Sundhedplus oktober 2016

N R . 0 9 // O K T O B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER E

SUND E PRÆ M IER

6

ØVELSER sådan svæver du dig i form

Perfektionisme

TEMA:

SKARPERE HUKOMMELSE

TIPS & TRICKS * NY VIDEN * KOSTRÅD

kan give STRESS

BINDEVÆV Smidige kropselastikker med

yin-YOGA

SILAS HOLST OG CAMILLE ROMMEDAHL:

“Vi står tidligt op for at se vores børn”

INDHOLD Oktober 2016 SUND FAMILIE

46 OPSKRIFTER Stjernegod hjernegod mad.

12 INTERVIEW Camille Rommedahl og Silas Holst: To småbørnsforældre i topform med fuld fart på karrieren.

67 FIRE LÆKRE SMOOTHIES Og så kan du vinde blenderen.

58 UD MED UNGERNE Gode grunde til at bruge naturen i oktober.

61 FAMILIEVEJLEDEREN Forskelle på straf og konsekvens.

70 PSYKOLOOGI Perfektionister har ofte lavt selvværd og kan let få stress.

76 DIABETESFORENINGEN Almindelige men irriterende myter og fordomme om diabetes.

DIN KROP 8 DET SKER I KROPPPEN …når du prutter…

18 DIN KROP Yin-yoga for smidigt bindevæv.

23 FODTERAPEUTEN Små tilpasninger kan gøre store underværker.

39 NORMALT AT GLEMME Det er ikke tegn på demens, hvis….

40 FEDT OG FØLELSER FREMMER EVNEN TIL AT HUSKE Ann-Elisabeth Knudsen om den kringlede hukommelse.

42 SMÅ GRÅ ELSKER GRØNT Kogebogsforfatter Anette Harbech Olesens tips og tricks til hjernegod mad.

44 SÅDAN SPISER DU DIG TIL EN SKARPERE HJERNE Lige til at hænge op på køleskabet.

I HVERT NUMMER 4 LEDER 7 MINE SUNDE VALG 10-11+78 SUNDT OG GODT 33 FIND DET PÅ APOTEKET 50 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 66 KONKURRENCER 75 SUND SHOPPING 79 BØGER 80 NYT FRA REGIONERNE 82 KRYDSORD

29 JOB & SUNDHED Skånsom pausegymnastik mod krum kontornakke.

56 Med denne måneds aerial-øvelseser, kan du svinge og svæve dig i form. Du kan også vinde gyngen.

Se hvordan på side 66.

46

32 BAG OM MEDICIN KLUMME: Livsfarlig mistillid til medicinalindustrien.

51: HOS KIROPRAKTOREN Ældre finder sig i smerter.

Fem opskrifter, der gør din hjerne skarpere. Se også side 82, hvordan du vinder hele kogebogen.

52 MOTION Aerial-øvelsespas i gynge: Sådan slynger du dig i bedre form.

62 HOS TANDLÆGEN Prisen for tandturisme.

73 SEXOLOGENS KLUMME Kvinder kæmper stadig mod orgasmeræs.

SUND MAD 34 KOST Forbud og afsavn gør dig usund.

37 MÅNEDENS GRØNNE Oktober er rødbedetid.

FOTO BENTE-MAJ WØLDIKE

69 NYT FRA PATIENTHÅNDBOGEN Gode råd mod næseblod.

24

Sådan passer du på dig selv som pårørende til en alvorligt syg. Journalist og psykoterapeut Lizl Rand har prøvet det selv og udgiver nu en bog om kunsten at overleve i et følelsesmæssigt kaos.

Foto fra bogen “Hjernegod mad”

57 SUNDHEDSPLEJERSKEN Familie skal planlægges på langt sigt.

TEMA: BEDRE HUKOMMELSE

FOTO JOHN EHBRECHT

24 TÆT PÅ Journalist og psykoterapeut Lizl Rand om at overleve alvorlig sygdom som pårørende.

LEDER

GLEMMER DU…

H

ver dag skrotter din hjerne millioner af input. Og det er der næppe grund til at græde snot over. For hvad du lavede i tirsdags i hvilket outfit, hvem der ringede hvornår og om du overhovedet så nogen busser på vej hjem, bliver netop glemt for at give plads til vigtig info.

Bild dig nu bare ikke ind, at din grå eminence rydder op efter logiske principper og seriøst prøver at hjælpe dig med at finde briller, nøgler, pung og telefon, inden du skal ud af døren For så bliver du skuffet.

Hjernen, den strik, er ret ligeglad med, om et vigtigt møde begynder klokken 9 eller 9.30 Faktisk tænder den helst ikke for hukommelsesfunktionerne, før den bliver motiveret og aktiveret af neuralt appellerende billeder, musik, bevægelse, sanser og følelser. Det kan du læse meget mere om i dette nummers tema om hukommelsen, der har sin helt egen logik og i øvrigt består af ikke blot én men en hel serie samarbejdende funktioner. Dem kan du læsemere om i et interview med forfatter, foredragsholder og cand.mag. i psykologi Ann-Elisabeth Knudsen, som kun læserne af Sundhed Plus får med denne gang. Så her et kort resume: Først registreres informationerne af din topeffektive korttidshukommelse, der fungerer efter princippet hurtigt ind og lynhurtigt ud igen. Den perfekte privatssekretær. For skulle du kortvarigt tabe tråden under en samtale, genafspiller korttidshukommelsen diskret, hvad der lige blev sagt, så du med nød og næppe når at fange pointen, inden du er færdig med at nikke indforstået. En time senere er ordene glemt. Da har du muligvis også svedt ud, hvor du parkerede bilen. For kun de allerfineste og mest betydningsfulde informationer bliver sendt videre til den ursuppe af gemt tankegods, der kaldes langtidshukommelsen. Her kan alt blive væk og de særeste ting dukke op fra glemslen.

To sølle linjer af dansktopschlageren “Uglevisen” fra 1975 har netop i dag fisket en båndsløjfe fra min barndoms røde transistor frem fra glemslen.

Hele min dag har den afbrudt og

6

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

Sundhed+ Nr. 09, oktober 2016, 2. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kirkgaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Kim Bennedsgaard annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig Eike Hjorth administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

akkompagneret med tekst, melodi OG nedlæg af Jørn Hjorting, som med blid radiorøst oplyser, at “Uglevisen” blev sunget af Flemming Werge.

Manden kender jeg ikke og sangen var aldrig en af mine favoritter, men jeg har uden tvivl hørt den mange gange. Formentlig derfor ligger “Uglevisen” på én af det bedst afstøvede hylder i langtidshukommelsen.

Så kan man ryste på hovedet over, at jeg må google betydningsfulde personer. Selv mine børns navne bytter jeg rundt på. Kun ”Per Ugle” sidder åbenbart derinde og plirrer for stedse.

Sådan et tossehovede er hukommelsen. Og med årene bliver den mere drillesyg. Men du kan faktisk gøre noget for at styre og støtte den.

Rigtig god læselyst.

Karin Svennevig Redaktør

Karin Svennevig

Administrativ ansvarlig Lene Stenstrop Tlf.: 5650 4050 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 3 november SUNDHED arbejder sammen med:

Sportsnyhed fra

MultiSport

®

NYHED

• Med 13 vitaminer, 11 mineraler, omega-3 og 6 aminosyrer.

• Herunder forgrenede aminosyrer – BCAA, som er vigtige ved træning og motion.

• Berthelsen MultiSport ® er et komplet tilskud, som er designet til sportsudøvere og motionister.

BCAA

dansk farmaceutisk industri a-s Tlf. 4486 0550

Fås i helsekostbutikker, hos Matas og webshops.

Læs mere på www.dkpharma.dk

r o v h , r å t e u n End m o k e k k i n e i n biki ? . . . e i r e f med på Du har måske selv oplevet, at det man kan tabe på en slankekur, tager man hurtigt på igen. Vil du for alvor opnå et varigt vægttab, handler det om at lægge din livsstil om. Og det behøver faktisk ikke gå ud over din livskvalitet og din hverdag.

Forskning* viser, at det ganske enkelt handler om at registrere, hvad du spiser og tælle kalorier – ikke med flotte eller dyre apps på mobilen, men med en god gammeldags kostdagbog.

Tab mindst 1 kg om ugen Kostkalender® er et enkelt system, der gør det let for dig at tælle de kalorier, du indtager i løbet af dagen.

På den måde lærer du dig selv, hvor meget du kan spise, mens du taber dig mindst 1 kg om ugen – uden at du føler, at du er på slankekur.

Kostkalender® inkl. 15-dages kostplan

255,-

VE EKSTRA GA! TIL DIG ® nder inden Bestil Kostkale få kogebogen 31/10 2016 og Mad” GRATIS! ”Kostkalender

Bestil på www.kostkalender.dk eller på telefon 45 96 96 00

* ”Women who keep food diary more likely to lose weight”, McTiernan et al., Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, 2012, formerly the Journal of the American Dietetic Association. ”Keeping A Food Diary Doubles Diet Weight Loss” Hollis, J., American Journal of Preventive Medicine, August 2008; vol 35.

45 96 96 00 | www.kostkalender.dk

M I N E S U N D E VA L G

Tekst & foto Marie Hald

Anne Sofie Hald Alder: 24 år Job: Studerer arkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademi Bor: På Nørrebro, København DET BEDSTE, JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE: Jeg har købt en cykelairbag. Den har jeg længe gerne ville have. Cykeltrafikken i København er meget kaotisk, så jeg føler, den er min bedste ven, når jeg er ude i trafikken.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS: Jeg spiser altid en stor morgenmad og så mindre portioner op ad dagen. Akkurat det samme hver morgen: to spejlæg, bacon, champignoner og en avocado. Det gør mig mæt på en rigtig god måde og giver mig energi til dagens udfordringer.

At sige nej til ting, jeg ikke har lyst til, er noget, jeg stadig øver mig på. Men jeg synes, det er vigtigt.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL: - Artiklen om perfektionisme og stress synes jeg lyder spændende, fordi det er noget, der rører min generation meget.

- At være pårørende til en alvorlig syg lyder også interessant. Især fordi jeg selv lige har haft alvorlig sygdom inde på livet.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

9

DET SKER I KROPPEN

PRUTTER

NÅ R D U

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DESIGNED BY ASIERROMERO - FREEPIK.COM

FOR MEGET LUFT I MAVEN KAN DU FÅ AF:

LUGTEN STAMMER FRA BAKTERIER

Langt fra alle prutter lugter, men den helt klassiske, karakteristiske lugt af rådne æg stammer fra svovlforbindelser, som produceres af tarmens bakterieflora. Det er altså ikke dig, der lugter, men dine tarmbakterier.

Stillesiddende arbejde Stress At spise hurtigt og meget på én gang Sukker og sukkerfrit tyggegummi

VIDSTE DU: Meget luft i maven kan give dårlig ånde….

At vente med toiletbesøg For lidt væske Sund fiberrig kost (tarmbakterierne elsker fibre)

IRRITERET TARM PUSTER MAVEN OP

IKKE EN FORDØJET BØVS

Prutter skyldes som udgangspunkt ikke luft, du har slugt. Det vil ryge op igen som en bøvs. De fleste prutter produceres faktisk inde i din tyktarm af tarmbakterier, der fordøjer.

Mange danskere, nogle gætter på hver tiende, andre på hver fjerde, har eller har haft det, man kalder “irriteret tarm” eller “irriteret tyktarm”. En del bliver meget oppustede, især henunder aften, og kan være så generede, at de opgiver at have et socialt liv. Den australsk udviklede Low FODMAP Diet har hjulpet mange med irritabel tarm, der menes at skyldes stress og stillesiddende livsstil.

.

LYDEN KAN KONTROLLERES

Det er ikke ballerne, men vævet omkring endetarmsåbningen, der sætter luften i svingninger, så prutten kan høres. Mest larmer det, hvis man virkelig trykker til. Mindst, hvis luften lukkes langsomt og kontrolleret ud. Med alderen kan anus-kontrollen blive lidt slappere og så bliver det sværere at skjule, at man slår en prut.

Kilde: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-harmin-prut-en-lyd

GODT RÅD:

Især damer er dygtige til at slippe en vind, uden nogen hører det. Men tænk lige over, om du har musik eller andet i ørerne imens. For så er prutten muligvis kun lydløs for dig selv.

1 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

ONDE PRUTTER KAN SKYLDES, FORSTOPPELSE

En særlig form for ildelugtende prutter kan skyldes at tarmens bevægelser er gået i stå, så indholdet begynder at rådne.

Tilstanden kaldes “skjult forstoppelse”, for ofte kommer der faktisk afføring. Tarmen bliver bare ikke ordentligt tømt og skaber luftlommer højere oppe i tarmen.

Det kan gøre ret ondt.

MINDRE LUFT I MAVEN KAN DU FÅ AF: Motion Små måltider, der spises langsomt Søvn og faste. Maven er som regel flad igen om morgenen.

At gå på toilettet ofte Masser af vand

DET SKER I KROPPEN PRUTTER ER ET SUNDHEDSTEGN “Går der luft?” spørger lægen, hvis du har ondt i maven eller lige er blevet opereret. Prutter er nemlig et sundhedstegn. Slipper der slet ingen vinde ud, kan det fx være tegn på tarmslyng.

Flatus er lægelatin for det, menigmand kalder en prut, fis, vind, fjært….

TIP: Underbukser med aktivt kul kan dæmpe lugten af prut.

Kilde: videnskab.dk

VIDSTE DU:

I slutningen af 1800- og starten af 1900-tallet var “flatufoni” en anerkendt kunstart på de europæiske markedspladser. Flatufoni er evnen til at frembringe musik ved hjælp af kontrolleret udslip af luft fra endetarmen,.

Kilde: www.videnskab.dk

GODE BAKTERIER PRUTTER OGSÅ

En fiberrig kost holder blodsukkeret stabilt og forstoppelse fra døren. Så hvis du har meget luft i maven, kan havregryn og mælkesyrebakterier måske hjælpe lidt. Men der findes ingen kostplaner, som sikrer dig imod at slippe en vind. Både sunde og usunde tarmbakterier udvikler luft, når de får næring. Og de sunde elsker fibre.

Alle prutter. De fleste gør det mellem 10 og 40 gange dagligt.

PROTEINER GIVER MERE LUFT I MAVEN

Atkins-kuren og andre low-carb-diæter kan nemt give forstoppelse og dermed flere prutter. Ifølge NetDoktor har kroppen brug for kulhydrater til at omsætte fedt og fibre fra fx fuldkorn, der altså sætter skub i fordøjelsen. Syv ud af ti, der skærer kraftigt ned på kulhydrater, får forstoppelse, skiver NetDoktor.

OM EKSPERTEN Lektor hos VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen Gorm Bennedsen er uddannet biolog og har en Ph.d. i medicin.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

11

SUNDT & GODT SKÆRME FORRINGER SYNET

I 2050 vil halvdelen af verdens befolkning være nærsynet. Det forudser en gruppe forskere fra universiteter i Australien, Sydafrika og Singapore efter nærlæsning af 145 internationale studier.

Dermed er der udsigt til mere end en fordobling af andelen af nærsynede fra 2000 til 2050. Og stigningen menes at hænge tæt sammen med accelererende brug af smartphones og computere.

Allerede nu er op imod 90 pct af de universitetsstuderende i rige nationers millionbyer nærsynede, påpeger Jannik Boberg-Ans, der er ledende øjenkirurg ved klinikken EuroEyes.

“Hvis vi virkelig ønsker at bryde dette mønster, skal børn og unge ud i naturen, hvor deres øjne får lov til at fokusere på længere afstand,” siger han.

Designed by Pressfoto - Freepik.com

Den smertefulde og tabubelagte bindevævslidelse Peyronies sygdom rammer mellem tre og ni pct af alle danske mænd, og operation har hidtil været eneste løsning. Men nu vækker en ny behandling bestående af øvelser og indsprøjtninger med et enzym, der nedbryder og smidiggør det smertende arvæv i penis, håb for de ca. 133.000 ramte.

så meget steg salget af økologiske varer til landets kantiner, storkøkkener, restauranter og cateringvirksomheder i 2015. Landbrug & Fødevarer forventer en lige så markant stigning i år.

3-5 dage

tager det for et voksent menneske at dø af tørst.

NEURONER BLIVER TRÆGE AF TØRST

Du skal ikke svede ret meget eller længe, før din hjernefunktion bliver påvirket af væsketabet. Det viser et britisk studie, hvor 101 raske voksne fik konstateret nedsat koncentrationsevne og hukommelse efter et væsketab på 0,22 pct af deres kropsvægt. 0,22 pct svarer til lige godt en tiendedel af, hvad man traditionelt har ment, der skal til for at påvirke hjernen negativt. De forsøgsdeltagere, der mistede mest væske, præsterede også dårligst mentalt.

Din krop består af

2/3 vand

Du sveder og tisser hver ‘ dag 1-2 liter.

Kilde: Patienthåndbogen

1 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

Ny forskning peger på, at det er endnu vigtigere end hidtil antaget at drikke vand med jævne mellemrum. Især hvis hjernen skal præstere.

Kilder: Ritzu, Sobi A/S/Kompas KOMMUNIKATION, WHO, Magasinet Arbejdsmiljø, Patienthåndbogen.

27 pct

KRUM PENIS BEHANDLES MED ENZYM

SUNDT & GODT BRUN HUD FÅR OGSÅ KRÆFT

Det er en udbredt misforståelse, at hudkræft primært rammer solskoldede blege mennesker, som har svært ved at blive brune, udtaler dermatolog Lone Knudsen fra Aleris-Hamlet Hospitaler.

I modsætning til, hvad mange tror, har hudens evne til at tage imod farve ikke særlig stor betydning. Det afgørende er mængden af UV-lys, som huden udsættes for. Alene fra 2001 til 2012 er antallet af danskere med hudkræft fordoblet.

“Jeg vil ikke fraråde danskerne at opholde sig i solen. Vi har af flere grunde godt af at være ude, hvor vi får rørt os, får frisk luft og slappet af. Men jeg synes, at det er en dårlig idé at ligge i solen og stege,” siger Lone Knudsen.

Hun råder alle solhungrende danskere til at holde sig helt fra solariet og til at tage mere tøj på samt bruge hat og solcreme på solferien.

aftentider.dk

er et nyt site, hvor travle børnefamilier kan finde en bred vifte af behandlere, som tilbyder aftentider til deres kunder. Brugerne kan både sammenligne priser og ydelser. Der er også mulighed for at bestille tid på hjemmesiden.

FOTO ALERIS-HAMLET HOSPITALER.

De fleste danskere spiser for meget salt, og det kan påvirke hjertesundheden. Hvis du vil skære ned på saltet, kan du følge disse simple råd: Du kan skære ned på saltet ved at: Bruge fersk kød og fisk (eller dybfrost) Koge kartoflerne uden salt Spise rigeligt med grøntsager uden at tilsætte salt samt spise frugt Bruge en masse krydderier og krydderurter Bruge olie i stedet for smør på stegepanden

Sjældent spise industrielt forarbejdede fødevarer, fx færdigretter Kun undtagelsesvist spise saltsprængt eller røget mad Undlade at bruge salt under tilberedning af mad. Du kan evt drysse lidt erstatningssalt på maden, før du spiser den Og vidste du at: Ovnstegning eller mikrobølgeovnstegning bevarer naturens egne smagsstoffer på en god måde Og så kan lidt citronsaft på kødet eller fisken give smagen et ekstra pift Kilde: Patienthåndbogen på sundhed.dk

TRÆNING I ARBEJDSTIDEN GIVER SUNDERE MEDARBEJDERE

Kontoransatte, der har mulighed for at træne i arbejdstiden, træner også mere i fritiden, skriver Magasinet Arbejdsmiljø, der refererer til et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, hvor 194 stillesiddende kontorfolk er blevet fulgt i to år. Arbejdsgiverne gav samtlige deltagere mulighed for en times intens træning om ugen som led i arbejdsdagen.

Derudover blev deltagerne anbefalet yderligere en halv times hjemmetræning. Og det var der markant flere, der fulgte op på i gruppen, som var blevet tilbudt motion i arbejdstiden sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke fik tilbuddet.

Forskerne fra Syddansk Universitet har tidligere vist, at træning i arbejdstiden halverer sygefraværet og øger produktiviteten med ti pct.

Designed by Javi_indy - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

13

14 S U N D H E D +   N R . 0 9 / 2 0 16

I N T E RV I E W

“Hundrede gange hårdere end Vild med dans” Silas Holst og Camille Rommedahl spiller lige nu hovedrollerne i musicalklassikeren “Anything Goes” på Det Ny Teater. Med masser af sang, dans og kostumeskift stiller det store krav til deres fysik og udholdenhed, så lige nu er de begge i deres livs form.

TEKST MARIA PRÆST FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

15

skal gå for ikke at falde over hinanden,” fortæller han.

Anything Goes havde premiere den 22. september, og frem til jul spilles i alt 77 forestillinger.

SINDSSYGT SJOVT Publikum skal opleve forestillingen lige så intenst som premieren hver aften. Og her har de to hver deres måde at holde motivationen oppe på. ”Jeg finder altid én blandt publikum på første række, og så gør jeg det til mit projekt at han eller hun får en fantastisk aften.

Det er jo en ny person hver dag, og jeg kan nemt se, om jeg taber dem undervejs. Så må jeg lige steppe op i energien,” forklarer Silas Holst, der bliver afbrudt af Camille MERE OM Rommedahl: SILAS HOLST ”Ej, gør du det? Jeg tør aldrig kigge på publikum. Tænk, hvis de ser sure Født i 1983 ud. Jeg er nødt til at tænke, at de er i en helt anden verden end mig. Ellers Danser, koreograf og uddannet bliver jeg simpelthen så nervøs. Jeg danselærer. forsøger at skabe fornyelse ved at Slog igennem i Vild med dans, som finde de små nuancer eller nye toner han har vundet to gange sammen med hos mine medspillere. Lytte til, hvorSophie Fjellvang-Sølling i 2011 og Sara dan Preben Kristensen siger sin replik Maria Franch-Mærkedahl i 2014. og svare direkte på det. Så bliver det automatisk nyt, for han siger det Har haft hovedrollen i flere musicals aldrig på samme måde.” år Silas Holst og Camille Romsom Grease, Dirty Dancing og er lige nu aktuel med Anything Goes på Det Det er første gang, Silas Holst og medahl i denne tid går på scenen Ny Teater.

Camille Rommedahl spiller hovedrolhver aften på Det Ny Teater, venler over for hinanden, men de havde ter tre tempofyldte timer forude Gift med skuespiller Johannes Nyfaktisk begge deres debut på Det Ny med flyvende dansetrin, store klassikere mark og far til Maggie My på to år.

Teater i stykket ’The Producers’ i 2005. som I Get A Kick Out of You og adskillige ”Det var første gang, jeg var på Det kostumeskift.

Ny Teater, og jeg døde af stolthed. Det ”Vi er på scenen nærmest nonstop i de tre er superhyggeligt at spille sammen timer, forestillingen varer. Jeg så for eksemmed Camille igen, og denne gang lærer vi virkelig hinanden at pel lige på et skema, at der er tre scener ud af 24, hvor jeg ikke kende, for vi har præcis samme forløb og er sammen otte timer er med. Tempoet er vanvittig højt, så det er ligesom tre timer om dagen,” siger Silas Holst. i et fitnesscenter, hvor du skal præstere lige så godt i de sidste ”Det er fedt, at vi står over for hinanden igen, men i nogle helt fem minutter som de første,” forklarer Silas Holst, der nok er andre positioner denne gang. Og vi får også ros for, at vi har en mest kendt for sin medvirken i TV 2s ikoniske underholdningsgod kemi sammen på scenen,” supplerer Camille Rommedahl og program Vild med dans. sender sin kollega et stort smil.

I Anything Goes spiller han hovedrollen som Billy Crocker, der Også uden for scenen har de to fin kemi. De griner rigtig meget sniger sig om bord på det gode skib SS American som blind passammen i løbet af en arbejdsdag. Ikke mindst af hinanden. sager for at vinde sin elskede tilbage, mens Camille Rommedahl Og i dag har de begge grædt af grin spiller Reno, en showgirl, der med over Marianne Høgsbro, der spiller glimmer og glitter gør alt til en fest. svigermor.

Let og elegant ser det ud, når de to “…. det er ligesom tre timer i ”Det er helt sikkert dét, der holder springer rundt på scenen, men der ligenergien oppe hos mig. Der er så ger mange timers hårdt arbejde bag. et fitnesscenter, hvor du skal dygtige folk med her. Du kan ”Det er 100 gange hårdere end Vild præstere lige så godt i de sidste mange lære utrolig meget bare ved at slå med dans, hvor du er på i tre minutfem minutter som de første…” ørebøfferne ud. Jeg har ikke prøvet ter hver fredag aften. Her er vi på i sådan en farce før, og det er vanvittre timer næsten hver aften,” forklarer tigt hårdt, men også sindssygt sjovt.

Silas Holst, og hans kvindelige kollega Preben Kristensen er jo kongen af er enig: farcespil, og i det selskab er jeg virkelig den nye dreng i klassen, ”Det kræver virkelig god form. Vi skal kunne synge og danse men det er bare vildt fedt,” fortæller Silas Holst, der ligesom samtidig, så det er nærmest dobbelt op for at kunne finde luft til Camille Rommedahl har gennemført et hårdt træningsprogram begge dele. Og så er det virkelig nogle store sange, der er meget forud for forberedelserne. hårde at synge. Det kræver masser af styrke.”

Og det er ikke kun på scenen, tempoet er højt. Bag scenen står HÅRD TRÆNING OG SUND KOST to-tre påklædere klar til at hjælpe med de mange kostumeskift.

Camille Rommedahl har en lille datter på et år, så inden de gik Camille Rommedahl har utallige kostumer med pailletter og i gang med forberedelserne til stykket, har hun har brugt meget glimmer, mens Silas i løbet af forestillingen spiller otte forskellitid på at træne sin krop op igen efter graviditeten med Crosge roller. Samme karakter, men i syv forskellige forklædninger. sFit, fitness og steptimer på teatret. Imens har Silas Holst haft ”Jeg tænker tit, at publikum sikkert ville synes, det var lige så personlig træner på i syv måneder for at være så fit som muligt. sjovt at se, hvad der foregår omme bagved. Alt er mindst lige så Han følger desuden en fast kostplan. koreograferet bag scenen. Alle ved præcis, hvor mange skridt de

N

1 6 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

I N T E RV I E W

Vores sunde råd

z Silas: PROTEIN

Protein er vigtigt for mig i alle mine måltider. Jeg spiser typisk skyr, æg og kød.

Silas: EN LØBETUR

En løbetur gør mig altid glad og er nødvendig for at holde mig i form.

Silas: LATTER

Latter er vigtigt.

Jeg sørger for at grine hver eneste dag.

z

z

Camille: SØVN

Søvn får jeg alt for lidt af i øjeblikket.

Men det er så vigtigt for at kunne klare dagen.

Camille: RO OG BALANCE

Ro og balance derhjemme er essentielt for at jeg kan præstere og være glad.

Camille: STYRKE

Jeg har brug for at være stærk både i stemmen og i min krop.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

17

I N T E RV I E W ”Jeg spiser rigtig mange æg om morgenen, en proteindrik om formiddagen, kylling og grøntsager til frokost og kød til aftensmad. Og dét er det.”

For Camille Rommedahl er kostplanen ikke helt så fast. ”Jeg snupper resterne af min datters havregrød om morgenen, drikker lidt kaffe og får en salat til frokost. Og så får vi aftensmad fra Aarstiderne, som er vildt lækkert, sundt og økologisk. For mig er det vigtigste, at det skal være nemt og MERE OM CAMILLE mættende.”

ROMMEDAHL ”Ja, man bliver virkelig ked af det på scenen, hvis man ikke har sørget for at Født i 1983. spise ordenligt i løbet af dagen,” supplerer Silas Holst.

Uddannet fra Det Danske MusicalaDe to musical-kolleger har øvet fra 10 kademi i 2005. til 18 hver dag. Seks dage om ugen. Og Debuterede i 2007 med hovedrollen hvor de er i gang med at spille, forberei Beauty and the Beast på Det Ny der de sig ved at slappe af, lave stemmeTeater, hvor hun siden har været med øvelser, løbe en tur, dyrke fitness eller i bl.a. Mary Poppins, Annie og Crazy spise et sundt måltid. for You, og nu er aktuel med Anything ”Jeg forsøger altid at glemme aftenens Goes. forestilling frem til klokken 17. Indtil Har desuden medvirket i flere danda har jeg bare en normal dag, hvor jeg ske film og tv-serier som Kandidaten, hygger mig. Så spiser jeg aftensmad og Julefrokosten og Sjit Happens. løber en tur. Ellers virker min krop slet ikke om aftenen,” fortæller Silas Holst, Gift med læge Thomas Kring og mor mens Camille Rommedahl indrømmer, at til Ophelie på et år. hun synder lidt mere, og altid har nogle økologiske chokoladekiks og chokolademorgenen og hygge mig sammen med kugler på lager. hende, indtil jeg afleverer hende 9.30. ”Jeg prøver at undgå de der snacks. Jeg tager enormt nemt på, Og så skynder jeg mig hjem, når vi er færdige. For at se hende, så jeg tænker vildt meget over, hvad jeg spiser. Rent fysisk kan inden hun skal i seng,” fortæller hun. jeg også godt mærke, at jeg er blevet 33, og at jeg skal arbejde For Silas Holst er det også hårdt at undvære to-årige Maggie lidt hårdere for det,” siger Silas Holst, som pt. har fuldt hus i My, men han er mere afklaret med situationen. kalenderen med hovedroller i tre store musicals i træk.

TID TIL FAMILIELIV PRES ER ET PRIVILEGIUM ”Jeg stresser hjem, når vi er færdige herinde, for så har jeg lige Silas har netop spillet sidste forestilling på Dirty Dancing i Ope40 minutter sammen med hende, inden hun skal sove. Og så raen, nu gælder det Anything Goes og umiddelbart efter spiller står jeg tidligt op og tager hende om morgenen. Men sådan er han Saturday Night Fever i Falconér Salen på Frederiksberg. det bare. Hun får en gladere far hjem med masser af energi, og ”Lige nu har jeg halvandet år på fuld hammer, og så ved jeg, så kan det godt være, det kun er tre timer om dagen i øjeblikket, at til juli har jeg lidt ferie. Jeg er bare men hellere det end en bitter far, der enormt glad for at få mulighed for at går derhjemme og er træt af ikke at lave så meget. Som freelancer ved du have noget at lave. Det retfærdig”Jeg snupper resterne af min jo aldrig, hvornår der pludselig ikke gør også lidt, at det kun er en kort datters havregrød om morgeer noget.” periode.”

At det også trækker tænder ud, når Også sammen med deres respektive nen, drikker lidt kaffe og får kroppen ikke får mulighed for at mænd nyder de den tid, der er. Silas en salat til frokost. Og så får vi Holst’ mand Johannes Nymark er selv holde en pause, mærkede han under Dirty Dancing. aftensmad fra Aarstiderne,..” skuespiller og har mere eller mindre ”Vi har spillet ni forestillinger om lige så travlt, så de kan se hinanden ugen og da vi nåede til den niende, om dagen, mens det kniber lidt mere tænkte jeg: Nu kan jeg simpelthen for Camille Rommedahl, hvis mand er ikke mere. Men en klog mand har engang sagt til mig, at pres allæge og arbejder om dagen. drig er et problem, det er et privilegium. Dét tænker jeg på, hver ”Det er godt at have et eller andet projekt at være fælles om. Vi gang jeg føler mig presset. At jeg er heldig, fordi jeg har noget at er for eksempel ved at planlægge vores bryllupsrejse til januar,” blive presset af, og så finder jeg alligevel overskuddet og klarer fortæller hun. det. I går var faktisk første aften, hvor jeg ikke skulle noget som ”Ja, eller bare en fælles tv-serie, som man kun ser med hinhelst, og min krop sagde også bare helt fra. Jeg er helt færdig, anden. Lige nu ser vi Stranger Things, og det er total luksus at og min stemme er også forsvundet, men jeg panikker ikke. Den ligge sammen i sofaen og bare være kærester og helt kedelige,” skal nok komme tilbage.” siger Silas Holst på vej ud af døren for at hente sin datter.

Både Silas og Camille er gift og har en lille datter derhjemme.

Camille Rommedahls Ophelie er lige fyldt et år, og det er hårdt for den forholdsvis nybagte mor at undvære sit barn. ”Jeg har sådan en indre kamp kørende, for jeg elsker det, jeg laver, men jeg føler mig indimellem også som en dårlig mor. Under forberedelserne har jeg valgt at stå tidligt op med hende om 1 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

11 numre af SUNDHED+

et års abonnement, alle kan få glæde af

Kun 399 kr.

Inspiration til et sundere liv Nemt - sjovt - effektivt

SÅDAN BESTILLER DU: Kundeservice: 5650 4050 administration@magasinet-sundhed.dk eller abonnement@magasinet-sundhed.dk

DIN KROP

BINDEVÆVET FORTÆLLER DIN KROPS HISTORIE Den tynde hinde, der omgiver og forbinder dine muskler og knogler har langt større betydning for dit velbefindende end tidligere antaget. Vævet er fyldt med nerveender og kaldes ikke uden grund kroppens sanseorgan. For her lagres informationer om vaner og traumer.

TEKST HANNE DAMGAARD MOGENSEN ILLUSTRATIONER DESIGNED BY KJPARGETER - FREEPIK.COM

Som et stort, finmasket net smyger bindevævet sig frem, vil bindevævet blive sejere i vævet i og omkring rundt i hele kroppen. Det svøber sig om nerver, blodnakke og skuldre. kar, kirtler og organer, det indkapsler musklerne og det På den måde kan man sige, at kroppens historie og forbinder muskler med knogler. Bindevævet er overalt vaner påvirker bindevævet på godt og ondt. og har afgørende betydning for vores velbefindende, “Sejt bindevæv bliver uelastisk, hvilket resulterer i ydeevne og sundhed. spændinger, mindre bevægelsesfrihed og skader,” Vævet kan opfattes som en elastik, forklarer forklarer Hilde Gudding. fysioterapeut med specielt fokus på bindevæv og Væske er afgørende for at bevare eller genopbygge bindevævstræning Hilde Guddet sunde bindevæv. Det tørding. rer ud, hvis kroppen, herunder “Kort fortalt giver en væskevævet, ikke bevæges. Den gode FAKTA OM BINDEVÆVET, holdig og smidig elastik støtte, nyhed er, at det er relativt nemt KROPPENS ELASTISKE styrke og god mobilitet, mens en at opretholde væskebalancen i TRICOT: tør og sej elastik kan forårsage bindevævet med alle former for immobilitet, smerte og skader,” bevægelse. er et stærkt og elastisk net, som svøber sig siger hun. omkring kroppens knogler, muskler og orgaBEVÆGELSE HOLDER ner. Bindevævets tykkelse, styrke og funktion, afhængigt af hvor i kroppen det befinder sig NY OPDAGELSE BINDEVÆVET SUNDT Først for relativt få år siden At røre sig er vigtigt. Belastning, har et meget stort antal nerveender og blev forskernes interesse for tempo og variation i bevægelssansereceptorer bindevævet vakt, og det allerne er også afgørende. estedsnærværende elastik-væv Hilde Gudding understreger, er meget væskeholdigt. Tørrer det ud et sted i kroppen, kan det skabe problemer viste sig hurtigt at have stor at det bestemt er muligt at andre steder indvirkning på menneskers forvandle tørt, usmidigt væv til en kropslige velvære og funktionhydreret og smidig elastik: består især af fibrene kollagen og elastin alitet.

“Helt sikkert! Det tager tid at ænBindevævet er fyldt med dre en dårlig kropsvane og bringe kaldes også Fascia og Fascie nerveender. Derfor kaldes elastikken tilbage i form. Men det bindevævet også for kroppens er helt bestemt muligt uanset form, sanseorgan og feedback-syskøn og alder,” siger hun. tem; det sladrer om skader og “Bindevævsfokuseret træning traumer. skal ikke ses på som en ny træningsform, men et “For blot et årti siden, opdagede forskere, at bindtræningsområde, som kan udføres på mange forskellige evæv er mere end dødt væv. Forskningsmæssigt ved måder og et vigtigt supplement til traditionel træning, vi endnu ret lidt, men meget mere end tidligere,” siger som ofte har fokus på af muskel- og kredsløbHilde Gudding. stræning,” siger Hilde Gudding.

Stræk og fjedrende bevægelser, som stimulerer FORMES EFTER DINE VANER bindevævet i de seje områder, smidiggør elastikkerne.

Foruden skader og traumer afslører bindevævet også Træningen handler i højere grad om at give slip mere kropslige vaner. Hvis du eksempelvis tilbringer mange end om at bygge muskelmasse op. timer foran computeren med hovedet skudt en smule

20 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

DIN KROP

OM EKSPERTEN Fysioterapeut Hilde Gudding er indehaver af virksomheden Elastic Stability i København. Hun står bag behandlingskonceptet Elastic Movement Therapy og træningsformen Elastic Movement.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

21

DIN KROP

YIN-YOGA TRÆNER BINDEVÆVET Stilhed, mindfulness og åndedræt. Det er nogle af grundstenene i yin-yoga.

Denne statiske, blide yogaform arbejder med bindevævet og løsner op i både krop og sind.

TEKST HANNE MOGENSEN FOTO KARINA HØJGAARD

Yin-yoga, er en blid og stille yogaform, der kan virke nær-mest provokerende langsom med stillinger, som holdes flere minutter, og muskler som er helt passive. Alligevel træder flere og flere på yogamåtten for at dyrke yin.

For hvor løb, cykling og vægttræning styrker kroppens muskler, tager yin-yoga udgangspunkt i bindevævet.

“Yin er et genialt afbræk i den travle hverdag, og sup-

plement til de træningsformer, som arbejder med muskelmasse og kondition. I yin overgiver vi os til stilheden og åndedrættet. Det skaber plads i både krop og sind,” siger Kristine Marie Rost, en af yin-yogaens pionérer i Danmark.

Foruden at holde bindevævet elastisk og kroppen fri for smerter, virker yin-yoga beroligende for nervesystemet.

HER GIVER KRISTINE MARIE ROST SINE BUD PÅ YINSTILLINGER, DU KAN LAVE HJEMME. UD FRA FØLGENDE PRINCIPPER: • Find et acceptabelt stræk, som kan holdes uden ubehag • Overgiv dig til stilheden, åndedrættet og tyngdekraften • Forbliv stille og afslappet i musklerne • Hold stillingen i tre- fem minutter Kom langsomt ud af stillingen, når du er færdig

1. See saw

Sæt dig på knæ. Tip dit bækken og placér vægten af kroppen på hælene.

Hæv knæene fra underlaget. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Skinneben og ankler

2 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

DIN KROP

2. Dragon 1

Placér højre fod i gulvet. Stræk venstre ben ud bag dig med knæet i gulvet.

Tip dit bækken og lad halebenet søge ned mod gulvet. Pres højre fodsål og venstre fodryg i underlaget Skyd højre knæ frem og lad højre balle søge mod hælen. Bevar presset så du ikke kollapser i hoften og lysken.

Sænk kroppen mod underlaget. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Bækken, hofte og lyske samt psoasmusklen

3. Sitting Eagle

Sæt dig på knæ. Kryds højre arm over venstre. Lad dem krydse godt over albueleddet. Bøj venstre albue, så fingrene peger mod loftet. Sno højre arm rundt om venstre underarm, så venstre hånd kan tage fat om højre håndled. Træk albuerne ned. Lad albuerne søge ind mod brystbenet og fold overkroppen forover.

Lad hovedet blive tungt. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Skulderblade og øverste del af ryggen.

4. Square

Sæt dig på gulvet med det ene skinneben foran det andet.

OBS! Det er ikke en skrædderstilling.

Dine hæle kan være under modsatte bens knæ, hvis det føles rart. Ret ryggen, sæt hænderne i underlaget på hver side af hofterne. Læn dig frem. Når du begynder at mærke en runding i ryggen, lader du brystet synke mod benene. Armene glider enten frem eller hviler på benene.

Slap af i skuldre og nakke og lad hovedet blive tungt.

Træk vejret dybt.

Arbejder med: Hofter, lænd, bækken og lysken.

TIP:

Find videoer af øvelserne her: yogavivo.dk

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 2 3

Specialiseret behandlingscenter Sano tilbyder højt specialiseret rehabilitering og genoptræning til alle med behov for at styrke ryg, led og muskler. Sano har afdeling i Aarhus, Skælskør og Middelfart og er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Tværfaglig indsats Hos os har du et team af læge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske tilknyttet, og i fællesskab når vi hele vejen rundt om dine aktivitetsproblematikker.

Få styr på smerten og overskud i hverdagen

Vi skaber resultater med fokus på dit gode liv!

Ud fra dine problematikker udformer vi en målrettet plan for din behandling og træning, individuelt og på hold, og sammen sørger vi for at skabe resultater, der varer ved.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

HOS FODTERAPEUTEN

Aflastning letter trykket på ømme fødder Små indlæg af silikone, skumgummi eller filt kan udrette underværker, når fødderne gør ondt.

TEKST TINA RØNHØJ, DANSKE FODTERAPEUTER FOTO MIE HAMPEN

Har du prøvet at have ondt i fødderne? Så ved du også, hvordan smerterne kan få dig til at spare på skridtene, som om de var de sidste mønter i din pung. Mange forsøger selv at lindre smerter ved at lægge toiletpapir, vat og stof i skoene. Men på den lange bane er den type løsninger sjældent effektive.

Fodterapeuten ved, hvad der virker På en klinik for fodterapi vil du få individuelt tilpassede “småaflastninger”, som man kalder de små indlæg i silikone eller skumgummi, der udformes specielt til én eller flere tæer eller specifikke punkter på din fod.

Aflastninger kan hjælpe mennesker, der fx har smerter fra knyster, genstridige ligtorne og hammertæer. De kan blandt andet adskille tæer eller rette dem ud, så huden ikke belastes af eksempelvis friktionen, som opstår, når to knogler støder sammen.

Slut med at spare på skridtene Filt bruges også til at lindre trykket på en ligtorn eller et sår, som dannes, når du træder med hele din vægt på fødderne. Aflastningen giver bedre betingelser for helingen. Tapening et andet redskab, som fodterapeuter bruger til at lindre smerter fra hælsporer, overbelastnings-

skader og hævede ben, indtil anden behandling virker.

Fodproblemer skaber ofte en dominoeffekt i foden og derfor er aflastninger kun en af de strenge, som fodterapeuter spiller på. Roden til problemet vil selvfølgelig blive identificeret, så fodterapeuten kan lægge en plan for, hvordan behandlingen skal forløbe.

En af fordelene ved aflastninger er, at de kan produceres her og nu, så du kan få øjeblikkelig lindring og kan stoppe med at tælle og spare på dine skridt.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med landets statsautoriserede fodterapeuter, der dagligt arbejder på at forbedre danskernes fodsundhed. Læs mere om fødder, fodsygdomme og behandlinger på altomfoden.dk, hvor du også kan finde din lokale fodterapeut.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 2 5

TÆ T P Å

“Pas på dig selv som pårorende” Pårørende til syge eller kriseramte skal slippe den altoverskyggende ansvarsfølelse og leve deres eget liv. Først da kan de blive gode pårørende, lyder det fra Lizl Rand, som selv har oplevet pårørenderollen både fra sengelejet og ved siden af.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO BENTE-MAJ WØLDIKE/ANETTE DAMGAARD

En knude i maven, gråd i smug og “forbudte” negative tanker om den syge partner. Klassiske pårørende-symptomer, som Lizl Rand flere gange har oplevet på egen sjæl.

Da hun var i 20’ere blev hun kæreste med en fyr, der havde en depression. Hun gjorde alt, hvad der stod i sin magt for at hjælpe ham med at blive rask igen; læste bøger om sygdommen, foreslog diverse behandlinger og indrettede sit liv 100 pct efter ham og hans tilstand.

Alligevel følte hun sig utilstrækkelig, når han ikke virkede taknemmelig, ikke gav respons i samtaler og ikke havde lyst til intimitet. Dertil kom ensomheden. Hun stod alene med sin sorg og frustration. Alt handlede om den syge. Folk spurgte til, hvordan det gik med ham. Aldrig til hvordan hun egentlig havde det. Til sidst var hun ved at knække.

Det var ikke første gang, Lizl Rand oplevede følelsen af afmagt som pårørende. Nogle år forinden, som 18-årig, blev hun kastet ud i pårørenderollen, da hendes far fik en blodprop i hjernen og blev lammet i den ene side af kroppen.

Senere i livet blev rollerne byttet rundt. I en periode på ca ti år var Lizl Rand selv ramt af stress og angst. Først da hun fik det godt igen, gik det op for hende, hvor svært det havde været for især hendes mand, søster og mor.

“Man kan som pårørende ofte blive usikker på, om man gør det rigtige. Og man kan bebrejde sig selv for sygdommen: ‘Blev han deprimeret, fordi jeg ikke gør ham glad?’. Hvis det er en fysisk sygdom, kan man tænke, at man har bidraget til en usund livsstil.”

Ifølge Lizl Rand kan det ind imellem være lettere at være den syge, end den pårørende. Den syge ved jo, hvordan han eller hun har det. Måske er det en ok dag, men det kan være vanskeligt for den pårørende at fornemme.

“Det kan være svært at vide, om man må give et kram, eller om det gør ondt? Eller måske kommer man til at sige noget uheldigt, fordi man lige glemmer at tænke på sygdommen. Det kan være virkelig udmattende”.

“…som pårørende skal man acceptere, at det er tilstrækkeligt bare at være.

Du kan alligevel ikke trylle sygdommen væk...”

USIKKERHED OG SELVBEBREJDELSE Med en efterhånden solid, privat erfaring fra begge sider af sengelejet, besluttede Lizl Rand sig for at hjælpe andre med den svære rolle som pårørende.

Lizl Rand, som oprindeligt har en baggrund i mediebranchen, blev uddannet psykoterapeut, og hun har de seneste år arbejdet med stress- og angst- og depressionsramte, herunder pårørende. Ofte viser det sig nemlig, at pårørende bliver syge med stress, depression eller angst. Selv var hun snublende tæt på, da hendes kæreste fik en depression.

“Jeg blev trukket med ned. Jeg følte ikke, at nogen af de ting, jeg gjorde, hjalp. Der var ingen udvikling”, siger Lizl Rand, og fortæller at selvbebrejdelse og skyldfølelse ofte følger med den pårørendes rolle:

2 6 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

DEN SYGES ANSVAR Som pårørende til den deprimerede mand blev det til sidst tydeligt for Lizl Rand, at hun skulle begynde at passe på sig selv: “Det blev pludselig klart for mig, at jeg ikke havde givet ham lov til selv at tage ansvar. Jeg havde taget styringen 100 procent, og han så bare passivt til”.

Ifølge Lizl Rand er det misforstået hensyn, når pårørende på den måde tager over. Sygdommen

er den syges ansvar: “Den syge bliver stresset af det. Man føler sig umyndiggjort og mister sin værdighed, når man bliver pakket ind i vat. Den syge skal have plads til at tænke, hvad han eller hun kan gøre for at lindre sin egen sygdom”, siger Lizl Rand.

KOMMUNIKATION ER NØGLEN Kommunikation og forventningsafstemning er, ifølge Lizl Rand, det allervigtigste, når der opstår alvorlig sygdom.

“Lige når man bliver ramt af krisen, det kan fx være partneren får en alvorlig diagnose, er der en chokfase, hvor vi er i krise. Hvordan kommer vi igennem det her?.

Men når chokket har lagt sig, og man skal begynde at indrette sit liv, er det vigtigt, at man ikke smelter sammen i vi-tilstanden. Der er dig, mig og os’”, påpeger Lizl Rand.

Og her er samtalen afgørende:

TÆ T P Å

“Det er den syge, der har ondt eller er deprimeret, ikke dig.

Du kan godt have en god dag og samtidig være en empatisk pårørende”.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 2 7

TÆ T P Å

“For at kunne give mest muligt der-hjemme, har man brug for de positive oplevelser. Det kommer blot den sygdomsramte til gode”.

“Man skal have en snak om, hvad man forventer af hinanden. Hvor megen hjælp og hvilken hjælp forventer du af mig, og hvad kan jeg give og ikke give som pårørende?.

Ved du fx, at du har brug for at sidde en halv time for dig selv og lade op, når du kommer hjem fra arbejde, så sig, at du har det behov”.

dig. Du kan være ked af det på din partners vegne, men det er ikke dig, der er syg. Du kan godt have en god dag og samtidig være en empatisk pårørende”.

For selv at nå til den erkendelse, brugte Lizl Rand en terapeut, hvilket hun også anbefaler andre.

“Det at blive set og rummet af én udefra er så befriende. Jeg fik luft for min afmagtsfølelse. Jeg blev støttet i også at have et liv og bekræftet i, at jeg gjorde rigeligt for min kæreste”.

FORBUDTE TANKER Hos terapeuten fik Lizl Rand vendt de ‘forbudte’ tanker.

Som pårørende kan man ind imellem tænke, at den syge skal tage sig sammen og selv gøre mere for at få det bedre. Man kan blive irriteret over at stå alene med en masse praktiske ting, og man kan opleve bitterhed over at være så uheldig at få en syg kæreste, datter, søn eller forælder.

“Det er tanker, mange skammer sig VÆRD AT HUSKE PÅ: over at have. Men det er helt naturligt at tænke sådan. Du har ikke selv At sygdommen ikke er dit ansvar. valgt den situation, så det er ok at Det er den syges eget ansvar at få være ærgerlig og frustreret”. behandling - men du kan hjælpe ham/ Pårørende har ofte en forestilling hende med det. om, at de hele tiden skal være til At leve dit liv. Gå i biografen, hyg rådighed og servicere den syge. dig med veninder og få ladet batteMen den konstante opmærksomhed rierne op. Ellers har du ikke noget at stresser begge parter. Det bedste, give af. du kan gøre, er derfor bare at være tilstede: At du er ikke et serviceorgan. Selvfølgelig kan du hjælpe med praktiske “Det man har mest brug for som ting, men det vigtigste er bare at være sygdomsramt, er at blive rummet. At til stede og være dig selv. kunne være ordløst tilstede med sin familie. Og som pårørende skal man At du også må være ked af det. acceptere, at det er tilstrækkeligt Græd ud hos gode venner og tal med bare at være. Du kan alligevel ikke en terapeut. trylle sygdommen væk. Du behøver ikke trøste eller joke, din tilstedeværelse er nok”, siger Lizl Rand.

TID TIL DIG SELV Den unge Lizl Rand begyndte også at leve et liv ved siden af tilværelsen med den depressive kæreste.

“Det er vigtigt at komme væk fra situationen derhjemme og tænke på noget andet. Gå i biografen med en veninde, tage en fredagsøl på arbejdet i stedet for at skynde sig hjem. Du skal sikre, at du selv bliver fyldt op. Og så er det jo individuelt, hvordan vi bedst lader op. Om det er sammen med andre eller alene på en tur i skoven.” ”Mange pårørende oplever at blive ramt af dårlig samvittighed, når de begynder at leve deres eget liv. De føler, at det er forkert at sidde og hygge sig med et glas vin i hånden, mens den syge er derhjemme. Men det er netop ok,” fastslår Lizl Rand.

“For at kunne give mest muligt derhjemme, har man brug for de positive oplevelser. Det kommer blot den sygdomsramte til gode”.

Derudover er vigtigt at skelne mellem at være medfølende og medlidende: “Det er den syge, der har ondt eller er deprimeret, ikke

FÅ HJÆLP: • Opsøg en relevant patientforening (fx under Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrifonden og Hjerteforeningen etc.). Mange af dem tager godt hånd om pårørende med bl.a. psykologisk bistand og samtalegrupper.

• Spørg lægen/hospitalet om hjælp, hvis de ikke selv er opmærksomme.

2 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

OM BOGEN

Lizl Rands bog er til alle pårørende. Uanset om de er tæt på fysisk eller psykisk sygdom. Fyldt med gode råd, inspiration, trøst, guides fra andre, der har gået samme vej og masser af viden fra fagfolk.

“Tæt på krise og sygdom – kunsten at gøre en forskel og passe på sig selv”, Forlaget Ella, 240 sider, pris 250 kr.

TÆ T P Å TRE GODE RÅD FRA LIZL RAND • Man kan godt have en alvorlig sygdom og samtidig have et godt liv.

• Man kan godt være sund, selvom man har en sygdom.

• Man kan godt være glad, selvom man har en sygdom.

Sorg skal vises med måde

Et dilemma, som pårørende ofte står i, er, om det er ok at vise, at man er ked af det.

Det er det, siger Lizl Rand, men gør det med måde TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO BENTE-MAJ WØLDIKE/ANETTE DAMGAARD

“Jeg plejer at sige, at man skal vise sin sorg i en doseret form. Det vil være mærkeligt, hvis den syge ikke oplever, at ægtefællen også er ked af det og frustreret. Men hvis du er rigtig ked af det og ulykkelig, så græd ud hos gode venner eller hos en terapeut, så det ikke påvirker den sygdomsramte unødvendigt meget”.

Hvis der er børn i familien, gælder den ‘doserede’ formel også, siger Lizl Rand: “Vær ærlig i en doseret form. Fortæl, at far er alvorligt syg, men at han får en god behandling, og at du tror, han bliver rask igen. På den måde er man ærlig, men bevarer et håb. Hvis børnene ikke får fortalt, at mor eller far er alvorligt syg, kan det opleves som et tillidsbrud, hvis forælderen ender med at gå bort. Så kan barnet jo ikke stole på det, den voksne siger”.

Dertil får børn ofte skyldfølelse, når en forælder fejler noget. De tænker, at det skyldes noget, de har gjort forkert.

Derfor er det, ifølge Lizl Rand, meget vigtig at få afmonteret den forestilling. Og det gør man bl.a. ved at oplyse om sygdommen.

Når der er børn i den sygdomsramte familie, bliver det desuden vigtig at holde fast i prioriteterne: “Gør klart, at du først og fremmest skal være der for dine børn, dernæst for dig selv. Ellers kan du ikke være der for den syge,” siger Lizl Rand.

MERE OM LIZL RAND Født 1968 Uddannet journalist og psykoterapeut.

Har arbejdet i mediebranchen i over tyve år – bl.a. som chefredaktør på fem magasiner.

Underviser og coacher mænd og kvinder, der er sygemeldt med stress, angst og/eller depression. Er desuden rådgiver og certificeret instruktør i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden.

Holder foredrag baseret på sin bestseller ’Kom stærk ud af din angst’ (2012) og sin nyeste bog ’Tæt på krise og sygdom’ (2016).

På bloggen lizl.dk kan du læse mere om Lizl Rands egne erfaringer og se hvilke foredrag og kurser, hun udbyder.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 2 9

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De bro gamle byder hygg charm Ring byen Jylland

k købstad Gammel dagns |

Hotel Ringkøbin 2 overnatninger fet 2 x morgenbuf nu/buffet 2 x 2-retters me mehal* Adgang til svøm og bowling* ss Adgang til fitne 14

S

til 19.12.

dag - torsdag ind

Ankomst: Søn

- et godt rejseti

Så billigt, at du ikke har råd til a Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på welln flode gaml

by Sz roma

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

|

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GO

1.

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

JOB & SUNDHED

FIRE GODE ØVELSER TIL TIMEPAUSEN Har du skrivebordsjob, bør du egentlig holde en kort pause hver time.

Strække armene, hvile øjnene og give dine hårdt plagede skuldre og nakken lidt tiltrængt opmærksomhed. Desværre er mange af de gængse øvelser for skuldre og nakke for voldsomme og måske direkte skadelige, advarer skulderfysioterapeut Janne Gadsbøll. Især elastikøvelser kan gøre ondt værre, hvis man ikke lige er top fit. Janne Gadsbøll har derfor sammensat denne serie af øvelser, som hjælper alle, også de utrænede.

TEKST & FOTO JANNE GADSBØLL

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

31

JOB & SUNDHED

1. BANKRØVERØVELSE

Denne øvelse udføres siddende på en stol.

Du gør dig høj (øger afstanden mellem navlen og bryst-

benet), holder armene ud og op i en 90 graders vinkel i skulder og albue, fører hænderne op og strækker dem op mod loftet.

Gentag øvelsen 10-15 gange

Disse øvelser aktiverer kroppens bagside og udspænder forsidens stramme strukturer.

2. KRYDS OVER

Stå med let afstand fra væggen, med begge arme strakte og med tommelfingrene pegende bagud.

Kig ind i væggen (lige nakke).

Spænd op i bagdelen og spænd mavemusklerne.

Løft nu skiftevis modsat arm og ben ganske let fra væg og gulv i et roligt tempo. Uden at hoften skydes ud til siden.

10-15 gentagelser med hver side.

Målet er at korrigere den skulderholdning, som pc-arbejde har det med at udvikle og som øger risikoen for skuldersmerter.

3 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

JOB & SUNHED 3. STYRKE TIL ROMUSKLEN

Stå med bagsiden tæt på fx en bordkant eller som her; fixerede stolerygge.

Fordel vægten med lige meget på begge fødder.

Gør dig så høj du kan blive og spænd mavemusklerne.

Pres stille og roligt bagsiden af hænderne ind i bordkanten eller stoleryggen.

Albuerne skal være strakte, kroppen skal holdes stille.

Hold presset 10-15 sekunder og gentag fem gange

Bagsidens muskler danner fundament og base for skulderbladet som stabil platform for skuldrenes og armenes muskelarbejde.

“At hive i elastikker med en stram forside kan forværre smerter i skuldrene.”

4. TILBAGETRÆK

Stå med ryggen op mod en væg og fødderne placeret et lille skridt fremme.

Gå lidt ned i knæ.

Pres lænden let ind i væggen og forsøg nu at få resten af din bagside presset ind i væggen. Det gælder også bagsiden af armene, skuldre og det nederst baghoved (fint, hvis du får dobbelthage).

Forestil dig, at du skal lave et aftryk af så meget bagside som muligt på én gang. Hold presset i 10-15 sekunder og gentag 5 gange.

4.a OP MED VINGERNE Øvelsen udvides ved at føre armene op og ned igen, mens så meget af bagsiden som muligt bliver i væggen

Forsides muskler er fra naturens side disponeret for at blive stramme, hvor bagsidens muskler til gengæld bliver lange og slappe.

OM EKSPERTEN Skulderfysioterapeut Janne Gadsbøll har i mange år arbejdet med én af de mest almindelige arbejdsskader: Smerter i nakke og skuldre som følge af pc-arbejde.

Janne Gadsbøll er skulderfysioterapeut bl.a. ved Videncenter for Reumatologi, Rigshospitalet i Glostrup. Hun er desuden ansat på Klinik for Ergo og Fysioterapi

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 3 3

FR B AA G FOOMD TMEERDAI PCEI N UTEN

Livsfarlig mistillid til medicin

Den perfekte medicinske behandling uden bivirkninger findes desværre ikke. Men der sker hele tiden fremskridt. Får du en livstruende diagnose, kan du altså regne med, at behandlingen er mere skånsom og effektiv, end skrækhistorier fra fortiden fortæller.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

Min venindes søde mor er desværre netop død af kræft. Da hun fik den ildevarslende diagnose, besluttede hun at sige nej til medicin og kun modtage alternativ behandling. Efter i årevis at have læst og hørt om, hvordan medicin modvirker kroppens naturlige mekanismer og giver voldsomme bivirkninger, nægtede hun helt at modtage medicinsk behandling.

BIVIRKNINGER ER UNDTAGELSER At nogen med en dødbringende sygdom i blodet kan beslutte sig for at vælge medicin helt fra, er for mig både rystende og uforståeligt.

Måske hænger det sammen med, at det er så meget nemmere at huske det enkeltstående, urimelige tilfælde end flertallet, der har haft glæde af en behandling. Sygdommen mæslinger har fx nogle meget alvorlige følgesygdomme, heriblandt hjernehindebetændelse, også kaldet meningitis.

Siden mæslingevaccinationen blev opfundet, er en utrolig masse mennesker sparet for både selve sygdommen og dens følgesygdomme. Men det, der alligevel står klarest i hukommelsen, er de få uheldige, der har fået bivirkninger af mæslingevaccinen.

FREMSKRIDT I KRÆFTFORSKNING Man kan sige meget godt om alternativ medicin. Mindfulness, akupunktur og zoneterapi er rigtig gode værktøjer mod stress, uforståelige smerter og andre lidelser, som skyldes vores stressede, overeffektive livsstil. Men når det kommer til livstruende sygdomme som kræft, bliver tilliden til medicinalindustrien livsvigtig. Og der er faktisk gode grunde til at nære den tillid: Lige nu rykker international kræftforskning utroligt hurtigt. Der arbejdes fx intensivt med at tømme virusceller og ændre dem til at blive sikre transportører af medicin, så de,

3 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

i modsætning til tabletter eller indsprøjtninger, kan aflevere medicinen det helt rette sted i kroppen. Andre medicinalfirmaer arbejder med at om-kode immunforsvaret, så det kan genkende kræftceller og dermed angribe dem på samme måde som en simpel forkølelsesvirus. Indsigten i hvordan kroppen fungerer, og hvordan vi kan reparere den helt ned på celle- og genniveau, er i eksplosiv vækst.

SIG JA TIL MEDICIN Ingen medicinsk behandling kan nogensinde garantere helbredelse 100 pct. Også de nye medicinske løsninger kan vise sig at have overraskende og ubehagelige bivirkninger.

Men husk så også det store flertal, som overlever og får det bedre. De gør ikke så stort indtryk, som de relativt få det går galt for. Og der sker hele tiden forbedringer. Medicinsk behandling af kræft er i en rivende udvikling, så sig JA! til medicinsk behandling, hvis du skulle ende i den ulykkelige situation, hvor du har brug for den.

OM EKSPERTEN Tove Holm-Larsen har arbejdet med medicinsk udvikling og medicinsk evidens i mere end 15 år. Hun er uddannet biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens.

Til daglig driver hun en virksomhed, der rådgiver i medicinsk evidens og sund-

hedsøkonomisk evaluering af ny medicin..

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Få ny energi til hverdagen med gavnlige vitaminer og god hygiejne. Her er fire produkter til et sundt legeme.

HÅRD TRÆNING KRÆVER MERE JERN

Er du en af de mange danskere, som har sat regelmæssig træning på skemaet?

Hård træning øger både din muskelmasse og din blodvolumen, og begge dele øger behov for gode jernreserver. Mange, især mænd, får normalt tilstrækkeligt med jern fra kosten, men hård træning kan ændre kroppens jernbalance. Et dagligt tilskud af et godt optageligt jernprodukt som fx aminoJern, vil give din træning et ekstra pift og forbedre din præstation.

100 tabletter aminoJern til 100 dages forbrug: vejl. pris: 169 kr.

SÆT SKUB I TARMEN

På et voksent menneske skal maden igennem et otte meter langt tarmsystem, før det kommer ud igen. Tiden, som maden tager om at køre igennem fordøjelsessystemet, er vigtig for vores sundhed.

Tager det for lang tid, kan der produceres skadelige stoffer i tarmen, mens kortere tid fremmer en sund tarm. Har du brug for ekstra fibre til at sætte skub i tarmen? SylliFlor er et koncentreret fiberdrys til din morgenmad.

To teskefulde om dagen hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem gratis på www. biodanepharma. com.

SylliFlor findes i 4 smagsvarianter.

250 gram, 135 kr.

Kan købes på apoteket.

SLIP AF MED DE IRRITERENDE BUMSER

Bumser er vildt irriterende, og de små ømme knopper dukker altid op på de helt forkerte tidspunkter. De opstår når der produceres meget hudfedt som bliver inficeret med hudbakterien Propionebacterium acnes. Heldigvis behøver du ikke finde dig i de irriterende bumser. Der findes flere behandlinger mod problemet, men de fleste er skrappe og virker udtørrende på huden. Prinoc produkterne mod uren hud er helt anderledes blide og udtørrer ikke huden. Prinoc Ansigts- og Body Vask rengør huden effektivt og virker antibakteriel. Prinoc Frisk Gel virker ved at dræbe Propionebacterium acnes med et biologisk system som svarer til vores eget immunforsvar. Det er naturens egen måde at bekæmpe infektioner på.

De fleste ser synlig virkning allerede efter 1 uge. Prinoc produkterne kan anvendes over hele kroppen og misfarver ikke tøjet. Læs mere på www.prinoc.dk Prinoc Ansigts- og Body Vask, 200 ml: vejledende udsalgspris Kr 39,95 Prinoc Frisk Gel, 30 ml: vejledende udsalgspris Kr 49,50

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 3 5

KO S T

REGLER OG FORBUD GØR OS USUNDE OG FEDE Forfattere bag ny bog giver gældende sundhedsråd baghjul og gør op med “sundhedsdiktaturet”.

TEKST MAJBRITT AUGUSTINUS ILLUSTRATIONER DESIGNED BY FREEPIK

Alt for mange går alt for højt op i, hvilke madvarer der er usunde og fedende.

Restriktioner og forbud imod junkfood, kager og ris er nemlig ikke vejen til et sundere og slankere liv, skriver forfatterne til livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe.

Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik modsatte effekt; folk spiser mere af det forbudte.

Dårlig samvittighed, skyld og skam plager mange mennesker, som ellers bestræber sig på at leve sundt, oplever Morten Elsøe. Han er kandidat i ernæring, har i de sidste fire år arbejdet som livsstilscoach, sundhedsdebattør, foredragsholder og gæsteunderviser på Aarhus Universitetet.

“De fleste, der stræber efter et sundere liv, kender til det at falde i. Man har f.eks. indgået en nul-sukker-kontrakt med sig selv, men allerede på tredjedagen kaster man sig

36 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

så alligevel over en nybagt chokoladekage,” forklarer han og peger på, at ambitiøse mål om at træne meget og spise meget sundere samt de ukonstruktive selvbebrejdelser, der hører med, helt kan knække viljestyrken og selvtilliden.

Alt eller intet Morten Elsøe forklarer, at skrappe forbud ofte fører til en alt-eller-intet-mentalitet. Det bliver så forbudt at spise noget usundt, at en overtrædelse fører til en modsat overreaktion; man mister kontrollen og ender med at overspise, for “nu er kuren jo alligevel brudt.”

“For nylig fortalte en ung kvinde mig, at hele hendes dag blev ødelagt, hvis hun spiste en croissant om morgenen.

I hendes øjne var croissanten så usund, at der ikke var noget formål med at prøve at spise sundt resten af dagen.

Skaden var sket, og allerede mens hun spiste den, fik hun

KO S T

SUNDHED BØR VÆRE EN NYDELSE OG IKKE TVANG

For nogle er selve sundhedsræset én lang nydelsesproces. En hobby med spændende udfordringer, masser af succes og synlige resultater.

Problemet er, når sundheden bliver et krav.

Kilde: ’Slut med Forbudt’, af Morten Svane og Morten Elsøe

dårlig samvittighed,” fortæller Morten Elsøe.

Et enkelt usundt stykke morgenbrød kom altså til at sætte en usund dagsorden for hele kvindens dag. Ingen vej tilbage.

Men, som Morten Elsøe siger: “Croissanten blev jo først rigtig usund, i det øjeblik hun besluttede, at den var det.”

Ingen madvarer er nemlig i sig selv farlige eller fedende, pointerer han. Det er tankerne om dem, der fører til overvægt og spiseforstyrrelser.

Han peger på, at depression og angst stiger i takt med samfundets fokus på sundhedsmæssig selvrealisering. At sige fra over for den udvikling kan f.eks. begynde med en oprydning i et Instagram-feed, hvor man kan sammenligne sig selv med perfekte eller photoshoppede idealer, ingen kan leve op til.

Sukker med måde Bogens anden forfatter, Morten Svane, der er kandidat i digitalt design og kommunikation fra IT-Universitetet, blogger og idemageren bag bogprojektet, har også på egen krop

mærket, hvad restriktioner og forbud kan betyde for sundheden. I bestræbelserne på at leve sundt begyndte han at undgå sociale arrangementer og bestemte feriemål, fordi han ikke vidste, om han kunne få den mad, som han havde tilladt sig selv at indtage.

“Når mad bliver forbudt, forringes livskvaliteten. Frem for at være en nydelse bliver maden en synd. Det spænder ben for et afbalanceret forhold til at spise og giver følelser som skyld, skam og dårlig samvittighed. Følelser, der i mange tilfælde dulmes ved at indtage mere mad,” forklarer Morten Svane.

Han bruger hvidt sukker som eksempel på, at rigide forbud i sig selv er problematiske.

“Indtager du hver dag store mængder sukker, belaster du kroppen, mens mindre mængder ikke har nogen betydning.

HVAD VILLE DU OFRE FOR AT UNDGÅ OVERVÆGT? Forskere fra Arizona State University har har samlet disse svar blandt universitetsstuderende: 40 procent var parate til at opgive et leveår, hvis de dermed kunne undgå overvægt.

15 procent ville hellere miste synet end at blive fed.

Mere end 25 procent ville hellere være svært deprimerede end svært overvægtige. De ville altså hellere være slanke og ulykkelige end veje for meget.

Kilde: “Slut med forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 3 7

KO S T overveje, hvordan man kan komme til at bevæge sig ved at inddrage aktiviteter, som man holder af.

Forfatternes motto og bogens titel, ”Slut med forbudt”, er udtryk for en tro på, at det, der virkelig er værd at stræbe efter, er hverdagens glæder og det gode liv. At den dårlige samvittighed står i vejen for målet.

Budskabet er klart: Du skal gøre op med de klassiske misforståelser i jagten på sundhed, sige ”slut med forbudt” og skabe din egen individuelle livsstil med plads til lejlighedsvise udskejelser.

“I modsætning til den igangværende sundhedskonkurrence kan det nemlig medføre ægte velvære.

Og det er, hvad sundhed handler om,” lyder det fra Morten Svane og Morten Elsøe.

Den pointe er vigtig at forstå,” siger han.

Om en madvare er sund eller usund, afhænger nemlig udelukkende af, hvor meget man spiser af den og i hvilken sammenhæng, lyder én af bogens hovedpointer.

Det paradoksale er, at strikse regler, der typisk har til formål at øge kontrollen, i sidste ende øger sandsynligheden for, at man mister kontrollen. Vil du for alvor have kontrol, gælder det om at give slip på forestillingen om, at sundhed kan opnås gennem tvang, forklarer Morten Svane.

“I virkeligheden er det jo kalorieoverskuddet, som giver en bredere bagdel. Altså, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder,” siger han.

Madglæde er sundt Ifølge de to forfattere handler det i bund og grund om at have et positivt og afslappet forhold til mad og til sin krop.

En chokoladekage, som ikke er forbudt, er bare en kage, der måske ligefrem stiller trangen til søde sager i stedet for at føre til overspisning.

Ingen bør heller tvinge sig selv til at følge (endnu et) demotiverende træningsprogram. I stedet kan man med fordel

6 SKRIDT TIL OPGØR MED SUNDHEDSDIKTATURET Slut med usunde sundhedsambitioner Slut med fordømmende blikke i spejlet Slut med slankekure, diæter og detox Slut med madstress Slut med sundhedsforvirring Slut med dårlig samvittighed, skyld og skam

VIND BOGEN Fem læsere kan vinde bogen her i oktober. Læs mere side 66

Kilde: “Slut med forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe

De folkeslag, der lever længst og er mindst syge, har følgende til fælles:

Stort engagement i familien.

Familien er førsteprioritet.

Forældre og bedsteforældre bor tæt på hinanden, og der bliver investeret tid i familie og børn.

Moderat og jævnlig fysisk aktivitet. Bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Det kan f.eks. være haveture eller gåture.

Mening med livet. Følelsen af at stå op til et meningsfyldt liv.

Moderat alkoholindtag. Mest vin.

Gode sociale forhold. Socialt aktiv på alle alderstrin.

Semi-vegetarer. Spiser mest plantebaseret kost. Kun kød, overvejende svinekød, omkring fem gange om måneden Bønner udgør en stor del af kosten.

Moderat kalorieindtag. På Okinawa i Japan stopper man med at spise, når maven er 80 procent fuld.

Stress - reducering. Laver stressreducerende aktiviteter.

Spiritualitet og religion. Tro og åndelighed spiller en stor rolle.

Kilde: ’Slut med Forbudt’, af Morten Svane og Morten Elsøe

3 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

OM EKSPERTERNE Morten Svane er kandidat i digital design og kommunikation fra IT Universitetet, København. Han er manden bag den populære blog Proteinopskrifter.dk og har udgivet bestselleren ‘Proteinopskrifter’. Han står også bag den virale billedserie ‘fitwithoutabs’ og har stor personlig og professionel erfaring fra det danske fitnessmiljø.

Morten Elsøe er 29 år og kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknolog fra Aarhus Universitet. Som ekspert i sundhed og vægttab arbejder han til daglig både som sundhedsdebattør, klummeskribent, underviser og foredragsholder, sideløbende med at han coacher enkeltpersoner til et sundere og slankere liv.

MÅNEDENS GRØNNE

Rødbeder

Den røde rodfrugt giver maden et tiltrængt farvespark og er proppet med vitaminer og smag.

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO PIXABAY

MANGE SLAGS

Rødbede har været dyrket i mere end 3.000 år, men til at begynde med brugte man kun stængler og blade. Rødbede er nært beslægtet med sukkeroe og bladbede. Den kan være rund, aflang, kegleformet og i forskellige farver.

SMAGEN ER MEST SØD

Rødbeder smager sødligt, en smule bittert og også lidt af jord. Smagen blev for et par år siden bedømt af et panel af trænede smagsdommere fra Det Jordrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet. Resultaterne viste, at gule og stribede rødbeder i rå tilstand er mere bitre end røde. Efter kogning havde de stribede rødbeder flest bitre smagsnuancer. Alle rødbeder kan spises syltede, rå, bagte, stegte eller kogte.

RØDE FINGRE

Skal rødbeder koges, skyldes de først uden at der går hul på skrællen, hvorefter de koges i 45-60 minutter, alt efter størrelse. Skindet kan herefter gnubbes af under den kolde hane. Kogte rødbeder kan spises med dressing, syltes og opbevares tre dage i køleskab. Skal rødbederne spises rå, skrælles de og skæres i små tern, tynde skiver eller rives. Rødbedesaft er meget kraftigt farvende, men farven fjernes nemt fra hænderne med frisk citronsaft. Du kan også bruge tynde plast-handsker, når du skræller rødbederne.

BLIV IKKE FORSKRÆKKET, hvis din urin er rød, når du har spist rødbeder.

GOD I SALAT

VIDSTE DU

Rødbeden blev tidligere dyrket som lægeurt og brugt mod jernmangel og infektioner. Den er også rig på jern i letoptagelig form, C-vitamin og en lang række vigtige mineraler og sporstoffer. Som alle grove rødder mætter rødbeden godt takket være gode kostfibre

OPBEVARING

Rødbeder holder sig meget længe, hvis de lægges i køleskabet eller et mørkt og køligt sted.

Prøv rødbeder i forskellige udskæringer, rå eller tilberedte, og bliv overrasket over forskellen i udseende, bid og smag. Fine små tern af kogte rødbeder gør sig godt i salat sammen med æbler og fetaost og lidt hakkede mandler. Riv rødbeder sammen med gulerødder og æbler og giv den klassiske gulerodssalat et tvist eller bag grove stykker af rødbede sammen med andre rodfrugter i ovnen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SS UU NN DD HH EE DD + +NN RR . .0 0 9 9/ /2 2 00 1616 3 3 99

BOCCA

www.fmkb.dk

STØT FAMILIER, DER DRØMMER OM HELT ALMINDELIGE PROBLEMER Støt os på MobilePay 20 20 90 90 eller Swipp med koden 6060. Mange tak.

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

NORMAL OG UNORMAL

GLEMSOMHED

Danskerne bliver ældre, og med alderen stiger risikoen for demens. I løbet af de kommende 25 år forventes antallet af demensdiagnoser at nærme sig en fordobling. Prognoser spår, at antallet af diagnosticerede vil stige fra omkring 84.000 i dag til mere end 150.000 i 2040. Men selv sikre symptomer på demens kan sagens være tegn på noget helt andet. F.eks. stress.

På de følgende sider er temaet HUKOMMELSE. Du kan både læse om, hvordan dine huskefunktioner fungerer og hvad du kan gøre for at huske så godt og længe som muligt.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

41

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

FEDT OG FØLELSER FREMMER EVNEN TIL AT HUSKE En god hukommelse handler ikke bare om at fylde hjernen med viden.

Det er lige så vigtigt at finde de rigtige bidder af information, når de skal bruges. Hvis du panikker, går klappen ned, advarer cand. mag. i psykologi og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO ANNE KRING

Hver dag tager masser af mennesker på indkøb med hovedet fuldt af billeder. Det kan fx være stills fra hjemmet, hvor de varer, der skal købes, visualiseres, og på den måde bliver lettere at huske. ”Den korte forklaring på, at memoteknikker virker, er, at hjernens hukommelsessystemer oprindelig er designet til billeder, musik, rim&remser og ikke mindst: følelser. Tal og andre abstrakte elementer er kommet til relativt sent i evolutionen og generelt sværere for os at bearbejde og fastholde. Et telefonnummer kan lige gå an, fordi det ikke er for langt. Men du skal gentage nummeret for dig selv igen og igen, mens du finder pen og papir. Gerne rytmisk

42 S U N DH E D+ N R . 08 9 / 2 0 16

og melodisk, så hjernen tror, det er en form for musik,” forklarer forfatter, cand. mag. og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

STORE FØLELSER GIVER KLARE MINDER Dosmersedler og telefonnumre når sjældent længere end til arbejdshukommelsen, også kaldet kortidshukommelsen.

Her, lige over ørerne, ligger informationerne nogle minutter. Så ryger de enten ud igen til fordel for noget andet eller videre til langtidshukommelsen, der har bedre plads, men ikke desto mindre kun kan kapere de vigtigste og mest brugbare informationer.

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

“Det første kys husker mange mennesker fx ganske klart. Og de fleste over 30 har en klar erindring om, hvad de lavede 11. september 2001. ” Noget skal kasseres. For en god hukommelse handler ikke kun om at fylde hjernen med input. Det afgørende er, hvor hurtigt, du kan finde den viden, der skal bruges, påpeger hjerneforskeren: ”Det er ikke hukommelsens størrelse, der afgør, hvor godt eller hvor meget, vi husker på længere sigt. Derimod er det ret afgørende, hvor intens og følelsesmættet en erfaring er. Jo stærkere følelser, der er forbundet med en oplevelse, des lettere er det typisk at fastholde og finde den i hukommelsen,” siger Ann-Elisabeth Knudsen.

“Det første kys husker mange mennesker fx ganske klart.

Og de fleste over 30 har en klar erindring om, hvad de lavede 11. september 2001. De stærke billeder og følelser har lagret netop dén dags oplevelser og udødeliggjort detaljer, der sandsynligvis ellers var gået i glemmebogen.”

KVINDER HUSKER BEDST Studier fra bl.a. Sverige har vist, at hvor gennemsnitlige mænd er bedre til at huske steder og navigere efter hukommelsen end gennemsnitlige kvinder, har kvinderne både større ordforråd og er bedre til at huske ansigter, samtaler og episoder end mændene. Især, hvis det erindrede er forbundet med stærke følelser At der statistisk set er klare forskelle på mænds og kvinders hukommelse, betyder ikke, at alle mænd eller alle kvinder husker på en bestemt måde, understreger Ann-Elisabeth Knudsen.

Men kønsforskelle er der altså.

Og meget tyder på, at kønshormoner er en del af forklaringen. Ann-Elisabeth Knudsen henviser her til den amerikanske læge og professor fra Columbia University i New York Marianne Legato, der har forsket i det kvindelige kønshormon østrogens betydning for hukommelsen.

“Mænds hjerner svinder mere ind med alderen end kvinders gør, og ifølge Legato hænger det sammen med, at østrogen beskytter nervecellerne og dermed giver mulighed for at bevare mest mulig hukommelse,” forklarer hun.

“Mænd producerer også østrogen, men ikke i nær så store mængder som kvinder.”

At kropsfedt er med til at holde østrogenniveauet oppe, kan måske være en trøst for alle kvinder med former. Ikke mindst efter overgangsalderen, hvor mængden af beskyttende østrogen generelt falder.

TRE TYPER Episodisk hukommelse kalder forskerne erindrede hændelser, som det første kys og 9/11 er eksempler på.

Forskerne opererer med tre slags: Episodisk-, semantiskog procedurehukommelse.

Procedurehukommelsen har hovedsæde i lillehjernen og er lidt af en automatpilot. Her ligger en masse praktiske færdigheder såsom at cykle, køre bil, binde snørebånd og holde på kniv og gaffel.

Semantisk hukommelse er den mest drilagtige. Det er nemlig dén, der holder styr på fakta som pinkoder, ordforråd, navne, hovedstæder, matematiske formler og pensum til næste eksamen.

Midt i et slag Besserwisser nægter den semantiske hukommelse at finde navnet på skuespilleren Orlando Bloom.

At han spiller Legolas i Ringenes Herre og Will Turner i Pirates of The Caribbean dukker modvilligt frem op fra langtidshukommelsen. Men hvad skuespilleren hedder, er tilsyneladende slettet fra den indre harddisk.

STRESS BLOKERER “Navnet er faktisk derinde. Men stress får klappen til at gå ned,” forklarer Ann-Elisabeth Knudsen. ”Hjernen gør sit bedste for at finde den information, der mangler. Men præstationspres frigiver stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. De lukker nu signalovergangene mellem nervecellerne i hjernen ned, og måske ligger “Orlando Bloom” ikke lige i et arkiv med vigtige informationer, men på én af de afspærrede hylder.”

Når gæsterne er gået hjem, forsvinder præstationspresset, og de neurale netværk lukker op igen. Med flere timers forsinkelse dukker svaret på spørgsmålet op. ”Hvis du vil vinde i Besserwisser, er den bedste strategi altså at slappe af. Være lidt ligeglad. Målrettet og bevidst, ja, men ikke så anspændt, at hjernen overvurderer, hvad der er på spil,” anbefaler Ann-Elisabeth Knudsen.

SÅDAN HUSKER HJERNEN: • KODNING. Input registreres. På millisekunder udvælger hjernen, hvilke informationer, der skal tilbageholdes og sendes videre til korttidshukommelsen.

• LAGRING. Input bearbejdes. I korttidshukommelsen bruges informationer her og nu. En del ryger kort efter ud igen. Men enkelte informationer sendes videre til langtidshukommelsen.

• KONSOLIDERING. Input arkiveres. At få fæstnet en hændelse eller erfaring i langtidshukommelsen kræver opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. Faktisk skal hele det indre arkiv omstruktureres en smule hver gang.

• GENKALDELSE. Input hentes frem igen. Lagret viden forsvinder ikke, men kan være svær at finde og samle igen. Især, hvis der er gået lang tid. Hjernens søgeord kaldes associationer. Det, du husker, er ordnet i dit helt eget logiske system, hvor alle informationer er delt op i små bidder og passet ind i mange forskellige sammenhænge. Du skal ”tænke efter” for at få alle delene med. Typisk kniber det mest med navne og datoer, mens synsindtryk og følelsesmæssige indtryk er lettest at finde frem påny.

OM EKSPERTEN Siden 1996 har cand.mag., forfatter og hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen fulgt international neuro-forskning tæt og perspektiveret til danske institutioner og familiers virkelighed. Hun er i dag mest kendt for sine foredrag og bøger, hvoraf nummer fem, ”Diagnose eller opdragelse – børn med alle slags hjerner”, udkommer her i efteråret.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 4 3

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

DINE SMÅ GRÅ

ELSKER GRØNT Ud med kød, hvidt brød og fastfood. Ind med kål, fisk og frø. Forfatteren bag ny bog om madens effekt på hjernen og hukommelsen opfordrer forbrugerne til at købe mere kræsent og kritisk ind. Ikke mindst for hjernens skyld.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DERYA TURGUT

Først den gode nyhed: Ja, det er dokumenteret, at du kan spise dig til en skarpere hjerne. Også, hvis du er oppe i årene.

“I mange år mente man ikke, at der kunne dannes nye celler i hjernen. Men nu viser forskning, at det kan der faktisk. Endda særdeles effektivt. Hvis altså hjernen tilbydes de rette betingelser,” forklarer ernæringsekspert, forfatter og blogger Anette Harbech Olesen, der 1. september sendte sin nye bog, “Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse” på gaden.

Hun peger på, at studier netop har vist, at blandt andet daglig motion og hjernegymnastik kombineret med hjernevenlig mad og god nattesøvn på få måneder kan øge dannelsen af nye celler i hjernen, der endda kan genvinde plasticitet og signalstyrke.

jomfruolier, der opbevares køligt og mørkt. Ellers forsvinder mange af oliens gavnlige virkninger.”

FEDT ER MANGE TING Det ærgrer hende, at mange spiseolier i dag bliver ødelagt af raffinering eller af at stå på supermarkedets hylder i månedsvis i gennemsigtige flasker og “bragende neonlys,” som hun siger.

Anette Harbech Olesen opfordrer forbrugerne til at være mere opmærksomme og kritiske over for fedtstoffer. Og her sigter hun både til fedtstoffer blandet i fødevareprodukter og spiseolier.

“Fedtstoffernes kvalitet har stor betydning for kroppens sundhed og balancer. Gi’ den endelig et skud kvalitetsfedt hver eneste dag,” råder hun.

Forskningsresultater omkring gode og dårlige fedtstoffer fylder indtil videre fire tætpakkede ringbind i Anette Harbech Olesens reol. Og der skal hele tiden skabes plads til ny viden.

“Nydelse er bare en bedre motivator end løftede pegefingre…”

GOD JOMFRUOLIE GØR DIG SKARP Den dårlige nyhed er, at gennemsnitsdanskerens madvaner trækker i den modsatte retning med for meget hvede, kød, mælkeprodukter og ødelagte fedtstoffer i færdigretter, fastfood, stærkt forarbejdede olier og margariner.

“60 pct af din hjerne består af fedt, og da fedt udgør beskyttende membraner omkring alle kroppens celler, har det virkelig stor betydning, hvilke former for fedtstoffer, du tilbyder hele din krop,” siger hun.

“Hjernen og hukommelsen har bedst af ubehandlede ekstra

SMAGEN ER OGSÅ AFGØRENDE At maden skal smage godt for at motivere flest muligt til kostændringer, har hun lagt stor vægt på i udviklingen af de i alt 34 opskrifter, hun netop har offentliggjort i bogen “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”.

“Jeg er meget stolt af de opskrifter. Nydelse er bare en bedre motivator end løftede pegefingre. Hvis mine læsere kan finde nogle livretter i bogen, vil det virkelig gøre en positiv forskel,” siger forfatteren.

OPSKRIFTER fra Anette Harbech Olesens nye bog finder du på de følgende sider. Fem læsere kan vinde bogen ved at indsende løsningen på månedens krydsord.

OM EKSPERTEN Anette Harbech Olesen er uddannet inden for ernæring i såvel Danmark som USA, har skrevet adskillige bøger og blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com. Her finder du meget mere viden om bl.a. fedtstoffer.

4 4 S U N D H E D + N R . 0 8 / 2 0 16

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 4 5

TEMA B E D R E H U K O M M E L S E

SÅDAN SPISER DU DIG TIL EN SKARPERE HJERNE Æg. En fænomenal fødevare, der bl.a. indeholder det hjernestyrkende stof cholin. De fleste kan med sindsro spise flere æg om dagen. De påvirker ikke kolesteroltallet negativt.

Hørfrø, nødder og kerner af alle slags er fulde af sunde fedtstoffer, som styrker membranerne om alle kroppens celler og nervecellerne i din hjerne, der faktisk primært består af fedt.

GODT TIP: Køb de danske, økologiske hørfrø. Takket være det kølige klima indeholder de mere omega 3, end hørfrø importeret sydfra.

Uraffinerede ekstra jomfruolier af høj kvalitet i mørke flasker.

Opbevares køligt og tillukket, da mange af de gavnlige stoffer er flygtige.

GODT TIP: Jomfrukokosolie er én af din hjernes livretter og den eneste olie, der kan tåle meget høje temperaturer.

Fisk. Helst økologiske, da det er din sikkerhed for et højt omega 3 indhold og ingen uønsket kemi. Små fisk som sardiner, ansjoser, ørred og sild suppleret med økologisk laks er rigtig gode kilder til de vigtige omega 3 fedtsyrer, som de fleste danskere får for lidt af.

OBS: Konventionelt opdrættede fisk har et meget lavt omega 3 indhold og store rovfisk fanget i det fri kan på grund af forurening indeholde for meget hjerneskadeligt kviksølv.

Grønt drys. Fyld vindueskarmen med krydderurter og drys dem over alt, hvad du spiser. Grønt er generelt godt for din hjerne.

Kål øger dannelsen af det afgiftende stof gluthation i leveren.

Ophobede affaldsstoffer og giftstoffer renses ud af hele kroppen.

Også af hjernen.

SKÆR NED PÅ Færdigretter, bageblandinger og fastfood. Meget industrimad er proppet med dårlige fedtstoffer, sukker, E-numre og hvidt mel, som i bedste fald ikke gør noget godt, og i værste fald skader både krop og hjerne.

Sukker, hvide ris og glutenholdigt hvidt brød og pasta kan i store mængder skabe ubalance og øge såvel blodsukker som insulinniveauer. Din hjerne er dybt afhængig af stabile blodsukkerog insulinniveauer.

46 S U N DH E D+ N R . 08 9 / 2 0 16

Margariner og smørbare blandingsprodukter er ikke de sundeste valg.

Hverken for hjernen eller resten af kroppen. Vælg gammeldags kærnet smør eller ekstra jomfruolivenolie i stedet.

Alkohol og koffein i meget begrænsede mængder kan faktisk være godt. Men koffein kan forstyrre din nattesøvn. Måske uden du opdager det. Og alkohol sætter leveren på overarbejde…

KILDE: ANETTE HARBECH OLESEN, FORFATTER OG MADBLOGGER

FÅ MEGET MERE

Øjenlæge Carsten Edmund

Øjenlæge Miriam Kolko

Bliv medlem af Øjenforeningen, så får De en gratis telefonrådgivning af øjenlæge inden for en uge! ange har gjort den erfaring, at de glemte at spørge øjenlægen om flere forhold omkring deres øjensygdom.

Eller fik ikke rigtigt fat i hvilken behandling, der blev anbefalet. Måske opstår der tvivl, om man hørte rigtigt. Eller forstod ikke de fremmedord, som måske blev anvendt. Så må man stille op bagerst i køen igen – det kan tage uger. Men som medlem af Øjenforeningen behøver der kun gå en uge eller mindre, før en af vore øjenlæger kan hjælpe med at klare tvivlspørgsmålet.

M

Ring venligst på 33 69 11 00 eller benyt www.vos.dk

Der er andre fordele ved medlemskab: Bladet VÆRN OM SYNET sendt med posten 4 gange årligt, 17 brochurer om øjensygdomme, foredrag ved øjenlæger. Medvirk til at støtte forskningen i forebyggelse af øjensygdom.

Kontingent: Enkeltmedlem 150 kr./ år Parmedlem 225 kr./ år – til konto 5474 7021 751

OPSKRIFTER

KRÆS

til din hjerne

De små grå skal fodres og det kan gøres både festligt, farverigt og velsmagende.

Helt basalt gælder det om at få masser af nødder og frø, gode olier, æg, kål, krydderurter og grøntsager.

TEKST & FOTO ANETTE HARBECH OLESEN

Quinoa adskiller sig fra traditionelle kornsorter ved at være glutenfri og have et meget højt proteinindhold. Quinoa kan anvendes i bagværk og som erstatning for ris og er desuden rig på B vitaminer, E vitaminer, calcium, magnesium, zink og jern.

KÅLSKÅLE med lækkert fyld

Nok til 2 personer Kål øger dannelsen af det afgiftende stof gluthation i leveren. Ophobede affaldsstoffer og giftstoffer renses ud af hele kroppen. Også af hjernen.

• • • • • • • • • • •

50 g quinoa 2 dl vand 1 tsk uraffineret flagesalt Radicchio og hjertesalat 1 rødløg 1 gul peberfrugt Små broccolibuketter Ærter, friske eller optøede Tomater Rejer Æg

Skyl og kog quinoaen i cirka 15 minutter. Lad den køle af. Skyl salaten og fordel hele blade af radicchio og hjertesalat på serveringsfadet eller tallerkenerne. Skær lidt salat i grove stykker. Findel broccolien, skyl og damp den i to minutter. Skær peberfrugten i småbitte stykker. Pocher æggene i fem minutter. Fordel quinoaen og det øvrige fyld i de hele salatblade med rejer og pocherede æg. Rør en pesto eller en dressing og server salaten med en skive stenalderbrød til.

Foto fra bogen “Hjernegod mad”

48 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

OPSKRIFTER

RØDBEDETÆRTE med bund af sorte bønner Nok til 4 personer Server denne delikate tærte med en fyldig salat og gem eventuelt et stykke til madpakken næste dag.

Foto Derya Turgut

Til bunden: • 300 g kogte, sorte bønner (eventuelt fra dåse) • 2 tsk loppefrøskaller (Skallin eller Husk) • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie • 1 æg Til fyldet: • 350 g groftrevne rødbeder • 1 rødløg • 3 æg • 1 dl fløde eller mandelfløde • 2 tsk timian og oregano • 1 tsk uraffineret salt • ½ finthakket chili eller ½ tsk chiliflager • 1 spsk jomfrukokosolie • 100 g gedefeta til topping (kan udelades)

Blend alle ingredienserne til bunden. Smør en tærteform på cirka 24 cm med kokosolie og fordel dejen, som har en blød konsistens, i formen. Bunden forbages ved 175 grader i 15 minutter. Rengør og hak løget fint. Skræl og riv rødbederne groft. Svits løget let i kokosolien, tilsæt de groftrevne rødbeder og krydderier og svits med i et minuts tid. Pisk æg og fløde sammen. Fordel grønsagerne på den forbagte tærtebund, hæld æggeblandingen over og fordel gedefeta i små tern øverst. Bag tærten ved 175 grader i cirka 30 minutter.

Lidt om bønner: Bønner eller bælgfrugter er proteinrige, næringsrige, fiberrige og supersunde. De er også miljøvenlige og særdeles billige i brug. En lille pose bønner koster ikke mange penge, men efter iblødsætning og kogning har du mad til mange dage.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 4 9

Foto fra bogen “Hjernegod mad”

OPSKRIFTER

STENALDERBRØD

1 PORTION Stenalderbrød smager helt fantastisk, det er let at bage og så er det helt uden mel. Brødet opbevares på køl og kan holde sig i en uge.

• • • • • • • • •

100 g græskarkerner 100 g solsikke kerner 100 g mandler 100 g valnødder 100 g hørfrø 100 g sesamfrø 5 æg 1 dl ekstra jomfru olivenolie 2 tsk uraffineret salt

Bland alle ingredienser i en skål, kom massen i en smurt form og bag brødet i en time ved 160 grader (forvarmet ovn).

NB: Det er vigtigt at nødder, kerner og mandler kommer HELE i brødet. Blendes eller kværnes de, frisættes de sunde men sarte fedtsyrer og de kan harskne, når brødet bages ved 160 grader (og så er de ikke spor sunde mere).

5 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

Foto fra bogen “Hjernegod mad”

OPSKRIFTER

POCHERET ÆG på stenalderbrød Nok til 2 personer En enkel, mættende og velsmagende ret, der kan serveres til såvel morgenmad eller frokost.

• 2 æg • 2 håndfulde frisk eller optøet spinat • 6 asparges • 2 skiver økologisk laks • 1 tsk mayonnaise • Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber • 1 skive stenalderbrød • Kan piftes ekstra op med krydderurter, ærter, radiser eller tomater.

Nok til 2 personer • 10-15 g skrællet ingefærrod, skåret i små stykker • ½ tsk reven gurkemejerod eller den halve mængde tørret gurkemeje • 1 tyk skive ananas uden skræl • ½ agurk uden skræl • ½ banan • Lidt vanillepulver eller korn fra en halv vanillestang • Saften fra en citron • Friske mynteblade

FLERE LIVRETTER TIL DIN HJERNE Hvis du indsender løsningen på månedens krydsord bagerst i bladet kan du vinde Anette Harbech Olesens nye bog “ Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse”, som disse opskrifter venligst er udlånt fra. Her finder du flere opskrifter og tips til at spise hjernevenligt.

Blend det hele og drik straks. Du kan justere konsistensen med vand.

Tips om ingefær: Man skelner mellem frisk og tørret ingefær.

Det smager vidt forskelligt og bruges også forskelligt i køkkenet.

Frisk ingefær har en intens smag, og det er frisk ingefær, der virker lindrendepå gigtsmerter og modvirker inflammation. Den tørrede, stødte ingefær har en mild smag og er velegnet til brug i kager og andet bagværk.

“Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse” udkom 1. september på Forlaget Sophia Helse og koster 199 kr.

Tips til pochering: Pochering er en sund måde at tilberede æg på. Slå det hele æg ud i en gryde med kogende vand, tilsat lidt lagereddike. Rør rundt i vandet, når det koger, så der er bevægelse i det. Slå forsigtigt ægget ud i vandet. Du kan samle hviden om blommen med en gaffel. Ægget skal pochere i cirka fem minutter, hvis du ønsker en smilende blomme. Du kan også købe en æggepocherer, som du kan slå ægget ud i og sætte ned i vandet, så har du mere styr på, at ægget får en fin facon.

Foto fra bogen “Hjernegod mad”

INGEFÆRSHOT

Smør en skive stenalderbrød med et tyndt lag mayonnaise. Fordel spinat herover og læg en skive fersk røget laks på hver. Pocher de to æg og læg dem øverst, krydr med salt, peber og

friske krydderurter. Damp eventuelt et par asparges, eller svits nogle små tomater og server som tilbehør.

d! n i V

dan vor 82 h Se side

på

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

51

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

MANGE SØGER IKKE LÆGE TRODS ALARMSYMPTOMER Åndedrætsbesvær og langvarig blodig hoste. Det er symptomer, som burde få enhver til straks at søge læge. Sådan er det bare ikke. Slet ikke blandt rygere viser svarene i en stor spørgeskemaundersøgelse, som forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet står bag.

“Vi kan eksempelvis se at kun er halvdelen af dem, der hoster blod op, går til læge. Blodigt opspyt er et alvorligt symptom, som kan være tegn på blandt andet lungekræft, og derfor er det bekymrende, at så mange ikke vælger at søge læge,” siger læge og forskningsassistent Lisa Maria Sele Sætre, der står bag undersøgelsen.

At det i særlig grad er rygerne, der ikke søger læge, finder hun endnu mere bekymrende.

Ca. 49.700 danskere har svaret på spørgeundersøgelsen, og i alt havde 7.870 oplevet symptomer fra luftvejene, som burde få alarmklokkerne til at ringe. Alligevel havde kun ca 40 pct kontaktet deres praktiserende læge.

MOTION MINDSKER RISIKO FOR KRÆFT Det er for længst bevist. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at blive ramt af kræft i bryst, livmoder og tarm.

Forskning tyder desuden på, at det samme gælder kræft i mave, spiserør, nyre og blære. Nu viser den hidtil største undersøgelse af emnet, at det formentlig drejer sig om endnu flere kræftsygdomme. Ifølge den har de mest fysisk aktive mellem ca. 10 og 40 pct. lavere risiko for at blive ramt af 13 former for kræft sammenlignet med de mindst aktive. I undersøgelsen er der samlet data fra 12 amerikanske og europæiske studier med i alt 1,4 millioner deltagere i alderen 18-98 år. Deltagerne er blevet fulgt i gennemsnitligt 11 år. Kun med så store undersøgelser er det muligt at sige noget om de mindre hyppige kræftformer og mindre tydelige sammenhænge.

Resultaterne viser, at der ikke nødvendigvis skal hård motion og mange timer til. Man får også den gode effekt, hvis man følger anbefalingen om en halv times motion om dagen.

Sig farvel til uren hud og bumser!

Vil du af med uren hud og bumser, så er der hjælp at hente. Prinoc er danmarks eneste

FORBURGERNE FEJLVURDERER KALORIEINDHOLD I FASTFOOD Forbrugerne gætter både for højt og for lavt, dog mest det sidste, når de skal forsøge at ramme kalorieindholdet i forskellige fastfoodprodukter. Mere end syv ud af ti rammer over 25 pct. forbi, viser en undersøgelse blandt 1.138 danskere foretaget af Forbrugerrådet Tænk, der sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen opfordrer fastfoodbranchen til at indføre kaloriemærkning.

Fastfood og takeaway indeholder typisk flere kalorier end hjemmelavet mad, men kunderne spiser mindre, når de kan læse på restaurantens menutavle, hvor mange kalorier, der er i maden,. Derfor kan kaloriemærkning være et godt redskab til at forebygge overvægt, som kan føre til kræft og andre sygdommemotion om dagen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om

kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

patenterede hudpleje system med dokumenteret effekt mod bumser og uren hud. Prinoc udtørrer ikke huden og smitter ikke af på tøjet.

Prinoc Frisk Gel dræber effektivt bakterier der er årsag til bumser og akne

Prinoc Ansigts & Body Vask rengør i dybden og forbereder huden til behandling med gel

Pedersen Medical 5 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

se mere på www.prinoc.dk

H O S K I R O P RFAAKNTEOBRL E AN D

Ældre skal ikke finde sig i smerter Selv om man har nået pensionsalderen, kan ondt i ryg og bevægeapparat sagtens afhjælpes.

Desværre ser det ud som om, alderen på et tidspunkt får mange til at opgive at søge hjælp.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO HEIDI LUNDSGAARD

Langt de fleste ældre lever i dag et godt og aktivt liv med golf, rejser eller frivilligt arbejde.

Men ligesom deres yngre medborgere får de ondt i ryggen, i nakken og i muskler og led. Desværre gør kun et fåtal af dem noget ved det.

Personer over 66 år er ligefrem underrepræsenterede blandt de befolkningsgrupper der besøger en kiropraktor.

Det på trods af, at problemer i ryggen og i bevægeapparatet er lige så almindelige og udbredte blandt personer over 70 år, som blandt folk i fyrrerne. De ældre fylder bare mindre i sygestatistikkerne, da de fleste er pensionerede og derfor ikke sygemeldes fra deres arbejde eller har krav på sygedagpenge. Økonomisk formåen er næppe forklaringen på, at mange ældre undlader at søge hjælp mod smerter, for stadig flere vælger i dag at prioritere rejser, nydelse og luksus i den tredje alder.

KIROPRAKTIK HJÆLPER OG ER IKKE FARLIGT At de ældre ikke prioriterer behandlinger mod smerter, er ærgerligt. Forskning viser nemlig, at kiropraktisk behandling har en god effekt for ældre patienter, fx mod nakkesmerter. Ud over ømme muskler og kortvarige gener oplever de ældre praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktisk behandling, så myten om at det kan være skadeligt for de gamle knogler at besøge en kiropraktor, holder heldigvis ikke vand.

Det er heller ikke korrekt, at artrose (slidgigt) i fx hoften eller i knæet kun kan afhjælpes med medicin. Den påstand møder mange ældre desværre stadig rundt omkring. Men smerter og funktionsbegrænsninger, som følger af gigten, kan faktisk afhjælpes og behandles fysisk, og forskning viser endda, at ældre generelt reagerer godt på kiropraktorbehandling og kan forbedre deres livskvalitet.

For nogle vil en forøget gangdistance på få hundrede meter være afgørende i forhold til socialt samvær og trivsel.

Måske mangler en del ældre grundlæggende viden om, hvad kiropraktorer kan. Måske tror de, at smerter i muskler og led hører med til at blive gammel. Men sådan behøver det ikke være. Kiropraktorer er professionelle sundhedspersoner, der indretter deres behandling efter, hvilken patient de står over for. Det er næsten altid muligt at gøre en positiv forskel.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeappa-

ratet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktor­forening. dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 5 3

F AONTEI B M OLNA D

Aerial

Sådan slynger du dig smidig Din krøllede krop folder sig ud efter en lang dag på kontoret, hvor stillesiddende arbejde skaber spændinger i muskulaturen og en sammenfalden rygsøjle.

TEKST LISBETH BUNDGAARD, AERIAL-TRÆNER HOS DEN INTELLIGENTE KROP FOTO JOHN EHBRECHT

PSOAS STRÆK

Placér din ene fod i slyngen bagved dig og grib fat med hænderne længere oppe. Bevæg dig blidt ind i dette stræk af din dybe hoftebøjer (psoas) ved at føre benet bagud og bøje i det ben, du står på. Bliv her lidt eller bevæg dig roligt i takt med dybe vejrtrækninger.

Fokus: Strækker hele forsiden af kroppen og bindevævet.

54 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

MOTION

TIP Brug tætsiddende tøj (så det ikke vikler sig ind i slyngen) og gerne lange ærmer og ben, da slyngen kan nive lidt i huden. Undgå smykker og ure.

AERIAL

Aerial slynge-træning er forholdsvist nyt i Danmark.

Træningen er inspireret af den canadiske artistgruppe Cirque de Soleil og er en blanding af akrobatik, yoga, pilates, udstrækning, afspænding, styrke, leg og ikke mindst anti-gravity træning.

BEVÆGELIGHED FOR HELE KROPPEN Placér dig, så du har slyngen bag dig og rundt om skulderbladene, så du kan sætte dig ned og hænge i slyngen. Du kan bevæge dig frem og tilbage og i cirkler begge veje.

Fokus: Hele kroppen bevæges. Især fødder, knæ, hofter, ryg og bindevæv.

OBS!

INDSTIL SLYNGEN TIL DIN HØJDE: Placér hænderne i slyngen med hoftebreddes afstand og pres ned. Slyngen skal hænge lige ud for dit kønsben.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 5 5

MOTION

SVÆVENDE LOTUSPOSITION

Stå bag- og hold højt på slyngen. Placér først den ene fod i midten og derefter den anden, mens du hejser dig op i armene, til benene er i positionen på billedet. Før derefter én arm ad gangen om på forsiden af slyngen og placér hænderne samlet ud for hjertet.

Fokus: Meditation, centrering og balance Psst. Denne udgangstilling bruges ofte i yoga, “namesté”.

56 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

TRÆK VEJRET - COCOON

Sæt dig i slyngen og læg dig ned imens du folder stoffet ud under dig, så du er pakket helt ind.

Placér dine arme, hvor det er mest behageligt.

Du kan have strakte eller bøjede ben. Slap af og træk vejret helt om til bagsiden, hvor stoffet omfavner din krop. Luk øjnene og bliv her så længe du har lyst. Du kan gynge eller ligge helt i ro.

OBS: En vis risiko for søsyge her.

FLYVENDE PLANKE

Fokus: åndedræt, afspænding og meditation

Placér dig med slyngen foran dig ud for lysken (ikke knoglerne), hænderne holdes lidt længere oppe. Gå frem så slyngen strammes, og du står på tæer. Når du er klar, slipper du med fødderne og løfter dem op, så du ligger i planken. Du kan gynge eller hænge stille. Sæt fødderne ned igen, når du vil stoppe.

Fokus: Styrke af hele kroppen, især bagsiden.

OBS slyngen kan godt nive lidt i lysken de første par gange...

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 5 7

F ROAT IFOOND T E R A P E U T E N M

UPSIDE DOWN

Sæt dig i slyngen, så hele din bagdel er pakket godt ind i stoffet. Saml stoffet højere oppe i hænderne ud for brystet i begge sider. Læn overkroppen stille og rolig bagud samtidig med, at du svinger benene ud på ydersiden og rundt om slyngen, så de “låser sig fast” og du stille og rolig kan slippe med armene og hænge lodret.

OBS: Pas på, at armene ikke kommer i klemme, og hæng ikke for længe! (Hvis du vil lave psoas-strækket (hoftebøjer) her, krydser du det ene ben rundt om modsatte side af slyngen og slipper med det andet ben, som du tager fat om med begge hænder.)

Fokus: Dekompression af rygsøjlen, hvilket letter spændinger op langs hele rygsøjlen Advarsel: Undgå øvelsen ved graviditet, knogleskørhed, lavt/forhøjet blodtryk, vertigo, øjen-, nakke-, ryg-, hofteproblemer og forkølelse

PSST! Du kan hænge slyngen både ude og inde, men monter den altid et forsvarligt sted med god plads rundt om.

OM EKSPERTEN Lisbeth Bundgaard er 34 år, selvstændig fysioterapeut, personlig træner og mastertræner i Pilates.

Underviser holdtræning, individuelt og uddanner fagpersonale hos Den Intelligente Krop

5 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

SUNDHEDSPLEJERSKEN

Familieplanlægning på langt sigt Hvert 10. barn i Danmark er enebarn, og for langt de fleste er det uden tvivl bare skønt at have de voksne og legetøjet for sig selv. Men på længere sigt kan en lille familie føles ensom.

TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO DESIGNED BY FREEPIK.COM

I lidt mere end én ud af 10 familier sidder der, her i 2016, et enebarn ved spisebordet. En del enebørn har halvsøskende eller ”bonussøskende”, og langt fra alle er planlagte.

ENEBØRN ER OGSÅ SOCIALE For rigtig mange børn betyder det at være enebarn først og fremmest voksne, som har tid. At barnet ikke behøver at dele hverken opmærksomhed eller legetøj med andre. Da næsten alle børn går i institution, har enebørn rig lejlighed til at lære at dele, vente på tur, være sammen med andre og få legekammerater. Ingen undersøgelser tyder på, at enebørn er mere egoistiske og mindre sociale end børn med søskende. Nogle enebørn fortæller, når de er blevet lidt ældre, at det godt kan være kedeligt at være enebarn. Og andre fortæller, hvordan deres forældre har været gode til at sørge for, at de kunne være sammen med andre børn.

PÅ LÆNGERE SIGT MÅSKE ENSOMT I de fleste familier er bedsteforældrene friske og raske, mens børnene er små. Oldeforældrene er til gengæld

ved at være gamle. Og her skal man som forælder tænke på, at om 40-50 år, når børnebørnene er store eller ved at flyve fra reden, har nutidens unge forældre nået den alder, deres bedsteforældre har nu. Hvilke behov har familien til dén tid? Hvem skal se efter hvem? Og hvordan vil det være for jeres barn, hvis det ikke har nogen søskende?

Eller hvad hvis en forælder dør i en forholdsvis ung alder. Her er det, at nogle enebørn ad åre kan komme til at føle sig alene i en meget lille familie. Tanter, onkler og mostre er måske også døde. Og når forældrene når en alder, hvor de har behov for omsorg og opmærksomhed, kan ensomheden og byrderne blive store for enebarnet.

Ok - det er måske langt frem at tænke. Men det skader ikke at gøre sig overvejelser...

Kilder: Danmarks Statistik: Børn 1.1.1016 (0-17 år).

DE GODE SPØRGSMÅL, DER ALTID ER VÆRD AT DISKUTERE: • Hvad vil en søster eller bror betyde for jeres barn? (Nu og om 30 år) • Og for jeres forhold?

• For jer to forældre hver især?

• Hvor mange år har I foran jer, hvor I endnu kan få børn?

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om foræl-

drerollen og det lille barns udvikling.

Find flere gode tips og råd til forældre på sundhedsplejersken.dk

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 5 9

UD MED UNGERNE

OKTOBER KALDER Dansende drager og strømlinede fugletræk, når du kigger op. Brunstige brøl, når du slår ørene ud. Oktober i naturen er spækket med underholdning, som både får store og små til at føle sig lidt mere i live.

TEKST FRANK OLESEN, PROJEKTLEDER I KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNING FOTO DESIGNED BY JAVI_INDY - FREEPIK.COM

Lyden af hjorte i brunst, skovens gul-røde farvepalet, drageflyvning i efterårsvinden og tranetræk. I oktober kan du på nærmeste hold komme pænt tæt på storslåede oplevelser i skoven og ved stranden. Der er fri entré hver dag.

Oktober, er min måned i naturen. Fyldt med gode traditioner og oplevelser der er lige fascinerende og sjove hvert eneste år.

SÅ ER DER KRONHJORT Hvis du kommer ud i én af landets mange dyrehaver en morgenstund eller i eftermiddags-skumningen, kan hjortenes brøl høres på lang afstand. Netop nu kæmper hannerne

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk.

Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

6 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

nemlig om territorier og hindernes gunst.

Husk at holde god afstand, lade hunden blive hjemme og pas godt på de små. Hjorte er vilde dyr, der kan finde på at gå til angreb, hvis de mener sig selv eller deres unger truet, bliver forstyrret mens de spiser eller skuffede over, at du ikke har en godbid med.

Det er forbudt at fodre hjortene. Netop fordi det kan gøre dem aggressive overfor andre tobenede gæster i dyrehaven.

LÆS MERE om hjorte på Naturstyrelsens hjemmeside, naturstyrelsen.dk

UD MED UNGERNE

TRANER PÅ TRÆK

Tranetræk kan opleves fra alle egne af landet på deres vej mod Spanien og Afrika, hvor de overvintrer. Man hører ofte tranernes trompeteren, før man ser dem skyde gennem luften med udstrakt hals og enorme vinger, der får dem til at ligne svaner. De fleste kommer fra Sverige, hvor 15.00020.000 traner yngler. Herhjemme forsvandt tranen i 1960erne og sås næsten aldrig i 1980erne, men den danske bestand vokser nu i takt med at tranernes naturlige levesteder, våde enge og jorde, genoprettes.

Kilde Naturstyrelsen

VIDSTE DU: at tranen hedder Grus grus på latin og at den godt kan lide kartofler?

Læs mere om traner på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

dof.dk

9. oktober er store dragedag over hele verden.

One Sky One World festivalen fejres overalt. Blandt andet ved Tangkrogen i Århus, hvor der er tradition for flotte kreationer, styret af dygtige drageløbere.

Materialer

En almindelig plasticpose 2 blomsterpinde (tynde) Almindelig tape 2 tændstikker Drageline eller ligende Tidsforbrug – ca. 30 minutter 1. Klip bunden af plastikposen og klip derefter det øverste lag igennem på midten fra bund til top 2. Fold posen ud, og klip de fire hjørner af som vist.

3. Sæt de to pinde fast til

sejlet som vist. Bind derefter en ”styresnor” på 80 – 90 cm. Fast til sejlet, lige bag de to fast-tapede tændstikker. Midt på styresnoren laves en lille løkke 4. Lav en hale på 1,5 meter eller mere – den skal være ca. 1,5 cm bred. Tape halen fasr midt på dragens bagkant. Bind derefter en ”flyveline” (ca. 25-30 meter lang) fast til ” styresnorens ”løkke”.

Nu kan dragen flyve.

Kilde Naturstyrelsen

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

61

STOR PAKKE - LILLE PRIS

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa .

3RSXOÂ¥UW KRWHORSKROG WLO VÂ¥USULV

★★★★ RSKROG PHOOHP +DPEXUJ RJ /»EHFN

6FKOHVZLJ +ROVWHLQ _ 0µOOQ

0LQLSULV WLO 0µOOQ 6HHKRWHO 6FKZDQHQKRI

'HMOLJW KRWHO EHOLJJHQGH PHOOHP /»EHFN RJ +DPERUJ KYRU DOOH Y¥UHOVHU KDU V·XGVLJW

RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX GDJ

*UDWLV LQWHUQHW RJ SDUNHULQJ 6PXN EHOLJJHQKHG YHG V·

6·XGVLJW RJ EDONRQ S¤ DOOH Y¥UHOVHU

7,/ 63$5 23 )UD NXQ

0LOM·WLOO¥J (85 G·JQ

$QN _ 6Â¥VRQWLOOÂ¥J '.. _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

Det sikre valg

üBundsolid økonomi

.

ü25 års erfaring

★★★★ OXNVXV YHG

—VWHUV·HQ

Se lige denne Prisbasker

Kæmpe succes i 4 lande

7LOEXG WLO 1RUGM\OODQG —VWHUV·N\VWHQ _ +RKZDFKW

7LOEXG WLO —VWHUV·HQ

7,/ 63$5 23

+RWHO +RKH :DFKW RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX EXIIHW GDJ

IODVNH KXVHWV YLQ WLO PDGHQ $GJDQJ WLO VDXQD SRRO ILWQHVV

.XQ

.

0LOM·WLOO¥J (85 G·JQ

$QN _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

.

,NNH ODQJW IUD QDWXUVN·QQH RPU¤GHU RJ VS¥QGHQGH VORWWH S¤ K\JJHOLJW KRWHO

QG )HULH L 1RUGM\OOD Q H G Q UD VW NP IUD

5RPDQWLVN RSKROG L 2GVKHUUHG

6M¥OODQG _ +·ME\

1DWXUIHULH L 2GVKHUUHG

7,/ 63$5 23

+RWHO +·ME\V· RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX *UDWLV LQWHUQHW *UDWLV SDUNHULQJ

)UD NXQ

$QN _ 6Â¥VRQWLOOÂ¥J '.. _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

Husk bestillingskoden:

1RUGM\OODQG _ 'URQQLQJOXQG

'URQQLQJOXQG +RWHO RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX EXIIHW [ NDIIH RJ VP¤NDJHU [ I·U PLGGDJ GULQNV

23 63$5 7,/

)UD NXQ

0LOM·WLOO¥J '.. G·JQ $QN _ 6¥VRQWLOO¥J IUD '.. _ $QGUH SDNNHU DQNRP VWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

681'+('

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet • Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 69,- • Spar ift. hotellets egen pris • Gode børnerabatter

FA M I L I L E R Å D G I V E R E N

Sådan styrker du dit barn indefra Straf er yderstyring. Hvis børn derimod får ro til at gøre deres egne erfaringer, kan de opbygge en stærk kerne.

TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO CARSTEN LUNDAGER

Familien sidder ved aftensbordet. Du glæder dig til at nyde mad og samvær.

Men på værelset sidder lillebror stadig med sin Ipad og lader vente på sig.

“Jeg kommer lige om lidt,” råber han.

Minutterne går og ingenting sker.

Heller ikke, da du går ind til ham og skærer bordskik og konceptet for varm mad ud i pap: “Vi andre sidder ved bordet, så hvis du vil være med er det nu. Ellers bliver maden kold!”.

Eller da din partner skruer bissen på: “Jeg vil have at du kommer lige nu.

Ellers får du ikke lov til at se Disney Sjov!”

DEN STORE FORSKEL De fleste forældre mener, det må have en konsekvens, hvis et barn gør noget

forkert. Men ofte gemmer der sig en straf bag det lidt pænere ord konsekvens.

Der er nemlig stor forskel på, om et barn helt fra det er lille af lærer at alle dets handlinger har en konsekvens.. fx.

Vælter glasset bliver bordet vådt, eller om den voksne udmåler en straf, der ikke direkte har noget med barnets handling at gøre.

ANSVARLIG INDEFRA Helt kort kan man sige, at hvis du straffer dit barn, opdrager du ham eller hende til at blive styret udefra; undertrykke sine egne vurderinger og undgå fejl.

Hvis dit barn derimod oplever at lære af sine fejl og handlinger, styrkes

KONSEKVENS

STRAF

• Hvis dit barn slår et andet barn, er konsekvensen, at det gør ondt på det andet barn.

• Når dit barn slår et andet barn, kan straffen være, at så tager vi hjem fra festen.

• Hvis dit barn løber udenfor med for lidt tøj, er konsekvensen, at barnet fryser

• Når dit barn taler grimt til et andet barn, får det skæld ud og den voksne siger nej til en ny legeaftale.

• Hvis dit barn ikke rydder op på værelset, bliver det svært at finde noget og lege derinde.

• Hvis dit barn ikke rydder op på værelset, må han/hun ikke komme med i svømmehallen.

• Når håndklædet ikke bliver hængt op efter svømning, ja, så er det vådt næste gang.

• Når håndklædet ikke er hængt op, kan straffen være at barnet ikke kommer i svømmehallen mere.

barnet indefra. Det er jeg fortaler for.

Som forælder kommer du rigtig langt ved at invitere dine børn til bordet i en venlig og rar tone; ”Vi andre sidder ved bordet, det kunne være smadder hyggeligt, hvis du også kommer”.

KLARE REGLER Konflikter som i eksemplet ovenfor løses faktisk bedst ved at være på forkant og lave klare regler for samvær ved bordet. Fx kan familien vedtage, at alle apparater og skærme bliver slukket 15 min inden der spises. Det er også med til at skabe ro omkring måltidet.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familierådgiver på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach og indenfor konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 6 3

H O S TA N D L Æ G E N

TANDTURISTER GAMBLER MED SUNDHEDEN

Mange danskere kommer hjem fra tandlægebesøg i udlandet med langt flere behandlinger, end der er fagligt belæg for, og ofte er arbejdet udført så dårligt, at det kan få alvorlige konsekvenser for tandsundheden.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Paradentose, knækkede tænder, caries og ultimativt; protese i hele munden kan være konsekvenserne, når danskere rejser til lande som Ungarn, Polen og Tyrkiet for at få udført tandbehandlinger. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægebladet har foretaget blandt 259 vilkårligt udvalgte tandlæger i Danmark. Mere end syv ud af ti vurderer, at den faglige kvalitet af de behandlinger, deres patienter har fået foretaget på en tandrejse, ofte eller altid er dårlig. Næsten seks ud af ti svarer, at de altid eller ofte registrerer overbehandling. ”Resultaterne viser, at man gambler med tandsundheden, når man tager på såkaldte tandrejser. For selv

6 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

om der selvfølgelig er gode udenlandske klinikker, hvor fagligheden er god, så er tandrejse-branchen præget af klinikker, der vægter indtjening højere end faglighed. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser for patienterne,” advarer Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg. Han råder alle til at tænke sig grundigt om, inden de drager på tandrejse. Især fordi, patienter i udlandet ikke har det sikkerhedsnet i form af et klage- og erstatningsmuligheder som findes i Danmark.

TANDREJSE GAV TANDPINE En af dem, som den dag i dag stadig døjer med problemer efter en tandrejse, er Søren Andersen. For 350 kroner

H O S TA N D L Æ G E N fik han i 2005 en bustur til en tandklinik i Polen, et uforpligtende tilbud på tandarbejdet samt en 4-retters menu på en restaurant og overnatning på hotel. ”Da prisen var en del lavere end i Danmark, blev jeg fristet til at få lavet mine tænder i Polen. Men tilbuddet viste sig desværre at være for godt til at være sandt,” fortæller Søren Andersen, som fik lavet otte tandkroner på den polske klinik. Efter mere end ti år mærker han stadig konsekvenserne af det dårligt udførte arbejde. Han har bl.a. fået trukket en tand ud og været igennem flere rodbehandlinger

med store tandlægeregninger til følge. ”Jeg fik tandpine efter halvandet år og fik rodbehandlet en af tænderne inden for min 5-års behandlingsgaranti. Men da jeg igen fik tandproblemer, forlangte de, at jeg rejste ned til deres klinik, så de kunne se på det,” forklarer Søren Andersen.

De røntgenbilleder, han sendte til den polske klinik fra sin egen tandlæge, var ikke bevis nok. Under mailkorrespondancen udløb hans behandlingsgaranti, hvorefter klinikken meddelte Søren Andersen, at han ikke skulle kontakte dem mere

DEL DINE OPLEVELSER

Har du selv erfaringer, gode eller dårlige, med tandbehandlinger i udlandet, kan du dele dine oplevelser med andre læsere på Magasinet Sundheds facebookside: facebook.com/magasinetsundhed/

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der også arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen.

Her kan du finde ny viden og

gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen.dk

Tandbehandling i udlandet:

SÅDAN ER DU STILLET

Du får samme procentandel i tilskud til tandbehandling i et EU-land eller EØS-land, dvs. hele EU samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, som du gør i Danmark. Er tandbehandlingen billigere i udlandet, vil tilskuddet dermed også være mindre end i Danmark. Tilskuddet dækker de samme behandlinger, som er tilskudsberettigede i Danmark.

I modsætning til i Danmark skal du selv betale det fulde på regningen. Derefter kan du søge regionen om at få tilskuddet refunderet.

Du er ikke dækket af det danske klagesystem i udlandet, og du kan heller ikke få erstatning fra den danske patientskadeforsikring. De regler, der gælder i det pågældende land, gælder også for dig.

Hvis du vil klage over behandlingen hos en tandlæge i udlandet, kan du kontakte Forbruger Europa, som er den danske afdeling af en sammenslutning af europæiske forbrugerkontorer. Forbruger Europa kan hjælpe med at finde ud af, om det er muligt at klage over behandlingen, og hvor du skal klage.

Bliv klogere på reglerne for tandbehandlinger i udlandet på forbrug.dk og Forbrugereuropa. dk Kilde: Tandlaegeforeningen.dk og Sundhed.dk

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 6 5

Min mave blev oppustet i løbet af dagen Line havde svært ved at holde maven i gang og blev oppustet. En kollega talte med meget rosende ord om mavemidlet Macoform og anbefalede Line at prøve produktet.

Line er en frisk ung pige, der læser til socialrådgiver i Aalborg. I fritiden arbejder hun på en tankstation.

Som mange andre havde hun problemer med at holde maven i gang. Hun oplevede, at maven blev meget oppustet.

Specielt sidst på dagen.

– En dag, hvor jeg snakkede med en kollega, faldt snakken også på fordøjelsen, fortæller Line.

– Jeg fortale om mine problemer med maven, og min kollega havde faktisk et rigtig godt råd. Hun anbefalede mig nemlig at prøve mavemidlet Macoform, siger Line.

–Da jeg anser min kollega for at være en person, der er helt nede på jorden og med en høj troværdighed, valgte jeg at følge hendes råd. For hvis det virkede bare halvt så godt,

som hun sagde, kunne det kun går for langsomt med at komme igen.

– Jeg fik bestilt Macoform på Wellvitas hjemmeside, og efter få dage var jeg i gang: Én Macoform tablet hver aften, cirka en time før jeg spiser aftensmad, fortæller Line.

– Allerede efter nogle dage kunne jeg mærke en stor forandring. Der kom simpelthen gang i min mave, siger Line begejstret.

Line kunne mærke, at maven begyndte at arbejde og hun blev ikke længere oppustet i løbet af dagen.

– Jeg har prøvet andre produkter, men Macoform er det eneste produkt, der virkelig løser mine maveproblemer, siger Line med et stort smil.

Få en flad mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fedtforbrændingen og afhjælper oppustethed.

Få en sund e… mave i balanc Line fandt en løsning på sine maveproblemer med Macoform, der bl.a. indeholder koncentrerede stoffer fra artiskok

ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. www.wellvita.dk // tlf. 82 30 30 40

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet.

Hvorfor får man topmave?

For megen fed mad og en hverdag med stillesiddende arbejde får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved afføringen hober sig op.

Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud.

Man taler også om fænomenet »gærmave«.

Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet, fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Hurtige kulhydrater gærer og sætter sig på maven De hurtige kulhydrater er de største syndere i danskernes køkken. Hvidt brød, kager, ris, kartofler, osv. virker som benzin på gæringsprocessen i maven.

Derudover sætter hurtige kulhydrater sig som fedt på maven, fordi de får blodsukkeret til at stige over kort tid. Har man først fået usunde fedtdepoter på maven, kan de være svære at komme til livs.

Sæt gang i fedtfordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen. Macoform er et unikt naturmiddel til alle, som døjer med maven. Produktet indeholder en unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

Afhjælper oppustethed Artiskok indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og stimulerer fedtfordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed.

Sund mave i balance Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

Prøv Macoform til halv pris

Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon: 82 30 30 40; hverdage kl. 8-16.

L Æ S E R KO N KU R R E N C E R

PRÆMIER I OKTOBER

Vind!

Nyd livet med god samvittighed

- Selvhad og fordømmelse er en bombe under folkesundheden.

- Forbud står i vejen for både sundhed og vægttab.

- Der findes ikke usund mad og du kan roligt slippe kontrollen over, hvad du spiser.

Sådan lyder nogle af budskaberne sundhedsdebatbogen “Slut med forbudt”, som Politikens Forlag udlodder fem eksemplarer af til Magasinet Sundheds læsere.

Bogen koster 250 kr i løssalg og er på 224 sider.

Powerfuld blender fra Electrolux TRÆNING I SVÆVENDE TILSTAND

Aerial-træning styrker og strækker din krop på en anderledes måde end traditionel yoga. Her hænger du i luften som en Cirque du Soleil-artist, og din krop bliver udfordret i øvelser og stræk.

Du kommer dybere ind i de forskellige stillinger, end i de traditionelle yogastillinger. Slyngen er lavet af et særligt støttende og elastisk materiale, og du kan hænge den op i haven eller i stuen.

På side 20-21 finder du guides til Aerial-øvelser.

I samarbejde med Magasinet Sundhed udlodder Den Intelligente Krop to stk slynger til en værdi af ca. 1.637 kr.

SÅDAN DELTAGER DU

Klik ind på www.magasinet-sundhed. dk/konkurrencer og find den præmie, du helst vil vinde. Når du svarer på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? hjælper du os til at lave et endnu bedre blad.

Vinderne får direkte besked.

6 8 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

NY APP MOD STRESS

10 læsere har nu mulighed for at vinde app’en ”Mindfulness – bevidst nærvær”. Det er en regulær mental schweizerkniv fra den århusianske stresscoach Birthe Buhl med alt fra bodyscans og guidede meditationer til yogapas og soveterapi.

I alt syv timers velværefremmende lydfiler, heraf en del med musik komponeret og indspillet af Rasmus Bøgelund.

App’en koster normalt 79 kr.

FITNESSCENTER TIL DINE FØDDER

MBT blev lanceret i 1996 som verdens første funktionelle sko. Det betyder i praksis, at skoen fungerer som et vippebræt stort nok til, at du konstant aktiverer og træner din krop.

Uanset om du går eller står i et par MBT, garanterer producenten, at du: - Vil forbedre din kropsholdning - Træner muskler - Aflaster led og ryg

I samarbejde med Electrolux udlodder Magasinet Sundhed nu en Masterpiece-blender fra Electrolux til en værdi af 3.099 kr.

Med en Masterpiece-blender bliver det snydelet at mikse lækre og nærende smoothies, som booster hele familien med ny energi. Designet er elegant og moderne i rustfrit stål, som er nemt at gøre rent. Den kraftige motor og de specialdesignede knivblade, inspireret af professionelle køkkenmaskiner blender alt fra bær til isterninger og tilbereder smoothies, supper, drinks og tapenader med perfekt smag og konsistens. Til højre finder du fire opskrifter til inspiration.

Betingelser for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

- Forbedrer din balance - Øger kredsløb og forbrænding Konceptet er i dag videreudviklet, så MBT nu findes i flere trendy designs både til hverdag, arbejde og fest.

En læser har nu mulighed for at vinde et par MBT-sko. Præmiens værdi er op til 2.145 kr.

HUSK at anføre ønske skostørrelse når du deltager i konkurrencen.

OPSKRIFTER

4 SUNDE I FARTEN Blåbærsmoothie med avocado (2 glas) 2 dl blåbær 1 avocado 2 dl appelsinsaft evt. 2 spsk. honning Hæld blåbær, avocado og appelsinsaft i blenderen. Blend, indtil smoothien er cremet og har en skøn lilla farve.

Hvis blenderen har et smoothieprogram, kan du med fordel bruge det. Smag til, og tilsæt eventuelt honning, hvis du ønsker mere sødme. Hæld din blåbærsmoothie med avocado i to glas, og server gerne med sugerør

Sund smoothie med kokosvand (2 glas) 1 banan 2 dl frosne jordbær 2 dl ananas 3 dl kokosvand 1-2 spsk. honning ½ lime Del banan, jordbær og ananas i mindre stykker. Hæld frugten i en blender. Tilsæt kokosvand og saften fra en halv lime. Brug gerne smoothie-programmet, hvis blenderen har sådan ét.

Tilsæt honning, hvis du ønsker en sødere smoothie.

Opskrifterne er udviklet af Electrolux med blenderen Masterpiece, som du kan vinde her i oktober gennem Magasinet Sundhed

Proteinsmoothie med mango (2 glas)

Grøn smoothie med spinat (2 glas)

2 dl frossen mango 2 dl æblejuice 2 dl proteinmælk med vanilje 1 banan

2 håndfulde spinat 2 dl ananas 1 dl yoghurt 1 dl appelsinsaft ½ avocado 2 cm ingefær evt. 1 spsk. honning

Del bananen i mindre stykker og læg dem i en i en blender sammen med de resterende ingredienser.

Blend til en lækker jævn konsistens.

Skyl spinaten i et dørslag og skræl ingefæren. Læg alle ingredienser i en blender.

Brug smoothie-programmet, hvis blenderen har sådan ét og blend til en cremet og jævn konsistens. Smag eventuelt til med honning. Hæld din grønne smoothie i glas og server gerne med sugerør.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 6 9

MBT – Ganske enkelt sund fornuft Motion kan sagtens integreres i hverdagens sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen samt træner foden og kroppen uanset om du står eller går.

Med MBT under fødderne: •

Forbedres kropsholdning

•

Forbedres balance og stillingssans

•

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

•

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

•

Øges muskelaktiviteten og blodcirkulationen til gavn for hjertet

•

Styrkes foden i den optimale fodstilling, hvilket reducerer risiko for fejlstillinger

•

Aflastes hælen så evt. gener kan få ro til at heles

•

Reduceres trykket på forfoden, og aflaster ved forfodsfald, gigt i tæerne osv.

MBT Danmark – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – mbt.com

DIN KROP

NÆSEBLOD IGEN-IGEN De fleste har haft næseblod én eller flere gange. Det er mest børn under 10 år og voksne over 50 år, der får næseblod.

TEKST BIRGITTE RAVN SØLVHØJ, PATIENTHÅNDBOGEN FOTO DESIGNED BY ASIERROMERO - FREEPIK.COM

Hvis du for nylig har haft næseblod, er du ekstra udsat for nye blødninger. Dette skyldes, at såret efter seneste blødning kun er beskyttet af en tynd skorpe. Der skal ikke meget til, før denne skorpe løsner sig. At pudse næse kan fx være nok til at sætte en ny blødning i gang. Gentagne næseblødninger over en periode på to-tre uger er derfor ikke så usædvanlig og behøver ikke betyde, at noget andet er galt.

SÅDAN STOPPER DU NÆSEBLOD Hvis du sidder oprejst med hovedet let foroverbøjet og klemmer på de bløde dele af næsen med to fingre, vil

blødningen i de fleste tilfælde standse i løbet af nogle få minutter. Det må ikke gøre ondt, når du klemmer, og det er vigtigt, at du ikke slipper, før der er gået fem-ti minutter.

For at standse blødningen hurtigere, kan du desuden forsøge at holde en kold klud over næseryggen eller lade nogle isterninger smelte i munden.

Der findes ingen specielle medikamenter mod næseblødning.

Er du ramt af blødninger langt fremme i næsen, kan en øre-, næse- halslæge brænde eller ætse blodårerne under lokalbedøvelse.

Næseblod skyldes mange ting: Næsepillen Slag eller tryk mod næsen Fremmedlegemer i næsen Betændelse i næsen Indånding af tør eller kold luft Indånding af kemiske stoffer fx opløsningsmidler (snifning) Medicin, fx blodfortyndende medicin Næsedråber og visse typer af næsespray Højt blodtryk Og en lang række andre og sjældnere årsager

FAKTA Blødning fra næsen kan komme fra det ene eller begge næsebor Det er almindeligt at næsen bløder efter slag på næsen, men mange gange er der ingen kendt årsag Som regel holder blødningen op af sig selv eller ved tryk på næsen fra side til side I sjældne tilfælde kræves lægebehandling

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Patienthåndbogen.dk, der ligger på sundhed.dk og er ejet af Danske Regioner og de fem regioner. Patienthåndbogen er skrevet af læger og har mere end 3000 artikler om sundhed og sygdom.

Behandling kan være brænding af en blodåre eller indvendig pakning med forskellige slags tamponer

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

71

P SY KO LO G I

PERFEKTIONISTER ER MERE UDSATTE FOR STRESS Perfektionister har meget høje standarder, stiller ekstremt store krav til sig selv og kan få stress af deres eget pres. Kunsten er at finde en god balance, så det at gøre sig umage ikke får negative konsekvenser.

TEKST ANNETTE AGGERBECK ILLUSTRATIONER DESIGNED BY ALEKKSALL - FREEPIK.COM

typisk får perfektionistiske børn, fordi børnene lærer at Hvis du er én af de mange, der forsøger at leve det kræve meget af sig selv med forældrene som rollemoperfekte liv, være den perfekte udgave af dig selv og deller. Endelig kan det at vokse præstere mere for at få anerkenop under kaotiske forhold, eksemdelse, er du sandsynligvis perfekpelvis fordi en af forældrene har tionist.

“Følelsen af at være god nok misbrugsproblemer eller er psykisk Hvorfor nogle udvikler perfektionisme, er der flere forklaringer kan man ikke få udefra. Selv- syg, også føre til perfektionisme, fordi det er en måde at søge konpå. Ifølge stress- og mastercoach værd handler om de tanker, trol i kaos på.

Birthe Buhl ligger en del af årsagen ofte i opvæksten. man har om sig selv…”

SKRUEN UDEN ENDE ”Mange forældre roser kun deres Der er forskel på at være perfekbørn for at præstere, og dermed tionistisk og ambitiøs, for når man lærer børnene, at de skal præstere er ambitiøs, gør man sig umage og er samtidig i stand til for at få anerkendelse. Det modsatte kan dog også føre at nyde selve processen. Det kan en perfektionist ikke, for til perfektionisme. Hvis forældrene er meget kritiske og alher er det kun målet, der tæller. drig anerkender barnet, kan det få en oplevelse at skulle Perfektionisme findes i forskellige grader, og man kan præstere for at være god nok i forældrenes øjne,” siger være det på forskellige områder af livet. Nogle mennesker Birthe Buhl. Hun peger på, at perfektionistiske forældre

7 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

P SY KO LO G I fordi man hele tiden føler sig utilstrækkelig. Perfektioniser eksempelvis kun perfektionistiske på ét område. Måske tens krav til sig selv er urealistiske, for det perfekte findes bruger de oceaner af tid på at rydde op og gøre rent, ikke. Der er ingen facitliste, og ingen kan præcis sige, for at hjemmet altid skal se fantastisk ud. Andre stiller hvornår noget er perfekt. Der følger altid et men med. meget høje krav på alle eller mange områder af livet. De ”Det er meget belastende hele tiden at skulle præstere kan på én gang stræbe efter at være perfekte forældre, sit yderste for at føle sig god nok. Presser man sig selv levere fantastiske resultater på jobbet, se perfekte ud osv. meget gennem længere tid, kan det resultere i, at man Dér, hvor perfektionismen bliver usund, er, ifølge Birthe får stress. På sigt kan man også udvikle angst og ende i Buhl, når det er en følelse af utilstrækkelighed, der får en en udmattelsesdepression,” fortæller Birthe Buhl. person til at stræbe efter meget høje standarder uden at skele til, om det har negative konsekvenser.

GLEMMER DET VIGTIGE I LIVET Perfektionisme hænger ofte sammen med lavt selvværd Perfektionister er ofte så optagede af at nå deres mål, at og selvkritiske tanker. de glemmer at prioritere og have ”Man har selvkritiske tanker og fokus på det vigtige i livet. Måske en følelse af ikke at være god “Ofte vil man opdage, at de er det ikke så vigtigt, at hjemmet nok, uanset hvad man gør, og uanset hvor meget andre roser én. ekstremt høje krav man stiller er ryddeligt og rent til enhver tid, hvis den tid går fra samværet med Følelsen af at være god nok kan til sig selv, ikke giver mening børnene. De fleste vil nok hellere man ikke få udefra. Selvværd hannyde at være sammen med de dler om de tanker, man har om på den lange bane …” nærmeste, når det kommer til styksig selv og ens evne til at kunne ket. Men det får perfektionister ikke rumme sine følelser. Derfor er gjort sig klart, fordi mange presser perfektionisme skruen uden ende,” sig selv så hårdt, at de har svært ved at mærke sig selv, siger Birthe Buhl. og hvad der er vigtigst. ”Mange får ikke taget bevidste valg ud fra deres værdiPRÆSTERER SIG TIL STRESS er, men lever mere ud fra at undgå at mærke det lave Drivkraften for en perfektionist er at undgå den ubehageselvværd. Det foregår som regel ikke bevidst. Så første lige følelse af ikke at være god nok. Derfor flygter perskridt mod at undgå at få stress af sin perfektionisme er fektionisten fra følelsen ved at presse sig selv hårdt. Det at blive bevidst om, hvorfor alt skal være så perfekt. Når er ifølge Birthe Buhl en del af forklaringen på, at mange man forstår sig selv, er det lettere at gøre noget ved det,” perfektionister får stress. Man kan komme ind i en ond siger Birthe Buhl. cirkel, hvor man presser sig selv mere og mere for at føle I stedet for at identificere sig med sine selvkritiske sig god nok, men i stedet fastholder sit lave selvværd,

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 7 3

P SY KO LO G I

“Meditation, afspænding og stille yogaøvelser er gode, når du skal mærke kroppen og turde være med det, der er…”

STRESS-OG MASTERCOACHENS RÅD VED PERFEKTIONISME Hvis du vil skrue ned for din perfektionisme, kan du tænke over følgende spørgsmål: Hvorfor skal alt, hvad du gør, være perfekt?

Hvad koster det dig, at du stiller så høje krav?

Hvad vil det give dig at give lidt slip?

Er det sandt, at andre vil tænke dårligt om dig, hvis du ikke yder dit bedste?

tanker, anbefaler stress- og mastercoachen at øve sig i at være bevidst om, at tanker bare er tanker, der kommer og går. De er ikke nødvendigvis sande. ”Hvis du tænker, at de andre kun kan lide dig, hvis du gør noget perfekt, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål: ”Er det sandt, eller er det bare en tanke, jeg har?” Det handler om at give tid til at undersøge sine selvkritiske tanker. Ofte vil man opdage, at de ekstremt høje krav, man stiller til sig selv, ikke giver mening på den lange bane.”

VIGTIGT AT MÆRKE SIG SELV Det kan være hjælpsomt at blive bevidst om sine tankemønstre, og hvad de gør ved én. Tager man den mindste fejl meget tungt, kan man forestille sig, hvad man ville sige til en veninde, der havde begået den samme fejl. Typisk vil man ikke være lige så dømmende over for hende. Andres fejl er ofte lettere at tilgive.

Grunden til at perfektionisten er så hård ved sig selv, bunder ofte i bekymringer om fremtiden. De forhindrer perfektionisten i at være ti stede i nuet. ”Det er vigtigt at komme i gang med at mærke din krop, for det er svært at vide, hvad der er vigtigt for dig, hvis du ikke kan mærke dig selv. Meditation, afspænding og stille yogaøvelser er gode, når du skal mærke kroppen og turde være med det, der er. Ved at være bevidst tilstede i nuet og lægge mærke til tanker, kropssansninger og følelser, bliver det nemmere at skrue ned for perfektionismen og træffe bevidste valg, der skaber glæde og bedre balance i livet,” siger Birthe Buhl.

74 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

I denne måned kan du vinde Birthe Buhls anti-stress-app “Mindfulness - bevidst nærvær”, som bygger på grundprincipper fra Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi, MBCT. Mere herom side 66. Du kan hente en gratis bodyscan her: http://www.birthebuhl.dk/mindfulness-appsov-godt.

OM EKSPERTEN Stress- og Mastercoach Birthe Buhl beskæftiger sig med stresshåndtering, forebyggelse af stress samt coaching og selvudvikling. Hun underviser dagligt i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT). .

S EXO LO G E N S K LU M M E

Orgasme uden pres, TAK! Også i dag står offentlighedens og kvindernes egne forventninger i vejen for kvinders seksuelle tilfredsstillelse.

TEKST MARIANNE EGENSE ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

Siden 1970erne har kvindens orgasme været genstand for forskning, undren og debat. Så nej; det er langt fra uaktuelt at tage denne aldrende traver op igen.

For det første forskes der stadig i kvindens orgasme og for det andet får jeg stadig mange henvendelser fra kvinder, der bakser med ”det at kunne få en orgasme”.

DEN HAR NOK HAFT ET FORMÅL Vel kan kvinder blive gravide uden seksuel tilfredsstillelse, men et nyt studie udført af forskerne Mihaela Pavlicev og Günter Wagner viser, at nutidens kvindelige orgasme muligvis er et levn fra en fjern fortid, hvor de hormonelle stigninger, som følger orgasmen, var nødvendige for æggenes løsrivelse fra æggestokkene.

Det kan måske forklare en lille del af orgasmens komplekse billede.

Orgasme er et klimaks, en følelse af tilfredsstillelse. Det er både en fysisk og en mental reaktion på en seksuel stimulation. En orgasme vil føles forskellig fra gang til gang.

Den fysiske orgasme (udløsning) er hurtige muskelsammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen. Det er den muskelgruppe, der lukker kro-

ppen nedadtil og ligger omkring kønsorganerne. Den støtter underlivsorganerne, og er hovedansvarlig for, at man kan holde på vandet og afføringen. Og så er den med til at forbedre kvindens sexliv.

Den mentale orgasme er en følelse af lykke, tilfredshed, afslappethed og måske en tilknytning til den, man har sex med. Det skyldes frigivelse af lykkehormonerne dopamin og oxytocin.

Udløsning og orgasme er ikke det samme, hvilket mange ellers tror.

PRÆSTATIONSPRES FYLDER Der findes flere former for orgasme: Klitoris-orgasme, A-punkts orgasme, G-punkts orgasme, endetarmsorgasme og sprøjteorgame.

Ja, PYHA! Mon ikke sådan en opremsning kan give en del kvinder præstationsangst.

Mediernes påvirkning gør det kun værre. En seksuelt oplyst kvinde skal helst have prøvet pigesex, en trekant, swinger klub og kunne få mindst tre slags orgasme. Alt dette kan meget let ende med, at kvinden kun tænker på at være en god elskerinde og ikke bare nyder sin krop samt hvad der sker med den, når hun dyrker sex med en partner.

VIGTIGE FORUDSÆTNINGER FOR AT KUNNE FÅ ORGASME: Vær til stede i nuet.

Sluk for tankerne og skru op for nærværet.

Mærk din krop.

Lyt til dine behov.

Sæt ord på dine behov.

Giv slip, giv dig hen og nyd. Øvelse gør mester.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser

samt underviser og laver workshops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 75

Nu på apoteket

• høje doser af B-vitaminer som mindsker træthed og udmattelse

• Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion

• vitamin C til beskyttelse mod oxidativt stress

• Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse

• magnesium til energistofskiftet

• Magnesium er bundet til naturlig citronsyre, så det danner et let optageligt kompleks

• biotin, niacin og B2 til vedligeholdelse af hud og hår

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker Solaray står for kvalitet indenfor kosttilskudsprodukter. Kun rene og potente råvarer bruges i produktionen, der baseres på den seneste forskning. Solaray tilbyder et sortiment af letoptagelige vitaminer, mineraler, olier, mælkesyrer og urteprodukter.

www.naturenergi.dk

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop

Hemmeligheden bag et stabilt vægttab: Muslinge ekstrakt

Den grønlæbede musling, perna canaliculus, er en lækkerbisken! Den findes kun i Stillehavet, men eksporteres i store mængder fra New Zealand til resten af verden. Kendere værdsætter den både for smagen og virkningen!

Hvordan bevares de aktive fedtstoffer fra muslingen?

De aktive stoffer fra den grønlæbede musling er fuldt bevaret i Original muslingeolie. Dette skyldes en meget speciel og patenteret forarbejdningsmetode. Så snart muslingerne ankommer til fabrikken fjernes skallerne. Herefter sprayes muslingekødet med en speciel vinsyre, hvorefter det frysetørres. På den måde beskyttes fedtsyrerne mod iltning og dermed nedbrydning.

Det frosne muslingekød forarbejdes til et fint pulver og fedtsyrerne udtrækkes ved en speciel ekstraktionsmetode (Supercritical Fluid Extraction), hvor de aktive stoffer bevares optimalt.

Muslingeolien anvendes som daglig kosttilskud.

Dosering: 3 kapsler dagligt i 3-6 uger (kan øges op til 4-6 kapsler dagligt), herefter kan dosis ofte sættes ned til 1-2 kapsler dagligt.

Forhandles hos matas og helsekostforretninger.

Yderligere information: Novasel: 6323 0002 * www.novasel.dk

A) Brug en kostdagbog B) Spring ikke måltider over.

Et nyt langtidsstudie i USA har vist et markant positivt resultat hos kvinder, der ønskede at tabe sig, og som førte en kostdagbog. Forskellen var op til 4 kg i forhold til kontrolgruppen. Denne fantastiske nyhed viser, at en daglig registrering af den kost vi indtager får os til at ændre vore spisevaner, giver os mere opmærksomhed på hvad vi spiser, og kontrol over det vi spiser. Få din egen Kostkalender®, ha’ den altid på dig, vær vedholdende, og resultatet vil få dig til at juble.

Kostkalender® inkl. 15 dages kostplan 255kr. kan købes på www.kostkalender.dk

Spektro uden jern og vitamin K

Produktet er et Multi-Vita-Min, som er specielt udviklet til personer, der tager blodfortyndende medicin, eller som ikke ønsker jerntilskud.

Tabletterne indeholder vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug. Desuden indeholder de nogle urter, som er rige på mikronæringsstoffer.

200 kapsler, vejledende pris: 359,95 kr.

Dosering: 1 kapsel dagligt Du kan læse mere om produktet på Naturenergi.dk Rypevang 4 3450 Allerød +45 48 16 12 13 natur@naturenergi.dk

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 7 7

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

“…jeg er blevet bedre til at parkere det. Trækker lige vejret en ekstra gang, og så lirer jeg min smøre af …”

Mange fordomme om diabetes

FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN

Marianne Juhl, mor til syvårige Anna, som har type 1-diabetes

At mennesker, med diabetes slet ikke må spise sukker og at type 2-diabetes udelukkende skyldes livsstil er nogle af de fordomme, mennesker med diabetes møder i hverdagen. Og der er flere, hvor de kom fra.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO CLAUS BJØRN LARSEN/PIXABAY

med omgivelsernes uvidenhed. En af Mere end 320.000 danskere har en dem er Marianne Juhl, mor til syvårige diabetesdiagnose, så de fleste kendAnna, som har type er mindst én med 1-diabetes. diabetes. Det kan Hun oplever, at den være en kollega, et FAKTA gammeldags betegfamiliemedlem eller en • Mennesker med dianelse for diabetes, af studiekammeraterne. betes må gerne spise ”sukkersyge”, er med Viden om diagnosen sukker i mindre mængtil at understøtte er det derimod småt der. De anbefales at misforståelsen om, med, viser en ny spise efter de officielle kostråd. at mennesker med undersøgelse fra Diadiabetes skal holde betesforeningen, hvor • Det er kulhydrater, sig fra sukker: flere end 1.000 med en person med diabe“Jeg kan ikke undgå diabetes har fortalt om tes skal holde styr på. at blive påvirket og fordomme og myter, Sukker er én form for mærke et lille stik, de møder i hverdagen. kulhydrat, men der er når der falder en også kulhydrater i andre kommentar om Anna IKKE SUKKERfødevarer som pasta, og hendes sygdom, ALLERGI kartofler, brød og ris. men jeg er blevet Forældre til børn med bedre til at parkere type 1-diabetes møder det. Trækker lige flest fordomme og bedrevidende kommentarer. Næsten alle vejret en ekstra gang, og så lirer jeg min smøre af: ”Jo, hun må gerne spise i denne gruppe er blevet konfronteret

78 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

sukker, hun skal bare tage insulin…”, siger Marianne Juhl, som gerne vil fortælle om datterens sygdom og svare på spørgsmål, men er træt af bedrevidende kommentarer.

GENER ER AFGØRENDE De fleste med diabetes har type 2-diabetes, som tidligere misvisende blev kaldt ”gammelmandssukkersyge” og ofte betegnes som en livsstilssygdom.

Det giver anledning til fordomme om, at de, der har type 2-diabetes, udelukkende selv er skyld i det.

Men der skal mere end livsstil til at blive ramt. Nemlig nogle bestemte genkombinationer.

Type 2-diabetes er meget arvelig.

Det er grunden til, at mange overvægtige danskere ikke får type 2-diabetes.

Sygdommen rammer kun de arveligt disponerede.

Det kender Kim Adelhardt til: Siden han som 40-årig fik konstateret type

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

DIALOG VIRKER I Diabetesforeningens rådgivning, der får tusindvis af henvendelser hvert år, er fordomme et evigt aktuelt emne.

Det fortæller socialfaglig chefrådgiver, socialrådgiver Signe Hasseriis: “Mange føler det skamfuldt overhovedet at have en sygdom, og den følelse bliver i sagens natur ikke nemmere at håndtere, hvis man ofte støder på en generel opfattelse fra omverdenen om, at det nok er noget, man selv er skyld i.

Det er svært at blive sat i en bås, man ikke passer i,” forklarer hun.

Beretninger om sagsbehandlere, der spørger en med type 1-diabetes om, ”hvornår det går over”, og venner, der mener, at mennesker med type 2-diabetes ”bare kan tage sig sammen” hører Diabetesforeningens rådgivere jævnligt.

Selv om fordomme er irriterende, er det også vigtigt, at mennesker med diabetes er åbne og ikke forventer, at alle

har samme viden om sygdommen, som de selv har: “Del ud af din viden og snak om det, for det er menneskeligt at lede efter en forklaring på sygdom. Og har du ikke diabetes, så spørg åbent frem for at antage noget på forhånd. Dialogen er i sidste ende det, der skal til for at mindske fordommene,” lyder rådet fra Signe Hasseriis.

FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN

2-diabetes, har han flere gange mødt kommentarer til, hvad han bør eller ikke bør spise.

“Jeg bliver irriteret, når folk fører sig frem og siger noget, der er forkert. Jeg prøver at holde fast i, at det er velment, men velmente kommentarer kan også være irriterende,” siger Kim Adelhardt, der har tabt sig over 40 kilo efter diagnosen.

“…velmente kommentarer kan også være irriterende...”

Kim Adelhardt Dianose: 2-diabetes

Forskelle på type 1 og type 2

320.545 danskere har diabetes. Omkring 10 procent af dem har type 1-diabetes, mens omkring 80 procent har type 2-diabetes. De resterende 10 procent har forskellige mindre kendte typer af diabetes.

Type 1-diabetes

Type 2-diabetes

• Kan hverken forebygges eller helbredes

• De fleste, der rammes, er 40 år eller ældre

• Opstår typisk hos børn og unge, men omkring hver fjerde rammes først som voksen

• Er meget arvelig: Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40 procent, hvis én forælder har type 2-diabetes, og er 80 procent, hvis begge forældre har sygdommen

• Alle med type 1-diabetes får insulin, fordi deres bugspytkirtel er helt stoppet med at producere det livsvigtige hormon • Det er et mysterium, hvorfor type 1-diabetes opstår, men det har intet med livsstil at gøre

• Kan forebygges. Livsstil, herunder overvægt og for lidt motion, er de vigtigste årsager til, at man udvikler type 2-diabetes, hvis man er arveligt disponeret for sygdommen.

• Omkring hver tredje med type 2-diabetes behandles med insulin.

SÅ MANGE VOKSNE MED DIABETES HAR MØDT DISSE FORDOMME: • • • •

At At At At

man type type type

ikke må spise sukker: 95% 2-diabetes udelukkende skyldes livsstil: 94% 1- og type 2-diabetes er det samme: 64%, 1-diabetes skyldes livsstil: 67%

SÅ MANGE FORÆLDRE TIL BØRN MED TYPE 1-DIABETES HAR MØDT DISSE FORDOMME: • • • •

At At At At

mit barn ikke må spise sukker 97% type 1-diabetes skyldes livsstil 86% type 1-diabetes kan forsvinde igen 75% mit barn har spist for meget sukker og derfor fået diabetes 72%

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes med visionen Sammen om et godt liv med diabetesog en fremtid uden. Se mere på diabetes.dk.

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelser ”Fordomme – voksne med diabetes”, 1.058 deltagere, og ”Fordomme – forældre til børn med type 1-diabetes”, 181 deltagere, foretaget i juni 2016. Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 7 9

F ER SR UA N DFTO D &TG OA DPT E U T E N

KVINDER ER VILDE MED VEGETARER

Længe har forskerne vidst, at dufte spiller en rolle for seksuel tiltrækning, og nu indikerer et australsk studie, at mænd, der indtager store mængder frugt og grønt, tiltrækker flere kvinder end kødelskende mænd. 43 mænd deltog i studiet og de ni kvinder, der blev bedt om at snuse til svedprøver fra alle 43, var relativt enige om at foretrække salatspiserne, hvis sved ifølge kvinderne lugtede sundere, sødere og “mere blomsteratigt” end kødspisernes.

Designed by Jcomp - Freepik.com

23 pct. af pigerne og 9 pct. af drengene har et forhold til mad, som øger deres risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

18 pct. af pigerne er ofte eller meget ofte på slankekur.

18 pct. af pigerne føler, det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser.

VIDSTE DU: Danske skolebørn mellem 11 og 15 år rører sig mindre end skolebørn i næsten alle andre europæiske lande. De danske skolebørn ligger som nummer 41 ud af 42 lande, viser tal fra WHO.

11 pct. af pigerne og 7 pct. af drengene har kastet op for at komme af med det, de har spist.

Kilde: Børnerådet/Børnerådets Børnepanel

Alkohol påvirker fostret, ikke fertiliteten

14 genstande om ugen påvirker ikke fertiliteten. Men alkohol kan skade fostret, inden kvinden opdager, hun er gravid.

8 0 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

En kvinde kan faktisk drikke op til 14 genstande om ugen, uden at få sværere ved at blive gravid. Det viser et forskningsprojektet fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Officielt frarådes kvinder, der forsøger at blive gravide, alt indtag af alkohol.

Og er man lige blevet gravid, er det absolut bedst at være afholdende, pointerer seniorforsker Ellen M. Mikkelsen, som har været med til at analysere de i alt 6.120 deltagere i det århusianske forskningsprojekt. ”Et foster kan være sårbart over for alkohol i de første par uger efter undfangelsen, så i ugerne efter ægløsning er det klogt at holde igen,” siger hun.

Kilder: WHO, videnskab.dk, Børnerådet, Aarhus Universitet.

Hovedresultater fra undersøgelse blandt 1.400 elever i 9. klasse:

BØGER

SUND LÆSNING

I nternational bestseller

Ru d i We sten do R p

Ku n sten

blive ældr e at

Efterårets bøger inspirerer til at få en sundere krop og hjerne..

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD

KOST KAN HELBREDE

- d e n n y e a l d ri n g s r e vo lu ti o n

Anne Grete Rose Horneman-Thielcke

Kan man helbrede sig selv fra alvorlig sygdom gennem en ændret kost? Det mener kostvejleder Anne Grete Rose Horneman-Thielcke, man kan. Hun har i mange år hjulpet mennesker med at blive raske eller styrke deres helbred ved kostomlægninger. I bogen giver hun stemme til sine klienter og pårørende. I 48 personlige beretninger fortæller de om, hvordan krop og sjæl ofte kan hele sig selv, når den rigtige kost og de rigtige mineraler og vitaminer indtages.

“Der er altid håb” af Anne Grete Rose Horneman-Thielcke, Forlaget H-Thielcke, 247 sider, 250 kr.

DER ER ALTID HÅB

FORLAGET H-THIELCKE

Denne bog indeholder en række helt personlige beretninger om at blive rask igen i forbindelse med mere eller mindre alvorlig sygdom. Den fortæller om det at tage ansvar for sit liv og gå nye veje, blive en aktiv medspiller i sin egen helbredelse. Beretningerne her er en inspirationskilde til dig og alle, der har brug for denne hjælp og ønsker at gøre noget selv sideløbende med den eventuelle tilvalgte hospitalsbehandling, men også som forebyggende. Disse historier bliver her og nu overgivet – fra hjerte til hjerte – til dig af mennesker, der har været med til at træde stien, så du kan finde eller genfinde vejen fremad i tro, håb og kærlighed til en ny begyndelse.

MAD, DER GØR EN MEATLOVERS TIL GRØNTELSKER

Hvis du vil lægge kødet helt på hylden eller måske blot være deltids-vegetar, er der masser af kødløse opskrifter at tage af i kogebogen VEGETAR. Her finder du alt fra morgenmad og snacks til mættende hovedretter, salater og søde sager. Fælles for de 140 retter er, at de er sunde og repræsenterer det grønne danske køkken anno 2016. Bag bogen står kokken, madskribenten og grøntsagseksperten Ditte Ingemann, hvis mission er at gøre danskere til grøntelskere med stort G. “VEGETAR – 140 hverdagsopskrifter” af Ditte Ingemann, Politikens Forlag, 250 sider, 300,00 kr.

Anne Grete Rose Horneman-Thielcke

DER ER ALTID HÅB

SUND ALDERDOM OG LANGT LIV

For 100 år siden blev danskere i gennemsnit 40 år gamle. I dag er gennemsnitslevealderen steget til over 80 år, og stigningen ser ud til at fortsætte. Hvordan du bedst håndterer din aldring og får en sund alderdom giver professor Rudi Westendorp bud på i denne bog. Hvor han også forklarer hvordan man kan fastholde sin vitalitet på trods af skavanker med hjælp fra vitaminer eller mineraler. Dertil giver han en indføring i aldringens historie og udvikling.

— 48 beretninger fra det virkelige liv

FORLAGET H-THIELCKE

“Kunsten at blive ældre” af Rudi Westendorp, Strandberg Publishing, 304 sider, 249,95 kr.

NEJ TAK TIL KEMI I MADEN

Når du vil spise sundt, handler det i dag ikke kun om at vælge sukker fra og grønt og groft til. Du skal også have øje for forarbejdede fødevarer, sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. I sin bog Syv sunde vaner leder Mette Frisk læseren igennem fødevarejunglen og giver et overblik over skidt og kanel i vores madvarer. Samtidig fortæller hun, hvordan man kan være på vagt over for fup og camouflage.

“Syv sunde vaner - en guide til at spise sundt og med god samvittighed” af Mette Frisk, Politikens Forlag, 208 sider, 250 kr.

OVERSET VÆRDI I DINE HANDLINGER

Filosoffen og psykologen Svend Brinkmanns opfølger til debatbogen Stå fast sætter fokus på værdien i de handlinger, du ikke lige “får noget ud af”. Svend Brinkmann mener, det moderne menneske har mistet fornemmelsen for, hvad der i virkeligheden har værdi. Og det kan føre til tomhed og mangel på mening med tilværelsen.

“Ståsteder - 10 gamle ideer til en ny verden” af Svend Brinkmann, Gyldendal, 200 sider, 250 kr.

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

81

NYT FRA REGIONERNE SAMMENHÆNG FOR DEMENTE ER AFGØRENDE

Borgere med demens skal have en værdig behandling. Derfor er sammenhæng og patientinddragelse en afgørende faktor for både patienter og pårørende, når der i efteråret indledes forhandlinger om en ny national demenshandlingsplan. Sundhedsstyrelsen har budt ind med 17 anbefalinger til handlingsplanen, og i Danske Regioner er der opbakning til en øget indsats på området. ”God sammenhæng mellem kommune, region og almen praksis kan være det, der gør den store forskel, og derfor er det et vigtigt satsningsområde for os”, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Kilde: Danske Regioner

TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

PSYKIATRIPAKKER LØFTER BEHANDLING

De psykiatriske pakkeforløb er med til at sikre psykiatriske patienter et behandlingstilbud af en ensartet og høj kvalitet på tværs af landet.

Pakkerne understøtter en hurtigere udredning og behandling og skaber en ramme, der passer til patienternes forventninger. Regionerne påbegyndte i 2012 at introducere pakkeforløb i psykiatrien for en række ikke-psykotiske lidelser. Det er planen, at pakkeforløbene nu skal opdateres på baggrund af de mange gode input fra en velbesøgt regions-konference i juni 2016.

Kilde: Danske Regioner

TRYGGE RAMMER TIL DØDELIGT SYGE BØRN OG UNGE

Et nyt specialiseret palliativt team skal hjælpe børn og unge med livstruende sygdom til en hverdag hjemme i trygge rammer. Når børn og unge bliver alvorligt syge, rammes hele familien. De lange og komplekse behandlingsforløb tærer hårdt fysisk og psykisk på forældre, søskende og det syge barn. Det nye palliative team sætter familien i centrum og skruer op for den tværfaglige indsats. Filosofien er, at børnene skal have den hjælp de behøver så tidligt som muligt.

CAFEER ER FRIRUM FOR BØRN OG UNGE UNDER SYGDOM Ni sygehuse har indrettet caféer for syge børn og unge. For i en hvidkitlet og steril i hospitalsverden, er der brug for et frirum, hvor man møder jævnaldrene. Med bar, polstrede lænestole, bordfodbold, farver på væggene, PlayStation og computere ligner stedet mere end fritidsklub end en hospitalsafdeling. Tanken med caféen er, at de unge føler sig mindre syge. I dag

8 2 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

er der ni cafeer på sygehuse i både København, Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde og Næstved. De fleste er for unge med somatiske sygdomme, men tilbuddet findes også for psykiatriske patienter. Frivillige fra Ungdommens Røde Kors driver cafeerne, som har fået støtte fra Egmontfonden.

Kilde: Danske Regioner

Designed by Freepik.com

Kilde: Rigshospitalet

NYT FRA REGIONERNE NYE ANBEFALINGER MOD HJERTEFLIMMER

Designed by Freepik.com

Patienter med hjerteflimmer, også kaldet hjertearytmi, skal have tilbudt blodfortyndende medicin og vil i fremtiden blive tilbudt andre lægemidler end de hidtil anvendte. En ny vejledning fra RADS, Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, ændrer på anbefalingerne for anvendelse af medicin til den udbredte lidelse.

Vejledningen lægger vægt på høj sikkerhed ved behandling og gør det lettere for lægerne at vælge den medicin, der virker bedst for den enkelte patient.

Kilde: Danske Regioner Design

ed by Freepik

.com

FORSKERE FINDER 28 NYE GENER FOR MIGRÆNE

TILFREDSHEDEN I TOP HOS PATIENTER, DER FÅR HJÆLP FRA LUFTEN Patienter, der har brug for akutlægehelikopteren, er for første gang blevet spurgt om deres oplevelse. Brugerundersøgelsen tegner et billede af yderst tilfredse patienter. Langt de fleste oplever, at helikopterlægen og den øvrige besætning udfører den akutte hjælp på en rolig og kompetent måde, der betyder, at de føler sig trygge i situationen trods de ofte livstruende omstændigheder.

Der sker rigtig meget inden for migræneforskningen i disse år, og Danmark er med helt i front på området. Forskere fra Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet har i samarbejde med et internationalt forskerteam udført det hidtil største genetiske studie af migræne med mere end 300.000 deltagere. Studiet har afdækket en lang række nye genvarianter, som kan være årsag til migræne. Migræne er en overset folkesygdom, som rammer mere end hver sjette dansker.

Studiet giver håb for fremtiden i forhold til forståelsen af sygdommen og udviklingen af nye behandlinger til patienter med svært belastende migræne.

Kilde: Rigshospitalet

FOKUS PÅ LEDELSE I SUNDHEDSSEKTOREN

Når regionerne som aftalt med regeringen indfører et nationalt kvalitetsprogram i sundhedssektoren, vil der naturligt være fokus på lederne og deres rolle. Lederne i sundhedsvæsenet skal vurderes på målopfyldelse, reduktion af spild, læring, samt spredning af viden og motivation.

Det nationale kvalitetsprogram skal sikre en højere og mere ensartet kvalitet af sundhedsydelser i hele landet.

Kilde: Danske Regioner

Designed by Asierromero - Freepik.com

BEDRE HJÆLP PÅ VEJ TIL UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE

Det kan være dødelig alvor, når børn eller unge sulter sig eller lider af bulimi, så regionerne i Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark vil nu, i samarbejde med Danske Regioner, iværksætte projekter for børn og unge med spiseforstyrrelser. Projekterne udspringer af ”Plan for Borgernes Sundhedsvæsen” hvor en række partnere såsom Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade er gået sammen om at styrke indsatsen på området. Det drejer sig bl.a. om at opdage symptomer i tide og sikre et godt forløb mellem behandlingen på sygehuset og tilværelsen derhjemme.

Foto Designed by Asierromero - Freepik.com

Kilde: Danske Regioner

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

Kilde: Danske Regioner

S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16 8 3

K RY D S O R D O G S U D O KU

VIND BOGEN OM DIN HJERNES LIVRETTER Fem læsere har i oktober måned mulighed for at vinde Anette Harbech Olesens nye kogebog, “Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse”.

Bogen er for alle, der drømmer om at huske bedre og leve op til deres fulde mentale potentiale. De i alt 34 opskrifter er komponeret med afsæt i den nyeste forskning og masser af motiverende velsmag.

“Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”, Forlaget Sophia Helse, 136 sider, 199 kr.

SUDOKU LET SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/krydsord inden 31. oktober 2016. Så deltager du i konkurrencen om fem eksemplarer af bogen “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”. På hjemmesiden finder du også flere konkurrencer samt masser af inspiration til et sundere liv.

Løsningen på krydsordsopgaven i september var: BLODTRYKSMÅLER. 8 4 S U N D H E D + N R . 0 9 / 2 0 16

11 gange om året i din postkasse 399,95 KR,-

+

Magasinet SUNDHED

Endnu mere inspiration til at leve sundere og sjovere i en travl hverdag. Læs mere magasinet-sundhed.dk

72 ÅR = SPAR

72 % PÅ ALLE STEL

Gensyn med den originale

A LDER SR A B AT Synoptik byder igen på den originale aldersrabat til alle! Uanset hvilket lækkert stel du falder for, får du din alder i rabat. Er du fx 82 år, sparer du 82%. Og alle får mindst 50% i rabat – uanset alder. Hos os er dit syn altid i de bedste hænder. Med rabatten følger bl.a. vores grundige synsprøve certificeret af Dansk Standard, hvilket er helt unikt for Synoptik og din sikkerhed for kvalitet. Bestil tid på synoptik.dk eller bare kom forbi.

Gælder alle stel ved køb af glas frem til 22.10.16. Kan ikke kombineres med andre rabatter.

ANNONCE

Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

SKIN ACTIVE - hudpleje med resultater Avanceret antiaging Virker på alle alderstegn

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 47 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk

Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.