelser du skal lave. Vurderingen sker på baggrund af retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. NY AFTALE GIVER LAVERE PRISER Og på grund af en ny aftale med Danske Regioner er der godt nyt til de mange, der hvert år får en diskusprolaps. Det offentlige yder nemlig nu 60 pct. i tilskud til den første store undersøgelse og 40 pct. i tilskud til de efterfølgende behandlinger. Det betyder, at det koster omkring 205-270 kr. pr. gang. Er du medlem af Sygeforsikringen ’Danmark’ eller har du en sundhedsforsikring kan udgiften være mindre. Det nye tilskud gives i et nyt pakkeforløb, der både inkluderer undersøgelse, behandling, rådgivning, løbende kontrol og kontakt til din egen læge. Forløbet varer otte uger,
og du møder til kontrol hos lægen tre gange. Og måske lidt oftere hvis det er nødvendigt. Langt de fleste, der får en diskusprolaps, kan heldigvis klare sig uden operation – og ofte kan en prolaps kureres med den rette pleje og behandling. Prolapspatienter, som
har været i pakkeforløb, fortæller, at det giver tryghed – og betyder, at du ikke skal bekymre dig om, hvad der skal gøres, og om du får den rette behandling. Du kan læse mere her: www.kiropraktorguide.dk/ diskusprolaps
HVAD KAN DU SELV GØRE? ∙ Det er vigtigt, at du er så aktiv som muligt. Hvis du har behov for at ligge ned, så gør det i korte perioder. ∙ Bevæg dig tit, så du holder kroppen i gang. Bevægelser må godt gøre ondt i ryggen, men bevægelser, som gør smerterne værre eller giver sovende fornemmelser i benet, skal du forsøge at undgå. ∙ Gå på arbejde, så snart du kan, og hvis det ikke gør smerterne i benet værre – få eventuelt en aftale om kun at være der nogle få timer i starten.
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-
praktik på danskkiropraktor forening.dk og nikkb.dk
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 7 3
ANNONCE
FÅR DU JERN NOK? ”Jeg er bleg, jeg bliver let svimmel og er ofte træt og mat”.... kan du genkende dette? Så er der sansynlighed for at du har jernunderskud.
FÅR DU FOR LIDT? SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU ER EN AF DEM, DER KENDER PROBLEMET, ER RET STOR. AT VÆRE I UNDERSKUD AF JERN KAN GIVE FORSKELLIGE SYMPTOMER - LIGE FRA TRÆTHED, MANGLENDE OVERSKUD OG SVIMMELHED TIL SKØRE NEGLE OG BLEGHED - SELV PÅ EN SOMMERDAG….
Tag et letoptageligt jerntilskud f.eks. Floradix® Kräuterblut®.
”Nu kan jeg igen se frem til, at succesen fra sidste års kvindeløb kan gentages. Frisk, glad og fuld af energi! ” - Lene, 34 år
Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. De røde blodlegemer er livsvigtige Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Jern er ligeledes vigtig for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så vi føler os godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet. Hvorfor Floradix® Kräuterblut®? Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud
i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter tit med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter, der fremmer optagelsen, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en letoptagelig flydende form. Den naturlige og behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser fra bl.a. blomster, frugter og bær.
✔ ✔ ✔ ✔
Jeg fik energien tilbage ”Jeg var uden energi og overskud! Og når min arbejdsdag var slut, så var jeg flad… helt flad, og kunne kun tænke på “min sofa”. Jeg kender Floradix® Kräuterblut® fra mine graviditeter og tænkte, at det måske kunne hjælpe mig på vej igen. Selvfølgelig levede det fuldt ud op til min forventninger! Allerede efter få dage begyndte energien så småt at vende tilbage igen - og med ny energi kom overskuddet og lysten til også at være aktiv i fritiden” fortæller Lene.
Mindsker træthed Mindsker udmattelse Normal dannelse af røde blodlegemer Immunforsvarets normale funktion
Prøv Floradix® Kräuterblut®
Du kan købe Floradix® Kräuterblut® i Matas, på apoteket, i helsekostforretninger, Bilka og Føtex samt på www.mezina.dk. SØNDERGADE 16 – HERNING – TLF.97220795
H O S TA N D L Æ G E N
ÆLDRE KAN HAVE BRUG FOR HJÆLP MED TANDBØRSTEN Sådan giver du dine ældre pårørende en hånd, når tænderne skal børstes. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO SHUTTERSTOCK
Børn og voksne i alle aldre bør børste tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta. Men mange ældre finder det svært at børste tænder ordentligt, bl.a. på grund af fysiske skavanker, og deres risiko for at udvikle tandsygdomme er derfor større. Tandsygdomme kan gå ud over livskvaliteten. Så hvis dine ældre pårørende har svært ved selv at klare den daglige tandbørstning, kan du gøre en indsats. Hvis din pårørende bor på et plejecenter, kan du f.eks. tage en snak med personalet i forhold til, hvad de konkret gør for at hjælpe med mundhygiejnen. Du kan også selv give en hånd med tandbørstningen. KRONER, BROER OG/ELLER IMPLANTATER Kroner er restaureringer, som er fremstillet for at genopbygge en ødelagt tand. Broer er restaureringer, som har til formål at erstatte en manglende tand. Implantater kan også erstatte en manglende tand. Fælles for disse restaureringer er, at de ofte har nogle kanter, som samler bakterier, der kan give caries i den naturlige del af tanden og/eller betændelse i tandkødet. Hvis den ældre har kroner, broer og/eller implantater, er det vigtigt at rengøre grundigt omkring restaureringernes kanter. Brug f.eks. tandtråd eller en interdentalbørste.
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.
Læs mere på tandlaegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.
PARODONTITIS KRÆVER EKSTRA INDSATS Parodontitis er en betændelsestilstand i tændernes støttevæv, som bevirker, at vævet omkring tænderne nedbrydes. Resultatet er, at kæbeknoglen mindskes, og tandkødet kan også trække sig tilbage, så man får lange tænder og åbne mellemrum mellem tænderne. Tandkødet udfylder altså ikke hele tandmellemrummet. Sygdommen kan også medføre, at tænderne løsnes, og at de flytter sig. Har den ældre parodontitis, er det ekstra vigtigt at rense mellemrummene mellem tænderne, f.eks. ved hjælp af interdentalbørster eller “flaskerensere”.
SÅDAN BØRSTER DU • Brug en elektrisk tandbørste eller almindelig tandbørste, afhængig af hvad der fungerer bedst for jer begge. • Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved. • Brug tandpasta med fluor. • Sørg for at den ældre sidder ned, og at du står bagved. • Børst både tænder og tandkødsrande rene. Træk eventuelt lidt ud i den ældres kind, så der er plads til at børste tænder. • Det er vigtigt, at du går systematisk frem, så alle tandflader børstes. Start f.eks. med at børste undermundens tænder udvendigt, så indvendigt og til sidst på tyggefladerne og gør det samme for overmunden. • Det er bedst, hvis den ældre får børstet sine tænder både morgen og aften.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 75
KO S T
FERMENTERING: SURT PÅ DEN SUNDE MÅDE
Du behøver ikke engang at skrælle grøntsagerne. Skrællen er nemlig fuld af gavnlige bakterier. Råvarerne skal bare masseres med salt og opbevares iltfrit i fred og ro for at blive til ren modstandskraft på glas. TEKST LENE-MARIA DALGAARD TOKSVÆRD OG SØREN EJLERSEN, AARSTIDERNE FOTO AARSTIDERNE/PIXABAY
Ud over længere holdbarhed kan du især regne med tre gevinster ved at fermentere dine grøntsager: Grøntsagerne bevarer deres indhold af vitaminer, idet de ikke oxiderer eller ødelægges ved varmebehandling. Fermentering øger desuden frigivelsen af vitaminer og mineraler, da mælkesyrebakterierne nedbryder plantecellerne sådan at vitaminerne nemmere optages i tarmen. Grøntsagernes enzymer, der nedbryder planternes cellestrukturer, bevares. Det betyder, at fermenterede grøntsager er nemmere for kroppen at fordøje, og at du kan optage flere af grøntsagernes næringsstoffer. Fermenterede råvarer tilfører mælkesyrebakterier, som danner et forsvar mod uvelkomne mikroorganismer i tarmene. Mælkesyrebakterierne i tyktarmen danner mælkesyrer, når de nedbryder komplekse kulhydrater som særligt findes i grove grøntsager som kål. Produktionen af mælkesyrer sænker tarmens surhedsgrad og på denne måde mindskes sygdomsfremkaldende bakteriers vækst og overlevelse. Desuden danner mælkesyrebakterierne K- og B-vitaminer, som er essentielle for hele dit fysiske og psykiske velbefindende. Særlig svært er det ikke engang. Alle frugter og grøntsager er fra naturens side dækket af en verden af mikroflora, på grøntsager bl.a. mælkesyrebakterier, som fermenterer sukkerstoffer fra grøntsagerne til mælkesyre. Mest udbredte grøntsagsfermentering i Vesten er uden tvivl sauerkraut, altså fermenteret kål. I koreansk kultur og i store dele af Østen dominerer den lækre og let perlende spise, kimchi, der også er baseret på kål.
SNITTE, SALTE, MASSERE, DÆKKE….
Især kålblade er relativt nemme at fermentere; et godt sted at starte for begyndere. Den typiske fremgangsmåde er, at kålen snittes og tilsættes salt. Gennem massage af kålen frigives kålsaften, der indeholder sukkerarter. Samtidig hjælper saltet til med at sikre gode vækstbetingelser for mælkesyrebakterierne, som er halofile, dvs. saltelskende. Man masserer, indtil der er frigivet så meget saft, at den render fra hænderne, når man presser kålen. Ved at presse kålen ned i et glas, så den dækkes af egen saft, bevares kålen i iltfri tilstand og sikres dermed mod skimmel. Herefter forsegles glasset, så bakterierne kan gøre deres arbejde med at fermentere. Mælkesyrebakterierne sænker pH-værdien i glasset og gør grøntsagerne sure, så sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan vokse.
76 S U N DH E D+ N R . 08 9 / 2 0 17
KO S T
10.000 år på bagen
Omtrent alle kulturer i verden har praktiseret fermenteringskunsten for at forlænge madens holdbarhed og samtidig tilføje flere smagsnuancer: Man antager, at samlere og jægere ved Asiens kyster fermenterede grøntsager før udviklingen af agerbruget (8000-3000 f.Kr.), men det første tekstbaserede vidnesbyrd om fermentering af kål findes i Kinas ældste digtantologi, Sji Jing (Odernes bog), som dateres tilbage til cirka 600 f. Kr.. Romerne spiste fermenteret kål med majroer. Det er mere end sandsynligt, at fermenteret kål, altså sauerkraut som vi kalder det i dag, har sin oprindelse i Kina og blev bragt til Europa af den mongolske hersker Djengis Khan i det 13. århundrede. Derfra spredte det sig til det meste af Europa og særligt Østeuropa og Tyskland. Man regner med, at fermenterede agurker har deres oprindelse i Mellemøsten i tiden omkring 2000 f. Kr., og de er nævnt i både oldgræsk litteratur såvel som i Bibelen. Foto: Topntp26 - Freepik.com
FEM FORMER FOR FERMENTERING: KEFIR er en fermenteret mælkedrik fra det persiske område. Drikken har en let saltet og syrlig smag. Vandkefir menes at stamme fra Mellemamerika og laves på sødet vand med en symbiose af bakterie- og gærkulturer. Kefirkrystaller kan købes i stort set alle helsekostbutikker eller over internettet og er ganske lette at arbejde med. KIMCHI stammer fra Asien og indeholder udover kinakål og salt typisk chilipasta og kinaradiser. Kan dog laves i et væld af varianter med forskellig smag og chili-styrke. KOMBUCHA er fermenteret te, hvor en symbiose af bakterie- og gærkulturer (SCOBY = symbiotic culture of bacteria and yeast) arbejder sammen og omdanner den tilsatte sukker i tevandet til alkoholer, organiske syrer og andre næringsstoffer, som giver kombucha sin perlende smag. Kombucha har et sukkerindhold på under syv pct. Drikken kan dateres tilbage til Kina for mere end 2.000 år siden. Kejser Qin Shi Huang drak fermenteret sød te og drikken blev opfattet som kejserens livseliksir. Op gennem århundrederne spredtes den fermenterede te sig via Silkevejen. Fortællinger beretter, at selveste Djengis Khan og hans krigere drak drikken
VIDSTE DU AT... Planter, der vokser tæt på jordens overflade har et højt naturligt indhold af mælkesyrebakterier. Derfor er kål særdeles god som basis i fermenterede opskrifter. Når kålen snittes og overfladen øges, får mælkesyrebakterierne endnu bedre vækstbetingelser.
inden de drog i krig for at få guddommelig kraft. Senere nåede drikken til Rusland og de omkringliggende lande i Europa. KRAUT er en blanding af fermenterede grøntsager, hvor hovedingrediensen er kål; ofte hvidkål eller spidskål. Kraut stammer oprindeligt fra Tyskland og Østrig, men har rod i russiske traditioner. Kraut har historisk set været en vigtig del af særligt østeuropæisk madkultur. KVASS er en fermenteret drik, der laves af brød, der fermenterer naturligt med lidt surdej i sødet vand og giver en øl-agtig smag med et ganske minimalt indhold af alkohol. I kvass er det mælkesyrerbakterier og gær der arbejder, alt efter om det er på brød, beder eller bær du brygger. Det tørre brød overhældes med varmt vand og tilsættes honning og surdej eller gær. Herefter fermenterer drikken i nogle dage, og kvass’en kan efterfølgende tilsættes smagsgivere som frugt eller krydderurter. Mere viden og opskrifter på kefir, kimchi, kombucha, kraut og kvass finder du på www.aarstiderne.com
ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes i samarbejde med Aarstiderne A/S, som producerer og sælger økologiske råvarer og udvikler nye måltider med respekt for traditioner.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 7 7
HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULEBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebetændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse. Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket. Næsehornet er udviklet over 25 år. Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier). Rhino Horn Junior fås på apoteket.
UNIK FERIEBOLIG
LEJE
www.casalucia.dk Casa.Sundhed.185x65 mm.indd 1
SALG
www.bolig-arenas.dk 11/09/2017 11.04
Har du født ved kejsersnit, eller ved du, at du skal? Så er du en af de 20 % af landets fødende, som vi kalder
KEJSERINDER Vi har hjulpet flere hundrede kejserinder stærkt tilbage efter fødslen, og vi vil elske også at hjælpe dig. www.kejserinderne.dk
BØGER
SUND LÆSNING
Om det er fransk eller dansk natur, så har den betydning for vores sundhed. To nye udgivelser sætter fokus på naturoplevelserne, mens andre går tæt på velvære gennem dans og vores forbrug af sukker. TEKST BIRTE JØRGENSEN
HOLD SINDET SUNDT MED HJÆLP FRA NATUREN
DR’s tv-læge gennem 20 år, Peter Qvortrup Geisling, er vokset op i den nordjyske natur og bor i dag på Vesterbro i København med sin datter Merle. Med datteren som sin følgesvend fortæller han i bogen ”Naturen på recept – Et forsøg på at forstå, hvad det er ved naturen, der er sundt for os” sin personlige historie om, hvor meget naturen fylder i hans liv, ligesom vi følger hans indsats for at gøre datteren fortrolig med den. Bogen veksler mellem at fremlægge dokumentation for den målbare indvirkning, naturoplevelser har for vores sundhed, og fortællinger om forfatterens og datterens erfaringer derude – ligesom Peter Qvortrup Geisling undervejs lægger vejen forbi en hjertekirurg, en hjerneforsker, en landskabsarkitekt, Jesper Theilgaard og mange flere for at beskrive, hvad der er sundt for os. ”Naturen på recept – Et forsøg på at forstå, hvad det er ved naturen, der er sundt for os”, Peter Qvortrup Geisling, 253 s., kr. 299,95, Gyldendal.
MÆRK DIG SELV OG DIN KROP GENNEM DANS OG BEVÆGELSE
”Bevæg dit liv – Mærk dig selv og din krop gennem dans og bevægelse” kombinerer konkrete øvelser med teori og er Mie Martha Moltkes bud på, hvordan man gennem bevægelse kan lære sig selv bedre at kende og skabe øget selvværd. Forfatteren, der er kendt i hele Danmark fra Vild med dans, har selv udviklet en type dans, der primært henvender sig til kvinder. Den kræver ingen forudsætninger for at kunne starte. Grundtanken er at skabe øget kontakt til sine følelser gennem bevægelse. Bogen er rigt illustreret og en guide i dans med lette og velskrevne tekster. ”Bevæg dit liv – Mærk dig selv og din krop gennem dans og bevægelse”, Mie Martha Moltke, 200 s., kr. 249,95, Gyldendal.
RUSTIK SYDFRANSK MAD MED ET MODERNE TOUCH STIL SKARPT IND PÅ DIT BLODSUKKER
Der er i de sidste mange år blevet sagt og skrevet meget om sukker. Bogen ”Sandheden om sukker – Alt, du skal vide om sukker for at opnå solid sundhed” er baseret på 20 års erfaring som lægemiddelforsker i metaboliske sygdomme og kredsløbssygdomme. I bogen deler Anette Sams sin biologiske ekspertviden om alle aspekter af sukker. En af hendes vigtigste pointer er: kulhydrater er ikke skadelige. Sukker er ikke farligt. Din sundhed handler ifølge forfatteren ikke om, hvor meget sukker du spiser – den handler om, hvor meget sukker, du har i blodet. Anette Sams er farmaceut og ph.d. fra Københavns Universitet. Bogens fokus er ikke vægttab. Det er derimod interessant, at det kan ses på vægten, når der er styr på blodsukkeret.
”Sandheden om sukker – Alt, du skal vide om sukker for at opnå solid sundhed”, Anette Sams, 245 s., kr. 249,95, Gyldendal.
Opskrifterne i ”100 sydfranske fristelser” kræver ikke særlige køkkenredskaber eller flere timers simren over blusset. Det kræver blot gåpåmod, et par friske krydderurter og solmodne tomater at finde ind til den provencalske stemning. I bogen får du eksempler på den sydfranske hverdagsmad, men der er også opskrifter til de mere specielle anledninger. ”100 sydfranske fristelser” er Emilie Horn Andersens første kogebog, som hylder den sydfranske mad og kulinariske glæde ”Spis ikke for at leve, lev for at spise”. ”100 sydfranske fristelser”, Emilie Horn Andersen, 245 s., kr. 349,95, FADL,s Forlag.
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17 7 9
A DV E RTO R I A L
Sund shopping Wellness til din krop i oktober
BIOFREEZE
BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturlig mentol; et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt. BIOFREEZE ® fås både som gel i 118 ml. tube, 30 ml. tube, 89 ml. roll-on samt som spray.
AKUPUNKTURHUSET
Den frygtede øjensygdom AMD, i gamle dage bedre kendt som “øjenforkalkning”, er en alvorlig øjensygdom som rammer over 10 % af danskerne over 60 år. Efter nytår startede en privat klinik i med basis i Skive og Aarhus behandlinger med en helt ny metode til øjenbehandling, som oprindeligt stammer fra Tyskland. 2 minutters stråling direkte i øjet med infrarødt lys,har skabt synsforbedring på 66 % af AMD-patienterne.Behandlingen øger stofskiftet i de vigtige lyssanseceller og øger blodcirkulationen i nethinden, hvilket ofte reducerer de ødelæggende “druser” med affaldstoffer. Igennem første halvår af 2017 er 102 AMD-patienter behandlet, og klinikken Akupunkturhuset har netop offentliort resultaterne som kan ses på deres hjemmeside: http://aku-huset.dk/klinisk-studie/
BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN
Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance. Læs mere på www.wellvita.dk
8 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
A DV E RTO R I A L NYHED FRA SOLARAY - HAIR NUTRIENTS God hårpleje starter indefra. 18 udvalgte aktive stoffer til genopbygning af håret. Hair Nutrients fra Solaray indeholder B-vitaminer, mineraler, aminosyrer samt urter, der i synergi støtter op om et sundt og smukt hår. • B-vitaminer (B1, B2, B3, B5, B6, Biotin og folat som methylfolat / folat) Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår • Mineraler (jern, zink, mangan, kobber og selen) Selen og zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår. Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret. • Aminosyrer (L-cystein, L-Methionin, Inositol og cholin) Cystein og methionin bidrager til normal hårvækst og glansfyldt hår. Disse proteiner er essentielle byggesten i proteinet keratin, som er hovedbestanddelen (90%) i bl.a. hår og negle. • Urter (padderokke, brændenælde, alfalfa, persille og brøndkarse) Padderokke bidrager til hårets styrke og vækst.
Alfalfa (lucerne) bidrager også til sundt og stærkt hår. Alle urter bidrager med mikronæringsstoffer. Daglig dosis : 1 kapsel Mange kvinder oplever på et tidspunkt hårtab. Det kan der være forskellige årsager til bl.a. mangeltilstande, samt kroniske infektioner og endokrine ændringer. Håret kan også være beskadiget af for hyppig vask, for varm føntørring og hyppige blegninger/farvninger. Håret har da behov for kærlig pleje med let hånd understøttet af gode næringsstoffer indefra. Hair Nutrients kan med fordel kombineres med olierne i All Omega 3-6-9. Købes i Helsam, Helsekostforretninger og Matas. Vejl ud 199.95kr, 60 vegetabilske kapsler. Natur Energi ApS Rypevang 4 3450 Allerød Tlf.: 48161213, e-mail: natur@naturenergi.dk
HJÆLP TIL DE STIVE LED
Ondt i led og muskler? Perskindol aktive gel hjælper. Vores led bliver mere stive med alderen. Det kan være lidt mere besværligt at komme op og stå ligesom ryggen kan værke. Smør gelen på de udsatte områder, gerne flere gange om dagen. Undgå øjenkontakt og vask hænderne efter brug. Kontakt Novasel EU ApS Skårup Tværvej 11, DK-5881 Skårup Fyn Danmark +45 6323 0002
Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken - klinisk testet. Køb den i dag på snorban.dk. Vi giver garanteret effekt eller pengene retur! snorban.dk
Garanteret effekt eller pengene retur!
Godkendt af e-mærket · SnorBan DK ApS · Dalgas Avenue 40 · 8000 Aarhus C www.snorban.dk
S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
81
NYT FRA REGIONERNE
16.600 deltog i Åbent Hospital Søndag den 3. september åbnede hospitaler dørene for 16.600 nysgerrige danskere, der havde valgt at kigge forbi for at se nærmere på 19 nye hospitaler landet over. På Aalborg Universitetshospital kunne man blandt andet opleve det hidtil største byggeri i Region Nordjylland, mens de besøgende på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa fik en guidet tur i deres prisvindende arkitektur. Herlev Hospital viste rundt på deres nye akuthus og kvinde-barn-center, mens de besøgende på Sjællands Universitetshospital i Køge byggede Danmarks flotteste hospital ud af legoklodser. På Regionshospitalet i Randers kunne man smage den økologiske mad fra Patientkøkkenet og få undersøgt sin bamse på Bamsehospitalet. Kilde: Danske Regioners facebookside ”Vi bygger for livet”
TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSE, DANSKE REGIONER ILLUSTRATIONER CREATED BY FREEPIK.COM
FØLG DANMARKS NYE HOSPITALER PÅ FACEBOOK
Frem mod 2025 åbner Danmarks nye hospitaler over hele landet. Er du nysgerrig på, hvordan hospitalerne bliver til, kan du nu følge med i byggeriet påfacebooksiden ”Vi bygger for livet”. På facebooksiden kan du blive klogerere på byggeriet og møde nogle af de personer, som har byggeriet inde på livet. Du kan møde patienterne, de pårørende og medarbejderne, der har været med til at præge byggeriet, og høre dem fortælle, hvad det nye byggeri har af betydning for deres liv. Se mere på www.facebook.com/NyeHospitaler/ eller www.vibyggerforlivet.dk.
Foto: russn_fckr on Unsplash
FÆRRE DANSKERE RYGER, MEN DE UNGE HALTER BAGEFTER
Danmark var tidligere berygtet som et land befolket af storrygere, men nu er situationen vendt på hovedet. I dag ryger hver femte dansker dagligt, og det placerer Danmark på en delt tredjeplads blandt de 28 EU-lande med færrest rygere. Kun i Storbritannien og Sverige ryger færre borgere. Selvom der i dag kun er 19 procent rygere i Danmark, så er der stadig mulighed for forbedring. Årligt dør over 13.000 danskere af tobaksrelaterede sygdomme, og Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse, siger, ”at vi ikke må glemme, at rygning stadig er det største folkesundhedsmæssige problem i Danmark.” Kilde: REGIO, Danske Regioners analysemagasin
LYS KAN FORKORTE INDLÆGGELSE MED 30 DAGE Et hold danske forskere fra Københavns Universitet har fundet frem til, at patienter, der er indlagt for depression, i gennemsnit er indlagt 30 dage kortere, hvis de ligger på stuer med meget sollys. Forskerne undersøgte, hvordan 67 mennesker med depression reagerede på sollys under deres ophold på en sengeafdeling på Psykiatrisk Center ved Rigshospitalet. Når de nye hospitaler rundt om i landet åbner, er det med ni nye psykiatriske afdelinger. Her er arkitekturen tænkt ind som et særligt element for de psykiatriske patienter og som et middel til at bruge mindre tvang. Det sker for eksempel ved, at lyset på stuerne følger døgnets rytme. Kilde: Videnskab.dk
8 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk
NYT FRA REGIONERNE DEL DIN PATIENTOPLEVELSE OG VÆR MED TIL AT FORBEDRE HOSPITALERNE
Hvis du har besøgt eller kommer til at besøge et somatisk eller psykiatrisk hospital fra august til begyndelsen af november 2017, får du måske muligheden for at dele din patientoplevelse. 320.000 patienter og pårørende over hele landet får mulighed for at dele deres oplevelser på hospitalet i Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2017 (LUP), der skal forbedre kvaliteten på landets somatiske og psykiatriske hospitaler. Spørgeskemaet sendes ud til somatiske patienter med digital eller almindelig post fra den 6. september til december 2017. I psykiatrien udleveres spørgeskemaerne af personalet. Kilde: Danske Regioner
HURTIGERE BEHANDLING TIL ALLE PATIENTER
Flere og flere danskere er årligt i kontakt med landets hospitaler, og det udfordrer hospitalernes kapacitet. Men fra den 1. september kan patienter hurtigere komme til udredning og behandling for blandt andet astma, høfeber og tarmproblemer. Danske Regioner og Sundhed Danmark har indgået en toårig aftale, der gør det muligt at henvise flere patienter fra de offentlige hospitaler til privathospitalerne. Privathospitalerne får mulighed for at lave flere undersøgelser på én gang og kan dermed sikre en hurtigere udredning. Det er kun godkendte privathospitaler, som patienterne henvises til, og de er dermed fortsat sikret en tryg behandling. Kilde: Danske Regioner
BIOFREEZE ® EFFEKTIV SMERTELINDRING GRATIS PRØVE
CE-mærket Medical Device
Ring 8654 0058
Koldterapi til lindring af fysiske smerter
Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Smerter i benene ¬ Ledsmerter ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬ ¬
KØB PRODUKTERNE PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 12/01/17 12.14
Super stift individuelt stel i krom molybdæn stål og aluminium
Telefon: 29 43 37 67
www.by-conniehansen.com
mail@by-conniehansen.com
Foto John Clark Russ
2017-109_Magasinet Sundhed_180x65_Biofreeze.indd 1
K RY D S O R D O G S U D O KU
MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: FADL’s forlag har stillet fem eksemplarer af bogen REGNBUEMAD af madbloggeren Signe Leth. Med denne bog får du opskrifter på 100 farvestrålende og vegetariske retter – nemme at lave i hverdagen og lige til at sætte tænderne i. Regnbuemad er: Sund og farvestrålende mad af gode råvarer og med masser af frugt og grøntsager. Du får alt fra sprøde salater og grønne smoothies til snaskede burgere og overdådige desserter. Fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Bogen koster normalt 299,95 kr..
NR
.
// 07
JU
MO
LI
U & A
M
TI O
GU
ST
A AG
KO N /
ST
20
17
SIN
/ VE
3 9,
95
KR
ON
ER
ET
LVÆ
RE
NR. 0 8 // S EPTE
6
M OT I O
SUDOKU LET
SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. oktober i 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på september måneds krydsordsopgave var VITAMINTILSKUD 8 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 17
N / KO ST
2 0 17
ASIN
/ V E LVÆ
SLIP
RE
00 af 2 le 1 ud ikke tå N kan TE
U GL
SVÆR
MBER
MAG
E er: vels EDPIN V me ø Nem FOR HO
PEN ROP RIK SKE DET
der olba du s når
3 9, 9 5
ET
KRON
ER
GST AN
S GGE EBY FOR KAN
A:
TEM ning ryg g aks Tob gnin
et s ry Far er barn skad
: DYST AGE RE B STO DEN
lse yde og n ndhed” r e u ls leve ej til s ” Op min v
10
RT PÅ , VÆ IMIR LAD MV TIM
øvelse
r: STYRK LÆ UNDGÅ NDEN SMERTE R
er
SCLERO SE-R
DIN TRÆN KROP DIT DN A
”Jeg blev AMT: træt at føle m ig syg”af
TEMA
Giv din : FERIE kr
FLERE SØ
GER HJ ÆLP for at få orgasme
U-TURop et N
CECILIE FRØKJÆ R & MIC HAEL ME YERHEIM :
” En
god dia afgøren log er de for su ndheden ”
11 gange om året i din r postkasse fo
399 KR,-
+
Magasinet SUNDHED
med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.
Ren natur kokosolie • rapsolie • bivoks
Svaneke Cremen En enkel og sund creme – som naturen har skabt den FRU BRUUN'S SÆBESYDERI, SVANEKE • SVANEKE-CREMEN.DK • NAVA HELSEKOST, HELLERUP • BORNHOLMERBUTIKKEN, TORVEHALLERNE • HELSEKOSTEN, RØNNE • KORNBLOMSTEN, HELSINGE FORHANDLERE
Svaneke Cremen • Svanekevej 26, Østermarie • Bornholm • Svaneke-cremen.dk
Lad dit smukke jeg komme til udtryk Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrata-klinik.
Du bliver lykkelig over resultatet!
NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.
Avanceret forskning. Revolutionerende resultat. NeoStrata – udviklet af læger, til læger og til din hud. NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.
www.neostrata.dk