A FORMALIA by Maria Rønbøg

A I FORMALIA

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV - en transformation af Christiansholm FORMALIA Afgangsprojekt FORFATTER Maria Rønbøg Westergaard Stud.aarch. 306991 Aarhus Arkitektskole - AAA Studio Transformation & Architectural Heritage Projektperiode September 2013 - Januar 2013

VEJLEDER Lars Nicolai Bock Lektor, Arkitekt m.a.a.

INTERN CENSOR Tine Nørgaard Lektor, Cand. Arch. EKSTERNE CENSORER Mette Stenslund Hansen Cand. Arch. & Grethe Silding Arkitekt m.a.a.

A I FORMALIA

Et navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv

INDEX

Synopsis INTRO

s. 6 - 7

1.0.0. Introduktion

FORMALIA 1.1.1. Opgavens opbygning - Læsevejledning 1.1.2. Fagligt udgangspunkt & Metode 1.1.3. Afgrænsning & Fokuspunkter 1.1.4. Afleveringsform 1.1.5. Tidsplan 1.1.6. Kandidat CV

s. 8 - 16

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.0.0. INTRODUKTION MOTIVATION & INTENTION Et personligt eksperiment Mit afgangsprojekt afslutter min kandidat på Arkitektonisk Kulturarv, der har lært mig at se byen med andre øjne. Jeg har altid været fascineret af gamle bygninger. En fascination der i høj grad bliver frembragt af oplevelsen af bygningernes alder og de mange historiske lag og fortællinger, der er lagret heri. Gennem disse lag taler bygningerne til både beskuer og bruger – de taler med en poesi, der vækker interesse og affektion. Det er svært ikke at komme til at sammenligne de gamle bygninger med dem, der bliver bygget i dag, og det er endnu sværere at lukke øjnene for, at vi engang har vidst, hvordan man byggede for fremtiden (uden i øvrigt at kende til begrebet bæredygtighed!), mens vi i dag kun kan se knap 50 år frem i tiden. Kvaliteten og poesien er simpelthen ved at forsvinde ud af hverdagens arkitektur. Efter min mening bliver der desværre alt for sjældent taget hensyn til tidsperspektivet i nutidig arkitektur. Det er som om, vi er blevet alt for optagede af det hurtige resultat fremfor det langsigtede. Vi er blevet arkitekturforbrugere, og dét må altså siges at være forbrugermentalitet i MEGA skala. Denne tankegang hænger i mine øjne ikke særlig godt sammen med, at man indenfor branchen også er blevet enormt optagede af begrebet bæredygtighed. Begrebet er imidlertid yderst komplekst og vanskeligt at navigere indenfor, hvilket gør det svært for den enkelte borger såvel som (i hvert fald denne kommende) arkitekt at begribe bæredygtigheden i sin fulde udfoldelse. Når man snakker om bæredygtigt byggeri i dag kan det næsten ikke undgås at vende emnet certificeringssystem. Vi er besatte af at oversætte bæredygtigheden til målbare og allerhelst skinnende grønne cifre på bundlinjen. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om ikke der er flere hensyn at tage, og med dette afgangsprojekt vil jeg således forsøge at udfolde begrebet ved at tænke den sunde fornuft og lidt poesi ind i den bæredygtige arkitektur. Projektet består af to bestanddele; en teoretisk del og en praktisk del. Projektets teoretiske del kredser omkring diskussionen om, hvad bæredygtige arkitektur, og munder ud i et retningsgivende instrument, der kan anvendes i designprocessen.

Arkitektur er altid konkret, og den praktiske del er derfor også nødvendig for, at teorien ikke bare forbliver abstrakte spekulationer. I projektets praktiske del søger jeg derfor, at anvende instrumentet fra projektets teoretiske del. Til denne del af projektet har jeg valgt Holmen Christiansholm i København som projektområde. Som udgangspunkt kunne et hvilket som helst projektområde have fungeret som praktisk modspil til den teoretiske del. Jeg har valgt at tage fat i netop udviklingsopgaven om Christiansholm, fordi jeg også her ser en dikotomi i form af forskelligt rettede intentioner interessenterne imellem, der på mange måder svarer til den problemstilling, jeg søger at kommentere på gennem den teoretiske del. Det er ikke min hensigt at belære nogen om, hvad der er rigtigt eller forkert, og projektet skal snarere betragtes som et personligt skridt på vejen til at forstå begrebet bæredygtig arkitektur samt at kommentere på det gennem undersøgelser og overvejelser omkring sammenhængen mellem bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og bygningsbevaring. Med modellen søger jeg således heller ikke nødvendigvis at komme med en løsning på den yderst komplekse problemstilling. Det er et emne, der ligger mig meget på sinde, og projektet er således først og fremmest et eksperiment, som jeg forventer at lære en masse af, og som jeg håber kan lede op til en diskussion omkring vores forståelse af bæredygtig arkitektur.

Rigtig god læselyst!

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.1.1. OPGAVENS OPBYGNING UDVIDET LÆSEVEJLEDNING Fire hæfter Redegørelsen er bygget på efter projektets to bestanddele, der er søgt tydeliggjort gennem opdelingen af opgaven i fire bestanddele; Formalia, Den teoretiske del, Den praktiske del samt et hæfte for Proces og Refleksion. Jeg er klar over, at redegørelsen er omfattende, og i det følgende vil jeg derfor først og fremmest beskrive hæfternes indhold, mens jeg samtidig vil udpege specielt vigtige afsnit. HÆFTE #01: FORMALIA Det er her du befinder dig nu. Dette hæfte indeholder en introduktion til projektet samt de formelle dokumenter; herunder en redegørelse for mit faglige udgangspunkt og metode, min tidsplan, mit kandidat CV samt afleveringsform og afgrænsning. HÆFTE #02: TEORI Dette hæfte indeholder udarbejdelsen af projektets teoretiske del. Hæftets indhold er bygget kronologisk op; først med tilstræbt objektive undersøgelser efterfuldt af subjektive refleksioner omkring det forudgående. I hæftet findes først en undersøgelse af begrebet bæredygtighed med afsnitsnummeringen 2.1.1-4. Dernæst følger en undersøgelse og refleksion over begrebet Arkitektonisk Kvalitet med afsnitsnummeringen 2.2.1-2. Slutteligt munder det teoretiske hæfte ud i en præsentation af Navigationsinstrumentet med afsnitsnummeringen 2.3.1-4. Det foreslås naturligvis, at hele hæftet læses, men sidstnævnte afsnit fungerer som en form for delkonklusion i projektet, og det kan således lade sig gøre at starte med at læse dette – hvorefter man kan søge tilbage i hæftets øvrige afsnit, hvis det ønskes at vide mere. HÆFTE #03: PROGRAM Dette hæfte indeholder det udarbejdede Program, der har fungeret som indledende dokument for opgaveløsningen af projektets praktiske del. Programmet indledes med en kort introduktion af sitet, der efterfølges af en analytisk gennemgang af sitets præmisser ud fra Navigationsinstrumentets seks piller med afsnitsnummeringen 3.1.0. - 3.6.0. Hvert af disse afsnit afsluttes med en vision for den specifikke pille. HÆFTE #04: PROCES Dette hæfte indeholder en redegørelse over projektets skitsefase og rundes af med en refleksion over såvel den teoretiske som den praktiske del af projektet.

IA #01 FORMAL brudstykker idling af historiske

Bevaring & form

#02 TEORI

Afgangsprojek

tets teoretiske del

#03 PROGRA M Afgangsprojek

tets praktise del

#04 PROCES

Afgangsprojek

tets praktise del

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.1.2. FAGLIGT UDGANGSPUNKT & METODE FORMALIA Subjektive perspektiver på arkitektur FAGLIGT UDGANGSPUNKT FOR OPGAVEN Den teoretiske del af mit afgangsprojekt bygger videre på nogle personlige overvejelser og en undren, der er vokset indeni mig i løbet af uddannelsen. Denne undren blev intensiveret under mine to praktikophold og førte efter det sidste af de to til udarbejdelsen af en praktikrapport, der kom til at lede op til de initierende tanker for dette projekt. Da jeg startede i praktik hos Spektrum Arkitekter & Oliver Schulze i september 2012 troede jeg, at praktikrapporten skulle komme til at handle om begrebet poesi som redskab til arkitektonisk formgivning og således hvilken indflydelse og hvilke potentialer poesien har for arkitekturen. Dét endte også med at blive selve udgangspunktet for den retning rapporten sidenhen tog, idet det ganske tidligt i praktikforløbet blev klart for mig, at man som arkitekt kan have nok så gode intentioner, men hvis ikke bygherre er af samme overbevisning, så når det poetiske islæt ikke langt. Rapporten kom derfor i stedet til at handle om afsættet for arkitekturen med henblik på at kunne blive klogere på, hvor i processen forhindringerne opstod – givet at de rent faktisk var der. I rapporten konkluderede jeg blandt andet, at konkurrenceinstitutionen, der oftest fungerer som afsæt for arkitekturen, opstiller nogle problemstillinger i forhold til at skabe god og innovativ arkitektur. Men det skyldes ikke konkurrenceformen i sig selv, men snarere det indledende programarbejde. Arkitekterne har mistet fodfæstet i denne indledende fase, der nu i stedet overvejende varetages af bygherre selv i samarbejde med dennes rådgivere; ingeniører, antropologer, økonomer, sociologer m.m., idet der i dag stilles højere krav til dialogbaserede processer, der ind til videre ligger udenfor arkitektens traditionelle faglighed. Dette domænetab for arkitekten betyder, at den organiske proces, hvor bygherre og brugere gradvist erkender sine behov, mens arkitekten gradvist præciserer sine løsninger, er forsvundet. Samtidig kan der konstateres en tendens til en stigning i programmernes indhold af præcise specifikationer, mens andelen af inspiration ikke er blevet tilsvarende større. Programmet udformes på denne måde med udgangspunkt i skemaopstillede værktøjer til vurdering af løsningsforslagene. Dermed følger programmets form og det tilhørende vurderingsværktøj samfundets generelt stigende fokus på kvalitetssikring og minder på sin vis mere og mere om certificeringssystmernes form. Yderligere er der en tendens til at økonomien vægtes meget højt, mens arkitekturens bløde værdier, der er svære at måle

og prissætte valutarisk ikke er repræsenterede. Rapporten afsluttedes med en tanke om at sætte Vitruvius’ model for Arkitektonisk Kvalitet sammen med Brundtlandmodellen for bæredygtighed med henblik på at tænke den arkitektoniske kvalitet ind i bæredygtighedsbegrebet. Det er netop disse tanker denne teoretiske del bygger videre på. METODE Som studerende kan det være svært at gennemskue branchen på afstand, og man kan let komme til at antage rollen som den naive og idealistiske studerende. I projektets teoretiske del vil jeg derfor forsøge at trække på de beskedne erfaringer, jeg har gjort mig gennem mine praktikophold hos Spektrum Arkitekter & Oliver Schulze i efteråret 2012 samt et tidligere praktikophold hos Dick van Gameren i Amsterdam i foråret 2010. Yderligere har jeg sideløbende med min semesteropgave på mit 10. semester studeret litterært kildemateriale om emnet med udgangspunkt i både at finde meningsfæller, hvis ord vægter højere end en ydmyg studerendes, samt oppositionelle synsvinkler, der kan sætte egne synspunkter lidt i perspektiv. I den teoretiske del af projektet vil jeg således forsøge at kombinere personlige perspektiver og oplevelser fra mit praktikophold med det litterære kildemateriale. I den praktiske del af projektet forsøger jeg at tage udgangspunkt i resultatet fra de teoretiske del i en formopgave. Det gøres i første omgang gennem undersøgelser og analyser, og gennem processen søges en fyldestgørende syntese ud fra disse. KOMMUNIKATIVT VÆRKTØJ Tunge tanker behøver ikke at blive formidlet gennem et tungt fagteknisk format. Jeg vil søge at vedholde fagligheden men at formidle den gennem et letforståeligt sprog. Det er min hensigt at forsøge at formidle min tankestrøm som netop dét, den er; en strøm af tanker. Derfor den teoretiske del af projektet bygget op som en strøm af skiftevis tilstræbt objektive undersøgelser og mere uformelle subjektive perspektiver på undersøgelserne ved at kombinere personlige overvejelser med citater. Afsnittene vil undervejs suppleres af billeder og diagrammer. Den praktiske del er for overskuelighedens skyld bygget meget analytisk op i et forsøg på gennem processen at bevare overblikket over projektets mange bestanddele.

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.1.3. AFGRÆNSNING FORMALIA Fokusområder Afgangsprojektets problemstilling er omfattende, og jeg har derfor set det nødvendigt at afgrænse mig samt at udvælge specifikke fokuspunkter for projektets praktiske del. AFGRÆNSNING I Til trods for at jeg igennem mit Navigationsinstrument pointerer vigtigheden af såvel Total Økonomiske beregninger som Livscyklusanalyser, ser jeg mig af faglige og tidsmæssige årsager nødt til at afgrænse mig fra begge, idet de er yderst datakrævende og yderligere kræver hele specielle kompetencer. FOKUSPUNKTER I PROJEKTETS PRAKTISKE DEL I

Skematisk løsning af masterplanen for Christiansholm gennem programmering og udformning af en overordnet bebyggelsesstruktur.

Ankomst til Christiansholm udpensling af sammenhængen mellem Arsenaløen og Christiansholm

III Adgang til vandet havnen skal anvendes som en rekreativ ressource

1.1.4. AFLEVERINGSFORM FORMALIA Forventet præsentationsmateriale

Opgaven aflevereres som en skematisk løsning af masterplanen for Christiansholm med: PLANCHER: - Navigationsinstrumentet - Situationsplan i 1:1000 - Plan i 1:500 - Facade mod havneløbet i 1:500 - Snit i 1:200 - Rumlige visualiseringer - Diagrammer & beskrivelser ØVRIGT: - Program og Redegørelse - Præsentationsmodel 1:200 - Skitsemodeller og Volumenstudier

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.1.5. TIDSPLAN FOR AFGANGSPROJEKTET

MÅNED //

SEPTEMBER

UGE //

EMNEFORMULERING PROGRAM Teoretisk del Praktisk del

SKITSERING Vekselvirkning* Bebyggelsesstruktur

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE RENTEGNING KRITIK

OKTOBER 38

NOVEMBER 44

DECEMBER 46

JANUAR 50

28.01.14

MELLEMKRITIK 02

MELLEMKRITIK 01

*Vekselvirkning mellem programmering og volumenstudier

ET NAVIGATIONSINSTRUMENT FOR FREMTIDENS KULTURARV

formalia

1.1.6. KANDIDAT CV SEMESTEROPGAVER Fokusområder på kandidaten

07. semester : Bygningsarkæologisk rapport på Hørhavegården Studio Transformation of Architectural Heritage 08. semester : Transformation af Hørhavegården – fra skovfogedbolig til sanseligt spisested Studio Transformation of Architectural Heritage Sommerpraktik: Hjørring Kommune, Opdaterende registrering af bevaringsværdige bygninger i Gl. Sindal Kommune

Praktik hos Spektrum Arkitekter & Oliver Schulze

09. semester : En nyfortolkning af Fanøhuset Studio Perspectives on Transformation

Research: undersøgelse af begrebet bæredygtig arkitektur

Afgang : Et Navigationsinstrument for fremtidens arkitektoniske kulturarv - Transformation af Christiansholm Studio Perspectives on Transformation