Copenshare

HUMAN CENTERED DESIGN VALGFAG ’16, KEA DESIGN & BUSINESS

COPENSHARE

Anja Agnethe Kure & Maria Guldberg Faber

INDHOLDSFORTEGNELSE

• • • • • •

• • • • •

Resumé s. 3 - 4 Problem collage s. 5 Teamet s. 6 Pitch til Stakeholder s. 7 Pitch til Funder s. 8 - 9 Introduktion til projekt s. 10 - 13

- Proces s. 11 - Prototyper s. 12 System beskrivelse s. 14 - 15 UserJourney s. 16 Undersøgelses metoder s. 17 Tak s. 18 Appendix s. 19 - 33

2

RESUMÉ

The CopenShare Program begyndte med undersøgelsesspørgsmålet: “How might danish urban housing function with everyday practice?”.

Undersøgelsen tog afsæt i problemstillingen om det voksende indbyggertal i København og dét faktum, at det er svært at finde bolig, samt at der er høje månedlige ydelser for bolig. Udfordringen inkluderede ligeledes problematikken omkring ressourcespild, højt forbrug, klimaforandringer og de stigende krav til levestandarder, og det er derfor yderst vigtigt at sætte innovation, bæredygtighed og nytænkning på dagsordenen.

De nordiske lande har rig mulighed for at adressere disse udfordringer, og derfor har bæredygtighed og levevilkår været på agendaen siden 1960’erne.

At dele er en metode til spare på ressourcer, adgang til ejendom/sted at bo, husholdningsprodukter, muligheden for tilgang til bil, forbrugsvarer osv. Ved at dele mere og mindre belastning af klimaet i hverdagen, vil omkostningerne pr. indbygger ligeledes være lavere, dog uden at gå på kompromis med levestandarder og levevilkår.

Ved at gøre brug af etnografiske metoder, undersøgte vi, hvad 37 borgere i København mener, der er af fordele og ulemper ved at dele med andre, og ligeledes hvilke kriterier og værdier, der skal være til stede for at få en delevenlig hverdag. Vi har interviewet en ekspert fra et dele-fællesskab, samt benyttet “shadow”-metoden til at observere en ekstrem bruger indenfor deling. Formålet var at finde ud af, hvad der skal til for at skabe bedre vilkår for en delevenlig hverdag i de danske hjem.

mere, men som er mistroiske overfor tanken om at miste privatliv, og ikke har tillid til at dele med fremmede. Dette spiller en afgørende faktor i forhold til, at der ikke er flere, der vælger at dele deres ejendele, plads, viden osv.

Undersøgelsen pegede ligeledes på, at der er rigtigt mange kriterier, der skal være opfyldt før deling kan blive en naturlig del af hverdagen. Det er vigtigt, at der er trygge rammer og tillid, når der deles. Det skabes på nuværende tidspunkt af organisationen/virksomheden eller kommer af, at der eksisterer en relation via et andet menneske. Dernæst er det ligeledes vigtigt, at der er engagement og balance i forholdet mellem de eller dem, der deler. Det sørges der for ved at, der er en højere instans, der virker som “dørmand”. Er dele-forholdet ikke lige, vil den, der ikke bidrager bliver ekskluderet af fællesskabet.

Vi identificerede at grundet opdragelse og landets kulturelle struktur, stod vi med nogle borgere, der gerne vil dele

For ikke at skulle ekskludere nogle, er det vigtigt med fælles regler og retningslinjer, så alle kan føle sig trygge i at dele

Undersøgelsen påbegyndtes ved at undersøge diverse dele-fællesskaber og -platforme, og dernæst, hvad der ansås som værende formål ved at dele med andre mennesker. Undersøgelsen gik derfor dybere ind i hvor grænsen går for den enkelte, og hvad der skal til for at skabe fora for deling.

3

med hinanden. Derudover ser vi at de forskellige dele-fællesskaber, arbejder med samme mål og værdier, som brugerne er indforstået med. Den ekstreme bruger har ligeledes lært os, at deling ikke kan forceres og skal være uformelt. Denne oplever at deling opnås bedst i sociale sammenhænge.

De fleste af vores respondenter ser store fordele i at dele. - Såsom at spare på ressourcer, mindre forbrug, eje færre ting, fællesskab og komme ensomhed til livs, men de er samtidig påpasselige, da der hersker en bekymring i forhold til den manglende sikkerhed ved at dele uden “sikkerhedsnet”.

Heri menes den eller dem, der står for det særlige dele-fællesskab. - F.eks. lederen af fælleskontoret eller administrationen af Airbnb.

Et andet aspekt, som er dybt forankret i vores kultur, er grænsen mellem privatliv og fællesliv. Igen har de fleste af vore respondenter udtalt, at det er vigtigt, at have noget, der er privat, og at de ser grænsen som være udefineret.

Ved at finde frem til disse behov og kriterier, viser undersøgelsen, at der er langt til at gøre dele-aspektet til en naturlig del af de danske urbane

hjem på nuværende tidspunkt. Derfor valgte vi at anskue problemet fra en anden vinkel og tænke i mere langsigtede baner.

Grunden til at vi ser respondenterne agere på denne måde, er fordi de er et resultat af et samfund og arv, som har medført at deres adfærd og deres reaktioner er, som de er.

Derfor er udfaldet af denne undersøgelse et system, der afhjælper de kommende generationer til at blive bedre til at dele. Systemet er et human centered design, der stiller skarpt på børn i udviklingsfasen, og som implementeres i børnehaven (3-6 år) og i grundskolen. Systemet styrker forældrene, pædagogerne og skolelæreren i at skabe mennesker, der ser det som værende naturligt at dele. The CopenShare Program er et system, der inddrager dele-kultur i børnehaven og i folkeskolen, og som på sigt, vil styrke byen og samfundet og som vil medføre besparelse af ressourcer, kapacitet og forbrug.

Projektet definerer hvordan en kulturændring og undervisning kan være vejen frem til at skabe mere grobund for en sund dele-kultur i de danske hjem.

4

PROBLEM COLLAGE

CAPACITY

CLIMATE CHANGE

RESOURCE SCARCITY SKEPTIC CO2-EMISSION

CONSUMPTION 5

TEAMET

Maria Guldberg Faber er 23 år gammel og kommer fra Roskilde. Hun har tidligere læst E-design på Kea, Københavns Erhvervsakademi og tager nu en overbygning som Brand Designer. Maria har altid haft gåpåmod og har gennem hendes 7 år som spejder lært, hvad det vil sige at være en god kammerat og hvordan man i et fællesskab kan styrke hinanden. Ud over spejder, har hendes familie også været stor support når det kommer til opbakning af hendes helt store interessefelt, nemlig golf og ridning. Som en pendant til spejder, som handlede om fællesskab og teambuilding, handlede det her mere om at træne sin egen yde- og koncentrationsevne.

Maria har siden hun var lille, gerne ville være noget indenfor det kreative, hvilket blev bekræftet under et

konditor besøg, i Japan i 1999, da hun besøgte hendes fars japanske ven, Kunio San. Efterfølgende udviklede drømmen sig dog fra konditor til diætist, hvor interessen for, at hjælpe mennesker blev større end at pynte kager. Et ophold på Sorø husholdningsskole gav hende yderligerer stof til eftertanke, hvor Mode & Design blev hendes yndlingsfag samt et springbræt til at ville noget endnu mere inden for design. Med en kombination af interesse felterne; design samt menneskelige adfærd, blev vejen kridtet op og siden da, har hendes interesse for, hvordan man kan designe direkte til mennesker og kombinerer det psykologiske aspekt i form af adfærd været i fokus. Derfor ser hun dette projekt som hendes muligheden for at lærer endnu mere om fokus på mennesket samt, hvordan man yderligerer kan sætte sig ind i menneskets behov.

Anja Agnethe Kure er vokset op på Bornholm i en lille landsby, hvor naboer og familie render ind og ud af døren hele dagen, og hvor der altid var flere mennesker til eftermiddagskaffe end der var stole. De mange mennesker omkring hende i hendes barndom har medført, at hun tror på at ‘sammen er vi bedre, rigere og stærkere’.

Hun ville egentlig være korrespondent og bruge verden som sin arbejdsplads, men det blev skabertrangen, der trak mest i hende. Hun har en baggrund fra beklædningsdesign, og har arbejdet i Danmark og Asien, hvor målgruppens behov var i fokus.

Det samme var gældende, da hun var leder af en større tøjbutik. Her gjaldt det om at finde ud af kundens behov, og at sætte sig i dennes position for

at opfylde, hvad denne ønskede. I hendes virke som underviser, var en af hendes fornemmeste opgaver, at forstå hvorledes den enkelte elev kunne opnå læring.

Hendes lyst til at skabe produkter, koncepter, materialer og systemer, der opfylder menneskers behov, har altid været der. - hvad enten det har drejet sig om design, retail eller undervisning.

Dette projekts udfordring taler til en eksisterende interesse omkring miljø, mennesker og fremtid, hvor fascinationen om hvad mennesker kan skabe i fællesskab kan dyrkes og eventuelt være med til at løse - og sætte fokus på - et meget aktuelt problem.

6

PITCH TO STAKEHOLDERS

Pitch til Stakeholders

UVM, børnehaver og skoler, Børne & Ungdomsforvaltningen

Vi ved, at der hver måned kommer 1000 nye beboer til København. Flere og flere søger bolig og når efterspørgslen stiger, stiger priserne og dette sætter især pres på boligmarkedet (TV2, finans1). Ydermerer er der de seneste år også kommet en øget stigning i vores forbrug. Overforbrug er blevet en normalitet eller noget mange ihvertfald ikke, tænker over i hverdagen, når det kommer til produkter - såsom tøj, møbler, legetøj og elektronik (danskerhverv2). Løsningen på dette lyder måske oplagt; hvorfor så ikke dele mere !?

De fleste af os har måske prøvet, kender eller har ihvertfald hørt til deleøkonomi begrebet eller tankegangen med fx Uber, AirBnb bare for at nævne nogle. De undersøgelser, som vi har foretaget fortæller, at man ønsker at dele, men.. at manglende tillid til fremmede skaber en barriere og derfor vælger mange dette fra.

Så, hvordan imødekommer vi dette 1 nyheder.tv2.dk/finans 2 danskerhverv.dk

aspekt omkring manglende tillid, som er en del af vores kultur?

Vores intention er først og fremmest, at skabe en mere bæredygtig by, hvor indbyggere tager varer på - og ansvar for deres omgivelser både for egen, men mest af alt, for den fremtidige generation. For det andet, er tryghed og tillid også et vigtig aspekt for, at bibeholde vores plads som verdens lykkeligste folkefærd. For uden tillid, ingen tryghed og uden tryghed, ingen sikkerhed osv.

at bære vores samfund hen imod et mere bæredygtig, dele-rigt, ansvarsfuldt og tillidsbaseret samfund med formål at udvikle mennesker med relationer.

Derfor er løsningen CopenShare Program, som er et system, der har til formål, at lære vores fremtidige generation, børnene, fra barnsben af, alt om det at dele med hinanden. Gennem diverse lege, spil og aktiviteter i børneinstitutionerne, giver vi børnene endnu flere muligheder for at få erfaring samt indsamle diverse redskaber til ‘rygsækken’ for i fremtiden at kunne se, deling som en naturlig del af en hverdagssituation. Alt sammen for

7

PITCH TO FUNDERS

Teknik- og miljøforvaltningen (KK1)

(Satspulje øremærket udbredelsen af cirkulær økonomi, 2017) (se telefon interview med Louise Dalsgaard s. 29)

Hvad hvis vi fortalte dig, at vi kan få en by, hvor ressourcer udnyttes til fulde, hvor indbyggerne deler deres ejendom, ting, mad og viden? Vi hedder Maria og Anja, og vi vil fortælle dig om CopenShare Program.

Vi er her for at søge funding til videre research og udvikling af materiale.

København får 1000 nye indbygger pr måned og iflg. Danmarks Statistik vil der være 100.000 flere indbyggere i kbh, end der er nu. Der bygges pt 1850 nye boliger om året - det skulle have været 4100 boliger for at nå målet.

Det betyder, at København har et plads- og ressource problem, hvor mangel på bolig betyder en stigning i boligafgift, og det forringer samtidig livskvalitet og livsvilkår for borgerne.

I 2014 vandt København EU-kommissionens pris, European Green Capital, som er en prestigefyldt pris, der anerkender byens arbejde med at skabe bæredygtige løsninger samt vækst og livskvalitet. Ved denne pris forpligtede København sig til at være foregangsland under viften Sharing Copenhagen,

1 www.kk.dk

hvor Europas hovedstæder inviteres til at dele de bedste løsninger ift minimering af CO2-udslip og bæredygtige løsninger, der skaber grønne byer.

Et år senere, ved COP21 i Paris, får den danske klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) tildelt den knapt så attraktive pris, ‘Fossil of the Day’. Denne pris tildeles det land, som gør sig bemærket på den negative konto i forhold til at gøre en indsats mod forhindring af fremskridt på klimaområdet.

Hvad gør vi så?

i danmark, og vores egne undersøgelser viser også, at der er stor skepsis og bekymring omkring deling - hvad enten det handler om at dele sine ting, eller indgå i fællesskaber, hvor man deles pladsen, eller bare det, at have tillid til hinanden.

Det er forhindringer, der ligger dybt i danskeren.

Så hvorfor ikke anskue problemet fra en anden vinkel, og lære de kommende generationer, at blive bedre til at dele?

Vi vil sætte deleøkonomi på dagsordenen, og spare på ressourcer, minimere spild og skabe plads til de mange nye indbyggere - uden at gå på kompromis med miljø og livskvalitet. Det skal vi gøre ved at dele mere med hinanden.

Men… Iflg nyeste statistikker er vi ikke særlig gode til at dele med hinanden

8

Vi har fundet ud af, at deling ikke fylder særlig meget i hverken børnehaven eller grundskolen. Derfor har vi skabt et system, der stiller skarpt på børn i udviklingsfasen, og som implementeres i børnehaven (3-6 år) og i grundskolen.

Systemet styrker forældrene, pædagogerne og skolelæreren i at skabe mennesker, der ser det som værende naturligt at dele...

The CopenShare Program er et system, der inddrager dele-kultur i børnehaven og i folkeskolen, og som på sigt, vil styrke byen og samfundet og som vil medføre besparelse af ressourcer, kapacitet og forbrug.

Alt dette skulle gerne medføre, at vi ser en generation af voksne, der har brug for mindre plads, færre ting, som er miljøbevidste og er en del af en kultur, hvor der deles uden skepsis eller bekymring.

Med CopenShare Program defineres, hvordan en kulturændring og undervisning kan være vejen frem til at skabe bedre grobund for en sund dele-kultur i de danske hjem, som vil gavne byen, miljøet og borgerne.

Systemet tilbyder kurser og uddannelse til forældre, pædagoger og lærere, samt lege og spil til børnenes dannelse og læring. Desuden er der diverse strukturer til daglige adfærd i hjemmet, institutionen og skolen.

9

INTRODUKTION TIL PROJEKT

Plads- og ressourceproblemer er et reelt problem i København, hvor kommunen kæmper med at opføre boliger til borgerne. Som tidligere nævnt flytter 1000 personer til københavn om måneden. Iflg. Ulrikke Ekelund, Cheføkonom i BRF, bliver der i gennemsnit bygget 1850 nye boliger i København pr. år. og iflg. Danmarks statistik vil der være 100.000 flere indbyggere i København i 2023. Hvis Københavns kommune skulle matche dette behov, skulle der bygges 4100 nye boliger pr. år, - så denne tendens påpeger et kritisk problem. Grundet denne mangel på bolig, ser vi ligeledes en stigning i prisen for et hjem (ulrikke ekelund1) hvilket nedsætter levestandarder og levevilkår for københavns borgere.

I 2014 vandt København EU-kommissionens pris, European Green Capital, som er en prestigefyldt pris, der anerkender byens arbejde med at skabe bæredygtige løsninger samt vækst og livskvalitet. Ved denne pris forpligtede København sig til at være 1 bolignyheder.boligsiden.dk

foregangsland under viften Sharing Copenhagen, hvor Europas hovedstæder inviteres til at dele de bedste løsninger ift minimering af CO2udslip og bæredygtige løsninger, der skaber grønne byer. (dac2).

Et år senere, ved COP21 i Paris, får den danske klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) tildelt den knapt så attraktive pris, ‘Fossil of the Day’.

Denne pris tildeles det land, som gør sig bemærket på den negative konto i forhold til at gøre en indsats mod forhindring af fremskridt på klimaområdet.

der fylder meget i den enkeltes sind.

(Se s.18 og s 24).

Dette projekt har undersøgt, hvordan mainstream-brugeren (questionnaire) og extreme-brugeren (shadow/ interview ) opfatter det at dele med hinanden. Vi har interviewet en projektleder indenfor et dele-fællesskab (interview/Draw it) og fået følgende indsigter undervejs...

Som nævnt i resumeet, har vi fokus på, hvordan deling kan være et middel til at forbedre ovenstående problemer, og vores desk research har vist, at der ikke er nok borgere, der har taget deleøkonomien til sig (politiken, deleøko3) , og vores egne undersøgelser har påvist, at der er en modstand mod at dele med især fremmede, samt det tillidsspørgsmål, 2 dac.dk 3 politiken.dk

10

INTRODUKTION TIL PROJEKT PROCES & INSIGHTS

11

INTRODUKTION TIL PROJEKT Følgende prototyper blev udviklet inden CopenShare Program, hvor målet ligeledes var at fremme dele-kulturen

Prototype 1

Prototype 2

12

INTRODUKTION TIL PROJEKT

Adfærds-fremmende system: På baggrund af ovenstående procesmap, førte indsigter og tilegnet viden til følgende system: Sociale kompetencer kan udvikles og dannes gennem hele livet, men det er i barndommen at vi er mest modtagelig for at tilegne os basale sociale og personlige kompetencer såsom evnen til at dele med andre. (børnemiljø1 ) Når man kigger nærmere på læringsmålene for børnehaven og grundskolen, ser vi ikke megen fokus på at lære børnene en dele-fremmende adfærd (EMU forside2 ), og det vil vi gøre noget ved. Som vist ovenfor, har projektet været igennem flere synteser, før projektet nåede et gennembrud.

Når vi kigger på markedet for adfærdsregulerende systemer til børn, er der diverse tilbud såsom de materialer, institutionerne kan finde på EMU Danmarks Læringsportal (EMU3 ).

Der arbejdes med fællesskab og sociale

relationer, men dette system skal for alvor sætte delekultur på dagsordenen, og lære børn i den toneangivende alder at blive voksne, der i højere grad oplever dele-kulturen som en integreret del af deres hverdag.

Innovations Matrix Vi har vurderet nedenstående ideer ud fra kriterierne; New Offerings, Existing Offerings samt New Users, Existing Users. Alt sammen for at vurdere strategi og marked - samt få et indblik i, hvor de mest potentielle løsninger befinder sig. Ydermere for at give overblik over et givent gap, at kunne arbejde videre med.

1 dcum.dk 2 emu.dk 3 emu.dk/

13

SYSTEM BESKRIVELSE CopenShare Program aktører og tools

the sharing dna

Education - Workshops/ kurser/ fordrag med børnepsykolog - Info bog: 9 nemme råd til dig som forældre

Parents

Tools Education

- Spil - Uddeliger små ansvarsområder - Info bog: 9 nemme råd til dig som forældre.

- Guide bog: så nemt kan i øve derhjemme.

- Klistermærker/ piktogrammer til hjemmet.

- Fordrag af børne psykologer - Workshops m. udgangspunkt i dele-tankegangen

Pedagogue Tools

Education - Workshops/ kurser/ fordrag med børnepsykolog - Info bog: hvorfor der ska mere fokus på det at dele med hinanden

- Spil - Lege - Aktiviteter - Klistermærker/ piktogrammer

teachers

Tools - Spil - Klistermærker/ piktogrammer “Det er sejt at dele med hinanden” - Uddeliger små ansvarsområder - Dele-viden-workshops

14

SYSTEM BESKRIVELSE Aktiviteter og outcome af CopenShare Program 4. Aktiviteter der fremmer deling

Fællels tegnepapir på gulvet farverne går på runde efter stop tid - visuelt ur

5. Forstå for deling

4. Forståelse af tid

år df

ba

ud a rnet

Hva

ti titu

f det ?

/sko oner

Foræ

Opfordre til at dele. Sæt i starten et æggeur der giver sikkerhed for, at barnet får legetøjet igen når uret ringer. Brug tidsbegreber de kan relatere til. Det hjælper barnet med at forstå tidsperspektivet.

s

In

7.Lær dit barn at løse problemer

1. Accepteret

Børn der kan dele, bliver voksne der kan dele!

Børn mellem 2 og 4 år har ikke særlig god fornemmesle for tid.

Det gør det svært at vente.

1. Aktiviteter der fremmer fælles mål

:L ld re

Lær barnet at dele gennem lege der fremmer et fælles mål. Det kan f.eks. være puslespil, hvor I kan skiftes til at lægge brikkerne.

Måske vil barnet ikke dele sit yndlings bamse og det er ok! Hvis blot han selv kan finde noget andet han hellere vil dele med de andre.

1.Vær rollemodel

ler: Lær

Børn gør, hvad vi gør, og ikke hvad vi siger. Prøv derfor at skabe en delekultur i jeres familie. Giv for eksempel barnet lov til at smage din is, låne din kuglepen etc.

ær dit barn at dele

2.Forbered dit barn Tag en snak med jeres barn, før der kommer andre børn på besøg, så jeres barn er forberedt på at skulle dele.

6.Introducer byttebegrebet

2. Får ansvar

Sig for eksempel: “Oscar leger med bilen, og du leger med båden. Måske vil I bytte om lidt”.

At blive inddraget giver følsen af at man er betydningsfuld og at man har et ansvar

4. Opmærksom

Barnet bliver opmærksom på regler, normer og adfærd i menneskelig samvær.

5. Hold fast

2. Aktiviteter der fremmer deling

Anerkend barnets følelser, for det kan være rigtig svært at dele.

Men hold samtidig fast i, at du vil have, at barnet skal dele.

3. Nudge til en ønsket adfærd Piktogrammer/klistermærker minder om at det er sejt at dele.

Lån en ting af din ven Uret stilles: 1.dag 15 min, 2.dag 30min 3.dag 45min osv

4. Husk at rose

Husk at rose For at fremme evnen til at dele, så brug positiv bekræftelse. Ros dem når de deler og bekræft dem i, at det er en ting som ”store børn gør”. Det virker i de flestes tilfælde.

3. Opbygger tillid

Når barnet er blevet sikker på at du afleverer tingene tilbage når du spørg om du må låne hans tuscher

3. Gør det sjovt at dele Lær dit barn at dele gennem aktiviteter der fremmer et fælles mål. fx ved at vande planter i huset, feje gulvet sammen el sortere vasketøj.

Målet er at involvere barnet i fælles projekter, hvor barnet er en aktiv beslutningstager.

15

USER JOURNEY Ă˜verst: scenariet som det typisk ser ud i dag.

Nederst: scenariet anno 2023 med implementeret system.

1996

SHARING 2016 Own apartment Kindergarten

Mother, father & sister

Airbnb RUC

Elementary School

Uber Secondhand Your Local

SHARING 2036

2016

Home

Mother, father & sister

Kindergarten (incl. CopenShare Program) Elementary School

RUC

Facilities Food Things Technologies Knowledge

16

UNDERSĂ˜GELSESMETODER Anvendte metoder til Human centered design.

17

TAK

Vi vil gerne takke de følgende personer for deres hjælp i forskellige faser af vores projekt: Lonnie Pedersen for hendes ekspertise, og for at fortælle os om miljø og struktur i KPH. Simon Holmgaard, bruger af KPH kontorfællesskab, for at lade os være hans skygge, og følge ham på en ganske normal hverdag, samt få indsigt i, hvordan det er at færdes i KPH. Ydermere en særlig tak Louise Dalsgaard for sparring.

Til slut vil vi gerne takke Gianluca Mazzarolo for hans fine skitser, kritiske og saglige spørgsmål samt input og selvfølgelig hans gode karma. - Tak

18

APPENDIX Spørgeskemaundersøgelse ”Fællesskabernes tid er på vej tilbage! Vi undersøger, hvor grænserne går mellem det private og det at dele med andre, og hvad du opfatter som dele venligt.”

19

20

21

22

23

24

Lonnie Pedersen, Projektleder hos KPH

Navn: Lonnie Pedersen Alder: 32 Køn: kvinde Civilstatus: bor alene Familie: nej Job: 2 stillinger pt. Jeg arbejder som projektleder hos KPH og som event manager hos XX ? overvægt KPH 3 dage og X 2 dage og egentlig så weekend arbejde.

Uddannelse: Sociel Sientice Indkomstniveau: lavt Hvorfor hende/ham: Projektleder i et fælleskontor, hvor der deles plads, evner og kompetencer. Hun sørger for samarbejde.

Hvad er din rolle på KPH? (tvivler lidt, “pyha”) Jeg er mange facetter. Jeg viser bla. nye beboer tilrette dvs. når folk skal ind i huset så er det mig de først skal kontakt med.

Så screener jeg for at se om de passer ind under vores profil. F: screener.

I: fællesskabet er ikke for hvem som helst. hvordan, hvordan gør du det ? har i sådanne nogle kriterier?

Det fordi vi har nogle kriterier at du enten skal være social kulturel eller grøn iværksætter. hvis du er ude for den kategori, så kan man ikke få en plads på KPH. og nu ved jeg ikke om jeg springer i det, men det er jo igen fordi vi er et fællesskab der arbejder mod det samme mål og det kræver også at man har sat nogle rammer for, hvad det er man arbejder med. F: fælles mål/kriterier - ellers ikke med i fællesskab.

Hvad er målet ? (hurtigt svar - Knyttet hånd) At æn-

dre verden! At gøre en forskel. En positiv impact på verden. Jeg mener det faktisk ;) det lyder så kliche agtigt men det handler jo om at skabe noget socialt innovation og udfordre status quo og prøve ligesom og optimerer de her forskellige processer der er, de forskellige områder environment, socialt fællesskab, kulturelt øhm.. ja!

Hvad er din arbejdsopgaver?

Jeg screener folk, så kommer de ind til en rundvisning hos mig fx øøøhh... og så er det sådan noget med…. at de sørger for at blive introduceret og indsluset i huset. F: hun inkluderer nye i fællesskab. I: hun sørger for at skabe tillid til sted og de andre. såååe jeg så mange forskellige ting !

EU ansøgningen har jeg været med til at lave.

Er det sådan noget funding eller hva?

Funding bla. og ja det er jo en slags funding. et projekt inden for social innovation, hvor vi var på consulting 24 lande - så det var et rigtig kæmpe arbejde! VIRkelig stor ting ! ooog såå har jeg kørt KPH Trial and Error for nye ivæksætterer. XX og fuupla er nogle af dem der stadig sidder i KPH og som var igennem den process - et 12 ugers forløb, hvor de modtog undervisning sådan noget inkubator ? inkubator, yes.

Vil det så sige at det var folk fra huset der stillede op ?

Nej, det var alle sammen udefrakommende, der havde søgt om optagelse så valgte vi nogle folk ud, nogle grupper ud, der havde nogle forskellige kriterier og så har fuupla og XX (tid: 0.04.26,49) klargjort det selv. Så

det har kørt rigtig godt og hvad lavede jeg ellers.. organisations struktur der har vi såen skulle optimerer vores arbejdsprocesser i KPH, den måde vi gør tingene på så du sidder simpelthen med excelark eller snakker du med folk og finder ud af hvordan strukturen skal være ? altså nej, vi havde sådan en shrunk, det er sådan et system. vi havde sådan en ekspert inden der ligesom lavede analyse profiler af os alle sammen, hvem var vi som typer osv. det var vild spændende øøhm også havde vi forskellige roller selvfølgelig som man altid har i et fællesskab også var det bare mig der gik videre med at udvikle et system, hvordan tjekker vi op på at tingene.. førhen var KPH så loose, der var ikke noget struktur på noget som helst, på godt og ondt.. hehe ..

Hvad var ulemperne ved dette? ulemperne var det her med, så blev tingene ikke lige lavet til tiden og der var ikke nogle der tjekkede op på at tingene var blevet lavet - det var mere såen to uger efter, nåååh ej det har jeg ikke lige fået set på. Den der struktur. F: før system - ustruktureret.

I: nødvendigt at have regler/struktur, som brugere kan følge og have at læne sig op ad = tryghed/tillid/sikkerhed.

Hvad gjorde det ved folk ? øøøøøøhhhhh … mindre ansvarsfulde. Jeg tror det kommer helt an på hvem man er som type. Jeg kan ikke tåle sådan noget .. jeg er slet ikke såen.. jeg er ikke såen suppeeerøhh firkantet men jeg kan heller ha det der med at ting bare såen lå mellem

to stole.. det gjorde det totalt meget og stressede helt vildt. øhm så da jeg kom og en anden pige, der også startede på det tidspunkt, hvor jeg startede.. vi var begge to såen “what is this place?!” hhaha.. det kunne vi slet ikke forstå, hvordan det kunne fungerer såen..

Var det såen at folk bare sad, hvor der var plads eller... Hvor ustruktureret var det ?

Det var i sekretariatet jeg taler om, så det var på den måde ikke i forhold til.. der var selvfølgelig også en masse ting, tror jeg, men nu er det bare hele XX (tid: 0.06.44,82) Hvem besluttede at hyre denne her ekspert til at..?

Det gjorde min chef, men jeg tror det var på stærk opfordring af …. de første uger jeg var med..var jeg bare såen her.. åben mund og polypper… og jeg var bare såen.. jeg måtte jo ud med mine frustrationer og ja så tror jeg også det kom fra hende den anden pige.. der er noget der ikke fungerer optimalt her.. er det hende, der er…

Anne Kathrine, ja..

Er der andre arbejdsopgaver du har ? jaa altså jeg kan blive ved, jeg står for hver 2. fredag er det vores PAGNEFREDAG dag og Vise wednesday.. og de interne events. men det gør vi alle sammen, vi er også en stor.. vi har mange flader og vi er et sekretariat så man bliver nødt til at have mange projekter.

Kan du beskrive en typisk dag (også de ligegyldige ting)? åhhh det var strategi-dag, så det var rigtig kedeligt.. haha..

Den øhh.. den består af mange for-

styrrelser, ihvertfald - altså rigtig mange. Folk vil gerne have fat i en, in-house, hvor de har brug for alle mulige ting. Nu er jeg begyndt at få mere tid fordi mine timer er lagt om, så jeg er begyndt at få lidt mere tid til ligesom at ha… ha tid til at hjælpe den enkelte med såen at videregive kontakter og sørger for at de for det netværk osv. når de kommer ind eller hvad ? neearjaa men også.. ikke nødvendigvis når de starter men det kan også være folk der allerede sidder i huset som står over for et eller andet step, hvor de skal videre i en process.. så din rolle er også at være konsulent ? jaeeer det kan man godt kalde mig .. jeg tror også bare det er sådan naturligt at jeg netværker og en der godt kan lide såen at sige hook up med hinanden. “human-magic” men ja ellers er det computer arbejde, det er meget forskelligt, men jeg sidder ikke så meget stille.. F: mange opgaver! I: hun har blækspruttefunktion. Skaber relationer og Netværk mellem brugerne. tegne din rute/dag?

Godt jeg har gået på RUC hehe.. altså jeg er sååå dårlig til at tegne.. ! ok det her er gangen.. hold nu kæft.. haha.. det her er virkelig den største prøve i kunne sætte mig til hha jeg vil hellere danse det tror jeg ahahha.. ok men det er mit kontor her.. sammen med anne kathrine.. bla bla bla en masse foran compute-

25 ren .. (Tid: 0.10.53,27)

3-4 sal sidder sammen og spiser frokost.. er det arbejde i taler når i står i cafeen ? jaaa... men ikke nødvendigvis - det er alt muligt forskelligt.. det kan også være såen hvad der sker i verden og hvor nederen vi synes regeringen er .. meget stort emne på KPH (det må ikke komme ud, fordi vi får driftsstøtte xD) det her er bare fra morgen til frokost. halv dag foran com. og hvis jeg ikke når det hele så arbejder jeg over. F: løber rundt hele dagen. I: hun er limen omkring de enkelte brugere.

Hvad er KPH? i bund og grund et kontorfællesskab for nogle folk.

Sociale, kulturelle og grønne iværksætterer.. øhm… …. det er den primærer tersk. derudover så er vi jo også et innovationshus i sig selv der laver projekter.

Sammen?

Selvfølgelig har vi samarbejder med mange af vores beboer øhm og in house er der også samarbejde mellem beboerne, naturligvis i etableringen af vores lydstudie fx det kom en pagnie fredag, hvor der var nogle beboer der besluttede at det skulle vi ha og så var det bare såen go. og sy værkstedet er også kommet, før var det et håndarbejdsværksted, hvor der var save og alle mulige værktøjer og nu er der flere der er en anden type designere…. når men tilbage til,

hvad KPH er; det er det her fællesskab, men som sagt så er vi også nogle der gerne vil blande os i den politiske debat, øhm omkring, hvordan udviklingen skal være for, ja inden for primært inden for de her 3 grene, jeg vil sige miljø er nok ikke så stærk profil som vi gerne vil have den skal være, som den sociale som er en rigtig stærk profil også er vi også igang med at implementerer.. eller vi har dannet et netværk for socialøkonomiske virksomheder som er nogle af de største socialøkonomiske virksomheder i Danmark. øhm og så også den der EU-ansøgning det er jo også os selv mere end et kontorfællesskab der prøver at få en indflydelse der.

(0.17.01,60) også handler det jo også om at forbedre nogle rammevilkår for iværksætterer.. så det er der jeres blødende hjerte er, det er iværksættere eller hvad ? øhm ja, det er self iværksætteri… med de aspekter der er jeres værdier…

Ja præcis..det nok mere, ja.. for det er jo ikke alle iværksættere vi er ude efter.. vi er jo ikke nødvendigvis ligeglade men vi kæmper jo ikke for såen ingeiøre iværksætterer, hvis ikke de har den der profil. med de aspekter. F: Ikke hvem som helst, der bliver optaget i fællesskab. I: skal være iværksættere med de rette værdier, missioner og visioner.

Hvem er en del KPH? Hvad er det for en type, der en del af KPH? (svar ASAP og uden tvivl) Idealister… øhm.. øhm .. people over profit, det er den der vi arbejder for trible button line, altså der må godt være økonomi, der skal deltage økonomi i de ting vi laver men det skal ikke sættes over at det skal gøre en forskel (tid: 0.18.10,07) så idealister…. og folk… der måske ikke passer ind andre steder kan man måske også godt siiiiiiiiiige.. uden at det .. er vi ude i sådan noget kunstnerisk .. eller??

Det sjovt der kom nogle op til mig nytårsaften.. nej til vores julefrokost og sagde såen .. hva faan er det for et kunstnerkollektiv..men det er vi jo ikke haha.. men i nogles øjne.. det kommer måske an på, hvem man sådan spørg, tror jeg.

Og det skal jo heller ikke lyde såen, eller vi er totalt sådan…… anakistiske og christiania og sådan .. men passer ikke ind på den måde, at man måske ikke synes den der 8 4 livsstil er det mest eftertragtede og at den udvikling som verden har gang i er der vi skal hen.. øhm.. F: mennesker, der ikke tror på konventionelle former. I: et fællesskab for nytænkning/tør tænke ud af boksen. og så er det jo unge mennesker primært, hvis man skal breake det down på den måde ikke udelukkende, men der sidder ikke mange der er over 50 tror jeg, der er måske

en håndfuld tror jeg , der er inde i nogle forskellige organisationer/projekter. så det jo også sådan unge mennesker primært vil jeg sige. F: ingen ældre over 50 år. I: kun unge, der kan være/vil være med i fællesskab. jeg ved ikke om du må svare på det, men er der nogle der såen er blevet udelukket, altså som er kommet ind også er i blevet nødt til at sige “prøv at hør, du var forkert for os” øhm før min tid tror jeg.. men det var sådan noget psykisk syg eller sådan noget..

Altså men jo jeg ved også der sidder nogle, en gruppe som reelt set ikke passer ind, som er blevet lukket ind, også før jeg startede.. øhm som, hvis det var mig der sad med spillelisten i dag, så var de ikke kommet ind, det ik fordi jeg ikke kan lide dem eller noget, men det er bare deres koncept som ikke passer ind. men nu har de så siddet der nogle år.. men jeg siger nej til mange folk. F: der er brugere som ikke ville komme ind i dag. I: KPH fællesskabs profil er blevet defineret i dag, og derfor vil nogle frasorteres, hvis de havde ansøgt. Dvs. fællesskaber formes as we go. og fællesskaber kan ikke være for alle.

Er det ikke noget med, nu er jeg jo farvet fordi jeg har været oppe og besøge jer. Men er det ikke noget med at man skal lægge 2 timer eller noget? kan du forklarer, hvordan det er ?

Jo, vi har øhm.. når man skal

sidde på KPH så skal du også indgå i at, være villig til at ligge 3 timer i sparring med dine medbeboer,.. eller hvad man skal sige :) øhm så det er noget som man skal være villig til at være en del af et fællesskab, og være del af at, hvad hedder det… dele ud af sine kompetencer og erfaringer og sit netværk. vil det så sige at det er en-tilen, peer-to-peer eller er det sådan rundkreds? neej altså .. det kan jo både være…. det kan være det sker over….. pagne fredag eller over frokost eller hvad ved jeg, hvor det måske er rundkreds.. eehhm eller men altså mest peer-to-peer, hvor de selv går hen og tager fat i en org. der har de kompetencer man søger og der har vi det der store bord til ligesom, illustrere hvem der kan hvad og hvor de sidder henne. øhm men det er noget vi arbejder på og få meget mere faciliteret.. det er der ikke nu? nej det er slet ikke noget der har været .. desværre ikke noget der har været ressourcer til.. F: få at det er et fællesskab, skal der deles kompetencer og man skal lave praktisk arbejde. BIDRAGE! er der så nogle der kommer og gir mere og nogle der giver mindre ? (svar med det samme uden nogen tøven!) JA, 100 % er det et problem?

JA, og det er også noget som vi sidder og arbejder på nu, Exit-strategi altså, hvis man

ikke lever op til de der forskellige parametre der bliver opsat for det så er man på vej ud af KPH. Så det er noget der skal understøttes meget mere end det er blevet, heldigvis ogøh ja det håber jeg, at jeg kan være den som kan få lov til at understøtte det. F: der arbejdes på exit-strategi for brugere, der ikke deltager. I: fællesskabet er ikke for hvem som helst. hvad sker der såen med stemningen mellem brugerne når der er nogle som der såen mere passer på med at dele ud og andre er mere på tag ?

Jamen, jeg tror faktisk ikke brugerne som så der mærker det, det er mere os i sekretariatet der er irriteret på dem der ikke deltager nok i fællesskabet, ikke dukker op til noget eller aldrig har tid til at dele de erfaringer de møder osv osv. øhm så det er mere os end det er brugerne. Jeg tror hurtigt brugerne finder nogle andre eller såen.. så kan de komme til os og spørge som vi så kan anbefale.. øhm.. men man kan godt mærke såen.. det mere helt såen lavpraktisk, såen oprydelse det er et meget konkret sted, hvor man kan mærke brugerne bliver irriteret - køkkenet - de der ting som man deler - fællesarealerne. hvem behandler det okay og hvem behandler det ikke okay. det er nok der jeg kan mærke at der kan opstå gnister i fællesskabet øhm.. end ressource og kompetence delen.

Det er jo det praktiske ?

26

ja, det er det praktiske.. det andet skal vi nok komme uden om på en eller anden måde.

Men der hvor at de selv ligesom..

Går de så ud til jer ?

Ja det kunne godt være de såen går indbyrdes ?

Det tror jeg også de gør, det tror jeg også men så er det når konflikten måske ikke kan løses, så holder vi sådan nogle møder med dem. og vi fik anskaffet piccoline long story.. altid et problem F: lav-pratiske dele-aspekter overholdes ikke. I: brugernes forskellige syn på fællesarealer skaber problemer, grundet forskellig tolkning/syn på verden.

Hvordan fungerer det i praksis?

Hvilke værdier står KPH for?

People over money og så tror jeg også godt at man også kan tillægge det såen et ansvar. En ansvarsfølelse for at de ting bliver ændret. fordi hvis vi ikke gør det, hvem skal så gøre det. man kan ikke bare forvente at andre gør det. handlingsorienteret ? ja man bliver nødt til selv at være en del af forandringen i stedet for bare at brokke sig.

Ja Fordele og ulemper ved dele kontor o.a.? fordelene er, at du møder alle de her mennesker som kan connecte dig og støtte dig og du ved.. det udvider bare

ens horisont gange 1000. det er den største fordel ! og folk der kan tjekke op på, når nu har du ikke været her i to dage, jeg ved at de specialestuderende er rigtig gode til at gøre det der, øhm og hvis du er specialestuderende hos os så skal du også høre under nogle XX (Tid 0.25.40,23) der har de sådan en bødekasse, hvis man ikke kommer der understøtter rigtig meget jeg synes det er super godt.

Det burde man næsten også have for.. virksomheder er self lidt anderledes men.. så har de fælles frokost. De har dannet rigtig godt fællesskab de specialestuderende, bedre end end de andre men de er der self også på andre præmisser - de sidder med lort til halsen.. men det er nogle af de positive ting altså jeg tror sgu ik.. hvad er der af ulemper ? - if any ? hmm.. tænke tænke… altså såen en som mig….. …. … så kan det… … altså sådan noget som.. jeg kan godt blive lidt forstyrret af det der åbne kontorlandskaber.. øhm og det der med at der hele tiden er mennesker og det er der måske også andre der har det såen, det skal jeg ikke kunne sige ? hvad gør du så ? suck it up eller tager høretelefoner i øhm.. og nu er jeg så kommet op på fjerde salen og fået den der plads som er mere stille ?

Ja meget mere stille ! det er perfekt! Jeg arbejder meget

bedre - men ik for at, jeg keder mig, hvis jeg sidder i sådan et stille lokale hele tiden, men jeg kan bare mærke at lige den der mulighed for at kunne ha det der space som jeg ikke havde før.. bare det der, man kan ikke samle en tanke for så snart du kommer 5 min ind så er der en der kommer og spørg om et eller andet og mm de bliver ikke sure eller noget men vi skal virkelig opdrage på det der.. vi prøver at have kontortid såen tider, mellem 12- 14 de måtte komme, men der er såen ikke nogle der overholdte det.. emmm så det er sådan noget man skal jo stå til rådighed hele tiden og vi er jo ikke receptionister vi har jo alle vores rigtig store arbejdsopgaver også lige så vel som de selv har, men det glemmer de, fordi vi jo også er der for at servicerer dem, så det bare XX (tid 0.27.48,79) så det tror jeg måske også kan være en ulempe ved at sidde i et kontorfællesskab, det der med, hvor går grænsen for, hvornår man skal være social og hvornår skal man ikke - skal det tage et kvarter, hver gang at hente en kop kaffe, fordi man skal tale med alle.. øhm.. F: svært at koncentrere sig + få tid til at arbejde foran computer ved mange mennesker. I: der skal være plads til at være alene. har det gjort at du har måtte arbejde hjemme om aftenen fordi du ikke har kunnet koncentrere dig ? jaaja ja så bliver jeg bare

der om aftenen så quiet’er det lidt down efter såen 4 5 stykker.. men jo jeg har på et tidspunkt haft rigtig meget overarbejde.. rigtig meget overarbejde! men det er jeg blevet meget bedre til ikke at have. Meget meget bedre ! og så når man bare også til sådan et tidspunkt, hvor man bare ikke kan mere.

Hvor går grænsen mellem det private og fællesskabet i KPH? hvordan engagerer folk sig i fællesskabet? laaaaaaaaaaaaaang pause (fra 0.28.49,99 - 0.28.56,37) altså konkret på KPH? ja jamen øhhhh… nu kommer jeg til at sige det der igen.. men man deler ud af sine ting og man prøver at hjælpe på kryds og tværs man… øhmm står måske for at afholde et event på KPH .. øhm bruger hinanden når man fx skal lave spørgeskemaer, eller hvad det må være fx, hvis man skal have nogle likes på sin side. starte en thunder-clapp - det sådan et, lad os sige du har lige oprettet en virksomhed og du vil gerne have at folk skal lægge mærke til den så får du alle mulige til at signe op til thunder-clapp også bliver der postet fx onsdag kl 12 så poster alle det samme, så ser man det alle steder.

Hvad var spørgsmålet ? hvordan engagerer folk sig … nårh ja… det kan være det eller det handler også om at være ambassadør for KPH altså at man vil den samme mis-

sion vision øhm ja og man har såen noget der er eksklusivt på en eææer anden måde.. at man siger det her er noget vi har sammen og det skal vi støtte op om, fordi du er en del af det her fællesskab så skal man have hinandens ryg eller støtte op om de forskellige ting. og det kan godt være man ikke såen kender hinanden person to person, så fordi man er en del af det her eksklusive så folk er stolte også ? det føler jeg mange er, jeg ved ikke om stolt er det rigtige ord, men såen ihvertfald der er mange der er rigtig gode til at repræsenterer KPH om det så er i #hastags, artikler eller blogs eller hvad ved jeg. F: brugere stolte af fællesskab. I: fællesskabet skal repræsentere noget, der er “højere end dem selv”. så må de jo automatisk også være engageret Ja, præcis. men øhh det er igen ikke alle, der er nogle der skal såen.. ikke.. hvor man måske ikke ser det så meget fra ik. måske ikke mange, det er måske 15 eller såen.. det fører mig også til .. er det vigtigt altså er det vigtigt at folk engagerer sig? (svar asap - lynhurtigt - uden at tænke overhovedet!) JA. ja og det er jo netop også derfor vi sidder og arbejder med den Exit-strategi, fordi, hvis folk ikke er nok deltagende i fællesskabet så er der ingen grund til at de sidder hos os, så kan de lige så godt sidde alle mulige andre steder. øhm

det er super vigtigt ! - det er jo det essens af, hvad KPH er.

Det er .. F: det er ultra-vigtigt at engagere sig i fællesskabet.

Også taget sammen med det du sagde tidligere med værdierne fordi ellers, ellers bliver det for bredt og udvandet også er der ik noget fælles holdepunkt er der andre måder folk engagerer sig på såen socialt? altså ikke kun professionelt? jaaah ehm.. hvis de kommer til vores fester osv. jamen deet .. de tager jo også.. fx var der nogle der var på Folkemødet sidste år sammen med en masse fra KP, fester når vi holder på både KPH og ude fra så.. det bliver jo ens sociale netværk også på et eller andet plan øhm ja folk bliver venner.. man bliver gode bekendte om ik andet.

Er det vigtigt?

Hvad deles i KPH? vi deler også mad :) ikke struktureret men hvis der er nogle der har glemt sin mad så deler man også. så i deler erfaring, viden, i deler fælleslokaler, deler mad, cigaratter, sprut og ellers så låner man af hinanden og så afleverer man tilbage når det er. hvordan sikres “den gode deling”? altså ? er der en måde såen at sikre den? er det adfærd er det..?

Det handler jo også om at man ved at det man giver det kommer tilbage. der er jo ikke

27

nogle der gider at dele med folk, hvis du, hvis du siger “i kan godt få eller Låååne (dele) den her kasse øl, hvis den så aldrig kommer tilbage, der er heller ikke nogle der gider, hvis den her person ikke gider at være behjælpelig men du altid er den der hjælper den person, det har jo også en naturlig grænse for nogle i hvert fald. F: man gider ikke låne til dem, der ikke giver tilbage. I: der skal være balance og ligefordeling i at give og at tage.

Men er der noget der sikrer det her gode fællesskab, hvor der deles alle de her elementer på ? jamen altså jeg ved ikke om man som såen kan sikre deling man kan stimulerer fællesskabet ved såen at engagere folk, eller holde folk .. øhm vi laver fx gratis morgenmad en gang om måneden for KPH. det er bare en lille ting, men bare det at der er noget for folk så kommer de også er man også mere tilbøjelig til at gide den næste - nårh men dig har jeg set til morgenmad så dig vil jeg gerne hjælpe og også til frokost, at vi opfordre til at det skal være på samme tid man spiser. og bare sørge for at der er noget der er eksklusivt for KPH, lidt ligesom det der med at….. lære nogle at kende og… F: stimulerer fællesskabet med fælles morgenmad. I: “paraplyen” skal tilbyde noget,der sætter brugerne i direkte forbindelse med hinanden.

Peer-to-peer!!

jah og ja det er det her vi har som er specielt. for os. Man bliver jo nødt til at have et fællesskab og også afgrænse det fra andre et eller andet sted… øhhhm hvis alt hele tiden var såen åbent åbent åbent.. så er der jo ikke noget specielt for dem der er KPH’er.. der kan vi jo også se på Christiania fx ja, jah...præcis….. det har også altid været åbent og så lukkede de ned… ja jaa ja.. men øhhm det tror jeg bare såen stimulerer folk og folk har det godt i fællesskabet.. men det ik let ! altsååå det er det ikke .. altså der er også mange events, hvor vi har tænkt, det er totalt såen…. hvordan siger man det på en pæn måde… proes before wine.. altså man har taget de sødeste folk ind som kan hjælpe 80 % af KPH og så dukker de alligevel ikke op.. så jeg tror også man kan såen give folk for meget.. og det gælder jo i alle aspekter.. og når tingene er gratis så dukker folk fx heller ikke op ting osv. så det er jo også ligesom ting som vi skal navigerer i. Finding: nogle kan få for meget, uden at bidrage. I: der skal være balance i hvor meget der gives, da det kan blive for meget og brugeren derfor mistes. så der er simpelthen nødt til at være nogle kriterier som gør at folk engagere sig i fællesskabet og at man ligesom sikre at folk er med på at det er både gi og tag. jo ja, ja men hvad det er, er

ikke defineret og det kommer til at ændre sig hele tiden, afhængig af hvem der er også, KPH vil jo også ændre sig hele tiden fra, hvad det startede ud med at være og hvad det er nu og hvor det gerne vil hen / er på vej hen. F: kriterier for hvad KPH står for/er, ændrer sig hele tiden. I: kriterierne for, hvad der gør at folk engagerer sig i fællesskabet, ændrer sig hele tiden. værdierne for fællesskabet udvikler sig over tid.

Hvad skaber tillid i KPH? Du sagde fx at der er 250 nøgle bærer, vi ligger 3 timer til hinanden - dem er der ikke helt kontrol over.. hvad skaber tillid i jeres fællesskab ? det er et godt spørgsmål, jeg tror ikke, det der med… det er stort hehe.. jamen det er det…… altså…. man kan jo sige….. …. den tillid bliver jo brudt nogle gange. øhm.. Men som udgangspunkt, må det jo være at der er en … altså tillid i fællesskabet er det det du mener eller tillid til såen til stedet ?

Ja tilliden i fællesskabet, tror jeg, når man ser på KPH som enhed, hvad er det som skaber tillid inden for den her bobbel ? Blandt brugere altså alle mennesker der har noget med det her at gøre.. altså bruger..

Jamen jeg forstår, hvad du siger det er bare et stort spørgsmål og jeg er bare ikke sikker på at der er … øhm … en.. eksklusiv tillid eller såen.. der kan måske også være folk der ikke føler det.. jeg ved det

ikke. men umiddelbart så er der jo en screenings process kan man jo sige, så man føler man er mere ligesindet. F: screening skaber tillid. I: der skal være styr på, hvem der kommer ind i fællesskabet, så de andre brugere kan have tillid til den nye som udgangspunkt.

Så du screener jo faktisk folk før de kommer ind.

Ja, altså til en vis grad, jeg kan jo ikke sige om…

Så dvs. når Simon møder den nye på gange, så ved Simon at… hvad den nye har Jaah på sin vis men så ved han jo.. altså organisationen kan jo godt hyre nogle folk som jeg ikke har screenet, inden for deres egen organisation, så der er alligevel en masse som jeg ikke har mødt før decideret på KPH. Øh … men så må man jo ha tillid altså såen.. det er jo lidt igen at man føler at man er mere ligesindet et eller andet sted, øhm men vi har også haft sprut flasker der ikke er blevet stillet tilbage igen eksempelvis og der bliver det jo self brudt eller kaffe der bliver taget - jeg ved godt det er småting men det er stadig et tillidsbrud men det er en stor ting på KPH altså tillid kunne blive brudt meget meget meget kraftigerer… jaah men det ved jeg godt, men på KPH er det virkelig såen stort ting at der er nogle der har taget noget kaffe uden at stille det tilbage, eller sige at man har lånt noget… altså.. lige pt er der noget

med noget kaffe og noget sprut.. men det er måske også fordi man stoler så meget på hinanden som man gør..

Ja, lige præcis det bliver så stort fordi det aldrig har været et issue for selvfølgelig stiller man ting tilbage eller siger man har lånt det.., jeg ved sgu ikke, hvad der skaber det ellers? det må jo være altså en form for screening og så såen at man ikke er blevet bevist det modsatte endnu.. men det kan man jo også sige med AirBnb, jeg har folk boende i min lejlighed lige nu og har det såen rigtig.. ofte.. heh.. og jeg kan jo kun stole på.. der er en eller anden form for… du siger jo ikke noget om deres XX (tid:0.40.59,69) så ved man jo godt at man kan.. man får jo erstatning, hvis der sker et eller andet.. så det ved du ? jaja det ved jeg.. men det har vi jo ikke på KPH, vi erstatter ikke ting på KPH der er ikke noget forsikring for vores bruger.. men man kan sige, for mig er det jo også ligegyldig med den der erstatning, hvis det halssmykke jeg har taget fra Ghana eller et eller andet bliver væk, så jeg tror bare det handler om.. jeg er også coutsurfer ogggg man må bare såen føle det.. hehe jeg ved ik .. så det meget bliver humant? man kan sige det er det menneskelige som skaber tilliden?

Ja det tror, ja F: det menneskelige skaber tillid. I: der skal være menneskelig kontakt, så

der kan skabes tillid i fællesskabet.

Hos AirBnb der siger du jo selv der er forsikring, så det må jo så være AirBnb som du kan gå til, hvis det er Jaaumm ja men igen, jo de kan give mig penge men det er jo lige.. ikke lige meget men alt i mit hjem er jo ikke noget jeg har købt i IKEA eller en designbutik, det er jo virkelig såen … sådan nogle ting, så for mig ville det jo være lige meget. Det handler bare om såen … at tro på det gode i mennesket - basically...

Hvordan Hvad er sikkerhed i KPH? det er måske det samme ? du må gerne lige prøve at omformulerer det .. jamen det henvender sig måske mere til tryghed. Altså hvad gør det at man som bruger kan føle sig tryg eller føle sådan en form for sikkerhed ved at, det der med at dele i fællesskab med andr? (tænke tænke) jamen hmm .. det er jo meget som det andet… men at det her med at der er en screening process og folk er der er en årsag der minder om den årsag du er der .. og øhm .. og at man på et eller andet overordnet plan kan inddele den type eller det segment til at have visse værdier, selvom det jo er meget overordnet og ikke.. øhh.. det kan man selvfølgelig ikke.. det er ikke validt nok grundlag, der kan jo godt sidde en eller anden serial killer eller sådan noget.. som er kulturel iværksætter, det ved man jo

28

ikke men .. men ja det synes jeg fame er et stort spørgsmål og et svært spørgsmål og det tror jeg ikke.. jeg er den mest kompetente til såen lige at svare på Hvordan er KPH bæredygtig (miljø, mindre ressourcer, forbrug, økologi)? økonomisk bæredygtig eller-...? det kan være på mange måder, bæredygtighed er jo kæmpe stort… ja det er jo netop det.. åhh pyyh miljø, ressourcer, økologi jaaah… socialt jamen vi kan jo starte fra en ende af.. så må lige selv prøve at byde ind med de ord du sagde.. altså vi er jo ikke udelukkende økologiske, men i er økologiske ? altså jaaammm.. jeg vil hellere sige den på KPH er økologiske.. en stor del af dem og også mange af de ting vi køber til cafeen. Men det er ikke 100%.. vi køber ikke økologiske øl og såen.. men idealistiske som i er ? hihi jaah mm vi prøver såen og ha en tanke om de ting vi køber også kan kaste lidt glans osv. eller papkrus.. og vi har også affaldssortering… jaaah det er nok på den front vil jeg sige.. Økonomisk bæredygtige er vi ikke fordi vi får driftsstøtte fra Københavns Kommune men vi arbejder hen mod at blive økonomiske bæredygtige eehm men det er jo rigtig svært når vi arbejder med det segment som vi

gør især med de unge under 30 der skal xx kontorpladser (tid 0.45.16,98) hvis det skulle være økonomisk bæredygtigt så skulle det være, så blev man nødt til at hæve priserne og så ville ideen ligesom gå af det.. og det er heller ikke alt der skal være økonomisk bæredygtigt, altså der må man også som samfund stå til ansvar.. det er den langsigtede investering? jaalige præcis, det kan vi jo diskuterer videre, hvordan det bliver varetaget pt menøhh… hehe.. men jaa det ville jeg også mene.. og hvad spurgte du mere om ? jamen fx ressourcer, altså der tænker jeg ressourcer det kan jo også være det der med at dele tjenester.. altså dele viden, det er jo udnyttelse af ressourcer jaa på den måde ja, og vi bruger også vores in-house konsulenter osv. prøve at bruge hinanden - Copenhagen Capacity, kalder vi det så hvad hedder det, prøve at bruge hinandens ressourcer og prøver at give hinanden jobs den vej igennem ooooooooog …… …. …. og ja prøver at sørger for hvis brugeren mangler noget.. altså de er en del af vores arbejdsdage.. det er jo ikke alle der er lige gode til at komme.. det er måske en hård kerne af de bedste KPH’er der dukker op på arbejdsdage og hjælper med at fikse det hele.. øhm og med

møbler og såen, det er jo også genbrug og bygget og vi prøver såen ligesom hvad vi kan og på den måde ligesom være bæreygtige… jamen det er super fint, og er egentlig også et rigtig godt spørgsmål at have med fordi det også siger noget om jeres værdier og sådan noget ik og socialt det har du jo været inde på .. så det var sådan set det var det det ? guud .. har i ikke flere spørgsmål ? nu kan jeg jo godt fortælle dig lidt om, hvad det var vi fandt ud af med vores spørgeskema vi lavede .. vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvor går grænsen mellem det private og det med at dele med andre .. vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvad folk så som værende nemt at dele, og hvad de var villige til at dele og vi fandt jo ud af, at lige præcis det her med at dele med fremmede, det er grænseoverskridende for folk. Og der snakker vi helt fremmede, altså det der med at jeg kan få en reference af andre jamen det er nok til at jeg gerne vil dele med dig, men vi fandt ud af at sikkerhed og tillid det betyder rigtig meget i det at ville dele noget med andre, og det er meget sjovt, du er projektleder, du screener folk, du flyver rundt og snakker med alle, du er den her bindeledet, du den der skaber den gode stemning, den der sørger for at snakke med folk, den der siger du mangler det her

amen ham der sidder derover han kan det der, du er sikkerheden, du er tilliden! ja okay, jamen det har jeg slet ikke set mig selv som på den måde, men det er da rigtigt.. og hvad er det du gør.. du snakker om, man kan godt gå hen til et forsikringsselskab og få noget der også kan man sige at pengene du får tilbage jamen det er plaster på såret men det er ikke nødvendigvis nok men som menneske kan man også være en sikkerhed, en tillids instans.. jamen det er rigtigt.. som skaber det her. Og du siger også selv, det er ikke hvem som helst som kommer ind, så du er også buffer jamen det er rigtigt.. som også gør at når Simon han møder den nye på gangen, så på en eller anden måde er der en connection, om det så er organisations huset der har hyret en ny ind, eller hvad det er.

Så det var skide fedt at finde ud af det! Det skal vi ud og undersøge noget mere! hvad er det de her fællesskaber kan, hvem er nøglepersonerne eller hvad er det for et element der lige præcis gør at fællesskabet fungerer og skaber sikkerheden.

Det er jo en interessant ting ! hvad fandt vi mere ud af ? jamen vi fandt ud af, at folk deler fordi man ønsker at skabe og hjælpe andre men også at.. jamen de unge 21-30 var fokus på at sparer penge og ikke at forbruge så meget. så var der de ældre, hvor det

var fællesskabet i sig selv, var bare fedt med alle de elementer der ligger i det og så bare det der med at man ikke var alene.. Det var sjovt at der var nogle forskellige aspekter. og fra alle målgrupper at det var den der usikkerhed med at dele med nogle som man ikke kendte - den der skepsis og det ved jeg ikke om er typisk dansk eller… nej der tror jeg faktisk vi har i høj grad, såen .. altså vi meget mindre skepsis.. jeg tror man har det i langt højre grad i andre lande.. netop fordi vi er vokset op med… lille danmark alt er sikkert. ja præcis, det tror jeg også.. men altså det var jo virkeligt interessant, for så begyndte vi jo at kigge på alle de her ting, hvor vi deler/ elementer.. (tid: 0.51.13,81) altså for mig handler det rigtig meget om god feeling med det menneskelige ? ja det menneskelige aspekt, hvordan får du så det bekræftet ? altså nu taler jeg mere privat end jeg taler arbejdsmæssigt… fordi det er ikke såen at jeg sidder og har god feelings med alle jeg screener.. jeg skal lige mærke efter.. jeg kan også godt lide at udfordre det der med at få bekræftet den der tillid til at folk er overvejende gode.

29

Simon Holmgaard, Iværksætter af Tag Del,

Er en del af kontorfællesskabet, KPH. hvor der sættes udfordringer op fra det virkelige liv, og der er mulighed for at tage del i en konkret løsning.

Hvad: Immersion, Shadowing Hvor: KPH – Københavns projekthus, Enghavevej 80, 2450 kbh sv. Kl: 13-15

Logbog, konkrete detaljer, quotes, indtryk, spørge ind til dagligdag, valg og beslutninger. Hvordan socialiseres, arbejdes og slappes af? Omgivelser og aktiviteter/situationer."

Kl 13.05: Vi henter kaffe i fælles café. Passes af specialestuderende (KPH har billige specialepladser mod 3 timers arbejde i fællescaféen).

Kl. 13: møder temaet, der sidder omkring 4 borde vendt mod hinanden – i et stort lokale, hvor der sidder mange andre små virksomheder. Der er stille. Der sidder 7 andre i lokalet.

I: DE ER MANGE, DER SKAL VÆRE I SAMME LOKALE OG ARBEJDE PROFESSIONELT. Simon skal have møde med Carsten. Han er også projektleder. De skal holde møde om et kundebesøg i morgen.

Carsten har booket mødelokale nr. 2. Carsten og Simon er begge projektledere. De fordeler projekterne i mellem sig. bruger hinanden til at sparre, men én af dem har ansvaret.

Simon er uddannet kaospilot, og Carsten i oplevelsesøkonomi fra AAU (NGO'er og socialt entreprenørskab). De bruger hver især 15 min til at opdatere sig på projektet.

Projektet blev pitchet for lang tid siden, og de skal derfor læse både ansøgningen til kommunen og briefet igennem.

Kontekst: Mødelokalet indeholder et aflangt bord med 8 stole, 1 whiteboardtavle, tusser, en lænestol, og en reol med gamle leksikon o.l.

Udenfor er der larm i cafeen og folk taler sammen. De lader ikke til at blive forstyrret, når de læser. De laver begge notater undervejs.

I: KAN ARBEJDE UDEN AT FØLE SIG FORSTYRRET. Nu diskuterer de briefet. Hvad skal der ske herfra. Carsten skriver to-do's ned på tavle.

Simon sidder på stol. Simon siger: ”vi skal planlægge det, men må ikke overplanlægge, således at de (kunderne) kan tage ejerskab på det”.

De samarbejder om plan.

De brainstormer – bruger hinandens kompetencer til at strukturere forløbet/ projektet. Carsten skriver på tavlen.

Simon har overblikket over dokumenterne fra sin stol.

Carsten laver en timeline.

De definerer hvad projektet konkret skal gå ud på og hvordan det skal gribes an.

De virker som om de er i deres egen bobbel, selvom der larm udenfor.

De er i færd med at frame projektet og forbereder spørgsmål til kontaktperson.

I:PRODUKTIVE TRODS LARM." - nu vender de tingene på hovedet.. reframer... Simon: ”man ku' også..”. Simon rejser sig, og står nu ved tavle.

Carsten sætter sig på stol.

Han rejser sig, når han forstår og i mens de diskuterer hvad der er bedst. Sætter Carsten sig i hjørnet (længere væk). Simon har sat sig på sin plads.. de når til enighed. Da de bliver enige, sætter carsten sig igen foran simon.

I: CARSTEN ER ENTEN MEGET UENING ELLER HAR BRUG FOR OVERBLIK." Stemningen er loose og hyggelig. De fordeler arbejdet.

Carsten skal lave profil på sitet. Simon skal renskrive plan.

De sætter musik på. Simon siger: ”mødet i morgen skal gå ud på at vi skal blive gode venner..”.

I: DE SKAL SAMABEJDE OM PROJEKTET, OG HVIS DER SKAL DELES, SKAL DER VÆRE RELATION. Carsten fløjter til musikken.

Simon ser meget koncentreret ud. Carsten taler til Simon.

Simon hører det ikke. Er helt koncentreret. Bagefter spørger jeg Simon, om han kan koncentrere sig i larm, og han

siger, han er vant til at arbejde i ”kaos” situationer, og han altid har skullet agere i lignende situationer som barn/ ung.

I: FORDI HAN ER VANT TIL SITUATIONER, MED MANGE FORSTYRRENDE ELEMENTER KAN HAN ABSTRAHERE OG KONCENTRERE SIG. Simon arbejder koncentreret, selvom kaffemaskine og mælkeskummer larmer og der snakkes højt udenfor.

Carsten virker lidt mere urolig og går frem og tilbage mellem printer og lokalet. Han kommenterer en del.. Jeg spørger Carsten om han bliver distraheret af larm. Han svarer:”det er en positiv forstyrrelse. Jeg kan godt lide liv. f.eks. står jeg ude i cafeen og venter på kaffen, og så kommer der én, man lige snakker med om sit projekt, og så bliver jeg inspireret”.

Carsten er den, der printer og sætter materialet sammen, så det er klar til i morgen. De aftaler, hvad de skal gøre ift en tredjeperson (tror det er udenom projektet). De glæder sig til fællesyoga. De hygger. Simon er på fb og diskuterer højlydt et opslag, hvor han argumenterer at nogle ting deler man bare ikke, og man skal slet ikke tagge de involverede..

Mini-interview med Simon: Hvornår benytter I de andres kompetencer, og hvor går grænsen? KPH faciliterer workshops, morgenmøder og fokusgrupper. Vi havde brug for hjælp til programmering, og hyrede nogle fra huset. Vi er også gode til at skrive hin-

anden ind i ansøgninger (funding). f.eks. creature lavede et projekt, der hed ”byen for livet”. De skrev Tag Del ind i ansøgningen. Hvis man har brug for hjælp/kompetencer inviterer man til en workshop/ fokusgruppe. Nogle dukker op, men kun dem, der har stakes i det. De kunne også være med i en ansøgning.

Lige nu søges der til en byhave på taget, og der står tag del for inddragelse af det andre brugere. Alle er med, og alle har en stake i det.”

Hvordan foregår det rent praktisk at give og tage imod 3 timer? Reelt handler det om rådgivning. Jeg ville have det skidt med at bede om at få lavet noget grafisk, når man ved at folk er i opstart. Men vi har kompetencetavlen i gangen således i kan se, hvem vi kan gå til. Det der virker bedst i forhold til at få os til at samarbejde på tværs, er faktisk cafeen. Det er uformelt at udveksle. Og KPH har længe bakset med at opstille workshop og morgenmøder osv, men da cafeen kom, skete der endelig noget.

I: FOR AT FÅ FOLK TIL AT DELE SKAL DER VÆRE UFORMELT OG IKKE FORCERET!” Naturlig anledning til at være social.

Spørger: om der ville blive netværket ligeså meget, hvis de ikke er blevet introduceret på de andre flader, og det mener Simon at de vil. Han siger, at de måske også er en særlig type i KPH (iværksættere), og de er derfor af natur udadvendte.

Spørger: hvad er udfordringen ift at dele (på Tag Del-sitet? Simon: ”Helt metaagtigt skal emnet have en relation til eget liv. + hvad får jeg ud af det? f.eks. kan folk ikke relatere til en problemstilling i Horsens kommune, når de selv bor på nørrebro.

Spørger: er der noget jantelov i det? Simon: ”Der kan godt være noget angstprovokerende i det skrevne ord... og ved handling bliver al ting svært”.

Spørger: hvor går din grænse ift at dele? Simon: ” det er naturligt at dele lokalt – og jeg er vant til kaos. Jeg er uddannet kaos pilot. Jeg er rigtig god i gruppesammenhænge, og trives her i.

Jeg fortæller at han så meget koncentreret ud selvom der var mange forstyrrelser, og spørger derfor om han er ligeså fokuseret, når der er svære udfordringer. Hvortil han svarer: ”jeg er ikke god i et word- dokument, og der hvor der er udfordringer, er der som regel i gruppe.”” ”Spørger: hvordan var det inden kaospilotuddannelsen? ”Altså vi er jo en stor venneflok, og der har altid været folk omkring mig.

I: HVIS VANT TIL ’KAOS’ SOM UNG, KAN MAN MÅSKE BEDRE TRIVES I RAMMER MED FORSTYRRENDE ELEMENTER.

30

Louise Dalsgaard, Børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune, Afd. for bæredygtigudvikling Hvad: Telefon interview, d. 21. januar 2016, kl 14.40-14.55

Resumé: Louise Dalsgaard arbejder i afdelingen for bæredygtig udvikling, som er en afdeling i Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns kommune.

Louise laver tiltag og undervisning til folkeskoler, hvor der er fokus på miljø og bæredygtighed. Hun har ansvaret for alt materiale, der omhandler affald og ressourcer, hvor hun bl.a. har arbejdet med “den økologiske rygsæk” i forhold til skoleelever.

Louise’s kollega er den, der søger satspuljer og fonde til deres projekter. Afdelingen har egen økonomi, og søger funding ved blandt andre teknik- og miljøforvaltningen og miljøstyrelsen. Det er ikke unormalt at invitere eksterne spillere til at f.eks. at lave undervisningsforløb til folkeskolen, hvis emnet er det helt rigtige og matcher læringsmålene. F.eks. har Byttemarkeder.dk lavet undervisningsforløb i forbindelse med et bæredygtighedsprojekt.

Såfremt Copenshare Program skal inkorporeres i københavnske institutioner og skoler, kan der søges gennem afdelingen for bæredygtig udvikling, og man vil grundet systemets emne, søge ved teknik- og miljøforvaltningen.

Hun foreslog ligeledes at søge ved et lokalt miljøcenter. F.eks. Miljøpunkt Østerbro, der er en selvejende fond, der arbejder for at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling i bydelen.

Louise informerede om, at Teknik- og miljøforvaltningen har cirkulær økonomi på dagsordenen i 2017, og ser Copenshare Program som værende relevant i den forbindelse.

31

REFERENCES Artikler nyheder.tv2.dk/business

Storbyerne bliver støvsuget for ejerlejligheder 27. jul. 2015, 16:17 http://nyheder.tv2.dk/finans/2015-07-27-storbyerne-bliver-stoevsuget-for-ejerlejligheder nyheder.tv2.dk/samfund Overforbrug af tøj: Danskerne glemmer miljøet 28. dec. 2013, 10:09 http://nyheder.tv2.dk/samfund/2013-12-28-overforbrug-af-tøj-danskerne-glemmer-miljøet inkids.dk Lær dit barn at dele – 7 smarte tricks der virker Posted 21. september 2015 http://inkids.dk/laer-dit-barn-at-dele/ pampers.dk Hvorfor vil mit lille barn ikke dele? http://www.pampers.dk/hvorfor-vil-mit-lille-barn-ikke-dele

politiken.dk/oekonomi

Deleøkonomien er nået til den provokerende pubertet 23. nov. 2014 kl. 20.53 Dorrit Saietz - Journalist http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoekonomi/ECE2461586/ deleoekonomien-er-naaet-til-den-provokerende-pubertet/

mama.dk/tumling

Lær dit barn at dele - 9 gode råd 28. dec 2014 af Signe Eriksen Tonsberg og Lisbeth Madsen. http://www.mama.dk/tumling-1-3-aar/opdragelse/laer-dit-barndele-9-gode-raad

politiken.dk/debat/

Deleøkonomien er vejen frem 5. jan. 2015 kl. 14.26 Claus Skytte - forfatter http://politiken.dk/debat/ECE2500885/deleoekonomien-er-vejenfrem/

politiken.dk/oekonomi voresborn.dk/psykologi Lær dit barn at dele – derhjemme og ude 27. april 2010 http://voresborn.dk/psykologi/laer-dit-barn-at-dele-derhjemme-og-ibornehaven politiken.dk/oekonomi Danskerne tøver med deleøkonomi 27. okt. 2015 kl. 22.55 Lars Halskov, Adam Hannestad, Anne Klejsgaard - Journalister http://politiken.dk/oekonomi/ECE2903706/danskerne-toever-meddeleoekonomi/

Danmark mangler en plan for deleøkonomi 8. nov. 2014 kl. 13.30 Dorrit Saietz - Journalist http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2448523/danmarkmangler-en-plan-for-deleoekonomi/

nyheder.tv2.dk/finans

Storbyerne bliver støvsuget for ejerlejligheder 27. jul. 2015, 16:17 chrk@tv2.dk http://nyheder.tv2.dk/finans/2015-07-27-storbyerne-bliver-stoevsuget-for-ejerlejligheder

politiken.dk/oekonomi

Danmark mangler en plan for deleøkonomi 8. nov. 2014 kl. 13.30 Dorrit Saietz - Journalist http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2448523/danmarkmangler-en-plan-for-deleoekonomi/

trendsonline.dk

Danskerne er bedre til at dele 30. Jan,, 2014 Pia Ella Elmegard http://trendsonline.dk/2014/01/30/danskerne-er-bedre-til-at-dele/

Dansk Center for undervisningsmiljø dcum.dk/boernemiljoe/sociale-kompetencer

Sociale kompetencer http://dcum.dk/boernemiljoe/sociale-kompetencer

EMU Danmarks Læringsportal emu.dk/omraade http://www.emu.dk/omraade/gsk# Vuggestuen som læringsmiljø emu.dk

http://www.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_ omraade%3A20681&f%5B1%5D=field_ fag1%3A20683&f%5B2%5D=field_tags%3A22839

danskerhverv.dk

Udviklingen i forbruget – fra overlevelse til oplevelse Lone Rasmussen https://www.danskerhverv.dk/MinBranche/handel/Forbrugerpolitik/ tendenserogundersoegelser/Sider/Udviklingeniforbruget-fraoverlevelsetiloverflod.aspx

EMU danmarks læringsportal

Elevernes alsidige udvikling http://www.emu.dk/modul/elevernes-alsidige-udvikling

32

Website Trendsspotting: TrendOne http://www.trendone.com/trenduniversum/mega-trends.html

København er Europas Grønne Hovedstad i 2014, Dac&cities, dac.dk http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/alle-cases/groenby/koebenhavn-er-europas-groenne-hovedstad-i-2014/

Bureau Detours is creating a platform for free-building experimentation and social entrepreneurship in Copenhagen http://detours.biz/projects/container-by/

København er Europas Grønne Hovedstad i 2014, Dac&cities, dac.dk http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/alle-cases/groenby/koebenhavn-er-europas-groenne-hovedstad-i-2014/ Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune http://www.kk.dk/artikel/teknik-og-miljøforvaltningen

Film

PDF’er

ted.com/talks The Future of business is ”mesh” Jan.2011 kl. 14.47 Lisa Gansky - author of ”The Mesh,” http://www.ted.com/talks/lisa_gansky_the_future_of_business_ is_the_mesh?awesm=on.ted.com_mesh&utm_content=awesmbookmarklet&utm_medium=on.ted.com-static&utm_source=directon.ted.com

Udkast til læringsmål ved overgang fra vuggestue / dagpleje til børnehave (ca. 3 år) - Personlige og sociale kompetencer Ref.: DAP projekt Gladsaxe Kommune. November 2005 http://www.kl.dk/PageFiles/524961/Læringsmål.pdf

youtube.com/Claus Skytte Hvad er deleøkonomi?

19. feb. 2015 Claus Skytte - forfatter til bogen ”Skal vi dele?” https://www.youtube.com/watch?v=N2uYy_EABUk

youtube.com/Claus Skytte Hvad er deleøkonomi?

19. feb. 2015 Claus Skytte - forfatter til bogen ”Skal vi dele?” https://www.youtube.com/watch?v=N2uYy_EABUk

dr.dk/tv Kan videnskaben spå om fremtiden? (1:4) 18 JAN. 2016 KL. 20:00 https://www.dr.dk/tv/se/kan-videnskaben-spa-om-fremtiden/kanvidenskaben-spa-om-fremtiden-1-4#!/

33